Betænkning over Forslag til lov om Danmarks Pædagogiske Universitet
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af
Uddannelsesudvalget den 16. maj 2000
Betænkning
over
Forslag til lov om Danmarks Pædagogiske
Universitet
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder
og har herunder stillet spørgsmål til undervisningsministeren,
som denne har besvaret skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller
mundtlige henvendelser fra:
Akademikernes Centralorganisation,
Amtsrådsforeningen,
BUPL,
Civiløkonomerne,
Danmarks Jurist- og Økonomforbund,
Danmarks Lærerforening,
Danmarks Lærerhøjskole, Rektoratet,
Danmarks Pædagogiske Institut,
Dansk Folkeoplysnings Samråd,
Dansk Magisterforening,
Dansk Psykolog Forening,
Dansk Sygeplejeråd,
De Studerendes Råd,
Erhvervssprogligt Forbund,
Forskningscenter for Voksenuddannelse,
Ingeniørforeningen i Danmark,
Iversen, Niels, Danmarks Lærerhøjskole,
Iversen, Niels, tillidsrepræsentant, København,
Kommunernes Landsforening,
Læs alt
Landsforbundet af Voksen- Og Ungdomsundervisere,
Landsorganisationen i Danmark,
Poulsen, Ib, Danmarks Lærerhøjskole
Pædagogseminariernes Rektorforsamling,
Roskilde Universitetscenter,
Syddansk Universitet og
Århus Kommune, Skolerådmanden.
Der er af undervisningsministeren stillet
ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende
bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets,
Socialistisk Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og
Enhedslistens medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med
de af undervisningsministeren stillede ændringsforslag.
Et flertal inden for flertallet (Socialdemokratiets,
Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af
udvalget) har lagt til grund, at lovforslagets styrelsesmodel i vidt omfang
er udformet med universitetsloven som forlæg, men at særlige
forhold vedrørende det nye universitet medfører, at modellen
foreslås fraveget på visse punkter, jf. lovforslagets almindelige
bemærkninger. Først og fremmest skal her nævnes, at
universitetet etableres ved sammenlægning af tre meget forskellige
institutioner, nemlig en institution omfattet af lov om
sektorforskningsinstitutioner, en universitetslovsinstitution og en efter- og
videreuddannelsesinstitution, samt at universitetet tænkes at skulle
varetage en lang række rekvirerede forsknings- og udviklingsopgaver,
som bl.a. offentlige myndigheder og den kommunale sektor hidtil har
fået varetaget på Danmarks Lærerhøjskole (DLH) og
Danmarks Pædagogiske Institut (DPI). Hertil kommer, at der er tale om
et overbygningsuniversitet inden for et enkelt, men bredt fagligt
område. Der er således tale om en institution, der i sin
oprindelse og opgaveprofil adskiller sig fra andre universiteter, og som
derfor får en styreform, der er tilpasset de særlige forhold, og
med nødvendige overgangsbestemmelser. Flertallet har lagt vægt
på, at det er de nævnte særlige forhold, der begrunder, at
universitetslovsmodellen fraviges, og at fravigelsen dermed ikke skaber et
generelt forbillede for styringen af universiteterne.
Lovforslagets grundlæggende forudsætning er,
at det nye universitet etableres med nye institutter og nye kollegiale
organer. Lovforslagets overgangsbestemmelse er udformet således, at
processen forestås af en rektor og af en bestyrelse, når en
sådan er udpeget. Flertallet lægger vægt på, at
studerende, lærere og andre ansatte inddrages så tidligt som
muligt i processen gennem eksisterende organer, der videreføres.
