1988 LSF 124 LOV OM SAMMENLÆGNING OG NEDLÆGGELSE AF SEMINARIER
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1. Undervisnings- og forskningsministeren bemyndiges til at
gennemføre følgende plan for sammenlægning og nedlæggelse af
seminarier:
1. Blaagaard Statsseminarium og Jonstrup Statsseminarium sammenlægges.
2. Dansk Fritidshjemsseminarium sammenlægges med Seminariet for
Fritidspædagoger i dettes bygninger.
3. Montessori-Seminariet sammenlægges med Københavns Børnehaveseminarium i
dettes bygninger.
4. Holte Børnehaveseminarium sammenlægges med Hillerød Børnehaveseminarium
i dettes bygninger.
5. Tønder Statsseminarium sammenlægges med Haderslev Statsseminarium i
dettes bygninger.
6. Esbjerg Seminarium sammenlægges med Ribe Statsseminarium i dettes
bygninger.
7. Kolding Seminarium sammenlægges med Jelling Statsseminarium i dettes
bygninger.
8. Herning Seminariums læreruddannelse afvikles.
9. Århus Børnehaveseminarium nedlægges.
10. Marselisborg Seminarium og Århus Seminarium sammenlægges.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan dog for så vidt angår
børnehave- og fritidspædagogseminarierne gennemføre andre sammenlægninger end
dem, der er nævnt i stk. 1.
§ 2. Ved sammenlægning efter § 1 af to private seminarier optages der
forhandling mellem institutionernes bestyrelser om de nærmere vilkår for
sammenlægningen. Kan der ikke opnås enighed om vilkårene, fastsættes de af
undervisnings- og forskningsministeren.
Stk. 2. Ved sammenlægning efter § 1 af et statsseminarium og et privat
seminarium fastsætter undervisnings- og forskningsministeren de nærmere
vilkår for sammenlægningen efter forslag fra institutionernes ledelse.
§ 3. Tjenestemandsansatte lærere ved et statsseminarium, der nedlægges
Læs alt
eller sammenlægges med et privat seminarium i medfør af § 1, kan, hvis de
overgår til beskæftigelse ved et privat seminarium, vælge at bevare deres
ansættelsesforhold som statstjenestemand, så længe de er beskæftiget ved det
private seminarium.
Stk. 2. En tjenestemand, som vælger at opretholde sit ansættelsesforhold
som statstjenestemand i henhold til stk. 1, har herefter ikke krav på
ventepenge, rådighedsløn eller pension som følge af, at statsseminariet er
nedlagt eller sammenlagt med et privat seminarium.
§ 4. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har
virkning fra den 1. august 1989, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Seminarier, der nedlægges eller sammenlægges med andre seminarier
i medfør af § 1, optager ikke nye studerende til læreruddannelsen eller til
børnehave- og fritidspædagoguddannelserne i 1989 og følgende år.
Stk. 3. Planen efter § 1 søges i øvrigt gennemført således, at
uddannelsesvirksomheden ved de seminarier, der nedlægges eller sammenlægges
med andre seminarier, kan være fuldt afviklet senest i 1992.
§ 5. Undervisnings- og forskningsministeren kan ophæve lov nr. 424 af 30.
juni 1920 om oprettelse af 2 statsseminarier i de sønderjydske landsdele.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1. Undervisningsministeren bemyndiges til at gennemføre følgende
plan for sammenlægning og nedlæggelse af seminarier:
1. Frederiksberg Seminarium nedlægges.
2. Dansk Fritidshjemsseminarium sammenlægges med Seminariet for
Fritidspædagoger i dettes bygninger.
3. Montessori-Seminariet sammenlægges med Københavns Børnehaveseminarium i
dettes bygninger.
4 Holte Børnehaveseminarium sammenlægges med Hillerød Børnehaveseminarium
i dettes bygninger.
5. Haslev Seminarium sammenlægges med Vordingborg Statsseminarium i dettes
bygninger.
6. Tønder Statsseminarium nedlægges.
7. Ribe Statsseminarium sammenlægges med Esbjerg Seminarium i dettes
bygninger. Driften af statsseminariets HF-kursus overtages dog af Ribe
Amtskommune.
8. Kolding Seminarium sammenlægges med Haderslev Statsseminarium i dettes
bygninger.
9. Herning Seminariums læreruddannelse afvikles.
10. Århus Børnehaveseminarium nedlægges.
§ 2. Ved sammenlægning efter § 1 af to private seminarier optages der
forhandling mellem institutionernes bestyrelser om de nærmere vilkår for
sammenlægningen. Kan der ikke opnås enighed om vilkårene, fastsættes de af
undervisningsministeren.
Stk. 2. Ved sammenlægning efter § 1 af et statsseminarium og et privat
seminarium fastsætter undervisningsministeren de nærmere vilkår for
sammenlægningen efter forslag fra institutionernes ledelse.
§ 3. Tjenestemandsansatte lærere ved et statsseminarium, der nedlægges
eller sammenlægges med et privat seminarium i medfør af § 1, kan, hvis de
overgår til beskæftigelse ved et privat seminarium, vælge at bevare deres
ansættelsesforhold som statstjenestemand, så længe de er beskæftiget ved det
private seminarium.
Stk. 2. En tjenestemand, som vælger at opretholde sit ansættelsesforhold
som statstjenestemand i henhold til stk. 1, har herefter ikke krav på
ventepenge, rådighedsløn eller pension som følge af, at statsseminariet er
nedlagt eller sammenlagt med et privat seminarium.
§ 4. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har
virkning fra den 1. august 1989, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Seminarier, der nedlægges eller sammenlægges med andre seminarier
i medfør af § 1, optager ikke nye studerende til læreruddannelsen eller til
børnehave- og fritidspædagoguddannelserne i 1989 og følgende år.
Stk. 3. Planen efter § 1 søges i øvrigt gennemført således, at
uddannelsesvirksomheden ved de seminarier, der nedlægges eller sammenlægges
med andre seminarier, kan være fuldt afviklet senest i 1992.
§ 5. Undervisningsministeren kan ophæve:
1) Lov nr. 126 af 12. marts 1918 om oprettelse af et statsseminarium for
kvinder m.m.
2) Lov nr. 424 af 30. juni 1920 om oprettelse af 2 statsseminarier i de
sønderjydske landsdele.
3) Lov nr. 152 af 23. marts 1948 om omdannelse af Ribe Statsseminarium til
fællesseminarium for mænd og kvinder.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indledning
Lovforslaget skal ses som et led i regeringens overordnede bestræbelser på
at foretage den nødvendige rationalisering og omlægning af den offentlige
sektor.
Forslaget omfatter en samlet plan for lærerseminarierne og
børnehave- og fritidspædagogseminarierne.
I planen indgår såvel statsseminarier som private seminarier, jf. de
indledende bemærkninger til § 1.
Formålet med forslaget er mere konkret dels at opnå besparelser på driften
af seminarierne ved at reducere udgifterne til administration og
bygningsdrift, dels at skabe et forbedret fagligt-pædagogisk miljø
ved, at alle seminarier så vidt muligt kan optage mindst 3 hold om året.
Seminarier med mindst 3 spor vil også lettere være i stand til at bære de
betydelige generelle besparelser (på 2-3 pct. om året), som er planlagt for
de kommende år, uden at det går ud over undervisningens kvalitet.
Forslaget indebærer, at
- 24 lærerseminarier reduceres til 18
- 25 børnehave- og fritidspædagogseminarier reduceres til 21
- 8 institutioners lokaler helt eller delvis kan frigøres til andre
formål, og at
- 2 institutioners lejemål kan opsiges.
En række kriterier og hensyn er - med forskellig vægt i de enkelte
tilfælde - indgået i overvejelserne om udvælgelsen af de seminarier,
der er omfattet af lovforslaget.
Det drejer sig først og fremmest om søgningen til de enkelte seminarier,
om bygningernes standard og kapacitet sammenholdt med udgifterne til husleje
og bygningsdrift, om mulighederne for at udnytte bygningerne til andre formål
og ikke mindst om de enkelte seminariers geografiske placering og indbyrdes
afstand, således at mindre tæt befolkede områder med få uddannelsestilbud
fortsat tilgodeses. Balancen mellem de enkelte regioner og mellem land og by
er således søgt opretholdt.
Det har samtidig været et mål, at man - uden at oprette nye institutioner
- skulle nå frem til, at de større amter (ca. 1/2 mill. indbyggere) har
mindst 2 lærerseminarier, og at de mindre amter (ca. 1/4 mill. indbyggere)
har mindst 1 lærerseminarium.
Til belysning af disse forhold er der udarbejdet et materiale, der er
gengivet som bilag til lovforslaget, og som bl.a. viser seminariernes
nuværende geografiske placering (bilag 1-3), seminariernes antal optagne hold
i 1987 og 1988 (bilag 4 og 5), seminariernes ansøgertal 1985-88 (bilag 6 og
7), lærerseminariernes befolkningsunderlag (bilag 8) og seminariernes
basisudgifter 1989 (bilag 9 og 10).
Forslaget har i en tidligere udformning været behandlet i 3 regionale
amtsborgmesterudvalg (jf. afsnittet nedenfor om lovforslagets
forberedelse), og der er lagt betydelig vægt på de politiske
tilkendegivelser, der er kommet fra denne kreds.
Det samlede antal studiepladser på seminarieområdet bevares, og der
vil derfor i vidt omfang være mulighed for at genbeskæftige lærerne på de
berørte seminarier. Udgangspunktet er det antal hold, der blev optaget i
1987, dvs. lærerseminarierne: 63 hold og børnehave- og
fritidspædagogseminarierne: 70 hold. Den forventede holdfordeling i 1989
fremgår af bilag 4 og 5.
Overskydende lokalekapacitet - også på seminarier, der ikke er omtalt i
lovforslaget - vil i videst muligt omfang blive søgt udnyttet til andre
uddannelsesformål. Ligeledes vil mulighederne for en yderligere
rationalisering af driften gennem samarbejde mellem naboseminarier blive søgt
udnyttet i større omfang end i dag.
Der vil ikke ved forslaget blive blokeret for en senere udvidelse af
tilgangen til seminarieuddannelserne, hvis der skulle vise sig behov for
det. Belægningsgraden på lærerseminarierne vil ved forslagets gennemførelse
være ca. 75 pct. svarende til, at optagelsen vil kunne udvides med ca. 1/3
(20-22 hold). For børnehave- og fritidspædagogseminarierne er
udnyttelsesgraden ca. 80 pct. svarende til, at optagelsen vil kunne udvides
med ca. 1/4 (18-20 hold).
Baggrund og Status
Igennem de sidste 10-15 år er der sket en meget betydelig reduktion i
tilgangen til læreruddannelsen (fra 196 hold i 1973 til 60 hold i
1986). I 1987 og i 1988 er der ekstraordinært optaget 63 hold på de 24
seminarier. Fra 1989 er det hensigten at optage 63 hold. Hertil kommer
studiepladserne fra Det Nødvendige Seminarium, idet der samtidig hermed
fremsættes lovforslag om, at statsstøtten til dette seminarium ophører.
De senest udarbejdede prognoser for lærerbehovet tyder ikke på, at
tilgangen til læreruddannelsen foreløbig bør udvides væsentligt ud over dette
niveau. Der kan i denne forbindelse peges på, at elevtallet i folkeskolen vil
falde med ca. 15 pct. indtil 1996, og at de senere års stigning i
lærertimeforbruget pr. elev forventes at ophøre.
