Spring til indhold

Retsinformation

INDEHOLDELSE AF A-SKAT OG ARBEJDSMARKEDSBIDRAG 2000 AFSNIT G BEREGNING AF AM-BIDRAG, SÆRLIG PENSIONSOPSPARING (SP-BIDRAG) OG A-SKAT

STV nr 20005 af 01/01/2000Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag; 2000

Afsnit G Beregning af AM-bidrag, særlig

pensionsopsparing (SP-bidrag) og A-skat

Dette afsnit indeholder en beskrivelse

af reglerne for beregning af AM-bidrag, særlig pensionsopsparing

(SP-bidrag) og A-skat. For så vidt angår en mere generel beskrivelse af

SP-bidrag, henvises til afsnit

A.3 .

Beregning af AM-bidrag er omtalt i afsnit

G.1 , beregning af SP-bidrag i afsnit

G.2 , mens beregning af A-skat er behandlet i afsnit

G.3 , dog sådan at der i afsnit

G.4 er omtalt visse særlige beregningsregler. I afsnit

G.5 omtales den underretningspligt, som

indeholdelsespligtige er pålagt i forbindelse med udbetaling af vederlag

mv.

For så vidt angår opgørelsen af det grundlag, som A-skatten og

AM-bidraget skal beregnes af, henvises til afsnit

B

og

C .

Sidst i dette afsnit er optrykt et eksempel på en

lønseddel med tilhørende forklarende

noter.

G.1 Arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag)

AM-bidraget er på 8 pct., jf. AMFL §

3.

Ifølge AMFL § 11, stk. 1, jf. lovbek. nr. 720 af 14. sept. 1999,

skal AM-bidraget beregnes ved enhver udbetaling af løn, vederlag og

honorarer, der skal medregnes til bidragsgrundlaget efter AMFL § 8, stk.

Læs alt

1, litra a og b samt litra e i det omfang indkomsterne er gjort til

A-indkomst efter KSL § 43, stk. 2. Beregningen og indeholdelsen af

AM-bidraget foretages af arbejdsgiveren/hvervgiveren, jf. AMFL § 11, stk.

9. Om opgørelsen af bidragsgrundlaget henvises til afsnit

A.2.2 samt afsnit

B

og

C .

Ifølge AMFL § 11, stk. 3 kan skatteministeren

fastsætte regler om, at der ikke skal indeholdes AM-bidrag af

udbetalinger, der i medfør af KSL § 45, stk. 1 er gjort til B-indkomst.

Disse udbetalinger er omtalt nærmere i afsnit

B.1.2 .

Der skal endvidere, jf. AMFL § 11, stk. 6,

beregnes et AM-bidrag af de ydelser, der er omfattet af AMFL § 8, stk. 1,

litra d (fratrædelsesgodtgørelser, efterbetalinger mm). Beregningen og

indeholdelsen skal foretages af den virksomhed eller lignende, der

foretager udbetalingen, jf. AMFL § 11, stk. 9.

Beregningen af AM-bidrag

efter AMFL § 11, stk. 1 og stk. 6 foretages i forbindelse med

udbetalingen, jf. dog AMFL § 8, stk. 2. Se også afsnit

G.3.3 .

For så vidt angår AM-bidrag af indbetalinger som

nævnt i AMFL § 8, stk. 1, litra c (indbetalinger til afdækkede

pensionsordninger) og litra f, foretages beregningen og indeholdelsen af

AM-bidraget af pensionskassen, herunder ATP, forsikringsselskabet eller

pengeinstituttet, jf. AMFL § 11, stk. 5 og stk. 9. Der er ikke i AMFL

fastsat bestemmelser om, på hvilket tidspunkt pensionsinstituttet skal

indeholde AM-bidrag af pensionsindbetalingerne, men alene bestemmelser om,

hvornår AM-bidraget skal afregnes over for Told·Skat, jf. afsnit

H.10.2 .

I de tilfælde, hvor det ikke er den udbetalende

virksomhed eller pensionsinstuttet, der beregner og indeholder AM-bidrag

af ydelser omfattet af § 8, stk. 1, litra a-f, opkræver Told Skat

AM-bidraget, jf. AMFL § 11, stk. 4 og 8. AM-bidraget opkræves en gang

årligt, jf. § AMFL § 13, stk. 3.

G.2 Særlig pensionsopsparing

(SP-bidrag)

For så vidt angår det SP-bidrag på 1

pct., som bl.a. lønmodtagere og honorarmodtagere m.fl. skal betale af

indkomst omfattet af AMFL § 8, stk. 1, litra a-b og litra d-e, sker

beregningen og opkrævningen af SP-bidraget efter de regler, der er fastsat

i AMFL, jf. ATP-lovens § 17 f, lovbek. nr. 752 af 20. okt. 1998, som

ændret ved bek. nr. 1033 af 23. dec. 1998.

Arbejdsgivere m.fl. skal

således indeholde SP-bidrag af det grundlag, der også skal indeholdes

AM-bidrag af. Indeholdelsen skal ske i forbindelse med udbetalingen.

Bemærk, at der, jf. ATP-lovens § 17 f, stk. 2, gælder særlig

fritagelsesbestemmelse for unge, som er fritaget for at betale SP-bidrag

indtil det kalenderår, hvor de fylder 17 år samt ældre fra det kalenderår,

hvor de fylder 67 år.

For så vidt angår de afgrænsningsproblemer, der

kan opstå omkring beregning af SP-bidrag af løn mv. til unge og ældre, som

er fritaget for at betale SP-bidrag, er disse eksemplificeret til sidst i

afsnit

G.3.3 .

Også angivelses- og betalingsreglerne følger

nøje de regler, der er fastsat for så vidt angår AM-bidraget, jf. også

afsnit

H .

G.3 A-skat

Reglerne om beregning og indeholdelse

af A-skat findes i KSL § 46, § 48, §§ 48A-E samt i § 49, men relaterer sig

også til bestemmelserne i KSL §§ 43-45, jf. lovbek. nr. 639 af 3.

aug. 1999. Derudover kan der henvises til § 13, §§ 22-27 samt § 32 og § 47

i KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, som ændret ved bek. nr. 769 af

12. okt. 1999. Endelig omhandler pkt. 50 - 62, samt pkt. 74-76 i cirk. nr.

135 af 4. nov. 1988 områder, som er af betydning for spørgsmålet om

indeholdelse og beregning af

A-skat.

G.3.1 Generelt

Ifølge § 46, stk. 1 i KSL, skal der

ved enhver udbetaling af A-indkomst indeholdes en foreløbig skat (A-skat).

Indeholdelsespligten påhviler den, for hvis regning udbetalingen

foretages. For så vidt angår udbetaling af indkomst omfattet af KSL § 43,

stk. 2, litra h, påhviler udbetalingen den, for hvem arbejdet udføres. Om

afgrænsningen af de indeholdelsespligtige virksomheder mv. henvises i

øvrigt til afsnit

D .

Pligten til at indeholde A-skat påhviler

alle, der udbetaler indkomst omfattet af KSL § 43, stk. 1 eller KSL § 43,

stk. 2, medmindre indkomsten efter KSL §§ 44 og 45 er gjort til

B-indkomst.

Indeholdelsen foretages i praksis ved, at den

indeholdelsespligtige, inden den erhvervede indkomst udbetales til

indkomstmodtageren, beregner A-indkomsten, fratrækker et evt. trækfrit

fradrag og beregner A-skatten med den trækprocent, der er anført på

skattekortet og tilbageholder

A-skatten.

G.3.2 Opgørelsen af A-indkomsten

A-indkomsten er den indkomst, som den

indeholdelsespligtige skal beregne og indeholde A-skat af. Det er i KSL §

43 defineret, hvilke indkomster, der er A-indkomst. Se dog også §§ 44 og

45, som fastslår, at visse af de i § 43 nævnte indkomster ikke er

A-indkomst, jf. også KSLbek. § 21.

A-indkomsten er som udgangspunkt

bruttolønnen inkl. alle løntillæg til den ansatte. Ved opgørelsen af

A-indkomsten er der bortseelsesret for beløb, som arbejdsgiveren

tilbageholder ved lønudbetalingen og indbetaler til pensionsordninger

omfattet af PBL § 19, herunder lønmodtagerens ATP-bidrag. Der er endvidere

bortseelsesret for det beregnede AM-bidrag samt for det beregnede

SP-bidrag.

Om ydelser, der er A-indkomst efter KSL § 43, stk. 1, eller

er gjort til A-indkomst i medfør af KSL § 43, stk. 2, jf. KSLbek. § 20,

henvises til afsnit

B .

Indeholdelse går forud for andre krav mod

den pågældende A-indkomst, jf. KSL § 46, stk. 3. Hvis den

indeholdelsespligtige således måtte have et krav mod den skattepligtige,

og kravet i øvrigt opfylder betingelserne for at kunne modregnes i

A-indkomsten, må beløbet ikke modregnes, inden der beregnes AM-bidrag,

SP-bidrag og A-skat, jf. TfS 1994.606 (ØLD) samt TfS 1996.255

(LSR).

Til sidst i dette afsnit er vist et eksempel på en

lønseddel/lønafregning , der illustrerer beregningen af

AM-bidraget, SP-bidraget og A-skatten

mv.

G.3.3 Tidspunktet for indeholdelsen af A-skat

mv.

A-skat skal indeholdes på det

tidspunkt, hvor indkomsten udbetales, jf. KSL § 46, stk. 2, og KSLbek. nr.

734 af 10. okt. 1998, § 22, stk. 1. Det gælder også ved

udbetaling af acontovederlag, forskud og lignende. Er udbetalingen ikke

sket senest 6 måneder efter, at indkomstmodtageren har erhvervet endelig

ret til den pågældende indkomst, skal A-skatten indeholdes på dette

tidspunkt, jf. KSL § 46, stk. 2, 2. pkt.

Der er i medfør af KSL § 46,

stk. 2, 3. pkt. fastsat særlige regler for, hvornår der skal indeholdes

A-skat af feriegodtgørelse. Disse regler fremgår af KSLbek. nr. 734

af 10. okt. 1998, § 22, stk. 2, hvorefter der skal indeholdes A-skat

månedligt i optjeningsåret på grundlag af den feriegodtgørelse, der er

optjent i den forløbne måned.

For så vidt angår feriegodtgørelse, der

tilfalder lønmodtageren ved ansættelsesforholdets ophør efter ferielovens

§ 14, stk. 3, beskattes denne i fratrædelsesåret, jf. KSLbek. § 22, stk.

3. Indeholdelsen skal ske i fratrædelsesmåneden.

Der skal indeholdes

A-skat (og AM-bidrag og SP-bidrag) af værdien af fri telefon og fri bil,

som ydes i forbindelse med løn og andre A-skattepligtige vederlag samtidig

med, at der indeholdes A-skat af lønnen eller vederlaget, jf. § 23, stk.

1, 2. pkt. i KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998. Kan A-skatten mv. af

værdien af fri telefon og fri bil ikke rummes i lønnen eller vederlaget,

skal det resterende beløb om muligt indeholdes i lønnen eller vederlaget

for den følgende lønperiode inden for året. A-skat mv., som ikke kan

indeholdes inden for samme kalenderår, opkræves ikke særskilt, men indgår

i slutopgørelsen, jf. § 23, stk. 2, 3. og 4. pkt. i KSLbek. nr. 734 af 10.

okt. 1998. Se også afsnit

B.1.6.1 og

B.1.6.2 .

For så vidt angår A-skat af de tilskud

til afholdelse af rejseudgifter, som ph.d.-studerende med ret til

supplerende ph.d-stipendium modtager fra stipendiegiver, skal A-skatten af

tilskuddet fratrækkes i det beløb, der er tilbage, efter der er indeholdt

A-skat af det supplerende stipendium, jf. KSLbek. § 23, stk. 3.

Hvis en

indkomstmodtagers skattepligt til Danmark ophører, skal der indeholdes

A-skat senest ved skattepligtens ophør, jf. § 23 i KSLbek. nr. 734 af

10. okt. 1998. Dette har bl.a. betydning i forbindelse med dødsfald.

A-skatten skal ligeledes indeholdes senest ved skattepligtens ophør, hvis

en person efter en dobbeltbeskatningsaftale bliver skattepligtig til

udlandet, jf. § 24 i KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998.

Erhverves

A-indkomst i et ansættelsesforhold sådan, at lønmodtageren beholder beløb,

som vedkommende i medfør af sit ansættelsesforhold modtager fra

tredjemand, skal A-indkomsten opgøres hver gang, lønmodtageren afregner

med arbejdsgiveren, dog mindst én gang om måneden. Denne afregningsform

kendes inden for hyrekørsel, restaurationsbranchen, visse

provisionslønnede sælgere, forretningsbestyrere m.fl. Lønmodtageren skal,

samtidig med at A-indkomsten opgøres, aflevere den A-skat, der svarer til

A-indkomsten til arbejdsgiveren, og A-skatten anses for indeholdt på dette

tidspunkt. Hvis lønmodtageren ikke afregner A-skatten til arbejdsgiveren,

kan lønmodtageren afskediges uden varsel. Disse bestemmelser er fastsat i

KSL § 49.

Sker der reduktion i løn mv. efter udløbet af

indkomståret, skal reduktionen henføres til det indkomstår, den

vedrører, og lønmodtageren skal tilbagebetale bruttobeløbet til

arbejdsgiveren. Det for meget indeholdte AM-bidrag, SP-bidraget samt

A-skatten reguleres af Told Skat i forbindelse med udsendelsen af af

årsopgørelsen.

Spørgsmålet om, hvornår en arbejdsgiver skal indeholde

AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat af løn mv., kan illustreres

således:

Bagudlønnede

AM-bidraget, SP-bidraget og A-skatten

skal indeholdes med de satser og den trækprocent, der gælder på

udbetalingstidspunktet. Det gælder også løn til bagudlønnede, der først

får lønnen udbetalt i året efter indtjeningsåret.

Eksempel

1

Lønperiode: 3. nov. - 16. nov.

Lønnen udbetales 15. nov., og der skal indeholdes

AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat med de satser, der gælder på

udbetalingstidspunktet.

Eksempel

2

Lønperiode: 22. dec. - 4. jan.

Lønnen udbetales den 4. jan., og der skal indeholdes

AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat med de satser, der gælder på

udbetalingstidspunktet.

Forudlønnede

Der skal beregnes AM-bidrag, SP-bidrag

og A-skat af forudbetalt løn med de satser, som gælder for den faktiske

indtjeningsmåned. Det vil sige, at selv om løn for januar udbetales i

slutningen af december året før, skal A-skatten indeholdes efter det nye

skattekort og AM-bidraget og SP-bidraget med de satser, der gælder for det

nye år.

Udbetalinger til unge og ældre, der

er fritaget for at betale SP-bidrag

Unge er, jf. ATP-lovens § 17 f, stk.

2, fritaget for at betale SP-bidrag indtil det kalenderår, hvor de fylder

17 år.

Spørgsmålet om, hvornår pligten til at indeholde SP-bidrag ved

udbetaling indtræder, kan for så vidt angår 2000 illustreres ved følgende

eksempler:

Eksempel a

En

virksomhed ansatte 1. aug. 1999 en medarbejder, der fylder 17 år den 11.

maj 2000. Den ansatte, som er bagudlønnet, får lønnen udbetalt hver måned.

Der skal indeholdes SP-bidrag i hele 2000. Første gang, der skal

indeholdes SP-bidrag, er når skattekortet for 2000

anvendes.

Eksempel b

En virksomhed

ansætter 1. marts 2000 en medarbejder, der fylder 17 år den 11. maj 2000.

Den ansatte, som er bagudlønnet, får lønnen udbetalt hver måned. Der skal

fra og med lønudbetalingen for marts 2000 indeholdes

SP-bidrag.

Eksempel c

En virksomhed

ansætter 17. dec. 2000 en medarbejder, der fylder 17 år den 29. dec. 2001.

Den ansatte, der er bagudlønnet, får lønnen for december 2000 udbetalt 5.

jan. 2001, og der indeholdes A-skat mv. efter skattekortet for 2001. Der

skal indeholdes SP-bidrag af lønnen for december

2000.

Eksempel d

En virksomhed

ansætter 17. dec. 2000 en medarbejder, der fylder 17 år den 2. jan. 2001.

Den ansatte, der er bagudlønnet, får udbetalt lønnen for december 2000 den

5. jan. 2001, og der indeholdes A-skat mv. efter skattekortet for 2001.

Der skal indeholdes SP-bidrag af lønnen for december

2000.

Eksempel e

En virksomhed

ansætter 14. nov. 2000 en medarbejder, der fylder 17 år den 2. jan. 2001.

Den ansatte, som er bagudlønnet, får lønnen for november 2000 udbetalt den

5. dec. 2000 og lønnen for december 2000 udbetalt den 5. jan. 2001. Der

skal ikke indeholdes SP-bidrag af lønnen for november, fordi den ansatte

ikke fylder 17 år i 2000. Der skal derimod indeholdes SP-bidrag

af lønnen for december, da der for denne indeholdes A-skat mv. efter

skattekortet for 2001.

Eksempel f

En virksomhed ansætter 15. sep. 2000 en

medarbejder, der fylder 17 år den 24. dec. 2000. Den ansatte, som er

bagudlønnet, får lønnen for december 2000 udbetalt den 5. jan. 2001, og

der indeholdes A-skat mv. efter skattekortet for 2001. Der skal fra og med

lønudbetalingen for september 2000 indeholdes

SP-bidrag.

Ældre er, jf. ATP-lovens § 17 f, stk. 2, fritaget

for at betale SP-bidrag fra det kalenderår, hvor de fylder 67

år.

Spørgsmålet om, hvornår pligten til at indeholde SP-bidrag ved

udbetaling bortfalder, kan for så vidt angår 2000 illustreres ved følgende

eksempler:

Eksempel g

En

virksomhed har ansat eller ansætter en medarbejder, der i løbet af 2000

fylder 67 år. Der skal ikke indeholdes SP-bidrag af lønnen til den ansatte

- heller ikke af den løn, der vedrører perioden før den ansatte fylder 67

år.

Eksempel h

En virksomhed har

en ansat, der fylder 67 år den 29. dec. 2000. Den ansatte, der er

bagudlønnet, får lønnen for december 2000 udbetalt 5. jan. 2001, og der

indeholdes A-skat mv. efter skattekortet for 2001. Der skal ikke

indeholdes SP-bidrag - heller ikke af lønnen for december

2000.

Eksempel i

En virksomhed har

en ansat, der fylder 67 år den 2. jan. 2001. Den ansatte, der er

forudlønnet, får lønnen for januar 2001 udbetalt 28. dec. 2000, og der

indeholdes A-skat efter skattekortet for 2001. Der skal indeholdes

SP-bidrag af lønnen for december 2000, men ikke af lønnen for januar

2001.

G.3.4 Grundlaget for beregning af

A-skat

Beregningen

af A-skat sker på grundlag af den beregnede A-indkomst samt på grundlag af

de oplysninger, som står på indkomstmodtagerens skattekort, det være sig i

form af hovedkort, bikort eller frikort, jf. også KSL § 48.

G.3.4.1 Skattekortets oplysninger mv.

Af KSL § 48, stk. 1 fremgår det, at

skattemyndighederne til brug ved indeholdelsen af A-skat udsteder

skattekort (hovedkort) og bikort til skattepligtige, der forventes at få

A-indkomst i det år, som skattekortet (hovedkortet) og bikortet vedrører.

A-indkomstmodtagere skal aflevere skattekort (hovedkort) til eller

forevise bikort for den indeholdelsespligtige. Har arbejdsgiveren

rekvireret skattekortoplysningerne elektronisk direkte hos

skattemyndighederne gælder der dog særlige regler, jf. afsnit

G.3.4.1.1 .

På skattekortet (hovedkortet) er anført,

hvilke beløb der skal fradrages i A-indkomsten inden beregningen af

A-skatten, jf. KSL § 48, stk. 2. Fradraget er anført som et fradrag pr.

måned, 14 dage, uge og dag. På bikortet anføres intet

fradragsbeløb.

Ifølge KSL § 48 A, kan skatteministeren, når særlige

grunde taler derfor, bestemme, at indeholdelse af A-skat i visse arter af

A-indkomst skal ske uden anvendelse af skattekort (hovedkort) eller

bikort. Denne bemyndigelse er udmøntet i KSLbek. nr. 734 af 10. okt.

1998, § 26, hvorefter Told- og Skattestyrelsen kan fastsætte nærmere

bestemmelser om beregning af fradrag i A-indkomst på grundlag af

skattekort ved udbetaling af feriegodtgørelse, sociale og statslige

pensioner, dagpenge fra anerkendte a-kasser, strejke- og

lockoutgodtgørelse, der ydes som dagpenge, sygedagpenge efter lov om

dagpenge ved sygdom og fødsel samt stipendier, der udbetales til

uddannelsessøgende.

For så vidt angår de regler, der er fastsat ved

beregning af fradrag ved udbetaling af feriegodtgørelse henvises til

afsnit

G.3.3 , mens de regler, der er fastsat for så vidt angår

beregning af fradrag for sociale og statslige pensioner samt ved

udbetaling af dagpenge fra anerkendte a-kasser er beskrevet i

G.3.5.1.1 .

Told- og Skattestyrelsen har i medfør af

KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 26, stk. 1, sidste pkt. bestemt, at

skattetrækket kan ske på basis af særlige elektronisk leverede

oplysninger. I samarbejde med de sociale forvaltningers

pensionsafdelinger, statslige pensionsudbetalere og SU-styrelsen er der

således truffet aftale om, at indeholdelsen kan ske alene på grundlag af

elektroniske skattekort. Ifølge denne aftale leverer pensionsudbetalere og

SU-Styrelsen oplysninger til Told·Skat om forventede udbetalinger til de

enkelte pensions- eller stipendiemodtagere. Udbetalerne modtager sammen

med de elektroniske skattekort oplysning om, hvorvidt det er hovedkortet,

bikortet eller frikortet, der skal anvendes ved indeholdelsen af

A-skatten. Hvis hovedkortet anvendes af udbetaleren af pensionen eller SU,

udstedes der alene bikort på papir til skatteyderen, og frikortets

maksimale A-indkomst vil være nedskrevet med pensionen eller stipendiet.

Den enkelte skatteyder kan selv få ændret i fordelingen af hoved-/bikort

ved henvendelse til kommunens skatteforvaltning.

Told- og

Skattestyrelsen har endvidere i medfør af KSLbek. nr. 734 af 10. okt.

1998, § 26, sidste pkt. bestemt, at skattekortet (hovedkortet) ikke i alle

tilfælde skal afleveres til den indeholdelsespligtige, samt at der i

særlige tilfælde kan gives fradrag, selv om der ikke er afleveret

skattekort (hovedkort). Se afsnit

G.3.5.1.1 .

Endelig har Told- og Skattestyrelsen i

medfør af den nævnte bestemmelse bestemt, at der kan ske overførsel af

uudnyttede fradrag til senere perioder inden for kalenderåret, forudsat

den indeholdelsespligtige opbevarer skattekortet (hovedkortet) i hele

perioden. Se også afsnit

G.3.4.1.1 og

G.3.5.1.1 .

Skatteministeren kan ifølge KSL § 48, stk. 3

fastsætte regler, hvorefter der under særlige omstændigheder ikke skal

anføres fradragsbeløb på skattekortet (hovedkortet) eller skal ske

fordeling af det samlede fradrag på anden måde end normalt. Bemyndigelsen

er udnyttet ved § 13 i KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, hvorefter

skattemyndighederne kan udstede skattekort uden fradragsbeløb, et såkaldt

bruttotrækkort. Det kan fx være hensigtsmæssigt, hvis en lønmodtager har

meget svingende indkomst som følge af fx sæsonarbejde, eller hvis en

lønmodtager har mange arbejdsgivere. Den indeholdelsespligtige skal i så

fald anvende den trækprocent, der står på skattekortet, uden

fradrag.

For så vidt angår udstedelse af skattekort til begrænset

skattepligtige kunstnere, musikere, sportsfolk, scenografer,

gæsteinstruktører og lignende henvises til SD-cirk.

1989-56.

G.3.4.1.1 Skattekortoplysninger på edb

(elektroniske skattekort)

Skattemyndighederne kan i visse

tilfælde efter anmodning til Told- og Skattestyrelsen levere

skattekortoplysninger på edb, jf. KSL § 48, stk. 8. Den

indeholdelsespligtige arbejdsgiver må kun rekvirere skattekortoplysninger

på personer, som arbejdsgiveren på anmodningstidspunktet påregner at

skulle udbetale A-indkomst til i det følgende indkomstår, dvs. personer,

som er ansat på det tidspunkt, hvor skattekortoplysningerne rekvireres.

Rekvireres der skattekortoplysninger for andre personer, vil dette være

strafbart, jf. KSL § 74, stk. 1, nr. 5.

Elektroniske oplysninger om

skattekortets (hovedkortets) fradragsbeløb leveres kun til én

indeholdelsespligtig arbejdsgiver. Rekvirerer flere indeholdelsespligtige

arbejdsgivere hovedkortoplysninger på samme person, vil oplysningerne

således ikke blive leveret, og den ansatte skal aflevere skattekortet

(hovedkortet) til sin hovedarbejdsgiver.

Hvis en indeholdelsespligtig

arbejdsgiver har fået leveret hovedkortets oplysninger elektronisk, skal

den ansatte jf. KSL § 48, stk. 1, 3. pkt. ikke aflevere hovedkortet til

arbejdsgiveren. Den ansatte vil ved en tekst på forskudsopgørelsen blive

orienteret om, at oplysningerne på hovedkortet er sendt til en nærmere

angiven arbejdsgiver, og at det ikke er nødvendigt at aflevere hovedkortet

til denne arbejdsgiver, så længe det er denne arbejdsgiver, der skal bruge

oplysningerne. Nederst på hovedkortet er der desuden påført en tekst om,

at hovedkortoplysningerne er sendt til en arbejdsgiver. Hvis en person

skifter arbejdsgiver eller ændrer forskudsregistreringen i løbet af året,

skal hovedkortet dog fortsat afleveres. Hvis den indeholdelsespligtige

efter at have fået meddelt hovedkortoplysningerne elektronisk får fremlagt

et nyt skattekort, skal oplysninger på det nye skattekort anvendes fra den

dato, der på skattekortet er anført som gyldig fra.

Af KSL § 48, stk.

1, 4. pkt. fremgår, at hovedkortet ikke samtidig må benyttes hos andre

indeholdelsespligtige, så længe de elektroniske skattekortoplysninger

anvendes hos den arbejdsgiver, der har fået meddelt oplysningerne

elektronisk. Der er i KSL § 75, stk. 1, nr. 2 fastsat straffebestemmelser

for omgåelse af bestemmelsen i § 48, stk. 1, 4. pkt.

Anvendes der

bikort eller frikort ved udbetaling af A-indkomsten, kan den

indeholdelsespligtige udelukkende rekvirere oplysninger om trækprocent.

Oplysninger om trækprocenten på bikort/frikort kan rekvireres af flere

indeholdelsespligtige arbejdsgivere samtidig. Den ansatte skal, selv

om oplysningerne er leveret elektronisk, forevise bikort eller

aflevere frikort til de indeholdelsespligtige arbejdsgivere.

Indeholdelsespligtige skal indeholde skatten med den pct.,

skattemyndighederne har oplyst. Den indeholdelsespligtige må, medmindre

hovedkortoplysningerne er rekvireret elektronisk, derimod kun give

fradrag, hvis den indeholdelsespligtige opbevarer hovedkortet.

Indeholdelsespligtige,

som ønsker at få leveret skattekortoplysninger elektronisk, skal (evt. via

lønbureau) tilmelde sig ordningen. Materiale om ordningen kan rekvireres

hos Told- og Skattestyrelsen.

G.3.5 Beregningen af A-skatten

Beregningen

af A-skatten skal ske på grundlag af skattekort (hovedkort), bikort eller

frikort, evt. på grundlag af de edb-oplysninger, som den

indeholdelsespligtige har modtaget fra skattemyndighederne.

G.3.5.1 Skattekort (hovedkort)

Lønmodtageren skal - medmindre

arbejdsgiveren har modtaget oplysningerne elektronisk - aflevere sit

skattekort (hovedkort) til arbejdsgiveren, som skal opbevare det i den

periode, hvor lønmodtageren er ansat, jf. § 32, stk. 2 i KSLbek. nr. 734

af 10. okt. 1998, og arbejdsgiveren skal beregne A-skat efter de

oplysninger om trækprocent og fradrag, der står på hovedkortet. Arbejder

en lønmodtager for flere arbejdsgivere, skal den arbejdsgiver, hvor

lønmodtageren har sin hovedbeskæftigelse, opbevare hovedkortet og

indeholde A-skat med den trækprocent og de fradrag, som står på

hovedkortet. Se også afsnit

G.3.5.2 .

Hvis en indkomstmodtager, hvis

hovedarbejdsgiver ikke har modtaget skattekortoplysningerne elektronisk,

ikke afleverer sit skattekort (hovedkort) eller foreviser bikort, skal den

indeholdelsespligtige indeholde A-skat med 60 pct. af den udbetalte eller

godskrevne A-indkomst, jf. KSL § 48, stk. 7. Der skal endvidere indeholdes

AM-bidrag med 8 pct. og SP-bidrag med 1 pct. Kender den

indeholdelsespligtige indkomstmodtagerens trækprocent, fx fordi

skattemyndighederne har oplyst denne, skal A-skatten dog indeholdes med

denne trækprocent. Den indeholdelsespligtige må derimod ved beregningen af

A-skatten kun indrømme de fradrag, der er anført på hovedkortet, hvis den

indeholdelsespligtige opbevarer hovedkortet. Se også SO 1974,220 (SD) samt

SO 1981,130 (DEP). Se dog også afsnit

G.3.4.1.1 .

Den indeholdelsespligtige skal altid sikre

sig lønmodtagerens personnummer, navn og adresse og få det dokumenteret

ved personnummerbevis, sygesikringsbevis eller lignende. Kan

personnummerbevis ikke fremskaffes, skal den indeholdelsespligtige i

stedet sikre sig oplysning om fødselsdag, -måned og -år, jf. KSLbek. nr.

734 af 10. okt. 1998, § 32, stk. 1. Arbejdsgiveren skal notere

personnummeret, trækprocent og det trækfri fradragsbeløb i sit regnskab.

Hvis lønmodtageren fx i forbindelse med fratræden forlanger

skattekortet (hovedkortet) udleveret, skal arbejdsgiveren beregne

A-skatten med den trækprocent, der står på hovedkortet, men må ikke give

fradrag for tiden efter udleveringen.

Hvis lønmodtageren er ansat i

virksomheden ved udløbet af kalenderåret, skal skattekortet efter årets

udløb tilintetgøres eller udleveres til

lønmodtageren.

G.3.5.1.1 Fradrag

Det fradrag, som arbejdsgiveren skal

bruge ved beregningen og indeholdelsen af A-skatten, fremgår af

skattekortet (hovedkortet). Fradragsbeløbet er her anført som et fradrag

pr. måned, 14 dage, uge og dag.

Der skal gives et fradrag svarende til

den faktiske indtjeningsperiode inkl. helligdage og andre fridage, jf.

cirk. nr. 135 af 4. nov. 1988, pkt. 57. Ved beregning af A-skat for en

afdød, skal der gives fradrag til og med dødsdagen.

Afregnes der kun

løn for en enkelt dag, må der som hovedregel kun gives fradrag for en

enkelt dag. Derudover kan dagfradraget anvendes som supplement til de

øvrige fradragsbeløb ved udregning af fradrag for en skæv indkomstperiode.

Beregningseksempel (skæv

lønperiode)

Hovedkortets dagfradrag er 93 kr.

Lønmodtageren er tiltrådt tirsdag. Lønugen er søndag - lørdag.

Løn for 4 dage (tirsdag-fredag)

2.000 kr.

AM-bidrag (8 pct.)

- 160 kr.

SP-bidrag (1 pct.)

- 20 kr.

A-indkomst

1.820 kr.

Fradrag i følge skattekortet

tirsdag)

onsdag)

torsdag) 5 dage á 93 kr.

- 465 kr.

fredag)

lørdag)

Beløb, hvoraf der skal beregnes A-skat med den trækprocent,

der står på hovedkortet

1.355

kr.

Hovedkortet skal som tidligere nævnt altid opbevares af

arbejdsgiveren, medmindre arbejdsgiveren har modtaget

skattekortoplysningerne elektronisk direkte fra skattemyndighederne

- ellers må der ikke gives fradrag ved beregningen af A-skatten.

Hvis der ikke registreres arbejdsdage i lønningsregnskabet, men kun

arbejdstimer, kan timetallet (ekskl. overarbejdstimer) bruges til at

udregne antallet af arbejdsdage.

Bruges hovedkortet som grundlag for

beregningen af A-skat, skal der beregnes fradrag for hele den periode,

opgørelsen omfatter, selv om lønmodtageren ikke har arbejdet på fuld tid,

eller indkomsten ikke kan henføres til en bestemt indtjeningsperiode. Det

betyder fx, at der - hvis der udbetales indkomst, som kun vedrører en 14

dages periode - skal gives fradrag for en måned, forudsat

lønmodtageren har været ansat hele måneden.

Overstiger fradragsbeløbet

A-indkomsten, bliver grundlaget for beregning af A-skatten 0. Et uudnyttet

fradrag for én periode kan anvendes i en efterfølgende periode, hvis

lønmodtagerens skattekort opbevares i begge perioder.

Hvis en

lønmodtager til stadighed ikke kan udnytte skattekortets fradragsbeløb,

kan den kommunale skatteforvaltning udstede et skattekort med en

bruttotrækprocent, jf. afsnit

G.3.4.1 .

En arbejdsgiver må ikke give fradrag for

dage, hvor en lønmodtager, der er ansat uden ret til ferie med løn, holder

ferie.

Hvis en lønmodtager, der har ret til ferie med løn, holder ferie

uden at have optjent ferieretten hos den nuværende arbejdsgiver, og derfor

ikke skal have udbetalt løn for (hele) ferieperioden, skal den nuværende

arbejdsgiver give fradrag som normalt for hele perioden, forudsat

arbejdsgiveren opbevarer skattekortet under ferien.

Arbejdsgivere må

ikke give fradrag for dage, hvor den ansatte får udbetalt dagpenge fra en

a-kasse eller fra kommunen.

Hvis en ansat arbejder på nedsat tid og

samtidig får supplerende arbejdsløshedsdagpenge (arbejdsgiveren har typisk

udstedt en frigørelsesattest til a-kassen), skal arbejdsgiveren fortsat

opbevare hovedkortet, og der må kun gives forholdsmæssigt fradrag efter

antallet af arbejdstimer. Den resterende del af fradraget indregner

a-kassen ved beregningen af A-skat af arbejdsløshedsdagpengene på baggrund

af elektronisk meddelte skattekortoplysninger.

Hvis en

fuldtidsforsikret lønmodtager i én uge har fået løn for mere end 29,6

timer, bortfalder de supplerende dagpenge, og arbejdsgiveren skal da give

fuldt fradrag for den pågældende uge.

Ordningen

med forholdsmæssigt fradrag for delefterlønsmodtagere blev ophævet med

udgangen af 1999, sådan at sidste gang, der må gives forholdsmæssigt

fradrag for tidligere delefterlønsmodtagere er for udbetalinger, der sker

efter skattekortet for 1999.

Efterlønsmodtagere, der ved siden af

efterlønnen har lønindkomst, skal være opmærksom på, at a-kasserne

rekvirerer skattekortoplysningerne elektronisk. En evt. arbejdsgiver må

derfor ikke rekvirere skattekortet elektronisk og efterlønsmodtageren må

ikke aflevere sit skattekort (hovedkort) til arbejdsgiveren.

Hvis en

efterlønsmodtager ønsker at fradraget udnyttes hos arbejdsgiveren, skal

efterlønsmodtageren aflevere sit skattekort (hovedkort) til arbejdsgiveren

og skal underrette a-kassen om, at a-kassen ikke må give fradrag ved

udbetalingen af efterlønnen.

Social- og

sundhedsforvaltninger

Social- og sundhedsforvaltningen kan

give fradrag efter lønmodtagerens hovedkort, selv om dette opbevares af

arbejdsgiveren, hvis arbejdsgiveren har afgivet skriftlig erklæring om, at

fradragsbeløbet for en nærmere angiven periode ikke

bruges.

Anerkendte

a-kasser

For anerkendte a-kasser er der på

enkelte områder (ved udbetaling af supplerende dagpenge og visse

kursusgodtgørelser) indgået særskilt aftale om opbevaring af skattekort

(hovedkort).

A-kasserne skal som udgangspunkt i lighed med andre

indeholdelsespligtige opbevare skattekort (hovedkort) eller på samme vis

som andre indeholdelsespligtige basere skattetrækket, herunder indrømme

fradrag, på grundlag af elektronisk meddelte skattekortoplysninger.

Ved

udbetaling af ydelser som fx efterløn og overgangsydelse kan a-kassen

derfor alene give fradrag, hvis skattekortet (hovedkortet) opbevares eller

skattekortoplysningerne er indhentet elektronisk, og a-kasserne må ikke

give forholdsmæssigt fradrag i forbindelse med udbetaling af disse eller

lignende ydelser.

I forbindelse med a-kassernes udbetaling af

supplerende dagpenge opbevares skattekortet normalt af arbejdsgiveren, men

de godkendte a-kasser har fået dispensation til at give et forholdsmæssigt

fradrag ved beregningen af a-skatten. Ved udbetaling af supplerende

dagpenge må a-kassen kun give forholdsmæssigt fradrag, hvis arbejdsgiveren

har udstedt en frigørelsesattest til a-kassen. For så vidt delefterløn, må

der fra og med det tidspunkt, hvor skattekortoplysningerne for 2000

anvendes, ikke mere ydes forholdsmæssigt fradrag, jf. indledningen af

dette afsnit

G.3.5.1.1 .

I tilfælde, hvor en a-kasse udbetaler fulde

dagpenge, feriedagpenge eller uddannelsesgodtgørelse (kursusgodtgørelse),

skal a-kassen som udgangspunkt opbevare skattekortet for at kunne give

fradrag. Hvis der forud for ferie- eller kursusperioden udbetales dagpenge

ved ledighed, og den pågældende ikke er beskæftiget hos en arbejdsgiver,

kan a-kassen dog give fradrag uden at opbevare

skattekortet.

G.3.5.2 Bikort

Bikortet skal bruges, hvis en

lønmodtager på samme tid har indtægt fra mere end én arbejdsgiver.

Hovedkortet bruges således af én arbejdsgiver og bikortet af den/de

øvrige.

Bikortet skal ikke afleveres, men kun forevises arbejdsgiveren,

som skal notere personnummer og trækprocent til brug for indeholdelsen af

A-skat.

Foreviser indkomstmodtageren ikke sit bikort (eller afleverer

hovedkort eller frikort) skal der indeholdes A-skat med 60 pct., jf. KSL §

48, stk. 7, medmindre arbejdsgiveren har modtaget skattekortoplysningerne

elektronisk fra skattemyndighederne. Derudover skal der indeholdes

AM-bidrag med 8 pct. og SP-bidrag med 1

pct.

G.3.5.3 Frikort

Frikortet indeholder oplysning om den

maksimale skattepligtige indkomst efter indeholdt AM-bidrag og SP-bidrag,

som kan udbetales til lønmodtageren, uden at arbejdsgiveren skal indeholde

A-skat, samt en trækprocent, som skal bruges, hvis den udbetalte

A-indkomst overstiger det trækfri maksimumbeløb. Arbejdsgiveren skal

notere det trækfri maksimumsbeløb i regnskabet.

På bagsiden af

frikortet skal arbejdsgiveren notere den udbetalte A-indkomst

(bruttolønnen ekskl. ATP, AM-bidrag og SP-bidrag), jf. vejledningen

på bagsiden af frikortet.

Der skal beregnes AM-bidrag for lønmodtagere,

der foreviser frikort, jf. TfS 1994,153 (svar fra skatteministeren). Der

skal desuden beregnes SP-bidrag, jf. dog afsnit

A.3 .

Arbejdsgivere, der beskæftiger lønmodtagere, som

har frikort, skal opbevare frikortet i den periode, hvor vedkommende

arbejder i virksomheden. Hvis lønmodtageren har en regelmæssig indtægt fra

arbejdsgiveren, kan arbejdsgiveren dog notere den forventede maksimale

årlige indtægt (ekskl. ATP, AM-bidrag og SP-bidrag) på frikortets bagside

allerede ved kalenderårets begyndelse. Frikortet kan herefter udleveres

til lønmodtageren, så denne kan bruge det hos en anden arbejdsgiver. Hvis

den faktiske løn afviger fra det forventede beløb, som er noteret på

frikortet, skal arbejdsgiveren ændre beløbet.

Fremlægger lønmodtageren

ikke sit frikort, skal arbejdsgiveren, medmindre der i stedet fremlægges

skattekort (hovedkort) eller forevises bikort, indeholde A-skatten med 60

pct., jf. KSL § 48, stk. 7, jf. dog afsnit

G.3.4.1.1 . Derudover skal der indeholdes AM-bidrag med 8

pct. og SP-bidrag med 1 pct. Se dog også afsnit

A.3 .

G.3.5.4 Ændring af skattekort og forhøjelse af

trækprocent

Hvis

lønmodtageren fremlægger et ændret skattekort (hovedkort), bikort eller

frikort, skal de oplysninger, som står på det nye skattekort (hovedkort),

bikort eller frikort bruges fra den dato, der på kortet er anført som

"gyldig fra". Det er en forudsætning herfor, at den indeholdelsespligtige

har fået udleveret det nye skattekort mv. af lønmodtageren, inden

skatteberegningen foretages. Det gamle skattekort mv. må ikke udleveres

til den ansatte, men skal tilintetgøres.

Den skattepligtige kan over

for den indeholdelsespligtige skriftligt bede om, at A-skatten indeholdes

med en højere procent end den, der står på hovedkortet, bikortet eller

frikortet, jf. KSL § 48, stk. 9 og KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 27.

Den indeholdelsespligtige skal opbevare denne anmodning sammen med det

øvrige regnskabsmateriale. Trækprocenten kan kun begæres forhøjet med et

helt tal, og den skattepligtige kan kun én gang inden for samme kalenderår

fremsætte begæring herom over for den indeholdelsespligtige. Lønmodtageren

kan senere tilbagekalde anmodningen om at indeholde med en højere

trækprocent.

Hvis den indeholdelsespligtige efter anmodningen om

forhøjelse modtager et nyt skattekort (hovedkort), bikort eller frikort,

skal indeholdelsen ske efter de oplysninger, der er påført det nye

kort.

G.4 Særlige forhold

G.4.1 Øreafrunding

AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat skal

angives i hele kr.

Indeholdte AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat kan

øreafrundes på én af følgende måder:

AM-bidraget og SP-bidrag beregnes med ørebeløb på grundlag af

AM-indkomsten med ørebeløb, og AM-bidraget og SP-bidraget skal anføres

med ørebeløb på lønsedlen. A-skatten beregnes herefter også med ørebeløb

på grundlag af A-indkomsten og anføres med ørebeløb på lønsedlen.

Øreafrunding sker således ikke i forbindelse med selve beregningen, men

først ved den månedlige angivelse af det samlede indeholdte beløb.

Øreafrundingen sker da enten efter de almindelige

øreafrundingsprincipper, dvs. ørebeløb på 50 og derover rundes op, mens

ørebeløb under 50 rundes ned til hele kroner, eller ved at slette

ørebeløbet af det samlede indeholdte AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat for

perioden.

AM-bidraget og SP-bidraget beregnes på grundlag af AM-indkomsten med

ørebeløb, og A-skatten beregnes på grundlag af A-indkomsten med

ørebeløb. AM-bidraget, SP-bidraget og A-skatten øreafrundes efter de

almindelige øreafrundingsregler, eller ørene slettes. AM-indkomsten og

A-indkomsten skal anføres med ørebeløb, mens AM-bidraget, SP-bidraget og

A-skatten skal anføres i hele kroner på lønsedlen.

Ved beregningen af AM-bidraget og SP-bidraget kan AM-indkomsten

rundes ned til nærmeste med 10 delelige beløb, inden AM-bidraget og

SP-bidraget beregnes. På samme måde kan A-indkomsten rundes ned ved

beregningen af A-skatten. Det udregnede AM-bidrag, SP-bidrag og

A-skatten skal herefter rundes op til nærmeste hele kronebeløb. Såvel

AM-indkomst som A-indkomst samt AM-bidraget, SP-bidraget og A-skatten

skal, hvis denne metode bruges, anføres uden ørebeløb på lønsedlen.

G.4.2 Personalegoder, der er

A-indkomst

For så vidt angår opgørelsen af

værdien af personalegoder, der er A-indkomst samt beregningen af

AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat af personalegoder, henvises til afsnit

B.1.6 .

G.4.3 Feriegodtgørelse

For så vidt angår beregning af

AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat af feriegodtgørelse henvises til afsnit

B.1.3 og afsnit

G.3.3 . Ved beregningen af A-skatten af feriegodtgørelse,

skal der dog tages hensyn til følgende særlige regler ved beregningen af

fradraget.

Der skal således benyttes én af følgende 4 regler ved

beregningen af fradraget:

Hvis feriepengeberegningen foretages for en hel måned, skal der

anvendes 3,25 dagfradrag.

Hvis feriepengeberegningen foretages for en 14-dagesperiode, skal

der anvendes 1,50 dagfradrag.

Foretages feriepengeberegningen for en ugeperiode, skal der anvendes

0,75 dagfradrag.

Hvis lønmodtageren ikke har været ansat hele måneden, skal der for

hver hele uge, lønmodtageren har været ansat, anvendes 0,75 dagfradrag.

Der skal ikke gives fradrag for dage, der eventuelt er til

rest.

Ferie med løn

Hvis en lønmodtager fratræder en

stilling med ret til ferie med løn, skal der indeholdes AM-bidrag,

SP-bidrag og A-skat af den optjente feriegodtgørelse. Indeholdelsen skal

ske i fratrædelsesmåneden. Selv om der benyttes skattekort, må der ikke

gives fradrag ved beregningen af A-skatten.

Hvis en lønmodtager, der

normalt har ret til ferie med løn, holder ferie uden at have optjent ret

til ferie hos den nuværende arbejdsgiver og derfor ikke får udbetalt løn

for hele ferieperioden, skal der beregnes fradrag for hele perioden. Det

er dog en forudsætning, at den nuværende arbejdsgiver opbevarer

skattekortet (hovedkortet) under ferien, jf. dog afsnit

G.3.4.1.1 . Et eventuelt ikke udnyttet fradragsbeløb kan

overføres til den efterfølgende periode.

Hvis

den ansatte og arbejdsgiveren i forbindelse med et jobskifte aftaler, at

den ansatte allerede det første ferieår får ferie med løn mod at afgive

sin i det tidligere ansættelsesforhold optjente og indkomstbeskattede

feriegodtgørelse til den nye arbejdsgiver, skal den nye arbejdsgiverer i

tiltrædelsesåret kun indeholde AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat af

forskellen mellem den løn, der bliver udbetalt i ferien og den

feriegodtgørelse, den ansatte afleverer til den nye arbejdsgiver og minus

det AM-bidrag, SP-bidrag og den A-skat, der er trukket af den optjente

feriegodtgørelse.

Eksempel

En

lønmodtager fratræder en stilling uden ferie med løn den 31. okt.

1999:

Feriegodtgørelsen for 1999 er opgjort til

10.000,00 kr.

- AM-bidrag (8 pct.)

800,00 kr.

- SP-bidrag (1 pct.)

100,00 kr.

A-indkomst

9.100,00 kr.

A-skat i følge skattekort (48 pct.)

4.368,00 kr.

Lønmodtagerens nettoferiegodtgørelse:

4.732,00 kr.

Lønmodtageren tiltræder en stilling med ret til løn under

ferie den 1. nov. 1999. Månedslønnen er 25.000,00 kr.

Det er aftalt, at

lønmodtageren skal aflevere nettoferiegodtgørelsen på 4.732,00 til den nye

arbejdsgiver, når der holdes ferie i juli 2000.

Den nye arbejdsgiver

skal, når den ansatte holder ferie i juli 2000, beregne AM-bidrag,

SP-bidrag og A-skat for ferieperioden således:

Løn

25.000,00 kr.

- AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat af feriegodtgørelse

1999

5.268,00 kr.

- Overdraget feriegodtgørelse 1999

4.732,00 kr.

Faktisk ferieløn for juli 2000

15.000,00 kr.

- AM-bidrag for juli 2000

1.200,00 kr.

- SP-bidrag for juli 2000

150,00 kr.

A-indkomst for juli 2000

13.650,00 kr.

A-skat for juli 2000 (48 pct.)

6.552,00 kr.

Ny arbejdsgiver udbetaler ferieløn for juli 2000 (25.000 -

1.200 - 150 - 5.268):

11.830,00 kr.

Lønmodtageren har som vederlag for juli 2000 herefter i

alt modtaget:

1) Godskrevet AM-bidrag for 1999

800,00 kr.

2) Godskrevet SP-bidrag for 1999

100,00 kr.

3) Godskrevet A-skat for 1999

4.368,00 kr.

4) Godskrevet AM-bidrag for 2000

1.200,00 kr.

5) Godskrevet SP-bidrag for 2000

150,00 kr.

6) Godskrevet A-skat for 2000

6.552,00 kr.

Udbetalt kontant

11.830,00 kr.

Samlet vederlag for juli 2000

25.000,00 kr.

Ophører

en lønmodtagers skattepligt til Danmark i forbindelse med udstationering

eller overgang til en varig stilling i udlandet inden for samme

virksomhed, skal der for lønmodtagere med ret til ferie med løn indeholdes

AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat af den optjente feriegodtgørelse. A-skat

mv. skal indeholdes i den måned, hvor den ansattes skattepligt ophører.

Selv om der benyttes skattekort, må der ikke gives fradrag ved beregningen

af A-skatten.

G.4.4 Særlige beregningsregler (LL § 7

O)

Der gælder - som følge af de regler,

der er fastsat i LL § 7 O - særlige regler for beregning af A-skat af

bl.a. fratrædelsesgodtgørelser og jubilæumsgratialer. Reglerne er

beskrevet i afsnit

B.1.11.2 .

G.4.5 Arbejdsudleje (KSL § 48 B)

Hvis en person eller et selskab i

udlandet stiller lønmodtagere til rådighed for at udføre arbejde i en

virksomhed i Danmark, og udlejeren ikke er ansvarlig for eller bærer

risikoen for arbejdsresultatet, skal den danske virksomhed indeholde

AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat af løn mv. til de arbejdsudlejede personer,

jf. også afsnit

C.1.1.2 .

A-skatten beregnes, jf. KSL § 48 B som

30 pct. af bruttoindtægten fratrukket AM-bidraget og SP-bidraget. Til

bruttoindtægten medregnes værdien af A-skattepligtige personalegoder (fri

kost og logi efter Ligningsrådets satser, fri bil og fri telefon) og evt.

skattepligtig godtgørelse til dækning af udgifter til rejse og ophold samt

værdien af fortæring og overnatning, som dækkes af den arbejdsudlejedes

udenlandske arbejdsgiver, jf. TfS 1994.394 (TSS).

Arbejdsudlejeskat

angives og betales efter særlige regler, jf. afsnit

H.8 .

G.4.6 Udenlandske søfolk (KSL § 48 C og KSL § 48

D)

For udenlandske søfolk, der er

skattepligtige til Danmark, beregnes A-skatten som 30 pct. af

bruttoindtægten fratrukket AM-bidrag og SP-bidrag. For så vidt angår

afgrænsningen af, hvilke udenlandske søfolk, der skal betale AM-bidrag,

SP-bidrag og A-skat, henvises til

C.1.1.5 .

G.4.7 Udenlandske forskere og specialister (KSL

§ 48 E)

For udenlandske forskere og

specialister, som midlertidigt arbejder for danske virksomheder eller

institutioner, er der indført en særlig 25 pct. beskatning. De

bestemmelser, der vedrører personer omfattet af KSL § 48 E, er beskrevet i

afsnit

C.1.2.4 .

Angivelse og indbetaling af indeholdte beløb,

som vedrører personer omfattet af KSL § 48 E, skal ske på en særlig

angivelse, jf. afsnit

H.9 .

G.5 Meddelelser til lønmodtageren

Den indeholdelsespligtige skal sammen

med udbetaling af løn mv. give lønmodtageren en opgørelse over

AM-indkomst, A-indkomst, indeholdt AM-bidrag og indeholdt A-skat, jf.

KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 32, stk. 3 og AMFL § 11, stk. 1

og 6. Derudover skal arbejdsgiveren ved udbetaling af løn mv. underrette

lønmodtageren om, hvor meget der er indeholdt i SP-bidrag, jf. afsnit

A.3 . Opgørelsen kan gives på lønsedlen eller

afregningsbilaget.

Lønsedlen skal også indeholde oplysning om den

periode, indtægten vedrører, udbetalerens navn, adresse og SE-nummer samt

lønmodtagerens navn og personnummer. I stedet for personnummer, kan

arbejdsgiveren benytte internt arbejdsnummer.

Lønmodtageren bør

opbevare lønsedlen, da den er kvittering for indeholdte AM-bidrag,

SP-bidrag og A-skat.

Hvis der hver måned udbetales det samme beløb fx i

forbindelse med pensionsudbetaling, er det tilstrækkeligt, at

indkomstmodtageren underrettes én gang, men hvis grundlaget for beregning

af AM-bidraget, SP-bidraget eller A-skatten ændres, skal

indkomstmodtageren på ny underrettes.

Fremtvingelse af

meddelelsen

Hvis den indeholdelsespligtige ikke

vil udlevere meddelelsen, kan indkomstmodtageren anmode skattemyndigheden

om at fremskaffe meddelelsen, jf. KSL § 84, stk. 2. Meddelelsen kan

fremtvinges ved dagbøder, der fastsættes af den stedlige told- og

skatteregion, jf. § 2 i bek. nr. 565 af 2. juli 1999

(sagsudlægning).

NOTER:

Medarbejderen har i eksemplet fået en månedsløn på 20.000 kr. samt

løntillæg på 1.000 kr.

Medarbejderen har haft rådighed over firmabil til privat kørsel.

Bilens værdi er opgjort til 160.000 kr., og det månedlige

beskatningsgrundlag er således 160.000 kr. x 25% x 1/12 =3.333,33 kr.

Der er stillet fri telefon til rådighed og det månedlige

beskatningsgrundlag kan beregnes til 3.000 kr. / 12 = 250 kr. Det

forudsættes her, at de faktiske telefonudgifter ikke er mindre end dette

beløb. Der er ikke stillet fri kost og logi efter Ligningsrådets satser

til rådighed.

Der er tale om indbetalinger, som arbejdsgiveren foretager for den

ansatte til pensionsordninger omfattet af PBL § 19. Det er alene

lønmodtagerens ATP- og pensionsbidrag, der skal fratrækkes på lønsedlen.

Der skal opkræves et SP-bidrag på 1% af AM-indkomsten. Se

nærmere afsnit

A.3 .

Ifølge skattekortet (hovedkortet) udgør det månedlige fradrag 6.000

kr.

Trækprocenten er på 45.

Værdien af de A-skattepligtige personalegoder skal fratrækkes, idet

goderne ikke udbetales til medarbejderen.

Medarbejderen bliver her trukket for et afdrag på et personalelån på

100 kr. Der kunne også være tale om modkrav fra arbejdsgiverens side i

øvrigt.

Medarbejderen har fået udbetalt skatte- og bidragsfri rejse- og

befordringsgodtgørelser opgjort efter reglerne herom.

Medarbejderen har afholdt erhvervsmæssige udgifter, som

arbejdsgiveren har refunderet mod dokumentation i form af eksterne

udgiftsbilag (udlæg efter regning).

Eksemplets opgørelse af indeholdt AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat af

optjent feriegodtgørelse forudsætter, at der er tale om en medarbejder

uden ret til ferie med løn. AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat

indeholdes månedligt på grundlag af den feriegodtgørelse, der er optjent

i den forløbne måned.

Lignende dokumenter