Flertallet forudsætter således, at rektor umiddelbart inddrager
de studerende på DLH i omstruktureringsprocessen, og at ledelsen
umiddelbart foranlediger nedsættelse af et hovedsamarbejdsudvalg, der
ligeledes inddrages i processen. Flertallet forudsætter ligeledes, at
de studerendes råd ved DLH umiddelbart tillægges retten til at
udpege medlemmer til bestyrelsen, og at det tilsvarende sikres, at
medarbejderrepræsentanterne i bestyrelsen kan udpeges. Flertallet
lægger endvidere vægt på, at nuværende
studienævn og institutbestyrelser fungerer, indtil nyvalg kan finde
sted, og at omstruktureringen gennemføres med henblik på, at der
snarest muligt dannes et akademisk råd til at varetage de
beføjelser, der er tillagt rådet.
Endelig er det væsentligt, at erfaringer fra
overgangsfasen opsamles i en evaluering efter 4 år med henblik på
at vurdere styreformens hensigtsmæssighed i forhold til institutionens
særlige formål. Det forudsættes, at denne evaluering
gøres til genstand for politisk drøftelse.
Der er med lovforslaget sikret
studenterrepræsentation i alle Danmarks Pædagogiske Universitets
(DPU s) interne kollegiale organer med undtagelse af institutbestyrelserne.
Således er der i henhold til lovforslaget sikret
studenterrepræsentation i DPU s bestyrelse, akademisk råd og i
studienævnene. Endvidere oprettes de studerendes råd. Flertallet
lægger stor vægt på sikringen af
studenterrepræsentation i universitetets interne kollegiale organer og
er i den forbindelse tilfreds med, at undervisningsministeren har fremsat
ændringsforslag om, at der tillige sikres studenterrepræsentation
i institutbestyrelserne, således at der er sikret
studenterrepræsentation i alle universitetets interne kollegiale
organer i henhold til lovforslaget.
Flertallet understreger den store betydning, som
udpegningen af den nye rektor får for det nye universitet. Man kan
tilslutte sig, at den pågældende skal have forskningserfaring
på internationalt niveau, herunder erfaring med forskningsledelse, men
lægger i øvrigt afgørende vægt på en
stærk ledelsesmæssig profil, gerne baseret på erfaring
på ledelsesniveau fra universitetssektoren. Ligeledes er det
afgørende, at universitetet får en stærk administrativ
ledelse, så den nye organisation hurtigst muligt kan
gennemføres, og således at universitetet kan begynde sin drift
hurtigst muligt. I den forbindelse er det væsentligt, at rektor
allerede ved lovens ikrafttræden kan pålægge kvalificerede
tjenestemænd i de sammenlæggende institutioner at overgå
til tjeneste i stillingerne ved DPU, primært i stillingen som
administrationschef, naturligvis med respekt for tjenestemandsrettens krav om
passende tjeneste. Det forudsættes, at bestyrelsen efter sin
tiltræden kan vurdere, om den vil beholde disse tjenestemænd i de
pågældende stillinger. Det er imidlertid flertallets opfattelse,
at bestyrelsen ikke kan være forpligtet til at opslå de
nævnte stillinger, hvis den finder overgåede tjenestemænd
kompetente til at bestride posten.
Flertallet finder, at de i lovforslaget i afsnittet om de
økonomiske konsekvenser omtalte 12 mio. kr., der stammer fra de
hidtidige budgetter ved de 8 DLH-afdelinger, og som CVU er inden for det
pædagogiske område skal anvende til køb af forsknings-,
uddannelses- og udviklingsydelser ved et universitet, ikke bør
øremærkes til køb ved DPU. De pædagogiske CVU er,
som overtager de nuværende DLH-afdelinger, bør allerede fra
deres etablering frit kunne anvende de 12 mio. kr. til køb ved DPU og
andre relevante forskningsmiljøer. Men flertallet finder også,
at det er en central forudsætning for dels at bevare og øge
kvaliteten i efter- og videreuddannelsen, dels at sikre, at grund-, efter- og
videreuddannelsen udvikles med udgangspunkt i den nyeste forskning på
området, at der etableres en tæt forbindelse mellem DPU og de
enkelte CVU er på det pædagogiske område baseret på
forskningstilknytning. Dette gælder specielt i forhold til
lærernes efter- og videreuddannelse, hvor de hidtidige afdelinger fra
DPH og DLH har sikret forbindelse mellem uddannelse og forskning, ligesom
medarbejdere fra disse to institutioner har deltaget i seminariernes og
skolernes forsøgs- og udviklingsarbejder. Det gælder ligeledes
på det social- og specialpædagogiske område, inden for
hvilket DPU får en forpligtelse til at opbygge et
forskningsmiljø. Derfor bør hovedforbindelsen for de
pædagogiske CVU er gå til DPU, der på den anden side er
forpligtet til at sikre disse centres forskningstilknytning. Centrene
bør dog også have mulighed for at samarbejde med relevante
pædagogiske forskningsmiljøer på de øvrige
universiteter.
Udbud af videreuddannelse, herunder diplomuddannelse, i
forhold til pædagoger er i dag forbeholdt Danmarks
Pædagoghøjskole (DPH). Med nedlæggelsen af DPH
forudsættes denne landsdækkende institutions regionale afdelinger
udlagt til CVU er, der skal videreføre aktiviteten. Også CVU er,
der ikke har fået udlagt en afdeling fra DPH, men som udbyder
pædagoguddannelsen, kan i henhold til lovforslaget godkendes til at
udbyde videreuddannelse.
Flertallet finder, at der ikke bør være nogen
strukturel, retlig hindring for at godkende enkeltstående
pædagogseminarier til videreuddannelsesudbud. Flertallet er i den
forbindelse tilfreds med, at undervisningsministeren har fremsat
ændringsforslag om indsættelse af en hjemmel for
enkeltstående pædagogseminarier til at udbyde videreuddannelse,
således at seminarierne ligestilles med andre MVU-institutioner,
herunder lærerseminarier. Flertallet understreger, at der skal stilles
samme kvalitetskrav ved placering af udbud ved såvel
pædagogseminarier som ved CVU er, og at konkrete udbudsgodkendelser
skal ske ud fra en afvejning, der inddrager både kvalitative og
regionale hensyn samt de kvalitative forudsætninger, som opnås
gennem samarbejdsaftaler med andre institutioner.
Et mindretal inden for flertallet (Centrum-Demokraternes
medlem af udvalget) bemærker, at der er behov for et
kvalitetsløft af den pædagogiske forskning i Danmark.
Mindretallet finder det både positivt og nødvendigt, at den
pædagogiske forskning på et nyt Danmarks Pædagogiske
Universitet (DPU) omfatter alle uddannelsesniveauer, herunder at DPU
får en forpligtelse til at opbygge et forskningsmiljø på
det social- og specialpædagogiske område, og at hovedvægten
lægges på forsker-, kandidat- og masteruddannelser.
En masteruddannelse i f.eks. socialpædagogik har
længe været efterspurgt, og det vil være oplagt, at DPU
udbyder en sådan masteruddannelse, idet der gennem det nye videre- og
efteruddannelsessystem, der indføres med voksen- og
efteruddannelsesreformen (VEU-reformen), som mindretallet er et af
forligspartierne bag, bliver mulighed for at udvikle masteruddannelser.
For at sikre, at DPU, der oprettes som en fusion mellem
Danmarks Lærerhøjskole, Danmarks Pædagoghøjskole og
Danmarks Pædagogiske Institut, kommer godt i gang, mener mindretallet,
at det er vigtigt, at rektor både skal have forskningserfaring på
internationalt niveau, erfaring med forskningsledelse samt have en
stærk lederprofil. Den hurtigst mulige gennemførelse af den nye
organisation kræver en stærk administrativ ledelse.
Til ministerens ændringsforslag nr. 2 bemærker
mindretallet, at dette svarer til de studerendes repræsentation i de
interne organer på universiteterne i medfør af
universitetsloven.
