Spring til indhold

Retsinformation

INDEHOLDELSE AF A-SKAT OG ARBEJDSMARKEDSBIDRAG 1999 AFSNIT G BEREGNING AF LØNMODTAGERBIDRAG, SÆRLIG PENSIONSOPSPARING (SP-BIDRAG) OG A-SKAT

STV nr 20045 af 01/01/1999Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vejledning om indeholdelse af A-skat og

arbejdsmarkedsbidrag

Afsnit G Beregning af

lønmodtagerbidrag, særlig pensionsopsparing (SP-bidrag) og A-skat

Dette afsnit indeholder en

beskrivelse af reglerne for beregning af lønmodtagerbidrag, særlig

pensionsopsparing og A-skat. For så vidt angår en mere generel beskrivelse

af den særlige pensionsopsparing, henvises til afsnit A.3.

Beregningen

af lønmodtagerbidraget er omtalt i afsnit G.1,beregningen af særlig

pensionsopsparing i afsnit G.2, mens beregningen af A-skat er behandlet i

afsnit G.3, dog således at der i afsnit G.4 er omtalt visse særlige

beregningsregler. I afsnit G.5 omtales den underretningspligt, som

indeholdelsespligtige er pålagt i forbindelse med udbetaling af vederlag

mv.

For så vidt angår opgørelsen af det grundlag, som A-skatten og

lønmodtagerbidraget skal beregnes af, henvises til afsnit B og C samt for

så vidt angår arbejdsgiverbidraget til afsnit F.

Sidst i dette afsnit

er optrykt et eksempel på en lønseddel med tilhørende forklarende noter.

G.1 Lønmodtagerbidrag

Lønmodtagerbidraget er i 1999 på

8 pct., jf. AMFL § 5, stk. 2.

Ifølge AMFL § 11, stk. 1, jf. lovbek. nr.

728 af 7. okt. 1998, skal lønmodtagerbidraget beregnes ved enhver

udbetaling af løn, vederlag og honorarer, der skal medregnes til

bidragsgrundlaget efter AMFL § 8, stk. 1, litra a og b samt litra e i det

omfang indkomsterne er gjort til A-indkomst efter KSL § 43, stk. 2.

Beregningen og indeholdelsen af lønmodtagerbidraget foretages af

arbejdsgiveren/hvervgiveren. Om opgørelsen af bidragsgrundlaget henvises

Læs alt

til afsnit A.2.2, afsnit B og C.

Ifølge AMFL § 11, stk. 3 kan

skatteministeren fastsætte regler om, at der ikke skal indeholdes

lønmodtagerbidrag af udbetalinger, der i medfør af KSL § 45, stk. 1, er

gjort til B-indkomst. Disse udbetalinger er omtalt nærmere i afsnit

B.1.2.

Der skal endvidere, jf. AMFL § 11, stk. 6, beregnes et

lønmodtagerbidrag af de ydelser, der er omfattet af AMFL § 8, stk. 1,

litra d (fratrædelsesgodtgørelser m.m). Beregningen skal foretages af den

virksomhed eller lignende, der foretager udbetalingen.

Beregningen af

lønmodtagerbidrag efter AMFL § 11, stk. 1 og stk. 6 foretages i

forbindelse med udbetalingen , jf. dog AMFL § 8, stk. 2. Se også afsnit

G.3.3.

For så vidt angår lønmodtagerbidrag af indbetalinger som nævnt i

AMFL § 8, stk. 1, litra c (indbetalinger til afdækkede pensionsordninger)

og litra f, foretages beregningen af lønmodtagerbidraget af

pensionskassen, herunder ATP, forsikringsselskabet eller pengeinstituttet,

jf. AMFL § 11, stk. 5. Der er ikke i AMFL fastsat bestemmelser om, på

hvilket tidspunkt pensionsinstituttet skal indeholde lønmodtagerbidrag af

pensionsbidragene, men alene bestemmelser om, hvornår lønmodtagerbidraget

skal afregnes over for Told*Skat, jf. afsnit H.10.2.

I de tilfælde,

hvor det ikke er den udbetalende virksomhed eller pensionsinstuttet, der

beregner og indeholder lønmodtagerbidraget af ydelser omfattet af § 8,

stk. 1, litra a-f, opkræves lønmodtagerbidraget af Told*Skat, jf. AMFL §

11, stk. 4 og 8. Bidraget opkræves en gang årligt, jf. § AMFL § 13, stk.

3.

G.2 Særlig pensionsopsparing

For så

vidt angår den særlige pensionsopsparing på 1 pct., som bl.a. lønmodtagere

og honorarmodtagere m.fl. skal betale af indkomst omfattet af AMFL § 8,

stk. 1, litra a-b, litra d-e, sker beregningen og opkrævningen af den

særlige pensionsopsparing efter de regler, der er fastsat i AMFL, jf § 17

f i ATP-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 752 af 20. oktober

1998.

Arbejdsgivere mv. skal således med den i ATP-lovens § 17f, stk. 2

særlige fritagelsesbestemmelse for unge, som er fritaget for at betale

særlig pensionsopsparing indtil det kalenderår, hvor de fylder 17 år samt

ældre fra det kalenderår, hvor de fylder 67 år, indeholde særlig

pensionsopsparing af det grundlag, der også skal indeholdes

lønmodtagerbidrag af. Indeholdelsen skal foretages i forbindelse med

udbetalingen.

For så vidt angår de afgrænsningsproblemer, der kan opstå

omkring beregning af særlig pensionsopsparing af løn mv. til unge og

ældre, som er fritaget for at betale særlig pensionsopsparing, er disse

eksemplificeret til sidst i afsnit G.3.3.

Også angivelses- og

betalingsreglerne følger nøje de regler, der er fastsat for så vidt angår

arbejdsmarkedsbidraget, jf. også afsnit H.

G. 3 A-skat

Reglerne om beregning og

indeholdelse af A-skat findes i KSL § 46, § 48, §§ 48A-E samt i § 49, men

relaterer sig også til bestemmelserne i KSL §§ 43-45, jf. lovbek. nr. 735

af 10. okt. 1998. Derudover kan der henvises til § 13, §§ 22-27 samt § 32

og § 47 i KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998. Endelig omhandler pkt. 50 -

62, samt pkt. 74-76 i cirk. nr. 135 af 4. nov. 1988 områder, som er af

betydning for spørgsmålet om indeholdelse og beregning af A-skat.

G.3.1 Generelt

Ifølge § 46, stk. 1 i KSL, skal

der ved enhver udbetaling af A-indkomst, indeholdes en foreløbig skat

(A-skat). Indeholdelsespligten påhviler den, for hvis regning udbetalingen

foretages. For så vidt angår udbetaling af indkomst omfattet af KSL § 43,

stk. 2, litra h, påhviler udbetalingen den, for hvem arbejdet udføres. Om

afgrænsningen af de indeholdelsespligtige virksomheder mv. henvises i

øvrigt til afsnit D.