På tilsvarende måde er tilgangen til børnehave- og
fritidspædagoguddannelserne blevet reduceret fra 102 hold i 1982 til 70
hold i 1986 og i 1987. I 1988 er der ekstraordinært optaget 78 hold på de 25
seminarier. Fra 1989 er det hensigten at optage 70 hold. Tilgangen til
socialpædagoguddannelsen har i samme periode været stigende (fra 36
hold i 1980 til 54 hold i 1984). I 1987 er der optaget 50 og i 1988
ekstraordinært 56 hold på de 15 seminarier. Fra 1989 er det hensigten at
optage 50 hold.
En samlet optagelse af ca. 120 hold på de tre pædagoguddannelser
(børnehavepædagog/fritidspædagog/socialpædagog) vil efter ministeriets
vurdering af de seneste prognoser være tilstrækkelig til at dække behovet
for pædagoger frem til år 2000.
Den kraftige begrænsning af uddannelsesaktiviteten på lærerseminarierne og
børnehave- og fritidspædagogseminarierne uden tilsvarende reduktion i
antallet af seminarier har ført til, at en stor del af institutionerne nu har
mindre aktivitet, end det ud fra faglige og pædagogiske grunde er
ønskeligt, og at deres lokalekapacitet ikke længere udnyttes effektivt.
Omkostningerne ved administration og bygningsdrift belaster budgetterne i
urimeligt omfang, og de samlede udgifter pr. studerende er derfor
steget betydeligt inden for de sidste 5-6 år til trods for, at der også på
disse områder er foretaget procentvise reduktioner af bevillingsrammerne.
Siden 1981 har der været arbejdet med at rationalisere den samlede
drift af seminarierne/institutionerne gennem sammenlægning og nedlæggelse
af seminarier og ved etablering af samdrift af flere uddannelser på een
institution. Som led heri er der gennemført følgende:
1982: Oprettelse af socialpædagogiske »afdelinger« ved Haderslev
og Jelling statsseminarier.
1983-86: Afvikling af læreruddannelsen og oprettelse af
socialpædagoguddannelsen ved Gedved Statsseminarium.
1983-86: Sammenlægning af Frederiksberg og Hellerup seminarier og
oprettelse af Gentofte socialpædagogiske Seminarium i Hellerup.
1984: Sammenlægning af Blaagaard Seminarium og Statsseminariet på
Emdrupborg.
1984-87: Afvikling af læreruddannelsen og oprettelse af
socialpædagoguddannelsen ved Ranum Statsseminarium.
1986: Afvikling af læreruddannelsen ved Th. Langs Seminarium og
overdragelse af seminariets HF-kursus til Århus Amtskommune.
1988: Nedlæggelse af Statens socialpædagogiske Seminarium i København.
1988: Sammenlægning af Seminariet for Småbørnspædagoger og Tårnby
Børnehaveseminarium.
Situationen er herefter den, at der pr. 1. august 1988 findes:
24 lærerseminarier med i alt 63 spor/hold, heraf 3 ekstraordinære. Hertil
kommer 36 studiepladser ved Det Nødvendige Seminarium.
25 børnehave- og fritidspædagogseminarier med i alt 78 spor/hold, heraf 9
ekstraordinære (i forhold til de på finanslovforslaget for 1988 forudsatte 69
hold).
15 socialpædagogiske seminarier med i alt 56 spor/hold, heraf 6
ekstraordinære.
Lovforslagets forberedelse
På den foran beskrevne baggrund fremlagde undervisningsministeren i
forbindelse med offentliggørelsen af finanslovforslaget for 1989
»Skitse til en plan for rationalisering af seminariedriften gennem
sammenlægning og flytning af institutioner« (30. august 1988).
Hovedindholdet af planen er gengivet som bilag 11 til lovforslaget.
Undervisningsministeren opfordrede samtidig amtsborgmestrene, Københavns
overborgmester og borgmesteren på Frederiksberg til at indtræde i 3
regionale udvalg, der fik til opgave hver for deres område at gennemgå
planen i enkeltheder og eventuelt pege på andre eller yderligere
løsningsmuligheder. Hensigten hermed var tillige, at de lokale synspunkter og
interesser kunne blive genstand for en samlet behandling og vurdering i
regionen.
De tre regioner omfattede:
1) Hovedstadsområdet, Vestsjællands og Storstrøms amter (formand for
udvalget: fhv. rektor og undervisningsinspektør, Tage Kampmann)
2) Fyns, Sønderjyllands, Ribe og Vejle amter
(formand for udvalget: højskoleforstander Hans Henningsen)
3) Ringkjøbing, Århus, Viborg og Nordjyllands amter
(formand for udvalget: biskop Herluf Eriksen)
Det var en forudsætning for udvalgenes arbejde, at sparemålet for hver
region skulle nås, og at planskitsens samlede antal studiepladser i regionen
skulle bevares.
Herudover skulle udvalgene tage udgangspunkt i de kriterier og hensyn, der
havde ligget til grund for ministeriets plan af 30. august 1988.
Der har i hvert af de tre udvalg været afholdt to møder, hvor ministeriets
plan er blevet gennemgået og vurderet bl.a. på grundlag af skriftligt
materiale fra de enkelte regioners institutioner.
På baggrund af disse møder har udvalgsformændene indsendt udtalelser til
ministeriet. Udtalelserne er optrykt som bilag 12-14 til lovforslaget.
Det fremgår af disse udtalelser, at man ikke i nogen region er nået til
fuldstændig enighed om noget forslag - hverken ministeriets eller alternative
forslag.
Men der har dog fra to af udvalgene, det »østdanske« og
»syddanske« udvalg, været så klare tilkendegivelser, at
undervisningsministeren har anset det for naturligt at lægge disse udvalgs
udtalelser til grund for udarbejdelsen af lovforslaget.
Det har betydet, at der er foretaget følgende væsentlige ændringer i
forhold til ministeriets skitse af 30. august 1988:
- Frederiksberg Seminarium foreslås nedlagt i stedet for Jonstrup
Statsseminarium.
- Tønder Statsseminarium foreslås nedlagt, og holdfordelingen mellem
sydregionens seminarier ændres (se bemærkningerne til § 1 nedenfor og bilag
4)
- Esbjerg socialpædagogiske Seminarium forbliver i Esbjerg.
Udtalelsen fra udvalget for Nord- og Midtjylland har ikke givet grundlag
for at foretage ændringer i ministeriets plan.
Der henvises i øvrigt til de tre udtalelser med bilag, herunder
supplerende redegørelser fra nogle af amtsborgmestrene.
Lovforslagets administrative og økonomiske konsekvenser
I administrativ henseende indebærer lovforslaget dels en
rationalisering derved, at seminariernes administrative funktioner samles på
færre institutioner (39 imod hidtil 49), jf. nedenfor om besparelser på
seminariernes administrationsudgifter, dels en lettelse for den
centrale administration i og med, at denne vil komme til at omfatte færre
institutioner. Arbejdet med at gennemføre planen vil dog i overgangsperioden
1989-91 indebære en ekstraordinær belastning af den centrale administration.
Besparelserne på seminariernes driftsbudgetter ved de foreslåede
sammenlægninger og nedlæggelser kan opgøres således på årsbasis (i
1989 løn- og prisniveau):
Mill. kr. Administration
(1989 løn- og og service Bygninger og I alt
prisniveau funktioner bygningdrift
1. Nedlæggelse af
Frederiksberg
Seminarium 1,4 1,7 3,1
2. Sammenlægning af
Dansk Fritidshjems
seminarium med
Seminariet for
Fritidspædagoger 1,2 1,5 2,7
3. Sammenlægning af
Montessori-Seminariet
med Københavns
Børnehaveseminarium 1,2 0,6 1,8
4. Sammenlægning af
Holte Børnehave
seminarium
med Hillerød
Børnehaveseminarium 1,2 0,8 2,0
5. Sammenlægning af
Haslev Seminarium
med Vordingborg
Statsseminarium 1,4 2,1 3,5
6. Nedlæggelse af
Tønder
Statsseminarium 1,4 1,9 3,3
7. Sammenlægning af
Ribe Statsseminarium
med Esbjerg
Seminarium og
amtskommunens
overtagelse af
HF-kurset 1,3 0,8 2,1
8. Sammenlægning af
Kolding Seminarium
med Haderslev
Statsseminarium 1,4 1,9 3,3
9. Afvikling af
læreruddannelsen ved
Herning Seminarium og
amtskommunens
overtagelse af
HF-kurset 1,3 0,8 2,1
10. Nedlæggelse af Århus
Børnehaveseminarium 1,2 2,7 3,9
Samlet besparelse,
driftsudgifter 13,0 14,8 27,8
Hertil kommer:
- bortfald af tilskud til kantinedrift 0,4
- bortfald af afdrag på prioritetsgæld for
private seminarier (anlægsbudget) 0,4
- bortfald af refusion af ikke
fradragsberettiget købsmoms (tillægsbevilling) 0,6
Besparelse i alt 29,2
Besparelserne vedrørende administration og servicefunktioner omfatter
lønudgifter til rektor, kontorfunktionærer, pedeltjeneste og bibliotekar,
svarende til en minimum-normering på 5,4 eller 6 årsværk, hvortil kommer
øvrige driftsudgifter til administration m.v. på 150-200.000 kr. pr.
institution.
Besparelserne vedrørende bygninger og bygningsdrift omfatter hvert
seminariums budgetterede udgifter til rengøring, energiforsyning,
bygningsvedligeholdelse, husleje eller prioritetsrenter, ejendomsskatter og
faste afgifter, med fradrag af indtægter vedrørende tjeneste- og lejeboliger.
- Ved nr. 7 (Ribe) og nr. 9 (Herning) er disse udgifter fordelt mellem
læreruddannelsen og HF-kurset efter aktivitetens omfang, således at det kun
er læreruddannelsens andel, der indgår i besparelsen. - Der henvises i øvrigt
til bilag 9 og 10.
Besparelserne vil først slå fuldt igennem, når planen er gennemført,
forventelig i løbet af 1992, jf. lovforslagets § 4. Omfanget af besparelsen i
perioden 1989-92 afhænger af, i hvilken udstrækning de allerede
optagne studerende ved de berørte seminarier bør have adgang til at fuldføre
deres uddannelse på stedet og ønsker at benytte denne adgang.
Forudsættes det, at der ikke optages nye studerende ved de berørte
seminarier i 1989, men at de allerede optagne fuldfører uddannelsen samme
sted, bortset fra de studerende, der er optaget i 1988, vil besparelserne på
driftsbudgettet kunne opnås således:
Finansår 1990 1991 1992 og flg.
lærerseminarier
(nr. 1 og 5-9) - 7,3 17,4
børnehave- og
fritidspædagogseminarier
(nr. 2-4 og 10) 4,3 10,4 10,4
i alt (mill. kr., 1989
løn- og prisniveau) 4,3 17,7 27,8 For at undgå en for kraftig udtynding af
de faglig-pædagogiske miljøer på de berørte seminarier, vil man i øvrigt
bestræbe sig på at fremskynde afviklingen mest muligt. På denne baggrund kan
det ikke anses for udelukket, at en del af besparelserne kan gennemføres 1
år tidligere end angivet.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Lovforslaget omfatter både de statsseminarier og de private seminarier,
der berøres af planen, uanset at det kun er statsseminarierne, der er
oprettet (eller overtaget af staten) ved særskilt lov.
De private seminarier, herunder børnehave- og
fritidspædagogseminarierne, er godkendt af undervisningsministeren til at
varetage uddannelsen til lærer i folkeskolen, henholdsvis til børnehave-
og/eller fritidspædagog. Godkendelsen er givet i henhold til § 2 i
læreruddannelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 334 af 4. juli 1985),
henholdsvis § 2 i lov om uddannelse af børnehave- og fritidspædagoger
(lovbekendtgørelse nr. 769 af 10. november 1986). Efter disse bestemmelser
gives uddannelserne på statsseminarier eller på private seminarier, der er
godkendt af undervisningsministeren. Godkendelserne meddeles på nærmere af
undervisningsministeren fastsatte betingelser.
Betingelserne for godkendelse er fastsat ved bekendtgørelse nr. 575 af 20.
november 1978 om godkendelse af private seminarier til uddannelse af lærere
til folkeskolen og ved bekendtgørelse nr. 574 af 20. november 1978 om
godkendelse af private børnehave- og fritidspædagogseminarier. Herefter er
det bl.a. en betingelse for godkendelse, at seminariet »efter sin
størrelse og geografiske placering på hensigtsmæssig måde kan medvirke til at
opfylde det konstaterede eller forventede uddannelsesbehov som led i en
landsomfattende planlægning.«
Undervisningsministeren kunne således med hjemmel i de nævnte
uddannelseslove administrativt have truffet beslutning om at nedlægge
de private seminarier, der indgår i planen. Beslutningen ville være sket i
form af en meddelelse om, at seminariernes godkendelse ikke kunne forventes
fornyet ud over afvikingsperioden (dvs. 1991 eller 1992).
Når man har valgt at fremlægge planen som helhed til behandling og
stillingtagen i Folketinget, skyldes det først og fremmest den stærke
politiske interesse, der knytter sig til spørgsmålet om nedlæggelse af
seminarier, hvad enten der er tale om statsseminarier eller om private
seminarier. Hertil kommer, at planen udgør et sammenhængende hele, og at der
specielt er tale om sammenlægning af statslige og private seminarier.
De private seminarier er alle selvejende institutioner, eller de
udgør dele af selvejende institutioner, der tillige har andre
(uddannelses)formål. Et privat seminariums status som selvejende institution
er - sammen med godkendelsen som seminarium (uddannelsessted) -
hovedbetingelsen for, at seminariet kan opnå økonomisk støtte fra staten.
Statsstøtten ydes dels i form af, at staten afholder alle driftsudgifter
vedrørende uddannelsen, dels i form af statslån til byggeri m.v., jf. lov om
statsstøtte til visse private seminarier (Seminariestøtteloven)
(lovbekendtgørelse nr. 528 af 12. august 1987). Der er ikke i
Seminariestøtteloven hjemmel til at opretholde denne form for statsstøtte til
et seminarium, som alene driver et kursus til Højere Forberedelseseksamen.
En beslutning om nedlæggelse af et privat seminarium, dvs. om
bortfald af dets godkendelse som seminarium, medfører derfor ikke blot, at
det må ophøre med at drive den uddannelsesvirksomhed, hvortil godkendelsen er
givet, men tillige og umiddelbart, at statsstøtten i henhold til
Seminariestøtteloven bortfalder.
Hvorvidt dette yderligere medfører, at den selvejende institution, som er
bærer af seminarievirksomheden, må opløses helt eller delvis, eller om
institutionen kan fortsætte med (delvis) ændret formål og på et andet
økonomisk grundlag, må i første række bero på, om der i institutionens
vedtægter er grundlag for at videreføre institutionen på denne måde. I
hovedparten af de private seminarieinstitutioners vedtægter er formålet
eentydigt beskrevet som omfattende den godkendte uddannelsesvirksomhed og
denne alene, ligesom det i bestemmelserne om institutionens opløsning klart
er forudsat, at en beslutning om seminariets nedlæggelse (godkendelsens
bortfald) uden videre medfører, at den selvejende institution må afvikles.
En beslutning i henhold til lovforslaget om sammenlægning af to
private seminarier eller af et privat seminarium med et statsseminarium vil
have tilsvarende konsekvenser for det seminarium, hvis virksomhed efter
forslaget flyttes til det andet seminariums bygninger, jf. bemærkningerne
nedenfor til § 2. Det kan dog ikke udelukkes, at der ved forhandling mellem
institutionerne indbyrdes kan opnås enighed om en anden formel konstruktion,
eksempelvis om oprettelse af en ny selvejende institution.
Til nr. 1
Frederiksberg Seminarium er en del af den selvejende institution
»KFUM's Seminarium«, der tillige omfatter Gentofte
socialpædagogiske Seminarium og Gentofte Studenterkursus. Frederiksberg
Seminariums 4 hold forudsættes fordelt med 2 til Københavns Dag- og
Aftenseminarium, 1 til N. Zahles Seminarium og 1 til Jonstrup
Statsseminarium. Det er hensigten fra ministeriets side at medvirke til, at
det værdigrundlag, som har præget virksomheden på Frederiksberg Seminarium,
kan blive videreført på de øvrige seminarier, f.eks. ved at Københavns Dag-
og Aftenseminariums bestyrelse udvides med medlemmer fra Frederiksberg
Seminariums bestyrelse.
Til nr. 2
Seminariet for Fritidspædagoger får efter sammenlægningen 4 hold. Det er
hensigten at udvide bestyrelsen med medlemmer fra Dansk
Fritidshjemsseminariums bestyrelse og desuden at undersøge, om et ønsket
forsøg på Dansk Fritidshjemsseminarium kan iværksættes efter sammenlægningen.
Til nr. 3
Københavns Børnehaveseminarium får efter sammenlægningen 4 hold. Det er
hensigten, at Montessori-Seminariets særlige pædagogiske tilbud bevares ved
overførslen til Københavns Børnehaveseminarium, hvorved studerende i tilvalg
og specialer fortsat kan dygtiggøre sig i Montessori pædagogikkens teori og
metode. Københavns Børnehaveseminariums bestyrelse søges udvidet med
medlemmer fra Montessori-Seminariet.
Til nr. 4
Hillerød Børnehaveseminarium får efter sammenlægningen 4 hold. Det er
hensigten at udvide seminariets bestyrelse med medlemmer fra Holte
Børnehaveseminariums bestyrelse, og at kursusvirksomheden i Holte videreføres
på Hillerød Børnehaveseminarium.
Til nr. 5
Vordingborg Statsseminarium får efter sammenlægningen 4 hold. Det er
hensigten, at etablere en bestyrelse ved Vordingborg Statsseminarium, og at
give den selvejende institution Haslev Seminarium mulighed for at blive
repræsenteret i denne bestyrelse.
Til nr. 6
Tønder Statsseminariums 2 hold fordeles med 1 hold til Jelling
Statsseminarium og 1 hold til Skårup Statsseminarium. Lærerne søges i videst
muligt omfang genbeskæftiget på andre seminarier i regionen. Det undersøges
nærmere, om der er baggrund for at placere en anden uddannelse i Tønder
Statsseminariums bygninger.
Til nr. 7
Esbjerg Seminarium får efter sammenlægningen 4 hold. Ribe Amtskommune
overtager driften af HF-kurset på Ribe Statsseminarium, jf. § 1, stk. 2, i
lov om amtskommuners overtagelse af visse statsskoler og -kursus m.v. (Efter
denne bestemmelse kan undervisningsministeren beslutte, at HF-kurset
overtages af amtskommunen).
Til nr. 8
Haderslev Statsseminarium får efter sammenlægningen 4 hold. Det er
hensigten at etablere en bestyrelse ved Haderslev Statsseminarium med
medlemmer fra bestyrelsen for den selvejende institution Kolding Seminarium.
Det er endvidere hensigten at søge Handelshøjskole Syd's Kolding-afdeling
placeret i Kolding Seminariums bygninger samtidig med, at HTX-uddannelsen
(Kolding tekniske skole) forbliver i bygningerne i nuværende omfang.
Til nr. 9
Herning Seminariums 2 hold forudsættes fordelt med 1 til Nr. Nissum
Seminarium og 1 til Skive Seminarium. Seminariets HF-kursus opretholdes, og
der optages forhandling med Ringkjøbing Amtskommune om overtagelse af kurset.
Til nr. 10
Århus Børnehaveseminariums 3 hold forudsættes fordelt med 1 til Jydsk
Børnehaveseminarium, 1 til Jydsk Fritidspædagogseminarium og 1 til Kolding
Børnehaveseminarium.
Til § 2
Som det fremgår af § 1, anvendes i lovforslaget udtrykket
»sammenlægning« i stedet for »nedlæggelse« i de 6
tilfælde, hvor det kun er to seminarier, der berøres af forslaget. Også ved
sammenlægning af to seminarier vil der imidlertid blive tale om, at det
seminarium, som flytter til et andet seminariums bygninger, formelt må
nedlægges som selvstændig institution, i alt fald med sin hidtidige
(vedtægtsbestemte) opgave og beliggenhed. Med anvendelsen af ordet
»sammenlægning« ønskes det understreget, at det nedlagte
seminariums uddannelsesaktivitet ikke afvikles, men i sin helhed overføres
til et andet seminarium. Der må på den baggrund påhvile det modtagende
seminarium en særlig forpligtelse til at søge medarbejderne ved det
nedlagte seminarium genbeskæftiget i videst muligt omfang og til at sikre den
nedlagte institutions bestyrelse (ledelse) en rimelig grad af indflydelse på,
hvorledes virksomheden kan videreføres på det nye sted. Det er allerede
fremhævet i bemærkningerne til § 1, at denne indflydelse bl.a. kan sikres
gennem repræsentation i seminariets bestyrelse.
Erfaringerne fra sammenlægningen af Blaagaard Seminarium og
Statsseminariet på Emdrupborg i 1984 og fra sammenlægningen af Seminariet for
Småbørnspædagoger og Tårnby Børnehaveseminarium i 1988 viser, at der ved
forhandling mellem institutionerne kan findes rimelige og holdbare løsninger
på de problemer, som opstår i forbindelse med en sammenlægning af
institutioner.
Hvad der er anført her specielt om sammenlægning af to seminarier, er ikke
ensbetydende med, at de øvrige seminarier, som »overtager« hold fra
nedlagte seminarier, vil være upåvirkede af situationen. Alle seminarier
inden for uddannelsens område må naturligvis være indstillet på at bidrage
til, at den strukturomlægning, der er tale om, kan gennemføres så smidigt og
hensigtsmæssigt, som det under de givne forhold er muligt.
Til § 3
Som anført foran er det hensigten, at lærerpersonalet på de berørte
seminarier i videst muligt omfang vil blive søgt genbeskæftiget på andre
seminarier inden for området.
De overenskomstansatte lærere og de på tjenestemandslignende
vilkår ansatte lærere ved de private seminarier har ikke krav på
ventepenge, rådighedsløn eller pension i forbindelse med nedlæggelse af det
seminarium, hvor de er ansat. Men de vil være omfattet af den almindelige
genbeskæftigelsesordning inden for staten, som bl.a. giver mulighed for at
undlade sædvanligt opslag af ledige stillinger, hvis de kan besættes med
personer, som ellers ville blive afskediget på grund af strukturomlægninger
eller personalereduktioner.