Mindretallet er enig i, at DPU i kraft af sin
størrelse skal være forpligtet til at sikre, f.eks. CVU´er inden
for det pædagogiske område, forskningstilknytning gennem et
tæt samarbejde om blandt andet udviklingsopgaver. Men DPU skal ikke
have monopol på dette samarbejde. Derfor lægger mindretallet stor
vægt på, at de pædagogiske CVU´er, som overtager de
nuværende DLH-afdelinger, frit kan anvende de 12 mio. kr., der stammer
fra de hidtidige budgetter ved de 8 DLH-afdelinger, til køb af
forsknings-, uddannelses- og udviklingsydelser ved alle relevante
universiteter.
Et mindretal (Venstres, Det Konservative
Folkepartis, Dansk Folkepartis og Kristeligt Folkepartis medlemmer af
udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og
vil stemme imod de af undervisningsministeren stillede
ændringsforslag.
Mindretallet ønsker at påpege, at rektor ved
sit ledelsesansvar skal sikre, at sammenlægningen af Danmarks
Lærerhøjskole (DLH), Danmarks Pædagoghøjskole (DPH)
og Danmarks Pædagogiske Institut (DPI) lever op til sin betegnelse
»universitet«. Mindretallet kan derfor tilslutte
sig, at rektor skal have både forskningserfaring på
internationalt niveau, erfaring med forskningsledelse samt have en
stærk ledelsesmæssig profil. Ligeledes kan mindretallet tilslutte
sig, at universitetet får en stærk administrativ ledelse, der kan
gennemføre den nye organisation hurtigst muligt. Mindretallet
ønsker i den forbindelse at pointere, at det er rektors ansvar at
inddrage relevante parter i forbindelse med gennemførelse af den nye
institution samt at sikre, at inddragelsen af studerende, lærere og
ansatte ikke har opsættende eller forsinkende virkning, hvilket kan
blive tilfældet med den i lovforslaget foreslåede model.
Mindretallet ønsker, at andre universiteter ikke
må bremses i deres muligheder for at udvikle nye vigtige uddannelser
som eksempelvis IT Vest, der alene med henvisning til DPU hidtil ikke har
kunnet få godkendt sin i øvrigt højt efterspurgte
masteruddannelse i IT, sprog og læring. Mindretallet vil derfor
nøje følge, hvorledes ministeren udnytter sine
beføjelser til at godkende uddannelser med henblik på at sikre,
at udvikling og udbud af nye uddannelser finder sted på alle landets
uddannelsesinstitutioner.
Endelig ønsker mindretallet at præcisere, at
DPU ikke må få fortrinsret (endsige monopol) på bekostning
af eksisterende pædagogiske forskningsmiljøer og deres fortsatte
muligheder for at udvikle sig. Mindretallet lægger derfor vægt
på, at de mellemlange videregående uddannelser ved institutioner
i eller uden for CVU-dannelse bliver frit stillet med hensyn til
forskningssamarbejde, hvad enten det er samarbejde med DPU eller med
universiteter i ind- og udlandet.
Ændringsforslag
Af undervisningsministeren, tiltrådt af et flertal
(S, SF, CD, RV og EL):
Til § 3
1) Stk. 3, nr. 1, affattes således:
»
1) Ansættelse og
afskedigelse af forskningschef, uddannelseschef, administrationschef og
bibliotekschef.«
Til § 7
2) I stk. 5 ændres »4 medlemmer« til:
»5 medlemmer« , og efter nr. 4 indsættes som
nyt nummer:
»
5) 1 medlem vælges af
og blandt de studerende.«
Til § 16
3) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:
»
Stk. 2. Universitetet
stiller lokaler til rådighed for folkeuniversitetsvirksomhed i henhold
til folkeoplysningsloven.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
Til § 20
4) I stk. 1 ændres »Danmarks Pædagogiske Universitetsbibliotek (DPUB)« til: »Danmarks Pædagogiske Bibliotek (DPB)«.
5) I stk. 2 ændres »Danmarks Pædagogiske Universitetsbibliotek« til: »Danmarks Pædagogiske Bibliotek«.
6) I stk. 3 ændres »Danmarks Pædagogiske Universitetsbibliotek« til: »Danmarks Pædagogiske Bibliotek«, og efter »bemyndigelse fra rektor« indsættes: »
, jf. § 3, stk. 3, nr. 1«.
Til § 25
7) Paragraffen affattes således:
»
§ 25. Lov om
Danmarks Lærerhøjskole, jf. lovbekendtgørelse nr. 58 af
29. januar 1987, ophæves.«
Ny paragraf
8) Efter § 25 indsættes som ny paragraf:
»
§ 01. I lov om
universiteter m.fl. (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.
1177 af 22. december 1999, foretages følgende ændringer:
1.
I § 1, stk. 3, ændres »§ 2, stk. 6« til:
»§ 2, stk. 5« .
2.
§ 2, stk. 4, § 10, stk. 2, 2. pkt., og § 12, stk.
4, ophæves.
§ 2, stk. 5 og 6, bliver herefter § 2, stk. 4 og 5.«
Til § 27
9) Paragraffen affattes således:
»
§ 27. I lov om
uddannelse af pædagoger, jf. lovbekendtgørelse nr. 796 af 3.
september 1996, som ændret ved § 16 i lov nr. 263 af 12. april 2000,
foretages følgende ændringer:
1.
I § 22, stk. 2, ændres »Danmarks Pædagoghøjskole« til: »Danmarks
Pædagogiske Universitet«.
2.
§§ 23 og 23 a ophæves.
3.
§ 23 b affattes således:
»
§ 23 b.
Seminarierne kan udbyde efter- og videreuddannelse til pædagoger og
andre efter reglerne i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet
uddannelse) m.v. «
4.
I § 24, stk. 1, udgår »og Danmarks Pædagoghøjskoles«.«
Til § 29
10) I stk. 2 indsættes efter »videre« ordene: »efter
undervisningsministerens bestemmelse «.
Bemærkninger
Til nr. 1
Ved ændringsforslaget foreslås det, at
bibliotekschefen, jf. lovforslagets § 20, stk. 3, på linje med DPU s
forskningschef, uddannelseschef og administrationschef ansættes af
bestyrelsen efter indstilling fra rektor.
Til nr. 2
Der bliver med ændringsforslaget tale om 6 medlemmer
af institutbestyrelsen i modsætning til universitetsloven, hvor der er
5 medlemmer.
Bestemmelsen medfører, at de studerende på
tilsvarende måde som i universitetsloven sikres et egentligt medlemskab
af institutbestyrelsen. Da uddannelserne tænkes organiseret
tværgående i forhold til institutstrukturen, som er
forskningsbestemt, vil der ikke være nogen direkte sammenhæng
mellem institutorganisering og opdelingen på uddannelser.
Afgrænsningen af, hvilke studerende der får stemmeret til en
bestemt institutbestyrelse, skal således afgøres i
vedtægten. Afgrænsningen må bero på en konkret
vurdering i de enkelte tilfælde.
Til nr. 3
Det fremgår af folkeoplysningsloven, at
universiteterne og de højere læreanstalter stiller lokaler til
rådighed for folkeuniversitetsvirksomhed, og at udgifterne afholdes af
universiteterne. Dette bør ud over institutioner efter
universitetsloven også gælde for Danmarks Pædagogiske
Universitet (DPU). DPU er en selvejende institution og disponerer
selvstændigt over egne bygninger, hvorfor det kræver særlig
hjemmel at pålægge universitetet at stille lokaler til
rådighed for folkeuniversitetsvirksomhed samt afholde udgifterne
hertil.
Til nr. 4-6
Med ændringsforslagene ændres titlen på
biblioteket på DPU til at være det samme som det nuværende
Danmarks Pædagogiske Bibliotek, der er tilknyttet DLH. Ved at bibeholde
den hidtidige titel på biblioteket understreges kontinuiteten,
således at det er det eksisterende bibliotek, der fortsætter med
samme opgaver og landsdækkende funktioner, men i nye rammer.
Derudover er der tale om en konsekvens af
ændringsforslag nr. 1.
Til nr. 7 og 8
Ændringsforslagene er redaktionelle.
Til nr. 9
Pædagogseminarier kan i henhold til lov om
uddannelse af pædagoger ikke af undervisningsministeren godkendes til
at udbyde videreuddannelse, herunder diplomuddannelse, i forhold til
pædagoger, idet sådan aktivitet i dag varetages af Danmarks
Pædagoghøjskole (DPH). Med nedlæggelsen af DPH
forudsættes denne landsdækkende institutions regionale afdelinger
udlagt til Centre for Videregående uddannelse (CVU er), der skal
videreføre aktiviteten. Også CVU er, der ikke har fået
udlagt en afdeling fra DPH, men som udbyder pædagoguddannelsen, kan
godkendes til at udbyde videreuddannelser, jf. lovforslag nr. L 187 om
etablering af sektor for Centre for Videregående Uddannelse (CVU er).
Det foreslås, at § 23 b i lov om uddannelse af
pædagoger ændres, således at der ikke er nogen strukturel,
retlig hindring for at godkende pædagogseminarier til
videreuddannelsesudbud. På denne måde sidestilles seminarierne
med andre MVU-institutioner, herunder lærerseminarier.
Der vil blive stillet samme kvalitetskrav ved placering af
udbud ved såvel pædagogseminarier som ved CVU er, og konkrete
udbudsgodkendelser vil ske ud fra en afvejning, der inddrager både
kvalitative og regionale hensyn. I den forbindelse kan de kvalitative
forudsætninger, som kan opnås gennem samarbejdsaftaler med andre
institutioner, inddrages, og udbudet vil i visse tilfælde kunne
placeres hos en institution på betingelse af, at udbudet
gennemføres i et samarbejde med andre.
Til nr. 10
Med ændringsforslaget præciseres det, at
undervisningsministeren i forbindelse med oprettelse af »kerne-CVU'er« ud over efterhånden at nedlægge de enkelte
regionale udvalg kan ændre, hvilke områder de vedrører.
Baggrunden herfor er, at der ikke nødvendigvis er sammenfald mellem
CVU'ernes efter- og videreuddannelsesudvalgs områder og de regionale
udvalgs områder, og at det derfor i forbindelse med oprettelse af et
kerne-CVU kan være nødvendigt at ændre et fortsat
eksisterende regionalt udvalgs område.
Hans Peter Baadsgaard (S)
fmd.
Peder Sass (S) Jeppe Kofod (S)
Frode Sørensen (S) Carsten Hansen (S)
Aage Frandsen (SF) Susanne Clemensen (CD)
Henrik Svane (RV) Søren Kolstrup (EL) Anders
Mølgaard (V) nfmd. Hanne Severinsen (V)
Else Winther Andersen (V) Karen Rønde (V)
Brian Mikkelsen (KF) Knud Erik Kirkegaard (KF)
Christian H. Hansen (DF)
Tove Videbæk (KRF)
Frihed 2000 havde ikke medlemmer i udvalget.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om mellemlange videregående uddannelser Retsinformation · 7. juni 2000
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. og en række andre love Retsinformation · 7. juni 2000
- Bindende svar – 1. Kan brug af metoden pædagogisk kinesiologi i forbindelse med indlærings- og adfærdsvanskeligheder anses for momsfri behandling, jf.… Landsskatteretten · 21. juni 2012
- Sagen handler om, hvorvidt bestyrelsen for Centralorganisationen af 2010 har haft hjemmel til at beslutte at overdrage forhandlings- og aftaleretten for medlemmer af sagsøgerne til Lærernes Centralorganisation/Danmarks Lærerforening Domsdatabasen · 16. januar 2023
- 1987 BSF 61 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ETABLERING AF ET INSTITUT FOR BØRNE- OG UNGDOMSLITTERATUR (BØRNEBOGSINSTITUTTET) Retsinformation · 14. juni 1988
- Cirkulære om hovedaftale med AC-organisationerne (* 1) Retsinformation · 25. september 1997