Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. og en række andre love

1999/1 BTL 187Betænkning over lovforslagFolketinget7. juni 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af

Uddannelsesudvalget den 16. maj 2000

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om

selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. og en

række andre love

(Etablering af sektor for Centre for Videregående

Uddannelse (CVU er))

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder

og har herunder stillet spørgsmål til undervisningsministeren,

som denne har besvaret skriftligt.

Der er af undervisningsministeren stillet

ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende

bemærkninger.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller

mundtlige henvendelser fra:

Akademikernes Centralorganisation,

Amtsrådsforeningen i Danmark,

BUPL,

Civiløkonomerne,

CVU-bestyrelsen, CVU-Holstebro/Nr. Nissum,

Danmarks Jurist- og Økonomforbund,

Danmarks Lærerforening,

Danmarks Lærerhøjskole,

Dansk Arbejdsgiverforening,

Dansk Magisterforening,

Dansk Sygeplejeråd,

Det Regionale Udvalg for læreres efteruddannelse, Region Skive,

Erhvervssprogligt Forbund,

Læs alt

Frederiksberg Seminarium,

Gedved Statsseminarium,

Ingeniørforeningen i Danmark,

Kommunernes Landsforening,

Landsorganisationen i Danmark,

Lærerseminariernes Bestyrelsesforening,

Lærerseminariernes Rektorforsamling,

Pædagogseminariernes Bestyrelsesforening,

Pædagogseminariernes Rektorforsamling,

Rudolf Steiner Pædagogseminariet i Århus,

Skårup Statsseminarium,

Syddansk Universitet og

Århus Kommune, Skolerådmanden.

Herefter indstiller et flertal (Venstres, Det

Konservative Folkepartis, Dansk Folkepartis, Centrum-Demokraternes og

Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til forkastelse

ved 3. behandling og vil stemme imod de af undervisningsministeren

stillede ændringsforslag.

Flertallet beklager, at regeringen valgte et spinkelt

rødt flertal i stedet for et bredt kompromis for Centre for

Videregående Uddannelser (CVU). Dette er uhørt inden for

uddannelsesområdet og vil skabe stor usikkerhed om nogle uddannelser,

flertallet troede, der var enighed om at styrke. Flertallet ønsker

således, at kvalitetsudviklingen på de mellemlange

videregående uddannelser kommer i gang med det samme, også selv

om ikke alle institutioner ønsker at fusionere.

Flertallet lægger vægt på at fremme

mulighederne for, at den enkelte institution kan indgå i både

fag- og tværfaglige samarbejder, således at der hurtigt kan ske

en dynamisk udvikling på begge disse vigtige områder. Flertallet

ønsker desuden at undgå en udvikling, der bevæger sig i

retning af, at institutionerne får A- eller B-status, alt efter om de

bevæger sig mod fusion eller ej. Endelig ønsker flertallet en

fortsat geografisk spredning af de mellemlange videregående

uddannelser.

Det afgørende for institutionernes CVU-godkendelser

må derfor være, at institutionerne indgår i et juridisk

forpligtende samarbejde, der blandt andet er kvalificeret til at løfte

efter- og videreuddannelsesforpligtelserne.

Flertallet mener, at det er en dårlig ide at satse

på fusioner med fortrydelsesret og kattelemme. Det vil skabe usikkerhed

om det nødvendige samarbejde, mens en holdbar løsning vil

være, at institutionerne tilskyndes til at danne et CVU, fordi der

findes en mulighed for både forpligtende netværkssamarbejde og

fusion, alt efter hvad de deltagende institutioner er parat til. Flertallet

vil derfor arbejde for at skabe flertal for en lovændring snarest

muligt, således at modellen i lovforslagets § 27 g ændres fra at

være en midlertidig model, der kan eksistere i en overgangsperiode

på 5 år, til at være en tidsubegrænset model, hvor de

deltagende institutioner stadig er selvstændige juridiske personer, der

hver for sig modtager grunduddannelsestilskuddene, mens efter- og

videreuddannelsetilskuddene går i den fælles CVU-kasse.

Endelig finder flertallet, at det er beklageligt, at den

eksterne repræsentation i udviklingsrådet, der skal rådgive

og koordinere samarbejdet om udviklingsbasering og forskningstilknytning,

nedtones væsentligt i forhold til antallet af studerende og

lærere, hvilket kan få afgørende betydning for kvalitet og

videreudvikling af uddannelserne.

Et mindretal (Socialdemokratiets, Socialistisk

Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af

undervisningsministeren stillede ændringsforslag.

Mindretallet bemærker, at det overordnede

formål med en reform af institutionsstrukturen på det

videregående uddannelsesområde er at øge kvaliteten af de

praksisnære videregående uddannelser. Mindretallet i udvalget

lægger stor vægt på at bevare professionsrettede

videregående uddannelser baseret på et tæt samspil mellem

teori og målrettet praktik, ligesom mindretallet lægger stor

vægt på, at der gøres en indsats for at bevare og

videreudvikle det regionale udbud i en tid med faldende søgning. Dette

mindretal anser CVU-dannelser baseret på lovforslagets

partnerskabsmodel, der tilsigter både at sikre stærkere

uddannelsesmiljøer inden for en ny institutionsform og at bevare de

nuværende institutioners styrke som lokalt og regionalt forankrede

uddannelsessteder med egen identitet, for at være et velegnet grundlag

for den ønskelige udvikling af institutionsstrukturen baseret på

de opstillede kvalitative mål.

Men CVU-dannelser skal være baseret på

institutionernes frivillige tilslutning. Mange institutioner har tilsluttet

sig de overordnede formål med CVU-dannelserne, men en del institutioner

ønsker at fremme disse formål gennem et aftalebaseret

netværkssamarbejde.

Mindretallet ser CVU-konstruktionen som et middel til at

højne kvalitetsudviklingen på uddannelsesinstitutionerne. Der

lægges samtidig vægt på, at CVU-dannelserne ikke bidrager

til at svække de institutioner, der ønsker at forblive

enkeltstående, og at deres udviklingspotentiale styrkes gennem

samarbejde med andre institutioner. Kvaliteten skal højnes på

alle institutioner, også på institutioner der vælger at

være enkeltstående. Og alle institutioner skal i et

netværksbaseret samarbejde løfte forpligtelsen til at sikre

sammenhængende udbud af grund-, efter- og videreuddannelse, der matcher

regionale og landsdækkende uddannelsesbehov. CVU-institutionsformen

skaber også mulighed for et nyt samarbejde på tværs af

fagområderne, herunder nye tværfaglige samarbejder som supplement

til det faglige samarbejde om de enkelte grunduddannelser, der allerede

eksisterer i dag.

På det pædagogiske uddannelsesområde

bør dette give sig udslag i, at både CVU er, der får

udlagt en afdeling fra Danmarks Pædagoghøjskole (DPH) og/eller

Danmarks Lærerhøjskole (DLH) (»kerne-CVU er«),

andre CVU er og enkeltstående institutioner med uddannelser inden for

området indgår i et netværksbaseret samarbejde om

uddannelsesopgaverne. Også for så vidt angår

forskningstilknytningen og udviklingsbaseringen, bør der etableres et

netværksbaseret samarbejde mellem kerne-CVU er, andre CVU er og

enkeltstående seminarier, der kan samle ressourcerne på

tværs af de enkelte institutioner og sikre, at alle institutionerne

kommer med i udviklingen. Kun på denne måde kan det reelt sikres,

at det eksisterende regionale udbud af uddannelserne kan bevares, og at der

sker et bredt kvalitetsløft af uddannelserne.

Mindretallet er imidlertid enig med

undervisningsministeren i, at udlægning af afdelinger fra DPH og DLH

kun kan ske til institutioner, der godkendes ubetinget som CVU er, og til

betingede CVU er, der er en aftalebaseret konstruktion, hvor

selvstændige juridiske enheder indgår en aftale om oprettelsen af

en fælles institution, der af ministeren godkendes som CVU. Både

varetagelse af de nye opgaver, der påhviler CVU er, og

videreførelse af efter- og videreuddannelsen for lærere og

pædagoger skal ske i stabile institutioner, hvor der er en klar

ansvarsfordeling, der kan sikre kontinuitet og fortsat kvalitet og bredde i

udbudet.

Mindretallet har noteret sig, at omkring 10 kerne-CVU er

vil få en særlig forpligtelse til at sikre efter- og

videreuddannelsesudbud inden for hele folkeskolens fagrække og

relevante udbud på et højt kvalitativt niveau til lærere

og pædagoger i alle regioner af landet og til at sikre, at opgaven

bliver varetaget med mindst samme dækning og kvalitet som i dag. For at

sikre den optimale kvalitet i udbudene og sammenhængen mellem grund-,

efter- og videreuddannelsesudbudene og for at sikre, at alle institutioner,

der udbyder lærer- og pædagoguddannelsen, kan være med til

at udvikle deres aktiviteter i overensstemmelse med de samfundsmæssige

behov, lægger mindretallet stor vægt på lovforslagets

bestemmelser om, at der i forbindelse med udlægningen

pålægges kerne-CVU erne et ansvar for at inddrage de

øvrige institutioner i varetagelsen af CVU ets forpligtelser på

efter- og videreuddannelsesområdet, herunder på at

undervisningsministeren har stillet ændringsforslag, der

tydeliggør forpligtelsen. Samarbejdet må selvfølgelig

baseres på en gensidig forpligtelse til at løfte regionens

efter- og videreuddannelsesopgaver. Mindretallet lægger vægt

på, at ministeriet i sin administrative praksis understøtter

samarbejdsforpligtelsen. Det drejer sig navnlig om ministeriets

afgørelser om udlægning af tidligere DPH- og DLH-afdelinger, om

godkendelse af diplomuddannelsesudbud og om fordelingen af de tilskudslofter,

der for lærernes efteruddannelse fastsættes på de

årlige finanslove. Ved fastlæggelsen af enkeltstående

seminariers udbudsmuligheder inden for efter- og videreuddannelse

lægges samtidig vægt på, at ministeren inddrager de

kvalitative forudsætninger, som opnås gennem samarbejdsaftaler

med andre institutioner.

Enkeltstående institutioner vil også kunne

samarbejde indbyrdes og med andre CVU er end kerne-CVU er samt med

universiteter og andre forskningsinstitutioner om projekter, der styrker

deres grund-, efter- og videreuddannelse, udviklingsopgaver eller

forskningstilknytning. Enkeltstående institutioner, der er godkendt til

udbud af en diplomuddannelse, vil f.eks. kunne samarbejde om faglig udvikling

og om varetagelse af udbudet med andre institutioner i og uden for regionen.

Samarbejde med et kerne-CVU udelukker således ikke samarbejde med andre

institutioner, men samarbejdsaftalerne må selvfølgelig tilpasses

hinanden.

Det samme mindretal lægger stor vægt på

CVU-konstruktionens partnerskabsbegreb og finder det i den forbindelse

væsentligt, at det ved et af undervisningsministeren fremsat

ændringsforslag er fastslået som klart udgangspunkt, at der

etableres studiebestyrelser for de enkelte partnere i et CVU, der kan bevare

og videreudvikle den profil, der knytter sig til det enkelte uddannelsessteds

grunduddannelse.

Mindretallet lægger desuden vægt på, at

institutioner, der stifter et betinget CVU, bevarer den økonomiske

autonomi omkring grunduddannelserne. Mindretallet lægger til grund, at

det betingede CVU er en aftalebaseret konstruktion, hvor selvstændige

juridiske enheder indgår en aftale om oprettelsen af en fælles

CVU-institution, således at de deltagende institutioner har en

afgørende indflydelse på, hvorledes den økonomiske

autonomi for den enkelte institution udmøntes i praksis, foruden at

lovforslaget i sig selv lægger nogle rammer. Man lægger

vægt på, at det indgår i aftalen, hvorledes

grunduddannelsens og de stiftende institutioners selvstændige

økonomi sikres i aftaleperioden for det betingede CVU, herunder

allokering af de statslige taxametertilskud, således at den enkelte

institution kan videreføre grunduddannelsen og uddannelsesstedet

på samme niveau som hidtil. Mindretallet er tilfreds med, at der i

henhold til lovforslaget også i vedtægten for et ubetinget CVU

kan indsættes en bestemmelse om økonomisk aktivitetsbestemte

rammer for partnernes grunduddannelsesaktiviteter.

Undervisningsministeren har over for udvalget

tilkendegivet, at taxametertilskud til en betinget CVU-konstruktion af

Undervisningsministeriet vil blive beregnet, som tilfældet er i dag, og

vil blive udbetalt til en af CVU et valgt bankforbindelse.

Pengestrømmene fra CVU-bankforbindelsen og til de enkelte

institutioner vil følge den aftale, de stiftende institutioner

indgår, og angår således ikke ministeriet.

CVU-bankforbindelsen vil således på grundlag af aftalen fordele

de midler, der tilkommer den enkelte stiftende institution, til dennes

bankkonto. Den enkelte stiftende institution sørger selv for via de

midler, den har modtaget fra CVU-bankforbindelsen, at indbetale på den

konto i BG-Bank, som den er forpligtet til at opretholde og holde likvid, med

henblik på at Økonomistyrelsen kan trække midler til

dækning af lønudbetalinger fra SCL til institutionens ansatte.

Da pengestrømmene i den betingede CVU-konstruktion

er afhængig af en aftale, vil fordelingen af midlerne kunne variere.

CVU et forudsættes at beholde de tilskudsmidler, der knytter sig til

efter- og videreuddannelsen, og som gives særskilt til

udviklingsbasering og forskningstilknytning, samt en mindre andel af de

tilskudsmidler, der knytter sig til grunduddannelse, med henblik på at

kunne varetage de forpligtelser, som lovforslaget pålægger et

CVU, herunder udviklingsbasering og forskningstilknytning.

Mindretallet finder, at den økonomiske aftale, der

sikrer den enkelte institutions økonomiske autonomi, ikke skal

være til hinder for, at bestyrelserne for de enkelte institutioner

efter at have modtaget de midler, der tilkommer dem i henhold til den omtalte

aftale, kan beslutte, at nogle af disse midler kan overlades CVU et til

fælles formål. Mindretallet finder, at institutionerne dermed

løbende får en hensigtsmæssig mulighed for selv at

prioritere nærmere, hvorvidt (nogle af) de midler, som institutionen

råder over, skal anvendes i CVU-regi eller i selve institutionen.

Mindretallet finder, at 3 år må anses som for

kort tid til, at de enkelte nuværende MVU-institutioner kan forventes

at gøre endeligt op med, om en CVU-konstruktion er det rigtige for

dem, jf. den 3-årige overgangsperiode i lovforslagets betingede model.

Mindretallet er i den forbindelse tilfreds med, at undervisningsministeren

har fremsat ændringsforslag om en udvidelse af overgangsperioden til 5

år, således at de stiftende institutioner i en betinget

CVU-konstruktion får et længere tidsrum til at overveje, om der

eventuelt måtte være flere faglige berøringsflader med et

andet CVU, eller om de finder det hensigtsmæssigt at udtræde af

den betingede CVU-konstruktion og forblive enkeltstående institution.

Til gengæld finder man det afgørende, at der efter

udløbet af de 5 år sker en endelig afklaring af CVU-initiativets

bæredygtighed og af, om der er et grundlag for en stabil

videreførelse af f.eks. udlagt efter- og videreuddannelsesvirksomhed

fra DPH og DLH. Mindretallet er imidlertid tillige tilfreds med, at der i

loven i tillæg til både den betingede og den ubetingede CVU-model

er indarbejdet en yderligere »fortrydelsesret« i

form af en ret for studiebestyrelsen til at kræve spaltning inden for

en periode på 5 år, i den betingede CVU-model 5 år efter

den endelige godkendelse som CVU og i den ubetingede CVU-model 5 år

efter godkendelse som CVU. Det forudsættes dog, at denne ret kun kan

udnyttes i ekstraordinære tilfælde, f.eks. hvis den

pågældende studiebestyrelse kan sandsynliggøre, at

CVU-samarbejdet virker blokerende for den pædagogiske og faglige

aktivitet og hæmmer udviklingen af partnerens potentiale. Denne

mulighed skal på forhånd være aftalt i vedtægten.

Mindretallet konstaterer, at det fremsatte lovforslag

forudsætter, at et CVU, betinget eller ubetinget, bevarer et antal

grundtilskud svarende til antallet af sammenlagte/stiftende institutioner i 3

år, og at det endvidere forudsættes, at tilskudsmidler, der

herefter spares i grundtilskud, medgår til finansiering af CVU ers

forskningstilknytning og udviklingsbasering, jf. lovforslagets bestemmelse om

ydelse af tilskud til CVU ers forskningstilknytning og udviklingsbasering

inden for en rammebevilling fastlagt på de årlige finanslove.

Lovforslagets model sikrer imidlertid ikke, at det enkelte CVU som minimum

får midler til forskningstilknytning og udviklingsbasering, der svarer

til tabte grundtilskudsmidler. Mindretallet finder på denne baggrund,

at fastsættelsen af grundtilskud til CVU er, herunder CVU er, der

dannes ved sammenlægning af eksisterende institutioner, med fordel kan

reguleres på de årlige finanslove, således som det

også i øvrigt er tilfældet med fastsættelsen af

grundtilskudssatser i dag. Der vil under alle omstændigheder være

behov for en mere fleksibel rammebevilling til forskningstilknytning og

udviklingsbasering og eventuelt for en grundbevilling, der kan sikre

forskningstilknytning og udviklingsbasering ved alle typer af CVU er. Det

bør sikres, at det enkelte CVU som minimum er sikret midler til

forskningstilknytning og udviklingsbasering, der svarer til, hvad de

sammenlagte institutioner har mistet i grundtilskud. Mindretallet finder, at

muligheden for at tilføre yderligere midler til CVU-dannelser

bør indgå i en eventuel flerårsaftale for de

videregående uddannelser. Betingede CVU er må i den forbindelse

tilgodeses på linje med ubetingede CVU er. Også

enkeltstående institutioner bør medtænkes i denne

sammenhæng.

I en forandringsproces, som den der forestår, er det

meget væsentligt, at både de studerende og de ansatte ved

institutionerne indgår centralt i drøftelser og beslutninger.

Mindretallet lægger derfor vægt på, at de studerende og

ansatte både indgår i drøftelser på institutionerne

om dannelser af CVU er og efter dannelsen af et CVU lovfæstet

medinddrages i beslutninger og rådgivning vedrørende CVU ets

virksomhed. Mindretallet lægger til grund, at studerende og ansatte

efter lovforslaget indgår i CVU-bestyrelser, og lægger herudover

vægt på, at undervisningsministeren har fremsat

ændringsforslag, der i øvrigt styrker de studerendes og

lærernes medinddragelse i beslutninger og rådgivning

vedrørende CVU ets virksomhed. Efter ændringsforslaget skal der

således udpeges to studerende og to ansatte til studiebestyrelserne. I

et CVU med flere partnere skal der oprettes råd for de studerende ved

hver partners uddannelsessted, og der skal oprettes fælles råd,

der sammensættes med ligelig repræsentation af ansatte og

studerende, der skal rådgive studiebestyrelsen om dens opgaver. Endelig

er de studerende og lærerne nu sikret medlemskab af udviklingsråd

og efter- og videreuddannelsesudvalg, således at de studerende og

lærerne har et flertal af medlemmerne i udviklingsrådet, og

lærerne og repræsentanter fra de færdiguddannedes

organisationer har et flertal af medlemmerne i efter- og

videreuddannelsesudvalget. Der lægges fortsat vægt på, at

medlemmerne i udviklingsrådet har kvalifikationer og erfaring inden for

forskning og udvikling, og på at arbejdet i efter- og

videreuddannelsesudvalgene har hovedvægt på formidling af bruger-

og aftagersynspunkter vedrørende CVU ets virksomhed.

Undervisningsministeren har redegjort for, hvordan

processen vedrørende den konkrete dannelse af CVU er, udlægning

og ministerens godkendelser af udbud kan tilgodese de beskrevne

målsætninger. Ministeren har tilkendegivet, at processen må

ses som et aktivt og dialogbaseret samspil mellem Undervisningsministeriet og

grupperinger af institutioner, der ønsker at indgå i en

CVU-dannelse, samt de institutioner, der ønsker samarbejdsaftaler. Det

er samtidig Undervisningsministeriets opgave at sikre, at såvel

Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) - herunder lederne af

afdelingerne videreført i DPU-regi - som enkeltstående

seminarier inddrages aktivt i processen. For DPU-afdelingerne er det

centralt, at virksomheden og personale kan overgå til stabile

institutionsdannelser, hvor der samtidig er sikret en hensigtsmæssig

opgavedeling mellem CVU er med udlagte opgaver. Ud fra et regionalt

perspektiv er det hensigten, at alle dele af landet sikres dækning af

efter- og videreuddannelsesbehov organiseret så nær brugerne som

muligt. Der vil herunder bl.a. blive lagt vægt på udlægning

til CVU-dannelser uden for universitetsbyerne, der opfylder kravene til

kerne-CVU er. For enkeltstående seminarier er det centralt, at deres

interesser med hensyn til inddragelse i efter- og videreuddannelse samt

forskningstilknytning og ønsker om eventuelt senere

sammenlægning med et CVU tilgodeses.

Med hensyn til Undervisningsministeriets rolle må

det forudses, at ministeriet især vil indtage en meget aktiv rolle i

situationer, hvor der inden for en region måtte være

væsentlig uenighed mellem institutionerne om CVU-dannelser,

opgavefordeling og samarbejde. Undervisningsministeriet vil desuden have

ansvar for at sikre, at der foregår CVU-dannelsesprocesser med

inddragelse af institutioner på alle MVU-uddannelsesområder, det

vil sige det sundhedsfaglige, det socialfaglige, det merkantile, det tekniske

og det pædagogiske uddannelsesområde. Ministeriet vil herunder

fortsætte dialogen med Amtsrådsforeningen om inddragelse af de

amtslige uddannelser i CVU-dannelser.

Der er ikke nogen fast tidsramme for CVU-dannelses- og

udlægningsprocessen. Som hovedregel forventes proceduren at bygge

på følgende hovedelementer:

Interessetilkendegivelse om CVU-dannelse fra en gruppe

institutioner.

Møde mellem ministeriet og CVU-initiativgruppen.

»Interessentmøder« mellem ministeriet og andre institutioner i regionen om

opgavedeling vedrørende udbudsrettigheder og -forpligtelser. På

det pædagogiske område desuden møde med DPU om

udlægningsforudsætninger.

CVU-initiativgruppen indsender godkendelses- og eventuelt

udlægningsansøgning til ministeriet.

På det pædagogiske uddannelsesområde vil

ministeriet forud for godkendelse af udlægning af en afdeling

sørge for at have inddraget de relevante interessentinstitutioner

inden for en region i processen, og ministeriet vil ligeledes gennem sine

beføjelser sikre, at de interessemodsætninger, der kan

opstå, så vidt muligt løses gennem opgavedeling og

samarbejdsaftaler.

På baggrund af bl.a. de politiske drøftelser,

herunder udvalgets tilkendegivelser, har undervisningsministeren stillet

ændringsforslag. Ud over rent redaktionelle forslag drejer det sig

om:

Hjemmel til i vedtægten for CVU er, der er ubetinget godkendt,

at indsætte bestemmelser om en ret for studiebestyrelserne til at

kræve spaltning fra CVU et i en periode af op til 5 år.

En bestemmelse om de rådgivende efter- og

videreuddannelsesudvalg i tilknytning til kerne-CVU er med henblik på,

at udvalget tilknyttes alle institutioner, der indgår i samarbejdet i

regionen, og at betjeningen af udvalget tilsvarende sker i et samarbejde

mellem alle institutioner.

