Spring til indhold

Retsinformation

INDEHOLDELSE AF A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG 2007 F BEREGNING AF A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG

STV nr 20048 af 01/01/2007Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag;

2007-3

F Beregning af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag

Dette afsnit indeholder en beskrivelse af reglerne for beregning af

A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag. Beregning af A-skat er omtalt i

afsnit F.1, dog sådan at der i afsnit F.4 er omtalt visse særlige

beregningsregler. Beregning af AM-bidrag omtales i afsnit F.2, mens

beregning af SP-bidrag er behandlet i afsnit F.3. For så vidt angår en

mere generel beskrivelse af SP-bidrag, henvises dog til

afsnit A.3

I afsnit F.5 omtales den underretningspligt, indeholdelsespligtige er

pålagt ved udbetaling af vederlag mv.

For så vidt angår opgørelsen af det grundlag, som A-skatten,

AM-bidraget og SP-bidraget skal beregnes af, henvises til afsnit B og C.

Sidst i afsnit F.5 er optrykt et eksempel på en lønseddel med

tilhørende forklarende noter.

F.1 A-skat

Reglerne om beregning og indeholdelse af A-skat findes i KSL § 46, §

48, §§ 48 A-E samt i § 49, men relaterer sig også til bestemmelserne i KSL

§§ 43-45, jf. lovbek. nr 1086 af 14. nov.

2005.

F.1.1 Generelt

Ifølge § 46, stk. 1 i KSL, skal der ved enhver udbetaling af A-indkomst

indeholdes en foreløbig skat (A-skat).

Indeholdelsespligten påhviler den, for hvis regning udbetalingen

foretages. For så vidt angår udbetaling af indkomst omfattet af KSL § 43,

stk. 2, litra h (arbejdsudleje), påhviler indeholdelsespligten den,

for hvem arbejdet udføres. Om afgrænsningen af de indeholdelsespligtige

virksomheder mv. henvises i øvrigt til afsnit D.

Pligten til at indeholde A-skat påhviler alle, der udbetaler indkomst

Læs alt

omfattet af KSL § 43, stk. 1-2, jf. § 17 i KSLbek., medmindre

indkomsten efter KSL §§ 44 og 45 er gjort til B-indkomst.

Indeholdelsen sker i praksis ved, at den indeholdelsespligtige, inden

den erhvervede indkomst udbetales til indkomstmodtageren, beregner

AM-bidraget og SP-bidraget og herefter udregner A-indkomsten, fratrækker

et evt. trækfrit fradrag, og derefter beregner A-skatten med den

trækprocent, der er anført på skattekortet og tilbageholder A-skatten.

Der er i

F.5

vist et eksempel på en lønseddel, hvoraf fremgår, hvordan A-skatten

beregnes.

F.1.2 Opgørelse af A-indkomsten

A-indkomsten er den indkomst, som den indeholdelsespligtige skal

beregne og indeholde A-skat af. Det er i KSL § 43 defineret, hvilke

indkomster, der er A-indkomst. Se dog også §§ 44 og 45, som fastslår, at

visse af de i § 43 nævnte indkomster ikke er A-indkomst, jf. også KSLbek.

§ 18.

A-indkomsten er som udgangspunkt bruttolønnen inkl. alle løntillæg til

den ansatte. Ved opgørelsen af A-indkomsten er der bortseelsesret for

beløb, som arbejdsgiveren tilbageholder ved lønudbetalingen og indbetaler

til pensionsordninger, herunder lønmodtagerens ATP-bidrag. Der er

endvidere bortseelsesret for det beregnede AM-bidrag samt for det

beregnede SP-bidrag.

Om ydelser, der er A-indkomst efter KSL § 43, stk. 1, eller er gjort

til A-indkomst i medfør af KSL § 43, stk. 2, jf. KSLbek. § 17, henvises

til afsnit B.

Indeholdelse går forud for andre krav mod den pågældende A-indkomst,

jf. KSL § 46, stk. 3. Hvis den indeholdelsespligtige således måtte have et

krav mod den skattepligtige, og kravet i øvrigt opfylder betingelserne for

at kunne modregnes i A-indkomsten, må beløbet ikke modregnes, inden der

beregnes AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat.

I afsnit

F.5

er vist et eksempel på en lønseddel/lønafregning, der illustrerer, hvordan

A-skatten, AM-bidraget og SP-bidraget beregnes i

praksis.

F.1.3 Tidspunktet for indeholdelsen af A-skat

mv.

A-skat skal indeholdes på det tidspunkt, hvor indkomsten udbetales, jf.

KSL § 46, stk. 2, og KSLbek. § 19, stk. 1. Det gælder også ved udbetaling

af acontovederlag, forskud og lignende, samt når et beløb godskrives en

person, sådan at denne har dispositionsret over beløbet. Er udbetalingen

ikke sket senest 6 måneder efter, at indkomstmodtageren har erhvervet

endelig ret til den pågældende indkomst, skal A-skatten indeholdes på

dette tidspunkt, jf. KSL § 46, stk. 2, 2. pkt. Det gælder dog, jf. KSLbek.

§ 19, stk. 1, 3. pkt., ikke A-indkomst, der udbetales af den

indeholdelsespligtiges konkursbo, jf. afsnit

D.9 .

For så vidt angår løn under ferie, løn under afspadsering samt løn

under afvikling af konverteret frihed skal A-skatten indeholdes ved

udbetalingen, dog senest 6 måneder efter afholdelse eller afvikling af

henholdsvis ferie, afspadsering eller frihed, jf. KSLbek. § 19, stk. 1,

sidste pkt. Der er i medfør af KSL § 46, stk. 2, 3. pkt. fastsat

særlige regler for, hvornår der skal indeholdes A-skat af

feriegodtgørelse. Disse regler fremgår af KSLbek. § 19, stk. 2, hvorefter

der skal indeholdes A-skat løbende på grundlag af den

feriegodtgørelse, som er optjent af den løn mv., jf. ferielovens § 26, som

er opgjort med henblik på udbetaling m.v. i måneden. AM-bidrag og

SP-bidrag skal tilsvarende indeholdes løbende. Kompensation

for feriefridage samt kontant godtgørelse for særlige feriefritimer,

afspadseringsgodtgørelse og kontant godtgørelse for opsparet/konverteret

frihed skal først beskattes i det år, hvor udbetalingen af kompensationen

eller godtgørelsen finder sted. A-skat og bidrag skal indeholdes ved

udbetalingen, jf. KSLbek. § 19, stk. 4. Feriegodtgørelse, der

tilfalder lønmodtageren ved ansættelsesforholdets ophør, skal beskattes i

fratrædelsesåret, og A-skatten og bidraget skal indeholdes i

fratrædelsesmåneden, jf. KSLbek. § 19, stk. 3.

Der skal indeholdes A-skat mv. af værdien af fri bil, som ydes i

forbindelse med løn og andre A-skattepligtige vederlag samtidig med, at

der indeholdes A-skat af lønnen eller vederlaget, jf. § 20, stk. 1, 2.

pkt. i KSLbek. Kan A-skatten mv. af værdien af fri bil ikke rummes i

lønnen eller vederlaget, skal det resterende beløb om muligt indeholdes i

lønnen eller vederlaget for den følgende lønperiode inden for året, jf.

KSLbek. § 20, stk. 2, 3. pkt. A-skat mv., som ikke kan indeholdes inden

for samme kalenderår, indgår i lønmodtagerens slutopgørelse, jf. § 20,

stk. 2, 4. pkt. i KSLbek. Se også afsnit

B.1.6.1

og

B.1.6.2 .

For så vidt angår A-skat af de tilskud til afholdelse af rejseudgifter,

som ph.d.-studerende med ret til supplerende ph.d.-stipendium måtte

modtage fra stipendiegiver i form af billetter og lign., og hvori

A-skatten ikke i tilstrækkeligt omfang har kunnet indeholdes, skal

A-skatten af den godskrevne værdi af billetter og lign. indeholdes i det

beløb, der er tilbage, efter der er indeholdt A-skat af det supplerende

stipendium, jf. KSLbek. § 20, stk. 3.

Hvis en indkomstmodtagers skattepligt til Danmark ophører, skal der

indeholdes A-skat senest ved skattepligtens ophør, jf. § 21 i KSLbek.

Dette har bl.a. betydning i forbindelse med dødsfald. A-skatten skal

ligeledes indeholdes senest ved skattepligtens ophør, hvis en person efter

en dobbeltbeskatningsaftale bliver skattepligtig til udlandet, jf.

§ 21 i KSLbek.

Erhverves A-indkomst i et ansættelsesforhold sådan, at lønmodtageren

beholder beløb, som vedkommende i medfør af sit ansættelsesforhold

modtager fra tredjemand, skal A-indkomsten opgøres hver gang,

lønmodtageren afregner med arbejdsgiveren, dog mindst én gang om måneden.

Denne afregningsform kendes inden for hyrekørsel, restaurationsbranchen,

visse provisionslønnede sælgere, forretningsbestyrere m.fl. Lønmodtageren

skal, samtidig med at A-indkomsten opgøres, aflevere den A-skat, der

svarer til A-indkomsten til arbejdsgiveren, og A-skatten anses for

indeholdt på dette tidspunkt. Hvis lønmodtageren ikke afregner A-skatten

til arbejdsgiveren, kan lønmodtageren afskediges uden varsel. Disse

bestemmelser er fastsat i KSL § 49.

Sker der reduktion i løn mv. efter udløbet af indkomståret, skal

reduktionen henføres til det indkomstår, den vedrører, og lønmodtageren

skal tilbagebetale bruttobeløbet til arbejdsgiveren. Den for meget

indeholdte A-skat, AM-bidraget og SP-bidraget reguleres af SKAT

i forbindelse med udsendelsen af årsopgørelsen.

Spørgsmålet om, hvornår en arbejdsgiver skal indeholde, angive og

betale A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af løn mv., kan - bortset fra

virksomheder, der har fremrykket afregning, jf. afsnit

G.2

og

G.7

- illustreres således:

Bagudlønnede

A-skatten, AM-bidraget og SP-bidraget skal indeholdes med den

trækprocent og de satser, der gælder på udbetalingstidspunktet. Det gælder

også løn til bagudlønnede, der først får lønnen udbetalt i året efter

indtjeningsåret.

Eksempel 1

Lønperiode: 3. nov. - 16. nov.

Lønnen udbetales 15. nov., og der skal indeholdes A-skat, AM-bidrag

og SP-bidrag med de satser, der gælder på

udbetalingstidspunktet. A-skatten og bidragene skal angives og

betales senest 10. dec.

Eksempel 2

Lønperiode: 22. dec. - 4. jan.

Lønnen udbetales den 4. jan., og der skal indeholdes AM-bidrag,

SP-bidrag og A-skat med de satser, der gælder på udbetalingstidspunktet,

dvs. efter det nye skattekort. Bidragene og A-skatten skal angives og

betales senest 10. feb.

Forudlønnede

Der skal beregnes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af forudbetalt

løn med de satser, som gælder for den faktiske indtjeningsmåned. Det vil

sige, at selv om løn for januar udbetales i slutningen af december året

før, skal A-skatten indeholdes efter det nye skattekort og AM-bidraget og

SP-bidraget med de satser, der gælder for det nye år. A-skatten mv. skal

angives og betales senest den 10. i den måned, der følger efter den måned,

som lønnen vedrører, for så vidt angår løn som vedrører december dog først

den 17. jan.

Udbetalinger til unge og

ældre, der er fritaget for at betale SP-bidrag

Unge er, jf. ATP-lovens § 17 f, stk. 2, fritaget for at betale

SP-bidrag indtil det kalenderår, hvor de fylder 17 år.

Spørgsmålet om, hvornår pligten til at indeholde SP-bidrag ved

udbetaling indtræder, kan for så vidt angår 2003 illustreres ved følgende

eksempler:

Eksempel a

En virksomhed ansatte 1. aug. 2002 en medarbejder, der fylder 17 år den

11. maj 2003. Den ansatte, som er bagudlønnet, får lønnen udbetalt hver

måned. Der skal indeholdes SP-bidrag i hele 2003. Første gang, der skal

indeholdes SP-bidrag, er når skattekortet for 2003 anvendes.

Eksempel b

En virksomhed ansætter 1. marts 2003 en medarbejder, der fylder 17 år

den 11. maj 2003. Den ansatte, som er bagudlønnet, får lønnen udbetalt

hver måned. Der skal fra og med lønudbetalingen for marts 2003 indeholdes

SP-bidrag.

Eksempel c

En virksomhed ansætter 17. dec. 2003 en medarbejder, der fylder 17 år

den 29. dec. 2004. Den ansatte, der er bagudlønnet, får lønnen for

december 2003 udbetalt 5. jan. 2004, og der indeholdes A-skat mv. efter

skattekortet for 2004. Der skal indeholdes SP-bidrag af lønnen for

december 2003.

Eksempel d

En virksomhed ansætter 17. dec. 2003 en medarbejder, der fylder 17 år

den 2. jan. 2004. Den ansatte, der er bagudlønnet, får udbetalt lønnen for

december 2003 den 5. jan. 2004, og der indeholdes A-skat mv. efter

skattekortet for 2004. Der skal indeholdes SP-bidrag af lønnen for

december 2003.

Eksempel e

En virksomhed ansætter 14. nov. 2003 en medarbejder, der fylder 17 år

den 2. jan. 2004. Den ansatte, som er bagudlønnet, får lønnen for november

2003 udbetalt den 5. dec. 2003 og lønnen for december 2003 udbetalt den 5.

jan. 2004. Der skal ikke indeholdes SP-bidrag af lønnen for november,

fordi den ansatte ikke fylder 17 år i 2003. Der skal derimod indeholdes

SP-bidrag af lønnen for december, da der for denne indeholdes A-skat mv.

efter skattekortet for 2004.

Eksempel f

En virksomhed ansætter 15. sep. 2003 en medarbejder, der fylder 17 år

den 24. dec. 2003. Den ansatte, som er bagudlønnet, får lønnen for

december 2003 udbetalt den 5. jan. 2004, og der indeholdes A-skat mv.

efter skattekortet for 2004. Der skal fra og med lønudbetalingen for

september 2003 indeholdes SP-bidrag.

Ældre er, jf. § 17 f, stk. 2 i ATP-loven fritaget for at betale

SP-bidrag fra det kalenderår, hvor de fylder 65 år (for personer der inden

den 1. juli 1999 er fyldt 60 år dog 67 år).

Spørgsmålet om, hvornår pligten til at indeholde SP-bidrag ved

udbetaling bortfalder, kan for så vidt angår 2003 illustreres ved følgende

eksempler:

Eksempel g

En virksomhed har ansat eller ansætter en medarbejder, der i løbet af

2003 fylder 65 år. Der skal ikke indeholdes SP-bidrag af lønnen til den

ansatte - heller ikke af den løn, der vedrører perioden før den ansatte

fylder 65 år.

Eksempel h

En virksomhed har en ansat, der fylder 65 år den 29. dec. 2003. Den

ansatte, der er bagudlønnet, får lønnen for december 2003 udbetalt 5. jan.

2004, og der indeholdes A-skat mv. efter skattekortet for 2004. Der skal

ikke indeholdes SP-bidrag - heller ikke af lønnen for december 2003.

Eksempel i

En virksomhed har en ansat, der fylder 65 år den 2. jan. 2004. Den

ansatte, der er forudlønnet, får lønnen for januar 2004 udbetalt 28. dec.

2003, og der indeholdes A-skat efter skattekortet for 2004. Der skal

indeholdes SP-bidrag af lønnen for december 2003, men ikke af lønnen for

januar 2004.

F.1.4 Grundlaget for beregning af

A-skat

Beregningen af A-skat sker på grundlag af den beregnede A-indkomst samt

på grundlag af skattekortoplysningerne for den ansatte, det være sig i

form af hovedkort, bikort eller frikort eller elektronisk indhentede

skattekortoplysninger, jf. også KSL § 48.

F.1.4.1 Skattekortets oplysninger mv.

Af KSL § 48, stk. 1 fremgår det, at skattemyndighederne til brug ved

indeholdelsen af A-skat udsteder skattekort (hovedkort) og bikort til

skattepligtige, der forventes at få A-indkomst i det år, som skattekortet

(hovedkortet) og bikortet vedrører. Ved brug af TastSelv, Borger vil det i

forbindelse med ændring af forskudsregistrering være muligt

at udprinte ændret skattekort. Lønmodtagere, der er tilmeldt e-Boks,

får tilsendt skattekortet via denne service. SKAT anerkender en

udskrift/print af et sådant skattekort som lovlig dokumentation. Udskrevne

skattekort fra skattemappen anerkendes ligeledes. Frikort lægges også i

e-Boks, men dette kan skatteyderen ikke printe ud som et gyldigt frikort.

Frikort sendes stadig ud på normal vis. A-indkomstmodtagere skal

aflevere skattekort (hovedkort) til eller forevise bikort for den

indeholdelsespligtige. Har arbejdsgiveren rekvireret

skattekortoplysningerne elektronisk direkte hos skattemyndighederne gælder

der dog særlige regler, jf. afsnit

F.1.4.1.1 .

På skattekortet (hovedkortet) er anført, hvilke beløb, der skal

fradrages i A-indkomsten, inden A-skatten beregnes, jf. KSL § 48, stk. 2.

Fradraget er anført som et fradrag pr. måned (1/12 årsfradrag), 14 dage

(1/26 årsfradrag), uge (1/52 årsfradrag) og dag (1/365 årsfradrag). På

bikortet anføres intet fradragsbeløb.

Ifølge KSL § 48 A, kan

skatteministeren, når særlige grunde taler derfor, bestemme, at

indeholdelse af A-skat i visse arter af A-indkomst skal ske uden

anvendelse af skattekort (hovedkort) eller bikort. Denne bemyndigelse er

udmøntet i KSLbek. § 23, hvorefter told- og skatteforvaltningen kan

fastsætte nærmere bestemmelser om beregning af fradrag i A-indkomst på

grundlag af skattekort ved udbetaling af:

feriegodtgørelse,

sociale og statslige pensioner,

dagpenge fra anerkendte a-kasser,

strejke- og lockoutgodtgørelse, der ydes som dagpenge,

sygedagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom og fødsel,

stipendier, der udbetales til uddannelsessøgende,

kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, samt

statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) efter lov om statens

voksenuddannelsesstøtte.

Det kan herunder bestemmes, at skattetrækket kan ske på basis af

særlige elektronisk leverede indeholdelsesoplysninger, at skattekortet

ikke skal afleveres til den indeholdelsespligtige, at der i særlige

tilfælde kan gives fradrag, selvom der ikke er afleveret et skattekort, og

at uudnyttede fradragsbeløb kan overføres til senere perioder inden for

kalenderåret.

For så vidt angår de regler, der er fastsat ved beregning af fradrag

ved udbetaling af feriegodtgørelse henvises til afsnit

F.4.3 ,

mens de regler, der er fastsat for så vidt angår beregning af fradrag for

sociale og statslige pensioner samt ved udbetaling af dagpenge fra

anerkendte a-kasser er beskrevet i

F.1.5.1.1 .

SKAT har i medfør af KSLbek. § 23, stk. 1 truffet aftale med de

sociale forvaltningers pensionsafdelinger, statslige pensionsudbetalere og

SU-styrelsen om, at indeholdelsen kan ske alene på grundlag af særlige

elektronisk leverede skattekortoplysninger. Ifølge denne aftale leverer

pensionsudbetalere og SU-Styrelsen oplysninger til told- og

skatteforvaltningen om forventede udbetalinger til de enkelte

pensions- eller stipendiemodtagere. Udbetalerne modtager sammen med de

elektroniske skattekort oplysning om, hvorvidt det er hovedkortet,

bikortet eller frikortet, der skal bruges ved indeholdelsen af A-skatten.

Hvis hovedkortet bruges af udbetaleren af pensionen eller SU, udstedes der

alene bikort på papir til skatteyderen, og frikortets maksimale A-indkomst

vil være nedskrevet med pensionen eller stipendiet. Den enkelte skatteyder

kan selv få ændret i fordelingen af hoved-/bikort ved at henvende sig til

kommunernes borgerbetjening eller told- og skatteforvaltningen.

SKAT har endvidere i medfør af KSLbek. § 23, stk. 1, bestemt, at

skattekortet (hovedkortet) ikke i alle tilfælde skal afleveres til den

indeholdelsespligtige, samt at der i særlige tilfælde kan gives fradrag,

selv om der ikke er afleveret skattekort (hovedkort). Se afsnit

F.1.5.1.1 .

Endelig har SKAT i medfør af KSLbek. § 23, stk. 1, bestemt,

at der kan ske overførsel af uudnyttede fradrag til senere perioder inden

for kalenderåret, hvis den indeholdelsespligtige opbevarer skattekortet

(hovedkortet) i hele perioden. Se også afsnit

F.1.4.1.1

og

F.1.5.1.1 .

Skatteministeren kan ifølge KSL § 48, stk. 3 fastsætte regler,

hvorefter der under særlige omstændigheder ikke skal anføres fradragsbeløb

på skattekortet (hovedkortet) eller skal ske fordeling af det samlede

fradrag på anden måde end normalt. Bemyndigelsen er udnyttet ved § 12 i

KSLbek., hvorefter skattemyndighederne kan udstede skattekort uden

fradragsbeløb, et såkaldt bruttotrækkort. Det kan fx være hensigtsmæssigt,

hvis en lønmodtager har meget svingende indkomst som følge af fx

sæsonarbejde, eller hvis en lønmodtager har mange arbejdsgivere. Den

indeholdelsespligtige skal i så fald bruge den trækprocent, der står på

skattekortet, uden at give fradrag.

F.1.4.1.1 Skattekortoplysninger på edb

(elektroniske skattekort)

SKAT kan levere skattekortoplysninger på edb, jf.

KSL § 48, stk. 8. Den indeholdelsespligtige arbejdsgiver må kun rekvirere

skattekortoplysninger på personer, som arbejdsgiveren på

anmodningstidspunktet påregner at skulle udbetale A-indkomst til i det

følgende indkomstår, dvs. personer, som er ansat på det tidspunkt, hvor

skattekortoplysningerne rekvireres. Rekvireres der skattekortoplysninger

for andre personer, vil dette være strafbart, jf. KSL § 74, stk. 1, nr.

4.

Elektroniske oplysninger om skattekortets (hovedkortets) fradragsbeløb

leveres kun til én indeholdelsespligtig arbejdsgiver. Hvis flere

indeholdelsespligtige rekvirerer hovedkortoplysninger, vil ingen af disse

modtage oplysningerne. Den ansatte bliver på forskudsopgørelsen informeret

om, hvilke indeholdelsespligtige, der forgæves har bedt om

skattekortoplysninger samt om, at skattekortet (hovedkortet) skal

afleveres til hovedarbejdsgiveren.

F.1.4.1.1.1 Rekvisition af skattekort (gammel

ordning)

Hvis en indeholdelsespligtig ønsker at få leveret skattekortoplysninger

elektronisk, kan dette ske på to måder. Den ene måde er via en

rekvisitionsordning, hvor man tilmelder sig til én årlig levering, hvilket

bl. a. kan ske via TastSelv-ordningen på SKAT´s hjemmeside. I denne

ordning er det også muligt at rekvirere navne- og adresseudtræk.

Vejledning findes hjemmesiden. Den anden måde er via eIndkomst/LetLøn. Læs

nærmere i Afsnittet "Rekvisition af skattekort (ny ordning)

Hvis en indeholdelsespligtig arbejdsgiver har fået leveret hovedkortets

oplysninger elektronisk, skal den ansatte jf. KSL § 48, stk. 1, 3. pkt.

ikke aflevere hovedkortet til arbejdsgiveren. Den ansatte bliver ved en

tekst på forskudsopgørelsen orienteret om, at oplysningerne på hovedkortet

er sendt til en nærmere angiven arbejdsgiver, og at det ikke er nødvendigt

at aflevere hovedkortet til denne arbejdsgiver, så længe det er denne

arbejdsgiver, der skal bruge oplysningerne. Nederst på hovedkortet er der

desuden påført en tekst om, at hovedkortoplysningerne er sendt til en

arbejdsgiver. Hvis en person skifter arbejdsgiver eller ændrer

forskudsregistreringen i løbet af året, skal hovedkortet dog fortsat

afleveres. Hvis den indeholdelsespligtige efter at have fået meddelt

hovedkortoplysningerne elektronisk får fremlagt et nyt skattekort, skal

oplysninger på det nye skattekort anvendes fra den dato, der på

skattekortet er anført som gyldig fra.

Af KSL § 48, stk. 1, 4. pkt. fremgår, at hovedkortet ikke samtidig må

benyttes hos andre indeholdelsespligtige, så længe de elektroniske

skattekortoplysninger anvendes hos den arbejdsgiver, der har fået meddelt

oplysningerne elektronisk. Der er i KSL § 75, stk. 1, nr. 2 fastsat

straffebestemmelser for omgåelse af bestemmelsen i § 48, stk. 1, 4.

pkt.

Anvendes der bikort eller frikort ved udbetaling af A-indkomsten, kan

den indeholdelsespligtige udelukkende rekvirere oplysninger om

trækprocent. Oplysninger om trækprocenten på bikort/frikort kan rekvireres

af flere indeholdelsespligtige arbejdsgivere samtidig. Rekvireres der

frikort, får den indeholdelsespligtige kun oplyst trækprocenten samt en

besked om, at der er frikort. Den ansatte skal, selv om oplysningerne er

leveret elektronisk, forevise bikort eller aflevere frikort til de

indeholdelsespligtige arbejdsgivere.

Indeholdelsespligtige skal indeholde skatten med den pct. som

skattemyndighederne har oplyst. Den indeholdelsespligtige må derimod -

medmindre hovedkortoplysningerne er rekvireret elektronisk - kun give

fradrag, hvis den indeholdelsespligtige opbevarer hovedkortet.

F 1.4.1.1.2 Rekvisition af skattekort (ny

ordning - eSkattekort)

Overgangsordning 2007/2008

Fra d. 1. januar 2008 har alle indeholdelsespligtige indkomstudbetalere

(herefter omtalt som indeholdelsespligtige) pligt til elektronisk at

indhente skattekortoplysninger (eSkattekort) fra told- og

skatteforvaltningen, jf. KSL § 48, stk. 1. Men allerede i 2007 er det

muligt at modtage skattekortoplysningerne elektronisk via

eIndkomst/LetLøn.

For at modtage eSkattekort, skal den indeholdelsespligtige indsende

ansættelsesoplysninger på indkomstmodtagere til eIndkomstregistret.

Ansættelsesoplysninger skal bl.a. bestå af CPR-nr., ansættelsesdato,

anvendelsesdato, skattekorttype osv. Herefter vil den

indeholdelsespligtige løbende modtage de ansattes nye og ændrede

eSkattekort elektronisk, også kaldet et abonnement. Jf. KLS § 48, stk. 1,

3 pkt. skal den ansatte ikke aflevere skattekort til indkomstudbetaleren,

hvis denne har modtaget oplysningerne elektronisk. Den

indeholdelsespligtige må kun rekvirere skattekortoplysninger på personer,

som de på anmodningstidspunktet påregner at skulle udbetale A-indkomst til

i nuværende indkomstår eller det efterfølgende indkomstår.

Når der indsendes ansættelsesoplysninger, kan der rekvireres hovedkort

eller bikort. Nedenstående vil blive leveret alt efter hvilke type

eSkattekort indkomstmodtageren har.

·

Hovedkort, hvor der modtages fradrag og trækprocent

·

Bikort, hvor der modtages trækprocent

·

Bruttotrækkort, hvor der modtages trækprocent

·

Frikort, hvor der modtages trækprocent.

·

"intet skattekort"

I 2007 skal indeholdelsespligtige fortsat anvende frikortet i

papirform. Den indeholdelsespligtige vil fra eIndkomstregistret modtage en

trækprocent samt oplysning om, at personen har frikort. Indkomstmodtageren

skal aflevere frikortet til den indeholdelsespligtige, såfremt der skal

anvendes fradrag ved indkomstudbetaling.

Anvendes en indkomstmodtagers hovedkort af en offentlig myndighed, vil

det ikke være muligt for andre indkomstudbetalere at rekvirere

hovedkortet. Der vil i stedet blive tildelt et bikort samt oplysning om,

at hovedkortet ikke kan rekvireres.

Elektroniske oplysninger om skattekortets (hovedkortets) fradragsbeløb

leveres kun til én indeholdelsespligtig. Hvis flere indeholdelsespligtige

rekvirerer hovedkortoplysninger, vil hovedkortet blive tildelt den, som

senest har indsendt en rekvisition på hovedkortet. De andre

indeholdelsespligtige vil automatisk blive tildelt et bikort. Det

anbefales, at man aftaler med indkomstmodtageren, om der skal rekvireres

hovedkort eller bikort.

Af KSL § 48, stk. 1, 4 pkt. fremgår, at hovedkortet ikke samtidig må

benyttes hos andre indeholdelsespligtige, så længe de elektroniske

skattekortoplysninger anvendes hos den, der har fået meddelt oplysningerne

elektronisk.

Det vil ikke af indkomstmodtagerens forskudsopgørelse fremgå, hvilke

indeholdelsespligtige, der har indhentet elektroniske

skattekortoplysninger.

Vejledning findes på SKAT's hjemmeside under eIndkomst. Hjælp til

eIndkomst/LetLøn kan fås på telefonnr. 70157300 eller 72221818.

F.1.5 Beregning af A-skatten

Beregningen af A-skatten skal ske på grundlag af skattekort

(hovedkort), bikort eller frikort, evt. på grundlag af de edb-oplysninger,

som den indeholdelsespligtige har modtaget fra told- og

skatteforvaltningen.

F.1.5.1 Skattekort (hovedkort)

Medmindre arbejdsgiveren har modtaget oplysningerne elektronisk, skal

lønmodtageren aflevere sit skattekort (hovedkort) til arbejdsgiveren, som

skal opbevare det i den periode, hvor lønmodtageren er ansat., og

arbejdsgiveren skal beregne A-skat efter de oplysninger om trækprocent og

fradrag, der står på hovedkortet.

Arbejder en lønmodtager for flere arbejdsgivere, skal den arbejdsgiver,

hvor lønmodtageren har sin hovedbeskæftigelse, opbevare hovedkortet og

indeholde A-skat med den trækprocent og de fradrag, som står på

hovedkortet. Se også afsnit

F.1.5.2 .

Hvis en indkomstmodtager, hvis hovedarbejdsgiver ikke har modtaget

skattekortoplysningerne elektronisk, ikke afleverer sit skattekort

(hovedkort) eller foreviser bikort, skal den indeholdelsespligtige

indeholde A-skat med 60 pct. af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst,

jf. KSL § 48, stk. 7. Der skal endvidere indeholdes AM-bidrag med 8 pct.

og SP-bidrag med 1 pct. (SP-bidraget er dog midlertidigt 0 pct. indtil

udgangen af 2007). Den indeholdelsespligtige må derimod ved beregningen af

A-skatten kun indrømme fradrag, hvis den indeholdelsespligtige opbevarer

hovedkortet eller har modtaget skattekortfradragsoplysningerne

elektronisk, jf. afsnit

F.1.4.1.1 .

Den indeholdelsespligtige skal altid sikre sig lønmodtagerens

personnummer, navn og adresse og få det dokumenteret ved

personnummerbevis, sygesikringsbevis eller lignende. Kan personnummerbevis

ikke fremskaffes, skal den indeholdelsespligtige i stedet sikre sig

oplysning om fødselsdag, -måned og -år, jf. KSLbek. § 29, stk. 1.

Arbejdsgiveren skal notere personnummeret, trækprocent og det trækfri

fradragsbeløb i sit regnskab.

Hvis lønmodtageren fx i forbindelse med fratræden forlanger

skattekortet (hovedkortet) udleveret, skal arbejdsgiveren beregne

A-skatten med den trækprocent, der står på hovedkortet, men må ikke give

fradrag for tiden efter udleveringen.

Hvis lønmodtageren er ansat i virksomheden ved udløbet af kalenderåret,

skal skattekortet efter årets udløb tilintetgøres eller udleveres til

lønmodtageren.

F.1.5.1.1 Fradrag

Det fradrag, som arbejdsgiveren skal bruge ved beregningen og

indeholdelsen af A-skatten, fremgår af skattekortet (hovedkortet).

Fradragsbeløbet er her anført som et fradrag pr. måned, 14 dage, uge og

dag.

Der skal gives et fradrag svarende til den faktiske indtjeningsperiode

inkl. helligdage og andre fridage. Ved beregning af A-skat for en afdød,

skal der gives fradrag til og med dødsdagen.

Afregnes der kun løn for en enkelt dag, må der som hovedregel kun gives

fradrag for en enkelt dag. Derudover kan dagfradraget anvendes som

supplement til de øvrige fradragsbeløb ved udregning af fradrag for en

skæv indkomstperiode.

Beregningseksempel (skæv lønperiode)

Hovedkortets dagfradrag

er 93 kr. Lønmodtageren er tiltrådt tirsdag. Lønugen er søndag -

lørdag.

Løn for 4 dage (tirsdag-fredag)

2.000kr.

AM-bidrag (8 pct.)

- 160 kr.

SP-bidrag (1 pct.)

- 20 kr.

A-indkomst

1.820 kr.

Fradrag i følge skattekortet :

tirsdag)

onsdag)

torsdag) 5 dage á 93 kr.

- 465 kr.

fredag)

lørdag)

Beløb, hvoraf der skal beregnes A-skat med den

trækprocent, der står på hovedkortet

1.355kr.

Hovedkortet skal som tidligere nævnt altid opbevares af arbejdsgiveren,

medmindre arbejdsgiveren har modtaget skattekortoplysningerne elektronisk

direkte fra skattemyndighederne - ellers må der ikke gives fradrag ved

beregningen af A-skatten. Hvis der ikke registreres arbejdsdage i

lønningsregnskabet, men kun arbejdstimer, kan timetallet (ekskl.

overarbejdstimer) bruges til at udregne antallet af arbejdsdage.

Bruges hovedkortet som grundlag for beregningen af A-skat, skal der

beregnes fradrag for hele den periode, opgørelsen omfatter, selv om

lønmodtageren ikke har arbejdet på fuld tid, eller indkomsten ikke kan

henføres til en bestemt indtjeningsperiode. Det betyder fx, at der - hvis

der udbetales indkomst, som kun vedrører en 14 dages periode - skal gives

fradrag for en måned, hvis lønmodtageren har været ansat hele måneden, og

i øvrigt ikke holder ferie uden løn i perioden.

Overstiger fradragsbeløbet A-indkomsten, bliver grundlaget for

beregning af A-skatten 0. Et uudnyttet fradrag for én periode kan anvendes

i en efterfølgende periode, hvis lønmodtagerens skattekort opbevares i

begge perioder.

Hvis en lønmodtager til stadighed ikke kan udnytte skattekortets

fradragsbeløb, kan den kommunale borgerbetjening eller told- og

skatteforvlatningen udstede et skattekort med en bruttotrækprocent,

jf. afsnit

F.1.4.1 .

En arbejdsgiver må ikke give fradrag for dage, hvor en lønmodtager, der

er ansat uden ret til ferie med løn, holder ferie.

Hvis en lønmodtager, der har ret til ferie med løn, holder ferie uden

at have optjent ferieretten hos den nuværende arbejdsgiver, og derfor ikke

skal have udbetalt løn for (hele) ferieperioden, skal den nuværende

arbejdsgiver give fradrag som normalt for hele perioden, forudsat

arbejdsgiveren opbevarer skattekortet under ferien.

Arbejdsgivere må ikke give fradrag for dage, hvor den ansatte får

udbetalt dagpenge fra en a-kasse eller fra kommunen.

Hvis en ansat arbejder på nedsat tid og samtidig får supplerende

arbejdsløshedsdagpenge (arbejdsgiveren har typisk udstedt en

frigørelsesattest til a-kassen), skal arbejdsgiveren fortsat opbevare

hovedkortet, og der må kun gives forholdsmæssigt fradrag efter antallet af

arbejdstimer. Den resterende del af fradraget indregner a-kassen ved

beregningen af A-skat af arbejdsløshedsdagpengene på baggrund af

elektronisk meddelte skattekortoplysninger.

Hvis en fuldtidsforsikret lønmodtager i én uge har fået løn for mere

end 29,6 timer, bortfalder de supplerende dagpenge, og arbejdsgiveren skal

da give fuldt fradrag for den pågældende uge.

Efterlønsmodtagere, der ved siden af efterlønnen har lønindkomst, skal

være opmærksom på, at a-kasserne rekvirerer skattekortoplysningerne

elektronisk. En evt. arbejdsgiver må derfor ikke rekvirere skattekortet

elektronisk og efterlønsmodtageren må ikke aflevere sit skattekort

(hovedkort) til arbejdsgiveren.

Hvis en efterlønsmodtager ønsker, at fradraget udnyttes hos

arbejdsgiveren, skal efterlønsmodtageren aflevere sit skattekort

(hovedkort) til arbejdsgiveren og skal underrette a-kassen om, at a-kassen

ikke må give fradrag ved udbetalingen af efterlønnen.

Social- og

sundhedsforvaltninger

Social- og sundhedsforvaltningen kan give fradrag efter lønmodtagerens

hovedkort, selv om dette opbevares af arbejdsgiveren, hvis arbejdsgiveren

har afgivet skriftlig erklæring om, at fradragsbeløbet for en nærmere

angiven periode ikke bruges.

Anerkendte

a-kasser

For anerkendte a-kasser er der på enkelte områder (ved udbetaling af

supplerende dagpenge og visse kursusgodtgørelser) indgået særskilt aftale

om opbevaring af skattekort (hovedkort).

A-kasserne skal som udgangspunkt i lighed med andre

indeholdelsespligtige opbevare skattekort (hovedkort) eller på samme vis

som andre indeholdelsespligtige basere skattetrækket, herunder indrømme

fradrag, på grundlag af elektronisk meddelte skattekortoplysninger.

Ved udbetaling af ydelser som fx efterløn og overgangsydelse kan

a-kassen derfor alene give fradrag, hvis skattekortet (hovedkortet)

opbevares eller skattekortoplysningerne er indhentet elektronisk, og

a-kasserne må ikke give forholdsmæssigt fradrag i forbindelse med

udbetaling af disse eller lignende ydelser.

I forbindelse med a-kassernes udbetaling af supplerende dagpenge

opbevares skattekortet normalt af arbejdsgiveren, men de godkendte

a-kasser har fået dispensation til at give et forholdsmæssigt fradrag ved

beregningen af a-skatten. Ved udbetaling af supplerende dagpenge må

a-kassen kun give forholdsmæssigt fradrag, hvis arbejdsgiveren har udstedt

en frigørelsesattest til a-kassen. I tilfælde, hvor en a-kasse udbetaler

fulde dagpenge, feriedagpenge eller uddannelsesgodtgørelse

(kursusgodtgørelse), skal a-kassen som udgangspunkt opbevare skattekortet

for at kunne give fradrag. Hvis der forud for ferie- eller kursusperioden

udbetales dagpenge ved ledighed, og den pågældende ikke er beskæftiget hos

en arbejdsgiver, kan a-kassen dog give fradrag uden at opbevare

skattekortet.

Strejke og

lockout

En af følgerne af at deltage i en overenskomststridig strejke er, at

arbejdsforholdet afbrydes, i hvert fald så længe strejken varer.

For arbejdsgivere gælder følgende:

Inden elektroniske skattekort blev indført, har det været afgørende for

beregning af A-skatten for lønperioder, hvori der har været

overenskomststridige arbejdsnedlæggelser mv., om hovedkortet forblev hos

arbejdsgiveren eller blev returneret til arbejdstageren.

Hvis hovedkortet forblev hos arbejdsgiveren, skulle et fradrag

gives uden afkortning af strejkedagene for den samlede periode, som

lønopgørelsen omfatter, selv om de respektive medarbejdere på grund af

arbejdsnedlæggelsen ikke har arbejdet hele lønperioden.

Hvis hovedkortet blev returneret til arbejdstageren, skulle der alene

gives fradrag for de dage, hvor hovedkortet har været i virksomhedens

besiddelse.

Indførelse af elektroniske skattekort har ikke ændret på disse

retningslinier. Eftersom et elektronisk skattekort ikke fysisk kan

returneres til arbejdstageren, betragtes skattekortet som udleveret, hvis

arbejdsgiveren meddeler arbejdstageren om, at kortet betragtes som

udleveret.

For fagforeninger gælder følgende:

Når fagforeninger mv. bliver indeholdelsespligtige ved udbetaling af

strejke- og lockoutgodtgørelse (ofte efter dagpengesats), kan disse

foretage indeholdelse og give fradrag på grundlag af skattekortets

oplysninger selvom skattekortet ikke afleveres. I tilfælde af strejke kan

fagforeningerne rekvirere nye og løbende ændrede skattekort i

takt med medlemmernes modtagelse af skattekort. Se afsnit

F.1.4.1.1

vedr. elektroniske skattekort. Alternativt skal de relevante

skattekortoplysninger registreres på grundlag af indkomstmodtagerens

foreviste hovedkort og noteres i den indeholdelsespligtiges

regnskabsmateriale vedrørende A-indkomst og A-skat mv. Hvis hovedkortet

ikke er i indkomstmodtagerens besiddelse, må indkomstmodtageren fremskaffe

oplysningerne ved henvendelse til henholdsvis bopælskommunen, told- og

skatteforvaltningen eller evt. benytte skattekortet fra den modtagne

forskudsopgørelse.

F.1.5.2 Bikort

Bikortet skal bruges, hvis en lønmodtager på samme tid har indtægt fra

mere end én arbejdsgiver. Hovedkortet bruges således af én arbejdsgiver og

bikortet af den/de øvrige.

Bikortet skal ikke afleveres, men kun forevises arbejdsgiveren, som

skal notere personnummer og trækprocent til brug for indeholdelsen af

A-skat.

Foreviser indkomstmodtageren ikke sit bikort (eller afleverer hovedkort

eller frikort) skal der indeholdes A-skat med 60 pct., jf. KSL § 48, stk.

7, medmindre arbejdsgiveren har modtaget skattekortoplysningerne

elektronisk fra skattemyndighederne. Derudover skal der indeholdes

AM-bidrag med 8 pct. og SP-bidrag med 1 pct. (SP-bidraget er dog

midlertidigt 0 pct. indtil udgangen af 2007).

F.1.5.3 Frikort

Frikortet indeholder oplysning om den maksimale skattepligtige indkomst

efter indeholdt AM-bidrag og SP-bidrag, som kan udbetales til

lønmodtageren, uden at arbejdsgiveren skal indeholde A-skat, samt en

trækprocent, som skal bruges, hvis den udbetalte A-indkomst overstiger det

trækfri maksimumbeløb. Arbejdsgiveren skal notere det trækfri

maksimumsbeløb i regnskabet.

På bagsiden af frikortet skal arbejdsgiveren notere den udbetalte

A-indkomst (bruttolønnen ekskl. ATP, AM-bidrag og SP-bidrag), jf.

vejledningen på bagsiden af frikortet.

Der skal beregnes AM-bidrag for lønmodtagere, der foreviser frikort.

Der skal desuden beregnes SP-bidrag, jf. dog afsnit

A.3 .

Arbejdsgivere, der beskæftiger lønmodtagere, som har frikort, skal

opbevare frikortet i den periode, hvor vedkommende arbejder i

virksomheden. Hvis lønmodtageren har en regelmæssig indtægt fra

arbejdsgiveren, kan arbejdsgiveren dog notere den forventede maksimale

årlige indtægt (ekskl. ATP, AM-bidrag og SP-bidrag) på frikortets bagside

ved kalenderårets begyndelse og kan herefter udlevere frikortet til

lønmodtageren, så denne kan bruge det hos en anden arbejdsgiver. Hvis den

faktiske løn afviger fra det forventede beløb, som er noteret på

frikortet, skal arbejdsgiveren rette beløbet.

Fremlægger lønmodtageren ikke sit frikort, skal arbejdsgiveren,

medmindre der i stedet fremlægges skattekort (hovedkort) eller forevises

bikort, indeholde A-skatten med 60 pct., jf. KSL § 48, stk. 7, jf. dog

afsnit

F.1.4.1.1 .

Derudover skal der indeholdes AM-bidrag med 8 pct. og SP-bidrag med 1 pct.

(SP-bidraget er midlertidigt 0 pct. til udgangen af

2007).

F.1.5.4 Ændring af skattekort og forhøjelse af

trækprocent

Hvis lønmodtageren fremlægger et ændret skattekort (hovedkort), bikort

eller frikort, skal de oplysninger, som står på det nye skattekort

(hovedkort), bikort eller frikort bruges fra den dato, der på kortet er

anført som gyldig fra. Dvs. at trækprocenten og for hovedkortet tillige

fradragsbeløbet, efter et nyt skattekort må bruges første gang for den

lønperiode, der begynder fra gyldighedsdatoen eller senere. Det er en

forudsætning herfor, at den indeholdelsespligtige har fået udleveret det

nye skattekort mv. af lønmodtageren, inden skatteberegningen foretages.

Det gamle skattekort mv. må ikke udleveres til den ansatte, men skal

tilintetgøres.

Den skattepligtige kan over for den indeholdelsespligtige skriftligt

bede om, at A-skatten med fremtidig virkning indeholdes med en højere

procent end den, der står på hovedkortet, bikortet eller frikortet, jf.

KSL § 48, stk. 9 og KSLbek. § 24. Den indeholdelsespligtige skal opbevare

denne anmodning sammen med det øvrige regnskabsmateriale. Trækprocenten

kan kun begæres forhøjet med et helt tal, og den skattepligtige kan kun én

gang inden for samme kalenderår fremsætte begæring herom over for den

indeholdelsespligtige. Lønmodtageren kan senere tilbagekalde anmodningen

om at indeholde med en højere trækprocent.

Hvis den indeholdelsespligtige efter anmodningen om forhøjelse modtager

et nyt skattekort (hovedkort), bikort eller frikort, skal indeholdelsen

ske efter de oplysninger, der er påført det nye

kort.

F.2 Arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag)

Arbejdsmarkedsbidraget er på 8 pct., jf. § 3 i AMFL, jf. lovbek.

nr. 1018 af 10. okt. 2006. AM-bidraget beregnes ved enhver udbetaling

af løn, vederlag og honorarer, der skal medregnes til bidragsgrundlaget

efter AMFL § 8, stk. 1, litra a og b samt litra e, hvis indkomsterne er

A-indkomst efter KSL § 43, stk. 2. Beregningen og indeholdelsen af

AM-bidraget foretages af arbejdsgiveren/hvervgiveren, jf. AMFL § 11, stk.

9. Om opgørelsen af bidragsgrundlaget henvises til afsnit

A.2.2

samt afsnit B og C.

Ifølge AMFL § 11, stk. 3 kan skatteministeren fastsætte regler

om, at der ikke skal indeholdes AM-bidrag af udbetalinger, der i medfør af

KSL § 45, stk. 1 er gjort til B-indkomst. Disse udbetalinger er nærmere

omtalt i afsnit

B.1.2 .

Der skal endvidere, jf. AMFL § 11, stk. 6, beregnes et AM-bidrag af de

ydelser, der er omfattet af AMFL § 8, stk. 1, litra d

(fratrædelsesgodtgørelse, efterbetalinger mm.). Beregningen og

indeholdelsen skal foretages af den virksomhed eller lignende, der

foretager udbetalingen, jf. AMFL § 11, stk. 9.

Beregningen af AM-bidrag efter AMFL § 11, stk. 1 og stk. 6 skal ske i

forbindelse med udbetalingen. Se dog også AMFL § 8, stk. 2, hvorefter

vederlag mv. skal indgå i bidragsgrundlaget i det år, som svarer til det

indkomstår, hvori vederlaget indgår ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst. Der er således et nøje sammenfald mellem hvornår der skal

trækkes AM-bidrag, og hvornår der skal trækkes A-skat. Om

indeholdestidspunkt - se også afsnit

F.1.3 .

AM-bidrag af indbetalinger som nævnt i AMFL § 8, stk. 1, litra c

(indbetalinger til afdækkede pensionsordninger) og litra f, beregnes og

indeholdes af pensionskassen, herunder ATP, forsikringsselskabet eller

pengeinstituttet, jf. AMFL § 11, stk. 5 og stk. 9. Der er ikke i AMFL

fastsat bestemmelser om, hvornår pensionsinstituttet skal indeholde

AM-bidrag af pensionsindbetalingerne, men alene bestemmelser om, hvornår

AM-bidraget skal afregnes overfor SKAT, jf. afsnit

G.10.2 .

I de tilfælde, hvor det ikke er den udbetalende virksomhed eller

pensionsinstituttet, der beregner og indeholder AM-bidrag af ydelser

omfattet af § 8, stk. 1, litra a-g, opkræver SKAT AM-bidraget, jf. AMFL §

11, stk. 4 og 8. AM-bidraget opkræves én gang årligt, jf. AMFL § 13, stk.

3.

F.3 Særlig pensionsopsparing

(SP-bidrag)

For så vidt angår det SP-bidrag på 1 pct. som bl.a. lønmodtagere og

honorarmodtagere m.fl. skal betale af indkomst omfattet af AMFL § 8, stk.

1, litra a, b, e og g, sker beregningen og opkrævningen af SP-bidraget

efter de regler, der er fastsat i AMFL, jf. ATP-lovens § 17 f.

Arbejdsgivere m.fl. skal således indeholde SP-bidrag af det grundlag,

der også skal indeholdes AM-bidrag af. Indeholdelsen skal ske i

forbindelse med udbetalingen. Bemærk, at der, jf. ATP-lovens § 17 f, stk.

2, gælder særlige fritagelsesbestemmelser for unge, som er fritaget for at

betale SP-bidrag, indtil det kalenderår, hvor de fylder 17 år samt ældre

fra det kalenderår, hvor de fylder 65 år (dog 67 år for personer, der var

fyldt 60 år den 1. juli 1999).

For så vidt angår afgrænsningen af SP-bidrag af løn mv. til unge og

ældre, som er fritaget for at betale SP-bidrag, er disse eksemplificeret

til sidst i afsnit

F.1.3 .

Også angivelses- og betalingsreglerne følger nøje de regler, der er

fastsat for så vidt angår AM-bidraget, jf. også afsnit G.

Det bemærkes, at SP-bidraget midlertidigt er 0 pct. indtil udgangen af

2007.

F.4 Særlige forhold

F.4.1 Øreafrunding

AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat skal angives i hele kr. Indeholdte

AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat kan øreafrundes på én af følgende

måder:

AM-bidraget og SP-bidrag beregnes med ørebeløb på grundlag af

AM-indkomsten med ørebeløb, og AM-bidraget og SP-bidraget skal anføres

med ørebeløb på lønsedlen. A-skatten beregnes herefter også med ørebeløb

på grundlag af A-indkomsten og anføres med ørebeløb på lønsedlen.

Øreafrundingen sker således ikke ved selve beregningen, men først ved

den månedlige angivelse af det samlede indeholdte beløb. Ved den

månedlige angivelse skal øreafrundingen enten ske efter de almindelige

øreafrundingsprincipper, dvs. ørebeløb på 50 og derover rundes op, mens

ørebeløb under 50 rundes ned, eller ved at slette ørebeløbet af det

samlede indeholdte AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat for perioden.

AM-bidraget og SP-bidraget beregnes på grundlag af AM-indkomsten med

ørebeløb, og A-skatten beregnes på grundlag af A-indkomsten med

ørebeløb. AM-bidraget, SP-bidraget og A-skatten øreafrundes straks efter

de almindelige øreafrundingsregler, eller ørene slettes. AM-indkomsten

og A-indkomsten skal anføres med ørebeløb, mens AM-bidraget, SP-bidraget

og A-skatten skal anføres i hele kroner på lønsedlen.

Ved beregningen af AM-bidraget og SP-bidraget rundes

AM-indkomsten ned til nærmeste med 10 delelige beløb, inden AM-bidraget

og SP-bidraget beregnes. På samme måde nedrundes A-indkomsten ved

beregningen af A-skatten. Det udregnede AM-bidrag, SP-bidrag og

A-skatten skal herefter rundes op til nærmeste hele kronebeløb. Hvis

denne metode bruges, skal såvel AM-indkomst som A-indkomst samt

AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat anføres uden ørebeløb på

lønsedlen.

F.4.2 Personalegoder, der er

A-indkomst

For så vidt angår opgørelsen af værdien af personalegoder, der er

A-indkomst samt beregningen af AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat af

personalegoder, henvises til afsnit B.1.6.

F.4.3 Feriegodtgørelse

For så vidt angår beregning af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af

feriegodtgørelse henvises til afsnit

B.1.3

og afsnit

F.1.3 .

Ferie uden

løn

Ved beregningen af A-skatten af feriegodtgørelse, skal der dog tages

hensyn til følgende særlige regler ved beregningen af fradraget.

Der skal således benyttes én af følgende 4 regler ved beregningen af

fradraget:

Hvis feriepengeberegningen foretages for en hel måned, skal der

anvendes 3,25 dagfradrag.

Hvis feriepengeberegningen foretages for en 14-dagesperiode, skal

der anvendes 1,50 dagfradrag.

Foretages feriepengeberegningen for en ugeperiode, skal der anvendes

0,75 dagfradrag.

Hvis lønmodtageren ikke har været ansat hele måneden, skal der for

hver hele uge, lønmodtageren har været ansat, anvendes 0,75 dagfradrag.

Der skal ikke gives fradrag for dage, der eventuelt er til rest.

Ferie med løn

Lønmodtagere, der holder ferie med løn, skal have trukket A-skat

mv. af den løn, der udbetales i ferieperioden efter de almindelige

regler for udbetaling af løn. Det samme gælder det særlige ferietillæg.

Løn under ferie, løn under afspadsering og løn under afvikling af

opsparet/konverteret frihed skal indeholdes senest 6 måneder efter

afholdelse eller afvikling af henholdsvis ferie, afspadsering og

frihed.

Hvis en lønmodtager fratræder en stilling med ret til ferie med løn,

skal der indeholdes AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat af den optjente

feriegodtgørelse. Indeholdelsen skal ske i fratrædelsesmåneden. Selv om

der benyttes skattekort, må der ikke gives fradrag ved beregningen af

A-skatten.

Hvis en lønmodtager, der normalt har ret til ferie med løn, holder

ferie uden at have optjent ret til ferie hos den nuværende arbejdsgiver og

derfor ikke får udbetalt løn for hele ferieperioden, skal der beregnes

fradrag for hele perioden. Det er dog en forudsætning, at den nuværende

arbejdsgiver opbevarer skattekortet (hovedkortet) under ferien, jf. dog

afsnit

F.1.4.1.1 .

Et eventuelt ikke udnyttet fradragsbeløb kan overføres til den

efterfølgende periode.

Hvis den ansatte og arbejdsgiveren i forbindelse med et jobskifte

aftaler, at den ansatte allerede det første ferieår får ferie med løn mod

at afgive sin i det tidligere ansættelsesforhold optjente og

indkomstbeskattede feriegodtgørelse til den nye arbejdsgiver, skal den nye

arbejdsgiver i tiltrædelsesåret kun indeholde A-skat, AM-bidrag

og SP-bidrag af forskellen mellem den løn, der bliver udbetalt i

ferien og den feriegodtgørelse, den ansatte afleverer til den nye

arbejdsgiver og minus den A-skat og det AM-bidrag og SP-bidrag,

der er trukket af den optjente feriegodtgørelse.

Eksempel

En lønmodtager fratræder en stilling uden ferie med

løn den 31. okt. 2002:

Feriegodtgørelsen for 2002 er opgjort til

10.000,00 kr.

- AM-bidrag (8 pct.)

800,00 kr.

- SP-bidrag (1 pct.)

100,00 kr.

A-indkomst

9.100,00 kr.

A-skat i følge skattekort (48 pct.)

4.368,00 kr.

Lønmodtagerens nettoferiegodtgørelse:

4.732,00 kr.

Lønmodtageren tiltræder en stilling med ret til løn under ferie den 1.

nov. 2002. Månedslønnen er 25.000,00 kr.

Det er aftalt, at lønmodtageren skal aflevere nettoferiegodtgørelsen på

4.732,00 til den nye arbejdsgiver, når der holdes ferie i juli 2003.

Den nye arbejdsgiver skal, når den ansatte holder ferie i juli 2003,

beregne AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat for ferieperioden således:

Løn

25.000,00 kr.

- AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat af feriegodtgørelse

2002

5.268,00 kr.

- Overdraget feriegodtgørelse 2002

4.732,00 kr.

Faktisk ferieløn for juli 2003

15.000,00 kr.

- AM-bidrag for juli 2003

1.200,00 kr.

- SP-bidrag for juli 2003

150,00 kr.

A-indkomst for juli 2003

13.650,00 kr.

A-skat for juli 2003 (48 pct.)

6.552,00 kr.

Ny arbejdsgiver udbetaler ferieløn for juli 2003

(25.000 - 1.200 - 150 - 5.268 - 6.552):

11.830,00 kr.

Lønmodtageren har som vederlag for juli 2003 herefter i alt

modtaget:

1) Godskrevet AM-bidrag for 2002

800,00 kr.

2) Godskrevet SP-bidrag for 2002

100,00 kr.

3) Godskrevet A-skat for 2002

4.368,00 kr.

4) Godskrevet AM-bidrag for 2003

1.200,00 kr.

5) Godskrevet SP-bidrag for 2003

150,00 kr.