Pligten til at indeholde A-skat påhviler alle, der

udbetaler indkomst omfattet af KSL § 43, stk. 1 eller KSL § 43, stk. 2,

medmindre indkomsten efter KSL §§ 44 og 45 er gjort til

B-indkomst.

Indeholdelsen foretages i praksis ved, at den

indeholdelsespligtige, forinden den erhvervede indkomst udbetales til

indkomstmodtageren, beregner A-indkomsten, fratrækker et evt. trækfrit

fradrag og beregner A-skatten med den trækprocent, der er anført på

skattekortet og tilbageholder A-skatten.

G.3.2 Opgørelsen af A-indkomsten

A-indkomsten er den indkomst,

som den indeholdelsespligtige skal beregne og indeholde A-skat af. Det er

i KSL § 43 defineret, hvilke indkomster, der er A-indkomst. Se dog også §§

44 og 45, som fastslår, at visse af de i § 43 nævnte indkomster ikke er

A-indkomst, jf også KSLbek § 21.

A-indkomsten er som udgangspunkt

bruttolønnen inkl. alle løntillæg til den ansatte. Ved opgørelsen af

A-indkomsten er der bortseelsesret for beløb, som arbejdsgiveren

tilbageholder ved lønudbetalingen og indbetaler til pensionsordninger

omfattet af PBL § 19, herunder lønmodtagerens ATP-bidrag. Der er endvidere

bortseelsesret for det beregnede lønmodtagerbidrag samt for den beregnede

særlige pensionsopsparing.

Om ydelser, der er A-indkomst efter KSL §

43, stk. 1, eller er gjort til A-indkomst i medfør af KSL § 43, stk. 2,

jf. KSLbek § 20, henvises til afsnit B.

Indeholdelse går forud for

andre krav mod den pågældende A-indkomst, jf. KSL § 46, stk. 3. Hvis den

indeholdelsespligtige således måtte have et krav mod den skattepligtige,

og kravet i øvrigt opfylder betingelserne for at kunne modregnes i

A-indkomsten, må beløbet ikke modregnes, inden der beregnes

lønmodtagerbidrag, særlig pensionsopsparing og A-skat, jf. TfS 1994,606

(ØLD) samt TfS 1996,255 (LSR).

Til sidst i dette afsnit er vist et

eksempel på en lønseddel/lønafregning, der illustrerer beregningen af

lønmodtagerbidraget, den særlige pensionsopsparing og A-skatten mv.

G.3.3 Tidspunktet for indeholdelsen af

A-skat

A-skat skal indeholdes på det

tidspunkt, hvor indkomsten udbetales, jf. KSL § 46, stk. 2, og KSLbek. nr.

734 af 10. okt. 1998, § 22, stk. 1. Det gælder også ved udbetaling af

acontovederlag, forskud og lignende. Er udbetalingen ikke sket senest 6

måneder efter, at indkomstmodtageren har erhvervet endelig ret til den

pågældende indkomst, skal A-skatten indeholdes på dette tidspunkt, jf. KSL

§ 46, stk. 2, 2. pkt.

Der er i medfør af KSL § 46, stk. 2, 3. pkt.,

fastsat særlige regler for, hvornår der skal indeholdes A-skat af

feriegodtgørelse. Disse regler fremgår af KSLbek. nr. 734 af 10. okt.

1998, § 22, stk. 2, hvorefter der skal indeholdes A-skat månedligt i

optjeningsåret på grundlag af den feriegodtgørelse, der er optjent i den

forløbne måned.

For så vidt angår feriegodtgørelse, der tilfalder

lønmodtageren ved ansættelsesforholdets ophør efter ferielovens § 14, stk.

3, beskattes denne i fratrædelsesåret, jf. KSLbek § 22, stk. 3.

Indeholdelsen skal ske i fratrædelsesmåneden.

Der skal indeholdes

A-skat (og lønmodtagerbidrag og særlig pensionsopsparing) af værdien af

fri telefon og fri bil, som ydes i forbindelse med løn og andre

A-skattepligtige vederlag samtidig med, at der indeholdes A-skat af lønnen

eller vederlaget, jf. § 23, stk. 1, 2. pkt. i KSLbek. nr. 734 af 10. okt.

1998.

Kan

A-skatten mv. af værdien af fri telefon og fri bil ikke rummes i lønnen

eller vederlaget, skal det resterende beløb om muligt indeholdes i lønnen

eller vederlaget for den følgende lønperiode inden for året. A-skat mv.,

som ikke kan indeholdes inden for samme kalenderår, opkræves ikke

særskilt, men indgår i slutopgørelsen, jf. § 23, stk. 2, 3. og 4. pkt. i

KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998. Se også afsnit B.1.6.1 og

B.1.6.2.

For så vidt angår A-skat af de tilskud til afholdelse af

rejseudgifter, som ph.d.-studerende med ret til supplerende

ph.d-stipendium modtager fra stipendiegiver, skal A-skatten af tilskuddet

fratrækkes i det beløb, der er tilbage, efter der er indeholdt A-skat af

det supplerende stipendium, jf. KSLbek. § 23, stk. 3.

Hvis en

indkomstmodtagers skattepligt til Danmark ophører, skal der indeholdes

A-skat senest ved skattepligtens ophør, jf. § 23 i KSLbek. nr. 734 af 10.

okt. 1998. Dette har bl.a. betydning i forbindelse med dødsfald.

A-skatten skal ligeledes indeholdes senest ved skattepligtens ophør, hvis

en person efter en dobbeltbeskatningsaftale bliver skattepligtig til

udlandet, jf. § 24 i KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998.

Erhverves

A-indkomst i et ansættelsesforhold sådan, at lønmodtageren beholder beløb,

som vedkommende i medfør af sit ansættelsesforhold modtager fra

tredjemand, skal A-indkomsten opgøres hver gang, lønmodtageren afregner

med arbejdsgiveren, dog mindst én gang om måneden. Denne afregningsform

kendes inden for hyrekørsel, restaurationsbranchen, visse

provisionslønnede sælgere, forretningsbestyrere m.fl. Lønmodtageren skal,

samtidig med at A-indkomsten opgøres, aflevere den A-indkomst, der svarer

til A-skatten til arbejdsgiveren, og A-skatten anses for indeholdt på

dette tidspunkt. Hvis lønmodtageren ikke afregner A-skatten til

arbejdsgiveren, kan lønmodtageren afskediges uden varsel. Disse

bestemmelser er fastsat i KSL § 49.

Sker der reduktion i løn mv. efter

udløbet af indkomståret, skal reduktionen henføres til det indkomstår, den

vedrører, og lønmodtageren skal tilbagebetale bruttobeløbet til

arbejdsgiveren. Det for meget indeholdte lønmodtagerbidrag, den særlige

pensionsopsparing samt A-skatten reguleres af Told*Skat i forbindelse med

udsendelsen af af årsopgørelsen.

Spørgsmålet om, hvornår en

arbejdsgiver skal indeholde lønmodtagerbidrag, særlig pensionsopsparing og

A-skat af løn mv., kan illustreres således:

Bagudlønnede

Lønmodtagerbidraget, den særlige pensionsopsparing og

A-skatten skal indeholdes med de satser og den trækprocent, der gælder på

udbetalingstidspunktet. Det gælder også løn til bagudlønnede, der først

får lønnen udbetalt i året efter indtjeningsåret.

Eksempel

1

Lønperiode: 3. nov. - 16. nov.

Lønnen udbetales 15.

nov., og der skal indeholdes lønmodtagerbidrag, særlig pensionsopsparing

og A-skat med de satser, der gælder på

udbetalingstidspunktet.

Eksempel 2

Lønperiode: 22.

dec. - 4. jan.

Lønnen udbetales den 4. jan., og der skal

indeholdes lønmodtagerbidrag, særlig pensionsopsparing og A-skat med de

satser, der gælder på udbetalingstidspunktet.

Forudlønnede

Der skal beregnes lønmodtagerbidrag, særlig

pensionsopsparing og A-skat af forudbetalt løn med de satser, som gælder

for den faktiske indtjeningsmåned. Det vil sige, at selv om løn for januar

udbetales i slutningen af december året før, skal A-skatten indeholdes

efter det nye skattekort og lønmodtagerbidraget og den særlige

pensionsopsparing med de satser, der gælder for det nye

år.

Udbetalinger til unge og ældre, der er fritaget for at

betale særlig pensionsopsparing

Unge er, jf. ATP-lovens § 17 f, stk. 2, fritaget for at

betale særlig pensionsopsparing indtil det kalenderår, hvor de fylder 17

år.

Spørgsmålet om, hvornår pligten til at indeholde særlig

pensionsopsparing ved udbetaling indtræder, kan for så vidt angår 1999

illustreres ved følgende eksempler:

Eksempel a

En

virksomhed ansatte 1. august 1998 en medarbejder, der fylder 17 år den 11.

maj 1999. Den ansatte, som er bagudlønnet, får lønnen udbetalt hver måned.

Der skal indeholdes særlig pensionsopsparing i hele 1999. Første gang, der

skal indeholdes særlig pensionsopsparing, er når skattekortet for 1999

anvendes.

Eksempel b

En virksomhed ansætter 1. marts

1999 en medarbejder, der fylder 17 år den 11. maj 1999. Den ansatte, som

er bagudlønnet, får lønnen udbetalt hver måned. Der skal fra og med

lønudbetalingen for marts 1999 indeholdes særlig

pensionsopsparing.

Eksempel c

En virksomhed ansætter

17. dec. 1999 en medarbejder, der fylder 17 år den 29. dec. 2000. Den

ansatte, der er bagudlønnet, får lønnen for december 1999 udbetalt 5. jan.

2000, og der indeholdes A-skat mv. efter skattekortet for 2000. Der skal

indeholdes særlig pensionsopsparing af lønnen for december

1999.

Eksempel d

En virksomhed ansætter 17. dec.

1999 en medarbejder, der fylder 17 år den 2. jan. 2000. Den ansatte, der

er bagudlønnet, får udbetalt lønnen for december 1999 den 5. jan. 2000, og

der indeholdes A-skat mv. efter skattekortet for 2000. Der skal indeholdes

særlig pensionsopsparing af lønnen for december 1999.

Eksempel e

En virksomhed ansætter 14. nov. 1999 en medarbejder, der

fylder 17 år den 2. jan. 2000. Den ansatte, som er bagudlønnet, får lønnen

for november 1999 udbetalt den 5.dec. 1999 og lønnen for december 1999

udbetalt den 5. jan. 2000. Der skal ikke indeholdes særlig

pensionsopsparing af lønnen for november, fordi den ansatte ikke fylder 17

år i 1999. Der skal derimod indeholdes særlig pensionsopsparing af lønnen

for december, da der for denne indeholdes A-skat mv. efter skattekortet

for 2000.

Eksempel f

En virksomhed ansætter 15. sep.

1999 en medarbejder, der fylder 17 år den 24. dec. 1999. Den ansatte, som

er bagudlønnet, får lønnen for december 1999 udbetalt den 5. jan. 2000, og

der indeholdes A-skat mv. efter skattekortet for 2000. Der skal fra og med

lønudbetalingen for september 1999 indeholdes særlig

pensionsopsparing.

Ældre er, jf. ATP-lovens § 17 f, stk. 2,

fritaget for at betale særlig pensionsopsparing fra det kalenderår, hvor

de fylder 67 år.

Spørgsmålet om, hvornår pligten til at indeholde

særlig pensionsopsparing ved udbetaling bortfalder, kan for så vidt angår

1999 illustreres ved følgende eksempler:

Eksempel g

En virksomhed har ansat eller ansætter en medarbejder, der i

løbet af 1999 fylder 67 år. Der skal ikke indeholdes særlig

pensionsopsparing af lønnen til den ansatte - heller ikke af den løn, der

vedrører perioden før den ansatte fylder 67 år.

Eksempel h

En virksomhed har en ansat, der fylder 67 år den 29. dec.

1999. Den ansatte, der er bagudlønnet, får lønnen for december 1999

udbetalt 5. jan. 2000, og der indeholdes A-skat mv. efter skattekortet for

2000 Der skal ikke indeholdes særlig pensionsopsparing - heller ikke af

lønnen for december 1999.

Eksempel i

En virksomhed

har en ansat, der fylder 67 år den 2. jan. 2000. Den ansatte, der er

forudlønnet, får lønnen for januar 2000 udbetalt 28. dec. 1999, og der

indeholdes A-skat efter skattekortet for 2000. Der skal indeholdes særlig

pensionsopsparing af lønnen for december 1999, men ikke af lønnen for

januar 2000.

G.3.4 Grundlaget for beregning af

A-skat

Beregningen af A-skat sker på

grundlag af den beregnede A-indkomst samt på grundlag af de oplysninger,

som står på indkomstmodtagerens skattekort, det være sig i form af

hovedkort, bikort eller frikort, jf. også KSL § 48.

G.3.4.1 Skattekortets oplysninger mv.

Af KSL § 48, stk. 1 fremgår det,

at skattemyndighederne til brug ved indeholdelsen af A-skat udsteder

skattekort (hovedkort) og bikort til skattepligtige, der forventes at få

A-indkomst i det år, som skattekortet (hovedkortet) og bikortet vedrører.

A-indkomstmodtagere skal aflevere skattekort (hovedkort) til eller

forevise bikort for den indeholdelsespligtige. Har arbejdsgiveren

rekvireret skattekortoplysningerne elektronisk direkte hos

skattemyndighederne gælder der dog særlige regler, jf. afsnit

G.3.4.1.1.

På skattekortet (hovedkortet) er anført, hvilke beløb der

skal fradrages i A-indkomsten inden beregningen af A-skatten, jf. KSL §

48, stk. 2. Fradraget er anført som et fradrag pr. måned, 14 dage, uge og

dag. På bikortet anføres intet fradragsbeløb.

Ifølge KSL § 48 A, kan

skatteministeren, når særlige grunde taler derfor, bestemme, at

indeholdelse af A-skat i visse arter af A-indkomst skal ske uden

anvendelse af skattekort (hovedkort) eller bikort. Denne bemyndigelse er

udmøntet i KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 26, hvorefter Told- og

Skattestyrelsen kan fastsætte nærmere bestemmelser om beregning af fradrag

i A-indkomst på grundlag af skattekort ved udbetaling af feriegodtgørelse,

sociale og statslige pensioner, dagpenge fra anderkendte a-kasser,

strejke- og lockoutgodtgørelse, der ydes som dagpenge, sygedagpenge efter

lov om dagpenge ved sygdom og fødsel samt stipendier, der udbetales til

uddannelsessøgende.

For så vidt angår de regler, der er fastsat ved

beregning af fradrag ved udbetaling af feriegodtgørelse henvises til

afsnit G.3.3, mens de regler, der er fastsat for så vidt angår beregning

af fradrag for sociale og statslige pensioner samt ved udbetaling af

dagpenge fra anerkendte a-kasser er beskrevet i G.3.5.1.1.

Told- og

Skattestyrelsen har i medfør af KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 26,

stk. 1, sidste pkt. bestemt, at skattetrækket kan ske på basis af særlige

elektronisk leverede oplysninger. I samarbejde med de sociale

forvaltningers pensionsafdelinger, statslige pensionsudbetalere og

SU-styrelsen er der således truffet aftale om, at indeholdelsen kan ske

alene på grundlag af elektroniske skattekort. Ifølge denne aftale leverer

pensionsudbetalere og SU-Styrelsen oplysninger til Told*Skat om forventede

udbetalinger til de enkelte pensions- eller stipendiemodtagere.

Udbetalerne modtager sammen med de elektroniske skattekort oplysning om,

hvorvidt det er hovedkortet, bikortet eller frikortet, der skal anvendes

ved indeholdelsen af A-skatten. Hvis hovedkortet anvendes af udbetaleren

af pensionen eller SU, udstedes der alene bikort på papir til

skatteyderen, og frikortets maksimale A-indkomst vil være nedskrevet med

pensionen eller stipendiet. Den enkelte skatteyder kan selv få ændret i

fordelingen af hoved-/bikort ved henvendelse til kommunens

skatteforvaltning.

Told- og Skattestyrelsen har endvidere i medfør af

KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 26, sidste pkt. bestemt, at

skattekortet (hovedkortet) ikke i alle tilfælde skal afleveres til den

indeholdelsespligtige, samt at der i særlige tilfælde kan gives fradrag,

selv om der ikke er afleveret skattekort (hovedkort). Se afsnit

G.3.5.1.1.

Endelig har Told- og Skattestyrelsen i medfør af den nævnte

bestemmelse bestemt, at der kan ske overførsel af uudnyttede fradrag til

senere perioder inden for kalenderåret, forudsat den indeholdelsespligtige

opbevarer skattekortet (hovedkortet) i hele perioden. Se også afsnit

G.3.4.1.1 og G.3.5.1.1.

Skatteministeren kan ifølge KSL § 48, stk. 3,

fastsætte regler, hvorefter der under særlige omstændigheder ikke skal

anføres fradragsbeløb på skattekortet (hovedkortet) eller skal ske

fordeling af det samlede fradrag på anden måde end normalt. Bemyndigelsen

er udnyttet ved § 13 i KSLbek. nr. , 734 af 10. okt. 1998 hvorefter

skattemyndighederne kan udstede skattekort uden fradragsbeløb, et såkaldt

bruttotrækkort. Det kan f.eks. være hensigtsmæssigt, hvis en lønmodtager

har meget svingende indkomst som følge af fx sæsonarbejde. Den

indeholdelsespligtige skal i så fald anvende den trækprocent, der står på

skattekortet, uden fradrag.

For så vidt angår udstedelse af skattekort

til begrænset skattepligtige kunstnere, musikere, sportsfolk, scenografer,

gæsteinstruktører og lignende henvises til SD-cirk. 1989-56.

G.3.4.1.1 Skattekortoplysninger på edb

(elektroniske skattekort)

Skattemyndighederne

kan i visse tilfælde efter anmodning til Told- og Skattestyrelsen levere

skattekortoplysninger på edb, jf. KSL § 48, stk. 8. Den

indeholdelsespligtige arbejdsgiver må kun rekvirere skattekortoplysninger

på personer, som arbejdsgiveren på anmodningstidspunktet påregner at

skulle udbetale A-indkomst til i det følgende indkomstår, jf. også KSL §

74, stk. 1, nr. 5.

Elektroniske oplysninger om skattekortets

(hovedkortets) fradragsbeløb leveres kun til én indeholdelsespligtig

arbejdsgiver. Rekvirerer flere indeholdelsespligtige arbejdsgivere

hovedkortoplysninger på samme person, vil oplysningerne således ikke blive

leveret.

I de tilfælde, hvor den indeholdelsespligtige arbejdsgiver har

fået leveret hovedkortets oplysninger elektronisk, skal den ansatte, jf.

KSL § 48, stk. 1, 3. pkt. ikke aflevere hovedkortet til arbejdsgiveren.

Den ansatte vil ved en tekst på forskudsopgørelsen blive orienteret om, at

oplysningerne på hovedkortet er sendt til en nærmere angiven arbejdsgiver,

og at det ikke er nødvendigt at aflevere hovedkortet til denne

arbejdsgiver, så længe det er denne arbejdsgiver, der skal bruge

oplysningerne. Nederst på hovedkortet er der desuden påført en tekst om,

at hovedkortoplysningerne er sendt til en arbejdsgiver. Hvis en person

skifter arbejdsgiver eller ændrer forskudsregistreringen i løbet af året,

skal hovedkortet dog fortsat afleveres. Hvis den indeholdelsespligtige

efter at have fået meddelt hovedkortoplysningerne elektronisk får fremlagt

et nyt skattekort, skal oplysninger på det nye skattekort anvendes fra den

dato, der på skattekortet er anført som "gyldig fra".

Af KSL § 48, stk.

1, 4. pkt. fremgår, at hovedkortet ikke samtidig må benyttes hos andre

indeholdelsespligtige, så længe de elektroniske skattekortoplysninger

anvendes hos den arbejdsgiver, der har fået meddelt oplysningerne

elektronisk. Der er i KSL § 75, stk. 1, nr. 2, fastsat straffebestemmelser

for omgåelse af bestemmelsen i § 48, stk. 1, 4. pkt.

Anvendes der

bikort eller frikort ved udbetaling af A-indkomsten, kan den

indeholdelsespligtige udelukkende rekvirere oplysninger om trækprocent.

Oplysninger om trækprocenten på bikort/frikort kan rekvireres af flere

indeholdelsespligtige arbejdsgivere samtidig. Den ansatte skal, selv om

oplysningerne er leveret elektronisk, forevise bikort eller aflevere

frikort til de indeholdelsespligtige arbejdsgivere.

Hvis

skattekortoplysninger er leveret elektronisk, skal den

indeholdelsespligtige indeholde skatten med den pct., skattemyndighederne

har oplyst, jf. TfS 1985, 368 (DEP), hvorimod der - medmindre den

indeholdelsespligtige har fået hovedkortoplysningerne elektronisk - kun må

gives fradrag, hvis den indeholdelsespligtige opbevarer hovedkortet, jf.

skd.60.31.

G.3.5 Beregningen af A-skatten

Beregningen af A-skatten skal

ske på grundlag af skattekort (hovedkort), bikort eller frikort, evt. på

grundlag af de edb-oplysninger, som den indeholdelsespligtige har modtaget

fra skattemyndighederne.

G.3.5.1 Skattekort (hovedkort)

Lønmodtageren skal - medmindre

arbejdsgiveren har modtaget oplysningerne elektronisk -

aflevere sit

skattekort (hovedkort) til arbejdsgiveren, som skal opbevare det i den

periode, hvor lønmodtageren er ansat, jf. § 32, stk. 2 i KSLbek. nr. 734

af 10. okt. 1998, og arbejdsgiveren skal beregne A-skat efter de

oplysninger om trækprocent og fradrag, der står på hovedkortet. Arbejder

en lønmodtager for flere arbejdsgivere, skal den arbejdsgiver, hvor

lønmodtageren har sin hovedbeskæftigelse, opbevare hovedkortet og

indeholde A-skat med den trækprocent og de fradrag, som står på

hovedkortet. Se også afsnit G.3.5.2.

Hvis en indkomstmodtager, hvis

hovedarbejdsgiver ikke har modtaget skattekortoplysningerne elektronisk,

ikke afleverer sit skattekort (hovedkort) eller foreviser bikort, skal den

indeholdelsespligtige indeholde A-skat med 60 pct. af den udbetalte eller

godskrevne A-indkomst, jf. KSL § 48, stk. 7. Der skal endvidere i 1999

indeholdes lønmodtagerbidrag med 8 pct. og en særlig pensionsopsparing på

1 pct. Kender den indeholdelsespligtige indkomstmodtagerens trækprocent,

fx fordi skattemyndighederne har oplyst denne, skal A-skatten dog

indeholdes med denne trækprocent. Den indeholdelsespligtige må derimod ved

beregningen af A-skatten kun indrømme de fradrag, der er anført på

hovedkortet, hvis den indeholdelsespligtige opbevarer hovedkortet. Se også

SO 1974,220 (SD) samt SO 1981,130 (DEP). Se dog også afsnit

G.3.4.1.1.

Den indeholdelsespligtige skal altid sikre sig

lønmodtagerens personnummer, navn og adresse og få det dokumenteret ved

personnummerbevis, sygesikringsbevis eller lignende. Kan personnummerbevis

ikke fremskaffes, skal den indeholdelsespligtige i stedet sikre sig

oplysning om fødselsdag, -måned og -år, jf. KSLbek. nr. , 734 af 10. okt.

1998, § 32, stk. 1. Arbejdsgiveren skal notere personnummeret, trækprocent

og det trækfri fradragsbeløb i sit regnskab.

Hvis lønmodtageren fx i

forbindelse med fratræden forlanger skattekortet (hovedkortet) udleveret,

skal arbejdsgiveren beregne A-skatten med den trækprocent, der står på

hovedkortet, men må ikke give fradrag for tiden efter

udleveringen.

Hvis lønmodtageren er ansat i virksomheden ved udløbet af

kalenderåret, skal skattekortet efter årets udløb tilintetgøres eller

udleveres til lønmodtageren.

G.3.5.1.1 Fradrag

Det fradrag, som arbejdsgiveren

skal bruge ved beregningen og indeholdelsen af A-skatten, fremgår af

skattekortet (hovedkortet). Fradragsbeløbet er her anført som et fradrag

pr. måned, 14 dage, uge og dag.

Der skal gives et fradrag svarende til

den faktiske indtjeningsperiode inkl. helligdage og andre fridage, jf.

cirk. nr. 135 af 4. nov. 1988, pkt. 57. Ved beregning af A-skat for en

afdød, skal der gives fradrag til og med dødsdagen.

Afregnes der kun

løn for en enkelt dag, må der som hovedregel kun gives fradrag for en

enkelt dag. Derudover kan dagfradraget anvendes som supplement til de

øvrige fradragsbeløb ved udregning af fradrag for en skæv"

indkomstperiode.

Beregningseksempel (skæv

lønperiode)

Hovedkortets dagfradrag er 93 kr. Lønmodtageren er

tiltrådt tirsdag. Lønugen er søndag - lørdag.

Løn for 4 dage (tirsdag-fredag)

2.000 kr.

Lønmodtagerbidrag (8 pct.)

- 160 kr.

Særlig pensionsopsparing (1 pct.)

- 20 kr.

A-indkomst

1.820 kr.

Fradrag i følge skattekortet

tirsdag )

onsdag )

torsdag ) 5 dage á 93 kr.

- 465 kr.

fredag )

lørdag )

Beløb, hvoraf der skal beregnes A-skat med den

trækprocent, der står på hovedkortet

1.355 kr.

Hovedkortet

skal som tidligere nævnt altid opbevares af arbejdsgiveren, medmindre

arbejdsgiveren har modtaget skattekortoplysningerne elektronisk direkte

fra skattemyndighederne - ellers må der ikke gives fradrag ved beregningen

af A-skatten, skd.60.31 (DEP).

Hvis der ikke registreres arbejdsdage i

lønningsregnskabet, men kun arbejdstimer, kan timetallet (ekskl.

overarbejdstimer) bruges til at udregne antallet af arbejdsdage.

Bruges

hovedkortet som grundlag for beregningen af A-skat, skal der beregnes

fradrag for hele den periode, opgørelsen omfatter, selv om lønmodtageren

ikke har arbejdet på fuld tid, eller indkomsten ikke kan henføres til en

bestemt indtjeningsperiode. Det betyder f.eks., at der - hvis der

udbetales indkomst, som kun vedrører en 14 dages periode - skal gives

fradrag for en måned, forudsat lønmodtageren har været ansat hele

måneden.

Overstiger fradragsbeløbet A-indkomsten, bliver grundlaget for

beregning af A-skatten 0". Et uudnyttet fradrag for én periode kan

anvendes i en efterfølgende periode, hvis lønmodtagerens skattekort

opbevares i begge perioder.

Hvis en lønmodtager til stadighed ikke kan

udnytte skattekortets fradragsbeløb, kan den kommunale skatteforvaltning

udstede et skattekort med en bruttotrækprocent, jf. afsnit G.3.4.1.

En

arbejdsgiver må ikke give fradrag for dage, hvor en lønmodtager, der er

ansat uden ret til ferie med løn, holder ferie.

Hvis en lønmodtager,

der har ret til ferie med løn, holder ferie uden at have optjent

ferieretten hos den nuværende arbejdsgiver, og derfor ikke skal have

udbetalt løn for (hele) ferieperioden, skal den nuværende arbejdsgiver

give fradrag som normalt for hele perioden, forudsat arbejdsgiveren

opbevarer skattekortet under ferien.

Arbejdsgivere må ikke give fradrag

for dage, hvor den ansatte får udbetalt dagpenge fra en a-kasse eller fra

kommunen.

Hvis en ansat arbejder på nedsat tid og samtidig får

supplerende arbejds-løshedsdagpenge (arbejdsgiveren har typisk udstedt en

frigørelsesattest" til a-kassen), skal arbejdsgiveren fortsat opbevare

hovedkortet, og der må kun gives forholdsmæssigt fradrag efter antallet af

arbejdstimer. Den resterende del af fradraget indregner a-kassen ved

beregningen af A-skat af arbejdsløshedsdagpengene på baggrund af

elektronisk meddelte skattekortoplysninger.

Hvis en fuldtidsforsikret

lønmodtager i én uge har fået løn for mere end 29,6 timer, bortfalder de

supplerende dagpenge, og arbejdsgiveren skal da give fuldt fradrag for den

pågældende uge.

Hvis en ansat får delefterløn, gælder der samme regler

for opbevaring af hovedkort og beregning af fradrag, som for ansatte, der

får supplerende dagpenge. Arbejdsgiveren må således kun give

forholdsmæssigt fradrag efter antallet af arbejdstimer. Den resterende del

af fradraget indregner a-kassen ved beregningen af A-skat af

delefterlønnen.

Social- og sundhedsforvaltninger

Social- og sundhedsforvaltningen kan give fradrag efter

lønmodtagerens hovedkort, selv om dette opbevares af arbejdsgiveren, hvis

arbejdsgiveren har afgivet skriftlig erklæring om, at fradragsbeløbet for

en nærmere angiven periode ikke bruges.

Anerkendte a-kasser

For anerkendte a-kasser er der på enkelte områder (ved

udbetaling af delefterløn, supplerende dagpenge og visse

kursusgodtgørelser) indgået særskilt aftale om opbevaring af skattekort

(hovedkort).

A-kasserne skal som udgangspunkt i lighed med andre

indeholdelsespligtige opbevare skattekort (hovedkort) eller på samme vis

som andre indeholdelsespligtige basere skattetrækket, herunder indrømme

fradrag, på grundlag af elektronisk meddelte skattekortoplysninger.

Ved udbetaling af ydelser som fx efterløn og

overgangsydelse kan a-kassen derfor alene give fradrag., hvis skattekortet

(hovedkortet) opbevares eller skattekortoplysningerne er indhentet

elektronisk, og a-kasserne må ikke give forholdsmæssigt fradrag i

forbindelse med udbetaling af disse eller lignende ydelser.

I forbindelse med a-kassernes udbetaling af supplerende

dagpenge samt delefterløn, opbevares skattekortet normalt af

arbejdsgiveren, men de godkendte a-kasser har fået dispensation til at

give et forholdsmæssigt fradrag ved beregningen af a-skatten af disse

ydelser. Ved udbetaling af supplerende dagpenge, må a-kassen kun give

forholdsmæssigt fradrag, hvis arbejdsgiveren har udstedt en

frigørelsesattest til a-kassen. For så vidt angår forholdsmæssigt fradrag

ved udbetaling af delefterløn, må a-kassen sikre sig, at arbejdsgiveren

ikke giver fuldt fradrag. Har arbejdsgiveren ikke for så vidt angår

supplerende dagpenge udstedt en frigørelsesattest eller for så vidt angår

delefterløn på anden vis tilkendegivet, at der ikke er givet fuldt fradrag

fra virksomhedens side, må a-kassen kun give fradrag, hvis a-kassen

opbevarer skattekortet eller på linie med andre indeholdelsespligtige har

rekvireret skattekortoplysningerne elektronisk.

I tilfælde, hvor en a-kasse udbetaler fulde dagpenge,

feriedagpenge eller uddannelsesgodtgørelse (kursusgodtgørelse), skal

a-kassen som udgangspunkt opbevare skattekortet for at kunne give fradrag.

I de tilfælde, hvor der forud for ferie-eller kursusperioden udbetales

dagpenge ved ledighed, og hvor den pågældende ikke er beskæftiget hos en

arbejdsgiver, kan a-kassen give fradrag uden at opbevare skattekortet.

G.3.5.2 Bikort

Bikortet skal bruges, hvis en

lønmodtager på samme tid har indtægt fra mere end én arbejdsgiver.

Hovedkortet bruges således af én arbejdsgiver og bikortet af den/de

øvrige.

Bikortet skal ikke afleveres, men kun forevises arbejdsgiveren,

som skal notere personnummer og trækprocent til brug for indeholdelsen af

A-skat.

Foreviser indkomstmodtageren ikke sit bikort (eller afleverer

hovedkort eller frikort) skal der indeholdes A-skat med 60 pct., jf. KSL §

48, stk. 7, medmindre arbejdsgiveren har modtaget skattekortoplysningerne

elektronisk fra skattemyndighederne. Derudover skal der i 1999 indeholdes

lønmodtagerbidrag med 8 pct. og en særlig pensionsopsparing på 1

pct.

G.3.5.3 Frikort

Frikortet indeholder oplysning

om den maksimale skattepligtige indkomst efter indeholdt lønmodtagerbidrag

og særlig pensionsopsparing, som kan udbetales til lønmodtageren, uden at

arbejdsgiveren skal indeholde A-skat, samt en trækprocent, som skal

bruges, hvis den udbetalte A-indkomst overstiger det trækfri

maksimumbeløb. Arbejdsgiveren skal notere det trækfri maksimumsbeløb i

regnskabet.

På bagsiden af frikortet skal arbejdsgiveren notere den

udbetalte A-indkomst (bruttolønnen ekskl. ATP, lønmodtagerbidrag og særlig

pensionsopsparing), jf. vejledningen på bagsiden af frikortet.

Der skal

beregnes lønmodtagerbidrag for lønmodtagere, der foreviser frikort, jf.

TfS 1994,153 (svar fra skatteministeren). Der skal desuden beregnes særlig

pensionsopsparing, jf. dog afsnit A.3.

Arbejdsgivere, der beskæftiger

lønmodtagere, som har frikort, skal opbevare frikortet i den periode, hvor

vedkommende arbejder i virksomheden. Hvis lønmodtageren har en regelmæssig

indtægt fra arbejdsgiveren, kan arbejdsgiveren dog notere den forventede

maksimale årlige indtægt (ekskl. lønmodtagerbidrag og særlig

pensionsopsparing) på frikortets bagside allerede ved kalenderårets

begyndelse. Frikortet kan herefter udleveres til lønmodtageren, så denne

kan bruge det hos en anden arbejdsgiver. Hvis den faktiske løn afviger fra

det forventede beløb, som er noteret på frikortet, skal arbejdsgiveren

ændre beløbet.

Fremlægger lønmodtageren ikke sit frikort, skal

arbejdsgiveren, medmindre der i stedet fremlægges skattekort (hovedkort)

eller forevises bikort, indeholde A-skatten med 60 pct., jf. KSL § 48,

stk. 7, jf. dog afsnit G.3.4.1.1. Derudover skal der i 1999 indeholdes

lønmodtagerbidrag med 8 pct. og en særlig pensionsopsparing på 1 pct. Se

dog også afsnit A.3.

G.3.5.4 Ændring af skattekort og forhøjelse af

trækprocent

Hvis lønmodtageren fremlægger et

ændret skattekort (hovedkort), bikort eller frikort, skal de oplysninger,

som står på det nye skattekort (hovedkort), bikort eller frikort bruges

fra den dato, der på kortet er anført som "gyldig fra". Det er en

forudsætning herfor, at den indeholdelsespligtige har fået udleveret det

nye skattekort mv. af lønmodtageren, inden skatteberegningen foretages.

Det gamle skattekort mv. må ikke udleveres til den ansatte, men skal

tilintetgøres.

Den skattepligtige kan over for den

indeholdelsespligtige skriftligt bede om, at A-skatten indeholdes med en

højere procent end den, der står på hovedkortet, bikortet eller frikortet,

jf. KSL § 48, stk. 9 og KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 27. Den

indeholdelsespligtige skal opbevare denne anmodning sammen med det øvrige

regnskabsmateriale. Trækprocenten kan kun begæres forhøjet med et helt

tal, og den skattepligtige kan kun én gang inden for samme kalenderår

fremsætte begæring herom over for den indeholdelsespligtige. Lønmodtageren

kan senere tilbagekalde anmodningen om at indeholde med en højere

trækprocent.

Hvis den indeholdelsespligtige efter anmodningen om

forhøjelse modtager et nyt skattekort (hovedkort), bikort eller frikort,

skal indeholdelsen ske efter de oplysninger, der er påført det nye

kort.

G.4 Særlige forhold

G.4.1 Øreafrunding

Indeholdte lønmodtagerbidrag,

særlig pensionsopsparing og A-skat skal angives i hele kr. Det samme

gælder arbejdsgiverbidraget.

Indeholdte lønmodtagerbidrag, særlig

pensionsopsparing og A-skat kan øreafrundes på én af følgende måder:

Lønmodtagerbidraget og den særlige pensionsopsparing beregnes med

ørebeløb på grundlag af AM-indkomsten med ørebeløb, og

lønmodtagerbidraget og den særlige pensionsopsparing skal anføres med

ørebeløb på lønsedlen. A-skatten beregnes herefter også med ørebeløb på

grundlag af A-indkomsten og anføres med ørebeløb på

lønsedlen.

Øreafrunding foretages således ikke i forbindelse med

selve beregningen, men først ved den månedlige angivelse af det samlede

indeholdte beløb. Øreafrundingen sker da enten efter de almindelige

øreafrundingsprincipper, dvs. ørebeløb på 50 og derover rundes op, mens

ørebeløb under 50 rundes ned til hele kroner, eller ved at slette

ørebeløbet af det samlede indeholdte lønmodtagerbidrag, den særlige

pensionsopsparing og A-skat for perioden.

Lønmodtagerbidraget og den særlige pensionsopsparing beregnes på

grundlag af AM-indkomsten med ørebeløb, og A-skatten beregnes på

grundlag af A-indkomsten med ørebeløb. Lønmodtagerbidraget, den særlige

pensionsopsparing og A-skatten øreafrundes efter de almindelige

øreafrundingsregler, eller ørene slettes. AM-indkomsten og A-indkomsten

skal anføres med ørebeløb, mens lønmodtagerbidraget, den særlige

pensionsopsparing og A-skatten skal anføres i hele kroner på lønsedlen.

Ved beregningen af lønmodtagerbidraget og den særlige

pensionsopsparing kan AM-indkomsten rundes ned til nærmeste med 10

delelige beløb, inden lønmodtagerbidraget og den særlige

pensionsopsparing beregnes. På samme måde kan A-indkomsten rundes ned

ved beregningen af A-skatten. Det udregnede lønmodtagerbidrag, den

særlige pensionsopsparing og A-skatten skal herefter rundes op til

nærmeste hele kronebeløb. Såvel AM-indkomst som A-indkomst samt

lønmodtagerbidraget, den særlige pensionsopsparing og A-skat skal, hvis

denne metode bruges, anføres uden ørebeløb på lønsedlen.

G.4.2 Personalegader, der er

A-indkomst

For så vidt angår opgørelsen af

værdien af personalegoder, der er A-indkomst samt beregningen af

lønmodtagerbidrag, særlig pensionsopsparing og A-skat heraf, henvises til

afsnit B.1.6.

G.4.3 Feriegodtgørelse

For så vidt angår beregning af

lønmodtagerbidrag, særlig pensionsopsparing og A-skat af feriegodtgørelse

henvises til afsnit B.1.3. og afsnit G.3.3. Ved beregningen af A-skatten

af feriegodtgørelse, skal der dog tages hensyn til følgende særlige regler

ved beregningen af fradraget.

Der skal således benyttes én af følgende

4 regler ved beregningen af fradraget:

Hvis feriepengeberegningen foretages for en hel måned, skal der

anvendes 3,25 dagfradrag.

Hvis feriepengeberegningen foretages for en 14-dagesperiode, skal

der anvendes 1,50 dagfradrag.

Foretages feriepengeberegningen for en ugeperiode, skal der anvendes

0,75 dagfradrag.

Hvis lønmodtageren ikke har været ansat hele måneden, skal der for

hver hele uge, lønmodtageren har været ansat, anvendes 0,75 dagfradrag.

Der skal ikke gives fradrag for dage, der eventuelt er til

rest.

Ferie med løn

Hvis en lønmodtager fratræder en stilling med ret til ferie

med løn, skal der indeholdes lønmodtagerbidrag, særlig pensionsopsparing

og A-skat samt betales arbejdsgiverbidrag af den optjente

feriegodtgørelse. Indeholdelsen skal ske i fratrædelsesmåneden. Selv om

der benyttes skattekort, må der ikke gives fradrag ved beregningen af

A-skatten.

Hvis en lønmodtager, der normalt har ret til ferie med løn,

holder ferie uden at have optjent ret til ferie hos den nuværende

arbejdsgiver og derfor ikke får udbetalt løn for hele ferieperioden, skal

der beregnes fradrag for hele perioden. Det er dog en forudsætning, at den

nuværende arbejdsgiver opbevarer skattekortet (hovedkortet) under ferien,

jf. dog afsnit G.3.4.1.1. Et eventuelt ikke udnyttet fradragsbeløb kan

overføres til den efterfølgende periode.

G.4.4 Særlige beregningsregler (LL § 7

O)

Der gælder - som følge af de

regler, der er fastsat i LL § 7 O - særlige regler for beregning af

lønmodtagerbidrag, særlig pensionsopsparing og A-skat af bl.a.

fratrædelsesgodtgørelser og jubilæumsgratialer. Disse regler er beskrevet

i afsnit B.1.11.2.

G.4.5 Arbejdsudleje KSL § 48 B

Hvis en person eller et selskab

i udlandet stiller lønmodtagere til rådighed for at udføre arbejde i en

virksomhed i Danmark, og udlejeren ikke er ansvarlig for eller bærer

risikoen for arbejdsresultatet, skal den danske virksomhed indeholde

lønmodtagerbidrag, særlig pensionsopsparing og A-skat af løn mv. til de

arbejdsudlejede personer, jf. også afsnit C.1.1.2.

A-skatten beregnes,

jf. KSL § 48 B som 30 pct. af bruttoindtægten fratrukket

lønmodtagerbidraget og den særlige pensionsopsparing. Til bruttoindtægten

medregnes værdien af A-skattepligtige personalegoder (fri kost og logi

efter Ligningsrådets satser, fri bil og fri telefon) og evt. skattepligtig

godtgørelse til dækning af udgifter til rejse og ophold samt værdien af

fortæring og overnatning, som dækkes af den arbejdsudlejedes udenlandske

arbejdsgiver, jf. TfS 1994,394 (TSS).

Arbejdsudlejeskat angives og

betales efter særlige regler, jf. afsnit H.8.

G.4.6 Udenlandske søfolk KSL § 48 C og KSL § 48

D

For udenlandske søfolk, der er

skattepligtige til Danmark, beregnes A-skatten som 30 pct. af

bruttoindtægten fratrukket lønmodtagerbidraget og den særlige

pensionsopsparing. For så vidt angår afgrænsningen af, hvilke udenlandske

søfolk, der skal betale lønmodtagerbidrag, særlig pensionsopsparing og

A-skat henvises til C.1.1.5.

G.4.7 Udenlandske forskere og

specialister

For udenlandske forskere og

specialister, som midlertidigt arbejder for danske virksomheder eller

institutioner, er der indført en særlig 25 pct. beskatning. De

bestemmelser, der vedrører personer omfattet af KSL § 48 E, er beskrevet i

afsnit C.1.2.4.

Angivelse og indbetaling af indeholdte beløb, som

vedrører personer omfattet af KSL § 48 E, skal ske på en særlig angivelse,

jf. afsnit H.8.

G.5 Meddelelser til lønmodtageren

Den indeholdelsespligtige skal sammen med udbetaling af løn mv. give

lønmodtageren en opgørelse over AM-indkomst, A-indkomst, indeholdt

lønmodtagerbidrag og indeholdt A-skat, jf. KSLbek. nr. 734 af 10.

okt. 1998, § 32, stk. 3 og AMFL § 11, stk. 1 og 6. Derudover skal

arbejdsgiveren ved udbetaling af løn mv. underrette lønmodtageren om, hvor

meget der er indeholdt i særlig pensionsopsparing, jf. afsnit A.3.

Opgørelsen kan gives på lønsedlen eller afregningsbilaget.

Lønsedlen

skal også indeholde oplysning om den periode, indtægten vedrører,

udbetalerens navn, adresse og SE-nummer samt lønmodtagerens navn og

personnummer. I stedet for personnummer, kan arbejdsgiveren benytte

internt arbejdsnummer.

Lønmodtageren bør opbevare lønsedlen, da den er

kvittering for indeholdte lønmodtagerbidrag, særlig pensionsopsparing og

A-skat.

Hvis der hver måned udbetales det samme beløb fx i forbindelse

med pensionsudbetaling, er det tilstrækkeligt, at indkomstmodtageren

underrettes én gang, men hvis grundlaget for beregning af

lønmodtagerbidraget og den særlige pensionsopsparing eller A-skatten

ændres, skal indkomstmodtageren på ny underrettes.

Fremtvingelse af meddelelsen

Hvis den indeholdelsespligtige ikke vil udlevere

meddelelsen, kan indkomstmodtageren anmode skattemyndigheden om at

fremskaffe meddelelsen, jf. KSL § 84, stk. 2. Meddelelsen kan fremtvinges

ved dagbøder, der fastsættes af den stedlige told- og skatteregion,

jf. § 2 i bek. nr. 336 af 10. juni 1998 (sagsudlægning).

NOTER:

Medarbejderen har i eksemplet fået en månedsløn på 20.000 kr. samt

løntillæg på 1.000 kr.

Medarbejderen har haft rådighed over firmabil til privat kørsel.

Bilens værdi er opgjort til 150.000 kr., og det månedlige

beskatningsgrundlag er således 160.000 kr. x 24% x 1/12 =3.200 kr.

Der er stillet fri telefon til rådighed og det månedlige

beskatningsgrundlag kan beregnes til 3.000 kr. / 12 = 250 kr. Det

forudsættes her, at de faktiske telefonudgifter ikke er mindre end dette

beløb.

Der er ikke stillet fri kost og logi efter Ligningsrådets satser til

rådighed.

Der er tale om indbetalinger, som arbejdsgiveren foretager for den

ansatte til pensionsordninger omfattet af PBL § 19.

Det er alene lønmodtagerens ATP- og pensionsbidrag, der skal

fratrækkes på lønsedlen.

Der skal i 1999 opkræves en særlig pensionsopsparing på 1% af

AM-indkomsten.

Se nærmere afsnit A.3.

Ifølge skattekortet (hovedkortet) udgør det månedlige fradrag 6.000

kr.

Trækprocenten udgør 45.

A-skattepligtige personalegoder skal fratrækkes, idet goderne ikke

udbetales til medarbejderen.

Medarbejderen bliver her trukket for et afdrag på et personalån på

100 kr. Der kunne også være tale om modkrav fra arbejdsgiverens side i

øvrigt.

Medarbejderen har fået udbetalt skatte- og bidragsfri rejse- og

befordringsgodtgørelser opgjort efter reglerne herom. Medarbejderen har

afholdt erhvervsmæssige udgifter, som arbejdsgiveren har refunderet mod

dokumentation i form af eksterne udgiftsbilag (udlæg efter regning).

Eksemplets opgørelse af indeholdt lønmodtagerbidrag, særlig

pensionsopsparing og A-skat af optjent feriegodtgørelse forudsætter, at

der er tale om en medarbejder uden ret til ferie med løn.

Lønmodtagerbidrag, særlig pensionsopsparing og A-skat indeholdes

månedligt på grundlag af den feriegodtgørelse, der er optjent i den

forløbne måned.

Lignende dokumenter