Forslag til Lov om Danmarks Pædagogiske Universitet
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 26. maj
2000
Forslag
til
Lov om Danmarks Pædagogiske
Universitet
Kapitel 1
Almindelige bestemmelser
§ 1.
Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) er et
selvejende universitet under Undervisningsministeriet.
Stk. 2.
Universitetet har til opgave at drive forskning og
give videregående uddannelse indtil det højeste videnskabelige
niveau inden for hele det pædagogiske felt. Det skal endvidere
værne om forskningsfriheden og bidrage til at udbrede kendskab til
videnskabens arbejdsmetoder og resultater. Universitetet skal herunder
medvirke til at sikre, at den nyeste viden inden for dets fagområder
gøres tilgængelig for Centre for Videregående Uddannelse
(CVU er) samt Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse.
Stk. 3.
Universitetet beslutter selv, hvilke uddannelser det
vil udbyde, jf. dog § 2, stk. 5, og § 11, stk. 8.
Universitetets udbud skal godkendes af undervisningsministeren.
Stk. 4.
Universitetet træffer selv afgørelse om
den forskning, der skal drives.
Stk. 5.
Universitetets forelæsninger og mundtlige
eksaminer er offentlige med de begrænsninger, der fastsættes af
Læs alt
universitetet selv.
§ 2.
Undervisningsministeren fastsætter regler om
uddannelserne og om adgang til uddannelserne.
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler
om
1) kvalitetskontrol, herunder censorinstitutionen,
2) erhvervelse af doktorgrader,
3) ansættelse af lærere og videnskabelige medarbejdere,
4) klager til universitetet fra de studerende, herunder om klagefrist,
i forbindelse med eksaminer og prøver og
5) tilskud og lokaler til de studerendes organisationer.
Stk. 3.
Undervisningsministeren kan indgå samlede
aftaler med universitetet om målene for dets virksomhed, herunder den i
§ 1, stk. 2, 3. pkt., nævnte forpligtelse, og udvikling.
Stk. 4.
Før undervisningsministeren fastsætter
regler i henhold til stk. 1 og 2, skal universitetet have lejlighed til
at udtale sig, hvis forslagene ikke hidrører fra dette.
Stk. 5.
Undervisningsministeren kan tilbagekalde godkendelser
givet efter § 1, stk. 3, hvis der ikke længere er behov for,
at uddannelser gennemføres af universitetet, eller hvis universitetet
ikke overholder reglerne om uddannelserne eller påbud om at
gennemføre konkrete foranstaltninger til opretholdelse af forsvarlige
uddannelses- eller undervisningsmæssige forhold.
Kapitel 2
Styrelsesregler
Bestyrelse
§ 3.
Danmarks Pædagogiske Universitets overordnede
ledelse varetages af en bestyrelse. Bestyrelsen varetager universitetets
interesser som uddannelses- og forskningsinstitution og fastlægger
retningslinjer for dets langsigtede virksomhed og udvikling.
Stk. 2.
Bestyrelsen ansætter og afskediger rektor. Et af
akademisk råd nedsat udvalg udarbejder en begrundet bedømmelse
til bestyrelsen af ansøgernes kvalifikationer i henhold til
stillingsbeskrivelsen, jf. § 6, stk. 2, nr. 6.
Stk. 3.
Bestyrelsen godkender efter indstilling fra
rektor:
1) Ansættelse og afskedigelse af forskningschef, uddannelseschef,
administrationschef og bibliotekschef.
2) Universitetets organisation, herunder institutstrukturen.
3) Universitetets budget.
4) Forslag til vedtægt. I vedtægten fastsættes de
nærmere regler om universitetets styrelse, de kollegiale organers
virksomhed, regler om valg m.v. Valggruppen for heltidsansatte videnskabelige
medarbejdere skal omfatte de ph.d.-stipendiater, der er fuldtidsansat
på institutionen, jf. dog § 7, stk. 5, nr. 2.
Valgmåderne skal fastsættes med henblik på at sikre en
rimelig repræsentation af mindretalsgrupper. Hvis det i vedtægten
fastlægges, at deltidsansatte medarbejdere har stemmeret og er valgbare
til bestyrelsen, kan det samtidig besluttes, at ph.d.-studerende i denne
relation er at betragte som deltidsansatte. Vedtægten godkendes af
undervisningsministeren.
5) Forslag til aftaler, jf. § 2, stk. 3.
Stk. 4.
Bestyrelsen består af en udefra kommende
formand, der udpeges af undervisningsministeren, og 10 medlemmer, der udpeges
på følgende måde:
1) 1 udefra kommende medlem udpeges af undervisningsministeren.
2) 1 udefra kommende medlem udpeges af forskningsministeren.
3) 1 udefra kommende medlem udpeges af Statens Humanistiske
Forskningsråd.
4) 1 udefra kommende medlem udpeges i fællesskab af Statens
Samfundsvidenskabelige Forskningsråd og Statens Naturvidenskabelige
Forskningsråd.
5) 1 udefra kommende medlem udpeges i fællesskab af de organer,
der rådgiver undervisningsministeren om pædagogiske
universitetsuddannelser.
6) 1 udefra kommende medlem udpeges i fællesskab af de organer,
der rådgiver undervisningsministeren om uddannelser til lærer i
folkeskolen og til pædagog.
7) 1 medlem som repræsentant for de videnskabelige medarbejdere
og lærere valgt af og blandt disse.
8) 1 medlem som repræsentant for det teknisk-administrative
personale valgt af og blandt disse.
9) 2 medlemmer som repræsentanter for de studerende valgt af og
blandt medlemmerne af de studerendes råd, jf. § 9.
Stk. 5.
De udefra kommende medlemmer skal være kyndige i
spørgsmål vedrørende forskning og uddannelse. Bestyrelsen
vælger en næstformand blandt disse medlemmer.
Stk. 6.
Ved stemmelighed er formandens eller i dennes
fravær næstformandens stemme udslaggivende.
§ 4.
Bestyrelsen er over for undervisningsministeren ansvarlig
for universitetets virksomhed, herunder for forvaltningen af de statslige
tilskud m.v., jf. § 11.
Stk. 2.
Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra
undervisningsministeren om berigtigelse af nærmere angivne forhold, kan
undervisningsministeren beslutte,
1) at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af
personer, der udpeges af undervisningsministeren, eller
2) at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny
bestyrelse skal vælges.
Stk. 3.
Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer
universitetets videreførelse i fare, kan undervisningsministeren
beslutte, at bestyrelsen straks træder tilbage, og kan i forbindelse
hermed indsætte et midlertidigt styre, indtil der er udpeget en ny
bestyrelse.
Rektor
§ 5.
Den daglige ledelse af universitetet varetages af rektor,
og denne træffer afgørelse i alle sager, jf. dog § 6,
stk. 2, § 7, stk. 2, og § 8, stk. 4-6.
Stk. 2.
Rektor fordeler det budget for universitetet, som
bestyrelsen har godkendt. Fordelingen til institutter sker på grundlag
af akademisk råds godkendelse af grundforskningsbudgettet, jf.
§ 6, stk. 2, nr. 1.
Stk. 3.
Rektor deltager i bestyrelsens møder og stiller
sekretariatsbistand til rådighed for denne.
Stk. 4.
Rektor fastsætter nærmere regler om
disciplinære foranstaltninger over for de studerende.
Stk. 5.
Rektor kan i særlige tilfælde beslutte, at
der inden valgperiodens udløb skal udskrives nyvalg til akademisk
råd, institutbestyrelser og studienævn. Rektor kan endvidere i
særlige tilfælde overtage akademisk råds,
institutbestyrelsers og studienævns opgaver, hvorved § 6,
stk. 2, § 7, stk. 2, og § 8, stk. 4-6, fraviges.
Akademisk råd
§ 6.
Ved universitetet oprettes et akademisk råd.
Stk. 2.
Akademisk råd har følgende
opgaver:
1) Godkendelse af universitetets grundforskningsbudget inden for de
rammer, bestyrelsen har fastlagt i henhold til § 3, stk. 3, nr.
3.
2) Godkendelse af studieordninger.
3) Nedsættelse af sagkyndige udvalg, der skal bedømme
videnskabelige arbejder med henblik på erhvervelse af ph.d.- og
doktorgrader.
4) Tildeling af ph.d.- og doktorgrader.
5) Indstilling til rektor om sammensætningen af sagkyndige
udvalg, der skal bedømme ansøgere til videnskabelige
stillinger.
6) Nedsættelse af et udvalg, der udarbejder en begrundet
bedømmelse til bestyrelsen om ansøgerne til stillingen som
rektor. Rektor kan ikke indgå i udvalget.
Stk. 3.
Akademisk råd har i øvrigt ret til at
udtale sig om alle akademiske forhold af væsentlig betydning for
universitetet og har pligt til at drøfte de akademiske forhold, rektor
forelægger for det.
Stk. 4.
Akademisk råd består af rektor, der er
født formand, universitetets institutledere, jf. § 7,
stk. 1, universitetets studieledere, jf. § 8, stk. 2 og 7, 2
repræsentanter for de videnskabelige medarbejdere og lærere valgt
af og blandt disse og 2 studerende valgt af og blandt medlemmerne af de
studerendes råd.
Institutter og institutledelse
§ 7.
Forskning og aktiviteter i tilknytning hertil
foregår ved institutter. Ved hvert institut vælges en
institutleder og en institutbestyrelse. Hvis der er færre end 10
videnskabelige medarbejdere på instituttet, kan valg af en
institutbestyrelse undlades.
Stk. 2.
Institutbestyrelsen fastlægger generelle
retningslinjer for instituttets virksomhed og udvikling og godkender
instituttets budget inden for de rammer, bestyrelsen og rektor har
fastlagt.
Stk. 3.
Institutlederen varetager efter bemyndigelse fra
rektor og efter retningslinjer fastlagt af institutbestyrelsen instituttets
daglige ledelse, herunder planlægning og fordeling af arbejdsopgaver.
Institutlederen kan pålægge medarbejdere at løse bestemte
opgaver med respekt for deres frie valg af videnskabelige metoder.
Stk. 4.
Institutlederen vælges blandt professorer og
heltidsansatte lektorer ved instituttet for normalt 3 år med mulighed
for genvalg. Institutlederen vælges af alle videnskabelige medarbejdere
og de teknisk-administrative medarbejdere med hovedstilling ved instituttet,
dog således at de videnskabelige medarbejderes stemmeandel udgør
mindst 50 pct. Rektor godkender den valgte institutleder.
Stk. 5.
Institutbestyrelsen, der består af en formand og
5 medlemmer, sammensættes på følgende måde:
1) Institutlederen er født formand.
2) 2 medlemmer vælges blandt professorer og heltidsansatte
lektorer af instituttets videnskabelige medarbejdere med hovedstilling ved
instituttet, bortset fra ph.d.-stipendiater.
3) 1 medlem vælges af og blandt ph.d.-stipendiater og
ph.d.-studerende ved instituttet.
4) 1 medlem vælges af og blandt de teknisk-administrative
medarbejdere ved instituttet.
5) 1 medlem vælges af og blandt de studerende.
Stk. 6.
På institutter med 30 videnskabelige
medarbejdere og derover kan institutbestyrelsen ud over formanden være
på 10 medlemmer, der vælges og fordeles efter samme forholdstal
som i stk. 5.
Stk. 7.
Ved stemmelighed er formandens stemme
udslaggivende.
Stk. 8.
Hvis mindst 2/3 af
institutbestyrelsens medlemmer mener, at institutlederen i væsentligt
omfang ikke handler i overensstemmelse med de beslutninger, der er truffet
efter stk. 2, kan de indstille til rektor, at institutlederens hverv
bringes til ophør.
Studienævn og studieleder
§ 8.
Der nedsættes studienævn for universitetets
uddannelser.
Stk. 2.
Hvert studienævn består af et lige stort
antal lærere og studerende, i alt højst 10. I forhold til et
studienævn for forskeruddannelsen regnes ph.d.-stipendiater, der er
fuldtidsansat på institutionen, for ph.d.-studerende. Lærerne
vælges for 3 år ad gangen af og blandt de lærere, der
underviser inden for det pågældende studienævns
område. Mindst halvdelen af lærerne skal være
heltidsansatte videnskabelige medarbejdere. De studerende vælges for 1
år ad gangen af og blandt de studerende, der studerer inden for det
pågældende studienævns område. Studienævnet
vælger af sin midte blandt de heltidsansatte videnskabelige
medarbejdere en formand. Studienævnet vælger af sin midte blandt
de studerende en næstformand. Næstformanden deltager i
tilrettelæggelsen af studienævnets arbejde.
Stk. 3.
Ved stemmelighed træffer rektor
afgørelsen.
Stk. 4.
Studienævnet godkender undervisningsplanen,
herunder rekvirering af undervisning, og udarbejder forslag til
studieordning. Studienævnet behandler endvidere alle former for
evaluering inden for studienævnets område.
Stk. 5.
Universitetet skal høre studienævnet
om
1) forslag til uddannelsesbekendtgørelser,
2) forslag til generelle regler for eksamen, karaktergivning og
undervisning og
3) forhold, der i øvrigt vedrører undervisningen inden
for det pågældende studienævns område.
Stk. 6.
Studienævnet kan inden for de fastsatte
generelle retningslinjer dispensere fra uddannelsesbekendtgørelsens
bestemmelser efter regler fastsat heri og fra studieordningens bestemmelser
inden for bekendtgørelsens rammer.
Stk. 7.
Formanden for studienævnet er tillige
studieleder. Studielederen forestår efter bemyndigelse fra rektor den
praktiske tilrettelæggelse af den pågældende uddannelse og
disponerer de tildelte undervisningsressourcer. Rektor godkender
studielederen.
Stk. 8.
Hvis mindst 2/3 af
studienævnets medlemmer bortset fra formanden mener, at studielederen i
væsentligt omfang ikke handler i overensstemmelse med de beslutninger,
der er truffet efter stk. 4, kan de indstille til rektor, at
studielederens hverv bringes til ophør.
Andre organer
§ 9.
Ved universitetet oprettes et råd, der
repræsenterer de studerende. De studerendes råd er
rådgivende for universitetets ledelse i alle spørgsmål om
universitetets virksomhed, som forelægges dette af ledelsen, eller som
rådet selv ønsker at tage op over for ledelsen.
Spørgsmål af væsentlig betydning for de studerende skal
forelægges for rådet. Rådet vælger blandt sine
medlemmer de studerendes repræsentanter i bestyrelsen og akademisk
råd, jf. § 3, stk. 4, nr. 9, og § 6, stk. 4.
Stk. 2.
Nærmere regler om rådets
sammensætning og virkemåde fastsættes i universitetets
vedtægt.
§ 10.
Bestyrelsen nedsætter et repræsentantskab,
der drøfter universitetets forskning, uddannelse og øvrige
virksomhed og afgiver udtalelser herom til bestyrelsen og til
Undervisningsministeriet. Repræsentantskabet har indtil 40 medlemmer og
sammensættes af repræsentanter for kredse med interesse i
universitetets virksomhed.
Stk. 2.
Nærmere regler om repræsentantskabets
sammensætning og virkemåde fastsættes i universitetets
vedtægt.
Kapitel 3
Økonomiske forhold
§ 11.
Undervisningsministeren yder Danmarks Pædagogiske
Universitet et grundtilskud, der fastsættes på de årlige
finanslove.
Stk. 2.
Undervisningsministeren yder tilskud til
universitetets forsknings-, undervisnings- og formidlingsvirksomhed, til
Danmarks Pædagogiske Universitetsbibliotek, jf. § 20, og til andre
opgaver, som er henlagt til universitetet.
Stk. 3.
Tilskuddet til universitetets godkendte
undervisningsvirksomhed, til bygningsdrift og til administration, ledelse
m.v. fastlægges ud fra takster fastsat på de årlige
finanslove for grupper af uddannelser og antal årsstuderende.
Undervisningsministeren fastsætter regler for opgørelse af antal
årsstuderende.
Stk. 4.
Undervisningsministeren yder tilskud til
universitetets erhvervelse og opretholdelse af lokaler, bygninger og arealer.
Tilskuddet fastlægges ud fra takster fastsat på de årlige
finanslove, antal årsstuderende samt forskningsaktiviteten og
biblioteksaktiviteten.
Stk. 5.
Undervisningsministeren kan yde lån til
forskellige institutionsformål, herunder til køb af
apparatur.
Stk. 6.
Undervisningsministeren kan yde lån eller
tilskud til universitetet, hvis det efter undervisningsministerens
skøn er kommet i en særlig vanskelig økonomisk situation.
Lånet eller tilskuddet er betinget af, at universitetet følger
undervisningsministerens krav til omlægning af universitetets aktivitet
med henblik på genopretning af universitetets økonomi.
Stk. 7.
Universitetet disponerer frit inden for sit
formål ved anvendelse af de statslige tilskud og øvrige
indtægter under ét. Det er dog en betingelse, at den
undervisning, hvortil tilskud er ydet, gennemføres i overensstemmelse
med gældende regler og for det antal studerende, der er ydet tilskud
for, og at tilskud i øvrigt anvendes inden for universitetets
formål og i overensstemmelse med gældende regler. Universitetet
kan opspare tilskud til anvendelse til universitetets formål i
følgende finansår.
Stk. 8.
Undervisningsministeren kan ved fuldtidsstudier
fastlægge minimums- og maksimumsrammer for den tilgang, der
udløser bevillinger til uddannelserne.
Stk. 9.
Universitetet kan for ph.d.-studerende, hvis
uddannelse finansieres af eksterne midler, og for visse udenlandske
studerende opkræve betaling for deltagelse i undervisning og
eksamen.
Stk. 10.
Undervisningsministeren kan indhente oplysninger fra
universitetet om uddannelserne, de studerende, udstyr, personale og
universitetets drift til brug for beregning af tilskud, gennemgang af
årsregnskaber og udarbejdelse af statistik. Undervisningsministeren kan
bestemme, at sådanne oplysninger afleveres i elektronisk form.
Stk. 11.
Undervisningsministeren godkender og fastlægger
myndighedskrav til universitetets administrative systemer og kan herunder
beslutte, at universitetet anvender fælles administrative systemer med
andre institutioner.
Stk. 12.
Undervisningsministeren kan efter drøftelse
med finansministeren pålægge universitetet for en periode at
udskyde igangsættelse af planlagte byggerier af en vis størrelse
under hensyn til landsdækkende eller regional konjunkturregulering af
bygge- og anlægsvirksomheden.
§ 12.
Undervisningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om vilkår og betingelser for tilskud og lån
efter § 11. Undervisningsministeren fastsætter efter forhandling
med finansministeren nærmere regler om universitetets budget- og
bevillingssystem og om udbetaling af tilskud, herunder forskudsvis
udbetaling, til universitetet.
§ 13.
Hvis universitetet ikke følger bestemmelserne i
denne lov, de regler eller aftaler, der er fastsat eller indgået i
henhold til loven, eller undervisningsministerens påbud, kan
undervisningsministeren tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt
eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis.
Tilsvarende gælder, hvis universitetet begæres erklæret
konkurs, standser sine betalinger, eller der i øvrigt er fare for, at
universitetets virksomhed må indstilles. Undervisningsministeren kan
desuden kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for
tilskudsberegningen eller tilskudsberegningen i øvrigt har været
fejlagtig. For meget udbetalt tilskud kan modregnes i kommende
tilskudsudbetalinger.
§ 14.
Efter regler fastsat af undervisningsministeren kan
universitetet indgå aftaler af ikke-kommerciel karakter med selvejende
institutioner og organisationer, der har tilknytning til universitetet, og
hvis hovedformål er knyttet til universitetets formål.
§ 15.
Universitetet skal følge de af finansministeren
fastsatte eller aftalte regler om løn- og
ansættelsesvilkår, herunder om pensionsforhold, for det
personale, der er ansat ved universitetet. Universitetet skal endvidere
følge de af finansministeren fastsatte eller aftalte regler om
særskilt vederlæggelse.
Stk. 2.
Bestemmelserne i § 10 og §§ 19-25 i lov om
tjenestemænd finder anvendelse på det personale ved
universitetet, der er ansat på vilkår svarende til
tjenestemandsvilkår. § 21, stk. 4, i tjenestemandsloven
gælder for medlemmer af bestyrelsen.
Stk. 3.
Beslutning om suspension, iværksættelse af
tjenstlig undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af
disciplinærstraf og anlæggelse af injuriesøgsmål
træffes af bestyrelsen.
§ 16.
Bestyrelsen skal forvalte universitetets midler,
så de bliver til størst mulig gavn for universitetets
formål.
Stk. 2. Universitetet stiller lokaler til rådighed
for folkeuniversitetsvirksomhed i henhold til folkeoplysningsloven.
Stk. 3.
Universitetet er forpligtet til at vedligeholde sine
bygninger på et forsvarligt niveau i overensstemmelse med en af
bestyrelsen godkendt flerårig plan og til at sikre en forsvarlig
standard af udstyr m.v. til de tilskudsberettigede aktiviteter.
Stk. 4.
Undervisningsministeren kan efter forhandling med by-
og boligministeren fastsætte nærmere regler om universitetets
byggevirksomhed.
Stk. 5.
Universitetet skal under størst mulig
hensyntagen til sikkerheden anbringe de likvide midler på en eller
flere af følgende måder:
1) I fondsaktiver eller gældsbreve, for hvilke den danske stat
eller en dansk kommune står som udsteder eller garant.
2) I fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter,
Kreditforeningen af Kommuner i Danmark eller andre danske
finansieringsinstitutter under offentligt tilsyn.
3) Som indestående i pengeinstitutter hjemmehørende i
Danmark eller i et andet land inden for Det Europæiske
Økonomiske Samarbejdsområde (EØS).
4) I værdipapirer, bortset fra aktier, som i øvrigt efter
deres art og sikkerhed kan stilles i klasse med de i nr. 1 og 2 nævnte
aktiver.
§ 17.
Universitetets regnskabsår er finansåret.
Ved regnskabsårets afslutning udarbejdes et årsregnskab
omfattende resultatopgørelse, balance og anlægsoversigt.
Regnskabet skal underskrives af bestyrelsen og af rektor.
Stk. 2.
Universitetets regnskab revideres af rigsrevisor i
henhold til lov om revisionen af statens regnskaber m.m.
Stk. 3.
Regnskabet opstilles efter regler, der
fastsættes af undervisningsministeren. Universitetets
regnskabsføring skal være i overensstemmelse med regler fastsat
af undervisningsministeren.
Stk. 4.
Rigsrevisor kan med undervisningsministeren aftale, at
revisionsopgaver i henhold til stk. 2 varetages i et nærmere
fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor og en institutionsrevision.
Institutionsrevisionen udføres af en statsautoriseret eller
registreret revisor.
§ 18.
Hvis det af revisionen fremgår, at der foreligger
lovovertrædelser eller andre uacceptable forhold i forbindelse med
forvaltningen af universitetets midler, skal undervisningsministeren snarest
iværksætte foranstaltninger til genoprettelse af en lovlig og
forsvarlig forvaltning. Det samme gælder, hvis undervisningsministeren
på anden måde bliver gjort bekendt med de nævnte
forhold.
§ 19.
Nedlægges universitetet som selvejende
institution, overgår dets arealer, egne bygninger og anlæg samt
formue i øvrigt til staten.
Kapitel 4
Forskellige bestemmelser
§ 20.
Danmarks Pædagogiske Bibliotek (DPB) er en enhed
under Danmarks Pædagogiske Universitet.
Stk. 2.
Danmarks Pædagogiske Bibliotek varetager opgaver
som nationalt pædagogisk informationscenter og forskningsbibliotek for
Danmarks Pædagogiske Universitet.
Stk. 3.
Danmarks Pædagogiske Bibliotek ledes af en
bibliotekschef efter bemyndigelse fra rektor, jf. § 3, stk. 3, nr. 1.
Bestyrelsen godkender en langsigtet udviklingsplan for biblioteket efter
indstilling fra rektor.
Stk. 4.
I tilknytning til biblioteket oprettes et
rådgivende biblioteksudvalg, der sammensættes af bestyrelsen
efter indstilling fra akademisk råd, de studerendes råd samt
eksterne samarbejdspartnere og brugere af biblioteket.
Stk. 5.
De nærmere regler om bibliotekets formål
og virksomhed og om biblioteksudvalget fastsættes i universitetets
vedtægt.
§ 21.
Efter nærmere regler fastsat af
undervisningsministeren kan klager over universitetets afgørelser
indbringes for ministeren eller for et af undervisningsministeren oprettet
særligt klagenævn, hvis afgørelse ikke kan indbringes for
anden administrativ myndighed.
Stk. 2.
Retlige spørgsmål ved afgørelser
om en studerendes retsstilling kan altid indbringes for
undervisningsministeren.
§ 22.
Beslutning om at anlægge retssag mod
bestyrelsesmedlemmer, rektor eller andre i anledning af tab
påført institutionen kan træffes af bestyrelsen eller af
undervisningsministeren.
§ 23.
Undervisningsministeren kan fastsætte
særlige regler for dele af universitetet, der varetager særlige
opgaver, eller hvor særlige forhold tilsiger det.
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan i forbindelse med et
samarbejde mellem universitetet og institutioner omfattet af
universitetsloven eller andre forskningsinstitutioner samt Centre for
Videregående Uddannelse (CVU er) godkende undtagelser fra lovens
bestemmelser og fastsætte særlige regler herfor efter indstilling
fra de berørte institutioner. Godkendelsen sker, når det drejer
sig om samarbejde med institutioner omfattet af universitetsloven, efter
forhandling med forskningsministeren, og, når det drejer sig om
samarbejde med sektorforskningsinstitutioner, efter forhandling med
vedkommende minister.
Kapitel 5
Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser
§ 24.
Loven træder i kraft den 1. juli 2000.
Stk. 2.
Danmarks Pædagogiske Universitet oprettes ved
sammenlægning af Danmarks Lærerhøjskole, Danmarks
Pædagoghøjskole og Danmarks Pædagogiske Institut og
overtager de pågældende institutioners aktiver og gæld som
helhed. Staten overdrager på nærmere aftalte vilkår til
universitetet de statsejendomme, som er stillet til rådighed for
Danmarks Lærerhøjskole. Udstyr og lignende, der til brug for de
sammenlagte institutioner er stillet til rådighed af staten, samt
opsparing overgår til universitetets ejendom.
Stk. 3.
Rektor overdrager under ansvar over for
undervisningsministeren og efter ministerens nærmere bestemmelse ved
spaltning den del af universitetets aktiver og gæld, der knytter sig
til efter- og videreuddannelsesaktiviteter til og med diplomniveau, til
Centre for Videregående Uddannelse (CVU er), jf. lov om Centre for
Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for
videregående uddannelse m.v., med henblik på, at forpligtelsen
til at udbyde efter- og videreuddannelse for lærere i folkeskolen og
pædagoger efter henholdsvis lov om Danmarks Lærerhøjskole,
jf. lovbekendtgørelse nr. 58 af 29. januar 1987, og §§ 23 a og 23
b i lov om uddannelse af pædagoger overtages af de
pågældende CVU er. Ministeren påser, at overdragelse sker
til CVU er med en faglig profil, en økonomisk og institutionel
bæredygtighed, en regional forankring m.v., der sætter dem i
stand til at varetage denne forpligtelse på nærmere vilkår
eller efter regler, der efter lov om Centre for Videregående Uddannelse
og andre selvejende institutioner for videregående uddannelse m.v.
fastsættes af ministeren. Overdragelse af alle de nævnte
aktiviteter gennemføres inden udløbet af opbygningsperioden,
jf. stk. 8.
Stk. 4.
Sammenlægningen efter stk. 2 og
efterfølgende spaltning efter stk. 3 kan gennemføres uden
kreditorernes samtykke.
Stk. 5.
Undervisningsministeren fastsætter regler,
hvorefter aktieselskabslovens kapitel 15 med de fornødne tilpasninger
finder anvendelse på sammenlægningen i stk. 2 og spaltning efter
stk. 3.
Stk. 6.
Tjenestemænd, der er ansat ved eller gør
tjeneste ved Danmarks Lærerhøjskole, Danmarks
Pædagoghøjskole eller Danmarks Pædagogiske Institut, og
som får tilbudt tjeneste i en tilsvarende stilling ved Danmarks
Pædagogiske Universitet, ved et Center for Videregående
Uddannelse (CVU), jf. lov om Centre for Videregående Uddannelse og
andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., eller
eventuelt ved anden statsinstitution eller andre selvejende institutioner for
videregående uddannelser, har ikke krav på ventepenge,
rådighedsløn eller pension som følge af de tre
institutioners nedlæggelse, men kan ved overgang til tjeneste ved en af
de nævnte institutioner vælge at opretholde deres
ansættelsesforhold som statstjenestemænd.
Stk. 7.
Den institution, som de i stk. 6 nævnte
tjenestemænd overgår til tjeneste ved, afholder udgifterne til
løn og pensionsbidrag for de pågældende, herunder
eventuelle udgifter til ventepenge, rådighedsløn og
efterindtægt af løn. Udgifterne til aktuel pension afholdes af
staten.
Stk. 8.
I en opbygningsperiode, der løber fra lovens
ikrafttræden, jf. stk. 1, til 1. juli 2005, gælder kapitel 2
med de tilpasninger, der følger af følgende
undtagelser:
1) Undervisningsministeren udpeger på baggrund af opslag
universitetets rektor forud for nedsættelse af de styrende organer,
herunder bestyrelsen og akademisk råd.
2) Rektor udpeger institutledere og studieledere.
3) Rektor forestår under ansvar over for undervisningsministeren
og efter ministerens nærmere bestemmelse de i stk. 3 nævnte
efter- og videreuddannelsesaktiviteter, indtil ministeren har truffet
beslutning om aktiviteternes overdragelse til Centre for Videregående
Uddannelse. Rektor kan delegere sin kompetence vedrørende disse
aktiviteter.
4) Medlemmer af Danmarks Lærerhøjskoles
institutbestyrelser og studienævn samt institutledere og studieledere
fortsætter deres hverv og træffer alene de beslutninger, der er
nødvendige for driften, indtil valg er afholdt efter regler fastsat i
universitetets vedtægt, og indtil rektor har udpeget nye institutledere
og studieledere.
5) De studerendes råd på Danmarks
Lærerhøjskole fortsætter, indtil valg af de studerendes
råd, jf. § 9, er afholdt efter regler fastsat i universitetets
vedtægt.
Stk. 9.
Hvis Danmarks Lærerhøjskole og Danmarks
Pædagogiske Institut pr. 31. december 1999 har et akkumuleret udsving
henholdsvis opsparing, udbetaler Undervisningsministeriet beløbet til
institutionerne ved overgangen til Danmarks Pædagogiske Universitet pr.
1. juli 2000. Hvis Danmarks Lærerhøjskole og Danmarks
Pædagogiske Institut har et underskud pr. 1. januar 2000, modregnes
dette i tilskuddet for 2000. Den endelige regulering af et akkumuleret
udsving henholdsvis opsparing samt underskud foretages, når
statsregnskabet for 1999 er godkendt.
Stk. 10.
Ved overgangen pr. 1. juli 2000 gennemføres en
opgørelse og afregning over Danmarks Lærerhøjskoles og
Danmarks Pædagogiske Instituts mellemregning med staten for perioden 1.
januar 2000 til 30. juni 2000.
Stk. 11.
Danmarks Pædagoghøjskole aflægger
et afsluttende årsregnskab pr. 30. juni 2000.
§ 25.
Lov om Danmarks Lærerhøjskole, jf.
lovbekendtgørelse nr. 58 af 29. januar 1987, ophæves.
§ 26.
I lov om universiteter m.fl. (universitetsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 1177 af 22. december 1999, foretages
følgende ændringer:
1.
I § 1, stk. 3, ændres »§ 2, stk. 6« til:
»§ 2, stk. 5«.
2.
§ 2, stk. 4, § 10, stk. 2, 2. pkt., og
§ 12, stk. 4, ophæves.
§ 2, stk. 5 og 6, bliver herefter § 2, stk. 4 og
5.
§ 27.
I § 17, stk. 2, i lov om uddannelse af
lærere til folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 608 af 10.
juli 1997, som ændret ved § 15 i lov nr. 263 af 12.april 2000,
ændres »Danmarks Lærerhøjskole« til: »Danmarks
Pædagogiske Universitet«.
§ 28.
I lov om uddannelse af pædagoger, jf.
lovbekendtgørelse nr. 796 af 3. september 1996, som ændret ved
§ 16 i lov nr. 263 af 12. april 2000, foretages følgende
ændringer:
1.
I § 22, stk. 2, ændres »Danmarks
Pædagoghøjskole« til: »Danmarks Pædagogiske
Universitet«.
2.
§§ 23 og 23 a ophæves.
3.
§ 23 b affattes således:
»§ 23 b.
Seminarierne kan udbyde efter- og
videreuddannelse til pædagoger og andre efter reglerne i lov om
åben uddannelse (erhvervsrettet uddannelse) m.v.«
4.
I § 24, stk. 1, udgår »og Danmarks
Pædagoghøjskoles«.
§ 29.
I lov nr. 290 af 12. maj 1999 om Danmarks
Evalueringsinstitut foretages følgende ændringer:
1.
I § 11, stk. 2, udgår »bortset fra
Danmarks Lærerhøjskole«.
2.
I bilag 1, nr. 4, ændres »Lov om Danmarks
Lærerhøjskole, jf. lovbekendtgørelse nr. 58 af 29. januar
1987« til: »Lov om Danmarks Pædagogiske Universitet«.
§ 30.
I det af Folketinget den 16. maj 2000 vedtagne forslag
til lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt
folkeoplysende foreningsarbejde og Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven)
foretages følgende ændringer:
1.
I § 50, stk. 1, indsættes i 1. pkt.
efter »Universitetsloven« ordene: »og lov om Danmarks Pædagogiske
Universitet«, og i 3. pkt. indsættes efter
»Forskningsministeren« ordene: »og, for så vidt angår Danmarks
Pædagogiske Universitet, undervisningsministeren«.
2.
I § 51, stk. 1, affattes 2. pkt.
således:
»Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om klageberettigede og klagetemaer, idet dog regler om
klageberettigede og klagetemaer vedrørende benyttelse af
universitetslovsinstitutionernes lokaler kan fastsættes af
forskningsministeren.«
§ 31.
Følgende bekendtgørelser
ophæves:
1) Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 402 af 20. maj
1994 om regionale udvalg for læreres efteruddannelse.
2) Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 38 af 2. marts
1965 om Danmarks Pædagogiske Institut.
Stk. 2.
De ved lovens ikrafttræden nedsatte regionale
udvalg fungerer dog videre efter undervisningsministerens bestemmelse, indtil
der er nedsat efter- og videreuddannelsesudvalg for området.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om universiteter (universitetsloven) Retsinformation · 25. april 2003
- Betænkning over Forslag til lov om Danmarks Pædagogiske Universitet Retsinformation · 7. juni 2000
- Skriftlig fremsættelse (2. februar 2000) - L 186, L 187, L 188 Retsinformation · 2. februar 2000
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat C. Stix-Hackl fremsat den 14. september 2006 EU-domme · 14. september 2006
- Betænkning over Forslag til lov om Danmarks Tekniske Universitets (DTU) overgang til selveje (Danmarks Tekniske Universitets kapitalforhold m.v. som selvejende universitet) Retsinformation · 7. december 2000
- DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 29. april 2004 EU-domme · 29. april 2004