INDEHOLDELSE AF A-SKAT OG ARBEJDSMARKEDSBIDRAG 1999 AFSNIT G BEREGNING AF LØNMODTAGERBIDRAG, SÆRLIG PENSIONSOPSPARING (SP-BIDRAG) OG A-SKAT
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vejledning om indeholdelse af A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag
Afsnit G Beregning af
lønmodtagerbidrag, særlig pensionsopsparing (SP-bidrag) og A-skat
Dette afsnit indeholder en
beskrivelse af reglerne for beregning af lønmodtagerbidrag, særlig
pensionsopsparing og A-skat. For så vidt angår en mere generel beskrivelse
af den særlige pensionsopsparing, henvises til afsnit A.3.
Beregningen
af lønmodtagerbidraget er omtalt i afsnit G.1,beregningen af særlig
pensionsopsparing i afsnit G.2, mens beregningen af A-skat er behandlet i
afsnit G.3, dog således at der i afsnit G.4 er omtalt visse særlige
beregningsregler. I afsnit G.5 omtales den underretningspligt, som
indeholdelsespligtige er pålagt i forbindelse med udbetaling af vederlag
mv.
For så vidt angår opgørelsen af det grundlag, som A-skatten og
lønmodtagerbidraget skal beregnes af, henvises til afsnit B og C samt for
så vidt angår arbejdsgiverbidraget til afsnit F.
Sidst i dette afsnit
er optrykt et eksempel på en lønseddel med tilhørende forklarende noter.
G.1 Lønmodtagerbidrag
Lønmodtagerbidraget er i 1999 på
8 pct., jf. AMFL § 5, stk. 2.
Ifølge AMFL § 11, stk. 1, jf. lovbek. nr.
728 af 7. okt. 1998, skal lønmodtagerbidraget beregnes ved enhver
udbetaling af løn, vederlag og honorarer, der skal medregnes til
bidragsgrundlaget efter AMFL § 8, stk. 1, litra a og b samt litra e i det
omfang indkomsterne er gjort til A-indkomst efter KSL § 43, stk. 2.
Beregningen og indeholdelsen af lønmodtagerbidraget foretages af
arbejdsgiveren/hvervgiveren. Om opgørelsen af bidragsgrundlaget henvises
Læs alt
til afsnit A.2.2, afsnit B og C.
Ifølge AMFL § 11, stk. 3 kan
skatteministeren fastsætte regler om, at der ikke skal indeholdes
lønmodtagerbidrag af udbetalinger, der i medfør af KSL § 45, stk. 1, er
gjort til B-indkomst. Disse udbetalinger er omtalt nærmere i afsnit
B.1.2.
Der skal endvidere, jf. AMFL § 11, stk. 6, beregnes et
lønmodtagerbidrag af de ydelser, der er omfattet af AMFL § 8, stk. 1,
litra d (fratrædelsesgodtgørelser m.m). Beregningen skal foretages af den
virksomhed eller lignende, der foretager udbetalingen.
Beregningen af
lønmodtagerbidrag efter AMFL § 11, stk. 1 og stk. 6 foretages i
forbindelse med udbetalingen , jf. dog AMFL § 8, stk. 2. Se også afsnit
G.3.3.
For så vidt angår lønmodtagerbidrag af indbetalinger som nævnt i
AMFL § 8, stk. 1, litra c (indbetalinger til afdækkede pensionsordninger)
og litra f, foretages beregningen af lønmodtagerbidraget af
pensionskassen, herunder ATP, forsikringsselskabet eller pengeinstituttet,
jf. AMFL § 11, stk. 5. Der er ikke i AMFL fastsat bestemmelser om, på
hvilket tidspunkt pensionsinstituttet skal indeholde lønmodtagerbidrag af
pensionsbidragene, men alene bestemmelser om, hvornår lønmodtagerbidraget
skal afregnes over for Told*Skat, jf. afsnit H.10.2.
I de tilfælde,
hvor det ikke er den udbetalende virksomhed eller pensionsinstuttet, der
beregner og indeholder lønmodtagerbidraget af ydelser omfattet af § 8,
stk. 1, litra a-f, opkræves lønmodtagerbidraget af Told*Skat, jf. AMFL §
11, stk. 4 og 8. Bidraget opkræves en gang årligt, jf. § AMFL § 13, stk.
3.
G.2 Særlig pensionsopsparing
For så
vidt angår den særlige pensionsopsparing på 1 pct., som bl.a. lønmodtagere
og honorarmodtagere m.fl. skal betale af indkomst omfattet af AMFL § 8,
stk. 1, litra a-b, litra d-e, sker beregningen og opkrævningen af den
særlige pensionsopsparing efter de regler, der er fastsat i AMFL, jf § 17
f i ATP-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 752 af 20. oktober
1998.
Arbejdsgivere mv. skal således med den i ATP-lovens § 17f, stk. 2
særlige fritagelsesbestemmelse for unge, som er fritaget for at betale
særlig pensionsopsparing indtil det kalenderår, hvor de fylder 17 år samt
ældre fra det kalenderår, hvor de fylder 67 år, indeholde særlig
pensionsopsparing af det grundlag, der også skal indeholdes
lønmodtagerbidrag af. Indeholdelsen skal foretages i forbindelse med
udbetalingen.
For så vidt angår de afgrænsningsproblemer, der kan opstå
omkring beregning af særlig pensionsopsparing af løn mv. til unge og
ældre, som er fritaget for at betale særlig pensionsopsparing, er disse
eksemplificeret til sidst i afsnit G.3.3.
Også angivelses- og
betalingsreglerne følger nøje de regler, der er fastsat for så vidt angår
arbejdsmarkedsbidraget, jf. også afsnit H.
G. 3 A-skat
Reglerne om beregning og
indeholdelse af A-skat findes i KSL § 46, § 48, §§ 48A-E samt i § 49, men
relaterer sig også til bestemmelserne i KSL §§ 43-45, jf. lovbek. nr. 735
af 10. okt. 1998. Derudover kan der henvises til § 13, §§ 22-27 samt § 32
og § 47 i KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998. Endelig omhandler pkt. 50 -
62, samt pkt. 74-76 i cirk. nr. 135 af 4. nov. 1988 områder, som er af
betydning for spørgsmålet om indeholdelse og beregning af A-skat.
G.3.1 Generelt
Ifølge § 46, stk. 1 i KSL, skal
der ved enhver udbetaling af A-indkomst, indeholdes en foreløbig skat
(A-skat). Indeholdelsespligten påhviler den, for hvis regning udbetalingen
foretages. For så vidt angår udbetaling af indkomst omfattet af KSL § 43,
stk. 2, litra h, påhviler udbetalingen den, for hvem arbejdet udføres. Om
afgrænsningen af de indeholdelsespligtige virksomheder mv. henvises i
øvrigt til afsnit D.
Pligten til at indeholde A-skat påhviler alle, der
udbetaler indkomst omfattet af KSL § 43, stk. 1 eller KSL § 43, stk. 2,
medmindre indkomsten efter KSL §§ 44 og 45 er gjort til
B-indkomst.
