INDEHOLDELSE AF A-SKAT OG ARBEJDSMARKEDSBIDRAG 2000 AFSNIT G BEREGNING AF AM-BIDRAG, SÆRLIG PENSIONSOPSPARING (SP-BIDRAG) OG A-SKAT
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag; 2000
Afsnit G Beregning af AM-bidrag, særlig
pensionsopsparing (SP-bidrag) og A-skat
Dette afsnit indeholder en beskrivelse
af reglerne for beregning af AM-bidrag, særlig pensionsopsparing
(SP-bidrag) og A-skat. For så vidt angår en mere generel beskrivelse af
SP-bidrag, henvises til afsnit
A.3 .
Beregning af AM-bidrag er omtalt i afsnit
G.1 , beregning af SP-bidrag i afsnit
G.2 , mens beregning af A-skat er behandlet i afsnit
G.3 , dog sådan at der i afsnit
G.4 er omtalt visse særlige beregningsregler. I afsnit
G.5 omtales den underretningspligt, som
indeholdelsespligtige er pålagt i forbindelse med udbetaling af vederlag
mv.
For så vidt angår opgørelsen af det grundlag, som A-skatten og
AM-bidraget skal beregnes af, henvises til afsnit
B
og
C .
Sidst i dette afsnit er optrykt et eksempel på en
lønseddel med tilhørende forklarende
noter.
G.1 Arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag)
AM-bidraget er på 8 pct., jf. AMFL §
3.
Ifølge AMFL § 11, stk. 1, jf. lovbek. nr. 720 af 14. sept. 1999,
skal AM-bidraget beregnes ved enhver udbetaling af løn, vederlag og
honorarer, der skal medregnes til bidragsgrundlaget efter AMFL § 8, stk.
Læs alt
1, litra a og b samt litra e i det omfang indkomsterne er gjort til
A-indkomst efter KSL § 43, stk. 2. Beregningen og indeholdelsen af
AM-bidraget foretages af arbejdsgiveren/hvervgiveren, jf. AMFL § 11, stk.
9. Om opgørelsen af bidragsgrundlaget henvises til afsnit
A.2.2 samt afsnit
B
og
C .
Ifølge AMFL § 11, stk. 3 kan skatteministeren
fastsætte regler om, at der ikke skal indeholdes AM-bidrag af
udbetalinger, der i medfør af KSL § 45, stk. 1 er gjort til B-indkomst.
Disse udbetalinger er omtalt nærmere i afsnit
B.1.2 .
Der skal endvidere, jf. AMFL § 11, stk. 6,
beregnes et AM-bidrag af de ydelser, der er omfattet af AMFL § 8, stk. 1,
litra d (fratrædelsesgodtgørelser, efterbetalinger mm). Beregningen og
indeholdelsen skal foretages af den virksomhed eller lignende, der
foretager udbetalingen, jf. AMFL § 11, stk. 9.
Beregningen af AM-bidrag
efter AMFL § 11, stk. 1 og stk. 6 foretages i forbindelse med
udbetalingen, jf. dog AMFL § 8, stk. 2. Se også afsnit
G.3.3 .
For så vidt angår AM-bidrag af indbetalinger som
nævnt i AMFL § 8, stk. 1, litra c (indbetalinger til afdækkede
pensionsordninger) og litra f, foretages beregningen og indeholdelsen af
AM-bidraget af pensionskassen, herunder ATP, forsikringsselskabet eller
pengeinstituttet, jf. AMFL § 11, stk. 5 og stk. 9. Der er ikke i AMFL
fastsat bestemmelser om, på hvilket tidspunkt pensionsinstituttet skal
indeholde AM-bidrag af pensionsindbetalingerne, men alene bestemmelser om,
hvornår AM-bidraget skal afregnes over for Told·Skat, jf. afsnit
H.10.2 .
I de tilfælde, hvor det ikke er den udbetalende
virksomhed eller pensionsinstuttet, der beregner og indeholder AM-bidrag
af ydelser omfattet af § 8, stk. 1, litra a-f, opkræver Told Skat
AM-bidraget, jf. AMFL § 11, stk. 4 og 8. AM-bidraget opkræves en gang
årligt, jf. § AMFL § 13, stk. 3.
G.2 Særlig pensionsopsparing
(SP-bidrag)
For så vidt angår det SP-bidrag på 1
pct., som bl.a. lønmodtagere og honorarmodtagere m.fl. skal betale af
indkomst omfattet af AMFL § 8, stk. 1, litra a-b og litra d-e, sker
beregningen og opkrævningen af SP-bidraget efter de regler, der er fastsat
i AMFL, jf. ATP-lovens § 17 f, lovbek. nr. 752 af 20. okt. 1998, som
ændret ved bek. nr. 1033 af 23. dec. 1998.
Arbejdsgivere m.fl. skal
således indeholde SP-bidrag af det grundlag, der også skal indeholdes
AM-bidrag af. Indeholdelsen skal ske i forbindelse med udbetalingen.
Bemærk, at der, jf. ATP-lovens § 17 f, stk. 2, gælder særlig
fritagelsesbestemmelse for unge, som er fritaget for at betale SP-bidrag
indtil det kalenderår, hvor de fylder 17 år samt ældre fra det kalenderår,
hvor de fylder 67 år.
For så vidt angår de afgrænsningsproblemer, der
kan opstå omkring beregning af SP-bidrag af løn mv. til unge og ældre, som
er fritaget for at betale SP-bidrag, er disse eksemplificeret til sidst i
afsnit
G.3.3 .
Også angivelses- og betalingsreglerne følger
nøje de regler, der er fastsat for så vidt angår AM-bidraget, jf. også
afsnit
H .
G.3 A-skat
Reglerne om beregning og indeholdelse
af A-skat findes i KSL § 46, § 48, §§ 48A-E samt i § 49, men relaterer sig
også til bestemmelserne i KSL §§ 43-45, jf. lovbek. nr. 639 af 3.
aug. 1999. Derudover kan der henvises til § 13, §§ 22-27 samt § 32 og § 47
i KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, som ændret ved bek. nr. 769 af
12. okt. 1999. Endelig omhandler pkt. 50 - 62, samt pkt. 74-76 i cirk. nr.
135 af 4. nov. 1988 områder, som er af betydning for spørgsmålet om
indeholdelse og beregning af
A-skat.
G.3.1 Generelt
Ifølge § 46, stk. 1 i KSL, skal der
ved enhver udbetaling af A-indkomst indeholdes en foreløbig skat (A-skat).
Indeholdelsespligten påhviler den, for hvis regning udbetalingen
foretages. For så vidt angår udbetaling af indkomst omfattet af KSL § 43,
stk. 2, litra h, påhviler udbetalingen den, for hvem arbejdet udføres. Om
afgrænsningen af de indeholdelsespligtige virksomheder mv. henvises i
øvrigt til afsnit
D .
Pligten til at indeholde A-skat påhviler
alle, der udbetaler indkomst omfattet af KSL § 43, stk. 1 eller KSL § 43,
stk. 2, medmindre indkomsten efter KSL §§ 44 og 45 er gjort til
B-indkomst.
Indeholdelsen foretages i praksis ved, at den
indeholdelsespligtige, inden den erhvervede indkomst udbetales til
indkomstmodtageren, beregner A-indkomsten, fratrækker et evt. trækfrit
fradrag og beregner A-skatten med den trækprocent, der er anført på
skattekortet og tilbageholder
A-skatten.
