INDEHOLDELSE AF A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG 2006 F BEREGNING AF A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag;
2006-3
F Beregning af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag
Dette afsnit indeholder en beskrivelse af reglerne for beregning af
A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag. Beregning af A-skat er omtalt i
afsnit F.1, dog sådan at der i afsnit F.4 er omtalt visse særlige
beregningsregler. Beregning af AM-bidrag omtales i afsnit F.2, mens
beregning af SP-bidrag er behandlet i afsnit F.3. For så vidt angår en
mere generel beskrivelse af SP-bidrag, henvises dog til
afsnit A.3
I afsnit F.5 omtales den underretningspligt, indeholdelsespligtige er
pålagt ved udbetaling af vederlag mv.
For så vidt angår opgørelsen af det grundlag, som A-skatten,
AM-bidraget og SP-bidraget skal beregnes af, henvises til afsnit B og C.
Sidst i afsnit F.5 er optrykt et eksempel på en lønseddel med
tilhørende forklarende noter.
F.1 A-skat
Reglerne om beregning og indeholdelse af A-skat findes i KSL § 46, §
48, §§ 48 A-E samt i § 49, men relaterer sig også til bestemmelserne i KSL
§§ 43-45, jf. lovbek. nr 1086 af 14. nov. 2005. Derudover kan
der henvises til § 8, §§ 17-22 samt § 27 og § 40 i KSLbek.
nr. 993 af 19. okt. 2005.
F.1.1 Generelt
Ifølge § 46, stk. 1 i KSL, skal der ved enhver udbetaling af A-indkomst
indeholdes en foreløbig skat (A-skat).
Indeholdelsespligten påhviler den, for hvis regning udbetalingen
foretages. For så vidt angår udbetaling af indkomst omfattet af KSL § 43,
stk. 2, litra h (arbejdsudleje), påhviler indeholdelsespligten den,
for hvem arbejdet udføres. Om afgrænsningen af de indeholdelsespligtige
virksomheder mv. henvises i øvrigt til afsnit D.
Læs alt
Pligten til at indeholde A-skat påhviler alle, der udbetaler indkomst
omfattet af KSL § 43, stk. 1 eller KSL § 43, stk. 2, jf. § 15 i
KSLbek., medmindre indkomsten efter KSL §§ 44 og 45 er gjort til
B-indkomst.
Indeholdelsen sker i praksis ved, at den indeholdelsespligtige, inden
den erhvervede indkomst udbetales til indkomstmodtageren, beregner
AM-bidraget og SP-bidraget og herefter udregner A-indkomsten, fratrækker
et evt. trækfrit fradrag, og derefter beregner A-skatten med den
trækprocent, der er anført på skattekortet og tilbageholder A-skatten.
Der er i F.5 vist et eksempel på en lønseddel, hvoraf fremgår,
hvordan A-skatten beregnes.
F.1.2 Opgørelse af A-indkomsten
A-indkomsten er den indkomst, som den indeholdelsespligtige skal
beregne og indeholde A-skat af. Det er i KSL § 43 defineret, hvilke
indkomster, der er A-indkomst. Se dog også §§ 44 og 45, som fastslår, at
visse af de i § 43 nævnte indkomster ikke er A-indkomst, jf. også KSLbek.
§ 16.
A-indkomsten er som udgangspunkt bruttolønnen inkl. alle løntillæg til
den ansatte. Ved opgørelsen af A-indkomsten er der bortseelsesret for
beløb, som arbejdsgiveren tilbageholder ved lønudbetalingen og indbetaler
til pensionsordninger, herunder lønmodtagerens ATP-bidrag. Der er
endvidere bortseelsesret for det beregnede AM-bidrag samt for det
beregnede SP-bidrag.
Om ydelser, der er A-indkomst efter KSL § 43, stk. 1, eller er gjort
til A-indkomst i medfør af KSL § 43, stk. 2, jf. KSLbek. § 15, henvises
til afsnit B.
Indeholdelse går forud for andre krav mod den pågældende A-indkomst,
jf. KSL § 46, stk. 3. Hvis den indeholdelsespligtige således måtte have et
krav mod den skattepligtige, og kravet i øvrigt opfylder betingelserne for
at kunne modregnes i A-indkomsten, må beløbet ikke modregnes, inden der
beregnes AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat.
I afsnit F.5 er vist et eksempel på en lønseddel/lønafregning, der
illustrerer, hvordan A-skatten, AM-bidraget og SP-bidraget beregnes
i praksis.
F.1.3 Tidspunktet for indeholdelsen af A-skat
mv.
A-skat skal indeholdes på det tidspunkt, hvor indkomsten udbetales, jf.
KSL § 46, stk. 2, og KSLbek. § 17, stk. 1. Det gælder også ved udbetaling
af acontovederlag, forskud og lignende, samt når et beløb godskrives en
person, sådan at denne har dispositionsret over beløbet. Er udbetalingen
ikke sket senest 6 måneder efter, at indkomstmodtageren har erhvervet
endelig ret til den pågældende indkomst, skal A-skatten indeholdes på
dette tidspunkt, jf. KSL § 46, stk. 2, 2. pkt. Det gælder dog, jf. KSLbek.
§ 17, stk. 1, 3. pkt., ikke A-indkomst, der udbetales af den
indeholdelsespligtiges konkursbo, jf. afsnit
D.9 .
For så vidt angår løn under ferie, løn under afspadsering samt løn
under afvikling af konverteret frihed skal A-skatten indeholdes ved
udbetalingen, dog senest 6 måneder efter afholdelse eller afvikling af
henholdsvis ferie, afspadsering eller frihed, jf. KSLbek. § 17, stk. 1,
sidste pkt. Der er i medfør af KSL § 46, stk. 2, 3. pkt. fastsat
særlige regler for, hvornår der skal indeholdes A-skat af
feriegodtgørelse. Disse regler fremgår af KSLbek. § 17, stk. 2, hvorefter
der skal indeholdes A-skat løbende på grundlag af den
feriegodtgørelse, som er optjent af den løn mv., jf. ferielovens § 26, som
er opgjort med henblik på udbetaling m.v. i måneden. AM-bidrag og
SP-bidrag skal tilsvarende indeholdes løbende. Kompensation
for feriefridage samt kontant godtgørelse for særlige feriefritimer,
afspadseringsgodtgørelse og kontant godtgørelse for opsparet/konverteret
frihed skal først beskattes i det år, hvor udbetalingen af kompensationen
eller godtgørelsen finder sted. A-skat og bidrag skal indeholdes ved
udbetalingen, jf. KSLbek. § 17, stk. 4. Feriegodtgørelse, der
tilfalder lønmodtageren ved ansættelsesforholdets ophør, skal beskattes i
fratrædelsesåret, og A-skatten og bidraget skal indeholdes i
fratrædelsesmåneden, jf. KSLbek. § 17, stk. 3.
Der skal indeholdes A-skat mv. af værdien af fri bil, som ydes i
forbindelse med løn og andre A-skattepligtige vederlag samtidig med, at
der indeholdes A-skat af lønnen eller vederlaget, jf. § 18, stk. 1, 2.
pkt. i KSLbek. Kan A-skatten mv. af værdien af fri bil ikke rummes i
lønnen eller vederlaget, skal det resterende beløb om muligt indeholdes i
lønnen eller vederlaget for den følgende lønperiode inden for året, jf.
KSLbek. § 18, stk. 2, 3. pkt. A-skat mv., som ikke kan indeholdes inden
for samme kalenderår, indgår i lønmodtagerens slutopgørelse, jf. § 18,
stk. 2, 4. pkt. i KSLbek. Se også afsnit
B.1.6.1
og
B.1.6.2 .
For så vidt angår A-skat af de tilskud til afholdelse af rejseudgifter,
som ph.d.-studerende med ret til supplerende ph.d.-stipendium måtte
modtage fra stipendiegiver i form af billetter og lign., og hvori
A-skatten ikke i tilstrækkeligt omfang har kunnet indeholdes, skal
A-skatten af den godskrevne værdi af billetter og lign. indeholdes i det
beløb, der er tilbage, efter der er indeholdt A-skat af det supplerende
stipendium, jf. KSLbek. § 18, stk. 3.
Hvis en indkomstmodtagers skattepligt til Danmark ophører, skal der
indeholdes A-skat senest ved skattepligtens ophør, jf. § 19 i KSLbek.
Dette har bl.a. betydning i forbindelse med dødsfald. A-skatten skal
ligeledes indeholdes senest ved skattepligtens ophør, hvis en person efter
en dobbeltbeskatningsaftale bliver skattepligtig til udlandet, jf.
§ 19 i KSLbek.
Erhverves A-indkomst i et ansættelsesforhold sådan, at lønmodtageren
beholder beløb, som vedkommende i medfør af sit ansættelsesforhold
modtager fra tredjemand, skal A-indkomsten opgøres hver gang,
lønmodtageren afregner med arbejdsgiveren, dog mindst én gang om måneden.
Denne afregningsform kendes inden for hyrekørsel, restaurationsbranchen,
visse provisionslønnede sælgere, forretningsbestyrere m.fl. Lønmodtageren
skal, samtidig med at A-indkomsten opgøres, aflevere den A-skat, der
svarer til A-indkomsten til arbejdsgiveren, og A-skatten anses for
indeholdt på dette tidspunkt. Hvis lønmodtageren ikke afregner A-skatten
til arbejdsgiveren, kan lønmodtageren afskediges uden varsel. Disse
bestemmelser er fastsat i KSL § 49.
Sker der reduktion i løn mv. efter udløbet af indkomståret, skal
reduktionen henføres til det indkomstår, den vedrører, og lønmodtageren
skal tilbagebetale bruttobeløbet til arbejdsgiveren. Den for meget
indeholdte A-skat, AM-bidraget og SP-bidraget reguleres af SKAT
i forbindelse med udsendelsen af årsopgørelsen.
Spørgsmålet om, hvornår en arbejdsgiver skal indeholde, angive og
betale A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af løn mv., kan - bortset fra
virksomheder, der har fremrykket afregning, jf. afsnit
G.2
og
G.7
- illustreres således:
Bagudlønnede
A-skatten, AM-bidraget og SP-bidraget skal indeholdes med den
trækprocent og de satser, der gælder på udbetalingstidspunktet. Det gælder
også løn til bagudlønnede, der først får lønnen udbetalt i året efter
indtjeningsåret.
Eksempel 1
Lønperiode: 3. nov. - 16. nov.
Lønnen udbetales 15. nov., og der skal indeholdes A-skat, AM-bidrag
og SP-bidrag med de satser, der gælder på
udbetalingstidspunktet. A-skatten og bidragene skal angives og
betales senest 10. dec.
Eksempel 2
Lønperiode: 22. dec. - 4. jan.
Lønnen udbetales den 4. jan., og der skal indeholdes AM-bidrag,
SP-bidrag og A-skat med de satser, der gælder på udbetalingstidspunktet,
dvs. efter det nye skattekort. Bidragene og A-skatten skal angives og
betales senest 10. feb.
Forudlønnede
Der skal beregnes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af forudbetalt
løn med de satser, som gælder for den faktiske indtjeningsmåned. Det vil
sige, at selv om løn for januar udbetales i slutningen af december året
før, skal A-skatten indeholdes efter det nye skattekort og AM-bidraget og
SP-bidraget med de satser, der gælder for det nye år. A-skatten mv. skal
angives og betales senest den 10. i den måned, der følger efter den måned,
som lønnen vedrører, for så vidt angår løn som vedrører december dog først
den 17. jan.
Udbetalinger til unge og
ældre, der er fritaget for at betale SP-bidrag
Unge er, jf. ATP-lovens § 17 f, stk. 2, fritaget for at betale
SP-bidrag indtil det kalenderår, hvor de fylder 17 år.
Spørgsmålet om, hvornår pligten til at indeholde SP-bidrag ved
udbetaling indtræder, kan for så vidt angår 2003 illustreres ved følgende
eksempler:
Eksempel a
En virksomhed ansatte 1. aug. 2002 en medarbejder, der fylder 17 år den
11. maj 2003. Den ansatte, som er bagudlønnet, får lønnen udbetalt hver
måned. Der skal indeholdes SP-bidrag i hele 2003. Første gang, der skal
indeholdes SP-bidrag, er når skattekortet for 2003 anvendes.
Eksempel b
En virksomhed ansætter 1. marts 2003 en medarbejder, der fylder 17 år
den 11. maj 2003. Den ansatte, som er bagudlønnet, får lønnen udbetalt
hver måned. Der skal fra og med lønudbetalingen for marts 2003 indeholdes
SP-bidrag.
Eksempel c
En virksomhed ansætter 17. dec. 2003 en medarbejder, der fylder 17 år
den 29. dec. 2004. Den ansatte, der er bagudlønnet, får lønnen for
december 2003 udbetalt 5. jan. 2004, og der indeholdes A-skat mv. efter
skattekortet for 2004. Der skal indeholdes SP-bidrag af lønnen for
december 2003.
Eksempel d
En virksomhed ansætter 17. dec. 2003 en medarbejder, der fylder 17 år
den 2. jan. 2004. Den ansatte, der er bagudlønnet, får udbetalt lønnen for
december 2003 den 5. jan. 2004, og der indeholdes A-skat mv. efter
skattekortet for 2004. Der skal indeholdes SP-bidrag af lønnen for
december 2003.
Eksempel e
En virksomhed ansætter 14. nov. 2003 en medarbejder, der fylder 17 år
den 2. jan. 2004. Den ansatte, som er bagudlønnet, får lønnen for november
2003 udbetalt den 5. dec. 2003 og lønnen for december 2003 udbetalt den 5.
jan. 2004. Der skal ikke indeholdes SP-bidrag af lønnen for november,
fordi den ansatte ikke fylder 17 år i 2003. Der skal derimod indeholdes
SP-bidrag af lønnen for december, da der for denne indeholdes A-skat mv.
efter skattekortet for 2004.
Eksempel f
En virksomhed ansætter 15. sep. 2003 en medarbejder, der fylder 17 år
den 24. dec. 2003. Den ansatte, som er bagudlønnet, får lønnen for
december 2003 udbetalt den 5. jan. 2004, og der indeholdes A-skat mv.
efter skattekortet for 2004. Der skal fra og med lønudbetalingen for
september 2003 indeholdes SP-bidrag.
Ældre er, jf. § 17 f, stk. 2 i ATP-loven fritaget for at betale
SP-bidrag fra det kalenderår, hvor de fylder 65 år (for personer der inden
den 1. juli 1999 er fyldt 60 år dog 67 år).
Spørgsmålet om, hvornår pligten til at indeholde SP-bidrag ved
udbetaling bortfalder, kan for så vidt angår 2003 illustreres ved følgende
eksempler:
Eksempel g
En virksomhed har ansat eller ansætter en medarbejder, der i løbet af
2003 fylder 65 år. Der skal ikke indeholdes SP-bidrag af lønnen til den
ansatte - heller ikke af den løn, der vedrører perioden før den ansatte
fylder 65 år.
Eksempel h
En virksomhed har en ansat, der fylder 65 år den 29. dec. 2003. Den
ansatte, der er bagudlønnet, får lønnen for december 2003 udbetalt 5. jan.
2004, og der indeholdes A-skat mv. efter skattekortet for 2004. Der skal
ikke indeholdes SP-bidrag - heller ikke af lønnen for december 2003.
Eksempel i
En virksomhed har en ansat, der fylder 65 år den 2. jan. 2004. Den
ansatte, der er forudlønnet, får lønnen for januar 2004 udbetalt 28. dec.
2003, og der indeholdes A-skat efter skattekortet for 2004. Der skal
indeholdes SP-bidrag af lønnen for december 2003, men ikke af lønnen for
januar 2004.
F.1.4 Grundlaget for beregning af
A-skat
Beregningen af A-skat sker på grundlag af den beregnede A-indkomst samt
på grundlag af skattekortoplysningerne for den ansatte, det være sig i
form af hovedkort, bikort eller frikort eller elektronisk indhentede
skattekortoplysninger, jf. også KSL § 48.
F.1.4.1 Skattekortets oplysninger mv.
Af KSL § 48, stk. 1 fremgår det, at skattemyndighederne til brug ved
indeholdelsen af A-skat udsteder skattekort (hovedkort) og bikort til
skattepligtige, der forventes at få A-indkomst i det år, som skattekortet
(hovedkortet) og bikortet vedrører. Ved brug af TastSelv, Borger vil det i
forbindelse med ændring af forskudsregistrering være muligt
at udprinte ændret skattekort. Lønmodtagere, der er tilmeldt e-Boks,
får tilsendt skattekortet via denne service. SKAT anerkender en
udskrift/print af et sådant skattekort som lovlig dokumentation. Udskrevne
skattekort fra skattemappen anerkendes ligeledes. Frikort lægges også i
e-Boks, men dette kan skatteyderen ikke printe ud som et gyldigt frikort.
Frikort sendes stadig ud på normal vis. A-indkomstmodtagere skal
aflevere skattekort (hovedkort) til eller forevise bikort for den
indeholdelsespligtige. Har arbejdsgiveren rekvireret
skattekortoplysningerne elektronisk direkte hos skattemyndighederne gælder
der dog særlige regler, jf. afsnit
F.1.4.1.1 .
På skattekortet (hovedkortet) er anført, hvilke beløb, der skal
fradrages i A-indkomsten, inden A-skatten beregnes, jf. KSL § 48, stk. 2.
Fradraget er anført som et fradrag pr. måned (1/12 årsfradrag), 14 dage
(1/26 årsfradrag), uge (1/52 årsfradrag) og dag (1/365 årsfradrag). På
bikortet anføres intet fradragsbeløb.
Ifølge KSL § 48 A, kan
skatteministeren, når særlige grunde taler derfor, bestemme, at
indeholdelse af A-skat i visse arter af A-indkomst skal ske uden
anvendelse af skattekort (hovedkort) eller bikort. Denne bemyndigelse er
udmøntet i KSLbek. § 21, hvorefter told- og skatteforvaltningen kan
fastsætte nærmere bestemmelser om beregning af fradrag i A-indkomst på
grundlag af skattekort ved udbetaling af:
feriegodtgørelse,
sociale og statslige pensioner,
dagpenge fra anerkendte a-kasser,
strejke- og lockoutgodtgørelse, der ydes som dagpenge,
sygedagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom og fødsel,
stipendier, der udbetales til uddannelsessøgende,
kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, samt
statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) efter lov om statens
voksenuddannelsesstøtte.
Det kan herunder bestemmes, at skattetrækket kan ske på basis af
særlige elektronisk leverede indeholdelsesoplysninger, at skattekortet
ikke skal afleveres til den indeholdelsespligtige, at der i særlige
tilfælde kan gives fradrag, selvom der ikke er afleveret et skattekort, og
at uudnyttede fradragsbeløb kan overføres til senere perioder inden for
kalenderåret.
For så vidt angår de regler, der er fastsat ved beregning af fradrag
ved udbetaling af feriegodtgørelse henvises til afsnit
F.4.3 ,
mens de regler, der er fastsat for så vidt angår beregning af fradrag for
sociale og statslige pensioner samt ved udbetaling af dagpenge fra
anerkendte a-kasser er beskrevet i
F.1.5.1.1 .
SKAT har i medfør af KSLbek. § 21, stk. 1 truffet aftale med de
sociale forvaltningers pensionsafdelinger, statslige pensionsudbetalere og
SU-styrelsen om, at indeholdelsen kan ske alene på grundlag af særlige
elektronisk leverede skattekortoplysninger. Ifølge denne aftale leverer
pensionsudbetalere og SU-Styrelsen oplysninger til told- og
skatteforvaltningen om forventede udbetalinger til de enkelte
pensions- eller stipendiemodtagere. Udbetalerne modtager sammen med de
elektroniske skattekort oplysning om, hvorvidt det er hovedkortet,
bikortet eller frikortet, der skal bruges ved indeholdelsen af A-skatten.
Hvis hovedkortet bruges af udbetaleren af pensionen eller SU, udstedes der
alene bikort på papir til skatteyderen, og frikortets maksimale A-indkomst
vil være nedskrevet med pensionen eller stipendiet. Den enkelte skatteyder
kan selv få ændret i fordelingen af hoved-/bikort ved at henvende sig til
kommunernes borgerbetjening eller told- og skatteforvaltningen.
SKAT har endvidere i medfør af KSLbek. § 21, stk. 1, bestemt, at
skattekortet (hovedkortet) ikke i alle tilfælde skal afleveres til den
indeholdelsespligtige, samt at der i særlige tilfælde kan gives fradrag,
selv om der ikke er afleveret skattekort (hovedkort). Se afsnit
F.1.5.1.1 .
Endelig har SKAT i medfør af KSLbek. § 21, stk. 1, bestemt,
at der kan ske overførsel af uudnyttede fradrag til senere perioder inden
for kalenderåret, hvis den indeholdelsespligtige opbevarer skattekortet
(hovedkortet) i hele perioden. Se også afsnit
F.1.4.1.1
og
F.1.5.1.1 .
Skatteministeren kan ifølge KSL § 48, stk. 3 fastsætte regler,
hvorefter der under særlige omstændigheder ikke skal anføres fradragsbeløb
på skattekortet (hovedkortet) eller skal ske fordeling af det samlede
fradrag på anden måde end normalt. Bemyndigelsen er udnyttet ved § 12 i
KSLbek., hvorefter skattemyndighederne kan udstede skattekort uden
fradragsbeløb, et såkaldt bruttotrækkort. Det kan fx være hensigtsmæssigt,
hvis en lønmodtager har meget svingende indkomst som følge af fx
sæsonarbejde, eller hvis en lønmodtager har mange arbejdsgivere. Den
indeholdelsespligtige skal i så fald bruge den trækprocent, der står på
skattekortet, uden at give fradrag.
F.1.4.1.1 Skattekortoplysninger på edb
(elektroniske skattekort)
SKAT kan i visse tilfælde efter anmodning til Hovedcentret
levere skattekortoplysninger på edb, jf. KSL § 48, stk. 8. Den
indeholdelsespligtige arbejdsgiver må kun rekvirere skattekortoplysninger
på personer, som arbejdsgiveren på anmodningstidspunktet påregner at
skulle udbetale A-indkomst til i det følgende indkomstår, dvs. personer,
som er ansat på det tidspunkt, hvor skattekortoplysningerne rekvireres.
Rekvireres der skattekortoplysninger for andre personer, vil dette være
strafbart, jf. KSL § 74, stk. 1, nr. 4.
Elektroniske oplysninger om skattekortets (hovedkortets) fradragsbeløb
leveres kun til én indeholdelsespligtig arbejdsgiver. Hvis flere
indeholdelsespligtige rekvirerer hovedkortoplysninger, vil ingen af disse
modtage oplysningerne. Den ansatte bliver på forskudsopgørelsen informeret
om, hvilke indeholdelsespligtige, der forgæves har bedt om
skattekortoplysninger samt om, at skattekortet (hovedkortet) skal
afleveres til hovedarbejdsgiveren.
Hvis en indeholdelsespligtig arbejdsgiver har fået leveret hovedkortets
oplysninger elektronisk, skal den ansatte jf. KSL § 48, stk. 1, 3. pkt.
ikke aflevere hovedkortet til arbejdsgiveren. Den ansatte bliver ved en
tekst på forskudsopgørelsen orienteret om, at oplysningerne på hovedkortet
er sendt til en nærmere angiven arbejdsgiver, og at det ikke er nødvendigt
at aflevere hovedkortet til denne arbejdsgiver, så længe det er denne
arbejdsgiver, der skal bruge oplysningerne. Nederst på hovedkortet er der
desuden påført en tekst om, at hovedkortoplysningerne er sendt til en
arbejdsgiver. Hvis en person skifter arbejdsgiver eller ændrer
forskudsregistreringen i løbet af året, skal hovedkortet dog fortsat
afleveres. Hvis den indeholdelsespligtige efter at have fået meddelt
hovedkortoplysningerne elektronisk får fremlagt et nyt skattekort, skal
oplysninger på det nye skattekort anvendes fra den dato, der på
skattekortet er anført som gyldig fra.
Af KSL § 48, stk. 1, 4. pkt. fremgår, at hovedkortet ikke samtidig må
benyttes hos andre indeholdelsespligtige, så længe de elektroniske
skattekortoplysninger anvendes hos den arbejdsgiver, der har fået meddelt
oplysningerne elektronisk. Der er i KSL § 75, stk. 1, nr. 2 fastsat
straffebestemmelser for omgåelse af bestemmelsen i § 48, stk. 1, 4.
pkt.
Anvendes der bikort eller frikort ved udbetaling af A-indkomsten, kan
den indeholdelsespligtige udelukkende rekvirere oplysninger om
trækprocent. Oplysninger om trækprocenten på bikort/frikort kan rekvireres
af flere indeholdelsespligtige arbejdsgivere samtidig. Rekvireres der
frikort, får den indeholdelsespligtige kun oplyst trækprocenten samt en
besked om, at der er frikort. Den ansatte skal, selv om oplysningerne er
leveret elektronisk, forevise bikort eller aflevere frikort til de
indeholdelsespligtige arbejdsgivere.
Indeholdelsespligtige skal indeholde skatten med den pct.
som skattemyndighederne har oplyst. Den indeholdelsespligtige må
derimod - medmindre hovedkortoplysningerne er rekvireret elektronisk
- kun give fradrag, hvis den indeholdelsespligtige opbevarer
hovedkortet.
Hvis en indeholdelsespligtig ønsker at få leveret skattekortoplysninger
elektronisk, kan dette ske på to måder. Den ene måde er via en
rekvisitionsordning, hvor man tilmelder sig til én årlig levering, hvilket
bl. a. kan ske via TastSelv-ordningen på SKAT´s hjemmeside. I denne
ordning er det også muligt at rekvirere navne- og adresseudtræk.
Vejledning findes hjemmesiden. Den anden måde er via LetLøn, hvor det
er muligt at få et løbende abonnement på skattekort, dvs.
at indeholdelsespligtige kan modtage nye og ændrede skattekort i
samme takt som disse udsendes til skatteyderen. Vejledning findes på
Skat´s hjemmeside under LetLøn. Hjælp til LetLøn kan fås på telefonnr.
70157300 eller 72221818.
F.1.5 Beregning af A-skatten
Beregningen af A-skatten skal ske på grundlag af skattekort
(hovedkort), bikort eller frikort, evt. på grundlag af de edb-oplysninger,
som den indeholdelsespligtige har modtaget fra told- og
skatteforvaltningen.
F.1.5.1 Skattekort (hovedkort)
Medmindre arbejdsgiveren har modtaget oplysningerne elektronisk, skal
lønmodtageren aflevere sit skattekort (hovedkort) til arbejdsgiveren, som
skal opbevare det i den periode, hvor lønmodtageren er ansat, jf. § 27,
stk. 2 i KSLbek., og arbejdsgiveren skal beregne A-skat efter de
oplysninger om trækprocent og fradrag, der står på hovedkortet.
Arbejder en lønmodtager for flere arbejdsgivere, skal den arbejdsgiver,
hvor lønmodtageren har sin hovedbeskæftigelse, opbevare hovedkortet og
indeholde A-skat med den trækprocent og de fradrag, som står på
hovedkortet. Se også afsnit
F.1.5.2 .
Hvis en indkomstmodtager, hvis hovedarbejdsgiver ikke har modtaget
skattekortoplysningerne elektronisk, ikke afleverer sit skattekort
(hovedkort) eller foreviser bikort, skal den indeholdelsespligtige
indeholde A-skat med 60 pct. af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst,
jf. KSL § 48, stk. 7. Der skal endvidere indeholdes AM-bidrag med 8 pct.
og SP-bidrag med 1 pct. (SP-bidraget er dog midlertidigt 0 pct. indtil
udgangen af 2007). Den indeholdelsespligtige må derimod ved beregningen af
A-skatten kun indrømme fradrag, hvis den indeholdelsespligtige opbevarer
hovedkortet eller har modtaget skattekortfradragsoplysningerne
elektronisk, jf. afsnit
F.1.4.1.1 .
Den indeholdelsespligtige skal altid sikre sig lønmodtagerens
personnummer, navn og adresse og få det dokumenteret ved
personnummerbevis, sygesikringsbevis eller lignende. Kan personnummerbevis
ikke fremskaffes, skal den indeholdelsespligtige i stedet sikre sig
oplysning om fødselsdag, -måned og -år, jf. KSLbek. § 27, stk. 1.
Arbejdsgiveren skal notere personnummeret, trækprocent og det trækfri
fradragsbeløb i sit regnskab.
Hvis lønmodtageren fx i forbindelse med fratræden forlanger
skattekortet (hovedkortet) udleveret, skal arbejdsgiveren beregne
A-skatten med den trækprocent, der står på hovedkortet, men må ikke give
fradrag for tiden efter udleveringen.
Hvis lønmodtageren er ansat i virksomheden ved udløbet af kalenderåret,
skal skattekortet efter årets udløb tilintetgøres eller udleveres til
lønmodtageren.
F.1.5.1.1 Fradrag
Det fradrag, som arbejdsgiveren skal bruge ved beregningen og
indeholdelsen af A-skatten, fremgår af skattekortet (hovedkortet).
Fradragsbeløbet er her anført som et fradrag pr. måned, 14 dage, uge og
dag.
Der skal gives et fradrag svarende til den faktiske indtjeningsperiode
inkl. helligdage og andre fridage. Ved beregning af A-skat for en afdød,
skal der gives fradrag til og med dødsdagen.
Afregnes der kun løn for en enkelt dag, må der som hovedregel kun gives
fradrag for en enkelt dag. Derudover kan dagfradraget anvendes som
supplement til de øvrige fradragsbeløb ved udregning af fradrag for en
skæv indkomstperiode.
Beregningseksempel (skæv lønperiode)
Hovedkortets dagfradrag
er 93 kr. Lønmodtageren er tiltrådt tirsdag. Lønugen er søndag -
lørdag.
Løn for 4 dage (tirsdag-fredag)
2.000kr.
AM-bidrag (8 pct.)
- 160 kr.
SP-bidrag (1 pct.)
- 20 kr.
A-indkomst
1.820 kr.
Fradrag i følge skattekortet :
tirsdag)
onsdag)
torsdag) 5 dage á 93 kr.
- 465 kr.
fredag)
lørdag)
Beløb, hvoraf der skal beregnes A-skat med den
trækprocent, der står på hovedkortet
1.355kr.
Hovedkortet skal som tidligere nævnt altid opbevares af arbejdsgiveren,
medmindre arbejdsgiveren har modtaget skattekortoplysningerne elektronisk
direkte fra skattemyndighederne - ellers må der ikke gives fradrag ved
beregningen af A-skatten. Hvis der ikke registreres arbejdsdage i
lønningsregnskabet, men kun arbejdstimer, kan timetallet (ekskl.
overarbejdstimer) bruges til at udregne antallet af arbejdsdage.
Bruges hovedkortet som grundlag for beregningen af A-skat, skal der
beregnes fradrag for hele den periode, opgørelsen omfatter, selv om
lønmodtageren ikke har arbejdet på fuld tid, eller indkomsten ikke kan
henføres til en bestemt indtjeningsperiode. Det betyder fx, at der - hvis
der udbetales indkomst, som kun vedrører en 14 dages periode - skal gives
fradrag for en måned, hvis lønmodtageren har været ansat hele måneden, og
i øvrigt ikke holder ferie uden løn i perioden.
Overstiger fradragsbeløbet A-indkomsten, bliver grundlaget for
beregning af A-skatten 0. Et uudnyttet fradrag for én periode kan anvendes
i en efterfølgende periode, hvis lønmodtagerens skattekort opbevares i
begge perioder.
Hvis en lønmodtager til stadighed ikke kan udnytte skattekortets
fradragsbeløb, kan den kommunale borgerbetjening eller told- og
skatteforvlatningen udstede et skattekort med en bruttotrækprocent,
jf. afsnit
F.1.4.1 .
En arbejdsgiver må ikke give fradrag for dage, hvor en lønmodtager, der
er ansat uden ret til ferie med løn, holder ferie.
Hvis en lønmodtager, der har ret til ferie med løn, holder ferie uden
at have optjent ferieretten hos den nuværende arbejdsgiver, og derfor ikke
skal have udbetalt løn for (hele) ferieperioden, skal den nuværende
arbejdsgiver give fradrag som normalt for hele perioden, forudsat
arbejdsgiveren opbevarer skattekortet under ferien.
Arbejdsgivere må ikke give fradrag for dage, hvor den ansatte får
udbetalt dagpenge fra en a-kasse eller fra kommunen.
Hvis en ansat arbejder på nedsat tid og samtidig får supplerende
arbejdsløshedsdagpenge (arbejdsgiveren har typisk udstedt en
frigørelsesattest til a-kassen), skal arbejdsgiveren fortsat opbevare
hovedkortet, og der må kun gives forholdsmæssigt fradrag efter antallet af
arbejdstimer. Den resterende del af fradraget indregner a-kassen ved
beregningen af A-skat af arbejdsløshedsdagpengene på baggrund af
elektronisk meddelte skattekortoplysninger.
Hvis en fuldtidsforsikret lønmodtager i én uge har fået løn for mere
end 29,6 timer, bortfalder de supplerende dagpenge, og arbejdsgiveren skal
da give fuldt fradrag for den pågældende uge.
Efterlønsmodtagere, der ved siden af efterlønnen har lønindkomst, skal
være opmærksom på, at a-kasserne rekvirerer skattekortoplysningerne
elektronisk. En evt. arbejdsgiver må derfor ikke rekvirere skattekortet
elektronisk og efterlønsmodtageren må ikke aflevere sit skattekort
(hovedkort) til arbejdsgiveren.
Hvis en efterlønsmodtager ønsker, at fradraget udnyttes hos
arbejdsgiveren, skal efterlønsmodtageren aflevere sit skattekort
(hovedkort) til arbejdsgiveren og skal underrette a-kassen om, at a-kassen
ikke må give fradrag ved udbetalingen af efterlønnen.
Social- og
sundhedsforvaltninger
Social- og sundhedsforvaltningen kan give fradrag efter lønmodtagerens
hovedkort, selv om dette opbevares af arbejdsgiveren, hvis arbejdsgiveren
har afgivet skriftlig erklæring om, at fradragsbeløbet for en nærmere
angiven periode ikke bruges.
Anerkendte
a-kasser
For anerkendte a-kasser er der på enkelte områder (ved udbetaling af
supplerende dagpenge og visse kursusgodtgørelser) indgået særskilt aftale
om opbevaring af skattekort (hovedkort).
A-kasserne skal som udgangspunkt i lighed med andre
indeholdelsespligtige opbevare skattekort (hovedkort) eller på samme vis
som andre indeholdelsespligtige basere skattetrækket, herunder indrømme
fradrag, på grundlag af elektronisk meddelte skattekortoplysninger.
Ved udbetaling af ydelser som fx efterløn og overgangsydelse kan
a-kassen derfor alene give fradrag, hvis skattekortet (hovedkortet)
opbevares eller skattekortoplysningerne er indhentet elektronisk, og
a-kasserne må ikke give forholdsmæssigt fradrag i forbindelse med
udbetaling af disse eller lignende ydelser.
I forbindelse med a-kassernes udbetaling af supplerende dagpenge
opbevares skattekortet normalt af arbejdsgiveren, men de godkendte
a-kasser har fået dispensation til at give et forholdsmæssigt fradrag ved
beregningen af a-skatten. Ved udbetaling af supplerende dagpenge må
a-kassen kun give forholdsmæssigt fradrag, hvis arbejdsgiveren har udstedt
en frigørelsesattest til a-kassen. I tilfælde, hvor en a-kasse udbetaler
fulde dagpenge, feriedagpenge eller uddannelsesgodtgørelse
(kursusgodtgørelse), skal a-kassen som udgangspunkt opbevare skattekortet
for at kunne give fradrag. Hvis der forud for ferie- eller kursusperioden
udbetales dagpenge ved ledighed, og den pågældende ikke er beskæftiget hos
en arbejdsgiver, kan a-kassen dog give fradrag uden at opbevare
skattekortet.
Strejke og
lockout
En af følgerne af at deltage i en overenskomststridig strejke er, at
arbejdsforholdet afbrydes, i hvert fald så længe strejken varer.
For arbejdsgivere gælder følgende:
Inden elektroniske skattekort blev indført, har det været afgørende for
beregning af A-skatten for lønperioder, hvori der har været
overenskomststridige arbejdsnedlæggelser mv., om hovedkortet forblev hos
arbejdsgiveren eller blev returneret til arbejdstageren.
Hvis hovedkortet forblev hos arbejdsgiveren, skulle et fradrag
gives uden afkortning af strejkedagene for den samlede periode, som
lønopgørelsen omfatter, selv om de respektive medarbejdere på grund af
arbejdsnedlæggelsen ikke har arbejdet hele lønperioden.
Hvis hovedkortet blev returneret til arbejdstageren, skulle der alene
gives fradrag for de dage, hvor hovedkortet har været i virksomhedens
besiddelse.
Indførelse af elektroniske skattekort har ikke ændret på disse
retningslinier. Eftersom et elektronisk skattekort ikke fysisk kan
returneres til arbejdstageren, betragtes skattekortet som udleveret, hvis
arbejdsgiveren meddeler arbejdstageren om, at kortet betragtes som
udleveret.
For fagforeninger gælder følgende:
Når fagforeninger mv. bliver indeholdelsespligtige ved udbetaling af
strejke- og lockoutgodtgørelse (ofte efter dagpengesats), kan disse
foretage indeholdelse og give fradrag på grundlag af skattekortets
oplysninger selvom skattekortet ikke afleveres. I tilfælde af strejke kan
fagforeningerne rekvirere nye og løbende ændrede skattekort i
takt med medlemmernes modtagelse af skattekort. Se afsnit
F.1.4.1.1
vedr. elektroniske skattekort. Alternativt skal de relevante
skattekortoplysninger registreres på grundlag af indkomstmodtagerens
foreviste hovedkort og noteres i den indeholdelsespligtiges
regnskabsmateriale vedrørende A-indkomst og A-skat mv. Hvis hovedkortet
ikke er i indkomstmodtagerens besiddelse, må indkomstmodtageren fremskaffe
oplysningerne ved henvendelse til henholdsvis bopælskommunen, told- og
skatteforvaltningen eller evt. benytte skattekortet fra den modtagne
forskudsopgørelse.
F.1.5.2 Bikort
Bikortet skal bruges, hvis en lønmodtager på samme tid har indtægt fra
mere end én arbejdsgiver. Hovedkortet bruges således af én arbejdsgiver og
bikortet af den/de øvrige.
Bikortet skal ikke afleveres, men kun forevises arbejdsgiveren, som
skal notere personnummer og trækprocent til brug for indeholdelsen af
A-skat.
Foreviser indkomstmodtageren ikke sit bikort (eller afleverer hovedkort
eller frikort) skal der indeholdes A-skat med 60 pct., jf. KSL § 48, stk.
7, medmindre arbejdsgiveren har modtaget skattekortoplysningerne
elektronisk fra skattemyndighederne. Derudover skal der indeholdes
AM-bidrag med 8 pct. og SP-bidrag med 1 pct. (SP-bidraget er dog
midlertidigt 0 pct. indtil udgangen af 2007).
F.1.5.3 Frikort
Frikortet indeholder oplysning om den maksimale skattepligtige indkomst
efter indeholdt AM-bidrag og SP-bidrag, som kan udbetales til
lønmodtageren, uden at arbejdsgiveren skal indeholde A-skat, samt en
trækprocent, som skal bruges, hvis den udbetalte A-indkomst overstiger det
trækfri maksimumbeløb. Arbejdsgiveren skal notere det trækfri
maksimumsbeløb i regnskabet.
På bagsiden af frikortet skal arbejdsgiveren notere den udbetalte
A-indkomst (bruttolønnen ekskl. ATP, AM-bidrag og SP-bidrag), jf.
vejledningen på bagsiden af frikortet.
Der skal beregnes AM-bidrag for lønmodtagere, der foreviser frikort.
Der skal desuden beregnes SP-bidrag, jf. dog afsnit
A.3 .
Arbejdsgivere, der beskæftiger lønmodtagere, som har frikort, skal
opbevare frikortet i den periode, hvor vedkommende arbejder i
virksomheden. Hvis lønmodtageren har en regelmæssig indtægt fra
arbejdsgiveren, kan arbejdsgiveren dog notere den forventede maksimale
årlige indtægt (ekskl. ATP, AM-bidrag og SP-bidrag) på frikortets bagside
ved kalenderårets begyndelse og kan herefter udlevere frikortet til
lønmodtageren, så denne kan bruge det hos en anden arbejdsgiver. Hvis den
faktiske løn afviger fra det forventede beløb, som er noteret på
frikortet, skal arbejdsgiveren rette beløbet.
Fremlægger lønmodtageren ikke sit frikort, skal arbejdsgiveren,
medmindre der i stedet fremlægges skattekort (hovedkort) eller forevises
bikort, indeholde A-skatten med 60 pct., jf. KSL § 48, stk. 7, jf. dog
afsnit
F.1.4.1.1 .
Derudover skal der indeholdes AM-bidrag med 8 pct. og SP-bidrag med 1 pct.
(SP-bidraget er midlertidigt 0 pct. til udgangen af
2007).
F.1.5.4 Ændring af skattekort og forhøjelse af
trækprocent
Hvis lønmodtageren fremlægger et ændret skattekort (hovedkort), bikort
eller frikort, skal de oplysninger, som står på det nye skattekort
(hovedkort), bikort eller frikort bruges fra den dato, der på kortet er
anført som gyldig fra. Dvs. at trækprocenten og for hovedkortet tillige
fradragsbeløbet, efter et nyt skattekort må bruges første gang for den
lønperiode, der begynder fra gyldighedsdatoen eller senere. Det er en
forudsætning herfor, at den indeholdelsespligtige har fået udleveret det
nye skattekort mv. af lønmodtageren, inden skatteberegningen foretages.
Det gamle skattekort mv. må ikke udleveres til den ansatte, men skal
tilintetgøres.
Den skattepligtige kan over for den indeholdelsespligtige skriftligt
bede om, at A-skatten med fremtidig virkning indeholdes med en højere
procent end den, der står på hovedkortet, bikortet eller frikortet, jf.
KSL § 48, stk. 9 og KSLbek. § 22. Den indeholdelsespligtige skal opbevare
denne anmodning sammen med det øvrige regnskabsmateriale. Trækprocenten
kan kun begæres forhøjet med et helt tal, og den skattepligtige kan kun én
gang inden for samme kalenderår fremsætte begæring herom over for den
indeholdelsespligtige. Lønmodtageren kan senere tilbagekalde anmodningen
om at indeholde med en højere trækprocent.
Hvis den indeholdelsespligtige efter anmodningen om forhøjelse modtager
et nyt skattekort (hovedkort), bikort eller frikort, skal indeholdelsen
ske efter de oplysninger, der er påført det nye
kort.
F.2 Arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag)
Arbejdsmarkedsbidraget er på 8 pct., jf. § 3 i AMFL, jf. lovbek.
nr. 863 af 2. sept. 2005. AM-bidraget beregnes ved enhver udbetaling
af løn, vederlag og honorarer, der skal medregnes til bidragsgrundlaget
efter AMFL § 8, stk. 1, litra a og b samt litra e, hvis indkomsterne er
A-indkomst efter KSL § 43, stk. 2. Beregningen og indeholdelsen af
AM-bidraget foretages af arbejdsgiveren/hvervgiveren, jf. AMFL § 11, stk.
9. Om opgørelsen af bidragsgrundlaget henvises til afsnit A.2.2 samt
afsnit B og C.
Ifølge AMFL § 11, stk. 3 kan skatteministeren fastsætte regler
om, at der ikke skal indeholdes AM-bidrag af udbetalinger, der i medfør af
KSL § 45, stk. 1 er gjort til B-indkomst. Disse udbetalinger er nærmere
omtalt i afsnit B.1.2.
Der skal endvidere, jf. AMFL § 11, stk. 6, beregnes et AM-bidrag af de
ydelser, der er omfattet af AMFL § 8, stk. 1, litra d
(fratrædelsesgodtgørelse, efterbetalinger mm.). Beregningen og
indeholdelsen skal foretages af den virksomhed eller lignende, der
foretager udbetalingen, jf. AMFL § 11, stk. 9.
Beregningen af AM-bidrag efter AMFL § 11, stk. 1 og stk. 6 skal ske i
forbindelse med udbetalingen. Se dog også AMFL § 8, stk. 2, hvorefter
vederlag mv. skal indgå i bidragsgrundlaget i det år, som svarer til det
indkomstår, hvori vederlaget indgår ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst. Der er således et nøje sammenfald mellem hvornår der skal
trækkes AM-bidrag, og hvornår der skal trækkes A-skat. Om
indeholdestidspunkt - se også afsnit F.1.3.
AM-bidrag af indbetalinger som nævnt i AMFL § 8, stk. 1, litra c
(indbetalinger til afdækkede pensionsordninger) og litra f, beregnes og
indeholdes af pensionskassen, herunder ATP, forsikringsselskabet eller
pengeinstituttet, jf. AMFL § 11, stk. 5 og stk. 9. Der er ikke i AMFL
fastsat bestemmelser om, hvornår pensionsinstituttet skal indeholde
AM-bidrag af pensionsindbetalingerne, men alene bestemmelser om, hvornår
AM-bidraget skal afregnes overfor SKAT, jf. afsnit G.10.2.
I de tilfælde, hvor det ikke er den udbetalende virksomhed eller
pensionsinstituttet, der beregner og indeholder AM-bidrag af ydelser
omfattet af § 8, stk. 1, litra a-g, opkræver SKAT AM-bidraget, jf. AMFL §
11, stk. 4 og 8. AM-bidraget opkræves én gang årligt, jf. AMFL § 13, stk.
3.
F.3 Særlig pensionsopsparing
(SP-bidrag)
For så vidt angår det SP-bidrag på 1 pct. som bl.a. lønmodtagere og
honorarmodtagere m.fl. skal betale af indkomst omfattet af AMFL § 8, stk.
1, litra a, b, e og g, sker beregningen og opkrævningen af SP-bidraget
efter de regler, der er fastsat i AMFL, jf. ATP-lovens § 17 f.
Arbejdsgivere m.fl. skal således indeholde SP-bidrag af det grundlag,
der også skal indeholdes AM-bidrag af. Indeholdelsen skal ske i
forbindelse med udbetalingen. Bemærk, at der, jf. ATP-lovens § 17 f, stk.
2, gælder særlige fritagelsesbestemmelser for unge, som er fritaget for at
betale SP-bidrag, indtil det kalenderår, hvor de fylder 17 år samt ældre
fra det kalenderår, hvor de fylder 65 år (dog 67 år for personer, der var
fyldt 60 år den 1. juli 1999).
For så vidt angår afgrænsningen af SP-bidrag af løn mv. til unge og
ældre, som er fritaget for at betale SP-bidrag, er disse eksemplificeret
til sidst i afsnit
F.1.3 .
Også angivelses- og betalingsreglerne følger nøje de regler, der er
fastsat for så vidt angår AM-bidraget, jf. også afsnit G.
Det bemærkes, at SP-bidraget midlertidigt er 0 pct. indtil udgangen af
2007.
F.4 Særlige forhold
F.4.1 Øreafrunding
AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat skal angives i hele kr. Indeholdte
AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat kan øreafrundes på én af følgende
måder:
AM-bidraget og SP-bidrag beregnes med ørebeløb på grundlag af
AM-indkomsten med ørebeløb, og AM-bidraget og SP-bidraget skal anføres
med ørebeløb på lønsedlen. A-skatten beregnes herefter også med ørebeløb
på grundlag af A-indkomsten og anføres med ørebeløb på lønsedlen.
Øreafrundingen sker således ikke ved selve beregningen, men først ved
den månedlige angivelse af det samlede indeholdte beløb. Ved den
månedlige angivelse skal øreafrundingen enten ske efter de almindelige
øreafrundingsprincipper, dvs. ørebeløb på 50 og derover rundes op, mens
ørebeløb under 50 rundes ned, eller ved at slette ørebeløbet af det
samlede indeholdte AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat for perioden.
AM-bidraget og SP-bidraget beregnes på grundlag af AM-indkomsten med
ørebeløb, og A-skatten beregnes på grundlag af A-indkomsten med
ørebeløb. AM-bidraget, SP-bidraget og A-skatten øreafrundes straks efter
de almindelige øreafrundingsregler, eller ørene slettes. AM-indkomsten
og A-indkomsten skal anføres med ørebeløb, mens AM-bidraget, SP-bidraget
og A-skatten skal anføres i hele kroner på lønsedlen.
Ved beregningen af AM-bidraget og SP-bidraget rundes
AM-indkomsten ned til nærmeste med 10 delelige beløb, inden AM-bidraget
og SP-bidraget beregnes. På samme måde nedrundes A-indkomsten ved
beregningen af A-skatten. Det udregnede AM-bidrag, SP-bidrag og
A-skatten skal herefter rundes op til nærmeste hele kronebeløb. Hvis
denne metode bruges, skal såvel AM-indkomst som A-indkomst samt
AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat anføres uden ørebeløb på
lønsedlen.
F.4.2 Personalegoder, der er
A-indkomst
For så vidt angår opgørelsen af værdien af personalegoder, der er
A-indkomst samt beregningen af AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat af
personalegoder, henvises til afsnit B.1.6.
F.4.3 Feriegodtgørelse
For så vidt angår beregning af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af
feriegodtgørelse henvises til afsnit
B.1.3
og afsnit
F.1.3 .
Ferie uden
løn
Ved beregningen af A-skatten af feriegodtgørelse, skal der dog tages
hensyn til følgende særlige regler ved beregningen af fradraget.
Der skal således benyttes én af følgende 4 regler ved beregningen af
fradraget:
Hvis feriepengeberegningen foretages for en hel måned, skal der
anvendes 3,25 dagfradrag.
Hvis feriepengeberegningen foretages for en 14-dagesperiode, skal
der anvendes 1,50 dagfradrag.
Foretages feriepengeberegningen for en ugeperiode, skal der anvendes
0,75 dagfradrag.
Hvis lønmodtageren ikke har været ansat hele måneden, skal der for
hver hele uge, lønmodtageren har været ansat, anvendes 0,75 dagfradrag.
Der skal ikke gives fradrag for dage, der eventuelt er til rest.
Ferie med løn
Lønmodtagere, der holder ferie med løn, skal have trukket A-skat
mv. af den løn, der udbetales i ferieperioden efter de almindelige
regler for udbetaling af løn. Det samme gælder det særlige ferietillæg.
Løn under ferie, løn under afspadsering og løn under afvikling af
opsparet/konverteret frihed skal indeholdes senest 6 måneder efter
afholdelse eller afvikling af henholdsvis ferie, afspadsering og
frihed.
Hvis en lønmodtager fratræder en stilling med ret til ferie med løn,
skal der indeholdes AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat af den optjente
feriegodtgørelse. Indeholdelsen skal ske i fratrædelsesmåneden. Selv om
der benyttes skattekort, må der ikke gives fradrag ved beregningen af
A-skatten.
Hvis en lønmodtager, der normalt har ret til ferie med løn, holder
ferie uden at have optjent ret til ferie hos den nuværende arbejdsgiver og
derfor ikke får udbetalt løn for hele ferieperioden, skal der beregnes
fradrag for hele perioden. Det er dog en forudsætning, at den nuværende
arbejdsgiver opbevarer skattekortet (hovedkortet) under ferien, jf. dog
afsnit
F.1.4.1.1 .
Et eventuelt ikke udnyttet fradragsbeløb kan overføres til den
efterfølgende periode.
Hvis den ansatte og arbejdsgiveren i forbindelse med et jobskifte
aftaler, at den ansatte allerede det første ferieår får ferie med løn mod
at afgive sin i det tidligere ansættelsesforhold optjente og
indkomstbeskattede feriegodtgørelse til den nye arbejdsgiver, skal den nye
arbejdsgiver i tiltrædelsesåret kun indeholde A-skat, AM-bidrag
og SP-bidrag af forskellen mellem den løn, der bliver udbetalt i
ferien og den feriegodtgørelse, den ansatte afleverer til den nye
arbejdsgiver og minus den A-skat og det AM-bidrag og SP-bidrag,
der er trukket af den optjente feriegodtgørelse.
Eksempel
En lønmodtager fratræder en stilling uden ferie med
løn den 31. okt. 2002:
Feriegodtgørelsen for 2002 er opgjort til
10.000,00 kr.
- AM-bidrag (8 pct.)
800,00 kr.
- SP-bidrag (1 pct.)
100,00 kr.
A-indkomst
9.100,00 kr.
A-skat i følge skattekort (48 pct.)
4.368,00 kr.
Lønmodtagerens nettoferiegodtgørelse:
4.732,00 kr.
Lønmodtageren tiltræder en stilling med ret til løn under ferie den 1.
nov. 2002. Månedslønnen er 25.000,00 kr.
Det er aftalt, at lønmodtageren skal aflevere nettoferiegodtgørelsen på
4.732,00 til den nye arbejdsgiver, når der holdes ferie i juli 2003.
Den nye arbejdsgiver skal, når den ansatte holder ferie i juli 2003,
beregne AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat for ferieperioden således:
Løn
25.000,00 kr.
- AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat af feriegodtgørelse
2002
5.268,00 kr.
- Overdraget feriegodtgørelse 2002
4.732,00 kr.
Faktisk ferieløn for juli 2003
15.000,00 kr.
- AM-bidrag for juli 2003
1.200,00 kr.
- SP-bidrag for juli 2003
150,00 kr.
A-indkomst for juli 2003
13.650,00 kr.
A-skat for juli 2003 (48 pct.)
6.552,00 kr.
Ny arbejdsgiver udbetaler ferieløn for juli 2003
(25.000 - 1.200 - 150 - 5.268 - 6.552):
11.830,00 kr.
Lønmodtageren har som vederlag for juli 2003 herefter i alt
modtaget:
1) Godskrevet AM-bidrag for 2002
800,00 kr.
2) Godskrevet SP-bidrag for 2002
100,00 kr.
3) Godskrevet A-skat for 2002
4.368,00 kr.
4) Godskrevet AM-bidrag for 2003
1.200,00 kr.
5) Godskrevet SP-bidrag for 2003
150,00 kr.
6) Godskrevet A-skat for 2003
6.552,00 kr.
Udbetalt kontant
11.830,00 kr.
Samlet vederlag for juli 2003
25.000,00 kr.
Ophører en lønmodtagers skattepligt til Danmark i forbindelse med
udstationering eller overgang til en varig stilling i udlandet inden for
samme virksomhed, skal der for lønmodtagere med ret til ferie med løn
indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af den optjente
feriegodtgørelse. A-skat mv. skal indeholdes i den måned, hvor den
ansattes skattepligt ophører. Selv om der benyttes skattekort, må der ikke
gives fradrag ved beregningen af A-skatten.
F.4.4 Særlige beregningsregler (LL § 7
U)
Der gælder - som følge af de regler, der er fastsat i § 7 U i
LL - særlige regler for beregning af A-skat af bl.a.
fratrædelsesgodtgørelser og jubilæumsgratialer. Reglerne er beskrevet i
afsnit B.1.11.2.
F.4.5 Arbejdsudleje (KSL § 48 B)
Hvis en person eller et selskab i udlandet stiller lønmodtagere til
rådighed for at arbejde i en virksomhed i Danmark, og udlejeren ikke er
ansvarlig for eller bærer risikoen for arbejdsresultatet, skal den danske
virksomhed indeholde arbejdsudlejeskat, AM-bidrag og SP-bidrag af løn mv.
til de arbejdsudlejede personer, jf. også afsnit
C.1.1.2 .
Arbejdsudlejeskatten beregnes, jf. KSL § 48 B som 30 pct. af
bruttoindtægten, herunder eventuel godtgørelse til dækning af
udgifter til rejse og ophold. Bruttoindtægten omfatter udover løn,
godtgørelser mv. også værdien af skattepligtige personalegoder som
fri kost og logi, fri bolig samt fri bil. Det skattepligtige beløb udgør
den samlede bruttoindtægt optjent under arbejde i Danmark, herunder også
bruttoindtægt under afspadsering og ferie optjent i forbindelse med
arbejde udført i Danmark.
Arbejdsudlejeskat angives og betales efter særlige regler, jf. afsnit
G.8 .
F.4.6 Udenlandske forskere og specialister (KSL
§ 48 E)
For udenlandske forskere og specialister, som midlertidigt arbejder for
danske virksomheder eller institutioner, er der indført en særlig 25 pct.
beskatning. De bestemmelser, der vedrører personer omfattet af KSL § 48 E,
er beskrevet i afsnit C.1.2.4.
Se afsnit G.9 vedr. angivelse og indbetaling af indeholdte beløb, som
vedrører personer omfattet af KSL § 48 E.
F.5 Meddelelser til lønmodtageren
Den indeholdelsespligtige skal sammen med udbetaling af løn mv. give
lønmodtageren en skriftlig opgørelse over AM-indkomst, A-indkomst,
indeholdt AM-bidrag og SP-bidrag og indeholdt A-skat, jf. KSLbek. § 27,
stk. 3, AMFL § 11, stk. 1 og 6 samt ATP-lovens § 17 f. Opgørelsen kan
gives på lønsedlen eller afregningsbilaget. Den indeholdelsespligtige kan
under visse forudsætninger give meddelelsen på andet læsbart medie, fx
elektronisk, jf. § 27, stk. 3 nr. 1-4.
Lønsedlen skal også indeholde oplysning om den periode, som indtægten
vedrører, udbetalerens navn, adresse og CVR/SE-nummer samt lønmodtagerens
navn og personnummer. I stedet for personnummer kan arbejdsgiveren benytte
internt arbejdsnummer.
Lønmodtageren bør opbevare lønsedlen, da den er kvittering for
indeholdte AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat.
Hvis der hver måned udbetales det samme beløb fx i forbindelse med
pensionsudbetaling, er det tilstrækkeligt, at indkomstmodtageren
underrettes én gang, men hvis grundlaget for beregning af A-skat,
AM-bidrag og SP-bidrag ændres, skal indkomstmodtageren på ny
underrettes.
Hvis den indeholdelsespligtige ikke vil udlevere meddelelsen, kan
indkomstmodtageren anmode skattemyndigheden om at fremskaffe meddelelsen,
jf. KSL § 84, stk. 2. Meddelelsen kan fremtvinges ved dagbøder, der
fastsættes af told- og skatteforvaltningen.
Eksempel på lønseddel/lønafregning (bemærk, at der i eksemplet ikke er
sket øreafrunding i forbindelse med beregningen af AM-bidraget,
SP-bidraget og A-skatten. Øreafrunding kan foretages på flere måder, jf.
afsnit
F.4.1
):
Eksempel: Lønseddel- afregning
Arbejdsgiver:
CVR-nr. 00 00 00 00
N. N. ApS,
Bygaden 4,
0000
Byen
;
Lønmodtager
Cpr-nr. 00 00
00 - 0000
M. M., Gaden 14,
0000 Byen
Lønperiode
Februar
Note 1
Løn
20.000,00
Note 1
Diverse løntillæg
1.000,00
Note 2
A-skattepligtige
personalegoder:
Fri bil
3.333,33
Fri kost og logi
00,00
3.333,33
24.333,33
Note 3
ATP
- 74,55
Andre pensionsordninger
- 2.000,00
- 2.074,55
AM-indkomst
22.258,78
Note 4
SP-bidrag 1 pct.
- 222,58
AM-bidrag 8 pct.
A-indkomst
- 1.780,70
20.255,50
A-indkomst
20.255,50
Note 5
Fradrag iflg. hovedkort
- 6.000,00
Grundlag for
A-skattetræk
14.255,50
Note 6
A-skat 45 pct.
- 6.414,97
- 6.414,97
13.840,53
Note 7
A-skattepligtige personalegoder
- 3.333,33
Note 8
Afdrag på personalelån
- 100,00
Note 9
Skatte- og bidragsfri rejse- og
befordringsgodtgørelse.
1.750,00
Note 10
Udlæg efter regning
2.000,00
Til udbetaling
14.157,20
Note 11
Feriegodtgørelse i
lønperioden
3.041,66
AM-bidrag 8 pct
- 243,33
SP-bidrag 1 pct.
- 30,41
Fradrag: 3,25 dagsfradrag
- 641,00
Grundlag for A-skattetræk
2.126,92
A-skat: 45 pct.
957,11
Optjenst feriegodtgørelse
for februar måned efter A-skat og
bidrag
1.810,81
AM-indkomst
25.300,44
AM-bidrag
2.024,03
A-indkomst
23.023,42
A-skat
7.372,08
Grundlag for
SP-bidrag
25.300,44
SP-bidrag
252,99
NOTER:
Medarbejderen har i eksemplet fået en månedsløn på 20.000 kr. samt
løntillæg på 1.000 kr.
Medarbejderen har haft rådighed over firmabil til privat kørsel.
Bilens værdi er opgjort til 160.000 kr., og det månedlige
beskatningsgrundlag er således 160.000 kr. x 25% x 1/12 = 3.333,33 kr.
Der er ikke stillet fri kost og logi efter Ligningsrådets satser til
rådighed.
Der er tale om indbetalinger, som arbejdsgiveren foretager for den
ansatte til pensionsordninger. Det er alene lønmodtagerens ATP- og
pensionsbidrag, der skal fratrækkes på lønsedlen.
Der skal opkræves et SP-bidrag på 1 pct. af AM-indkomsten. Se
nærmere afsnit
A.3 .
Ifølge skattekortet (hovedkortet) udgør det månedlige fradrag 6.000
kr.
Trækprocenten er på 45.
Værdien af A-skattepligtige personalegoder skal fratrækkes, idet
goderne ikke udbetales til medarbejderen.
Medarbejderen bliver her trukket for et afdrag på et personalelån på
100 kr. Der kunne også være tale om modkrav fra arbejdsgiverens side i
øvrigt.
Medarbejderen har fået udbetalt skatte- og bidragsfri rejse- og
befordringsgodtgørelser opgjort efter reglerne herom.
Medarbejderen har afholdt erhvervsmæssige udgifter, som
arbejdsgiveren har refunderet mod dokumentation og aflevering af
eksterne udgiftsbilag (udlæg efter regning).
Eksemplets opgørelse af indeholdt AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat af
optjent feriegodtgørelse forudsætter, at der er tale om en medarbejder
uden ret til ferie med løn.
Lignende dokumenter
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG 2007 F BEREGNING AF A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG Retsinformation · 5. februar 2008
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG 2003 F BEREGNING AF A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG Retsinformation · 5. februar 2008
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT OG ARBEJDSMARKEDSBIDRAG 2001 AFSNIT F BEREGNING AF A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG Retsinformation · 5. februar 2008
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT OG ARBEJDSMARKEDSBIDRAG 2000 AFSNIT G BEREGNING AF AM-BIDRAG, SÆRLIG PENSIONSOPSPARING (SP-BIDRAG) OG A-SKAT Retsinformation · 5. februar 2008
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG 2007 D INDEHOLDELSESPLIGT Retsinformation · 5. februar 2008
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT OG ARBEJDSMARKEDSBIDRAG 1999 AFSNIT G BEREGNING AF LØNMODTAGERBIDRAG, SÆRLIG PENSIONSOPSPARING (SP-BIDRAG) OG A-SKAT Retsinformation · 5. februar 2008