Indeholdelsen foretages i praksis ved, at den
indeholdelsespligtige, forinden den erhvervede indkomst udbetales til
indkomstmodtageren, beregner A-indkomsten, fratrækker et evt. trækfrit
fradrag og beregner A-skatten med den trækprocent, der er anført på
skattekortet og tilbageholder A-skatten.
G.3.2 Opgørelsen af A-indkomsten
A-indkomsten er den indkomst,
som den indeholdelsespligtige skal beregne og indeholde A-skat af. Det er
i KSL § 43 defineret, hvilke indkomster, der er A-indkomst. Se dog også §§
44 og 45, som fastslår, at visse af de i § 43 nævnte indkomster ikke er
A-indkomst, jf også KSLbek § 21.
A-indkomsten er som udgangspunkt
bruttolønnen inkl. alle løntillæg til den ansatte. Ved opgørelsen af
A-indkomsten er der bortseelsesret for beløb, som arbejdsgiveren
tilbageholder ved lønudbetalingen og indbetaler til pensionsordninger
omfattet af PBL § 19, herunder lønmodtagerens ATP-bidrag. Der er endvidere
bortseelsesret for det beregnede lønmodtagerbidrag samt for den beregnede
særlige pensionsopsparing.
Om ydelser, der er A-indkomst efter KSL §
43, stk. 1, eller er gjort til A-indkomst i medfør af KSL § 43, stk. 2,
jf. KSLbek § 20, henvises til afsnit B.
Indeholdelse går forud for
andre krav mod den pågældende A-indkomst, jf. KSL § 46, stk. 3. Hvis den
indeholdelsespligtige således måtte have et krav mod den skattepligtige,
og kravet i øvrigt opfylder betingelserne for at kunne modregnes i
A-indkomsten, må beløbet ikke modregnes, inden der beregnes
lønmodtagerbidrag, særlig pensionsopsparing og A-skat, jf. TfS 1994,606
(ØLD) samt TfS 1996,255 (LSR).
Til sidst i dette afsnit er vist et
eksempel på en lønseddel/lønafregning, der illustrerer beregningen af
lønmodtagerbidraget, den særlige pensionsopsparing og A-skatten mv.
G.3.3 Tidspunktet for indeholdelsen af
A-skat
A-skat skal indeholdes på det
tidspunkt, hvor indkomsten udbetales, jf. KSL § 46, stk. 2, og KSLbek. nr.
734 af 10. okt. 1998, § 22, stk. 1. Det gælder også ved udbetaling af
acontovederlag, forskud og lignende. Er udbetalingen ikke sket senest 6
måneder efter, at indkomstmodtageren har erhvervet endelig ret til den
pågældende indkomst, skal A-skatten indeholdes på dette tidspunkt, jf. KSL
§ 46, stk. 2, 2. pkt.
Der er i medfør af KSL § 46, stk. 2, 3. pkt.,
fastsat særlige regler for, hvornår der skal indeholdes A-skat af
feriegodtgørelse. Disse regler fremgår af KSLbek. nr. 734 af 10. okt.
1998, § 22, stk. 2, hvorefter der skal indeholdes A-skat månedligt i
optjeningsåret på grundlag af den feriegodtgørelse, der er optjent i den
forløbne måned.
For så vidt angår feriegodtgørelse, der tilfalder
lønmodtageren ved ansættelsesforholdets ophør efter ferielovens § 14, stk.
3, beskattes denne i fratrædelsesåret, jf. KSLbek § 22, stk. 3.
Indeholdelsen skal ske i fratrædelsesmåneden.
Der skal indeholdes
A-skat (og lønmodtagerbidrag og særlig pensionsopsparing) af værdien af
fri telefon og fri bil, som ydes i forbindelse med løn og andre
A-skattepligtige vederlag samtidig med, at der indeholdes A-skat af lønnen
eller vederlaget, jf. § 23, stk. 1, 2. pkt. i KSLbek. nr. 734 af 10. okt.
1998.
Kan
A-skatten mv. af værdien af fri telefon og fri bil ikke rummes i lønnen
eller vederlaget, skal det resterende beløb om muligt indeholdes i lønnen
eller vederlaget for den følgende lønperiode inden for året. A-skat mv.,
som ikke kan indeholdes inden for samme kalenderår, opkræves ikke
særskilt, men indgår i slutopgørelsen, jf. § 23, stk. 2, 3. og 4. pkt. i
KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998. Se også afsnit B.1.6.1 og
B.1.6.2.
For så vidt angår A-skat af de tilskud til afholdelse af
rejseudgifter, som ph.d.-studerende med ret til supplerende
ph.d-stipendium modtager fra stipendiegiver, skal A-skatten af tilskuddet
fratrækkes i det beløb, der er tilbage, efter der er indeholdt A-skat af
det supplerende stipendium, jf. KSLbek. § 23, stk. 3.
Hvis en
indkomstmodtagers skattepligt til Danmark ophører, skal der indeholdes
A-skat senest ved skattepligtens ophør, jf. § 23 i KSLbek. nr. 734 af 10.
okt. 1998. Dette har bl.a. betydning i forbindelse med dødsfald.
A-skatten skal ligeledes indeholdes senest ved skattepligtens ophør, hvis
en person efter en dobbeltbeskatningsaftale bliver skattepligtig til
udlandet, jf. § 24 i KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998.
Erhverves
A-indkomst i et ansættelsesforhold sådan, at lønmodtageren beholder beløb,
som vedkommende i medfør af sit ansættelsesforhold modtager fra
tredjemand, skal A-indkomsten opgøres hver gang, lønmodtageren afregner
med arbejdsgiveren, dog mindst én gang om måneden. Denne afregningsform
kendes inden for hyrekørsel, restaurationsbranchen, visse
provisionslønnede sælgere, forretningsbestyrere m.fl. Lønmodtageren skal,
samtidig med at A-indkomsten opgøres, aflevere den A-indkomst, der svarer
til A-skatten til arbejdsgiveren, og A-skatten anses for indeholdt på
dette tidspunkt. Hvis lønmodtageren ikke afregner A-skatten til
arbejdsgiveren, kan lønmodtageren afskediges uden varsel. Disse
bestemmelser er fastsat i KSL § 49.
Sker der reduktion i løn mv. efter
udløbet af indkomståret, skal reduktionen henføres til det indkomstår, den
vedrører, og lønmodtageren skal tilbagebetale bruttobeløbet til
arbejdsgiveren. Det for meget indeholdte lønmodtagerbidrag, den særlige
pensionsopsparing samt A-skatten reguleres af Told*Skat i forbindelse med
udsendelsen af af årsopgørelsen.
Spørgsmålet om, hvornår en
arbejdsgiver skal indeholde lønmodtagerbidrag, særlig pensionsopsparing og
A-skat af løn mv., kan illustreres således:
Bagudlønnede
Lønmodtagerbidraget, den særlige pensionsopsparing og
A-skatten skal indeholdes med de satser og den trækprocent, der gælder på
udbetalingstidspunktet. Det gælder også løn til bagudlønnede, der først
får lønnen udbetalt i året efter indtjeningsåret.