G.3.2 Opgørelsen af A-indkomsten
A-indkomsten er den indkomst, som den
indeholdelsespligtige skal beregne og indeholde A-skat af. Det er i KSL §
43 defineret, hvilke indkomster, der er A-indkomst. Se dog også §§ 44 og
45, som fastslår, at visse af de i § 43 nævnte indkomster ikke er
A-indkomst, jf. også KSLbek. § 21.
A-indkomsten er som udgangspunkt
bruttolønnen inkl. alle løntillæg til den ansatte. Ved opgørelsen af
A-indkomsten er der bortseelsesret for beløb, som arbejdsgiveren
tilbageholder ved lønudbetalingen og indbetaler til pensionsordninger
omfattet af PBL § 19, herunder lønmodtagerens ATP-bidrag. Der er endvidere
bortseelsesret for det beregnede AM-bidrag samt for det beregnede
SP-bidrag.
Om ydelser, der er A-indkomst efter KSL § 43, stk. 1, eller
er gjort til A-indkomst i medfør af KSL § 43, stk. 2, jf. KSLbek. § 20,
henvises til afsnit
B .
Indeholdelse går forud for andre krav mod
den pågældende A-indkomst, jf. KSL § 46, stk. 3. Hvis den
indeholdelsespligtige således måtte have et krav mod den skattepligtige,
og kravet i øvrigt opfylder betingelserne for at kunne modregnes i
A-indkomsten, må beløbet ikke modregnes, inden der beregnes AM-bidrag,
SP-bidrag og A-skat, jf. TfS 1994.606 (ØLD) samt TfS 1996.255
(LSR).
Til sidst i dette afsnit er vist et eksempel på en
lønseddel/lønafregning , der illustrerer beregningen af
AM-bidraget, SP-bidraget og A-skatten
mv.
G.3.3 Tidspunktet for indeholdelsen af A-skat
mv.
A-skat skal indeholdes på det
tidspunkt, hvor indkomsten udbetales, jf. KSL § 46, stk. 2, og KSLbek. nr.
734 af 10. okt. 1998, § 22, stk. 1. Det gælder også ved
udbetaling af acontovederlag, forskud og lignende. Er udbetalingen ikke
sket senest 6 måneder efter, at indkomstmodtageren har erhvervet endelig
ret til den pågældende indkomst, skal A-skatten indeholdes på dette
tidspunkt, jf. KSL § 46, stk. 2, 2. pkt.
Der er i medfør af KSL § 46,
stk. 2, 3. pkt. fastsat særlige regler for, hvornår der skal indeholdes
A-skat af feriegodtgørelse. Disse regler fremgår af KSLbek. nr. 734
af 10. okt. 1998, § 22, stk. 2, hvorefter der skal indeholdes A-skat
månedligt i optjeningsåret på grundlag af den feriegodtgørelse, der er
optjent i den forløbne måned.
For så vidt angår feriegodtgørelse, der
tilfalder lønmodtageren ved ansættelsesforholdets ophør efter ferielovens
§ 14, stk. 3, beskattes denne i fratrædelsesåret, jf. KSLbek. § 22, stk.
3. Indeholdelsen skal ske i fratrædelsesmåneden.
Der skal indeholdes
A-skat (og AM-bidrag og SP-bidrag) af værdien af fri telefon og fri bil,
som ydes i forbindelse med løn og andre A-skattepligtige vederlag samtidig
med, at der indeholdes A-skat af lønnen eller vederlaget, jf. § 23, stk.
1, 2. pkt. i KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998. Kan A-skatten mv. af
værdien af fri telefon og fri bil ikke rummes i lønnen eller vederlaget,
skal det resterende beløb om muligt indeholdes i lønnen eller vederlaget
for den følgende lønperiode inden for året. A-skat mv., som ikke kan
indeholdes inden for samme kalenderår, opkræves ikke særskilt, men indgår
i slutopgørelsen, jf. § 23, stk. 2, 3. og 4. pkt. i KSLbek. nr. 734 af 10.
okt. 1998. Se også afsnit
B.1.6.1 og
B.1.6.2 .
For så vidt angår A-skat af de tilskud
til afholdelse af rejseudgifter, som ph.d.-studerende med ret til
supplerende ph.d-stipendium modtager fra stipendiegiver, skal A-skatten af
tilskuddet fratrækkes i det beløb, der er tilbage, efter der er indeholdt
A-skat af det supplerende stipendium, jf. KSLbek. § 23, stk. 3.
Hvis en
indkomstmodtagers skattepligt til Danmark ophører, skal der indeholdes
A-skat senest ved skattepligtens ophør, jf. § 23 i KSLbek. nr. 734 af
10. okt. 1998. Dette har bl.a. betydning i forbindelse med dødsfald.
A-skatten skal ligeledes indeholdes senest ved skattepligtens ophør, hvis
en person efter en dobbeltbeskatningsaftale bliver skattepligtig til
udlandet, jf. § 24 i KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998.
Erhverves
A-indkomst i et ansættelsesforhold sådan, at lønmodtageren beholder beløb,
som vedkommende i medfør af sit ansættelsesforhold modtager fra
tredjemand, skal A-indkomsten opgøres hver gang, lønmodtageren afregner
med arbejdsgiveren, dog mindst én gang om måneden. Denne afregningsform
kendes inden for hyrekørsel, restaurationsbranchen, visse
provisionslønnede sælgere, forretningsbestyrere m.fl. Lønmodtageren skal,
samtidig med at A-indkomsten opgøres, aflevere den A-skat, der svarer til
A-indkomsten til arbejdsgiveren, og A-skatten anses for indeholdt på dette
tidspunkt. Hvis lønmodtageren ikke afregner A-skatten til arbejdsgiveren,
kan lønmodtageren afskediges uden varsel. Disse bestemmelser er fastsat i
KSL § 49.
Sker der reduktion i løn mv. efter udløbet af
indkomståret, skal reduktionen henføres til det indkomstår, den
vedrører, og lønmodtageren skal tilbagebetale bruttobeløbet til
arbejdsgiveren. Det for meget indeholdte AM-bidrag, SP-bidraget samt
A-skatten reguleres af Told Skat i forbindelse med udsendelsen af af
årsopgørelsen.
Spørgsmålet om, hvornår en arbejdsgiver skal indeholde
AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat af løn mv., kan illustreres
således:
Bagudlønnede
AM-bidraget, SP-bidraget og A-skatten
skal indeholdes med de satser og den trækprocent, der gælder på
udbetalingstidspunktet. Det gælder også løn til bagudlønnede, der først
får lønnen udbetalt i året efter indtjeningsåret.
Eksempel
1
Lønperiode: 3. nov. - 16. nov.
Lønnen udbetales 15. nov., og der skal indeholdes
AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat med de satser, der gælder på
udbetalingstidspunktet.
Eksempel
2
Lønperiode: 22. dec. - 4. jan.
Lønnen udbetales den 4. jan., og der skal indeholdes
AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat med de satser, der gælder på
udbetalingstidspunktet.
Forudlønnede
Der skal beregnes AM-bidrag, SP-bidrag
og A-skat af forudbetalt løn med de satser, som gælder for den faktiske
indtjeningsmåned. Det vil sige, at selv om løn for januar udbetales i
slutningen af december året før, skal A-skatten indeholdes efter det nye
skattekort og AM-bidraget og SP-bidraget med de satser, der gælder for det
nye år.
Udbetalinger til unge og ældre, der
er fritaget for at betale SP-bidrag
Unge er, jf. ATP-lovens § 17 f, stk.
2, fritaget for at betale SP-bidrag indtil det kalenderår, hvor de fylder
17 år.
Spørgsmålet om, hvornår pligten til at indeholde SP-bidrag ved
udbetaling indtræder, kan for så vidt angår 2000 illustreres ved følgende
eksempler:
Eksempel a
En
virksomhed ansatte 1. aug. 1999 en medarbejder, der fylder 17 år den 11.
maj 2000. Den ansatte, som er bagudlønnet, får lønnen udbetalt hver måned.
Der skal indeholdes SP-bidrag i hele 2000. Første gang, der skal
indeholdes SP-bidrag, er når skattekortet for 2000
anvendes.
Eksempel b
En virksomhed
ansætter 1. marts 2000 en medarbejder, der fylder 17 år den 11. maj 2000.
Den ansatte, som er bagudlønnet, får lønnen udbetalt hver måned. Der skal
fra og med lønudbetalingen for marts 2000 indeholdes
SP-bidrag.
Eksempel c
En virksomhed
ansætter 17. dec. 2000 en medarbejder, der fylder 17 år den 29. dec. 2001.
Den ansatte, der er bagudlønnet, får lønnen for december 2000 udbetalt 5.
jan. 2001, og der indeholdes A-skat mv. efter skattekortet for 2001. Der
skal indeholdes SP-bidrag af lønnen for december
2000.
Eksempel d
En virksomhed
ansætter 17. dec. 2000 en medarbejder, der fylder 17 år den 2. jan. 2001.
Den ansatte, der er bagudlønnet, får udbetalt lønnen for december 2000 den
5. jan. 2001, og der indeholdes A-skat mv. efter skattekortet for 2001.
Der skal indeholdes SP-bidrag af lønnen for december
2000.
Eksempel e
En virksomhed
ansætter 14. nov. 2000 en medarbejder, der fylder 17 år den 2. jan. 2001.
Den ansatte, som er bagudlønnet, får lønnen for november 2000 udbetalt den
5. dec. 2000 og lønnen for december 2000 udbetalt den 5. jan. 2001. Der
skal ikke indeholdes SP-bidrag af lønnen for november, fordi den ansatte
ikke fylder 17 år i 2000. Der skal derimod indeholdes SP-bidrag
af lønnen for december, da der for denne indeholdes A-skat mv. efter
skattekortet for 2001.
Eksempel f
En virksomhed ansætter 15. sep. 2000 en
medarbejder, der fylder 17 år den 24. dec. 2000. Den ansatte, som er
bagudlønnet, får lønnen for december 2000 udbetalt den 5. jan. 2001, og
der indeholdes A-skat mv. efter skattekortet for 2001. Der skal fra og med
lønudbetalingen for september 2000 indeholdes
SP-bidrag.
Ældre er, jf. ATP-lovens § 17 f, stk. 2, fritaget
for at betale SP-bidrag fra det kalenderår, hvor de fylder 67
år.
Spørgsmålet om, hvornår pligten til at indeholde SP-bidrag ved
udbetaling bortfalder, kan for så vidt angår 2000 illustreres ved følgende
eksempler:
Eksempel g
En
virksomhed har ansat eller ansætter en medarbejder, der i løbet af 2000
fylder 67 år. Der skal ikke indeholdes SP-bidrag af lønnen til den ansatte
- heller ikke af den løn, der vedrører perioden før den ansatte fylder 67
år.
Eksempel h
En virksomhed har
en ansat, der fylder 67 år den 29. dec. 2000. Den ansatte, der er
bagudlønnet, får lønnen for december 2000 udbetalt 5. jan. 2001, og der
indeholdes A-skat mv. efter skattekortet for 2001. Der skal ikke
indeholdes SP-bidrag - heller ikke af lønnen for december
2000.
Eksempel i
En virksomhed har
en ansat, der fylder 67 år den 2. jan. 2001. Den ansatte, der er
forudlønnet, får lønnen for januar 2001 udbetalt 28. dec. 2000, og der
indeholdes A-skat efter skattekortet for 2001. Der skal indeholdes
SP-bidrag af lønnen for december 2000, men ikke af lønnen for januar
2001.
G.3.4 Grundlaget for beregning af
A-skat
Beregningen
af A-skat sker på grundlag af den beregnede A-indkomst samt på grundlag af
de oplysninger, som står på indkomstmodtagerens skattekort, det være sig i
form af hovedkort, bikort eller frikort, jf. også KSL § 48.
G.3.4.1 Skattekortets oplysninger mv.
Af KSL § 48, stk. 1 fremgår det, at
skattemyndighederne til brug ved indeholdelsen af A-skat udsteder
skattekort (hovedkort) og bikort til skattepligtige, der forventes at få
A-indkomst i det år, som skattekortet (hovedkortet) og bikortet vedrører.
A-indkomstmodtagere skal aflevere skattekort (hovedkort) til eller
forevise bikort for den indeholdelsespligtige. Har arbejdsgiveren
rekvireret skattekortoplysningerne elektronisk direkte hos
skattemyndighederne gælder der dog særlige regler, jf. afsnit
G.3.4.1.1 .
På skattekortet (hovedkortet) er anført,
hvilke beløb der skal fradrages i A-indkomsten inden beregningen af
A-skatten, jf. KSL § 48, stk. 2. Fradraget er anført som et fradrag pr.
måned, 14 dage, uge og dag. På bikortet anføres intet
fradragsbeløb.
Ifølge KSL § 48 A, kan skatteministeren, når særlige
grunde taler derfor, bestemme, at indeholdelse af A-skat i visse arter af
A-indkomst skal ske uden anvendelse af skattekort (hovedkort) eller
bikort. Denne bemyndigelse er udmøntet i KSLbek. nr. 734 af 10. okt.
1998, § 26, hvorefter Told- og Skattestyrelsen kan fastsætte nærmere
bestemmelser om beregning af fradrag i A-indkomst på grundlag af
skattekort ved udbetaling af feriegodtgørelse, sociale og statslige
pensioner, dagpenge fra anerkendte a-kasser, strejke- og
lockoutgodtgørelse, der ydes som dagpenge, sygedagpenge efter lov om
dagpenge ved sygdom og fødsel samt stipendier, der udbetales til
uddannelsessøgende.
For så vidt angår de regler, der er fastsat ved
beregning af fradrag ved udbetaling af feriegodtgørelse henvises til
afsnit
G.3.3 , mens de regler, der er fastsat for så vidt angår
beregning af fradrag for sociale og statslige pensioner samt ved
udbetaling af dagpenge fra anerkendte a-kasser er beskrevet i
G.3.5.1.1 .
