INDEHOLDELSE AF A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG 2007 K HÆFTELSE OG ERSTATNINGSANSVAR
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag;
2007-3
K Hæftelse og erstatningsansvar
K.1 Hæftelse generelt
Bestemmelserne om hæftelse for skatter, der opkræves efter KSL, jf.
lovbek. nr. 678 af 12. august 2002, findes i lovens afsnit
VII. I § 68 findes reglerne om indkomstmodtagerens hæftelse, hvis denne
lader sig udbetale A-indkomst uden indeholdelse af A-skat, og i § 69
findes reglerne om den indeholdelsespligtiges hæftelse for skatter, som
skal indeholdes efter KSL.
Bestemmelsen om den indeholdelsespligtiges hæftelse for indeholdt
AM-bidrag findes i AMFL, jf. lovbek. nr. 694 af 20. august
2002. For den bidragspligtige gælder bestemmelsen i lovens § 15, stk.
1, og for den indeholdelsespligtige bestemmelsen i lovens § 15, stk. 2.
For den bidragspligtige findes en tilsvarende bestemmelse i ATP-lovens §
17 f, jf. lovbek. nr. 887 af 24. august 2004.
Det foreskrives alene, hvad den indeholdelsespligtige formelt skal gøre
for at foretage en indeholdelse, nemlig beregne det beløb, der skal
indeholdes, og tilbageholde beløbet i A-indkomsten. Der stilles i denne
forbindelse ikke krav om, at den indeholdelsespligtige skal have et beløb
til disposition svarende til den indeholdte A-skat.
Der henvises i øvrigt til den generelle hæftelsesbestemmelse i OPKL §
10, jf. lovbek. nr. 289 af 28. april 2003 med senere ændringer, samt
til Inddrivelsesvejledningens
afsnit M .
K.2 Hæftelse ved forskellige
driftsformer
Hæftelsens omfang afhænger af, hvem der er indeholdelsespligtig.
I enkeltmandsvirksomheder hæfter indehaveren personligt for
indeholdt A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag. Hæftelsen omfatter altså ikke
Læs alt
alene den formue, der er skudt ind i virksomheden, men også den
personlige formue. Hæftelsen er begrænset til indehaverens formue og
omfatter således ikke en eventuel ægtefælles formue.
I interessentskaber er hver enkelt interessent i hæftelsesmæssig
henseende stillet som indehaveren af en enkeltmandsvirksomhed. Det vil
sige, at der foreligger personlig og solidarisk hæftelse.
I aktie- og anpartsselskaber under stiftelse hæfter stifterne på
samme måde som interessenterne i et interessentskab. Når selskabet er
stiftet, dvs. registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, begrænses
hæftelsen til kun at omfatte selskabets formue. Der er ikke længere
personlig hæftelse. Dette gælder også de eventuelle skatterestancer, som
selskabet har oparbejdet, mens det var under stiftelse, medmindre de
inden registreringen blev sikret ved udlæg el.lign. i
stifterens/stifternes personlige formue.
I kommanditselskaber hæfter komplementaren personligt som i
interessentskaber, mens kommanditisterne alene hæfter med deres
kapitalindskud som i anparts- og aktieselskaber. Flere komplementarer
hæfter indbyrdes solidarisk.
Foreninger, arbejdsløshedskasser, selvejende institutioner o. lign.
hæfter med kapitalen. Der vil normalt ikke i forbindelse med sådanne
institutioner være tale om personlig hæftelse.
K.2.1 Hæftelse for indeholdt A-skat, AM-bidrag
og SP-bidrag
Efter KSL § 69, stk. 2, AMFL § 15, stk. 2, 2. pkt., og
ATP-lovens § 17 f hæfter den, som har indeholdt skat eller bidrag
efter disse bestemmelser, over for det offentlige for betaling af det
indeholdte beløb, og hæftelsen kan alene gøres gældende over for den
indeholdelsespligtige.
Der stilles ingen betingelse om, at den indeholdelsespligtige skal have
handlet culpøst, for at kunne pålægges hæftelse for indeholdt, men ikke
indbetalt A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag. Det er således tilstrækkeligt,
at beløbene er indeholdt, men ikke er indbetalt.
