Spring til indhold

Retsinformation

1990 LSF 155 FORSLAG TIL LOV OM UDDANNELSE AF PÆDAGOGER

1990/2 LSF 155Lovforslag som fremsatFolketinget10. juni 1991

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kapitel 1

Uddannelsen

§ 1. Uddannelsen har til formål at uddanne pædagoger til at

arbejde med børn, unge og voksne, herunder børn, unge og voksne med sociale

vanskeligheder eller psykiske eller fysiske handicap.

Stk. 2. Uddannelsen skal give de studerende den teoretiske viden

og praktiske erfaring, der er nødvendig for at kunne arbejde som pædagog, og

skal bidrage til at fremme de studerendes personlige udvikling.

§ 2. Uddannelsen varer 31/2 år og tilrettelægges således, at der

veksles mellem undervisning på seminariet og praktik.

Stk. 2. Undervisningen på seminariet omfatter for alle studerende

følgende fag: Pædagogik, psykologi, sociale fag, sundhedsfag, dansk, musik,

bevægelsesfag, værkstedsfag, drama, naturfag og faget kommunikation,

organisation og ledelse. Fagene kan samles i følgende faggrupper:

Pædagogisk-psykologiske fag, social- og sundhedsfag og aktivitets- og

kulturfag.

Stk. 3. Herudover kan seminariets undervisning omfatte andre

studieaktiviteter.

Stk. 4. I uddannelsen indgår arbejde med et eller flere specialer.

Stk. 5. Praktikken omfatter øvelsespraktik og lønnet praktik.

Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere

regler om uddannelsen, herunder om de studerendes pligt til at deltage i

seminarieundervisningen og øvelsespraktikken og om uddannelsens afslutning.

§ 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler

om, at studerende med særlige uddannelses- eller beskæftigelsesmæssige

forudsætninger fritages for dele af uddannelsen. Ministeren kan endvidere

fastsætte regler om fritagelse for dele af uddannelsen af helbredsmæssige

grunde.

§ 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter

forslag fra praktikpladsudvalgene, jf. § 19, antallet af uddannelsespladser

Læs alt

på seminarierne.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til

uddannelsen og om optagelsen på seminarierne.

§ 5. Undervisnings- og forskningsministeren kan i særlige tilfælde

fravige lovens bestemmelser om uddannelsen, hvis det sker for at fremme

forsøgs- og udviklingsarbejde.

Kapitel 2

Institutionerne

§ 6. Undervisningen foregår på statsseminarier eller på private

seminarier, der af undervisnings- og forskningsministeren er godkendt til at

uddanne pædagoger.

Stk. 2. Et privat seminarium skal være en selvejende institution

eller udgøre en del af en sådan med vedtægter godkendt af ministeren.

§ 7. For at opnå godkendelse skal seminariet indgå som et

hensigtsmæssigt led i en landsomfattende planlægning til opfyldelse af

konstaterede eller forventede behov for uddannelsen.

Stk. 2. En godkendelse kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er

behov for seminariet, eller hvis seminariet ikke overholder de af

undervisnings- og forskningsministeren fastsatte regler eller givne pålæg.

§ 8. Et seminarium ledes af en rektor under ansvar over for en

bestyrelse.

§ 9. Bestyrelsen sammensættes således, at flertallet af medlemmer

kommer fra de uddannede pædagogers arbejdsområder og fra lokalsamfundet.

Stk. 2. Ved private seminarier skal bestyrelsens sammensætning

fremgå af institutionens vedtægter og ved statsseminarier af en statut, der

godkendes af undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 3. Ministeren kan fravige bestemmelsen i stk. 1 for private

seminarier, der var godkendt før lovens ikrafttræden.

§ 10. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af seminariet.

Bestyrelsen fastlægger seminariets studieordning efter forslag fra rektor.

Bestyrelsen varetager seminariets interesser som uddannelsesinstitution og

godkender linierne for seminariets udadvendte virksomhed og for dets

udvikling på længere sigt.

Stk. 2. Ved private seminarier ansætter og afskediger bestyrelsen

seminariets rektor og efter forslag fra rektor seminariets øvrige

medarbejdere. Bestyrelsen kan bemyndige rektor til at ansætte og afskedige

seminariets øvrige medarbejdere.

Stk. 3. Ved statsseminarier afgiver bestyrelsen indstilling til

ministeren om ansættelse og afskedigelse af seminariets rektor. Bestyrelsen

ansætter og afskediger efter forslag fra rektor seminariets øvrige

medarbejdere, medmindre andet følger af reglerne i tjenestemandslovgivningen.

Bestyrelsen kan bemyndige rektor til at træffe afgørelse i disse sager.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte

regler om lærernes kvalifikationer.

§ 11. Bestyrelsen er over for undervisnings- og

forskningsministeren ansvarlig for seminariets drift, herunder for

forvaltningen af de statslige bevillinger.

Stk. 2. Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra ministeren om

at berigtige nærmere angivne forhold, kan ministeren beslutte,

1) at bestyrelsens opgave eller dele heraf i en periode varetages af

personer, der udpeges af ministeren, eller

2) at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse kan dannes

efter reglerne i seminariets vedtægter eller statut.

§ 12. Rektor er seminariets pædagogiske leder og varetager desuden

den daglige administrative og økonomiske ledelse af seminariet.

§ 13. Ved hvert seminarium nedsættes to råd, der repræsenterer

henholdsvis medarbejderne og de studerende, og som er rådgivende for

seminariets ledelse.

Stk. 2. Bestyrelsen kan med de to råds tilslutning beslutte, at

rådene tilsammen skal udgøre eet fælles råd.

§ 14. Staten yder støtte til godkendte private seminarier efter

reglerne i lov om statsstøtte til visse private seminarier

(seminariestøtteloven).

Kapitel 3

Tilvejebringelse af praktikpladser

§ 15. Amtsrådet og kommunalbestyrelserne skal i samarbejde stille

egnede praktikpladser til rådighed for uddannelsen i overensstemmelse med det

fastsatte antal uddannelsespladser, jf. § 4, stk. 1, og med de regler, der er

fastsat i medfør af § 2, stk. 6.

Stk. 2. Statslige institutioner og private institutioner, der

modtager statstilskud, er forpligtet til at stille egnede praktikpladser til

rådighed for øvelsespraktikken.

§ 16. Bestemmelserne om amtskommuner i denne lov gælder

tilsvarende for Københavns og Frederiksberg Kommuner.

§ 17. Amtsrådet nedsætter et praktikpladsudvalg. Udvalgets

medlemmer udpeges således:

Kommunalbestyrelserne i amtsrådskredsen3

Amtsrådet 1

De færdiguddannedes organisationer 2

Stk. 2. Rektorerne for seminarierne i amtskommunen er tilforordnet

praktikpladsudvalget.

Stk. 3. Praktikpladsudvalgets formand vælges af og blandt de

kommunale medlemmer.

Stk. 4. Praktikpladsudvalget fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 5. Amtsrådet stiller sekretariatsbistand til rådighed for

praktikpladsudvalget.

§ 18. Flere amtsråd kan efter overenskomst nedsætte et fælles

praktikpladsudvalg i stedet for et praktikpladsudvalg efter § 17. Antallet af

medlemmer skal fastsættes i samme forhold som efter § 17, stk. 1.

§ 19. Ud fra en vurdering af det fremtidige behov for

færdiguddannede pædagoger i området og muligheden for at skaffe

praktikpladser på institutionerne afgiver praktikpladsudvalget forslag til

undervisnings- og forskningsministeren om antallet af uddannelsespladser på

seminarierne.

Stk. 2. Praktikpladsudvalget koordinerer arbejdet med at

tilvejebringe praktikpladser. Udvalget træffer beslutning om fordeling af

praktikpladserne mellem seminarierne, der har pligt til at udnytte dem.

Stk. 3. Et praktikpladsudvalg kan indgå aftale med et andet

praktikpladsudvalg om at udnytte praktikpladser, der er tilvejebragt af det

andet praktikpladsudvalg.

§ 20. Seminarierne fordeler de studerende mellem de anviste

praktiksteder, der har pligt til at modtage dem.

§ 21. Diakonhøjskolen i Århus har efter nærmere aftale med det

praktikpladsudvalg, der fordeler praktikpladser mellem seminarierne i Århus

Amtskommune, ret til at få stillet praktikpladser til rådighed for

diakonelever.

Kapitel 4

Seminarierådet

§ 22. Undervisnings- og forskningsministeren nedsætter et

seminarieråd, der er rådgivende for ministeren inden for lovens område.

Stk. 2. Seminarierådet består af direktøren for

Universitetsafdelingen som formand samt 13 medlemmer, der udpeges således:

1 af seminariernes bestyrelser

1 af seminariernes rektorer

1 af seminariernes lærere

1 af seminariernes studerende

1 af Amtsrådsforeningen i Danmark

1 af Kommunernes Landsforening

1 af Københavns og Frederiksberg Kommuner i fællesskab

1 af Børnesagens Fællesråd

1 af Daginstitutionernes Lands-Organisation

1 af De Samvirkende Invalideorganisationer

2 af de færdiguddannedes organisationer i fællesskab

1 af Danmarks Lærerhøjskole og Socialpædagogisk Højskole i fællesskab.

Stk. 3. Rådet holder møde mindst een gang om året.

Stk. 4. Rådet fastsætter sin egen forretningsorden.

Kapitel 5

Efter- og videreuddannelse

§ 23. Seminarierne kan udbyde efter- og videreuddannelse til

pædagoger og andre, der varetager tilsvarende arbejdsopgaver.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte

regler herom, herunder om betaling for deltagelse i undervisningen.

Kapitel 6

Klage

§ 24. Et seminariums afgørelser efter denne lov eller efter

regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisnings- og

forskningsministeren.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere

regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke

skal kunne indbringes for ministeren.

Kapitel 7

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 25. Loven træder i kraft den 1. januar 1992. Bestemmelserne i

kapitel 2-5 træder dog i kraft den 1. august 1991.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte

overgangsregler for studerende, der er begyndt på deres uddannelse før den 1.

august 1992.

§ 26. Undervisnings- og forskningsministeren kan for perioden

indtil den 31. januar 1996 fastsætte regler om særligt tilrettelagte

uddannelsesforløb for personer med særlige uddannelses- og

beskæftigelsesmæssige forudsætninger. Ministeren kan i denne forbindelse

fravige reglerne i lov om åben uddannelse.

§ 27. Lov om uddannelse af børnehave- og fritidspædagoger, jf.

lovbekendtgørelse nr. 769 af 10. november 1986, ophæves.

Stk. 2. I § 1, stk. 1, i lov om statsstøtte til visse

private seminarier, jf. lovbekendtgørelse nr. 505 af 29. juni 1990, ændres

»private husholdningsseminarier« til: »private seminarier, der

uddanner ernærings- og husholdningsøkonomer« og »private børnehave-

og fritidspædagogseminarier« til: »private seminarier, der uddanner

pædagoger«.

Stk. 3. I lov om social bistand, jf. bekendtgørelse nr. 817 af 6.

december 1990, foretages følgende ændringer:

1. I § 14, stk. 2, udgår »om uddannelse af

socialpædagoger og«.

2. § 14, stk. 3 og 4, ophæves.

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 3 og 4.

3. I § 14, stk. 6, der bliver stk. 4, ændres »stk.

5« til: »stk. 3«.

§ 28. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

Kapitel 1

Uddannelsen

§ 1. Uddannelsen har til formål at uddanne pædagoger til at

arbejde med børn, unge og voksne, herunder børn, unge og voksne med sociale

vanskeligheder eller psykiske eller fysiske handicap.

Stk. 2. Uddannelsen skal give de studerende den teoretiske viden

og praktiske erfaring, der er nødvendig for at kunne arbejde som pædagog, og

skal bidrage til at fremme de studerendes personlige udvikling.

§ 2. Uddannelsen varer 31/2 år og tilrettelægges således, at der

veksles mellem undervisning på seminariet og praktik.

Stk. 2. Undervisningen på seminariet omfatter for alle studerende

følgende fag: pædagogik, psykologi, sociale fag, sundhedsfag, dansk, musik,

bevægelsesfag, værkstedsfag, drama, naturfag og faget kommunikation,

organisation og ledelse. Fagene kan samles i følgende faggrupper:

pædagogisk-psykologiske fag, social- og sundhedsfag og aktivitets- og

kulturfag.

Stk. 3. Herudover kan seminariets undervisning omfatte andre

studieaktiviteter.

Stk. 4. I uddannelsen indgår arbejde med et eller flere specialer.

Stk. 5. Praktikken omfatter øvelsespraktik og lønnet praktik.

Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere

regler om uddannelsen, herunder om de studerendes pligt til at deltage i

seminarieundervisningen og øvelsespraktikken og om uddannelsens afslutning.

§ 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler

om, at studerende med særlige uddannelses- eller beskæftigelsesmæssige

forudsætninger fritages for dele af uddannelsen. Ministeren kan endvidere

fastsætte regler om fritagelse for dele af uddannelsen af helbredsmæssige

grunde.

§ 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter

forslag fra praktikpladsudvalgene, jf. § 18, antallet af uddannelsespladser

på seminarierne.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til

uddannelsen og om optagelsen på seminarierne.

§ 5. Undervisnings- og forskningsministeren kan i særlige tilfælde

fravige lovens bestemmelser om uddannelsen, hvis det sker for at fremme

forsøgs- og udviklingsarbejde.

Kapitel 2

Institutionerne

§ 6. Undervisningen foregår på statsseminarier eller på private

seminarier, der af undervisnings- og forskningsministeren er godkendt til at

uddanne pædagoger.

Stk. 2. Et privat seminarium skal være en selvejende institution

eller udgøre en del af en sådan med vedtægter godkendt af ministeren.

§ 7. For at opnå godkendelse skal seminariet indgå som et

hensigtsmæssigt led i en landsomfattende planlægning til opfyldelse af

konstaterede eller forventede behov for uddannelsen.

Stk. 2. En godkendelse kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er

behov for seminariet, eller hvis seminariet ikke overholder de af

undervisnings- og forskningsministeren fastsatte regler eller givne pålæg.

§ 8. Et seminarium ledes af en rektor under ansvar over for en

bestyrelse.

§ 9. Bestyrelsen sammensættes således, at flertallet af medlemmer

kommer fra de uddannede pædagogers arbejdsområder og fra lokalsamfundet.

Stk. 2. Ved private seminarier skal bestyrelsens sammensætning

fremgå af institutionens vedtægter.

Stk. 3. Ved statsseminarier bestemmer ministeren bestyrelsens

sammensætning.

Stk. 4. Ministeren kan fravige bestemmelsen i stk. 1 for private

seminarier, der var godkendt før lovens ikrafttræden.

§ 10. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af seminariet.

Bestyrelsen fastlægger seminariets studieordning efter forslag fra rektor.

Bestyrelsen varetager seminariets interesser som uddannelsesinstitution og

fastlægger linierne for seminariets udadvendte virksomhed og for dets

udvikling på længere sigt.

Stk. 2. Ved private seminarier ansætter og afskediger bestyrelsen

seminariets rektor og efter forslag fra rektor seminariets øvrige

medarbejdere. Ansættelse af rektor skal godkendes af undervisnings- og

forskningsministeren. Bestyrelsen kan bemyndige rektor til at ansætte og

afskedige seminariets øvrige medarbejdere.

Stk. 3. Ved statsseminarier afgiver bestyrelsen indstilling til

ministeren om ansættelse og afskedigelse af seminariets rektor. Bestyrelsen

ansætter og afskediger efter forslag fra rektor seminariets øvrige

medarbejdere, medmindre andet følger af reglerne i tjenestemandslovgivningen.