Told- og Skattestyrelsen har i medfør af
KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 26, stk. 1, sidste pkt. bestemt, at
skattetrækket kan ske på basis af særlige elektronisk leverede
oplysninger. I samarbejde med de sociale forvaltningers
pensionsafdelinger, statslige pensionsudbetalere og SU-styrelsen er der
således truffet aftale om, at indeholdelsen kan ske alene på grundlag af
elektroniske skattekort. Ifølge denne aftale leverer pensionsudbetalere og
SU-Styrelsen oplysninger til Told·Skat om forventede udbetalinger til de
enkelte pensions- eller stipendiemodtagere. Udbetalerne modtager sammen
med de elektroniske skattekort oplysning om, hvorvidt det er hovedkortet,
bikortet eller frikortet, der skal anvendes ved indeholdelsen af
A-skatten. Hvis hovedkortet anvendes af udbetaleren af pensionen eller SU,
udstedes der alene bikort på papir til skatteyderen, og frikortets
maksimale A-indkomst vil være nedskrevet med pensionen eller stipendiet.
Den enkelte skatteyder kan selv få ændret i fordelingen af hoved-/bikort
ved henvendelse til kommunens skatteforvaltning.
Told- og
Skattestyrelsen har endvidere i medfør af KSLbek. nr. 734 af 10. okt.
1998, § 26, sidste pkt. bestemt, at skattekortet (hovedkortet) ikke i alle
tilfælde skal afleveres til den indeholdelsespligtige, samt at der i
særlige tilfælde kan gives fradrag, selv om der ikke er afleveret
skattekort (hovedkort). Se afsnit
G.3.5.1.1 .
Endelig har Told- og Skattestyrelsen i
medfør af den nævnte bestemmelse bestemt, at der kan ske overførsel af
uudnyttede fradrag til senere perioder inden for kalenderåret, forudsat
den indeholdelsespligtige opbevarer skattekortet (hovedkortet) i hele
perioden. Se også afsnit
G.3.4.1.1 og
G.3.5.1.1 .
Skatteministeren kan ifølge KSL § 48, stk. 3
fastsætte regler, hvorefter der under særlige omstændigheder ikke skal
anføres fradragsbeløb på skattekortet (hovedkortet) eller skal ske
fordeling af det samlede fradrag på anden måde end normalt. Bemyndigelsen
er udnyttet ved § 13 i KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, hvorefter
skattemyndighederne kan udstede skattekort uden fradragsbeløb, et såkaldt
bruttotrækkort. Det kan fx være hensigtsmæssigt, hvis en lønmodtager har
meget svingende indkomst som følge af fx sæsonarbejde, eller hvis en
lønmodtager har mange arbejdsgivere. Den indeholdelsespligtige skal i så
fald anvende den trækprocent, der står på skattekortet, uden
fradrag.
For så vidt angår udstedelse af skattekort til begrænset
skattepligtige kunstnere, musikere, sportsfolk, scenografer,
gæsteinstruktører og lignende henvises til SD-cirk.
1989-56.
G.3.4.1.1 Skattekortoplysninger på edb
(elektroniske skattekort)
Skattemyndighederne kan i visse
tilfælde efter anmodning til Told- og Skattestyrelsen levere
skattekortoplysninger på edb, jf. KSL § 48, stk. 8. Den
indeholdelsespligtige arbejdsgiver må kun rekvirere skattekortoplysninger
på personer, som arbejdsgiveren på anmodningstidspunktet påregner at
skulle udbetale A-indkomst til i det følgende indkomstår, dvs. personer,
som er ansat på det tidspunkt, hvor skattekortoplysningerne rekvireres.
Rekvireres der skattekortoplysninger for andre personer, vil dette være
strafbart, jf. KSL § 74, stk. 1, nr. 5.
Elektroniske oplysninger om
skattekortets (hovedkortets) fradragsbeløb leveres kun til én
indeholdelsespligtig arbejdsgiver. Rekvirerer flere indeholdelsespligtige
arbejdsgivere hovedkortoplysninger på samme person, vil oplysningerne
således ikke blive leveret, og den ansatte skal aflevere skattekortet
(hovedkortet) til sin hovedarbejdsgiver.
Hvis en indeholdelsespligtig
arbejdsgiver har fået leveret hovedkortets oplysninger elektronisk, skal
den ansatte jf. KSL § 48, stk. 1, 3. pkt. ikke aflevere hovedkortet til
arbejdsgiveren. Den ansatte vil ved en tekst på forskudsopgørelsen blive
orienteret om, at oplysningerne på hovedkortet er sendt til en nærmere
angiven arbejdsgiver, og at det ikke er nødvendigt at aflevere hovedkortet
til denne arbejdsgiver, så længe det er denne arbejdsgiver, der skal bruge
oplysningerne. Nederst på hovedkortet er der desuden påført en tekst om,
at hovedkortoplysningerne er sendt til en arbejdsgiver. Hvis en person
skifter arbejdsgiver eller ændrer forskudsregistreringen i løbet af året,
skal hovedkortet dog fortsat afleveres. Hvis den indeholdelsespligtige
efter at have fået meddelt hovedkortoplysningerne elektronisk får fremlagt
et nyt skattekort, skal oplysninger på det nye skattekort anvendes fra den
dato, der på skattekortet er anført som gyldig fra.
Af KSL § 48, stk.
1, 4. pkt. fremgår, at hovedkortet ikke samtidig må benyttes hos andre
indeholdelsespligtige, så længe de elektroniske skattekortoplysninger
anvendes hos den arbejdsgiver, der har fået meddelt oplysningerne
elektronisk. Der er i KSL § 75, stk. 1, nr. 2 fastsat straffebestemmelser
for omgåelse af bestemmelsen i § 48, stk. 1, 4. pkt.
Anvendes der
bikort eller frikort ved udbetaling af A-indkomsten, kan den
indeholdelsespligtige udelukkende rekvirere oplysninger om trækprocent.
Oplysninger om trækprocenten på bikort/frikort kan rekvireres af flere
indeholdelsespligtige arbejdsgivere samtidig. Den ansatte skal, selv
om oplysningerne er leveret elektronisk, forevise bikort eller
aflevere frikort til de indeholdelsespligtige arbejdsgivere.
Indeholdelsespligtige skal indeholde skatten med den pct.,
skattemyndighederne har oplyst. Den indeholdelsespligtige må, medmindre
hovedkortoplysningerne er rekvireret elektronisk, derimod kun give
fradrag, hvis den indeholdelsespligtige opbevarer hovedkortet.
Indeholdelsespligtige,
som ønsker at få leveret skattekortoplysninger elektronisk, skal (evt. via
lønbureau) tilmelde sig ordningen. Materiale om ordningen kan rekvireres
hos Told- og Skattestyrelsen.
G.3.5 Beregningen af A-skatten
Beregningen
af A-skatten skal ske på grundlag af skattekort (hovedkort), bikort eller
frikort, evt. på grundlag af de edb-oplysninger, som den
indeholdelsespligtige har modtaget fra skattemyndighederne.
G.3.5.1 Skattekort (hovedkort)
Lønmodtageren skal - medmindre
arbejdsgiveren har modtaget oplysningerne elektronisk - aflevere sit
skattekort (hovedkort) til arbejdsgiveren, som skal opbevare det i den
periode, hvor lønmodtageren er ansat, jf. § 32, stk. 2 i KSLbek. nr. 734
af 10. okt. 1998, og arbejdsgiveren skal beregne A-skat efter de
oplysninger om trækprocent og fradrag, der står på hovedkortet. Arbejder
en lønmodtager for flere arbejdsgivere, skal den arbejdsgiver, hvor
lønmodtageren har sin hovedbeskæftigelse, opbevare hovedkortet og
indeholde A-skat med den trækprocent og de fradrag, som står på
hovedkortet. Se også afsnit
G.3.5.2 .
Hvis en indkomstmodtager, hvis
hovedarbejdsgiver ikke har modtaget skattekortoplysningerne elektronisk,
ikke afleverer sit skattekort (hovedkort) eller foreviser bikort, skal den
indeholdelsespligtige indeholde A-skat med 60 pct. af den udbetalte eller
godskrevne A-indkomst, jf. KSL § 48, stk. 7. Der skal endvidere indeholdes
AM-bidrag med 8 pct. og SP-bidrag med 1 pct. Kender den
indeholdelsespligtige indkomstmodtagerens trækprocent, fx fordi
skattemyndighederne har oplyst denne, skal A-skatten dog indeholdes med
denne trækprocent. Den indeholdelsespligtige må derimod ved beregningen af
A-skatten kun indrømme de fradrag, der er anført på hovedkortet, hvis den
indeholdelsespligtige opbevarer hovedkortet. Se også SO 1974,220 (SD) samt
SO 1981,130 (DEP). Se dog også afsnit
G.3.4.1.1 .
Den indeholdelsespligtige skal altid sikre
sig lønmodtagerens personnummer, navn og adresse og få det dokumenteret
ved personnummerbevis, sygesikringsbevis eller lignende. Kan
personnummerbevis ikke fremskaffes, skal den indeholdelsespligtige i
stedet sikre sig oplysning om fødselsdag, -måned og -år, jf. KSLbek. nr.
734 af 10. okt. 1998, § 32, stk. 1. Arbejdsgiveren skal notere
personnummeret, trækprocent og det trækfri fradragsbeløb i sit regnskab.
Hvis lønmodtageren fx i forbindelse med fratræden forlanger
skattekortet (hovedkortet) udleveret, skal arbejdsgiveren beregne
A-skatten med den trækprocent, der står på hovedkortet, men må ikke give
fradrag for tiden efter udleveringen.
Hvis lønmodtageren er ansat i
virksomheden ved udløbet af kalenderåret, skal skattekortet efter årets
udløb tilintetgøres eller udleveres til
lønmodtageren.
G.3.5.1.1 Fradrag
Det fradrag, som arbejdsgiveren skal
bruge ved beregningen og indeholdelsen af A-skatten, fremgår af
skattekortet (hovedkortet). Fradragsbeløbet er her anført som et fradrag
pr. måned, 14 dage, uge og dag.
Der skal gives et fradrag svarende til
den faktiske indtjeningsperiode inkl. helligdage og andre fridage, jf.
cirk. nr. 135 af 4. nov. 1988, pkt. 57. Ved beregning af A-skat for en
afdød, skal der gives fradrag til og med dødsdagen.
Afregnes der kun
løn for en enkelt dag, må der som hovedregel kun gives fradrag for en
enkelt dag. Derudover kan dagfradraget anvendes som supplement til de
øvrige fradragsbeløb ved udregning af fradrag for en skæv indkomstperiode.
Beregningseksempel (skæv
lønperiode)
Hovedkortets dagfradrag er 93 kr.
Lønmodtageren er tiltrådt tirsdag. Lønugen er søndag - lørdag.
Løn for 4 dage (tirsdag-fredag)
2.000 kr.
AM-bidrag (8 pct.)
- 160 kr.
SP-bidrag (1 pct.)
- 20 kr.
A-indkomst
1.820 kr.
Fradrag i følge skattekortet
tirsdag)
onsdag)
torsdag) 5 dage á 93 kr.
- 465 kr.
fredag)
lørdag)
Beløb, hvoraf der skal beregnes A-skat med den trækprocent,
der står på hovedkortet
1.355
kr.
Hovedkortet skal som tidligere nævnt altid opbevares af
arbejdsgiveren, medmindre arbejdsgiveren har modtaget
skattekortoplysningerne elektronisk direkte fra skattemyndighederne
- ellers må der ikke gives fradrag ved beregningen af A-skatten.
Hvis der ikke registreres arbejdsdage i lønningsregnskabet, men kun
arbejdstimer, kan timetallet (ekskl. overarbejdstimer) bruges til at
udregne antallet af arbejdsdage.
Bruges hovedkortet som grundlag for
beregningen af A-skat, skal der beregnes fradrag for hele den periode,
opgørelsen omfatter, selv om lønmodtageren ikke har arbejdet på fuld tid,
eller indkomsten ikke kan henføres til en bestemt indtjeningsperiode. Det
betyder fx, at der - hvis der udbetales indkomst, som kun vedrører en 14
dages periode - skal gives fradrag for en måned, forudsat
lønmodtageren har været ansat hele måneden.
Overstiger fradragsbeløbet
A-indkomsten, bliver grundlaget for beregning af A-skatten 0. Et uudnyttet
fradrag for én periode kan anvendes i en efterfølgende periode, hvis
lønmodtagerens skattekort opbevares i begge perioder.
Hvis en
lønmodtager til stadighed ikke kan udnytte skattekortets fradragsbeløb,
kan den kommunale skatteforvaltning udstede et skattekort med en
bruttotrækprocent, jf. afsnit
G.3.4.1 .
En arbejdsgiver må ikke give fradrag for
dage, hvor en lønmodtager, der er ansat uden ret til ferie med løn, holder
ferie.
Hvis en lønmodtager, der har ret til ferie med løn, holder ferie
uden at have optjent ferieretten hos den nuværende arbejdsgiver, og derfor
ikke skal have udbetalt løn for (hele) ferieperioden, skal den nuværende
arbejdsgiver give fradrag som normalt for hele perioden, forudsat
arbejdsgiveren opbevarer skattekortet under ferien.
Arbejdsgivere må
ikke give fradrag for dage, hvor den ansatte får udbetalt dagpenge fra en
a-kasse eller fra kommunen.
Hvis en ansat arbejder på nedsat tid og
samtidig får supplerende arbejdsløshedsdagpenge (arbejdsgiveren har typisk
udstedt en frigørelsesattest til a-kassen), skal arbejdsgiveren fortsat
opbevare hovedkortet, og der må kun gives forholdsmæssigt fradrag efter
antallet af arbejdstimer. Den resterende del af fradraget indregner
a-kassen ved beregningen af A-skat af arbejdsløshedsdagpengene på baggrund
af elektronisk meddelte skattekortoplysninger.
Hvis en
fuldtidsforsikret lønmodtager i én uge har fået løn for mere end 29,6
timer, bortfalder de supplerende dagpenge, og arbejdsgiveren skal da give
fuldt fradrag for den pågældende uge.
Ordningen
med forholdsmæssigt fradrag for delefterlønsmodtagere blev ophævet med
udgangen af 1999, sådan at sidste gang, der må gives forholdsmæssigt
fradrag for tidligere delefterlønsmodtagere er for udbetalinger, der sker
efter skattekortet for 1999.
Efterlønsmodtagere, der ved siden af
efterlønnen har lønindkomst, skal være opmærksom på, at a-kasserne
rekvirerer skattekortoplysningerne elektronisk. En evt. arbejdsgiver må
derfor ikke rekvirere skattekortet elektronisk og efterlønsmodtageren må
ikke aflevere sit skattekort (hovedkort) til arbejdsgiveren.