Arbejdsgiverens hæftelse efter KSL § 69, stk. 2, fortsætter under en
eventuel betalingsstandsning efter konkurslovens kap. 2 indtil
konkursdekretets afsigelse. Herefter vil en eventuel indeholdelsespligt og
hæftelse påhvile konkursboet.
I den udstrækning, der ved konkursafslutningen ikke bliver fuld
dækning for de indeholdte beløb, hæfter den/de indeholdelsespligtige i
personligt ejede virksomheder fortsat for de resterende A-skatter,
AM-bidrag og SP-bidrag.
Hvis kravet mod den indeholdelsespligtige på grund af dennes forhold
ikke kan opgøres nøjagtigt, f.eks. fordi den indeholdelsespligtige ikke
har angivet indeholdelserne, kan skattecenteret foretage en
skønsmæssig ansættelse, jf. OPKL § 4, stk. 1, og § 5, stk. 2,
og opkræve i overensstemmelse med disse.
K.2.2 Hæftelse for ikke indeholdt A-skat,
AM-bidrag og SP-bidrag
Når A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag ikke er indeholdt som påbudt, hæfter
indkomstmodtageren og den indeholdelsespligtige som hovedregel solidarisk
for den ikke indeholdte A-skat og de ikke indeholdte bidrag, dvs. at
beløbene kan opkræves enten hos indkomstmodtageren, jf. KSL § 68 og AMFL §
15, stk. 1, eller hos den indeholdelsespligtige, jf. KSL § 69, stk. 1 og
AMFL § 15, stk. 2, 1. pkt. Kravet kan altid rettes mod indkomstmodtageren,
mens den indeholdelsespligtige alene hæfter ved udvist forsømmelighed.
Der foreligger ikke nogen fast administrativ praksis for, hvornår KSL §
69, stk. 1, og AMFL § 15, stk. 2, 1. pkt. (den indeholdelsespligtiges
hæftelse), eller KSL § 68 og AMFL § 15, stk. 1 (indkomstmodtagerens
hæftelse), skal anvendes. I
SKM2002.105.ØLR
blev det således fastslået, at told- og skatteforvaltningen ikke har pligt
til først at søge ikke indeholdte A-skatter inddrevet hos lønmodtageren.
Det kunne heller ikke kræves, at der forinden var foretaget en
skatteansættelse. Som udgangspunkt kan anvendelsen af KSL § 69, stk. 1, og
AMFL § 15, stk. 2, 1. pkt., begrænses til tiden forud for det tidspunkt,
hvor A-skat, AM- og SP-bidraget er blevet endeligt pålignet
indkomstmodtageren.
Der må ikke samtidig med opkrævning hos indkomstmodtageren foretages
opkrævning af beløbene hos den indeholdelsespligtige.
KSL § 69, stk. 1, forudsætter at kravet kan opgøres konkret. Hvis det
ikke er muligt på grund af arbejdsgiverens forhold, skal bestemmelsen i
OPKL § 5,stk. 2, anvendes. Se også afsnit
K.3 om
opkrævning.
Lønmodtagerens
hæftelse
Lønmodtageren hæfter umiddelbart i henhold til KSL og AMFL for ikke
indeholdt A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag.
Ikke indeholdte beløb skal derfor som hovedregel opkræves hos
lønmodtageren og reguleres over dennes årsopgørelse og opkræves som
restskat og restbidrag.
Selv om den indeholdelsespligtige har udvist forsømmelighed, kan det
besluttes at berigtige løbende og senest afsluttet indkomstår over den
ansattes årsopgørelse. I givet fald må det ske på grundlag af en vurdering
af, hvad der findes mest hensigtsmæssigt. Det skal naturligvis tillægges
betydning, om der ved en sådan udskydelse af bidragenes/skatternes
opkrævning er reel risiko for, at beløbene ikke vil blive betalt. Hvis det
ikke er tilfældet, kan situationer, hvor
det for lidt indeholdte beløb ikke med rimelighed kan rummes i den
ansattes løn for resten af året,
lønmodtageren ikke længere er ansat hos den indeholdelsespligtige,
eller
tidspunktet for indgivelse af oplysningsseddel er nært
forestående
tale for berigtigelse over den ansattes årsopgørelse, uden at
skattecenteret forinden gør hæftelse gældende hos den
indeholdelsespligtige.
Skattecenteret kan yderligere pålægge en lønmodtager hæftelse for
påståede allerede indeholdte A-skatter mv., i tilfælde hvor dennes
arbejdsgiver har undladt at angive og lønoplyse de omstridte beløb, hvis
lønmodtageren ikke ved fremvisning af lønsedler eller på anden måde kan
sandsynliggøre, at der er sket indeholdelse. Hvis en arbejdsgiver har
undladt at angive og lønoplyse, hvad han har indeholdt, kan skattecenteret
efter en konkret vurdering opkræve beløb, der burde have været/er
indeholdt hos lønmodtageren, hvis denne ikke ved fremvisning af lønsedler
eller på anden måde kan sandsynliggøre, at arbejdsgiveren rent faktisk har
indeholdt korrekt, jf. UfR 1998, 1538 HD. I sagen fik et aktieselskabs
direktør i 1986 udbetalt ca. 189.000 kr. uden afregning af A-skat m.v.
Direktøren påstod Skatteministeriet tilpligtet at anerkende, at indkomsten
i 1986 var ca. 333.000 kr., og at han skulle godskrives ca. 144.000
kr. i indeholdt A-skat m.v., mens ministeriet fremførte, at der ikke
var indeholdt A-skat m.v., idet det udbetalte beløb var en bruttoløn,
således at direktøren i medfør af KSL § 68 var ansvarlig for betalingen af
A-skat m.v.
Både lønmodtager og arbejdsgiver bør derfor ved enhver lønudbetaling
være opmærksom på bestemmelserne i KSL § 84 og AMFL § 11, stk. 6, 2. pkt.,
hvorefter arbejdsgiveren har pligt til skriftligt at holde lønmodtageren
underrettet om indeholdelserne, og lønmodtagerne omvendt kan fremtvinge
underretningen ved skattecenterets mellemkomst.
Den indeholdelsespligtiges
hæftelse
Betingelserne for at opkræve den ikke indeholdte A-skat, AM-bidrag og
SP-bidrag hos den indeholdelsespligtige er, at denne har udvist
forsømmelighed i forbindelse med den manglende eller for lave
indeholdelse, og at indkomstmodtageren ikke allerede har betalt A-skat,
AM-bidrag og SP-bidrag af indkomsten.
Uanset at bestemmelserne har omvendt bevisbyrde, har det i retspraksis
vist sig, at det er told- og skatteforvaltningen, der skal bevise, at den
indeholdelsespligtige har handlet forsømmeligt.
Den indeholdelsespligtige anses for at have udvist forsømmelig adfærd i
tilfælde, hvor denne undlader at indeholde A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag
i udbetalinger, der med rimelig klarhed er omfattet af KSL § 43, stk.
1 og 2, jf.
SKM2001.106.HR .
Det tillægges ikke i den forbindelse afgørende betydning, at personen, der
udfører arbejdet er momsregistreret og tillægger moms på regningen for det
udførte arbejde. Det tillægges heller ikke afgørende betydning, at
arbejdstageren kan forevise giroindbetalingskort lydende på betaling af
B-skat. Den indeholdelsespligtige anses endvidere for at have handlet
forsømmeligt, hvis denne mod bedre viden eller på trods af et påbud herom
fra skattecenteret undlader at indeholde A-skat mv., jf. TfS 1999. 377
(HRD) og
SKM2002.105.ØLR .
Klage over et sådant pålæg har ikke opsættende virkning. Forsømmelighed
kan også foreligge, når den indeholdelsespligtige undlader at træffe
foranstaltninger, der kan sikre, at lønmodtageren løbende afregner
indkørte beløb og accepterer, at lønmodtageren modtager hele sin løn på
forskud, jf. UfR 2002, 530 (HRD).
Hvis den indeholdelsespligtige har været i undskyldelig uvidenhed om,
at udbetalingen er A-indkomst og bidragspligtig, bør man undlade at
pålægge hæftelse for manglende indeholdelse i allerede foretagne
udbetalinger.
I tilfælde af manglende indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag,
som følge af den indeholdelsespligtiges indkodningsfejl el.lign. i
virksomhedens lønsystem, pålægges ikke hæftelse, hvis virksomheden i
øvrigt administrerer kildeskatte- og bidragsordningen korrekt.
Den indeholdelsespligtige har regreskrav mod de berørte
indkomstmodtagere. Afstår den indeholdelsespligtige fra at gøre sit krav
gældende, skal der ligningsmæssigt følges op på dette med henblik på en
eventuel ændring af indkomstmodtagerens skatteansættelse.
I
SKM2006.694.ØLR
afgjorde Østre Landsret, at et anpartsselskab hæftede for manglende
indeholdelse af A-skat mv. af gratis kost, fri bil og telefon stillet til
rådighed for sin direktør, der havde en bestemmende indflydelse i
selskabet. Direktøren havde forklaret, at han med denne aflønningsform
ønskede at begrænse sine kreditorers adgang til fyldestgørelse, herunder
gennem lønindeholdelse. Der var i sagen enighed om, at de frie midler var
at betragte som A-indkomst. Selskabet havde modtaget en kopi af Odense
Kommunes skrivelse af 23. marts 1998 til arbejdsgiverkontrollen i den
daværende told- og skatteregion i Odense. Selv om det af skrivelsen
fremgik, at kommunen var af den opfattelse, at værdien af de frie goder
skulle anses som løn, hvori der skulle foretages indeholdelse af A-skat
mv., undlod selskabet at rette henvendelse til skattemyndighederne,
ligesom yderligere undersøgelser heller ikke blev foretaget. Landsretten
fandt, at selskabet derfor havde udvist en sådan forsømmelighed, at det
hæftede for manglende indeholdelse af A-skat mv. for indkomstårene
1999-2002. Dommen er anket til Højesteret.
Højesteret har ved dom af 1. december 2004, jf. TfS 2004, 923 HD, UfR
2005, 877 (HRD) og
SKM2005.9.HR -
på nær en rentekorrektion - stadfæstet Østre Landsrets afgørelse gengivet
i TfS 2002, 55 ØLD, hvor en A-kasse blev anset at hæfte for ikke indeholdt
A-skat af rejse- og befordringsgodtgørelser på i alt 11.932.802 kr.
udbetalt i 1994 til 22.642 arbejdsledige medlemmer i forbindelse med
disses deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser. ToldSkat beregnede
størrelsen af den ikke indeholdte A-skat til 5.803.486 kr. ved anvendelsen
af nogle gennemsnitlige trækprocenter, som A-kassen havde oplyst. A-kassen
var klar over, at de udbetalte godtgørelser var A-indkomst, og at
indeholdelse af A-skat således burde være sket. Det var således
utvivlsomt, at A-kassen havde udvist forsømmelighed ved ikke at sørge for
indeholdelse af A-skat i de udbetalte godtgørelser.
Efter at Told- og Skattestyrelsen havde stadfæstet told- og
skatteregionens afgørelse om hæftelse efter KSL § 69, stk. 1, klagede
A-kassens advokat til ombudsmanden, der i sin redegørelse af 23. februar
1999 udtalte, at der efter hans opfattelse ikke var hjemmel til at opgøre
hæftelsesbeløbet ud fra nogle gennemsnitlige trækprocenter,
ligesom Skatteministeriet burde have fulgt retningslinjerne i det nu
ophævede SD-cirkulære 1987-4, pkt. 3.4.3, hvilke retningslinjer nu
findes beskrevet i Inddrivelsesvejledningens afsnit
M.1.3.2 .
Efter disse retningslinjer skal arbejdsgiverskattecenteret undersøge,
om den opgjorte A-indkomst er medtaget ved skatteansættelsen, og om der
hos indkomstmodtageren fremkommer restskat, idet hæftelsen alene kan gøres
gældende, hvor den opgjorte A-indkomst ikke er medtaget, eller hvor der er
opgjort restskat, der ikke er betalt af indkomstmodtageren. Derved undgås,
at det samme skattebeløb betales af både indkomstmodtageren og den
indeholdelsespligtige. Ved ikke at have fulgt retningslinjerne kunne det
ifølge ombudsmanden ikke udelukkes, at der var sket "dobbeltbeskatning",
hvorfor han henstillede, at Told- og Skattestyrelsen genoptog sagen.
Det af A-kassen i 1995 betalte beløb blev herefter af Told- og
Skattestyrelsen tilbagebetalt, idet der dog toges forbehold om
evt. at anlægge retssag med krav om tilbagebetaling. En sådan retssag
blev anlagt, og hovedstolen blev i stævningen fastsat til 4.800.485
kr. (mod tidligere 5.803.486 kr., jf. ovenfor), der var beregnet på en
sådan måde, at ingen del heraf kunne hidrøre fra en
selvangivet godtgørelse, ligesom den laveste trækprocent i
indkomstmodtagernes skattekommuner blev lagt til grund.
Østre Landsret fastslog i sin dom af 29. november 2001, at A-kassens
hæftelse efter KSL § 69, stk. 1, ikke er betinget af, at Skatteministeriet
havde gennemført en forudgående omligning af indkomstmodtagerne, ligesom
hæftelsesansvaret heller ikke er betinget af, at A-kassen ville kunne gøre
regres gældende over for indkomstmodtagerne.
Højesteret udtalte i sin afgørelse: "Højesteret finder det godtgjort,
at det krævede beløb, 4.800.485 kr., ikke overstiger det beløb, som
arbejdsløshedskassen skulle have indeholdt i skat ved udbetalingen af
befordringsgodtgørelser. Højesteret finder endvidere, at
skattemyndighederne ved opgørelsen i tilstrækkeligt omfang har taget højde
for, at nogle af beløbsmodtagerne muligt har medregnet kørselsgodtgørelsen
ved selvangivelsen, og kravets størrelse indebærer, at det ikke får
betydning, at der måtte være uudnyttede befordringsfradrag. Det forhold,
at skattemyndighederne ikke på alle punkter har fulgt den fremgangsmåde,
der er beskrevet i det dagældende cirkulære nr. 4 af 2. februar 1987 om
opkrævning af ikke indeholdte A-skatter efter kildeskattelovens § 68 og §
69, stk. 1, kan på denne baggrund og under hensyn til det store antal
beløbsmodtagere og de enkelte kravs beskedne størrelse ikke tillægges
betydning. Der er ikke grundlag for at antage, at skattemyndighederne ved
den fulgte fremgangsmåde har afskåret arbejdsløshedskassen fra at gøre
regres mod modtagerne af befordringstilskud. Det tiltrædes derfor, at
Told- og Skattestyrelsen kan kræve det anførte beløb på 4.800.485 kr.
betalt af arbejdsløshedskassen."
Fiskale
repræsentanter
En person, der i henhold til KSL § 46, stk. 4 eller 5, er
befuldmægtiget til at foretage indeholdelse for en arbejdsgiver, der ikke
har hjemting her i landet, hæfter som udgangspunkt på samme måde som
indeholdelsespligtige efter KSL § 46, stk. 1. Se nærmere herom
SKM2006.394.SKAT .
K.2.3 Hæftelse for A-skat, AM-bidrag og
SP-bidrag efter lov om beskatning af søfolk
Sømænd beskattes som udgangspunkt efter skattelovgivningens almindelige
regler. Lov om beskatning af søfolk indeholder dog regler, der fører til
en lempeligere beskatning for søfolk, enten ved reel skattefrihed for
lønindkomst optjent ved arbejde om bord på et dansk skib, som er
indregistreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS), eller i form af
sømandsfradrag.
Skattefriheden (eksemptionslempelsen) er hjemlet ved lovens §§ 5-8.
Udbetales imidlertid skattefri nettoløn efter §§ 5-8, og grundlaget
herfor viser sig ikke at være til stede, hæfter alene arbejdsgiveren for
den A-skat og de AM-bidrag og SP-bidrag, som skulle have været indbetalt.
A-skatten og bidragene beregnes på grundlag af den bruttoløn, som ligger
til grund for fastsættelsen af den skattefri nettoløn, jf. lovens § 5,
stk. 3. De skyldige A-skatter og bidrag betragtes som forfaldne på de
tidspunkter, hvor de ville være forfaldet, hvis §§ 5-8 ikke havde været
anvendt.
K.3 Opkrævning
Hæftelse efter KSL § 69 og AMFL § 15, stk. 2, er ikke begrænset til det
løbende indkomstår. Det opgjorte beløb opkræves særskilt
af skattecentrene ved skriftlig begrundet meddelelse over for den
indeholdelsespligtige. A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag specificeres på
indkomstmodtagere og på indkomstperioder.
Krav opgjort efter
indkomstårets udløb, men inden den ordinære årsopgørelse er
tilgængelig
Hvis den indeholdelsespligtige ikke har indsendt oplysningsseddel med
den pågældende A-indkomst mv., udskriver skattecenteret med henblik på
ligningen straks en sådan udvisende A-indkomsten. Den beregnede, ikke
indbetalte A-skat og de beregnede AM-bidrag og SP-bidrag må derimod ikke
anføres på oplysningssedlen. Supplerende oplysningsseddel udvisende
A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag udskrives først, når den
indeholdelsespligtige har indbetalt det opgjorte tilsvarbeløb.
Hvis tilsvaret indbetales i afdrag, skal supplerende oplysningsseddel
udskrives for hvert indbetalt afdrag.
Krav opgjort efter den
ordinære årsopgørelse er tilgængelig
Skattecentrene skal, før krav fremsættes over for den
indeholdelsespligtige, for hver indkomstmodtager undersøge,
om den opgjorte A-indkomst mv. er medtaget ved indkomstmodtagerens
skatteansættelse for det pågældende indkomstår, og
om der ifølge indkomstmodtagerens årsopgørelse forekommer restskat
og restbidrag til særskilt opkrævning, samt om beløbet i givet fald er
betalt.
Er A-indkomsten mv. ikke medregnet ved skatteansættelsen,
eller forekommer der restskat mv. til særskilt opkrævning, kan ikke
indeholdt A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag umiddelbart opkræves hos den
indeholdelsespligtige. Oplysningssedler udskrives som ovenfor anført.
Det tilsvarsbeløb, der opkræves hos den indeholdelsespligtige, må ikke
overstige indkomstmodtagerens samlede, ikke betalte restskat eksklusiv
procenttillæg og eventuelle morarenter for det pågældende indkomstår.
Hvis en restskat og restbidrag vedrørende indkomstmodtageren er til
tvangsinddrivelse, og der samtidig af den indeholdelsespligtige indbetales
et beløb efter KSL § 69 eller efter AMFL § 15, stk. 2, 1. pkt., skal det
straks sikres, at restskatten og restbidraget for
indkomstmodtageren nu vil blive nedskrevet med det indbetalte
beløb.
K.4 Nulstilling og erstatningsansvar
generelt
Hvis en indeholdelsespligtig virksomhed med begrænset ansvar ophører
som insolvent med en A-skatterestance og restancer af AM-bidrag og
SP-bidrag, vil det offentlige som oftest lide tab, fordi der kun kan opnås
dividende af restancen. Som følge heraf har det offentlige anlagt en række
erstatningssager og fået medhold i, at erstatningsansvar under visse
betingelser kan pålægges fysiske personer, der har været særlig nært
knyttet til den fallerede virksomhed.
Erstatningsansvar bygger på grundsætningen i dansk ret om, at man kan
pålægges erstatningsansvar, hvis man på uansvarlig (culpøs) vis er årsag
til, at tredjemand påføres et økonomisk tab.
Det kræves herefter, at den skadegørende handling skal kunne tilregnes
personen som forsætlig eller uagtsom. Vedkommende skal således enten
have tilsigtet den skadegørende handling eller have vidst eller burde have
vidst, at handlingen ville medføre skadens indtræden.
Herudover skal den ansvarspådragende adfærd være årsag til det lidte
tab, og årsagssammenhængen skal have stået skadevolderen klart. Se UfR
1976, 241 (ØLD).
Hæftelsessager vedrørende indeholdt, men ikke indbetalt
A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag kan opdeles i 2 grupper:
A-skatte- og bidragsrestancer vedrørende udbetalinger til selskabets
ledelse og disses nærtstående (nulstilling) og
A-skatte- og bidragsrestancer vedrørende udbetalinger til selskabets
øvrige ansatte (erstatning).
I de fleste tilfælde udvises culpa ved, at ledelsen kan bebrejdes, at
den indeholdelsespligtige virksomhed er fortsat, selv om den ikke havde
økonomisk evne til at indbetale den indeholdte A-skat, AM-bidrag og
SP-bidrag.
