1990 BTL 155 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM UDDANNELSE AF PÆDAGOGER NR L 155 1990-91, 2. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til undervisnings- og forskningsministeren, som
denne har besvaret skriftligt.
Nogle af udvalgets spørgsmål og ministerens besvarelse heraf er optrykt
som bilag til betænkningen.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra:
Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL),
Daginstitutionernes Lands-Organisation,
Forældrerådet ved Den Integrerede Institution Sjælør Boulevard, Valby,
Landsforeningen af Bestyrelser for Børnehave- og Fritidspædagogseminarier,
Landsforeningen af bestyrelser for de Socialpædagogiske Seminarier,
Landsforeningen af Forældre til Børn i Daginstitutioner, FOLA,
Landsforeningen Danske Klubfolk (LDK),
Landsforeningen for Socialpædagoger (LFS),
Pædagogisk Medhjælperforbund,
Pædagogstuderendes Landsråd,
Rektorforsamlingen for Børnehave- og Fritidspædagogseminarierne,
Rektorforsamlingen for de Socialpædagogiske Seminarier,
Seminarielærerforeningen (SLF),
Socialpædagogernes Landsforbund (SL) og
Socialpædagogisk Forum.
Der er af undervisnings- og forskningsministeren stillet ændringsforslag,
hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse med
de af undervisnings- og forskningsministeren stillede ændringsforslag.
Udvalget ønsker at udtale følgende:
Der har i udvalget under drøftelsen af lovforslagets § 9 været enighed om,
at en repræsentant for lærerne og en repræsentant for de studerende bør
tiltræde statsseminariernes bestyrelser som tilforordnede. Såfremt det lokalt
Læs alt
besluttes, får repræsentanterne for medarbejderne og for de studerende fuldt
medlemskab af bestyrelserne. Tilsvarende gælder for de private seminarier.
Ministeren har tiltrådt dette.
Med ændringsforslag nr. 5 har udvalget ønsket at præcisere, hvori
bestyrelsens ansvar over for ministeren består, og hvilke muligheder
ministeren har for at gribe ind over for en bestyrelse i de særlige
situationer, hvor dette måtte vise sig nødvendigt, f.eks. i form af et
interimstyre, effektueret ved, at ledelsen af et nærtliggende seminarium
midlertidigt overtager ledelsen.
Udvalget har drøftet eventuelle problemer i forbindelse med
tilvejebringelse af et tilstrækkeligt antal praktikpladser på
handicapområdet. Udvalget har taget til efterretning, at amtskommunerne og
kommunerne på forhånd har erklæret sig rede og i stand til at indfri den
forpligtelse til at stille et tilstrækkeligt antal egnede praktikpladser til
rådighed, som påhviler dem efter lovforslagets § 14.
Udvalget har samtidig noteret sig, at undervisnings- og
forskningsministeren på grundlag af oplysninger fra de kommunale
organisationer har oplyst, at praktikantstillingerne vil blive etableret dels
ved time- eller stillingskonvertering i forbindelse med naturlig afgang, dels
ved, at der, hovedsageligt på det amtslige område, vil blive afsat midler
centralt i det enkelte amt til finansiering af praktikantstillinger. Ved den
sidstnævnte puljeløsning opnås, at praktikanter kan placeres også på de små
institutioner.
Udvalget har drøftet spørgsmålet om tilvejebringelse af praktikpladser på
selvejende institutioner og er af den opfattelse, at det som udgangspunkt er
frivilligt for den enkelte selvejende institution, om den vil indgå i
praktikordningen. Forpligtelsen til at tilvejebringe praktikpladser påhviler
alene amtskommuner og kommuner. Men indgår en selvejende institution aftale
om at modtage studerende i praktik med den kommune eller den amtskommune,
hvormed institutionen har driftsoverenskomst, kan det naturligvis stilles som
et vilkår, at institutionen samtidig tager praktikanter. En sådan aftale kan
f.eks. indeholde pligt til at modtage den praktikant, institutionen får
anvist, jf. lovforslagets § 19. Institutionen må altså i så fald give afkald
på at kunne følge den almindelige ansættelsesprocedure, når det gælder
ansættelse i praktikantstillinger. Undervisnings~ og forskningsministeren er
enig i denne opfattelse.
Udvalget har drøftet forsøgs- og udviklingsarbejde på seminarierne og har
noteret sig, at ministeren efter lovforslagets § 5, og parallelt med andre
uddannelseslove, i særlige tilfælde kan tillade fravigelser fra lovforslagets
bestemmelser i denne forbindelse.
Udvalget har drøftet opstignings- og uddannelsesmulighederne for den store
gruppe af uuddannede på det pædagogiske arbejdsmarked. Lovforslaget omhandler
ikke dette spørgsmål, idet kursusvirksomhed af denne art er et kommunalt
anliggende. Udvalget har derfor fået ministerens tilsagn om, at denne vil
opfordre de kommunale arbejdsgivere til at indlede drøftelser med de
uuddannedes organisationer om spørgsmålet, og at Undervisnings- og
Forskningsministeriet i givet fald er indstillet på at deltage i sådanne
drøftelser.
Et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem) ønsker
desuden at udtale:
Flertallet har drøftet lovforslagets fagrække, jf. § 2, stk. 2. Da alle
pædagoger må være forberedt på at møde mennesker fra forskellige etniske
grupper og kulturer i institutionerne, er det vigtigt, at de
pædagogstuderende orienteres om etniske minoriteters baggrund. Flertallet
ønsker at understrege, at internationaliseringen nødvendiggør, at pædagoger
har en viden om, hvorledes de kan arbejde med mennesker med en anden sproglig
og kulturel baggrund. Denne viden må derfor formidles på seminarierne som et
led i uddannelsen.
Et mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) udtaler endvidere,
at mindretallet kan tilslutte sig en sammenlægning af de tre nuværende
pædagoguddannelser til een fælles uddannelse, fordi den vil kunne danne ramme
om den fælles faglige kerne i de tre nuværende uddannelser og give gode
muligheder for videreudvikling og videreuddannelse. Uddannelsen vil samtidig
øge fleksibiliteten og omstillingsparatheden hos den pædagogiske
arbejdskraft.
Den fælles pædagoguddannelse bygger således på et ønske om at etablere en
bredere grunduddannelse, hvor den senere specialisering vil være knyttet til
den fremtidige placering på arbejdsmarkedet med voksende behov og mulighed
for efter- og videreuddannelse.
Mindretallet lægger vægt på betænkningens forslag om, at mindst eet af
praktikopholdene bliver inden for specialområdet, jf. betænkning nr. 1213,
1990, »En fælles pædagoguddannelse«. Det er klart nødvendigt for at
tilgodese de specielle krav, der stilles til medarbejdere i institutioner for
mennesker med psykiske og fysiske handicap.
I debatten om den lønnede praktik har mindretallet været mest optaget af
at fastholde det uddannelsesmæssige perspektiv. I denne forbindelse vil
mindretallet fremhæve ministerens besvarelse af udvalgets spørgsmål 12,
hvoraf det fremgår, at de studerende i praktikperioderne indkaldes til
»teoriindkald« i en uge under øvelsespraktikken og i 2 uger i hver
af de lønnede praktikperioder. Mindretallet vil samtidig fremhæve, at
ministeren har bekræftet, at praktikantstillingerne vil blive etableret i
forbindelse med naturlig afgang.
Mindretallet glæder sig over, at der med de stillede ændringsforslag opnås
lovhjemmel for de demokratiske indflydelseskanaler for de studerende og for
medarbejderne. Mindretallet så helst, at de studerende og medarbejderne
direkte i lovteksten var hjemlet stemmeret i bestyrelsen, men har accepteret
et kompromis, der fastlægger denne mulighed lokalt.
Lovforslaget om en fælles pædagoguddannelse løser ikke det
uddannelsesmæssige problem for de op mod 20.000 uuddannede på det pædagogiske
arbejdsmarked. Mindretallet konstaterer med tilfredshed, at ministeren har
givet tilsagn om at søge nedsat et udvalgsarbejde om dette spørgsmål mellem
de kommunale organisationer, parterne på arbejdsmarkedet og Undervisnings- og
Forskningsministeriet.
Mindretallet kan på baggrund af de resultater, der er opnået under
udvalgsarbejdet, indstille lovforslaget til vedtagelse.
Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) ønsker
endvidere at udtale følgende:
Mindretallet noterer med tilfredshed, at det i løbet af udvalgsarbejdet
med en række ændringsforslag er lykkedes at forbedre det oprindelige
lovforslag på en række punkter, som er væsentlige for mindretallet.
Der har været enighed om, at en repræsentant for lærerne og en
repræsentant for de studerende bør tiltræde bestyrelserne som tilforordnede.
Mindretallet finder det naturligt, at disse repræsentanter får fuldt
medlemskab af bestyrelsen. Dette er overladt til lokal beslutning, og det
forventer mindretallet vil ske.
Bestyrelsen godkender seminariets studieordning efter forslag fra rektor.
Mindretallet understreger, at denne bør udarbejdes i samarbejde med
seminariets lærere og studerende. Mindretallet er ligeledes tilfreds med, at
der ved hvert seminarium nedsættes medarbejderråd og studerendes råd. Det har
været et stærkt ønske for mindretallet fortsat at have et uddannelsesråd til
afløsning af de to nuværende råd. Derfor er det tilfredsstillende, at der
oprettes et seminarieråd, der kan rådgive ministeren om seminariernes
forhold.
Alle pædagoger må være forberedte på at møde og skulle arbejde med
mennesker fra forskellige etniske grupper og kulturer i institutionerne.
Derfor er det vigtigt, at de studerendes undervisning omfatter orientering om
de etniske minoriteters baggrund.
Mindretallet lægger vægt på, at seminarierne deltager aktivt i forsøgs- og
udviklingsarbejde på det pædagogiske og sociale område og bemærker i den
forbindelse, at der permanent er afsat 5 mio. kr. til området.
Endelig understreger mindretallet vigtigheden af, at de studerende kan få
lejlighed til at afvikle deres praktisk i børnehaveklasser og
skolefritidsordninger, da disse områder er en vigtig del af det pædagogiske
arbejdsmarked.
Ændringsforslag
Af undervisnings- og forskningsministeren, tiltrådt af udvalget:
Til § 9
1) I stk. 2 indsættes efter »vedtægter« ordene:
»og ved statsseminarier af en statut, der godkendes af undervisnings- og
forskningsministeren«.
2) Stk. 3 udgår.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
Til § 10
3) I stk. 1, 3. pkt., ændres »fastlægger« til:
»godkender«.
4) Stk. 2, 2. pkt., udgår.
Ny paragraf
5) Efter § 10 indsættes som ny paragraf:
»§ 01. Bestyrelsen er over for undervisnings- og
forskningsministeren ansvarlig for seminariets drift, herunder for
forvaltningen af de statslige bevillinger.
Stk. 2. Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra ministeren om
at berigtige nærmere angivne forhold, kan ministeren beslutte,
1) at bestyrelsens opgave eller dele heraf i en periode varetages af
personer, der udpeges af ministeren, eller
2) at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse kan dannes
efter reglerne i seminariets vedtægter eller statut.«
Til § 12
6) § 12 affattes således:
»§ 12. Ved hvert seminarium nedsættes to råd, der
repræsenterer henholdsvis medarbejderne og de studerende, og som er
rådgivende for seminariets ledelse.
Stk. 2. Bestyrelsen kan med de to råds tilslutning beslutte, at
rådene tilsammen skal udgøre eet fælles råd.«
Nyt kapitel
7) Efter kapitel 3 indsættes som nyt kapitel:
»Kapitel 01
Seminarierådet
§ 02. Undervisnings- og forskningsministeren nedsætter et
seminarieråd, der er rådgivende for ministeren inden for lovens område.
Stk. 2. Seminarierådet består af direktøren for
Universitetsafdelingen som formand samt 13 medlemmer, der udpeges således:
1 af seminariernes bestyrelser
1 af seminariernes rektorer
1 af seminariernes lærere
1 af seminariernes studerende
1 af Amtsrådsforeningen i Danmark
1 af Kommunernes Landsforening
1 af Københavns og Frederiksberg Kommuner i fællesskab
1 af Børnesagens fællesråd
1 af Daginstitutionernes Lands-Organisation
1 af De samvirkende Invalideorganisationer
2 af de færdiguddannedes organisationer i fællesskab
1 af Danmarks Lærerhøjskole og Socialpædagogisk Højskole i fællesskab.
Stk. 3. Rådet holder møde mindst een gang om året.
Stk. 4. Rådet fastsætter sin egen forretningsorden.«
Til § 19
8) Ordene »Seminariernes rektorer« ændres til:
»Seminarierne«.
Til § 25
9) Stk. 3 affattes således:
»Stk. 3. I lov om social bistand, jf. bekendtgørelse nr. 817
af 6. december 1990, foretages følgende ændringer:
1. I § 14, stk. 2, udgår »om uddannelse af
socialpædagoger og«.
2. § 14, stk. 3 og 4, ophæves.
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 3 og 4.
3. I § 14, stk. 6, der bliver stk. 4, ændres »stk.
5« til: »stk. 3«.'
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2
Med ændringsforslaget ønskes det præciseret, at ministeren ikke skal
udpege de enkelte medlemmer af statsseminariernes bestyrelser, men at
bestyrelsernes sammensætning skal fremgå af en statut, der godkendes af
ministeren.
Til nr. 3
Med ændringen skabes en ønsket overensstemmelse med den tilsvarende
bestemmelse i L 98 (forslag til lov om uddannelse af lærere til folkeskolen).
Til nr. 4
Med dette ændringsforslag understreges det, at ansættelse af rektor ved et
privat seminarium er et anliggende, som bestyrelsen og den alene har ansvaret
for.
Til nr. 5
Ved ændringsforslaget er det præciseret, hvori bestyrelsens ansvar over
for ministeren består, og hvilke muligheder ministeren har for at gribe ind
over for en bestyrelse i de særlige situationer, hvor dette måtte vise sig
nødvendigt. Ændringsforslaget er affattet i overensstemmelse med § 10 i lov
nr. 210 af 5. april 1989 om erhvervsskoler.
Til nr. 6
Udgangspunktet er, at der nedsættes to råd, men bestyrelsen kan, hvis
rådene er enige heri, sammenlægge dem til et fælles rådgivende organ.
Ændringsforslaget udelukker ikke, at der kan oprettes andre rådgivende
organer til at varetage særlige opgaver på seminariet.
Til nr. 7
Ændringsforslaget skyldes ønsket om at opretholde et rådgivende organ for
ministeren, der specielt tager sig af pædagogseminariernes forhold. Antallet
af medlemmer er mindre end i de nuværende uddannelsesråd, men rådets
sammensætning er stort set uændret.
Til nr. 8
Efter lovforslagets § 11 er ansvaret for fordelingen af de studerende
efter § 19 rektors. Med den foreslåede formulering understreges samtidig, at
rektor kan delegere opgaven til andre på seminariet, f.eks. til et
praktikudvalg, som det i dag kendes på børnehave- og
fritidspædagogseminarierne.
Til nr. 9
Ændringsforslaget er af rent lovteknisk karakter.
Poul Andersen (S) Helle Degn (S) Pernille Forchhammer (S) Frank Jensen
(S) Else Marie Mortensen (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Hanne Thanning Jacobsen
(SF) Holger K. Nielsen (SF) Jette Pors (CD) nfmd. Eva Møller (KF) Pia
Christmas-Møller (KF) Jens Jørgensen (KF) Anders Mølgaard (V) Hanne
Severinsen (V) fmd. Køpke Christensen (FP) Ole Vig Jensen (RV) Lysholm
Christensen (KRF)
Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål til undervisnings- og forskningsministeren og
dennes besvarelse heraf:
Spørgsmål 1:
Hvordan vil ministeren sikre, at der ikke kommer til at ske reducering i
bevillingerne på lønkontoen i en børnehave, der efter lovforslagets § 14 ikke
ønsker eller ikke findes egnet til at modtage studerende i lønnet praktik?
Svar:
Flere af de forhold på pædagogernes arbejdsmarked, der berøres af
indførelse af lønnet praktik, kan ifølge sagens natur først bringes endeligt
på plads af de parter, der dækker dette område overenskomstmæssigt, når loven
er vedtaget og trådt i kraft.
De kommunale arbejdsgiverorganisationer og de faglige organisationer har
imidlertid forud for lovforslagets fremsættelse klart og utvetydigt
tilkendegivet, at de gennem deres overenskomster og via det regionale
samarbejde, der institueres i lovforslaget, kan tilrettelægge lønnet praktik
efter lovforslagets intentioner og samtidig overholde de forpligtelser, de i
øvrigt har efter den sociale lovgivning.
I øvrigt kan jeg henvise til de almindelige bemærkninger s. 6, 1. spalte
nederst, hvor der er gjort rede for, hvordan praktikantordningen finansieres.
Spørgsmål 2:
Vil ministeren oplyse, på hvilken måde lønsummen til en praktikant, der
udfører lønnet praktikarbejde f.eks. i børnehaveklasse, fremskaffes, jf.
lovforslagets § 14, og herunder oplyse, hvorledes lønsummen fremskaffes, når
børnehaveklasselederen er den eneste ansatte i børnehaveklassen?
Svar:
Jeg tillader mig at henvise til svaret på spørgsmål 1. I tilfælde, hvor
der måtte blive oprettet praktikantstillinger i børnehaveklasser, hvor
børnehaveklasselederen er eneste ansatte, må stillingen finansieres inden for
det kommunale budget, men på anden måde end ved timekonvertering.
Jeg henleder i øvrigt opmærksomheden på, at uddannelsesforslaget også
indeholder en 12 ugers øvelsespraktik, hvor praktikanterne ikke skal have
løn.
Spørgsmål 8:
Vil lovforslaget medføre sammenlægninger eller nedlæggelser af
seminarier?
Svar:
Nej, lovens vedtagelse vil ikke nødvendiggøre seminarienedlæggelser eller
-sammenlægninger. Men i etableringen af den fælles uddannelse ligger en
kraftig tilskyndelse til et udvidet samarbejde mellem seminarierne - også på
tværs af de hidtidige sektorgrænser.
En sådan samarbejdsstruktur vil samtidig gøre det muligt, at det enkelte
seminarium kan udvikle og fastholde sin egen profil.
Spørgsmål 12:
Ministeren bedes oplyse, om de studerende fortsat vil modtage teoretisk
undervisning i praktikperioden.
Svar:
Ja, det vil de. Det er min agt også på dette punkt at følge betænkning
nr. 1213, når de nærmere regler om uddannelsen skal fastsættes (i henhold til
lovforslagets § 2, stk. 6).
I betænkningen foreslås, at de studerende i praktikperioderne indkaldes
til undervisning på seminariet (»teoriindkald«) - i
øvelsespraktikken i en uge og i hver af de lønnede praktikperioder i 2 uger.
Studerende i praktik vil herudover modtage undervisning og vejledning fra
andre ansatte på praktikstedet (den eller de »praktikansvarlige«).
Det forudsættes endvidere, at der er et tæt samarbejde mellem praktiksted og
seminarium, et samarbejde, der involverer seminariets lærere i alle
faggrupper.
Den studerendes ansættelse på praktikstedet i den lønnede praktik vil kun
skulle omfatte 30 timer pr. uge netop for at give mulighed for at kombinere
praktisk arbejde med teoretiske studier.
Spørgsmål 26:
Hvorledes tænkes samspillet mellem bestyrelsernes/rektorernes kompetence
og samarbejdsudvalgenes kompetence praktiseret?
Svar:
Jeg har tænkt mig, at samspillet skal følge de regler, der gælder om
samarbejde og samarbejdsudvalg inden for staten. Det betyder, at der normalt
skal nedsættes et samarbejdsudvalg ved seminariet med rektor som formand, og
at samarbejdsudvalget løbende skal informeres om udviklingen med hensyn til
seminariets arbejds- og personaleforhold, rationaliserings- og
omstillingsprojekter, indførelse af ny teknologi og seminariets økonomiske
situation. Samarbejdsudvalget er endvidere medbestemmende ved at fastlægge
retningslinier for seminariets arbejds- og personaleforhold.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Kommunernes Landsforening for Græsted-Gilleleje Kommune (advokat Morten Ulrich) mod Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd for Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (advokat Peder Vesterbæk). Dommere: Friis Christensen, Dresling, Arnold Hansen, Kardel (retsformand), Gert Kristensen, Tjellesen og Westergaard. Blokade. Bod 2.3.1. Faglig Voldgift. Blokade fundet overenskomststridig.(* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997
- Forslag til Lov om ændring af lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet og lov om ændring af dagtilbudsloven (Forlængelse af forsøgsperioden for velfærdsaftalekommunerne på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet) Retsinformation · 13. december 2023
- SKAT har truffet afgørelse om, at den selvejende institution [institution1] er skattepligtig i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, og at… Landsskatteretten · 21. april 2020
- Ansøgning om fritagelse for betaling af registreringsafgift ved omregistrering af en bus til brug for en institution for børn og unge. Institutionen har… Landsskatteretten · 27. januar 2009
- 1986 BSF 81 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ØGET FORÆLDREINDFLYDELSE PÅ DAGINSTITUTIONS- OGDAGPLEJEOMRÅDET Retsinformation · 21. maj 1988
- Bod 1.2.1.1, bodanedsættelse/fritagelse sket 1.3. Bodsstørrelse og bodssatser (for så vidt angår størrelsen af bod til organisationer, se Organisationsansvar.) Fællesmøde. (* 1) (* 2) Arbejdet først genoptaget op til 4 timer efter normal arbejdstids begyndelse dagen efter fællesmødet. Halv timebod pålagt. Kommunernes Landsforening for Åbenrå Kommune (advokat Mariann Norrbom) mod henholdsvis Landsorganisationen i Danmark for Pædagogisk Medhjælper Forbund for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Leo Lybæk Hansen) og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd for Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund for et antal medlemmer af dette forbund (advokat Peder Vesterbæk) Dommere: Secher Assens, Bisgaard, Ole Espersen, Arnold Hansen, Kiil (retsformand), Strube og Tjellesen. Retsinformation · 24. september 1997