1995 LSF 168 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM UDDANNELSE AF PÆDAGOGER (OVERBYGNINGSUDDANNELSEN)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om uddannelse af pædagoger, jf. lovbekendtgørelse nr. 75 af 31.
januar 1995, foretages følgende ændringer:
1. I § 22, stk. 2, ændres »1 af Danmarks Lærerhøjskole
og Socialpædagogisk Højskole i fællesskab« til: »1 af Danmarks
Pædagoghøjskole«.
2. Kapitel 5 affattes således:
»Kapitel 5
Efter- og videreuddannelse
§ 23. Videreuddannelsen af pædagoger varetages af Danmarks
Pædagoghøjskole.
Stk. 2. Danmarks Pædagoghøjskole er en landsdækkende selvejende
institution med vedtægter, der godkendes af undervisningsministeren.
Stk. 3. Institutionen ledes af en bestyrelse på 11-13 medlemmer og
en rektor. Bestyrelsens sammensætning skal fremgå af vedtægterne.
Bestemmelserne i § 10, stk. 1 og 2, § 11 og § 12 finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 4. Bestyrelsen kan træffe aftale med seminarier og andre
uddannelsesinstitutioner om at forestå dele af uddannelsen.
Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om
uddannelsen, herunder om adgang til uddannelsen og om uddannelsens
afslutning.
§ 23 a. Undervisningsministeren yder til Danmarks Pædagoghøjskole
et grundtilskud, der fastsættes på de årlige finanslove.
Stk. 2. Undervisningsministeren yder desuden tilskud til
uddannelsesvirksomheden efter reglerne i lov om åben uddannelse
(erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. Danmarks Pædagoghøjskole opkræver
deltagerbetaling efter samme lovs regler.
Stk. 3. Undervisningsministeren yder tilskud eller lån til leje
eller erhvervelse og vedligeholdelse af lokaler. Undervisningsministeren kan
Læs alt
beslutte, at Danmarks Pædagoghøjskole i stedet skal være omfattet af de
regler om bygningstilskud pr. årsstuderende og om statsgaranti for lån til
byggeri m.v., der fastsættes for seminarierne.
Stk. 4. Danmarks Pædagoghøjskole skal følge de af finansministeren
fastsatte eller aftalte bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår for
personalet, herunder om pensionsforhold.
Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter regler om Danmarks
Pædagoghøjskoles regnskabsføring og om revision af regnskaberne.
§ 23 b. Seminarierne og Danmarks Pædagoghøjskole kan udbyde
efteruddannelse til pædagoger og andre efter reglerne i lov om åben
uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.«
3. I § 24, stk. 1, ændres »Et seminariums« til:
»Seminariernes og Danmarks Pædagoghøjskoles«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1997. Bestyrelsen for
Danmarks Pædagoghøjskole kan dog nedsættes og træde i funktion før dette
tidspunkt.
Stk. 2. I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 110 af
26. februar 1996, ophæves § 14, stk. 2-5.
Stk. 6-9 bliver herefter stk. 2-5.
§ 3
Stk. 1. Tjenestemænd, der er ansat ved Socialpædagogisk Højskole
eller Årskursus for Børnehave- og Fritidspædagoger ved Danmarks
Lærerhøjskole, og som får tilbudt tjeneste i en tilsvarende stilling ved
Danmarks Pædagoghøjskole, har ikke krav på ventepenge, rådighedsløn eller
pension som følge af de to institutioners nedlæggelse, men kan ved overgang
til tjeneste ved Danmarks Pædagoghøjskole vælge at opretholde deres
ansættelsesforhold som statstjenestemænd.
Stk. 2. Danmarks Pædagoghøjskole afholder udgifterne til løn og
pensionsbidrag for de i stk. 1 nævnte tjenestemænd, herunder eventuelle
udgifter til ventepenge, rådighedsløn og efterindtægt af løn. Udgifterne til
aktuel pension afholdes af staten.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om uddannelse af pædagoger, jf. lovbekendtgørelse nr. 75 af 31.
januar 1995, foretages følgende ændringer:
1. I § 22, stk. 2, ændres »1 af Danmarks Lærerhøjskole
og Socialpædagogisk Højskole i fællesskab« til: »1 af Danmarks
Pædagoghøjskole«.
2. Kapitel 5 affattes således:
»Kapitel 5
Efter- og videreuddannelse
§ 23. Videreuddannelsen af pædagoger varetages af Danmarks
Pædagoghøjskole.
Stk. 2. Danmarks Pædagoghøjskole er en landsdækkende, selvejende
institution med vedtægter, der godkendes af undervisningsministeren.
Stk. 3. Institutionen ledes af en bestyrelse på 11 - 13 medlemmer
og en rektor. Bestyrelsens sammensætning skal fremgå af vedtægterne.
Bestemmelserne i § 10, stk. 1 og 2, § 11 og § 12, finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 4. Bestyrelsen kan træffe aftale med seminarier og andre
uddannelsesinstitutioner om at forestå dele af uddannelsen.
Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om
uddannelsen, herunder om adgang til uddannelsen og om uddannelsens
afslutning.
§ 23 a. Undervisningsministeren yder til Danmarks Pædagoghøjskole
et grundtilskud, der fastsættes på de årlige finanslove.
Stk. 2. Undervisningsministeren yder desuden tilskud til
uddannelsesvirksomheden efter reglerne i lov om åben uddannelse. Danmarks
Pædagoghøjskole opkræver deltagerbetaling efter samme lovs regler.
Stk. 3. Undervisningsministeren yder tilskud eller lån til leje
eller erhvervelse og vedligeholdelse af lokaler. Undervisningsministeren kan
beslutte, at Danmarks Pædagoghøjskole i stedet skal være omfattet af de
regler om bygningstilskud pr. årsstuderende og om statsgaranti for lån til
byggeri m.v., der fastsættes for seminarierne.
Stk. 4. Danmarks Pædagoghøjskole skal følge de af finansministeren
fastsatte eller aftalte bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår for
personalet, herunder om pensionsforhold.
Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter regler om Danmarks
Pædagoghøjskoles regnskabsføring og om revision af regnskaberne.
§ 23 b. Seminarierne og Danmarks Pædagoghøjskole kan udbyde
efteruddannelse til pædagoger og andre efter reglerne i lov om åben
uddannelse.«.
3. I § 24, stk. 1, ændres »Et seminariums«: til
»Seminariernes og Danmarks Pædagoghøjskoles«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1997. Bestyrelsen for
Danmarks Pædagoghøjskole kan dog nedsættes og træde i funktion før dette
tidspunkt.
Stk. 2. I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 1024 af
13. december 1994, ophæves § 14, stk. 2 - 5.
Stk. 6 - 9 bliver herefter stk. 2 - 5.
§ 3
Stk. 1. Tjenestemænd, der er ansat ved Socialpædagogisk Højskole
eller Årskursus for Børnehave- og Fritidspædagoger ved Danmarks
Lærerhøjskole, og som får tilbudt tjeneste i en tilsvarende stilling ved
Danmarks Pædagoghøjskole, har ikke krav på ventepenge, rådighedsløn eller
pension som følge af de to institutioners nedlæggelse, men kan ved overgang
til tjeneste ved Danmarks Pædagoghøjskole vælge at opretholde deres
ansættelsesforhold som statstjenestemænd.
Stk. 2. Danmarks Pædagoghøjskole afholder udgifterne til løn og
pensionsbidrag for de i stk. 1 nævnte tjenestemænd, herunder eventuelle
udgifter til ventepenge, rådighedsløn og efterindtægt af løn. Udgifterne til
aktuel pension afholdes af staten.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Som følge af de seneste års udvikling på pædagogernes arbejdsområde vedtog
Folketinget i 1991 lov om uddannelse af pædagoger, lov nr. 370 af 6. juni
1991, hvorved de hidtidige tre pædagogiske grunduddannelser blev sammenlagt
til en. (FF spalte 2622, 3245, 6643, 6699, Tillæg A 3821, Tillæg B 921,
Tillæg C 667). I forbindelse med lovforslagets fremsættelse blev det
bemærket, at indførelse af en fælles grunduddannelse ville få konsekvenser
også for videreuddannelsen på området, og at dette spørgsmål senere ville
blive taget op særskilt.
På denne baggrund nedsatte Undervisningsministeriet i november 1993 et
udvalg om overbygningsuddannelse for pædagoger med fhv. socialminister Aase
Olesen som formand. Forbundet af Offentligt Ansatte, Socialpædagogernes
Landsforbund, BUPL - Forbundet for Pædagoger og Klubfolk, Amtsrådsforeningen,
Kommunernes Landsforening, Københavns og Frederiksberg kommuner samt
Socialministeriet blev repræsenteret i udvalget.
Udvalgets opgave var bl.a. at stille forslag om den fremtidige uddannelses
opbygning, indhold, institutionelle placering og finansiering.
Et enigt udvalg afgav i juni 1994 betænkning nr. 1275 om
»Overbygningsuddannelse for pædagoger«.
Lovforslagets bestemmelser er - med undtagelse af bestemmelserne om
finansieringen - i overensstemmelse med udvalgets forslag.
Den ny uddannelse er af 1 års varighed omregnet til fuldtid og afløser de
to hidtidige årskurser på området, Socialpædagogisk Højskoles videregående
uddannelse og Årskursus for børnehave- og fritidspædagoger ved Danmarks
Lærerhøjskole.
Uddannelsen skal forankres i en ny selvstændig institution, Danmarks
Pædagoghøjskole, der vil få den ny uddannelse som hovedopgave og have status
som selvejende institution med egen bestyrelse. Institutionen er
landsdækkende, dvs. at den er forpligtet til at udbyde uddannelsen regionalt.
Institutionen kan i denne forbindelse oprette regionale kursuscentre og kan
indgå aftale om samarbejde med seminarierne og andre uddannelsesinstitutioner
om, at dele af uddannelsen kan gennemføres der.
Udvalget har endvidere foreslået, at den nye institution indgår en
forpligtende samarbejdsaftale med en højere uddannelsesinstitution, bl.a. med
henblik på at muliggøre en professionsfaglig kandidat- og Ph.D.- uddannelse.
Dele af udvalget har endvidere anbefalet, at der tilvejebringes hjemmel for
og midler til at oprette en professionsfaglig kandidatuddannelse, ligesom
udvalget har anbefalet, at der gives den nye institution en
forskningsbevilling. Disse forslag er ikke omfattet af lovforslaget, idet
Undervisningsministeriet finder, at der ikke kan tages stilling til disse
forslag, før den nye uddannelse og den nye institution er etableret.
De to institutioner, der har varetaget de hidtidige årskurser,
Socialpædagogisk Højskole og Årskursus for Børnehave- og Fritidspædagoger ved
Danmarks Lærerhøjskole, nedlægges, idet det forudsættes, at medarbejderne i
videst muligt omfang overgår til ansættelse eller tjeneste ved den nye
institution. Der er ved de to institutioner ansat ialt 59 medarbejdere,
hvoraf 5 er tjenestemænd. Om tjenestemændene henvises til bemærkningerne til
§ 3, stk. 1. De øvrige medarbejdere vil være omfattet af lov om
virksomhedsoverdragelse.
Driften af de 2 eksisterende institutioner er fuldt statsfinansieret, og
der har siden 1994 på Danmarks Lærerhøjskole og siden 1995 på
Socialpædagogisk Højskole været frit optag og takstmæssig fastsatte
bevillinger pr. årsstuderende, taksameterbevilling.
I overensstemmelse med regeringens udspil på arbejdsmarkeds- og
uddannelsesområdet »Hurtigere i job og uddannelse«, oktober 1995,
foreslås pædagoghøjskolens uddannelse etableret efter reglerne i lov om åben
uddannelse på linje med andre videreuddannelser, der bygger på en
grunduddannelse med nogle års praksis, og som primært retter sig mod et
bestemt arbejdsområde.
Lovforslaget har ingen erhvervsøkonomiske eller miljømæssige
konsekvenser og indeholder ikke EU-retlige aspekter. Forslaget har
alene de administrative konsekvenser, der følger af, at de to
institutioner bliver lagt sammen.
Lovforslagets økonomiske konsekvenser
I 1995 kan udgifterne til driften af de to eksisterende institutioner
opgøres således:
Grundbevilling (Socialpæd. Højskole) 1,0 mill.kr.
Kapitaludgifter (do.) 0,2 mill.kr.
Taksameterbevilling 23,1 mill.kr.
---------------------------------------------------------------------
Samlet udgift 24,3 mill.kr.
Samlet antal årsstuderende: 571
Det forventes, at forslaget vil være udgiftsneutralt med hensyn til
grundbevilling og kapitaludgifter. Der ydes i øjeblikket ikke særskilt
grundbevilling til årskurset ved Danmarks Lærerhøjskole. Derimod forventes
forslaget at medføre en besparelse for staten som følge af omlægning fra fuld
statsfinansiering (taksameterbevilling) til statstilskud og deltagerbetaling
efter reglerne i lov om åben uddannelse. Taksten for statstilskuddet efter
lov om åben uddannelse vil først blive fastlagt i forbindelse med
finanslovforslaget for 1997. Besparelsen som følge af lovforslaget kan derfor
ikke opgøres på nuværende tidspunkt.
Deltagerbetalingen må i et vist omfang forventes finansieret af
deltagernes arbejdsgivere, d.v.s. af kommuner og amtskommuner. Spørgsmålet om
lovforslagets eventuelle kommunaløkonomiske konsekvenser vil indgå i de
kommende forhandlinger med kommunerne om regeringens udspil på
arbejdsmarkeds- og uddannelsesområdet.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Ændringen er en konsekvens af nedlæggelse af Årskursus for børnehave- og
fritidspædagoger ved Danmarks Lærerhøjskole og Socialpædagogisk Højskole og
oprettelse af Danmarks Pædagoghøjskole i stedet.
Til nr. 2
Uddannelsen efter § 23, stk. 1, skal have et samlet omfang svarende
til et års undervisning på fuldtid og tænkes opbygget med tre dele, hvoraf de
to sidste rummer indholdsmæssige valgmuligheder for den studerende, herunder
en skriftlig hovedopgave. Der afholdes eksamen efter hver del. Uddannelsen er
en deltidsuddannelse, men kan også tilrettelægges på heltid. Adgang til
uddannelsen vil forudsætte gennemført pædagoguddannelse eller en anden
pædagogisk eller social uddannelse, der kan sidestilles hermed, samt nogle
års praktisk erhvervserfaring.
Om institutionens landsdækkende funktion efter § 23, stk. 2,
henvises til de almindelige bemærkninger.
Efter § 23, stk. 3, forventes bestyrelsen sammensat således, at
følgende er repræsenteret: de kommunale organisationer, herunder Københavns
og Frederiksberg kommuner, pædagogernes organisationer og
pædagogseminariernes rektorer samt Danmarks Pædagoghøjskoles medarbejdere og
studerende. Flertallet skal udgøres af eksterne repræsentanter.
I bestemmelsen henvises der til uddannelseslovens § 10, stk. 1 og 2, der
drejer sig om bestyrelsens opgaver, til § 11, der drejer sig om bestyrelsens
ansvar over for ministeren, og til § 12, der drejer sig om rektors opgaver.
Der henvises derimod ikke til § 13, idet det overlades til Danmarks
Pædagoghøjskole selv at fastlægge den interne rådgivningsstruktur i
vedtægten.
I § 23, stk. 4, er der foruden pædagogseminarierne tænkt på
universiteterne, Roskilde Universitetscenter og Danmarks Lærerhøjskole. Der
vil endvidere være mulighed for, at institutionen kan indgå en
samarbejdsaftale med en højere uddannelsesinstitution, om at denne yder
bistand og rådgivning på det generelle plan ved uddannelsens tilrettelæggelse
og gennemførelse.
Grundtilskuddet efter § 23 a, stk. 1, ydes til dækning af basale
omkostninger i forbindelse med driften af pædagoghøjskolen og er af samme
størrelse som til andre videregående uddannelsesinstitutioner.
Bestemmelsen i § 23 a, stk. 2, indebærer, at der ydes tilskud til
delvis dækning af undervisningsudgifter inkl. prøver og anden bedømmelse, og
at det gennemsnitlige tilskud pr. årsstuderende fastlægges i de årlige
finanslove, jf. § 6 i lov om åben uddannelse. Der kan endvidere ydes tilskud
efter lovens § 7 til forsøgs- og udviklingsarbejder. Deltagerbetalingen
opkræves efter samme lovs § 8 og § 9.
Bestemmelsen i § 23 a, stk. 3, 2. punktum er indsat med henblik på,
at Danmarks Pædagoghøjskole kan følge samme regler som de selvejende
seminarier om finansiering af bygningsudgifter.
Bestemmelsen i § 23 a, stk. 4, svarer til lignende bestemmelser i
ministeriets øvrige lovgivning vedrørende selvejende institutioner.
§ 23 b. Seminariernes efteruddannelsesvirksomhed efter lov om åben
uddannelse vil typisk være korte kurser af 1 - 8 ugers varighed, men der kan
også være tale om at udbyde dele af grunduddannelsen som enkeltfag eller om
at udbyde kurser som indtægtsdækket virksomhed uden statstilskud. Herudover
har seminarierne mulighed for inden for rammerne af deres ordinære
driftsbudget at udbyde særlige kurser for pædagoger, der medvirker som
praktikvejledere i selve grunduddannelsen.
Danmarks Pædagoghøjskole vil efter lov om åben uddannelse ud over korte
kurser kunne udbyde dele af videreuddannelsen som enkeltfag.
Til nr. 3
Ændringen i § 24, stk. 1, medfører, at der for Danmarks
Pædagoghøjskole gælder de samme regler om klageadgang som for seminarierne.
Til § 2
Til stk. 1
Af hensyn til de to eksisterende institutioners planlægning af
kursusvirksomheden i 1996/97 vil det ikke være muligt at lade den ny
institution påbegynde sin virksomhed før den 1. august 1997. Bestyrelsen kan
derimod nedsættes umiddelbart efter, at loven er vedtaget.
Til stk. 2
Bestemmelsen ophæver reglerne om Socialpædagogisk Højskole i
bistandsloven.
Til § 3
Til stk. 1
Ved Socialpædagogisk Højskole er der ansat 2 statstjenestemænd: 1 rektor i
lønramme 37 og 1 kursusleder i lønramme 33. Ved Årskursus for Børnehave- og
Fritidspædagoger ved Danmarks Lærerhøjskole er der ansat 3 statstjenestemænd:
3 kursusledere, hvis stillinger er klassificeret i lønrammerne 29/32/33. Den
koordinerende kursusleder er i lønramme 36.
De tjenestemænd, der får tilbudt tjeneste i en tilsvarende stilling ved
Danmarks Pædagoghøjskole, kan vælge at opretholde deres status som
statstjenestemænd under tjenesten ved Danmarks Pædagoghøjskole.
Disse tjenestemænd vil ikke kunne kræve sig afskediget med rådighedsløn,
ventepenge eller pension som følge af nedlæggelsen af de to institutioner.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
§ 1
1. I § 22, stk. 2, ændres »1 af Danmarks Lærerhøjskole
og Socialpædagogisk Højskole i fællesskab« til: »1 af Danmarks
Pædagoghøjskole«.
§ 22. Undervisningsministeren nedsætter et seminarieråd, der er
rådgivende for ministeren inden for lovens område.
Stk. 2. Seminarierådet består af direktøren for
Universitetsafdelingen som formand samt 13 medlemmer, der udpeges således:
1 af seminariernes bestyrelser
1 af seminariernes rektorer
1 af seminariernes lærere
1 af seminariernes studerende
1 af Amtsrådsforeningen i Danmark
1 af Kommunernes Landsforening
1 af Københavns og Frederiksberg Kommuner i fællesskab
1 af Børnesagens Fællesråd
1 af Daginstitutionernes Lands-Organisation
1 af De Samvirkende Invalideorganisationer
2 af de færdiguddannedes organisationer i fællesskab
1 af Danmarks Lærerhøjskole og Socialpædagogisk Højskole i fællesskab.
Stk. 3. Rådet holder møde mindst en gang om året.
Stk. 4. Rådet fastsætter sin egen forretningsorden.
2. Kapitel 5 affattes således:
»Kapitel 5
Efter- og videreuddannelse
§ 23. Videreuddannelsen af pædagoger varetages af Danmarks
Pædagoghøjskole.
Stk. 2. Danmarks Pædagoghøjskole er en landsdækkende, selvejende
institution med vedtægter, der godkendes af undervisningsministeren.
Stk. 3. Institutionen ledes af en bestyrelse på 11 - 13 medlemmer
og en rektor. Bestyrelsens sammensætning skal fremgå af vedtægterne.
Bestemmelserne i § 10, stk. 1 og 2, § 11 og § 12, finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 4. Bestyrelsen kan træffe aftale med seminarier og andre
uddannelsesinstitutioner om at forestå dele af uddannelsen.
Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om
uddannelsen, herunder om adgang til uddannelsen og om uddannelsens
afslutning.
§ 23 a. Undervisningsministeren yder til Danmarks Pædagoghøjskole
et grundtilskud, der fastsættes på de årlige finanslove.
Stk. 2. Undervisningsministeren yder desuden tilskud til
uddannelsesvirksomheden efter reglerne i lov om åben uddannelse. Danmarks
Pædagoghøjskole opkræver deltagerbetaling efter samme lovs regler.
Stk. 3. Undervisningsministeren yder tilskud eller lån til leje
eller erhvervelse og vedligeholdelse af lokaler. Undervisningsministeren kan
beslutte, at Danmarks Pædagoghøjskole i stedet skal være omfattet af de
regler om bygningstilskud pr. årsstuderende og om statsgaranti for lån til
byggeri m.v., der fastsættes for seminarierne.
Stk. 4. Danmarks Pædagoghøjskole skal følge de af finansministeren
fastsatte eller aftalte bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår for
personalet, herunder om pensionsforhold.
Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter regler om Danmarks
Pædagoghøjskoles regnskabsføring og om revisionen af regnskaberne.
§ 23 b. Seminarierne og Danmarks Pædagoghøjskole kan udbyde
efteruddannelse til pædagoger og andre efter reglerne i lov om åben
uddannelse.«.
Kapitel 5
Efter- og videreuddannelse
§ 23. Seminarierne kan udbyde efter- og videreuddannelse til
pædagoger og andre, der varetager tilsvarende opgaver.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom,
herunder om betaling for deltagelse i undervisningen.
3. I § 24, stk. 1, ændres »Et seminariums«: til
»Seminariernes og Danmarks Pædagoghøjskoles«.
§ 24. Et seminariums afgørelser efter denne lov eller efter regler
fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisningsministeren.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om
adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke skal kunne
indbringes for ministeren.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1997. Bestyrelsen for
Danmarks Pædagoghøjskole kan dog nedsættes og træde i funktion før dette
tidspunkt.
Stk. 2. I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 1024 af
13. december 1994, ophæves § 14, stk. 2 - 5.
Stk. 6 - 9 bliver herefter stk. 2 - 5.
§ 14. (Stk. 1. udeladt)
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter dog
regler om uddannelsen på socialpædagogisk højskole.
Stk. 3. Højskolens afgørelser efter regler fastsat i medfør af
stk. 2, kan påklages til undervisnings- og forskningsministeren.
Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere
regler for adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke
skal kunne indbringes for ministeren.
Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at
afgørelser vedrørende højskolens drift og virksomhed ikke skal kunne
indbringes for ministeren.
Stk. 6 - 9. (Udeladt)
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om Danmarks Pædagogiske Universitet Retsinformation · 7. juni 2000
- Forslag til Lov om Danmarks Pædagogiske Universitet Retsinformation · 26. maj 2000
- 1990 LSF 155 FORSLAG TIL LOV OM UDDANNELSE AF PÆDAGOGER Retsinformation · 10. juni 1991
- 1990 BTL 155 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM UDDANNELSE AF PÆDAGOGER NR L 155 1990-91, 2. SAMLING Retsinformation · 13. juni 1991
- 1995 BTL 168 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM UDDANNELSE AF PÆDAGOGER (OVERBYGNINGSUDDANNELSEN) NR L 168 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 24. april 1996
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. og en række andre love Retsinformation · 7. juni 2000