Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om Danmarks Pædagogiske Universitet

1999/1 BTL 188Betænkning over lovforslagFolketinget7. juni 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af

Uddannelsesudvalget den 16. maj 2000

Betænkning

over

Forslag til lov om Danmarks Pædagogiske

Universitet

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder

og har herunder stillet spørgsmål til undervisningsministeren,

som denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller

mundtlige henvendelser fra:

Akademikernes Centralorganisation,

Amtsrådsforeningen,

BUPL,

Civiløkonomerne,

Danmarks Jurist- og Økonomforbund,

Danmarks Lærerforening,

Danmarks Lærerhøjskole, Rektoratet,

Danmarks Pædagogiske Institut,

Dansk Folkeoplysnings Samråd,

Dansk Magisterforening,

Dansk Psykolog Forening,

Dansk Sygeplejeråd,

De Studerendes Råd,

Erhvervssprogligt Forbund,

Forskningscenter for Voksenuddannelse,

Ingeniørforeningen i Danmark,

Iversen, Niels, Danmarks Lærerhøjskole,

Iversen, Niels, tillidsrepræsentant, København,

Kommunernes Landsforening,

Læs alt

Landsforbundet af Voksen- Og Ungdomsundervisere,

Landsorganisationen i Danmark,

Poulsen, Ib, Danmarks Lærerhøjskole

Pædagogseminariernes Rektorforsamling,

Roskilde Universitetscenter,

Syddansk Universitet og

Århus Kommune, Skolerådmanden.

Der er af undervisningsministeren stillet

ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende

bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets,

Socialistisk Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og

Enhedslistens medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med

de af undervisningsministeren stillede ændringsforslag.

Et flertal inden for flertallet (Socialdemokratiets,

Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af

udvalget) har lagt til grund, at lovforslagets styrelsesmodel i vidt omfang

er udformet med universitetsloven som forlæg, men at særlige

forhold vedrørende det nye universitet medfører, at modellen

foreslås fraveget på visse punkter, jf. lovforslagets almindelige

bemærkninger. Først og fremmest skal her nævnes, at

universitetet etableres ved sammenlægning af tre meget forskellige

institutioner, nemlig en institution omfattet af lov om

sektorforskningsinstitutioner, en universitetslovsinstitution og en efter- og

videreuddannelsesinstitution, samt at universitetet tænkes at skulle

varetage en lang række rekvirerede forsknings- og udviklingsopgaver,

som bl.a. offentlige myndigheder og den kommunale sektor hidtil har

fået varetaget på Danmarks Lærerhøjskole (DLH) og

Danmarks Pædagogiske Institut (DPI). Hertil kommer, at der er tale om

et overbygningsuniversitet inden for et enkelt, men bredt fagligt

område. Der er således tale om en institution, der i sin

oprindelse og opgaveprofil adskiller sig fra andre universiteter, og som

derfor får en styreform, der er tilpasset de særlige forhold, og

med nødvendige overgangsbestemmelser. Flertallet har lagt vægt

på, at det er de nævnte særlige forhold, der begrunder, at

universitetslovsmodellen fraviges, og at fravigelsen dermed ikke skaber et

generelt forbillede for styringen af universiteterne.

Lovforslagets grundlæggende forudsætning er,

at det nye universitet etableres med nye institutter og nye kollegiale

organer. Lovforslagets overgangsbestemmelse er udformet således, at

processen forestås af en rektor og af en bestyrelse, når en

sådan er udpeget. Flertallet lægger vægt på, at

studerende, lærere og andre ansatte inddrages så tidligt som

muligt i processen gennem eksisterende organer, der videreføres.

Flertallet forudsætter således, at rektor umiddelbart inddrager

de studerende på DLH i omstruktureringsprocessen, og at ledelsen

umiddelbart foranlediger nedsættelse af et hovedsamarbejdsudvalg, der

ligeledes inddrages i processen. Flertallet forudsætter ligeledes, at

de studerendes råd ved DLH umiddelbart tillægges retten til at

udpege medlemmer til bestyrelsen, og at det tilsvarende sikres, at

medarbejderrepræsentanterne i bestyrelsen kan udpeges. Flertallet

lægger endvidere vægt på, at nuværende

studienævn og institutbestyrelser fungerer, indtil nyvalg kan finde

sted, og at omstruktureringen gennemføres med henblik på, at der

snarest muligt dannes et akademisk råd til at varetage de

beføjelser, der er tillagt rådet.