Culpøs adfærd kan også forekomme, når parterne i et retsforhold har nær
tilknytning til hinanden, fx i familieforhold, eller når et
aktie-/anpartsselskab eller lignende beherskes af en enkelt eller af en
snæver gruppe kapitalindskydere, og disse tilrettelægger indeholdelsen på
en sådan måde, at det bliver til skade for det offentlige, dvs. at det
offentlige får mindre provenu.
K.4.1 Nulstilling
Nulstilling gennemføres ved, at told- og skatteforvaltningen
tilsidesætter den bogførte A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag med den
virkning, at indkomstmodtageren ikke godskrives beløbene på sin
årsopgørelse.
Nulstilling hindrer således, at en skatteyder gennem
indeholdelsesreglerne opnår en fyldestgørelse, som ikke kan opnås i
selskabet/boet.
SKATs praksis vedrørende nulstilling er dannet på grundlag af en
Højesteretsdom refereret i UfR 1981, 473 og AMFLbek. § 15 og
ATP-lovens § 17 g, hvorefter AM-bidrag og SP-bidrag reguleres ved
årsopgørelsen på samme måde som personskatter.
En nyere afgørelse
fra Østre Landsret er gengivet i
SKM2007.346.ØLR .
Betingelser for
nulstilling
Den indeholdelsespligtige skal være en virksomhed med begrænset
ansvar, typisk et aktie- eller anpartsselskab.
Virksomhedens insolvens skal være konstateret ved ophør, konkurs,
betalingsstandsning, akkord eller lignende.
Den indeholdelsespligtige skal have restancer af A-skat og/eller
AM-bidrag og SP-bidrag vedrørende den/de periode(r), hvor der er sket
bogføring af disse beløb og ved udbetaling af løn til de under pkt. 4.
nævnte personer. Perioderne behøver ikke at være sammenhængende.
Nulstilling kan kun ske for den person, der har en væsentlig
økonomisk interesse i virksomheden, og som disponerer enerådende i
virksomhedens anliggender. Dette gælder tilsvarende, hvor disse
forudsætninger samtidig opfyldes af flere personer, ligesom bogført
A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag for de nævnte personers ægtefæller,
registrerede partnere og samlevere (se VLD af 6. jan. 1998 10. afd.
B-1350) kan nulstilles. Det er ikke afgørende, om de pågældende helt
eller delvist ejer virksomhedens kapital.
Nulstilling forudsætter, at de pågældende i kraft af deres
tilknytning til virksomheden vidste eller burde vide, at der ikke var
økonomisk realitet bag de formelle indeholdelser, således at de bogførte
A-skatter, AM-bidrag og SP-bidrag ikke ville kunne afregnes.
SKAT foretager endvidere nulstilling i tilfælde, hvor det findes
rimeligt, at den ovenfor nævnte personkreds og ikke staten er nærmest til
at bære selskabets erhvervsmæssige risiko for tab.
Nulstilling kan efter en samlet bedømmelse af sagen undlades, hvis
lønnen til direktøren mv. har været ubetydelig i forhold til virksomhedens
samlede omsætning.
Opkrævning
Nulstilling skal reguleres over årsopgørelsen og opkræves som
restskat/særskilt restbidrag.
Opgørelsen af den
skattepligtige indkomst
Indkomstmodtageren har ikke fradragsret for det nulstillede beløb ved
opgørelsen af sin skattepligtige indkomst, men beløbet kan anmeldes som
fordring i et eventuelt bo, jf. TfS 1996, 165 (LSR).
Se om nulstilling tillige Inddrivelsesvejledningens
afsnit M.2.1 .
K.4.2 Erstatning
Erstatningsspørgsmål skal afgøres på grundlag af de almindelige
erstatningsretlige regler, hvorfor de særlige hæftelsesbestemmelser som
omtalt i afsnit K.2 ikke kan anvendes.
Domstolene har i en række sager pålagt personligt ansvar for et
selskabs manglende afregnede A-skatter, hvis den pågældende, typisk en
leder af et aktie- eller anpartsselskab, ved sin handlemåde har påført det
offentlige tab. Se UfR 1981, 473 og UfR 1995, 43 (HRD).
Højesteret har ved dom af 24. nov. 1994, jf. UfR 1995, 43, pålagt en
leder af et anpartsselskab personligt ansvar for selskabets ikke
indbetalte A-skatter, og ved den i UfR 1998, 1137 (HRD) refererede dom
blev bestyrelsen for et aktieselskab pålagt erstatningsansvar. I TfS
2000,975 (HRD) anså Højesteret det for ansvarspådragende for en
tilsynsførende advokat i et betalingsstandsningsbo ikke at bringe dette
til ophør, efter det kunne konstateres, at dets likviditetsmæssige
situation var blevet forværret. Se også
SKM2002.548.HR .
Se endvidere afgørelsen i
SKM2002.2.HR ,
hvor selskabets bank - men ikke selskabets ledelse - blev idømt
erstatningsansvar for med kendskab til selskabets økonomiske situation at
disponere således over dets aktiver, at det blev ude af stand til at
opfylde sin forpligtelse til at betale salgsmoms.
Betingelserne for at kræve
erstatning
Den indeholdelsespligtige skal være en virksomhed med begrænset
ansvar, typisk et aktie- eller anpartsselskab.
Der skal være påført det offentlige et tab ved culpøs adfærd, se
ovenfor.
Virksomheden skal være ophørt som insolvent med restancer af A-skat
og/eller AM-bidrag og SP-bidrag, eller tab skal være konstateret i
forbindelse med akkord eller lignende.
Personer, der ønskes pålagt erstatningsansvar, skal have haft en
væsentlig økonomisk interesse i virksomheden og/eller have været
enerådende i virksomhedens anliggender. Dette gælder tilsvarende, hvor
disse forudsætninger samtidigt er opfyldt af flere personer. Det er ikke
afgørende, om de pågældende helt eller delvist ejede selskabets
kapital.
Domstolene lægger vægt på, hvornår det regnskab, som udviste det
dårlige resultat, har foreligget for selskabets ledelse, og om denne -
trods et kendt dårligt resultat - har haft berettiget grund til at tro på,
at igangværende forhandlinger om overdragelse af virksomheden eller
tilførsel af ny kapital ville kunne hindre virksomhedens økonomiske
sammenbrud, jf. UfR 1985, 377 (HRD).
Hvis der slet ikke foreligger noget regnskab, vil det som oftest tolkes
som culpøs adfærd fra ledelsens side.
Den erstatningspligtige skal allerede på det tidspunkt, hvor
lønningerne blev udbetalt, have indset eller burde have indset, at der var
en nærliggende risiko for, at selskabet ikke kunne betale de tilhørende
A-skatter mv.
Der lægges endvidere vægt på, om selskabet har været pålagt forkortet
afregningstid, og om opkrævningen fra regionens side har været effektiv,
jf. UfR 1985, 209 (HRD).
Culpabedømmelsen er således strengere ved erstatning end ved
nulstilling.
SKAT har bevisbyrden for, at der er handlet culpøst.
Forældelse
Erstatningskrav, der ikke er fastslået ved dom, forældes 5 år efter at
tabet er endeligt konstateret.
Hvis erstatningskravet er fastslået ved dom eller forlig, er
forældelsesfristen 20 år.
Renter og
opkrævning
Erstatning afgøres på grundlag af de almindelige erstatningsregler.
Erstatningskravet kan derfor ikke tillægges renter efter KSL, AMFL eller
ATP-loven, men alene procesrenter, og erstatningskravet kan ikke inddrives
efter de særlige regler for inddrivelse af skatterestancer, AM-bidrag og
SP-bidrag.
Se om erstatning tillige Inddrivelsesvejledningens
afsnit M.2.2 .
Lignende dokumenter
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT OG ARBEJDSMARKEDSBIDRAG 2001 AFSNIT K HÆFTELSE OG ERSTATNINGSANSVAR Retsinformation · 5. februar 2008
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG 2006 K HÆFTELSE OG ERSTATNINGSANSVAR Retsinformation · 5. februar 2008
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG 2003 K HÆFTELSE OG ERSTATNINGSANSVAR Retsinformation · 5. februar 2008
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT OG ARBEJDSMARKEDSBIDRAG 2000 AFSNIT L HÆFTELSE OG ERSTATNINGSANSVAR Retsinformation · 5. februar 2008
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG 2003 A DEFINITIONER Retsinformation · 5. februar 2008
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG 2007 A DEFINITIONER Retsinformation · 5. februar 2008