En omarbejdning af lovforslagets bestemmelse om studiebestyrelser med

henblik på at betone partnerskabsbegrebet, herunder sikre medarbejder-

og studenterindflydelsen.

En ændring af lovforslagets bestemmelse om den betingede

CVU-model, hvorefter overgangsperioden ændres til maksimalt 5

år.

En bestemmelse om råd for de studerende og fælles råd

for de studerende og medarbejderne på partnerniveau.

I øvrigt henvises til de ledsagende

bemærkninger.

Ændringsforslag

Af undervisningsministeren, tiltrådt af et mindretal

(S, SF, RV og EL):

Til § 1

I den under nr. 5 foreslåede § 5 a indsættes

efter stk. 2 som nyt stykke:

»

Stk. 3. Hvis

vedtægten for et CVU, der er ubetinget godkendt efter § 27 d, herunder

efter § 27 g, stk. 1, 3. pkt., eller stk. 7, indeholder bestemmelse herom,

jf. § 27 e, stk. 6, og der er fremsat krav om det efter § 27 e, stk. 6, nr.

4, 2. pkt., kan undervisningsministeren i overensstemmelse med

vedtægten pålægge CVU et ved spaltning efter stk. 2 at

overdrage en del af sine aktiver og gæld til en selvejende institution,

der godkendes efter loven.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

2) I de under nr. 5 foreslåede § 5 a, stk.

3-5, der bliver stk. 4-6, ændres »stk. 1 og 2« til:

»stk. 1-3«.

3) I de under nr. 7 foreslåede § 27 c, stk. 1,

nr. 3 og 5, ændres »lærer- og pædagogseminarier« til: »institutioner, der af undervisningsministeren er godkendt til

at uddanne lærere til folkeskolen eller pædagoger,«.

4) I det under nr. 7 foreslåede § 27 c, stk.

1, indsættes efter nr. 5 som nyt nummer:

»

6) At der i stedet for

rådgivende udvalg efter § 27 h, stk. 3 og 4, nedsættes

rådgivende udvalg, der fælles for CVU et og andre institutioner

med efter- og videreuddannelsesaktiviteter for lærere i folkeskolen og

for pædagoger, som CVU et samarbejder med, har til opgave at sikre, at

aftagernes ønsker til efter- og videreuddannelsestilbud og

udviklingsopgaver opsamles, koordineres og kommer til institutionernes

kundskab. Bestemmelserne om udvalgenes sammensætning i § 27 h, stk. 3

og 4, finder tilsvarende anvendelse, idet der dog også udpeges

medlemmer til udvalgene af studiebestyrelser, bestyrelser og lærere fra

de institutioner, som CVU et samarbejder med, jf. § 27 h, stk. 3, nr. 1 og

2.«

5) I det under nr. 7 foreslåede § 27 d, stk. 1,

udgår »professionsrettet«.

6) I den under nr. 7 foreslåede § 27 d

affattes stk. 6 således:

»

Stk. 6. Grundtilskud

til CVU er, der er dannet ved sammenlægning af flere

uddannelsesinstitutioner, fastsættes på de årlige

finanslove, jf. § 14, stk. 1. «

7) I den under nr. 7 foreslåede § 27 e

udgår stk. 3 og 4, og i stedet indsættes:

»

Stk. 3. CVU ets forhold

reguleres i overensstemmelse med § 7 i en vedtægt, der godkendes af

undervisningsministeren.

Stk. 4. Vedtægten skal indeholde bestemmelse om, at

der for hver partner oprettes en studiebestyrelse. Det skal af

vedtægten fremgå,

1) at medarbejderne og de studerende i studiebestyrelsen er

repræsenteret hver med to medlemmer.,

2) at flertallet af medlemmerne samt formanden kommer fra kredse uden

for institutionen,

3) at studiebestyrelsen overlades sådanne nærmere bestemte

beføjelser vedrørende den eller de professionsrettede korte og

mellemlange videregående uddannelser samt eventuelt uddannelse efter §

27 a, stk. 3, der udbydes på det pågældende

uddannelsessted, at uddannelsesstedet kan bevare en egen profil og identitet,

4) at studiebestyrelsen er ansvarlig over for CVU ets bestyrelse,

og

5) at CVU ets bestyrelse kan omgøre en beslutning truffet af

studiebestyrelsen, der er i strid med loven eller vedtægtens

bestemmelser, og i grovere eller gentagne tilfælde afsætte

studiebestyrelsen.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan tillade, at der ikke

oprettes en studiebestyrelse for en eller flere partnere. Ministeren kan

endvidere tillade, at der oprettes én studiebestyrelse for flere

partnere.

Stk. 6. Det kan bestemmes i vedtægten,

1) at den daglige ledelse af en eller flere partneres uddannelsessted

varetages af en studierektor, der ansættes og afskediges af CVU ets

bestyrelse, jf. § 9, stk. 5, efter indstilling fra en studiebestyrelse, og at

der overlades nærmere bestemte beføjelser til studierektoren,

eventuelt ved bemyndigelse fra CVU ets rektor. Studierektor deltager i en

studiebestyrelses møder uden stemmeret,

2) at medlemmerne af studiebestyrelserne i et CVU i forening

udgør et CVU-repræsentantskab, der fører tilsyn med CVU

ets bestyrelse og dets daglige ledelse og høres i væsentlige

spørgsmål vedrørende CVU ets virksomhed. Det kan

endvidere bestemmes, at repræsentantskabet vælger bestyrelsen

eller et nærmere bestemt antal medlemmer af bestyrelsen. Det kan i

stedet bestemmes, at hver studiebestyrelse udpeger et medlem til

bestyrelsen,

3) at CVU ets bestyrelse og en studiebestyrelse i fællesskab kan

ændre eller ophæve vedtægtens bestemmelser om

studiebestyrelsen, herunder de beføjelser, der er overladt den i

vedtægten. Der kan i vedtægten fastsættes bestemmelser om

særlige flertalskrav i de to organer i forbindelse med sådan

beslutning, og

4) at det er en forudsætning for en institutions overdragelse af

aktiver og gæld til CVU et, jf. § 5 a og § 27 d, stk. 4, at den

studiebestyrelse, der oprettes for den pågældende partner, inden

5 år efter ubetinget godkendelse af CVU et efter § 27 d, herunder efter

§ 27 g, stk. 1, 3. pkt., eller stk. 7, kan kræve, at partnerens

uddannelsessted ved spaltning overdrages til en selvejende institution, der

godkendes efter loven. Fremsætter studiebestyrelsen krav om sådan

spaltning, og afviser CVU-bestyrelsen at imødekomme kravet, kan

studiebestyrelsen indbringe spørgsmålet for

undervisningsministeren, der træffer afgørelse efter § 5 a, stk.

3. En bestemmelse i vedtægten efter 1. pkt. skal angive betingelserne

for studiebestyrelsens ret til at kræve spaltning samt indeholde

bestemmelser om fordelingen af aktiver og gæld mellem CVU et og

partneren. «

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 7 og 8.

8) I det under nr. 7 foreslåede § 27 f, stk.

1, ændres »stk. 3« til: »stk. 4 og 6«.

9) I den under nr. 7 foreslåede § 27 f

affattes stk. 2 således:

»

Stk. 2. Hvis en

erhvervsskole, jf. lov om erhvervsskoler, er indgået i et CVU ved

sammenlægning med en eller flere institutioner med mellemlang

videregående uddannelse, kan undervisningsministeren bestemme, at der

oprettes en studiebestyrelse, der kun omfatter CVU ets udbud af

erhvervsrettet ungdomsuddannelse, jf. § 27 a, stk. 3, mens CVU ets udbud af

professionsrettet kort videregående uddannelse enten omfattes af en

studiebestyrelse, der også omfatter professionsrettet mellemlang

videregående uddannelse, eller ledes direkte af CVU-bestyrelsen.«

10) I det under nr. 7 foreslåede § 27 g, stk.

1, ændres »3-årig« til:

» 5-årig«, og »3-årige« til:

»5-årige «.

11) I det under nr. 7 foreslåede § 27 g, stk.

7, ændres »3-årige« til:

» 5-årige«.

12) Den under nr. 7 foreslåede § 27 h

affattes således:

»

§ 27 h.

Bestyrelsen for et CVU skal nedsætte et udviklingsråd, der har

til opgave at rådgive bestyrelsen om det i § 27 b nævnte

samarbejde om udviklingsopgaver og om forskningstilknytning. Rådet

sammensættes af

studerende ved CVU et,

2) lærere ved CVU et,

3) videnskabelige medarbejdere fra forskningsinstitutioner, som CVU et

har samarbejdsaftaler med, og

4) personer fra det arbejdsmarked, herunder de professioner, som

institutionens uddannelsesudbud og udviklingsopgaver retter sig

mod.

Stk. 2. Rådet skal have flertal af medlemmer efter

stk. 1, nr. 1 og 2, og antallet af medlemmer efter stk. 1, nr. 2, skal

overstige antallet af medlemmer efter stk. 1, nr. 1. Medlemmer efter stk. 1,

nr. 2-4, skal have kvalifikationer og erfaring inden for forskning og

udvikling.

Stk. 3. Bestyrelsen nedsætter ét eller

eventuelt flere rådgivende udvalg, der har til opgave at sikre, at

aftagernes ønsker til CVU ets efter- og videreuddannelsestilbud og

udviklingsopgaver i relation til områdets offentlige og private

virksomheder opsamles, koordineres og kommer til CVU ets kundskab. Udvalgenes

medlemmer udpeges efter nærmere bestemmelse i CVU ets vedtægt

af

1) studiebestyrelserne i CVU et, jf. § 27 e, samt bestyrelserne i de

enkelte institutioner, hvis CVU et er omfattet af § 27 g,

2) lærerne ved CVU et samt ved de enkelte institutioner, hvis CVU

et er omfattet af § 27 g,

3) organisationer, der repræsenterer de færdiguddannede,

og

4) organisationer, der repræsenterer det regionale

arbejdsmarked.

Stk. 4. Udvalg efter stk. 3 sammensættes

således, at der er lige mange medlemmer udpeget efter stk. 3, nr. 1 og

2, som efter stk. 3, nr. 3 og 4. Antallet af medlemmer udpeget efter stk. 3,

nr. 2 og 3, skal overstige antallet af medlemmer udpeget efter stk. 3, nr. 1

og 4.«

13) I nr. 7 indsættes efter den foreslåede §

27 h som ny paragraf:

»

§ 27 i. I et CVU

med flere partnere, jf. § 27 d, stk. 4, oprettes råd for de studerende

på de enkelte partneres uddannelsessteder efter tilsvarende regler som

i § 26 a. Der oprettes endvidere på de enkelte partneres

uddannelsessteder fælles råd, der sammensættes med ligelig

repræsentation af medarbejdere og studerende, der på basis af

drøftelser rådgiver studiebestyrelsen om de opgaver, som

studiebestyrelsen varetager i henhold til CVU ets vedtægt. Rådets

medlemmer vælges af og blandt medarbejdere med mindst halvtids

beskæftigelse, der har deres virke ved det pågældende

uddannelsessted, og af de studerendes råd, jf. 1. pkt. «

De foreslåede §§ 27 i og 27 j bliver herefter §§ 27

j og 27 k.

14) I den under nr. 7 foreslåede § 27 i,

der bliver § 27 j, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»

Under

tilsvarende betingelser kan ministeren pålægge et CVU, der er

stiftet efter § 27 g, samt de stiftende institutioner at lade en

uddannelsesinstitution, der udbyder professionsrettet mellemlang eller kort

videregående uddannelse, opnå samme forhold til CVU et som de

stiftende institutioner.«

Til § 2

15) I det under nr. 1 foreslåede § 5, stk.

2, ændres »§ 1, stk.

4« til: »§ 1, stk. 5«,

og efter »§ 27 d i lov om Centre

for Videregående Uddannelse og« indsættes ordet: »andre«.

Til § 3

16) Nr. 6 affattes således:

»

6. I § 14

indsættes efter »i lov

om«: »Centre for Videregående Uddannelse og andre«, og efter »seminariets ophør,« indsættes: »§ 5 a om sammenlægning og spaltning,«.«

Til § 4

17) Nr. 7 affattes således:

»

7. I § 14

indsættes efter »i lov

om«: »Centre for Videregående Uddannelse og andre«, og efter »seminariets ophør,« indsættes: »§ 5 a om sammenlægning og spaltning,«.«

Til § 5

18) Nr. 4 affattes således:

»

4. I § 13

indsættes efter »i lov

om«: »Centre for Videregående Uddannelse og andre«, og efter »seminariets ophør,« indsættes: »§ 5 a om sammenlægning og spaltning,«.«

Til § 6

19) Nr. 4 affattes således:

»

4. I § 13

indsættes efter »i lov

om«: »Centre for Videregående Uddannelse og andre«, og efter »seminariets ophør,« indsættes: »§ 5 a om sammenlægning og spaltning,«.«

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

Med ændringsforslagene foreslås i lov om

selvejende institutioner for videregående uddannelsesinstitutioner m.v.

(selvejeloven) i forbindelse med de foreslåede bestemmelser om

sammenlægning og spaltning i lovforslagets § 5 a indsat en hjemmel til,

at undervisningsministeren under visse betingelser kan pålægge en

selvejende institution, der er godkendt som Center for Videregående

Uddannelse (CVU) i henhold til § 27 d, og som består af flere partnere,

jf. nævnte bestemmelses stk. 4, at foretage en spaltning af

institutionen. Følgende betingelser skal være opfyldt, for at

ministeren kan tage hjemmelen i anvendelse:

1) En studiebestyrelse, der i henhold til vedtægten for et

ubetinget godkendt CVU er oprettet i tilknytning til en eller flere partnere

i CVU et, skal over for CVU ets bestyrelse kræve, at den eller de

pågældende partneres uddannelsessteder ved spaltning overdrages

til en anden selvejende uddannelsesinstitution.

2) En ret til spaltning inden for 5 år efter den ubetingede

godkendelse af CVU et skal fremgå af CVU-vedtægten, ligesom det

skal fremgå, at retten har været en forudsætning for

sammenlægningen eller spaltningen til CVU et for den eller de

institutioner, som den eller de pågældende partnere udspringer

af.

3) Det skal af CVU-vedtægten fremgå, under hvilke

betingelser spaltning kan kræves, ligesom vedtægten skal

indeholde bestemmelser om fordelingen af formuen i en

spaltningssituation.

4) Krav om spaltning skal afgives inden for de første 5

år efter den ubetingede godkendelse af CVU et, og CVU-bestyrelsen skal

afvise at imødekomme kravet. Hvis CVU-bestyrelsen omvendt vedtager at

imødekomme kravet, vil undervisningsministeren blive inddraget som

fondsmyndighed efter § 5 a, stk. 2.

5) Studiebestyrelsen skal indbringe spørgsmålet for

undervisningsministeren som fondsmyndighed.

6) Undervisningsministeren skal ved sin afgørelse efter § 5 a,

stk. 3, for det første påse, at vedtægtens betingelser for

spaltningsretten er opfyldt. Vedtægtens betingelser skal være

saglige og f.eks. omhandle den pædagogiske og faglige udvikling af

partnerens potentiale. En bestemmelse om, at man i tilfælde af

samarbejdsvanskeligheder skal kunne kræve spaltning, vil ikke kunne

godkendes.

For det andet skal undervisningsministeren træffe

afgørelse efter bestemmelsen om spaltning i § 5 a, stk. 2. Det svarer

således til, at indstilling om spaltning var kommet fra

CVU-bestyrelsen. Der indgår i vurderingen efter stk. 2 både et

fondsretligt og et uddannelsespolitisk aspekt, jf. også

bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5. Ved afgørelsen skal

ministeren skønne, om den indstillede ændring er

hensigtsmæssig i forhold til varetagelsen af de relevante formål,

det vil sige CVU ets formål og de delformål, der er knyttet til

den eller de pågældende partnere, samt om den indstillede

ændring er hensigtsmæssig i forhold til de overordnede

samfundshensyn ud fra en uddannelsespolitisk vurdering, herunder en samlet

pædagogisk, faglig, institutionspolitisk samt økonomisk

helhedsvurdering. Ministeren sørger i den forbindelse for, at der

foreligger en udtalelse fra CVU ets bestyrelse. Det er, uanset om der er tale

om spaltning til et nyt CVU eller til en nyoprettet institution, en

betingelse, at den nye institution ville kunne godkendes til at

videreføre det pågældende udbud, det vil sige en

behovsvurdering. I vurderingen må også indgå det spaltede

CVU s mulighed for fortsat drift med varetagelse af de

uddannelsesmæssige mål for institutionen. I den forbindelse skal

det erindres, at en opdeling af formuen, ikke mindst den del, der er bundet i

bygninger og andre fysiske aktiver, kan være ganske byrdefuld og

medføre likviditetsproblemer. I forbindelse med

undervisningsministerens afgørelse af, at spaltning kan ske, gives

ligeledes en fornyet godkendelse af den afgivende institution (CVU et) efter

lovforslagets § 3 og § 27 d og en (fornyet) godkendelse efter lovforslagets §

3 (eller efter de tilsvarende godkendelsesbestemmelser i en af de fire

seminarielove) og eventuelt tillige § 27 d af den nyoprettede eller

modtagende institution.

§ 5 a, stk. 3-5, der bliver stk. 4-6, og som bl.a.

fastslår, at spaltning kan ske uden kreditorernes samtykke,

foreslås også at gælde for spaltning, der

pålægges af undervisningsministeren i henhold til det

foreslåede nye stk. 3, jf. ændringsforslag nr. 2.

Normalt vil en spaltning til en eksisterende institution,

herunder et CVU, ud fra en uddannelsespolitisk vurdering være mere

enkel end en spaltning til en ny selvstændig institution. I

førstnævnte tilfælde vil der foreligge en aftale med den

modtagende institution, og ministerens vurdering kan derfor særligt

koncentreres om det spaltede CVU s mulighed for fortsat drift med varetagelse

af de uddannelsesmæssige mål for institutionen. I

sidstnævnte tilfælde må der også stilles

sådanne krav til spaltningen, som der stilles til oprettelse af en ny

selvstændig uddannelsesinstitution, jf. selvejelovens generelle krav

om, at en institution skal indgå som et hensigtsmæssigt led i en

landsomfattende planlægning til opfyldelse af konstaterede eller

forventede behov.

Der er således ikke tillagt undervisningsministeren

nogen selvstændig kompetence til at forlange spaltning

gennemført, men kravet om ministerens godkendelse er en

indskrænkning af studiebestyrelsens kompetence, der tjener til at

sikre, at lovens formål og de vedtægtsmæssige betingelser

for spaltningen opfyldes.

Den i ændringsforslaget foreslåede bestemmelse

skal ses i sammenhæng med det frivillighedsprincip, som i henhold til

lovforslaget skal være bærende for CVU-dannelser, samt med

lovforslagets målsætning om at sikre den regionale forankring af

de videregående uddannelsesudbud, jf. også kravet om

undervisningsministerens godkendelse af nedlæggelse af en partners

uddannelsessted, jf. § 27 e, stk. 5, i ændringsforslaget.

Ved en spaltning efter den foreslåede bestemmelse

vil der skulle ske en udskillelse af en del af CVU ets formue og gæld,

som skal overgå til den modtagende institution eller den institution,

der stiftes ved spaltningen. I den ved ændringsforslag nr. 7

foreslåede § 27 e, stk. 6, nr. 4, fastslås det, at

CVU-vedtægten, hvis den indeholder en spaltningsret, skal indeholde

bestemmelser om en sådan fordeling, jf. ovenfor under punkt 3. Det vil

være op til de involverede institutioner i videst muligt omfang selv at

detailregulere spørgsmålet i vedtægten, både for

så vidt angår andel af formuen og udtagelsesret.

Undervisningsministeriet vil dog påse, at partnerne i henhold til

vedtægten maksimalt kan udtage værdien af den formue (aktiver og

gæld), de bragte ind i CVU et, reguleret med en årlig sats, der

kompenserer for den almindelige prisudvikling. Bestemmelserne skal være

klare.

En sammenlægning af flere institutioner til et CVU

indebærer, at der sker en opløsning af institutionerne ved

endelig overdragelse af institutionernes aktiver og gæld til CVU et.

Formuen er således uigenkaldeligt udskilt fra stifterne. CVU ets

bestyrelse råder herefter over hele formuen til CVU ets formål.

Dette udgangspunkt modificeres af den foreslåede bestemmelse om

spaltning: En studiebestyrelse, der repræsenterer visse interesser i

tilknytning til et delformål for en selvejende institution (CVU et),

kan indstille til fondsmyndigheden (undervisningsministeren), at den

pålægger CVU et - i overensstemmelse med bestemmelser i

vedtægten herom - at afstå en andel af dennes formue, for at

denne formueandel kan anvendes til at videreføre samme delformål

inden for rammerne af en ny selvejende institution. Det kan f.eks. være

til et andet CVU eller til en anden selvejende institution, der allerede er

eller bliver godkendt efter selvejeloven. Der kan endelig også

være tale om, at der oprettes en ny selvejende institution, der

godkendes efter loven, og som viderefører det pågældende

uddannelsessted. En sådan konstruktion er ikke i overensstemmelse med

almindelige fondsretslige grundsætninger og forudsætter derfor en

udtrykkelig lovhjemmel. Undervisningsministeren kan som fondsmyndighed kun

anvende hjemmelen under forudsætning af, at den udskilte formueandel

fortsat bliver anvendt til delformålet.

Den konkrete fordeling af aktiver og gæld mellem CVU

et og den modtagende - eventuelt nyoprettede - institution i forbindelse med

en afgørelse efter § 5 a, stk. 3, foretages af CVU et på

grundlag af vedtægtens bestemmelser herom. Det kan eventuelt bestemmes

i vedtægten, at der udpeges en opmand til at forestå fordelingen,

eller at der er tvungen voldgift. Undervisningsministeren har ikke kompetence

i disse spørgsmål. Eventuelle tvister om gennemførelse af

fordelingen af aktiver og gæld mellem CVU et og partneren hører

alene under domstolenes afgørelse, og sådanne retssager om

fortolkningen af vedtægtens bestemmelser om formuefordelingen kan

således ikke anlægges mod Undervisningsministeriet.

Afhængigt af om selve spaltningen er en realitet, herunder om der er

sket oprettelse af en eventuelt ny institution samt ændring af de

involverede institutioners vedtægtsgrundlag, vil enten

studiebestyrelsen eller den modtagende eller nye institutions bestyrelse

være påtaleberettiget i forhold til sådanne retssager mod

CVU et. Formuedelingen kan behandles af skifteretten efter § 82 i lov om

skifte af fælles bo m.v.

Undervisningsministerens mulighed for at anvende hjemmelen

i § 5 a, stk. 3, er som nævnt ovenfor under punkt 4 begrænset til

tilfælde, hvor studiebestyrelsens krav til CVU-bestyrelsen stilles

inden for de første 5 år efter den ubetingede godkendelse af CVU

et. Begrænsningen er begrundet i, at risikoen for en pligt til

spaltning kan begrænse gennemførelsen af rationelle

nyinvesteringer for CVU et, fordi de vil kunne være vanskelige at

fordele i en spaltningssituation. Under alle omstændigheder vil der,

efter at et ubetinget godkendt CVU har fungeret i 5 år, være

store problemer forbundet med at foretage en formuefordeling på

grundlag af retningslinjer fastsat i forbindelse med selve CVU-dannelsen og

ud fra den situation, der da forelå.

Godkendelsestidspunktet i den foreslåede § 27 e,

stk. 6, nr. 4, regnes som tidspunktet for den første ubetingede

CVU-godkendelse, det vil sige - i tilfælde af en betinget

CVU-godkendelse efter lovforslagets § 27 g - det tidspunkt, hvor der sker en

endelig godkendelse i overensstemmelse med enten bestemmelsen i § 27 g, stk.

1, 3. pkt., (endelig godkendelse efter udløbet af den 5-årige

overgangsperiode) eller stk. 7 (endelig godkendelse inden udløbet af

den 5-årige overgangsperiode ved en eller flere af de stiftende

institutioners sammenlægning med CVU et). At et CVU

efterfølgende lægger sig sammen med yderligere institutioner og

i den forbindelse får en »ny« godkendelse efter § 27

d, ændrer ikke herpå.

Lovforslagets grundprincip om frivillighed betyder, at der

skal være tale om enighed mellem de institutioner, der er involverede i

en CVU-dannelse, om de modeller, der vælges. En institution kan

således aldrig imod de øvriges vilje kræve at indgå

i et CVU, der efter at have været betinget godkendt bliver ubetinget

godkendt, med en sådan spaltningsret, som ændringsforslaget

hjemler, hvis de andre ikke ønsker, at der i aftalegrundlaget

indarbejdes denne hjemmel. Hvis der er enighed mellem institutionerne om det,

kan nogle partnere imidlertid tillægges videregående »udtrædelsesrettigheder « end andre, jf. også den

mulighed, der indgår i lovforslagets § 27 g, stk. 9, for at en

institution kan gives en tilsvarende status i forhold til et ubetinget CVU,

som en stiftende institution i forhold til et betinget CVU.

Til nr. 3

Ændringsforslaget præciserer, at

undervisningsministeren i henhold til den ved lovforslaget foreslåede §

27 c i selvejeloven tillige kan fastsætte vilkår om » kerne-CVU ets« inddragelse af CVU er, der uden at være kerne-CVU

er udbyder lærer- og/eller pædagoguddannelse, i de opgaver, der

er angivet i § 27 c, stk. 1, nr. 3 og 5. Uden denne ændring kunne

bestemmelsen forstås således, at ministeren alene kan

fastsætte vilkår om inddragelse af enkeltstående

lærer- og pædagogseminarier i varetagelsen af de særlige

udbudsforpligtelser, for så vidt angår efter- og videreuddannelse

for lærere i folkeskolen og for pædagoger samt i et samarbejde om

udviklingsopgaver og forskningstilknytning.

Til nr. 4

Af den ved lovforslaget foreslåede § 27 c

fremgår en forpligtelse for kerne-CVU er til at inddrage de

øvrige relevante institutioner i et samarbejde om varetagelsen af

efter- og videreuddannelsesforpligtelsen og i et samarbejde om

udviklingsopgaver og forskningstilknytning. Det foreslås, at det

præciseres, at samarbejdet også skal omfatte selve

afdækningen af behovene, planlægning af aktiviteten og udvikling

af efter- og videreuddannelsen.

Behovsafdækning i forbindelse med CVU ers efter- og

videreuddannelsesudbud og udviklingsarbejder forudsættes i lovforslaget

i vidt omfang at foregå i regi af et eller eventuelt flere

obligatorisk(e) efter- og videreuddannelsesudvalg, der nedsættes af

CVU-bestyrelsen efter § 27 h, stk. 2. Udvalget sammensættes »efter nærmere bestemmelse i CVU

ets vedtægt bredt med repræsentanter for det regionale

arbejdsmarked, herunder de professioner, som institutionens uddannelsesudbud

retter sig til«. Lovforslagets

udgangspunkt er, da udvalget er et organ i tilknytning til CVU et, at

udvalget sekretariatsbetjenes af CVU-rektor, eller hvem denne måtte

delegere det til. Det foreslås imidlertid præciseret, at for

så vidt angår kerne-CVU er skal samarbejdsforpligtelsen om efter-

og videreuddannelse afspejle sig i, at udvalget tilknyttes alle

institutioner, der indgår i samarbejdet i regionen, og at betjeningen

af udvalget tilsvarende sker i et samarbejde mellem alle institutioner.

Ændringsforslaget vil også gøre det

muligt at nedsætte efter- og videreuddannelsesudvalg, der er

fælles for kerne-CVU er (med samarbejdende institutioner) i

tilstødende regioner. Denne mulighed kan visse steder i landet

være et hensigtsmæssigt led i forhold til kerne-CVU ers indbyrdes

samarbejde om koordination af efter- og videreuddannelsen på landsplan,

jf. § 27 c, stk. 1, nr. 4.

Til nr. 5

Ændringsforslaget præciserer, bl.a. under

indtryk af den afklaring, der under udvalgsbehandlingen er sket af begrebet

»professionsrettet« og af intentionerne med bestemmelsen

i § 2, stk. 2, i forslag til lov om mellemlange videregående

uddannelser (L 186), at en institutionsdannelse, hvori en

handelshøjskoleafdeling indgår som eneste MVU-institution, efter

omstændighederne kan godkendes som CVU, uanset at de

sammenlæggende/spaltende institutioner på godkendelsestidspunktet

alene udbyder én eller flere af de nuværende merkantile

bacheloruddannelser.

Til nr. 6

Den ved lovforslaget foreslåede § 27 d, stk. 6, har

til hensigt i en 3-årig periode at kompensere institutioner, der

lægger sig sammen med henblik på at etablere et CVU, for

bortfaldet af grundtilskud til de enkelte institutioner. Bestemmelsen

indeholder flere lovtekniske problemer og vurderes ikke at indeholde en

tilstrækkelig fleksibilitet til på de årlige finanslove at

fastsætte grundtilskud, der tager højde for baggrunden for den

konkrete CVU-dannelse, herunder for så vidt angår behovet for en

overgangsperiode og længden på denne.

Med ændringsforslaget fastslås det, at CVU er,

der dannes ved sammenlægning af eksisterende institutioner, får

ét samlet grundtilskud i lighed med andre institutioner, jf.

henvisningen til den almindelige bestemmelse i selvejelovens § 14, stk. 1.

Samtidig indebærer den foreslåede bestemmelse en fleksibilitet,

således at der ved takstfastsættelsen på de årlige

finanslove kan tages hensyn til, om der er tale om et CVU, der er dannet ved

sammenlægning af flere institutioner, herunder CVU ets

størrelse.

Det forudsættes i lovforslaget, at eventuelle midler

ved sparede grundtilskud bliver i CVU-sektoren i form af øgede midler

til bl.a. forskningstilknytning og udviklingsbasering. På de

årlige finanslove skal det sikres, at også det enkelte CVU ved

grundtilskud samt midler til forsøgs- og udviklingsaktiviteter samt

forskningstilknytning samlet set ikke mister midler ved

sammenlægningen.

De konkrete muligheder for at tilføre yderligere

midler til CVU ernes forsøgs- og udviklingsaktiviteter samt

forskningstilknytning afhænger af forhandlingerne om en eventuel

flerårsaftale for de videregående uddannelser.

Til nr. 7

Ændringsforslaget er en teknisk omarbejdning af

lovforslagets bestemmelser om muligheden for i CVU-vedtægten at

indføre en bestemmelse om oprettelse af studiebestyrelser i

tilknytning til partnerne i et CVU. Forslaget ændrer ikke på,

hvad institutioner, der danner et CVU ved sammenlægning og/eller

spaltning, faktisk kan bestemme i CVU-vedtægten om studiebestyrelser,

jf. herved bemærkningerne til den i lovforslaget foreslåede § 27

e, men har til hensigt at præcisere, at hovedreglen er, at der dannes

en studiebestyrelse for hver partners uddannelsessted. Hvor lovforslaget

fastslår, at der kan oprettes studiebestyrelser for partnerne i

et CVU, hvis det i øvrigt ønskes af de sammenlæggende

og/eller spaltende institutioners ledelser, fastslår bestemmelserne i

den nye affattelse, at der skal oprettes studiebestyrelser for

partnerne, medmindre undervisningsministeren tillader det modsatte, hvis der

i særlige tilfælde er grundlag herfor.

I lovforslaget er beføjelsen til at godkende

studieordninger efter indstilling fra rektor eller en studierektor angivet

som et eksempel på en nærliggende beføjelse, der i

vedtægten kan overlades til en studiebestyrelse. Med den nye

affattelse, og da det nu er gjort til et krav til vedtægten, at

studiebestyrelserne skal overlades beføjelser, som giver dem mulighed

for at bevare uddannelsesstedet med en egen profil og identitet, er der ikke

længere behov for udtrykkeligt at angive beføjelsen til at

godkende studieordninger.

Den nye affattelse præciserer i øvrigt, at

der i studiebestyrelser skal sidde to repræsentanter for henholdsvis

medarbejderne og de studerende. Et CVU har i egenskab af én

institution fælles personale, men de pågældende medlemmer

må være medarbejdere, der har deres hovedaktiviteter på det

pågældende uddannelsessted. Tilsvarende må

studentermedlemmerne være studerende ved den eller de relevante

grunduddannelser.

Der vil fortsat kunne oprettes én studiebestyrelse

i tilknytning til flere partnere, enten i forbindelse med selve

CVU-dannelsen, hvis de sammenlæggende og/eller spaltende institutioners

ledelser ønsker det, og undervisningsministeren tillader det, jf.

ændringsforslagets stk. 5, eller på et senere tidspunkt, fordi de

relevante studiebestyrelser tiltræder ideen, jf.

ændringsforslagets stk. 6, nr. 3.

Med hensyn til ændringsforslaget om et nyt stk. 6,

nr. 4, henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 1 og

2.

Til nr. 8

Ændringsforslaget er en konsekvens af

ændringsforslag nr. 7.

Til nr. 9

Bestemmelsen foreslås præciseret,

således at det fremstår klart, at i det tilfælde, hvor et

CVU undtagelsesvis dannes ved sammenlægning af en erhvervsskole med

udbud af både erhvervsuddannelse og kort videregående uddannelse

og en eller flere MVU-institutioner, kan undervisningsministeren betinge sig,

at KVU-udbudet enten bliver tilknyttet en studiebestyrelse, der også

omfatter professionsrettet mellemlang videregående uddannelse, eller

bliver forankret direkte under CVU-bestyrelsen, eventuelt sammen med et eller

flere andre KVU- eller MVU-udbud.

Til nr. 10 og 11

Ændringsforslagene forlænger den maksimale

overgangsperiode i et betinget CVU efter bestemmelserne i den ved

lovforslaget foreslåede § 27 g fra 3 til 5 år. Overgangsperioden

angiver den periode, inden for hvilken institutioner, der har stiftet en

institution, som godkendes som betinget CVU, senest skal have

gennemført en sammenlægning med CVU et.

Til nr. 12

Der skal i henhold til den i ændringsforslaget

foreslåede § 27 h, stk. 1, i tilknytning til et CVU nedsættes et

udviklingsråd. Rådet sammensættes af studerende og

lærere ved CVU et, videnskabelige medarbejdere fra

forskningsinstitutioner, som CVU et har samarbejdsaftaler med, samt relevante

fagpersoner fra det arbejdsmarked, herunder de professioner, som

institutionens uddannelsesudbud retter sig til. Det foreslås, at det

gøres til et krav, at lærere og studerende ved CVU et

udgør flertallet i rådet, idet dog antallet af lærere skal

overstige antallet af studerende. Lærerne og de personer fra det

arbejdsmarked, herunder de professioner, som institutionens uddannelsesudbud

retter sig imod, skal have kvalifikationer og erfaring inden for forskning og

udvikling. De studerende udpeges af de studerendes råd blandt

studerende, der i uddannelsesforløbet har beskæftiges sig

særligt med opgaver i forbindelse med udvikling og

forskningstilknytning. Rådet har til opgave at rådgive CVU ets

ledelse om opgaver i forbindelse med udvikling og forskningstilknytning,

herunder hvilke forskningsinstitutioner, der er relevante for opgaverne og om

prioritering af opgaverne.

Der skal i henhold til den i ændringsforslaget

foreslåede § 27 h, stk. 3, i tilknytning til et CVU nedsættes et

eller eventuelt flere rådgivende udvalg, der skal rådgive CVU et

omkring dettes efter- og videreuddannelsesudbud og udviklingsopgaver.

Udvalgene sammensættes efter nærmere bestemmelse i CVU ets

vedtægt bredt med repræsentation fra medarbejdere, studerende

gennem dimittendorganisationer, institutionsrepræsentanter samt

aftagere fra det regionale arbejdsmarked, herunder de professioner, som

institutionens uddannelsesudbud retter sig til. Det foreslås, at det

gøres til et krav, at der i udvalget er en ligelig

repræsentation fra udbydersiden, det vil sige

medarbejderrepræsentanter og institutionsrepræsentanter, og fra

efterspørgersiden, det vil sige repræsentanter fra aftagerne og

fra dimittendorganisationerne. Antallet af medlemmer fra

dimittendorganisationerne samt lærerne skal overstige antallet af

medlemmer, der repræsenterer aftagerne, og

institutionsrepræsentanter.

Til nr. 13

For at sikre de studerendes medindflydelse også

på partnerniveau foreslås det, at det gøres til et krav,

at der nedsættes råd for de studerende i tilknytning til de

enkelte partneres uddannelsessteder. Rådene omfattes af tilsvarende

bestemmelser som dem, der i henhold til selvejelovens § 26 a (indsat ved § 14

i lov nr. 263 af 12. april 2000) gælder for de studerendes råd

ved selve CVU et.

Der oprettes desuden et fælles råd, der

sammensættes med ligelig repræsentation af medarbejdere og

studerende, der på basis af drøftelser rådgiver

studiebestyrelsen om de opgaver, som studiebestyrelsen varetager i henhold

til CVU ets vedtægt. Fællesrådet godkender de for partneren

konkrete undervisningsplaner, herunder tilrettelæggelse af praktik og

vejledning. Fællesrådet kan endvidere tildeles mere

afgrænsede kompetencer inden for rammer, som studiebestyrelsen

afstikker.

Til nr. 14

Hjemmelen i den ved lovforslaget foreslåede § 27 i,

der bliver § 27 j, for undervisningsministeren til under visse betingelser at

pålægge et CVU at optage nye institutioner giver efter sin ordlyd

kun mulighed for at pålægge et CVU at optage en ny institution

ved (umiddelbar) sammenlægning. Denne begrænsning kan give nogle

uhensigtsmæssige resultater i relation til betingede CVU er, hvorfor

det foreslås, at der indsættes et nyt punktum, der specifikt

fastslår, at et betinget CVU, jf. den ved lovforslaget foreslåede

§ 27 g, kan pålægges at optage en ny institution på

tilsvarende vilkår som de stiftende institutioner, det vil bl.a. sige

med krav om sammenlægning med CVU et inden for den samme tidsramme som

disse. Hvis undervisningsministeren således efter 2 år

pålægger en betinget CVU-konstruktion at optage en ny

institution, vil denne institution således have 3 års

fortrydelsesperiode (5 - 2 = 3), inden sammenlægning skal ske, jf.

herved ændringsforslagene nr. 10 og 11. Hvis der er tale om et

tidligere betinget CVU, der er blevet godkendt endeligt i overensstemmelse

med § 27 g, stk. 1, 3. pkt., eller stk. 7, finder bestemmelsen i § 27 i, 1.

pkt., der bliver § 27 j, 1. pkt., anvendelse.

Til nr. 15-19

Ændringsforslagene er redaktionelle.

Hans Peter Baadsgaard (S)

fmd.

Peder Sass (S) Jeppe Kofod (S)

Frode Sørensen (S) Carsten Hansen (S)

Aage Frandsen (SF) Susanne Clemensen (CD)

Henrik Svane (RV) Søren Kolstrup (EL)

Anders Mølgaard (V) nfmd.

Hanne Severinsen (V) Else Winther Andersen (V)

Karen Rønde (V) Brian Mikkelsen (KF)

Knud Erik Kirkegaard (KF)

Christian H. Hansen (DF)

Tove Videbæk (KRF)

Frihed 2000 havde ikke medlemmer i udvalget.

Lignende dokumenter