Endelig er det væsentligt, at erfaringer fra

overgangsfasen opsamles i en evaluering efter 4 år med henblik på

at vurdere styreformens hensigtsmæssighed i forhold til institutionens

særlige formål. Det forudsættes, at denne evaluering

gøres til genstand for politisk drøftelse.

Der er med lovforslaget sikret

studenterrepræsentation i alle Danmarks Pædagogiske Universitets

(DPU s) interne kollegiale organer med undtagelse af institutbestyrelserne.

Således er der i henhold til lovforslaget sikret

studenterrepræsentation i DPU s bestyrelse, akademisk råd og i

studienævnene. Endvidere oprettes de studerendes råd. Flertallet

lægger stor vægt på sikringen af

studenterrepræsentation i universitetets interne kollegiale organer og

er i den forbindelse tilfreds med, at undervisningsministeren har fremsat

ændringsforslag om, at der tillige sikres studenterrepræsentation

i institutbestyrelserne, således at der er sikret

studenterrepræsentation i alle universitetets interne kollegiale

organer i henhold til lovforslaget.

Flertallet understreger den store betydning, som

udpegningen af den nye rektor får for det nye universitet. Man kan

tilslutte sig, at den pågældende skal have forskningserfaring

på internationalt niveau, herunder erfaring med forskningsledelse, men

lægger i øvrigt afgørende vægt på en

stærk ledelsesmæssig profil, gerne baseret på erfaring

på ledelsesniveau fra universitetssektoren. Ligeledes er det

afgørende, at universitetet får en stærk administrativ

ledelse, så den nye organisation hurtigst muligt kan

gennemføres, og således at universitetet kan begynde sin drift

hurtigst muligt. I den forbindelse er det væsentligt, at rektor

allerede ved lovens ikrafttræden kan pålægge kvalificerede

tjenestemænd i de sammenlæggende institutioner at overgå

til tjeneste i stillingerne ved DPU, primært i stillingen som

administrationschef, naturligvis med respekt for tjenestemandsrettens krav om

passende tjeneste. Det forudsættes, at bestyrelsen efter sin

tiltræden kan vurdere, om den vil beholde disse tjenestemænd i de

pågældende stillinger. Det er imidlertid flertallets opfattelse,

at bestyrelsen ikke kan være forpligtet til at opslå de

nævnte stillinger, hvis den finder overgåede tjenestemænd

kompetente til at bestride posten.

Flertallet finder, at de i lovforslaget i afsnittet om de

økonomiske konsekvenser omtalte 12 mio. kr., der stammer fra de

hidtidige budgetter ved de 8 DLH-afdelinger, og som CVU er inden for det

pædagogiske område skal anvende til køb af forsknings-,

uddannelses- og udviklingsydelser ved et universitet, ikke bør

øremærkes til køb ved DPU. De pædagogiske CVU er,

som overtager de nuværende DLH-afdelinger, bør allerede fra

deres etablering frit kunne anvende de 12 mio. kr. til køb ved DPU og

andre relevante forskningsmiljøer. Men flertallet finder også,

at det er en central forudsætning for dels at bevare og øge

kvaliteten i efter- og videreuddannelsen, dels at sikre, at grund-, efter- og

videreuddannelsen udvikles med udgangspunkt i den nyeste forskning på

området, at der etableres en tæt forbindelse mellem DPU og de

enkelte CVU er på det pædagogiske område baseret på

forskningstilknytning. Dette gælder specielt i forhold til

lærernes efter- og videreuddannelse, hvor de hidtidige afdelinger fra

DPH og DLH har sikret forbindelse mellem uddannelse og forskning, ligesom

medarbejdere fra disse to institutioner har deltaget i seminariernes og

skolernes forsøgs- og udviklingsarbejder. Det gælder ligeledes

på det social- og specialpædagogiske område, inden for

hvilket DPU får en forpligtelse til at opbygge et

forskningsmiljø. Derfor bør hovedforbindelsen for de

pædagogiske CVU er gå til DPU, der på den anden side er

forpligtet til at sikre disse centres forskningstilknytning. Centrene

bør dog også have mulighed for at samarbejde med relevante

pædagogiske forskningsmiljøer på de øvrige

universiteter.

Udbud af videreuddannelse, herunder diplomuddannelse, i

forhold til pædagoger er i dag forbeholdt Danmarks

Pædagoghøjskole (DPH). Med nedlæggelsen af DPH

forudsættes denne landsdækkende institutions regionale afdelinger

udlagt til CVU er, der skal videreføre aktiviteten. Også CVU er,

der ikke har fået udlagt en afdeling fra DPH, men som udbyder

pædagoguddannelsen, kan i henhold til lovforslaget godkendes til at

udbyde videreuddannelse.

Flertallet finder, at der ikke bør være nogen

strukturel, retlig hindring for at godkende enkeltstående

pædagogseminarier til videreuddannelsesudbud. Flertallet er i den

forbindelse tilfreds med, at undervisningsministeren har fremsat

ændringsforslag om indsættelse af en hjemmel for

enkeltstående pædagogseminarier til at udbyde videreuddannelse,

således at seminarierne ligestilles med andre MVU-institutioner,

herunder lærerseminarier. Flertallet understreger, at der skal stilles

samme kvalitetskrav ved placering af udbud ved såvel

pædagogseminarier som ved CVU er, og at konkrete udbudsgodkendelser

skal ske ud fra en afvejning, der inddrager både kvalitative og

regionale hensyn samt de kvalitative forudsætninger, som opnås

gennem samarbejdsaftaler med andre institutioner.

Et mindretal inden for flertallet (Centrum-Demokraternes

medlem af udvalget) bemærker, at der er behov for et

kvalitetsløft af den pædagogiske forskning i Danmark.

Mindretallet finder det både positivt og nødvendigt, at den

pædagogiske forskning på et nyt Danmarks Pædagogiske

Universitet (DPU) omfatter alle uddannelsesniveauer, herunder at DPU

får en forpligtelse til at opbygge et forskningsmiljø på

det social- og specialpædagogiske område, og at hovedvægten

lægges på forsker-, kandidat- og masteruddannelser.

En masteruddannelse i f.eks. socialpædagogik har

længe været efterspurgt, og det vil være oplagt, at DPU

udbyder en sådan masteruddannelse, idet der gennem det nye videre- og

efteruddannelsessystem, der indføres med voksen- og

efteruddannelsesreformen (VEU-reformen), som mindretallet er et af

forligspartierne bag, bliver mulighed for at udvikle masteruddannelser.

For at sikre, at DPU, der oprettes som en fusion mellem

Danmarks Lærerhøjskole, Danmarks Pædagoghøjskole og

Danmarks Pædagogiske Institut, kommer godt i gang, mener mindretallet,

at det er vigtigt, at rektor både skal have forskningserfaring på

internationalt niveau, erfaring med forskningsledelse samt have en

stærk lederprofil. Den hurtigst mulige gennemførelse af den nye

organisation kræver en stærk administrativ ledelse.

Til ministerens ændringsforslag nr. 2 bemærker

mindretallet, at dette svarer til de studerendes repræsentation i de

interne organer på universiteterne i medfør af

universitetsloven.

Mindretallet er enig i, at DPU i kraft af sin

størrelse skal være forpligtet til at sikre, f.eks. CVU´er inden

for det pædagogiske område, forskningstilknytning gennem et

tæt samarbejde om blandt andet udviklingsopgaver. Men DPU skal ikke

have monopol på dette samarbejde. Derfor lægger mindretallet stor

vægt på, at de pædagogiske CVU´er, som overtager de

nuværende DLH-afdelinger, frit kan anvende de 12 mio. kr., der stammer

fra de hidtidige budgetter ved de 8 DLH-afdelinger, til køb af

forsknings-, uddannelses- og udviklingsydelser ved alle relevante

universiteter.

Et mindretal (Venstres, Det Konservative

Folkepartis, Dansk Folkepartis og Kristeligt Folkepartis medlemmer af

udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og

vil stemme imod de af undervisningsministeren stillede

ændringsforslag.

Mindretallet ønsker at påpege, at rektor ved

sit ledelsesansvar skal sikre, at sammenlægningen af Danmarks

Lærerhøjskole (DLH), Danmarks Pædagoghøjskole (DPH)

og Danmarks Pædagogiske Institut (DPI) lever op til sin betegnelse

»universitet«. Mindretallet kan derfor tilslutte

sig, at rektor skal have både forskningserfaring på

internationalt niveau, erfaring med forskningsledelse samt have en

stærk ledelsesmæssig profil. Ligeledes kan mindretallet tilslutte

sig, at universitetet får en stærk administrativ ledelse, der kan

gennemføre den nye organisation hurtigst muligt. Mindretallet

ønsker i den forbindelse at pointere, at det er rektors ansvar at

inddrage relevante parter i forbindelse med gennemførelse af den nye

institution samt at sikre, at inddragelsen af studerende, lærere og

ansatte ikke har opsættende eller forsinkende virkning, hvilket kan

blive tilfældet med den i lovforslaget foreslåede model.

Mindretallet ønsker, at andre universiteter ikke

må bremses i deres muligheder for at udvikle nye vigtige uddannelser

som eksempelvis IT Vest, der alene med henvisning til DPU hidtil ikke har

kunnet få godkendt sin i øvrigt højt efterspurgte

masteruddannelse i IT, sprog og læring. Mindretallet vil derfor

nøje følge, hvorledes ministeren udnytter sine

beføjelser til at godkende uddannelser med henblik på at sikre,

at udvikling og udbud af nye uddannelser finder sted på alle landets

uddannelsesinstitutioner.

Endelig ønsker mindretallet at præcisere, at

DPU ikke må få fortrinsret (endsige monopol) på bekostning

af eksisterende pædagogiske forskningsmiljøer og deres fortsatte

muligheder for at udvikle sig. Mindretallet lægger derfor vægt

på, at de mellemlange videregående uddannelser ved institutioner

i eller uden for CVU-dannelse bliver frit stillet med hensyn til

forskningssamarbejde, hvad enten det er samarbejde med DPU eller med

universiteter i ind- og udlandet.

Ændringsforslag

Af undervisningsministeren, tiltrådt af et flertal

(S, SF, CD, RV og EL):

Til § 3

1) Stk. 3, nr. 1, affattes således:

»

1) Ansættelse og

afskedigelse af forskningschef, uddannelseschef, administrationschef og

bibliotekschef.«

Til § 7

2) I stk. 5 ændres »4 medlemmer« til:

»5 medlemmer« , og efter nr. 4 indsættes som

nyt nummer:

»

5) 1 medlem vælges af

og blandt de studerende.«

Til § 16

3) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:

»

Stk. 2. Universitetet

stiller lokaler til rådighed for folkeuniversitetsvirksomhed i henhold

til folkeoplysningsloven.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

Til § 20

4) I stk. 1 ændres »Danmarks Pædagogiske Universitetsbibliotek (DPUB)« til: »Danmarks Pædagogiske Bibliotek (DPB)«.

5) I stk. 2 ændres »Danmarks Pædagogiske Universitetsbibliotek« til: »Danmarks Pædagogiske Bibliotek«.

6) I stk. 3 ændres »Danmarks Pædagogiske Universitetsbibliotek« til: »Danmarks Pædagogiske Bibliotek«, og efter »bemyndigelse fra rektor« indsættes: »

, jf. § 3, stk. 3, nr. 1«.

Til § 25

7) Paragraffen affattes således:

»

§ 25. Lov om

Danmarks Lærerhøjskole, jf. lovbekendtgørelse nr. 58 af

29. januar 1987, ophæves.«

Ny paragraf

8) Efter § 25 indsættes som ny paragraf:

»

§ 01. I lov om

universiteter m.fl. (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.

1177 af 22. december 1999, foretages følgende ændringer:

1.

I § 1, stk. 3, ændres »§ 2, stk. 6« til:

»§ 2, stk. 5« .

2.

§ 2, stk. 4, § 10, stk. 2, 2. pkt., og § 12, stk.

4, ophæves.

§ 2, stk. 5 og 6, bliver herefter § 2, stk. 4 og 5.«

Til § 27

9) Paragraffen affattes således:

»

§ 27. I lov om

uddannelse af pædagoger, jf. lovbekendtgørelse nr. 796 af 3.

september 1996, som ændret ved § 16 i lov nr. 263 af 12. april 2000,

foretages følgende ændringer:

1.

I § 22, stk. 2, ændres »Danmarks Pædagoghøjskole« til: »Danmarks

Pædagogiske Universitet«.

2.

§§ 23 og 23 a ophæves.

3.

§ 23 b affattes således:

»

§ 23 b.

Seminarierne kan udbyde efter- og videreuddannelse til pædagoger og

andre efter reglerne i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet

uddannelse) m.v. «

4.

I § 24, stk. 1, udgår »og Danmarks Pædagoghøjskoles«.«

Til § 29

10) I stk. 2 indsættes efter »videre« ordene: »efter

undervisningsministerens bestemmelse «.

Bemærkninger

Til nr. 1

Ved ændringsforslaget foreslås det, at

bibliotekschefen, jf. lovforslagets § 20, stk. 3, på linje med DPU s

forskningschef, uddannelseschef og administrationschef ansættes af

bestyrelsen efter indstilling fra rektor.

Til nr. 2

Der bliver med ændringsforslaget tale om 6 medlemmer

af institutbestyrelsen i modsætning til universitetsloven, hvor der er

5 medlemmer.

Bestemmelsen medfører, at de studerende på

tilsvarende måde som i universitetsloven sikres et egentligt medlemskab

af institutbestyrelsen. Da uddannelserne tænkes organiseret

tværgående i forhold til institutstrukturen, som er

forskningsbestemt, vil der ikke være nogen direkte sammenhæng

mellem institutorganisering og opdelingen på uddannelser.

Afgrænsningen af, hvilke studerende der får stemmeret til en

bestemt institutbestyrelse, skal således afgøres i

vedtægten. Afgrænsningen må bero på en konkret

vurdering i de enkelte tilfælde.

Til nr. 3

Det fremgår af folkeoplysningsloven, at

universiteterne og de højere læreanstalter stiller lokaler til

rådighed for folkeuniversitetsvirksomhed, og at udgifterne afholdes af

universiteterne. Dette bør ud over institutioner efter

universitetsloven også gælde for Danmarks Pædagogiske

Universitet (DPU). DPU er en selvejende institution og disponerer

selvstændigt over egne bygninger, hvorfor det kræver særlig

hjemmel at pålægge universitetet at stille lokaler til

rådighed for folkeuniversitetsvirksomhed samt afholde udgifterne

hertil.

Til nr. 4-6

Med ændringsforslagene ændres titlen på

biblioteket på DPU til at være det samme som det nuværende

Danmarks Pædagogiske Bibliotek, der er tilknyttet DLH. Ved at bibeholde

den hidtidige titel på biblioteket understreges kontinuiteten,

således at det er det eksisterende bibliotek, der fortsætter med

samme opgaver og landsdækkende funktioner, men i nye rammer.

Derudover er der tale om en konsekvens af

ændringsforslag nr. 1.

Til nr. 7 og 8

Ændringsforslagene er redaktionelle.

Til nr. 9

Pædagogseminarier kan i henhold til lov om

uddannelse af pædagoger ikke af undervisningsministeren godkendes til

at udbyde videreuddannelse, herunder diplomuddannelse, i forhold til

pædagoger, idet sådan aktivitet i dag varetages af Danmarks

Pædagoghøjskole (DPH). Med nedlæggelsen af DPH

forudsættes denne landsdækkende institutions regionale afdelinger

udlagt til Centre for Videregående uddannelse (CVU er), der skal

videreføre aktiviteten. Også CVU er, der ikke har fået

udlagt en afdeling fra DPH, men som udbyder pædagoguddannelsen, kan

godkendes til at udbyde videreuddannelser, jf. lovforslag nr. L 187 om

etablering af sektor for Centre for Videregående Uddannelse (CVU er).

Det foreslås, at § 23 b i lov om uddannelse af

pædagoger ændres, således at der ikke er nogen strukturel,

retlig hindring for at godkende pædagogseminarier til

videreuddannelsesudbud. På denne måde sidestilles seminarierne

med andre MVU-institutioner, herunder lærerseminarier.

Der vil blive stillet samme kvalitetskrav ved placering af

udbud ved såvel pædagogseminarier som ved CVU er, og konkrete

udbudsgodkendelser vil ske ud fra en afvejning, der inddrager både

kvalitative og regionale hensyn. I den forbindelse kan de kvalitative

forudsætninger, som kan opnås gennem samarbejdsaftaler med andre

institutioner, inddrages, og udbudet vil i visse tilfælde kunne

placeres hos en institution på betingelse af, at udbudet

gennemføres i et samarbejde med andre.

Til nr. 10

Med ændringsforslaget præciseres det, at

undervisningsministeren i forbindelse med oprettelse af »kerne-CVU'er« ud over efterhånden at nedlægge de enkelte

regionale udvalg kan ændre, hvilke områder de vedrører.

Baggrunden herfor er, at der ikke nødvendigvis er sammenfald mellem

CVU'ernes efter- og videreuddannelsesudvalgs områder og de regionale

udvalgs områder, og at det derfor i forbindelse med oprettelse af et

kerne-CVU kan være nødvendigt at ændre et fortsat

eksisterende regionalt udvalgs område.

Hans Peter Baadsgaard (S)

fmd.

Peder Sass (S) Jeppe Kofod (S)

Frode Sørensen (S) Carsten Hansen (S)

Aage Frandsen (SF) Susanne Clemensen (CD)

Henrik Svane (RV) Søren Kolstrup (EL) Anders

Mølgaard (V) nfmd. Hanne Severinsen (V)

Else Winther Andersen (V) Karen Rønde (V)

Brian Mikkelsen (KF) Knud Erik Kirkegaard (KF)

Christian H. Hansen (DF)

Tove Videbæk (KRF)

Frihed 2000 havde ikke medlemmer i udvalget.

Lignende dokumenter