INDEHOLDELSE AF A-SKAT OG ARBEJDSMARKEDSBIDRAG 2001 AFSNIT F BEREGNING AF A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag; 2001
Afsnit F Beregning af A-skat, AM-bidrag og
SP-bidrag
Dette afsnit indeholder en beskrivelse af
reglerne for beregning af AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat. For så vidt
angår en mere generel beskrivelse af SP-bidrag, henvises til afsnit
A.3 .
Beregning af AM-bidrag er omtalt i afsnit
F.1, beregning af SP-bidrag i afsnit
F.2 , mens beregning af A-skat er behandlet i afsnit
F.3 , dog sådan at der i afsnit
F.4 er omtalt visse særlige beregningsregler. I afsnit
F.5 omtales den underretningspligt, indeholdelsespligtige
er pålagt ved udbetaling af vederlag mv.
For så vidt angår opgørelsen
af det grundlag, som A-skatten, AM-bidraget og SP-bidraget skal beregnes
af, henvises til afsnit
B
og
C . Sidst i dette afsnit er optrykt et eksempel på en
lønseddel med tilhørende forklarende
noter.
F.1 Arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag)
AM-bidraget er på 8 pct., jf. § 3 i AMFL,
jf. lovbek. nr. 917 af 4. okt. 2000. AM-bidraget beregnes ved enhver
udbetaling af løn, vederlag og honorarer, der skal medregnes til
bidragsgrundlaget efter AMFL § 8, stk. 1, litra a og b samt litra e, hvis
indkomsterne er A-indkomst efter KSL § 43, stk. 2. Beregningen og
indeholdelsen af AM-bidraget foretages af arbejdsgiveren/hvervgiveren jf.
AMFL § 11, stk. 9. Om opgørelsen af bidragsgrundlaget henvises til afsnit
Læs alt
A.2.2 samt afsnit
B
og
C .
Ifølge AMFL § 11, stk. 3 kan skatteministeren
fastsætte regler om, at der ikke skal indeholdes AM-bidrag af
udbetalinger, der i medfør af KSL § 45, stk. 1 er gjort til B-indkomst.
Disse udbetalinger er omtalt nærmere i afsnit
B.1.2 .
Der skal endvidere, jf. AMFL § 11, stk. 6,
beregnes et AM-bidrag af de ydelser, der er omfattet af AMFL § 8, stk. 1,
litra d (fratrædelsesgodtgørelser, efterbetalinger mm.). Beregningen og
indeholdelsen skal foretages af den virksomhed eller lignende, der
foretager udbetalingen, jf. AMFL § 11, stk. 9.
Beregningen af AM-bidrag
efter AMFL § 11, stk. 1 og stk. 6 skal ske i forbindelse med udbetalingen.
Se dog også AMFL § 8, stk. 2, hvorefter vederlag mv. skal indgå i
bidragsgrundlaget i det år, som svarer til det indkomstår, hvori
vederlaget indgår ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Der er
således et nøje sammenfald mellem hvornår der skal trækkes AM-bidrag, og
hvornår der skal trækkes A-skat. Om indeholdelsestidspunkt - se også
afsnit
F.3.3 .
AM-bidrag af indbetalinger som nævnt i
AMFL § 8, stk. 1, litra c (indbetalinger til afdækkede
pensionsordninger) og litra f, beregnes og indeholdes af pensionskassen,
herunder ATP, forsikringsselskabet eller pengeinstituttet, jf. AMFL § 11,
stk. 5 og stk. 9. Der er ikke i AMFL fastsat bestemmelser om, hvornår
pensionsinstituttet skal indeholde AM-bidrag af pensionsindbetalingerne,
men alene bestemmelser om, hvornår AM-bidraget skal afregnes over for
Told Skat, jf. afsnit
G.10.2 .
I de tilfælde, hvor det ikke er den
udbetalende virksomhed eller pensionsinstuttet, der beregner og indeholder
AM-bidrag af ydelser omfattet af § 8, stk. 1, litra a-g, opkræver
Told Skat AM-bidraget, jf. AMFL § 11, stk. 4 og 8. AM-bidraget opkræves en
gang årligt, jf. § AMFL § 13, stk.
3.
F.2 Særlig pensionsopsparing
(SP-bidrag)
For så vidt angår det SP-bidrag på 1 pct.,
som bl.a. lønmodtagere og honorarmodtagere m.fl. skal betale af indkomst
omfattet af AMFL § 8, stk. 1, litra a, b, d, e
og g
, sker beregningen og opkrævningen af
SP-bidraget efter de regler, der er fastsat i AMFL, jf. ATP-lovens § 17 f,
lovbek. nr. 914 af 4. okt. 2000.
Arbejdsgivere m.fl. skal således
indeholde SP-bidrag af det grundlag, der også skal indeholdes AM-bidrag
af. Indeholdelsen skal ske i forbindelse med udbetalingen. Bemærk, at der,
jf. ATP-lovens § 17 f, stk. 2, gælder særlig fritagelsesbestemmelse for
unge, som er fritaget for at betale SP-bidrag indtil det kalenderår, hvor
de fylder 17 år samt ældre fra det kalenderår, hvor de fylder 67
år.
For så vidt angår afgrænsningen af SP-bidrag af løn mv. til unge og
ældre, som er fritaget for at betale SP-bidrag, er disse eksemplificeret
til sidst i afsnit
F.3.3 .
Også angivelses- og betalingsreglerne
følger nøje de regler, der er fastsat for så vidt angår AM-bidraget, jf.
også afsnit
G .
F.3 A-skat
Reglerne om beregning og indeholdelse af
A-skat findes i KSL § 46, § 48, §§ 48 A-E samt i § 49, men relaterer sig
også til bestemmelserne i KSL §§ 43-45, jf. lovbek. nr. 916 af 4. okt.
2000. Derudover kan der henvises til § 13, §§ 22-27 samt § 31 og § 45 i
KSLbek. nr. 1154 af 14. december 2000. Endelig omhandler pkt. 50 -
62, samt pkt. 74-76 i cirk. nr. 135 af 4. nov. 1988 områder, som er af
betydning for spørgsmålet om indeholdelse og beregning af
A-skat.
F.3.1 Generelt
Ifølge § 46, stk. 1 i KSL, skal der ved
enhver udbetaling af A-indkomst indeholdes en foreløbig skat (A-skat).
Indeholdelsespligten påhviler den, for hvis regning udbetalingen
foretages. For så vidt angår udbetaling af indkomst omfattet af KSL § 43,
stk. 2, litra h, påhviler udbetalingen den, for hvem arbejdet udføres. Om
afgrænsningen af de indeholdelsespligtige virksomheder mv. henvises i
øvrigt til afsnit
D .
Pligten til at indeholde A-skat påhviler
alle, der udbetaler indkomst omfattet af KSL § 43, stk. 1 eller KSL § 43,
stk. 2, jf. § 20 i KSLbek., medmindre indkomsten efter KSL §§ 44 og 45 er
gjort til B-indkomst.
Indeholdelsen sker i praksis ved, at den
indeholdelsespligtige, inden den erhvervede indkomst udbetales til
indkomstmodtageren, beregner A-skatten, AM-bidraget og SP-bidraget og
herefter udregner A-indkomsten, fratrækker et evt. trækfrit fradrag, og
derefter beregner A-skatten med den trækprocent, der er anført på
skattekortet og tilbageholder A-skatten.
Der er i
F.5 vist et eksempel på en lønseddel, hvoraf
fremgår, hvordan A-skatten beregnes. Bemærk, at der ikke er sket
øreafrunding i forbindelse med beregningen, jf. også
F.4.1 .
F.3.2 Opgørelsen af A-indkomsten
A-indkomsten er den indkomst, som den
indeholdelsespligtige skal beregne og indeholde A-skat af. Det er i KSL §
43 defineret, hvilke indkomster, der er A-indkomst. Se dog også §§ 44 og
45, som fastslår, at visse af de i § 43 nævnte indkomster ikke er
A-indkomst, jf. også KSLbek. § 21.
A-indkomsten er som udgangspunkt
bruttolønnen inkl. alle løntillæg til den ansatte. Ved opgørelsen af
A-indkomsten er der bortseelsesret for beløb, som arbejdsgiveren
tilbageholder ved lønudbetalingen og indbetaler til pensionsordninger
omfattet af PBL § 19, herunder lønmodtagerens ATP-bidrag. Der er endvidere
bortseelsesret for det beregnede AM-bidrag samt for det beregnede
SP-bidrag.
Om ydelser, der er A-indkomst efter KSL § 43, stk. 1, eller
er gjort til A-indkomst i medfør af KSL § 43, stk. 2, jf. KSLbek. § 20,
henvises til afsnit
B .
Indeholdelse går forud for andre krav mod
den pågældende A-indkomst, jf. KSL § 46, stk. 3. Hvis den
indeholdelsespligtige således måtte have et krav mod den skattepligtige,
og kravet i øvrigt opfylder betingelserne for at kunne modregnes i
A-indkomsten, må beløbet ikke modregnes, inden der beregnes AM-bidrag,
SP-bidrag og A-skat, jf. TfS 1994.606 (ØLD) samt TfS 1996.255
(LSR).
Til sidst i dette afsnit er vist et eksempel på en
lønseddel/lønafregning , der illustrerer, hvordan
AM-bidraget, SP-bidraget og A-skatten beregnes i
praksis.
F.3.3 Tidspunktet for indeholdelsen af A-skat
mv.
A-skat skal indeholdes på det tidspunkt,
hvor indkomsten udbetales, jf. KSL § 46, stk. 2, og KSLbek. § 22, stk. 1.
Det gælder også ved udbetaling af acontovederlag, forskud og lignende. Er
udbetalingen ikke sket senest 6 måneder efter, at indkomstmodtageren har
erhvervet endelig ret til den pågældende indkomst, skal A-skatten
indeholdes på dette tidspunkt, jf. KSL § 46, stk. 2, 2. pkt. Det gælder
dog, jf. KSLbek. § 22, stk. 1, 3. pkt. dog ikke A-indkomst, der udbetales
af den indeholdelsespligtiges konkursbo, jf. afsnit
D.9 .
For
så vidt angår løn under ferie, løn under afspadsering og løn under
afvikling af konverteret frihed, skal A-skatten indeholdes senest 6
måneder efter afholdelse eller afvikling af henholdsvis ferie,
afspadsering eller frihed, jf. KSLbek § 22, stk. 1, sidste pkt.
Der er i medfør af KSL § 46,
stk. 2, 3. pkt. fastsat særlige regler for, hvornår der skal indeholdes
A-skat af feriegodtgørelse. Disse regler fremgår af KSLbek. § 22, stk. 2,
hvorefter der skal indeholdes A-skat månedligt i optjeningsåret på
grundlag af den feriegodtgørelse, der er optjent i den forløbne måned.
AM-bidrag og SP-bidrag skal også indeholdes månedligt, jf. AMFLbek § 9,
stk. 2, 1. pkt.
Kompensation for feriefridage, jf. § 2,
stk. 5, i lov nr. 264 af 7. maj 1998, samt kontant godtgørelse for særlige
feriefritimer, afspadseringsgodtgørelse og kontant godtgørelse for
opsparet/konverteret frihed skal beskattes i det år, hvor udbetalingen af
kompensationen eller godtgørelsen finder sted. A-skat og bidrag skal
indeholdes ved udbetalingen, jf. KSLbek. § 22, stk. 4 og AMFLbek. § 9,
stk. 3.
Feriegodtgørelse,
der tilfalder lønmodtageren ved ansættelsesforholdets ophør efter
ferielovens § 14, stk. 3, skal beskattes i fratrædelsesåret, og A-skatten
og bidraget skal indeholdes i fratrædelsesmåneden, jf. KSLbek. § 22, stk.
3 samt AMFLbek § 9, stk. 2, 2. pkt.
Der skal indeholdes A-skat (og
AM-bidrag og SP-bidrag) af værdien af fri telefon og fri bil, som ydes i
forbindelse med løn og andre A-skattepligtige vederlag samtidig med, at
der indeholdes A-skat af lønnen eller vederlaget, jf. § 23, stk. 1, 2.
pkt. i KSLbek. Kan A-skatten mv. af værdien af fri telefon og fri bil ikke
rummes i lønnen eller vederlaget, skal det resterende beløb om muligt
indeholdes i lønnen eller vederlaget for den følgende lønperiode inden for
året, jf. KSLbek. § 22, stk. 2, 3. pkt. A-skat mv., som ikke kan
indeholdes inden for samme kalenderår, indgår i lønmodtagerens
slutopgørelse, jf. § 23, stk. 4. pkt. i KSLbek. Se også afsnit
B.1.6.1 og
B.1.6.2 .
For så vidt angår A-skat af de tilskud
til afholdelse af rejseudgifter, som ph.d.-studerende med ret til
supplerende ph.d.-stipendium måtte modtage fra stipendiegiver i form af
billetter og lign., og hvori A-skatten ikke i tilstrækkeligt omfang har
kunnet indeholdes, skal A-skatten af den godskrevne værdi af billetter og
lign. indeholdes i det beløb, der er tilbage, efter der er indeholdt
A-skat af det supplerende stipendium, jf. KSLbek. § 23, stk. 3.
Hvis en
indkomstmodtagers skattepligt til Danmark ophører, skal der indeholdes
A-skat senest ved skattepligtens ophør, jf. § 24 i KSLbek. Dette har bl.a.
betydning i forbindelse med dødsfald. A-skatten skal ligeledes indeholdes
senest ved skattepligtens ophør, hvis en person efter en
dobbeltbeskatningsaftale bliver skattepligtig til udlandet, jf. § 24 i
KSLbek.
Erhverves A-indkomst i et ansættelsesforhold sådan, at
lønmodtageren beholder beløb, som vedkommende i medfør af sit
ansættelsesforhold modtager fra tredjemand, skal A-indkomsten opgøres hver
gang, lønmodtageren afregner med arbejdsgiveren, dog mindst én gang om
måneden. Denne afregningsform kendes inden for hyrekørsel,
restaurationsbranchen, visse provisionslønnede sælgere,
forretningsbestyrere m.fl. Lønmodtageren skal, samtidig med at
A-indkomsten opgøres, aflevere den A-skat, der svarer til A-indkomsten til
arbejdsgiveren, og A-skatten anses for indeholdt på dette tidspunkt. Hvis
lønmodtageren ikke afregner A-skatten til arbejdsgiveren, kan
lønmodtageren afskediges uden varsel. Disse bestemmelser er fastsat i KSL
§ 49.
Sker der reduktion i løn mv. efter udløbet af indkomståret, skal
reduktionen henføres til det indkomstår, den vedrører, og lønmodtageren
skal tilbagebetale bruttobeløbet til arbejdsgiveren. Det for meget
indeholdte AM-bidrag, SP-bidraget samt A-skatten reguleres af Told Skat i
forbindelse med udsendelsen af af årsopgørelsen.
Spørgsmålet om,
hvornår en arbejdsgiver skal indeholde AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat af
løn mv., kan illustreres således:
Bagudlønnede
AM-bidraget, SP-bidraget og
A-skatten skal indeholdes med de satser og den trækprocent, der gælder på
udbetalingstidspunktet. Det gælder også løn til bagudlønnede, der først
får lønnen udbetalt i året efter indtjeningsåret.
Eksempel
1
Lønperiode: 3. nov. - 16. nov.
Lønnen udbetales 15. nov., og der skal indeholdes
AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat med de satser, der gælder på
udbetalingstidspunktet. Bidragene og A-skatten skal angives og betales
senest 10. dec.
Eksempel 2
Lønperiode:
22. dec. - 4. jan.
Lønnen udbetales den 4. jan.,
og der skal indeholdes AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat med de satser,
der gælder på udbetalingstidspunktet, dvs. efter det nye skattekort.
Bidragene og A-skatten skal angives og betales senest 10.
feb.
Forudlønnede
Der skal beregnes AM-bidrag,
SP-bidrag og A-skat af forudbetalt løn med de satser, som gælder for den
faktiske indtjeningsmåned. Det vil sige, at selv om løn for januar
udbetales i slutningen af december året før, skal A-skatten indeholdes
efter det nye skattekort og AM-bidraget og SP-bidraget med de satser, der
gælder for det nye år. A-skatten mv. skal angives og betales senest den
10. i den måned, der følger efter den måned, som lønnen vedrører, for så
vidt angår løn som vedrører december dog først den 17.
jan.
Udbetalinger til unge og
ældre, der er fritaget for at betale SP-bidrag
Unge er, jf. ATP-lovens § 17 f,
stk. 2, fritaget for at betale SP-bidrag indtil det kalenderår, hvor de
fylder 17 år.
Spørgsmålet om, hvornår pligten til at indeholde
SP-bidrag ved udbetaling indtræder, kan for så vidt angår 2001 illustreres
ved følgende eksempler:
Eksempel a
En virksomhed ansatte 1. aug. 2000 en medarbejder,
der fylder 17 år den 11. maj 2001. Den ansatte, som er bagudlønnet, får
lønnen udbetalt hver måned. Der skal indeholdes SP-bidrag i hele 2001.
Første gang, der skal indeholdes SP-bidrag, er når skattekortet for 2001
anvendes.
Eksempel b
En virksomhed
ansætter 1. marts 2001 en medarbejder, der fylder 17 år den 11. maj 2001.
Den ansatte, som er bagudlønnet, får lønnen udbetalt hver måned. Der skal
fra og med lønudbetalingen for marts 2001 indeholdes
SP-bidrag.
Eksempel c
En virksomhed
ansætter 17. dec. 2001 en medarbejder, der fylder 17 år den 29. dec. 2002.
Den ansatte, der er bagudlønnet, får lønnen for december 2001 udbetalt 5.
jan. 2002, og der indeholdes A-skat mv. efter skattekortet for 2002. Der
skal indeholdes SP-bidrag af lønnen for december
2001.
Eksempel d
En virksomhed
ansætter 17. dec. 2001 en medarbejder, der fylder 17 år den 2. jan. 2002.
Den ansatte, der er bagudlønnet, får udbetalt lønnen for december 2001 den
5. jan. 2002, og der indeholdes A-skat mv. efter skattekortet for 2002.
Der skal indeholdes SP-bidrag af lønnen for december
2001.
Eksempel e
En virksomhed
ansætter 14. nov. 2001 en medarbejder, der fylder 17 år den 2. jan. 2002.
Den ansatte, som er bagudlønnet, får lønnen for november 2001 udbetalt den
5. dec. 2001 og lønnen for december 2001 udbetalt den 5. jan. 2002. Der
skal ikke indeholdes SP-bidrag af lønnen for november, fordi den ansatte
ikke fylder 17 år i 2001. Der skal derimod indeholdes SP-bidrag
af lønnen for december, da der for denne indeholdes A-skat mv. efter
skattekortet for 2002.
Eksempel f
En virksomhed ansætter 15. sep. 2001 en
medarbejder, der fylder 17 år den 24. dec. 2001. Den ansatte, som er
bagudlønnet, får lønnen for december 2001 udbetalt den 5. jan. 2002, og
der indeholdes A-skat mv. efter skattekortet for 2002. Der skal fra og med
lønudbetalingen for september 2001 indeholdes
SP-bidrag.
Ældre er, jf. ATP-lovens § 17 f, stk. 2, fritaget
for at betale SP-bidrag fra det kalenderår, hvor de fylder 67
år.
Spørgsmålet om, hvornår pligten til at indeholde SP-bidrag ved
udbetaling bortfalder, kan for så vidt angår 2001 illustreres ved følgende
eksempler:
Eksempel g
En
virksomhed har ansat eller ansætter en medarbejder, der i løbet af 2001
fylder 67 år. Der skal ikke indeholdes SP-bidrag af lønnen til den ansatte
- heller ikke af den løn, der vedrører perioden før den ansatte fylder 67
år.
Eksempel h
En virksomhed har
en ansat, der fylder 67 år den 29. dec. 2001. Den ansatte, der er
bagudlønnet, får lønnen for december 2001 udbetalt 5. jan. 2002, og der
indeholdes A-skat mv. efter skattekortet for 2002. Der skal ikke
indeholdes SP-bidrag - heller ikke af lønnen for december
2001.
Eksempel i
En virksomhed har
en ansat, der fylder 67 år den 2. jan. 2002. Den ansatte, der er
forudlønnet, får lønnen for januar 2002 udbetalt 28. dec. 2001, og der
indeholdes A-skat efter skattekortet for 2001. Der skal indeholdes
SP-bidrag af lønnen for december 2001, men ikke af lønnen for januar
2002.
F.3.4 Grundlaget for beregning af
A-skat
Beregningen af A-skat sker på grundlag af
den beregnede A-indkomst samt på grundlag af skattekortoplysningerne for
den ansatte, det være sig i form af hovedkort, bikort eller frikort eller
elektroniske indhentede skattekortoplysninger, jf. også KSL §
48.
F.3.4.1 Skattekortets oplysninger mv.
Af KSL § 48, stk. 1 fremgår det, at
skattemyndighederne til brug ved indeholdelsen af A-skat udsteder
skattekort (hovedkort) og bikort til skattepligtige, der forventes at få
A-indkomst i det år, som skattekortet (hovedkortet) og bikortet vedrører.
A-indkomstmodtagere skal aflevere skattekort (hovedkort) til eller
forevise bikort for den indeholdelsespligtige. Har arbejdsgiveren
rekvireret skattekortoplysningerne elektronisk direkte hos
skattemyndighederne gælder der dog særlige regler, jf. afsnit
F.3.4.1.1 .
På skattekortet (hovedkortet) er anført,
hvilke beløb der skal fradrages i A-indkomsten inden beregningen af
A-skatten, jf. KSL § 48, stk. 2. Fradraget er anført som et fradrag pr.
måned (1/12 årsfradrag), 14 dage (1/26 årsfradrag), uge (1/52 årsfradrag)
og dag (1/365 årsfradrag). På bikortet anføres intet
fradragsbeløb.
Ifølge KSL § 48 A, kan skatteministeren, når særlige
grunde taler derfor, bestemme, at indeholdelse af A-skat i visse arter af
A-indkomst skal ske uden anvendelse af skattekort (hovedkort) eller
bikort. Denne bemyndigelse er udmøntet i KSLbek. § 26, hvorefter Told- og
Skattestyrelsen kan fastsætte nærmere bestemmelser om beregning af fradrag
i A-indkomst på grundlag af skattekort ved udbetaling af:
feriegodtgørelse,
sociale og statslige pensioner,
dagpenge fra anerkendte a-kasser,
strejke- og lockoutgodtgørelse, der ydes som dagpenge,
sygedagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom og fødsel,
stipendier, der udbetales til uddannelsessøgende,
kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, samt
statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) efter lov om statens
voksenuddannelsesstøtte.
Det kan herunder bestemmes, at
skattetrækket kan ske på basis af særlige elektronisk leverede
indeholdelsesoplysninger, at skattekortet ikke skal afleveres til den
indeholdelsespligtige, at der i særlige tilfælde kan gives fradrag, selvom
der ikke er afleveret et skattekort, og at uudnyttede fradragsbeløb kan
overføres til senere perioder inden for kalenderåret.
For så vidt angår
de regler, der er fastsat ved beregning af fradrag ved udbetaling af
feriegodtgørelse henvises til afsnit
F.3.3 , mens de regler, der er fastsat for så vidt angår
beregning af fradrag for sociale og statslige pensioner samt ved
udbetaling af dagpenge fra anerkendte a-kasser er beskrevet i
F.3.5.1.1 .
Told- og Skattestyrelsen har i medfør af
KSLbek. § 26, stk. 1 truffet aftale med de sociale forvaltningers
pensionsafdelinger, statslige pensionsudbetalere og SU-styrelsen om, at
indeholdelsen kan ske alene på grundlag af særlige elektronisk leverede
skattekortoplysninger. Ifølge denne aftale leverer pensionsudbetalere og
SU-Styrelsen oplysninger til Told Skat om forventede udbetalinger til de
enkelte pensions- eller stipendiemodtagere. Udbetalerne modtager sammen
med de elektroniske skattekort oplysning om, hvorvidt det er hovedkortet,
bikortet eller frikortet, der skal bruges ved indeholdelsen af A-skatten.
Hvis hovedkortet bruges af udbetaleren af pensionen eller SU, udstedes der
alene bikort på papir til skatteyderen, og frikortets maksimale A-indkomst
vil være nedskrevet med pensionen eller stipendiet. Den enkelte skatteyder
kan selv få ændret i fordelingen af hoved-/bikort ved at henvende sig til
kommunens skatteforvaltning.
Told- og Skattestyrelsen har endvidere i
medfør af KSLbek. § 26, stk. 1, bestemt, at skattekortet (hovedkortet)
ikke i alle tilfælde skal afleveres til den indeholdelsespligtige, samt at
der i særlige tilfælde kan gives fradrag, selv om der ikke er afleveret
skattekort (hovedkort). Se afsnit
F.3.5.1.1 .
Endelig har Told- og Skattestyrelsen i
medfør af den nævnte bestemmelse bestemt, at der kan ske overførsel af
uudnyttede fradrag til senere perioder inden for kalenderåret, hvis den
indeholdelsespligtige opbevarer skattekortet (hovedkortet) i hele
perioden. Se også afsnit
F.3.4.1.1 og
F.3.5.1.1 .
Skatteministeren kan ifølge KSL § 48, stk. 3
fastsætte regler, hvorefter der under særlige omstændigheder ikke skal
anføres fradragsbeløb på skattekortet (hovedkortet) eller skal ske
fordeling af det samlede fradrag på anden måde end normalt. Bemyndigelsen
er udnyttet ved § 13 i KSLbek., hvorefter skattemyndighederne kan udstede
skattekort uden fradragsbeløb, et såkaldt bruttotrækkort. Det kan fx være
hensigtsmæssigt, hvis en lønmodtager har meget svingende indkomst som
følge af fx sæsonarbejde, eller hvis en lønmodtager har mange
arbejdsgivere. Den indeholdelsespligtige skal i så fald bruge den
trækprocent, der står på skattekortet, uden at give fradrag.
For så
vidt angår udstedelse af skattekort til begrænset skattepligtige
kunstnere, musikere, sportsfolk, scenografer, gæsteinstruktører og
lignende henvises til SD-cirk.
1989-56.
F.3.4.1.1 Skattekortoplysninger på edb
(elektroniske skattekort)
Skattemyndighederne kan i visse tilfælde
efter anmodning til Told- og Skattestyrelsen levere skattekortoplysninger
på edb, jf. KSL § 48, stk. 8. Den indeholdelsespligtige arbejdsgiver må
kun rekvirere skattekortoplysninger på personer, som arbejdsgiveren på
anmodningstidspunktet påregner at skulle udbetale A-indkomst til i det
følgende indkomstår, dvs. personer, som er ansat på det tidspunkt, hvor
skattekortoplysningerne rekvireres. Rekvireres der skattekortoplysninger
for andre personer, vil dette være strafbart, jf. KSL § 74, stk. 1, nr.
5.
Elektroniske oplysninger om skattekortets (hovedkortets)
fradragsbeløb leveres kun til én indeholdelsespligtig arbejdsgiver. Hvis
flere indeholdelsespligtige rekvirerer hovedkortoplysninger, vil ingen af
disse modtage oplysningerne. Den ansatte bliver på forskudsopgørelsen
informeret om, hvilke indeholdelsespligtige, der forgæves har bedt om
skattekortoplysninger samt om, at skattekortet (hovedkortet) skal
afleveres til hovedarbejdsgiveren.
Hvis en indeholdelsespligtig
arbejdsgiver har fået leveret hovedkortets oplysninger elektronisk, skal
den ansatte jf. KSL § 48, stk. 1, 3. pkt. ikke aflevere hovedkortet til
arbejdsgiveren. Den ansatte bliver ved en tekst på forskudsopgørelsen
orienteret om, at oplysningerne på hovedkortet er sendt til en nærmere
angiven arbejdsgiver, og at det ikke er nødvendigt at aflevere hovedkortet
til denne arbejdsgiver, så længe det er denne arbejdsgiver, der skal bruge
oplysningerne. Nederst på hovedkortet er der desuden påført en tekst om,
at hovedkortoplysningerne er sendt til en arbejdsgiver. Hvis en person
skifter arbejdsgiver eller ændrer forskudsregistreringen i løbet af året,
skal hovedkortet dog fortsat afleveres. Hvis den indeholdelsespligtige
efter at have fået meddelt hovedkortoplysningerne elektronisk får fremlagt
et nyt skattekort, skal oplysninger på det nye skattekort anvendes fra den
dato, der på skattekortet er anført som gyldig fra.
Af KSL § 48, stk.
1, 4. pkt. fremgår, at hovedkortet ikke samtidig må benyttes hos andre
indeholdelsespligtige, så længe de elektroniske skattekortoplysninger
anvendes hos den arbejdsgiver, der har fået meddelt oplysningerne
elektronisk. Der er i KSL § 75, stk. 1, nr. 2 fastsat straffebestemmelser
for omgåelse af bestemmelsen i § 48, stk. 1, 4. pkt.
Anvendes der
bikort eller frikort ved udbetaling af A-indkomsten, kan den
indeholdelsespligtige udelukkende rekvirere oplysninger om trækprocent.
Oplysninger om trækprocenten på bikort/frikort kan rekvireres af flere
indeholdelsespligtige arbejdsgivere samtidig. Den ansatte skal, selv
om oplysningerne er leveret elektronisk, forevise bikort eller
aflevere frikort til de indeholdelsespligtige
arbejdsgivere.
Indeholdelsespligtige skal indeholde skatten med den
pct., skattemyndighederne har oplyst. Den indeholdelsespligtige må
derimod, medmindre hovedkortoplysningerne er rekvireret elektronisk, kun
give fradrag, hvis den indeholdelsespligtige opbevarer
hovedkortet.
Indeholdelsespligtige, som ønsker at få leveret
skattekortoplysninger elektronisk, skal (evt. via lønbureau) tilmelde sig
ordningen.
Anmodning om
elektroniske skattekortoplysninger til brug for det kommende år, skal
fremsættes overfor Told- og Skattestyrelsen, Driftskontrollen, Østbanegade
123, 2100 København Ø senest 1. okt. Det er muligt at fremsætte
anmodningen via Tast Selv ordningen på Told Skat hjemmeside på Internettet
eller ved at ringe til Driftskontrollen på tlf. 3529 2462 eller 3529 2465.
På Told Skats hjemmeside på internettet findes tillige vejledningen
Rekvisition af elektroniske skattekort samt navne- og adresseudtræk .
F.3.5 Beregningen af A-skatten
Beregningen
af A-skatten skal ske på grundlag af skattekort (hovedkort), bikort eller
frikort, evt. på grundlag af de edb-oplysninger, som den
indeholdelsespligtige har modtaget fra skattemyndighederne.
F.3.5.1 Skattekort (hovedkort)
Medmindre arbejdsgiveren har modtaget
oplysningerne elektronisk, skal lønmodtageren aflevere sit skattekort
(hovedkort) til arbejdsgiveren, som skal opbevare det i den periode, hvor
lønmodtageren er ansat, jf. § 31, stk. 2 i KSLbek., og arbejdsgiveren skal
beregne A-skat efter de oplysninger om trækprocent og fradrag, der står på
hovedkortet.
Arbejder en lønmodtager for flere arbejdsgivere, skal den
arbejdsgiver, hvor lønmodtageren har sin hovedbeskæftigelse, opbevare
hovedkortet og indeholde A-skat med den trækprocent og de fradrag, som
står på hovedkortet. Se også afsnit
F.3.5.2 .
Hvis en indkomstmodtager, hvis
hovedarbejdsgiver ikke har modtaget skattekortoplysningerne elektronisk,
ikke afleverer sit skattekort (hovedkort) eller foreviser bikort, skal den
indeholdelsespligtige indeholde A-skat med 60 pct. af den udbetalte eller
godskrevne A-indkomst, jf. KSL § 48, stk. 7. Der skal endvidere indeholdes
AM-bidrag med 8 pct. og SP-bidrag med 1 pct. Den indeholdelsespligtige må
derimod ved beregningen af A-skatten kun indrømme fradrag, hvis den
indeholdelsespligtige opbevarer hovedkortet eller har modtaget
skattekortfradragsoplysningerne elektronisk, jf. afsnit
F.3.4.1.1 . Se også SO 1974,220 (SD) samt SO 1981,130
(DEP).
Den indeholdelsespligtige skal altid sikre sig lønmodtagerens
personnummer, navn og adresse og få det dokumenteret ved
personnummerbevis, sygesikringsbevis eller lignende. Kan personnummerbevis
ikke fremskaffes, skal den indeholdelsespligtige i stedet sikre sig
oplysning om fødselsdag, -måned og -år, jf. KSLbek. § 31, stk. 1.
Arbejdsgiveren skal notere personnummeret, trækprocent og det trækfri
fradragsbeløb i sit regnskab.
Hvis lønmodtageren fx i
forbindelse med fratræden forlanger skattekortet (hovedkortet) udleveret,
skal arbejdsgiveren beregne A-skatten med den trækprocent, der står på
hovedkortet, men må ikke give fradrag for tiden efter
udleveringen.
Hvis lønmodtageren er ansat i virksomheden ved udløbet af
kalenderåret, skal skattekortet efter årets udløb tilintetgøres eller
udleveres til lønmodtageren.
F.3.5.1.1 Fradrag
Det fradrag, som arbejdsgiveren skal bruge
ved beregningen og indeholdelsen af A-skatten, fremgår af skattekortet
(hovedkortet). Fradragsbeløbet er her anført som et fradrag pr. måned, 14
dage, uge og dag.
Der skal gives et fradrag svarende til den faktiske
indtjeningsperiode inkl. helligdage og andre fridage, jf. cirk. nr. 135 af
4. nov. 1988, pkt. 57. Ved beregning af A-skat for en afdød, skal der
gives fradrag til og med dødsdagen.
Afregnes der kun løn for en enkelt
dag, må der som hovedregel kun gives fradrag for en enkelt dag. Derudover
kan dagfradraget anvendes som supplement til de øvrige fradragsbeløb ved
udregning af fradrag for en skæv indkomstperiode.
Beregningseksempel (skæv
lønperiode)
Hovedkortets dagfradrag er 93 kr.
Lønmodtageren er tiltrådt tirsdag. Lønugen er søndag - lørdag.
Løn for 4 dage
(tirsdag-fredag)
2.000
kr.
AM-bidrag (8 pct.)
- 160
kr.
SP-bidrag (1 pct.)
- 20
kr.
A-indkomst
1.820
kr.
Fradrag i følge
skattekortet
tirsdag)
onsdag)
torsdag) 5 dage á 93
kr.
- 465
kr.
fredag)
lørdag)
Beløb, hvoraf der skal
beregnes A-skat med den trækprocent, der står på
hovedkortet
1.355
kr.
Hovedkortet
skal som tidligere nævnt altid opbevares af arbejdsgiveren, medmindre
arbejdsgiveren har modtaget skattekortoplysningerne
elektronisk direkte fra skattemyndighederne - ellers må der ikke
gives fradrag ved beregningen af A-skatten. Hvis der ikke registreres
arbejdsdage i lønningsregnskabet, men kun arbejdstimer, kan timetallet
(ekskl. overarbejdstimer) bruges til at udregne antallet af
arbejdsdage.
Bruges hovedkortet som grundlag for beregningen af A-skat,
skal der beregnes fradrag for hele den periode, opgørelsen omfatter, selv
om lønmodtageren ikke har arbejdet på fuld tid, eller indkomsten ikke kan
henføres til en bestemt indtjeningsperiode. Det betyder fx, at der - hvis
der udbetales indkomst, som kun vedrører en 14 dages periode - skal
gives fradrag for en måned, hvis lønmodtageren har været ansat hele
måneden, og i øvrigt ikke holder ferie uden løn i perioden.
Overstiger
fradragsbeløbet A-indkomsten, bliver grundlaget for beregning af A-skatten
0. Et uudnyttet fradrag for én periode kan anvendes i en efterfølgende
periode, hvis lønmodtagerens skattekort opbevares i begge
perioder.
Hvis en lønmodtager til stadighed ikke kan udnytte
skattekortets fradragsbeløb, kan den kommunale skatteforvaltning udstede
et skattekort med en bruttotrækprocent, jf. afsnit
F.3.4.1 .
En arbejdsgiver må ikke give fradrag for
dage, hvor en lønmodtager, der er ansat uden ret til ferie med løn, holder
ferie.
Hvis en lønmodtager, der har ret til ferie med løn, holder ferie
uden at have optjent ferieretten hos den nuværende arbejdsgiver, og derfor
ikke skal have udbetalt løn for (hele) ferieperioden, skal den nuværende
arbejdsgiver give fradrag som normalt for hele perioden, forudsat
arbejdsgiveren opbevarer skattekortet under ferien.
Arbejdsgivere må
ikke give fradrag for dage, hvor den ansatte får udbetalt dagpenge fra en
a-kasse eller fra kommunen.
Hvis en ansat arbejder på nedsat tid og
samtidig får supplerende arbejdsløshedsdagpenge (arbejdsgiveren har typisk
udstedt en frigørelsesattest til a-kassen), skal arbejdsgiveren fortsat
opbevare hovedkortet, og der må kun gives forholdsmæssigt fradrag efter
antallet af arbejdstimer. Den resterende del af fradraget indregner
a-kassen ved beregningen af A-skat af arbejdsløshedsdagpengene på baggrund
af elektronisk meddelte skattekortoplysninger.
Hvis en
fuldtidsforsikret lønmodtager i én uge har fået løn for mere end 29,6
timer, bortfalder de supplerende dagpenge, og arbejdsgiveren skal da give
fuldt fradrag for den pågældende uge.
Efterlønsmodtagere, der ved siden
af efterlønnen har lønindkomst, skal være opmærksom på, at a-kasserne
rekvirerer skattekortoplysningerne elektronisk. En evt. arbejdsgiver må
derfor ikke rekvirere skattekortet elektronisk og efterlønsmodtageren må
ikke aflevere sit skattekort (hovedkort) til arbejdsgiveren.
Hvis en
efterlønsmodtager ønsker at fradraget udnyttes hos arbejdsgiveren, skal
efterlønsmodtageren aflevere sit skattekort (hovedkort) til arbejdsgiveren
og skal underrette a-kassen om, at a-kassen ikke må give fradrag ved
udbetalingen af
efterlønnen.
Social- og
sundhedsforvaltninger
Social- og sundhedsforvaltningen
kan give fradrag efter lønmodtagerens hovedkort, selv om dette opbevares
af arbejdsgiveren, hvis arbejdsgiveren har afgivet skriftlig erklæring om,
at fradragsbeløbet for en nærmere angiven periode ikke
bruges.
Anerkendte
a-kasser
For anerkendte a-kasser er der på
enkelte områder (ved udbetaling af supplerende dagpenge og visse
kursusgodtgørelser) indgået særskilt aftale om opbevaring af skattekort
(hovedkort).
A-kasserne skal som udgangspunkt i lighed med andre
indeholdelsespligtige opbevare skattekort (hovedkort) eller på samme vis
som andre indeholdelsespligtige basere skattetrækket, herunder indrømme
fradrag, på grundlag af elektronisk meddelte skattekortoplysninger.
Ved
udbetaling af ydelser som fx efterløn og overgangsydelse kan a-kassen
derfor alene give fradrag, hvis skattekortet (hovedkortet) opbevares eller
skattekortoplysningerne er indhentet elektronisk, og a-kasserne må ikke
give forholdsmæssigt fradrag i forbindelse med udbetaling af disse eller
lignende ydelser.
I forbindelse med a-kassernes udbetaling af
supplerende dagpenge opbevares skattekortet normalt af arbejdsgiveren, men
de godkendte a-kasser har fået dispensation til at give et forholdsmæssigt
fradrag ved beregningen af a-skatten. Ved udbetaling af supplerende
dagpenge må a-kassen kun give forholdsmæssigt fradrag, hvis arbejdsgiveren
har udstedt en frigørelsesattest til a-kassen. For så vidt delefterløn, må
der fra og med det tidspunkt, hvor skattekortoplysningerne for 2000
anvendes, ikke mere ydes forholdsmæssigt fradrag, jf. indledningen af
dette afsnit
F.3.5.1.1 . I tilfælde, hvor en a-kasse udbetaler fulde
dagpenge, feriedagpenge eller uddannelsesgodtgørelse (kursusgodtgørelse),
skal a-kassen som udgangspunkt opbevare skattekortet for at kunne give
fradrag. Hvis der forud for ferie- eller kursusperioden udbetales dagpenge
ved ledighed, og den pågældende ikke er beskæftiget hos en arbejdsgiver,
kan a-kassen dog give fradrag uden at opbevare
skattekortet.
F.3.5.2 Bikort
Bikortet skal bruges, hvis en lønmodtager på
samme tid har indtægt fra mere end én arbejdsgiver. Hovedkortet bruges
således af én arbejdsgiver og bikortet af den/de øvrige.
Bikortet skal
ikke afleveres, men kun forevises arbejdsgiveren, som skal notere
personnummer og trækprocent til brug for indeholdelsen af
A-skat.
Foreviser indkomstmodtageren ikke sit bikort (eller afleverer
hovedkort eller frikort) skal der indeholdes A-skat med 60 pct., jf. KSL §
48, stk. 7, medmindre arbejdsgiveren har modtaget skattekortoplysningerne
elektronisk fra skattemyndighederne. Derudover skal der indeholdes
AM-bidrag med 8 pct. og SP-bidrag med 1
pct.
F.3.5.3 Frikort
Frikortet indeholder oplysning om den
maksimale skattepligtige indkomst efter indeholdt AM-bidrag og SP-bidrag,
som kan udbetales til lønmodtageren, uden at arbejdsgiveren skal indeholde
A-skat, samt en trækprocent, som skal bruges, hvis den udbetalte
A-indkomst overstiger det trækfri maksimumbeløb. Arbejdsgiveren skal
notere det trækfri maksimumsbeløb i regnskabet.
På bagsiden af
frikortet skal arbejdsgiveren notere den udbetalte A-indkomst
(bruttolønnen ekskl. ATP, AM-bidrag og SP-bidrag), jf. vejledningen
på bagsiden af frikortet.
Der skal beregnes AM-bidrag for lønmodtagere,
der foreviser frikort, jf. TfS 1994,153 (svar fra skatteministeren). Der
skal desuden beregnes SP-bidrag, jf. dog afsnit
A.3 .
Arbejdsgivere, der beskæftiger lønmodtagere, som
har frikort, skal opbevare frikortet i den periode, hvor vedkommende
arbejder i virksomheden. Hvis lønmodtageren har en regelmæssig indtægt fra
arbejdsgiveren, kan arbejdsgiveren dog notere den forventede maksimale
årlige indtægt (ekskl. ATP, AM-bidrag og SP-bidrag) på frikortets bagside
ved kalenderårets begyndelse og kan herefter udlevere frikortet til
lønmodtageren, så denne kan bruge det hos en anden arbejdsgiver. Hvis den
faktiske løn afviger fra det forventede beløb, som er noteret på
frikortet, skal arbejdsgiveren rette beløbet.
Fremlægger lønmodtageren
ikke sit frikort, skal arbejdsgiveren, medmindre der i stedet fremlægges
skattekort (hovedkort) eller forevises bikort, indeholde A-skatten med 60
pct., jf. KSL § 48, stk. 7, jf. dog afsnit
F.3.4.1.1 . Derudover skal der indeholdes AM-bidrag med 8
pct. og SP-bidrag med 1 pct. Se dog også afsnit
A.3 .
F.3.5.4 Ændring af skattekort og forhøjelse af
trækprocent
Hvis lønmodtageren fremlægger et ændret
skattekort (hovedkort), bikort eller frikort, skal de oplysninger, som
står på det nye skattekort (hovedkort), bikort eller frikort bruges fra
den dato, der på kortet er anført som gyldig fra. Dvs. at trækprocenten og
for hovedkortet tillige fradragsbeløbet, efter et nyt skattekort må bruges
første gang for den lønperiode, der begynder fra gyldighedsdatoen eller
senere. Det er en forudsætning herfor, at den indeholdelsespligtige har
fået udleveret det nye skattekort mv. af lønmodtageren, inden
skatteberegningen foretages. Det gamle skattekort mv. må ikke udleveres
til den ansatte, men skal tilintetgøres.
Den skattepligtige kan over
for den indeholdelsespligtige skriftligt bede om, at A-skatten med
fremtidig virkning indeholdes med en højere procent end den, der står på
hovedkortet, bikortet eller frikortet, jf. KSL § 48, stk. 9 og KSLbek. §
27. Den indeholdelsespligtige skal opbevare denne anmodning sammen med det
øvrige regnskabsmateriale. Trækprocenten kan kun begæres forhøjet med et
helt tal, og den skattepligtige kan kun én gang inden for samme kalenderår
fremsætte begæring herom over for den indeholdelsespligtige. Lønmodtageren
kan senere tilbagekalde anmodningen om at indeholde med en højere
trækprocent.
Hvis den indeholdelsespligtige efter anmodningen om
forhøjelse modtager et nyt skattekort (hovedkort), bikort eller frikort,
skal indeholdelsen ske efter de oplysninger, der er påført det nye
kort.
F.4 Særlige forhold
F.4.1 Øreafrunding
AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat skal angives
i hele kr. Indeholdte AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat kan øreafrundes på én
af følgende måder:
AM-bidraget og SP-bidrag beregnes med ørebeløb på grundlag af
AM-indkomsten med ørebeløb, og AM-bidraget og SP-bidraget skal anføres
med ørebeløb på lønsedlen. A-skatten beregnes herefter også med ørebeløb
på grundlag af A-indkomsten og anføres med ørebeløb på lønsedlen.
Øreafrundingen sker således ikke ved selve beregningen, men først ved
den månedlige angivelse af det samlede indeholdte beløb. Ved den
månedlige angivelse skal øreafrundingen enten ske efter de almindelige
øreafrundingsprincipper, dvs. ørebeløb på 50 og derover rundes op, mens
ørebeløb under 50 rundes ned, eller ved at slette ørebeløbet af det
samlede indeholdte AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat for perioden.
AM-bidraget og SP-bidraget beregnes på grundlag af AM-indkomsten med
ørebeløb, og A-skatten beregnes på grundlag af A-indkomsten med
ørebeløb. AM-bidraget, SP-bidraget og A-skatten øreafrundes straks efter
de almindelige øreafrundingsregler, eller ørene slettes. AM-indkomsten
og A-indkomsten skal anføres med ørebeløb, mens AM-bidraget, SP-bidraget
og A-skatten skal anføres i hele kroner på lønsedlen.
Ved beregningen af AM-bidraget og SP-bidraget rundes
AM-indkomsten ned til nærmeste med 10 delelige beløb, inden AM-bidraget
og SP-bidraget beregnes. På samme måde nedrundes A-indkomsten ved
beregningen af A-skatten. Det udregnede AM-bidrag, SP-bidrag og
A-skatten skal herefter rundes op til nærmeste hele kronebeløb. Hvis
denne metode bruges, skal såvel AM-indkomst som A-indkomst samt
AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat anføres uden ørebeløb på lønsedlen.
F.4.2 Personalegoder, der er
A-indkomst
For så vidt angår opgørelsen af værdien af
personalegoder, der er A-indkomst samt beregningen af AM-bidrag, SP-bidrag
og A-skat af personalegoder, henvises til afsnit
B.1.6 .
F.4.3 Feriegodtgørelse
For så vidt angår beregning af AM-bidrag,
SP-bidrag og A-skat af feriegodtgørelse henvises til afsnit
B.1.3 og afsnit
F.3.3 . Ved beregningen af A-skatten af feriegodtgørelse,
skal der dog tages hensyn til følgende særlige regler ved beregningen af
fradraget.
Der skal således benyttes én af følgende 4 regler ved
beregningen af fradraget:
Hvis feriepengeberegningen foretages for en hel måned, skal der
anvendes 3,25 dagfradrag.
Hvis feriepengeberegningen foretages for en 14-dagesperiode, skal
der anvendes 1,50 dagfradrag.
Foretages feriepengeberegningen for en ugeperiode, skal der anvendes
0,75 dagfradrag.
Hvis lønmodtageren ikke har været ansat hele måneden, skal der for
hver hele uge, lønmodtageren har været ansat, anvendes 0,75 dagfradrag.
Der skal ikke gives fradrag for dage, der eventuelt er til
rest.
Ferie med løn
Lønmodtagere, der holder ferie
med løn, skal have trukket A-skat, AM-bidrag af den løn, der udbetales i
feriepoden efter de almindelige regler for udbetaling af løn. Det samme
gælder det særlige ferietillæg. Løn under ferie, løn under afspadsering og
løn under afvikling af opsparet/konverteret frihed skal indeholdes senest
6 måneder efter afholdelse eller afvikling af henholdsvis ferie,
afspadsering og frihed.
Hvis en lønmodtager fratræder en stilling med
ret til ferie med løn, skal der indeholdes AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat
af den optjente feriegodtgørelse. Indeholdelsen skal ske i
fratrædelsesmåneden. Selv om der benyttes skattekort, må der ikke gives
fradrag ved beregningen af A-skatten.
Hvis en lønmodtager, der normalt
har ret til ferie med løn, holder ferie uden at have optjent ret til ferie
hos den nuværende arbejdsgiver og derfor ikke får udbetalt løn for hele
ferieperioden, skal der beregnes fradrag for hele perioden. Det er dog en
forudsætning, at den nuværende arbejdsgiver opbevarer skattekortet
(hovedkortet) under ferien, jf. dog afsnit
F.3.4.1.1 . Et eventuelt ikke udnyttet fradragsbeløb kan
overføres til den efterfølgende periode.
Hvis den ansatte og
arbejdsgiveren i forbindelse med et jobskifte aftaler, at den ansatte
allerede det første ferieår får ferie med løn mod at afgive sin i det
tidligere ansættelsesforhold optjente og indkomstbeskattede
feriegodtgørelse til den nye arbejdsgiver, skal den nye arbejdsgiverer i
tiltrædelsesåret kun indeholde AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat af
forskellen mellem den løn, der bliver udbetalt i ferien og den
feriegodtgørelse, den ansatte afleverer til den nye arbejdsgiver og minus
det AM-bidrag, SP-bidrag og den A-skat, der er trukket af den optjente
feriegodtgørelse.
Eksempel
En lønmodtager
fratræder en stilling uden ferie med løn den 31. okt. 2001:
Feriegodtgørelsen for 2001
er opgjort til
10.000,00 kr.
- AM-bidrag (8
pct.)
800,00 kr.
- SP-bidrag (1
pct.)
100,00 kr.
A-indkomst
9.100,00 kr.
A-skat i følge skattekort
(48 pct.)
4.368,00 kr.
Lønmodtagerens
nettoferiegodtgørelse:
4.732,00 kr.
Lønmodtageren
tiltræder en stilling med ret til løn under ferie den 1. nov. 2000.
Månedslønnen er 25.000,00 kr.
Det er aftalt, at lønmodtageren skal
aflevere nettoferiegodtgørelsen på 4.732,00 til den nye arbejdsgiver, når
der holdes ferie i juli 2001.
Den nye arbejdsgiver skal, når den
ansatte holder ferie i juli 2001, beregne AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat
for ferieperioden således:
Løn
25.000,00 kr.
- AM-bidrag, SP-bidrag og
A-skat af feriegodtgørelse 2000
5.268,00 kr.
- Overdraget
feriegodtgørelse 2000
4.732,00 kr.
Faktisk ferieløn for juli
2001
15.000,00 kr.
- AM-bidrag for juli
2001
1.200,00 kr.
- SP-bidrag for juli
2001
150,00 kr.
A-indkomst for juli
2001
13.650,00 kr.
A-skat for juli 2001 (48
pct.)
6.552,00 kr.
Ny arbejdsgiver udbetaler
ferieløn for juli 2001 (25.000 - 1.200 - 150 - 5.268 -
6.552):
11.830,00 kr.
Lønmodtageren har som vederlag for juli 2001 herefter i
alt modtaget:
1) Godskrevet AM-bidrag for
2000
800,00 kr.
2) Godskrevet SP-bidrag for
2000
100,00 kr.
3) Godskrevet A-skat for
2000
4.368,00 kr.
4) Godskrevet AM-bidrag for
2001
1.200,00 kr.
5) Godskrevet SP-bidrag for
2001
150,00 kr.
6) Godskrevet A-skat for
2001
6.552,00 kr.
Udbetalt kontant
11.830,00 kr.
Samlet vederlag for juli
2001
25.000,00 kr.
Ophører en
lønmodtagers skattepligt til Danmark i forbindelse med udstationering
eller overgang til en varig stilling i udlandet inden for samme
virksomhed, skal der for lønmodtagere med ret til ferie med løn indeholdes
AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat af den optjente feriegodtgørelse. A-skat
mv. skal indeholdes i den måned, hvor den ansattes skattepligt ophører.
Selv om der benyttes skattekort, må der ikke gives fradrag ved beregningen
af
A-skatten.
F.4.4 Særlige beregningsregler (LL § 7
U)
Der gælder - som følge af de regler, der er
fastsat i LL § 7 U - særlige regler for beregning af A-skat af bl.a.
fratrædelsesgodtgørelser og jubilæumsgratialer. Reglerne er beskrevet i
afsnit
B.1.11.2 .
F.4.5 Arbejdsudleje (KSL § 48 B)
Hvis en person eller et selskab i udlandet
stiller lønmodtagere til rådighed for at arbejde i en virksomhed i
Danmark, og udlejeren ikke er ansvarlig for eller bærer risikoen for
arbejdsresultatet, skal den danske virksomhed indeholde AM-bidrag,
SP-bidrag og A-skat af løn mv. til de arbejdsudlejede personer, jf. også
afsnit
C.1.1.2 .
A-skatten beregnes, jf. KSL § 48 B som 30 pct.
af bruttoindtægten fratrukket AM-bidraget og SP-bidraget. Til
bruttoindtægten medregnes værdien af A-skattepligtige personalegoder (fri
kost og logi efter Ligningsrådets satser, fri bil og fri telefon) og evt.
skattepligtig godtgørelse til dækning af udgifter til rejse og ophold samt
værdien af fortæring og overnatning, som dækkes af den arbejdsudlejedes
udenlandske arbejdsgiver, jf. TfS 1994.394 (TSS).
Arbejdsudlejeskat
angives og betales efter særlige regler, jf. afsnit
G.8 .
F.4.6 Udenlandske forskere og specialister (KSL
§ 48 E)
For udenlandske forskere og specialister,
som midlertidigt arbejder for danske virksomheder eller institutioner, er
der indført en særlig 25 pct. beskatning. De bestemmelser, der vedrører
personer omfattet af KSL § 48 E, er beskrevet i afsnit
C.1.2.4 .
Angivelse og indbetaling af indeholdte beløb,
som vedrører personer omfattet af KSL § 48 E, skal ske på en særlig
angivelse, jf. afsnit
G.9 .
F.5 Meddelelser til lønmodtageren
Den indeholdelsespligtige skal sammen med
udbetaling af løn mv. give lønmodtageren en opgørelse over AM-indkomst,
A-indkomst, indeholdt AM-bidrag og SP-bidrag og indeholdt A-skat, jf.
KSLbek. § 31, stk. 3, AMFL § 11, stk. 1 og 6 samt ATP-lovens § 17 f.
Derudover skal arbejdsgiveren ved udbetaling af løn mv. underrette
lønmodtageren om, hvor meget der er indeholdt i SP-bidrag, jf. afsnit
A.3 . Opgørelsen kan gives på lønsedlen eller
afregningsbilaget.
Lønsedlen skal også indeholde oplysning om den
periode, indtægten vedrører, udbetalerens navn, adresse og SE-nummer samt
lønmodtagerens navn og personnummer. I stedet for personnummer, kan
arbejdsgiveren benytte internt arbejdsnummer.
Lønmodtageren bør
opbevare lønsedlen, da den er kvittering for indeholdte AM-bidrag,
SP-bidrag og A-skat.
Hvis der hver måned udbetales det samme beløb fx i
forbindelse med pensionsudbetaling, er det tilstrækkeligt, at
indkomstmodtageren underrettes én gang, men hvis grundlaget for beregning
af AM-bidraget, SP-bidraget eller A-skatten ændres, skal
indkomstmodtageren på ny underrettes.
Fremtvingelse af
meddelelsen
Hvis den indeholdelsespligtige
ikke vil udlevere meddelelsen, kan indkomstmodtageren anmode
skattemyndigheden om at fremskaffe meddelelsen, jf. KSL § 84, stk. 2.
Meddelelsen kan fremtvinges ved dagbøder, der fastsættes af den
stedlige told- og skatteregion, jf. § 2 i bek. nr. 303 af 2. maj 2000
(sagsudlægning).
NOTER:
Medarbejderen har i eksemplet fået en månedsløn på 20.000 kr. samt
løntillæg på 1.000 kr.
Medarbejderen har haft rådighed over firmabil til privat kørsel.
Bilens værdi er opgjort til 160.000 kr., og det månedlige
beskatningsgrundlag er således 160.000 kr. x 25% x 1/12 =3.333,33 kr.
Der er stillet fri telefon til rådighed og det månedlige
beskatningsgrundlag kan beregnes til 3.000 kr. / 12 = 250 kr. Der er
ikke stillet fri kost og logi efter Ligningsrådets satser til rådighed.
Der er tale om indbetalinger, som arbejdsgiveren foretager for den
ansatte til pensionsordninger omfattet af PBL § 19. Det er alene
lønmodtagerens ATP- og pensionsbidrag, der skal fratrækkes på lønsedlen.
Der skal opkræves et SP-bidrag på 1 pct. af AM-indkomsten. Se
nærmere afsnit
A.3 .
Ifølge skattekortet (hovedkortet) udgør det månedlige fradrag 6.000
kr.
Trækprocenten er på 45.
Værdien af de A-skattepligtige personalegoder skal fratrækkes, idet
goderne ikke udbetales til medarbejderen.
Medarbejderen bliver her trukket for et afdrag på et personalelån på
100 kr. Der kunne også være tale om modkrav fra arbejdsgiverens side i
øvrigt.
Medarbejderen har fået udbetalt skatte- og bidragsfri rejse- og
befordringsgodtgørelser opgjort efter reglerne herom.
Medarbejderen har afholdt erhvervsmæssige udgifter, som
arbejdsgiveren har refunderet mod dokumentation i form af eksterne
udgiftsbilag (udlæg efter regning).
Eksemplets opgørelse af indeholdt AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat af
optjent feriegodtgørelse forudsætter, at der er tale om en medarbejder
uden ret til ferie med løn. AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat
indeholdes hver måned på grundlag af den feriegodtgørelse, der er
optjent i den forløbne
måned.
Lignende dokumenter
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT OG ARBEJDSMARKEDSBIDRAG 2000 AFSNIT G BEREGNING AF AM-BIDRAG, SÆRLIG PENSIONSOPSPARING (SP-BIDRAG) OG A-SKAT Retsinformation · 5. februar 2008
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG 2003 F BEREGNING AF A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG Retsinformation · 5. februar 2008
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG 2006 F BEREGNING AF A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG Retsinformation · 5. februar 2008
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG 2007 F BEREGNING AF A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG Retsinformation · 5. februar 2008
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT OG ARBEJDSMARKEDSBIDRAG 1999 AFSNIT G BEREGNING AF LØNMODTAGERBIDRAG, SÆRLIG PENSIONSOPSPARING (SP-BIDRAG) OG A-SKAT Retsinformation · 5. februar 2008
- VEJLEDNING OM BEREGNING AF PERSONLIGE INDKOMSTSKATTER 2000 Retsinformation · 5. februar 2008