Bestyrelsen kan bemyndige rektor til at træffe afgørelse i disse sager.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte

regler om lærernes kvalifikationer.

§ 11. Rektor er seminariets pædagogiske leder og varetager desuden

den daglige administrative og økonomiske ledelse af seminariet.

§ 12. Hvert seminarium nedsætter et eller flere råd, der

repræsenterer medarbejderne og de studerende. Bestyrelsen fastsætter

repræsentanternes antal efter udtalelse fra de berørte parter.

Stk. 2. Rådene er rådgivende for seminariets ledelse efter

retningslinier, der fastlægges af bestyrelsen.

§ 13. Staten yder støtte til godkendte private seminarier efter

reglerne i lov om statsstøtte til visse private seminarier

(seminariestøtteloven).

Kapitel 3

Tilvejebringelse af praktikpladser

§ 14. Amtsrådet og kommunalbestyrelserne skal i samarbejde stille

egnede praktikpladser til rådighed for uddannelsen i overensstemmelse med det

fastsatte antal uddannelsespladser, jf. § 4, stk. 1, og med de regler, der er

fastsat i medfør af § 2, stk. 6.

Stk. 2. Statslige institutioner og private institutioner, der

modtager statstilskud, er forpligtet til at stille egnede praktikpladser til

rådighed for øvelsespraktikken.

§ 15. Bestemmelserne om amtskommuner i denne lov gælder

tilsvarende for Københavns og Frederiksberg kommuner.

§ 16. Amtsrådet nedsætter et praktikpladsudvalg. Udvalgets

medlemmer udpeges således:

Kommunalbestyrelserne i amtsrådskredsen 3

Amtsrådet 1

De færdiguddannedes organisationer 2

Stk. 2. Rektorerne for seminarierne i amtskommunen er tilforordnet

praktikpladsudvalget.

Stk. 3. Praktikpladsudvalgets formand vælges af og blandt de

kommunale medlemmer.

Stk. 4. Praktikpladsudvalget fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 5. Amtsrådet stiller sekretariatsbistand til rådighed for

praktikpladsudvalget.

§ 17. Flere amtsråd kan efter overenskomst nedsætte et fælles

praktikpladsudvalg i stedet for et praktikpladsudvalg efter § 16. Antallet af

medlemmer skal fastsættes i samme forhold som efter § 16, stk. 1.

§ 18. Ud fra en vurdering af det fremtidige behov for

færdiguddannede pædagoger i området og muligheden for at skaffe

praktikpladser på institutionerne afgiver praktikpladsudvalget forslag til

undervisnings- og forskningsministeren om antallet af uddannelsespladser på

seminarierne.

Stk. 2. Praktikpladsudvalget koordinerer arbejdet med at

tilvejebringe praktikpladser. Udvalget træffer beslutning om fordeling af

praktikpladserne mellem seminarierne, der har pligt til at udnytte dem.

Stk. 3. Et praktikpladsudvalg kan indgå aftale med et andet

praktikpladsudvalg om at udnytte praktikpladser, der er tilvejebragt af det

andet praktikpladsudvalg.

§ 19. Seminariernes rektorer fordeler de studerende mellem de

anviste praktiksteder, der har pligt til at modtage dem.

§ 20. Diakonhøjskolen i Århus har efter nærmere aftale med det

praktikpladsudvalg, der fordeler praktikpladser mellem seminarierne i Århus

Amtskommune, ret til at få stillet praktikpladser til rådighed for

diakonelever.

Kapitel 4

Efter- og videreuddannelse

§ 21. Seminarierne kan udbyde efter- og videreuddannelse til

pædagoger og andre, der varetager tilsvarende arbejdsopgaver.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte

regler herom, herunder om betaling for deltagelse i undervisningen.

Kapitel 5

Klage

§ 22. Et seminariums afgørelser efter denne lov eller efter

regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisnings- og

forskningsministeren.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere

regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke

skal kunne indbringes for ministeren.

Kapitel 6

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 23. Loven træder i kraft den 1. januar 1992. Bestemmelserne i

kapitel 2 - 4 træder dog i kraft den 1. august 1991.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte

overgangsregler for studerende, der er begyndt på deres uddannelse før den 1.

august 1992.

§ 24. Undervisnings- og forskningsministeren kan for perioden

indtil den 31. januar 1996 fastsætte regler om særligt tilrettelagte

uddannelsesforløb for personer med særlige uddannelses- og

beskæftigelsesmæssige forudsætninger. Ministeren kan i denne forbindelse

fravige reglerne i lov om åben uddannelse.

§ 25. Lov om uddannelse af børnehave- og fritidspædagoger, jf.

lovbekendtgørelse nr. 769 af 10. november 1986, ophæves.

Stk. 2. I § 1, stk. 1, i lov om statsstøtte til visse private

seminarier, jf. lovbekendtgørelse nr. 505 af 29. juni 1990, ændres

»private husholdningsseminarier« til: »private seminarier, der

uddanner ernærings- og husholdningsøkonomer« og »private børnehave-

og fritidspædagogseminarier« til: »private seminarier, der uddanner

pædagoger«.

Stk. 3. I § 14, stk. 2, i lov om social bistand, jf.

lovbekendtgørelse nr. 817 af 6. december 1990, udgår »om uddannelsen af

socialpædagoger og«. Lovens § 14, stk. 3 og 4, ophæves.

§ 26. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

A. Almindelige bemærkninger

1. Baggrunden for lovforslaget

1.1. Det pædagogiske arbejdsområde har igennem de seneste år været

kendetegnet ved målsætninger om forebyggelse, decentralisering, integration,

normalisering, fleksibilitet, selvforvaltning, brug af egne ressourcer og

af-institutionalisering. De traditionelle sektor- og faggrænser er under

nedbrydning, hvilket betyder, at pædagogisk arbejde i stigende omfang finder

sted på tværs af de traditionelle grupperinger af børn, unge og voksne samt

institutionstyper.

Et arbejdsområde under fortsat udvikling og omstrukturering stiller krav

om øget fleksibilitet og omstillingsparathed hos den pædagogiske

arbejdskraft. På det pædagogiske arbejdsmarked er der allerede i dag sket en

betydelig glidning mellem grupper med forskellige pædagogiske uddannelser, og

der er i øvrigt fælles ansættelsesområde, bortset fra børnehaveklasserne.

Udviklingen må forventes at fortsætte i de kommende år, således at der vil

blive behov for en større andel af det pædagogisk uddannede personale med de

generelle og alsidige kvalifikationer, som skal til for at yde en

kvalificeret indsats i forhold til vekslende grupper af børn, unge og voksne,

i vekslende rammer for arbejdet og med kvalitative ændringer af

arbejdsopgavernes karakter.

På den baggrund nedsatte undervisnings- og forskningsministeren den 2.

februar 1990 et Udvalg vedrørende Pædagoguddannelserne med

ekspeditionssekretær Eva Caspersen, Aalborg, som formand. Børne~ og

Ungdomspædagogernes Landsforbund og Socialpædagogernes Landsforbund,

Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark og Københavns og

Frederiksberg kommuner blev repræsenteret i udvalget sammen med

Undervisnings- og Forskningsministeriet og Socialministeriet.

Udvalget fik til opgave at »udarbejde forslag til en fremtidig

struktur for de nuværende uddannelser (børnehavepædagoguddannelsen,

fritidspædagoguddannelsen og socialpædagoguddannelsen) med henblik på at

sikre størst mulig kvalitet og mobilitet i uddannelserne bl.a. med henblik på

at imødekomme og støtte de igangværende omstillingsprocesser i

socialsektoren, skolesektoren og fritidssektoren.«

Udvalget skulle herunder stille forslag om ændringer i uddannelsernes

indhold og om en samordning af uddannelserne med fælles uddannelseselementer.

Udvalget skulle bl.a. undersøge mulighederne for at styrke den praktiske del

af uddannelsesperioden, f.eks. gennem et praksisår, og det skulle i denne

forbindelse vurderes, hvordan uddannelsernes teoretiske del kunne

tilrettelægges, uden at den faglige kvalitet hos de uddannede blev reduceret.

I tilknytning hertil skulle udvalget udarbejde en redegørelse for de

økonomiske og andre ressourcemæssige konsekvenser for såvel stat som kommuner

inden for de gældende økonomiske rammer.

Et enigt udvalg afgav i november 1990 betænkning nr. 1213/1990 om

»En fælles pædagoguddannelse«.

Lovforslagets bestemmelser om uddannelsen er i overensstemmelse med

udvalgets forslag, jfr. afsnit 2 nedenfor.

1.2. Med indførelse af et nyt system for sammenhængende økonomisk og

pædagogisk styring (mål- og rammestyring) inden for seminarieområdet vil

styringen af pædagoguddannelserne skulle foregå efter samme principper som

for andre videregående uddannelser.

Lovforslaget følger stort set samme styringsmodel som lov om uddannelse

til ernærings- og husholdningsøkonom (lov nr. 212 af 5. april 1989), lov om

uddannelse til håndarbejdslærer (lov nr. 318 af 16. maj 1990) og det forslag

til lov om uddannelse af lærere til folkeskolen, som er fremsat den 30.

januar 1991 (lovforslag nr. L 98).

1.3. Børnehave- og fritidspædagoguddannelserne er reguleret ved lov om

uddannelse af børnehave- og fritidspædagoger, jf. lovbekendtgørelse nr. 769

af 10. november 1986. Lovgrundlaget for socialpædagoguddannelsen er § 14 i

lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 817 af 6. december 1990.

Der er 4 statsejede socialpædagogiske seminarier, Haderslev og Jelling

statsseminarier, der tillige uddanner lærere til folkeskolen, og Gedved og

Ranum statsseminarier, der tillige omfatter kursus til højere

forberedelseseksamen. Der findes 11 private socialpædagogiske seminarier og

21 private børnehave- og fritidspædagogseminarier, hvoraf det ene udgør en

afdeling af Hjørring Seminarium. Der er i alt 34 seminarier, da

Ikast-Seminariet rummer både fritidspædagoguddannelsen og

socialpædagoguddannelsen, og seminariet i Esbjerg omfatter alle tre

uddannelser.

De private seminarier er 100% statsstøttede. Børnehave- og

fritidspædagogseminarierne modtager statstøtte med hjemmel i lov om

statsstøtte til visse private seminarier, jf. lovbekendtgørelse nr. 505 af

29. juni 1990; socialpædagogseminarierne modtager støtte med hjemmel i de

årlige bevillingslove.

2. Hovedpunkterne i lovforslaget

Lovforslaget følger som nævnt forslagene i betænkning nr. 1213 1990.

Lovforslaget stiller forslag om, at børnehave- og

fritidspædagoguddannelserne og socialpædagoguddannelsen lægges sammen til en

fælles uddannelse. Uddannelsen er en enhedsuddannelse uden grendeling i

uddannelsesforløbet, men med en såkaldt »mild« specialisering.

Uddannelsen skal give den studerende et bredt fagligt fundament, således at

den studerende er kvalificeret til at varetage pædagogiske arbejdsopgaver på

tværs af foranstaltningsformer og institutionstyper. Gennem den individuelle

praktikplacering, speciale og andre studieaktiviteter skal den studerende dog

have mulighed for at fordybe sig både fagligt og pædagogisk i særlige

problemstillinger inden for det pædagogiske arbejdsområde.

Den fælles pædagoguddannelse skal således kvalificere til at varetage

pædagogiske arbejdsopgaver, uanset om arbejdsopgaverne vedrører børn, unge

eller voksne, og uanset om disse mennesker eventuelt har sociale

vanskeligheder eller fysiske eller psykiske handicap. Uddannelsen vil også

kunne kvalificere til nye arbejdsopgaver, f.eks. inden for ældreområdet og

psykiatriområdet.

I forhold til de nuværende uddannelser forlænges uddannelsen med et halvt

år til 41 måneder eller ca. 31/2 år. Uddannelsen tilrettelægges som en

vekseluddannelse skiftende mellem teoretisk undervisning og praktik i

forholdet 2:1.

Den teoretiske uddannelse foregår på seminarier, der enten er statslige

institutioner eller selvejende institutioner, hvis driftsudgifter afholdes af

staten.

Den praktiske del af uddannelsen henlægges til institutioner under

amtskommuner og kommuner eller eventuelt andre institutioner. Amtsrådet og

kommunalbestyrelserne i amtsrådskredsen, hvor seminarierne er beliggende,

pålægges en forpligtelse til at sørge for, at der er et tilstrækkeligt antal

egnede praktikpladser til rådighed for de studerende, der er optaget på

seminarierne, enten på egne institutioner eller på institutioner, som de

indgår aftale med, jfr. lovforslagets § 14, stk. 1.

Praktikstederne kan enten være institutioner, der drives af kommunen eller

amtskommunen selv, eller andre institutioner, som er forpligtet til at stille

pladser til rådighed. Hvor der mellem en kommune eller amtskommune og en

selvejende institution er indgået en egentlig driftsoverenskomst, kan det

være naturligt, at dette indgår som et vilkår heri. Også med andre

institutioner, f.eks. private skoler med børnehaveklasser og/eller

skolefritidsordninger eller institutioner under kriminalforsorgen m.v., vil

der kunne indgås aftaler om praktikpladser. Sådanne private skoler vil i

øvrigt være omfattet af praktikpladsforpligtelsen efter § 14, stk. 2.

12 uger af praktiktiden tænkes anvendt til øvelsespraktik som i de

hidtidige uddannelser, hvor de studerende er under egentlig oplæring og

derfor ikke får løn, men uddannelsesstøtte efter reglerne herom.

Herudover indføres 2 perioder af tilsammen 1 års varighed med lønnet

praktik, hvor de studerende forudsættes at kunne yde en arbejdsindsats og

derfor aflønnes af praktikstedet.

Institutionen får ansvar for at vejlede praktikanten i såvel

øvelsespraktik som lønnet praktik. Praktikanten bevarer dog sin tilknytning

til seminariet, bl.a. gennem det såkaldte teoriindkald.

I mindst een af praktikperioderne gennemfører den studerende et

praktikforløb med børn, unge eller voksne med sociale, fysiske eller psykiske

handicap. Mindst een af praktikperioderne gennemføres inden for det brede

normalområde. Den tredje praktikperiode placeres efter den studerendes valg,

så vidt det er muligt.

Der foreslås etableret et regionalt samarbejde mellem amtsråd og

kommunalbestyrelser i amtsrådskredsen, dels om sikringen af praktikpladser,

dels om en fælles indstilling til Undervisnings~ og Forskningsministeriet om

fastsættelsen af antallet af uddannelsespladser på seminarierne. Samarbejdet

skal foregå i regionale praktikpladsudvalg, der foreslås nedsat af amtsrådet.

3. Økonomiske konsekvenser

Forslaget til en fælles pædagoguddannelse er tilpasset den nuværende

udgiftspolitik og de givne budgetrammer. Inden for disse rammer tilstræber

forslaget dels at opretholde kvaliteten i uddannelsen og om muligt forøge

kvalitetsniveauet og dels at styrke såvel den teoretiske som den praktiske

uddannelsesindsats. Forslaget medfører ikke øgede udgifter, men tværtimod

væsentlige besparelser. Disse mål fremmes ved:

- forlængelse af uddannelsen med 6 måneder og ind- dragelse af ca. 2,4

måneder af den nuværende undervisningsfrie tid, således at undervisningstiden

reelt øges med i alt 8,4 måneder. Den normerede SU-tid udnyttes herved næsten

100%.

- omlægning fra en SU-finansieret praktik til en hovedsagelig lønnet

praktik og samtidig afskaffelse af hidtidige honorarordninger m.v. (60 mill.

kr.) under praktik, hvoraf en del (35 mill. kr.)

- dels overføres til den teoretiske undervisning (30 mill. kr.) og

- dels afsættes permanent til forsøgs- og udviklingsvirksomhed (5 mill.

kr.).

På langt sigt forventes følgende årlige besparelser, idet fuldt gennemslag

forventes i 1996, såfremt uddannelsen igangsættes 1. august 1992:

Driftsbudgettet seminarierne: mill. kr.

Bortfald af praktikvederlag og vikarrefusion m.v. 60

Bloktilskudsregulering - som kompensation herfor - 20

Merudgifter til den teoretiske undervisning - 30

Forsøgs- og udviklingsmidler - 5

---------------------------------------------------------------~

Besparelse, netto 5

---------------------------------------------------------------~

Statens Uddannelsesstøtte:

Besparelse ved omlægning til lønnet praktik 45

---------------------------------------------------------------~

Besparelser i alt 50

---------------------------------------------------------------~

Omlægningen til lønnet praktik forudsættes at være udgiftsneutral for

amtskommunerne og kommunerne. Praktikken forudsættes at være

selvfinansierende inden for den enkelte amtskommune og den enkelte kommune

og, hvor det er muligt, på det enkelte praktiksted.

Praktikanternes aflønning fastsættes ved overenskomst mellem de kommunale

arbejdsgiverparter og de respektive personaleorganisationer ud fra værdien af

det arbejde, som de udfører i stedet for andet personale. Praktikantlønnen

kan som hovedregel finansieres ved en konvertering af timer fra andet

personale eller af lønmidler til vikar eller lignende.

Personalegennemstrømningen viser, at konverteringen vil kunne ske ved

naturlig afgang.

Hvor uddannelsesmæssige hensyn taler for eller nødvendiggør

praktikantplacering på steder, hvor normeringerne ikke tillader

timekonvertering, kan praktikantlønnen finansieres ved at reducere i

bevillingerne til samtlige institutioner i (oftest) amtskommunen eller i

primærkommunen. Oprettelsen af sådanne praktikantstillinger indebærer en

opnormering på praktikstedet, der finansieres ved besparelser fordelt på

flere institutioner.

Som kompensation for bortfald af praktikvederlag og betaling for

konferencetimer forudsættes oprettet en lønpulje på 35 mill. kr. (lønniveau

1. april 1990). Puljen fremskaffes ved tilførsel af 20 mill. kr. fra

Undervisnings- og Forskningsministeriet via en blok- tilskudsregulering, og

ved at amterne og kommunerne under eet frigør 15 mill. kr. Lønpuljen fordeles

imellem samtlige de personaleorganisationer, som er inddraget i

praktikordningen. Vejledning og uddannelse af praktikanter i

øvelsespraktikken og den lønnede praktik indgår herefter som en del af

pædagogernes normale arbejdsforpligtelse.

Som nævnt indebærer forslaget, at undervisningstiden udvides med 8,4

måneder, hvoraf 4 måneder er udvidet teoritid. Som følge heraf vil bestanden

af studerende alt andet lige blive forøget. Undervisningen af den forøgede

studenterbestand vil blive tilrettelagt således, at dette ikke kræver større

lokalemæssige udvidelser.

Uddannelsesforslagets økonomidel fremlægges som en afbalanceret helhed,

hvor de enkelte elementer forudsætter hinanden og forudsættes realiseret som

en helhed inden for rimeligt stabile rammer. Da reformen i sig selv fører til

væsentlige besparelser, som gradvist udmøntes i indkøringsfasen, forudsætter

uddannelsesforslaget, at der ikke vil være grundlag for selektive

besparelser, mens reformen gennemføres, det vil sige inden for en 5-årig

periode.

Besparelserne på Statens Uddannelsesstøtte indhentes dog så tidligt som

muligt.

B. Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 2

Til stk. 1

Uddannelsen forudsættes i den kommende rammebekendtgørelse fastsat til 41

måneder, heraf 29 måneder med SU. Forholdet mellem teori og praktik er 2:1.

Til stk. 2

Med de fag, der er opregnet først, kommer uddannelsen til at omfatte alle

de fag, der indgår i børnehave- og fritidspædagoguddannelserne og

socialpædagoguddannelsen. Disse fag kan samles i faggrupper som angivet.

Hertil kommer et nyt fag, der udgør sin egen faggruppe: Kommunikation,

organisation og ledelse. Formålet hermed er at styrke pædagogernes evne til

at løse organisatoriske og samarbejdsmæssige opgaver.

Til stk. 3 og 4

Uddannelsesforløbet for de studerende i den fælles pædagoguddannelse vil

grundlæggende være ens, men de studerende skal have indflydelse på deres eget

studieforløb ved valget af praktiksted, speciale og andre studieaktiviteter

og derigennem kunne fordybe sig både fagligt og pædagogisk i særlige emner og

problemstillinger inden for det pædagogiske arbejdsfelt.

Til stk. 5

Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Til stk. 6

I rammebekendtgørelsen om uddannelsen vil der bl.a. blive stillet øgede

evalueringskrav i forhold til kravene i de nuværende uddannelser.

Der vil tillige blive åbnet mulighed for, at ministeren i særlige tilfælde

kan fravige de almindelige regler om uddannelsen, herunder reglerne om

praktikkens omfang og tilrettelæggelse, hvis forudsætningerne vedrørende

tilvejebringelse af praktikpladser mod forventning i enkelte tilfælde ikke

opfyldes for allerede optagne studerende.

Til § 3

De kommende regler i uddannelsesbekendtgørelsen om merit (fritagelse for

dele af uddannelsen på grund af særlige uddannelses- eller

beskæftigelsesmæssige forudsætninger) vil lægge vurderingen af ansøgerens

kvalifikationer i de konkrete tilfælde ud til seminarierne.

Merit skal sikre overgangsmuligheder mellem uddannelserne og bidrage til

så vidt muligt at undgå dobbeltuddannelse. Personer, der kan dokumentere

særlige kvalifikationer, som helt eller delvis modsvarer elementer i

pædagoguddannelsen, kan få en tilsvarende afkortning af uddannelsen.

Seminarierne skal foretage individuelle vurderinger med henblik på, at

ansøgernes konkrete kvalifikationer tages i betragtning.

Der foreslås i øvrigt for en overgangsperiode fastsat regler om et

kortere, særligt tilrettelagt uddannelsesforløb for personer med særlige

uddannelses- og beskæftigelsesmæssige forudsætninger. Herom henvises til §

24.

Til § 4

Til stk. 1

Som nævnt under de almindelige bemærkninger foreslås der etableret et

regionalt samarbejde om fastsættelsen af antallet af uddannelsespladser på

seminarierne og om tilvejebringelse af praktikpladser, jf. kapitel 3. Til

grund herfor ligger følgende principper:

- Undervisningsministeriet fastlægger det samlede antal uddannelsespladser

og fordelingen af antallet af uddannelsespladser på seminarierne, jf. § 4.

- Kommuner og amtskommuner nedsætter regionale praktikpladsudvalg, der

afgiver indstillinger til Undervisnings- og Forskningsministeriet om antallet

af uddannelsespladser for pædagoguddannelsen ud fra en samlet vurdering af

regionens rekrutteringsbehov og muligheden for at skaffe praktikpladser til

uddannelsen, jf. §§ 16-18.

- Kommuner og amtskommuner stiller praktikpladser til rådighed for

pædagoguddannelsen svarende til antallet af uddannelsespladser, jf. §§ 14 og

15.

Til stk. 2

Med lovforslaget bortfalder det lovfæstede krav om, at man skal være fyldt

18 år for at blive optaget på et børnehave- eller fritidspædagogseminarium.

Der vil blive adgang til pædagoguddannelsen gennem de grundlæggende

social- og sundhedsuddannelser.

Til § 6

Til stk. 1

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 1.3.

Til stk. 2

Det følger allerede af bestemmelserne i Seminariestøtteloven, at et privat

seminarium for at opnå driftsstøtte fra staten skal være en selvejende

institution med vedtægter godkendt af ministeren.

Til § 7

Bestemmelsernes indhold svarer til de gældende lovbestemmelser for en

række selvejende uddannelsesinstitutioner.

Til § 8

I overensstemmelse med § 8 i lovforslaget om læreruddannelsen foreslås

det fastsat, at et seminarium ledes af en rektor under ansvar over for en

bestyrelse.

Til § 9

Sammensætningen af de private børnehave- og fritidspædagogseminariers

bestyrelser er fastsat i institutionens vedtægter. Bestyrelserne omfatter

typisk repræsentanter for de kredse, der har stået bag seminariets

oprettelse, herunder for kommuner, daginstitutionsforeninger og andre

initiativtagere, men også for personaleorganisationer, praktikinstitutioner

og andre med tilknytning til arbejdsområdet eller seminariet. I de

socialpædagogiske seminariers bestyrelser har der efter de hidtidige regler

været en større vægt af medlemmer udpeget af staten, amtskommuner og

kommuner, men tillige en repræsentation for private kredse og personligt

udpegede medlemmer. For begge institutionstyper gælder det, at repræsentanter

for medarbejderne og de studerende har haft adgang til at deltage i

bestyrelsens møder uden stemmeret.

Med den foreslåede udformning af § 9, stk. 1, åbnes der mulighed for at

videreføre denne praksis. Det er dog ikke hensigten, at staten skal være

repræsenteret i nogen af seminariernes bestyrelser.

For eksisterende private seminarier, hvis vedtægter ikke er i

overensstemmelse med lovforslagets § 9, stk. 1, bør der være mulighed for, at

ministeren kan godkende, at den hidtidige ordning opretholdes. Ministeren er

indstillet på at meddele sådanne godkendelser, hvis seminariet ønsker det.

Statsseminarier har ikke tidligere haft bestyrelser. Det foreslås, at

ministeren bestemmer sammensætningen af de enkelte bestyrelser.

Sammensætningen kan variere fra sted til sted, svarende til de private

seminariers vedtægter.

Til § 10

Til stk. 1

Der ønskes tillagt de enkelte seminarier større kompetence og dermed

ansvar for tilrettelæggelsen af undervisningen inden for de centralt

fastsatte rammer. Der skal her navnlig peges på, at bestyrelsen har

kompetencen til at fastlægge seminariets studieordning efter forslag fra

rektor, og hermed har mulighed for at markere institutionens holdning til,

hvordan uddannelsen nærmere bør tilrettelægges.

Til stk. 2

Bestemmelsen er ny og svarer til § 10, stk. 2, i lov om uddannelse til

ernærings- og husholdningsøkonom og i lov om uddannelse til håndarbejdslærer.

Til stk. 3

Efter de gældende regler om kongelig udnævnelse (lov nr. 173 af 28/4 1971)

skal statsseminariernes rektorer udnævnes af dronningen. Endvidere følger det

af tjenestemandslovens § 26, at kongelig udnævnte tjenestemænd afskediges af

dronningen, og at uansøgt afsked af alle varigt ansatte tjenestemænd skal

foretages af vedkommende minister.

Med disse modifikationer vil de kommende bestyrelser ved statsseminarierne

kunne fungere som ansættelsesmyndighed på samme måde som bestyrelserne ved de

private seminarier.

Til stk. 4

Bestemmelsen er ny og svarer til § 10, stk. 3, i lov om uddannelse til

ernærings- og husholdningsøkonom og i lov om uddannelse til håndarbejdslærer.

Til § 11

Bestemmelsen er ny og svarer til § 11 i lov om uddannelse til ernærings-

og husholdningsøkonom og i lov om uddannelse til håndarbejdslærer.

Til § 12

Bestemmelsen åbner mulighed for, at det enkelte seminariums bestyrelse

kan fastlægge den organisationsstruktur for den interne rådgivning af

ledelsen, som man finder mest hensigtsmæssig.

Der kan eksempelvis være tale om at etablere »seminarieråd« med

repræsentanter for lærere, studerende og teknisk-administrative medarbejdere

(som efter § 12 i lov om uddannelse til ernærings~ og husholdningsøkonom og i

lov om uddannelse til håndarbejdslærer), »lærerråd« eller

»pædagogiske råd«, der alene omfatter lærere, eller

»fællesudvalg«, der omfatter lærere og studerende.

Bestemmelsen erstatter de gældende regler om fællesudvalg/seminarieråd,

lærerråd og de studerendes råd. Det står imidlertid som ved andre

institutioner de studerende frit for, om de vil etablere et råd.

Til § 13

Bestemmelsen er ny og svarer til § 13 i lov om uddannelse til ernærings-

og husholdningsøkonom og i lov om uddannelse til håndarbejdslærer.

Til § 14

Der henvises til bemærkningerne til § 4, stk. 1.

Forpligtelsen efter § 14, stk. 1, omfatter både øvelsespraktik og lønnet

praktik.

Egnede praktiksteder er først og fremmest dag- og døgninstitutioner,

skoler med børnehaveklasser, skolefritidsordninger og specialskoler, men også

en række andre virksomheder, der udfører pædagogisk arbejde. Praktikstederne

kan enten være institutioner, der drives af kommunen eller amtskommunen selv,

eller institutioner, som ved aftale eller efter § 14, stk. 2, er forpligtet

til at stille pladser til rådighed. Herom henvises til de almindelige

bemærkninger.

En stor del af dag- og døgninstitutionerne er private selvejende

institutioner, der har driftsoverenskomst med kommuner eller amtskommuner. De

selvejende institutioner har egen ansættelseskompetence, og studerende i

praktik vil skulle indgå i de selvejende institutioners personale. De

kommuner og amtskommuner, der indgår driftsoverenskomst med private

selvejende institutioner, må derfor være opmærksomme på, at det bør indgå i

overenskomsten, at institutionerne har pligt til at modtage studerende i

praktik.

Til § 16

De færdiguddannedes organisationer på området er Børne- og

Ungdomspædagogernes Landsforbund, Socialpædagogernes Landsforbund, Dansk

Kommunal Arbejderforbund og Danmarks Lærerforening.

Til § 17

I nogle regioner kan der opstå risiko for en skævdeling på grund af

seminariernes placering i forhold til praktikpladsfeltet. Der kan således

være flere seminarier inden for en amtskommune, mens der måske kun er et

enkelt i den tilgrænsende amtskommune. Der må derfor være mulighed for at

oprette fælles praktikpladsudvalg for flere amtskommuner, hvis opgaven ikke

hensigtsmæssigt kan løses ved at indgå aftale efter § 18, stk. 3.

Til § 18

Indstilling om antallet af uddannelsespladser på seminarierne i regionen

vil blive behandlet af Undervisnings- og Forskningsministeriet som en samlet

indstilling fra regionen.

Til § 19

Det forudsættes, at de overenskomster, der i øvrigt skal indgås mellem de

forhandlingsberettigede organisationer om de studerendes løn- og

ansættelsesvilkår under lønnet praktik, indeholder bestemmelser om parternes

mulighed for at afbryde praktikforholdet, hvis en af parterne finder det

påkrævet.

Forpligtelsen til at modtage studerende i praktik gælder også

øvelsespraktik. Da denne form for praktik ikke er et overenskomstanliggende,

forudsættes eventuelle problemer løst i overensstemmelse med hidtidige

retningslinier.

Til § 20

Med forslaget om tilvejebringelse af praktikpladser for den nye fælles

pædagoguddannelse er det ikke hensigten at skabe et system, der udelukker

eksisterende landsdækkende uddannelser på området fra at skaffe

praktikpladser til deres studerende.

Den selvejende institution Diakonhøjskolen i Århus er godkendt efter

højskoleloven og modtager tilskud fra Kulturministeriet med hjemmel i lov om

statsstøtte til visse private skoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 659 af 25.

oktober 1988. Diakonhøjskolen uddanner bl.a. elever i en socialpædagogisk

linie.

Diakonhøjskolen har også en plejehjemsassistentlinie, der fra 1. januar

1991 indgår i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser efter

overenskomst med Århus Amtskommune, jf. § 39, stk. 2, i lov nr. 432 af 13.

juni 1990.

Med dette lovforslag tilsigtes det, at praktikpladsudvalget for Århus

Amtskommune indgår aftale med Diakonhøjskolen om enten selv at stille

praktikpladser til rådighed eller ved aftaler med andre praktikpladsudvalg at

formidle praktikpladser svarende til to perioder lønnet praktik af 6 måneders

varighed for hver diakonelev på socialpædagoglinien og svarende til det

nuværende årlige optag på denne linie, som er godt 30. Skolen har i forvejen

aftaler om lønnet praktik med godt 60 praktiksteder over hele landet.

Til § 21

En række seminarier udbyder allerede i dag efteruddannelseskurser til

pædagoger og andre efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed. Herudover

afholder alle seminarier særlige kurser for de tilknyttede praktiklærere ved

institutionerne.

Udvalget anbefaler i sin betænkning, at denne efteruddannelsesvirksomhed

udbygges og intensiveres.

Udvalget peger også på, at indførelsen af en fælles pædagoguddannelse vil

medføre konsekvenser for videreuddannelsen, som i dag foregår fortrinsvis på

Danmarks Lærerhøjskole for børnehave- og fritidspædagoger og på

Socialpædagogisk Højskole for socialpædagoger. Udvalget finder, at dette

spørgsmål bør tages op særskilt.

Efter ministeriets opfattelse vil en del af seminarierne kunne medvirke

til at løse uddannelsesopgaver, som har karakter af videreuddannelse. Dette

gælder ikke mindst i forhold til pædagoger med en ældre uddannelse, som ikke

længere er tidssvarende.

Til § 22

Ministeren kan herefter bestemme, at afgørelser, der træffes af

seminarierne inden for gældende bestemmelser, ikke kan påklages til

ministeriet.

Til § 23

Til stk. 1

Bestemmelsen indebærer, at de nye regler om uddannelsen træder i kraft den

1. januar 1992, medens bestemmelserne om seminariernes styrelsesordning og om

de regionale praktikpladsudvalg træder i kraft den 1. august 1991.

Der vil blive optaget studerende til de tre eksisterende uddannelser

sidste gang pr. 1. august 1991. Optagelsen til den nye fælles uddannelse vil

ske første gang pr. 1. august 1992. Bestemmelsen åbner dog mulighed for at

optage studerende til den nye uddannelse allerede i januar 1992, hvilket kan

blive aktuelt, hvis der skabes grundlag for en udvidelse af optagelsesrammen

for 1991/92.

Til § 24

Som følge af uddannelsesreformens gradvise igangsætning vil der i en

overgangsperiode være overskydende kapacitet til rådighed på seminarierne.

Disse ressourcer foreslås udnyttet til at tilrettelægge et særligt

uddannelsesforløb som et tilbud til en gruppe beskæftigede på det pædagogiske

arbejdsmarked, som ikke har pædagoguddannelse, men som har særlige

kvalifikationer i kraft af deres arbejdsmæssige erfaring.

Ansøgernes særlige kvalifikationer begrunder, at ansøgerne stort set kan

fritages for praktik. Det forudsættes, at deres kvalifikationer også giver

baggrund for en vis reduktion af uddannelsens teoretiske del. Det er det

enkelte seminarium, der afgør, om de særlige kvalifikationer hos ansøgerne er

til stede.

Uddannelsen tilrettelægges som en deltidsuddannelse og vil formentlig

kunne gennemføres på 2 til 21/2 år. Uddannelsens nærmere tilrettelæggelse

varetages af det enkelte seminarium.

Efter overgangsperiodens udløb vil tilsvarende uddannelsesforløb alene

kunne tilrettelægges efter lov om åben uddannelse.

Til § 25

De foreslåede ændringer af seminariestøtteloven er en konsekvens af de

ændrede betegnelser for uddannelserne ved husholdningsseminarierne og

børnehave- og fritidspædagogseminarierne. Desuden inddrages de hidtidige

private socialpædagogiske seminarier formelt under lovens ordning.

De foreslåede ændringer af bistandsloven er af rent teknisk karakter.

Efter 2. behandling den 24. maj 1991

Kapitel 1

Uddannelsen

§ 1. Uddannelsen har til formål at uddanne pædagoger til at

arbejde med børn, unge og voksne, herunder børn, unge og voksne med sociale

vanskeligheder eller psykiske eller fysiske handicap.

Stk. 2. Uddannelsen skal give de studerende den teoretiske viden

og praktiske erfaring, der er nødvendig for at kunne arbejde som pædagog, og

skal bidrage til at fremme de studerendes personlige udvikling.

§ 2. Uddannelsen varer 31/2 år og tilrettelægges således, at der

veksles mellem undervisning på seminariet og praktik.

Stk. 2. Undervisningen på seminariet omfatter for alle studerende

følgende fag: Pædagogik, psykologi, sociale fag, sundhedsfag, dansk, musik,

bevægelsesfag, værkstedsfag, drama, naturfag og faget kommunikation,

organisation og ledelse. Fagene kan samles i følgende faggrupper:

Pædagogisk-psykologiske fag, social- og sundhedsfag og aktivitets- og

kulturfag.

Stk. 3. Herudover kan seminariets undervisning omfatte andre

studieaktiviteter.

Stk. 4. I uddannelsen indgår arbejde med et eller flere specialer.

Stk. 5. Praktikken omfatter øvelsespraktik og lønnet praktik.

Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere

regler om uddannelsen, herunder om de studerendes pligt til at deltage i

seminarieundervisningen og øvelsespraktikken og om uddannelsens afslutning.

§ 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler

om, at studerende med særlige uddannelses- eller beskæftigelsesmæssige

forudsætninger fritages for dele af uddannelsen. Ministeren kan endvidere

fastsætte regler om fritagelse for dele af uddannelsen af helbredsmæssige

grunde.

§ 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter

forslag fra praktikpladsudvalgene, jf. § 19, antallet af uddannelsespladser

på seminarierne.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til

uddannelsen og om optagelsen på seminarierne.

§ 5. Undervisnings- og forskningsministeren kan i særlige tilfælde

fravige lovens bestemmelser om uddannelsen, hvis det sker for at fremme

forsøgs- og udviklingsarbejde.

Kapitel 2

Institutionerne

§ 6. Undervisningen foregår på statsseminarier eller på private

seminarier, der af undervisnings- og forskningsministeren er godkendt til at

uddanne pædagoger.

Stk. 2. Et privat seminarium skal være en selvejende institution

eller udgøre en del af en sådan med vedtægter godkendt af ministeren.

§ 7. For at opnå godkendelse skal seminariet indgå som et

hensigtsmæssigt led i en landsomfattende planlægning til opfyldelse af

konstaterede eller forventede behov for uddannelsen.

Stk. 2. En godkendelse kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er

behov for seminariet, eller hvis seminariet ikke overholder de af

undervisnings- og forskningsministeren fastsatte regler eller givne pålæg.

§ 8. Et seminarium ledes af en rektor under ansvar over for en

bestyrelse.

§ 9. Bestyrelsen sammensættes således, at flertallet af medlemmer

kommer fra de uddannede pædagogers arbejdsområder og fra lokalsamfundet.

Stk. 2. Ved private seminarier skal bestyrelsens sammensætning

fremgå af institutionens vedtægter og ved statsseminarier af en statut, der

godkendes af undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 3. Ministeren kan fravige bestemmelsen i stk. 1 for private

seminarier, der var godkendt før lovens ikrafttræden.

§ 10. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af seminariet.

Bestyrelsen fastlægger seminariets studieordning efter forslag fra rektor.

Bestyrelsen varetager seminariets interesser som uddannelsesinstitution og

godkender linierne for seminariets udadvendte virksomhed og for dets

udvikling på længere sigt.

Stk. 2. Ved private seminarier ansætter og afskediger bestyrelsen

seminariets rektor og efter forslag fra rektor seminariets øvrige

medarbejdere. Bestyrelsen kan bemyndige rektor til at ansætte og afskedige

seminariets øvrige medarbejdere.

Stk. 3. Ved statsseminarier afgiver bestyrelsen indstilling til

ministeren om ansættelse og afskedigelse af seminariets rektor. Bestyrelsen

ansætter og afskediger efter forslag fra rektor seminariets øvrige

medarbejdere, medmindre andet følger af reglerne i tjenestemandslovgivningen.

Bestyrelsen kan bemyndige rektor til at træffe afgørelse i disse sager.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte

regler om lærernes kvalifikationer.

§ 11. Bestyrelsen er over for undervisnings- og

forskningsministeren ansvarlig for seminariets drift, herunder for

forvaltningen af de statslige bevillinger.

Stk. 2. Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra ministeren om

at berigtige nærmere angivne forhold, kan ministeren beslutte,

1) at bestyrelsens opgave eller dele heraf i en periode varetages af

personer, der udpeges af ministeren, eller

2) at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse kan dannes

efter reglerne i seminariets vedtægter eller statut.

§ 12. Rektor er seminariets pædagogiske leder og varetager desuden

den daglige administrative og økonomiske ledelse af seminariet.

§ 13. Ved hvert seminarium nedsættes to råd, der repræsenterer

henholdsvis medarbejderne og de studerende, og som er rådgivende for

seminariets ledelse.

Stk. 2. Bestyrelsen kan med de to råds tilslutning beslutte, at

rådene tilsammen skal udgøre eet fælles råd.

§ 14. Staten yder støtte til godkendte private seminarier efter

reglerne i lov om statsstøtte til visse private seminarier

(seminariestøtteloven).

Kapitel 3

Tilvejebringelse af praktikpladser

§ 15. Amtsrådet og kommunalbestyrelserne skal i samarbejde stille

egnede praktikpladser til rådighed for uddannelsen i overensstemmelse med det

fastsatte antal uddannelsespladser, jf. § 4, stk. 1, og med de regler, der er

fastsat i medfør af § 2, stk. 6.

Stk. 2. Statslige institutioner og private institutioner, der

modtager statstilskud, er forpligtet til at stille egnede praktikpladser til

rådighed for øvelsespraktikken.

§ 16. Bestemmelserne om amtskommuner i denne lov gælder

tilsvarende for Københavns og Frederiksberg Kommuner.

§ 17. Amtsrådet nedsætter et praktikpladsudvalg. Udvalgets

medlemmer udpeges således:

Kommunalbestyrelserne i amtsrådskredsen 3

Amtsrådet 1

De færdiguddannedes organisationer 2

Stk. 2. Rektorerne for seminarierne i amtskommunen er tilforordnet

praktikpladsudvalget.

Stk. 3. Praktikpladsudvalgets formand vælges af og blandt de

kommunale medlemmer.

Stk. 4. Praktikpladsudvalget fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 5. Amtsrådet stiller sekretariatsbistand til rådighed for

praktikpladsudvalget.

§ 18. Flere amtsråd kan efter overenskomst nedsætte et fælles

praktikpladsudvalg i stedet for et praktikpladsudvalg efter § 17. Antallet af

medlemmer skal fastsættes i samme forhold som efter § 17, stk. 1.

§ 19. Ud fra en vurdering af det fremtidige behov for

færdiguddannede pædagoger i området og muligheden for at skaffe

praktikpladser på institutionerne afgiver praktikpladsudvalget forslag til

undervisnings- og forskningsministeren om antallet af uddannelsespladser på

seminarierne.

Stk. 2. Praktikpladsudvalget koordinerer arbejdet med at

tilvejebringe praktikpladser. Udvalget træffer beslutning om fordeling af

praktikpladserne mellem seminarierne, der har pligt til at udnytte dem.

Stk. 3. Et praktikpladsudvalg kan indgå aftale med et andet

praktikpladsudvalg om at udnytte praktikpladser, der er tilvejebragt af det

andet praktikpladsudvalg.

§ 20. Seminarierne fordeler de studerende mellem de anviste

praktiksteder, der har pligt til at modtage dem.

§ 21. Diakonhøjskolen i Århus har efter nærmere aftale med det

praktikpladsudvalg, der fordeler praktikpladser mellem seminarierne i Århus

Amtskommune, ret til at få stillet praktikpladser til rådighed for

diakonelever.

Kapitel 4

Seminarierådet

§ 22. Undervisnings- og forskningsministeren nedsætter et

seminarieråd, der er rådgivende for ministeren inden for lovens område.

Stk. 2. Seminarierådet består af direktøren for

Universitetsafdelingen som formand samt 13 medlemmer, der udpeges således:

1 af seminariernes bestyrelser

1 af seminariernes rektorer

1 af seminariernes lærere

1 af seminariernes studerende

1 af Amtsrådsforeningen i Danmark

1 af Kommunernes Landsforening

1 af Københavns og Frederiksberg Kommuner i fællesskab

1 af Børnesagens Fællesråd

1 af Daginstitutionernes Lands-Organisation

1 af De Samvirkende Invalideorganisationer

2 af de færdiguddannedes organisationer i fællesskab

1 af Danmarks Lærerhøjskole og Socialpædagogisk Højskole i fællesskab.

Stk. 3. Rådet holder møde mindst een gang om året.

Stk. 4. Rådet fastsætter sin egen forretningsorden.

Kapitel 5

Efter- og videreuddannelse

§ 23. Seminarierne kan udbyde efter- og videreuddannelse til

pædagoger og andre, der varetager tilsvarende arbejdsopgaver.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte

regler herom, herunder om betaling for deltagelse i undervisningen.

Kapitel 6

Klage

§ 24. Et seminariums afgørelser efter denne lov eller efter

regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisnings- og

forskningsministeren.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere

regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke

skal kunne indbringes for ministeren.

Kapitel 7

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 25. Loven træder i kraft den 1. januar 1992. Bestemmelserne i

kapitel 2-5 træder dog i kraft den 1. august 1991.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte

overgangsregler for studerende, der er begyndt på deres uddannelse før den 1.

august 1992.

§ 26. Undervisnings- og forskningsministeren kan for perioden

indtil den 31. januar 1996 fastsætte regler om særligt tilrettelagte

uddannelsesforløb for personer med særlige uddannelses- og

beskæftigelsesmæssige forudsætninger. Ministeren kan i denne forbindelse

fravige reglerne i lov om åben uddannelse.

§ 27. Lov om uddannelse af børnehave- og fritidspædagoger, jf.

lovbekendtgørelse nr. 769 af 10. november 1986, ophæves.

Stk. 2. I § 1, stk. 1, i lov om statsstøtte til visse

private seminarier, jf. lovbekendtgørelse nr. 505 af 29. juni 1990, ændres

»private husholdningsseminarier« til: »private seminarier, der

uddanner ernærings- og husholdningsøkonomer« og »private børnehave-

og fritidspædagogseminarier« til: »private seminarier, der uddanner

pædagoger«.

Stk. 3. I lov om social bistand, jf. bekendtgørelse nr. 817 af 6.

december 1990, foretages følgende ændringer:

1. I § 14, stk. 2, udgår »om uddannelse af

socialpædagoger og«.

2. § 14, stk. 3 og 4, ophæves.

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 3 og 4.

3. I § 14, stk. 6, der bliver stk. 4, ændres »stk.

5« til: »stk. 3«.

§ 28. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter