Spring til indhold

Retsinformation

1990 BTL 155 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM UDDANNELSE AF PÆDAGOGER NR L 155 1990-91, 2. SAMLING

1990/2 BTL 155Betænkning over lovforslagFolketinget13. juni 1991

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til undervisnings- og forskningsministeren, som

denne har besvaret skriftligt.

Nogle af udvalgets spørgsmål og ministerens besvarelse heraf er optrykt

som bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser

fra:

Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL),

Daginstitutionernes Lands-Organisation,

Forældrerådet ved Den Integrerede Institution Sjælør Boulevard, Valby,

Landsforeningen af Bestyrelser for Børnehave- og Fritidspædagogseminarier,

Landsforeningen af bestyrelser for de Socialpædagogiske Seminarier,

Landsforeningen af Forældre til Børn i Daginstitutioner, FOLA,

Landsforeningen Danske Klubfolk (LDK),

Landsforeningen for Socialpædagoger (LFS),

Pædagogisk Medhjælperforbund,

Pædagogstuderendes Landsråd,

Rektorforsamlingen for Børnehave- og Fritidspædagogseminarierne,

Rektorforsamlingen for de Socialpædagogiske Seminarier,

Seminarielærerforeningen (SLF),

Socialpædagogernes Landsforbund (SL) og

Socialpædagogisk Forum.

Der er af undervisnings- og forskningsministeren stillet ændringsforslag,

hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse med

de af undervisnings- og forskningsministeren stillede ændringsforslag.

Udvalget ønsker at udtale følgende:

Der har i udvalget under drøftelsen af lovforslagets § 9 været enighed om,

at en repræsentant for lærerne og en repræsentant for de studerende bør

tiltræde statsseminariernes bestyrelser som tilforordnede. Såfremt det lokalt

Læs alt

besluttes, får repræsentanterne for medarbejderne og for de studerende fuldt

medlemskab af bestyrelserne. Tilsvarende gælder for de private seminarier.

Ministeren har tiltrådt dette.

Med ændringsforslag nr. 5 har udvalget ønsket at præcisere, hvori

bestyrelsens ansvar over for ministeren består, og hvilke muligheder

ministeren har for at gribe ind over for en bestyrelse i de særlige

situationer, hvor dette måtte vise sig nødvendigt, f.eks. i form af et

interimstyre, effektueret ved, at ledelsen af et nærtliggende seminarium

midlertidigt overtager ledelsen.

Udvalget har drøftet eventuelle problemer i forbindelse med

tilvejebringelse af et tilstrækkeligt antal praktikpladser på

handicapområdet. Udvalget har taget til efterretning, at amtskommunerne og

kommunerne på forhånd har erklæret sig rede og i stand til at indfri den

forpligtelse til at stille et tilstrækkeligt antal egnede praktikpladser til

rådighed, som påhviler dem efter lovforslagets § 14.

Udvalget har samtidig noteret sig, at undervisnings- og

forskningsministeren på grundlag af oplysninger fra de kommunale

organisationer har oplyst, at praktikantstillingerne vil blive etableret dels

ved time- eller stillingskonvertering i forbindelse med naturlig afgang, dels

ved, at der, hovedsageligt på det amtslige område, vil blive afsat midler

centralt i det enkelte amt til finansiering af praktikantstillinger. Ved den

sidstnævnte puljeløsning opnås, at praktikanter kan placeres også på de små

institutioner.

Udvalget har drøftet spørgsmålet om tilvejebringelse af praktikpladser på

selvejende institutioner og er af den opfattelse, at det som udgangspunkt er

frivilligt for den enkelte selvejende institution, om den vil indgå i

praktikordningen. Forpligtelsen til at tilvejebringe praktikpladser påhviler

alene amtskommuner og kommuner. Men indgår en selvejende institution aftale

om at modtage studerende i praktik med den kommune eller den amtskommune,

hvormed institutionen har driftsoverenskomst, kan det naturligvis stilles som

et vilkår, at institutionen samtidig tager praktikanter. En sådan aftale kan

f.eks. indeholde pligt til at modtage den praktikant, institutionen får

anvist, jf. lovforslagets § 19. Institutionen må altså i så fald give afkald

på at kunne følge den almindelige ansættelsesprocedure, når det gælder

ansættelse i praktikantstillinger. Undervisnings~ og forskningsministeren er

enig i denne opfattelse.

Udvalget har drøftet forsøgs- og udviklingsarbejde på seminarierne og har

noteret sig, at ministeren efter lovforslagets § 5, og parallelt med andre

uddannelseslove, i særlige tilfælde kan tillade fravigelser fra lovforslagets

bestemmelser i denne forbindelse.

Udvalget har drøftet opstignings- og uddannelsesmulighederne for den store

gruppe af uuddannede på det pædagogiske arbejdsmarked. Lovforslaget omhandler

ikke dette spørgsmål, idet kursusvirksomhed af denne art er et kommunalt

anliggende. Udvalget har derfor fået ministerens tilsagn om, at denne vil

opfordre de kommunale arbejdsgivere til at indlede drøftelser med de

uuddannedes organisationer om spørgsmålet, og at Undervisnings- og

Forskningsministeriet i givet fald er indstillet på at deltage i sådanne

drøftelser.

Et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem) ønsker

desuden at udtale:

Flertallet har drøftet lovforslagets fagrække, jf. § 2, stk. 2. Da alle

pædagoger må være forberedt på at møde mennesker fra forskellige etniske

grupper og kulturer i institutionerne, er det vigtigt, at de

pædagogstuderende orienteres om etniske minoriteters baggrund. Flertallet

ønsker at understrege, at internationaliseringen nødvendiggør, at pædagoger

har en viden om, hvorledes de kan arbejde med mennesker med en anden sproglig

og kulturel baggrund. Denne viden må derfor formidles på seminarierne som et

led i uddannelsen.

Et mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) udtaler endvidere,

at mindretallet kan tilslutte sig en sammenlægning af de tre nuværende

pædagoguddannelser til een fælles uddannelse, fordi den vil kunne danne ramme

om den fælles faglige kerne i de tre nuværende uddannelser og give gode

muligheder for videreudvikling og videreuddannelse. Uddannelsen vil samtidig

øge fleksibiliteten og omstillingsparatheden hos den pædagogiske

arbejdskraft.

Den fælles pædagoguddannelse bygger således på et ønske om at etablere en

bredere grunduddannelse, hvor den senere specialisering vil være knyttet til

den fremtidige placering på arbejdsmarkedet med voksende behov og mulighed

for efter- og videreuddannelse.

Mindretallet lægger vægt på betænkningens forslag om, at mindst eet af

praktikopholdene bliver inden for specialområdet, jf. betænkning nr. 1213,

1990, »En fælles pædagoguddannelse«. Det er klart nødvendigt for at

tilgodese de specielle krav, der stilles til medarbejdere i institutioner for

mennesker med psykiske og fysiske handicap.

I debatten om den lønnede praktik har mindretallet været mest optaget af

at fastholde det uddannelsesmæssige perspektiv. I denne forbindelse vil

mindretallet fremhæve ministerens besvarelse af udvalgets spørgsmål 12,

hvoraf det fremgår, at de studerende i praktikperioderne indkaldes til

»teoriindkald« i en uge under øvelsespraktikken og i 2 uger i hver

af de lønnede praktikperioder. Mindretallet vil samtidig fremhæve, at

ministeren har bekræftet, at praktikantstillingerne vil blive etableret i

forbindelse med naturlig afgang.

Mindretallet glæder sig over, at der med de stillede ændringsforslag opnås

lovhjemmel for de demokratiske indflydelseskanaler for de studerende og for

medarbejderne. Mindretallet så helst, at de studerende og medarbejderne

direkte i lovteksten var hjemlet stemmeret i bestyrelsen, men har accepteret

et kompromis, der fastlægger denne mulighed lokalt.

Lovforslaget om en fælles pædagoguddannelse løser ikke det

uddannelsesmæssige problem for de op mod 20.000 uuddannede på det pædagogiske

arbejdsmarked. Mindretallet konstaterer med tilfredshed, at ministeren har

givet tilsagn om at søge nedsat et udvalgsarbejde om dette spørgsmål mellem

de kommunale organisationer, parterne på arbejdsmarkedet og Undervisnings- og

Forskningsministeriet.

Mindretallet kan på baggrund af de resultater, der er opnået under

udvalgsarbejdet, indstille lovforslaget til vedtagelse.

Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) ønsker

endvidere at udtale følgende:

Mindretallet noterer med tilfredshed, at det i løbet af udvalgsarbejdet

med en række ændringsforslag er lykkedes at forbedre det oprindelige

lovforslag på en række punkter, som er væsentlige for mindretallet.

Der har været enighed om, at en repræsentant for lærerne og en

repræsentant for de studerende bør tiltræde bestyrelserne som tilforordnede.

Mindretallet finder det naturligt, at disse repræsentanter får fuldt

medlemskab af bestyrelsen. Dette er overladt til lokal beslutning, og det

forventer mindretallet vil ske.

Bestyrelsen godkender seminariets studieordning efter forslag fra rektor.

Mindretallet understreger, at denne bør udarbejdes i samarbejde med

seminariets lærere og studerende. Mindretallet er ligeledes tilfreds med, at

der ved hvert seminarium nedsættes medarbejderråd og studerendes råd. Det har

været et stærkt ønske for mindretallet fortsat at have et uddannelsesråd til

afløsning af de to nuværende råd. Derfor er det tilfredsstillende, at der

oprettes et seminarieråd, der kan rådgive ministeren om seminariernes

forhold.

Alle pædagoger må være forberedte på at møde og skulle arbejde med

mennesker fra forskellige etniske grupper og kulturer i institutionerne.

Derfor er det vigtigt, at de studerendes undervisning omfatter orientering om

de etniske minoriteters baggrund.

Mindretallet lægger vægt på, at seminarierne deltager aktivt i forsøgs- og

udviklingsarbejde på det pædagogiske og sociale område og bemærker i den

forbindelse, at der permanent er afsat 5 mio. kr. til området.

Endelig understreger mindretallet vigtigheden af, at de studerende kan få

lejlighed til at afvikle deres praktisk i børnehaveklasser og

skolefritidsordninger, da disse områder er en vigtig del af det pædagogiske

arbejdsmarked.

Ændringsforslag

Af undervisnings- og forskningsministeren, tiltrådt af udvalget:

Til § 9

1) I stk. 2 indsættes efter »vedtægter« ordene:

»og ved statsseminarier af en statut, der godkendes af undervisnings- og

forskningsministeren«.

2) Stk. 3 udgår.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

Til § 10

3) I stk. 1, 3. pkt., ændres »fastlægger« til:

»godkender«.

4) Stk. 2, 2. pkt., udgår.

Ny paragraf

5) Efter § 10 indsættes som ny paragraf:

»§ 01. Bestyrelsen er over for undervisnings- og

forskningsministeren ansvarlig for seminariets drift, herunder for

forvaltningen af de statslige bevillinger.

Stk. 2. Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra ministeren om

at berigtige nærmere angivne forhold, kan ministeren beslutte,

1) at bestyrelsens opgave eller dele heraf i en periode varetages af

personer, der udpeges af ministeren, eller

2) at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse kan dannes

efter reglerne i seminariets vedtægter eller statut.«

Til § 12

6) § 12 affattes således:

»§ 12. Ved hvert seminarium nedsættes to råd, der

repræsenterer henholdsvis medarbejderne og de studerende, og som er

rådgivende for seminariets ledelse.

Stk. 2. Bestyrelsen kan med de to råds tilslutning beslutte, at

rådene tilsammen skal udgøre eet fælles råd.«

Nyt kapitel

7) Efter kapitel 3 indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 01

Seminarierådet

§ 02. Undervisnings- og forskningsministeren nedsætter et

seminarieråd, der er rådgivende for ministeren inden for lovens område.

Stk. 2. Seminarierådet består af direktøren for

Universitetsafdelingen som formand samt 13 medlemmer, der udpeges således:

1 af seminariernes bestyrelser

1 af seminariernes rektorer

1 af seminariernes lærere

1 af seminariernes studerende

1 af Amtsrådsforeningen i Danmark

1 af Kommunernes Landsforening

1 af Københavns og Frederiksberg Kommuner i fællesskab

1 af Børnesagens fællesråd

1 af Daginstitutionernes Lands-Organisation

1 af De samvirkende Invalideorganisationer

2 af de færdiguddannedes organisationer i fællesskab

1 af Danmarks Lærerhøjskole og Socialpædagogisk Højskole i fællesskab.

Stk. 3. Rådet holder møde mindst een gang om året.

Stk. 4. Rådet fastsætter sin egen forretningsorden.«

Til § 19

8) Ordene »Seminariernes rektorer« ændres til:

»Seminarierne«.

Til § 25

9) Stk. 3 affattes således:

»Stk. 3. I lov om social bistand, jf. bekendtgørelse nr. 817

af 6. december 1990, foretages følgende ændringer:

1. I § 14, stk. 2, udgår »om uddannelse af

socialpædagoger og«.

2. § 14, stk. 3 og 4, ophæves.

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 3 og 4.

3. I § 14, stk. 6, der bliver stk. 4, ændres »stk.

5« til: »stk. 3«.'

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

Med ændringsforslaget ønskes det præciseret, at ministeren ikke skal

udpege de enkelte medlemmer af statsseminariernes bestyrelser, men at

bestyrelsernes sammensætning skal fremgå af en statut, der godkendes af

ministeren.

Til nr. 3

Med ændringen skabes en ønsket overensstemmelse med den tilsvarende

bestemmelse i L 98 (forslag til lov om uddannelse af lærere til folkeskolen).

Til nr. 4

Med dette ændringsforslag understreges det, at ansættelse af rektor ved et

privat seminarium er et anliggende, som bestyrelsen og den alene har ansvaret

for.

Til nr. 5

Ved ændringsforslaget er det præciseret, hvori bestyrelsens ansvar over

for ministeren består, og hvilke muligheder ministeren har for at gribe ind

over for en bestyrelse i de særlige situationer, hvor dette måtte vise sig

nødvendigt. Ændringsforslaget er affattet i overensstemmelse med § 10 i lov

nr. 210 af 5. april 1989 om erhvervsskoler.

Til nr. 6

Udgangspunktet er, at der nedsættes to råd, men bestyrelsen kan, hvis

rådene er enige heri, sammenlægge dem til et fælles rådgivende organ.

Ændringsforslaget udelukker ikke, at der kan oprettes andre rådgivende

organer til at varetage særlige opgaver på seminariet.

Til nr. 7

Ændringsforslaget skyldes ønsket om at opretholde et rådgivende organ for

ministeren, der specielt tager sig af pædagogseminariernes forhold. Antallet

af medlemmer er mindre end i de nuværende uddannelsesråd, men rådets

sammensætning er stort set uændret.

Til nr. 8

Efter lovforslagets § 11 er ansvaret for fordelingen af de studerende

efter § 19 rektors. Med den foreslåede formulering understreges samtidig, at

rektor kan delegere opgaven til andre på seminariet, f.eks. til et

praktikudvalg, som det i dag kendes på børnehave- og

fritidspædagogseminarierne.

Til nr. 9

Ændringsforslaget er af rent lovteknisk karakter.

Poul Andersen (S) Helle Degn (S) Pernille Forchhammer (S) Frank Jensen

(S) Else Marie Mortensen (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Hanne Thanning Jacobsen

(SF) Holger K. Nielsen (SF) Jette Pors (CD) nfmd. Eva Møller (KF) Pia

Christmas-Møller (KF) Jens Jørgensen (KF) Anders Mølgaard (V) Hanne

Severinsen (V) fmd. Køpke Christensen (FP) Ole Vig Jensen (RV) Lysholm

Christensen (KRF)

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til undervisnings- og forskningsministeren og

dennes besvarelse heraf:

Spørgsmål 1:

Hvordan vil ministeren sikre, at der ikke kommer til at ske reducering i

bevillingerne på lønkontoen i en børnehave, der efter lovforslagets § 14 ikke

ønsker eller ikke findes egnet til at modtage studerende i lønnet praktik?

Svar:

Flere af de forhold på pædagogernes arbejdsmarked, der berøres af

indførelse af lønnet praktik, kan ifølge sagens natur først bringes endeligt

på plads af de parter, der dækker dette område overenskomstmæssigt, når loven

er vedtaget og trådt i kraft.

De kommunale arbejdsgiverorganisationer og de faglige organisationer har

imidlertid forud for lovforslagets fremsættelse klart og utvetydigt

tilkendegivet, at de gennem deres overenskomster og via det regionale

samarbejde, der institueres i lovforslaget, kan tilrettelægge lønnet praktik

efter lovforslagets intentioner og samtidig overholde de forpligtelser, de i

øvrigt har efter den sociale lovgivning.

I øvrigt kan jeg henvise til de almindelige bemærkninger s. 6, 1. spalte

nederst, hvor der er gjort rede for, hvordan praktikantordningen finansieres.

Spørgsmål 2:

Vil ministeren oplyse, på hvilken måde lønsummen til en praktikant, der

udfører lønnet praktikarbejde f.eks. i børnehaveklasse, fremskaffes, jf.

lovforslagets § 14, og herunder oplyse, hvorledes lønsummen fremskaffes, når

børnehaveklasselederen er den eneste ansatte i børnehaveklassen?

Svar:

Jeg tillader mig at henvise til svaret på spørgsmål 1. I tilfælde, hvor

der måtte blive oprettet praktikantstillinger i børnehaveklasser, hvor

børnehaveklasselederen er eneste ansatte, må stillingen finansieres inden for

det kommunale budget, men på anden måde end ved timekonvertering.

Jeg henleder i øvrigt opmærksomheden på, at uddannelsesforslaget også

indeholder en 12 ugers øvelsespraktik, hvor praktikanterne ikke skal have

løn.

Spørgsmål 8:

Vil lovforslaget medføre sammenlægninger eller nedlæggelser af

seminarier?

Svar:

Nej, lovens vedtagelse vil ikke nødvendiggøre seminarienedlæggelser eller

-sammenlægninger. Men i etableringen af den fælles uddannelse ligger en

kraftig tilskyndelse til et udvidet samarbejde mellem seminarierne - også på

tværs af de hidtidige sektorgrænser.

En sådan samarbejdsstruktur vil samtidig gøre det muligt, at det enkelte

seminarium kan udvikle og fastholde sin egen profil.

Spørgsmål 12:

Ministeren bedes oplyse, om de studerende fortsat vil modtage teoretisk

undervisning i praktikperioden.

Svar:

Ja, det vil de. Det er min agt også på dette punkt at følge betænkning

nr. 1213, når de nærmere regler om uddannelsen skal fastsættes (i henhold til

lovforslagets § 2, stk. 6).

I betænkningen foreslås, at de studerende i praktikperioderne indkaldes

til undervisning på seminariet (»teoriindkald«) - i

øvelsespraktikken i en uge og i hver af de lønnede praktikperioder i 2 uger.

Studerende i praktik vil herudover modtage undervisning og vejledning fra

andre ansatte på praktikstedet (den eller de »praktikansvarlige«).

Det forudsættes endvidere, at der er et tæt samarbejde mellem praktiksted og

seminarium, et samarbejde, der involverer seminariets lærere i alle

faggrupper.

Den studerendes ansættelse på praktikstedet i den lønnede praktik vil kun

skulle omfatte 30 timer pr. uge netop for at give mulighed for at kombinere

praktisk arbejde med teoretiske studier.

Spørgsmål 26:

Hvorledes tænkes samspillet mellem bestyrelsernes/rektorernes kompetence

og samarbejdsudvalgenes kompetence praktiseret?

Svar:

Jeg har tænkt mig, at samspillet skal følge de regler, der gælder om

samarbejde og samarbejdsudvalg inden for staten. Det betyder, at der normalt

skal nedsættes et samarbejdsudvalg ved seminariet med rektor som formand, og

at samarbejdsudvalget løbende skal informeres om udviklingen med hensyn til

seminariets arbejds- og personaleforhold, rationaliserings- og

omstillingsprojekter, indførelse af ny teknologi og seminariets økonomiske

situation. Samarbejdsudvalget er endvidere medbestemmende ved at fastlægge

retningslinier for seminariets arbejds- og personaleforhold.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter