Spring til indhold

Retsinformation

1988 LSF 124 LOV OM SAMMENLÆGNING OG NEDLÆGGELSE AF SEMINARIER

1988/1 LSF 124Lovforslag som fremsatFolketinget17. maj 1989

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1. Undervisnings- og forskningsministeren bemyndiges til at

gennemføre følgende plan for sammenlægning og nedlæggelse af

seminarier:

1. Blaagaard Statsseminarium og Jonstrup Statsseminarium sammenlægges.

2. Dansk Fritidshjemsseminarium sammenlægges med Seminariet for

Fritidspædagoger i dettes bygninger.

3. Montessori-Seminariet sammenlægges med Københavns Børnehaveseminarium i

dettes bygninger.

4. Holte Børnehaveseminarium sammenlægges med Hillerød Børnehaveseminarium

i dettes bygninger.

5. Tønder Statsseminarium sammenlægges med Haderslev Statsseminarium i

dettes bygninger.

6. Esbjerg Seminarium sammenlægges med Ribe Statsseminarium i dettes

bygninger.

7. Kolding Seminarium sammenlægges med Jelling Statsseminarium i dettes

bygninger.

8. Herning Seminariums læreruddannelse afvikles.

9. Århus Børnehaveseminarium nedlægges.

10. Marselisborg Seminarium og Århus Seminarium sammenlægges.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan dog for så vidt angår

børnehave- og fritidspædagogseminarierne gennemføre andre sammenlægninger end

dem, der er nævnt i stk. 1.

§ 2. Ved sammenlægning efter § 1 af to private seminarier optages der

forhandling mellem institutionernes bestyrelser om de nærmere vilkår for

sammenlægningen. Kan der ikke opnås enighed om vilkårene, fastsættes de af

undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 2. Ved sammenlægning efter § 1 af et statsseminarium og et privat

seminarium fastsætter undervisnings- og forskningsministeren de nærmere

vilkår for sammenlægningen efter forslag fra institutionernes ledelse.

§ 3. Tjenestemandsansatte lærere ved et statsseminarium, der nedlægges

Læs alt

eller sammenlægges med et privat seminarium i medfør af § 1, kan, hvis de

overgår til beskæftigelse ved et privat seminarium, vælge at bevare deres

ansættelsesforhold som statstjenestemand, så længe de er beskæftiget ved det

private seminarium.

Stk. 2. En tjenestemand, som vælger at opretholde sit ansættelsesforhold

som statstjenestemand i henhold til stk. 1, har herefter ikke krav på

ventepenge, rådighedsløn eller pension som følge af, at statsseminariet er

nedlagt eller sammenlagt med et privat seminarium.

§ 4. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har

virkning fra den 1. august 1989, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Seminarier, der nedlægges eller sammenlægges med andre seminarier

i medfør af § 1, optager ikke nye studerende til læreruddannelsen eller til

børnehave- og fritidspædagoguddannelserne i 1989 og følgende år.

Stk. 3. Planen efter § 1 søges i øvrigt gennemført således, at

uddannelsesvirksomheden ved de seminarier, der nedlægges eller sammenlægges

med andre seminarier, kan være fuldt afviklet senest i 1992.

§ 5. Undervisnings- og forskningsministeren kan ophæve lov nr. 424 af 30.

juni 1920 om oprettelse af 2 statsseminarier i de sønderjydske landsdele.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1. Undervisningsministeren bemyndiges til at gennemføre følgende

plan for sammenlægning og nedlæggelse af seminarier:

1. Frederiksberg Seminarium nedlægges.

2. Dansk Fritidshjemsseminarium sammenlægges med Seminariet for

Fritidspædagoger i dettes bygninger.

3. Montessori-Seminariet sammenlægges med Københavns Børnehaveseminarium i

dettes bygninger.

4 Holte Børnehaveseminarium sammenlægges med Hillerød Børnehaveseminarium

i dettes bygninger.

5. Haslev Seminarium sammenlægges med Vordingborg Statsseminarium i dettes

bygninger.

6. Tønder Statsseminarium nedlægges.

7. Ribe Statsseminarium sammenlægges med Esbjerg Seminarium i dettes

bygninger. Driften af statsseminariets HF-kursus overtages dog af Ribe

Amtskommune.

8. Kolding Seminarium sammenlægges med Haderslev Statsseminarium i dettes

bygninger.

9. Herning Seminariums læreruddannelse afvikles.

10. Århus Børnehaveseminarium nedlægges.

§ 2. Ved sammenlægning efter § 1 af to private seminarier optages der

forhandling mellem institutionernes bestyrelser om de nærmere vilkår for

sammenlægningen. Kan der ikke opnås enighed om vilkårene, fastsættes de af

undervisningsministeren.

Stk. 2. Ved sammenlægning efter § 1 af et statsseminarium og et privat

seminarium fastsætter undervisningsministeren de nærmere vilkår for

sammenlægningen efter forslag fra institutionernes ledelse.

§ 3. Tjenestemandsansatte lærere ved et statsseminarium, der nedlægges

eller sammenlægges med et privat seminarium i medfør af § 1, kan, hvis de

overgår til beskæftigelse ved et privat seminarium, vælge at bevare deres

ansættelsesforhold som statstjenestemand, så længe de er beskæftiget ved det

private seminarium.

Stk. 2. En tjenestemand, som vælger at opretholde sit ansættelsesforhold

som statstjenestemand i henhold til stk. 1, har herefter ikke krav på

ventepenge, rådighedsløn eller pension som følge af, at statsseminariet er

nedlagt eller sammenlagt med et privat seminarium.

§ 4. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har

virkning fra den 1. august 1989, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Seminarier, der nedlægges eller sammenlægges med andre seminarier

i medfør af § 1, optager ikke nye studerende til læreruddannelsen eller til

børnehave- og fritidspædagoguddannelserne i 1989 og følgende år.

Stk. 3. Planen efter § 1 søges i øvrigt gennemført således, at

uddannelsesvirksomheden ved de seminarier, der nedlægges eller sammenlægges

med andre seminarier, kan være fuldt afviklet senest i 1992.

§ 5. Undervisningsministeren kan ophæve:

1) Lov nr. 126 af 12. marts 1918 om oprettelse af et statsseminarium for

kvinder m.m.

2) Lov nr. 424 af 30. juni 1920 om oprettelse af 2 statsseminarier i de

sønderjydske landsdele.

3) Lov nr. 152 af 23. marts 1948 om omdannelse af Ribe Statsseminarium til

fællesseminarium for mænd og kvinder.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indledning

Lovforslaget skal ses som et led i regeringens overordnede bestræbelser på

at foretage den nødvendige rationalisering og omlægning af den offentlige

sektor.

Forslaget omfatter en samlet plan for lærerseminarierne og

børnehave- og fritidspædagogseminarierne.

I planen indgår såvel statsseminarier som private seminarier, jf. de

indledende bemærkninger til § 1.

Formålet med forslaget er mere konkret dels at opnå besparelser på driften

af seminarierne ved at reducere udgifterne til administration og

bygningsdrift, dels at skabe et forbedret fagligt-pædagogisk miljø

ved, at alle seminarier så vidt muligt kan optage mindst 3 hold om året.

Seminarier med mindst 3 spor vil også lettere være i stand til at bære de

betydelige generelle besparelser (på 2-3 pct. om året), som er planlagt for

de kommende år, uden at det går ud over undervisningens kvalitet.

Forslaget indebærer, at

- 24 lærerseminarier reduceres til 18

- 25 børnehave- og fritidspædagogseminarier reduceres til 21

- 8 institutioners lokaler helt eller delvis kan frigøres til andre

formål, og at

- 2 institutioners lejemål kan opsiges.

En række kriterier og hensyn er - med forskellig vægt i de enkelte

tilfælde - indgået i overvejelserne om udvælgelsen af de seminarier,

der er omfattet af lovforslaget.

Det drejer sig først og fremmest om søgningen til de enkelte seminarier,

om bygningernes standard og kapacitet sammenholdt med udgifterne til husleje

og bygningsdrift, om mulighederne for at udnytte bygningerne til andre formål

og ikke mindst om de enkelte seminariers geografiske placering og indbyrdes

afstand, således at mindre tæt befolkede områder med få uddannelsestilbud

fortsat tilgodeses. Balancen mellem de enkelte regioner og mellem land og by

er således søgt opretholdt.

Det har samtidig været et mål, at man - uden at oprette nye institutioner

- skulle nå frem til, at de større amter (ca. 1/2 mill. indbyggere) har

mindst 2 lærerseminarier, og at de mindre amter (ca. 1/4 mill. indbyggere)

har mindst 1 lærerseminarium.

Til belysning af disse forhold er der udarbejdet et materiale, der er

gengivet som bilag til lovforslaget, og som bl.a. viser seminariernes

nuværende geografiske placering (bilag 1-3), seminariernes antal optagne hold

i 1987 og 1988 (bilag 4 og 5), seminariernes ansøgertal 1985-88 (bilag 6 og

7), lærerseminariernes befolkningsunderlag (bilag 8) og seminariernes

basisudgifter 1989 (bilag 9 og 10).

Forslaget har i en tidligere udformning været behandlet i 3 regionale

amtsborgmesterudvalg (jf. afsnittet nedenfor om lovforslagets

forberedelse), og der er lagt betydelig vægt på de politiske

tilkendegivelser, der er kommet fra denne kreds.

Det samlede antal studiepladser på seminarieområdet bevares, og der

vil derfor i vidt omfang være mulighed for at genbeskæftige lærerne på de

berørte seminarier. Udgangspunktet er det antal hold, der blev optaget i

1987, dvs. lærerseminarierne: 63 hold og børnehave- og

fritidspædagogseminarierne: 70 hold. Den forventede holdfordeling i 1989

fremgår af bilag 4 og 5.

Overskydende lokalekapacitet - også på seminarier, der ikke er omtalt i

lovforslaget - vil i videst muligt omfang blive søgt udnyttet til andre

uddannelsesformål. Ligeledes vil mulighederne for en yderligere

rationalisering af driften gennem samarbejde mellem naboseminarier blive søgt

udnyttet i større omfang end i dag.

Der vil ikke ved forslaget blive blokeret for en senere udvidelse af

tilgangen til seminarieuddannelserne, hvis der skulle vise sig behov for

det. Belægningsgraden på lærerseminarierne vil ved forslagets gennemførelse

være ca. 75 pct. svarende til, at optagelsen vil kunne udvides med ca. 1/3

(20-22 hold). For børnehave- og fritidspædagogseminarierne er

udnyttelsesgraden ca. 80 pct. svarende til, at optagelsen vil kunne udvides

med ca. 1/4 (18-20 hold).

Baggrund og Status

Igennem de sidste 10-15 år er der sket en meget betydelig reduktion i

tilgangen til læreruddannelsen (fra 196 hold i 1973 til 60 hold i

1986). I 1987 og i 1988 er der ekstraordinært optaget 63 hold på de 24

seminarier. Fra 1989 er det hensigten at optage 63 hold. Hertil kommer

studiepladserne fra Det Nødvendige Seminarium, idet der samtidig hermed

fremsættes lovforslag om, at statsstøtten til dette seminarium ophører.

De senest udarbejdede prognoser for lærerbehovet tyder ikke på, at

tilgangen til læreruddannelsen foreløbig bør udvides væsentligt ud over dette

niveau. Der kan i denne forbindelse peges på, at elevtallet i folkeskolen vil

falde med ca. 15 pct. indtil 1996, og at de senere års stigning i

lærertimeforbruget pr. elev forventes at ophøre.

På tilsvarende måde er tilgangen til børnehave- og

fritidspædagoguddannelserne blevet reduceret fra 102 hold i 1982 til 70

hold i 1986 og i 1987. I 1988 er der ekstraordinært optaget 78 hold på de 25

seminarier. Fra 1989 er det hensigten at optage 70 hold. Tilgangen til

socialpædagoguddannelsen har i samme periode været stigende (fra 36

hold i 1980 til 54 hold i 1984). I 1987 er der optaget 50 og i 1988

ekstraordinært 56 hold på de 15 seminarier. Fra 1989 er det hensigten at

optage 50 hold.

En samlet optagelse af ca. 120 hold på de tre pædagoguddannelser

(børnehavepædagog/fritidspædagog/socialpædagog) vil efter ministeriets

vurdering af de seneste prognoser være tilstrækkelig til at dække behovet

for pædagoger frem til år 2000.

Den kraftige begrænsning af uddannelsesaktiviteten på lærerseminarierne og

børnehave- og fritidspædagogseminarierne uden tilsvarende reduktion i

antallet af seminarier har ført til, at en stor del af institutionerne nu har

mindre aktivitet, end det ud fra faglige og pædagogiske grunde er

ønskeligt, og at deres lokalekapacitet ikke længere udnyttes effektivt.

Omkostningerne ved administration og bygningsdrift belaster budgetterne i

urimeligt omfang, og de samlede udgifter pr. studerende er derfor

steget betydeligt inden for de sidste 5-6 år til trods for, at der også på

disse områder er foretaget procentvise reduktioner af bevillingsrammerne.

Siden 1981 har der været arbejdet med at rationalisere den samlede

drift af seminarierne/institutionerne gennem sammenlægning og nedlæggelse

af seminarier og ved etablering af samdrift af flere uddannelser på een

institution. Som led heri er der gennemført følgende:

1982: Oprettelse af socialpædagogiske »afdelinger« ved Haderslev

og Jelling statsseminarier.

1983-86: Afvikling af læreruddannelsen og oprettelse af

socialpædagoguddannelsen ved Gedved Statsseminarium.

1983-86: Sammenlægning af Frederiksberg og Hellerup seminarier og

oprettelse af Gentofte socialpædagogiske Seminarium i Hellerup.

1984: Sammenlægning af Blaagaard Seminarium og Statsseminariet på

Emdrupborg.

1984-87: Afvikling af læreruddannelsen og oprettelse af

socialpædagoguddannelsen ved Ranum Statsseminarium.

1986: Afvikling af læreruddannelsen ved Th. Langs Seminarium og

overdragelse af seminariets HF-kursus til Århus Amtskommune.

1988: Nedlæggelse af Statens socialpædagogiske Seminarium i København.

1988: Sammenlægning af Seminariet for Småbørnspædagoger og Tårnby

Børnehaveseminarium.

Situationen er herefter den, at der pr. 1. august 1988 findes:

24 lærerseminarier med i alt 63 spor/hold, heraf 3 ekstraordinære. Hertil

kommer 36 studiepladser ved Det Nødvendige Seminarium.

25 børnehave- og fritidspædagogseminarier med i alt 78 spor/hold, heraf 9

ekstraordinære (i forhold til de på finanslovforslaget for 1988 forudsatte 69

hold).

15 socialpædagogiske seminarier med i alt 56 spor/hold, heraf 6

ekstraordinære.

Lovforslagets forberedelse

På den foran beskrevne baggrund fremlagde undervisningsministeren i

forbindelse med offentliggørelsen af finanslovforslaget for 1989

»Skitse til en plan for rationalisering af seminariedriften gennem

sammenlægning og flytning af institutioner« (30. august 1988).

Hovedindholdet af planen er gengivet som bilag 11 til lovforslaget.

Undervisningsministeren opfordrede samtidig amtsborgmestrene, Københavns

overborgmester og borgmesteren på Frederiksberg til at indtræde i 3

regionale udvalg, der fik til opgave hver for deres område at gennemgå

planen i enkeltheder og eventuelt pege på andre eller yderligere

løsningsmuligheder. Hensigten hermed var tillige, at de lokale synspunkter og

interesser kunne blive genstand for en samlet behandling og vurdering i

regionen.

De tre regioner omfattede:

1) Hovedstadsområdet, Vestsjællands og Storstrøms amter (formand for

udvalget: fhv. rektor og undervisningsinspektør, Tage Kampmann)

2) Fyns, Sønderjyllands, Ribe og Vejle amter

(formand for udvalget: højskoleforstander Hans Henningsen)

3) Ringkjøbing, Århus, Viborg og Nordjyllands amter

(formand for udvalget: biskop Herluf Eriksen)

Det var en forudsætning for udvalgenes arbejde, at sparemålet for hver

region skulle nås, og at planskitsens samlede antal studiepladser i regionen

skulle bevares.

Herudover skulle udvalgene tage udgangspunkt i de kriterier og hensyn, der

havde ligget til grund for ministeriets plan af 30. august 1988.

Der har i hvert af de tre udvalg været afholdt to møder, hvor ministeriets

plan er blevet gennemgået og vurderet bl.a. på grundlag af skriftligt

materiale fra de enkelte regioners institutioner.

På baggrund af disse møder har udvalgsformændene indsendt udtalelser til

ministeriet. Udtalelserne er optrykt som bilag 12-14 til lovforslaget.

Det fremgår af disse udtalelser, at man ikke i nogen region er nået til

fuldstændig enighed om noget forslag - hverken ministeriets eller alternative

forslag.

Men der har dog fra to af udvalgene, det »østdanske« og

»syddanske« udvalg, været så klare tilkendegivelser, at

undervisningsministeren har anset det for naturligt at lægge disse udvalgs

udtalelser til grund for udarbejdelsen af lovforslaget.

Det har betydet, at der er foretaget følgende væsentlige ændringer i

forhold til ministeriets skitse af 30. august 1988:

- Frederiksberg Seminarium foreslås nedlagt i stedet for Jonstrup

Statsseminarium.

- Tønder Statsseminarium foreslås nedlagt, og holdfordelingen mellem

sydregionens seminarier ændres (se bemærkningerne til § 1 nedenfor og bilag

4)

- Esbjerg socialpædagogiske Seminarium forbliver i Esbjerg.

Udtalelsen fra udvalget for Nord- og Midtjylland har ikke givet grundlag

for at foretage ændringer i ministeriets plan.

Der henvises i øvrigt til de tre udtalelser med bilag, herunder

supplerende redegørelser fra nogle af amtsborgmestrene.

Lovforslagets administrative og økonomiske konsekvenser

I administrativ henseende indebærer lovforslaget dels en

rationalisering derved, at seminariernes administrative funktioner samles på

færre institutioner (39 imod hidtil 49), jf. nedenfor om besparelser på

seminariernes administrationsudgifter, dels en lettelse for den

centrale administration i og med, at denne vil komme til at omfatte færre

institutioner. Arbejdet med at gennemføre planen vil dog i overgangsperioden

1989-91 indebære en ekstraordinær belastning af den centrale administration.

Besparelserne på seminariernes driftsbudgetter ved de foreslåede

sammenlægninger og nedlæggelser kan opgøres således på årsbasis (i

1989 løn- og prisniveau):

Mill. kr. Administration

(1989 løn- og og service Bygninger og I alt

prisniveau funktioner bygningdrift

1. Nedlæggelse af

Frederiksberg

Seminarium 1,4 1,7 3,1

2. Sammenlægning af

Dansk Fritidshjems

seminarium med

Seminariet for

Fritidspædagoger 1,2 1,5 2,7

3. Sammenlægning af

Montessori-Seminariet

med Københavns

Børnehaveseminarium 1,2 0,6 1,8

4. Sammenlægning af

Holte Børnehave

seminarium

med Hillerød

Børnehaveseminarium 1,2 0,8 2,0

5. Sammenlægning af

Haslev Seminarium

med Vordingborg

Statsseminarium 1,4 2,1 3,5

6. Nedlæggelse af

Tønder

Statsseminarium 1,4 1,9 3,3

7. Sammenlægning af

Ribe Statsseminarium

med Esbjerg

Seminarium og

amtskommunens

overtagelse af

HF-kurset 1,3 0,8 2,1

8. Sammenlægning af

Kolding Seminarium

med Haderslev

Statsseminarium 1,4 1,9 3,3

9. Afvikling af

læreruddannelsen ved

Herning Seminarium og

amtskommunens

overtagelse af

HF-kurset 1,3 0,8 2,1

10. Nedlæggelse af Århus

Børnehaveseminarium 1,2 2,7 3,9

Samlet besparelse,

driftsudgifter 13,0 14,8 27,8

Hertil kommer:

- bortfald af tilskud til kantinedrift 0,4

- bortfald af afdrag på prioritetsgæld for

private seminarier (anlægsbudget) 0,4

- bortfald af refusion af ikke

fradragsberettiget købsmoms (tillægsbevilling) 0,6

Besparelse i alt 29,2

Besparelserne vedrørende administration og servicefunktioner omfatter

lønudgifter til rektor, kontorfunktionærer, pedeltjeneste og bibliotekar,

svarende til en minimum-normering på 5,4 eller 6 årsværk, hvortil kommer

øvrige driftsudgifter til administration m.v. på 150-200.000 kr. pr.

institution.

Besparelserne vedrørende bygninger og bygningsdrift omfatter hvert

seminariums budgetterede udgifter til rengøring, energiforsyning,

bygningsvedligeholdelse, husleje eller prioritetsrenter, ejendomsskatter og

faste afgifter, med fradrag af indtægter vedrørende tjeneste- og lejeboliger.

- Ved nr. 7 (Ribe) og nr. 9 (Herning) er disse udgifter fordelt mellem

læreruddannelsen og HF-kurset efter aktivitetens omfang, således at det kun

er læreruddannelsens andel, der indgår i besparelsen. - Der henvises i øvrigt

til bilag 9 og 10.

Besparelserne vil først slå fuldt igennem, når planen er gennemført,

forventelig i løbet af 1992, jf. lovforslagets § 4. Omfanget af besparelsen i

perioden 1989-92 afhænger af, i hvilken udstrækning de allerede

optagne studerende ved de berørte seminarier bør have adgang til at fuldføre

deres uddannelse på stedet og ønsker at benytte denne adgang.

Forudsættes det, at der ikke optages nye studerende ved de berørte

seminarier i 1989, men at de allerede optagne fuldfører uddannelsen samme

sted, bortset fra de studerende, der er optaget i 1988, vil besparelserne på

driftsbudgettet kunne opnås således:

Finansår 1990 1991 1992 og flg.

lærerseminarier

(nr. 1 og 5-9) - 7,3 17,4

børnehave- og

fritidspædagogseminarier

(nr. 2-4 og 10) 4,3 10,4 10,4

i alt (mill. kr., 1989

løn- og prisniveau) 4,3 17,7 27,8 For at undgå en for kraftig udtynding af

de faglig-pædagogiske miljøer på de berørte seminarier, vil man i øvrigt

bestræbe sig på at fremskynde afviklingen mest muligt. På denne baggrund kan

det ikke anses for udelukket, at en del af besparelserne kan gennemføres 1

år tidligere end angivet.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Lovforslaget omfatter både de statsseminarier og de private seminarier,

der berøres af planen, uanset at det kun er statsseminarierne, der er

oprettet (eller overtaget af staten) ved særskilt lov.

De private seminarier, herunder børnehave- og

fritidspædagogseminarierne, er godkendt af undervisningsministeren til at

varetage uddannelsen til lærer i folkeskolen, henholdsvis til børnehave-

og/eller fritidspædagog. Godkendelsen er givet i henhold til § 2 i

læreruddannelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 334 af 4. juli 1985),

henholdsvis § 2 i lov om uddannelse af børnehave- og fritidspædagoger

(lovbekendtgørelse nr. 769 af 10. november 1986). Efter disse bestemmelser

gives uddannelserne på statsseminarier eller på private seminarier, der er

godkendt af undervisningsministeren. Godkendelserne meddeles på nærmere af

undervisningsministeren fastsatte betingelser.

Betingelserne for godkendelse er fastsat ved bekendtgørelse nr. 575 af 20.

november 1978 om godkendelse af private seminarier til uddannelse af lærere

til folkeskolen og ved bekendtgørelse nr. 574 af 20. november 1978 om

godkendelse af private børnehave- og fritidspædagogseminarier. Herefter er

det bl.a. en betingelse for godkendelse, at seminariet »efter sin

størrelse og geografiske placering på hensigtsmæssig måde kan medvirke til at

opfylde det konstaterede eller forventede uddannelsesbehov som led i en

landsomfattende planlægning.«

Undervisningsministeren kunne således med hjemmel i de nævnte

uddannelseslove administrativt have truffet beslutning om at nedlægge

de private seminarier, der indgår i planen. Beslutningen ville være sket i

form af en meddelelse om, at seminariernes godkendelse ikke kunne forventes

fornyet ud over afvikingsperioden (dvs. 1991 eller 1992).

Når man har valgt at fremlægge planen som helhed til behandling og

stillingtagen i Folketinget, skyldes det først og fremmest den stærke

politiske interesse, der knytter sig til spørgsmålet om nedlæggelse af

seminarier, hvad enten der er tale om statsseminarier eller om private

seminarier. Hertil kommer, at planen udgør et sammenhængende hele, og at der

specielt er tale om sammenlægning af statslige og private seminarier.

De private seminarier er alle selvejende institutioner, eller de

udgør dele af selvejende institutioner, der tillige har andre

(uddannelses)formål. Et privat seminariums status som selvejende institution

er - sammen med godkendelsen som seminarium (uddannelsessted) -

hovedbetingelsen for, at seminariet kan opnå økonomisk støtte fra staten.

Statsstøtten ydes dels i form af, at staten afholder alle driftsudgifter

vedrørende uddannelsen, dels i form af statslån til byggeri m.v., jf. lov om

statsstøtte til visse private seminarier (Seminariestøtteloven)

(lovbekendtgørelse nr. 528 af 12. august 1987). Der er ikke i

Seminariestøtteloven hjemmel til at opretholde denne form for statsstøtte til

et seminarium, som alene driver et kursus til Højere Forberedelseseksamen.

En beslutning om nedlæggelse af et privat seminarium, dvs. om

bortfald af dets godkendelse som seminarium, medfører derfor ikke blot, at

det må ophøre med at drive den uddannelsesvirksomhed, hvortil godkendelsen er

givet, men tillige og umiddelbart, at statsstøtten i henhold til

Seminariestøtteloven bortfalder.

Hvorvidt dette yderligere medfører, at den selvejende institution, som er

bærer af seminarievirksomheden, må opløses helt eller delvis, eller om

institutionen kan fortsætte med (delvis) ændret formål og på et andet

økonomisk grundlag, må i første række bero på, om der i institutionens

vedtægter er grundlag for at videreføre institutionen på denne måde. I

hovedparten af de private seminarieinstitutioners vedtægter er formålet

eentydigt beskrevet som omfattende den godkendte uddannelsesvirksomhed og

denne alene, ligesom det i bestemmelserne om institutionens opløsning klart

er forudsat, at en beslutning om seminariets nedlæggelse (godkendelsens

bortfald) uden videre medfører, at den selvejende institution må afvikles.

En beslutning i henhold til lovforslaget om sammenlægning af to

private seminarier eller af et privat seminarium med et statsseminarium vil

have tilsvarende konsekvenser for det seminarium, hvis virksomhed efter

forslaget flyttes til det andet seminariums bygninger, jf. bemærkningerne

nedenfor til § 2. Det kan dog ikke udelukkes, at der ved forhandling mellem

institutionerne indbyrdes kan opnås enighed om en anden formel konstruktion,

eksempelvis om oprettelse af en ny selvejende institution.

Til nr. 1

Frederiksberg Seminarium er en del af den selvejende institution

»KFUM's Seminarium«, der tillige omfatter Gentofte

socialpædagogiske Seminarium og Gentofte Studenterkursus. Frederiksberg

Seminariums 4 hold forudsættes fordelt med 2 til Københavns Dag- og

Aftenseminarium, 1 til N. Zahles Seminarium og 1 til Jonstrup

Statsseminarium. Det er hensigten fra ministeriets side at medvirke til, at

det værdigrundlag, som har præget virksomheden på Frederiksberg Seminarium,

kan blive videreført på de øvrige seminarier, f.eks. ved at Københavns Dag-

og Aftenseminariums bestyrelse udvides med medlemmer fra Frederiksberg

Seminariums bestyrelse.

Til nr. 2

Seminariet for Fritidspædagoger får efter sammenlægningen 4 hold. Det er

hensigten at udvide bestyrelsen med medlemmer fra Dansk

Fritidshjemsseminariums bestyrelse og desuden at undersøge, om et ønsket

forsøg på Dansk Fritidshjemsseminarium kan iværksættes efter sammenlægningen.

Til nr. 3

Københavns Børnehaveseminarium får efter sammenlægningen 4 hold. Det er

hensigten, at Montessori-Seminariets særlige pædagogiske tilbud bevares ved

overførslen til Københavns Børnehaveseminarium, hvorved studerende i tilvalg

og specialer fortsat kan dygtiggøre sig i Montessori pædagogikkens teori og

metode. Københavns Børnehaveseminariums bestyrelse søges udvidet med

medlemmer fra Montessori-Seminariet.

Til nr. 4

Hillerød Børnehaveseminarium får efter sammenlægningen 4 hold. Det er

hensigten at udvide seminariets bestyrelse med medlemmer fra Holte

Børnehaveseminariums bestyrelse, og at kursusvirksomheden i Holte videreføres

på Hillerød Børnehaveseminarium.

Til nr. 5

Vordingborg Statsseminarium får efter sammenlægningen 4 hold. Det er

hensigten, at etablere en bestyrelse ved Vordingborg Statsseminarium, og at

give den selvejende institution Haslev Seminarium mulighed for at blive

repræsenteret i denne bestyrelse.

Til nr. 6

Tønder Statsseminariums 2 hold fordeles med 1 hold til Jelling

Statsseminarium og 1 hold til Skårup Statsseminarium. Lærerne søges i videst

muligt omfang genbeskæftiget på andre seminarier i regionen. Det undersøges

nærmere, om der er baggrund for at placere en anden uddannelse i Tønder

Statsseminariums bygninger.

Til nr. 7

Esbjerg Seminarium får efter sammenlægningen 4 hold. Ribe Amtskommune

overtager driften af HF-kurset på Ribe Statsseminarium, jf. § 1, stk. 2, i

lov om amtskommuners overtagelse af visse statsskoler og -kursus m.v. (Efter

denne bestemmelse kan undervisningsministeren beslutte, at HF-kurset

overtages af amtskommunen).

Til nr. 8

Haderslev Statsseminarium får efter sammenlægningen 4 hold. Det er

hensigten at etablere en bestyrelse ved Haderslev Statsseminarium med

medlemmer fra bestyrelsen for den selvejende institution Kolding Seminarium.

Det er endvidere hensigten at søge Handelshøjskole Syd's Kolding-afdeling

placeret i Kolding Seminariums bygninger samtidig med, at HTX-uddannelsen

(Kolding tekniske skole) forbliver i bygningerne i nuværende omfang.

Til nr. 9

Herning Seminariums 2 hold forudsættes fordelt med 1 til Nr. Nissum

Seminarium og 1 til Skive Seminarium. Seminariets HF-kursus opretholdes, og

der optages forhandling med Ringkjøbing Amtskommune om overtagelse af kurset.

Til nr. 10

Århus Børnehaveseminariums 3 hold forudsættes fordelt med 1 til Jydsk

Børnehaveseminarium, 1 til Jydsk Fritidspædagogseminarium og 1 til Kolding

Børnehaveseminarium.

Til § 2

Som det fremgår af § 1, anvendes i lovforslaget udtrykket

»sammenlægning« i stedet for »nedlæggelse« i de 6

tilfælde, hvor det kun er to seminarier, der berøres af forslaget. Også ved

sammenlægning af to seminarier vil der imidlertid blive tale om, at det

seminarium, som flytter til et andet seminariums bygninger, formelt må

nedlægges som selvstændig institution, i alt fald med sin hidtidige

(vedtægtsbestemte) opgave og beliggenhed. Med anvendelsen af ordet

»sammenlægning« ønskes det understreget, at det nedlagte

seminariums uddannelsesaktivitet ikke afvikles, men i sin helhed overføres

til et andet seminarium. Der må på den baggrund påhvile det modtagende

seminarium en særlig forpligtelse til at søge medarbejderne ved det

nedlagte seminarium genbeskæftiget i videst muligt omfang og til at sikre den

nedlagte institutions bestyrelse (ledelse) en rimelig grad af indflydelse på,

hvorledes virksomheden kan videreføres på det nye sted. Det er allerede

fremhævet i bemærkningerne til § 1, at denne indflydelse bl.a. kan sikres

gennem repræsentation i seminariets bestyrelse.

Erfaringerne fra sammenlægningen af Blaagaard Seminarium og

Statsseminariet på Emdrupborg i 1984 og fra sammenlægningen af Seminariet for

Småbørnspædagoger og Tårnby Børnehaveseminarium i 1988 viser, at der ved

forhandling mellem institutionerne kan findes rimelige og holdbare løsninger

på de problemer, som opstår i forbindelse med en sammenlægning af

institutioner.

Hvad der er anført her specielt om sammenlægning af to seminarier, er ikke

ensbetydende med, at de øvrige seminarier, som »overtager« hold fra

nedlagte seminarier, vil være upåvirkede af situationen. Alle seminarier

inden for uddannelsens område må naturligvis være indstillet på at bidrage

til, at den strukturomlægning, der er tale om, kan gennemføres så smidigt og

hensigtsmæssigt, som det under de givne forhold er muligt.

Til § 3

Som anført foran er det hensigten, at lærerpersonalet på de berørte

seminarier i videst muligt omfang vil blive søgt genbeskæftiget på andre

seminarier inden for området.

De overenskomstansatte lærere og de på tjenestemandslignende

vilkår ansatte lærere ved de private seminarier har ikke krav på

ventepenge, rådighedsløn eller pension i forbindelse med nedlæggelse af det

seminarium, hvor de er ansat. Men de vil være omfattet af den almindelige

genbeskæftigelsesordning inden for staten, som bl.a. giver mulighed for at

undlade sædvanligt opslag af ledige stillinger, hvis de kan besættes med

personer, som ellers ville blive afskediget på grund af strukturomlægninger

eller personalereduktioner.

De ved statsseminarierne ansatte tjenestemænd, hvis stillinger

nedlægges, vil derimod efter omstændighederne være berettigede til

ventepenge, rådighedsløn eller pension, og de vil ikke være forpligtede til

at lade sig ansætte ved et privat seminarium. Og hvis de modtager et tilbud

om beskæftigelse ved et privat seminarium, vil de efter den gældende ordning

kun kunne ansættes på samme vilkår som de øvrige lærere ved de private

seminarier.

Det foreslås derfor, at der gives denne lærergruppe ved statsseminarier,

som nedlægges eller sammenlægges med et privat seminarium, adgang til at

bevare deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd, hvis de tilbydes

beskæftigelse ved et privat seminarium.

Denne model svarer til den ordning, som blev etableret i forbindelse med

særforsorgens udlægning til kommuner og amtskommuner og i forbindelse med

statsgymnasiernes overdragelse til amtskommunerne.

Forslaget indebærer tillige, at de pågældendes pension til sin tid vil

blive udredet direkte af statskassen. Pensionsudgiften vedrørende de på

tjenestemandslignende vilkår ansatte lærere ved de private seminarier udredes

af Pensionskassen af 1925, hvis underskud dækkes af statskassen.

I forbindelse med Ribe amtskommunes overtagelse af Ribe

Statsseminariums HF-kursus, jf. § 1, nr. 7, kan undervisningsministeren

beslutte, at amtskommunen skal tilbyde de tjenestemandsansatte lærere ved

HF-kurset ansættelse som tjenestemænd ved det amtskommunale skolevæsen på

samme vilkår, som gælder for tilsvarende tjenestemænd ved amtskommunens

gymnasieskoler. De pågældende vil i så fald være berettiget til at opretholde

ansættelsesforholdet til staten, jf. § 1, stk. 2, og §§ 10-11 i

bekendtgørelse nr. 438 af 27. juni 1986 af lov om amtskommuners overtagelse

af visse statsskoler og -kursus m.v.

Til § 5, nr. 2

Af lovtekniske grunde bemyndiges undervisningsministeren til at ophæve lov

nr. 424 af 30. juni 1920 om oprettelse af 2 statsseminarier i de sønderjyske

landsdele i sin helhed, selv om loven foruden Tønder Statsseminarium også

omfatter Haderslev Statsseminarium, der ud over sammenlægningen med Kolding

Seminarium ikke berøres af lovforslaget.

Bilag 4

Lærerseminariernes optagelsestal i 1987 og 1988 sammenholdt med den

forventede optagelse i 1989

Antal hold Antal hold Antal hold

1987 1988 1989

Hovedstadsområdet

Blaagaard Statsseminarium 4 (+ 5 HF) 4 (+ 5 HF) 4 (+ HF)

Jonstrup Statsseminarium 3 3 4

Københavns Dag- og 2 (+ 5 HF) 2 (+ 5 HF) 4 (+ HF)

Aftenseminarium 3 3 3

Frederiksberg Seminarium 4 4 -

N. Zahles Seminarium 3 3 4

I alt 19 (+ 10 HF) 19 (+ 10 HF) 19 (+ HF)

Vestsjællands Amt

Holbæk Seminarium 3 3 3

Haslev Seminarium 2 2 -

Storstrøms Amt

Vordingborg Statsseminarium 2 2 4

Fyns Amt

Odense Seminarium 3 3 3

Skårup Statsseminarium 2 2 3

Sønderjyllands Amt

Haderslev Statsseminarium 2 2 4

Tønder Statsseminarium 2 2 -

Ribe Amt

Esbjerg Seminarium 2 2 4

Ribe Statsseminarium 2 (+ 5 HF) 2 (+ 5 HF) - ( HF)

Vejle Amt

Jelling Statsseminarium 3 3 4

Kolding Seminarium 2 2 -

Ringkøbing Amt

Herning Seminarium 2 (+ 7 HF) 2 (+ 6 HF) - ( HF)

Nr. Nissum Seminarium 2 (+ 4 HF) 2 (+ 3 HF) 3 (+ HF)

Århus Amt

Silkeborg Seminarium 3 3 3

Marselisborg Seminarium 3 3 3

Århus Seminarium 2 (+ 3 HF) 2 (+ 5 HF) 2 (+ HF)

Viborg Amt

Skive Seminarium 2 2 3

Nordjyllands Amt

Hjørring Seminarium 2 2 3

Aalborg Seminarium 3 3 3

I alt 63 (+ 29 HF) 63 (+ 29 HF) 64 (+ HF)

Bilag 5

Børnehave- og fritidspædagogseminariernes optagelsestal i 1987 og 1988

sammenholdt med den forventede optagelse i 1989

Antal hold Antal hold Antal hold

1987 1988 1989

B F B F B F

Hovedstadsområdet

Albertslund

Børnehaveseminarium 3 31) 31)

Ballerup-Seminariet 3 4 3

Dansk Fritidshjems

seminarium 2 2 -

Seminariet for Fritidspædagoger 2 2 4

Seminariet for

Småbørnspædagoger 2

og Tårnby

Børnehaveseminarium 2 3 3

Frøbelseminariet 2 2 2 2 2 2

Montessori-Seminariet 2 2 -

Københavns

Børnehaveseminarium 2 2 4

Holte Børnehave Seminarium 2 2 -

Hillerød

Børnehaveseminarium 2 2 4

Frøbel-Højskolen 2 3 2

I alt 19 9 19 10 19 9

Vestsjællands Amt

Slagelse B.- og F.

seminarium 2 1 2 1 2 1

Storstrøms Amt

Nykøbing F. B.- og

F. seminarium 2 2 1 2

Fyns Amt

Odense B.- og

F. seminarium 2 2 3 2 2 2

Sønderjyllands Amt

Aabenraa B.- og

F. seminarium 2 1 3 1 2 1

Ribe Amt

Grådyb-Seminariet,

Esbjerg 2 1 3 1 2 1

Vejle Amt

Kolding

Børnehaveseminarium 3 3 4

Ringkøbing Amt

Holstebro

Børnehaveseminarium 3 3 3

Ikast-Seminariet 2 2 2

Århus Amt

Jydsk Børnehave-

Seminarium 3 3 4

Jydsk Fritidspædagog-

Seminarium 3 3 4

Århus Børnehaveseminarium 3 3 -

Viborg Amt

Viborg-Seminariet 2 2 3 2 2 2

Nordjyllands Amt

Hjørring Seminarium 2 1 3 1 2 1

Ålborg B.- og

F. seminarium 2 1 3 1 2 1

I alt 47 23 53 25 46 24

1) Heraf 1 forberedelsesklasse for indvandrere.

Bilag 6

Lærerseminarier, ansøgertal 1985-1988 (pr. 1. juli)

Seminarium 1985 1986

antal ansø- total antal ansø- total

hold gere hold gere

1. pr. 1. pr.

Blaagaard (S) 4 99 311 4 112 341

Esbjerg (P) 2 30 48 2 40 63

Frederiksberg (P) 4 105 366 4 120 408

Haderslev(S) 2 21 39 2 48 81

Haslev (P) 2 37 72 2 44 88

Herning (P) 2 37 56 2 48 97

Hjørring (P) 2 30 50 2 54 90

Holbæk (P) 2 39 83 2 65 118

Jelling (S) 2 44 68 2 52 96

Jonstrup (S) 3 81 195 3 86 245

Kolding (P) 2 46 85 2 48 118

KDAS-dag (P) 2 43 118 2 56 196

KDAS-aften (P) 3 64 80 3 82 110

Marselisborg (P) 3 122 275 3 206 423

Nr. Nissum (P) 2 19 31 2 32 55

Odense (P) 3 82 152 3 141 253

Ribe (S) 2 28 51 2 45 77

Silkeborg (P) 3 54 166 3 80 249

Skive (P) 2 34 54 2 44 75

Skårup (S) 2 32 73 2 47 108

Tønder (S) 1 16 28 1 22 53

Vordingborg (S) 2 42 68 2 65 95

N. Zahles (P) 3 100 270 3 139 357

Aalborg (P) 3 71 130 3 104 181

Århus (P) 2 88 282 2 124 416

Total 60 1364 3151 60 1904 4393

Bilag 6 - 2. halvdel

Lærerseminarier, ansøgertal 1985-1988 (pr. 1. juli)

Seminarium 1987 1988

antal ansø- total antal ansø- total

hold gere hold gere

1. pr. 1. pr.

Blaagaard (S) 4 112 403 4 168 581

Esbjerg (P) 2 59 107 2 67 123

Frederiksberg (P) 4 173 543 4 187 566

Haderslev(S) 2 37 83 2 62 133

Haslev (P) 2 50 99 2 59 147

Herning (P) 2 71 124 2 62 173

Hjørring (P) 2 51 118 2 64 153

Holbæk (P) 3 81 132 3 85 184

Jelling (S) 3 74 130 3 87 175

Jonstrup (S) 3 116 307 3 145 453

Kolding (P) 2 61 173 2 81 224

KDAS-dag (P) 2 64 240 2 109 401

KDAS-aften (P) 3 101 136 3 85 132

Marselisborg (P) 3 198 452 3 190 397

Nr. Nissum (P) 2 32 65 2 48 100

Odense (P) 3 174 284 3 204 360

Ribe (S) 2 30 86 2 37 120

Silkeborg (P) 3 99 311 3 98 362

Skive (P) 2 51 106 2 55 124

Skårup (S) 2 59 130 2 73 199

Tønder (S) 1 36 59 2 41 102

Vordingborg (S) 2 68 108 2 80 124

N. Zahles (P) 3 178 428 3 175 485

Aalborg (P) 3 121 230 3 137 272

Århus (P) 2 132 451 2 141 454

Total 63 2228 5305 63 2540 6524

Bilag 7

Børnehave- og fritidspædagogseminarier, ansøgertal 1985-1988

Seminarium 1985 1986

antal ansø- total antal ansø- total

hold gere hold gere

1. pr. 1. pr.

Albertslund B 2 41 87 2 55 111

Dansk Frit. F 2 23 93 2 49 137

Frøbelsem. B 2 34 157 2 30 157

Frøbelsem. F 2 31 105 2 43 135

Ballerup B 2 27 84

Ballerup F 2 31 85 3 70 131

Holte B 2 30 91 2 43 103

København B 3 39 203 2 38 181

Montessori B 3 45 108 2 41 105

Sem.f.Fri. F 2 31 117 2 47 167

Sem.f.Smb. B 2 29 113 2 46 139

Tårnby B 2 31 55 2 42 80

Hillerød B 2 37 81 2 45 86

Frobel-Høj. B 3 50 82 2 76 122

Slagelse B 2 34 65 2 43 96

Slagelse F 1 15 31 1 37 57

Nykøbing B 3 49 71 2 69 94

Nykøbing F 3 54 166 3 80 249

Odense B 2 48 107 2 83 171

Odense F 2 24 83 2 40 123

Aabenraa B 2 51 87 2 62 111

Aabenraa F 1 25 46 1 49 75

Kolding B 3 60 125 3 68 151

Esbjerg B 2 29 77 2 48 121

Esbjerg F 1 20 50 1 22 70

Jydsk B 3 46 162 3 46 180

Jydsk F 3 49 144 3 74 193

Aarhus B 3 45 190 3 71 211

Viborg B 2 66 129 2 63 172

Viborg F 2 41 81 2 53 122

Ikast F 2 39 87 2 49 112

Holstebro B 3 55 91 3 93 147

Aalborg B 2 60 136 2 62 164

Aalborg F 1 20 73 1 21 88

Hjørring B 2 30 68 2 56 83

Hjørring F 1 24 39 1 21 48

Total 74 1309 3403 69 1755 4243

Bilag 7 - 2. halvdel

Børnehave- og fritidspædagogseminarier, ansøgertal 1985-1988

Seminarium 1987 1988

antal ansø- total antal ansø- total

hold gere hold gere

1. pr. 1. pr.

Albertslund B 2 48 91 2 56 155

Dansk Frit. F 2 51 117 2 53 149

Frøbelsem. B 2 53 165 2 49 218

Frøbelsem. F 2 47 127 2 49 180

Ballerup B

Ballerup F 3 56 131 3 70 185

Holte B 2 41 101 2 39 146

København B 2 41 162 2 66 303

Montessori B 2 48 128 2 43 139

Sem.f.Fri. F 2 46 126 2 40 174

Sem.f.Smb. B 2 42 122

3 68 117

Tårnby B 2 40 63

Hillerød B 2 48 94 2 76 135

Frobel-Høj. B 2 85 135 3 95 167

Slagelse B 2 64 117 2 46 112

Slagelse F 1 19 42 1 32 75

Nykøbing B 2 67 102 2

96 133

Nykøbing F 1

Odense B 2 76 170 3 96 276

Odense F 2 43 132 2 60 192

Aabenraa B 2 58 95 3 85 156

Aabenraa F 1 29 53 1 45 89

Kolding B 3 71 167 3 122 243

Esbjerg B 2 60 113 3 68 165

Esbjerg F 1 24 61 1 37 95

Jydsk B 3 71 227 3 78 287

Jydsk F 3 84 209 3 80 259

Aarhus B 3 52 227 3 67 298

Viborg B 2 81 162 3 82 188

Viborg F 2 44 96 2 64 158

Ikast F 2 37 104 2 56 150

Holstebro B 3 76 124 3 105 160

Aalborg B 2 67 177 3 73 210

Aalborg F 1 30 122 1 35 150

Hjørring B 2 47 101 3 62 120

Hjørring F 1 33 77 1 29 91

Total 69 1779 4240 76 2122 5685

Bilag 8

Lærerseminariernes befolkningsunderlag

Fordeling af 5-14 årige Alle aldersgrupper

hold i h.t. pr. 1. januar pr. 1 januar 1990

lovforslaget 1990

Abs. tal Pct. Abs. tal Pct. Abs. tal Pct.

(1000 (1000

pers.) pers.)

Hovedstadsområdet 19 71,3 107,6 70,9 1709,6 74,4

Vestsjællands Amt 3 11,5 34,2 14,2 285,2 12,4

Storstrøms Amt 4 15,4 29,8 12,4 257,3 11,2

Bornholms Amt 0 0,0 5,9 2,5 46,5 2,0

Sjælland m.v.

i alt 26 100,0 240,5 100,0 2298,6 100,0

( 40,6) ( 40,5) ( 44,7)

Fyns Amt 6 33,3 53,4 34,3 458,3 36,4

Sønderjyllands Amt 4 22,2 32,1 20,6 250,5 19,9

Ribe Amt 4 22,2 29,1 18,7 219,2 17,4

Vejle Amt 4 22,2 40,9 26,3 330,7 26,3

Fyn og Sydjylland

i alt 18 100,0 155,5 100,0 1258,7 100,0

( 28,1) ( 26,2) ( 24,5)

Ringkøbing Amt 3 15,0 36,6 18,5 267,7 16,9

Århus Amt 8 40,0 70,0 35,8 597,0 37,8

Viborg Amt 3 15,0 30,2 15,3 231,0 14,6

Nordjyllands Amt 6 30,0 60,0 30,4 484,8 30,8

Nordjylland

i alt 20 100,0 197,4 100,0 1580,5 100,0

( 31,3) ( 33,3) ( 30,8)

Hele landet 64 (100,0) 593,4 (100,0) 5137,8 (100,0)

Tallene i parentes angiver pct. i forhold til HELE LANDET.

Kilde: Danmarks Statistik: Befolkningsprognoser 1988-2015(2025). Uddrag af

tabel 5 og tabel 7.

Bilag 9

Lærerseminarierne. FFL 1989. Basisudgifter (uafhængige af antal

studerende). Beløb i 1000 kr.

I. Administration og servicefunktioner.

1.0 2.5 2.0 0.5 6.0 Rejser, Statens Ud-

års- års- års- års- års- kontorh., regns. gif-

værk værk værk værk værk materialer sys. ter

rektor HK pedel- bibl. ialt materiel (kt.

arbejde arbejde arbejde (kt. 7,10 37) total

Løn Løn Løn Løn Løn 15, 20)

Pr.

semi-

narium 406 442 352 108 1308 100 60 1468

II. Bygninger og bygningsdrift.

Rengøring Energifors. Bygnings- Husleje

(kt. 01, 12) (kt. 21) vedl. (kt. 22) (kt. 25)

Statsseminarier

Blaagaard 1406 1122 320 323

Haderslev 570 533 320 58

Jelling 550 470 320 87

Jonstrup 792 1470 320 0

Ribe 803 470 320 41

Skårup 399 486 320 29

Tønder 831 595 320 17

Vordingborg 1269 1520 320 5

Private

seminarier

Esbjerg 551 430 320 0

Frederiksberg 881 365 320 0

Haslev 502 850 320 39

Herning 628 800 320 12

Hjørring 443 320 173 11

Holbæk 872 1160 320 0

Kolding 845 639 320 20

KDAS 1622 1594 320 168

Marselisborg 1030 375 320 97

Nr. Nissum 874 1700 320 170

Odense 848 460 50 2075

Silkeborg 653 552 320 79

Skive 1082 1019 320 36

N. Zahle 995 350 320 75

Aalborg 750 731 320 66

Århus 523 548 320 145

Total 19719 18559 7263 3553

Bilag 9 - 2. halvdel

Prio.renter Ejendoms- Indtægter. Brutto- Netto-

(kt. 31) skat Boliger udg. udg.

(kt. 30) arealer og

prod. ydels.

(kt. 41,

43.03)

Statsseminarier

Blaagaard 507 1041 987 4719 3732

Haderslev 0 77 53 1558 1505

Jelling 1 213 8 1641 1633

Jonstrup 0 272 1470 2854 1384

Ribe 0 161 33 1795 1762

Skårup 0 275 0 1509 1509

Tønder 0 139 12 1902 1890

Vordingborg 8 408 241 3530 3289

Private

seminarier

Esbjerg 1416 12 39 2729 2690

Frederiksberg 110 32 0 1708 1708

Haslev 299 60 42 2070 2028

Herning 210 36 20 2006 1986

Hjørring 60 0 7 1007 1000

Holbæk 288 197 139 2837 2698

Kolding 47 44 0 1915 1915

KDAS 1947 0 0 5651 5651

Marselisborg 65 81 0 1968 1968

Nr. Nissum 415 55 125 3534 3409

Odense 0 0 27 3433 3406

Silkeborg 7 157 0 1768 1768

Skive 874 114 32 3445 3413

N. Zahle 153 108 0 2001 2001

Aalborg 296 0 34 2163 2129

Århus 203 47 38 1786 1748

Total 6906 3529 3307 59529 56222

Bilag 10

Børnehave- og fritidspædagogseminarier. FFL 1989. Basisudgifter

(uafhængige af antal studerende). Beløb i 1000 kr.

I. Administration og servicefunktioner.

1.0 2.5 1.5 0.4 5.4 Rejser, Statens Ud-

års- års- års- års- års- kontorh., regns. gif-

værk værk værk værk værk materialer sys. ter

rektor HK pedel- bibl. ialt materiel (kt.

arbejde arbejde arbejde (kt. 7,10 37) total

Løn Løn Løn Løn Løn 15, 20)

Pr.

semi-

narium 325 438 261 80 1104 75 60 1239

II. Bygninger og bygningsdrift.

Rengøring Energifors. Bygningsvedl. Husleje

(kt. 01, 12) (kt. 21) vedl. (kt. 25)

(kt. 22)

Albertslund 436 293 128 860

Ballerup 322 261 70 1270

Frøbel-Højskolen 350 288 185 0

Dansk Fritidshjem 308 215 52 898

Grådyb 434 271 101 1335

Frøbelseminariet 371 343 264 0

Hillerød 435 357 176 0

Hjørring 330 279 134 48

Holstebro 377 246 35 700

Holte 385 172 92 0

Ikast 251 101 20 320

Jydsk Børnehave 260 279 114 0

Jydsk Fritidspæd. 287 279 114 8

Kolding 288 241 70 10

København 330 246 62 485

Montessori 167 138 46 253

Nykøbing 378 226 57 211

Odense 820 316 228 55

Sem. f. Fritidsp 440 296 132 0

Sem. f. Smbp.

Tårnby 351 163 44 580

Slagelse 346 252 101 20

Viborg 962 664 167 1860

Aabenraa 485 405 189 0

Ålborg 331 169 73 1307

Århus 342 200 95 2100

Total 9786 6700 2749 12320

Bilag 10 - 2. halvdel

Prio.renter Ejendoms- Indtægter. Brutto- Netto-

(kt. 31) skat Boliger udg. udg.

(kt. 30) arealer og

prod. ydels.

(kt. 41,

43.03)

Albertslund 0 80 20 1797 1777

Ballerup 0 0 0 1923 1923

Frøbel-Højskolen 690 107 13 1620 1607

Dansk Fritidshjem 0 0 6 1473 1467

Grådyb 0 0 0 2141 2141

Frøbelseminariet 37 160 23 1175 1152

Hillerød 18 125 30 1111 1081

Hjørring 52 0 11 843 832

Holstebro 0 0 6 1358 1352

Holte 42 110 5 801 796

Ikast 0 0 2 692 690

Jydsk Børnehave 1100 121 0 1874 1874

Jydsk Fritidspæd. 1100 121 0 1909 1909

Kolding 6 14 15 629 614

København 0 0 0 1123 1123

Montessori 0 0 10 604 594

Nykøbing 0 0 11 872 861

Odense 0 0 50 1419 1369

Sem. f. Fritidsp 8 140 40 1016 976

Sem. f. Smbp.

Tårnby 60 0 0 1198 1198

Slagelse 680 28 50 1427 1377

Viborg 0 0 30 3653 3623

Aabenraa 330 14 18 1423 1405

Ålborg 0 0 0 1880 1880

Århus 0 0 59 2737 2678

Total 4123 1020 399 36698 36299

Bilag 11

Uddrag af Undervisningsministeriets "Skitse til en plan for

rationalisering af seminariedriften gennem sammenlægning og flytning af

institutioner," dateret 30. august 1988.