De ved statsseminarierne ansatte tjenestemænd, hvis stillinger
nedlægges, vil derimod efter omstændighederne være berettigede til
ventepenge, rådighedsløn eller pension, og de vil ikke være forpligtede til
at lade sig ansætte ved et privat seminarium. Og hvis de modtager et tilbud
om beskæftigelse ved et privat seminarium, vil de efter den gældende ordning
kun kunne ansættes på samme vilkår som de øvrige lærere ved de private
seminarier.
Det foreslås derfor, at der gives denne lærergruppe ved statsseminarier,
som nedlægges eller sammenlægges med et privat seminarium, adgang til at
bevare deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd, hvis de tilbydes
beskæftigelse ved et privat seminarium.
Denne model svarer til den ordning, som blev etableret i forbindelse med
særforsorgens udlægning til kommuner og amtskommuner og i forbindelse med
statsgymnasiernes overdragelse til amtskommunerne.
Forslaget indebærer tillige, at de pågældendes pension til sin tid vil
blive udredet direkte af statskassen. Pensionsudgiften vedrørende de på
tjenestemandslignende vilkår ansatte lærere ved de private seminarier udredes
af Pensionskassen af 1925, hvis underskud dækkes af statskassen.
I forbindelse med Ribe amtskommunes overtagelse af Ribe
Statsseminariums HF-kursus, jf. § 1, nr. 7, kan undervisningsministeren
beslutte, at amtskommunen skal tilbyde de tjenestemandsansatte lærere ved
HF-kurset ansættelse som tjenestemænd ved det amtskommunale skolevæsen på
samme vilkår, som gælder for tilsvarende tjenestemænd ved amtskommunens
gymnasieskoler. De pågældende vil i så fald være berettiget til at opretholde
ansættelsesforholdet til staten, jf. § 1, stk. 2, og §§ 10-11 i
bekendtgørelse nr. 438 af 27. juni 1986 af lov om amtskommuners overtagelse
af visse statsskoler og -kursus m.v.
Til § 5, nr. 2
Af lovtekniske grunde bemyndiges undervisningsministeren til at ophæve lov
nr. 424 af 30. juni 1920 om oprettelse af 2 statsseminarier i de sønderjyske
landsdele i sin helhed, selv om loven foruden Tønder Statsseminarium også
omfatter Haderslev Statsseminarium, der ud over sammenlægningen med Kolding
Seminarium ikke berøres af lovforslaget.
Bilag 4
Lærerseminariernes optagelsestal i 1987 og 1988 sammenholdt med den
forventede optagelse i 1989
Antal hold Antal hold Antal hold
1987 1988 1989
Hovedstadsområdet
Blaagaard Statsseminarium 4 (+ 5 HF) 4 (+ 5 HF) 4 (+ HF)
Jonstrup Statsseminarium 3 3 4
Københavns Dag- og 2 (+ 5 HF) 2 (+ 5 HF) 4 (+ HF)
Aftenseminarium 3 3 3
Frederiksberg Seminarium 4 4 -
N. Zahles Seminarium 3 3 4
I alt 19 (+ 10 HF) 19 (+ 10 HF) 19 (+ HF)
Vestsjællands Amt
Holbæk Seminarium 3 3 3
Haslev Seminarium 2 2 -
Storstrøms Amt
Vordingborg Statsseminarium 2 2 4
Fyns Amt
Odense Seminarium 3 3 3
Skårup Statsseminarium 2 2 3
Sønderjyllands Amt
Haderslev Statsseminarium 2 2 4
Tønder Statsseminarium 2 2 -
Ribe Amt
Esbjerg Seminarium 2 2 4
Ribe Statsseminarium 2 (+ 5 HF) 2 (+ 5 HF) - ( HF)
Vejle Amt
Jelling Statsseminarium 3 3 4
Kolding Seminarium 2 2 -
Ringkøbing Amt
Herning Seminarium 2 (+ 7 HF) 2 (+ 6 HF) - ( HF)
Nr. Nissum Seminarium 2 (+ 4 HF) 2 (+ 3 HF) 3 (+ HF)
Århus Amt
Silkeborg Seminarium 3 3 3
Marselisborg Seminarium 3 3 3
Århus Seminarium 2 (+ 3 HF) 2 (+ 5 HF) 2 (+ HF)
Viborg Amt
Skive Seminarium 2 2 3
Nordjyllands Amt
Hjørring Seminarium 2 2 3
Aalborg Seminarium 3 3 3
I alt 63 (+ 29 HF) 63 (+ 29 HF) 64 (+ HF)
Bilag 5
Børnehave- og fritidspædagogseminariernes optagelsestal i 1987 og 1988
sammenholdt med den forventede optagelse i 1989
Antal hold Antal hold Antal hold
1987 1988 1989
B F B F B F
Hovedstadsområdet
Albertslund
Børnehaveseminarium 3 31) 31)
Ballerup-Seminariet 3 4 3
Dansk Fritidshjems
seminarium 2 2 -
Seminariet for Fritidspædagoger 2 2 4
Seminariet for
Småbørnspædagoger 2
og Tårnby
Børnehaveseminarium 2 3 3
Frøbelseminariet 2 2 2 2 2 2
Montessori-Seminariet 2 2 -
Københavns
Børnehaveseminarium 2 2 4
Holte Børnehave Seminarium 2 2 -
Hillerød
Børnehaveseminarium 2 2 4
Frøbel-Højskolen 2 3 2
I alt 19 9 19 10 19 9
Vestsjællands Amt
Slagelse B.- og F.
seminarium 2 1 2 1 2 1
Storstrøms Amt
Nykøbing F. B.- og
F. seminarium 2 2 1 2
Fyns Amt
Odense B.- og
F. seminarium 2 2 3 2 2 2
Sønderjyllands Amt
Aabenraa B.- og
F. seminarium 2 1 3 1 2 1
Ribe Amt
Grådyb-Seminariet,
Esbjerg 2 1 3 1 2 1
Vejle Amt
Kolding
Børnehaveseminarium 3 3 4
Ringkøbing Amt
Holstebro
Børnehaveseminarium 3 3 3
Ikast-Seminariet 2 2 2
Århus Amt
Jydsk Børnehave-
Seminarium 3 3 4
Jydsk Fritidspædagog-
Seminarium 3 3 4
Århus Børnehaveseminarium 3 3 -
Viborg Amt
Viborg-Seminariet 2 2 3 2 2 2
Nordjyllands Amt
Hjørring Seminarium 2 1 3 1 2 1
Ålborg B.- og
F. seminarium 2 1 3 1 2 1
I alt 47 23 53 25 46 24
1) Heraf 1 forberedelsesklasse for indvandrere.
Bilag 6
Lærerseminarier, ansøgertal 1985-1988 (pr. 1. juli)
Seminarium 1985 1986
antal ansø- total antal ansø- total
hold gere hold gere
1. pr. 1. pr.
Blaagaard (S) 4 99 311 4 112 341
Esbjerg (P) 2 30 48 2 40 63
Frederiksberg (P) 4 105 366 4 120 408
Haderslev(S) 2 21 39 2 48 81
Haslev (P) 2 37 72 2 44 88
Herning (P) 2 37 56 2 48 97
Hjørring (P) 2 30 50 2 54 90
Holbæk (P) 2 39 83 2 65 118
Jelling (S) 2 44 68 2 52 96
Jonstrup (S) 3 81 195 3 86 245
Kolding (P) 2 46 85 2 48 118
KDAS-dag (P) 2 43 118 2 56 196
KDAS-aften (P) 3 64 80 3 82 110
Marselisborg (P) 3 122 275 3 206 423
Nr. Nissum (P) 2 19 31 2 32 55
Odense (P) 3 82 152 3 141 253
Ribe (S) 2 28 51 2 45 77
Silkeborg (P) 3 54 166 3 80 249
Skive (P) 2 34 54 2 44 75
Skårup (S) 2 32 73 2 47 108
Tønder (S) 1 16 28 1 22 53
Vordingborg (S) 2 42 68 2 65 95
N. Zahles (P) 3 100 270 3 139 357
Aalborg (P) 3 71 130 3 104 181
Århus (P) 2 88 282 2 124 416
Total 60 1364 3151 60 1904 4393
Bilag 6 - 2. halvdel
Lærerseminarier, ansøgertal 1985-1988 (pr. 1. juli)
Seminarium 1987 1988
antal ansø- total antal ansø- total
hold gere hold gere
1. pr. 1. pr.
Blaagaard (S) 4 112 403 4 168 581
Esbjerg (P) 2 59 107 2 67 123
Frederiksberg (P) 4 173 543 4 187 566
Haderslev(S) 2 37 83 2 62 133
Haslev (P) 2 50 99 2 59 147
Herning (P) 2 71 124 2 62 173
Hjørring (P) 2 51 118 2 64 153
Holbæk (P) 3 81 132 3 85 184
Jelling (S) 3 74 130 3 87 175
Jonstrup (S) 3 116 307 3 145 453
Kolding (P) 2 61 173 2 81 224
KDAS-dag (P) 2 64 240 2 109 401
KDAS-aften (P) 3 101 136 3 85 132
Marselisborg (P) 3 198 452 3 190 397
Nr. Nissum (P) 2 32 65 2 48 100
Odense (P) 3 174 284 3 204 360
Ribe (S) 2 30 86 2 37 120
Silkeborg (P) 3 99 311 3 98 362
Skive (P) 2 51 106 2 55 124
Skårup (S) 2 59 130 2 73 199
Tønder (S) 1 36 59 2 41 102
Vordingborg (S) 2 68 108 2 80 124
N. Zahles (P) 3 178 428 3 175 485
Aalborg (P) 3 121 230 3 137 272
Århus (P) 2 132 451 2 141 454
Total 63 2228 5305 63 2540 6524
Bilag 7
Børnehave- og fritidspædagogseminarier, ansøgertal 1985-1988
Seminarium 1985 1986
antal ansø- total antal ansø- total
hold gere hold gere
1. pr. 1. pr.
Albertslund B 2 41 87 2 55 111
Dansk Frit. F 2 23 93 2 49 137
Frøbelsem. B 2 34 157 2 30 157
Frøbelsem. F 2 31 105 2 43 135
Ballerup B 2 27 84
Ballerup F 2 31 85 3 70 131
Holte B 2 30 91 2 43 103
København B 3 39 203 2 38 181
Montessori B 3 45 108 2 41 105
Sem.f.Fri. F 2 31 117 2 47 167
Sem.f.Smb. B 2 29 113 2 46 139
Tårnby B 2 31 55 2 42 80
Hillerød B 2 37 81 2 45 86
Frobel-Høj. B 3 50 82 2 76 122
Slagelse B 2 34 65 2 43 96
Slagelse F 1 15 31 1 37 57
Nykøbing B 3 49 71 2 69 94
Nykøbing F 3 54 166 3 80 249
Odense B 2 48 107 2 83 171
Odense F 2 24 83 2 40 123
Aabenraa B 2 51 87 2 62 111
Aabenraa F 1 25 46 1 49 75
Kolding B 3 60 125 3 68 151
Esbjerg B 2 29 77 2 48 121
Esbjerg F 1 20 50 1 22 70
Jydsk B 3 46 162 3 46 180
Jydsk F 3 49 144 3 74 193
Aarhus B 3 45 190 3 71 211
Viborg B 2 66 129 2 63 172
Viborg F 2 41 81 2 53 122
Ikast F 2 39 87 2 49 112
Holstebro B 3 55 91 3 93 147
Aalborg B 2 60 136 2 62 164
Aalborg F 1 20 73 1 21 88
Hjørring B 2 30 68 2 56 83
Hjørring F 1 24 39 1 21 48
Total 74 1309 3403 69 1755 4243
Bilag 7 - 2. halvdel
Børnehave- og fritidspædagogseminarier, ansøgertal 1985-1988
Seminarium 1987 1988
antal ansø- total antal ansø- total
hold gere hold gere
1. pr. 1. pr.
Albertslund B 2 48 91 2 56 155
Dansk Frit. F 2 51 117 2 53 149
Frøbelsem. B 2 53 165 2 49 218
Frøbelsem. F 2 47 127 2 49 180
Ballerup B
Ballerup F 3 56 131 3 70 185
Holte B 2 41 101 2 39 146
København B 2 41 162 2 66 303
Montessori B 2 48 128 2 43 139
Sem.f.Fri. F 2 46 126 2 40 174
Sem.f.Smb. B 2 42 122
3 68 117
Tårnby B 2 40 63
Hillerød B 2 48 94 2 76 135
Frobel-Høj. B 2 85 135 3 95 167
Slagelse B 2 64 117 2 46 112
Slagelse F 1 19 42 1 32 75
Nykøbing B 2 67 102 2
96 133
Nykøbing F 1
Odense B 2 76 170 3 96 276
Odense F 2 43 132 2 60 192
Aabenraa B 2 58 95 3 85 156
Aabenraa F 1 29 53 1 45 89
Kolding B 3 71 167 3 122 243
Esbjerg B 2 60 113 3 68 165
Esbjerg F 1 24 61 1 37 95
Jydsk B 3 71 227 3 78 287
Jydsk F 3 84 209 3 80 259
Aarhus B 3 52 227 3 67 298
Viborg B 2 81 162 3 82 188
Viborg F 2 44 96 2 64 158
Ikast F 2 37 104 2 56 150
Holstebro B 3 76 124 3 105 160
Aalborg B 2 67 177 3 73 210
Aalborg F 1 30 122 1 35 150
Hjørring B 2 47 101 3 62 120
Hjørring F 1 33 77 1 29 91
Total 69 1779 4240 76 2122 5685
Bilag 8
Lærerseminariernes befolkningsunderlag
Fordeling af 5-14 årige Alle aldersgrupper
hold i h.t. pr. 1. januar pr. 1 januar 1990
lovforslaget 1990
Abs. tal Pct. Abs. tal Pct. Abs. tal Pct.
(1000 (1000
pers.) pers.)
Hovedstadsområdet 19 71,3 107,6 70,9 1709,6 74,4
Vestsjællands Amt 3 11,5 34,2 14,2 285,2 12,4
Storstrøms Amt 4 15,4 29,8 12,4 257,3 11,2
Bornholms Amt 0 0,0 5,9 2,5 46,5 2,0
Sjælland m.v.
i alt 26 100,0 240,5 100,0 2298,6 100,0
( 40,6) ( 40,5) ( 44,7)
Fyns Amt 6 33,3 53,4 34,3 458,3 36,4
Sønderjyllands Amt 4 22,2 32,1 20,6 250,5 19,9
Ribe Amt 4 22,2 29,1 18,7 219,2 17,4
Vejle Amt 4 22,2 40,9 26,3 330,7 26,3
Fyn og Sydjylland
i alt 18 100,0 155,5 100,0 1258,7 100,0
( 28,1) ( 26,2) ( 24,5)
Ringkøbing Amt 3 15,0 36,6 18,5 267,7 16,9
Århus Amt 8 40,0 70,0 35,8 597,0 37,8
Viborg Amt 3 15,0 30,2 15,3 231,0 14,6
Nordjyllands Amt 6 30,0 60,0 30,4 484,8 30,8
Nordjylland
i alt 20 100,0 197,4 100,0 1580,5 100,0
( 31,3) ( 33,3) ( 30,8)
Hele landet 64 (100,0) 593,4 (100,0) 5137,8 (100,0)
Tallene i parentes angiver pct. i forhold til HELE LANDET.
Kilde: Danmarks Statistik: Befolkningsprognoser 1988-2015(2025). Uddrag af
tabel 5 og tabel 7.
Bilag 9
Lærerseminarierne. FFL 1989. Basisudgifter (uafhængige af antal
studerende). Beløb i 1000 kr.
I. Administration og servicefunktioner.
1.0 2.5 2.0 0.5 6.0 Rejser, Statens Ud-
års- års- års- års- års- kontorh., regns. gif-
værk værk værk værk værk materialer sys. ter
rektor HK pedel- bibl. ialt materiel (kt.
arbejde arbejde arbejde (kt. 7,10 37) total
Løn Løn Løn Løn Løn 15, 20)
Pr.
semi-
narium 406 442 352 108 1308 100 60 1468
II. Bygninger og bygningsdrift.
Rengøring Energifors. Bygnings- Husleje
(kt. 01, 12) (kt. 21) vedl. (kt. 22) (kt. 25)
Statsseminarier
Blaagaard 1406 1122 320 323
Haderslev 570 533 320 58
Jelling 550 470 320 87
Jonstrup 792 1470 320 0
Ribe 803 470 320 41
Skårup 399 486 320 29
Tønder 831 595 320 17
Vordingborg 1269 1520 320 5
Private
seminarier
Esbjerg 551 430 320 0
Frederiksberg 881 365 320 0
Haslev 502 850 320 39
Herning 628 800 320 12
Hjørring 443 320 173 11
Holbæk 872 1160 320 0
Kolding 845 639 320 20
KDAS 1622 1594 320 168
Marselisborg 1030 375 320 97
Nr. Nissum 874 1700 320 170
Odense 848 460 50 2075
Silkeborg 653 552 320 79
Skive 1082 1019 320 36
N. Zahle 995 350 320 75
Aalborg 750 731 320 66
Århus 523 548 320 145
Total 19719 18559 7263 3553
Bilag 9 - 2. halvdel
Prio.renter Ejendoms- Indtægter. Brutto- Netto-
(kt. 31) skat Boliger udg. udg.
(kt. 30) arealer og
prod. ydels.
(kt. 41,
43.03)
Statsseminarier
Blaagaard 507 1041 987 4719 3732
Haderslev 0 77 53 1558 1505
Jelling 1 213 8 1641 1633
Jonstrup 0 272 1470 2854 1384
Ribe 0 161 33 1795 1762
Skårup 0 275 0 1509 1509
Tønder 0 139 12 1902 1890
Vordingborg 8 408 241 3530 3289
Private
seminarier
Esbjerg 1416 12 39 2729 2690
Frederiksberg 110 32 0 1708 1708
Haslev 299 60 42 2070 2028
Herning 210 36 20 2006 1986
Hjørring 60 0 7 1007 1000
Holbæk 288 197 139 2837 2698
Kolding 47 44 0 1915 1915
KDAS 1947 0 0 5651 5651
Marselisborg 65 81 0 1968 1968
Nr. Nissum 415 55 125 3534 3409
Odense 0 0 27 3433 3406
Silkeborg 7 157 0 1768 1768
Skive 874 114 32 3445 3413
N. Zahle 153 108 0 2001 2001
Aalborg 296 0 34 2163 2129
Århus 203 47 38 1786 1748
Total 6906 3529 3307 59529 56222
Bilag 10
Børnehave- og fritidspædagogseminarier. FFL 1989. Basisudgifter
(uafhængige af antal studerende). Beløb i 1000 kr.
I. Administration og servicefunktioner.
1.0 2.5 1.5 0.4 5.4 Rejser, Statens Ud-
års- års- års- års- års- kontorh., regns. gif-
værk værk værk værk værk materialer sys. ter
rektor HK pedel- bibl. ialt materiel (kt.
arbejde arbejde arbejde (kt. 7,10 37) total
Løn Løn Løn Løn Løn 15, 20)
Pr.
semi-
narium 325 438 261 80 1104 75 60 1239
II. Bygninger og bygningsdrift.
Rengøring Energifors. Bygningsvedl. Husleje
(kt. 01, 12) (kt. 21) vedl. (kt. 25)
(kt. 22)
Albertslund 436 293 128 860
Ballerup 322 261 70 1270
Frøbel-Højskolen 350 288 185 0
Dansk Fritidshjem 308 215 52 898
Grådyb 434 271 101 1335
Frøbelseminariet 371 343 264 0
Hillerød 435 357 176 0
Hjørring 330 279 134 48
Holstebro 377 246 35 700
Holte 385 172 92 0
Ikast 251 101 20 320
Jydsk Børnehave 260 279 114 0
Jydsk Fritidspæd. 287 279 114 8
Kolding 288 241 70 10
København 330 246 62 485
Montessori 167 138 46 253
Nykøbing 378 226 57 211
Odense 820 316 228 55
Sem. f. Fritidsp 440 296 132 0
Sem. f. Smbp.
Tårnby 351 163 44 580
Slagelse 346 252 101 20
Viborg 962 664 167 1860
Aabenraa 485 405 189 0
Ålborg 331 169 73 1307
Århus 342 200 95 2100
Total 9786 6700 2749 12320
Bilag 10 - 2. halvdel
Prio.renter Ejendoms- Indtægter. Brutto- Netto-
(kt. 31) skat Boliger udg. udg.
(kt. 30) arealer og
prod. ydels.
(kt. 41,
43.03)
Albertslund 0 80 20 1797 1777
Ballerup 0 0 0 1923 1923
Frøbel-Højskolen 690 107 13 1620 1607
Dansk Fritidshjem 0 0 6 1473 1467
Grådyb 0 0 0 2141 2141
Frøbelseminariet 37 160 23 1175 1152
Hillerød 18 125 30 1111 1081
Hjørring 52 0 11 843 832
Holstebro 0 0 6 1358 1352
Holte 42 110 5 801 796
Ikast 0 0 2 692 690
Jydsk Børnehave 1100 121 0 1874 1874
Jydsk Fritidspæd. 1100 121 0 1909 1909
Kolding 6 14 15 629 614
København 0 0 0 1123 1123
Montessori 0 0 10 604 594
Nykøbing 0 0 11 872 861
Odense 0 0 50 1419 1369
Sem. f. Fritidsp 8 140 40 1016 976
Sem. f. Smbp.
Tårnby 60 0 0 1198 1198
Slagelse 680 28 50 1427 1377
Viborg 0 0 30 3653 3623
Aabenraa 330 14 18 1423 1405
Ålborg 0 0 0 1880 1880
Århus 0 0 59 2737 2678
Total 4123 1020 399 36698 36299
Bilag 11
Uddrag af Undervisningsministeriets "Skitse til en plan for
rationalisering af seminariedriften gennem sammenlægning og flytning af
institutioner," dateret 30. august 1988.
Hovedstadsområdet
1. Jonstrup Statsseminarium (3 hold) sammenlægges med Københavns Dag- og
Aftenseminarium (2+ 3 hold) i dettes bygninger, således at dagafdelingen får
4 hold. Det overskydende hold fra Jonstrup overføres til N. Zahles Seminarium
(3 hold).
Jonstrup Statsseminariums bygninger anvendes til etablering af
videregående handelsuddannelser, herunder uddannelser i tilknytning til
Danmarks Tekniske Højskole.
2. Dansk Fritidshjemsseminarium (2 hold) sammenlægges med Seminariet for
Fritidspædagoger (2 hold) i dettes bygninger.
3. Montessori-Seminariet (2 hold) sammenlægges med Københavns
Børnehaveseminarium (2 hold) i dettes bygninger.
4. Holte Børnehaveseminarium (2 hold) sammenlægges med Hillerød
Børnehaveseminarium (2 hold) i dettes bygninger.
Sjælland (Vestsjællands amt, Storstrøms amt)
5. Haslev Seminarium (2 hold) sammenlægges med Vordingborg
Statsseminarium (2 hold) i dettes bygninger, således at det nye seminarium
får 4 hold. Holbæk Seminarium bevarer de nuværende 3 hold.
Haslev Seminariums bygninger søges udnyttet til andre uddannelsesformål,
først og fremmest ingeniøruddannelser under Haslev Teknikum.
Syd- og Sønderjylland (Sønderjyllands Amt, Ribe Amt, Vejle Amt)
6. Ribe Statsseminarium (2 hold) sammenlægges med Tønder
Statsseminarium (2 hold) i dettes bygninger, således at det nye seminarium
får 3 hold. Det overskydende hold fra Ribe tildeles Esbjerg Seminarium (2
hold).
Ribe bevarer sit HF-kursus, og der optages forhandling med Ribe
Amtskommune om overtagelse af kurset.
7. Esbjerg Socialpædagogiske Seminarium (4 hold) flyttes til Ribe
Statsseminariums bygninger.
8. Kolding Seminarium (2 hold) sammenlægges med Haderslev
Statsseminarium (2 hold) i dettes bygninger, således at seminariet får 4
hold. Jelling Statsseminarium bevarer de nuværende 3 hold.
Handelshøjskole Syd flytter ind i Kolding Seminariums bygninger samtidig
med, at HTX-uddannelsen (Kolding tekniske skole) forbliver i bygningerne i
nuværende omfang.
Midtjylland (Ringkøbing amt, Viborg amt)
9. Læreruddannelsen ved Herning Seminarium (2 hold) afvikles, og
holdene fordeles med 1 til Nr. Nissum Seminarium (2 hold) og 1 til Skive
Seminarium (2 hold).
Herning bevarer sit HF-kursus, og der optages forhandling med Ringkøbing
Amtskommune om overtagelse af kurset. Den frigjorte lokalekapacitet ved
Herning Seminarium søges udnyttet til andre (uddannelses)formål.
10. Statsstøtten til Det Nødvendige Seminarium bortfalder, og
seminariets nuværende studiepladser overføres til andre seminarier.
Århus amt
11. Det undersøges nærmere, om der ved samdrift af Marselisborg
Seminarium og Århus Seminarium kan opnås besparelser på
administration og bygningsdrift og samtidig et mere varieret
uddannelsestilbud til de studerende.
12. Århus Børnehaveseminarium (3 hold) nedlægges, og holdene
tildeles Jydsk Børnehaveseminarium (3 hold), Jydsk Fritidspædagogseminarium
(3 hold) og Kolding Børnehaveseminarium (3 hold), der således hver får et
hold ekstra.
Nordjyllands amt
13. Det undersøges, om Ålborg Seminariums lokalekapacitet kan
udnyttes optimalt, ved at endnu en uddannelse, f.eks. Jordemoderskolen,
flyttes ind på seminariet.
Bilag 12
Udtalelse
fra
»Østregionen«
vedrørende seminarieplanlægning.
Indledningsvis ønsker udvalget at udtale enstemmigt:
Det er iøjnefaldende, at der på lærerseminarierne i Østdanmark er
flere indbyggere pr. studieplads end i det øvrige land. Øst for Storebælt er
der 3.408 indbyggere pr. studieplads. Vest for Storebælt er der 2.918
indbyggere pr. studieplads. (indb. pr. 1.1.85).
Udvalget er opmærksom på, at spørgsmålet om fordeling af studiepladser
mellem regionerne ligger uden for kommissoriet, men finder det nødvendigt at
gøre opmærksom herpå, fordi dette udgangspunkt har vanskeliggjort arbejdet
specielt med fordelingen af spor mellem hovedstadsområdet og det øvrige
Sjælland.
1. Til planen for pædagogseminarierne skal udtales, at man generelt
kan tilslutte sig de foreslåede sammenlægninger, idet de findes driftsmæssigt
og pædagogisk velbegrundede.
Note 1. Københavns Amt ønsker at fastholde et pædagogseminarium på
Vestegnen.
Note 2. Storstrøms Amt ønsker, at der fortsat etableres et
fritidspædagogspor i Nykøbing F., således at seminariet bliver 3-sporet.
Note 3. Roskilde Amt ønsker, at der fortsat etableres 3 spor på
Frøbelhøjskolen.
Note 4. Vestsjællands Amt ønsker, at der fortsat etableres 4 spor på
Hindholm Socialpædagogiske Seminarium.
2. Til planen for lærerseminarierne skal man udtale, at man
generelt har forståelse for ønsket om en mere rationel drift med bedre
pædagogiske muligheder.
a) Flertallet kan på de givne præmisser tilslutte sig, at Haslev
Seminarium sammenlægges med Vordingborg Statsseminarium i dettes bygninger,
og at seminariet bliver 4-sporet.
b)Der er enighed om, at Jonstrup Statsseminarium skal bevares, dels på
grund af beliggenheden, dels på grund af bygningernes kvalitet.
Da de krævede besparelser kun kan opnås, hvis et andet seminarium i
hovedstadsområdet nedlægges (sammenlægges helt eller delvis med andre), er
det nødvendigt at finde en anden løsning.
Ud fra den betragtning, at Frederiksberg Seminarium har de dårligste
bygningsmæssige forhold uden at have mulighed for at få dem forbedret og
under hensyntagen til den samlede geografiske spredning af de 4
tilbageværende seminarier, kan alle tilslutte sig med forbehold fra
Frederiksberg Kommune, at dette seminarium »fordeles« med 2 spor
til Københavns Dag- og Aftenseminarium og 1 til henholdsvis N. Zahles
Seminarium og Jonstrup Statsseminarium. Herved bliver alle københavnske
seminarier 4-sporede.
Det er magtpåliggende for udvalget at pege på, at man ønsker et antal spor
flyttet fra Vestdanmark til Østdanmark, idet dette gør det muligt at
opretholde Haslev Seminarium.
P.u.v.
Tage Kampmann
Bilag 13
Udtalelse
fra
det regionale udvalg for
seminarieplanlægning i Fyns-,
Sønderjyllands-, Ribe- og Vejle amter.
Udvalget har afholdt 2 møder den 28. september 1988 og den 7. oktober
1988. I møderne deltog repræsentanter for de fire amter samt repræsentanter
for ministeriet. Der henvises til vedlagte liste over de enkelte
mødedeltagere.1)
Formanden redegjorde for kommissoriet, hvorefter der fra ministeriets side
blev foretaget en nærmere gennemgang af planen.
Udvalget drøftede herefter de regionale muligheder under hensyntagen til
de kriterier og forudsætninger, der er nævnt i kommissoriet.
I løbet af drøftelserne udkrystalliserede der sig flere forskellige
løsningsmuligheder for lærerseminarierne, og der blev taget stilling
til følgende 3:
1. Ministeriets model som beskrevet i planskitsen af 30. august
1988.
Denne model fik tilslutning fra Sønderjyllands Amt, men blev
afvist af Fyns Amt, Ribe Amt og Vejle Amt.
2. Alternative modeller.
Alternativ model 2 a.
Jelling 3 spor, Kolding 3 spor, Haderslev 3 spor, Esbjerg 3 spor, Odense 3
spor og Skårup 3 spor. Hvis der er mulighed for et 19. spor, ønskes dette
placeret i Odense.
Modellen vil medføre afvikling af læreruddannelsen på Tønder
Statsseminarium og Ribe Statsseminarium.
Denne model fik tilslutning fra Vejle Amt, men blev afvist
af Fyns Amt, Ribe Amt og Sønderjyllands Amt.
Alternativ model 2 b.
Jelling 4 spor, Haderslev 4 spor, Ribe Amt 4 spor i enten Esbjerg eller
Ribe (efter udtalelse fra Ribe Amtsråd), Odense 3 spor, Skårup 3 spor.
Hvis der er mulighed for et 19. spor, ønskes dette placeret i Odense.
Modellen vil medføre afvikling af læreruddannelsen på Tønder
Statsseminarium, Ribe Statsseminarium eller Esbjerg Seminarium, samt Kolding
Seminarium.
Denne model fik tilslutning fra Fyns Amt, Ribe Amt og
Sønderjyllands Amt, men blev afvist af Vejle Amt.
Sønderjyllands Amts tilslutning er givet under forudsætning af:
1) at ministeriets plan ikke kan gennemføres og
2)at 2-3 socialpædagogiske spor flyttes til Tønder, eventuelt fra
Haderslev.
Der henvises i øvrigt til medfølgende udtalelser fra Sønderjyllands
Amtskommune og fra Vejle Amtskommune.
Konklusion:
Som det fremgår, har det ikke været muligt at nå frem til et fælles
forslag. Alternativ model 2 b (»4-spors« modellen) er den løsning,
der har stærkest tilslutning i regionen.
Der er enighed om, at Fyns Amt bør tildeles et ekstra hold på grund af det
meget store ansøgerantal.
Den 14. oktober 1988
Hans Henningsen
/ T. Kornbech Rasmussen
1) Listen ikke medtaget som underbilag.
Underbilag 1 til bilag 13
SØNDERJYLLANDS AMTSKOMMUNE
Amtskommunaldirektøren
UndervisningsinspektørAabenraa, den 10. oktober 1988
T. Kornbech Rasmussen
Undervisningsministeriet
Direktoratet for folkeskolen og seminarier,
Frederiksholms Kanal 26,
1220 København K.
Kære Kornbech Rasmussen. I fortsættelse af mødet i Billund i fredags
sender jeg efter aftale med amtsborgmester Kresten Philipsen følgende
kommentarer, der begrunder amtsborgmesterens indstilling i udvalget:
»Undervisningsministeren har ved iværksættelsen af planlægningen lagt
vægt på at opnå besparelser på hele seminarieområdet samtidig med, at der
totalt skal skabes et bedre pædagogisk-fagligt miljø på de institutioner som
videreføres. Ministeren har imidlertid også lagt vægt på, at mindre tæt
befolkede områder med få uddannelsestilbud fortsat skal tilgodeses, og det
samlede antal studiepladser skal bevares. Endelig har ministeren lagt vægt
på, at balancen mellem regionerne indbyrdes skal opretholdes.
Amtsborgmester Kresten Philipsen kan fuldt ud tilslutte sig ministerens
grundlag for planlægningen og kan derfor ubetinget anbefale
undervisningsministerens fremlagte plan. Hertil kommer det særlige hensyn,
der ligger i betjeningen af lærerstuderende fra Sydslesvig.
En plan, der opretholder Kolding seminarium vil alene tilgodese regionens
bedst udbyggede del med hensyn til uddannelsespladser og opretholder en
ubalance med 3 seminarier (Kolding, Jelling og Haderslev), der hurtigt vil
pege mod yderligere omlægninger.
Såfremt det ikke er muligt at gennemføre ministerens plan, må der ud fra
et sønderjysk synspunkt peges på en løsning, hvorefter der opretholdes
seminarier med 4 spor i Jelling og Haderslev og et 4 sporet seminarium i Ribe
amt. Det forudsættes, at der flyttes 2-3 socialpædagogiske spor til Tønder,
evt. fra Haderslev.
Den merbesparelse, der vil opstå ved en sådan 4 sporet løsning i forhold
til ministerens oplæg bør i så fald reserveres til styrkelse af
Handelshøjskole Syds aktiviteter i regionen.«
Med venlig hilsen
Finn Hansen
Underbilag 2 til bilag 13
Udtalelse fra amtsborgmester Erling Tiedemann , fremsendt med Vejle Amts
skrivelse af 14. 10. 1988 til Undervisningsministeriet.
Amtsborgmester Erling Tiedemann har under iagttagelse af
undervisningsministeriets besparelseskrav fundet, at det er hensigtsmæssigt
dels at tilgodese spredningen af institutionerne så vidt som det er
pædagogisk og økonomisk muligt, dels at tage videst mulige hensyn til de
lærerstuderendes egen prioritering af studiested.
Det forekommer vanskeligt at se bort fra de studerendes egne valg i en
situation, hvor de af ministeriet ønskede besparelser opnås. Det er svært at
identificere de uddannelsespolitiske målsætninger, der må ligge bag at fjerne
det seminarium i den syd- og sønderjyske region, der har det største
ansøgerantal, og som følge deraf det højeste krav til adgangsgivende points,
jævnfør opgørelserne fra undervisningsministeriet. Bag et sådant valg ligger
jo såvel synspunkter om seminariets attraktivitet som en vurdering af f.eks.
de boligmæssige forhold på studiestedet.
Det foreslås på den baggrund, at de 18 spor fordeles inden for en struktur
med 6 seminarier med hver 3 spor (Odense, Skårup, Jelling, Kolding, Haderslev
og Esbjerg).
Herved nedlægges de to seminarier, der i øjeblikket har den mindste
søgning. Disse seminarier er placeret i amter, der ikke tidligere har haft
seminarienedlæggelser. Ministeriets beregninger viser, at nedlæggelsen af
Tønder og Ribe seminarier vil bidrage med de ønskede besparelser.
Der gøres i øvrigt opmærksom på, at denne model i øvrigt udmærker sig ved
at tage hensyn til, at Vejle Amtskommune i forvejen har den laveste frekvens
af uddannelsespladser i forhold til de øvrige involverede amter på trods af
den betydelige erhvervsudvikling, der har været i området.
Af nedenstående tabel ses, hvorledes denne model tilgodeser de studerendes
egen prioritering.
Tabel 1. Afvigelse mellem tildelte pladser og de studerendes egne
1.-prioritetsansøgninger ved de forskellige modeller: Nuværende: UM's
oprindelige Vejles forslag 4-spor status: forslag
Odense 129 129 129 129
Skårup 23 23 2 2
Haderslev 12 38 13 38
Tønder 9 34 41 41
Esbjerg 17 8 8 33
Ribe 13 37 37 37
Jelling 12 12 12 13
Kolding 31 81 6 81
I alt 246 362 248 374 Begge de øvrige nævnte forslag, nemlig
Undervisningsministeriets forslag om nedlæggelse af Ribe og Kolding
seminarier og udvalgsformandens forslag om at fordele de 18 spor på et færre
antal seminarier med hver 4 spor kan Vejle Amtskommune ikke anbefale, fordi
der herved fjernes en institution mere end i ministeriets oprindelige plan,
dels fordi den model på samme måde som undervisningsministeriets model giver
en forøgelse af afvisningsgraden med 50 pct. i forhold til den nuværende
situation og i forhold til forslaget fra Vejle Amtskommune.
Det kan i øvrigt konstateres, at der så vidt vides ikke andre steder er
taget udgangspunkt i det ønskværdige i en 4-sporsmodel. Det bemærkes
endvidere, at forslaget om 4-spor, der tilsyneladende støttes af Fyns
Amtskommune, netop ikke indebærer 4 spor på de fynske seminarier, men kun 4
spor på de seminarier, der paradoksalt nok er placeret i de mere tyndt
befolkede områder.
Bilag 14
Udtalelse
fra
Region 3 (Ringkøbing, Viborg, Århus og Nordjyllands amter)
vedrørende seminarieplanlægning. Udvalget afholdt møde den 26. september
og den 17. oktober 1988.
I møderne deltog amtsborgmestrene med deres medarbejdere, idet dog
amtsborgmesteren for Nordjyllands Amt var forhindret i at deltage i mødet den
17. oktober 1988. Desuden deltog repræsentanter for undervisningsministeriet
samt udvalgsformanden (se vedlagte mødedeltagerliste).1)
Formanden gennemgik ved det første møde undervisningsministerens
kommissorium og rationaliseringsplan sammen med ministeriets embedsmænd.
Udvalget drøftede forskellige løsningsmodeller.
Der var i udvalget enighed om, at Nord-, Midt- og Østjylland var blevet
særlig hårdt ramt i forbindelse med de foregående års seminarienedlæggelser,
idet tre seminarier blev nedlagt i dette område i perioden 1983-87, mens kun
2 seminarier blev nedlagt i det øvrige land.
Det drejer sig som bekendt om følgende seminarier:
Ranum Statsseminarium,
Th. Langs Seminarium, Silkeborg,
Gedved Statsseminarium.
Der fremkom ingen indvendinger mod, at statsstøtten til Det nødvendige
Seminarium bortfalder. Man var enige om, at de herved ledigblevne
studiepladser skal bevares i regionen.
Det var i øvrigt ikke muligt at nå til enighed om et fællesforslag, der
inden for kommissoriets rammer lever op til den pædagogiske og økonomiske
målsætning.
Der blev fremsat følgende løsningsforslag og udtalelser:
a) Ringkjøbing Amtskommunes forslag (se bilag).
Ud fra børneunderlaget påpeger amtskommunen, at der burde flyttes hold fra
Fyn og Sydjylland til Nord-, Midt- og Vestjylland.
Amtskommunen fremhæver yderligere, at Nr. Nissum Seminarium er et
ideseminarium og som sådant landsdækkende (se hertil
undervisningsministeriets bilag).
Amtskommunen foreslår, at holdene i Region 3 fordeles på følgende måde:
Herning Seminarium 2 spor
Nr. Nissum Seminarium 2 spor
Skive Seminarium 2 spor
Marselisborg Seminarium 4 spor
Silkeborg Seminarium 3 spor
Århus Seminarium 0 (nedlægges)
Aalborg Seminarium 4 spor
Hjørring Seminarium 2 spor
Ringkøbing amtskommune er indforstået med Nordjyllands amtskommunes
forslag om fordelingen 3 til Aalborg og 3 til Hjørring.
b) Viborg Amtskommune noterer sig med tilfredshed, at Skive Seminarium får
3 spor, og at Viborg-seminariet for børnehave- og fritidspædagoger
opretholdes med det antal spor, der er fastsat i ministerens plan.
c) Århus Amtskommunes forslag (se bilag)
Amtet foreslår følgende:
Marselisborg Seminarium 3 spor
Århus Seminarium 3 spor
Silkeborg Seminarium 3 spor
Århus Amtskommune ønsker at udvidelsen fra 2 til 3 hold sker ved
overførsel af holdet fra Det nødvendige seminarium.
Århus Amtskommune henviser specielt til, at dets seminarier har et
særdeles højt ansøgertal.
Århus Seminarium og Marselisborg Seminarium er indstillet på at undersøge
mulighederne for samdrift.
Amtskommunen forventer, at HF-undervisningen på Århus Seminarium overføres
til amtskommunen i nærmeste fremtid. Herved frigøres en række
undervisningslokaler på Århus Seminarium.
Det foreslås, at Århus Børnehaveseminarium flytter ind i Århus Seminariums
ledige lokaler. Århus Børnehaveseminarium opretholdes med 3 spor.
Bygnings- og lokalefællesskab mellem Århus Seminarium og Århus
Børnehaveseminarium medfører besparelser på ca. 3.300.000 kr.
d) Nordjyllands Amtskommunes forslag (se bilag)
Amtet foreslår følgende:
Aalborg Seminarium 3 spor
Hjørring Seminarium 3 spor
Amtskommunen finder det uhensigtsmæssigt med en udflytning af
Jordemoderskolen til Aalborg Seminarium af flere grunde (se bilag).
Amtet kan tilvejebringe det nødvendige antal m2 til Jordemoderskolen i den
bygning, der i forvejen huser skolen.
Amtskommunen foreslår et udvidet lokalesamarbejde mellem Aalborg
Seminarium og Statens Erhvervspædagogiske Læreruddannelse, Nordjysk
Udviklingscenter, Danmarks Lærerhøjskole, samt at Aalborg Seminarium indgår
aftaler om lokaleudlejning med andre lignende institutioner.
Den 17. oktober 1988.
P.u.v.
Herluf Eriksen.
1) Listen ikke medtaget som underbilag.
RINGKJØBING AMTSKOMMUNE Underbilag 1 til bilag 14
Centralforvaltningen
Biskop Herluf Eriksen,Den 11. oktober 1988
Bispegården,
Fuglsangs Alle 2,
8210 Århus V.
Det regionale udvalg for seminarieplanlægning.
Til brug for udvalgets drøftelse på mødet den 17. oktober 1988 sendes
vedlagt et alternativt forslag af 10. oktober 1988 udarbejdet af Ringkjøbing
amtskommune i samarbejde med Herning Seminarium.
Med venlig hilsen
Anton Kristensen
/ Bo Johansen
RINGKJØBING AMTSKOMMUNE - HERNING SEMINARIUM10. oktober 1988
Skitseforslaget har følgende konsekvens regionerne imellem:
Region Hold Børneunderlag Pr. hold
Sjælland 26 = 41 pct. 239.248 = 40 pct. 9.201
Fyn og Sydjyl. 18 = 29 pct. 154.351 = 26 pct. 8.575
Nord-, Midt-,
Vestjylland 19 = 30 pct. 195.865 = 33 pct. 10.308
Hele Landet 63 = 100 pct. 589.464 = 100 pct. 9.356
Specielt inden for regionen Nord-, Midt-, Vestjylland:
Amt Hold Børneunderlag Pr. hold
Nordjylland 5 = 26 pct. 59.668 = 30 pct. 11.933
Århus 8 = 42 pct. 69.845 = 36 pct. 8.730
Viborg og Ringk. 6 = 32 pct. 66.352 = 34 pct. 11.059
19 = 100 pct. 195.865 = 100 pct. 10.309
For at rette op på den påviste skævhed mellem regionerne burde der egentlig
flyttes hold fra Fyn og Sydjylland til Nord-, Midt-, Vestjylland, men i det
mindste skal antallet af studiepladser i Tvind fastholdes i region Nord, Midt
og Vest.
For at rette op på skævheden inden for denne region foreslåes følgende
fordeling:
Amt Hold Børneunderlag Pr. hold
Nordjylland 6 = 30 pct. 59.668 = 30 pct. 9.945
Århus 7 = 35 pct. 69.845 = 36 pct. 9.978
Viborg og
Ringkøbing1) 7 = 35 pct. 66.352 = 34 pct. 9.479
Region Nord,
Midt og Vestjylland 20 = 100 pct. 195.865 = 100 pct. 9.793
De 6 hold i Nordjyllands amt kunne fordeles med 4 hold i Aalborg og 2 hold i
Hjørring.
De 7 hold i Århus amt kunne fordeles med 4 hold på Marselisborg og 3 hold
i Silkeborg.
De 7 hold i Viborg og Ringkjøbing amter kunne fordeles med 3 hold i Skive,
2 hold i Nr. Nissum og 2 hold i Herning.
I regionen kan 2- spors seminarierne opfylde kravet om et bredt fagligt
pædagogisk miljø, idet Nr. Nissum og Herning har HF-kursus og Hjørring har
børnehaveseminarium. Hertil kommer, at en nedlæggelse af et af disse
seminarier ville medføre en urimelig dårlig geografisk dækning af et lokalt
uddannelsesbehov.
1) N.B. Fordelingen er så lige som vel mulig, og den ubetydelige skævhed
er retfærdiggjort, når man tager i betragtning, at Nr. Nissum som
ideseminarium er landsdækkende, samt at amterne har den udstrækning, som
tilfældet er.
Underbilag 2 til bilag 14
UNDERVISNINGSMINISTERIET
Direktoratet for Folkeskolen
og Seminarier m.v.
Den 14. oktober 1988
Til det regionale udvalg for seminarieplanlægning i Ringkjøbing, Viborg,
Århus og Nordjyllands amter.
På udvalgets første møde rejstes spørgsmålet om det geografiske
rekrutteringsgrundlag for Nr. Nissum Seminarium. I fortsættelse heraf kan
sekretariatet efter aftale med formanden oplyse, at de studerende på Nr.
Nissums nuværende 4 årgange geografisk er rekrutteret som her angivet:
Ringkjøbing Amt 47 pct.
Viborg Amt 20 pct.
Århus Amt 12 pct.
Resten af landet 21 pct.
T. Kornbech Rasmussen
Underbilag 3 til bilag 14
Ib Frederiksen
Amtsborgmester
Højbjerg, den 17. oktober 1988.
Hr. biskop Herluf Eriksen
Bispegården
Fuglesangs alle 2
8210 Århus V
Det regionale udvalg for seminarieplanlægning.
Som alternativ til det forslag til ændringer på børnehave-,
fritidspædagog- og lærerseminarier, der er indeholdt i
undervisningsministeriets "Skitse til en plan for rationalisering af
seminariedriften gennem sammenlægning og flytning af institutioner" af
30. august 1988 skal jeg stille følgende forslag:
Det foreslås, at et seminariehold - som følge af nedlæggelsen af Det
Nødvendige Seminarium - placeres på Århus Seminarium. Århus Seminarium vil
således få 3 spor og hermed opnå en passende størrelse.
I denne forbindelse tillægges det særlig vægt, at søgningen til såvel
Århus Seminarium som Marselisborg Seminarium er meget stor.
Amtskommunen forventer, at HF-undervisningen i løbet af den nærmeste
fremtid overføres til amtskommunerne.
Dette vil medføre betydelig ledig lokalekapacitet på Århus Seminarium.
Den uudnyttede lokalekapacitet vil kunne anvendes af Århus
Børnehaveseminarium.
Århus Børnehaveseminarium vil således kunne fortsætte med 3 børnehavespor.
Det bemærkes i denne forbindelse, at uddannelseskapaciteten i Århus for
småbørnspædagoger er meget lav.
Bygnings- og lokalefællesskab mellem Århus Seminarium og Århus
Børnehaveseminarium vil umiddelbart kunne medføre besparelser på ca. 3,3
mio.kr.
Det skal bemærkes, at Århus Seminarium og Marselisborg Seminarium er
indstillet på at undersøge mulighederne for samdrift. Eventuelle besparelser
som følge af samdrift mellem de to seminarier er ikke medregnet i forannævnte
beløb.
Med venlig hilsen
Ib Frederiksen
NORDJYLLANDS AMTSKOMMUNE
Underbilag 4 til bilag 14
Amtsborgmesteren
Biskop Herluf Eriksen
Bispegården
Fuglsangs Alle 2
8210 Århus V
Kære Herluf Eriksen.
På sidste møde i det regionale udvalg for seminarieplanlægning besluttede
vi, at mødes igen den 17. oktober. Desværre er jeg blevet forhindret i at
møde denne dag. Imidlertid vil jeg gerne fremføre en række synspunkter
omkring seminarieplanlægningen i Nordjyllands Amt, dels m.h.t. kapaciteten på
Hjørring Seminarium, dels m.h.t. spørgsmålet om udflytning af
Jordemoderskolen til Aalborg Seminarium.
Det er min opfattelse, og jeg mener der er statistisk belæg herfor, at
Nordjylland er forfordelt i forhold til Fyn og Sjælland hvad angår
seminariespor. Jeg kan derfor tilslutte mig skrivelsen af 20. september 1988
fra Hjørring Seminarium, hvor der foreslåes oprettet et tredje spor. Jeg
finder, at det vil være en styrkelse for seminariet og for landsdelen som
sådan, hvis det tredje spor oprettes.
Med hensyn til spørgsmålet om udflytning af Jordemoderskolen er vi herfra
opmærksom på, at der ved udflytning af skolen til Aalborg Seminarium kan
opnåes en vis besparelse på skolens huslejekonto.
Imidlertid finder jeg forslaget uhensigtsmæssigt af flere årsager.
- Det faglige miljø på skolen styrkes ved den fysiske nærhed af Aalborg
Sygehus. Der er idag under 100 m mellem fødeafdelingen og Jordemoderskolen.
En placering af Jordemoderskolen på Aalborg Seminarium vil give en
transporttid på mindst 15 min (længere tid med offentlige transportmidler). I
betragtning af det samspil der findes mellem sygehuset og skolen, må en
udflytning betragtes som uhensigtsmæssig.
- Rektor for Aalborg Seminarium har med skrivelse af 21. september 1988
påpeget, at Jordemoderskolen næppe kan rummes i fuldt omfang på Seminariet.
En deling af skolens aktiviteter på flere lokaliteter vil næppe findes
ønskelig blandt lærere og elever på Jordemoderskolen.
- I tilknytning hertil skal peges på, at lokalerne på seminariet er
dimensioneret til holdstørrelser på 20-28. Jordemoderskolens hold er på
maksimalt 15 studerende. En udnyttelse af seminariets lokaler til aktiviteter
med større hold end jordemoderskolens, vil derfor give en bedre
kapacitetsudnyttelse.
Jeg kan endvidere oplyse, at Nordjyllands Amt kan tilvejebringe det
nødvendige antal m2 til Jordemoderskolen i den bygning der i forvejen huser
skolen.
Da Aalborg Seminarium i forvejen har indgået aftaler med Danmarks
Lærerhøjskole og Statens Erhvervspædagogiske Læreruddannelse samt Nordjysk
Udviklingscenter om lokalebrug, skal vi fra Nordjyllands Amts side foreslå,
at seminariet også i fremtiden satser på at indgå aftaler om lokalebrug med
disse og/eller lignende institutioner.
Herved undgår man endvidere ombygning af lokalerne på seminariet således,
at lokalerne står intakte i fald der på et tidspunkt bliver behov for, at
oprette et nyt spor på seminariet. En sådan udvikling vil næppe være
utænkelig i og med ministeriets intentioner om at samle læreruddannelser på
få men større institutioner.
Jeg håber at disse synspunkter vil blive taget i betragtning i det videre
arbejde.
Med venlig hilsen
Søren Madsen
amtsborgmester
Efter 2. behandling den 13. december 1988
§ 1. Undervisnings- og forskningsministeren bemyndiges til at
gennemføre følgende plan for sammenlægning og nedlæggelse af
seminarier:
1. Blaagaard Statsseminariums læreruddannelse afvikles. Driften af
statsseminariets hf-kursus overtages af Københavns Amtskommune.
2. Dansk Fritidshjemsseminarium sammenlægges med Seminariet for
Fritidspædagoger i dettes bygninger.
3. Montessori-Seminariet sammenlægges med Københavns Børnehaveseminarium i
dettes bygninger.
4. Holte Børnehaveseminarium sammenlægges med Hillerød Børnehaveseminarium
i dettes bygninger.
5. Tønder Statsseminarium sammenlægges med Haderslev Statsseminarium i
dettes bygninger.
6. Esbjerg Seminarium sammenlægges med Ribe Statsseminarium i dettes
bygninger.
7. Kolding Seminarium sammenlægges med Jelling Statsseminarium i dettes
bygninger.
8. Herning Seminariums læreruddannelse afvikles.
9. Århus Børnehaveseminarium nedlægges.
10. Marselisborg Seminarium sammenlægges med Århus Seminarium i dettes
bygninger.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan dog for så vidt angår
børnehave- og fritidspædagogseminarierne gennemføre andre sammenlægninger end
dem, der er nævnt i stk. 1.
§ 2. Ved sammenlægning efter § 1 af to private seminarier optages der
forhandling mellem institutionernes bestyrelser om de nærmere vilkår for
sammenlægningen. Kan der ikke opnås enighed om vilkårene, fastsættes de af
undervisnings- og forskningsministeren.
Stk. 2. Ved sammenlægning efter § 1 af et statsseminarium og et privat
seminarium fastsætter undervisnings- og forskningsministeren de nærmere
vilkår for sammenlægningen efter forslag fra institutionernes ledelse.
§ 3. Tjenestemandsansatte lærere ved et statsseminarium, der nedlægges
eller sammenlægges med et privat seminarium i medfør af § 1, kan, hvis de
overgår til beskæftigelse ved et privat seminarium, vælge at bevare deres
ansættelsesforhold som statstjenestemand, så længe de er beskæftiget ved det
private seminarium.
Stk. 2. En tjenestemand, som vælger at opretholde sit ansættelsesforhold
som statstjenestemand i henhold til stk. 1, har herefter ikke krav på
ventepenge, rådighedsløn eller pension som følge af, at statsseminariet er
nedlagt eller sammenlagt med et privat seminarium.
§ 4. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har
virkning fra den 1. august 1989, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Seminarier, der nedlægges eller sammenlægges med andre seminarier
i medfør af § 1, optager ikke nye studerende til læreruddannelsen eller til
børnehave- og fritidspædagoguddannelserne i 1989 og følgende år.
Stk. 3. Planen efter § 1 søges i øvrigt gennemført således, at
uddannelsesvirksomheden ved de seminarier, der nedlægges eller sammenlægges
med andre seminarier, kan være fuldt afviklet senest i 1992.
§ 5. Undervisnings- og forskningsministeren kan ophæve lov nr. 424 af 30.
juni 1920 om oprettelse af 2 statsseminarier i de sønderjydske landsdele.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1988 BTL 124 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM SAMMENLÆGNING OG NEDLÆGGELSE AF SEMINARIER NR L 124 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 17. maj 1989
- 1987 BSF 103 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM GENÅBNING AF RANUM STATSSEMINARIUM Retsinformation · 21. maj 1988
- 1990 LSF 98 FORSLAG TIL LOV OM UDDANNELSE AF LÆRERE TIL FOLKESKOLEN Retsinformation · 11. juni 1991
- 1995 LSF 171 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF UDDANNELSESLOVENE PÅ SEMINARIEOMRÅDET (ØKONOMIBESTEMMELSER, OVERGANG TIL SELVEJE M.V.) Retsinformation · 1. maj 1996
- 1995 LSF 168 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM UDDANNELSE AF PÆDAGOGER (OVERBYGNINGSUDDANNELSEN) Retsinformation · 23. maj 1996
- H.A.7.5 Indeksering til brug for tilbageregninger og fremskrivninger af vurderinger Den juridiske vejledning · 1. juli 2026