Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. og en række andre love
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af
Uddannelsesudvalget den 16. maj 2000
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om
selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. og en
række andre love
(Etablering af sektor for Centre for Videregående
Uddannelse (CVU er))
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder
og har herunder stillet spørgsmål til undervisningsministeren,
som denne har besvaret skriftligt.
Der er af undervisningsministeren stillet
ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende
bemærkninger.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller
mundtlige henvendelser fra:
Akademikernes Centralorganisation,
Amtsrådsforeningen i Danmark,
BUPL,
Civiløkonomerne,
CVU-bestyrelsen, CVU-Holstebro/Nr. Nissum,
Danmarks Jurist- og Økonomforbund,
Danmarks Lærerforening,
Danmarks Lærerhøjskole,
Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Magisterforening,
Dansk Sygeplejeråd,
Det Regionale Udvalg for læreres efteruddannelse, Region Skive,
Erhvervssprogligt Forbund,
Læs alt
Frederiksberg Seminarium,
Gedved Statsseminarium,
Ingeniørforeningen i Danmark,
Kommunernes Landsforening,
Landsorganisationen i Danmark,
Lærerseminariernes Bestyrelsesforening,
Lærerseminariernes Rektorforsamling,
Pædagogseminariernes Bestyrelsesforening,
Pædagogseminariernes Rektorforsamling,
Rudolf Steiner Pædagogseminariet i Århus,
Skårup Statsseminarium,
Syddansk Universitet og
Århus Kommune, Skolerådmanden.
Herefter indstiller et flertal (Venstres, Det
Konservative Folkepartis, Dansk Folkepartis, Centrum-Demokraternes og
Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til forkastelse
ved 3. behandling og vil stemme imod de af undervisningsministeren
stillede ændringsforslag.
Flertallet beklager, at regeringen valgte et spinkelt
rødt flertal i stedet for et bredt kompromis for Centre for
Videregående Uddannelser (CVU). Dette er uhørt inden for
uddannelsesområdet og vil skabe stor usikkerhed om nogle uddannelser,
flertallet troede, der var enighed om at styrke. Flertallet ønsker
således, at kvalitetsudviklingen på de mellemlange
videregående uddannelser kommer i gang med det samme, også selv
om ikke alle institutioner ønsker at fusionere.
Flertallet lægger vægt på at fremme
mulighederne for, at den enkelte institution kan indgå i både
fag- og tværfaglige samarbejder, således at der hurtigt kan ske
en dynamisk udvikling på begge disse vigtige områder. Flertallet
ønsker desuden at undgå en udvikling, der bevæger sig i
retning af, at institutionerne får A- eller B-status, alt efter om de
bevæger sig mod fusion eller ej. Endelig ønsker flertallet en
fortsat geografisk spredning af de mellemlange videregående
uddannelser.
Det afgørende for institutionernes CVU-godkendelser
må derfor være, at institutionerne indgår i et juridisk
forpligtende samarbejde, der blandt andet er kvalificeret til at løfte
efter- og videreuddannelsesforpligtelserne.
Flertallet mener, at det er en dårlig ide at satse
på fusioner med fortrydelsesret og kattelemme. Det vil skabe usikkerhed
om det nødvendige samarbejde, mens en holdbar løsning vil
være, at institutionerne tilskyndes til at danne et CVU, fordi der
findes en mulighed for både forpligtende netværkssamarbejde og
fusion, alt efter hvad de deltagende institutioner er parat til. Flertallet
vil derfor arbejde for at skabe flertal for en lovændring snarest
muligt, således at modellen i lovforslagets § 27 g ændres fra at
være en midlertidig model, der kan eksistere i en overgangsperiode
på 5 år, til at være en tidsubegrænset model, hvor de
deltagende institutioner stadig er selvstændige juridiske personer, der
hver for sig modtager grunduddannelsestilskuddene, mens efter- og
videreuddannelsetilskuddene går i den fælles CVU-kasse.
Endelig finder flertallet, at det er beklageligt, at den
eksterne repræsentation i udviklingsrådet, der skal rådgive
og koordinere samarbejdet om udviklingsbasering og forskningstilknytning,
nedtones væsentligt i forhold til antallet af studerende og
lærere, hvilket kan få afgørende betydning for kvalitet og
videreudvikling af uddannelserne.
Et mindretal (Socialdemokratiets, Socialistisk
Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af
undervisningsministeren stillede ændringsforslag.
Mindretallet bemærker, at det overordnede
formål med en reform af institutionsstrukturen på det
videregående uddannelsesområde er at øge kvaliteten af de
praksisnære videregående uddannelser. Mindretallet i udvalget
lægger stor vægt på at bevare professionsrettede
videregående uddannelser baseret på et tæt samspil mellem
teori og målrettet praktik, ligesom mindretallet lægger stor
vægt på, at der gøres en indsats for at bevare og
videreudvikle det regionale udbud i en tid med faldende søgning. Dette
mindretal anser CVU-dannelser baseret på lovforslagets
partnerskabsmodel, der tilsigter både at sikre stærkere
uddannelsesmiljøer inden for en ny institutionsform og at bevare de
nuværende institutioners styrke som lokalt og regionalt forankrede
uddannelsessteder med egen identitet, for at være et velegnet grundlag
for den ønskelige udvikling af institutionsstrukturen baseret på
de opstillede kvalitative mål.
Men CVU-dannelser skal være baseret på
institutionernes frivillige tilslutning. Mange institutioner har tilsluttet
sig de overordnede formål med CVU-dannelserne, men en del institutioner
ønsker at fremme disse formål gennem et aftalebaseret
netværkssamarbejde.
Mindretallet ser CVU-konstruktionen som et middel til at
højne kvalitetsudviklingen på uddannelsesinstitutionerne. Der
lægges samtidig vægt på, at CVU-dannelserne ikke bidrager
til at svække de institutioner, der ønsker at forblive
enkeltstående, og at deres udviklingspotentiale styrkes gennem
samarbejde med andre institutioner. Kvaliteten skal højnes på
alle institutioner, også på institutioner der vælger at
være enkeltstående. Og alle institutioner skal i et
netværksbaseret samarbejde løfte forpligtelsen til at sikre
sammenhængende udbud af grund-, efter- og videreuddannelse, der matcher
regionale og landsdækkende uddannelsesbehov. CVU-institutionsformen
skaber også mulighed for et nyt samarbejde på tværs af
fagområderne, herunder nye tværfaglige samarbejder som supplement
til det faglige samarbejde om de enkelte grunduddannelser, der allerede
eksisterer i dag.
På det pædagogiske uddannelsesområde
bør dette give sig udslag i, at både CVU er, der får
udlagt en afdeling fra Danmarks Pædagoghøjskole (DPH) og/eller
Danmarks Lærerhøjskole (DLH) (»kerne-CVU er«),
andre CVU er og enkeltstående institutioner med uddannelser inden for
området indgår i et netværksbaseret samarbejde om
uddannelsesopgaverne. Også for så vidt angår
forskningstilknytningen og udviklingsbaseringen, bør der etableres et
netværksbaseret samarbejde mellem kerne-CVU er, andre CVU er og
enkeltstående seminarier, der kan samle ressourcerne på
tværs af de enkelte institutioner og sikre, at alle institutionerne
kommer med i udviklingen. Kun på denne måde kan det reelt sikres,
at det eksisterende regionale udbud af uddannelserne kan bevares, og at der
sker et bredt kvalitetsløft af uddannelserne.
Mindretallet er imidlertid enig med
undervisningsministeren i, at udlægning af afdelinger fra DPH og DLH
kun kan ske til institutioner, der godkendes ubetinget som CVU er, og til
betingede CVU er, der er en aftalebaseret konstruktion, hvor
selvstændige juridiske enheder indgår en aftale om oprettelsen af
en fælles institution, der af ministeren godkendes som CVU. Både
varetagelse af de nye opgaver, der påhviler CVU er, og
videreførelse af efter- og videreuddannelsen for lærere og
pædagoger skal ske i stabile institutioner, hvor der er en klar
ansvarsfordeling, der kan sikre kontinuitet og fortsat kvalitet og bredde i
udbudet.
Mindretallet har noteret sig, at omkring 10 kerne-CVU er
vil få en særlig forpligtelse til at sikre efter- og
videreuddannelsesudbud inden for hele folkeskolens fagrække og
relevante udbud på et højt kvalitativt niveau til lærere
og pædagoger i alle regioner af landet og til at sikre, at opgaven
bliver varetaget med mindst samme dækning og kvalitet som i dag. For at
sikre den optimale kvalitet i udbudene og sammenhængen mellem grund-,
efter- og videreuddannelsesudbudene og for at sikre, at alle institutioner,
der udbyder lærer- og pædagoguddannelsen, kan være med til
at udvikle deres aktiviteter i overensstemmelse med de samfundsmæssige
behov, lægger mindretallet stor vægt på lovforslagets
bestemmelser om, at der i forbindelse med udlægningen
pålægges kerne-CVU erne et ansvar for at inddrage de
øvrige institutioner i varetagelsen af CVU ets forpligtelser på
efter- og videreuddannelsesområdet, herunder på at
undervisningsministeren har stillet ændringsforslag, der
tydeliggør forpligtelsen. Samarbejdet må selvfølgelig
baseres på en gensidig forpligtelse til at løfte regionens
efter- og videreuddannelsesopgaver. Mindretallet lægger vægt
på, at ministeriet i sin administrative praksis understøtter
samarbejdsforpligtelsen. Det drejer sig navnlig om ministeriets
afgørelser om udlægning af tidligere DPH- og DLH-afdelinger, om
godkendelse af diplomuddannelsesudbud og om fordelingen af de tilskudslofter,
der for lærernes efteruddannelse fastsættes på de
årlige finanslove. Ved fastlæggelsen af enkeltstående
seminariers udbudsmuligheder inden for efter- og videreuddannelse
lægges samtidig vægt på, at ministeren inddrager de
kvalitative forudsætninger, som opnås gennem samarbejdsaftaler
med andre institutioner.
Enkeltstående institutioner vil også kunne
samarbejde indbyrdes og med andre CVU er end kerne-CVU er samt med
universiteter og andre forskningsinstitutioner om projekter, der styrker
deres grund-, efter- og videreuddannelse, udviklingsopgaver eller
forskningstilknytning. Enkeltstående institutioner, der er godkendt til
udbud af en diplomuddannelse, vil f.eks. kunne samarbejde om faglig udvikling
og om varetagelse af udbudet med andre institutioner i og uden for regionen.
Samarbejde med et kerne-CVU udelukker således ikke samarbejde med andre
institutioner, men samarbejdsaftalerne må selvfølgelig tilpasses
hinanden.
Det samme mindretal lægger stor vægt på
CVU-konstruktionens partnerskabsbegreb og finder det i den forbindelse
væsentligt, at det ved et af undervisningsministeren fremsat
ændringsforslag er fastslået som klart udgangspunkt, at der
etableres studiebestyrelser for de enkelte partnere i et CVU, der kan bevare
og videreudvikle den profil, der knytter sig til det enkelte uddannelsessteds
grunduddannelse.
Mindretallet lægger desuden vægt på, at
institutioner, der stifter et betinget CVU, bevarer den økonomiske
autonomi omkring grunduddannelserne. Mindretallet lægger til grund, at
det betingede CVU er en aftalebaseret konstruktion, hvor selvstændige
juridiske enheder indgår en aftale om oprettelsen af en fælles
CVU-institution, således at de deltagende institutioner har en
afgørende indflydelse på, hvorledes den økonomiske
autonomi for den enkelte institution udmøntes i praksis, foruden at
lovforslaget i sig selv lægger nogle rammer. Man lægger
vægt på, at det indgår i aftalen, hvorledes
grunduddannelsens og de stiftende institutioners selvstændige
økonomi sikres i aftaleperioden for det betingede CVU, herunder
allokering af de statslige taxametertilskud, således at den enkelte
institution kan videreføre grunduddannelsen og uddannelsesstedet
på samme niveau som hidtil. Mindretallet er tilfreds med, at der i
henhold til lovforslaget også i vedtægten for et ubetinget CVU
kan indsættes en bestemmelse om økonomisk aktivitetsbestemte
rammer for partnernes grunduddannelsesaktiviteter.
Undervisningsministeren har over for udvalget
tilkendegivet, at taxametertilskud til en betinget CVU-konstruktion af
Undervisningsministeriet vil blive beregnet, som tilfældet er i dag, og
vil blive udbetalt til en af CVU et valgt bankforbindelse.
Pengestrømmene fra CVU-bankforbindelsen og til de enkelte
institutioner vil følge den aftale, de stiftende institutioner
indgår, og angår således ikke ministeriet.
CVU-bankforbindelsen vil således på grundlag af aftalen fordele
de midler, der tilkommer den enkelte stiftende institution, til dennes
bankkonto. Den enkelte stiftende institution sørger selv for via de
midler, den har modtaget fra CVU-bankforbindelsen, at indbetale på den
konto i BG-Bank, som den er forpligtet til at opretholde og holde likvid, med
henblik på at Økonomistyrelsen kan trække midler til
dækning af lønudbetalinger fra SCL til institutionens ansatte.
Da pengestrømmene i den betingede CVU-konstruktion
er afhængig af en aftale, vil fordelingen af midlerne kunne variere.
CVU et forudsættes at beholde de tilskudsmidler, der knytter sig til
efter- og videreuddannelsen, og som gives særskilt til
udviklingsbasering og forskningstilknytning, samt en mindre andel af de
tilskudsmidler, der knytter sig til grunduddannelse, med henblik på at
kunne varetage de forpligtelser, som lovforslaget pålægger et
CVU, herunder udviklingsbasering og forskningstilknytning.
Mindretallet finder, at den økonomiske aftale, der
sikrer den enkelte institutions økonomiske autonomi, ikke skal
være til hinder for, at bestyrelserne for de enkelte institutioner
efter at have modtaget de midler, der tilkommer dem i henhold til den omtalte
aftale, kan beslutte, at nogle af disse midler kan overlades CVU et til
fælles formål. Mindretallet finder, at institutionerne dermed
løbende får en hensigtsmæssig mulighed for selv at
prioritere nærmere, hvorvidt (nogle af) de midler, som institutionen
råder over, skal anvendes i CVU-regi eller i selve institutionen.
Mindretallet finder, at 3 år må anses som for
kort tid til, at de enkelte nuværende MVU-institutioner kan forventes
at gøre endeligt op med, om en CVU-konstruktion er det rigtige for
dem, jf. den 3-årige overgangsperiode i lovforslagets betingede model.
Mindretallet er i den forbindelse tilfreds med, at undervisningsministeren
har fremsat ændringsforslag om en udvidelse af overgangsperioden til 5
år, således at de stiftende institutioner i en betinget
CVU-konstruktion får et længere tidsrum til at overveje, om der
eventuelt måtte være flere faglige berøringsflader med et
andet CVU, eller om de finder det hensigtsmæssigt at udtræde af
den betingede CVU-konstruktion og forblive enkeltstående institution.
Til gengæld finder man det afgørende, at der efter
udløbet af de 5 år sker en endelig afklaring af CVU-initiativets
bæredygtighed og af, om der er et grundlag for en stabil
videreførelse af f.eks. udlagt efter- og videreuddannelsesvirksomhed
fra DPH og DLH. Mindretallet er imidlertid tillige tilfreds med, at der i
loven i tillæg til både den betingede og den ubetingede CVU-model
er indarbejdet en yderligere »fortrydelsesret« i
form af en ret for studiebestyrelsen til at kræve spaltning inden for
en periode på 5 år, i den betingede CVU-model 5 år efter
den endelige godkendelse som CVU og i den ubetingede CVU-model 5 år
efter godkendelse som CVU. Det forudsættes dog, at denne ret kun kan
udnyttes i ekstraordinære tilfælde, f.eks. hvis den
pågældende studiebestyrelse kan sandsynliggøre, at
CVU-samarbejdet virker blokerende for den pædagogiske og faglige
aktivitet og hæmmer udviklingen af partnerens potentiale. Denne
mulighed skal på forhånd være aftalt i vedtægten.
Mindretallet konstaterer, at det fremsatte lovforslag
forudsætter, at et CVU, betinget eller ubetinget, bevarer et antal
grundtilskud svarende til antallet af sammenlagte/stiftende institutioner i 3
år, og at det endvidere forudsættes, at tilskudsmidler, der
herefter spares i grundtilskud, medgår til finansiering af CVU ers
forskningstilknytning og udviklingsbasering, jf. lovforslagets bestemmelse om
ydelse af tilskud til CVU ers forskningstilknytning og udviklingsbasering
inden for en rammebevilling fastlagt på de årlige finanslove.
Lovforslagets model sikrer imidlertid ikke, at det enkelte CVU som minimum
får midler til forskningstilknytning og udviklingsbasering, der svarer
til tabte grundtilskudsmidler. Mindretallet finder på denne baggrund,
at fastsættelsen af grundtilskud til CVU er, herunder CVU er, der
dannes ved sammenlægning af eksisterende institutioner, med fordel kan
reguleres på de årlige finanslove, således som det
også i øvrigt er tilfældet med fastsættelsen af
grundtilskudssatser i dag. Der vil under alle omstændigheder være
behov for en mere fleksibel rammebevilling til forskningstilknytning og
udviklingsbasering og eventuelt for en grundbevilling, der kan sikre
forskningstilknytning og udviklingsbasering ved alle typer af CVU er. Det
bør sikres, at det enkelte CVU som minimum er sikret midler til
forskningstilknytning og udviklingsbasering, der svarer til, hvad de
sammenlagte institutioner har mistet i grundtilskud. Mindretallet finder, at
muligheden for at tilføre yderligere midler til CVU-dannelser
bør indgå i en eventuel flerårsaftale for de
videregående uddannelser. Betingede CVU er må i den forbindelse
tilgodeses på linje med ubetingede CVU er. Også
enkeltstående institutioner bør medtænkes i denne
sammenhæng.
I en forandringsproces, som den der forestår, er det
meget væsentligt, at både de studerende og de ansatte ved
institutionerne indgår centralt i drøftelser og beslutninger.
Mindretallet lægger derfor vægt på, at de studerende og
ansatte både indgår i drøftelser på institutionerne
om dannelser af CVU er og efter dannelsen af et CVU lovfæstet
medinddrages i beslutninger og rådgivning vedrørende CVU ets
virksomhed. Mindretallet lægger til grund, at studerende og ansatte
efter lovforslaget indgår i CVU-bestyrelser, og lægger herudover
vægt på, at undervisningsministeren har fremsat
ændringsforslag, der i øvrigt styrker de studerendes og
lærernes medinddragelse i beslutninger og rådgivning
vedrørende CVU ets virksomhed. Efter ændringsforslaget skal der
således udpeges to studerende og to ansatte til studiebestyrelserne. I
et CVU med flere partnere skal der oprettes råd for de studerende ved
hver partners uddannelsessted, og der skal oprettes fælles råd,
der sammensættes med ligelig repræsentation af ansatte og
studerende, der skal rådgive studiebestyrelsen om dens opgaver. Endelig
er de studerende og lærerne nu sikret medlemskab af udviklingsråd
og efter- og videreuddannelsesudvalg, således at de studerende og
lærerne har et flertal af medlemmerne i udviklingsrådet, og
lærerne og repræsentanter fra de færdiguddannedes
organisationer har et flertal af medlemmerne i efter- og
videreuddannelsesudvalget. Der lægges fortsat vægt på, at
medlemmerne i udviklingsrådet har kvalifikationer og erfaring inden for
forskning og udvikling, og på at arbejdet i efter- og
videreuddannelsesudvalgene har hovedvægt på formidling af bruger-
og aftagersynspunkter vedrørende CVU ets virksomhed.
Undervisningsministeren har redegjort for, hvordan
processen vedrørende den konkrete dannelse af CVU er, udlægning
og ministerens godkendelser af udbud kan tilgodese de beskrevne
målsætninger. Ministeren har tilkendegivet, at processen må
ses som et aktivt og dialogbaseret samspil mellem Undervisningsministeriet og
grupperinger af institutioner, der ønsker at indgå i en
CVU-dannelse, samt de institutioner, der ønsker samarbejdsaftaler. Det
er samtidig Undervisningsministeriets opgave at sikre, at såvel
Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) - herunder lederne af
afdelingerne videreført i DPU-regi - som enkeltstående
seminarier inddrages aktivt i processen. For DPU-afdelingerne er det
centralt, at virksomheden og personale kan overgå til stabile
institutionsdannelser, hvor der samtidig er sikret en hensigtsmæssig
opgavedeling mellem CVU er med udlagte opgaver. Ud fra et regionalt
perspektiv er det hensigten, at alle dele af landet sikres dækning af
efter- og videreuddannelsesbehov organiseret så nær brugerne som
muligt. Der vil herunder bl.a. blive lagt vægt på udlægning
til CVU-dannelser uden for universitetsbyerne, der opfylder kravene til
kerne-CVU er. For enkeltstående seminarier er det centralt, at deres
interesser med hensyn til inddragelse i efter- og videreuddannelse samt
forskningstilknytning og ønsker om eventuelt senere
sammenlægning med et CVU tilgodeses.
Med hensyn til Undervisningsministeriets rolle må
det forudses, at ministeriet især vil indtage en meget aktiv rolle i
situationer, hvor der inden for en region måtte være
væsentlig uenighed mellem institutionerne om CVU-dannelser,
opgavefordeling og samarbejde. Undervisningsministeriet vil desuden have
ansvar for at sikre, at der foregår CVU-dannelsesprocesser med
inddragelse af institutioner på alle MVU-uddannelsesområder, det
vil sige det sundhedsfaglige, det socialfaglige, det merkantile, det tekniske
og det pædagogiske uddannelsesområde. Ministeriet vil herunder
fortsætte dialogen med Amtsrådsforeningen om inddragelse af de
amtslige uddannelser i CVU-dannelser.
Der er ikke nogen fast tidsramme for CVU-dannelses- og
udlægningsprocessen. Som hovedregel forventes proceduren at bygge
på følgende hovedelementer:
Interessetilkendegivelse om CVU-dannelse fra en gruppe
institutioner.
Møde mellem ministeriet og CVU-initiativgruppen.
»Interessentmøder« mellem ministeriet og andre institutioner i regionen om
opgavedeling vedrørende udbudsrettigheder og -forpligtelser. På
det pædagogiske område desuden møde med DPU om
udlægningsforudsætninger.
CVU-initiativgruppen indsender godkendelses- og eventuelt
udlægningsansøgning til ministeriet.
På det pædagogiske uddannelsesområde vil
ministeriet forud for godkendelse af udlægning af en afdeling
sørge for at have inddraget de relevante interessentinstitutioner
inden for en region i processen, og ministeriet vil ligeledes gennem sine
beføjelser sikre, at de interessemodsætninger, der kan
opstå, så vidt muligt løses gennem opgavedeling og
samarbejdsaftaler.
På baggrund af bl.a. de politiske drøftelser,
herunder udvalgets tilkendegivelser, har undervisningsministeren stillet
ændringsforslag. Ud over rent redaktionelle forslag drejer det sig
om:
Hjemmel til i vedtægten for CVU er, der er ubetinget godkendt,
at indsætte bestemmelser om en ret for studiebestyrelserne til at
kræve spaltning fra CVU et i en periode af op til 5 år.
En bestemmelse om de rådgivende efter- og
videreuddannelsesudvalg i tilknytning til kerne-CVU er med henblik på,
at udvalget tilknyttes alle institutioner, der indgår i samarbejdet i
regionen, og at betjeningen af udvalget tilsvarende sker i et samarbejde
mellem alle institutioner.
En omarbejdning af lovforslagets bestemmelse om studiebestyrelser med
henblik på at betone partnerskabsbegrebet, herunder sikre medarbejder-
og studenterindflydelsen.
En ændring af lovforslagets bestemmelse om den betingede
CVU-model, hvorefter overgangsperioden ændres til maksimalt 5
år.
En bestemmelse om råd for de studerende og fælles råd
for de studerende og medarbejderne på partnerniveau.
I øvrigt henvises til de ledsagende
bemærkninger.
Ændringsforslag
Af undervisningsministeren, tiltrådt af et mindretal
(S, SF, RV og EL):
Til § 1
I den under nr. 5 foreslåede § 5 a indsættes
efter stk. 2 som nyt stykke:
»
Stk. 3. Hvis
vedtægten for et CVU, der er ubetinget godkendt efter § 27 d, herunder
efter § 27 g, stk. 1, 3. pkt., eller stk. 7, indeholder bestemmelse herom,
jf. § 27 e, stk. 6, og der er fremsat krav om det efter § 27 e, stk. 6, nr.
4, 2. pkt., kan undervisningsministeren i overensstemmelse med
vedtægten pålægge CVU et ved spaltning efter stk. 2 at
overdrage en del af sine aktiver og gæld til en selvejende institution,
der godkendes efter loven.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
2) I de under nr. 5 foreslåede § 5 a, stk.
3-5, der bliver stk. 4-6, ændres »stk. 1 og 2« til:
»stk. 1-3«.
3) I de under nr. 7 foreslåede § 27 c, stk. 1,
nr. 3 og 5, ændres »lærer- og pædagogseminarier« til: »institutioner, der af undervisningsministeren er godkendt til
at uddanne lærere til folkeskolen eller pædagoger,«.
4) I det under nr. 7 foreslåede § 27 c, stk.
1, indsættes efter nr. 5 som nyt nummer:
»
6) At der i stedet for
rådgivende udvalg efter § 27 h, stk. 3 og 4, nedsættes
rådgivende udvalg, der fælles for CVU et og andre institutioner
med efter- og videreuddannelsesaktiviteter for lærere i folkeskolen og
for pædagoger, som CVU et samarbejder med, har til opgave at sikre, at
aftagernes ønsker til efter- og videreuddannelsestilbud og
udviklingsopgaver opsamles, koordineres og kommer til institutionernes
kundskab. Bestemmelserne om udvalgenes sammensætning i § 27 h, stk. 3
og 4, finder tilsvarende anvendelse, idet der dog også udpeges
medlemmer til udvalgene af studiebestyrelser, bestyrelser og lærere fra
de institutioner, som CVU et samarbejder med, jf. § 27 h, stk. 3, nr. 1 og
2.«
5) I det under nr. 7 foreslåede § 27 d, stk. 1,
udgår »professionsrettet«.
6) I den under nr. 7 foreslåede § 27 d
affattes stk. 6 således:
»
Stk. 6. Grundtilskud
til CVU er, der er dannet ved sammenlægning af flere
uddannelsesinstitutioner, fastsættes på de årlige
finanslove, jf. § 14, stk. 1. «
7) I den under nr. 7 foreslåede § 27 e
udgår stk. 3 og 4, og i stedet indsættes:
»
Stk. 3. CVU ets forhold
reguleres i overensstemmelse med § 7 i en vedtægt, der godkendes af
undervisningsministeren.
Stk. 4. Vedtægten skal indeholde bestemmelse om, at
der for hver partner oprettes en studiebestyrelse. Det skal af
vedtægten fremgå,
1) at medarbejderne og de studerende i studiebestyrelsen er
repræsenteret hver med to medlemmer.,
2) at flertallet af medlemmerne samt formanden kommer fra kredse uden
for institutionen,
3) at studiebestyrelsen overlades sådanne nærmere bestemte
beføjelser vedrørende den eller de professionsrettede korte og
mellemlange videregående uddannelser samt eventuelt uddannelse efter §
27 a, stk. 3, der udbydes på det pågældende
uddannelsessted, at uddannelsesstedet kan bevare en egen profil og identitet,
4) at studiebestyrelsen er ansvarlig over for CVU ets bestyrelse,
og
5) at CVU ets bestyrelse kan omgøre en beslutning truffet af
studiebestyrelsen, der er i strid med loven eller vedtægtens
bestemmelser, og i grovere eller gentagne tilfælde afsætte
studiebestyrelsen.
Stk. 5. Undervisningsministeren kan tillade, at der ikke
oprettes en studiebestyrelse for en eller flere partnere. Ministeren kan
endvidere tillade, at der oprettes én studiebestyrelse for flere
partnere.
Stk. 6. Det kan bestemmes i vedtægten,
1) at den daglige ledelse af en eller flere partneres uddannelsessted
varetages af en studierektor, der ansættes og afskediges af CVU ets
bestyrelse, jf. § 9, stk. 5, efter indstilling fra en studiebestyrelse, og at
der overlades nærmere bestemte beføjelser til studierektoren,
eventuelt ved bemyndigelse fra CVU ets rektor. Studierektor deltager i en
studiebestyrelses møder uden stemmeret,
2) at medlemmerne af studiebestyrelserne i et CVU i forening
udgør et CVU-repræsentantskab, der fører tilsyn med CVU
ets bestyrelse og dets daglige ledelse og høres i væsentlige
spørgsmål vedrørende CVU ets virksomhed. Det kan
endvidere bestemmes, at repræsentantskabet vælger bestyrelsen
eller et nærmere bestemt antal medlemmer af bestyrelsen. Det kan i
stedet bestemmes, at hver studiebestyrelse udpeger et medlem til
bestyrelsen,
3) at CVU ets bestyrelse og en studiebestyrelse i fællesskab kan
ændre eller ophæve vedtægtens bestemmelser om
studiebestyrelsen, herunder de beføjelser, der er overladt den i
vedtægten. Der kan i vedtægten fastsættes bestemmelser om
særlige flertalskrav i de to organer i forbindelse med sådan
beslutning, og
4) at det er en forudsætning for en institutions overdragelse af
aktiver og gæld til CVU et, jf. § 5 a og § 27 d, stk. 4, at den
studiebestyrelse, der oprettes for den pågældende partner, inden
5 år efter ubetinget godkendelse af CVU et efter § 27 d, herunder efter
§ 27 g, stk. 1, 3. pkt., eller stk. 7, kan kræve, at partnerens
uddannelsessted ved spaltning overdrages til en selvejende institution, der
godkendes efter loven. Fremsætter studiebestyrelsen krav om sådan
spaltning, og afviser CVU-bestyrelsen at imødekomme kravet, kan
studiebestyrelsen indbringe spørgsmålet for
undervisningsministeren, der træffer afgørelse efter § 5 a, stk.
3. En bestemmelse i vedtægten efter 1. pkt. skal angive betingelserne
for studiebestyrelsens ret til at kræve spaltning samt indeholde
bestemmelser om fordelingen af aktiver og gæld mellem CVU et og
partneren. «
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 7 og 8.
8) I det under nr. 7 foreslåede § 27 f, stk.
1, ændres »stk. 3« til: »stk. 4 og 6«.
9) I den under nr. 7 foreslåede § 27 f
affattes stk. 2 således:
»
Stk. 2. Hvis en
erhvervsskole, jf. lov om erhvervsskoler, er indgået i et CVU ved
sammenlægning med en eller flere institutioner med mellemlang
videregående uddannelse, kan undervisningsministeren bestemme, at der
oprettes en studiebestyrelse, der kun omfatter CVU ets udbud af
erhvervsrettet ungdomsuddannelse, jf. § 27 a, stk. 3, mens CVU ets udbud af
professionsrettet kort videregående uddannelse enten omfattes af en
studiebestyrelse, der også omfatter professionsrettet mellemlang
videregående uddannelse, eller ledes direkte af CVU-bestyrelsen.«
10) I det under nr. 7 foreslåede § 27 g, stk.
1, ændres »3-årig« til:
» 5-årig«, og »3-årige« til:
»5-årige «.
11) I det under nr. 7 foreslåede § 27 g, stk.
7, ændres »3-årige« til:
» 5-årige«.
12) Den under nr. 7 foreslåede § 27 h
affattes således:
»
§ 27 h.
Bestyrelsen for et CVU skal nedsætte et udviklingsråd, der har
til opgave at rådgive bestyrelsen om det i § 27 b nævnte
samarbejde om udviklingsopgaver og om forskningstilknytning. Rådet
sammensættes af
studerende ved CVU et,
2) lærere ved CVU et,
3) videnskabelige medarbejdere fra forskningsinstitutioner, som CVU et
har samarbejdsaftaler med, og
4) personer fra det arbejdsmarked, herunder de professioner, som
institutionens uddannelsesudbud og udviklingsopgaver retter sig
mod.
Stk. 2. Rådet skal have flertal af medlemmer efter
stk. 1, nr. 1 og 2, og antallet af medlemmer efter stk. 1, nr. 2, skal
overstige antallet af medlemmer efter stk. 1, nr. 1. Medlemmer efter stk. 1,
nr. 2-4, skal have kvalifikationer og erfaring inden for forskning og
udvikling.
Stk. 3. Bestyrelsen nedsætter ét eller
eventuelt flere rådgivende udvalg, der har til opgave at sikre, at
aftagernes ønsker til CVU ets efter- og videreuddannelsestilbud og
udviklingsopgaver i relation til områdets offentlige og private
virksomheder opsamles, koordineres og kommer til CVU ets kundskab. Udvalgenes
medlemmer udpeges efter nærmere bestemmelse i CVU ets vedtægt
af
1) studiebestyrelserne i CVU et, jf. § 27 e, samt bestyrelserne i de
enkelte institutioner, hvis CVU et er omfattet af § 27 g,
2) lærerne ved CVU et samt ved de enkelte institutioner, hvis CVU
et er omfattet af § 27 g,
3) organisationer, der repræsenterer de færdiguddannede,
og
4) organisationer, der repræsenterer det regionale
arbejdsmarked.
Stk. 4. Udvalg efter stk. 3 sammensættes
således, at der er lige mange medlemmer udpeget efter stk. 3, nr. 1 og
2, som efter stk. 3, nr. 3 og 4. Antallet af medlemmer udpeget efter stk. 3,
nr. 2 og 3, skal overstige antallet af medlemmer udpeget efter stk. 3, nr. 1
og 4.«
13) I nr. 7 indsættes efter den foreslåede §
27 h som ny paragraf:
»
§ 27 i. I et CVU
med flere partnere, jf. § 27 d, stk. 4, oprettes råd for de studerende
på de enkelte partneres uddannelsessteder efter tilsvarende regler som
i § 26 a. Der oprettes endvidere på de enkelte partneres
uddannelsessteder fælles råd, der sammensættes med ligelig
repræsentation af medarbejdere og studerende, der på basis af
drøftelser rådgiver studiebestyrelsen om de opgaver, som
studiebestyrelsen varetager i henhold til CVU ets vedtægt. Rådets
medlemmer vælges af og blandt medarbejdere med mindst halvtids
beskæftigelse, der har deres virke ved det pågældende
uddannelsessted, og af de studerendes råd, jf. 1. pkt. «
De foreslåede §§ 27 i og 27 j bliver herefter §§ 27
j og 27 k.
14) I den under nr. 7 foreslåede § 27 i,
der bliver § 27 j, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»
Under
tilsvarende betingelser kan ministeren pålægge et CVU, der er
stiftet efter § 27 g, samt de stiftende institutioner at lade en
uddannelsesinstitution, der udbyder professionsrettet mellemlang eller kort
videregående uddannelse, opnå samme forhold til CVU et som de
stiftende institutioner.«
Til § 2
15) I det under nr. 1 foreslåede § 5, stk.
2, ændres »§ 1, stk.
4« til: »§ 1, stk. 5«,
og efter »§ 27 d i lov om Centre
for Videregående Uddannelse og« indsættes ordet: »andre«.
Til § 3
16) Nr. 6 affattes således:
»
6. I § 14
indsættes efter »i lov
om«: »Centre for Videregående Uddannelse og andre«, og efter »seminariets ophør,« indsættes: »§ 5 a om sammenlægning og spaltning,«.«
Til § 4
17) Nr. 7 affattes således:
»
7. I § 14
indsættes efter »i lov
om«: »Centre for Videregående Uddannelse og andre«, og efter »seminariets ophør,« indsættes: »§ 5 a om sammenlægning og spaltning,«.«
Til § 5
18) Nr. 4 affattes således:
»
4. I § 13
indsættes efter »i lov
om«: »Centre for Videregående Uddannelse og andre«, og efter »seminariets ophør,« indsættes: »§ 5 a om sammenlægning og spaltning,«.«
Til § 6
19) Nr. 4 affattes således:
»
4. I § 13
indsættes efter »i lov
om«: »Centre for Videregående Uddannelse og andre«, og efter »seminariets ophør,« indsættes: »§ 5 a om sammenlægning og spaltning,«.«
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2
Med ændringsforslagene foreslås i lov om
selvejende institutioner for videregående uddannelsesinstitutioner m.v.
(selvejeloven) i forbindelse med de foreslåede bestemmelser om
sammenlægning og spaltning i lovforslagets § 5 a indsat en hjemmel til,
at undervisningsministeren under visse betingelser kan pålægge en
selvejende institution, der er godkendt som Center for Videregående
Uddannelse (CVU) i henhold til § 27 d, og som består af flere partnere,
jf. nævnte bestemmelses stk. 4, at foretage en spaltning af
institutionen. Følgende betingelser skal være opfyldt, for at
ministeren kan tage hjemmelen i anvendelse:
1) En studiebestyrelse, der i henhold til vedtægten for et
ubetinget godkendt CVU er oprettet i tilknytning til en eller flere partnere
i CVU et, skal over for CVU ets bestyrelse kræve, at den eller de
pågældende partneres uddannelsessteder ved spaltning overdrages
til en anden selvejende uddannelsesinstitution.
2) En ret til spaltning inden for 5 år efter den ubetingede
godkendelse af CVU et skal fremgå af CVU-vedtægten, ligesom det
skal fremgå, at retten har været en forudsætning for
sammenlægningen eller spaltningen til CVU et for den eller de
institutioner, som den eller de pågældende partnere udspringer
af.
3) Det skal af CVU-vedtægten fremgå, under hvilke
betingelser spaltning kan kræves, ligesom vedtægten skal
indeholde bestemmelser om fordelingen af formuen i en
spaltningssituation.
4) Krav om spaltning skal afgives inden for de første 5
år efter den ubetingede godkendelse af CVU et, og CVU-bestyrelsen skal
afvise at imødekomme kravet. Hvis CVU-bestyrelsen omvendt vedtager at
imødekomme kravet, vil undervisningsministeren blive inddraget som
fondsmyndighed efter § 5 a, stk. 2.
5) Studiebestyrelsen skal indbringe spørgsmålet for
undervisningsministeren som fondsmyndighed.
6) Undervisningsministeren skal ved sin afgørelse efter § 5 a,
stk. 3, for det første påse, at vedtægtens betingelser for
spaltningsretten er opfyldt. Vedtægtens betingelser skal være
saglige og f.eks. omhandle den pædagogiske og faglige udvikling af
partnerens potentiale. En bestemmelse om, at man i tilfælde af
samarbejdsvanskeligheder skal kunne kræve spaltning, vil ikke kunne
godkendes.
For det andet skal undervisningsministeren træffe
afgørelse efter bestemmelsen om spaltning i § 5 a, stk. 2. Det svarer
således til, at indstilling om spaltning var kommet fra
CVU-bestyrelsen. Der indgår i vurderingen efter stk. 2 både et
fondsretligt og et uddannelsespolitisk aspekt, jf. også
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5. Ved afgørelsen skal
ministeren skønne, om den indstillede ændring er
hensigtsmæssig i forhold til varetagelsen af de relevante formål,
det vil sige CVU ets formål og de delformål, der er knyttet til
den eller de pågældende partnere, samt om den indstillede
ændring er hensigtsmæssig i forhold til de overordnede
samfundshensyn ud fra en uddannelsespolitisk vurdering, herunder en samlet
pædagogisk, faglig, institutionspolitisk samt økonomisk
helhedsvurdering. Ministeren sørger i den forbindelse for, at der
foreligger en udtalelse fra CVU ets bestyrelse. Det er, uanset om der er tale
om spaltning til et nyt CVU eller til en nyoprettet institution, en
betingelse, at den nye institution ville kunne godkendes til at
videreføre det pågældende udbud, det vil sige en
behovsvurdering. I vurderingen må også indgå det spaltede
CVU s mulighed for fortsat drift med varetagelse af de
uddannelsesmæssige mål for institutionen. I den forbindelse skal
det erindres, at en opdeling af formuen, ikke mindst den del, der er bundet i
bygninger og andre fysiske aktiver, kan være ganske byrdefuld og
medføre likviditetsproblemer. I forbindelse med
undervisningsministerens afgørelse af, at spaltning kan ske, gives
ligeledes en fornyet godkendelse af den afgivende institution (CVU et) efter
lovforslagets § 3 og § 27 d og en (fornyet) godkendelse efter lovforslagets §
3 (eller efter de tilsvarende godkendelsesbestemmelser i en af de fire
seminarielove) og eventuelt tillige § 27 d af den nyoprettede eller
modtagende institution.
§ 5 a, stk. 3-5, der bliver stk. 4-6, og som bl.a.
fastslår, at spaltning kan ske uden kreditorernes samtykke,
foreslås også at gælde for spaltning, der
pålægges af undervisningsministeren i henhold til det
foreslåede nye stk. 3, jf. ændringsforslag nr. 2.
Normalt vil en spaltning til en eksisterende institution,
herunder et CVU, ud fra en uddannelsespolitisk vurdering være mere
enkel end en spaltning til en ny selvstændig institution. I
førstnævnte tilfælde vil der foreligge en aftale med den
modtagende institution, og ministerens vurdering kan derfor særligt
koncentreres om det spaltede CVU s mulighed for fortsat drift med varetagelse
af de uddannelsesmæssige mål for institutionen. I
sidstnævnte tilfælde må der også stilles
sådanne krav til spaltningen, som der stilles til oprettelse af en ny
selvstændig uddannelsesinstitution, jf. selvejelovens generelle krav
om, at en institution skal indgå som et hensigtsmæssigt led i en
landsomfattende planlægning til opfyldelse af konstaterede eller
forventede behov.
Der er således ikke tillagt undervisningsministeren
nogen selvstændig kompetence til at forlange spaltning
gennemført, men kravet om ministerens godkendelse er en
indskrænkning af studiebestyrelsens kompetence, der tjener til at
sikre, at lovens formål og de vedtægtsmæssige betingelser
for spaltningen opfyldes.
Den i ændringsforslaget foreslåede bestemmelse
skal ses i sammenhæng med det frivillighedsprincip, som i henhold til
lovforslaget skal være bærende for CVU-dannelser, samt med
lovforslagets målsætning om at sikre den regionale forankring af
de videregående uddannelsesudbud, jf. også kravet om
undervisningsministerens godkendelse af nedlæggelse af en partners
uddannelsessted, jf. § 27 e, stk. 5, i ændringsforslaget.
Ved en spaltning efter den foreslåede bestemmelse
vil der skulle ske en udskillelse af en del af CVU ets formue og gæld,
som skal overgå til den modtagende institution eller den institution,
der stiftes ved spaltningen. I den ved ændringsforslag nr. 7
foreslåede § 27 e, stk. 6, nr. 4, fastslås det, at
CVU-vedtægten, hvis den indeholder en spaltningsret, skal indeholde
bestemmelser om en sådan fordeling, jf. ovenfor under punkt 3. Det vil
være op til de involverede institutioner i videst muligt omfang selv at
detailregulere spørgsmålet i vedtægten, både for
så vidt angår andel af formuen og udtagelsesret.
Undervisningsministeriet vil dog påse, at partnerne i henhold til
vedtægten maksimalt kan udtage værdien af den formue (aktiver og
gæld), de bragte ind i CVU et, reguleret med en årlig sats, der
kompenserer for den almindelige prisudvikling. Bestemmelserne skal være
klare.
En sammenlægning af flere institutioner til et CVU
indebærer, at der sker en opløsning af institutionerne ved
endelig overdragelse af institutionernes aktiver og gæld til CVU et.
Formuen er således uigenkaldeligt udskilt fra stifterne. CVU ets
bestyrelse råder herefter over hele formuen til CVU ets formål.
Dette udgangspunkt modificeres af den foreslåede bestemmelse om
spaltning: En studiebestyrelse, der repræsenterer visse interesser i
tilknytning til et delformål for en selvejende institution (CVU et),
kan indstille til fondsmyndigheden (undervisningsministeren), at den
pålægger CVU et - i overensstemmelse med bestemmelser i
vedtægten herom - at afstå en andel af dennes formue, for at
denne formueandel kan anvendes til at videreføre samme delformål
inden for rammerne af en ny selvejende institution. Det kan f.eks. være
til et andet CVU eller til en anden selvejende institution, der allerede er
eller bliver godkendt efter selvejeloven. Der kan endelig også
være tale om, at der oprettes en ny selvejende institution, der
godkendes efter loven, og som viderefører det pågældende
uddannelsessted. En sådan konstruktion er ikke i overensstemmelse med
almindelige fondsretslige grundsætninger og forudsætter derfor en
udtrykkelig lovhjemmel. Undervisningsministeren kan som fondsmyndighed kun
anvende hjemmelen under forudsætning af, at den udskilte formueandel
fortsat bliver anvendt til delformålet.
Den konkrete fordeling af aktiver og gæld mellem CVU
et og den modtagende - eventuelt nyoprettede - institution i forbindelse med
en afgørelse efter § 5 a, stk. 3, foretages af CVU et på
grundlag af vedtægtens bestemmelser herom. Det kan eventuelt bestemmes
i vedtægten, at der udpeges en opmand til at forestå fordelingen,
eller at der er tvungen voldgift. Undervisningsministeren har ikke kompetence
i disse spørgsmål. Eventuelle tvister om gennemførelse af
fordelingen af aktiver og gæld mellem CVU et og partneren hører
alene under domstolenes afgørelse, og sådanne retssager om
fortolkningen af vedtægtens bestemmelser om formuefordelingen kan
således ikke anlægges mod Undervisningsministeriet.
Afhængigt af om selve spaltningen er en realitet, herunder om der er
sket oprettelse af en eventuelt ny institution samt ændring af de
involverede institutioners vedtægtsgrundlag, vil enten
studiebestyrelsen eller den modtagende eller nye institutions bestyrelse
være påtaleberettiget i forhold til sådanne retssager mod
CVU et. Formuedelingen kan behandles af skifteretten efter § 82 i lov om
skifte af fælles bo m.v.
Undervisningsministerens mulighed for at anvende hjemmelen
i § 5 a, stk. 3, er som nævnt ovenfor under punkt 4 begrænset til
tilfælde, hvor studiebestyrelsens krav til CVU-bestyrelsen stilles
inden for de første 5 år efter den ubetingede godkendelse af CVU
et. Begrænsningen er begrundet i, at risikoen for en pligt til
spaltning kan begrænse gennemførelsen af rationelle
nyinvesteringer for CVU et, fordi de vil kunne være vanskelige at
fordele i en spaltningssituation. Under alle omstændigheder vil der,
efter at et ubetinget godkendt CVU har fungeret i 5 år, være
store problemer forbundet med at foretage en formuefordeling på
grundlag af retningslinjer fastsat i forbindelse med selve CVU-dannelsen og
ud fra den situation, der da forelå.
Godkendelsestidspunktet i den foreslåede § 27 e,
stk. 6, nr. 4, regnes som tidspunktet for den første ubetingede
CVU-godkendelse, det vil sige - i tilfælde af en betinget
CVU-godkendelse efter lovforslagets § 27 g - det tidspunkt, hvor der sker en
endelig godkendelse i overensstemmelse med enten bestemmelsen i § 27 g, stk.
1, 3. pkt., (endelig godkendelse efter udløbet af den 5-årige
overgangsperiode) eller stk. 7 (endelig godkendelse inden udløbet af
den 5-årige overgangsperiode ved en eller flere af de stiftende
institutioners sammenlægning med CVU et). At et CVU
efterfølgende lægger sig sammen med yderligere institutioner og
i den forbindelse får en »ny« godkendelse efter § 27
d, ændrer ikke herpå.
Lovforslagets grundprincip om frivillighed betyder, at der
skal være tale om enighed mellem de institutioner, der er involverede i
en CVU-dannelse, om de modeller, der vælges. En institution kan
således aldrig imod de øvriges vilje kræve at indgå
i et CVU, der efter at have været betinget godkendt bliver ubetinget
godkendt, med en sådan spaltningsret, som ændringsforslaget
hjemler, hvis de andre ikke ønsker, at der i aftalegrundlaget
indarbejdes denne hjemmel. Hvis der er enighed mellem institutionerne om det,
kan nogle partnere imidlertid tillægges videregående »udtrædelsesrettigheder « end andre, jf. også den
mulighed, der indgår i lovforslagets § 27 g, stk. 9, for at en
institution kan gives en tilsvarende status i forhold til et ubetinget CVU,
som en stiftende institution i forhold til et betinget CVU.
Til nr. 3
Ændringsforslaget præciserer, at
undervisningsministeren i henhold til den ved lovforslaget foreslåede §
27 c i selvejeloven tillige kan fastsætte vilkår om » kerne-CVU ets« inddragelse af CVU er, der uden at være kerne-CVU
er udbyder lærer- og/eller pædagoguddannelse, i de opgaver, der
er angivet i § 27 c, stk. 1, nr. 3 og 5. Uden denne ændring kunne
bestemmelsen forstås således, at ministeren alene kan
fastsætte vilkår om inddragelse af enkeltstående
lærer- og pædagogseminarier i varetagelsen af de særlige
udbudsforpligtelser, for så vidt angår efter- og videreuddannelse
for lærere i folkeskolen og for pædagoger samt i et samarbejde om
udviklingsopgaver og forskningstilknytning.
Til nr. 4
Af den ved lovforslaget foreslåede § 27 c
fremgår en forpligtelse for kerne-CVU er til at inddrage de
øvrige relevante institutioner i et samarbejde om varetagelsen af
efter- og videreuddannelsesforpligtelsen og i et samarbejde om
udviklingsopgaver og forskningstilknytning. Det foreslås, at det
præciseres, at samarbejdet også skal omfatte selve
afdækningen af behovene, planlægning af aktiviteten og udvikling
af efter- og videreuddannelsen.
Behovsafdækning i forbindelse med CVU ers efter- og
videreuddannelsesudbud og udviklingsarbejder forudsættes i lovforslaget
i vidt omfang at foregå i regi af et eller eventuelt flere
obligatorisk(e) efter- og videreuddannelsesudvalg, der nedsættes af
CVU-bestyrelsen efter § 27 h, stk. 2. Udvalget sammensættes »efter nærmere bestemmelse i CVU
ets vedtægt bredt med repræsentanter for det regionale
arbejdsmarked, herunder de professioner, som institutionens uddannelsesudbud
retter sig til«. Lovforslagets
udgangspunkt er, da udvalget er et organ i tilknytning til CVU et, at
udvalget sekretariatsbetjenes af CVU-rektor, eller hvem denne måtte
delegere det til. Det foreslås imidlertid præciseret, at for
så vidt angår kerne-CVU er skal samarbejdsforpligtelsen om efter-
og videreuddannelse afspejle sig i, at udvalget tilknyttes alle
institutioner, der indgår i samarbejdet i regionen, og at betjeningen
af udvalget tilsvarende sker i et samarbejde mellem alle institutioner.
Ændringsforslaget vil også gøre det
muligt at nedsætte efter- og videreuddannelsesudvalg, der er
fælles for kerne-CVU er (med samarbejdende institutioner) i
tilstødende regioner. Denne mulighed kan visse steder i landet
være et hensigtsmæssigt led i forhold til kerne-CVU ers indbyrdes
samarbejde om koordination af efter- og videreuddannelsen på landsplan,
jf. § 27 c, stk. 1, nr. 4.
Til nr. 5
Ændringsforslaget præciserer, bl.a. under
indtryk af den afklaring, der under udvalgsbehandlingen er sket af begrebet
»professionsrettet« og af intentionerne med bestemmelsen
i § 2, stk. 2, i forslag til lov om mellemlange videregående
uddannelser (L 186), at en institutionsdannelse, hvori en
handelshøjskoleafdeling indgår som eneste MVU-institution, efter
omstændighederne kan godkendes som CVU, uanset at de
sammenlæggende/spaltende institutioner på godkendelsestidspunktet
alene udbyder én eller flere af de nuværende merkantile
bacheloruddannelser.
Til nr. 6
Den ved lovforslaget foreslåede § 27 d, stk. 6, har
til hensigt i en 3-årig periode at kompensere institutioner, der
lægger sig sammen med henblik på at etablere et CVU, for
bortfaldet af grundtilskud til de enkelte institutioner. Bestemmelsen
indeholder flere lovtekniske problemer og vurderes ikke at indeholde en
tilstrækkelig fleksibilitet til på de årlige finanslove at
fastsætte grundtilskud, der tager højde for baggrunden for den
konkrete CVU-dannelse, herunder for så vidt angår behovet for en
overgangsperiode og længden på denne.
Med ændringsforslaget fastslås det, at CVU er,
der dannes ved sammenlægning af eksisterende institutioner, får
ét samlet grundtilskud i lighed med andre institutioner, jf.
henvisningen til den almindelige bestemmelse i selvejelovens § 14, stk. 1.
Samtidig indebærer den foreslåede bestemmelse en fleksibilitet,
således at der ved takstfastsættelsen på de årlige
finanslove kan tages hensyn til, om der er tale om et CVU, der er dannet ved
sammenlægning af flere institutioner, herunder CVU ets
størrelse.
Det forudsættes i lovforslaget, at eventuelle midler
ved sparede grundtilskud bliver i CVU-sektoren i form af øgede midler
til bl.a. forskningstilknytning og udviklingsbasering. På de
årlige finanslove skal det sikres, at også det enkelte CVU ved
grundtilskud samt midler til forsøgs- og udviklingsaktiviteter samt
forskningstilknytning samlet set ikke mister midler ved
sammenlægningen.
De konkrete muligheder for at tilføre yderligere
midler til CVU ernes forsøgs- og udviklingsaktiviteter samt
forskningstilknytning afhænger af forhandlingerne om en eventuel
flerårsaftale for de videregående uddannelser.
Til nr. 7
Ændringsforslaget er en teknisk omarbejdning af
lovforslagets bestemmelser om muligheden for i CVU-vedtægten at
indføre en bestemmelse om oprettelse af studiebestyrelser i
tilknytning til partnerne i et CVU. Forslaget ændrer ikke på,
hvad institutioner, der danner et CVU ved sammenlægning og/eller
spaltning, faktisk kan bestemme i CVU-vedtægten om studiebestyrelser,
jf. herved bemærkningerne til den i lovforslaget foreslåede § 27
e, men har til hensigt at præcisere, at hovedreglen er, at der dannes
en studiebestyrelse for hver partners uddannelsessted. Hvor lovforslaget
fastslår, at der kan oprettes studiebestyrelser for partnerne i
et CVU, hvis det i øvrigt ønskes af de sammenlæggende
og/eller spaltende institutioners ledelser, fastslår bestemmelserne i
den nye affattelse, at der skal oprettes studiebestyrelser for
partnerne, medmindre undervisningsministeren tillader det modsatte, hvis der
i særlige tilfælde er grundlag herfor.
I lovforslaget er beføjelsen til at godkende
studieordninger efter indstilling fra rektor eller en studierektor angivet
som et eksempel på en nærliggende beføjelse, der i
vedtægten kan overlades til en studiebestyrelse. Med den nye
affattelse, og da det nu er gjort til et krav til vedtægten, at
studiebestyrelserne skal overlades beføjelser, som giver dem mulighed
for at bevare uddannelsesstedet med en egen profil og identitet, er der ikke
længere behov for udtrykkeligt at angive beføjelsen til at
godkende studieordninger.
Den nye affattelse præciserer i øvrigt, at
der i studiebestyrelser skal sidde to repræsentanter for henholdsvis
medarbejderne og de studerende. Et CVU har i egenskab af én
institution fælles personale, men de pågældende medlemmer
må være medarbejdere, der har deres hovedaktiviteter på det
pågældende uddannelsessted. Tilsvarende må
studentermedlemmerne være studerende ved den eller de relevante
grunduddannelser.
Der vil fortsat kunne oprettes én studiebestyrelse
i tilknytning til flere partnere, enten i forbindelse med selve
CVU-dannelsen, hvis de sammenlæggende og/eller spaltende institutioners
ledelser ønsker det, og undervisningsministeren tillader det, jf.
ændringsforslagets stk. 5, eller på et senere tidspunkt, fordi de
relevante studiebestyrelser tiltræder ideen, jf.
ændringsforslagets stk. 6, nr. 3.
Med hensyn til ændringsforslaget om et nyt stk. 6,
nr. 4, henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 1 og
2.
Til nr. 8
Ændringsforslaget er en konsekvens af
ændringsforslag nr. 7.
Til nr. 9
Bestemmelsen foreslås præciseret,
således at det fremstår klart, at i det tilfælde, hvor et
CVU undtagelsesvis dannes ved sammenlægning af en erhvervsskole med
udbud af både erhvervsuddannelse og kort videregående uddannelse
og en eller flere MVU-institutioner, kan undervisningsministeren betinge sig,
at KVU-udbudet enten bliver tilknyttet en studiebestyrelse, der også
omfatter professionsrettet mellemlang videregående uddannelse, eller
bliver forankret direkte under CVU-bestyrelsen, eventuelt sammen med et eller
flere andre KVU- eller MVU-udbud.
Til nr. 10 og 11
Ændringsforslagene forlænger den maksimale
overgangsperiode i et betinget CVU efter bestemmelserne i den ved
lovforslaget foreslåede § 27 g fra 3 til 5 år. Overgangsperioden
angiver den periode, inden for hvilken institutioner, der har stiftet en
institution, som godkendes som betinget CVU, senest skal have
gennemført en sammenlægning med CVU et.
Til nr. 12
Der skal i henhold til den i ændringsforslaget
foreslåede § 27 h, stk. 1, i tilknytning til et CVU nedsættes et
udviklingsråd. Rådet sammensættes af studerende og
lærere ved CVU et, videnskabelige medarbejdere fra
forskningsinstitutioner, som CVU et har samarbejdsaftaler med, samt relevante
fagpersoner fra det arbejdsmarked, herunder de professioner, som
institutionens uddannelsesudbud retter sig til. Det foreslås, at det
gøres til et krav, at lærere og studerende ved CVU et
udgør flertallet i rådet, idet dog antallet af lærere skal
overstige antallet af studerende. Lærerne og de personer fra det
arbejdsmarked, herunder de professioner, som institutionens uddannelsesudbud
retter sig imod, skal have kvalifikationer og erfaring inden for forskning og
udvikling. De studerende udpeges af de studerendes råd blandt
studerende, der i uddannelsesforløbet har beskæftiges sig
særligt med opgaver i forbindelse med udvikling og
forskningstilknytning. Rådet har til opgave at rådgive CVU ets
ledelse om opgaver i forbindelse med udvikling og forskningstilknytning,
herunder hvilke forskningsinstitutioner, der er relevante for opgaverne og om
prioritering af opgaverne.
Der skal i henhold til den i ændringsforslaget
foreslåede § 27 h, stk. 3, i tilknytning til et CVU nedsættes et
eller eventuelt flere rådgivende udvalg, der skal rådgive CVU et
omkring dettes efter- og videreuddannelsesudbud og udviklingsopgaver.
Udvalgene sammensættes efter nærmere bestemmelse i CVU ets
vedtægt bredt med repræsentation fra medarbejdere, studerende
gennem dimittendorganisationer, institutionsrepræsentanter samt
aftagere fra det regionale arbejdsmarked, herunder de professioner, som
institutionens uddannelsesudbud retter sig til. Det foreslås, at det
gøres til et krav, at der i udvalget er en ligelig
repræsentation fra udbydersiden, det vil sige
medarbejderrepræsentanter og institutionsrepræsentanter, og fra
efterspørgersiden, det vil sige repræsentanter fra aftagerne og
fra dimittendorganisationerne. Antallet af medlemmer fra
dimittendorganisationerne samt lærerne skal overstige antallet af
medlemmer, der repræsenterer aftagerne, og
institutionsrepræsentanter.
Til nr. 13
For at sikre de studerendes medindflydelse også
på partnerniveau foreslås det, at det gøres til et krav,
at der nedsættes råd for de studerende i tilknytning til de
enkelte partneres uddannelsessteder. Rådene omfattes af tilsvarende
bestemmelser som dem, der i henhold til selvejelovens § 26 a (indsat ved § 14
i lov nr. 263 af 12. april 2000) gælder for de studerendes råd
ved selve CVU et.
Der oprettes desuden et fælles råd, der
sammensættes med ligelig repræsentation af medarbejdere og
studerende, der på basis af drøftelser rådgiver
studiebestyrelsen om de opgaver, som studiebestyrelsen varetager i henhold
til CVU ets vedtægt. Fællesrådet godkender de for partneren
konkrete undervisningsplaner, herunder tilrettelæggelse af praktik og
vejledning. Fællesrådet kan endvidere tildeles mere
afgrænsede kompetencer inden for rammer, som studiebestyrelsen
afstikker.
Til nr. 14
Hjemmelen i den ved lovforslaget foreslåede § 27 i,
der bliver § 27 j, for undervisningsministeren til under visse betingelser at
pålægge et CVU at optage nye institutioner giver efter sin ordlyd
kun mulighed for at pålægge et CVU at optage en ny institution
ved (umiddelbar) sammenlægning. Denne begrænsning kan give nogle
uhensigtsmæssige resultater i relation til betingede CVU er, hvorfor
det foreslås, at der indsættes et nyt punktum, der specifikt
fastslår, at et betinget CVU, jf. den ved lovforslaget foreslåede
§ 27 g, kan pålægges at optage en ny institution på
tilsvarende vilkår som de stiftende institutioner, det vil bl.a. sige
med krav om sammenlægning med CVU et inden for den samme tidsramme som
disse. Hvis undervisningsministeren således efter 2 år
pålægger en betinget CVU-konstruktion at optage en ny
institution, vil denne institution således have 3 års
fortrydelsesperiode (5 - 2 = 3), inden sammenlægning skal ske, jf.
herved ændringsforslagene nr. 10 og 11. Hvis der er tale om et
tidligere betinget CVU, der er blevet godkendt endeligt i overensstemmelse
med § 27 g, stk. 1, 3. pkt., eller stk. 7, finder bestemmelsen i § 27 i, 1.
pkt., der bliver § 27 j, 1. pkt., anvendelse.
Til nr. 15-19
Ændringsforslagene er redaktionelle.
Hans Peter Baadsgaard (S)
fmd.
Peder Sass (S) Jeppe Kofod (S)
Frode Sørensen (S) Carsten Hansen (S)
Aage Frandsen (SF) Susanne Clemensen (CD)
Henrik Svane (RV) Søren Kolstrup (EL)
Anders Mølgaard (V) nfmd.
Hanne Severinsen (V) Else Winther Andersen (V)
Karen Rønde (V) Brian Mikkelsen (KF)
Knud Erik Kirkegaard (KF)
Christian H. Hansen (DF)
Tove Videbæk (KRF)
Frihed 2000 havde ikke medlemmer i udvalget.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om mellemlange videregående uddannelser Retsinformation · 7. juni 2000
- Betænkning over Forslag til lov om Danmarks Pædagogiske Universitet Retsinformation · 7. juni 2000
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. (Styrkelse og forenkling af CVU'erne) Retsinformation · 6. august 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. samt ophævelse af lov om Danmarks Forvaltningshøjskole og lov om Skovskolen (Betinget godkendte CVU'er m.v.) Retsinformation · 15. maj 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., lov om mellemlange videregående uddannelser, lov om centre for undervisningsmidler m.v. og forskellige andre love på Undervisningsministeriets område (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår sygepleje- og radiografskolerne og centre for undervisningsmidler samt tekniske konsekvensændringer) Retsinformation · 24. august 2005
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. (Styrkelse og forenkling af CVU'erne) Retsinformation · 28. maj 2004