Hovedstadsområdet

1. Jonstrup Statsseminarium (3 hold) sammenlægges med Københavns Dag- og

Aftenseminarium (2+ 3 hold) i dettes bygninger, således at dagafdelingen får

4 hold. Det overskydende hold fra Jonstrup overføres til N. Zahles Seminarium

(3 hold).

Jonstrup Statsseminariums bygninger anvendes til etablering af

videregående handelsuddannelser, herunder uddannelser i tilknytning til

Danmarks Tekniske Højskole.

2. Dansk Fritidshjemsseminarium (2 hold) sammenlægges med Seminariet for

Fritidspædagoger (2 hold) i dettes bygninger.

3. Montessori-Seminariet (2 hold) sammenlægges med Københavns

Børnehaveseminarium (2 hold) i dettes bygninger.

4. Holte Børnehaveseminarium (2 hold) sammenlægges med Hillerød

Børnehaveseminarium (2 hold) i dettes bygninger.

Sjælland (Vestsjællands amt, Storstrøms amt)

5. Haslev Seminarium (2 hold) sammenlægges med Vordingborg

Statsseminarium (2 hold) i dettes bygninger, således at det nye seminarium

får 4 hold. Holbæk Seminarium bevarer de nuværende 3 hold.

Haslev Seminariums bygninger søges udnyttet til andre uddannelsesformål,

først og fremmest ingeniøruddannelser under Haslev Teknikum.

Syd- og Sønderjylland (Sønderjyllands Amt, Ribe Amt, Vejle Amt)

6. Ribe Statsseminarium (2 hold) sammenlægges med Tønder

Statsseminarium (2 hold) i dettes bygninger, således at det nye seminarium

får 3 hold. Det overskydende hold fra Ribe tildeles Esbjerg Seminarium (2

hold).

Ribe bevarer sit HF-kursus, og der optages forhandling med Ribe

Amtskommune om overtagelse af kurset.

7. Esbjerg Socialpædagogiske Seminarium (4 hold) flyttes til Ribe

Statsseminariums bygninger.

8. Kolding Seminarium (2 hold) sammenlægges med Haderslev

Statsseminarium (2 hold) i dettes bygninger, således at seminariet får 4

hold. Jelling Statsseminarium bevarer de nuværende 3 hold.

Handelshøjskole Syd flytter ind i Kolding Seminariums bygninger samtidig

med, at HTX-uddannelsen (Kolding tekniske skole) forbliver i bygningerne i

nuværende omfang.

Midtjylland (Ringkøbing amt, Viborg amt)

9. Læreruddannelsen ved Herning Seminarium (2 hold) afvikles, og

holdene fordeles med 1 til Nr. Nissum Seminarium (2 hold) og 1 til Skive

Seminarium (2 hold).

Herning bevarer sit HF-kursus, og der optages forhandling med Ringkøbing

Amtskommune om overtagelse af kurset. Den frigjorte lokalekapacitet ved

Herning Seminarium søges udnyttet til andre (uddannelses)formål.

10. Statsstøtten til Det Nødvendige Seminarium bortfalder, og

seminariets nuværende studiepladser overføres til andre seminarier.

Århus amt

11. Det undersøges nærmere, om der ved samdrift af Marselisborg

Seminarium og Århus Seminarium kan opnås besparelser på

administration og bygningsdrift og samtidig et mere varieret

uddannelsestilbud til de studerende.

12. Århus Børnehaveseminarium (3 hold) nedlægges, og holdene

tildeles Jydsk Børnehaveseminarium (3 hold), Jydsk Fritidspædagogseminarium

(3 hold) og Kolding Børnehaveseminarium (3 hold), der således hver får et

hold ekstra.

Nordjyllands amt

13. Det undersøges, om Ålborg Seminariums lokalekapacitet kan

udnyttes optimalt, ved at endnu en uddannelse, f.eks. Jordemoderskolen,

flyttes ind på seminariet.

Bilag 12

Udtalelse

fra

»Østregionen«

vedrørende seminarieplanlægning.

Indledningsvis ønsker udvalget at udtale enstemmigt:

Det er iøjnefaldende, at der på lærerseminarierne i Østdanmark er

flere indbyggere pr. studieplads end i det øvrige land. Øst for Storebælt er

der 3.408 indbyggere pr. studieplads. Vest for Storebælt er der 2.918

indbyggere pr. studieplads. (indb. pr. 1.1.85).

Udvalget er opmærksom på, at spørgsmålet om fordeling af studiepladser

mellem regionerne ligger uden for kommissoriet, men finder det nødvendigt at

gøre opmærksom herpå, fordi dette udgangspunkt har vanskeliggjort arbejdet

specielt med fordelingen af spor mellem hovedstadsområdet og det øvrige

Sjælland.

1. Til planen for pædagogseminarierne skal udtales, at man generelt

kan tilslutte sig de foreslåede sammenlægninger, idet de findes driftsmæssigt

og pædagogisk velbegrundede.

Note 1. Københavns Amt ønsker at fastholde et pædagogseminarium på

Vestegnen.

Note 2. Storstrøms Amt ønsker, at der fortsat etableres et

fritidspædagogspor i Nykøbing F., således at seminariet bliver 3-sporet.

Note 3. Roskilde Amt ønsker, at der fortsat etableres 3 spor på

Frøbelhøjskolen.

Note 4. Vestsjællands Amt ønsker, at der fortsat etableres 4 spor på

Hindholm Socialpædagogiske Seminarium.

2. Til planen for lærerseminarierne skal man udtale, at man

generelt har forståelse for ønsket om en mere rationel drift med bedre

pædagogiske muligheder.

a) Flertallet kan på de givne præmisser tilslutte sig, at Haslev

Seminarium sammenlægges med Vordingborg Statsseminarium i dettes bygninger,

og at seminariet bliver 4-sporet.

b)Der er enighed om, at Jonstrup Statsseminarium skal bevares, dels på

grund af beliggenheden, dels på grund af bygningernes kvalitet.

Da de krævede besparelser kun kan opnås, hvis et andet seminarium i

hovedstadsområdet nedlægges (sammenlægges helt eller delvis med andre), er

det nødvendigt at finde en anden løsning.

Ud fra den betragtning, at Frederiksberg Seminarium har de dårligste

bygningsmæssige forhold uden at have mulighed for at få dem forbedret og

under hensyntagen til den samlede geografiske spredning af de 4

tilbageværende seminarier, kan alle tilslutte sig med forbehold fra

Frederiksberg Kommune, at dette seminarium »fordeles« med 2 spor

til Københavns Dag- og Aftenseminarium og 1 til henholdsvis N. Zahles

Seminarium og Jonstrup Statsseminarium. Herved bliver alle københavnske

seminarier 4-sporede.

Det er magtpåliggende for udvalget at pege på, at man ønsker et antal spor

flyttet fra Vestdanmark til Østdanmark, idet dette gør det muligt at

opretholde Haslev Seminarium.

P.u.v.

Tage Kampmann

Bilag 13

Udtalelse

fra

det regionale udvalg for

seminarieplanlægning i Fyns-,

Sønderjyllands-, Ribe- og Vejle amter.

Udvalget har afholdt 2 møder den 28. september 1988 og den 7. oktober

1988. I møderne deltog repræsentanter for de fire amter samt repræsentanter

for ministeriet. Der henvises til vedlagte liste over de enkelte

mødedeltagere.1)

Formanden redegjorde for kommissoriet, hvorefter der fra ministeriets side

blev foretaget en nærmere gennemgang af planen.

Udvalget drøftede herefter de regionale muligheder under hensyntagen til

de kriterier og forudsætninger, der er nævnt i kommissoriet.

I løbet af drøftelserne udkrystalliserede der sig flere forskellige

løsningsmuligheder for lærerseminarierne, og der blev taget stilling

til følgende 3:

1. Ministeriets model som beskrevet i planskitsen af 30. august

1988.

Denne model fik tilslutning fra Sønderjyllands Amt, men blev

afvist af Fyns Amt, Ribe Amt og Vejle Amt.

2. Alternative modeller.

Alternativ model 2 a.

Jelling 3 spor, Kolding 3 spor, Haderslev 3 spor, Esbjerg 3 spor, Odense 3

spor og Skårup 3 spor. Hvis der er mulighed for et 19. spor, ønskes dette

placeret i Odense.

Modellen vil medføre afvikling af læreruddannelsen på Tønder

Statsseminarium og Ribe Statsseminarium.

Denne model fik tilslutning fra Vejle Amt, men blev afvist

af Fyns Amt, Ribe Amt og Sønderjyllands Amt.

Alternativ model 2 b.

Jelling 4 spor, Haderslev 4 spor, Ribe Amt 4 spor i enten Esbjerg eller

Ribe (efter udtalelse fra Ribe Amtsråd), Odense 3 spor, Skårup 3 spor.

Hvis der er mulighed for et 19. spor, ønskes dette placeret i Odense.

Modellen vil medføre afvikling af læreruddannelsen på Tønder

Statsseminarium, Ribe Statsseminarium eller Esbjerg Seminarium, samt Kolding

Seminarium.

Denne model fik tilslutning fra Fyns Amt, Ribe Amt og

Sønderjyllands Amt, men blev afvist af Vejle Amt.

Sønderjyllands Amts tilslutning er givet under forudsætning af:

1) at ministeriets plan ikke kan gennemføres og

2)at 2-3 socialpædagogiske spor flyttes til Tønder, eventuelt fra

Haderslev.

Der henvises i øvrigt til medfølgende udtalelser fra Sønderjyllands

Amtskommune og fra Vejle Amtskommune.

Konklusion:

Som det fremgår, har det ikke været muligt at nå frem til et fælles

forslag. Alternativ model 2 b (»4-spors« modellen) er den løsning,

der har stærkest tilslutning i regionen.

Der er enighed om, at Fyns Amt bør tildeles et ekstra hold på grund af det

meget store ansøgerantal.

Den 14. oktober 1988

Hans Henningsen

/ T. Kornbech Rasmussen

1) Listen ikke medtaget som underbilag.

Underbilag 1 til bilag 13

SØNDERJYLLANDS AMTSKOMMUNE

Amtskommunaldirektøren

UndervisningsinspektørAabenraa, den 10. oktober 1988

T. Kornbech Rasmussen

Undervisningsministeriet

Direktoratet for folkeskolen og seminarier,

Frederiksholms Kanal 26,

1220 København K.

Kære Kornbech Rasmussen. I fortsættelse af mødet i Billund i fredags

sender jeg efter aftale med amtsborgmester Kresten Philipsen følgende

kommentarer, der begrunder amtsborgmesterens indstilling i udvalget:

»Undervisningsministeren har ved iværksættelsen af planlægningen lagt

vægt på at opnå besparelser på hele seminarieområdet samtidig med, at der

totalt skal skabes et bedre pædagogisk-fagligt miljø på de institutioner som

videreføres. Ministeren har imidlertid også lagt vægt på, at mindre tæt

befolkede områder med få uddannelsestilbud fortsat skal tilgodeses, og det

samlede antal studiepladser skal bevares. Endelig har ministeren lagt vægt

på, at balancen mellem regionerne indbyrdes skal opretholdes.

