VEJLEDNING OM BEREGNING AF PERSONLIGE INDKOMSTSKATTER 2000
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
F Forskudsskatteberegning
F.1 Indledning
Indkomstskattesystemet bygger på en beskatning efter
samtidighedsprincippet. Det betyder, at der betales skat i takt med
indkomsterhvervelsen, men således at der efter indkomstårets udløb
udarbejdes en årsopgørelse, hvorefter det beregnes, om de foreløbige
skatter har været tilstrækkelige til at dække den skattebetaling, som
skatteyderen skal betale i overensstemmelse med den faktiske
indkomsterhvervelse.
Dette afsnit belyser skatteberegning, der
specifikt er rettet mod opgørelsen af den foreløbige skat, forskudsopgørelsen. Reglerne om
forskudsopgørelse er reguleret i afsnit V i KSL
(Lbk.
nr. 80 af 2.februar 2001), bek. nr. 1154 af 14.december 2000, bek. nr. 847
af 4. september 2000 vedrørende forskudsopgørelsen for 2001
og skm. cirk. nr. 135 af 4. november 1988 om KSL. I F.3. vises eksempler
på beregning af trækprocent m.v. vedrørende forskudsopgørelsen for år
2001. Baggrunden herfor er, at det ikke tjener noget formål at vise
eksempler baseret på forskudsopgørelsen 2000, da denne ikke er aktuel
længere. Desuden henvises specielt til vejledningen 'Indeholdelse af
A-skat og arbejdsmarkedsbidrag' for en detaljeret gennemgang af nogle af
de i dette afsnit omtalte regler om opkrævning af A-skat, hvilke
indkomstarter der anses som A-indkomst eller B-indkomst
m.v.
F.2 Opkrævning af indkomstskatter
m.v.
Opkrævning af indkomstskat til staten, virksomhedsskat,
konjunkturudligningsskat, kommunal og amtskommunal indkomstskat samt
kirkeskat sker for personer i overensstemmelse med reglerne i afsnit V i
KSL. Derimod sker opkrævning af udbytteskat af aktieudbytte m.v. efter
Læs alt
reglerne i afsnit VI i KSL. Endelig opkræves royaltyskat af royalty for
personer m.v., som er skattepligtige efter KSL § 2, stk. 1, litra i, efter
reglerne i KSL § 65 C.
Indkomstskat til staten,
virksomhedsskat, konjunkturudligningsskat, kommunal og amtskommunal
indkomstskat samt kirkeskat betales i løbet af indkomståret med foreløbige
beløb. Dette sker enten ved indeholdelse i A-indkomst efter reglerne i KSL
§§ 43-49, ved indeholdelse i aktieudbytte m.v. efter reglerne i KSL afsnit
VI eller ved betaling ved skattebillet i henhold til KSL §§ 50-51A, det
vil sige betaling som B-skat i op til 10 rater efter KSL § 58.
For personer, der anvender et andet indkomstår end
kalenderåret, betales de foreløbige beløb for et givet indkomstår i løbet
af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet
for.
Foreløbige beløb, der betales ved indeholdelse efter
reglerne i KSL §§ 43-49, benævnes "A-skat", og foreløbige beløb, der
betales i henhold til skattebillet, benævnes "B-skat". Skattepligtig
indkomst, hvori A-skat skal indeholdes, benævnes "A-indkomst".
Skattepligtig indkomst, hvori der hverken skal indeholdes A-skat eller den
i KSL afsnit VI omhandlede udbytteskat eller royalty skat, benævnes
"B-indkomst".
De foreløbige skattebeløb skal for den enkelte
skattepligtige så vidt muligt svare til de skatter, der beregnes efter
kalenderårets udløb, jf. KSL § 42. Det således beregnede beløb benævnes
"slutskat".
F.2.1 Indkomstarter
F.2.1.1 Indkomster, der anses som
A-indkomst
I henhold til KSL § 43, stk. 1, omfatter A-indkomst enhver form for vederlag i penge samt i
forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i
tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme,
provision, drikkepenge og lignende ydelser.
Herudover har
skatteministeren i henhold til KSL § 43, stk. 2, jf.
bek.
nr. 1154 af 14.december 2000
,
kapitel 6, bestemt, at visse indkomstarter skal henregnes til
A-indkomst.
F.2.1.2 Indkomster, der ikke anses som
A-indkomst
En indkomst anses i henhold til KSL § 44 ikke for A-indkomst, når
udbetalingen foretages af:
a) Fremmede magters herværende
diplomatiske repræsentationer og medlemmer af sådanne samt fremmede
magters herværende udsendte konsuler.
b) Personer, dødsboer,
selskaber, foreninger, institutioner m.v., der ikke har hjemting her i
landet, medmindre de er skattepligtige efter KSL § 2, stk. 1, litra d,
eller SEL § 2, stk. 1, litra a.
I medfør af KSL § 45 kan
skatteministeren bestemme, når særlige grunde taler herfor, at en vis
indkomst eller en vis art af indkomst, der er omfattet af KSL § 43, ikke
skal anses for A-indkomst. Ligeledes kan skatteministeren fastsætte
mindstegrænser for indeholdelse af A-skat. I
bek.
nr. 1154 af 14. december 2000
,
kapitel 7, er det bestemt, at følgende indkomstarter ikke skal henregnes
til A-indkomst:
1) Løn m.v., der ydes ved aftjening af civil
værnepligt.
2) Løn m.v. til hushjælp og anden medhjælp i privat
husholdning, når arbejdsgiveren eller dennes ægtefælle ikke ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst kan fradrage nogen del af den løn, der
udbetales til den pågældende.
3) Værdi af fri kost og fri bolig,
som ydes i forbindelse med vederlag i penge, såfremt værdiansættelsen ikke
kan foretages efter de af Ligningsrådet fastsatte normalværdier af kost og
logi.
4) Diæter til valgstyrere og tilforordnede vælgere.
5)
Vederlag, der modtages fra en forening, for arbejde udført for foreningen
som led i dennes skattefri virksomhed, når det samlede årlige vederlag,
der af foreningen udbetales til den pågældende, ikke overstiger 1.500
kr.
Opstår der tvivl om en indkomst skal anses for A-indkomst eller
B-indkomst, træffer
vedkommende told- og skatteregion en afgørelse med klageadgang til
Landsskatteretten.
F.2.1.3 Udbetaling af A-indkomst
Ved enhver udbetaling af
A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages,
indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsespligten ved
udbetaling af A-indkomst efter KSL § 43, stk. 2, litra h, påhviler den,
for hvem arbejdet udføres (arbejdsudleje). Indeholdelsen foretages ved, at
den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og
tilbageholder dette beløb i A-indkomsten.
Indeholdelsen skal
foretages ved udbetalingen af A-indkomsten. Har udbetaling ikke fundet
sted på et tidspunkt, der ligger 6 måneder efter, at indkomstmodtageren
har erhvervet endelig ret til den pågældende indkomst, skal indeholdelsen
dog foretages på dette tidspunkt.
For ydelser, der kommer til
udbetaling efter indtjeningsperiodens udløb, såsom feriepenge og
søgnehelligdagsbetaling, er det i
bek.
nr. 1154 af 14. december 2000
,
§ 22, fastlagt særlige regler om tidspunktet for indeholdelsen og om, i
hvilket indkomstår ydelserne skal beskattes.
Indeholdelsen går
forud for andre krav mod den pågældende A-indkomst, herunder modkrav fra
den indeholdelsespligtige, jf. KSL § 46, stk. 3.
Udbetales
A-indkomst af en person, et dødsbo, et selskab, en forening eller en
institution m.v., som ikke har hjemting her i landet, men som er
skattepligtig efter KSL § 2, stk. 1, litra d, eller SEL § 2, stk. 1, litra
a, skal indkomsten udbetales gennem en befuldmægtiget, der har hjemting
her i landet, jf. KSL § 46, stk. 4. I så fald påhviler det den
befuldmægtigede at foretage indeholdelse. Når særlige forhold taler
derfor, kan skatteministeren fritage en udenlandsk arbejdsgiver for
pligten til at have en befuldmægtiget med hjemting her i
landet.
Når den, for hvis regning den pågældende indkomst
udbetales, ikke har hjemsted her i landet, og udbetalingen foretages
gennem en dertil befuldmægtiget, der har hjemting her i landet, er
indkomsten A-indkomst uanset bestemmelsen i KSL § 44, litra b, og det
påhviler den befuldmægtigede at foretage indeholdelse, jf. KSL § 46, stk.
5.
F.2.2 Skattekort m.v.
Til brug ved indeholdelse af foreløbig skat i A-indkomst udstedes et
skattekort bestående af
et hovedkort og bikort
til den skattepligtige, jf. KSL § 48, stk. 1.
På hovedkortet er der
anført, hvilket beløb der skal fradrages i A-indkomst for henholdsvis en
måned, 14 dage, en uge og en dag, forinden indeholdelse foretages, jf. KSL
§ 48, stk. 2. Fradragsbeløbene udgør forholdsmæssige andele af summen af
de fradrag, der må forventes at ville tilkomme den skattepligtige ved den
endelige indkomstopgørelse og skatteberegning for det pågældende år. På
bikort anføres intet fradragsbeløb.
Hovedkort og bikort indeholder
oplysninger om, med hvilken procent indeholdelse skal foretages.
Indeholdelsesprocenten fastsættes under hensyn til den skattepligtiges
forventede indkomstforhold.
Skatteministeren kan fastsætte regler,
hvorefter der under særlige omstændigheder ikke skal anføres fradragsbeløb
på skattekortet, eller der skal ske fordeling af det samlede fradrag på
anden måde (bruttotræk), jf. KSL § 48, stk. 3, og
bek.
nr. 1154 af 14.december 2000
.
I
henhold til KSL 48, stk. 4-5, kan skatteministeren fastsætte regler om
afrunding af de beregnede indeholdelsesprocenter.
Taler
omstændighederne for, at den skattepligtiges indkomst ikke vil blive så
stor, at vedkommende skal betale de i KSL § 40 nævnte skatter, kan
vedkommende kommunale skattemyndighed med fremtidig virkning bestemme, at
der ikke skal indeholdes skat i A-indkomst, som den skattepligtige
modtager, jf. KSL § 48, stk. 6 (frikort).
Dette angår en vis
A-indkomst, som udbetales eller godskrives i en vis periode eller indtil
et vist maksimum beløb. Vedkommende modtager af A-indkomst skal i disse
tilfælde forevise et af skattemyndigheden udstedt frikort for den, der
udbetaler eller godskriver A-indkomsten.
Ved særlige forhold kan
skatteministeren bestemme, at indeholdelse af skat i en vis art af
A-indkomst skal undlades uden anvendelse af frikort, jf. KSL §
48A.
Har den skattepligtige hverken afleveret skattekort eller
forevist bikort eller
frikort, skal der indeholdes 60 pct. af den udbetalte eller godskrevne
A-indkomst uden fradrag efter KSL § 48, stk. 2-3, jf. KSL § 48, stk. 7.
Indeholdelsen på 60% sker også, hvis skattekortoplysninger, der er afgivet
elektronisk direkte til den indeholdelsespligtige efter forudgående
anmodning ikke er modtaget.
Den skattepligtige kan over for den
indeholdelsespligtige begære, at denne indeholder A-skatten med en højere
procent end angivet på skattekortet eller bikortet, jf. KSL § 48, stk.
9.
Når særlige grunde taler herfor kan skatteministeren bestemme,
at indeholdelse af foreløbig skat i visse arter af A-indkomst skal ske
uden anvendelse af skattekort eller bikort. Det kan være tilfældet i de
situationer, hvor nedslagsreglen i LL § 33A, stk. 1 eller 3, finder
anvendelse. Fritagelsen finder sted ved, at skattemyndighederne mod
behørig dokumentation udsteder en fritagelseserklæring, hvorefter
arbejdsgiveren kan undlade at indeholde A-skat i løn, der er omfattet af
fritagelsen i LL § 33A, jf. cirk. nr. 72 af 17. april 1996, pkt.
5.2.11.
Begrænset
skattepligtige
For personer, der efter KSL § 2, stk. 1, litra c, er skattepligtige af
vederlag som nævnt i KSL § 43, stk. 2, litra h, beregnes A-skatten som 30
pct. af bruttoindtægten, herunder eventuel godtgørelse til dækning af
udgifter til rejse og ophold m.v. (arbejdsudleje), jf. KSL § 2, stk. 3 og
§ 48B.
Personer, der efter KSL § 2, stk. 1, litra j, er
skattepligtige af vederlag som nævnt i KSL § 43, stk. 1, for arbejde
udført om bord på et dansk skib i udenrigsfart eller nærfart, beregnes
A-skatten som 30 pct. af bruttoindtægten, jf. KSL § 48 C, stk. 1. Om et
skib er et dansk skib, og om skibet sejler i udenrigsfart eller nærfart,
afgøres efter reglerne i lov nr. 362 af 1. juli 1988 om særlige fradrag
til sømænd m.v.
B-indkomst
I det tilfælde, hvor den skattepligtige skal betale foreløbig skat af
B-indkomst, men ikke af A-indkomst, opkræves den foreløbige skat som
B-skat, der forfalder til betaling i 10 rater den 1. i hver af månederne
januar til og med november, bortset fra juni, med sidste rettidige
betalingsdag den 20. i forfaldsmåneden, jf. KSL § 50, stk. 1
(skattebillet), jf. KSL § 58.
Den foreløbige skat af B-indkomst
beregnes af den forventede B-indkomst nedsat med de fradrag, der må
forventes at ville tilkomme den skattepligtige ved den endelige
indkomstopgørelse og skatteberegning for det pågældende
indkomstår.
Skal den skattepligtige betale foreløbig skat såvel af
A-indkomst som af B-indkomst, opkræves den del af den foreløbige skat, der
ikke kan indeholdes i A-indkomsten, som B-skat, jf. KSL § 51 og § 12, stk.
1, i
bek.
nr. 1154 af 14. december 2000
.
Indeholdelse af udbytteskat
m.v.
Forventes det, at den skattepligtige vil erhverve aktieudbytte m.v.,
hvori der indeholdes udbytteskat efter afsnit VI i KSL, tages der ved
fastsættelsen af grundlaget for opkrævning af A-skat eller B-skat hensyn
hertil, således at den samlede foreløbige skat så vidt muligt kommer til
at svare til den forventede slutskat. Selv om den skattepligtige ikke i
øvrigt skal svare B-skat, kan et eventuelt yderligere beløb af foreløbig
skat opkræves ved skattebillet, jf. KSL § 51 A, stk. 1.
Det gælder
tilsvarende, når det må forventes, at den skattepligtige vil foretage
indskud eller hæve på en virksomheds konto for opsparet overskud, jf. VSL
§ 10, stk. 2-3, og § 13, stk. 1.
I forbindelse med enhver
vedtagelse om udbetaling eller godskrivning af udbytte af aktier eller
andele i selskaber eller foreninger m.v., omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr.
1, 2,
2e
og 4, skal selskabet m.v. indeholde udbytteskat på
28
%
af det samlede udbytte, jf. KSL § 65, stk. 1. Det samme gælder ved et
selskabsopkøb af egne aktier m.v., jf. LL § 16 B, stk. 1. Til udbytte
henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer eller
andelshavere, med undtagelse af friaktier, friandele og udlodning af
likvidationsprovenue foretaget i kalenderåret, hvori selskabet endeligt
opløses. I henhold til KSL § 65, stk. 3, skal der også indeholdes
udbytteskat i udbetalinger og udlodninger fra investeringsforeninger, der
udsteder omsættelige investeringsbeviser. Fra 1.1. 2000 gælder dette dog
ikke udlodninger fra obligationsbaserede investeringsforeninger som nævnt
i ABL § 2 d, stk. 2.
Selskaberne
kan undlade at indeholde udbytteskat i tilfælde, hvor aktionærerne har
opnået dispensation efter LL § 16A,stk. 2 eller 3, eller efter LL § 16B,
stk. 2, før det tidspunkt, hvor der ellers ville være indtrådt
indeholdelsespligt efter KSL § 65, jf. TS-cirkulære nr. 3/1992 af 29. juni
1992.
F.2.3 Grundlag for
skattekortberegning
Hvor der ifølge foranstående skal tages hensyn til den skattepligtiges
forventede indkomstforhold, fastsættes disse, for så vidt andet ikke
følger af KSL i §§ 53 og 54, i overensstemmelse med de oplysninger om den
skattepligtiges indkomstforhold, som senest er lagt til grund ved
skatteligning eller fastsættelse af grundlag for foreløbig skattebetaling, jf.
bek.
nr. 847 af 4. september 2000
.
Er
der ikke tidligere foretaget ligning eller fastsat grundlag for foreløbig
forskudsopgørelse for den skattepligtige, skal denne redegøre for sine
forventede indkomstforhold, jf. KSL § 52, stk. 2. Det beror på et skøn fra
vedkommende kommunale skattemyndighed, i hvilket omfang oplysningerne i
redegørelsen skal lægges til grund for den foreløbige skattebetaling.
Den skattepligtige kan, hvis indkomstforhold i indkomståret vil
afvige væsentligt fra, hvad der senest er lagt til grund ved skatteligning
eller fastsættelse af grundlag for foreløbig forskudsopgørelse, få ændret
dette grundlag under hensyn til oplysninger om de forventede
indkomstforhold, jf. KSL § 53, stk. 1.
I det omfang
skattemyndighederne finder den skattepligtiges oplysninger i begæringen
tilstrækkelig sandsynliggjort, lægges begæringen til grund ved
fastsættelsen af grundlaget for den foreløbige skattebetaling.
I
øvrigt kan skattemyndighederne fastsætte grundlaget for den foreløbige
skattebetaling efter anslåede forventede indkomstforhold, når
myndighederne efter foreliggende oplysninger finder nærliggende grund til
at antage, at den skattepligtiges indkomstforhold i indkomståret vil
afvige væsentligt fra, hvad der senest er lagt til grund ved skatteligning
eller fastsættelse af grundlag for foreløbig skattebetaling. For modtagere
af A-indkomst kan skattemyndighederne fastsætte grundlaget for den
foreløbige skattebetaling under hensyn til de oplysninger, der fremgår af
angivelserne fra de indeholdelsespligtige, jf. KSL § 53, stk. 2.
I
løbet af den periode, hvori hovedkort, bikort og skattebilletterne skal
benyttes, kan den skattepligtige under de i KSL § 53, stk. 1, jf. § 53,
stk. 3, anførte betingelser forlange grundlaget for den foreløbige
skattebetaling ændret med virkning for den fremtidige skattebetaling. I
løbet af den nævnte periode kan skattemyndighederne under de i KSL § 53,
stk. 2, anførte betingelser på tilsvarende måde ændre grundlaget for den
foreløbige skattebetaling.
For at opnå den bedst mulige
overensstemmelse mellem slutskatterne og de foreløbige skattebeløb, jf.
KSL § 42, kan det bestemmes, at der skal foretages en procentvis
forhøjelse eller nedsættelse af indkomstgrundlaget efter KSL § 52, stk. 1,
for alle skattepligtige eller for grupper af skattepligtige, jf. KSL § 54
og § 1, stk. 1, i
bek.
nr. 847 af 4. september 2000
.
Den
skattepligtige kan i henhold KSL § 55 begære tilbagebetaling af skat, hvis
denne antager, at den allerede betalte foreløbige skat væsentligt vil
overstige slutskatten med tillæg af eventuel overført restskat m.v. efter
KSL § 61, stk. 3, og efter fradrag af eventuelt overført beløb efter KSL §
62 C, stk. 2, 2. pkt. Begæring herom skal være fremsat inden udgangen af
det kalenderår, hvori den foreløbige skat opkræves.
Den kommunale
skattemyndighed, jf. KSL § 55 B, stk. 1-3, kan efter skøn tilbagebetale
det beløb, som er betalt for meget, straks, i stedet for at afvente det i
KSL § 62, stk. 3, fastsatte tidspunkt for tilbagebetalingen. Den kommunale
skattemyndigheds afgørelse kan påklages til
skatteankenævnet.
Frivillig indbetaling af skat
Den skattepligtige kan indbetale foreløbig skat ud over, hvad der er
indeholdt i A-indkomst eller opkrævet ved skattebillet, jf. KSL § 59.
Sådan indbetaling kan også foretages efter udløbet af indkomståret, men
ikke senere end den 1. juli i året efter indkomståret. Indbetaling efter
den 15. marts i året efter indkomståret, kan ikke overstige 40.000 kr.
Indtil den 15. marts kan der indbetales restskat uden øvre grænse.
I det omfang de samlede indbetalinger efter indkomstårets udløb
overstiger 40.000 kr., skal den skattepligtige betale et tillæg på 2 pct.
af
den del, der overstiger 40.000 kr
.
Tillægget anses for indeholdt i indbetalingen og fragår heri, inden
indbetalingen godskrives den skattepligtige efter KSL § 60, stk. 1, litre
e, dvs. beløb som frivilligt er indbetalt, jf. ovenfor, se endvidere
G.4.1. Reglerne har virkning for indbetaling af foreløbig skat vedrørende
indkomståret 2000 og efterfølgende indkomstår.
F.3 Forskudsskatteberegning
Grundlaget for
forskudsskatteberegningen er forskudsopgørelsen, der foretages på
grundlag af slutligningen (årsopgørelsen) for det næstsidste år før
indkomståret eller på grundlag af forskudsopgørelsen for året før
indkomståret. I begge tilfælde reguleres de indkomstbeløb, der indgår i
forskudsregistreringen, årligt, jf.
bek.
nr. 847 af 4. september 2000
.
I
dette afsnit belyses forskudsskatteberegning ved en række eksempler
vedrørende indkomståret 2001. I eksemplerne er anvendt en amts-, kommunal-
og kirkeskatteprocent på henholdsvis 11,0%, 20,9% og
1,10%.
Ejendomsværdiskat
Ejendomsværdiskatteloven (EVS) er indført ved lov nr. 425 af 26. juni
1998 og har virkning pr. 1 januar 2000. I henhold til EVS § 15 finder
reglerne i KSL om opkrævning af indkomstskatter for personer m.v.
anvendelse ved opkrævning af ejendomsværdiskatten.
I
2001 indgår ejendomsværdiskatten i begrebet "Den samlede
forskudsskat".
Om reglerne vedrørende beregning af ejendomsværdiskat henvises til vejledningen
'Ejendomsværdiskatten'.
F.3.1 AM-/SP-grundlag og A-indkomst
Det grundlag, som AM-/SP-bidraget (arbejdsmarkedsbidrag og bidrag til
særlig pensionsopsparing), respektive A-skatten skal indeholdes af, er
forskelligt. For personer beregnes SP-bidraget første gang i det
kalenderår, hvor personen fylder 17 år, og sidste gang i det kalenderår,
hvor personen fylder 66 år. Der henvises til vejledningen 'Indeholdelse af
A-skat og arbejdsmarkedsbidrag' vedrørende hvilke indkomstarter, hvoraf
der skal betales AM-/SP-bidrag.
AM-/SP-grundlag er for lønmodtagere
bruttovederlaget samt værdien af personalegoder, der er
A-indkomst.
Hovedreglen er, at A-indkomsten opgøres
som:
AM-/SP-grundlaget minus AM/SP-bidrag (hertil skal lægges eventuel
A-indkomst, der ikke skal indeholdes AM-/SP-bidrag af).
Der ses ved
opgørelsen af AM-/SP-grundlaget og A-indkomsten bort fra arbejdsgiverens
indbetalinger til pensionsordninger (herunder ATP) for den
ansatte.
Eksempel 65
Opgørelsen af
A-indkomst
1. Bruttoløn
150.000,00
2 Værdi af personalegoder, der er
A-indkomst
50.000,00
3. - Arbejdsgiveradministreret
pensionsordning
-15.000,00
4. - ATP-bidrag
648,00
5. AM-/SP-grundlag
184.352,00
6. - AM-bidrag (8% af (5))
14.748,16
7. - SP-bidrag (1% af (5))
1.843,52
8. A-indkomst
167.760,32
Indkomster, der indgår
i beregning af trækprocent og skattefrit fradrag og i skatteberegninger,
er altid efter fradrag af AM-/SP-bidrag. I ovenstående eksempel indgår
således 167.760,32 kr. i beregningerne.
F.3.2 Beregning af den samlede
forskudsskat
I
henhold til § 12, stk. 2, i bek. nr. 1154 af 14. december 2000 opgøres den
samlede forskudsskat som den skat, der kan beregnes på grundlag af den
samlede forskudsregistrerede indkomst m.v. med tillæg af eventuel overført
restskat m.v. efter KSL § 61, stk. 3, og med fradrag af indeholdt
udbytteskat, overført overskydende skat under 100 kr. og godskrevet
virksomhedsskat/konjunkturudligningsskat. I den samlede forskudsskat
indgår også ejendomsværdiskatten.
I henhold til § 12 A, indregnes der
efter
restancemyndighedens nærmere bestemmelse
endvidere i forskudsskatten forfaldne skatterestancer fra tidligere år,
hvis maksimumbeløbet for indregning af restskat ikke er udnyttet fuldt ud
til indregning af restskat, jf. KSL § 61 A.
Forfaldne
skatterestancer omfatter restskat (med tillæg af procenttillæg og
morarenter), særlig indkomstskat samt B-skat
.
Eksempel 66
Beregning af
den samlede forskudsskat
1. Overskud af dansk virksomhed
200.000
2. Lønindkomst i udlandet (fra dansk
arbejdsgiver)
200.000
3. Dansk aktieindkomst
57.200
4. Indregnet restskat for 1999
2.000
5. Personlig indkomst: 200.000 + 200.000
- 9% AM-/SP-bidrag
364.000
6. Skattepligtig indkomst: 200.000 +
200.000 - 9% AM-/SP-bidrag
364.000
Beregning af forskudsskatten:
7. Bundskat 6,25% af (364.000 -
33.400)
20.662,50
8. Mellemskat 6% af(364.000 - 177.900)
11.166,00
9. Topskat 14,85% af(364.000 -
276.900)
12.934,35
10. Amtsskat 11% af(364.000 - 33.400)
36.366,00
11. Kommuneskat 20,9% af(364.000 -
33.400)
69.095,40
12. Kirkeskat 1,10% af(364.000 -
33.400)
3.636,60
13. Aktieskat 28% af 38.500
10.780,00
14. Aktieskat 43% af 18.700
8.041,00
15. Nedslag for udenlandsk lønindkomst
-76.930,43
16. Beregnet indeholdt skat af
aktieindkomst (28% af 57.200)
-16.016,00
17. Indregnet restskat for 1999
2.000,00
18. Den samlede forskudsskat efter
udbytteskat er beregnet til
81.735,42
Om skatteberegninger
henvises til afsnit B.
F.3.3 Beregning af skattekort og B-skat for hele
året
F.3.3.1 Beregning af trækprocent
Reglerne for beregning af indeholdelsesprocent (herefter benævnt
"trækprocent") for 2001 findes i
bek.
nr. 847 af 4. september 2000
.
Trækprocenten fremkommer
ved en oprunding af den uafrundede indeholdelsesprocent.
Den
uafrundede indeholdelsesprocent beregnes for 2001 som summen af A + B + C:
A:
kommunal skatteprocent
+ amtskommunal skatteprocent
+
eventuel kirkeskatteprocent
+ 6,25 % bundskat til staten
=
skattekommunens laveste skatteprocent
B: Hvis 6 % mellemskatten
efter PSL § 6 a uden nedsættelse for personfradrag er større end 0, øges
den laveste skatteprocent med:
6% mellemskat x 100
Beregningsmæssig personlig
indkomst+positiv beregningsmæssig
nettokapitalindkomst
C: Hvis 15 % topskatten
efter PSL § 7 uden nedsættelse for personfradrag og før nedslag for 59%
skatteloft er større end 0, øges den laveste skatteprocent med:
15% topskat x 100
Beregningsmæssig personlig indkomst+heri
fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i PBL §
16, stk. 1 (kapitalpensionsindskud m.v.)+positiv beregningsmæssig
nettokapitalindkomst
Procenterne i A, B og C
beregnes hver for sig med to decimaler (der ses bort fra yderligere
decimaler). Summen heraf - den uafrundede indeholdelsesprocent - forhøjes
til nærmeste hele procent (også hvis decimalerne er 00) og anvendes som
trækprocent, jf. § 6, stk. 5 i bek. nr. 847 af 4. september
2000.
Hvis den uafrundede indeholdelsesprocent (med fradrag af
eventuel kirkeskatteprocent) er større end 59%, sættes den uafrundede
indeholdelsesprocent til 59% (med tillæg af eventuel kirkeskatteprocent)
og forhøjes herefter til nærmeste hele
procent.
Eksempel 67
Beregning af
trækprocent
1. Lønindkomst
300.000
2. - AM-/SP-bidrag
-27.000
3. - Indskud på kapitalpension
-36.500
4. Personlig indkomst
236.500
5. Kapitalindkomst
50.000
6. Skattepligtig indkomst
286.500
Skatter:
7. Mellemskat
6.516,00
8. Topskat før nedslag for skatteloft
6.915,00
Skatteprocenter:
9. Kommunal
20,9
10. Amtskommunal
11,0
11. Kirke
1,10
12. Bundskatteprocent
6,25
13. Skattekommunens laveste
skatteprocent
39,25
Beregning af trækprocent:
14. B: (6.516x100)/(236.500+50.000)
2,27
15. C:
(6.915x100)/(236.500+36.500+50.000)
2,14
16. Uafrundet indeholdelsesprocent:
39,25+2,27+2,14
43,66
17. Trækprocent
44
F.3.3.2 Beregning af
bruttotrækprocent
Hvis der skal anvendes bruttotrækprocent, sættes skattekortfradraget til 0
kr., og den uafrundede indeholdelsesprocent beregnes således (med 2
decimaler), jf. KSL § 48, stk. 3 og § 13 i
bek.
nr. 1154 af 14. december 2000
:
Samlet forskudsskat (jf. F.3.2.) x
100
A-indkomst
Resultatet forhøjes til
nærmeste hele procent, hvilket er bruttotrækprocenten. Grænsen på 59% +
kirkeskatteprocenten gælder også ved udregning af bruttotrækprocent.
Eksempel 68
Beregning af
bruttotrækprocent
En gift skatteyder har 2 samtidige lønindkomster. Ægtefællen har ingen
indkomster.
1. Lønindkomst (2x60.000)
120.000
2. - AM-/SPbidrag
-10.800
3. Personlig indkomst/A-indkomst
109.200
4. Kapitalindkomst
-10.000
5. Ligningsmæssige fradrag
-5.000
6. Skattepligtig indkomst
94.200
Skatter:
7. Bundskat 6,25% af (109.200 - 5.000 -
33.400 - 33.400)
2.337,50
8. Amts-, kommune- og kirkeskat 33,00% af
(94.200 - 33.400 - 33.400)
9.042,00
9. Samlet forskudsskat
11.379,50
Skattekortfradrag kan
beregnes til 80.207 kr. (= 109.200 - 11.379,50 x 100/39,25), jf.
beskrivelsen under F.3.3.3. Fradraget kan ikke udnyttes fuldt ud, da
A-indkomsten hos hver arbejdsgiver er 54.600 kr. (60.000 kr. - 5.400
kr.).
Bruttotrækprocenten beregnes som:
11.379,50 x 100/109.200
= 10,42, dvs. 11%.
F.3.3.3 Beregning af
skattekortfradrag
Skattekortfradrag
(skattefrit fradrag) beregnes som forskellen mellem på den ene side
A-indkomst og på den anden side den samlede forskudsskat (jf. afsnit
F.3.2.) ganget med 100 og delt med uafrundet indeholdelsesprocent, jf. §
12, stk. 1, i bek. nr. 1154 af 14. december
2000.
Eksempel 69
Beregning af
skattekortfradrag
Enlig skatteyder
1. Lønindkomst
250.000
2. - AM-/SP-bidrag
22.500
3. A-indkomst
227.500
4. Indskud på kapitalpension
(privattegnet)
-36.500
5. Personlig indkomst
191.000
6. Skattepligtig indkomst
191.000
Skatter:
7. 6,25% bundskat
9.850,00
8. 6% mellemskat
786,00
9. 33,00% amts-, kommune- og kirkeskat
52.008,00
10. Skat af forskudsregistreret
indkomst
62.644,00
11. Indregnet restskat for 1999
2.000,00
12.
Ejendomsværdiskat
10.000,00
13.
Samlet
forskudsskat
74.644,00
14. Uafrundet indeholdelsesprocent: 39,25
+ 786 x 100/191.000
39,66
15. Skattekortfradrag:
227.500 -
74.644/39,66 x 100
39.290
16. Fradrag pr. måned: 39.290/12
3.274
Hvis skattekortfradraget
beregnes til et negativt beløb, sættes fradraget til 0 og der beregnes
B-skat, jf. F.3.3.5.
Har
en lønmodtager fx flere samtidige arbejdsgivere, kan det forekomme, at
skattekortfradraget ikke kan rummes i A-indkomsten hos nogen af de enkelte
arbejdsgivere. I sådanne og lignende tilfælde kan der anvendes
bruttotrækprocent. Hvis der anvendes bruttotrækprocent sættes
skattekortfradraget til 0, og der udregnes i stedet en lavere trækprocent,
jf. F.3.3.2.
F.3.3.4 Beregning af frikort
Har skatteyder A-indkomst, og er den samlede forskudsskat
(ekskl.
indregnet restskat og ejendomsværdiskat)
0 eller negativ, vil forskudsregistreringen resultere i et frikort.
A-indkomst uden
skattetræk (frikortbeløb) beregnes som:
A-indkomst
- (samlet forskudsskat (ekskl. indregnet restskat og
ejendomsværdiskat) - evt. uudnyttet skatteværdi af personfradrag,
der ikke er overført til ægtefælle) x 100 / uafrundet
indeholdelsesprocent).
Indregnet
restskat og ejendomsværdiskat indgår ikke i beregningen af frikortbeløbet,
da indregnet restskat og ejendomsværdiskat - i tilfælde af frikort -
opkræves som B-skat.
Uudnyttet skatteværdi af personfradrag opgøres
således:
(Summen af bund-, amts-, kommune- og
kirkeskatteprocent)/100xpersonfradrag) - (den beregnede skat af
forskudsregistreret indkomst uden reduktion for
personfradrag).
Frikortets trækprocent beregnes på samme måde som
beskrevet under F.3.3.1.
Eksempel 70
Beregning af
frikort
Enlig skatteyder
1. Lønindkomst
60.000
2. - AM-/SP-bidrag
-5.400
3. Personlig indkomst/A-indkomst
54.600
4. Kapitalindkomst
-40.000
5. Skattepligtig indkomst
14.600
6. Skat af forskudsregistreret
indkomst
0
7. Indregnet restskat fra 1999
4.000
8. Ejendomsværdiskat
5.000
9. Samlet forskudsskat
9.000
10. Samlet forskudsskat (ekskl. indregnet
restskat og ejendomsværdiskat)
0
Da
skatteyder har A-indkomst, og den samlede forskudsskat (ekskl. indregnet
restskat og ejendomsværdiskat) er 0, skal der beregnes et frikort.
Skat af forskudsregistreret indkomst uden reduktion for
personfradrag:
11. Bundskat 6,25% af 54.600
3.412,50
12. Amtsskat 11,0% af 14.600
1.606,00
13. Kommuneskat 20,9% af 14.600
3.051,40
14. Kirkeskat 1,10% af 14.600
160,60
15. I alt
8.230,50
16. Uudnyttet skatteværdi af
personfradrag: 39,25/100 x 33.400 - 8.230,50
4.879,00
17. A-indkomst uden skattetræk
(frikortbeløb): 54.600 - (0 - 4.879) x 100/39,25
67.030
Restskatten fra 1999 og
ejendomsværdiskatten (tilsammen 9.000 kr.) opkræves særskilt via 10 rater
á 900 kr.
F.3.3.5 Beregning af B-skat
B-skat forfalder til
betaling i 10 rater den 1. i hver af månederne januar, februar, marts,
april, maj, juli, august, september, oktober og november, jf. KSL §
58.
Skatteydere med B-indkomst og
ikke A-indkomst, jf. KSL § 50:
B-skatten sættes lig med den samlede forskudsskat nedrundet til et med
rateantallet deleligt beløb, dog mindst 100 kr.
Eksempel 71
Beregning af
B-skat
Enlig skatteyder
1. B-indkomst før AM-/SP-bidrag
200.000
2. - AM-/SP-bidrag
-18.000
3. Personlig indkomst
182.000
4. Skattepligtig indkomst
182.000
5. Skat af forskudsregistreret
indkomst
58.571,50
6. Indregnet restskat fra 1999
10.000,00
7. Samlet forskudsskat
68.571,50
8. B-skat, 10 rater a
6.857,00
9. Hvis AM-/SP-bidrag skal opkræves
samtidig, vil der være tillagt: 10 rater á
1.800
Skatteydere med både
A-indkomst og B-indkomst
Er skattekortfradraget, jf. F.3.3.3 beregnet til et negativt beløb
(dvs. den samlede forskudsskat kan ikke indeholdes i A-indkomsten), skal
den resterende forskudsskat opkræves som B-skat, jf. § 12, stk. 1, 2 pkt.,
i bek. nr. 729 af 6. juli 2000.
B-skatten beregnes som den samlede
forskudsskat - (A-indkomst x uafrundet indeholdelsesprocent/100), og
nedrundet til et med rateantallet deleligt beløb, dog mindst 100 kr. Hvis
B-skatten er under 100 kr., opkræves beløbet
ikke.
Eksempel 72
Beregning af
B-skat med A- og B-indkomst
Enlig skatteyder
1. Lønindkomst
50.000
2. - AM-/SP-bidrag
-4.500
3. B-indkomst før AM-/SP-bidrag
100.000
4. - AM-/SP-bidrag
-9.000
5. Personlig indkomst
136.500
6. Skattepligtig indkomst
136.500
7. Skat af forskudsregistreret
indkomst
40.466,75
8. Indregnet restskat
1.000,00
9. Ejendomsværdiskat
5.000,00
10. Samlet forskudsskat
46.466,75
11. Uafrundet indeholdelsesprocent: 20,9
+ 11,0 + 1,10 + 6,25
39,25
12. A-indkomst: 50.000 - 4.500
45.500
13. Skattekortfradrag: 45.500 -
(46.466,75)/39,25 x 100 = -72.886, dvs.
0
14. B-skat: 46.466,75 - (45.500 x
39,25/100) = 28.608, dvs. 10 rater á
2.860
15. (14) svarer til at beregne B-skat
som: 72.886 x 39,25/100 = 28.607, dvs. 10 rater á
2.860
Hvis AM/SP-bidraget af
B-indkomsten skal opkræves samtidig, vil der være tillagt 10 rater á
900.
Tilfælde hvor B-skatten
indeholdes i A-indkomsten
I en række situationer vil B-skatten blive opkrævet via en forhøjelse
af skattekortets trækprocent, jf.
bek.
nr. 1154 af 14. december 2000
,
§ 12 B, stk. 1. Dette er tilfældet, når følgende 4 betingelser er
opfyldt:
Skatteyder skal ikke betale foreløbige AM-bidrag som følge af
selvstændig erhvervsvirksomhed.
B-skatten overstiger ikke 15.000 kr.
Den beregnede trækprocent, jf. afsnit F.3.3.1., forhøjes med
maksimalt 5 procent point.
Den
forhøjede og uafrundede indeholdelsesprocent overstiger ikke
skatteloftet efter PSL § 19, dvs. 59% med tillæg af
kirkeskatteprocenten.
Alle 4 betingelser skal være opfyldt for at B-skatten
indeholdes i A-indkomsten. I tilfælde, hvor en af betingelserne ikke er
opfyldt, opkræves hele B-skatten i rater.
Beregning af den forhøjede
trækprocent
Først beregnes trækprocent og negativt skattekortfradrag efter
reglerne i F.3.3.1. og F.3.3.3. Medfører det negative skattekortfradrag en
B-skat, der ikke overstiger 15.000, udregnes en uafrundet forhøjet
indeholdelsesprocent. Denne beregnes som:
(samlet
forskudsskat)/A-indkomst x 100.
Den uafrundede
indeholdelsesprocent beregnes med 2 decimaler (der ses bort fra yderligere
decimaler).
Den forhøjede trækprocent fremkommer ved at forhøje den
uafrundede indholdelsesprocent til nærmeste hele procent (også hvis
decimalerne er 00). Er den forhøjede trækprocent maksimalt 5 procent point
højere end trækprocenten udregnet efter reglerne i F.3.3.1., og overstiger
den
forhøjede og uafrundede indeholdelsesprocent
ikke skatteloftet, anvendes den forhøjede
trækprocent.
Eksempel 73
Beregning af
forhøjede trækprocent
Enlig skatteyder
1. Lønindkomst
100.000
2. - AM-/SP-bidrag
9.000
3. Personlig indkomst/A-indkomst
91.000
4. Kapitalindkomst
30.000
5. Skattepligtig indkomst
121.000
6. Skat af forskudsregistreret
indkomst
34.383
7. Indregnet restskat
1.000
8. Ejendomsværdiskat
5.000
9. Samlet forskudsskat
40.383
Trækprocenten er beregnet
til 40%, jf. reglerne beskrevet i F.3.3.1. Skattekortfradraget er beregnet
til -11.886, jf. reglerne beskrevet i F.3.3.3. Et skattekortfradrag på
-11.886 medfører en B-skat på 4.665 (11.886 x 39,25/100). Betingelsen om,
atB-skatten ikke må overstige 15.000, er således opfyldt.
Forhøjet
og uafrundet indeholdelsesprocent beregnes til 44,37% (40.383/91.000 x
100). Den forhøjede og uafrundede indeholdelsesprocent forhøjes til
nærmeste hele procent (45%). 45% anvendes i dette tilfælde som
trækprocent, da trækprocenten ikke er steget med mere end 5 procent point
(40-45), og den forhøjede og uafrundede indeholdelsesprocent ikke
overstiger skatteloftet.
Skatteydere, som ikke ønsker B-skatten indregnet i trækprocenten,
kan senest den 1. oktober i indkomståret anmode de kommunale
skattemyndigheder om at blive undtaget herfor, jf.
bek.
nr. 1154 af 14. december 2000
,
§ 12 B, stk. 2.
Skatteydere, som ikke ønsker B-skatten opkrævet i
rater, kan senest den 1. oktober i indkomståret i visse tilfælde anmode
skattemyndighederne om, at B-skatten indregnes i trækprocenten. § 12 B,
stk. 3, i
bek.
nr. 1154 af 14. december 2000
giver mulighed for indregning af B-skatten i trækprocenten, selvom
B-skatten overstiger 15.000 kr., og/eller trækprocenten forhøjes med mere
end 5 procent point.
F.3.4 Beregning af skattekort og B-skat i løbet
af året
Ved ændringsberegninger i løbet af året anvendes de
samme principper, som er anvendt i de ovenfor beskrevne beregninger.
Der
skal dog herudover tages hensyn til A-indkomst vedrørende perioden indtil
ændringsdatoen samt indeholdt A-skat og betalt B-skat indtil
ændringsdatoen.
F.3.4.1 Ændring af trækprocent
Trækprocenten
beregnes på grundlag af hele årets indkomst m.v. og efter samme princip
som beskrevet under F.3.3.1.
Eksempel 74
Beregning af
ændring i trækprocent
Enlig skatteyder
Oprindelig forskudsregistrering:
1. Lønindkomst
200.000
2. - AM-/SP-bidrag
-18.000
3. Personlig indkomst/A-indkomst
182.000
4. Skattepligtig indkomst
182.000
Forskudsskatter for 2001:
5. 6,25% bundskat
9.287,50
6. 6% mellemskat
246,00
7. 33,00% amts-, kommune- og kirkeskat
49.038,00
8. I alt
58.571,50
9. Uafrundet indeholdelsesprocent: 39,25
+ 246 x 100/182.000
39,38
10. Trækprocent
40
Ændring pr. 1/5 2001:
Skatteyderen oplyser, at lønindkomsten vil stige med 5.000 kr. pr. måned
fra den 1/5 2001 (månedslønnet, bagud), og at der for 2001 vil være en
renteudgift på 30.000 kr.
Ny ansættelse:
11. Lønindkomst
240.000
12. - AM/SP-bidrag
-21.600
13. Personlig indkomst/A-indkomst
218.400
14. Kapitalindkomst
-30.000
15. Skattepligtig indkomst
188.400
Ny samlet forskudsskat:
16. 6,25% bundskat
11.562,50
17. 6% mellemskat
2.430,00
18. 33% amts-, kommune- og kirkeskat
51.150,00
19. I alt
65.142,50
20. Uafrundet indeholdelsesprocent:
39,25% + 2.430 x 100/218.400
40,36
21. Trækprocent pr. 1/5-2001
41
F.3.4.2 Ændring af skattekortfradrag
Skattekortfradraget
beregnes efter samme princip som beskrevet ovenfor under F.3.3.3, men med
udgangspunkt i resterende A-indkomst pr. ændringsdatoen og resterende
samlet forskudsskat pr. ændringsdatoen.
Resterende A-indkomst
opgøres som:
Årets samlede A-indkomst - A-indkomst indtil
ændringsdato.
A-indkomst indtil ændringsdato kan opgøres automatisk
ud fra oplysningerne på den oprindelige forskudsregistrering. Opgørelsen
kan også ske ud fra oplysningerne på lønsedler, hvor den faktiske
A-indkomst pr. en given dato er oplyst.
Resterende forskudsskat
opgøres som:
Årets samlede forskudsskat - betalt forskudsskat
indtil ændringsdato
Opgørelsen af betalt forskudsskat kan også
opgøres automatisk eller manuelt. Ved opgørelsen af betalt forskudsskat
indtil ændringsdato skal følgende indgå:
Indeholdt
A-skat
Betalt
B-skat
Frivillig indbetaling
Frivillig betalt restskat
Evt. tidligere udbetalt § 55-beløb.
Evt. udbytteskat indeholdt i ikke skattepligtig indkomst. (Dette kan
dels være skattefri udlodninger fra investeringsforeninger, dels
udlodninger fra et selskab, omfattet af LL § 16 A, stk. 1, hvor der
efterfølgende er givet dispensation efter LL § 16 A, stk. 2 eller 3, og
dels salgssummer ved salg af aktier m.v. til det udstedende selskab, jf.
LL § 16 B, stk. 1, hvor der efterfølgende er givet dispensation efter LL
§ 16 B, stk. 2. Se endvidere F.2.2.
Eksempel 75
Beregning af
ændring i skattekortfradrag
Enlig skatteyder
Oprindelig forskudsregistrering
1. Lønindkomst
200.000
2. - AM-/SP-bidrag
-18.000
3. Personlig indkomst/A-indkomst
182.000
4. Skattepligtig indkomst
182.000
5. Skat af forskudsregistreret
indkomst
58.571,50
6. Ejendomsværdiskat
5.000,00
7. Samlet forskudsskat
63.571,50
8. Trækprocent (som i eksempel 10)
40
9. Skattekortfradrag: 182.000 -
63.571,50/39,38 x 100
20.569
10. Fradrag pr. måned: 20.569/12
1.714
Ændring pr. 1/5 2001:
Skatteyderen oplyser, at lønindkomsten vil stige med 5.000 kr. pr. måned
fra den 1/5 2001 (månedslønnet, bagud), og at der for 2001 vil være en
renteudgift på 30.000 kr.
Ny ansættelse:
11. Lønindkomst
240.000
12. - AM/SP-bidrag
21.600
13. Personlig indkomst/A-indkomst
218.400
14. Kapitalindkomst
-30.000
15. Skattepligtig indkomst
188.400
16. Skat af forskudsregistreret
indkomst
65.142,50
17. Ejendomsværdiskat (uændret)
5.000
18. Samlet forskudsskat
70.142,50
Ved beregning af det
nye skattekortfradrag er det nødvendigt at vide, hvor meget forskudsskat
der resterer at blive betalt pr. 1/5 2001. Ligeledes er det nødvendigt at
vide, hvor meget A-indkomst der resterer pr. 1/5 2001. Det vil sige den
A-indkomst, hvori den resterende forskudsskat kan indeholdes.
Automatisk opgørelse af A-indkomst indtil
ændring: Antal dage 1/1 - 30/4: 120
19. A-indkomst indtil ændring 182.000 x
120/365
59.835
20. Resterende A-indkomst pr. 1/5 2001:
218.400 - 59.835
158.565
Automatisk opgørelse af betalt
forskudsskat indtil ændring (kun A-skat i dette tilfælde):
21. Udnyttet fradrag 1.714 x 12 x
120/365
6.762
22. Betalt A-skat (59.835 - 6.762) x
40/100
21.229
23. Resterende forskudsskat pr. 1/5 2001:
70.142,50 - 21.229
48.913,50
Med udgangspunkt i
resterende A-indkomst (158.565), resterende forskudsskat (48.913,50) og
uafrundet indeholdelsesprocent (40,36, jf. eksempel 10) kan det nye
skattekortfradrag nu udregnes efter princippet i F.3.3.3.
24. Nyt skattekortfradrag: 158.565 -
48.913,50/40,36 x 100
37.371
25. Nyt månedsfradrag pr. 1/5 2000:
37.371/(365 - 120) x 365/12
4.639
Omregningen
af skattekortfradraget til månedsfradrag sker ved først at omregne
skattekortfradraget til et helårsfradrag og herefter dividere med 12.
F.3.4.3 Ændring af/til frikort
Ved ændring for en skatteyder
med frikort sker beregningen af "rest A-indkomst uden skattetræk"
for den resterende periode som udgangspunkt på samme måde som anført under
F.3.3.4., dvs. at der beregnes en A-indkomst uden skattetræk for hele
året, men herfra trækkes A-indkomst indtil ændring.
Konstateres det
ved ændring for en A-skatteyder, at den indtil ændringstidspunktet betalte
skat dækker årets skat, udfærdiges der frikort for den resterende periode.
Beregningen af A-indkomst uden skattetræk for hele året foretages på samme
måde som anført under F.3.3.4., blot skal den resterende (negative)
forskudsskat omregnes til skatteværdi og lægges til. Fra dette beløb
trækkes A-indkomst indtil ændring, og tilbage bliver "rest A-indkomst uden
skattetræk".
Trækprocenten beregnes på grundlag af hele årets
indkomst m.v. og efter samme princip som beskrevet under
F.3.3.1.
Eksempel 76
Ændring af/til
frikort
Enlig skatteyder
Oprindelig forskudsregistrering
1. Lønindkomst
250.000
2. - AM/SP-bidrag
-22.500
3. Personlig indkomst/A-indkomst
227.500
4. Skattepligtig indkomst
227.500
5. Samlet forskudsskat for 2001
79.160,25
6. Trækprocent
41
7. Månedsfradrag
2.690
Ændring pr. 1/11 2001:
Skatteyderen oplyser, at der er foretaget indskud på kapitalpension med
36.500 kr.
Ny ansættelse:
8. Lønindkomst
250.000
9. - AM/SP-bidrag
-22.500
10. A-indkomst
227.500
11. - Indskud på privattegnet
kapitalpension
-36.500
12. Personlig indkomst/A-indkomst
191.000
13. Skattepligtig indkomst
191.000
Ny samlet forskudsskat:
14. Bundskat 6,25% af 191.000
11.937,50
15. 6% mellemskat
786,00
16. Amts-, kommune- og kirkeskat 33,00%
af 191.000
63.030,00
17. - Skatteværdi af personfradrag
-13.109,50
18. I alt
62.644,00
19. Betalt A-skat indtil ændringsdato
-66.663
20. Resterende forskudsskat (negativ):
65.240 - 68.377
-4.019
21. Uafrundet indeholdelsesprocent:
39,25% + 786 x 100/191.000
39,66
22. Frikortets trækprocent
40
23. Forskudsregistreret A-indkomst
227.500
24. Fradragsværdi af for meget betalt
skat: 4.019 x 100/39,66
10.133
25. A-indkomst uden skattetræk for hele
året
237.633
26. - A-indkomst indtil ændring
-189.479
27. Rest A-indkomst uden skattetræk
48.154
F.3.4.4 Ændring af B-skat
Ved ændringer i løbet af
indkomståret beregnes B-skat efter samme princip som beskrevet
ovenfor.
Eksempel 77
Ændring af
B-skat
Enlig skatteyder, der kun har B-indkomst, er ved den ordinære
forskudsregistrering pålignet 10 B-skatterater á 1.000 kr., dvs. 10.000
kr. Ved en ændring den 18/5 2001 nedsættes den samlede B-skat til 6.000
kr.
Ud fra de nye forskudsoplysninger er der pr. ændringsdatoen
forfaldet 5 rater á 600 kr. (i alt 3.000 kr.). Af de oprindelige
B-skatterater á 1.000 kr. er der ligeledes forfaldet 5 rater, hvoraf 1
rate er betalt, dvs 1.000 kr. er betalt. Differencen mellem de pr.
ændringsdatoen forfaldne B-skatterater efter ændring og den reelt betalte
B-skat pr. ændringsdatoen opkræves via en opsummeringsrate.
Forfalden B-skat janaur-maj:
1. Før ændring: 5 rater a 1.000
5.000
2. Efter ændring: 5 rater a 600
3.000
3. Betalt B-skat indtil ændring
1.000
4. Opsummeringsrate til betaling (3.000 -
1.000)
2.000
5. Resterende B-skat (6.000 - 3.000)
3.000
Den resterende B-skat
opkræves over de resterende rater juli-november, dvs. 5 rater á 600 kr.
Samtidig opkræves opsummeringsraten på 2.000 kr. samt eventuelle rater af
AM-/SP-bidrag.
Lignende dokumenter
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT OG ARBEJDSMARKEDSBIDRAG 2001 AFSNIT A DEFINITIONER Retsinformation · 5. februar 2008
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG 2003 A DEFINITIONER Retsinformation · 5. februar 2008
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT OG ARBEJDSMARKEDSBIDRAG 2000 AFSNIT A DEFINITIONER Retsinformation · 5. februar 2008
- Sagerne drejer sig om, hvorvidt sagsøger opfylder betingelsen i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1 Domsdatabasen · 11. oktober 2022
- A-SKAT OG AM-BIDRAG 1998 AFSNIT A - DEFINITIONER Retsinformation · 5. februar 2008
- A-SKAT OG AM-BIDRAG 1997 AFSNIT A - DEFINITIONER Retsinformation · 5. februar 2008