Hvis en
efterlønsmodtager ønsker at fradraget udnyttes hos arbejdsgiveren, skal
efterlønsmodtageren aflevere sit skattekort (hovedkort) til arbejdsgiveren
og skal underrette a-kassen om, at a-kassen ikke må give fradrag ved
udbetalingen af efterlønnen.
Social- og
sundhedsforvaltninger
Social- og sundhedsforvaltningen kan
give fradrag efter lønmodtagerens hovedkort, selv om dette opbevares af
arbejdsgiveren, hvis arbejdsgiveren har afgivet skriftlig erklæring om, at
fradragsbeløbet for en nærmere angiven periode ikke
bruges.
Anerkendte
a-kasser
For anerkendte a-kasser er der på
enkelte områder (ved udbetaling af supplerende dagpenge og visse
kursusgodtgørelser) indgået særskilt aftale om opbevaring af skattekort
(hovedkort).
A-kasserne skal som udgangspunkt i lighed med andre
indeholdelsespligtige opbevare skattekort (hovedkort) eller på samme vis
som andre indeholdelsespligtige basere skattetrækket, herunder indrømme
fradrag, på grundlag af elektronisk meddelte skattekortoplysninger.
Ved
udbetaling af ydelser som fx efterløn og overgangsydelse kan a-kassen
derfor alene give fradrag, hvis skattekortet (hovedkortet) opbevares eller
skattekortoplysningerne er indhentet elektronisk, og a-kasserne må ikke
give forholdsmæssigt fradrag i forbindelse med udbetaling af disse eller
lignende ydelser.
I forbindelse med a-kassernes udbetaling af
supplerende dagpenge opbevares skattekortet normalt af arbejdsgiveren, men
de godkendte a-kasser har fået dispensation til at give et forholdsmæssigt
fradrag ved beregningen af a-skatten. Ved udbetaling af supplerende
dagpenge må a-kassen kun give forholdsmæssigt fradrag, hvis arbejdsgiveren
har udstedt en frigørelsesattest til a-kassen. For så vidt delefterløn, må
der fra og med det tidspunkt, hvor skattekortoplysningerne for 2000
anvendes, ikke mere ydes forholdsmæssigt fradrag, jf. indledningen af
dette afsnit
G.3.5.1.1 .
I tilfælde, hvor en a-kasse udbetaler fulde
dagpenge, feriedagpenge eller uddannelsesgodtgørelse (kursusgodtgørelse),
skal a-kassen som udgangspunkt opbevare skattekortet for at kunne give
fradrag. Hvis der forud for ferie- eller kursusperioden udbetales dagpenge
ved ledighed, og den pågældende ikke er beskæftiget hos en arbejdsgiver,
kan a-kassen dog give fradrag uden at opbevare
skattekortet.
G.3.5.2 Bikort
Bikortet skal bruges, hvis en
lønmodtager på samme tid har indtægt fra mere end én arbejdsgiver.
Hovedkortet bruges således af én arbejdsgiver og bikortet af den/de
øvrige.
Bikortet skal ikke afleveres, men kun forevises arbejdsgiveren,
som skal notere personnummer og trækprocent til brug for indeholdelsen af
A-skat.
Foreviser indkomstmodtageren ikke sit bikort (eller afleverer
hovedkort eller frikort) skal der indeholdes A-skat med 60 pct., jf. KSL §
48, stk. 7, medmindre arbejdsgiveren har modtaget skattekortoplysningerne
elektronisk fra skattemyndighederne. Derudover skal der indeholdes
AM-bidrag med 8 pct. og SP-bidrag med 1
pct.
G.3.5.3 Frikort
Frikortet indeholder oplysning om den
maksimale skattepligtige indkomst efter indeholdt AM-bidrag og SP-bidrag,
som kan udbetales til lønmodtageren, uden at arbejdsgiveren skal indeholde
A-skat, samt en trækprocent, som skal bruges, hvis den udbetalte
A-indkomst overstiger det trækfri maksimumbeløb. Arbejdsgiveren skal
notere det trækfri maksimumsbeløb i regnskabet.
På bagsiden af
frikortet skal arbejdsgiveren notere den udbetalte A-indkomst
(bruttolønnen ekskl. ATP, AM-bidrag og SP-bidrag), jf. vejledningen
på bagsiden af frikortet.
Der skal beregnes AM-bidrag for lønmodtagere,
der foreviser frikort, jf. TfS 1994,153 (svar fra skatteministeren). Der
skal desuden beregnes SP-bidrag, jf. dog afsnit
A.3 .
Arbejdsgivere, der beskæftiger lønmodtagere, som
har frikort, skal opbevare frikortet i den periode, hvor vedkommende
arbejder i virksomheden. Hvis lønmodtageren har en regelmæssig indtægt fra
arbejdsgiveren, kan arbejdsgiveren dog notere den forventede maksimale
årlige indtægt (ekskl. ATP, AM-bidrag og SP-bidrag) på frikortets bagside
allerede ved kalenderårets begyndelse. Frikortet kan herefter udleveres
til lønmodtageren, så denne kan bruge det hos en anden arbejdsgiver. Hvis
den faktiske løn afviger fra det forventede beløb, som er noteret på
frikortet, skal arbejdsgiveren ændre beløbet.
Fremlægger lønmodtageren
ikke sit frikort, skal arbejdsgiveren, medmindre der i stedet fremlægges
skattekort (hovedkort) eller forevises bikort, indeholde A-skatten med 60
pct., jf. KSL § 48, stk. 7, jf. dog afsnit
G.3.4.1.1 . Derudover skal der indeholdes AM-bidrag med 8
pct. og SP-bidrag med 1 pct. Se dog også afsnit
A.3 .
G.3.5.4 Ændring af skattekort og forhøjelse af
trækprocent
Hvis
lønmodtageren fremlægger et ændret skattekort (hovedkort), bikort eller
frikort, skal de oplysninger, som står på det nye skattekort (hovedkort),
bikort eller frikort bruges fra den dato, der på kortet er anført som
"gyldig fra". Det er en forudsætning herfor, at den indeholdelsespligtige
har fået udleveret det nye skattekort mv. af lønmodtageren, inden
skatteberegningen foretages. Det gamle skattekort mv. må ikke udleveres
til den ansatte, men skal tilintetgøres.
Den skattepligtige kan over
for den indeholdelsespligtige skriftligt bede om, at A-skatten indeholdes
med en højere procent end den, der står på hovedkortet, bikortet eller
frikortet, jf. KSL § 48, stk. 9 og KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 27.
Den indeholdelsespligtige skal opbevare denne anmodning sammen med det
øvrige regnskabsmateriale. Trækprocenten kan kun begæres forhøjet med et
helt tal, og den skattepligtige kan kun én gang inden for samme kalenderår
fremsætte begæring herom over for den indeholdelsespligtige. Lønmodtageren
kan senere tilbagekalde anmodningen om at indeholde med en højere
trækprocent.
Hvis den indeholdelsespligtige efter anmodningen om
forhøjelse modtager et nyt skattekort (hovedkort), bikort eller frikort,
skal indeholdelsen ske efter de oplysninger, der er påført det nye
kort.
G.4 Særlige forhold
G.4.1 Øreafrunding
AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat skal
angives i hele kr.
Indeholdte AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat kan
øreafrundes på én af følgende måder:
AM-bidraget og SP-bidrag beregnes med ørebeløb på grundlag af
AM-indkomsten med ørebeløb, og AM-bidraget og SP-bidraget skal anføres
med ørebeløb på lønsedlen. A-skatten beregnes herefter også med ørebeløb
på grundlag af A-indkomsten og anføres med ørebeløb på lønsedlen.
Øreafrunding sker således ikke i forbindelse med selve beregningen, men
først ved den månedlige angivelse af det samlede indeholdte beløb.
Øreafrundingen sker da enten efter de almindelige
øreafrundingsprincipper, dvs. ørebeløb på 50 og derover rundes op, mens
ørebeløb under 50 rundes ned til hele kroner, eller ved at slette
ørebeløbet af det samlede indeholdte AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat for
perioden.
AM-bidraget og SP-bidraget beregnes på grundlag af AM-indkomsten med
ørebeløb, og A-skatten beregnes på grundlag af A-indkomsten med
ørebeløb. AM-bidraget, SP-bidraget og A-skatten øreafrundes efter de
almindelige øreafrundingsregler, eller ørene slettes. AM-indkomsten og
A-indkomsten skal anføres med ørebeløb, mens AM-bidraget, SP-bidraget og
A-skatten skal anføres i hele kroner på lønsedlen.
Ved beregningen af AM-bidraget og SP-bidraget kan AM-indkomsten
rundes ned til nærmeste med 10 delelige beløb, inden AM-bidraget og
SP-bidraget beregnes. På samme måde kan A-indkomsten rundes ned ved
beregningen af A-skatten. Det udregnede AM-bidrag, SP-bidrag og
A-skatten skal herefter rundes op til nærmeste hele kronebeløb. Såvel
AM-indkomst som A-indkomst samt AM-bidraget, SP-bidraget og A-skatten
skal, hvis denne metode bruges, anføres uden ørebeløb på lønsedlen.
G.4.2 Personalegoder, der er
A-indkomst
For så vidt angår opgørelsen af
værdien af personalegoder, der er A-indkomst samt beregningen af
AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat af personalegoder, henvises til afsnit
B.1.6 .
G.4.3 Feriegodtgørelse
For så vidt angår beregning af
AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat af feriegodtgørelse henvises til afsnit
B.1.3 og afsnit
G.3.3 . Ved beregningen af A-skatten af feriegodtgørelse,
skal der dog tages hensyn til følgende særlige regler ved beregningen af
fradraget.
Der skal således benyttes én af følgende 4 regler ved
beregningen af fradraget:
Hvis feriepengeberegningen foretages for en hel måned, skal der
anvendes 3,25 dagfradrag.
Hvis feriepengeberegningen foretages for en 14-dagesperiode, skal
der anvendes 1,50 dagfradrag.
Foretages feriepengeberegningen for en ugeperiode, skal der anvendes
0,75 dagfradrag.
Hvis lønmodtageren ikke har været ansat hele måneden, skal der for
hver hele uge, lønmodtageren har været ansat, anvendes 0,75 dagfradrag.
Der skal ikke gives fradrag for dage, der eventuelt er til
rest.
Ferie med løn
Hvis en lønmodtager fratræder en
stilling med ret til ferie med løn, skal der indeholdes AM-bidrag,
SP-bidrag og A-skat af den optjente feriegodtgørelse. Indeholdelsen skal
ske i fratrædelsesmåneden. Selv om der benyttes skattekort, må der ikke
gives fradrag ved beregningen af A-skatten.
Hvis en lønmodtager, der
normalt har ret til ferie med løn, holder ferie uden at have optjent ret
til ferie hos den nuværende arbejdsgiver og derfor ikke får udbetalt løn
for hele ferieperioden, skal der beregnes fradrag for hele perioden. Det
er dog en forudsætning, at den nuværende arbejdsgiver opbevarer
skattekortet (hovedkortet) under ferien, jf. dog afsnit
G.3.4.1.1 . Et eventuelt ikke udnyttet fradragsbeløb kan
overføres til den efterfølgende periode.
Hvis
den ansatte og arbejdsgiveren i forbindelse med et jobskifte aftaler, at
den ansatte allerede det første ferieår får ferie med løn mod at afgive
sin i det tidligere ansættelsesforhold optjente og indkomstbeskattede
feriegodtgørelse til den nye arbejdsgiver, skal den nye arbejdsgiverer i
tiltrædelsesåret kun indeholde AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat af
forskellen mellem den løn, der bliver udbetalt i ferien og den
feriegodtgørelse, den ansatte afleverer til den nye arbejdsgiver og minus
det AM-bidrag, SP-bidrag og den A-skat, der er trukket af den optjente
feriegodtgørelse.
Eksempel
En
lønmodtager fratræder en stilling uden ferie med løn den 31. okt.
1999:
Feriegodtgørelsen for 1999 er opgjort til
10.000,00 kr.
- AM-bidrag (8 pct.)
800,00 kr.
- SP-bidrag (1 pct.)
100,00 kr.
A-indkomst
9.100,00 kr.
A-skat i følge skattekort (48 pct.)
4.368,00 kr.
Lønmodtagerens nettoferiegodtgørelse:
4.732,00 kr.
Lønmodtageren tiltræder en stilling med ret til løn under
ferie den 1. nov. 1999. Månedslønnen er 25.000,00 kr.
Det er aftalt, at
lønmodtageren skal aflevere nettoferiegodtgørelsen på 4.732,00 til den nye
arbejdsgiver, når der holdes ferie i juli 2000.
Den nye arbejdsgiver
skal, når den ansatte holder ferie i juli 2000, beregne AM-bidrag,
SP-bidrag og A-skat for ferieperioden således:
Løn
25.000,00 kr.
- AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat af feriegodtgørelse
1999
5.268,00 kr.
- Overdraget feriegodtgørelse 1999
4.732,00 kr.
Faktisk ferieløn for juli 2000
15.000,00 kr.
- AM-bidrag for juli 2000
1.200,00 kr.
- SP-bidrag for juli 2000
150,00 kr.
A-indkomst for juli 2000
13.650,00 kr.
A-skat for juli 2000 (48 pct.)
6.552,00 kr.
Ny arbejdsgiver udbetaler ferieløn for juli 2000 (25.000 -
1.200 - 150 - 5.268):
11.830,00 kr.
Lønmodtageren har som vederlag for juli 2000 herefter i
alt modtaget:
1) Godskrevet AM-bidrag for 1999
800,00 kr.
2) Godskrevet SP-bidrag for 1999
100,00 kr.
3) Godskrevet A-skat for 1999
4.368,00 kr.
4) Godskrevet AM-bidrag for 2000
1.200,00 kr.
5) Godskrevet SP-bidrag for 2000
150,00 kr.
6) Godskrevet A-skat for 2000
6.552,00 kr.
Udbetalt kontant
11.830,00 kr.
Samlet vederlag for juli 2000
25.000,00 kr.
Ophører
en lønmodtagers skattepligt til Danmark i forbindelse med udstationering
eller overgang til en varig stilling i udlandet inden for samme
virksomhed, skal der for lønmodtagere med ret til ferie med løn indeholdes
AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat af den optjente feriegodtgørelse. A-skat
mv. skal indeholdes i den måned, hvor den ansattes skattepligt ophører.
Selv om der benyttes skattekort, må der ikke gives fradrag ved beregningen
af A-skatten.
G.4.4 Særlige beregningsregler (LL § 7
O)
Der gælder - som følge af de regler,
der er fastsat i LL § 7 O - særlige regler for beregning af A-skat af
bl.a. fratrædelsesgodtgørelser og jubilæumsgratialer. Reglerne er
beskrevet i afsnit
B.1.11.2 .
G.4.5 Arbejdsudleje (KSL § 48 B)
Hvis en person eller et selskab i
udlandet stiller lønmodtagere til rådighed for at udføre arbejde i en
virksomhed i Danmark, og udlejeren ikke er ansvarlig for eller bærer
risikoen for arbejdsresultatet, skal den danske virksomhed indeholde
AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat af løn mv. til de arbejdsudlejede personer,
jf. også afsnit
C.1.1.2 .
A-skatten beregnes, jf. KSL § 48 B som
30 pct. af bruttoindtægten fratrukket AM-bidraget og SP-bidraget. Til
bruttoindtægten medregnes værdien af A-skattepligtige personalegoder (fri
kost og logi efter Ligningsrådets satser, fri bil og fri telefon) og evt.
skattepligtig godtgørelse til dækning af udgifter til rejse og ophold samt
værdien af fortæring og overnatning, som dækkes af den arbejdsudlejedes
udenlandske arbejdsgiver, jf. TfS 1994.394 (TSS).
Arbejdsudlejeskat
angives og betales efter særlige regler, jf. afsnit
H.8 .
G.4.6 Udenlandske søfolk (KSL § 48 C og KSL § 48
D)
For udenlandske søfolk, der er
skattepligtige til Danmark, beregnes A-skatten som 30 pct. af
bruttoindtægten fratrukket AM-bidrag og SP-bidrag. For så vidt angår
afgrænsningen af, hvilke udenlandske søfolk, der skal betale AM-bidrag,
SP-bidrag og A-skat, henvises til
C.1.1.5 .
G.4.7 Udenlandske forskere og specialister (KSL
§ 48 E)
For udenlandske forskere og
specialister, som midlertidigt arbejder for danske virksomheder eller
institutioner, er der indført en særlig 25 pct. beskatning. De
bestemmelser, der vedrører personer omfattet af KSL § 48 E, er beskrevet i
afsnit
C.1.2.4 .
Angivelse og indbetaling af indeholdte beløb,
som vedrører personer omfattet af KSL § 48 E, skal ske på en særlig
angivelse, jf. afsnit
H.9 .
G.5 Meddelelser til lønmodtageren
Den indeholdelsespligtige skal sammen
med udbetaling af løn mv. give lønmodtageren en opgørelse over
AM-indkomst, A-indkomst, indeholdt AM-bidrag og indeholdt A-skat, jf.
KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 32, stk. 3 og AMFL § 11, stk. 1
og 6. Derudover skal arbejdsgiveren ved udbetaling af løn mv. underrette
lønmodtageren om, hvor meget der er indeholdt i SP-bidrag, jf. afsnit
A.3 . Opgørelsen kan gives på lønsedlen eller
afregningsbilaget.
Lønsedlen skal også indeholde oplysning om den
periode, indtægten vedrører, udbetalerens navn, adresse og SE-nummer samt
lønmodtagerens navn og personnummer. I stedet for personnummer, kan
arbejdsgiveren benytte internt arbejdsnummer.
Lønmodtageren bør
opbevare lønsedlen, da den er kvittering for indeholdte AM-bidrag,
SP-bidrag og A-skat.
Hvis der hver måned udbetales det samme beløb fx i
forbindelse med pensionsudbetaling, er det tilstrækkeligt, at
indkomstmodtageren underrettes én gang, men hvis grundlaget for beregning
af AM-bidraget, SP-bidraget eller A-skatten ændres, skal
indkomstmodtageren på ny underrettes.
Fremtvingelse af
meddelelsen
Hvis den indeholdelsespligtige ikke
vil udlevere meddelelsen, kan indkomstmodtageren anmode skattemyndigheden
om at fremskaffe meddelelsen, jf. KSL § 84, stk. 2. Meddelelsen kan
fremtvinges ved dagbøder, der fastsættes af den stedlige told- og
skatteregion, jf. § 2 i bek. nr. 565 af 2. juli 1999
(sagsudlægning).
NOTER:
Medarbejderen har i eksemplet fået en månedsløn på 20.000 kr. samt
løntillæg på 1.000 kr.
Medarbejderen har haft rådighed over firmabil til privat kørsel.
Bilens værdi er opgjort til 160.000 kr., og det månedlige
beskatningsgrundlag er således 160.000 kr. x 25% x 1/12 =3.333,33 kr.
Der er stillet fri telefon til rådighed og det månedlige
beskatningsgrundlag kan beregnes til 3.000 kr. / 12 = 250 kr. Det
forudsættes her, at de faktiske telefonudgifter ikke er mindre end dette
beløb. Der er ikke stillet fri kost og logi efter Ligningsrådets satser
til rådighed.
Der er tale om indbetalinger, som arbejdsgiveren foretager for den
ansatte til pensionsordninger omfattet af PBL § 19. Det er alene
lønmodtagerens ATP- og pensionsbidrag, der skal fratrækkes på lønsedlen.
Der skal opkræves et SP-bidrag på 1% af AM-indkomsten. Se
nærmere afsnit
A.3 .
Ifølge skattekortet (hovedkortet) udgør det månedlige fradrag 6.000
kr.
Trækprocenten er på 45.
Værdien af de A-skattepligtige personalegoder skal fratrækkes, idet
goderne ikke udbetales til medarbejderen.
Medarbejderen bliver her trukket for et afdrag på et personalelån på
100 kr. Der kunne også være tale om modkrav fra arbejdsgiverens side i
øvrigt.
Medarbejderen har fået udbetalt skatte- og bidragsfri rejse- og
befordringsgodtgørelser opgjort efter reglerne herom.
Medarbejderen har afholdt erhvervsmæssige udgifter, som
arbejdsgiveren har refunderet mod dokumentation i form af eksterne
udgiftsbilag (udlæg efter regning).
Eksemplets opgørelse af indeholdt AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat af
optjent feriegodtgørelse forudsætter, at der er tale om en medarbejder
uden ret til ferie med løn. AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat
indeholdes månedligt på grundlag af den feriegodtgørelse, der er optjent
i den forløbne måned.
Lignende dokumenter
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT OG ARBEJDSMARKEDSBIDRAG 1999 AFSNIT G BEREGNING AF LØNMODTAGERBIDRAG, SÆRLIG PENSIONSOPSPARING (SP-BIDRAG) OG A-SKAT Retsinformation · 5. februar 2008
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT OG ARBEJDSMARKEDSBIDRAG 2001 AFSNIT F BEREGNING AF A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG Retsinformation · 5. februar 2008
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG 2006 F BEREGNING AF A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG Retsinformation · 5. februar 2008
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG 2003 F BEREGNING AF A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG Retsinformation · 5. februar 2008
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG 2007 F BEREGNING AF A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG Retsinformation · 5. februar 2008
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT OG ARBEJDSMARKEDSBIDRAG 2000 OVERSIGTER Retsinformation · 5. februar 2008