Amtsborgmester Kresten Philipsen kan fuldt ud tilslutte sig ministerens

grundlag for planlægningen og kan derfor ubetinget anbefale

undervisningsministerens fremlagte plan. Hertil kommer det særlige hensyn,

der ligger i betjeningen af lærerstuderende fra Sydslesvig.

En plan, der opretholder Kolding seminarium vil alene tilgodese regionens

bedst udbyggede del med hensyn til uddannelsespladser og opretholder en

ubalance med 3 seminarier (Kolding, Jelling og Haderslev), der hurtigt vil

pege mod yderligere omlægninger.

Såfremt det ikke er muligt at gennemføre ministerens plan, må der ud fra

et sønderjysk synspunkt peges på en løsning, hvorefter der opretholdes

seminarier med 4 spor i Jelling og Haderslev og et 4 sporet seminarium i Ribe

amt. Det forudsættes, at der flyttes 2-3 socialpædagogiske spor til Tønder,

evt. fra Haderslev.

Den merbesparelse, der vil opstå ved en sådan 4 sporet løsning i forhold

til ministerens oplæg bør i så fald reserveres til styrkelse af

Handelshøjskole Syds aktiviteter i regionen.«

Med venlig hilsen

Finn Hansen

Underbilag 2 til bilag 13

Udtalelse fra amtsborgmester Erling Tiedemann , fremsendt med Vejle Amts

skrivelse af 14. 10. 1988 til Undervisningsministeriet.

Amtsborgmester Erling Tiedemann har under iagttagelse af

undervisningsministeriets besparelseskrav fundet, at det er hensigtsmæssigt

dels at tilgodese spredningen af institutionerne så vidt som det er

pædagogisk og økonomisk muligt, dels at tage videst mulige hensyn til de

lærerstuderendes egen prioritering af studiested.

Det forekommer vanskeligt at se bort fra de studerendes egne valg i en

situation, hvor de af ministeriet ønskede besparelser opnås. Det er svært at

identificere de uddannelsespolitiske målsætninger, der må ligge bag at fjerne

det seminarium i den syd- og sønderjyske region, der har det største

ansøgerantal, og som følge deraf det højeste krav til adgangsgivende points,

jævnfør opgørelserne fra undervisningsministeriet. Bag et sådant valg ligger

jo såvel synspunkter om seminariets attraktivitet som en vurdering af f.eks.

de boligmæssige forhold på studiestedet.

Det foreslås på den baggrund, at de 18 spor fordeles inden for en struktur

med 6 seminarier med hver 3 spor (Odense, Skårup, Jelling, Kolding, Haderslev

og Esbjerg).

Herved nedlægges de to seminarier, der i øjeblikket har den mindste

søgning. Disse seminarier er placeret i amter, der ikke tidligere har haft

seminarienedlæggelser. Ministeriets beregninger viser, at nedlæggelsen af

Tønder og Ribe seminarier vil bidrage med de ønskede besparelser.

Der gøres i øvrigt opmærksom på, at denne model i øvrigt udmærker sig ved

at tage hensyn til, at Vejle Amtskommune i forvejen har den laveste frekvens

af uddannelsespladser i forhold til de øvrige involverede amter på trods af

den betydelige erhvervsudvikling, der har været i området.

Af nedenstående tabel ses, hvorledes denne model tilgodeser de studerendes

egen prioritering.

Tabel 1. Afvigelse mellem tildelte pladser og de studerendes egne

1.-prioritetsansøgninger ved de forskellige modeller: Nuværende: UM's

oprindelige Vejles forslag 4-spor status: forslag

Odense 129 129 129 129

Skårup 23 23 2 2

Haderslev 12 38 13 38

Tønder 9 34 41 41

Esbjerg 17 8 8 33

Ribe 13 37 37 37

Jelling 12 12 12 13

Kolding 31 81 6 81

I alt 246 362 248 374 Begge de øvrige nævnte forslag, nemlig

Undervisningsministeriets forslag om nedlæggelse af Ribe og Kolding

seminarier og udvalgsformandens forslag om at fordele de 18 spor på et færre

antal seminarier med hver 4 spor kan Vejle Amtskommune ikke anbefale, fordi

der herved fjernes en institution mere end i ministeriets oprindelige plan,

dels fordi den model på samme måde som undervisningsministeriets model giver

en forøgelse af afvisningsgraden med 50 pct. i forhold til den nuværende

situation og i forhold til forslaget fra Vejle Amtskommune.

Det kan i øvrigt konstateres, at der så vidt vides ikke andre steder er

taget udgangspunkt i det ønskværdige i en 4-sporsmodel. Det bemærkes

endvidere, at forslaget om 4-spor, der tilsyneladende støttes af Fyns

Amtskommune, netop ikke indebærer 4 spor på de fynske seminarier, men kun 4

spor på de seminarier, der paradoksalt nok er placeret i de mere tyndt

befolkede områder.

Bilag 14

Udtalelse

fra

Region 3 (Ringkøbing, Viborg, Århus og Nordjyllands amter)

vedrørende seminarieplanlægning. Udvalget afholdt møde den 26. september

og den 17. oktober 1988.

I møderne deltog amtsborgmestrene med deres medarbejdere, idet dog

amtsborgmesteren for Nordjyllands Amt var forhindret i at deltage i mødet den

17. oktober 1988. Desuden deltog repræsentanter for undervisningsministeriet

samt udvalgsformanden (se vedlagte mødedeltagerliste).1)

Formanden gennemgik ved det første møde undervisningsministerens

kommissorium og rationaliseringsplan sammen med ministeriets embedsmænd.

Udvalget drøftede forskellige løsningsmodeller.

Der var i udvalget enighed om, at Nord-, Midt- og Østjylland var blevet

særlig hårdt ramt i forbindelse med de foregående års seminarienedlæggelser,

idet tre seminarier blev nedlagt i dette område i perioden 1983-87, mens kun

2 seminarier blev nedlagt i det øvrige land.

Det drejer sig som bekendt om følgende seminarier:

Ranum Statsseminarium,

Th. Langs Seminarium, Silkeborg,

Gedved Statsseminarium.

Der fremkom ingen indvendinger mod, at statsstøtten til Det nødvendige

Seminarium bortfalder. Man var enige om, at de herved ledigblevne

studiepladser skal bevares i regionen.

Det var i øvrigt ikke muligt at nå til enighed om et fællesforslag, der

inden for kommissoriets rammer lever op til den pædagogiske og økonomiske

målsætning.

Der blev fremsat følgende løsningsforslag og udtalelser:

a) Ringkjøbing Amtskommunes forslag (se bilag).

Ud fra børneunderlaget påpeger amtskommunen, at der burde flyttes hold fra

Fyn og Sydjylland til Nord-, Midt- og Vestjylland.

Amtskommunen fremhæver yderligere, at Nr. Nissum Seminarium er et

ideseminarium og som sådant landsdækkende (se hertil

undervisningsministeriets bilag).

Amtskommunen foreslår, at holdene i Region 3 fordeles på følgende måde:

Herning Seminarium 2 spor

Nr. Nissum Seminarium 2 spor

Skive Seminarium 2 spor

Marselisborg Seminarium 4 spor

Silkeborg Seminarium 3 spor

Århus Seminarium 0 (nedlægges)

Aalborg Seminarium 4 spor

Hjørring Seminarium 2 spor

Ringkøbing amtskommune er indforstået med Nordjyllands amtskommunes

forslag om fordelingen 3 til Aalborg og 3 til Hjørring.

b) Viborg Amtskommune noterer sig med tilfredshed, at Skive Seminarium får

3 spor, og at Viborg-seminariet for børnehave- og fritidspædagoger

opretholdes med det antal spor, der er fastsat i ministerens plan.

c) Århus Amtskommunes forslag (se bilag)

Amtet foreslår følgende:

Marselisborg Seminarium 3 spor

Århus Seminarium 3 spor

Silkeborg Seminarium 3 spor

Århus Amtskommune ønsker at udvidelsen fra 2 til 3 hold sker ved

overførsel af holdet fra Det nødvendige seminarium.

Århus Amtskommune henviser specielt til, at dets seminarier har et

særdeles højt ansøgertal.

Århus Seminarium og Marselisborg Seminarium er indstillet på at undersøge

mulighederne for samdrift.

Amtskommunen forventer, at HF-undervisningen på Århus Seminarium overføres

til amtskommunen i nærmeste fremtid. Herved frigøres en række

undervisningslokaler på Århus Seminarium.

Det foreslås, at Århus Børnehaveseminarium flytter ind i Århus Seminariums

ledige lokaler. Århus Børnehaveseminarium opretholdes med 3 spor.

Bygnings- og lokalefællesskab mellem Århus Seminarium og Århus

Børnehaveseminarium medfører besparelser på ca. 3.300.000 kr.

d) Nordjyllands Amtskommunes forslag (se bilag)

Amtet foreslår følgende:

Aalborg Seminarium 3 spor

Hjørring Seminarium 3 spor

Amtskommunen finder det uhensigtsmæssigt med en udflytning af

Jordemoderskolen til Aalborg Seminarium af flere grunde (se bilag).

Amtet kan tilvejebringe det nødvendige antal m2 til Jordemoderskolen i den

bygning, der i forvejen huser skolen.

Amtskommunen foreslår et udvidet lokalesamarbejde mellem Aalborg

Seminarium og Statens Erhvervspædagogiske Læreruddannelse, Nordjysk

Udviklingscenter, Danmarks Lærerhøjskole, samt at Aalborg Seminarium indgår

aftaler om lokaleudlejning med andre lignende institutioner.

Den 17. oktober 1988.

P.u.v.

Herluf Eriksen.

1) Listen ikke medtaget som underbilag.

RINGKJØBING AMTSKOMMUNE Underbilag 1 til bilag 14

Centralforvaltningen

Biskop Herluf Eriksen,Den 11. oktober 1988

Bispegården,

Fuglsangs Alle 2,

8210 Århus V.

Det regionale udvalg for seminarieplanlægning.

Til brug for udvalgets drøftelse på mødet den 17. oktober 1988 sendes

vedlagt et alternativt forslag af 10. oktober 1988 udarbejdet af Ringkjøbing

amtskommune i samarbejde med Herning Seminarium.

Med venlig hilsen

Anton Kristensen

/ Bo Johansen

RINGKJØBING AMTSKOMMUNE - HERNING SEMINARIUM10. oktober 1988

Skitseforslaget har følgende konsekvens regionerne imellem:

Region Hold Børneunderlag Pr. hold

Sjælland 26 = 41 pct. 239.248 = 40 pct. 9.201

Fyn og Sydjyl. 18 = 29 pct. 154.351 = 26 pct. 8.575

Nord-, Midt-,

Vestjylland 19 = 30 pct. 195.865 = 33 pct. 10.308

Hele Landet 63 = 100 pct. 589.464 = 100 pct. 9.356

Specielt inden for regionen Nord-, Midt-, Vestjylland:

Amt Hold Børneunderlag Pr. hold

Nordjylland 5 = 26 pct. 59.668 = 30 pct. 11.933

Århus 8 = 42 pct. 69.845 = 36 pct. 8.730

Viborg og Ringk. 6 = 32 pct. 66.352 = 34 pct. 11.059

19 = 100 pct. 195.865 = 100 pct. 10.309

For at rette op på den påviste skævhed mellem regionerne burde der egentlig

flyttes hold fra Fyn og Sydjylland til Nord-, Midt-, Vestjylland, men i det

mindste skal antallet af studiepladser i Tvind fastholdes i region Nord, Midt

og Vest.

For at rette op på skævheden inden for denne region foreslåes følgende

fordeling:

Amt Hold Børneunderlag Pr. hold

Nordjylland 6 = 30 pct. 59.668 = 30 pct. 9.945

Århus 7 = 35 pct. 69.845 = 36 pct. 9.978

Viborg og

Ringkøbing1) 7 = 35 pct. 66.352 = 34 pct. 9.479

Region Nord,

Midt og Vestjylland 20 = 100 pct. 195.865 = 100 pct. 9.793

De 6 hold i Nordjyllands amt kunne fordeles med 4 hold i Aalborg og 2 hold i

Hjørring.

De 7 hold i Århus amt kunne fordeles med 4 hold på Marselisborg og 3 hold

i Silkeborg.

De 7 hold i Viborg og Ringkjøbing amter kunne fordeles med 3 hold i Skive,

2 hold i Nr. Nissum og 2 hold i Herning.

I regionen kan 2- spors seminarierne opfylde kravet om et bredt fagligt

pædagogisk miljø, idet Nr. Nissum og Herning har HF-kursus og Hjørring har

børnehaveseminarium. Hertil kommer, at en nedlæggelse af et af disse

seminarier ville medføre en urimelig dårlig geografisk dækning af et lokalt

uddannelsesbehov.

1) N.B. Fordelingen er så lige som vel mulig, og den ubetydelige skævhed

er retfærdiggjort, når man tager i betragtning, at Nr. Nissum som

ideseminarium er landsdækkende, samt at amterne har den udstrækning, som

tilfældet er.

Underbilag 2 til bilag 14

UNDERVISNINGSMINISTERIET

Direktoratet for Folkeskolen

og Seminarier m.v.

Den 14. oktober 1988

Til det regionale udvalg for seminarieplanlægning i Ringkjøbing, Viborg,

Århus og Nordjyllands amter.

På udvalgets første møde rejstes spørgsmålet om det geografiske

rekrutteringsgrundlag for Nr. Nissum Seminarium. I fortsættelse heraf kan

sekretariatet efter aftale med formanden oplyse, at de studerende på Nr.

Nissums nuværende 4 årgange geografisk er rekrutteret som her angivet:

Ringkjøbing Amt 47 pct.

Viborg Amt 20 pct.

Århus Amt 12 pct.

Resten af landet 21 pct.

T. Kornbech Rasmussen

Underbilag 3 til bilag 14

Ib Frederiksen

Amtsborgmester

Højbjerg, den 17. oktober 1988.

Hr. biskop Herluf Eriksen

Bispegården

Fuglesangs alle 2

8210 Århus V

Det regionale udvalg for seminarieplanlægning.

Som alternativ til det forslag til ændringer på børnehave-,

fritidspædagog- og lærerseminarier, der er indeholdt i

undervisningsministeriets "Skitse til en plan for rationalisering af

seminariedriften gennem sammenlægning og flytning af institutioner" af

30. august 1988 skal jeg stille følgende forslag:

Det foreslås, at et seminariehold - som følge af nedlæggelsen af Det

Nødvendige Seminarium - placeres på Århus Seminarium. Århus Seminarium vil

således få 3 spor og hermed opnå en passende størrelse.

I denne forbindelse tillægges det særlig vægt, at søgningen til såvel

Århus Seminarium som Marselisborg Seminarium er meget stor.

Amtskommunen forventer, at HF-undervisningen i løbet af den nærmeste

fremtid overføres til amtskommunerne.

Dette vil medføre betydelig ledig lokalekapacitet på Århus Seminarium.

Den uudnyttede lokalekapacitet vil kunne anvendes af Århus

Børnehaveseminarium.

Århus Børnehaveseminarium vil således kunne fortsætte med 3 børnehavespor.

Det bemærkes i denne forbindelse, at uddannelseskapaciteten i Århus for

småbørnspædagoger er meget lav.

Bygnings- og lokalefællesskab mellem Århus Seminarium og Århus

Børnehaveseminarium vil umiddelbart kunne medføre besparelser på ca. 3,3

mio.kr.

Det skal bemærkes, at Århus Seminarium og Marselisborg Seminarium er

indstillet på at undersøge mulighederne for samdrift. Eventuelle besparelser

som følge af samdrift mellem de to seminarier er ikke medregnet i forannævnte

beløb.

Med venlig hilsen

Ib Frederiksen

NORDJYLLANDS AMTSKOMMUNE

Underbilag 4 til bilag 14

Amtsborgmesteren

Biskop Herluf Eriksen

Bispegården

Fuglsangs Alle 2

8210 Århus V

Kære Herluf Eriksen.

På sidste møde i det regionale udvalg for seminarieplanlægning besluttede

vi, at mødes igen den 17. oktober. Desværre er jeg blevet forhindret i at

møde denne dag. Imidlertid vil jeg gerne fremføre en række synspunkter

omkring seminarieplanlægningen i Nordjyllands Amt, dels m.h.t. kapaciteten på

Hjørring Seminarium, dels m.h.t. spørgsmålet om udflytning af

Jordemoderskolen til Aalborg Seminarium.

Det er min opfattelse, og jeg mener der er statistisk belæg herfor, at

Nordjylland er forfordelt i forhold til Fyn og Sjælland hvad angår

seminariespor. Jeg kan derfor tilslutte mig skrivelsen af 20. september 1988

fra Hjørring Seminarium, hvor der foreslåes oprettet et tredje spor. Jeg

finder, at det vil være en styrkelse for seminariet og for landsdelen som

sådan, hvis det tredje spor oprettes.

Med hensyn til spørgsmålet om udflytning af Jordemoderskolen er vi herfra

opmærksom på, at der ved udflytning af skolen til Aalborg Seminarium kan

opnåes en vis besparelse på skolens huslejekonto.

Imidlertid finder jeg forslaget uhensigtsmæssigt af flere årsager.

- Det faglige miljø på skolen styrkes ved den fysiske nærhed af Aalborg

Sygehus. Der er idag under 100 m mellem fødeafdelingen og Jordemoderskolen.

En placering af Jordemoderskolen på Aalborg Seminarium vil give en

transporttid på mindst 15 min (længere tid med offentlige transportmidler). I

betragtning af det samspil der findes mellem sygehuset og skolen, må en

udflytning betragtes som uhensigtsmæssig.

- Rektor for Aalborg Seminarium har med skrivelse af 21. september 1988

påpeget, at Jordemoderskolen næppe kan rummes i fuldt omfang på Seminariet.

En deling af skolens aktiviteter på flere lokaliteter vil næppe findes

ønskelig blandt lærere og elever på Jordemoderskolen.

- I tilknytning hertil skal peges på, at lokalerne på seminariet er

dimensioneret til holdstørrelser på 20-28. Jordemoderskolens hold er på

maksimalt 15 studerende. En udnyttelse af seminariets lokaler til aktiviteter

med større hold end jordemoderskolens, vil derfor give en bedre

kapacitetsudnyttelse.

Jeg kan endvidere oplyse, at Nordjyllands Amt kan tilvejebringe det

nødvendige antal m2 til Jordemoderskolen i den bygning der i forvejen huser

skolen.

Da Aalborg Seminarium i forvejen har indgået aftaler med Danmarks

Lærerhøjskole og Statens Erhvervspædagogiske Læreruddannelse samt Nordjysk

Udviklingscenter om lokalebrug, skal vi fra Nordjyllands Amts side foreslå,

at seminariet også i fremtiden satser på at indgå aftaler om lokalebrug med

disse og/eller lignende institutioner.

Herved undgår man endvidere ombygning af lokalerne på seminariet således,

at lokalerne står intakte i fald der på et tidspunkt bliver behov for, at

oprette et nyt spor på seminariet. En sådan udvikling vil næppe være

utænkelig i og med ministeriets intentioner om at samle læreruddannelser på

få men større institutioner.

Jeg håber at disse synspunkter vil blive taget i betragtning i det videre

arbejde.

Med venlig hilsen

Søren Madsen

amtsborgmester

Efter 2. behandling den 13. december 1988

§ 1. Undervisnings- og forskningsministeren bemyndiges til at

gennemføre følgende plan for sammenlægning og nedlæggelse af

seminarier:

1. Blaagaard Statsseminariums læreruddannelse afvikles. Driften af

statsseminariets hf-kursus overtages af Københavns Amtskommune.

2. Dansk Fritidshjemsseminarium sammenlægges med Seminariet for

Fritidspædagoger i dettes bygninger.

3. Montessori-Seminariet sammenlægges med Københavns Børnehaveseminarium i

dettes bygninger.

4. Holte Børnehaveseminarium sammenlægges med Hillerød Børnehaveseminarium

i dettes bygninger.

5. Tønder Statsseminarium sammenlægges med Haderslev Statsseminarium i

dettes bygninger.

6. Esbjerg Seminarium sammenlægges med Ribe Statsseminarium i dettes

bygninger.

7. Kolding Seminarium sammenlægges med Jelling Statsseminarium i dettes

bygninger.

8. Herning Seminariums læreruddannelse afvikles.

9. Århus Børnehaveseminarium nedlægges.

10. Marselisborg Seminarium sammenlægges med Århus Seminarium i dettes

bygninger.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan dog for så vidt angår

børnehave- og fritidspædagogseminarierne gennemføre andre sammenlægninger end

dem, der er nævnt i stk. 1.

§ 2. Ved sammenlægning efter § 1 af to private seminarier optages der

forhandling mellem institutionernes bestyrelser om de nærmere vilkår for

sammenlægningen. Kan der ikke opnås enighed om vilkårene, fastsættes de af

undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 2. Ved sammenlægning efter § 1 af et statsseminarium og et privat

seminarium fastsætter undervisnings- og forskningsministeren de nærmere

vilkår for sammenlægningen efter forslag fra institutionernes ledelse.

§ 3. Tjenestemandsansatte lærere ved et statsseminarium, der nedlægges

eller sammenlægges med et privat seminarium i medfør af § 1, kan, hvis de

overgår til beskæftigelse ved et privat seminarium, vælge at bevare deres

ansættelsesforhold som statstjenestemand, så længe de er beskæftiget ved det

private seminarium.

Stk. 2. En tjenestemand, som vælger at opretholde sit ansættelsesforhold

som statstjenestemand i henhold til stk. 1, har herefter ikke krav på

ventepenge, rådighedsløn eller pension som følge af, at statsseminariet er

nedlagt eller sammenlagt med et privat seminarium.

§ 4. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har

virkning fra den 1. august 1989, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Seminarier, der nedlægges eller sammenlægges med andre seminarier

i medfør af § 1, optager ikke nye studerende til læreruddannelsen eller til

børnehave- og fritidspædagoguddannelserne i 1989 og følgende år.

Stk. 3. Planen efter § 1 søges i øvrigt gennemført således, at

uddannelsesvirksomheden ved de seminarier, der nedlægges eller sammenlægges

med andre seminarier, kan være fuldt afviklet senest i 1992.

§ 5. Undervisnings- og forskningsministeren kan ophæve lov nr. 424 af 30.

juni 1920 om oprettelse af 2 statsseminarier i de sønderjydske landsdele.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter