1988 LSF 125 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STATSSTØTTE TIL DEN FRIE LÆRERSKOLE OG DET NØDVENDIGE SEMINARIUM
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om statsstøtte til Den Frie Lærerskole og Det Nødvendige Seminarium,
jf. lovbekendtgørelse nr. 713 af 13. oktober 1986, foretages følgende
ændringer:
1. I lovens titel udgår »og Det Nødvendige Seminarium«.
2. I § 1 udgår »og Det Nødvendige Seminarium i Tvind«.
3. I § 3 ændres »den enkelte institutions« til:
»institutionens«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1989, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Der ydes fortsat statsstøtte til uddannelsen af studerende, som er
optaget på Det Nødvendige Seminarium i 1988 eller tidligere, dog længst
indtil udgangen af undervisningsåret 1991-92.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om statsstøtte til Den Frie Lærerskole og Det Nødvendige Seminarium,
jf. lovbekendtgørelse nr. 713 af 13. oktober 1986, foretages følgende
ændringer:
1. I lovens titel udgår: »og Det Nødvendige Seminarium«.
2. I § 1 udgår: »og Det Nødvendige Seminarium i Tvind«.
3. I § 3 ændres »den enkelte institutions« til:
»institutionens«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1989, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Der ydes fortsat statsstøtte til uddannelsen af studerende, som er
optaget på Det Nødvendige Seminarium i 1988 eller tidligere, dog længst
indtil udgangen af undervisningsåret 1991/92.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslaget er et led i regeringens samlede spareplaner og må i øvrigt
Læs alt
ses i sammenhæng med det samtidig fremsatte lovforslag om sammenlægning og
nedlæggelse af seminarier.
Det Nødvendige Seminarium har modtaget statsstøtte siden 1972 til en
særligt tilrettelagt læreruddannelse, som giver adgang til at søge ansættelse
i folkeskolen.
I perioden 1972-1980 blev der med hjemmel i Akt 574 7. september 1972 og
Akt 438 4. juni 1976 ydet støtte til gennemførelse af to 4-årige
uddannelsesforsøg, hver omfattende en årgang på ca. 90 studerende.
Fra 1980 har der med hjemmel i lov nr. 165 af 6. maj 1980 om statsstøtte
til Den Frie Lærerskole og Det Nødvendige Seminarium været ydet støtte til,
at institutionen hvert år kunne optage et antal studerende til den 4-årige
læreruddannelse. Loven er optaget som bilag til nærværende lovforslag.
Statsstøtten ydes, jf. lovens § 3, efter reglerne i lov om statsstøtte til
visse private skoler, d.v.s. i princippet med 85 pct. af de
undervisningsrelevante driftsudgifter. Den resterende del af udgifterne
forudsættes dækket gennem »skolepenge«, men da de studerende ved
Det Nødvendige Seminarium har været berettiget til uddannelsesstøtte,
herunder til stipendium til dækning af undervisningsafgift (85 pct.), har
staten i realiteten dækket driftsudgifterne med ca. 95 pct. (Det særlige
stipendium til dækning af undervisningsafgifter er foreslået afskaffet ved
lovforslag nr. L 59, fremsat den 13. oktober 1988).
Tilskudsordningen for Det Nødvendige Seminarium har i øvrigt siden 1986 -
ligesom for Den Frie Lærerskole - været administreret på den måde, at der er
blevet ydet institutionen:
a) et direkte »refusionstilskud« på 85 pct. af den godkendte
huslejeudgift, og
b) et »rammetilskud« pr. studerende på 85 pct. af de
private seminariers gennemsnitsudgift pr. lærerstuderende, bortset fra
»husleje«-udgifter.
Driftstilskuddet udgjorde i 1987 i alt 5.031.202 kr., heraf 593.014
kr. i refusionstilskud og 4.438.188 kr. i rammetilskud.
Antallet af studiepladser ved Det Nødvendige Seminarium blev i 1980
fastlagt til 48 (2 hold), men er senere nedsat til 36 (i 1983 dog kun 26) som
led i den almindelige reduktion i tilgangen til læreruddannelsen.
Det Nødvendige Seminarium har imidlertid ikke været i stand til at udnytte
denne ramme for aktiviteten i tilstrækkeligt omfang. Som det fremgår af
nedenstående oversigt over antallet af optagne i årene
Antal studerende ved Det Nødvendige Seminarium 1980-88
(opgjort pr. 15. september for hver årgang) 1. årg. 2. årg. 3. årg. 4.
årg. heraf dimitteret
1980/81 51 (35) - - - -
1981/82 43 (13) 37 - - -
1982/83 33 ( 7) 40 33 - -
1983/84 26 ( 3) 23 38 25 23
1984/85 38 ( 5) 26 18 35 27
1985/86 30 ( 7) 31 27 1) 18 21 3)
1986/87 24 ( 8) 27 30 26 24
1987/88 20 ( 6) 25 29 2) 23 17
1988/89 36 (11) 17 21 29 -
Tallene i parentes angiver antallet af udenlandske studerende.
1) 2 studerende optaget på 3. årgang på grundlag af tidligere uddannelse.
Frafald på 1 studerende.
2) Heri medtaget 2 omgængere.
3) Genindstilling af studerende fra tidligere årgange, der ikke har
bestået prøverne i eet eller flere fag.
1980-88 og antallet af dimitterede lærere i årene 1984-88 har seminariet i
de første 2 år og påny i 1988 kun kunnet udfylde optagelsesrammen ved en
betydelig tilførsel af udenlandske studerende, ligesom der har været et
større frafald af studerende i løbet af uddannelsen end ved de øvrige
seminarier.
Selv om Det Nødvendige Seminarium i kraft af rammetilskudsordningen selv
bærer den overvejende økonomiske risiko ved et større frafald af studerende,
så indebærer frafaldet dog, at det offentliges udgifter pr.uddannet lærer fra
seminariet kommer til at overstige de tilsvarende udgifter pr. læreruddannet
fra de øvrige seminarier.
Hertil kommer, at det vil være muligt at opnå en konkret besparelse for
staten på ca. 1,3 mill. kr. årligt ved at overføre studiepladserne fra Det
Nødvendige Seminarium til et af de øvrige seminarier. Forslaget herom indgår
derfor på naturlig måde i den samlede plan for rationalisering af
seminariedriften gennem sammenlægning og nedlæggelse af institutioner.
Lovforslaget er ikke udtryk for nogen kritik af den måde, hvorpå Det
Nødvendige Seminarium har forvaltet den uddannelsesopgave, som institutionen
selv har sat sig, og som fra samfundets side er anerkendt som et alternativ
til den almindelige læreruddannelse. Det må imidlertid erkendes, at der ikke
blandt de uddannelsessøgende har været en sådan interesse for at gennemføre
denne særlige uddannelse, at det kan anses for rimeligt og økonomisk
forsvarligt at opretholde statens driftsstøtte til institutionen.
Lovforslagets økonomiske konsekvenser
Statsstøtten til Det Nødvendige Seminarium forudsættes afviklet i takt
med, at de studerende, som er optaget i 1988 og tidligere, afslutter
uddannelsen.
Da studiepladserne forudsættes overført til et andet seminarium, vil
besparelsen kun omfatte basisudgifter til administration og bygningsdrift,
ikke de »elevtalsafhængige« undervisningsudgifter.
Besparelsen skønnes herefter at udgøre (i 1989-niveau):
Finansår 1989 1990 1991 1992 1993 og flg. år
mill. kr. 0,1 0,3 0,4 0,7 1,3
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1.
Der henvises til de almindelige bemærkninger.
Til § 2.
Statsstøtten til Det Nødvendige Seminarium foreslås afviklet i takt med,
at de studerende, som er optaget i 1988 eller tidligere, afslutter den
4-årige uddannelse, dog senest med udgangen af undervisningsåret 1991/92.
Bilag
Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 713 af 13. oktober 1986
Bekendtgørelse af lov om statsstøtte til Den Frie Lærerskole og Det
Nødvendige Seminarium.
Hermed bekendtgøres lov nr. 165 af 6. maj 1980 om statsstøtte til Den Frie
Lærerskole og Det Nødvendige Seminarium med de ændringer, der følger af § 20
i lov nr. 217 af 23. april 1986. § 1. Staten yder støtte til Den Frie
Lærerskole i Ollerup og Det Nødvendige Seminarium i Tvind under betingelse
af,
1) at institutionen er en selvejende institution, hvis vedtægter er
godkendt af undervisningsministeren,
2) at institutionens virksomhed foregår inden for en ramme, der er
fastlagt af undervisningsministeren efter forhandling med institutionen, og
3) at institutionens leder er godkendt af undervisningsministeren.
§ 2. Efter ansøgning fra institutionen kan undervisningsministeren
godkende, at institutionens læreruddannelse umiddelbart giver adgang til at
søge ansættelse i folkeskolen, jfr. lov om folkeskolen § 27. Når sådan
godkendelse er givet, skal institutionen undergives tilsyn efter ministerens
nærmere bestemmelse, herunder med hensyn til lokaler og undervisningsmateriel
m.v., ligesom den skal følge de bestemmelser, der fastsættes af ministeren om
institutionens læreruddannelse, herunder om optagelse af studerende.
§ 3. Statens støtte ydes efter reglerne i lov om statsstøtte til visse
private skoler. Undervisningsministeren kan dog fravige disse regler under
hensyn til den enkelte institutions særlige forhold, herunder efter
forhandling med institutionen fastsætte særlige begrænsninger af
støttegrundlaget.
§ 3 a. Undervisningsministeren kan bemyndige ministeriets direktorater til
at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til
at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter
stk. 1, herunder om at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.
§ 4. Loven træder i kraft den 1. august 1980.
--------
Lov nr. 217 af 23. april 1986 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse.
Loven træder i kraft den 1. juli 1986.
Undervisningsministeriet, den 13. oktober 1986
Bertel Haarder
/ Ida Dybdal
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1995 BTL 268 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FOLKEHØJSKOLER, EFTERSKOLER, HUSHOLDNINGSSKOLER OG HÅNDARBEJDSSKOLER, LOV OM FRISKOLER OG PRIVATE GRUNDSKOLER M.V., LOV OM GYMNASIET M.V. OG LOV OM KURSUS TIL HØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN OG OM STUDIEFORBEREDENDE ENKELTFAGSUNDERVISNING FOR VOKSNE M.V. (GODKENDELSE, TILSKUD OG BESTEMMELSER OM VISSE SKOLER) NR L 268 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 1. juli 1997
- 1991 LSF 166 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE UDDANNELSESLOVE M.M. (FRIE ERHVERVSSKOLER, FORENKLING, DECENTRALISERING OG REGELSANERING) Retsinformation · 18. maj 1992
- 1988 LSF 124 LOV OM SAMMENLÆGNING OG NEDLÆGGELSE AF SEMINARIER Retsinformation · 17. maj 1989
- 1988 LSF 53 FORSLAG TIL LOV OM UDDANNELSE TIL ERNÆRINGS- OG HUSHOLDNINGSØKONOM Retsinformation · 17. maj 1989
- 1995 LSF 170 FORSLAG TIL LOV OM SELVEJENDE INSTITUTIONER FOR VIDEREGÅENDE UDDANNELSER M.V. Retsinformation · 1. maj 1996
- 1989 LSF 76 FORSLAG TIL LOV OM UDDANNELSE TIL HÅNDARBEJDSLÆRER Retsinformation · 17. maj 1990