Spring til indhold

Retsinformation

1995 LSF 168 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM UDDANNELSE AF PÆDAGOGER (OVERBYGNINGSUDDANNELSEN)

1995/1 LSF 168Lovforslag som fremsatFolketinget23. maj 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om uddannelse af pædagoger, jf. lovbekendtgørelse nr. 75 af 31.

januar 1995, foretages følgende ændringer:

1. I § 22, stk. 2, ændres »1 af Danmarks Lærerhøjskole

og Socialpædagogisk Højskole i fællesskab« til: »1 af Danmarks

Pædagoghøjskole«.

2. Kapitel 5 affattes således:

»Kapitel 5

Efter- og videreuddannelse

§ 23. Videreuddannelsen af pædagoger varetages af Danmarks

Pædagoghøjskole.

Stk. 2. Danmarks Pædagoghøjskole er en landsdækkende selvejende

institution med vedtægter, der godkendes af undervisningsministeren.

Stk. 3. Institutionen ledes af en bestyrelse på 11-13 medlemmer og

en rektor. Bestyrelsens sammensætning skal fremgå af vedtægterne.

Bestemmelserne i § 10, stk. 1 og 2, § 11 og § 12 finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 4. Bestyrelsen kan træffe aftale med seminarier og andre

uddannelsesinstitutioner om at forestå dele af uddannelsen.

Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om

uddannelsen, herunder om adgang til uddannelsen og om uddannelsens

afslutning.

§ 23 a. Undervisningsministeren yder til Danmarks Pædagoghøjskole

et grundtilskud, der fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 2. Undervisningsministeren yder desuden tilskud til

uddannelsesvirksomheden efter reglerne i lov om åben uddannelse

(erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. Danmarks Pædagoghøjskole opkræver

deltagerbetaling efter samme lovs regler.

Stk. 3. Undervisningsministeren yder tilskud eller lån til leje

eller erhvervelse og vedligeholdelse af lokaler. Undervisningsministeren kan

Læs alt

beslutte, at Danmarks Pædagoghøjskole i stedet skal være omfattet af de

regler om bygningstilskud pr. årsstuderende og om statsgaranti for lån til

byggeri m.v., der fastsættes for seminarierne.

Stk. 4. Danmarks Pædagoghøjskole skal følge de af finansministeren

fastsatte eller aftalte bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår for

personalet, herunder om pensionsforhold.

Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter regler om Danmarks

Pædagoghøjskoles regnskabsføring og om revision af regnskaberne.

§ 23 b. Seminarierne og Danmarks Pædagoghøjskole kan udbyde

efteruddannelse til pædagoger og andre efter reglerne i lov om åben

uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.«

3. I § 24, stk. 1, ændres »Et seminariums« til:

»Seminariernes og Danmarks Pædagoghøjskoles«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1997. Bestyrelsen for

Danmarks Pædagoghøjskole kan dog nedsættes og træde i funktion før dette

tidspunkt.

Stk. 2. I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 110 af

26. februar 1996, ophæves § 14, stk. 2-5.

Stk. 6-9 bliver herefter stk. 2-5.

§ 3

Stk. 1. Tjenestemænd, der er ansat ved Socialpædagogisk Højskole

eller Årskursus for Børnehave- og Fritidspædagoger ved Danmarks

Lærerhøjskole, og som får tilbudt tjeneste i en tilsvarende stilling ved

Danmarks Pædagoghøjskole, har ikke krav på ventepenge, rådighedsløn eller

pension som følge af de to institutioners nedlæggelse, men kan ved overgang

til tjeneste ved Danmarks Pædagoghøjskole vælge at opretholde deres

ansættelsesforhold som statstjenestemænd.

Stk. 2. Danmarks Pædagoghøjskole afholder udgifterne til løn og

pensionsbidrag for de i stk. 1 nævnte tjenestemænd, herunder eventuelle

udgifter til ventepenge, rådighedsløn og efterindtægt af løn. Udgifterne til

aktuel pension afholdes af staten.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om uddannelse af pædagoger, jf. lovbekendtgørelse nr. 75 af 31.

januar 1995, foretages følgende ændringer:

1. I § 22, stk. 2, ændres »1 af Danmarks Lærerhøjskole

og Socialpædagogisk Højskole i fællesskab« til: »1 af Danmarks

Pædagoghøjskole«.

2. Kapitel 5 affattes således:

»Kapitel 5

Efter- og videreuddannelse

§ 23. Videreuddannelsen af pædagoger varetages af Danmarks

Pædagoghøjskole.

Stk. 2. Danmarks Pædagoghøjskole er en landsdækkende, selvejende

institution med vedtægter, der godkendes af undervisningsministeren.

Stk. 3. Institutionen ledes af en bestyrelse på 11 - 13 medlemmer

og en rektor. Bestyrelsens sammensætning skal fremgå af vedtægterne.

Bestemmelserne i § 10, stk. 1 og 2, § 11 og § 12, finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 4. Bestyrelsen kan træffe aftale med seminarier og andre

uddannelsesinstitutioner om at forestå dele af uddannelsen.

Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om

uddannelsen, herunder om adgang til uddannelsen og om uddannelsens

afslutning.

§ 23 a. Undervisningsministeren yder til Danmarks Pædagoghøjskole

et grundtilskud, der fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 2. Undervisningsministeren yder desuden tilskud til

uddannelsesvirksomheden efter reglerne i lov om åben uddannelse. Danmarks

Pædagoghøjskole opkræver deltagerbetaling efter samme lovs regler.

Stk. 3. Undervisningsministeren yder tilskud eller lån til leje

eller erhvervelse og vedligeholdelse af lokaler. Undervisningsministeren kan

beslutte, at Danmarks Pædagoghøjskole i stedet skal være omfattet af de

regler om bygningstilskud pr. årsstuderende og om statsgaranti for lån til

byggeri m.v., der fastsættes for seminarierne.

Stk. 4. Danmarks Pædagoghøjskole skal følge de af finansministeren

fastsatte eller aftalte bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår for

personalet, herunder om pensionsforhold.

Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter regler om Danmarks

Pædagoghøjskoles regnskabsføring og om revision af regnskaberne.

§ 23 b. Seminarierne og Danmarks Pædagoghøjskole kan udbyde

efteruddannelse til pædagoger og andre efter reglerne i lov om åben

uddannelse.«.

3. I § 24, stk. 1, ændres »Et seminariums«: til

»Seminariernes og Danmarks Pædagoghøjskoles«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1997. Bestyrelsen for

Danmarks Pædagoghøjskole kan dog nedsættes og træde i funktion før dette

tidspunkt.

Stk. 2. I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 1024 af

13. december 1994, ophæves § 14, stk. 2 - 5.

Stk. 6 - 9 bliver herefter stk. 2 - 5.

§ 3

Stk. 1. Tjenestemænd, der er ansat ved Socialpædagogisk Højskole

eller Årskursus for Børnehave- og Fritidspædagoger ved Danmarks

Lærerhøjskole, og som får tilbudt tjeneste i en tilsvarende stilling ved

Danmarks Pædagoghøjskole, har ikke krav på ventepenge, rådighedsløn eller

pension som følge af de to institutioners nedlæggelse, men kan ved overgang

til tjeneste ved Danmarks Pædagoghøjskole vælge at opretholde deres

ansættelsesforhold som statstjenestemænd.

Stk. 2. Danmarks Pædagoghøjskole afholder udgifterne til løn og

pensionsbidrag for de i stk. 1 nævnte tjenestemænd, herunder eventuelle

udgifter til ventepenge, rådighedsløn og efterindtægt af løn. Udgifterne til

aktuel pension afholdes af staten.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Som følge af de seneste års udvikling på pædagogernes arbejdsområde vedtog

Folketinget i 1991 lov om uddannelse af pædagoger, lov nr. 370 af 6. juni

1991, hvorved de hidtidige tre pædagogiske grunduddannelser blev sammenlagt

til en. (FF spalte 2622, 3245, 6643, 6699, Tillæg A 3821, Tillæg B 921,

Tillæg C 667). I forbindelse med lovforslagets fremsættelse blev det

bemærket, at indførelse af en fælles grunduddannelse ville få konsekvenser

også for videreuddannelsen på området, og at dette spørgsmål senere ville

blive taget op særskilt.

På denne baggrund nedsatte Undervisningsministeriet i november 1993 et

udvalg om overbygningsuddannelse for pædagoger med fhv. socialminister Aase

Olesen som formand. Forbundet af Offentligt Ansatte, Socialpædagogernes

Landsforbund, BUPL - Forbundet for Pædagoger og Klubfolk, Amtsrådsforeningen,

Kommunernes Landsforening, Københavns og Frederiksberg kommuner samt

Socialministeriet blev repræsenteret i udvalget.

Udvalgets opgave var bl.a. at stille forslag om den fremtidige uddannelses

opbygning, indhold, institutionelle placering og finansiering.

Et enigt udvalg afgav i juni 1994 betænkning nr. 1275 om

»Overbygningsuddannelse for pædagoger«.

Lovforslagets bestemmelser er - med undtagelse af bestemmelserne om

finansieringen - i overensstemmelse med udvalgets forslag.

Den ny uddannelse er af 1 års varighed omregnet til fuldtid og afløser de

to hidtidige årskurser på området, Socialpædagogisk Højskoles videregående

uddannelse og Årskursus for børnehave- og fritidspædagoger ved Danmarks

Lærerhøjskole.

Uddannelsen skal forankres i en ny selvstændig institution, Danmarks

Pædagoghøjskole, der vil få den ny uddannelse som hovedopgave og have status

som selvejende institution med egen bestyrelse. Institutionen er

landsdækkende, dvs. at den er forpligtet til at udbyde uddannelsen regionalt.

Institutionen kan i denne forbindelse oprette regionale kursuscentre og kan

indgå aftale om samarbejde med seminarierne og andre uddannelsesinstitutioner

om, at dele af uddannelsen kan gennemføres der.

Udvalget har endvidere foreslået, at den nye institution indgår en

forpligtende samarbejdsaftale med en højere uddannelsesinstitution, bl.a. med

henblik på at muliggøre en professionsfaglig kandidat- og Ph.D.- uddannelse.

Dele af udvalget har endvidere anbefalet, at der tilvejebringes hjemmel for

og midler til at oprette en professionsfaglig kandidatuddannelse, ligesom

udvalget har anbefalet, at der gives den nye institution en

forskningsbevilling. Disse forslag er ikke omfattet af lovforslaget, idet

Undervisningsministeriet finder, at der ikke kan tages stilling til disse

forslag, før den nye uddannelse og den nye institution er etableret.

De to institutioner, der har varetaget de hidtidige årskurser,

Socialpædagogisk Højskole og Årskursus for Børnehave- og Fritidspædagoger ved

Danmarks Lærerhøjskole, nedlægges, idet det forudsættes, at medarbejderne i

videst muligt omfang overgår til ansættelse eller tjeneste ved den nye

institution. Der er ved de to institutioner ansat ialt 59 medarbejdere,

hvoraf 5 er tjenestemænd. Om tjenestemændene henvises til bemærkningerne til

§ 3, stk. 1. De øvrige medarbejdere vil være omfattet af lov om

virksomhedsoverdragelse.

Driften af de 2 eksisterende institutioner er fuldt statsfinansieret, og

der har siden 1994 på Danmarks Lærerhøjskole og siden 1995 på

Socialpædagogisk Højskole været frit optag og takstmæssig fastsatte

bevillinger pr. årsstuderende, taksameterbevilling.

I overensstemmelse med regeringens udspil på arbejdsmarkeds- og

uddannelsesområdet »Hurtigere i job og uddannelse«, oktober 1995,

foreslås pædagoghøjskolens uddannelse etableret efter reglerne i lov om åben

uddannelse på linje med andre videreuddannelser, der bygger på en

grunduddannelse med nogle års praksis, og som primært retter sig mod et

bestemt arbejdsområde.

Lovforslaget har ingen erhvervsøkonomiske eller miljømæssige

konsekvenser og indeholder ikke EU-retlige aspekter. Forslaget har

alene de administrative konsekvenser, der følger af, at de to

institutioner bliver lagt sammen.

Lovforslagets økonomiske konsekvenser

I 1995 kan udgifterne til driften af de to eksisterende institutioner

opgøres således:

Grundbevilling (Socialpæd. Højskole) 1,0 mill.kr.

Kapitaludgifter (do.) 0,2 mill.kr.

Taksameterbevilling 23,1 mill.kr.

---------------------------------------------------------------------

Samlet udgift 24,3 mill.kr.

Samlet antal årsstuderende: 571

Det forventes, at forslaget vil være udgiftsneutralt med hensyn til

grundbevilling og kapitaludgifter. Der ydes i øjeblikket ikke særskilt

grundbevilling til årskurset ved Danmarks Lærerhøjskole. Derimod forventes

forslaget at medføre en besparelse for staten som følge af omlægning fra fuld

statsfinansiering (taksameterbevilling) til statstilskud og deltagerbetaling

efter reglerne i lov om åben uddannelse. Taksten for statstilskuddet efter

lov om åben uddannelse vil først blive fastlagt i forbindelse med

finanslovforslaget for 1997. Besparelsen som følge af lovforslaget kan derfor

ikke opgøres på nuværende tidspunkt.

Deltagerbetalingen må i et vist omfang forventes finansieret af

deltagernes arbejdsgivere, d.v.s. af kommuner og amtskommuner. Spørgsmålet om

lovforslagets eventuelle kommunaløkonomiske konsekvenser vil indgå i de

kommende forhandlinger med kommunerne om regeringens udspil på

arbejdsmarkeds- og uddannelsesområdet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ændringen er en konsekvens af nedlæggelse af Årskursus for børnehave- og

fritidspædagoger ved Danmarks Lærerhøjskole og Socialpædagogisk Højskole og

oprettelse af Danmarks Pædagoghøjskole i stedet.

Til nr. 2

Uddannelsen efter § 23, stk. 1, skal have et samlet omfang svarende

til et års undervisning på fuldtid og tænkes opbygget med tre dele, hvoraf de

to sidste rummer indholdsmæssige valgmuligheder for den studerende, herunder

en skriftlig hovedopgave. Der afholdes eksamen efter hver del. Uddannelsen er

en deltidsuddannelse, men kan også tilrettelægges på heltid. Adgang til

uddannelsen vil forudsætte gennemført pædagoguddannelse eller en anden

pædagogisk eller social uddannelse, der kan sidestilles hermed, samt nogle

års praktisk erhvervserfaring.

Om institutionens landsdækkende funktion efter § 23, stk. 2,

henvises til de almindelige bemærkninger.

Efter § 23, stk. 3, forventes bestyrelsen sammensat således, at

følgende er repræsenteret: de kommunale organisationer, herunder Københavns

og Frederiksberg kommuner, pædagogernes organisationer og

pædagogseminariernes rektorer samt Danmarks Pædagoghøjskoles medarbejdere og

studerende. Flertallet skal udgøres af eksterne repræsentanter.

I bestemmelsen henvises der til uddannelseslovens § 10, stk. 1 og 2, der

drejer sig om bestyrelsens opgaver, til § 11, der drejer sig om bestyrelsens

ansvar over for ministeren, og til § 12, der drejer sig om rektors opgaver.

Der henvises derimod ikke til § 13, idet det overlades til Danmarks

Pædagoghøjskole selv at fastlægge den interne rådgivningsstruktur i

vedtægten.

I § 23, stk. 4, er der foruden pædagogseminarierne tænkt på

universiteterne, Roskilde Universitetscenter og Danmarks Lærerhøjskole. Der

vil endvidere være mulighed for, at institutionen kan indgå en

samarbejdsaftale med en højere uddannelsesinstitution, om at denne yder

bistand og rådgivning på det generelle plan ved uddannelsens tilrettelæggelse

og gennemførelse.

Grundtilskuddet efter § 23 a, stk. 1, ydes til dækning af basale

omkostninger i forbindelse med driften af pædagoghøjskolen og er af samme

størrelse som til andre videregående uddannelsesinstitutioner.

Bestemmelsen i § 23 a, stk. 2, indebærer, at der ydes tilskud til

delvis dækning af undervisningsudgifter inkl. prøver og anden bedømmelse, og

at det gennemsnitlige tilskud pr. årsstuderende fastlægges i de årlige

finanslove, jf. § 6 i lov om åben uddannelse. Der kan endvidere ydes tilskud

efter lovens § 7 til forsøgs- og udviklingsarbejder. Deltagerbetalingen

opkræves efter samme lovs § 8 og § 9.

Bestemmelsen i § 23 a, stk. 3, 2. punktum er indsat med henblik på,

at Danmarks Pædagoghøjskole kan følge samme regler som de selvejende

seminarier om finansiering af bygningsudgifter.

Bestemmelsen i § 23 a, stk. 4, svarer til lignende bestemmelser i

ministeriets øvrige lovgivning vedrørende selvejende institutioner.

§ 23 b. Seminariernes efteruddannelsesvirksomhed efter lov om åben

uddannelse vil typisk være korte kurser af 1 - 8 ugers varighed, men der kan

også være tale om at udbyde dele af grunduddannelsen som enkeltfag eller om

at udbyde kurser som indtægtsdækket virksomhed uden statstilskud. Herudover

har seminarierne mulighed for inden for rammerne af deres ordinære

driftsbudget at udbyde særlige kurser for pædagoger, der medvirker som

praktikvejledere i selve grunduddannelsen.

Danmarks Pædagoghøjskole vil efter lov om åben uddannelse ud over korte

kurser kunne udbyde dele af videreuddannelsen som enkeltfag.

Til nr. 3

Ændringen i § 24, stk. 1, medfører, at der for Danmarks

Pædagoghøjskole gælder de samme regler om klageadgang som for seminarierne.

Til § 2

Til stk. 1

Af hensyn til de to eksisterende institutioners planlægning af

kursusvirksomheden i 1996/97 vil det ikke være muligt at lade den ny

institution påbegynde sin virksomhed før den 1. august 1997. Bestyrelsen kan

derimod nedsættes umiddelbart efter, at loven er vedtaget.

Til stk. 2

Bestemmelsen ophæver reglerne om Socialpædagogisk Højskole i

bistandsloven.

Til § 3

Til stk. 1

Ved Socialpædagogisk Højskole er der ansat 2 statstjenestemænd: 1 rektor i

lønramme 37 og 1 kursusleder i lønramme 33. Ved Årskursus for Børnehave- og

Fritidspædagoger ved Danmarks Lærerhøjskole er der ansat 3 statstjenestemænd:

3 kursusledere, hvis stillinger er klassificeret i lønrammerne 29/32/33. Den

koordinerende kursusleder er i lønramme 36.

De tjenestemænd, der får tilbudt tjeneste i en tilsvarende stilling ved

Danmarks Pædagoghøjskole, kan vælge at opretholde deres status som

statstjenestemænd under tjenesten ved Danmarks Pædagoghøjskole.

Disse tjenestemænd vil ikke kunne kræve sig afskediget med rådighedsløn,

ventepenge eller pension som følge af nedlæggelsen af de to institutioner.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 1

1. I § 22, stk. 2, ændres »1 af Danmarks Lærerhøjskole

og Socialpædagogisk Højskole i fællesskab« til: »1 af Danmarks

Pædagoghøjskole«.

§ 22. Undervisningsministeren nedsætter et seminarieråd, der er

rådgivende for ministeren inden for lovens område.

Stk. 2. Seminarierådet består af direktøren for

Universitetsafdelingen som formand samt 13 medlemmer, der udpeges således:

1 af seminariernes bestyrelser

1 af seminariernes rektorer

1 af seminariernes lærere

1 af seminariernes studerende

1 af Amtsrådsforeningen i Danmark

1 af Kommunernes Landsforening

1 af Københavns og Frederiksberg Kommuner i fællesskab

1 af Børnesagens Fællesråd

1 af Daginstitutionernes Lands-Organisation

1 af De Samvirkende Invalideorganisationer

2 af de færdiguddannedes organisationer i fællesskab

1 af Danmarks Lærerhøjskole og Socialpædagogisk Højskole i fællesskab.

Stk. 3. Rådet holder møde mindst en gang om året.

Stk. 4. Rådet fastsætter sin egen forretningsorden.

2. Kapitel 5 affattes således:

»Kapitel 5

Efter- og videreuddannelse

§ 23. Videreuddannelsen af pædagoger varetages af Danmarks

Pædagoghøjskole.

Stk. 2. Danmarks Pædagoghøjskole er en landsdækkende, selvejende

institution med vedtægter, der godkendes af undervisningsministeren.

Stk. 3. Institutionen ledes af en bestyrelse på 11 - 13 medlemmer

og en rektor. Bestyrelsens sammensætning skal fremgå af vedtægterne.

Bestemmelserne i § 10, stk. 1 og 2, § 11 og § 12, finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 4. Bestyrelsen kan træffe aftale med seminarier og andre

uddannelsesinstitutioner om at forestå dele af uddannelsen.

Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om

uddannelsen, herunder om adgang til uddannelsen og om uddannelsens

afslutning.

§ 23 a. Undervisningsministeren yder til Danmarks Pædagoghøjskole

et grundtilskud, der fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 2. Undervisningsministeren yder desuden tilskud til

uddannelsesvirksomheden efter reglerne i lov om åben uddannelse. Danmarks

Pædagoghøjskole opkræver deltagerbetaling efter samme lovs regler.

Stk. 3. Undervisningsministeren yder tilskud eller lån til leje

eller erhvervelse og vedligeholdelse af lokaler. Undervisningsministeren kan

beslutte, at Danmarks Pædagoghøjskole i stedet skal være omfattet af de

regler om bygningstilskud pr. årsstuderende og om statsgaranti for lån til

byggeri m.v., der fastsættes for seminarierne.

Stk. 4. Danmarks Pædagoghøjskole skal følge de af finansministeren

fastsatte eller aftalte bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår for

personalet, herunder om pensionsforhold.

Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter regler om Danmarks

Pædagoghøjskoles regnskabsføring og om revisionen af regnskaberne.

§ 23 b. Seminarierne og Danmarks Pædagoghøjskole kan udbyde

efteruddannelse til pædagoger og andre efter reglerne i lov om åben

uddannelse.«.

Kapitel 5

Efter- og videreuddannelse

§ 23. Seminarierne kan udbyde efter- og videreuddannelse til

pædagoger og andre, der varetager tilsvarende opgaver.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom,

herunder om betaling for deltagelse i undervisningen.

3. I § 24, stk. 1, ændres »Et seminariums«: til

»Seminariernes og Danmarks Pædagoghøjskoles«.

§ 24. Et seminariums afgørelser efter denne lov eller efter regler

fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisningsministeren.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om

adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke skal kunne

indbringes for ministeren.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1997. Bestyrelsen for

Danmarks Pædagoghøjskole kan dog nedsættes og træde i funktion før dette

tidspunkt.

Stk. 2. I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 1024 af

13. december 1994, ophæves § 14, stk. 2 - 5.

Stk. 6 - 9 bliver herefter stk. 2 - 5.

§ 14. (Stk. 1. udeladt)

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter dog

regler om uddannelsen på socialpædagogisk højskole.

Stk. 3. Højskolens afgørelser efter regler fastsat i medfør af

stk. 2, kan påklages til undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere

regler for adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke

skal kunne indbringes for ministeren.

Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at

afgørelser vedrørende højskolens drift og virksomhed ikke skal kunne

indbringes for ministeren.

Stk. 6 - 9. (Udeladt)

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter