Spring til indhold

Retsinformation

1988 LSF 125 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STATSSTØTTE TIL DEN FRIE LÆRERSKOLE OG DET NØDVENDIGE SEMINARIUM

1988/1 LSF 125Lovforslag som fremsatFolketinget17. maj 1989

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om statsstøtte til Den Frie Lærerskole og Det Nødvendige Seminarium,

jf. lovbekendtgørelse nr. 713 af 13. oktober 1986, foretages følgende

ændringer:

1. I lovens titel udgår »og Det Nødvendige Seminarium«.

2. I § 1 udgår »og Det Nødvendige Seminarium i Tvind«.

3. I § 3 ændres »den enkelte institutions« til:

»institutionens«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1989, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Der ydes fortsat statsstøtte til uddannelsen af studerende, som er

optaget på Det Nødvendige Seminarium i 1988 eller tidligere, dog længst

indtil udgangen af undervisningsåret 1991-92.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om statsstøtte til Den Frie Lærerskole og Det Nødvendige Seminarium,

jf. lovbekendtgørelse nr. 713 af 13. oktober 1986, foretages følgende

ændringer:

1. I lovens titel udgår: »og Det Nødvendige Seminarium«.

2. I § 1 udgår: »og Det Nødvendige Seminarium i Tvind«.

3. I § 3 ændres »den enkelte institutions« til:

»institutionens«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1989, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Der ydes fortsat statsstøtte til uddannelsen af studerende, som er

optaget på Det Nødvendige Seminarium i 1988 eller tidligere, dog længst

indtil udgangen af undervisningsåret 1991/92.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget er et led i regeringens samlede spareplaner og må i øvrigt

Læs alt

ses i sammenhæng med det samtidig fremsatte lovforslag om sammenlægning og

nedlæggelse af seminarier.

Det Nødvendige Seminarium har modtaget statsstøtte siden 1972 til en

særligt tilrettelagt læreruddannelse, som giver adgang til at søge ansættelse

i folkeskolen.

I perioden 1972-1980 blev der med hjemmel i Akt 574 7. september 1972 og

Akt 438 4. juni 1976 ydet støtte til gennemførelse af to 4-årige

uddannelsesforsøg, hver omfattende en årgang på ca. 90 studerende.

Fra 1980 har der med hjemmel i lov nr. 165 af 6. maj 1980 om statsstøtte

til Den Frie Lærerskole og Det Nødvendige Seminarium været ydet støtte til,

at institutionen hvert år kunne optage et antal studerende til den 4-årige

læreruddannelse. Loven er optaget som bilag til nærværende lovforslag.

Statsstøtten ydes, jf. lovens § 3, efter reglerne i lov om statsstøtte til

visse private skoler, d.v.s. i princippet med 85 pct. af de

undervisningsrelevante driftsudgifter. Den resterende del af udgifterne

forudsættes dækket gennem »skolepenge«, men da de studerende ved

Det Nødvendige Seminarium har været berettiget til uddannelsesstøtte,

herunder til stipendium til dækning af undervisningsafgift (85 pct.), har

staten i realiteten dækket driftsudgifterne med ca. 95 pct. (Det særlige

stipendium til dækning af undervisningsafgifter er foreslået afskaffet ved

lovforslag nr. L 59, fremsat den 13. oktober 1988).

Tilskudsordningen for Det Nødvendige Seminarium har i øvrigt siden 1986 -

ligesom for Den Frie Lærerskole - været administreret på den måde, at der er

blevet ydet institutionen:

a) et direkte »refusionstilskud« på 85 pct. af den godkendte

huslejeudgift, og

b) et »rammetilskud« pr. studerende på 85 pct. af de

private seminariers gennemsnitsudgift pr. lærerstuderende, bortset fra

»husleje«-udgifter.

Driftstilskuddet udgjorde i 1987 i alt 5.031.202 kr., heraf 593.014

kr. i refusionstilskud og 4.438.188 kr. i rammetilskud.

Antallet af studiepladser ved Det Nødvendige Seminarium blev i 1980

fastlagt til 48 (2 hold), men er senere nedsat til 36 (i 1983 dog kun 26) som

led i den almindelige reduktion i tilgangen til læreruddannelsen.

Det Nødvendige Seminarium har imidlertid ikke været i stand til at udnytte

denne ramme for aktiviteten i tilstrækkeligt omfang. Som det fremgår af

nedenstående oversigt over antallet af optagne i årene

Antal studerende ved Det Nødvendige Seminarium 1980-88

(opgjort pr. 15. september for hver årgang) 1. årg. 2. årg. 3. årg. 4.

årg. heraf dimitteret

1980/81 51 (35) - - - -

1981/82 43 (13) 37 - - -

1982/83 33 ( 7) 40 33 - -

1983/84 26 ( 3) 23 38 25 23

1984/85 38 ( 5) 26 18 35 27

1985/86 30 ( 7) 31 27 1) 18 21 3)

1986/87 24 ( 8) 27 30 26 24

1987/88 20 ( 6) 25 29 2) 23 17

1988/89 36 (11) 17 21 29 -

Tallene i parentes angiver antallet af udenlandske studerende.

1) 2 studerende optaget på 3. årgang på grundlag af tidligere uddannelse.

Frafald på 1 studerende.

2) Heri medtaget 2 omgængere.

3) Genindstilling af studerende fra tidligere årgange, der ikke har

bestået prøverne i eet eller flere fag.

1980-88 og antallet af dimitterede lærere i årene 1984-88 har seminariet i

de første 2 år og påny i 1988 kun kunnet udfylde optagelsesrammen ved en

betydelig tilførsel af udenlandske studerende, ligesom der har været et

større frafald af studerende i løbet af uddannelsen end ved de øvrige

seminarier.

Selv om Det Nødvendige Seminarium i kraft af rammetilskudsordningen selv

bærer den overvejende økonomiske risiko ved et større frafald af studerende,

så indebærer frafaldet dog, at det offentliges udgifter pr.uddannet lærer fra

seminariet kommer til at overstige de tilsvarende udgifter pr. læreruddannet

fra de øvrige seminarier.

Hertil kommer, at det vil være muligt at opnå en konkret besparelse for

staten på ca. 1,3 mill. kr. årligt ved at overføre studiepladserne fra Det

Nødvendige Seminarium til et af de øvrige seminarier. Forslaget herom indgår

derfor på naturlig måde i den samlede plan for rationalisering af

seminariedriften gennem sammenlægning og nedlæggelse af institutioner.

Lovforslaget er ikke udtryk for nogen kritik af den måde, hvorpå Det

Nødvendige Seminarium har forvaltet den uddannelsesopgave, som institutionen

selv har sat sig, og som fra samfundets side er anerkendt som et alternativ

til den almindelige læreruddannelse. Det må imidlertid erkendes, at der ikke

blandt de uddannelsessøgende har været en sådan interesse for at gennemføre

denne særlige uddannelse, at det kan anses for rimeligt og økonomisk

forsvarligt at opretholde statens driftsstøtte til institutionen.

Lovforslagets økonomiske konsekvenser

Statsstøtten til Det Nødvendige Seminarium forudsættes afviklet i takt

med, at de studerende, som er optaget i 1988 og tidligere, afslutter

uddannelsen.

Da studiepladserne forudsættes overført til et andet seminarium, vil

besparelsen kun omfatte basisudgifter til administration og bygningsdrift,

ikke de »elevtalsafhængige« undervisningsudgifter.

Besparelsen skønnes herefter at udgøre (i 1989-niveau):

Finansår 1989 1990 1991 1992 1993 og flg. år

mill. kr. 0,1 0,3 0,4 0,7 1,3

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1.

Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Til § 2.

Statsstøtten til Det Nødvendige Seminarium foreslås afviklet i takt med,

at de studerende, som er optaget i 1988 eller tidligere, afslutter den

4-årige uddannelse, dog senest med udgangen af undervisningsåret 1991/92.

Bilag

Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 713 af 13. oktober 1986

Bekendtgørelse af lov om statsstøtte til Den Frie Lærerskole og Det

Nødvendige Seminarium.

Hermed bekendtgøres lov nr. 165 af 6. maj 1980 om statsstøtte til Den Frie

Lærerskole og Det Nødvendige Seminarium med de ændringer, der følger af § 20

i lov nr. 217 af 23. april 1986. § 1. Staten yder støtte til Den Frie

Lærerskole i Ollerup og Det Nødvendige Seminarium i Tvind under betingelse

af,

1) at institutionen er en selvejende institution, hvis vedtægter er

godkendt af undervisningsministeren,

2) at institutionens virksomhed foregår inden for en ramme, der er

fastlagt af undervisningsministeren efter forhandling med institutionen, og

3) at institutionens leder er godkendt af undervisningsministeren.

§ 2. Efter ansøgning fra institutionen kan undervisningsministeren

godkende, at institutionens læreruddannelse umiddelbart giver adgang til at

søge ansættelse i folkeskolen, jfr. lov om folkeskolen § 27. Når sådan

godkendelse er givet, skal institutionen undergives tilsyn efter ministerens

nærmere bestemmelse, herunder med hensyn til lokaler og undervisningsmateriel

m.v., ligesom den skal følge de bestemmelser, der fastsættes af ministeren om

institutionens læreruddannelse, herunder om optagelse af studerende.

§ 3. Statens støtte ydes efter reglerne i lov om statsstøtte til visse

private skoler. Undervisningsministeren kan dog fravige disse regler under

hensyn til den enkelte institutions særlige forhold, herunder efter

forhandling med institutionen fastsætte særlige begrænsninger af

støttegrundlaget.

§ 3 a. Undervisningsministeren kan bemyndige ministeriets direktorater til

at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til

at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter

stk. 1, herunder om at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

§ 4. Loven træder i kraft den 1. august 1980.

--------

Lov nr. 217 af 23. april 1986 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse.

Loven træder i kraft den 1. juli 1986.

Undervisningsministeriet, den 13. oktober 1986

Bertel Haarder

/ Ida Dybdal

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter