Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om Danmarks Pædagogiske Universitet

1999/1 LSV 188Lovforslag som vedtagetFolketinget26. maj 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 26. maj

2000

Forslag

til

Lov om Danmarks Pædagogiske

Universitet

Kapitel 1

Almindelige bestemmelser

§ 1.

Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) er et

selvejende universitet under Undervisningsministeriet.

Stk. 2.

Universitetet har til opgave at drive forskning og

give videregående uddannelse indtil det højeste videnskabelige

niveau inden for hele det pædagogiske felt. Det skal endvidere

værne om forskningsfriheden og bidrage til at udbrede kendskab til

videnskabens arbejdsmetoder og resultater. Universitetet skal herunder

medvirke til at sikre, at den nyeste viden inden for dets fagområder

gøres tilgængelig for Centre for Videregående Uddannelse

(CVU er) samt Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse.

Stk. 3.

Universitetet beslutter selv, hvilke uddannelser det

vil udbyde, jf. dog § 2, stk. 5, og § 11, stk. 8.

Universitetets udbud skal godkendes af undervisningsministeren.

Stk. 4.

Universitetet træffer selv afgørelse om

den forskning, der skal drives.

Stk. 5.

Universitetets forelæsninger og mundtlige

eksaminer er offentlige med de begrænsninger, der fastsættes af

Læs alt

universitetet selv.

§ 2.

Undervisningsministeren fastsætter regler om

uddannelserne og om adgang til uddannelserne.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler

om

1) kvalitetskontrol, herunder censorinstitutionen,

2) erhvervelse af doktorgrader,

3) ansættelse af lærere og videnskabelige medarbejdere,

4) klager til universitetet fra de studerende, herunder om klagefrist,

i forbindelse med eksaminer og prøver og

5) tilskud og lokaler til de studerendes organisationer.

Stk. 3.

Undervisningsministeren kan indgå samlede

aftaler med universitetet om målene for dets virksomhed, herunder den i

§ 1, stk. 2, 3. pkt., nævnte forpligtelse, og udvikling.

Stk. 4.

Før undervisningsministeren fastsætter

regler i henhold til stk. 1 og 2, skal universitetet have lejlighed til

at udtale sig, hvis forslagene ikke hidrører fra dette.

Stk. 5.

Undervisningsministeren kan tilbagekalde godkendelser

givet efter § 1, stk. 3, hvis der ikke længere er behov for,

at uddannelser gennemføres af universitetet, eller hvis universitetet

ikke overholder reglerne om uddannelserne eller påbud om at

gennemføre konkrete foranstaltninger til opretholdelse af forsvarlige

uddannelses- eller undervisningsmæssige forhold.

Kapitel 2

Styrelsesregler

Bestyrelse

§ 3.

Danmarks Pædagogiske Universitets overordnede

ledelse varetages af en bestyrelse. Bestyrelsen varetager universitetets

interesser som uddannelses- og forskningsinstitution og fastlægger

retningslinjer for dets langsigtede virksomhed og udvikling.

Stk. 2.

Bestyrelsen ansætter og afskediger rektor. Et af

akademisk råd nedsat udvalg udarbejder en begrundet bedømmelse

til bestyrelsen af ansøgernes kvalifikationer i henhold til

stillingsbeskrivelsen, jf. § 6, stk. 2, nr. 6.

Stk. 3.

Bestyrelsen godkender efter indstilling fra

rektor:

1) Ansættelse og afskedigelse af forskningschef, uddannelseschef,

administrationschef og bibliotekschef.

2) Universitetets organisation, herunder institutstrukturen.

3) Universitetets budget.

4) Forslag til vedtægt. I vedtægten fastsættes de

nærmere regler om universitetets styrelse, de kollegiale organers

virksomhed, regler om valg m.v. Valggruppen for heltidsansatte videnskabelige

medarbejdere skal omfatte de ph.d.-stipendiater, der er fuldtidsansat

på institutionen, jf. dog § 7, stk. 5, nr. 2.

Valgmåderne skal fastsættes med henblik på at sikre en

rimelig repræsentation af mindretalsgrupper. Hvis det i vedtægten

fastlægges, at deltidsansatte medarbejdere har stemmeret og er valgbare

til bestyrelsen, kan det samtidig besluttes, at ph.d.-studerende i denne

relation er at betragte som deltidsansatte. Vedtægten godkendes af

undervisningsministeren.

5) Forslag til aftaler, jf. § 2, stk. 3.

Stk. 4.

Bestyrelsen består af en udefra kommende

formand, der udpeges af undervisningsministeren, og 10 medlemmer, der udpeges

på følgende måde:

1) 1 udefra kommende medlem udpeges af undervisningsministeren.

2) 1 udefra kommende medlem udpeges af forskningsministeren.

3) 1 udefra kommende medlem udpeges af Statens Humanistiske

Forskningsråd.

4) 1 udefra kommende medlem udpeges i fællesskab af Statens

Samfundsvidenskabelige Forskningsråd og Statens Naturvidenskabelige

Forskningsråd.

5) 1 udefra kommende medlem udpeges i fællesskab af de organer,

der rådgiver undervisningsministeren om pædagogiske

universitetsuddannelser.

6) 1 udefra kommende medlem udpeges i fællesskab af de organer,

der rådgiver undervisningsministeren om uddannelser til lærer i

folkeskolen og til pædagog.

7) 1 medlem som repræsentant for de videnskabelige medarbejdere

og lærere valgt af og blandt disse.

8) 1 medlem som repræsentant for det teknisk-administrative

personale valgt af og blandt disse.

9) 2 medlemmer som repræsentanter for de studerende valgt af og

blandt medlemmerne af de studerendes råd, jf. § 9.

Stk. 5.

De udefra kommende medlemmer skal være kyndige i

spørgsmål vedrørende forskning og uddannelse. Bestyrelsen

vælger en næstformand blandt disse medlemmer.

Stk. 6.

Ved stemmelighed er formandens eller i dennes

fravær næstformandens stemme udslaggivende.

§ 4.

Bestyrelsen er over for undervisningsministeren ansvarlig

for universitetets virksomhed, herunder for forvaltningen af de statslige

tilskud m.v., jf. § 11.

Stk. 2.

Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra

undervisningsministeren om berigtigelse af nærmere angivne forhold, kan

undervisningsministeren beslutte,

1) at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af

personer, der udpeges af undervisningsministeren, eller

2) at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny

bestyrelse skal vælges.

Stk. 3.

Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer

universitetets videreførelse i fare, kan undervisningsministeren

beslutte, at bestyrelsen straks træder tilbage, og kan i forbindelse

hermed indsætte et midlertidigt styre, indtil der er udpeget en ny

bestyrelse.

Rektor

§ 5.

Den daglige ledelse af universitetet varetages af rektor,

og denne træffer afgørelse i alle sager, jf. dog § 6,

stk. 2, § 7, stk. 2, og § 8, stk. 4-6.

Stk. 2.

Rektor fordeler det budget for universitetet, som

bestyrelsen har godkendt. Fordelingen til institutter sker på grundlag

af akademisk råds godkendelse af grundforskningsbudgettet, jf.

§ 6, stk. 2, nr. 1.

Stk. 3.

Rektor deltager i bestyrelsens møder og stiller

sekretariatsbistand til rådighed for denne.

Stk. 4.

Rektor fastsætter nærmere regler om

disciplinære foranstaltninger over for de studerende.

Stk. 5.

Rektor kan i særlige tilfælde beslutte, at

der inden valgperiodens udløb skal udskrives nyvalg til akademisk

råd, institutbestyrelser og studienævn. Rektor kan endvidere i

særlige tilfælde overtage akademisk råds,

institutbestyrelsers og studienævns opgaver, hvorved § 6,

stk. 2, § 7, stk. 2, og § 8, stk. 4-6, fraviges.

Akademisk råd

§ 6.

Ved universitetet oprettes et akademisk råd.

Stk. 2.

Akademisk råd har følgende

opgaver:

1) Godkendelse af universitetets grundforskningsbudget inden for de

rammer, bestyrelsen har fastlagt i henhold til § 3, stk. 3, nr.

3.

2) Godkendelse af studieordninger.

3) Nedsættelse af sagkyndige udvalg, der skal bedømme

videnskabelige arbejder med henblik på erhvervelse af ph.d.- og

doktorgrader.

4) Tildeling af ph.d.- og doktorgrader.

5) Indstilling til rektor om sammensætningen af sagkyndige

udvalg, der skal bedømme ansøgere til videnskabelige

stillinger.

6) Nedsættelse af et udvalg, der udarbejder en begrundet

bedømmelse til bestyrelsen om ansøgerne til stillingen som

rektor. Rektor kan ikke indgå i udvalget.

Stk. 3.

Akademisk råd har i øvrigt ret til at

udtale sig om alle akademiske forhold af væsentlig betydning for

universitetet og har pligt til at drøfte de akademiske forhold, rektor

forelægger for det.

