Spring til indhold

Retsinformation

VEJLEDNING OM BEREGNING AF PERSONLIGE INDKOMSTSKATTER 2000

STV nr 20119 af 01/01/2000Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

F Forskudsskatteberegning

F.1 Indledning

Indkomstskattesystemet bygger på en beskatning efter

samtidighedsprincippet. Det betyder, at der betales skat i takt med

indkomsterhvervelsen, men således at der efter indkomstårets udløb

udarbejdes en årsopgørelse, hvorefter det beregnes, om de foreløbige

skatter har været tilstrækkelige til at dække den skattebetaling, som

skatteyderen skal betale i overensstemmelse med den faktiske

indkomsterhvervelse.

Dette afsnit belyser skatteberegning, der

specifikt er rettet mod opgørelsen af den foreløbige skat, forskudsopgørelsen. Reglerne om

forskudsopgørelse er reguleret i afsnit V i KSL

(Lbk.

nr. 80 af 2.februar 2001), bek. nr. 1154 af 14.december 2000, bek. nr. 847

af 4. september 2000 vedrørende forskudsopgørelsen for 2001

og skm. cirk. nr. 135 af 4. november 1988 om KSL. I F.3. vises eksempler

på beregning af trækprocent m.v. vedrørende forskudsopgørelsen for år

2001. Baggrunden herfor er, at det ikke tjener noget formål at vise

eksempler baseret på forskudsopgørelsen 2000, da denne ikke er aktuel

længere. Desuden henvises specielt til vejledningen 'Indeholdelse af

A-skat og arbejdsmarkedsbidrag' for en detaljeret gennemgang af nogle af

de i dette afsnit omtalte regler om opkrævning af A-skat, hvilke

indkomstarter der anses som A-indkomst eller B-indkomst

m.v.

F.2 Opkrævning af indkomstskatter

m.v.

Opkrævning af indkomstskat til staten, virksomhedsskat,

konjunkturudligningsskat, kommunal og amtskommunal indkomstskat samt

kirkeskat sker for personer i overensstemmelse med reglerne i afsnit V i

KSL. Derimod sker opkrævning af udbytteskat af aktieudbytte m.v. efter

Læs alt

reglerne i afsnit VI i KSL. Endelig opkræves royaltyskat af royalty for

personer m.v., som er skattepligtige efter KSL § 2, stk. 1, litra i, efter

reglerne i KSL § 65 C.

Indkomstskat til staten,

virksomhedsskat, konjunkturudligningsskat, kommunal og amtskommunal

indkomstskat samt kirkeskat betales i løbet af indkomståret med foreløbige

beløb. Dette sker enten ved indeholdelse i A-indkomst efter reglerne i KSL

§§ 43-49, ved indeholdelse i aktieudbytte m.v. efter reglerne i KSL afsnit

VI eller ved betaling ved skattebillet i henhold til KSL §§ 50-51A, det

vil sige betaling som B-skat i op til 10 rater efter KSL § 58.

For personer, der anvender et andet indkomstår end

kalenderåret, betales de foreløbige beløb for et givet indkomstår i løbet

af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet

for.

Foreløbige beløb, der betales ved indeholdelse efter

reglerne i KSL §§ 43-49, benævnes "A-skat", og foreløbige beløb, der

betales i henhold til skattebillet, benævnes "B-skat". Skattepligtig

indkomst, hvori A-skat skal indeholdes, benævnes "A-indkomst".

Skattepligtig indkomst, hvori der hverken skal indeholdes A-skat eller den

i KSL afsnit VI omhandlede udbytteskat eller royalty skat, benævnes

"B-indkomst".

De foreløbige skattebeløb skal for den enkelte

skattepligtige så vidt muligt svare til de skatter, der beregnes efter

kalenderårets udløb, jf. KSL § 42. Det således beregnede beløb benævnes

"slutskat".

F.2.1 Indkomstarter

F.2.1.1 Indkomster, der anses som

A-indkomst

I henhold til KSL § 43, stk. 1, omfatter A-indkomst enhver form for vederlag i penge samt i

forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i

tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme,

provision, drikkepenge og lignende ydelser.

Herudover har

skatteministeren i henhold til KSL § 43, stk. 2, jf.

bek.

nr. 1154 af 14.december 2000

,

kapitel 6, bestemt, at visse indkomstarter skal henregnes til

A-indkomst.

F.2.1.2 Indkomster, der ikke anses som

A-indkomst

En indkomst anses i henhold til KSL § 44 ikke for A-indkomst, når

udbetalingen foretages af:

a) Fremmede magters herværende

diplomatiske repræsentationer og medlemmer af sådanne samt fremmede

magters herværende udsendte konsuler.

b) Personer, dødsboer,

selskaber, foreninger, institutioner m.v., der ikke har hjemting her i

landet, medmindre de er skattepligtige efter KSL § 2, stk. 1, litra d,

eller SEL § 2, stk. 1, litra a.

I medfør af KSL § 45 kan

skatteministeren bestemme, når særlige grunde taler herfor, at en vis

indkomst eller en vis art af indkomst, der er omfattet af KSL § 43, ikke

skal anses for A-indkomst. Ligeledes kan skatteministeren fastsætte

mindstegrænser for indeholdelse af A-skat. I

bek.

nr. 1154 af 14. december 2000

,

kapitel 7, er det bestemt, at følgende indkomstarter ikke skal henregnes

til A-indkomst:

1) Løn m.v., der ydes ved aftjening af civil

værnepligt.

2) Løn m.v. til hushjælp og anden medhjælp i privat

husholdning, når arbejdsgiveren eller dennes ægtefælle ikke ved opgørelsen

af den skattepligtige indkomst kan fradrage nogen del af den løn, der

udbetales til den pågældende.

3) Værdi af fri kost og fri bolig,

som ydes i forbindelse med vederlag i penge, såfremt værdiansættelsen ikke

kan foretages efter de af Ligningsrådet fastsatte normalværdier af kost og

logi.

4) Diæter til valgstyrere og tilforordnede vælgere.

5)

Vederlag, der modtages fra en forening, for arbejde udført for foreningen

som led i dennes skattefri virksomhed, når det samlede årlige vederlag,

der af foreningen udbetales til den pågældende, ikke overstiger 1.500

kr.

Opstår der tvivl om en indkomst skal anses for A-indkomst eller

B-indkomst, træffer

vedkommende told- og skatteregion en afgørelse med klageadgang til

Landsskatteretten.

F.2.1.3 Udbetaling af A-indkomst

Ved enhver udbetaling af

A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages,

indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsespligten ved

udbetaling af A-indkomst efter KSL § 43, stk. 2, litra h, påhviler den,

for hvem arbejdet udføres (arbejdsudleje). Indeholdelsen foretages ved, at

den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og

tilbageholder dette beløb i A-indkomsten.

Indeholdelsen skal

foretages ved udbetalingen af A-indkomsten. Har udbetaling ikke fundet

sted på et tidspunkt, der ligger 6 måneder efter, at indkomstmodtageren

har erhvervet endelig ret til den pågældende indkomst, skal indeholdelsen

dog foretages på dette tidspunkt.

For ydelser, der kommer til

udbetaling efter indtjeningsperiodens udløb, såsom feriepenge og

søgnehelligdagsbetaling, er det i

bek.

nr. 1154 af 14. december 2000

,

§ 22, fastlagt særlige regler om tidspunktet for indeholdelsen og om, i

hvilket indkomstår ydelserne skal beskattes.

Indeholdelsen går

forud for andre krav mod den pågældende A-indkomst, herunder modkrav fra

den indeholdelsespligtige, jf. KSL § 46, stk. 3.

Udbetales

A-indkomst af en person, et dødsbo, et selskab, en forening eller en

institution m.v., som ikke har hjemting her i landet, men som er

skattepligtig efter KSL § 2, stk. 1, litra d, eller SEL § 2, stk. 1, litra

a, skal indkomsten udbetales gennem en befuldmægtiget, der har hjemting

her i landet, jf. KSL § 46, stk. 4. I så fald påhviler det den

befuldmægtigede at foretage indeholdelse. Når særlige forhold taler

derfor, kan skatteministeren fritage en udenlandsk arbejdsgiver for

pligten til at have en befuldmægtiget med hjemting her i

landet.

Når den, for hvis regning den pågældende indkomst

udbetales, ikke har hjemsted her i landet, og udbetalingen foretages

gennem en dertil befuldmægtiget, der har hjemting her i landet, er

indkomsten A-indkomst uanset bestemmelsen i KSL § 44, litra b, og det

påhviler den befuldmægtigede at foretage indeholdelse, jf. KSL § 46, stk.

5.

F.2.2 Skattekort m.v.

Til brug ved indeholdelse af foreløbig skat i A-indkomst udstedes et

skattekort bestående af

et hovedkort og bikort

til den skattepligtige, jf. KSL § 48, stk. 1.

På hovedkortet er der

anført, hvilket beløb der skal fradrages i A-indkomst for henholdsvis en

måned, 14 dage, en uge og en dag, forinden indeholdelse foretages, jf. KSL

§ 48, stk. 2. Fradragsbeløbene udgør forholdsmæssige andele af summen af

de fradrag, der må forventes at ville tilkomme den skattepligtige ved den

endelige indkomstopgørelse og skatteberegning for det pågældende år. På

bikort anføres intet fradragsbeløb.

Hovedkort og bikort indeholder

oplysninger om, med hvilken procent indeholdelse skal foretages.

Indeholdelsesprocenten fastsættes under hensyn til den skattepligtiges

forventede indkomstforhold.

Skatteministeren kan fastsætte regler,

hvorefter der under særlige omstændigheder ikke skal anføres fradragsbeløb

på skattekortet, eller der skal ske fordeling af det samlede fradrag på

anden måde (bruttotræk), jf. KSL § 48, stk. 3, og

bek.

nr. 1154 af 14.december 2000

.

I

henhold til KSL 48, stk. 4-5, kan skatteministeren fastsætte regler om

afrunding af de beregnede indeholdelsesprocenter.

Taler

omstændighederne for, at den skattepligtiges indkomst ikke vil blive så

stor, at vedkommende skal betale de i KSL § 40 nævnte skatter, kan

vedkommende kommunale skattemyndighed med fremtidig virkning bestemme, at

der ikke skal indeholdes skat i A-indkomst, som den skattepligtige

modtager, jf. KSL § 48, stk. 6 (frikort).

Dette angår en vis

A-indkomst, som udbetales eller godskrives i en vis periode eller indtil

et vist maksimum beløb. Vedkommende modtager af A-indkomst skal i disse

tilfælde forevise et af skattemyndigheden udstedt frikort for den, der

udbetaler eller godskriver A-indkomsten.

Ved særlige forhold kan

skatteministeren bestemme, at indeholdelse af skat i en vis art af

A-indkomst skal undlades uden anvendelse af frikort, jf. KSL §

48A.

Har den skattepligtige hverken afleveret skattekort eller

forevist bikort eller

frikort, skal der indeholdes 60 pct. af den udbetalte eller godskrevne

A-indkomst uden fradrag efter KSL § 48, stk. 2-3, jf. KSL § 48, stk. 7.

Indeholdelsen på 60% sker også, hvis skattekortoplysninger, der er afgivet

elektronisk direkte til den indeholdelsespligtige efter forudgående

anmodning ikke er modtaget.

Den skattepligtige kan over for den

indeholdelsespligtige begære, at denne indeholder A-skatten med en højere

procent end angivet på skattekortet eller bikortet, jf. KSL § 48, stk.

9.

Når særlige grunde taler herfor kan skatteministeren bestemme,

at indeholdelse af foreløbig skat i visse arter af A-indkomst skal ske

uden anvendelse af skattekort eller bikort. Det kan være tilfældet i de

situationer, hvor nedslagsreglen i LL § 33A, stk. 1 eller 3, finder

anvendelse. Fritagelsen finder sted ved, at skattemyndighederne mod

behørig dokumentation udsteder en fritagelseserklæring, hvorefter

arbejdsgiveren kan undlade at indeholde A-skat i løn, der er omfattet af

fritagelsen i LL § 33A, jf. cirk. nr. 72 af 17. april 1996, pkt.

5.2.11.

Begrænset

skattepligtige

For personer, der efter KSL § 2, stk. 1, litra c, er skattepligtige af

vederlag som nævnt i KSL § 43, stk. 2, litra h, beregnes A-skatten som 30

pct. af bruttoindtægten, herunder eventuel godtgørelse til dækning af

udgifter til rejse og ophold m.v. (arbejdsudleje), jf. KSL § 2, stk. 3 og

§ 48B.

Personer, der efter KSL § 2, stk. 1, litra j, er

skattepligtige af vederlag som nævnt i KSL § 43, stk. 1, for arbejde

udført om bord på et dansk skib i udenrigsfart eller nærfart, beregnes

A-skatten som 30 pct. af bruttoindtægten, jf. KSL § 48 C, stk. 1. Om et

skib er et dansk skib, og om skibet sejler i udenrigsfart eller nærfart,

afgøres efter reglerne i lov nr. 362 af 1. juli 1988 om særlige fradrag

til sømænd m.v.

B-indkomst

I det tilfælde, hvor den skattepligtige skal betale foreløbig skat af

B-indkomst, men ikke af A-indkomst, opkræves den foreløbige skat som

B-skat, der forfalder til betaling i 10 rater den 1. i hver af månederne

januar til og med november, bortset fra juni, med sidste rettidige

betalingsdag den 20. i forfaldsmåneden, jf. KSL § 50, stk. 1

(skattebillet), jf. KSL § 58.

Den foreløbige skat af B-indkomst

beregnes af den forventede B-indkomst nedsat med de fradrag, der må

forventes at ville tilkomme den skattepligtige ved den endelige

indkomstopgørelse og skatteberegning for det pågældende

indkomstår.

Skal den skattepligtige betale foreløbig skat såvel af

A-indkomst som af B-indkomst, opkræves den del af den foreløbige skat, der

ikke kan indeholdes i A-indkomsten, som B-skat, jf. KSL § 51 og § 12, stk.

1, i

bek.

nr. 1154 af 14. december 2000

.

Indeholdelse af udbytteskat

m.v.

Forventes det, at den skattepligtige vil erhverve aktieudbytte m.v.,

hvori der indeholdes udbytteskat efter afsnit VI i KSL, tages der ved

fastsættelsen af grundlaget for opkrævning af A-skat eller B-skat hensyn

hertil, således at den samlede foreløbige skat så vidt muligt kommer til

at svare til den forventede slutskat. Selv om den skattepligtige ikke i

øvrigt skal svare B-skat, kan et eventuelt yderligere beløb af foreløbig

skat opkræves ved skattebillet, jf. KSL § 51 A, stk. 1.

Det gælder

tilsvarende, når det må forventes, at den skattepligtige vil foretage

indskud eller hæve på en virksomheds konto for opsparet overskud, jf. VSL

§ 10, stk. 2-3, og § 13, stk. 1.

I forbindelse med enhver

vedtagelse om udbetaling eller godskrivning af udbytte af aktier eller

andele i selskaber eller foreninger m.v., omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr.

1, 2,

2e

og 4, skal selskabet m.v. indeholde udbytteskat på

28

%

af det samlede udbytte, jf. KSL § 65, stk. 1. Det samme gælder ved et

selskabsopkøb af egne aktier m.v., jf. LL § 16 B, stk. 1. Til udbytte

henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer eller

andelshavere, med undtagelse af friaktier, friandele og udlodning af

likvidationsprovenue foretaget i kalenderåret, hvori selskabet endeligt

opløses. I henhold til KSL § 65, stk. 3, skal der også indeholdes

udbytteskat i udbetalinger og udlodninger fra investeringsforeninger, der

udsteder omsættelige investeringsbeviser. Fra 1.1. 2000 gælder dette dog

ikke udlodninger fra obligationsbaserede investeringsforeninger som nævnt

i ABL § 2 d, stk. 2.

Selskaberne

kan undlade at indeholde udbytteskat i tilfælde, hvor aktionærerne har

opnået dispensation efter LL § 16A,stk. 2 eller 3, eller efter LL § 16B,

stk. 2, før det tidspunkt, hvor der ellers ville være indtrådt

indeholdelsespligt efter KSL § 65, jf. TS-cirkulære nr. 3/1992 af 29. juni

1992.

F.2.3 Grundlag for

skattekortberegning

Hvor der ifølge foranstående skal tages hensyn til den skattepligtiges

forventede indkomstforhold, fastsættes disse, for så vidt andet ikke

følger af KSL i §§ 53 og 54, i overensstemmelse med de oplysninger om den

skattepligtiges indkomstforhold, som senest er lagt til grund ved

skatteligning eller fastsættelse af grundlag for foreløbig skattebetaling, jf.

bek.

nr. 847 af 4. september 2000

.

Er

der ikke tidligere foretaget ligning eller fastsat grundlag for foreløbig

forskudsopgørelse for den skattepligtige, skal denne redegøre for sine

forventede indkomstforhold, jf. KSL § 52, stk. 2. Det beror på et skøn fra

vedkommende kommunale skattemyndighed, i hvilket omfang oplysningerne i

redegørelsen skal lægges til grund for den foreløbige skattebetaling.

Den skattepligtige kan, hvis indkomstforhold i indkomståret vil

afvige væsentligt fra, hvad der senest er lagt til grund ved skatteligning

eller fastsættelse af grundlag for foreløbig forskudsopgørelse, få ændret

dette grundlag under hensyn til oplysninger om de forventede

indkomstforhold, jf. KSL § 53, stk. 1.

I det omfang

skattemyndighederne finder den skattepligtiges oplysninger i begæringen

tilstrækkelig sandsynliggjort, lægges begæringen til grund ved

fastsættelsen af grundlaget for den foreløbige skattebetaling.

I

øvrigt kan skattemyndighederne fastsætte grundlaget for den foreløbige

skattebetaling efter anslåede forventede indkomstforhold, når

myndighederne efter foreliggende oplysninger finder nærliggende grund til

at antage, at den skattepligtiges indkomstforhold i indkomståret vil

afvige væsentligt fra, hvad der senest er lagt til grund ved skatteligning

eller fastsættelse af grundlag for foreløbig skattebetaling. For modtagere

af A-indkomst kan skattemyndighederne fastsætte grundlaget for den

foreløbige skattebetaling under hensyn til de oplysninger, der fremgår af

angivelserne fra de indeholdelsespligtige, jf. KSL § 53, stk. 2.

I

løbet af den periode, hvori hovedkort, bikort og skattebilletterne skal

benyttes, kan den skattepligtige under de i KSL § 53, stk. 1, jf. § 53,

stk. 3, anførte betingelser forlange grundlaget for den foreløbige

skattebetaling ændret med virkning for den fremtidige skattebetaling. I

løbet af den nævnte periode kan skattemyndighederne under de i KSL § 53,

stk. 2, anførte betingelser på tilsvarende måde ændre grundlaget for den

foreløbige skattebetaling.

For at opnå den bedst mulige

overensstemmelse mellem slutskatterne og de foreløbige skattebeløb, jf.

KSL § 42, kan det bestemmes, at der skal foretages en procentvis

forhøjelse eller nedsættelse af indkomstgrundlaget efter KSL § 52, stk. 1,

for alle skattepligtige eller for grupper af skattepligtige, jf. KSL § 54

og § 1, stk. 1, i

bek.

nr. 847 af 4. september 2000

.

Den

skattepligtige kan i henhold KSL § 55 begære tilbagebetaling af skat, hvis

denne antager, at den allerede betalte foreløbige skat væsentligt vil

overstige slutskatten med tillæg af eventuel overført restskat m.v. efter

KSL § 61, stk. 3, og efter fradrag af eventuelt overført beløb efter KSL §

62 C, stk. 2, 2. pkt. Begæring herom skal være fremsat inden udgangen af

det kalenderår, hvori den foreløbige skat opkræves.

Den kommunale

skattemyndighed, jf. KSL § 55 B, stk. 1-3, kan efter skøn tilbagebetale

det beløb, som er betalt for meget, straks, i stedet for at afvente det i

KSL § 62, stk. 3, fastsatte tidspunkt for tilbagebetalingen. Den kommunale

skattemyndigheds afgørelse kan påklages til

skatteankenævnet.

Frivillig indbetaling af skat

Den skattepligtige kan indbetale foreløbig skat ud over, hvad der er

indeholdt i A-indkomst eller opkrævet ved skattebillet, jf. KSL § 59.

Sådan indbetaling kan også foretages efter udløbet af indkomståret, men

ikke senere end den 1. juli i året efter indkomståret. Indbetaling efter

den 15. marts i året efter indkomståret, kan ikke overstige 40.000 kr.

Indtil den 15. marts kan der indbetales restskat uden øvre grænse.

I det omfang de samlede indbetalinger efter indkomstårets udløb

overstiger 40.000 kr., skal den skattepligtige betale et tillæg på 2 pct.

af

den del, der overstiger 40.000 kr

.

Tillægget anses for indeholdt i indbetalingen og fragår heri, inden

indbetalingen godskrives den skattepligtige efter KSL § 60, stk. 1, litre

e, dvs. beløb som frivilligt er indbetalt, jf. ovenfor, se endvidere

G.4.1. Reglerne har virkning for indbetaling af foreløbig skat vedrørende

indkomståret 2000 og efterfølgende indkomstår.

F.3 Forskudsskatteberegning

Grundlaget for

forskudsskatteberegningen er forskudsopgørelsen, der foretages på

grundlag af slutligningen (årsopgørelsen) for det næstsidste år før

indkomståret eller på grundlag af forskudsopgørelsen for året før

indkomståret. I begge tilfælde reguleres de indkomstbeløb, der indgår i

forskudsregistreringen, årligt, jf.

bek.

nr. 847 af 4. september 2000

.

I

dette afsnit belyses forskudsskatteberegning ved en række eksempler

vedrørende indkomståret 2001. I eksemplerne er anvendt en amts-, kommunal-

og kirkeskatteprocent på henholdsvis 11,0%, 20,9% og

1,10%.

Ejendomsværdiskat

Ejendomsværdiskatteloven (EVS) er indført ved lov nr. 425 af 26. juni

1998 og har virkning pr. 1 januar 2000. I henhold til EVS § 15 finder

reglerne i KSL om opkrævning af indkomstskatter for personer m.v.

anvendelse ved opkrævning af ejendomsværdiskatten.

I

2001 indgår ejendomsværdiskatten i begrebet "Den samlede

forskudsskat".

Om reglerne vedrørende beregning af ejendomsværdiskat henvises til vejledningen

'Ejendomsværdiskatten'.

F.3.1 AM-/SP-grundlag og A-indkomst

Det grundlag, som AM-/SP-bidraget (arbejdsmarkedsbidrag og bidrag til

særlig pensionsopsparing), respektive A-skatten skal indeholdes af, er

forskelligt. For personer beregnes SP-bidraget første gang i det

kalenderår, hvor personen fylder 17 år, og sidste gang i det kalenderår,

hvor personen fylder 66 år. Der henvises til vejledningen 'Indeholdelse af

A-skat og arbejdsmarkedsbidrag' vedrørende hvilke indkomstarter, hvoraf

der skal betales AM-/SP-bidrag.

AM-/SP-grundlag er for lønmodtagere

bruttovederlaget samt værdien af personalegoder, der er

A-indkomst.

Hovedreglen er, at A-indkomsten opgøres

som:

AM-/SP-grundlaget minus AM/SP-bidrag (hertil skal lægges eventuel

A-indkomst, der ikke skal indeholdes AM-/SP-bidrag af).

Der ses ved

opgørelsen af AM-/SP-grundlaget og A-indkomsten bort fra arbejdsgiverens

indbetalinger til pensionsordninger (herunder ATP) for den

ansatte.

Eksempel 65

Opgørelsen af

A-indkomst

1. Bruttoløn

150.000,00

2 Værdi af personalegoder, der er

A-indkomst

50.000,00

3. - Arbejdsgiveradministreret

pensionsordning

-15.000,00

4. - ATP-bidrag

648,00

5. AM-/SP-grundlag

184.352,00

6. - AM-bidrag (8% af (5))

14.748,16

7. - SP-bidrag (1% af (5))

1.843,52

8. A-indkomst

167.760,32

Indkomster, der indgår

i beregning af trækprocent og skattefrit fradrag og i skatteberegninger,

er altid efter fradrag af AM-/SP-bidrag. I ovenstående eksempel indgår

således 167.760,32 kr. i beregningerne.

F.3.2 Beregning af den samlede

forskudsskat

I

henhold til § 12, stk. 2, i bek. nr. 1154 af 14. december 2000 opgøres den

samlede forskudsskat som den skat, der kan beregnes på grundlag af den

samlede forskudsregistrerede indkomst m.v. med tillæg af eventuel overført

restskat m.v. efter KSL § 61, stk. 3, og med fradrag af indeholdt

udbytteskat, overført overskydende skat under 100 kr. og godskrevet

virksomhedsskat/konjunkturudligningsskat. I den samlede forskudsskat

indgår også ejendomsværdiskatten.

I henhold til § 12 A, indregnes der

efter

restancemyndighedens nærmere bestemmelse

endvidere i forskudsskatten forfaldne skatterestancer fra tidligere år,

hvis maksimumbeløbet for indregning af restskat ikke er udnyttet fuldt ud

til indregning af restskat, jf. KSL § 61 A.

Forfaldne

skatterestancer omfatter restskat (med tillæg af procenttillæg og

morarenter), særlig indkomstskat samt B-skat

.

Eksempel 66

Beregning af

den samlede forskudsskat

1. Overskud af dansk virksomhed

200.000

2. Lønindkomst i udlandet (fra dansk

arbejdsgiver)

200.000

3. Dansk aktieindkomst

57.200

4. Indregnet restskat for 1999

2.000

5. Personlig indkomst: 200.000 + 200.000

- 9% AM-/SP-bidrag

364.000

6. Skattepligtig indkomst: 200.000 +

200.000 - 9% AM-/SP-bidrag

364.000

Beregning af forskudsskatten:

7. Bundskat 6,25% af (364.000 -

33.400)

20.662,50

8. Mellemskat 6% af(364.000 - 177.900)

11.166,00

9. Topskat 14,85% af(364.000 -

276.900)

12.934,35

10. Amtsskat 11% af(364.000 - 33.400)

36.366,00

11. Kommuneskat 20,9% af(364.000 -

33.400)

69.095,40

12. Kirkeskat 1,10% af(364.000 -

33.400)

3.636,60

13. Aktieskat 28% af 38.500

10.780,00

14. Aktieskat 43% af 18.700

8.041,00

15. Nedslag for udenlandsk lønindkomst

-76.930,43

16. Beregnet indeholdt skat af

aktieindkomst (28% af 57.200)

-16.016,00

17. Indregnet restskat for 1999

2.000,00

18. Den samlede forskudsskat efter

udbytteskat er beregnet til

81.735,42

Om skatteberegninger

henvises til afsnit B.

F.3.3 Beregning af skattekort og B-skat for hele

året

F.3.3.1 Beregning af trækprocent

Reglerne for beregning af indeholdelsesprocent (herefter benævnt

"trækprocent") for 2001 findes i

bek.

nr. 847 af 4. september 2000

.

Trækprocenten fremkommer

ved en oprunding af den uafrundede indeholdelsesprocent.

Den

uafrundede indeholdelsesprocent beregnes for 2001 som summen af A + B + C:

A:

kommunal skatteprocent

+ amtskommunal skatteprocent

+

eventuel kirkeskatteprocent

+ 6,25 % bundskat til staten

=

skattekommunens laveste skatteprocent

B: Hvis 6 % mellemskatten

efter PSL § 6 a uden nedsættelse for personfradrag er større end 0, øges

den laveste skatteprocent med:

6% mellemskat x 100

Beregningsmæssig personlig

indkomst+positiv beregningsmæssig

nettokapitalindkomst

C: Hvis 15 % topskatten

efter PSL § 7 uden nedsættelse for personfradrag og før nedslag for 59%

skatteloft er større end 0, øges den laveste skatteprocent med:

15% topskat x 100

Beregningsmæssig personlig indkomst+heri

fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i PBL §

16, stk. 1 (kapitalpensionsindskud m.v.)+positiv beregningsmæssig

nettokapitalindkomst

Procenterne i A, B og C

beregnes hver for sig med to decimaler (der ses bort fra yderligere

decimaler). Summen heraf - den uafrundede indeholdelsesprocent - forhøjes

til nærmeste hele procent (også hvis decimalerne er 00) og anvendes som

trækprocent, jf. § 6, stk. 5 i bek. nr. 847 af 4. september

2000.

Hvis den uafrundede indeholdelsesprocent (med fradrag af

eventuel kirkeskatteprocent) er større end 59%, sættes den uafrundede

indeholdelsesprocent til 59% (med tillæg af eventuel kirkeskatteprocent)

og forhøjes herefter til nærmeste hele

procent.

Eksempel 67

Beregning af

trækprocent

1. Lønindkomst

300.000

2. - AM-/SP-bidrag

-27.000

3. - Indskud på kapitalpension

-36.500

4. Personlig indkomst

236.500

5. Kapitalindkomst

50.000

6. Skattepligtig indkomst

286.500

Skatter:

7. Mellemskat

6.516,00

8. Topskat før nedslag for skatteloft

6.915,00

Skatteprocenter:

9. Kommunal

20,9

10. Amtskommunal

11,0

11. Kirke

1,10

12. Bundskatteprocent

6,25

13. Skattekommunens laveste

skatteprocent

39,25

Beregning af trækprocent:

14. B: (6.516x100)/(236.500+50.000)

2,27

15. C:

(6.915x100)/(236.500+36.500+50.000)

2,14

16. Uafrundet indeholdelsesprocent:

39,25+2,27+2,14

43,66

17. Trækprocent

44

F.3.3.2 Beregning af

bruttotrækprocent

Hvis der skal anvendes bruttotrækprocent, sættes skattekortfradraget til 0

kr., og den uafrundede indeholdelsesprocent beregnes således (med 2

decimaler), jf. KSL § 48, stk. 3 og § 13 i

bek.

nr. 1154 af 14. december 2000

:

Samlet forskudsskat (jf. F.3.2.) x

100

A-indkomst

Resultatet forhøjes til

nærmeste hele procent, hvilket er bruttotrækprocenten. Grænsen på 59% +

kirkeskatteprocenten gælder også ved udregning af bruttotrækprocent.

Eksempel 68

Beregning af

bruttotrækprocent

En gift skatteyder har 2 samtidige lønindkomster. Ægtefællen har ingen

indkomster.

1. Lønindkomst (2x60.000)

120.000

2. - AM-/SPbidrag

-10.800

3. Personlig indkomst/A-indkomst

109.200

4. Kapitalindkomst

-10.000

5. Ligningsmæssige fradrag

-5.000

6. Skattepligtig indkomst

94.200

Skatter:

7. Bundskat 6,25% af (109.200 - 5.000 -

33.400 - 33.400)

2.337,50

8. Amts-, kommune- og kirkeskat 33,00% af

(94.200 - 33.400 - 33.400)

9.042,00

9. Samlet forskudsskat

11.379,50

Skattekortfradrag kan

beregnes til 80.207 kr. (= 109.200 - 11.379,50 x 100/39,25), jf.

beskrivelsen under F.3.3.3. Fradraget kan ikke udnyttes fuldt ud, da

A-indkomsten hos hver arbejdsgiver er 54.600 kr. (60.000 kr. - 5.400

kr.).

Bruttotrækprocenten beregnes som:

11.379,50 x 100/109.200

= 10,42, dvs. 11%.

F.3.3.3 Beregning af

skattekortfradrag

Skattekortfradrag

(skattefrit fradrag) beregnes som forskellen mellem på den ene side

A-indkomst og på den anden side den samlede forskudsskat (jf. afsnit

F.3.2.) ganget med 100 og delt med uafrundet indeholdelsesprocent, jf. §

12, stk. 1, i bek. nr. 1154 af 14. december

2000.

Eksempel 69

Beregning af

skattekortfradrag

Enlig skatteyder

1. Lønindkomst

250.000

2. - AM-/SP-bidrag

22.500

3. A-indkomst

227.500

4. Indskud på kapitalpension

(privattegnet)

-36.500

5. Personlig indkomst

191.000

6. Skattepligtig indkomst

191.000

Skatter:

7. 6,25% bundskat

9.850,00

8. 6% mellemskat

786,00

9. 33,00% amts-, kommune- og kirkeskat

52.008,00

10. Skat af forskudsregistreret

indkomst

62.644,00

11. Indregnet restskat for 1999

2.000,00

12.

Ejendomsværdiskat

10.000,00

13.

Samlet

forskudsskat

74.644,00

14. Uafrundet indeholdelsesprocent: 39,25

+ 786 x 100/191.000

39,66

15. Skattekortfradrag:

227.500 -

74.644/39,66 x 100

39.290

16. Fradrag pr. måned: 39.290/12

3.274

Hvis skattekortfradraget

beregnes til et negativt beløb, sættes fradraget til 0 og der beregnes

B-skat, jf. F.3.3.5.

Har

en lønmodtager fx flere samtidige arbejdsgivere, kan det forekomme, at

skattekortfradraget ikke kan rummes i A-indkomsten hos nogen af de enkelte

arbejdsgivere. I sådanne og lignende tilfælde kan der anvendes

bruttotrækprocent. Hvis der anvendes bruttotrækprocent sættes

skattekortfradraget til 0, og der udregnes i stedet en lavere trækprocent,

jf. F.3.3.2.

F.3.3.4 Beregning af frikort

Har skatteyder A-indkomst, og er den samlede forskudsskat

(ekskl.

indregnet restskat og ejendomsværdiskat)

0 eller negativ, vil forskudsregistreringen resultere i et frikort.

A-indkomst uden

skattetræk (frikortbeløb) beregnes som:

A-indkomst

- (samlet forskudsskat (ekskl. indregnet restskat og

ejendomsværdiskat) - evt. uudnyttet skatteværdi af personfradrag,

der ikke er overført til ægtefælle) x 100 / uafrundet

indeholdelsesprocent).

Indregnet

restskat og ejendomsværdiskat indgår ikke i beregningen af frikortbeløbet,

da indregnet restskat og ejendomsværdiskat - i tilfælde af frikort -

opkræves som B-skat.

Uudnyttet skatteværdi af personfradrag opgøres

således:

(Summen af bund-, amts-, kommune- og

kirkeskatteprocent)/100xpersonfradrag) - (den beregnede skat af

forskudsregistreret indkomst uden reduktion for

personfradrag).

Frikortets trækprocent beregnes på samme måde som

beskrevet under F.3.3.1.

Eksempel 70

Beregning af

frikort

Enlig skatteyder

1. Lønindkomst

60.000

2. - AM-/SP-bidrag

-5.400

3. Personlig indkomst/A-indkomst

54.600

4. Kapitalindkomst

-40.000

5. Skattepligtig indkomst

14.600

6. Skat af forskudsregistreret

indkomst

0

7. Indregnet restskat fra 1999

4.000

8. Ejendomsværdiskat

5.000

9. Samlet forskudsskat

9.000

10. Samlet forskudsskat (ekskl. indregnet

restskat og ejendomsværdiskat)

0

Da

skatteyder har A-indkomst, og den samlede forskudsskat (ekskl. indregnet

restskat og ejendomsværdiskat) er 0, skal der beregnes et frikort.

Skat af forskudsregistreret indkomst uden reduktion for

personfradrag:

11. Bundskat 6,25% af 54.600

3.412,50

12. Amtsskat 11,0% af 14.600

1.606,00

13. Kommuneskat 20,9% af 14.600

3.051,40

14. Kirkeskat 1,10% af 14.600

160,60

15. I alt

8.230,50

16. Uudnyttet skatteværdi af

personfradrag: 39,25/100 x 33.400 - 8.230,50

4.879,00

17. A-indkomst uden skattetræk

(frikortbeløb): 54.600 - (0 - 4.879) x 100/39,25

67.030

Restskatten fra 1999 og

ejendomsværdiskatten (tilsammen 9.000 kr.) opkræves særskilt via 10 rater

á 900 kr.

F.3.3.5 Beregning af B-skat

B-skat forfalder til

betaling i 10 rater den 1. i hver af månederne januar, februar, marts,

april, maj, juli, august, september, oktober og november, jf. KSL §

58.

Skatteydere med B-indkomst og

ikke A-indkomst, jf. KSL § 50:

B-skatten sættes lig med den samlede forskudsskat nedrundet til et med

rateantallet deleligt beløb, dog mindst 100 kr.

Eksempel 71

Beregning af

B-skat

Enlig skatteyder

1. B-indkomst før AM-/SP-bidrag

200.000

2. - AM-/SP-bidrag

-18.000

3. Personlig indkomst

182.000

4. Skattepligtig indkomst

182.000

5. Skat af forskudsregistreret

indkomst

58.571,50

6. Indregnet restskat fra 1999

10.000,00

7. Samlet forskudsskat

68.571,50

8. B-skat, 10 rater a

6.857,00

9. Hvis AM-/SP-bidrag skal opkræves

samtidig, vil der være tillagt: 10 rater á

1.800

Skatteydere med både

A-indkomst og B-indkomst

Er skattekortfradraget, jf. F.3.3.3 beregnet til et negativt beløb

(dvs. den samlede forskudsskat kan ikke indeholdes i A-indkomsten), skal

den resterende forskudsskat opkræves som B-skat, jf. § 12, stk. 1, 2 pkt.,

i bek. nr. 729 af 6. juli 2000.

B-skatten beregnes som den samlede

forskudsskat - (A-indkomst x uafrundet indeholdelsesprocent/100), og

nedrundet til et med rateantallet deleligt beløb, dog mindst 100 kr. Hvis

B-skatten er under 100 kr., opkræves beløbet

ikke.

Eksempel 72

Beregning af

B-skat med A- og B-indkomst

Enlig skatteyder

1. Lønindkomst

50.000

2. - AM-/SP-bidrag

-4.500

3. B-indkomst før AM-/SP-bidrag

100.000

4. - AM-/SP-bidrag

-9.000

5. Personlig indkomst

136.500

6. Skattepligtig indkomst

136.500

7. Skat af forskudsregistreret

indkomst

40.466,75

8. Indregnet restskat

1.000,00

9. Ejendomsværdiskat

5.000,00

10. Samlet forskudsskat

46.466,75

11. Uafrundet indeholdelsesprocent: 20,9

+ 11,0 + 1,10 + 6,25

39,25

12. A-indkomst: 50.000 - 4.500

45.500

13. Skattekortfradrag: 45.500 -

(46.466,75)/39,25 x 100 = -72.886, dvs.

0

14. B-skat: 46.466,75 - (45.500 x

39,25/100) = 28.608, dvs. 10 rater á

2.860

15. (14) svarer til at beregne B-skat

som: 72.886 x 39,25/100 = 28.607, dvs. 10 rater á

2.860

Hvis AM/SP-bidraget af

B-indkomsten skal opkræves samtidig, vil der være tillagt 10 rater á

900.

Tilfælde hvor B-skatten

indeholdes i A-indkomsten

I en række situationer vil B-skatten blive opkrævet via en forhøjelse

af skattekortets trækprocent, jf.

bek.

nr. 1154 af 14. december 2000

,

§ 12 B, stk. 1. Dette er tilfældet, når følgende 4 betingelser er

opfyldt:

Skatteyder skal ikke betale foreløbige AM-bidrag som følge af

selvstændig erhvervsvirksomhed.

B-skatten overstiger ikke 15.000 kr.

Den beregnede trækprocent, jf. afsnit F.3.3.1., forhøjes med

maksimalt 5 procent point.

Den

forhøjede og uafrundede indeholdelsesprocent overstiger ikke

skatteloftet efter PSL § 19, dvs. 59% med tillæg af

kirkeskatteprocenten.

Alle 4 betingelser skal være opfyldt for at B-skatten

indeholdes i A-indkomsten. I tilfælde, hvor en af betingelserne ikke er

opfyldt, opkræves hele B-skatten i rater.

Beregning af den forhøjede

trækprocent

Først beregnes trækprocent og negativt skattekortfradrag efter

reglerne i F.3.3.1. og F.3.3.3. Medfører det negative skattekortfradrag en

B-skat, der ikke overstiger 15.000, udregnes en uafrundet forhøjet

indeholdelsesprocent. Denne beregnes som:

(samlet

forskudsskat)/A-indkomst x 100.

Den uafrundede

indeholdelsesprocent beregnes med 2 decimaler (der ses bort fra yderligere

decimaler).

Den forhøjede trækprocent fremkommer ved at forhøje den

uafrundede indholdelsesprocent til nærmeste hele procent (også hvis

decimalerne er 00). Er den forhøjede trækprocent maksimalt 5 procent point

højere end trækprocenten udregnet efter reglerne i F.3.3.1., og overstiger

den

forhøjede og uafrundede indeholdelsesprocent

ikke skatteloftet, anvendes den forhøjede

trækprocent.

Eksempel 73

Beregning af

forhøjede trækprocent

Enlig skatteyder

1. Lønindkomst

100.000

2. - AM-/SP-bidrag

9.000

3. Personlig indkomst/A-indkomst

91.000

4. Kapitalindkomst

30.000

5. Skattepligtig indkomst

121.000

6. Skat af forskudsregistreret

indkomst

34.383

7. Indregnet restskat

1.000

8. Ejendomsværdiskat

5.000

9. Samlet forskudsskat

40.383

Trækprocenten er beregnet

til 40%, jf. reglerne beskrevet i F.3.3.1. Skattekortfradraget er beregnet

til -11.886, jf. reglerne beskrevet i F.3.3.3. Et skattekortfradrag på

-11.886 medfører en B-skat på 4.665 (11.886 x 39,25/100). Betingelsen om,

atB-skatten ikke må overstige 15.000, er således opfyldt.

Forhøjet

og uafrundet indeholdelsesprocent beregnes til 44,37% (40.383/91.000 x

100). Den forhøjede og uafrundede indeholdelsesprocent forhøjes til

nærmeste hele procent (45%). 45% anvendes i dette tilfælde som

trækprocent, da trækprocenten ikke er steget med mere end 5 procent point

(40-45), og den forhøjede og uafrundede indeholdelsesprocent ikke

overstiger skatteloftet.

Skatteydere, som ikke ønsker B-skatten indregnet i trækprocenten,

kan senest den 1. oktober i indkomståret anmode de kommunale

skattemyndigheder om at blive undtaget herfor, jf.

bek.

nr. 1154 af 14. december 2000

,

§ 12 B, stk. 2.

Skatteydere, som ikke ønsker B-skatten opkrævet i

rater, kan senest den 1. oktober i indkomståret i visse tilfælde anmode

skattemyndighederne om, at B-skatten indregnes i trækprocenten. § 12 B,

stk. 3, i

bek.

nr. 1154 af 14. december 2000

giver mulighed for indregning af B-skatten i trækprocenten, selvom

B-skatten overstiger 15.000 kr., og/eller trækprocenten forhøjes med mere

end 5 procent point.

F.3.4 Beregning af skattekort og B-skat i løbet

af året

Ved ændringsberegninger i løbet af året anvendes de

samme principper, som er anvendt i de ovenfor beskrevne beregninger.

Der

skal dog herudover tages hensyn til A-indkomst vedrørende perioden indtil

ændringsdatoen samt indeholdt A-skat og betalt B-skat indtil

ændringsdatoen.

F.3.4.1 Ændring af trækprocent

Trækprocenten

beregnes på grundlag af hele årets indkomst m.v. og efter samme princip

som beskrevet under F.3.3.1.

Eksempel 74

Beregning af

ændring i trækprocent

Enlig skatteyder

Oprindelig forskudsregistrering:

1. Lønindkomst

200.000

2. - AM-/SP-bidrag

-18.000

3. Personlig indkomst/A-indkomst

182.000

4. Skattepligtig indkomst

182.000

Forskudsskatter for 2001:

5. 6,25% bundskat

9.287,50

6. 6% mellemskat

246,00

7. 33,00% amts-, kommune- og kirkeskat

49.038,00

8. I alt

58.571,50

9. Uafrundet indeholdelsesprocent: 39,25

+ 246 x 100/182.000

39,38

10. Trækprocent

40

Ændring pr. 1/5 2001:

Skatteyderen oplyser, at lønindkomsten vil stige med 5.000 kr. pr. måned

fra den 1/5 2001 (månedslønnet, bagud), og at der for 2001 vil være en

renteudgift på 30.000 kr.

Ny ansættelse:

11. Lønindkomst

240.000

12. - AM/SP-bidrag

-21.600

13. Personlig indkomst/A-indkomst

218.400

14. Kapitalindkomst

-30.000

15. Skattepligtig indkomst

188.400

Ny samlet forskudsskat:

16. 6,25% bundskat

11.562,50

17. 6% mellemskat

2.430,00

18. 33% amts-, kommune- og kirkeskat

51.150,00

19. I alt

65.142,50

20. Uafrundet indeholdelsesprocent:

39,25% + 2.430 x 100/218.400

40,36

21. Trækprocent pr. 1/5-2001

41

F.3.4.2 Ændring af skattekortfradrag

Skattekortfradraget

beregnes efter samme princip som beskrevet ovenfor under F.3.3.3, men med

udgangspunkt i resterende A-indkomst pr. ændringsdatoen og resterende

samlet forskudsskat pr. ændringsdatoen.

Resterende A-indkomst

opgøres som:

Årets samlede A-indkomst - A-indkomst indtil

ændringsdato.

A-indkomst indtil ændringsdato kan opgøres automatisk

ud fra oplysningerne på den oprindelige forskudsregistrering. Opgørelsen

kan også ske ud fra oplysningerne på lønsedler, hvor den faktiske

A-indkomst pr. en given dato er oplyst.

Resterende forskudsskat

opgøres som:

Årets samlede forskudsskat - betalt forskudsskat

indtil ændringsdato

Opgørelsen af betalt forskudsskat kan også

opgøres automatisk eller manuelt. Ved opgørelsen af betalt forskudsskat

indtil ændringsdato skal følgende indgå:

Indeholdt

A-skat

Betalt

B-skat

Frivillig indbetaling

Frivillig betalt restskat

Evt. tidligere udbetalt § 55-beløb.

Evt. udbytteskat indeholdt i ikke skattepligtig indkomst. (Dette kan

dels være skattefri udlodninger fra investeringsforeninger, dels

udlodninger fra et selskab, omfattet af LL § 16 A, stk. 1, hvor der

efterfølgende er givet dispensation efter LL § 16 A, stk. 2 eller 3, og

dels salgssummer ved salg af aktier m.v. til det udstedende selskab, jf.

LL § 16 B, stk. 1, hvor der efterfølgende er givet dispensation efter LL

§ 16 B, stk. 2. Se endvidere F.2.2.

Eksempel 75

Beregning af

ændring i skattekortfradrag

Enlig skatteyder

Oprindelig forskudsregistrering

1. Lønindkomst

200.000

2. - AM-/SP-bidrag

-18.000

3. Personlig indkomst/A-indkomst

182.000

4. Skattepligtig indkomst

182.000

5. Skat af forskudsregistreret

indkomst

58.571,50

6. Ejendomsværdiskat

5.000,00

7. Samlet forskudsskat

63.571,50

8. Trækprocent (som i eksempel 10)

40

9. Skattekortfradrag: 182.000 -

63.571,50/39,38 x 100

20.569

10. Fradrag pr. måned: 20.569/12

1.714

Ændring pr. 1/5 2001:

Skatteyderen oplyser, at lønindkomsten vil stige med 5.000 kr. pr. måned

fra den 1/5 2001 (månedslønnet, bagud), og at der for 2001 vil være en

renteudgift på 30.000 kr.

Ny ansættelse:

11. Lønindkomst

240.000

12. - AM/SP-bidrag

21.600

13. Personlig indkomst/A-indkomst

218.400

14. Kapitalindkomst

-30.000

15. Skattepligtig indkomst

188.400

16. Skat af forskudsregistreret

indkomst

65.142,50

17. Ejendomsværdiskat (uændret)

5.000

18. Samlet forskudsskat

70.142,50

Ved beregning af det

nye skattekortfradrag er det nødvendigt at vide, hvor meget forskudsskat

der resterer at blive betalt pr. 1/5 2001. Ligeledes er det nødvendigt at

vide, hvor meget A-indkomst der resterer pr. 1/5 2001. Det vil sige den

A-indkomst, hvori den resterende forskudsskat kan indeholdes.

Automatisk opgørelse af A-indkomst indtil

ændring: Antal dage 1/1 - 30/4: 120

19. A-indkomst indtil ændring 182.000 x

120/365

59.835

20. Resterende A-indkomst pr. 1/5 2001:

218.400 - 59.835

158.565

Automatisk opgørelse af betalt

forskudsskat indtil ændring (kun A-skat i dette tilfælde):

21. Udnyttet fradrag 1.714 x 12 x

120/365

6.762

22. Betalt A-skat (59.835 - 6.762) x

40/100

21.229

23. Resterende forskudsskat pr. 1/5 2001:

70.142,50 - 21.229

48.913,50

Med udgangspunkt i

resterende A-indkomst (158.565), resterende forskudsskat (48.913,50) og

uafrundet indeholdelsesprocent (40,36, jf. eksempel 10) kan det nye

skattekortfradrag nu udregnes efter princippet i F.3.3.3.

24. Nyt skattekortfradrag: 158.565 -

48.913,50/40,36 x 100

37.371

25. Nyt månedsfradrag pr. 1/5 2000:

37.371/(365 - 120) x 365/12

4.639

Omregningen

af skattekortfradraget til månedsfradrag sker ved først at omregne

skattekortfradraget til et helårsfradrag og herefter dividere med 12.

F.3.4.3 Ændring af/til frikort

Ved ændring for en skatteyder

med frikort sker beregningen af "rest A-indkomst uden skattetræk"

for den resterende periode som udgangspunkt på samme måde som anført under

F.3.3.4., dvs. at der beregnes en A-indkomst uden skattetræk for hele

året, men herfra trækkes A-indkomst indtil ændring.

Konstateres det

ved ændring for en A-skatteyder, at den indtil ændringstidspunktet betalte

skat dækker årets skat, udfærdiges der frikort for den resterende periode.

Beregningen af A-indkomst uden skattetræk for hele året foretages på samme

måde som anført under F.3.3.4., blot skal den resterende (negative)

forskudsskat omregnes til skatteværdi og lægges til. Fra dette beløb

trækkes A-indkomst indtil ændring, og tilbage bliver "rest A-indkomst uden

skattetræk".

Trækprocenten beregnes på grundlag af hele årets

indkomst m.v. og efter samme princip som beskrevet under

F.3.3.1.

Eksempel 76

Ændring af/til

frikort

Enlig skatteyder

Oprindelig forskudsregistrering

1. Lønindkomst

250.000

2. - AM/SP-bidrag

-22.500

3. Personlig indkomst/A-indkomst

227.500

4. Skattepligtig indkomst

227.500

5. Samlet forskudsskat for 2001

79.160,25

6. Trækprocent

41

7. Månedsfradrag

2.690

Ændring pr. 1/11 2001:

Skatteyderen oplyser, at der er foretaget indskud på kapitalpension med

36.500 kr.

Ny ansættelse:

8. Lønindkomst

250.000

9. - AM/SP-bidrag

-22.500

10. A-indkomst

227.500

11. - Indskud på privattegnet

kapitalpension

-36.500

12. Personlig indkomst/A-indkomst

191.000

13. Skattepligtig indkomst

191.000

Ny samlet forskudsskat:

14. Bundskat 6,25% af 191.000

11.937,50

15. 6% mellemskat

786,00

16. Amts-, kommune- og kirkeskat 33,00%

af 191.000

63.030,00

17. - Skatteværdi af personfradrag

-13.109,50

18. I alt

62.644,00

19. Betalt A-skat indtil ændringsdato

-66.663

20. Resterende forskudsskat (negativ):

65.240 - 68.377

-4.019

21. Uafrundet indeholdelsesprocent:

39,25% + 786 x 100/191.000

39,66

22. Frikortets trækprocent

40

23. Forskudsregistreret A-indkomst

227.500

24. Fradragsværdi af for meget betalt

skat: 4.019 x 100/39,66

10.133

25. A-indkomst uden skattetræk for hele

året

237.633

26. - A-indkomst indtil ændring

-189.479

27. Rest A-indkomst uden skattetræk

48.154

F.3.4.4 Ændring af B-skat

Ved ændringer i løbet af

indkomståret beregnes B-skat efter samme princip som beskrevet

ovenfor.

Eksempel 77

Ændring af

B-skat

Enlig skatteyder, der kun har B-indkomst, er ved den ordinære

forskudsregistrering pålignet 10 B-skatterater á 1.000 kr., dvs. 10.000

kr. Ved en ændring den 18/5 2001 nedsættes den samlede B-skat til 6.000

kr.

Ud fra de nye forskudsoplysninger er der pr. ændringsdatoen

forfaldet 5 rater á 600 kr. (i alt 3.000 kr.). Af de oprindelige

B-skatterater á 1.000 kr. er der ligeledes forfaldet 5 rater, hvoraf 1

rate er betalt, dvs 1.000 kr. er betalt. Differencen mellem de pr.

ændringsdatoen forfaldne B-skatterater efter ændring og den reelt betalte

B-skat pr. ændringsdatoen opkræves via en opsummeringsrate.

Forfalden B-skat janaur-maj:

1. Før ændring: 5 rater a 1.000

5.000

2. Efter ændring: 5 rater a 600

3.000

3. Betalt B-skat indtil ændring

1.000

4. Opsummeringsrate til betaling (3.000 -

1.000)

2.000

5. Resterende B-skat (6.000 - 3.000)

3.000

Den resterende B-skat

opkræves over de resterende rater juli-november, dvs. 5 rater á 600 kr.

Samtidig opkræves opsummeringsraten på 2.000 kr. samt eventuelle rater af

AM-/SP-bidrag.

Lignende dokumenter