Spring til indhold

Retsinformation

INDEHOLDELSE AF A-SKAT OG ARBEJDSMARKEDSBIDRAG 2001 AFSNIT F BEREGNING AF A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG

STV nr 20055 af 01/01/2001Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag; 2001

Afsnit F Beregning af A-skat, AM-bidrag og

SP-bidrag

Dette afsnit indeholder en beskrivelse af

reglerne for beregning af AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat. For så vidt

angår en mere generel beskrivelse af SP-bidrag, henvises til afsnit

A.3 .

Beregning af AM-bidrag er omtalt i afsnit

F.1, beregning af SP-bidrag i afsnit

F.2 , mens beregning af A-skat er behandlet i afsnit

F.3 , dog sådan at der i afsnit

F.4 er omtalt visse særlige beregningsregler. I afsnit

F.5 omtales den underretningspligt, indeholdelsespligtige

er pålagt ved udbetaling af vederlag mv.

For så vidt angår opgørelsen

af det grundlag, som A-skatten, AM-bidraget og SP-bidraget skal beregnes

af, henvises til afsnit

B

og

C . Sidst i dette afsnit er optrykt et eksempel på en

lønseddel med tilhørende forklarende

noter.

F.1 Arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag)

AM-bidraget er på 8 pct., jf. § 3 i AMFL,

jf. lovbek. nr. 917 af 4. okt. 2000. AM-bidraget beregnes ved enhver

udbetaling af løn, vederlag og honorarer, der skal medregnes til

bidragsgrundlaget efter AMFL § 8, stk. 1, litra a og b samt litra e, hvis

indkomsterne er A-indkomst efter KSL § 43, stk. 2. Beregningen og

indeholdelsen af AM-bidraget foretages af arbejdsgiveren/hvervgiveren jf.

AMFL § 11, stk. 9. Om opgørelsen af bidragsgrundlaget henvises til afsnit

Læs alt

A.2.2 samt afsnit

B

og

C .

Ifølge AMFL § 11, stk. 3 kan skatteministeren

fastsætte regler om, at der ikke skal indeholdes AM-bidrag af

udbetalinger, der i medfør af KSL § 45, stk. 1 er gjort til B-indkomst.

Disse udbetalinger er omtalt nærmere i afsnit

B.1.2 .

Der skal endvidere, jf. AMFL § 11, stk. 6,

beregnes et AM-bidrag af de ydelser, der er omfattet af AMFL § 8, stk. 1,

litra d (fratrædelsesgodtgørelser, efterbetalinger mm.). Beregningen og

indeholdelsen skal foretages af den virksomhed eller lignende, der

foretager udbetalingen, jf. AMFL § 11, stk. 9.

Beregningen af AM-bidrag

efter AMFL § 11, stk. 1 og stk. 6 skal ske i forbindelse med udbetalingen.

Se dog også AMFL § 8, stk. 2, hvorefter vederlag mv. skal indgå i

bidragsgrundlaget i det år, som svarer til det indkomstår, hvori

vederlaget indgår ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Der er

således et nøje sammenfald mellem hvornår der skal trækkes AM-bidrag, og

hvornår der skal trækkes A-skat. Om indeholdelsestidspunkt - se også

afsnit

F.3.3 .

AM-bidrag af indbetalinger som nævnt i

AMFL § 8, stk. 1, litra c (indbetalinger til afdækkede

pensionsordninger) og litra f, beregnes og indeholdes af pensionskassen,

herunder ATP, forsikringsselskabet eller pengeinstituttet, jf. AMFL § 11,

stk. 5 og stk. 9. Der er ikke i AMFL fastsat bestemmelser om, hvornår

pensionsinstituttet skal indeholde AM-bidrag af pensionsindbetalingerne,

men alene bestemmelser om, hvornår AM-bidraget skal afregnes over for

Told Skat, jf. afsnit

G.10.2 .

I de tilfælde, hvor det ikke er den

udbetalende virksomhed eller pensionsinstuttet, der beregner og indeholder

AM-bidrag af ydelser omfattet af § 8, stk. 1, litra a-g, opkræver

Told Skat AM-bidraget, jf. AMFL § 11, stk. 4 og 8. AM-bidraget opkræves en

gang årligt, jf. § AMFL § 13, stk.

3.

F.2 Særlig pensionsopsparing

(SP-bidrag)

For så vidt angår det SP-bidrag på 1 pct.,

som bl.a. lønmodtagere og honorarmodtagere m.fl. skal betale af indkomst

omfattet af AMFL § 8, stk. 1, litra a, b, d, e

og g

, sker beregningen og opkrævningen af

SP-bidraget efter de regler, der er fastsat i AMFL, jf. ATP-lovens § 17 f,

lovbek. nr. 914 af 4. okt. 2000.

Arbejdsgivere m.fl. skal således

indeholde SP-bidrag af det grundlag, der også skal indeholdes AM-bidrag

af. Indeholdelsen skal ske i forbindelse med udbetalingen. Bemærk, at der,

jf. ATP-lovens § 17 f, stk. 2, gælder særlig fritagelsesbestemmelse for

unge, som er fritaget for at betale SP-bidrag indtil det kalenderår, hvor

de fylder 17 år samt ældre fra det kalenderår, hvor de fylder 67

år.

For så vidt angår afgrænsningen af SP-bidrag af løn mv. til unge og

ældre, som er fritaget for at betale SP-bidrag, er disse eksemplificeret

til sidst i afsnit

F.3.3 .

Også angivelses- og betalingsreglerne

følger nøje de regler, der er fastsat for så vidt angår AM-bidraget, jf.

også afsnit

G .

F.3 A-skat

Reglerne om beregning og indeholdelse af

A-skat findes i KSL § 46, § 48, §§ 48 A-E samt i § 49, men relaterer sig

også til bestemmelserne i KSL §§ 43-45, jf. lovbek. nr. 916 af 4. okt.

2000. Derudover kan der henvises til § 13, §§ 22-27 samt § 31 og § 45 i

KSLbek. nr. 1154 af 14. december 2000. Endelig omhandler pkt. 50 -

62, samt pkt. 74-76 i cirk. nr. 135 af 4. nov. 1988 områder, som er af

betydning for spørgsmålet om indeholdelse og beregning af

A-skat.

F.3.1 Generelt

Ifølge § 46, stk. 1 i KSL, skal der ved

enhver udbetaling af A-indkomst indeholdes en foreløbig skat (A-skat).

Indeholdelsespligten påhviler den, for hvis regning udbetalingen

foretages. For så vidt angår udbetaling af indkomst omfattet af KSL § 43,

stk. 2, litra h, påhviler udbetalingen den, for hvem arbejdet udføres. Om

afgrænsningen af de indeholdelsespligtige virksomheder mv. henvises i

øvrigt til afsnit

D .

Pligten til at indeholde A-skat påhviler

alle, der udbetaler indkomst omfattet af KSL § 43, stk. 1 eller KSL § 43,

stk. 2, jf. § 20 i KSLbek., medmindre indkomsten efter KSL §§ 44 og 45 er

gjort til B-indkomst.

Indeholdelsen sker i praksis ved, at den

indeholdelsespligtige, inden den erhvervede indkomst udbetales til

indkomstmodtageren, beregner A-skatten, AM-bidraget og SP-bidraget og

herefter udregner A-indkomsten, fratrækker et evt. trækfrit fradrag, og

derefter beregner A-skatten med den trækprocent, der er anført på

skattekortet og tilbageholder A-skatten.

Der er i

F.5 vist et eksempel på en lønseddel, hvoraf

fremgår, hvordan A-skatten beregnes. Bemærk, at der ikke er sket

øreafrunding i forbindelse med beregningen, jf. også

F.4.1 .

F.3.2 Opgørelsen af A-indkomsten

A-indkomsten er den indkomst, som den

indeholdelsespligtige skal beregne og indeholde A-skat af. Det er i KSL §

43 defineret, hvilke indkomster, der er A-indkomst. Se dog også §§ 44 og

45, som fastslår, at visse af de i § 43 nævnte indkomster ikke er

A-indkomst, jf. også KSLbek. § 21.

A-indkomsten er som udgangspunkt

bruttolønnen inkl. alle løntillæg til den ansatte. Ved opgørelsen af

A-indkomsten er der bortseelsesret for beløb, som arbejdsgiveren

tilbageholder ved lønudbetalingen og indbetaler til pensionsordninger

omfattet af PBL § 19, herunder lønmodtagerens ATP-bidrag. Der er endvidere

bortseelsesret for det beregnede AM-bidrag samt for det beregnede

SP-bidrag.

Om ydelser, der er A-indkomst efter KSL § 43, stk. 1, eller

er gjort til A-indkomst i medfør af KSL § 43, stk. 2, jf. KSLbek. § 20,

henvises til afsnit

B .

Indeholdelse går forud for andre krav mod

den pågældende A-indkomst, jf. KSL § 46, stk. 3. Hvis den

indeholdelsespligtige således måtte have et krav mod den skattepligtige,

og kravet i øvrigt opfylder betingelserne for at kunne modregnes i

A-indkomsten, må beløbet ikke modregnes, inden der beregnes AM-bidrag,

SP-bidrag og A-skat, jf. TfS 1994.606 (ØLD) samt TfS 1996.255

(LSR).

Til sidst i dette afsnit er vist et eksempel på en

lønseddel/lønafregning , der illustrerer, hvordan

AM-bidraget, SP-bidraget og A-skatten beregnes i

praksis.

F.3.3 Tidspunktet for indeholdelsen af A-skat

mv.

A-skat skal indeholdes på det tidspunkt,

hvor indkomsten udbetales, jf. KSL § 46, stk. 2, og KSLbek. § 22, stk. 1.

Det gælder også ved udbetaling af acontovederlag, forskud og lignende. Er

udbetalingen ikke sket senest 6 måneder efter, at indkomstmodtageren har

erhvervet endelig ret til den pågældende indkomst, skal A-skatten

indeholdes på dette tidspunkt, jf. KSL § 46, stk. 2, 2. pkt. Det gælder

dog, jf. KSLbek. § 22, stk. 1, 3. pkt. dog ikke A-indkomst, der udbetales

af den indeholdelsespligtiges konkursbo, jf. afsnit

D.9 .

For

så vidt angår løn under ferie, løn under afspadsering og løn under

afvikling af konverteret frihed, skal A-skatten indeholdes senest 6

måneder efter afholdelse eller afvikling af henholdsvis ferie,

afspadsering eller frihed, jf. KSLbek § 22, stk. 1, sidste pkt.

Der er i medfør af KSL § 46,

stk. 2, 3. pkt. fastsat særlige regler for, hvornår der skal indeholdes

A-skat af feriegodtgørelse. Disse regler fremgår af KSLbek. § 22, stk. 2,

hvorefter der skal indeholdes A-skat månedligt i optjeningsåret på

grundlag af den feriegodtgørelse, der er optjent i den forløbne måned.

AM-bidrag og SP-bidrag skal også indeholdes månedligt, jf. AMFLbek § 9,

stk. 2, 1. pkt.

Kompensation for feriefridage, jf. § 2,

stk. 5, i lov nr. 264 af 7. maj 1998, samt kontant godtgørelse for særlige

feriefritimer, afspadseringsgodtgørelse og kontant godtgørelse for

opsparet/konverteret frihed skal beskattes i det år, hvor udbetalingen af

kompensationen eller godtgørelsen finder sted. A-skat og bidrag skal

indeholdes ved udbetalingen, jf. KSLbek. § 22, stk. 4 og AMFLbek. § 9,

stk. 3.

Feriegodtgørelse,

der tilfalder lønmodtageren ved ansættelsesforholdets ophør efter

ferielovens § 14, stk. 3, skal beskattes i fratrædelsesåret, og A-skatten

og bidraget skal indeholdes i fratrædelsesmåneden, jf. KSLbek. § 22, stk.

3 samt AMFLbek § 9, stk. 2, 2. pkt.

Der skal indeholdes A-skat (og

AM-bidrag og SP-bidrag) af værdien af fri telefon og fri bil, som ydes i

forbindelse med løn og andre A-skattepligtige vederlag samtidig med, at

der indeholdes A-skat af lønnen eller vederlaget, jf. § 23, stk. 1, 2.

pkt. i KSLbek. Kan A-skatten mv. af værdien af fri telefon og fri bil ikke

rummes i lønnen eller vederlaget, skal det resterende beløb om muligt

indeholdes i lønnen eller vederlaget for den følgende lønperiode inden for

året, jf. KSLbek. § 22, stk. 2, 3. pkt. A-skat mv., som ikke kan

indeholdes inden for samme kalenderår, indgår i lønmodtagerens

slutopgørelse, jf. § 23, stk. 4. pkt. i KSLbek. Se også afsnit

B.1.6.1 og

B.1.6.2 .

For så vidt angår A-skat af de tilskud

til afholdelse af rejseudgifter, som ph.d.-studerende med ret til

supplerende ph.d.-stipendium måtte modtage fra stipendiegiver i form af

billetter og lign., og hvori A-skatten ikke i tilstrækkeligt omfang har

kunnet indeholdes, skal A-skatten af den godskrevne værdi af billetter og

lign. indeholdes i det beløb, der er tilbage, efter der er indeholdt

A-skat af det supplerende stipendium, jf. KSLbek. § 23, stk. 3.

Hvis en

indkomstmodtagers skattepligt til Danmark ophører, skal der indeholdes

A-skat senest ved skattepligtens ophør, jf. § 24 i KSLbek. Dette har bl.a.

betydning i forbindelse med dødsfald. A-skatten skal ligeledes indeholdes

senest ved skattepligtens ophør, hvis en person efter en

dobbeltbeskatningsaftale bliver skattepligtig til udlandet, jf. § 24 i

KSLbek.

Erhverves A-indkomst i et ansættelsesforhold sådan, at

lønmodtageren beholder beløb, som vedkommende i medfør af sit

ansættelsesforhold modtager fra tredjemand, skal A-indkomsten opgøres hver

gang, lønmodtageren afregner med arbejdsgiveren, dog mindst én gang om

måneden. Denne afregningsform kendes inden for hyrekørsel,

restaurationsbranchen, visse provisionslønnede sælgere,

forretningsbestyrere m.fl. Lønmodtageren skal, samtidig med at

A-indkomsten opgøres, aflevere den A-skat, der svarer til A-indkomsten til

arbejdsgiveren, og A-skatten anses for indeholdt på dette tidspunkt. Hvis

lønmodtageren ikke afregner A-skatten til arbejdsgiveren, kan

lønmodtageren afskediges uden varsel. Disse bestemmelser er fastsat i KSL

§ 49.

Sker der reduktion i løn mv. efter udløbet af indkomståret, skal

reduktionen henføres til det indkomstår, den vedrører, og lønmodtageren

skal tilbagebetale bruttobeløbet til arbejdsgiveren. Det for meget

indeholdte AM-bidrag, SP-bidraget samt A-skatten reguleres af Told Skat i

forbindelse med udsendelsen af af årsopgørelsen.

Spørgsmålet om,

hvornår en arbejdsgiver skal indeholde AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat af

løn mv., kan illustreres således:

Bagudlønnede

AM-bidraget, SP-bidraget og

A-skatten skal indeholdes med de satser og den trækprocent, der gælder på

udbetalingstidspunktet. Det gælder også løn til bagudlønnede, der først

får lønnen udbetalt i året efter indtjeningsåret.

Eksempel

1

Lønperiode: 3. nov. - 16. nov.

Lønnen udbetales 15. nov., og der skal indeholdes

AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat med de satser, der gælder på

udbetalingstidspunktet. Bidragene og A-skatten skal angives og betales

senest 10. dec.

Eksempel 2

Lønperiode:

22. dec. - 4. jan.

Lønnen udbetales den 4. jan.,

og der skal indeholdes AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat med de satser,

der gælder på udbetalingstidspunktet, dvs. efter det nye skattekort.

Bidragene og A-skatten skal angives og betales senest 10.

feb.

Forudlønnede

Der skal beregnes AM-bidrag,

SP-bidrag og A-skat af forudbetalt løn med de satser, som gælder for den

faktiske indtjeningsmåned. Det vil sige, at selv om løn for januar

udbetales i slutningen af december året før, skal A-skatten indeholdes

efter det nye skattekort og AM-bidraget og SP-bidraget med de satser, der

gælder for det nye år. A-skatten mv. skal angives og betales senest den

10. i den måned, der følger efter den måned, som lønnen vedrører, for så

vidt angår løn som vedrører december dog først den 17.

jan.

Udbetalinger til unge og

ældre, der er fritaget for at betale SP-bidrag

Unge er, jf. ATP-lovens § 17 f,

stk. 2, fritaget for at betale SP-bidrag indtil det kalenderår, hvor de

fylder 17 år.

Spørgsmålet om, hvornår pligten til at indeholde

SP-bidrag ved udbetaling indtræder, kan for så vidt angår 2001 illustreres

ved følgende eksempler:

Eksempel a

En virksomhed ansatte 1. aug. 2000 en medarbejder,

der fylder 17 år den 11. maj 2001. Den ansatte, som er bagudlønnet, får

lønnen udbetalt hver måned. Der skal indeholdes SP-bidrag i hele 2001.

Første gang, der skal indeholdes SP-bidrag, er når skattekortet for 2001

anvendes.

Eksempel b

En virksomhed

ansætter 1. marts 2001 en medarbejder, der fylder 17 år den 11. maj 2001.

Den ansatte, som er bagudlønnet, får lønnen udbetalt hver måned. Der skal

fra og med lønudbetalingen for marts 2001 indeholdes

SP-bidrag.

Eksempel c

En virksomhed

ansætter 17. dec. 2001 en medarbejder, der fylder 17 år den 29. dec. 2002.

Den ansatte, der er bagudlønnet, får lønnen for december 2001 udbetalt 5.

jan. 2002, og der indeholdes A-skat mv. efter skattekortet for 2002. Der

skal indeholdes SP-bidrag af lønnen for december

2001.

Eksempel d

En virksomhed

ansætter 17. dec. 2001 en medarbejder, der fylder 17 år den 2. jan. 2002.

Den ansatte, der er bagudlønnet, får udbetalt lønnen for december 2001 den

5. jan. 2002, og der indeholdes A-skat mv. efter skattekortet for 2002.

Der skal indeholdes SP-bidrag af lønnen for december

2001.

Eksempel e

En virksomhed

ansætter 14. nov. 2001 en medarbejder, der fylder 17 år den 2. jan. 2002.

Den ansatte, som er bagudlønnet, får lønnen for november 2001 udbetalt den

5. dec. 2001 og lønnen for december 2001 udbetalt den 5. jan. 2002. Der

skal ikke indeholdes SP-bidrag af lønnen for november, fordi den ansatte

ikke fylder 17 år i 2001. Der skal derimod indeholdes SP-bidrag

af lønnen for december, da der for denne indeholdes A-skat mv. efter

skattekortet for 2002.

Eksempel f

En virksomhed ansætter 15. sep. 2001 en

medarbejder, der fylder 17 år den 24. dec. 2001. Den ansatte, som er

bagudlønnet, får lønnen for december 2001 udbetalt den 5. jan. 2002, og

der indeholdes A-skat mv. efter skattekortet for 2002. Der skal fra og med

lønudbetalingen for september 2001 indeholdes

SP-bidrag.

Ældre er, jf. ATP-lovens § 17 f, stk. 2, fritaget

for at betale SP-bidrag fra det kalenderår, hvor de fylder 67

år.

Spørgsmålet om, hvornår pligten til at indeholde SP-bidrag ved

udbetaling bortfalder, kan for så vidt angår 2001 illustreres ved følgende

eksempler:

Eksempel g

En

virksomhed har ansat eller ansætter en medarbejder, der i løbet af 2001

fylder 67 år. Der skal ikke indeholdes SP-bidrag af lønnen til den ansatte

- heller ikke af den løn, der vedrører perioden før den ansatte fylder 67

år.

Eksempel h

En virksomhed har

en ansat, der fylder 67 år den 29. dec. 2001. Den ansatte, der er

bagudlønnet, får lønnen for december 2001 udbetalt 5. jan. 2002, og der

indeholdes A-skat mv. efter skattekortet for 2002. Der skal ikke

indeholdes SP-bidrag - heller ikke af lønnen for december

2001.

Eksempel i

En virksomhed har

en ansat, der fylder 67 år den 2. jan. 2002. Den ansatte, der er

forudlønnet, får lønnen for januar 2002 udbetalt 28. dec. 2001, og der

indeholdes A-skat efter skattekortet for 2001. Der skal indeholdes

SP-bidrag af lønnen for december 2001, men ikke af lønnen for januar

2002.

F.3.4 Grundlaget for beregning af

A-skat

Beregningen af A-skat sker på grundlag af

den beregnede A-indkomst samt på grundlag af skattekortoplysningerne for

den ansatte, det være sig i form af hovedkort, bikort eller frikort eller

elektroniske indhentede skattekortoplysninger, jf. også KSL §

48.

F.3.4.1 Skattekortets oplysninger mv.

Af KSL § 48, stk. 1 fremgår det, at

skattemyndighederne til brug ved indeholdelsen af A-skat udsteder

skattekort (hovedkort) og bikort til skattepligtige, der forventes at få

A-indkomst i det år, som skattekortet (hovedkortet) og bikortet vedrører.

A-indkomstmodtagere skal aflevere skattekort (hovedkort) til eller

forevise bikort for den indeholdelsespligtige. Har arbejdsgiveren

rekvireret skattekortoplysningerne elektronisk direkte hos

skattemyndighederne gælder der dog særlige regler, jf. afsnit

F.3.4.1.1 .

På skattekortet (hovedkortet) er anført,

hvilke beløb der skal fradrages i A-indkomsten inden beregningen af

A-skatten, jf. KSL § 48, stk. 2. Fradraget er anført som et fradrag pr.

måned (1/12 årsfradrag), 14 dage (1/26 årsfradrag), uge (1/52 årsfradrag)

og dag (1/365 årsfradrag). På bikortet anføres intet

fradragsbeløb.

Ifølge KSL § 48 A, kan skatteministeren, når særlige

grunde taler derfor, bestemme, at indeholdelse af A-skat i visse arter af

A-indkomst skal ske uden anvendelse af skattekort (hovedkort) eller

bikort. Denne bemyndigelse er udmøntet i KSLbek. § 26, hvorefter Told- og

Skattestyrelsen kan fastsætte nærmere bestemmelser om beregning af fradrag

i A-indkomst på grundlag af skattekort ved udbetaling af:

feriegodtgørelse,

sociale og statslige pensioner,

dagpenge fra anerkendte a-kasser,

strejke- og lockoutgodtgørelse, der ydes som dagpenge,

sygedagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom og fødsel,

stipendier, der udbetales til uddannelsessøgende,

kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, samt

statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) efter lov om statens

voksenuddannelsesstøtte.

Det kan herunder bestemmes, at

skattetrækket kan ske på basis af særlige elektronisk leverede

indeholdelsesoplysninger, at skattekortet ikke skal afleveres til den

indeholdelsespligtige, at der i særlige tilfælde kan gives fradrag, selvom

der ikke er afleveret et skattekort, og at uudnyttede fradragsbeløb kan

overføres til senere perioder inden for kalenderåret.

For så vidt angår

de regler, der er fastsat ved beregning af fradrag ved udbetaling af

feriegodtgørelse henvises til afsnit

F.3.3 , mens de regler, der er fastsat for så vidt angår

beregning af fradrag for sociale og statslige pensioner samt ved

udbetaling af dagpenge fra anerkendte a-kasser er beskrevet i

F.3.5.1.1 .

Told- og Skattestyrelsen har i medfør af

KSLbek. § 26, stk. 1 truffet aftale med de sociale forvaltningers

pensionsafdelinger, statslige pensionsudbetalere og SU-styrelsen om, at

indeholdelsen kan ske alene på grundlag af særlige elektronisk leverede

skattekortoplysninger. Ifølge denne aftale leverer pensionsudbetalere og

SU-Styrelsen oplysninger til Told Skat om forventede udbetalinger til de

enkelte pensions- eller stipendiemodtagere. Udbetalerne modtager sammen

med de elektroniske skattekort oplysning om, hvorvidt det er hovedkortet,

bikortet eller frikortet, der skal bruges ved indeholdelsen af A-skatten.

Hvis hovedkortet bruges af udbetaleren af pensionen eller SU, udstedes der

alene bikort på papir til skatteyderen, og frikortets maksimale A-indkomst

vil være nedskrevet med pensionen eller stipendiet. Den enkelte skatteyder

kan selv få ændret i fordelingen af hoved-/bikort ved at henvende sig til

kommunens skatteforvaltning.

Told- og Skattestyrelsen har endvidere i

medfør af KSLbek. § 26, stk. 1, bestemt, at skattekortet (hovedkortet)

ikke i alle tilfælde skal afleveres til den indeholdelsespligtige, samt at

der i særlige tilfælde kan gives fradrag, selv om der ikke er afleveret

skattekort (hovedkort). Se afsnit

F.3.5.1.1 .

Endelig har Told- og Skattestyrelsen i

medfør af den nævnte bestemmelse bestemt, at der kan ske overførsel af

uudnyttede fradrag til senere perioder inden for kalenderåret, hvis den

indeholdelsespligtige opbevarer skattekortet (hovedkortet) i hele

perioden. Se også afsnit

F.3.4.1.1 og

F.3.5.1.1 .

Skatteministeren kan ifølge KSL § 48, stk. 3

fastsætte regler, hvorefter der under særlige omstændigheder ikke skal

anføres fradragsbeløb på skattekortet (hovedkortet) eller skal ske

fordeling af det samlede fradrag på anden måde end normalt. Bemyndigelsen

er udnyttet ved § 13 i KSLbek., hvorefter skattemyndighederne kan udstede

skattekort uden fradragsbeløb, et såkaldt bruttotrækkort. Det kan fx være

hensigtsmæssigt, hvis en lønmodtager har meget svingende indkomst som

følge af fx sæsonarbejde, eller hvis en lønmodtager har mange

arbejdsgivere. Den indeholdelsespligtige skal i så fald bruge den

trækprocent, der står på skattekortet, uden at give fradrag.

For så

vidt angår udstedelse af skattekort til begrænset skattepligtige

kunstnere, musikere, sportsfolk, scenografer, gæsteinstruktører og

lignende henvises til SD-cirk.

1989-56.

F.3.4.1.1 Skattekortoplysninger på edb

(elektroniske skattekort)

Skattemyndighederne kan i visse tilfælde

efter anmodning til Told- og Skattestyrelsen levere skattekortoplysninger

på edb, jf. KSL § 48, stk. 8. Den indeholdelsespligtige arbejdsgiver må

kun rekvirere skattekortoplysninger på personer, som arbejdsgiveren på

anmodningstidspunktet påregner at skulle udbetale A-indkomst til i det

følgende indkomstår, dvs. personer, som er ansat på det tidspunkt, hvor

skattekortoplysningerne rekvireres. Rekvireres der skattekortoplysninger

for andre personer, vil dette være strafbart, jf. KSL § 74, stk. 1, nr.

5.

Elektroniske oplysninger om skattekortets (hovedkortets)

fradragsbeløb leveres kun til én indeholdelsespligtig arbejdsgiver. Hvis

flere indeholdelsespligtige rekvirerer hovedkortoplysninger, vil ingen af

disse modtage oplysningerne. Den ansatte bliver på forskudsopgørelsen

informeret om, hvilke indeholdelsespligtige, der forgæves har bedt om

skattekortoplysninger samt om, at skattekortet (hovedkortet) skal

afleveres til hovedarbejdsgiveren.

Hvis en indeholdelsespligtig

arbejdsgiver har fået leveret hovedkortets oplysninger elektronisk, skal

den ansatte jf. KSL § 48, stk. 1, 3. pkt. ikke aflevere hovedkortet til

arbejdsgiveren. Den ansatte bliver ved en tekst på forskudsopgørelsen

orienteret om, at oplysningerne på hovedkortet er sendt til en nærmere

angiven arbejdsgiver, og at det ikke er nødvendigt at aflevere hovedkortet

til denne arbejdsgiver, så længe det er denne arbejdsgiver, der skal bruge

oplysningerne. Nederst på hovedkortet er der desuden påført en tekst om,

at hovedkortoplysningerne er sendt til en arbejdsgiver. Hvis en person

skifter arbejdsgiver eller ændrer forskudsregistreringen i løbet af året,

skal hovedkortet dog fortsat afleveres. Hvis den indeholdelsespligtige

efter at have fået meddelt hovedkortoplysningerne elektronisk får fremlagt

et nyt skattekort, skal oplysninger på det nye skattekort anvendes fra den

dato, der på skattekortet er anført som gyldig fra.

Af KSL § 48, stk.

1, 4. pkt. fremgår, at hovedkortet ikke samtidig må benyttes hos andre

indeholdelsespligtige, så længe de elektroniske skattekortoplysninger

anvendes hos den arbejdsgiver, der har fået meddelt oplysningerne

elektronisk. Der er i KSL § 75, stk. 1, nr. 2 fastsat straffebestemmelser

for omgåelse af bestemmelsen i § 48, stk. 1, 4. pkt.

Anvendes der

bikort eller frikort ved udbetaling af A-indkomsten, kan den

indeholdelsespligtige udelukkende rekvirere oplysninger om trækprocent.

Oplysninger om trækprocenten på bikort/frikort kan rekvireres af flere

indeholdelsespligtige arbejdsgivere samtidig. Den ansatte skal, selv

om oplysningerne er leveret elektronisk, forevise bikort eller

aflevere frikort til de indeholdelsespligtige

arbejdsgivere.

Indeholdelsespligtige skal indeholde skatten med den

pct., skattemyndighederne har oplyst. Den indeholdelsespligtige må

derimod, medmindre hovedkortoplysningerne er rekvireret elektronisk, kun

give fradrag, hvis den indeholdelsespligtige opbevarer

hovedkortet.

Indeholdelsespligtige, som ønsker at få leveret

skattekortoplysninger elektronisk, skal (evt. via lønbureau) tilmelde sig

ordningen.

Anmodning om

elektroniske skattekortoplysninger til brug for det kommende år, skal

fremsættes overfor Told- og Skattestyrelsen, Driftskontrollen, Østbanegade

123, 2100 København Ø senest 1. okt. Det er muligt at fremsætte

anmodningen via Tast Selv ordningen på Told Skat hjemmeside på Internettet

eller ved at ringe til Driftskontrollen på tlf. 3529 2462 eller 3529 2465.

På Told Skats hjemmeside på internettet findes tillige vejledningen

Rekvisition af elektroniske skattekort samt navne- og adresseudtræk .

F.3.5 Beregningen af A-skatten

Beregningen

af A-skatten skal ske på grundlag af skattekort (hovedkort), bikort eller

frikort, evt. på grundlag af de edb-oplysninger, som den

indeholdelsespligtige har modtaget fra skattemyndighederne.

F.3.5.1 Skattekort (hovedkort)

Medmindre arbejdsgiveren har modtaget

oplysningerne elektronisk, skal lønmodtageren aflevere sit skattekort

(hovedkort) til arbejdsgiveren, som skal opbevare det i den periode, hvor

lønmodtageren er ansat, jf. § 31, stk. 2 i KSLbek., og arbejdsgiveren skal

beregne A-skat efter de oplysninger om trækprocent og fradrag, der står på

hovedkortet.

Arbejder en lønmodtager for flere arbejdsgivere, skal den

arbejdsgiver, hvor lønmodtageren har sin hovedbeskæftigelse, opbevare

hovedkortet og indeholde A-skat med den trækprocent og de fradrag, som

står på hovedkortet. Se også afsnit

F.3.5.2 .

Hvis en indkomstmodtager, hvis

hovedarbejdsgiver ikke har modtaget skattekortoplysningerne elektronisk,

ikke afleverer sit skattekort (hovedkort) eller foreviser bikort, skal den

indeholdelsespligtige indeholde A-skat med 60 pct. af den udbetalte eller

godskrevne A-indkomst, jf. KSL § 48, stk. 7. Der skal endvidere indeholdes

AM-bidrag med 8 pct. og SP-bidrag med 1 pct. Den indeholdelsespligtige må

derimod ved beregningen af A-skatten kun indrømme fradrag, hvis den

indeholdelsespligtige opbevarer hovedkortet eller har modtaget

skattekortfradragsoplysningerne elektronisk, jf. afsnit

F.3.4.1.1 . Se også SO 1974,220 (SD) samt SO 1981,130

(DEP).

Den indeholdelsespligtige skal altid sikre sig lønmodtagerens

personnummer, navn og adresse og få det dokumenteret ved

personnummerbevis, sygesikringsbevis eller lignende. Kan personnummerbevis

ikke fremskaffes, skal den indeholdelsespligtige i stedet sikre sig

oplysning om fødselsdag, -måned og -år, jf. KSLbek. § 31, stk. 1.

Arbejdsgiveren skal notere personnummeret, trækprocent og det trækfri

fradragsbeløb i sit regnskab.

Hvis lønmodtageren fx i

forbindelse med fratræden forlanger skattekortet (hovedkortet) udleveret,

skal arbejdsgiveren beregne A-skatten med den trækprocent, der står på

hovedkortet, men må ikke give fradrag for tiden efter

udleveringen.

Hvis lønmodtageren er ansat i virksomheden ved udløbet af

kalenderåret, skal skattekortet efter årets udløb tilintetgøres eller

udleveres til lønmodtageren.

F.3.5.1.1 Fradrag

Det fradrag, som arbejdsgiveren skal bruge

ved beregningen og indeholdelsen af A-skatten, fremgår af skattekortet

(hovedkortet). Fradragsbeløbet er her anført som et fradrag pr. måned, 14

dage, uge og dag.

Der skal gives et fradrag svarende til den faktiske

indtjeningsperiode inkl. helligdage og andre fridage, jf. cirk. nr. 135 af

4. nov. 1988, pkt. 57. Ved beregning af A-skat for en afdød, skal der

gives fradrag til og med dødsdagen.

Afregnes der kun løn for en enkelt

dag, må der som hovedregel kun gives fradrag for en enkelt dag. Derudover

kan dagfradraget anvendes som supplement til de øvrige fradragsbeløb ved

udregning af fradrag for en skæv indkomstperiode.

Beregningseksempel (skæv

lønperiode)

Hovedkortets dagfradrag er 93 kr.

Lønmodtageren er tiltrådt tirsdag. Lønugen er søndag - lørdag.

Løn for 4 dage

(tirsdag-fredag)

2.000

kr.

AM-bidrag (8 pct.)

- 160

kr.

SP-bidrag (1 pct.)

- 20

kr.

A-indkomst

1.820

kr.

Fradrag i følge

skattekortet

tirsdag)

onsdag)

torsdag) 5 dage á 93

kr.

- 465

kr.

fredag)

lørdag)

Beløb, hvoraf der skal

beregnes A-skat med den trækprocent, der står på

hovedkortet

1.355

kr.

Hovedkortet

skal som tidligere nævnt altid opbevares af arbejdsgiveren, medmindre

arbejdsgiveren har modtaget skattekortoplysningerne

elektronisk direkte fra skattemyndighederne - ellers må der ikke

gives fradrag ved beregningen af A-skatten. Hvis der ikke registreres

arbejdsdage i lønningsregnskabet, men kun arbejdstimer, kan timetallet

(ekskl. overarbejdstimer) bruges til at udregne antallet af

arbejdsdage.

Bruges hovedkortet som grundlag for beregningen af A-skat,

skal der beregnes fradrag for hele den periode, opgørelsen omfatter, selv

om lønmodtageren ikke har arbejdet på fuld tid, eller indkomsten ikke kan

henføres til en bestemt indtjeningsperiode. Det betyder fx, at der - hvis

der udbetales indkomst, som kun vedrører en 14 dages periode - skal

gives fradrag for en måned, hvis lønmodtageren har været ansat hele

måneden, og i øvrigt ikke holder ferie uden løn i perioden.

Overstiger

fradragsbeløbet A-indkomsten, bliver grundlaget for beregning af A-skatten

0. Et uudnyttet fradrag for én periode kan anvendes i en efterfølgende

periode, hvis lønmodtagerens skattekort opbevares i begge

perioder.

Hvis en lønmodtager til stadighed ikke kan udnytte

skattekortets fradragsbeløb, kan den kommunale skatteforvaltning udstede

et skattekort med en bruttotrækprocent, jf. afsnit

F.3.4.1 .

En arbejdsgiver må ikke give fradrag for

dage, hvor en lønmodtager, der er ansat uden ret til ferie med løn, holder

ferie.

Hvis en lønmodtager, der har ret til ferie med løn, holder ferie

uden at have optjent ferieretten hos den nuværende arbejdsgiver, og derfor

ikke skal have udbetalt løn for (hele) ferieperioden, skal den nuværende

arbejdsgiver give fradrag som normalt for hele perioden, forudsat

arbejdsgiveren opbevarer skattekortet under ferien.

Arbejdsgivere må

ikke give fradrag for dage, hvor den ansatte får udbetalt dagpenge fra en

a-kasse eller fra kommunen.

Hvis en ansat arbejder på nedsat tid og

samtidig får supplerende arbejdsløshedsdagpenge (arbejdsgiveren har typisk

udstedt en frigørelsesattest til a-kassen), skal arbejdsgiveren fortsat

opbevare hovedkortet, og der må kun gives forholdsmæssigt fradrag efter

antallet af arbejdstimer. Den resterende del af fradraget indregner

a-kassen ved beregningen af A-skat af arbejdsløshedsdagpengene på baggrund

af elektronisk meddelte skattekortoplysninger.

Hvis en

fuldtidsforsikret lønmodtager i én uge har fået løn for mere end 29,6

timer, bortfalder de supplerende dagpenge, og arbejdsgiveren skal da give

fuldt fradrag for den pågældende uge.

Efterlønsmodtagere, der ved siden

af efterlønnen har lønindkomst, skal være opmærksom på, at a-kasserne

rekvirerer skattekortoplysningerne elektronisk. En evt. arbejdsgiver må

derfor ikke rekvirere skattekortet elektronisk og efterlønsmodtageren må

ikke aflevere sit skattekort (hovedkort) til arbejdsgiveren.

Hvis en

efterlønsmodtager ønsker at fradraget udnyttes hos arbejdsgiveren, skal

efterlønsmodtageren aflevere sit skattekort (hovedkort) til arbejdsgiveren

og skal underrette a-kassen om, at a-kassen ikke må give fradrag ved

udbetalingen af

efterlønnen.

Social- og

sundhedsforvaltninger

Social- og sundhedsforvaltningen

kan give fradrag efter lønmodtagerens hovedkort, selv om dette opbevares

af arbejdsgiveren, hvis arbejdsgiveren har afgivet skriftlig erklæring om,

at fradragsbeløbet for en nærmere angiven periode ikke

bruges.

Anerkendte

a-kasser

For anerkendte a-kasser er der på

enkelte områder (ved udbetaling af supplerende dagpenge og visse

kursusgodtgørelser) indgået særskilt aftale om opbevaring af skattekort

(hovedkort).

A-kasserne skal som udgangspunkt i lighed med andre

indeholdelsespligtige opbevare skattekort (hovedkort) eller på samme vis

som andre indeholdelsespligtige basere skattetrækket, herunder indrømme

fradrag, på grundlag af elektronisk meddelte skattekortoplysninger.

Ved

udbetaling af ydelser som fx efterløn og overgangsydelse kan a-kassen

derfor alene give fradrag, hvis skattekortet (hovedkortet) opbevares eller

skattekortoplysningerne er indhentet elektronisk, og a-kasserne må ikke

give forholdsmæssigt fradrag i forbindelse med udbetaling af disse eller

lignende ydelser.

I forbindelse med a-kassernes udbetaling af

supplerende dagpenge opbevares skattekortet normalt af arbejdsgiveren, men

de godkendte a-kasser har fået dispensation til at give et forholdsmæssigt

fradrag ved beregningen af a-skatten. Ved udbetaling af supplerende

dagpenge må a-kassen kun give forholdsmæssigt fradrag, hvis arbejdsgiveren

har udstedt en frigørelsesattest til a-kassen. For så vidt delefterløn, må

der fra og med det tidspunkt, hvor skattekortoplysningerne for 2000

anvendes, ikke mere ydes forholdsmæssigt fradrag, jf. indledningen af

dette afsnit

F.3.5.1.1 . I tilfælde, hvor en a-kasse udbetaler fulde

dagpenge, feriedagpenge eller uddannelsesgodtgørelse (kursusgodtgørelse),

skal a-kassen som udgangspunkt opbevare skattekortet for at kunne give

fradrag. Hvis der forud for ferie- eller kursusperioden udbetales dagpenge

ved ledighed, og den pågældende ikke er beskæftiget hos en arbejdsgiver,

kan a-kassen dog give fradrag uden at opbevare

skattekortet.

F.3.5.2 Bikort

Bikortet skal bruges, hvis en lønmodtager på

samme tid har indtægt fra mere end én arbejdsgiver. Hovedkortet bruges

således af én arbejdsgiver og bikortet af den/de øvrige.

Bikortet skal

ikke afleveres, men kun forevises arbejdsgiveren, som skal notere

personnummer og trækprocent til brug for indeholdelsen af

A-skat.

Foreviser indkomstmodtageren ikke sit bikort (eller afleverer

hovedkort eller frikort) skal der indeholdes A-skat med 60 pct., jf. KSL §

48, stk. 7, medmindre arbejdsgiveren har modtaget skattekortoplysningerne

elektronisk fra skattemyndighederne. Derudover skal der indeholdes

AM-bidrag med 8 pct. og SP-bidrag med 1

pct.

F.3.5.3 Frikort

Frikortet indeholder oplysning om den

maksimale skattepligtige indkomst efter indeholdt AM-bidrag og SP-bidrag,

som kan udbetales til lønmodtageren, uden at arbejdsgiveren skal indeholde

A-skat, samt en trækprocent, som skal bruges, hvis den udbetalte

A-indkomst overstiger det trækfri maksimumbeløb. Arbejdsgiveren skal

notere det trækfri maksimumsbeløb i regnskabet.

På bagsiden af

frikortet skal arbejdsgiveren notere den udbetalte A-indkomst

(bruttolønnen ekskl. ATP, AM-bidrag og SP-bidrag), jf. vejledningen

på bagsiden af frikortet.

Der skal beregnes AM-bidrag for lønmodtagere,

der foreviser frikort, jf. TfS 1994,153 (svar fra skatteministeren). Der

skal desuden beregnes SP-bidrag, jf. dog afsnit

A.3 .

Arbejdsgivere, der beskæftiger lønmodtagere, som

har frikort, skal opbevare frikortet i den periode, hvor vedkommende

arbejder i virksomheden. Hvis lønmodtageren har en regelmæssig indtægt fra

arbejdsgiveren, kan arbejdsgiveren dog notere den forventede maksimale

årlige indtægt (ekskl. ATP, AM-bidrag og SP-bidrag) på frikortets bagside

ved kalenderårets begyndelse og kan herefter udlevere frikortet til

lønmodtageren, så denne kan bruge det hos en anden arbejdsgiver. Hvis den

faktiske løn afviger fra det forventede beløb, som er noteret på

frikortet, skal arbejdsgiveren rette beløbet.

Fremlægger lønmodtageren

ikke sit frikort, skal arbejdsgiveren, medmindre der i stedet fremlægges

skattekort (hovedkort) eller forevises bikort, indeholde A-skatten med 60

pct., jf. KSL § 48, stk. 7, jf. dog afsnit

F.3.4.1.1 . Derudover skal der indeholdes AM-bidrag med 8

pct. og SP-bidrag med 1 pct. Se dog også afsnit

A.3 .

F.3.5.4 Ændring af skattekort og forhøjelse af

trækprocent

Hvis lønmodtageren fremlægger et ændret

skattekort (hovedkort), bikort eller frikort, skal de oplysninger, som

står på det nye skattekort (hovedkort), bikort eller frikort bruges fra

den dato, der på kortet er anført som gyldig fra. Dvs. at trækprocenten og

for hovedkortet tillige fradragsbeløbet, efter et nyt skattekort må bruges

første gang for den lønperiode, der begynder fra gyldighedsdatoen eller

senere. Det er en forudsætning herfor, at den indeholdelsespligtige har

fået udleveret det nye skattekort mv. af lønmodtageren, inden

skatteberegningen foretages. Det gamle skattekort mv. må ikke udleveres

til den ansatte, men skal tilintetgøres.

Den skattepligtige kan over

for den indeholdelsespligtige skriftligt bede om, at A-skatten med

fremtidig virkning indeholdes med en højere procent end den, der står på

hovedkortet, bikortet eller frikortet, jf. KSL § 48, stk. 9 og KSLbek. §

27. Den indeholdelsespligtige skal opbevare denne anmodning sammen med det

øvrige regnskabsmateriale. Trækprocenten kan kun begæres forhøjet med et

helt tal, og den skattepligtige kan kun én gang inden for samme kalenderår

fremsætte begæring herom over for den indeholdelsespligtige. Lønmodtageren

kan senere tilbagekalde anmodningen om at indeholde med en højere

trækprocent.

Hvis den indeholdelsespligtige efter anmodningen om

forhøjelse modtager et nyt skattekort (hovedkort), bikort eller frikort,

skal indeholdelsen ske efter de oplysninger, der er påført det nye

kort.

F.4 Særlige forhold

F.4.1 Øreafrunding

AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat skal angives

i hele kr. Indeholdte AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat kan øreafrundes på én

af følgende måder:

AM-bidraget og SP-bidrag beregnes med ørebeløb på grundlag af

AM-indkomsten med ørebeløb, og AM-bidraget og SP-bidraget skal anføres

med ørebeløb på lønsedlen. A-skatten beregnes herefter også med ørebeløb

på grundlag af A-indkomsten og anføres med ørebeløb på lønsedlen.

Øreafrundingen sker således ikke ved selve beregningen, men først ved

den månedlige angivelse af det samlede indeholdte beløb. Ved den

månedlige angivelse skal øreafrundingen enten ske efter de almindelige

øreafrundingsprincipper, dvs. ørebeløb på 50 og derover rundes op, mens

ørebeløb under 50 rundes ned, eller ved at slette ørebeløbet af det

samlede indeholdte AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat for perioden.

AM-bidraget og SP-bidraget beregnes på grundlag af AM-indkomsten med

ørebeløb, og A-skatten beregnes på grundlag af A-indkomsten med

ørebeløb. AM-bidraget, SP-bidraget og A-skatten øreafrundes straks efter

de almindelige øreafrundingsregler, eller ørene slettes. AM-indkomsten

og A-indkomsten skal anføres med ørebeløb, mens AM-bidraget, SP-bidraget

og A-skatten skal anføres i hele kroner på lønsedlen.

Ved beregningen af AM-bidraget og SP-bidraget rundes

AM-indkomsten ned til nærmeste med 10 delelige beløb, inden AM-bidraget

og SP-bidraget beregnes. På samme måde nedrundes A-indkomsten ved

beregningen af A-skatten. Det udregnede AM-bidrag, SP-bidrag og

A-skatten skal herefter rundes op til nærmeste hele kronebeløb. Hvis

denne metode bruges, skal såvel AM-indkomst som A-indkomst samt

AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat anføres uden ørebeløb på lønsedlen.

F.4.2 Personalegoder, der er

A-indkomst

For så vidt angår opgørelsen af værdien af

personalegoder, der er A-indkomst samt beregningen af AM-bidrag, SP-bidrag

og A-skat af personalegoder, henvises til afsnit

B.1.6 .

F.4.3 Feriegodtgørelse

For så vidt angår beregning af AM-bidrag,

SP-bidrag og A-skat af feriegodtgørelse henvises til afsnit

B.1.3 og afsnit

F.3.3 . Ved beregningen af A-skatten af feriegodtgørelse,

skal der dog tages hensyn til følgende særlige regler ved beregningen af

fradraget.

Der skal således benyttes én af følgende 4 regler ved

beregningen af fradraget:

Hvis feriepengeberegningen foretages for en hel måned, skal der

anvendes 3,25 dagfradrag.

Hvis feriepengeberegningen foretages for en 14-dagesperiode, skal

der anvendes 1,50 dagfradrag.

Foretages feriepengeberegningen for en ugeperiode, skal der anvendes

0,75 dagfradrag.

Hvis lønmodtageren ikke har været ansat hele måneden, skal der for

hver hele uge, lønmodtageren har været ansat, anvendes 0,75 dagfradrag.

Der skal ikke gives fradrag for dage, der eventuelt er til

rest.

Ferie med løn

Lønmodtagere, der holder ferie

med løn, skal have trukket A-skat, AM-bidrag af den løn, der udbetales i

feriepoden efter de almindelige regler for udbetaling af løn. Det samme

gælder det særlige ferietillæg. Løn under ferie, løn under afspadsering og

løn under afvikling af opsparet/konverteret frihed skal indeholdes senest

6 måneder efter afholdelse eller afvikling af henholdsvis ferie,

afspadsering og frihed.

Hvis en lønmodtager fratræder en stilling med

ret til ferie med løn, skal der indeholdes AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat

af den optjente feriegodtgørelse. Indeholdelsen skal ske i

fratrædelsesmåneden. Selv om der benyttes skattekort, må der ikke gives

fradrag ved beregningen af A-skatten.

Hvis en lønmodtager, der normalt

har ret til ferie med løn, holder ferie uden at have optjent ret til ferie

hos den nuværende arbejdsgiver og derfor ikke får udbetalt løn for hele

ferieperioden, skal der beregnes fradrag for hele perioden. Det er dog en

forudsætning, at den nuværende arbejdsgiver opbevarer skattekortet

(hovedkortet) under ferien, jf. dog afsnit

F.3.4.1.1 . Et eventuelt ikke udnyttet fradragsbeløb kan

overføres til den efterfølgende periode.

Hvis den ansatte og

arbejdsgiveren i forbindelse med et jobskifte aftaler, at den ansatte

allerede det første ferieår får ferie med løn mod at afgive sin i det

tidligere ansættelsesforhold optjente og indkomstbeskattede

feriegodtgørelse til den nye arbejdsgiver, skal den nye arbejdsgiverer i

tiltrædelsesåret kun indeholde AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat af

forskellen mellem den løn, der bliver udbetalt i ferien og den

feriegodtgørelse, den ansatte afleverer til den nye arbejdsgiver og minus

det AM-bidrag, SP-bidrag og den A-skat, der er trukket af den optjente

feriegodtgørelse.

Eksempel

En lønmodtager

fratræder en stilling uden ferie med løn den 31. okt. 2001:

Feriegodtgørelsen for 2001

er opgjort til

10.000,00 kr.

- AM-bidrag (8

pct.)

800,00 kr.

- SP-bidrag (1

pct.)

100,00 kr.

A-indkomst

9.100,00 kr.

A-skat i følge skattekort

(48 pct.)

4.368,00 kr.

Lønmodtagerens

nettoferiegodtgørelse:

4.732,00 kr.

Lønmodtageren

tiltræder en stilling med ret til løn under ferie den 1. nov. 2000.

Månedslønnen er 25.000,00 kr.

Det er aftalt, at lønmodtageren skal

aflevere nettoferiegodtgørelsen på 4.732,00 til den nye arbejdsgiver, når

der holdes ferie i juli 2001.

Den nye arbejdsgiver skal, når den

ansatte holder ferie i juli 2001, beregne AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat

for ferieperioden således:

Løn

25.000,00 kr.

- AM-bidrag, SP-bidrag og

A-skat af feriegodtgørelse 2000

5.268,00 kr.

- Overdraget

feriegodtgørelse 2000

4.732,00 kr.

Faktisk ferieløn for juli

2001

15.000,00 kr.

- AM-bidrag for juli

2001

1.200,00 kr.

- SP-bidrag for juli

2001

150,00 kr.

A-indkomst for juli

2001

13.650,00 kr.

A-skat for juli 2001 (48

pct.)

6.552,00 kr.

Ny arbejdsgiver udbetaler

ferieløn for juli 2001 (25.000 - 1.200 - 150 - 5.268 -

6.552):

11.830,00 kr.

Lønmodtageren har som vederlag for juli 2001 herefter i

alt modtaget:

1) Godskrevet AM-bidrag for

2000

800,00 kr.

2) Godskrevet SP-bidrag for

2000

100,00 kr.

3) Godskrevet A-skat for

2000

4.368,00 kr.

4) Godskrevet AM-bidrag for

2001

1.200,00 kr.

5) Godskrevet SP-bidrag for

2001

150,00 kr.

6) Godskrevet A-skat for

2001

6.552,00 kr.

Udbetalt kontant

11.830,00 kr.

Samlet vederlag for juli

2001

25.000,00 kr.

Ophører en

lønmodtagers skattepligt til Danmark i forbindelse med udstationering

eller overgang til en varig stilling i udlandet inden for samme

virksomhed, skal der for lønmodtagere med ret til ferie med løn indeholdes

AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat af den optjente feriegodtgørelse. A-skat

mv. skal indeholdes i den måned, hvor den ansattes skattepligt ophører.

Selv om der benyttes skattekort, må der ikke gives fradrag ved beregningen

af

A-skatten.

F.4.4 Særlige beregningsregler (LL § 7

U)

Der gælder - som følge af de regler, der er

fastsat i LL § 7 U - særlige regler for beregning af A-skat af bl.a.

fratrædelsesgodtgørelser og jubilæumsgratialer. Reglerne er beskrevet i

afsnit

B.1.11.2 .

F.4.5 Arbejdsudleje (KSL § 48 B)

Hvis en person eller et selskab i udlandet

stiller lønmodtagere til rådighed for at arbejde i en virksomhed i

Danmark, og udlejeren ikke er ansvarlig for eller bærer risikoen for

arbejdsresultatet, skal den danske virksomhed indeholde AM-bidrag,

SP-bidrag og A-skat af løn mv. til de arbejdsudlejede personer, jf. også

afsnit

C.1.1.2 .

A-skatten beregnes, jf. KSL § 48 B som 30 pct.

af bruttoindtægten fratrukket AM-bidraget og SP-bidraget. Til

bruttoindtægten medregnes værdien af A-skattepligtige personalegoder (fri

kost og logi efter Ligningsrådets satser, fri bil og fri telefon) og evt.

skattepligtig godtgørelse til dækning af udgifter til rejse og ophold samt

værdien af fortæring og overnatning, som dækkes af den arbejdsudlejedes

udenlandske arbejdsgiver, jf. TfS 1994.394 (TSS).

Arbejdsudlejeskat

angives og betales efter særlige regler, jf. afsnit

G.8 .

F.4.6 Udenlandske forskere og specialister (KSL

§ 48 E)

For udenlandske forskere og specialister,

som midlertidigt arbejder for danske virksomheder eller institutioner, er

der indført en særlig 25 pct. beskatning. De bestemmelser, der vedrører

personer omfattet af KSL § 48 E, er beskrevet i afsnit

C.1.2.4 .

Angivelse og indbetaling af indeholdte beløb,

som vedrører personer omfattet af KSL § 48 E, skal ske på en særlig

angivelse, jf. afsnit

G.9 .

F.5 Meddelelser til lønmodtageren

Den indeholdelsespligtige skal sammen med

udbetaling af løn mv. give lønmodtageren en opgørelse over AM-indkomst,

A-indkomst, indeholdt AM-bidrag og SP-bidrag og indeholdt A-skat, jf.

KSLbek. § 31, stk. 3, AMFL § 11, stk. 1 og 6 samt ATP-lovens § 17 f.

Derudover skal arbejdsgiveren ved udbetaling af løn mv. underrette

lønmodtageren om, hvor meget der er indeholdt i SP-bidrag, jf. afsnit

A.3 . Opgørelsen kan gives på lønsedlen eller

afregningsbilaget.

Lønsedlen skal også indeholde oplysning om den

periode, indtægten vedrører, udbetalerens navn, adresse og SE-nummer samt

lønmodtagerens navn og personnummer. I stedet for personnummer, kan

arbejdsgiveren benytte internt arbejdsnummer.

Lønmodtageren bør

opbevare lønsedlen, da den er kvittering for indeholdte AM-bidrag,

SP-bidrag og A-skat.

Hvis der hver måned udbetales det samme beløb fx i

forbindelse med pensionsudbetaling, er det tilstrækkeligt, at

indkomstmodtageren underrettes én gang, men hvis grundlaget for beregning

af AM-bidraget, SP-bidraget eller A-skatten ændres, skal

indkomstmodtageren på ny underrettes.

Fremtvingelse af

meddelelsen

Hvis den indeholdelsespligtige

ikke vil udlevere meddelelsen, kan indkomstmodtageren anmode

skattemyndigheden om at fremskaffe meddelelsen, jf. KSL § 84, stk. 2.

Meddelelsen kan fremtvinges ved dagbøder, der fastsættes af den

stedlige told- og skatteregion, jf. § 2 i bek. nr. 303 af 2. maj 2000

(sagsudlægning).

NOTER:

Medarbejderen har i eksemplet fået en månedsløn på 20.000 kr. samt

løntillæg på 1.000 kr.

Medarbejderen har haft rådighed over firmabil til privat kørsel.

Bilens værdi er opgjort til 160.000 kr., og det månedlige

beskatningsgrundlag er således 160.000 kr. x 25% x 1/12 =3.333,33 kr.

Der er stillet fri telefon til rådighed og det månedlige

beskatningsgrundlag kan beregnes til 3.000 kr. / 12 = 250 kr. Der er

ikke stillet fri kost og logi efter Ligningsrådets satser til rådighed.

Der er tale om indbetalinger, som arbejdsgiveren foretager for den

ansatte til pensionsordninger omfattet af PBL § 19. Det er alene

lønmodtagerens ATP- og pensionsbidrag, der skal fratrækkes på lønsedlen.

Der skal opkræves et SP-bidrag på 1 pct. af AM-indkomsten. Se

nærmere afsnit

A.3 .

Ifølge skattekortet (hovedkortet) udgør det månedlige fradrag 6.000

kr.

Trækprocenten er på 45.

Værdien af de A-skattepligtige personalegoder skal fratrækkes, idet

goderne ikke udbetales til medarbejderen.

Medarbejderen bliver her trukket for et afdrag på et personalelån på

100 kr. Der kunne også være tale om modkrav fra arbejdsgiverens side i

øvrigt.

Medarbejderen har fået udbetalt skatte- og bidragsfri rejse- og

befordringsgodtgørelser opgjort efter reglerne herom.

Medarbejderen har afholdt erhvervsmæssige udgifter, som

arbejdsgiveren har refunderet mod dokumentation i form af eksterne

udgiftsbilag (udlæg efter regning).

Eksemplets opgørelse af indeholdt AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat af

optjent feriegodtgørelse forudsætter, at der er tale om en medarbejder

uden ret til ferie med løn. AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat

indeholdes hver måned på grundlag af den feriegodtgørelse, der er

optjent i den forløbne

måned.

Lignende dokumenter