Eksempel
1
Lønperiode: 3. nov. - 16. nov.
Lønnen udbetales 15.
nov., og der skal indeholdes lønmodtagerbidrag, særlig pensionsopsparing
og A-skat med de satser, der gælder på
udbetalingstidspunktet.
Eksempel 2
Lønperiode: 22.
dec. - 4. jan.
Lønnen udbetales den 4. jan., og der skal
indeholdes lønmodtagerbidrag, særlig pensionsopsparing og A-skat med de
satser, der gælder på udbetalingstidspunktet.
Forudlønnede
Der skal beregnes lønmodtagerbidrag, særlig
pensionsopsparing og A-skat af forudbetalt løn med de satser, som gælder
for den faktiske indtjeningsmåned. Det vil sige, at selv om løn for januar
udbetales i slutningen af december året før, skal A-skatten indeholdes
efter det nye skattekort og lønmodtagerbidraget og den særlige
pensionsopsparing med de satser, der gælder for det nye
år.
Udbetalinger til unge og ældre, der er fritaget for at
betale særlig pensionsopsparing
Unge er, jf. ATP-lovens § 17 f, stk. 2, fritaget for at
betale særlig pensionsopsparing indtil det kalenderår, hvor de fylder 17
år.
Spørgsmålet om, hvornår pligten til at indeholde særlig
pensionsopsparing ved udbetaling indtræder, kan for så vidt angår 1999
illustreres ved følgende eksempler:
Eksempel a
En
virksomhed ansatte 1. august 1998 en medarbejder, der fylder 17 år den 11.
maj 1999. Den ansatte, som er bagudlønnet, får lønnen udbetalt hver måned.
Der skal indeholdes særlig pensionsopsparing i hele 1999. Første gang, der
skal indeholdes særlig pensionsopsparing, er når skattekortet for 1999
anvendes.
Eksempel b
En virksomhed ansætter 1. marts
1999 en medarbejder, der fylder 17 år den 11. maj 1999. Den ansatte, som
er bagudlønnet, får lønnen udbetalt hver måned. Der skal fra og med
lønudbetalingen for marts 1999 indeholdes særlig
pensionsopsparing.
Eksempel c
En virksomhed ansætter
17. dec. 1999 en medarbejder, der fylder 17 år den 29. dec. 2000. Den
ansatte, der er bagudlønnet, får lønnen for december 1999 udbetalt 5. jan.
2000, og der indeholdes A-skat mv. efter skattekortet for 2000. Der skal
indeholdes særlig pensionsopsparing af lønnen for december
1999.
Eksempel d
En virksomhed ansætter 17. dec.
1999 en medarbejder, der fylder 17 år den 2. jan. 2000. Den ansatte, der
er bagudlønnet, får udbetalt lønnen for december 1999 den 5. jan. 2000, og
der indeholdes A-skat mv. efter skattekortet for 2000. Der skal indeholdes
særlig pensionsopsparing af lønnen for december 1999.
Eksempel e
En virksomhed ansætter 14. nov. 1999 en medarbejder, der
fylder 17 år den 2. jan. 2000. Den ansatte, som er bagudlønnet, får lønnen
for november 1999 udbetalt den 5.dec. 1999 og lønnen for december 1999
udbetalt den 5. jan. 2000. Der skal ikke indeholdes særlig
pensionsopsparing af lønnen for november, fordi den ansatte ikke fylder 17
år i 1999. Der skal derimod indeholdes særlig pensionsopsparing af lønnen
for december, da der for denne indeholdes A-skat mv. efter skattekortet
for 2000.
Eksempel f
En virksomhed ansætter 15. sep.
1999 en medarbejder, der fylder 17 år den 24. dec. 1999. Den ansatte, som
er bagudlønnet, får lønnen for december 1999 udbetalt den 5. jan. 2000, og
der indeholdes A-skat mv. efter skattekortet for 2000. Der skal fra og med
lønudbetalingen for september 1999 indeholdes særlig
pensionsopsparing.
Ældre er, jf. ATP-lovens § 17 f, stk. 2,
fritaget for at betale særlig pensionsopsparing fra det kalenderår, hvor
de fylder 67 år.
Spørgsmålet om, hvornår pligten til at indeholde
særlig pensionsopsparing ved udbetaling bortfalder, kan for så vidt angår
1999 illustreres ved følgende eksempler:
Eksempel g
En virksomhed har ansat eller ansætter en medarbejder, der i
løbet af 1999 fylder 67 år. Der skal ikke indeholdes særlig
pensionsopsparing af lønnen til den ansatte - heller ikke af den løn, der
vedrører perioden før den ansatte fylder 67 år.
Eksempel h
En virksomhed har en ansat, der fylder 67 år den 29. dec.
1999. Den ansatte, der er bagudlønnet, får lønnen for december 1999
udbetalt 5. jan. 2000, og der indeholdes A-skat mv. efter skattekortet for
2000 Der skal ikke indeholdes særlig pensionsopsparing - heller ikke af
lønnen for december 1999.
Eksempel i
En virksomhed
har en ansat, der fylder 67 år den 2. jan. 2000. Den ansatte, der er
forudlønnet, får lønnen for januar 2000 udbetalt 28. dec. 1999, og der
indeholdes A-skat efter skattekortet for 2000. Der skal indeholdes særlig
pensionsopsparing af lønnen for december 1999, men ikke af lønnen for
januar 2000.
G.3.4 Grundlaget for beregning af
A-skat
Beregningen af A-skat sker på
grundlag af den beregnede A-indkomst samt på grundlag af de oplysninger,
som står på indkomstmodtagerens skattekort, det være sig i form af
hovedkort, bikort eller frikort, jf. også KSL § 48.
G.3.4.1 Skattekortets oplysninger mv.
Af KSL § 48, stk. 1 fremgår det,
at skattemyndighederne til brug ved indeholdelsen af A-skat udsteder
skattekort (hovedkort) og bikort til skattepligtige, der forventes at få
A-indkomst i det år, som skattekortet (hovedkortet) og bikortet vedrører.
A-indkomstmodtagere skal aflevere skattekort (hovedkort) til eller
forevise bikort for den indeholdelsespligtige. Har arbejdsgiveren
rekvireret skattekortoplysningerne elektronisk direkte hos
skattemyndighederne gælder der dog særlige regler, jf. afsnit
G.3.4.1.1.
På skattekortet (hovedkortet) er anført, hvilke beløb der
skal fradrages i A-indkomsten inden beregningen af A-skatten, jf. KSL §
48, stk. 2. Fradraget er anført som et fradrag pr. måned, 14 dage, uge og
dag. På bikortet anføres intet fradragsbeløb.
Ifølge KSL § 48 A, kan
skatteministeren, når særlige grunde taler derfor, bestemme, at
indeholdelse af A-skat i visse arter af A-indkomst skal ske uden
anvendelse af skattekort (hovedkort) eller bikort. Denne bemyndigelse er
udmøntet i KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 26, hvorefter Told- og
Skattestyrelsen kan fastsætte nærmere bestemmelser om beregning af fradrag
i A-indkomst på grundlag af skattekort ved udbetaling af feriegodtgørelse,
sociale og statslige pensioner, dagpenge fra anderkendte a-kasser,
strejke- og lockoutgodtgørelse, der ydes som dagpenge, sygedagpenge efter
lov om dagpenge ved sygdom og fødsel samt stipendier, der udbetales til
uddannelsessøgende.
For så vidt angår de regler, der er fastsat ved
beregning af fradrag ved udbetaling af feriegodtgørelse henvises til
afsnit G.3.3, mens de regler, der er fastsat for så vidt angår beregning
af fradrag for sociale og statslige pensioner samt ved udbetaling af
dagpenge fra anerkendte a-kasser er beskrevet i G.3.5.1.1.
Told- og
Skattestyrelsen har i medfør af KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 26,
stk. 1, sidste pkt. bestemt, at skattetrækket kan ske på basis af særlige
elektronisk leverede oplysninger. I samarbejde med de sociale
forvaltningers pensionsafdelinger, statslige pensionsudbetalere og
SU-styrelsen er der således truffet aftale om, at indeholdelsen kan ske
alene på grundlag af elektroniske skattekort. Ifølge denne aftale leverer
pensionsudbetalere og SU-Styrelsen oplysninger til Told*Skat om forventede
udbetalinger til de enkelte pensions- eller stipendiemodtagere.
Udbetalerne modtager sammen med de elektroniske skattekort oplysning om,
hvorvidt det er hovedkortet, bikortet eller frikortet, der skal anvendes
ved indeholdelsen af A-skatten. Hvis hovedkortet anvendes af udbetaleren
af pensionen eller SU, udstedes der alene bikort på papir til
skatteyderen, og frikortets maksimale A-indkomst vil være nedskrevet med
pensionen eller stipendiet. Den enkelte skatteyder kan selv få ændret i
fordelingen af hoved-/bikort ved henvendelse til kommunens
skatteforvaltning.
Told- og Skattestyrelsen har endvidere i medfør af
KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 26, sidste pkt. bestemt, at
skattekortet (hovedkortet) ikke i alle tilfælde skal afleveres til den
indeholdelsespligtige, samt at der i særlige tilfælde kan gives fradrag,
selv om der ikke er afleveret skattekort (hovedkort). Se afsnit
G.3.5.1.1.
Endelig har Told- og Skattestyrelsen i medfør af den nævnte
bestemmelse bestemt, at der kan ske overførsel af uudnyttede fradrag til
senere perioder inden for kalenderåret, forudsat den indeholdelsespligtige
opbevarer skattekortet (hovedkortet) i hele perioden. Se også afsnit
G.3.4.1.1 og G.3.5.1.1.
Skatteministeren kan ifølge KSL § 48, stk. 3,
fastsætte regler, hvorefter der under særlige omstændigheder ikke skal
anføres fradragsbeløb på skattekortet (hovedkortet) eller skal ske
fordeling af det samlede fradrag på anden måde end normalt. Bemyndigelsen
er udnyttet ved § 13 i KSLbek. nr. , 734 af 10. okt. 1998 hvorefter
skattemyndighederne kan udstede skattekort uden fradragsbeløb, et såkaldt
bruttotrækkort. Det kan f.eks. være hensigtsmæssigt, hvis en lønmodtager
har meget svingende indkomst som følge af fx sæsonarbejde. Den
indeholdelsespligtige skal i så fald anvende den trækprocent, der står på
skattekortet, uden fradrag.
For så vidt angår udstedelse af skattekort
til begrænset skattepligtige kunstnere, musikere, sportsfolk, scenografer,
gæsteinstruktører og lignende henvises til SD-cirk. 1989-56.
G.3.4.1.1 Skattekortoplysninger på edb
(elektroniske skattekort)
Skattemyndighederne
kan i visse tilfælde efter anmodning til Told- og Skattestyrelsen levere
skattekortoplysninger på edb, jf. KSL § 48, stk. 8. Den
indeholdelsespligtige arbejdsgiver må kun rekvirere skattekortoplysninger
på personer, som arbejdsgiveren på anmodningstidspunktet påregner at
skulle udbetale A-indkomst til i det følgende indkomstår, jf. også KSL §
74, stk. 1, nr. 5.
Elektroniske oplysninger om skattekortets
(hovedkortets) fradragsbeløb leveres kun til én indeholdelsespligtig
arbejdsgiver. Rekvirerer flere indeholdelsespligtige arbejdsgivere
hovedkortoplysninger på samme person, vil oplysningerne således ikke blive
leveret.
I de tilfælde, hvor den indeholdelsespligtige arbejdsgiver har
fået leveret hovedkortets oplysninger elektronisk, skal den ansatte, jf.
KSL § 48, stk. 1, 3. pkt. ikke aflevere hovedkortet til arbejdsgiveren.
Den ansatte vil ved en tekst på forskudsopgørelsen blive orienteret om, at
oplysningerne på hovedkortet er sendt til en nærmere angiven arbejdsgiver,
og at det ikke er nødvendigt at aflevere hovedkortet til denne
arbejdsgiver, så længe det er denne arbejdsgiver, der skal bruge
oplysningerne. Nederst på hovedkortet er der desuden påført en tekst om,
at hovedkortoplysningerne er sendt til en arbejdsgiver. Hvis en person
skifter arbejdsgiver eller ændrer forskudsregistreringen i løbet af året,
skal hovedkortet dog fortsat afleveres. Hvis den indeholdelsespligtige
efter at have fået meddelt hovedkortoplysningerne elektronisk får fremlagt
et nyt skattekort, skal oplysninger på det nye skattekort anvendes fra den
dato, der på skattekortet er anført som "gyldig fra".
Af KSL § 48, stk.
1, 4. pkt. fremgår, at hovedkortet ikke samtidig må benyttes hos andre
indeholdelsespligtige, så længe de elektroniske skattekortoplysninger
anvendes hos den arbejdsgiver, der har fået meddelt oplysningerne
elektronisk. Der er i KSL § 75, stk. 1, nr. 2, fastsat straffebestemmelser
for omgåelse af bestemmelsen i § 48, stk. 1, 4. pkt.
Anvendes der
bikort eller frikort ved udbetaling af A-indkomsten, kan den
indeholdelsespligtige udelukkende rekvirere oplysninger om trækprocent.
Oplysninger om trækprocenten på bikort/frikort kan rekvireres af flere
indeholdelsespligtige arbejdsgivere samtidig. Den ansatte skal, selv om
oplysningerne er leveret elektronisk, forevise bikort eller aflevere
frikort til de indeholdelsespligtige arbejdsgivere.
Hvis
skattekortoplysninger er leveret elektronisk, skal den
indeholdelsespligtige indeholde skatten med den pct., skattemyndighederne
har oplyst, jf. TfS 1985, 368 (DEP), hvorimod der - medmindre den
indeholdelsespligtige har fået hovedkortoplysningerne elektronisk - kun må
gives fradrag, hvis den indeholdelsespligtige opbevarer hovedkortet, jf.
skd.60.31.
G.3.5 Beregningen af A-skatten
Beregningen af A-skatten skal
ske på grundlag af skattekort (hovedkort), bikort eller frikort, evt. på
grundlag af de edb-oplysninger, som den indeholdelsespligtige har modtaget
fra skattemyndighederne.
G.3.5.1 Skattekort (hovedkort)
Lønmodtageren skal - medmindre
arbejdsgiveren har modtaget oplysningerne elektronisk -
aflevere sit
skattekort (hovedkort) til arbejdsgiveren, som skal opbevare det i den
periode, hvor lønmodtageren er ansat, jf. § 32, stk. 2 i KSLbek. nr. 734
af 10. okt. 1998, og arbejdsgiveren skal beregne A-skat efter de
oplysninger om trækprocent og fradrag, der står på hovedkortet. Arbejder
en lønmodtager for flere arbejdsgivere, skal den arbejdsgiver, hvor
lønmodtageren har sin hovedbeskæftigelse, opbevare hovedkortet og
indeholde A-skat med den trækprocent og de fradrag, som står på
hovedkortet. Se også afsnit G.3.5.2.
Hvis en indkomstmodtager, hvis
hovedarbejdsgiver ikke har modtaget skattekortoplysningerne elektronisk,
ikke afleverer sit skattekort (hovedkort) eller foreviser bikort, skal den
indeholdelsespligtige indeholde A-skat med 60 pct. af den udbetalte eller
godskrevne A-indkomst, jf. KSL § 48, stk. 7. Der skal endvidere i 1999
indeholdes lønmodtagerbidrag med 8 pct. og en særlig pensionsopsparing på
1 pct. Kender den indeholdelsespligtige indkomstmodtagerens trækprocent,
fx fordi skattemyndighederne har oplyst denne, skal A-skatten dog
indeholdes med denne trækprocent. Den indeholdelsespligtige må derimod ved
beregningen af A-skatten kun indrømme de fradrag, der er anført på
hovedkortet, hvis den indeholdelsespligtige opbevarer hovedkortet. Se også
SO 1974,220 (SD) samt SO 1981,130 (DEP). Se dog også afsnit
G.3.4.1.1.
Den indeholdelsespligtige skal altid sikre sig
lønmodtagerens personnummer, navn og adresse og få det dokumenteret ved
personnummerbevis, sygesikringsbevis eller lignende. Kan personnummerbevis
ikke fremskaffes, skal den indeholdelsespligtige i stedet sikre sig
oplysning om fødselsdag, -måned og -år, jf. KSLbek. nr. , 734 af 10. okt.
1998, § 32, stk. 1. Arbejdsgiveren skal notere personnummeret, trækprocent
og det trækfri fradragsbeløb i sit regnskab.
Hvis lønmodtageren fx i
forbindelse med fratræden forlanger skattekortet (hovedkortet) udleveret,
skal arbejdsgiveren beregne A-skatten med den trækprocent, der står på
hovedkortet, men må ikke give fradrag for tiden efter
udleveringen.
Hvis lønmodtageren er ansat i virksomheden ved udløbet af
kalenderåret, skal skattekortet efter årets udløb tilintetgøres eller
udleveres til lønmodtageren.
G.3.5.1.1 Fradrag
Det fradrag, som arbejdsgiveren
skal bruge ved beregningen og indeholdelsen af A-skatten, fremgår af
skattekortet (hovedkortet). Fradragsbeløbet er her anført som et fradrag
pr. måned, 14 dage, uge og dag.
Der skal gives et fradrag svarende til
den faktiske indtjeningsperiode inkl. helligdage og andre fridage, jf.
cirk. nr. 135 af 4. nov. 1988, pkt. 57. Ved beregning af A-skat for en
afdød, skal der gives fradrag til og med dødsdagen.
Afregnes der kun
løn for en enkelt dag, må der som hovedregel kun gives fradrag for en
enkelt dag. Derudover kan dagfradraget anvendes som supplement til de
øvrige fradragsbeløb ved udregning af fradrag for en skæv"
indkomstperiode.
Beregningseksempel (skæv
lønperiode)
Hovedkortets dagfradrag er 93 kr. Lønmodtageren er
tiltrådt tirsdag. Lønugen er søndag - lørdag.
Løn for 4 dage (tirsdag-fredag)
2.000 kr.
Lønmodtagerbidrag (8 pct.)
- 160 kr.
Særlig pensionsopsparing (1 pct.)
- 20 kr.
A-indkomst
1.820 kr.
Fradrag i følge skattekortet
tirsdag )
onsdag )
torsdag ) 5 dage á 93 kr.
- 465 kr.
fredag )
lørdag )
Beløb, hvoraf der skal beregnes A-skat med den
trækprocent, der står på hovedkortet
1.355 kr.
Hovedkortet
skal som tidligere nævnt altid opbevares af arbejdsgiveren, medmindre
arbejdsgiveren har modtaget skattekortoplysningerne elektronisk direkte
fra skattemyndighederne - ellers må der ikke gives fradrag ved beregningen
af A-skatten, skd.60.31 (DEP).
Hvis der ikke registreres arbejdsdage i
lønningsregnskabet, men kun arbejdstimer, kan timetallet (ekskl.
overarbejdstimer) bruges til at udregne antallet af arbejdsdage.
Bruges
hovedkortet som grundlag for beregningen af A-skat, skal der beregnes
fradrag for hele den periode, opgørelsen omfatter, selv om lønmodtageren
ikke har arbejdet på fuld tid, eller indkomsten ikke kan henføres til en
bestemt indtjeningsperiode. Det betyder f.eks., at der - hvis der
udbetales indkomst, som kun vedrører en 14 dages periode - skal gives
fradrag for en måned, forudsat lønmodtageren har været ansat hele
måneden.
Overstiger fradragsbeløbet A-indkomsten, bliver grundlaget for
beregning af A-skatten 0". Et uudnyttet fradrag for én periode kan
anvendes i en efterfølgende periode, hvis lønmodtagerens skattekort
opbevares i begge perioder.
Hvis en lønmodtager til stadighed ikke kan
udnytte skattekortets fradragsbeløb, kan den kommunale skatteforvaltning
udstede et skattekort med en bruttotrækprocent, jf. afsnit G.3.4.1.
En
arbejdsgiver må ikke give fradrag for dage, hvor en lønmodtager, der er
ansat uden ret til ferie med løn, holder ferie.
Hvis en lønmodtager,
der har ret til ferie med løn, holder ferie uden at have optjent
ferieretten hos den nuværende arbejdsgiver, og derfor ikke skal have
udbetalt løn for (hele) ferieperioden, skal den nuværende arbejdsgiver
give fradrag som normalt for hele perioden, forudsat arbejdsgiveren
opbevarer skattekortet under ferien.
Arbejdsgivere må ikke give fradrag
for dage, hvor den ansatte får udbetalt dagpenge fra en a-kasse eller fra
kommunen.
Hvis en ansat arbejder på nedsat tid og samtidig får
supplerende arbejds-løshedsdagpenge (arbejdsgiveren har typisk udstedt en
frigørelsesattest" til a-kassen), skal arbejdsgiveren fortsat opbevare
hovedkortet, og der må kun gives forholdsmæssigt fradrag efter antallet af
arbejdstimer. Den resterende del af fradraget indregner a-kassen ved
beregningen af A-skat af arbejdsløshedsdagpengene på baggrund af
elektronisk meddelte skattekortoplysninger.
Hvis en fuldtidsforsikret
lønmodtager i én uge har fået løn for mere end 29,6 timer, bortfalder de
supplerende dagpenge, og arbejdsgiveren skal da give fuldt fradrag for den
pågældende uge.
Hvis en ansat får delefterløn, gælder der samme regler
for opbevaring af hovedkort og beregning af fradrag, som for ansatte, der
får supplerende dagpenge. Arbejdsgiveren må således kun give
forholdsmæssigt fradrag efter antallet af arbejdstimer. Den resterende del
af fradraget indregner a-kassen ved beregningen af A-skat af
delefterlønnen.
Social- og sundhedsforvaltninger
Social- og sundhedsforvaltningen kan give fradrag efter
lønmodtagerens hovedkort, selv om dette opbevares af arbejdsgiveren, hvis
arbejdsgiveren har afgivet skriftlig erklæring om, at fradragsbeløbet for
en nærmere angiven periode ikke bruges.
Anerkendte a-kasser
For anerkendte a-kasser er der på enkelte områder (ved
udbetaling af delefterløn, supplerende dagpenge og visse
kursusgodtgørelser) indgået særskilt aftale om opbevaring af skattekort
(hovedkort).
A-kasserne skal som udgangspunkt i lighed med andre
indeholdelsespligtige opbevare skattekort (hovedkort) eller på samme vis
som andre indeholdelsespligtige basere skattetrækket, herunder indrømme
fradrag, på grundlag af elektronisk meddelte skattekortoplysninger.
Ved udbetaling af ydelser som fx efterløn og
overgangsydelse kan a-kassen derfor alene give fradrag., hvis skattekortet
(hovedkortet) opbevares eller skattekortoplysningerne er indhentet
elektronisk, og a-kasserne må ikke give forholdsmæssigt fradrag i
forbindelse med udbetaling af disse eller lignende ydelser.
I forbindelse med a-kassernes udbetaling af supplerende
dagpenge samt delefterløn, opbevares skattekortet normalt af
arbejdsgiveren, men de godkendte a-kasser har fået dispensation til at
give et forholdsmæssigt fradrag ved beregningen af a-skatten af disse
ydelser. Ved udbetaling af supplerende dagpenge, må a-kassen kun give
forholdsmæssigt fradrag, hvis arbejdsgiveren har udstedt en
frigørelsesattest til a-kassen. For så vidt angår forholdsmæssigt fradrag
ved udbetaling af delefterløn, må a-kassen sikre sig, at arbejdsgiveren
ikke giver fuldt fradrag. Har arbejdsgiveren ikke for så vidt angår
supplerende dagpenge udstedt en frigørelsesattest eller for så vidt angår
delefterløn på anden vis tilkendegivet, at der ikke er givet fuldt fradrag
fra virksomhedens side, må a-kassen kun give fradrag, hvis a-kassen
opbevarer skattekortet eller på linie med andre indeholdelsespligtige har
rekvireret skattekortoplysningerne elektronisk.
I tilfælde, hvor en a-kasse udbetaler fulde dagpenge,
feriedagpenge eller uddannelsesgodtgørelse (kursusgodtgørelse), skal
a-kassen som udgangspunkt opbevare skattekortet for at kunne give fradrag.
I de tilfælde, hvor der forud for ferie-eller kursusperioden udbetales
dagpenge ved ledighed, og hvor den pågældende ikke er beskæftiget hos en
arbejdsgiver, kan a-kassen give fradrag uden at opbevare skattekortet.
G.3.5.2 Bikort
Bikortet skal bruges, hvis en
lønmodtager på samme tid har indtægt fra mere end én arbejdsgiver.
Hovedkortet bruges således af én arbejdsgiver og bikortet af den/de
øvrige.
Bikortet skal ikke afleveres, men kun forevises arbejdsgiveren,
som skal notere personnummer og trækprocent til brug for indeholdelsen af
A-skat.
Foreviser indkomstmodtageren ikke sit bikort (eller afleverer
hovedkort eller frikort) skal der indeholdes A-skat med 60 pct., jf. KSL §
48, stk. 7, medmindre arbejdsgiveren har modtaget skattekortoplysningerne
elektronisk fra skattemyndighederne. Derudover skal der i 1999 indeholdes
lønmodtagerbidrag med 8 pct. og en særlig pensionsopsparing på 1
pct.
G.3.5.3 Frikort
Frikortet indeholder oplysning
om den maksimale skattepligtige indkomst efter indeholdt lønmodtagerbidrag
og særlig pensionsopsparing, som kan udbetales til lønmodtageren, uden at
arbejdsgiveren skal indeholde A-skat, samt en trækprocent, som skal
bruges, hvis den udbetalte A-indkomst overstiger det trækfri
maksimumbeløb. Arbejdsgiveren skal notere det trækfri maksimumsbeløb i
regnskabet.
På bagsiden af frikortet skal arbejdsgiveren notere den
udbetalte A-indkomst (bruttolønnen ekskl. ATP, lønmodtagerbidrag og særlig
pensionsopsparing), jf. vejledningen på bagsiden af frikortet.
Der skal
beregnes lønmodtagerbidrag for lønmodtagere, der foreviser frikort, jf.
TfS 1994,153 (svar fra skatteministeren). Der skal desuden beregnes særlig
pensionsopsparing, jf. dog afsnit A.3.
Arbejdsgivere, der beskæftiger
lønmodtagere, som har frikort, skal opbevare frikortet i den periode, hvor
vedkommende arbejder i virksomheden. Hvis lønmodtageren har en regelmæssig
indtægt fra arbejdsgiveren, kan arbejdsgiveren dog notere den forventede
maksimale årlige indtægt (ekskl. lønmodtagerbidrag og særlig
pensionsopsparing) på frikortets bagside allerede ved kalenderårets
begyndelse. Frikortet kan herefter udleveres til lønmodtageren, så denne
kan bruge det hos en anden arbejdsgiver. Hvis den faktiske løn afviger fra
det forventede beløb, som er noteret på frikortet, skal arbejdsgiveren
ændre beløbet.
Fremlægger lønmodtageren ikke sit frikort, skal
arbejdsgiveren, medmindre der i stedet fremlægges skattekort (hovedkort)
eller forevises bikort, indeholde A-skatten med 60 pct., jf. KSL § 48,
stk. 7, jf. dog afsnit G.3.4.1.1. Derudover skal der i 1999 indeholdes
lønmodtagerbidrag med 8 pct. og en særlig pensionsopsparing på 1 pct. Se
dog også afsnit A.3.
G.3.5.4 Ændring af skattekort og forhøjelse af
trækprocent
Hvis lønmodtageren fremlægger et
ændret skattekort (hovedkort), bikort eller frikort, skal de oplysninger,
som står på det nye skattekort (hovedkort), bikort eller frikort bruges
fra den dato, der på kortet er anført som "gyldig fra". Det er en
forudsætning herfor, at den indeholdelsespligtige har fået udleveret det
nye skattekort mv. af lønmodtageren, inden skatteberegningen foretages.
Det gamle skattekort mv. må ikke udleveres til den ansatte, men skal
tilintetgøres.
Den skattepligtige kan over for den
indeholdelsespligtige skriftligt bede om, at A-skatten indeholdes med en
højere procent end den, der står på hovedkortet, bikortet eller frikortet,
jf. KSL § 48, stk. 9 og KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 27. Den
indeholdelsespligtige skal opbevare denne anmodning sammen med det øvrige
regnskabsmateriale. Trækprocenten kan kun begæres forhøjet med et helt
tal, og den skattepligtige kan kun én gang inden for samme kalenderår
fremsætte begæring herom over for den indeholdelsespligtige. Lønmodtageren
kan senere tilbagekalde anmodningen om at indeholde med en højere
trækprocent.
Hvis den indeholdelsespligtige efter anmodningen om
forhøjelse modtager et nyt skattekort (hovedkort), bikort eller frikort,
skal indeholdelsen ske efter de oplysninger, der er påført det nye
kort.
G.4 Særlige forhold
G.4.1 Øreafrunding
Indeholdte lønmodtagerbidrag,
særlig pensionsopsparing og A-skat skal angives i hele kr. Det samme
gælder arbejdsgiverbidraget.
Indeholdte lønmodtagerbidrag, særlig
pensionsopsparing og A-skat kan øreafrundes på én af følgende måder:
Lønmodtagerbidraget og den særlige pensionsopsparing beregnes med
ørebeløb på grundlag af AM-indkomsten med ørebeløb, og
lønmodtagerbidraget og den særlige pensionsopsparing skal anføres med
ørebeløb på lønsedlen. A-skatten beregnes herefter også med ørebeløb på
grundlag af A-indkomsten og anføres med ørebeløb på
lønsedlen.
Øreafrunding foretages således ikke i forbindelse med
selve beregningen, men først ved den månedlige angivelse af det samlede
indeholdte beløb. Øreafrundingen sker da enten efter de almindelige
øreafrundingsprincipper, dvs. ørebeløb på 50 og derover rundes op, mens
ørebeløb under 50 rundes ned til hele kroner, eller ved at slette
ørebeløbet af det samlede indeholdte lønmodtagerbidrag, den særlige
pensionsopsparing og A-skat for perioden.
Lønmodtagerbidraget og den særlige pensionsopsparing beregnes på
grundlag af AM-indkomsten med ørebeløb, og A-skatten beregnes på
grundlag af A-indkomsten med ørebeløb. Lønmodtagerbidraget, den særlige
pensionsopsparing og A-skatten øreafrundes efter de almindelige
øreafrundingsregler, eller ørene slettes. AM-indkomsten og A-indkomsten
skal anføres med ørebeløb, mens lønmodtagerbidraget, den særlige
pensionsopsparing og A-skatten skal anføres i hele kroner på lønsedlen.
Ved beregningen af lønmodtagerbidraget og den særlige
pensionsopsparing kan AM-indkomsten rundes ned til nærmeste med 10
delelige beløb, inden lønmodtagerbidraget og den særlige
pensionsopsparing beregnes. På samme måde kan A-indkomsten rundes ned
ved beregningen af A-skatten. Det udregnede lønmodtagerbidrag, den
særlige pensionsopsparing og A-skatten skal herefter rundes op til
nærmeste hele kronebeløb. Såvel AM-indkomst som A-indkomst samt
lønmodtagerbidraget, den særlige pensionsopsparing og A-skat skal, hvis
denne metode bruges, anføres uden ørebeløb på lønsedlen.
G.4.2 Personalegader, der er
A-indkomst
For så vidt angår opgørelsen af
værdien af personalegoder, der er A-indkomst samt beregningen af
lønmodtagerbidrag, særlig pensionsopsparing og A-skat heraf, henvises til
afsnit B.1.6.
G.4.3 Feriegodtgørelse
For så vidt angår beregning af
lønmodtagerbidrag, særlig pensionsopsparing og A-skat af feriegodtgørelse
henvises til afsnit B.1.3. og afsnit G.3.3. Ved beregningen af A-skatten
af feriegodtgørelse, skal der dog tages hensyn til følgende særlige regler
ved beregningen af fradraget.
Der skal således benyttes én af følgende
4 regler ved beregningen af fradraget:
Hvis feriepengeberegningen foretages for en hel måned, skal der
anvendes 3,25 dagfradrag.
Hvis feriepengeberegningen foretages for en 14-dagesperiode, skal
der anvendes 1,50 dagfradrag.
Foretages feriepengeberegningen for en ugeperiode, skal der anvendes
0,75 dagfradrag.
Hvis lønmodtageren ikke har været ansat hele måneden, skal der for
hver hele uge, lønmodtageren har været ansat, anvendes 0,75 dagfradrag.
Der skal ikke gives fradrag for dage, der eventuelt er til
rest.
Ferie med løn
Hvis en lønmodtager fratræder en stilling med ret til ferie
med løn, skal der indeholdes lønmodtagerbidrag, særlig pensionsopsparing
og A-skat samt betales arbejdsgiverbidrag af den optjente
feriegodtgørelse. Indeholdelsen skal ske i fratrædelsesmåneden. Selv om
der benyttes skattekort, må der ikke gives fradrag ved beregningen af
A-skatten.
Hvis en lønmodtager, der normalt har ret til ferie med løn,
holder ferie uden at have optjent ret til ferie hos den nuværende
arbejdsgiver og derfor ikke får udbetalt løn for hele ferieperioden, skal
der beregnes fradrag for hele perioden. Det er dog en forudsætning, at den
nuværende arbejdsgiver opbevarer skattekortet (hovedkortet) under ferien,
jf. dog afsnit G.3.4.1.1. Et eventuelt ikke udnyttet fradragsbeløb kan
overføres til den efterfølgende periode.
G.4.4 Særlige beregningsregler (LL § 7
O)
Der gælder - som følge af de
regler, der er fastsat i LL § 7 O - særlige regler for beregning af
lønmodtagerbidrag, særlig pensionsopsparing og A-skat af bl.a.
fratrædelsesgodtgørelser og jubilæumsgratialer. Disse regler er beskrevet
i afsnit B.1.11.2.
G.4.5 Arbejdsudleje KSL § 48 B
Hvis en person eller et selskab
i udlandet stiller lønmodtagere til rådighed for at udføre arbejde i en
virksomhed i Danmark, og udlejeren ikke er ansvarlig for eller bærer
risikoen for arbejdsresultatet, skal den danske virksomhed indeholde
lønmodtagerbidrag, særlig pensionsopsparing og A-skat af løn mv. til de
arbejdsudlejede personer, jf. også afsnit C.1.1.2.
A-skatten beregnes,
jf. KSL § 48 B som 30 pct. af bruttoindtægten fratrukket
lønmodtagerbidraget og den særlige pensionsopsparing. Til bruttoindtægten
medregnes værdien af A-skattepligtige personalegoder (fri kost og logi
efter Ligningsrådets satser, fri bil og fri telefon) og evt. skattepligtig
godtgørelse til dækning af udgifter til rejse og ophold samt værdien af
fortæring og overnatning, som dækkes af den arbejdsudlejedes udenlandske
arbejdsgiver, jf. TfS 1994,394 (TSS).
Arbejdsudlejeskat angives og
betales efter særlige regler, jf. afsnit H.8.
G.4.6 Udenlandske søfolk KSL § 48 C og KSL § 48
D
For udenlandske søfolk, der er
skattepligtige til Danmark, beregnes A-skatten som 30 pct. af
bruttoindtægten fratrukket lønmodtagerbidraget og den særlige
pensionsopsparing. For så vidt angår afgrænsningen af, hvilke udenlandske
søfolk, der skal betale lønmodtagerbidrag, særlig pensionsopsparing og
A-skat henvises til C.1.1.5.
G.4.7 Udenlandske forskere og
specialister
For udenlandske forskere og
specialister, som midlertidigt arbejder for danske virksomheder eller
institutioner, er der indført en særlig 25 pct. beskatning. De
bestemmelser, der vedrører personer omfattet af KSL § 48 E, er beskrevet i
afsnit C.1.2.4.
Angivelse og indbetaling af indeholdte beløb, som
vedrører personer omfattet af KSL § 48 E, skal ske på en særlig angivelse,
jf. afsnit H.8.
G.5 Meddelelser til lønmodtageren
Den indeholdelsespligtige skal sammen med udbetaling af løn mv. give
lønmodtageren en opgørelse over AM-indkomst, A-indkomst, indeholdt
lønmodtagerbidrag og indeholdt A-skat, jf. KSLbek. nr. 734 af 10.
okt. 1998, § 32, stk. 3 og AMFL § 11, stk. 1 og 6. Derudover skal
arbejdsgiveren ved udbetaling af løn mv. underrette lønmodtageren om, hvor
meget der er indeholdt i særlig pensionsopsparing, jf. afsnit A.3.
Opgørelsen kan gives på lønsedlen eller afregningsbilaget.
Lønsedlen
skal også indeholde oplysning om den periode, indtægten vedrører,
udbetalerens navn, adresse og SE-nummer samt lønmodtagerens navn og
personnummer. I stedet for personnummer, kan arbejdsgiveren benytte
internt arbejdsnummer.
Lønmodtageren bør opbevare lønsedlen, da den er
kvittering for indeholdte lønmodtagerbidrag, særlig pensionsopsparing og
A-skat.
Hvis der hver måned udbetales det samme beløb fx i forbindelse
med pensionsudbetaling, er det tilstrækkeligt, at indkomstmodtageren
underrettes én gang, men hvis grundlaget for beregning af
lønmodtagerbidraget og den særlige pensionsopsparing eller A-skatten
ændres, skal indkomstmodtageren på ny underrettes.
Fremtvingelse af meddelelsen
Hvis den indeholdelsespligtige ikke vil udlevere
meddelelsen, kan indkomstmodtageren anmode skattemyndigheden om at
fremskaffe meddelelsen, jf. KSL § 84, stk. 2. Meddelelsen kan fremtvinges
ved dagbøder, der fastsættes af den stedlige told- og skatteregion,
jf. § 2 i bek. nr. 336 af 10. juni 1998 (sagsudlægning).
NOTER:
Medarbejderen har i eksemplet fået en månedsløn på 20.000 kr. samt
løntillæg på 1.000 kr.
Medarbejderen har haft rådighed over firmabil til privat kørsel.
Bilens værdi er opgjort til 150.000 kr., og det månedlige
beskatningsgrundlag er således 160.000 kr. x 24% x 1/12 =3.200 kr.
Der er stillet fri telefon til rådighed og det månedlige
beskatningsgrundlag kan beregnes til 3.000 kr. / 12 = 250 kr. Det
forudsættes her, at de faktiske telefonudgifter ikke er mindre end dette
beløb.
Der er ikke stillet fri kost og logi efter Ligningsrådets satser til
rådighed.
Der er tale om indbetalinger, som arbejdsgiveren foretager for den
ansatte til pensionsordninger omfattet af PBL § 19.
Det er alene lønmodtagerens ATP- og pensionsbidrag, der skal
fratrækkes på lønsedlen.
Der skal i 1999 opkræves en særlig pensionsopsparing på 1% af
AM-indkomsten.
Se nærmere afsnit A.3.
Ifølge skattekortet (hovedkortet) udgør det månedlige fradrag 6.000
kr.
Trækprocenten udgør 45.
A-skattepligtige personalegoder skal fratrækkes, idet goderne ikke
udbetales til medarbejderen.
Medarbejderen bliver her trukket for et afdrag på et personalån på
100 kr. Der kunne også være tale om modkrav fra arbejdsgiverens side i
øvrigt.
Medarbejderen har fået udbetalt skatte- og bidragsfri rejse- og
befordringsgodtgørelser opgjort efter reglerne herom. Medarbejderen har
afholdt erhvervsmæssige udgifter, som arbejdsgiveren har refunderet mod
dokumentation i form af eksterne udgiftsbilag (udlæg efter regning).
Eksemplets opgørelse af indeholdt lønmodtagerbidrag, særlig
pensionsopsparing og A-skat af optjent feriegodtgørelse forudsætter, at
der er tale om en medarbejder uden ret til ferie med løn.
Lønmodtagerbidrag, særlig pensionsopsparing og A-skat indeholdes
månedligt på grundlag af den feriegodtgørelse, der er optjent i den
forløbne måned.
Lignende dokumenter
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT OG ARBEJDSMARKEDSBIDRAG 1999 OVERSIGTER Retsinformation · 5. februar 2008
- A-SKAT OG AM-BIDRAG 1998 AFSNIT G - BEREGNING AF LØNMODTAGERBIDRAG OG A-SKAT Retsinformation · 5. februar 2008
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT OG ARBEJDSMARKEDSBIDRAG 1999 AFSNIT D INDEHOLDELSESPLIGT Retsinformation · 5. februar 2008
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT OG ARBEJDSMARKEDSBIDRAG 1999 AFSNIT A DEFINITIONER Retsinformation · 5. februar 2008
- A-SKAT OG AMB, OVERSIGTER 1998 OVERSIGTER 1998 - (INDHOLD M.M.) Retsinformation · 5. februar 2008
- A-SKAT OG AM-BIDRAG 1998 AFSNIT O - MIDLERTIDIG PENSIONSOPSPARING Retsinformation · 5. februar 2008