6) Godskrevet A-skat for 2003

6.552,00 kr.

Udbetalt kontant

11.830,00 kr.

Samlet vederlag for juli 2003

25.000,00 kr.

Ophører en lønmodtagers skattepligt til Danmark i forbindelse med

udstationering eller overgang til en varig stilling i udlandet inden for

samme virksomhed, skal der for lønmodtagere med ret til ferie med løn

indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af den optjente

feriegodtgørelse. A-skat mv. skal indeholdes i den måned, hvor den

ansattes skattepligt ophører. Selv om der benyttes skattekort, må der ikke

gives fradrag ved beregningen af A-skatten.

F.4.4 Særlige beregningsregler (LL § 7

U)

Der gælder - som følge af de regler, der er fastsat i § 7 U i

LL - særlige regler for beregning af A-skat af bl.a.

fratrædelsesgodtgørelser og jubilæumsgratialer. Reglerne er beskrevet i

afsnit B.1.11.2.

F.4.5 Arbejdsudleje (KSL § 48 B)

Hvis en person eller et selskab i udlandet stiller lønmodtagere til

rådighed for at arbejde i en virksomhed i Danmark, og udlejeren ikke er

ansvarlig for eller bærer risikoen for arbejdsresultatet, skal den danske

virksomhed indeholde arbejdsudlejeskat, AM-bidrag og SP-bidrag af løn mv.

til de arbejdsudlejede personer, jf. også afsnit

C.1.1.2 .

Arbejdsudlejeskatten beregnes, jf. KSL § 48 B som 30 pct. af

bruttoindtægten, herunder eventuel godtgørelse til dækning af

udgifter til rejse og ophold. Bruttoindtægten omfatter udover løn,

godtgørelser mv. også værdien af skattepligtige personalegoder som

fri kost og logi, fri bolig samt fri bil. Det skattepligtige beløb udgør

den samlede bruttoindtægt optjent under arbejde i Danmark, herunder også

bruttoindtægt under afspadsering og ferie optjent i forbindelse med

arbejde udført i Danmark.

Arbejdsudlejeskat angives og betales efter særlige regler, jf. afsnit

G.8 .

F.4.6 Udenlandske forskere og specialister (KSL

§ 48 E)

For udenlandske forskere og specialister, som midlertidigt arbejder for

danske virksomheder eller institutioner, er der indført en særlig 25 pct.

beskatning. De bestemmelser, der vedrører personer omfattet af KSL § 48 E,

er beskrevet i afsnit C.1.2.4.

Se afsnit G.9 vedr. angivelse og indbetaling af indeholdte beløb, som

vedrører personer omfattet af KSL § 48 E.

F.5 Meddelelser til lønmodtageren

Den indeholdelsespligtige skal sammen med udbetaling af løn mv. give

lønmodtageren en skriftlig opgørelse over AM-indkomst, A-indkomst,

indeholdt AM-bidrag og SP-bidrag og indeholdt A-skat, jf. KSLbek. § 28,

stk. 2, AMFL § 11, stk. 1 og 6 samt ATP-lovens § 17 f. Opgørelsen kan

gives på lønsedlen eller afregningsbilaget. Den indeholdelsespligtige kan

under visse forudsætninger give meddelelsen på andet læsbart medie, fx

elektronisk, jf. § 28, stk. 2 nr. 1-4.

Lønsedlen skal også indeholde oplysning om den periode, som indtægten

vedrører, udbetalerens navn, adresse og CVR/SE-nummer samt lønmodtagerens

navn og personnummer. I stedet for personnummer kan arbejdsgiveren benytte

internt arbejdsnummer.

Lønmodtageren bør opbevare lønsedlen, da den er kvittering for

indeholdte AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat.

Hvis der hver måned udbetales det samme beløb fx i forbindelse med

pensionsudbetaling, er det tilstrækkeligt, at indkomstmodtageren

underrettes én gang, men hvis grundlaget for beregning af A-skat,

AM-bidrag og SP-bidrag ændres, skal indkomstmodtageren på ny

underrettes.

Hvis den indeholdelsespligtige ikke vil udlevere meddelelsen, kan

indkomstmodtageren anmode skattemyndigheden om at fremskaffe meddelelsen,

jf. KSL § 84, stk. 2. Meddelelsen kan fremtvinges ved dagbøder, der

fastsættes af told- og skatteforvaltningen.

Eksempel på lønseddel/lønafregning (bemærk, at der i eksemplet ikke er

sket øreafrunding i forbindelse med beregningen af AM-bidraget,

SP-bidraget og A-skatten. Øreafrunding kan foretages på flere måder, jf.

afsnit

F.4.1

):

Eksempel: Lønseddel- afregning

Arbejdsgiver:

CVR-nr. 00 00 00

00

N. N. ApS, Bygaden 4,

0000

Byen

;

Lønperiode

Februar

Lønmodtager

Cpr-nr.

00 00 00 - 0000

M. M., Gaden

14,

0000

Byen

Note 1

Løn

20.000,00

Note 1

Diverse løntillæg

1.000,00

Note 2

A-skattepligtige personalegoder:

Fri bil

3.333,33

Fri kost og logi

00,00

3.333,33

24.333,33

Note 3

ATP

- 81,30

Andre pensionsordninger

- 2.000,00

-

2.081,30

AM-indkomst

22.252,03

Note 4

SP-bidrag 1 pct.

-

222,52

AM-bidrag 8 pct.

A-indkomst

- 1.780,16

20.249,35

A-indkomst

20.249,35

Note 5

Fradrag iflg. hovedkort

-

6.000,00

Grundlag for A-skattetræk

14.249,35

Note 6

A-skat 45 pct.

6.412,20

- 6.412,20

13.837,15

Note 7

A-skattepligtige personalegoder

- 3.333,33

Note 8

Afdrag på personalelån

- 100,00

Note 9

Skatte- og bidragsfri rejse- og befordringsgodtgørelse.

1.750,00

Note 10

Udlæg efter regning

2.000,00

Til udbetaling

14.153,82

Note 11

Feriegodtgørelse i lønperioden

3.041,66

SP-bidrag 1 pct.

- 30,41

AM-bidrag 8 pct.

- 243,33

A-indkomst

2.767,92

A-indkomst

2.767,92

Fradrag: 3,25 dagsfradrag

- 641,00

Grundlag for A-skattetræk

2.126,92

A-skat: 45 pct.

957,11

- 957,11

Optjent feriegodtgørelse for februar måned efter

A-skat og bidrag

1.810,81

AM-indkomst

AM-bidrag

A-indkomst

A-skat

Grundlag for

SP-bidrag

SP-bidrag

25.293,69

2.023,49

23.017,27

7.369,31

25.293,69

252,93

NOTER:

Medarbejderen har i eksemplet fået en månedsløn på 20.000 kr. samt

løntillæg på 1.000 kr.

Medarbejderen har haft rådighed over firmabil til privat kørsel.

Bilens værdi er opgjort til 160.000 kr., og det månedlige

beskatningsgrundlag er således 160.000 kr. x 25% x 1/12 = 3.333,33 kr.

Der er ikke stillet fri kost og logi efter Skatterådets satser til

rådighed.

Der er tale om indbetalinger, som arbejdsgiveren foretager for den

ansatte til pensionsordninger. Det er alene lønmodtagerens ATP- og

pensionsbidrag, der skal fratrækkes på lønsedlen.

Der skal opkræves et SP-bidrag på 1 pct. af AM-indkomsten. Se

nærmere afsnit

A.3 .

Ifølge skattekortet (hovedkortet) udgør det månedlige fradrag 6.000

kr.

Trækprocenten er på 45.

Værdien af A-skattepligtige personalegoder skal fratrækkes, idet

goderne ikke udbetales til medarbejderen.

Medarbejderen bliver her trukket for et afdrag på et personalelån på

100 kr. Der kunne også være tale om modkrav fra arbejdsgiverens side i

øvrigt.

Medarbejderen har fået udbetalt skatte- og bidragsfri rejse- og

befordringsgodtgørelser opgjort efter reglerne herom.

Medarbejderen har afholdt erhvervsmæssige udgifter, som

arbejdsgiveren har refunderet mod dokumentation og aflevering af

eksterne udgiftsbilag (udlæg efter regning).

Eksemplets opgørelse af indeholdt AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat af

optjent feriegodtgørelse forudsætter, at der er tale om en medarbejder

uden ret til ferie med løn.

Lignende dokumenter