INDEHOLDELSE AF A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG 2003 K HÆFTELSE OG ERSTATNINGSANSVAR
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag; 2003 -
2
K Hæftelse og erstatningsansvar
K.1 Hæftelse generelt
Bestemmelserne om hæftelse for skatter, der opkræves efter KSL, jf.
lovbek nr. 678 af 12. august 2002 i lovens afsnit VII. I § 68
findes reglerne om indkomstmodtagerens hæftelse, hvis denne lader sig
udbetale A-indkomst uden indeholdelse af A-skat, og i § 69 findes reglerne
om den indeholdelsespligtiges hæftelse for skatter, som skal indeholdes
efter KSL.
Bestemmelsen om den indeholdelsespligtiges hæften for indeholdt
AM-bidrag findes i AMFL, jf. lovbek. nr. 694 af 20. august
2002. For den bidragspligtige gælder bestemmelsen i lovens § 15, stk.
1, og for den indeholdelsespligtige bestemmelsen i lovens § 15, stk. 3.
For den bidragspligtige findes en tilsvarende bestemmelse i ATP-lovens §
17 f, jf.lovbek. nr. 689 af 20. august 2002.
Det foreskrives alene, hvad den indeholdelsespligtige formelt skal gøre
for at foretage en indeholdelse, nemlig beregne det beløb, der skal
indeholdes, og tilbageholde beløbet i A-indkomsten. Der stilles i denne
forbindelse ikke krav om, at den indeholdelsespligtige skal have et beløb
til disposition svarende til den indeholdte A-skat.
Der henvises i øvrigt til den generelle hæftelsesbestemmelse i OPKL`s §
10, jf. lov nr. 169 af 15. marts 2000 samt til afsnit J i
Inddrivelsesvejledningen.
K.2 Hæftelse ved forskellige
driftsformer
Hæftelsens omfang afhænger af, hvem der er indeholdelsespligtig.
I enkeltmandsvirksomheder hæfter indehaveren personligt for
indeholdt A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag. Hæftelsen omfatter altså ikke
alene den formue, der er skudt ind i virksomheden, men også den
Læs alt
personlige formue. Hæftelsen er begrænset til indehaverens formue og
omfatter således ikke en eventuel ægtefælles formue.
I interessentskaber er hver enkelt interessent i hæftelsesmæssig
henseende stillet som indehaveren af en enkeltmandsvirksomhed. Det vil
sige, at der foreligger personlig og solidarisk hæftelse.
I aktie- og anpartsselskaber under stiftelse hæfter stifterne på
samme måde som interessenterne i et interessentskab. Når selskabet er
stiftet, dvs. registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, begrænses
hæftelsen til kun at omfatte selskabets formue. Der er ikke længere
personlig hæftelse. Dette gælder også de eventuelle skatterestancer, som
selskabet har oparbejdet, mens det var under stiftelse, medmindre de
inden registreringen blev sikret ved udlæg el. lign. i
stifterens/stifternes personlige formue.
I kommanditselskaber hæfter komplementaren personligt som i
interessentskaber, mens kommanditisterne alene hæfter med deres
kapitalindskud som i anparts- og aktieselskaber. Flere komplementarer
hæfter indbyrdes solidarisk.
Foreninger, arbejdsløshedskasser, selvejende institutioner o. lign.
hæfter med kapitalen. Der vil normalt ikke i forbindelse med sådanne
institutioner være tale om personlig hæftelse.
K.2.1 Hæftelse for indeholdt A-skat, AM-bidrag
og SP-bidrag
Efter KSL § 69, stk. 2, AMFL § 15, stk. 3 og ATP-lovens § 17
f hæfter den, som har indeholdt skat eller bidrag efter disse
bestemmelser over for det offentlige for betaling af det indeholdte beløb,
og hæftelsen kan alene gøres gældende over for den
indeholdelsespligtige.
Der stilles ingen betingelse om, at den indeholdelsespligtige skal have
handlet culpøst, for at kunne pålægges hæftelse for indeholdt, men ikke
indbetalt A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag. Det er således tilstrækkeligt,
at beløbene er indeholdt, men ikke er indbetalt.
Arbejdsgiverens hæftelse efter KSL § 69, stk. 2 fortsætter under en
eventuel betalingsstandsning efter konkurslovens kap. 2 indtil
konkursdekretets afsigelse. Herefter vil en eventuel indeholdelsespligt og
hæftelse påhvile konkursboet.
I den udstrækning, der ved konkursafslutningen ikke bliver fuld
dækning for de indeholdte beløb, hæfter den/de indeholdelsespligtige i
personligt ejede virksomheder fortsat for de resterende A-skatter,
AM-bidrag og SP-bidrag.
Hvis kravet mod den indeholdelsespligtige på grund af dennes forhold
ikke kan opgøres nøjagtigt, f.eks. fordi den indeholdelsespligtige ikke
har angivet indeholdelserne, kan skattemyndighederne foretage en
skønsmæssig ansættelse, jf. OPKL § 4, stk. 1 og § 5, stk. 2,
og opkræve i overensstemmelse med disse.
K.2.2 Hæftelse for ikke indeholdt A-skat,
AM-bidrag og SP-bidrag
Når A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag ikke er indeholdt som påbudt, hæfter
indkomstmodtageren og den indeholdelsespligtige som hovedregel solidarisk
for den ikke indeholdte A-skat og de ikke indeholdte bidrag, dvs. at
beløbene kan opkræves enten hos indkomstmodtageren, jf. KSL § 68 og AMFL §
15, stk. 1, eller hos den indeholdelsespligtige, jf. KSL § 69, stk. 1 og
AMFL § 15, stk. 3, 1. pkt. Kravet kan altid rettes mod indkomstmodtageren,
mens den indeholdelsespligtige alene hæfter ved udvist forsømmelighed,
conf. OPKL § 10.
Der foreligger ikke nogen fast administrativ praksis for, hvornår KSL §
69, stk. 1 og AMFL § 15, stk. 3, 1. pkt. (den indeholdelsespligtiges
hæftelse), eller KSL § 68 og AMFL § 15, stk. 1 (indkomstmodtagerens
hæftelse), skal anvendes. I SKM 2002.105 ØLR blev det således fastslået,
at skattemyndighederne ikke har pligt til først at søge ikke indeholdte
A-skatter inddrevet hos lønmodtageren. Det kunne heller ikke kræves, at
der forinden var foretaget en skatteansættelse. Som udgangspunkt kan
anvendelsen af KSL § 69, stk. 1, og AMFL § 15, stk. 3, 1. pkt. begrænses
til tiden forud for det tidspunkt, hvor A-skat, AM- og SP-bidraget er
blevet endeligt pålignet indkomstmodtageren.
Der må ikke samtidig med opkrævning hos indkomstmodtageren foretages
opkrævning af beløbene hos den indeholdelsespligtige.
KSL § 69, stk. 1 forudsætter at kravet kan opgøres konkret. Hvis det
ikke er muligt på grund af arbejdsgiverens forhold, skal bestemmelsen i
OPKL § 5,stk. 2 anvendes. Se også afsnit K.3 om opkrævning.
Lønmodtagerens hæftelse
Lønmodtageren hæfter umiddelbart i henhold til KSL og AMFL for ikke
indeholdt A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag.
Ikke indeholdte beløb skal derfor som hovedregel opkræves hos
lønmodtageren og reguleres over dennes årsopgørelse og opkræves som
restskat og restbidrag.
Selv om den indeholdelsespligtige har udvist forsømmelighed, kan det
besluttes at berigtige løbende og senest afsluttet indkomstår over den
ansattes årsopgørelse. I givet fald må det ske på grundlag af en vurdering
af, hvad der findes mest hensigtsmæssigt. Det skal naturligvis tillægges
betydning, om der ved en sådan udskydelse af bidragenes/skatternes
opkrævning er reel risiko for, at beløbene ikke vil blive betalt. Hvis det
ikke er tilfældet, kan situationer, hvor
det for lidt indeholdte beløb ikke med rimelighed kan rummes i den
ansattes løn for resten af året,
lønmodtageren ikke længere er ansat hos den indeholdelsespligtige,
eller
tidspunktet for indgivelse af oplysningsseddel er nært
forestående
tale for berigtigelse over den ansattes årsopgørelse, uden at told- og
skatteregionen forinden gør hæftelse gældende hos den
indeholdelsespligtige.
Regionen kan yderligere pålægge en lønmodtager hæftelse for påståede
allerede indeholdte A-skatter mv., i tilfælde hvor dennes arbejdsgiver har
undladt at angive og lønoplyse de omstridte beløb, hvis lønmodtageren ikke
ved fremvisning af lønsedler eller på anden måde kan sandsynliggøre, at
der er sket indeholdelse. Ved ØLD af 17. dec. 1996 14. afd. nr. B-1890-92
blev et A/S`s direktør og eneste ansatte pålagt hæftelse for A-skatter af
den udbetalte løn, selv om han havde fået udbetalt mindre end han i.h.t.
aftale var berettiget til, fordi han ikke havde overholdt de formelle
regler om indeholdelse.
Både lønmodtager og arbejdsgiver bør derfor ved enhver lønudbetaling
være opmærksom på bestemmelserne i KSL § 84 og AMFL § 11, stk. 6, 2. pkt.,
hvorefter arbejdsgiveren har pligt til skriftligt at holde lønmodtageren
underrettet om indeholdelserne, og lønmodtagerne omvendt kan fremtvinge
underretningen ved skattemyndighedernes mellemkomst.
Den indeholdelsespligtiges
hæftelse
Betingelserne for at opkræve den ikke indeholdte A-skat, AM-bidrag og
SP-bidrag hos den indeholdelsespligtige er, at denne har udvist
forsømmelighed i forbindelse med den manglende eller for lave
indeholdelse, og at indkomstmodtageren ikke allerede har betalt A-skat,
AM-bidrag og SP-bidrag af indkomsten.
Uanset at bestemmelserne har omvendt bevisbyrde, har det i retspraksis
vist sig, at det er ToldSkat, der skal bevise, at den
indeholdelsespligtige har handlet forsømmeligt.
Den indeholdelsespligtige anses for at have udvist forsømmelig adfærd i
tilfælde, hvor denne undlader at indeholde A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag
i udbetalinger, der med rimelig klarhed er omfattet af KSL § 43, stk.
1 og 2, jf. SKM 2001.106 HR. Det tillægges ikke i den forbindelse
afgørende betydning, at personen, der udfører arbejdet er momsregistreret
og tillægger moms på regningen for det udførte arbejde. Det tillægges
heller ikke afgørende betydning, at arbejdstageren kan forevise
giroindbetalingskort lydende på betaling af B-skat. Den
indeholdelsespligtige anses endvidere for at have handlet forsømmeligt,
hvis denne mod bedre viden eller på trods af et påbud herom fra told- og
skatteregionen undlader at indeholde A-skat mv., jf. TfS 1999. 377 (HRD)
og SKM 2002. 105 (ØLR). Klage over et sådant pålæg har ikke opsættende
virkning. Forsømmelighed kan også foreligge, når den indeholdelsespligtige
undlader at træffe foranstaltninger, der kan sikre, at lønmodtageren
løbende afregner indkørte beløb og akcepterer, at lønmodtageren modtager
hele sin løn på forskud, jf. UfR 2002, 530 (HRD).
Hvis den indeholdelsespligtige har været i undskyldelig uvidenhed om,
at udbetalingen er A-indkomst og bidragspligtig, bør man undlade at
pålægge hæftelse for manglende indeholdelse i allerede foretagne
udbetalinger.
I tilfælde af manglende indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag,
som følge af den indeholdelsespligtiges indkodningsfejl el. lign. i
virksomhedens lønsystem, pålægges ikke hæftelse, hvis virksomheden i
øvrigt administrerer kildeskatte- og bidragsordningen korrekt.
Den indeholdelsespligtige har regreskrav mod de berørte
indkomstmodtagere. Afstår den indeholdelsespligtige fra at gøre sit krav
gældende, skal indkomstmodtagerens ligningsmyndighed underrettes med
henblik på en eventuel ændring af indkomstmodtagerens
skatteansættelse.
Fiskale repræsentanter
En person, der i henhold til KSL § 46, stk. 4 eller 5 er
befuldmægtiget til at foretage indeholdelse for en arbejdsgiver, der ikke
har hjemting her i landet, hæfter som udgangspunkt på samme måde som
indeholdelsespligtige efter KSL § 46, stk. 1.
K.3 Opkrævning
Hæftelse efter KSL § 69 og AMFL § 15, stk. 3 er ikke begrænset til det
løbende indkomstår. Det opgjorte beløb opkræves særskilt af told- og
skatteregionerne ved skriftlig begrundet meddelelse over for den
indeholdelsespligtige. A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag specificeres på
indkomstmodtagere og på indkomstperioder.
Krav opgjort efter
indkomstårets udløb, men inden den ordinære årsopgørelse er
tilgængelig
Hvis den indeholdelsespligtige ikke har indsendt oplysningsseddel med
den pågældende A-indkomst mv., udskriver told- og skatteregionen af hensyn
til ligningsmyndigheden straks en sådan udvisende A-indkomsten. Den
beregnede, ikke indbetalte A-skat og de beregnede AM-bidrag og SP-bidrag
må derimod ikke anføres på oplysningssedlen. Supplerende oplysningsseddel
udvisende A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag udskrives først, når den
indeholdelsespligtige har indbetalt det opgjorte tilsvarbeløb.
Hvis tilsvaret indbetales i afdrag, skal supplerende oplysningsseddel
udskrives for hvert indbetalt afdrag.
Krav opgjort efter den
ordinære årsopgørelse er tilgængelig
Told- og skatteregionerne skal, før krav fremsættes over for den
indeholdelsespligtige, for hver indkomstmodtager undersøge,
om den opgjorte A-indkomst mv. er medtaget ved indkomstmodtagerens
skatteansættelse for det pågældende indkomstår, og
om der ifølge indkomstmodtagerens årsopgørelse forekommer restskat
og restbidrag til særskilt opkrævning, samt om beløbet i givet fald er
betalt.
Er A-indkomsten mv. ikke medregnet ved skatteansættelsen,
eller forekommer der restskat mv. til særskilt opkrævning, kan ikke
indeholdt A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag umiddelbart opkræves hos den
indeholdelsespligtige. Oplysningssedler udskrives som ovenfor anført.
Det tilsvarsbeløb, der opkræves hos den indeholdelsespligtige, må ikke
overstige indkomstmodtagerens samlede, ikke betalte restskat eksklusiv
procenttillæg og eventuelle morarenter for det pågældende indkomstår.
Hvis en restskat og restbidrag vedrørende indkomstmodtageren er til
tvangsinddrivelse, og der samtidig af den indeholdelsespligtige indbetales
et beløb efter KSL § 69 eller efter AMFL § 15, stk. 3, 1. pkt., skal
indkomstmodtagerens bopælskommune straks underrettes om, at restskatten og
restbidraget nu vil blive nedskrevet med det indbetalte beløb.
K.4 Nulstilling og erstatningsansvar
generelt
Hvis en indeholdelsespligtig virksomhed med begrænset ansvar ophører
som insolvent med en A-skatterestance og restancer af AM-bidrag og
SP-bidrag, vil det offentlige som oftest lide tab, fordi der kun kan opnås
dividende af restancen. Som følge heraf har det offentlige anlagt en række
erstatningssager og fået medhold i, at erstatningsansvar under visse
betingelser kan pålægges fysiske personer, der har været særlig nært
knyttet til den fallerede virksomhed.
Erstatningsansvar bygger på grundsætningen i dansk ret om, at man kan
pålægges erstatningsansvar, hvis man på uansvarlig (culpøs) vis er årsag
til, at trediemand påføres et økonomisk tab.
Det kræves herefter, at den skadegørende handling skal kunne tilregnes
personen som forsætlig eller uagtsom. Vedkommende skal således enten
have tilsigtet den skadegørende handling eller have vidst eller burde have
vidst, at handlingen ville medføre skadens indtræden.
Herudover skal den ansvarspådragende adfærd være årsag til det lidte
tab, og årsagssammenhængen skal have stået skadevolderen klart. Se UfR
1976, 241 (ØLD).
Hæftelsessager vedrørende indeholdt, men ikke indbetalt
A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag kan opdeles i 2 grupper:
A-skatte- og bidragsrestancer vedrørende udbetalinger til selskabets
ledelse og disses nærtstående (nulstilling) og
A-skatte- og bidragsrestancer vedrørende udbetalinger til selskabets
øvrige ansatte (erstatning).
I de fleste tilfælde udvises culpa ved, at ledelsen kan bebrejdes, at
den indeholdelsespligtige virksomhed er fortsat, selv om den ikke havde
økonomisk evne til at indbetale den indeholdte A-skat, AM-bidrag og
SP-bidrag.
Culpøs adfærd kan også forekomme, når parterne i et retsforhold har nær
tilknytning til hinanden, fx i familieforhold, eller når et
aktie-/anpartsselskab eller lignende beherskes af en enkelt eller af en
snæver gruppe kapitalindskydere, og disse tilrettelægger indeholdelsen på
en sådan måde, at det bliver til skade for det offentlige, dvs. at det
offentlige får mindre provenu.
K.4.1 Nulstilling
Nulstilling gennemføres ved, at skattemyndighederne tilsidesætter den
bogførte A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag med den virkning, at
indkomstmodtageren ikke godskrives beløbene på sin årsopgørelse.
Nulstilling hindrer således, at en skatteyder gennem
indeholdelsesreglerne opnår en fyldestgørelse, som ikke kan opnås i
selskabet/boet.
ToldSkats praksis vedrørende nulstilling er dannet på grundlag af en
højesteretsdom refereret i UfR 1981, 473 og AMFLbek. § 15 og
ATP-lovens § 17 g, hvorefter AM-bidrag og SP-bidrag reguleres ved
årsopgørelsen på samme måde som personskatter.
Betingelser for
nulstilling
Den indeholdelsespligtige skal være en virksomhed med begrænset
ansvar, typisk et aktie- eller anpartsselskab.
Virksomhedens insolvens skal være konstateret ved ophør, konkurs,
betalingsstandsning, akkord eller lignende.
Den indeholdelsespligtige skal have restancer af A-skat og/eller
AM-bidrag og SP-bidrag vedrørende den/de periode(r), hvor der er sket
bogføring af disse beløb og ved udbetaling af løn til de under pkt. 4.
nævnte personer. Perioderne behøver ikke at være sammenhængende.
Nulstilling kan kun ske for den person, der har en væsentlig
økonomisk interesse i virksomheden, og som disponerer enerådende i
virksomhedens anliggender. Dette gælder tilsvarende, hvor disse
forudsætninger samtidig opfyldes af flere personer, ligesom bogført
A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag for de nævnte personers ægtefæller,
registrerede partnere og samlevere (se VLD af 6. jan. 1998 10. afd.
B-1350) kan nulstilles. Det er ikke afgørende, om de pågældende helt
eller delvist ejer virksomhedens kapital.
Nulstilling forudsætter, at de pågældende i kraft af deres
tilknytning til virksomheden vidste eller burde vide, at der ikke var
økonomisk realitet bag de formelle indeholdelser, således at de bogførte
A-skatter, AM-bidrag og SP-bidrag ikke ville kunne afregnes.
ToldSkat foretager endvidere nulstilling i tilfælde, hvor det findes
rimeligt, at den ovenfor nævnte personkreds og ikke staten er nærmest til
at bære selskabets erhvervsmæssige risiko for tab.
Nulstilling kan efter en samlet bedømmelse af sagen undlades, hvis
lønnen til direktøren mv. har været ubetydelig i forhold til virksomhedens
samlede omsætning.
Opkrævning
Nulstilling skal reguleres over årsopgørelsen og opkræves som
restskat/særskilt restbidrag.
Opgørelsen af den
skattepligtige indkomst
Indkomstmodtageren har ikke fradragsret for det nulstillede beløb ved
opgørelsen af sin skattepligtige indkomst, men beløbet kan anmeldes som
fordring i et eventuelt bo, jf. TfS 1996, 165 (LSR).
K.4.2 Erstatning
Erstatningsspørgsmål skal afgøres på grundlag af de almindelige
erstatningsretlige regler, hvorfor de særlige hæftelsesbestemmelser som
omtalt i afsnit K.2 ikke kan anvendes.
Domstolene har i en række sager pålagt personligt ansvar for et
selskabs manglende afregnede A-skatter, hvis den pågældende, typisk en
leder af et aktie- eller anpartsselskab, ved sin handlemåde har påført det
offentlige tab. Se UfR 1981, 473 og UfR 1995, 43 (HRD).
.
Højesteret har ved dom af 24. nov. 1994, jf. UfR 1995, 43, pålagt en
leder af et anpartsselskab personligt ansvar for selskabets ikke
indbetalte A-skatter, og ved den i UfR 1998, 1137 (HRD) refererede dom
blev bestyrelsen for et aktieselskab pålagt erstatningsansvar. I TfS
2000,975 (HRD) anså højesteret det for ansvarspådragende for en
tilsynsførende advokat i et betalingsstandsningsbo ikke at bringe dette
til ophør, efter det kunne konstateres, at dets likviditetsmæssige
situation var blevet forværret, (HRD). Se jf. også SKM 2002.548. Se
endvidere afgørelsen i SKM 2002.2.HR, hvor selskabets bank - men ikke
selskabets ledelse - blev idømt erstatningsansvar for med kendskab til
selskabets økonomiske situation at disponere således over dets aktiver, at
det blev ude af stand til at opfylde sin forpligtelse til at betale
salgsmoms.
Betingelserne for at kræve
erstatning
Den indeholdelsespligtige skal være en virksomhed med begrænset
ansvar, typisk et aktie- eller anpartsselskab.
Der skal være påført det offentlige et tab ved culpøs adfærd, se
ovenfor.
Virksomheden skal være ophørt som insolvent med restancer af A-skat
og/eller AM-bidrag og SP-bidrag, eller tab skal være konstateret i
forbindelse med akkord eller lignende.
Personer, der ønskes pålagt erstatningsansvar, skal have haft en
væsentlig økonomisk interesse i virksomheden og/eller have været
enerådende i virksomhedens anliggender. Dette gælder tilsvarende, hvor
disse forudsætninger samtidigt er opfyldt af flere personer. Det er ikke
afgørende, om de pågældende helt eller delvist ejede selskabets
kapital.
.
Domstolene lægger vægt på, hvornår det regnskab, som udviste det
dårlige resultat, har foreligget for selskabets ledelse, og om denne -
trods et kendt dårligt resultat - har haft berettiget grund til at tro på,
at igangværende forhandlinger om overdragelse af virksomheden eller
tilførsel af ny kapital ville kunne hindre virksomhedens økonomiske
sammenbrud, jf. UfR 1985, 377 (HRD).
Hvis der slet ikke foreligger noget regnskab, vil det som oftest tolkes
som culpøs adfærd fra ledelsens side.
Den erstatningspligtige skal allerede på det tidspunkt, hvor
lønningerne blev udbetalt, have indset eller burde have indset, at der var
en nærliggende risiko for, at selskabet ikke kunne betale de tilhørende
A-skatter mv.
Der lægges endvidere vægt på, om selskabet har været pålagt forkortet
afregningstid, og om opkrævningen fra regionens side har været effektiv,
jf. UfR 1985, 209 (HRD).
Culpabedømmelsen er således strengere ved erstatning end ved
nulstilling.
ToldSkat har bevisbyrden for, at der er handlet culpøst.
Forældelse
Erstatningskrav, der ikke er fastslået ved dom, forældes 5 år efter at
tabet er endeligt konstateret.
Hvis erstatningskravet er fastslået ved dom eller forlig, er
forældelsesfristen 20 år.
Renter og opkrævning
Erstatning afgøres på grundlag af de almindelige erstatningsregler.
Erstatningskravet kan derfor ikke tillægges renter efter KSL, AMFL eller
ATP-loven, men alene procesrenter, og erstatningskravet kan ikke inddrives
efter de særlige regler for inddrivelse af skatterestancer, AM-bidrag og
SP-bidrag.
Lignende dokumenter
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT OG ARBEJDSMARKEDSBIDRAG 2001 AFSNIT K HÆFTELSE OG ERSTATNINGSANSVAR Retsinformation · 5. februar 2008
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG 2006 K HÆFTELSE OG ERSTATNINGSANSVAR Retsinformation · 5. februar 2008
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG 2007 K HÆFTELSE OG ERSTATNINGSANSVAR Retsinformation · 5. februar 2008
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT OG ARBEJDSMARKEDSBIDRAG 2000 AFSNIT L HÆFTELSE OG ERSTATNINGSANSVAR Retsinformation · 5. februar 2008
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG 2003 A DEFINITIONER Retsinformation · 5. februar 2008
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG 2007 A DEFINITIONER Retsinformation · 5. februar 2008