Stk. 4.

Akademisk råd består af rektor, der er

født formand, universitetets institutledere, jf. § 7,

stk. 1, universitetets studieledere, jf. § 8, stk. 2 og 7, 2

repræsentanter for de videnskabelige medarbejdere og lærere valgt

af og blandt disse og 2 studerende valgt af og blandt medlemmerne af de

studerendes råd.

Institutter og institutledelse

§ 7.

Forskning og aktiviteter i tilknytning hertil

foregår ved institutter. Ved hvert institut vælges en

institutleder og en institutbestyrelse. Hvis der er færre end 10

videnskabelige medarbejdere på instituttet, kan valg af en

institutbestyrelse undlades.

Stk. 2.

Institutbestyrelsen fastlægger generelle

retningslinjer for instituttets virksomhed og udvikling og godkender

instituttets budget inden for de rammer, bestyrelsen og rektor har

fastlagt.

Stk. 3.

Institutlederen varetager efter bemyndigelse fra

rektor og efter retningslinjer fastlagt af institutbestyrelsen instituttets

daglige ledelse, herunder planlægning og fordeling af arbejdsopgaver.

Institutlederen kan pålægge medarbejdere at løse bestemte

opgaver med respekt for deres frie valg af videnskabelige metoder.

Stk. 4.

Institutlederen vælges blandt professorer og

heltidsansatte lektorer ved instituttet for normalt 3 år med mulighed

for genvalg. Institutlederen vælges af alle videnskabelige medarbejdere

og de teknisk-administrative medarbejdere med hovedstilling ved instituttet,

dog således at de videnskabelige medarbejderes stemmeandel udgør

mindst 50 pct. Rektor godkender den valgte institutleder.

Stk. 5.

Institutbestyrelsen, der består af en formand og

5 medlemmer, sammensættes på følgende måde:

1) Institutlederen er født formand.

2) 2 medlemmer vælges blandt professorer og heltidsansatte

lektorer af instituttets videnskabelige medarbejdere med hovedstilling ved

instituttet, bortset fra ph.d.-stipendiater.

3) 1 medlem vælges af og blandt ph.d.-stipendiater og

ph.d.-studerende ved instituttet.

4) 1 medlem vælges af og blandt de teknisk-administrative

medarbejdere ved instituttet.

5) 1 medlem vælges af og blandt de studerende.

Stk. 6.

På institutter med 30 videnskabelige

medarbejdere og derover kan institutbestyrelsen ud over formanden være

på 10 medlemmer, der vælges og fordeles efter samme forholdstal

som i stk. 5.

Stk. 7.

Ved stemmelighed er formandens stemme

udslaggivende.

Stk. 8.

Hvis mindst 2/3 af

institutbestyrelsens medlemmer mener, at institutlederen i væsentligt

omfang ikke handler i overensstemmelse med de beslutninger, der er truffet

efter stk. 2, kan de indstille til rektor, at institutlederens hverv

bringes til ophør.

Studienævn og studieleder

§ 8.

Der nedsættes studienævn for universitetets

uddannelser.

Stk. 2.

Hvert studienævn består af et lige stort

antal lærere og studerende, i alt højst 10. I forhold til et

studienævn for forskeruddannelsen regnes ph.d.-stipendiater, der er

fuldtidsansat på institutionen, for ph.d.-studerende. Lærerne

vælges for 3 år ad gangen af og blandt de lærere, der

underviser inden for det pågældende studienævns

område. Mindst halvdelen af lærerne skal være

heltidsansatte videnskabelige medarbejdere. De studerende vælges for 1

år ad gangen af og blandt de studerende, der studerer inden for det

pågældende studienævns område. Studienævnet

vælger af sin midte blandt de heltidsansatte videnskabelige

medarbejdere en formand. Studienævnet vælger af sin midte blandt

de studerende en næstformand. Næstformanden deltager i

tilrettelæggelsen af studienævnets arbejde.

Stk. 3.

Ved stemmelighed træffer rektor

afgørelsen.

Stk. 4.

Studienævnet godkender undervisningsplanen,

herunder rekvirering af undervisning, og udarbejder forslag til

studieordning. Studienævnet behandler endvidere alle former for

evaluering inden for studienævnets område.

Stk. 5.

Universitetet skal høre studienævnet

om

1) forslag til uddannelsesbekendtgørelser,

2) forslag til generelle regler for eksamen, karaktergivning og

undervisning og

3) forhold, der i øvrigt vedrører undervisningen inden

for det pågældende studienævns område.

Stk. 6.

Studienævnet kan inden for de fastsatte

generelle retningslinjer dispensere fra uddannelsesbekendtgørelsens

bestemmelser efter regler fastsat heri og fra studieordningens bestemmelser

inden for bekendtgørelsens rammer.

Stk. 7.

Formanden for studienævnet er tillige

studieleder. Studielederen forestår efter bemyndigelse fra rektor den

praktiske tilrettelæggelse af den pågældende uddannelse og

disponerer de tildelte undervisningsressourcer. Rektor godkender

studielederen.

Stk. 8.

Hvis mindst 2/3 af

studienævnets medlemmer bortset fra formanden mener, at studielederen i

væsentligt omfang ikke handler i overensstemmelse med de beslutninger,

der er truffet efter stk. 4, kan de indstille til rektor, at

studielederens hverv bringes til ophør.

Andre organer

§ 9.

Ved universitetet oprettes et råd, der

repræsenterer de studerende. De studerendes råd er

rådgivende for universitetets ledelse i alle spørgsmål om

universitetets virksomhed, som forelægges dette af ledelsen, eller som

rådet selv ønsker at tage op over for ledelsen.

Spørgsmål af væsentlig betydning for de studerende skal

forelægges for rådet. Rådet vælger blandt sine

medlemmer de studerendes repræsentanter i bestyrelsen og akademisk

råd, jf. § 3, stk. 4, nr. 9, og § 6, stk. 4.

Stk. 2.

Nærmere regler om rådets

sammensætning og virkemåde fastsættes i universitetets

vedtægt.

§ 10.

Bestyrelsen nedsætter et repræsentantskab,

der drøfter universitetets forskning, uddannelse og øvrige

virksomhed og afgiver udtalelser herom til bestyrelsen og til

Undervisningsministeriet. Repræsentantskabet har indtil 40 medlemmer og

sammensættes af repræsentanter for kredse med interesse i

universitetets virksomhed.

Stk. 2.

Nærmere regler om repræsentantskabets

sammensætning og virkemåde fastsættes i universitetets

vedtægt.

Kapitel 3

Økonomiske forhold

§ 11.

Undervisningsministeren yder Danmarks Pædagogiske

Universitet et grundtilskud, der fastsættes på de årlige

finanslove.

Stk. 2.

Undervisningsministeren yder tilskud til

universitetets forsknings-, undervisnings- og formidlingsvirksomhed, til

Danmarks Pædagogiske Universitetsbibliotek, jf. § 20, og til andre

opgaver, som er henlagt til universitetet.

Stk. 3.

Tilskuddet til universitetets godkendte

undervisningsvirksomhed, til bygningsdrift og til administration, ledelse

m.v. fastlægges ud fra takster fastsat på de årlige

finanslove for grupper af uddannelser og antal årsstuderende.

Undervisningsministeren fastsætter regler for opgørelse af antal

årsstuderende.

Stk. 4.

Undervisningsministeren yder tilskud til

universitetets erhvervelse og opretholdelse af lokaler, bygninger og arealer.

Tilskuddet fastlægges ud fra takster fastsat på de årlige

finanslove, antal årsstuderende samt forskningsaktiviteten og

biblioteksaktiviteten.

Stk. 5.

Undervisningsministeren kan yde lån til

forskellige institutionsformål, herunder til køb af

apparatur.

Stk. 6.

Undervisningsministeren kan yde lån eller

tilskud til universitetet, hvis det efter undervisningsministerens

skøn er kommet i en særlig vanskelig økonomisk situation.

Lånet eller tilskuddet er betinget af, at universitetet følger

undervisningsministerens krav til omlægning af universitetets aktivitet

med henblik på genopretning af universitetets økonomi.

Stk. 7.

Universitetet disponerer frit inden for sit

formål ved anvendelse af de statslige tilskud og øvrige

indtægter under ét. Det er dog en betingelse, at den

undervisning, hvortil tilskud er ydet, gennemføres i overensstemmelse

med gældende regler og for det antal studerende, der er ydet tilskud

for, og at tilskud i øvrigt anvendes inden for universitetets

formål og i overensstemmelse med gældende regler. Universitetet

kan opspare tilskud til anvendelse til universitetets formål i

følgende finansår.

Stk. 8.

Undervisningsministeren kan ved fuldtidsstudier

fastlægge minimums- og maksimumsrammer for den tilgang, der

udløser bevillinger til uddannelserne.

Stk. 9.

Universitetet kan for ph.d.-studerende, hvis

uddannelse finansieres af eksterne midler, og for visse udenlandske

studerende opkræve betaling for deltagelse i undervisning og

eksamen.

Stk. 10.

Undervisningsministeren kan indhente oplysninger fra

universitetet om uddannelserne, de studerende, udstyr, personale og

universitetets drift til brug for beregning af tilskud, gennemgang af

årsregnskaber og udarbejdelse af statistik. Undervisningsministeren kan

bestemme, at sådanne oplysninger afleveres i elektronisk form.

Stk. 11.

Undervisningsministeren godkender og fastlægger

myndighedskrav til universitetets administrative systemer og kan herunder

beslutte, at universitetet anvender fælles administrative systemer med

andre institutioner.

Stk. 12.

Undervisningsministeren kan efter drøftelse

med finansministeren pålægge universitetet for en periode at

udskyde igangsættelse af planlagte byggerier af en vis størrelse

under hensyn til landsdækkende eller regional konjunkturregulering af

bygge- og anlægsvirksomheden.

§ 12.

Undervisningsministeren kan fastsætte

nærmere regler om vilkår og betingelser for tilskud og lån

efter § 11. Undervisningsministeren fastsætter efter forhandling

med finansministeren nærmere regler om universitetets budget- og

bevillingssystem og om udbetaling af tilskud, herunder forskudsvis

udbetaling, til universitetet.

§ 13.

Hvis universitetet ikke følger bestemmelserne i

denne lov, de regler eller aftaler, der er fastsat eller indgået i

henhold til loven, eller undervisningsministerens påbud, kan

undervisningsministeren tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt

eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis.

Tilsvarende gælder, hvis universitetet begæres erklæret

konkurs, standser sine betalinger, eller der i øvrigt er fare for, at

universitetets virksomhed må indstilles. Undervisningsministeren kan

desuden kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for

tilskudsberegningen eller tilskudsberegningen i øvrigt har været

fejlagtig. For meget udbetalt tilskud kan modregnes i kommende

tilskudsudbetalinger.

§ 14.

Efter regler fastsat af undervisningsministeren kan

universitetet indgå aftaler af ikke-kommerciel karakter med selvejende

institutioner og organisationer, der har tilknytning til universitetet, og

hvis hovedformål er knyttet til universitetets formål.

§ 15.

Universitetet skal følge de af finansministeren

fastsatte eller aftalte regler om løn- og

ansættelsesvilkår, herunder om pensionsforhold, for det

personale, der er ansat ved universitetet. Universitetet skal endvidere

følge de af finansministeren fastsatte eller aftalte regler om

særskilt vederlæggelse.

Stk. 2.

Bestemmelserne i § 10 og §§ 19-25 i lov om

tjenestemænd finder anvendelse på det personale ved

universitetet, der er ansat på vilkår svarende til

tjenestemandsvilkår. § 21, stk. 4, i tjenestemandsloven

gælder for medlemmer af bestyrelsen.

Stk. 3.

Beslutning om suspension, iværksættelse af

tjenstlig undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af

disciplinærstraf og anlæggelse af injuriesøgsmål

træffes af bestyrelsen.

§ 16.

Bestyrelsen skal forvalte universitetets midler,

så de bliver til størst mulig gavn for universitetets

formål.

Stk. 2. Universitetet stiller lokaler til rådighed

for folkeuniversitetsvirksomhed i henhold til folkeoplysningsloven.

Stk. 3.

Universitetet er forpligtet til at vedligeholde sine

bygninger på et forsvarligt niveau i overensstemmelse med en af

bestyrelsen godkendt flerårig plan og til at sikre en forsvarlig

standard af udstyr m.v. til de tilskudsberettigede aktiviteter.

Stk. 4.

Undervisningsministeren kan efter forhandling med by-

og boligministeren fastsætte nærmere regler om universitetets

byggevirksomhed.

Stk. 5.

Universitetet skal under størst mulig

hensyntagen til sikkerheden anbringe de likvide midler på en eller

flere af følgende måder:

1) I fondsaktiver eller gældsbreve, for hvilke den danske stat

eller en dansk kommune står som udsteder eller garant.

2) I fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter,

Kreditforeningen af Kommuner i Danmark eller andre danske

finansieringsinstitutter under offentligt tilsyn.

3) Som indestående i pengeinstitutter hjemmehørende i

Danmark eller i et andet land inden for Det Europæiske

Økonomiske Samarbejdsområde (EØS).

4) I værdipapirer, bortset fra aktier, som i øvrigt efter

deres art og sikkerhed kan stilles i klasse med de i nr. 1 og 2 nævnte

aktiver.

§ 17.

Universitetets regnskabsår er finansåret.

Ved regnskabsårets afslutning udarbejdes et årsregnskab

omfattende resultatopgørelse, balance og anlægsoversigt.

Regnskabet skal underskrives af bestyrelsen og af rektor.

Stk. 2.

Universitetets regnskab revideres af rigsrevisor i

henhold til lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

Stk. 3.

Regnskabet opstilles efter regler, der

fastsættes af undervisningsministeren. Universitetets

regnskabsføring skal være i overensstemmelse med regler fastsat

af undervisningsministeren.

Stk. 4.

Rigsrevisor kan med undervisningsministeren aftale, at

revisionsopgaver i henhold til stk. 2 varetages i et nærmere

fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor og en institutionsrevision.

Institutionsrevisionen udføres af en statsautoriseret eller

registreret revisor.

§ 18.

Hvis det af revisionen fremgår, at der foreligger

lovovertrædelser eller andre uacceptable forhold i forbindelse med

forvaltningen af universitetets midler, skal undervisningsministeren snarest

iværksætte foranstaltninger til genoprettelse af en lovlig og

forsvarlig forvaltning. Det samme gælder, hvis undervisningsministeren

på anden måde bliver gjort bekendt med de nævnte

forhold.

§ 19.

Nedlægges universitetet som selvejende

institution, overgår dets arealer, egne bygninger og anlæg samt

formue i øvrigt til staten.

Kapitel 4

Forskellige bestemmelser

§ 20.

Danmarks Pædagogiske Bibliotek (DPB) er en enhed

under Danmarks Pædagogiske Universitet.

Stk. 2.

Danmarks Pædagogiske Bibliotek varetager opgaver

som nationalt pædagogisk informationscenter og forskningsbibliotek for

Danmarks Pædagogiske Universitet.

Stk. 3.

Danmarks Pædagogiske Bibliotek ledes af en

bibliotekschef efter bemyndigelse fra rektor, jf. § 3, stk. 3, nr. 1.

Bestyrelsen godkender en langsigtet udviklingsplan for biblioteket efter

indstilling fra rektor.

Stk. 4.

I tilknytning til biblioteket oprettes et

rådgivende biblioteksudvalg, der sammensættes af bestyrelsen

efter indstilling fra akademisk råd, de studerendes råd samt

eksterne samarbejdspartnere og brugere af biblioteket.

Stk. 5.

De nærmere regler om bibliotekets formål

og virksomhed og om biblioteksudvalget fastsættes i universitetets

vedtægt.

§ 21.

Efter nærmere regler fastsat af

undervisningsministeren kan klager over universitetets afgørelser

indbringes for ministeren eller for et af undervisningsministeren oprettet

særligt klagenævn, hvis afgørelse ikke kan indbringes for

anden administrativ myndighed.

Stk. 2.

Retlige spørgsmål ved afgørelser

om en studerendes retsstilling kan altid indbringes for

undervisningsministeren.

§ 22.

Beslutning om at anlægge retssag mod

bestyrelsesmedlemmer, rektor eller andre i anledning af tab

påført institutionen kan træffes af bestyrelsen eller af

undervisningsministeren.

§ 23.

Undervisningsministeren kan fastsætte

særlige regler for dele af universitetet, der varetager særlige

opgaver, eller hvor særlige forhold tilsiger det.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan i forbindelse med et

samarbejde mellem universitetet og institutioner omfattet af

universitetsloven eller andre forskningsinstitutioner samt Centre for

Videregående Uddannelse (CVU er) godkende undtagelser fra lovens

bestemmelser og fastsætte særlige regler herfor efter indstilling

fra de berørte institutioner. Godkendelsen sker, når det drejer

sig om samarbejde med institutioner omfattet af universitetsloven, efter

forhandling med forskningsministeren, og, når det drejer sig om

samarbejde med sektorforskningsinstitutioner, efter forhandling med

vedkommende minister.

Kapitel 5

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 24.

Loven træder i kraft den 1. juli 2000.

Stk. 2.

Danmarks Pædagogiske Universitet oprettes ved

sammenlægning af Danmarks Lærerhøjskole, Danmarks

Pædagoghøjskole og Danmarks Pædagogiske Institut og

overtager de pågældende institutioners aktiver og gæld som

helhed. Staten overdrager på nærmere aftalte vilkår til

universitetet de statsejendomme, som er stillet til rådighed for

Danmarks Lærerhøjskole. Udstyr og lignende, der til brug for de

sammenlagte institutioner er stillet til rådighed af staten, samt

opsparing overgår til universitetets ejendom.

Stk. 3.

Rektor overdrager under ansvar over for

undervisningsministeren og efter ministerens nærmere bestemmelse ved

spaltning den del af universitetets aktiver og gæld, der knytter sig

til efter- og videreuddannelsesaktiviteter til og med diplomniveau, til

Centre for Videregående Uddannelse (CVU er), jf. lov om Centre for

Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for

videregående uddannelse m.v., med henblik på, at forpligtelsen

til at udbyde efter- og videreuddannelse for lærere i folkeskolen og

pædagoger efter henholdsvis lov om Danmarks Lærerhøjskole,

jf. lovbekendtgørelse nr. 58 af 29. januar 1987, og §§ 23 a og 23

b i lov om uddannelse af pædagoger overtages af de

pågældende CVU er. Ministeren påser, at overdragelse sker

til CVU er med en faglig profil, en økonomisk og institutionel

bæredygtighed, en regional forankring m.v., der sætter dem i

stand til at varetage denne forpligtelse på nærmere vilkår

eller efter regler, der efter lov om Centre for Videregående Uddannelse

og andre selvejende institutioner for videregående uddannelse m.v.

fastsættes af ministeren. Overdragelse af alle de nævnte

aktiviteter gennemføres inden udløbet af opbygningsperioden,

jf. stk. 8.

Stk. 4.

Sammenlægningen efter stk. 2 og

efterfølgende spaltning efter stk. 3 kan gennemføres uden

kreditorernes samtykke.

Stk. 5.

Undervisningsministeren fastsætter regler,

hvorefter aktieselskabslovens kapitel 15 med de fornødne tilpasninger

finder anvendelse på sammenlægningen i stk. 2 og spaltning efter

stk. 3.

Stk. 6.

Tjenestemænd, der er ansat ved eller gør

tjeneste ved Danmarks Lærerhøjskole, Danmarks

Pædagoghøjskole eller Danmarks Pædagogiske Institut, og

som får tilbudt tjeneste i en tilsvarende stilling ved Danmarks

Pædagogiske Universitet, ved et Center for Videregående

Uddannelse (CVU), jf. lov om Centre for Videregående Uddannelse og

andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., eller

eventuelt ved anden statsinstitution eller andre selvejende institutioner for

videregående uddannelser, har ikke krav på ventepenge,

rådighedsløn eller pension som følge af de tre

institutioners nedlæggelse, men kan ved overgang til tjeneste ved en af

de nævnte institutioner vælge at opretholde deres

ansættelsesforhold som statstjenestemænd.

Stk. 7.

Den institution, som de i stk. 6 nævnte

tjenestemænd overgår til tjeneste ved, afholder udgifterne til

løn og pensionsbidrag for de pågældende, herunder

eventuelle udgifter til ventepenge, rådighedsløn og

efterindtægt af løn. Udgifterne til aktuel pension afholdes af

staten.

Stk. 8.

I en opbygningsperiode, der løber fra lovens

ikrafttræden, jf. stk. 1, til 1. juli 2005, gælder kapitel 2

med de tilpasninger, der følger af følgende

undtagelser:

1) Undervisningsministeren udpeger på baggrund af opslag

universitetets rektor forud for nedsættelse af de styrende organer,

herunder bestyrelsen og akademisk råd.

2) Rektor udpeger institutledere og studieledere.

3) Rektor forestår under ansvar over for undervisningsministeren

og efter ministerens nærmere bestemmelse de i stk. 3 nævnte

efter- og videreuddannelsesaktiviteter, indtil ministeren har truffet

beslutning om aktiviteternes overdragelse til Centre for Videregående

Uddannelse. Rektor kan delegere sin kompetence vedrørende disse

aktiviteter.

4) Medlemmer af Danmarks Lærerhøjskoles

institutbestyrelser og studienævn samt institutledere og studieledere

fortsætter deres hverv og træffer alene de beslutninger, der er

nødvendige for driften, indtil valg er afholdt efter regler fastsat i

universitetets vedtægt, og indtil rektor har udpeget nye institutledere

og studieledere.

5) De studerendes råd på Danmarks

Lærerhøjskole fortsætter, indtil valg af de studerendes

råd, jf. § 9, er afholdt efter regler fastsat i universitetets

vedtægt.

Stk. 9.

Hvis Danmarks Lærerhøjskole og Danmarks

Pædagogiske Institut pr. 31. december 1999 har et akkumuleret udsving

henholdsvis opsparing, udbetaler Undervisningsministeriet beløbet til

institutionerne ved overgangen til Danmarks Pædagogiske Universitet pr.

1. juli 2000. Hvis Danmarks Lærerhøjskole og Danmarks

Pædagogiske Institut har et underskud pr. 1. januar 2000, modregnes

dette i tilskuddet for 2000. Den endelige regulering af et akkumuleret

udsving henholdsvis opsparing samt underskud foretages, når

statsregnskabet for 1999 er godkendt.

Stk. 10.

Ved overgangen pr. 1. juli 2000 gennemføres en

opgørelse og afregning over Danmarks Lærerhøjskoles og

Danmarks Pædagogiske Instituts mellemregning med staten for perioden 1.

januar 2000 til 30. juni 2000.

Stk. 11.

Danmarks Pædagoghøjskole aflægger

et afsluttende årsregnskab pr. 30. juni 2000.

§ 25.

Lov om Danmarks Lærerhøjskole, jf.

lovbekendtgørelse nr. 58 af 29. januar 1987, ophæves.

§ 26.

I lov om universiteter m.fl. (universitetsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 1177 af 22. december 1999, foretages

følgende ændringer:

1.

I § 1, stk. 3, ændres »§ 2, stk. 6« til:

»§ 2, stk. 5«.

2.

§ 2, stk. 4, § 10, stk. 2, 2. pkt., og

§ 12, stk. 4, ophæves.

§ 2, stk. 5 og 6, bliver herefter § 2, stk. 4 og

5.

§ 27.

I § 17, stk. 2, i lov om uddannelse af

lærere til folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 608 af 10.

juli 1997, som ændret ved § 15 i lov nr. 263 af 12.april 2000,

ændres »Danmarks Lærerhøjskole« til: »Danmarks

Pædagogiske Universitet«.

§ 28.

I lov om uddannelse af pædagoger, jf.

lovbekendtgørelse nr. 796 af 3. september 1996, som ændret ved

§ 16 i lov nr. 263 af 12. april 2000, foretages følgende

ændringer:

1.

I § 22, stk. 2, ændres »Danmarks

Pædagoghøjskole« til: »Danmarks Pædagogiske

Universitet«.

2.

§§ 23 og 23 a ophæves.

3.

§ 23 b affattes således:

»§ 23 b.

Seminarierne kan udbyde efter- og

videreuddannelse til pædagoger og andre efter reglerne i lov om

åben uddannelse (erhvervsrettet uddannelse) m.v.«

4.

I § 24, stk. 1, udgår »og Danmarks

Pædagoghøjskoles«.

§ 29.

I lov nr. 290 af 12. maj 1999 om Danmarks

Evalueringsinstitut foretages følgende ændringer:

1.

I § 11, stk. 2, udgår »bortset fra

Danmarks Lærerhøjskole«.

2.

I bilag 1, nr. 4, ændres »Lov om Danmarks

Lærerhøjskole, jf. lovbekendtgørelse nr. 58 af 29. januar

1987« til: »Lov om Danmarks Pædagogiske Universitet«.

§ 30.

I det af Folketinget den 16. maj 2000 vedtagne forslag

til lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt

folkeoplysende foreningsarbejde og Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven)

foretages følgende ændringer:

1.

I § 50, stk. 1, indsættes i 1. pkt.

efter »Universitetsloven« ordene: »og lov om Danmarks Pædagogiske

Universitet«, og i 3. pkt. indsættes efter

»Forskningsministeren« ordene: »og, for så vidt angår Danmarks

Pædagogiske Universitet, undervisningsministeren«.

2.

I § 51, stk. 1, affattes 2. pkt.

således:

»Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere

regler om klageberettigede og klagetemaer, idet dog regler om

klageberettigede og klagetemaer vedrørende benyttelse af

universitetslovsinstitutionernes lokaler kan fastsættes af

forskningsministeren.«

§ 31.

Følgende bekendtgørelser

ophæves:

1) Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 402 af 20. maj

1994 om regionale udvalg for læreres efteruddannelse.

2) Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 38 af 2. marts

1965 om Danmarks Pædagogiske Institut.

Stk. 2.

De ved lovens ikrafttræden nedsatte regionale

udvalg fungerer dog videre efter undervisningsministerens bestemmelse, indtil

der er nedsat efter- og videreuddannelsesudvalg for området.

Lignende dokumenter