1995 LSF 170 FORSLAG TIL LOV OM SELVEJENDE INSTITUTIONER FOR VIDEREGÅENDE UDDANNELSER M.V.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kapitel 1
Lovens område, godkendelse m.v.
§ 1. Loven omfatter selvejende institutioner, der af
undervisningsministeren godkendes til at give videregående uddannelse eller
efter- og videreuddannelse.
Stk. 2. For seminarierne gælder loven, i det omfang det følger af
lovgivningen om uddannelserne på seminarierne.
Stk. 3. For Den frie Lærerskole gælder loven, i det omfang det
følger af § 29, stk. 1.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan efter forhandling med
institutionen beslutte, at andre selvejende uddannelsesinstitutioner, der er
godkendt efter anden lovgivning, bortset fra institutioner omfattet af
universitetsloven, kan blive godkendt efter nærværende lov.
§ 2. Undervisningsministeren kan efter forhandling med
institutionen beslutte, at en statslig uddannelsesinstitution, bortset fra
institutioner omfattet af universitetsloven, overgår til at blive en
selvejende institution, der godkendes efter nærværende lov.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan efter forhandling med
finansministeren fastsætte regler om vilkårene for overdragelse eller
anvendelse af statens faste ejendomme til institutioner, der i medfør af stk.
1 overgår til selveje. § 34 finder tilsvarende anvendelse.
§ 3. Undervisningsministeren kan godkende nye institutioner efter
denne lov, såfremt institutionen indgår som et hensigtsmæssigt led i en
landsomfattende planlægning til opfyldelse af konstaterede eller forventede
behov for sådanne institutioner.
Stk. 2. Godkendelsen efter stk. 1 og §§ 1 og 2 kan tilbagekaldes,
såfremt undervisningsministeren skønner, at der ikke længere er behov for
institutionen, eller såfremt gældende regler eller fastsatte vilkår ikke
overholdes. Godkendelsen kan endvidere tilbagekaldes, såfremt institutionen
på grund af sin økonomiske situation skønnes uegnet til at fortsætte sin
Læs alt
virksomhed.
§ 4. Undervisningsministeren kan modsætte sig nedlæggelse af en
institution, såfremt der efter ministerens skøn stadig er behov for
institutionen. Undervisningsministeriet fastsætter vilkårene for
institutionens videreførelse.
§ 5. I tilfælde af institutionens ophør anvendes tiloversbleven
formue til undervisnings- og uddannelsesformål efter undervisningsministerens
bestemmelse, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. For godkendte uddannelsesinstitutioner, der den 31.
december 1990 var selvejende institutioner, anvendes institutionens
nettoformue opgjort pr. 31. december 1990 samt gaver skænket efter 1. januar
1991 i form af løsøre, fast ejendom og anlægstilskud til fast ejendom dog til
de formål, der er fastsat i de til enhver tid gældende vedtægter.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
opgørelsen af formuen efter stk. 1 og 2.
§ 6. Undervisningsministeren fastsætter regler om uddannelserne og
om adgang til uddannelserne.
Stk. 2. Kræves autorisation, som ikke meddeles af
undervisningsministeren, fastsættes reglerne efter forhandling med
vedkommende minister.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om:
1) Kvalitetskontrol, herunder censorinstitutionen.
2) Ansættelse af ledere og lærere.
3) Klager til institutionen fra de studerende, herunder om klagefrist, i
forbindelse med eksaminer og prøver.
Stk. 4. Undervisningsministeren godkender institutionens udbud af
uddannelser, for hvilke der er fastsat regler, jf. stk. 1 og 3. Hvis
uddannelsernes kvalitet og faglige niveau ikke svarer til kravene i
uddannelsesreglerne, kan undervisningsministeren begrænse institutionens
udbud af og optagelse til uddannelser.
Kapitel 2
Vedtægter
§ 7. Institutionens forhold reguleres i en vedtægt, der godkendes
af undervisningsministeren.
Stk. 2. Vedtægten skal bl.a. indeholde bestemmelser om
institutionens uddannelsesformål og fagområde, om bestyrelsens sammensætning
og funktionsperiode, om medarbejder- og studenterindflydelse samt om
institutionens kapitalforhold.
Kapitel 3
Ledelsen
§ 8. Institutionen ledes af en bestyrelse.
Stk. 2. Bestyrelsen sammensættes således, at flertallet af
medlemmer samt formanden kommer fra aftagerkredse og andre kredse uden for
institutionen, der har en væsentlig interesse i institutionens virksomhed.
Institutionens leder deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan godkende fravigelse fra
bestemmelsen i stk. 2 for selvejende institutioner, der var godkendt før
lovens ikrafttræden.
§ 9. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af institutionen.
Stk. 2. Bestyrelsen fastsætter institutionens vedtægt.
Stk. 3. Bestyrelsen varetager institutionens interesser som
uddannelsesinstitution og fastlægger retningslinjerne for institutionens
virksomhed og for dens udvikling på længere sigt. Bestyrelsen godkender
studieordninger efter indstilling fra lederen.
Stk. 4. Bestyrelsen fastlægger det årlige budget efter indstilling
fra lederen.
Stk. 5. Bestyrelsen ansætter og afskediger institutionens leder og
øvrige personale. Bestyrelsen kan bemyndige lederen til at ansætte og
afskedige institutionens øvrige personale.
Stk. 6. Bestyrelsen kan fastsætte nærmere retningslinjer for
lederens virksomhed.
§ 10. Bestyrelsen er over for undervisningsministeren ansvarlig
for institutionens virksomhed, herunder for forvaltningen af de statslige
tilskud m.v., jf. § 23.
Stk. 2. Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra
undervisningsministeren om berigtigelse af nærmere angivne forhold, kan
undervisningsministeren beslutte,
1) at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af
personer, der udpeges af undervisningsministeren, eller
2) at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse skal vælges
efter reglerne i institutionens vedtægt.
Stk. 3. Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer
institutionens videreførelse i fare, kan undervisningsministeren beslutte, at
bestyrelsen straks træder tilbage, og kan i forbindelse hermed indsætte et
midlertidigt styre, indtil der er udpeget en ny bestyrelse efter reglerne i
institutionens vedtægt.
§ 11. Institutionens leder forestår tilrettelæggelsen af
institutionens undervisning og har desuden den daglige pædagogiske,
administrative og økonomiske ledelse af institutionen.
Kapitel 4
Søgsmålskompetence
§ 12. Beslutning om at anlægge retssag mod bestyrelsesmedlemmer,
ledere, revisorer eller andre i anledning af tab påført institutionen kan
træffes af bestyrelsen eller af undervisningsministeren.
Kapitel 5
Tilskud og lån
§ 13. Institutionen disponerer frit inden for sit formål ved
anvendelse af de statslige tilskud og øvrige indtægter under et. Det er dog
en betingelse, at den undervisning, hvortil tilskud er ydet, gennemføres i
overensstemmelse med gældende regler og for det antal studerende, der er ydet
tilskud for. Institutionerne kan opspare tilskud til anvendelse til
institutionens formål i følgende finansår.
Drifts- og anlægstilskud
§ 14. Undervisningsministeren yder til institutionen et
grundtilskud, der fastsættes på de årlige finanslove.
Stk. 2 . Undervisningsministeren yder tilskud til institutionens
godkendte undervisningsvirksomhed og til administration, ledelse og
bygningsdrift m.v. Tilskuddene fastlægges ud fra antal årsstuderende og
takster pr. årsstuderende fastsat på de årlige finanslove for grupper af
uddannelser.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan yde tilskud til andre opgaver,
der varetages af institutionen, herunder til forsøgs- og
udviklingsvirksomhed.
Stk. 4. Undervisningsministeren yder tilskud til institutionens
erhvervelse og opretholdelse af lokaler, bygninger og arealer. Tilskuddet
fastlægges ud fra antal årsstuderende og en takst pr. årsstuderende fastsat
på de årlige finanslove for grupper af uddannelser. Taksterne kan variere
efter institutionernes stedlige beliggenhed og fremmedkapitalandel.
Stk. 5. Til institutioner, der i væsentlig grad lejer lokaler,
bygninger eller grundstykker til formål, der er tilskudsberettigede efter
denne lov, kan undervisningsministeren yde et særligt tilskud. Såfremt en
institution, der modtager det særlige tilskud, helt eller delvis erstatter
lejemål med egne bygninger eller grundstykker, kan undervisningsministeren
yde et engangstilskud som kompensation for bortfald af det særlige tilskud.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 6 . Undervisningsministeren træffer afgørelse om eventuel
aftrapning eller kapitalisering af bortfaldne grundtilskud, hvis flere
institutioner slutter sig sammen til en institution.
Stk. 7. Undervisningsministeren kan pålægge en institution mod
betaling at stille eventuel ledig lokalekapacitet til rådighed for andre
statsfinansierede uddannelsesinstitutioner, der har et akut og udækket behov
for undervisningslokaler, der ikke hensigtsmæssigt kan dækkes på anden måde.
Undervisningsministeren kan endvidere pålægge en institution mod betaling at
stille idrætsfaciliteter til rådighed for andre statsfinansierede
uddannelsesinstitutioner, i det omfang dette kan indpasses i institutionens
virksomhed.
Stk. 8. Undervisningsministeren kan efter drøftelse med
finansministeren pålægge en institution for en periode at udskyde
igangsættelse af planlagte byggerier af en vis størrelse under hensyn til
landsdækkende eller regional konjunkturregulering af bygge- og
anlægsvirksomheden.
Garanti for lån til byggeri m.v.
§ 15. Undervisningsministeren kan stille garanti for lån optaget i
Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning til en andel af
dokumenterede udgifter til nybyggeri og til- og ombygning. Andelen fastsættes
på de årlige finanslove.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde yde garanti
for lån til erhvervelse af fast ejendom på samme vilkår som for garanti givet
i medfør af stk. 1.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan modregne udbetalte beløb i
henhold til garantien i institutionernes tilskud, jf. § 21. Ved gentagne
tilfælde af misligholdelse af lånevilkårene kan undervisningsministeren
tilbageholde en del af institutionernes tilskud, jf. § 21, med henblik på
betaling af fremtidige ydelser på lånene.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan opsige garantien i forhold til
institutionen, hvis institutionen overtræder garantivilkårene eller har
afgivet urigtige oplysninger i forbindelse med opnåelse af garantien, eller
hvis institutionens godkendelse bortfalder.
Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om
vilkårene for ydelse af garanti, jf. stk. 1-4.
Særlige tilskud og lån
§ 16. Undervisningsministeren kan yde lån til forskellige
institutionsformål, herunder til køb af apparatur.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan yde lån eller tilskud til
institutioner, der efter undervisningsministerens skøn er kommet i en særlig
vanskelig økonomisk situation. Lånet eller tilskuddet er betinget af, at
institutionen følger undervisningsministerens krav til omlægning af
institutionens aktivitet med henblik på genopretning af institutionens
økonomi.
Øvrige vilkår m.v.
§ 17. Undervisningsministeren kan for de tilskud, der er nævnt i §
14, stk. 2 og 4, fastsætte regler om opgørelsen af antal årsstuderende og kan
fastlægge minimums- og maksimumsrammer for den tilskudsudløsende tilgang til
uddannelserne.
§ 18. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
vilkår og betingelser for tilskud og lån efter §§ 14-16.
Undervisningsministeren fastsætter efter forhandling med finansministeren
nærmere regler om institutionernes budget- og bevillingssystem og om
udbetaling af tilskud, herunder forskudsvis udbetaling, til institutionerne.
§ 19. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at der
inden for den samlede tilskudsramme efter § 14, stk. 4, ydes overgangstilskud
til institutioner, hvis tilskud til kapitaludgifter pr. årsstuderende efter §
14, stk. 4, er mindre end udgiften efter den tidligere gældende ordning
opgjort pr. årsstuderende. Undervisningsministeren kan bestemme, at
overgangstilskud helt eller delvis finansieres ved nedsættelse af tilskud
efter § 14, stk. 4, til øvrige institutioner.
§ 20. Institutionen skal følge de af finansministeren fastsatte
eller aftalte bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår, herunder om
pensionsforhold, for det personale, der er ansat ved institutionen.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 10 og §§ 19-25 i lov om tjenestemænd
finder anvendelse på det personale ved institutionerne, der er ansat på
vilkår svarende til tjenestemandsvilkår. § 21, stk. 4, i tjenestemandsloven
gælder for medlemmer af institutionernes bestyrelser.
Stk. 3. Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig
undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og
anlæggelse af injuriesøgsmål træffes af bestyrelsen.
§ 21. Såfremt betingelserne for tilskud ikke er opfyldt, eller
såfremt institutionen i øvrigt ikke overholder regler og øvrige vilkår, kan
undervisningsministeren beslutte, at tilskud ydet efter § 14 og § 16
tilbageholdes, kræves tilbagebetalt og bortfalder for fremtiden.
§ 22. Undervisningsministeren kan forlange de nødvendige
oplysninger af institutionen til brug for fastlæggelse af tilskud m.v.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan bestemme, at institutionerne
eller grupper af institutioner skal anvende fælles administrative systemer.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.
Kapitel 6
Kapitalforvaltning, regnskab og revision
§ 23. Bestyrelsen skal forvalte institutionens midler, så de
bliver til størst mulig gavn for institutionens formål.
Stk. 2. Institutionen er forpligtet til at vedligeholde sine
bygninger på et forsvarligt niveau i overensstemmelse med en af bestyrelsen
godkendt flerårig plan og til at sikre en forsvarlig standard af udstyr m.v.
til de tilskudsberettigede aktiviteter.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan efter forhandling med
boligministeren fastsætte nærmere regler om institutionernes byggevirksomhed,
såfremt institutionen i medfør af § 14, stk. 4, modtager tilskud til
kapitaludgifter pr. årsstuderende.
Stk. 4. Institutionen skal under størst mulig hensyntagen til
sikkerheden anbringe de likvide midler på en eller flere af følgende måder:
1) I fondsaktiver eller gældsbreve, for hvilke den danske stat eller en
dansk kommune står som udsteder eller garant,
2) i fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter,
Kreditforeningen af Kommuner i Danmark eller andre danske
finansieringsinstitutter under offentligt tilsyn,
3) som indestående i pengeinstitutter hjemmehørende i Danmark eller i et
andet land inden for De Europæiske Fællesskaber,
4) i værdipapirer bortset fra aktier, som i øvrigt efter deres art og
sikkerhed kan stilles i klasse med de i nr. 1 og 2 nævnte aktiver.
§ 24. Institutionens regnskabsår er finansåret. Ved regnskabsårets
afslutning udarbejdes et årsregnskab omfattende resultatopgørelse, balance og
anlægsoversigt. Regnskabet skal underskrives af bestyrelsen og af
institutionens leder.
Stk. 2 . Institutionens regnskaber revideres af rigsrevisor i
henhold til lov om revisionen af statens regnskaber m.m. § 2, stk. 1.
Stk. 3. Institutionen udpeger en statsautoriseret eller
registreret revisor, som reviderer institutionens regnskaber efter aftale
mellem rigsrevisor og undervisningsministeren i henhold til lov om revisionen
af statens regnskaber m.m. § 9. Undervisningsministeren fastsætter efter
forhandling med rigsrevisor nærmere regler om institutionernes revision.
Stk. 4. Regnskaberne opstilles efter regler, der fastsættes af
undervisningsministeren. Institutionens regnskabsføring skal være i
overensstemmelse med regler fastsat af undervisningsministeren.
§ 25. Hvis det af revisionsberetningen fremgår, at der foreligger
lovovertrædelser eller andre uacceptable forhold i forbindelse med
forvaltningen af institutionens midler, skal undervisningsministeren, hvis
revisionen giver anledning hertil, snarest iværksætte foranstaltninger til
genoprettelse af en lovlig og forsvarlig forvaltning. Det samme gælder, hvis
undervisningsministeren på anden måde bliver gjort bekendt med de nævnte
forhold.
Kapitel 7
Forskellige bestemmelser
§ 26. Tjenestemænd, der er ansat ved statsinstitutioner, der i
medfør af § 2 overgår til selveje, kan vælge at opretholde deres
ansættelsesforhold som statstjenestemænd under udførelse af arbejdet ved
institutionen.
Stk. 2. Tjenestemanden har ikke krav på ventepenge, rådighedsløn
eller pension som følge af institutionens overgang til selveje og har pligt
til at underkaste sig de forandringer i sine tjenesteforretningers omfang og
beskaffenhed, som følger af denne overgang.
Stk. 3. Den selvejende institution afholder lønudgifterne og
indbetaler til statskassen pensionsbidrag for sådanne tjenestemænd, herunder
eventuelle udgifter til ventepenge, rådighedsløn og efterindtægt af løn.
Udgifter til aktuel pension afholdes af staten. I tilfælde af institutionens
ophør afholdes også eventuelle udgifter til ventepenge eller rådighedsløn og
efterindtægt af løn af statskassen, såfremt den ophørende institution ikke
har midler til at afholde udgiften.
§ 27. Institutionen skal ved udbud af kurser og andre aktiviteter
som indtægtsdækket virksomhed følge god markedsføringsskik og må ikke påføre
andre ubillig priskonkurrence.
Kapitel 8
Klage
§ 28. Efter nærmere regler fastsat af undervisningsministeren kan
klager over institutionens afgørelser indbringes for ministeren eller for et
af undervisningsministeren oprettet særligt klagenævn, hvis afgørelse ikke
kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Retlige spørgsmål ved afgørelser om en studerendes
retsstilling kan altid indbringes for undervisningsministeren.
Kapitel 9
Den Frie Lærerskole
§ 29. Bestemmelserne i dette kapitel og i kapitel 2-6 gælder for
Den Frie Lærerskole bortset fra § 10, stk. 3, § 20, § 22, stk. 2, og § 24,
stk. 2.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan dog godkende, at der i skolens
vedtægt fastsættes bestemmelser, der fraviger § 9.
Stk. 3. Skolen skal følge de af finansministeren fastsatte eller
aftalte bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår for forstanderen og
lærerne, herunder om pensionsforhold.
Stk. 4. Skolen opkræver betaling af de studerende for deltagelse i
undervisningen.
Kapitel 10
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 30. Loven træder i kraft den 1. januar 1997, jf. dog stk. 2 og
3.
Stk. 2. For Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse, der fra
den 1. januar 1997 overgår til at blive en selvejende institution, træder
lovens § 6 dog i kraft dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende.
Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter efter forhandling med
finansministeren og institutionerne tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 14,
stk. 4 og 5, § 15 og § 19 for de enkelte institutionsområder. Indtil dette
tidspunkt ydes til institutionens erhvervelse og opretholdelse af lokaler,
bygninger og arealer tilskud i overensstemmelse med de hidtil gældende
retningslinjer for institutionen. Tilsvarende gælder statslån til
institutionens byggeri. Lånene er rente- og afdragsfri, jf. § 32.
§ 31. Følgende love ophæves
1) lov om Den Grafiske Højskole, jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af 29. juli
1992, og
2) lov om statsstøtte til Den Frie Lærerskole, jf. lovbekendtgørelse nr.
678 af 29. juli 1992.
Stk. 2. I § 29, stk. 1, i lov nr. 352 af 14. maj 1992 om
ændring af forskellige uddannelseslove m.m. (Frie erhvervsskoler, forenkling,
decentralisering og regelsanering) udgår »hospitalslaboranter, herunder
deres videreuddannelse,».
Stk. 3. Regler, der er fastsat med hjemmel i de love, der er nævnt
i stk. 1 og 2, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler
fastsat i medfør af denne lov.
§ 32. Staten eftergiver kravene på renter af statslån, der er
tilskrevet i medfør af § 4, stk. 3, i lov om Den Grafiske Højskole, jf.
lovbekendtgørelse nr. 676 af 29. juli 1992, og § 2, stk. 3, i lov om
statsstøtte til visse private seminarier (seminariestøtteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 677 af 29. juli 1992. Rentetilskrivningen ophører ved
lovens ikrafttræden.
§ 33. Såfremt en institution pr. 1. januar 1997 har et akkumuleret
udsving henholdsvis opsparing, udbetaler Undervisningsministeriet beløbet a
conto til institutionen den 1. juli 1997. Såfremt en institution har et
underskud, modregnes dette i tilskudsudbetalingen for 1997 til institutionen.
Stk. 2. Den endelige regulering af et akkumuleret udsving
henholdsvis opsparing samt underskud foretages, når statsregnskabet for 1996
er godkendt.
Stk. 3 . For institutioner, der i medfør af § 1, stk. 4, og § 2 på
et senere tidspunkt overgår til at blive selvejende institution efter denne
lov, gennemføres en tilsvarende udbetaling og regulering som nævnt i stk. 1
og 2 i det kalenderår, hvor overgangen finder sted.
§ 34. Udstyr og lignende, der til brug for institutionerne er
stillet til rådighed af staten, overgår til institutionernes ejendom.
§ 35. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Oprindeligt fremsat forslag
Kapitel 1
Lovens område, godkendelse m.v.
§ 1. Loven omfatter selvejende institutioner, der af
undervisningsministeren godkendes til at give videregående uddannelse eller
efter- og videreuddannelse.
Stk. 2. For seminarierne gælder loven i det omfang, det følger af
lovgivningen om uddannelserne på seminarierne.
Stk. 3. For Den frie Lærerskole gælder loven i det omfang, det
følger af § 29, stk. 1.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan efter forhandling med
institutionen beslutte, at andre selvejende uddannelsesinstitutioner, der er
godkendt efter anden lovgivning, bortset fra institutioner omfattet af
universitetsloven, kan blive godkendt efter denne lov.
§ 2. Undervisningsministeren kan efter forhandling med
institutionen beslutte, at en statslig uddannelsesinstitution, bortset fra
institutioner omfattet af universitetsloven, overgår til at blive en
selvejende institution, der godkendes efter denne lov.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan efter forhandling med
finansministeren fastsætte regler om vilkårene for overdragelse eller
anvendelse af statens faste ejendomme til institutioner, der i medfør af stk.
1 overgår til selveje. § 34 finder tilsvarende anvendelse.
§ 3. Undervisningsministeren kan godkende nye institutioner efter
denne lov, såfremt institutionen indgår som et hensigtsmæssigt led i en
landsomfattende planlægning til opfyldelse af konstaterede eller forventede
behov for sådanne institutioner.
Stk. 2 Godkendelsen efter stk. 1 og §§ 1 og 2 kan tilbagekaldes,
såfremt undervisningsministeren skønner, at der ikke længere er behov for
institutionen, eller såfremt gældende regler eller fastsatte vilkår ikke
overholdes. Godkendelsen kan endvidere tilbagekaldes, såfremt institutionen
på grund af sin økonomiske situation skønnes uegnet til at fortsætte sin
virksomhed.
§ 4. Undervisningsministeren kan modsætte sig nedlæggelse af en
institution, såfremt der efter ministerens skøn stadig er behov for
institutionen. Undervisningsministeriet fastsætter vilkårene for
institutionens videreførelse.
§ 5. I tilfælde af institutionens ophør anvendes tiloversbleven
formue til undervisnings- og uddannelsesformål efter undervisningsministerens
bestemmelse, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. For godkendte uddannelsesinstitutioner, der den 31.
december 1990 var selvejende institutioner, anvendes institutionens
nettoformue opgjort pr. 31. december 1990 samt gaver skænket efter 1. januar
1991 i form af løsøre, fast ejendom og anlægstilskud til fast ejendom dog til
de formål, der er fastsat i de til enhver tid gældende vedtægter.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
opgørelsen af formuen efter stk. 1 og 2.
§ 6. Undervisningsministeren fastsætter regler om uddannelserne og
om adgang til uddannelserne.
Stk. 2. Kræves autorisation, som ikke meddeles af
undervisningsministeren, fastsættes reglerne efter forhandling med
vedkommende minister.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om:
1) Kvalitetskontrol, herunder censorinstitutionen.
2) Ansættelse af ledere og lærere.
3) Klager til institutionen fra de studerende, herunder om klagefrist, i
forbindelse med eksaminer og prøver.
Stk. 4. Undervisningsministeren godkender institutionens udbud af
uddannelser, for hvilke der er fastsat regler, jf. stk. 1 og 3. Hvis
uddannelsernes kvalitet og faglige niveau ikke svarer til kravene i
uddannelsesreglerne, kan undervisningsministeren begrænse institutionens
udbud af og optagelse til uddannelser.
Kapitel 2
Vedtægter
§ 7. Institutionens forhold reguleres i en vedtægt, der godkendes
af undervisningsministeren.
Stk. 2. Vedtægten skal bl.a. indeholde bestemmelser om
institutionens uddannelsesformål og fagområde, om bestyrelsens sammensætning
og funktionsperiode, om medarbejder- og studenterindflydelse samt om
institutionens kapitalforhold.
Kapitel 3
Ledelsen
§ 8. Institutionen ledes af en bestyrelse.
Stk. 2. Bestyrelsen sammensættes således, at flertallet af
medlemmer samt formanden kommer fra aftagerkredse og andre kredse uden for
institutionen, der har en væsentlig interesse i institutionens virksomhed.
Institutionens leder deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan godkende fravigelse fra
bestemmelsen i stk. 2 for selvejende institutioner, der var godkendt før
lovens ikrafttræden.
§ 9. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af institutionen.
Stk. 2. Bestyrelsen fastsætter institutionens vedtægt.
Stk. 3. Bestyrelsen varetager institutionens interesser som
uddannelsesinstitution og fastlægger retningslinierne for institutionens
virksomhed og for dens udvikling på længere sigt. Bestyrelsen godkender
studieordninger efter indstilling fra lederen.
Stk. 4. Bestyrelsen fastlægger det årlige budget efter indstilling
fra lederen.
Stk. 5. Bestyrelsen ansætter og afskediger institutionens leder og
øvrige personale. Bestyrelsen kan bemyndige lederen til at ansætte og
afskedige institutionens øvrige personale.
Stk. 6. Bestyrelsen kan fastsætte nærmere retningslinier for
lederens virksomhed.
§ 10. Bestyrelsen er over for undervisningsministeren ansvarlig
for institutionens virksomhed, herunder for forvaltningen af de statslige
tilskud m.v., jf. § 23.
Stk. 2. Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra
undervisningsministeren om berigtigelse af nærmere angivne forhold, kan
undervisningsministeren beslutte
1) at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af
personer, der udpeges af undervisningsministeren, eller
2) at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse skal vælges
efter reglerne i institutionens vedtægt.
Stk. 3. Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer
institutionens videreførelse i fare, kan undervisningsministeren beslutte, at
bestyrelsen straks træder tilbage, og kan i forbindelse hermed indsætte et
midlertidigt styre, indtil der er udpeget en ny bestyrelse efter reglerne i
institutionens vedtægt.
§ 11. Institutionens leder forestår tilrettelæggelsen af
institutionens undervisning og har desuden den daglige pædagogiske,
administrative og økonomiske ledelse af institutionen.
Kapitel 4
Søgsmålskompetence
§ 12. Beslutning om at anlægge retssag mod bestyrelsesmedlemmer,
ledere, revisorer eller andre i anledning af tab påført institutionen kan
træffes af bestyrelsen eller af undervisningsministeren.
Kapitel 5
Tilskud og lån
§ 13. Institutionen disponerer frit inden for sit formål ved
anvendelse af de statslige tilskud og øvrige indtægter under et. Det er dog
en betingelse, at den undervisning, hvortil tilskud er ydet, gennemføres i
overensstemmelse med gældende regler og for det antal studerende, der er ydet
tilskud for. Institutionerne kan opspare tilskud til anvendelse til
institutionens formål i følgende finansår.
Drifts- og anlægstilskud
§ 14. Undervisningsministeren yder til institutionen et
grundtilskud, der fastsættes på de årlige finanslove.
Stk. 2 . Undervisningsministeren yder tilskud til institutionens
godkendte undervisningsvirksomhed og til administration, ledelse og
bygningsdrift m.v. Tilskuddene fastlægges ud fra antal årsstuderende og
takster pr. årsstuderende fastsat på de årlige finanslove for grupper af
uddannelser.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan yde tilskud til andre opgaver,
der varetages af institutionen, herunder til forsøgs- og
udviklingsvirksomhed.
Stk. 4. Undervisningsministeren yder tilskud til institutionens
erhvervelse og opretholdelse af lokaler, bygninger og arealer. Tilskuddet
fastlægges ud fra antal årsstuderende og en takst pr. årsstuderende fastsat
på de årlige finanslove for grupper af uddannelser. Taksterne kan variere
efter institutionernes stedlige beliggenhed og fremmedkapitalandel.
Stk. 5. Til institutioner, der i væsentlig grad lejer lokaler,
bygninger eller grundstykker til formål, der er tilskudsberettigede efter
denne lov, kan undervisningsministeren yde et særligt tilskud. Såfremt en
institution, der modtager det særlige tilskud, helt eller delvis erstatter
lejemål med egne bygninger eller grundstykker, kan undervisningsministeren
yde et engangstilskud som kompensation for bortfald af det særlige tilskud.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 6 . Undervisningsministeren træffer afgørelse om eventuel
aftrapning eller kapitalisering af bortfaldne grundtilskud, hvis flere
institutioner slutter sig sammen til en institution.
Stk. 7. Undervisningsministeren kan pålægge en institution mod
betaling at stille eventuel ledig lokalekapacitet til rådighed for andre
statsfinansierede uddannelsesinstitutioner, der har et akut og udækket behov
for undervisningslokaler, der ikke hensigtsmæssigt kan dækkes på anden måde.
Undervisningsministeren kan endvidere pålægge en institution mod betaling at
stille idrætsfaciliteter til rådighed for andre statsfinansierede
uddannelsesinstitutioner, i det omfang dette kan indpasses i institutionens
virksomhed.
Stk. 8. Undervisningsministeren kan efter drøftelse med
finansministeren pålægge en institution for en periode at udskyde
igangsættelse af planlagte byggerier af en vis størrelse under hensyn til
landsdækkende eller regional konjunkturregulering af bygge- og
anlægsvirksomheden.
Garanti for lån til byggeri m.v.
§ 15. Undervisningsministeren kan stille garanti for lån optaget i
Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning til en andel af
dokumenterede udgifter til nybyggeri og til- og ombygning. Andelen fastsættes
på de årlige finanslove.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde yde garanti
for lån til erhvervelse af fast ejendom på samme vilkår som for garanti givet
i medfør af stk. 1.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan modregne udbetalte beløb i
henhold til garantien i institutionernes tilskud, jf § 21. Ved gentagne
tilfælde af misligeholdelse af lånevilkårene kan undervisningsministeren
tilbageholde en del af institutionernes tilskud, jf § 21, med henblik på
betaling af fremtidige ydelser på lånene.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan opsige garantien i forhold til
institutionen, hvis institutionen overtræder garantivilkårene eller har
afgivet urigtige oplysninger i forbindelse med opnåelse af garantien, eller
hvis institutionens godkendelse bortfalder.
Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om
vilkårene for ydelse af garanti, jf. stk. 1-4.
Særlige tilskud og lån
§ 16. Undervisningsministeren kan yde lån til forskellige
institutionsformål, herunder til køb af apparatur.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan yde lån eller tilskud til
institutioner, der efter undervisningsministerens skøn er kommet i en særlig
vanskelig økonomisk situation. Lånet eller tilskuddet er betinget af, at
institutionen følger undervisningsministerens krav til omlægning af
institutionens aktivitet med henblik på genopretning af institutionens
økonomi.
Øvrige vilkår m.v.
§ 17. Undervisningsministeren kan for de tilskud, der er nævnt i §
14, stk. 2 og 4, fastsætte regler om opgørelsen af antal årsstuderende og kan
fastlægge minimums- og maksimumsrammer for den tilskudsudløsende tilgang til
uddannelserne.
§ 18. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
vilkår og betingelser for tilskud og lån efter §§ 14-16.
Undervisningsministeren fastsætter efter forhandling med finansministeren
nærmere regler om institutionernes budget- og bevillingssystem og om
udbetaling af tilskud, herunder forskudsvis udbetaling, til institutionerne.
§ 19. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at der
inden for den samlede tilskudsramme efter § 14, stk. 4, ydes overgangstilskud
til institutioner, hvis tilskud til kapitaludgifter pr. årsstuderende efter §
14, stk. 4, er mindre end udgiften efter den tidligere gældende ordning
opgjort pr. årsstuderende. Undervisningsministeren kan bestemme, at
overgangstilskud helt eller delvis finansieres ved nedsættelse af tilskud
efter § 14, stk. 4, til øvrige institutioner.
§ 20. Institutionen skal følge de af finansministeren fastsatte
eller aftalte bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår, herunder om
pensionsforhold, for det personale, der er ansat ved institutionen.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 10 og §§ 19-25 i lov om tjenestemænd
finder anvendelse på det personale ved institutionerne, der er ansat på
vilkår svarende til tjenestemandsvilkår. § 21, stk. 4, i tjenestemandsloven
gælder for medlemmer af institutionernes bestyrelser.
Stk. 3. Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig
undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og
injuriesøgsmål træffes af bestyrelsen.
§ 21. Såfremt betingelserne for tilskud ikke er opfyldt, eller
såfremt institutionen i øvrigt ikke overholder regler og øvrige vilkår, kan
tilskud ydet efter § 14 og § 16 tilbageholdes eller kræves tilbagebetalt og
fremtidige tilskud bortfalde.
§ 22. Undervisningsministeren kan forlange de nødvendige
oplysninger af institutionen til brug for fastlæggelse af tilskud m.v.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan bestemme, at institutionerne
eller grupper af institutioner skal anvende fælles administrative systemer.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.
Kapitel 6
Kapitalforvaltning, regnskab og revision
§ 23. Bestyrelsen skal forvalte institutionens midler, så de
bliver til størst mulig gavn for institutionens formål.
Stk. 2. Institutionen er forpligtet til at vedligeholde sine
bygninger på et forsvarligt niveau i overensstemmelse med en af bestyrelsen
godkendt flerårig plan og til at sikre en forsvarlig standard af udstyr m.v.
til de tilskudsberettigede aktiviteter.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan efter forhandling med
boligministeren fastsætte nærmere regler om institutionernes byggevirksomhed,
såfremt institutionen i medfør af § 14, stk. 4, modtager tilskud til
kapitaludgifter pr. årsstuderende.
Stk. 4. Institutionen skal under størst mulig hensyntagen til
sikkerheden anbringe de likvide midler på en eller flere af følgende måder:
1) i fondsaktiver eller gældsbreve, for hvilke den danske stat eller en
dansk kommune står som udsteder eller garant,
2) i fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter,
Kreditforeningen af Kommuner i Danmark eller andre danske
finansieringsinstitutter under offentligt tilsyn,
3) som indestående i pengeinstitutter hjemmehørende i Danmark eller i et
andet land inden for De Europæiske Fællesskaber,
4) i værdipapirer, bortset fra aktier, som i øvrigt efter deres art og
sikkerhed kan stilles i klasse med de i nr. 1-2 nævnte aktiver.
§ 24. Institutionens regnskabsår er finansåret. Ved regnskabsårets
afslutning udarbejdes et årsregnskab omfattende resultatopgørelse, balance og
anlægsoversigt. Regnskabet skal underskrives af bestyrelsen og af
institutionens leder.
Stk. 2 . Institutionens regnskaber revideres af Rigsrevisionen i
henhold til lov om revisionen af statens regnskaber m.m., § 2, stk. 1.
Stk. 3. Institutionens regnskaber revideres tillige af en
statsautoriseret eller registreret revisor.
Stk. 4. Regnskaberne opstilles og revideres efter regler, der
fastsættes af undervisningsministeren.
Stk. 5. Institutionens regnskabsføring skal være i
overensstemmelse med regler fastsat af undervisningsministeren.
§ 25. Hvis det af revisionsberetningen fremgår, at der foreligger
lovovertrædelser eller andre uacceptable forhold i forbindelse med
forvaltningen af institutionens midler, skal undervisningsministeren, hvis
revisionen giver anledning hertil, snarest iværksætte foranstaltninger til
genoprettelse af en lovlig og forsvarlig forvaltning. Det samme gælder, hvis
undervisningsministeren på anden måde bliver gjort bekendt med de nævnte
forhold.
Kapitel 7
Forskellige bestemmelser
§ 26. Tjenestemænd, der er ansat ved statsinstitutioner, der i
medfør af § 2 overgår til selveje, kan vælge at opretholde deres
ansættelsesforhold som statstjenestemænd under udførelse af arbejdet ved
institutionen.
Stk. 2. Tjenestemanden har ikke krav på ventepenge, rådighedsløn
eller pension som følge af institutionens overgang til selveje og har pligt
til at underkaste sig de forandringer i sine tjenesteforretningers omfang og
beskaffenhed, som følger af denne overgang.
Stk. 3. Den selvejende institution afholder lønudgifterne og
indbetaler til statskassen pensionsbidrag for sådanne tjenestemænd, herunder
eventuelle udgifter til ventepenge, rådighedsløn og efterindtægt af løn.
Udgifter til aktuel pension afholdes af staten. I tilfælde af institutionens
ophør afholdes også eventuelle udgifter til ventepenge eller rådighedsløn og
efterindtægt af løn af statskassen, såfremt den ophørende institution ikke
har midler til at afholde udgiften.
§ 27. Institutionen skal ved udbud af kurser og andre aktiviteter
som indtægtsdækket virksomhed følge god markedsføringsskik og må ikke påføre
andre ubillig priskonkurrence.
Kapitel 8
Klage
§ 28. Efter nærmere regler fastsat af undervisningsministeren kan
klager over institutionens afgørelser indbringes for ministeren eller for et
af undervisningsministeren oprettet særligt klagenævn, hvis afgørelse ikke
kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Klager over retlige spørgsmål ved afgørelser om en
studerendes retsstilling kan altid indbringes for undervisningsministeren.
Kapitel 9
Den frie Lærerskole
§ 29. Bestemmelserne i dette kapitel og i kapitel 2-6 gælder for
Den frie Lærerskole, bortset fra § 10, stk. 3, § 20, § 22, stk. 2, og § 24,
stk. 2.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan dog godkende, at der i skolens
vedtægt fastsættes bestemmelser, der fraviger § 9.
Stk. 3. Skolen skal følge de af finansministeren fastsatte eller
aftalte bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår for forstanderen og
lærerne, herunder om pensionsforhold.
Stk. 4. Skolen opkræver betaling af de studerende for deltagelse i
undervisningen.
Kapitel 10
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 30. Loven træder i kraft den 1. januar 1997, jf. dog stk. 2 og
3.
Stk. 2. For Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse, der fra
den 1. januar 1997 overgår til at blive en selvejende institution, træder
lovens § 6 dog i kraft dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende.
Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter efter forhandling med
finansministeren og institutionerne tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 14,
stk. 4-5, § 15 og § 19 for de enkelte institutionsområder. Indtil dette
tidspunkt ydes til institutionens erhvervelse og opretholdelse af lokaler,
bygninger og arealer tilskud i overensstemmelse med de hidtil gældende
retningslinier for institutionen. Tilsvarende gælder statslån til
institutionens byggeri. Lånene er rente- og afdragsfri, jf. § 32.
§ 31. Følgende love ophæves:
1) Lov om Den Grafiske Højskole, jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af 29. juli
1992, og
2) Lov om statsstøtte til Den Frie Lærerskole, jf. lovbekendtgørelse nr.
678 af 29. juli 1992.
Stk. 2. I § 29, stk. 1, i lov nr. 352 af 14. maj 1992 om ændring
af forskellige uddannelseslove m.m., udgår: »hospitalslaboranter,
herunder deres videreuddannelse,».
Stk. 3. Regler, der er fastsat med hjemmel i de love, der er nævnt
i stk. 1 og stk. 2, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af
regler, fastsat i medfør af denne lov.
§ 32. Staten eftergiver kravene på renter af statslån, der er
tilskrevet i medfør af § 4, stk. 3, i lov om Den Grafiske Højskole, jf.
lovbekendtgørelse nr. 676 af 29. juli 1992, og § 2, stk. 3, i lov om
statsstøtte til visse private seminarier (Seminariestøtteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 677 af 29. juli 1992. Rentetilskrivningen ophører ved
lovens ikrafttræden.
§ 33. Såfremt en institution pr. 1. januar 1997 har et akkumuleret
udsving, henholdsvis opsparing, udbetaler Undervisningsministeriet beløbet a
conto til institutionen den 1. juli 1997. Såfremt en institution har et
underskud, modregnes dette i tilskudsudbetalingen for 1997 til institutionen.
Stk. 2. Den endelige regulering af et akkumuleret udsving,
henholdvis opsparing, samt underskud foretages, når statsregnskabet for 1996
er godkendt.
Stk. 3 . For institutioner, der i medfør af § 1, stk. 4, og § 2 på
et senere tidspunkt overgår til at blive selvejende institution efter denne
lov, gennemføres en tilsvarende udbetaling og regulering som nævnt i stk. 1
og 2, i det kalenderår, hvor overgangen finder sted.
§ 34. Udstyr og lignende, der til brug for institutionerne er
stillet til rådighed af staten, overgår til institutionernes ejendom.
§ 35. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Det offentlige institutionsbegreb er under hastig forvandling. Øget
decentralisering, større frihed til at fastsætte egne styrelsesordninger og
nye frihedsgrader i henseende til økonomisk dispositionsfrihed er markante
træk i udviklingen.
På undervisningsministeriets område har der i mange år været tradition
for, at selvejende institutioner varetager undervisningen på en række
områder. Det gælder såvel de uddannelser, der imødekommer de samfundsmæssige
behov for et landsdækkende udbud af kompetencegivende uddannelser, som de
mere alternative skoleformer. Selvejeformen med sin selvstændige styreform
har vist sig velegnet for uddannelsesinstitutionerne.
Med forslaget og det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om ændring
af uddannelseslovene på seminarieområdet er det tanken at forenkle,
modernisere, harmonisere og ajourføre bestemmelserne om visse selvejende
institutioner for videregående uddannelser og enkelte
efteruddannelsesinstitutioner (jf. i øvrigt bemærkningerne til § 1).
Samtidig giver forslaget statsinstitutionerne og andre selvejende
institutioner en mulighed for at blive selvejende institutioner, der er
godkendt efter denne lov. Den enkelte institution udarbejder en vedtægt som
grundlag for dens overgang til selvejende institution efter denne lov.
Vedtægten skal godkendes af ministeren, der samtidig tager stilling til de
nærmere vilkår for eventuel overdragelse af hidtidig statsejendom til
institutionen.
Loven omfatter ikke højere uddannelsesinstitutioner.
De private seminarier, hospitalslaborantskolerne, Den Grafiske Højskole og
Sløjdhøjskolen i Esbjerg administreres efter de nuværende regler ikke som
ægte selvejende institutioner. Bevillingsmæssigt har disse institutioner
været stillet på samme måde som statsinstitutioner. Deres driftsbudgetter har
været optaget på bevillingslovene, og deres driftsregnskaber er indgået i
statsregnskabet. De har følgelig også været omfattet af reglerne om statens
regnskabsvæsen, jf. lov nr. 131 af 28. marts 1994, § 2, stk. 1, og deres
regnskaber har været revideret af Rigsrevisionen, jf. lov nr. 321 af 26. juni
1975, § 2, stk. 1. Noget lignende gælder anlægsudgifter og statslån.
Efter lovforslaget og forslaget til ændring af uddannelseslovene på
seminarieområdet vil disse selvejende institutioner blive ægte selvejende
institutioner med ansvarlige bestyrelser, selvstændigt kapitalansvar, adgang
til lån i Hypotekbanken, privat revision og overgang til bygningstaxameter.
Rigsrevisionen vil dog fortsat revidere institutionernes regnskaber i henhold
til rigsrevisorlovens § 2, stk. 1.
Den frie Lærerskole i Ollerup er allerede i dag en ægte selvejende
institution.
En selvejende uddannelsesinstitution skal selv kunne indrette sin
styrelse, idet det dog er en forudsætning, at der etableres en ansvarlig
ledelse i form af en bestyrelse med et flertal af udefra kommende medlemmer
og en ansat leder med ansvar over for bestyrelsen. Dette svarer til de rammer
for styrelse af uddannelsesinstitutioner, som Folketinget allerede har
fastlagt i lovgivningen for bl.a. seminarierne og erhvervsskolerne.
Den nye økonomiske selvstændighed giver uddannelsesinstitutionerne en klar
tilskyndelse til at drive deres virksomhed effektivt og konkurrencedygtigt.
Til gengæld for uafhængighed fra de centrale myndigheder skal institutionerne
bære et betydeligt ansvar, også på det økonomiske område.
Tilskuddene til institutionerne består efter forslaget af et grundtilskud,
et driftstilskud til dækning af undervisnings- og fællesudgifter
(driftstaxametre) samt et tilskud til bygningsforsyning og
bygningsvedligeholdelse, (bygningstaxameter). Undervisningen vil fortsat være
vederlagsfri for de studerende. Dette gælder dog ikke uddannelser, der
udbydes efter reglerne om åben uddannelse eller rekvireret undervisning.
De pågældende institutioner er i forvejen omfattet af det fælles
takstsystem for de videregående uddannnelser hvad angår grundtilskud,
undervisnings- og fællesudgiftstaxameter. Det nye ved overgangen til ægte
selveje vil være, at der også vil blive indført en bygningstaxameterordning.
En forudsætning for at institutionerne kan varetage ansvaret for
kapitalapparatet ved overgang til bygningstaxameter er, at der findes
tilstrækkelige lånemuligheder. Med indførelse af garanti fra
Undervisningsministeriet for lån i Hypotekbanken til
uddannelsesinstitutionerne er det hensigten at give institutionerne et
tiltrængt supplement til realkreditbelåning, som mange institutioner har haft
vanskeligt ved at opnå i tilstrækkeligt omfang. Lånene er som hovedregel
begrænset til nybyggeri og om- og tilbygning og ydes ikke til erhvervelse af
fast ejendom.
Økonomiske og administrative konsekvenser
Forslaget indebærer, at institutionernes bevillinger omlægges til tilskud,
der vil blive udbetalt som bloktilskud til dækning af de direkte
undervisningsudgifter og fællesudgifter samt til bygningsudgifter.
Omlægningen til bloktilskudsbetalinger betyder, at institutionerne får det
fulde ansvar for økonomistyringen, herunder prioriteringen mellem udgifter
til undervisning, driftsudgifter på fællesområdet og bygningsudgifter (
kapitaludgifter).
Indførelse af bygningstaxameter vil ske efter drøftelse med de involverede
institutioners organisationer eller repræsentanter samt Finansministeriet.
Omlægningen indebærer, at institutionernes tilskud vil blive anvist
månedsvis til egen bankforbindelse, og institutionerne vil dermed som noget
nyt få ansvaret for likviditetsstyringen. Tilskuddene vil være inklusive
moms.
Selvejeformen indebærer, at institutionerne skal aflægge selvstændigt
revideret regnskab, og institutionerne vil derfor have merudgifter til
revision. Institutionerne vil derimod ikke have merudgifter til forsikring,
idet statens selvforsikring fortsat vil omfatte disse institutioner.
For institutionerne må overgang til bygningstaxameter forventes at
indebære en vis administrativ og ledelsesmæssig merbelastning, idet disse
institutioner får ansvar for nogle funktioner, som hidtil delvis har været
varetaget af centrale myndigheder.
Der skal bl.a. afsættes ressourcer til vedligeholdelsessyn og
vedligeholdelsesplaner i forbindelse med kapitalforvaltningen, fordi
institutionerne skal foretage en bedre og mere systematisk
vedligeholdelsesplanlægning end hidtil.
Omlægningen er i sig selv udgiftsneutral i overensstemmelse med sædvane
ved omlægningen af offentlige tilskud m.v., men institutionernes frihed til
at disponere over tilskud vil muliggøre en mere rationel drift af den enkelte
institution og dermed en bedre udnyttelse af statslige midler.
For Undervisningsministeriet medfører forslaget en række opgaver i
forbindelse med opstilling og udmøntning af mål og rammer for
institutionernes ansvar for forvaltningen af kapitalapparatet. Der kan bl.a.
være behov for at fastsætte regler for institutionernes byggevirksomhed.
Omvendt vil ministeriets opgaver vedrørende behandling af konkrete
ansøgninger om igangsættelse af ombygninger og andre byggearbejder samt
indgåelse af lejemål bortfalde. Denne administrative lettelse vil dog i nogen
grad blive opvejet af nye opgaver vedrørende behandling af ansøgninger om
hypotekbanklån. Ministeriet vil fortsat skulle overvåge institutionernes
kapitalforvaltning, og administrationen af garantiordningen vil blive baseret
herpå.
Spørgsmålet om institutionerne fremover vil være omfattet af
Budgetvejledningens sædvanlige procedurer for forelæggelse af sager om
lejemål, ombygninger og andre byggearbejder vil særskilt blive forelagt for
Finansudvalget.
Opgaveomlægningerne og deraf følgende personaletilpasninger sker inden for
ministeriets samlede rammer, herunder omprioriteringer til fordel for nye
opgaver.
Endvidere foreslås det, jf. § 32, at staten eftergiver den rentepost, der
er optaget på institutionens regnskab som en passivpost. Det drejer sig om
påløbne renter på statslån ydet efter 1. januar 1991. Renteposten, der er på
ca. 6,0 millioner kr., udgår herefter af statsregnskabet som et aktiv.
Renteposten vedrører alene seminarierne, idet der ikke i nævnte periode er
ydet statslån til andre omfattede videregående uddannelsesinstitutioner.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Lovforslagets erhvervsøkonomiske og miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget forventes ikke at have erhvervsøkonomiske eller miljømæssige
konsekvenser.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Følgende allerede godkendte uddannelsesinstitutioner, der er selvejende
institutioner, vil blive omfattet af loven:
Hospitalslaborantskolerne i København og Aarhus
Den Grafiske Højskole
Sløjdhøjskolen i Esbjerg
Hertil kommer Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse, der den 1.
januar 1997 overgår til at blive selvejende institution, jf. § 30 og
nedenfor.
De private selvejende seminariers forhold er i dag reguleret i lov om
uddannelse af lærere til folkeskolen, lov om uddannelse af pædagoger, lov om
uddannelse til ernærings- og husholdningsøkonom og lov om uddannelse til
håndarbejdslærer. Disse love foreslås ændret, således at de bringes i
overensstemmelse med principperne i loven om selvejende institutioner for
videregående uddannelse m.v., jf. det samtidig hermed fremsatte forslag til
lov om ændring af uddannelseslovene på seminarieområdet. Samtidig foreslås
seminariestøtteloven ophævet.
Den frie Lærerskole vil blive omfattet af dele af loven, jf. § 29, og
bemærkningerne hertil. Samtidig ophæves lov om statsstøtte til den Frie
Lærerskole.
Endvidere vil Lov om Den Grafiske Højskole, der regulerer denne skoles
forhold, blive ophævet.
Danmarks Designskole og Kunsthåndværkerskolen i Kolding er i dag
erhvervsskoler, jf. lov om erhvervsskoler. Sidstnævnte har hidtil været en
afdeling af Kolding Tekniske Skole. Begge skoler har fået et forhåndstilsagn
om, at de efter ansøgning vil kunne blive godkendt efter loven, jf. forslaget
til § 1, stk. 4.
Lovforslaget retter sig således primært mod de selvejende seminarier og
nogle få andre lignende videregående uddannelsesinstitutioner, som skønnes at
være modne til at overgå til ægte og udvidet selveje med tilhørende
overtagelse af kapitalforvaltning og kapitalansvar m.m.
Ministeren kan godkende, at nyoprettede eller andre selvejende
institutioner godkendes efter loven. Det gælder bl.a teknika, der i dag er
omfattet af lov om teknika.
Godkendelse vil kunne gives, hvis ministeren skønner, at der er behov for
en uddannelsesinstitution af den pågældende art, jf. § 3, stk. 1.
Ministeren kan med hjemmel i §§ 1-3 godkende, at to eller flere godkendte
uddannelsesinstitutioner lægges sammen til en ny selvejende
uddannelsesinstitution efter loven. Det kan være to selvejende institutioner
eller en statsinstitution og en selvejende institution, og det kan være to
eller flere institutioner med forskellige, godkendte uddannelsesformål.
Institutionerne vil som hidtil kunne udbyde åben uddannelse.
Nogle af de omfattede institutioner er rene efteruddannelsesinstitutioner.
Som tidligere nævnt omfatter loven ikke højere uddannelsesinstitutioner,
og der er derfor heller ikke mulighed for at godkende nye højere
uddannelsesinstitutioner efter denne lov.
Særligt om Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse bemærkes,
at den hidtil har været statsinstitution. Den blev oprettet i 1969. Om
institutionen gælder et cirkulære af 24. november 1970.
Institutionen ledes af en rektor, der bliver rådgivet i
erhvervspædagogiske læreruddannelsesspørgsmål af et uddannelsesråd.
Institutionen består af 3 afdelinger, der ligger i København, Odense og
Århus. Den blev i 1991 en nettostyret virksomhed.
Institutionen foreslås omdannet til en selvejende institution, jf. § 30,
stk. 2, der herved opnår en friere stilling i forhold til ministeriet,
samtidig med at bestyrelsen, der afløser det hidtidige uddannelsesråd, får
det overordnede ansvar for institutionens virksomhed.
Bestyrelsen forventes at skulle udgøres bl.a. af repræsentanter for
organisationer med tilknytning til erhvervsskolerne.
Vedtægterne vil blive drøftet med institutionen og dens brugere.
Institutionens hovedformål er at tilrettelægge og gennemføre pædagogisk
uddannelse af lærere til erhvervsskolerne. Herudover gennemføres også
uddannelse af AMU-centrenes lærere, og lærere ansat ved organisationer,
erhvervsvirksomheder m.fl. Endvidere foregår der bl.a. forsøgs- og
udviklingsarbejde, som også omfatter erhvervs- og
arbejdsmarkedsuddannelsernes udvikling. Institutionens nuværende opgaveprofil
forudsættes ikke indskrænket som følge af lovforslaget.
Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse kan generelt påtage sig
opgaver, herunder brugerbetalte opgaver, der støtter varetagelsen af eller i
øvrigt har en naturlig sammenhæng med den ovenfor beskrevne virksomhed.
Der er behov for et lovgrundlag for Danmarks Pædagogiske Læreruddannelse,
herunder især for at ministeriet med hjemmel i loven kan udstede regler i
bekendtgørelsesform om de uddannelsesaktiviteter, hvortil staten yder
tilskud. Cirkulære af 24. november 1970 om statens erhvervspædagogiske
læreruddannelse bortfalder ved lovens ikrafttræden.
Til § 2
Til stk. 1
Følgende statsinstitutioner vil med hjemmel i § 2 kunne blive selvejende
institution efter denne lov:
Statsseminarierne
De sociale højskoler
Terapeutskolerne
Jordemoderskolen
Danmarks Journalisthøjskole
Danmarks Højskole for Legemsøvelser (efteru ddannelse )
Specialkursus i Husholdning i Århus ( do )
Dansk Sløjdlærerskole ( do ).
Beslutning om, at en statsinstitution overgår til selvejende institution
efter denne lov, vil kun blive truffet efter forhandling med institutionens
øverste kompetente ledelse, det vil normalt sige institutionens bestyrelse. I
forbindelse med ansøgning om overgang til selveje må der foreligge udkast til
vedtægter, bl.a. forslag om bestyrelsessammensætning. Den nye bestyrelse
udarbejder herefter de endelige vedtægter.
Undervisning, eksamen m.v. skal følge de herom fastsatte regler for
uddannelsen, selv om reglerne er udstedt med hjemmel i anden lovgivning.
Overgangen til selvejende institution er endelig. Såfremt ministeren med
hjemmel i § 3 tilbagekalder godkendelsen af en selvejende institution, der
tidligere har været statsinstitution, bliver der ikke tale om, at
institutionen herefter fortsætter som statsinstitution. Institutionen kan
heller ikke i øvrigt vælge at vende tilbage til status som statslig
institution.
Til stk. 2
Reglerne for overdragelse af statsejendom tænkes kun fastsat, hvis
overdragelserne omfatter en grupper af institutioner. I tilfælde af
overdragelse af statsejendom til en enkelt nydannet selvejende institution
kan overdragelsesproblemerne løses med ansøgning til
bevillingsmyndighederne/Folketingets Finansudvalg.
Til § 3
Ministeren vil bl.a. kunne tilbagekalde sin godkendelse, hvis dele af
eller hele virksomheden ikke lever op til kvalitetskravene. Ophører
institutionen, kan ministeren disponere over den tiloversblevne formue til
uddannelsesformål, jf. § 5. Tilbagekaldelsesadgangen omfatter samtlige de af
loven omfattede institutioner.
Til § 4
Bestemmelsen tager sigte på en situation, hvor en institutions bestyrelse
- fx af økonomiske årsager - har truffet beslutning om at nedlægge en
institution, men hvor ministeren skønner, at der fortsat er behov for at
opretholde institutionen. I sådanne tilfælde vil ministeren kunne modsætte
sig en nedlæggelse, og det vil i denne forbindelse kunne være aktuelt at
tilbyde institutionen et ekstraordinært lån eller tilskud, jf. lovforslagets
§ 16, samt fastsætte eventuelle særlige vilkår for institutionens
videreførelse, herunder evt. en hel eller delvis reorganisering af
institutionen.
Til § 5
Bestemmelsen svarer til gældende bestemmelser i lov om den Grafiske
Højskole, seminariestøtteloven, lov om erhvervsskoler, lov om teknika og lov
om handelshøjskoler og handelshøjskoleafdelinger.
Disse lovbestemmelser, der sikrede staten dispositionsret over
tiloversbleven formue, blev indført pr. 1. januar 1991 med virkning for
formueforøgelse efter denne dato. Efter reglen anvendes tiloversbleven formue
ved institutionens ophør efter undervisningsministerens bestemmelse til
undervisnings- og uddannelsesformål. Dispositionsadgangen omfatter den
tiloversblevne formue, det vil sige formuen, der er tilbage, når samtlige
kreditorer er fyldestgjort, herunder eventuelle krav efter § 26, stk. 3, på
ventepenge/rådighedsløn og efterindtægt af løn. For de selvejende
uddannelsesinstitutioner, der var godkendt før 1. januar 1991, anvendes dog
den pr. 31. december 1990 opgjorte nettoformue samt eventuelle gaver vedr.
den faste ejendom og løsøre til det formål, der er fastsat i de til enhver
tid gældende vedtægter.
Til § 6
Til stk. 1
Der vil blive udstedt regler om uddannelser, hvortil udgiften dækkes fuldt
ud ved statstilskud, jf. § 14. Regler, der udstedes om disse uddannelser i
medfør af § 6, stk. 1 og stk. 2, vil tillige gælde, når uddannelserne udbydes
som åben uddannelse.
Der vil endvidere for de omfattede efter- og
videreuddannelsesinstitutioner kunne udstedes regler om uddannelser m.v.
Til stk. 2
På de institutioner, der er direkte omfattet af loven, jf. bemærkningerne
til § 1, er der i dag ikke uddannelser med autorisation. Såfremt en
statsinstitution får mulighed for at overgå til selveje, jf. lovforslagets §
2, vil der være behov for reglen i stk. 2, såfremt institutionen udbyder
uddannelser med autorisation, fx jordemoderuddannelsen eller
terapeutuddannelsen.
Til stk. 3
Regler om ansættelse af ledere og lærere vil også kunne indeholde regler
om kvalifikationskrav til de pågældende.
Med reglerne om kvalitetskontrol tænkes bl. a. på regler om evaluering, og
hvilke oplysninger ministeren kan indhente til brug herfor.
Til stk. 4
Undervisningsministeren vil som hidtil skulle godkende udbuddet af
uddannelser og uddannelsesretninger på institutionerne.
I forbindelse med den udstrakte frihed for institutionerne til at
disponere over samfundets ressourcer er det nødvendigt at sikre, at der kan
foretages evaluering af de enkelte uddannelser, således at kvalitetskravene
overholdes.
Til § 7
De omfattede selvejende institutioner skal have vedtægter, der skal
godkendes af undervisningsministeren. Vedtægterne skal som hidtil indeholde
regler om bl.a. bestyrelsens sammensætning, virke og opgaver, regler om
lederens opgaver, regler om institutionens øvrige organisation, herunder
eventuelle kollegiale organers faglige kompetence, regler om regnskab og
tegningsret samt regler om fremgangsmåden ved institutionens nedlæggelse.
Undervisningsministeriet kan udarbejde vejledende standardvedtægter for
institutionerne eller for grupper af institutioner.
Medarbejderindflydelse på arbejds- og personaleforhold via
samarbejdsudvalg og på anden vis fastsættes ikke i vedtægten, men fremgår af
særlige aftaler og regler herom.
Til § 8
Bestyrelsens sammensætning og medlemmernes antal skal fremgå af
institutionens vedtægt, der skal godkendes af undervisningsministeren.
Det er en forudsætning, at flertallet og formanden er udefra kommende
personer, der repræsenterer de uddannedes arbejdsområder eller har en særlig
interesse for institutionens uddannelsesformål. Det vil være en fordel, hvis
de pågældende personer samtidig kom fra lokalområdet. Det fastsættes i
vedtægterne, at formandens stemme er udslaggivende i tilfælde af
stemmelighed.
En valgperiode på 4 år vil være normal.
Vedtægterne kan fastsætte, at det fastansatte personale og de studerende
kan få ret til at vælge en, eventuelt to, repræsentanter hver til
bestyrelsen. Repræsentanterne har stemmeret, men må ikke deltage i
afstemninger, der vedrører deres personlige forhold.
Det fastsættes i vedtægterne, at reglerne i forvaltningslovens kapitel 2
om inhabilitet og kapitel 8 om tavshedspligt finder anvendelse på
bestyrelsens og de ansattes virksomhed.
Som hidtil vil det i vedtægterne blive fastsat, at der ved institutionens
nedlæggelse skal nedsættes et likvidationsudvalg til at forestå
likvidationen.
Til § 9
Bestyrelsen har den overordnede ledelse af hele institutionens virksomhed
med ansvar for institutionens samlede aktivitet. Dette indebærer bl.a., at
bestyrelsen selv skal træffe alle væsentlige beslutninger om institutionens
forhold, herunder om låneoptagelse, langsigtede kontrakter og dispositioner
over institutionens bygninger, hvilket betyder en fravigelse fra
Finansministeriets Budgetvejlednings sædvanlige procedure for forelæggelse af
sager om lejemål, ombygning og andre byggearbejder, jf. bemærkningerne til §
18. Indgåelse af lejemål med lang uopsigelighed ventes dog fortsat at skulle
forelægges for Finansudvalget, i lighed med hvad der gælder for
erhvervsskolerne.
Tjenestemænd, der i henhold til § 26 har opretholdt deres
ansættelsesforhold som statstjenestemænd, afskediges i overensstemmelse med
tjenestemandslovens almindelige regler.
Bestyrelsen har, bortset fra de vigtigere beslutninger, adgang til at
delegere kompetence til lederen. Det forudsættes, at ansættelse og
afskedigelse af personer under lederniveau normalt varetages af lederen,
eventuelt af bestyrelsen efter indstilling fra lederen.
Til § 10
Med henblik på at have alternative reaktionsmuligheder ud over at
tilbagekalde godkendelsen eller trække tilskud tilbage, foreslås det, at
undervisningsministeren, når en bestyrelse ikke efterkommer påbud fra
undervisningsministeren om berigtigelse af nærmere angivne forhold, kan
beslutte at sætte institutionen under administration i større eller mindre
udstrækning og dermed fratage bestyrelsen dens opgaver eller dele heraf.
Såfremt institutionens økonomiske situation på grund af bestyrelsens
handlinger eller undladelser er blevet af en sådan karakter, at institutionen
trues af lukning, vil ministeren efter stk. 3 uden varsel omgående
kunne gribe ind og afsætte bestyrelsen. Ministeren vil have mulighed for at
sætte institutionen under direkte administration af ministeriet, således at
ministeriet påtager sig ansvaret for institutionens videreførsel, indtil en
ny bestyrelse er nedsat. Ministeren kan dog også benytte den i stk. 2, nr. 1
og 2, nævnte fremgangsmåde. Valg af ny bestyrelse skal ske, så snart det
midlertidige styre har udført sin opgave. Ministeriet træffer beslutning
herom.
Anvendelsen af bemyndigelserne i § 10 udelukker ikke ministeren fra på
ethvert tidspunkt i forløbet at træffe beslutning om anvendelse af lovens
øvrige muligheder i en sådan situation, jf. bl.a. § 3, stk. 2.
Bestemmelserne i § 10, stk. 2 og 3, forventes kun brugt i meget sjældne
tilfælde.
Til § 11
Lederen har over for bestyrelsen ansvaret for den daglige administrative
og økonomiske ledelse. Endvidere har lederen ansvaret for undervisningen,
herunder undervisningens kvalitet.
Til § 12
Reglen i § 12 er alene en processuel regel, og den har derfor ingen
indflydelse på vurderingen af bestyrelsens erstatningsansvar, der ikke ændres
ved denne lov.
I Beretning 11/90 fra De af Folketinget Valgte Statsrevisorer om
selvejende institutioners retlige stilling påpeges det, at der bør etableres
lovhjemmel for ministeren til at gøre erstatningsansvar gældende over for
bestyrelsesmedlemmer eller andre, der har påført den selvejende institution
et økonomisk tab. Efter den gældende lovgivning må det antages, at der ikke
er andre søgsmålsberettigede end institutionens egen bestyrelse.
I fondslovene, der ikke gælder for de godkendte selvejende
uddannelsesinstitutioner, har fondsmyndigheden en hjemmel til at anlægge
retssag mod bestyrelsesmedlemmer m.fl.
Det foreslås på denne baggrund, at der indføres en søgsmålskompetence for
undervisningsministeren. Reglen vedrører som i fondslovene alene søgsmål i
anledning af tab, som er påført institutionen.
Bestemmelsen kan fx benyttes, hvis bestyrelsen afviser at kræve for meget
udbetalt løn tilbage fra en ansat, der nægter at tilbagebetale beløbet, selv
om vedkommende var i ond tro med hensyn til lønnens størrelse. Herved påføres
den selvejende institution et tab.
Undervisningsministeren vurderer på baggrund af tabets størrelse og
bestyrelsens eller andres adfærd, om søgsmål skal anlægges i det enkelte
tilfælde. Søgsmålsadgangen tænkes normalt kun anvendt i grovere tilfælde.
Ministeren kan anlægge retssag mod enkelte medlemmer af bestyrelsen eller den
samlede bestyrelse, afhængig af sagens karakter.
Lovbestemmelsen dækker ikke tilfælde, hvor udenforstående eller ansatte
har lidt et tab på grund af institutionens adfærd. Disse personer vil
naturligvis som hidtil selv kunne rejse krav over for den ansvarlige.
Ansvarsgrundlaget
Forslaget indebærer, som nævnt ovenfor, ikke en skærpelse af
bestyrelsesmedlemmers ansvars- og hæftelsesforhold . For
bestyrelsesmedlemmer gælder som hidtil dansk rets almindelige
erstatningsregler, men de hæfter i øvrigt ikke personligt for institutionens
økonomiske forpligtelser.
Finansministeriets beretning fra 1989 fra arbejdsgruppen vedrørende
selvejende institutioner behandlede bl.a. spørgsmålet om
bestyrelsesmedlemmers erstatningsansvar i forbindelse med ledelsen af en
selvejende institution. Det bemærkedes, at der ikke i lovgivningen er fastsat
generelle regler herom. Derimod findes i aktie- og anpartselskabslovgivningen
samt i fondslovgivningen særlige regler om ledelsesansvaret, som i det
væsentlige er udtryk for almindelige retsgrundsætninger om ansvar efter dansk
rets almindelige erstatningsregel (culpareglen).
Arbejdsgruppen konstaterede, at spørgsmålet om bestyrelsesmedlemmers
ansvar for ledelsen af en selvejende institution (uden for fondslovenes
område) kun er sparsomt behandlet i den juridiske litteratur, og at der
heller ikke findes større retspraksis på området. Arbejdsgruppen mente dog at
kunne konkludere, at bestyrelsesmedlemmer (samt direktører og revisorer) for
selvejende institutioner kan pålægges ansvar efter culpareglen.
Arbejdsgruppen anførte, at der er en klar tendens til at skærpe kravene
til forsvarlig handlemåde, når der er tale om personer, der udfører et
erhverv. Kravene til en selvejende institutions direktør eller revisor vil
således efter arbejdsgruppens opfattelse være strengere end kravene til den,
som er indtrådt i bestyrelsen for - måske af mere idealistiske grunde - at
medvirke til at fremme institutionens almennyttige formål. Gruppen fandt
grund til at antage, at domstolene vil fastholde et ret mildt ansvar for
bestyrelsesmedlemmer i selvejende institutioner, medmindre der er handlet
uhæderligt.
Til § 13
Institutionernes dispositionsret slås her fast. Dette indebærer bl.a., at
tilskuddene ydes som bloktilskud, herunder ydes uden opdeling i lønudgifter
og andre udgifter og uden personalerammer.
Institutionerne får herved udvidet mulighed for selvstændigt at disponere
over de samlede tilskud.
Opsparede tilskud skal ikke søges overført på forslag til tillægsbevilling
for finansåret. Institutionerne kan således selv opspare tilskud til
anvendelse i følgende finansår, fx opsparing med henblik på investeringer i
udstyr m.v.
Det er en betingelse, at dispositionerne foretages inden for rammerne af
de i medfør af loven fastsatte regler. Det er herunder en betingelse, at
uddannelserne, hvortil tilskud er ydet, gennemføres i overensstemmelse med
fastsatte regler og krav.
Til § 14
Til stk. 1 og 2
Statens tilskud til institutionernes driftsudgifter vil blive givet som et
bloktilskud til den enkelte institution og vil efter forslaget bestå af et
fast grundtilskud, et tilskud til de direkte undervisningsudgifter og et
tilskud til de såkaldte fællesudgifter, d.v.s. til ledelse, administration og
bygningsdrift m.v., herunder ejendomsskatter. Tilskuddene til undervisnings-
og fællesudgifter beregnes efter taxameterprincippet, d.v.s. som et tilskud
pr. årsstuderende, der fastsættes på de årlige finanslove. Grundtilskuddet
vil være fælles for alle institutioner, dog således, at det vil være muligt
at yde et mindre grundtilskud til helt små institutioner. I forbindelse med
indførelse af bygningstaxameterordningen forventes grundtilskuddene forøget.
Institutionerne kan som hidtil opkræve deltagerbetaling for
rådgivningsvirksomhed, kurser og lignende ikke-tilskudsberettigede
aktiviteter. For åben uddannelse gælder reglerne i lov om åben uddannelse,
herunder vedrørende deltagerbetaling.
Til stk. 3
Ud over tilskud efter stk. 1 og 2, vil der kunne ydes tilskud til anden
virksomhed, fx til udviklings- og forsøgsvirksomhed.
I lov om Den Grafiske Højskole, der foreslås ophævet, jf. § 31, er der i
dag hjemmel til, at Den Grafiske Højskole foretager forsknings- og
udviklingsarbejde i tilknytning til skolens undervisning eller rådgivning.
Det er ikke med nærværende lovforslag hensigten at ændre dette.
For tiden modtager Den Grafiske Højskole ca. 4,0 mio. kr. hertil. Der vil
med hjemmel i stk. 3 fortsat kunne ydes tilskud til Højskolens aktiviteter.
Til stk. 4
Tilskud ydes som taxametertilskud pr. årsstuderende ud fra faste takster,
der søges harmoniseret med tilsvarende takster for øvrige videregående
uddannelser og uddannelser på erhvervsskolerne. Overgangen til
bygningstaxameter vil ske på grundlag af erfaringerne med bl.a.
erhvervsskolernes bygningstaxameter og efter forhandlinger med
institutionernes organisationer m.fl. Disse forhandlinger er indledt.
Formålet med bygningstaxameteret er, at investeringsstyringen i videst
muligt omfang decentraliseres til den enkelte uddannelsesinstitution, der
herefter får det fulde finansieringsansvar med tilsvarende
beslutningskompetence for al vedligeholdelse, reinvestering og
nyinvesteringer samt indgåelse og administration af lejemål og
realkreditbelåning, jf. dog bemærkningerne til § 9. Det samlede kapitalansvar
kan på denne måde i meget stor udstrækning overdrages til den enkelte
bestyrelse.
Taksterne pr. årsstuderende tænkes fastsat på grundlag af arealnormer pr.
årsstuderende, nyopførelsespriser og levetider for de typer byggeri, der
anvendes til de forskellige uddannelser. Endvidere vil taksterne indeholde et
element til dækning af en nærmere fastsat fremmedkapitalforrentning.
Tidspunktet for indførelse af bygningstaxameter fastsættes af
undervisningsministeren for hvert institutionsområde for sig. Ordningen
tænkes i første omgang indført for de selvejende seminarier, idet den
konkrete udformning af ordningen sker efter forhandling med seminarierne og
Finansministeriet, jf. stk. 7. I den konkrete udformning af ordningen
inddrages resultater af igangværende (januar 1996) analyse af
bygningskapacitet til uddannelsesformål.
Danmarks Designskole, Kunsthåndværkerskolen i Kolding og Den frie
Lærerskole modtager allerede bygningstaxametertilskud og bevarer denne
ordning, når de overgår til at blive omfattet af denne lov.
Til stk. 5
Til institutioner, hvis samlede lejede bygningsareal udgør mere end en
fastsat procentdel af det samlede bygningsareal, kan der ydes et særligt
tilskud. Tilskuddet ydes kun for den del af det lejede bygningsareal, der
overstiger denne procentdel. Det særlige tilskud svarer til en forrentning
med markedsrenten af den til det lejede areal hørende grundværdi.
Grundværdien fastsættes med udgangspunkt i den offentlige vurdering som en
gennemsnitlig grundværdi pr. m2 for det område, skolen er beliggende i.
Til stk. 7
Uanset den dispositionsfrihed på bygningsområdet, der er beskrevet i
bemærkningerne til stk. 4, kan ministeren pålægge institutionerne at stille
eventuel overskydende lokalekapacitet til rådighed for andre
statsfinansierede uddannelsesinstitutioner, hvis der opstår et akut og
udækket lokalebehov. Den gældende seminarielov indeholder allerede hjemmel
for ministeren til at pålægge de private seminarier at stille lokaler og
udendørsanlæg til rådighed for andre uddannelsesformål.
Til stk. 8
Beslutningen om udskydelse af planlagt byggeri vil naturligvis blive
truffet under hensyn til helt akutte behov for etablering af
undervisningslokaler til andre akutte behov. Udsættelsen vil være
tidsbegrænset og ske med udgangspunkt i den gældende regulering af statsligt
byggeri.
Til § 15
Staten har hidtil ydet afdragsfrie lån til byggeri. Indtil 1. januar 1991
var lånene tillige rentefrie. Siden 1991 er der kun ydet statslån til de
selvejende uddannelsesinstitutioner til finansiering af mindre byggearbejder,
og disse lån forrentes med den til enhver tid fastsatte officielle diskonto.
Der sker ingen renteindbetaling, men værditilskrivningen optages i
institutionens regnskab som en passivpost, der forfalder til betaling sammen
med statslånet. Statens rentekrav står dog tilbage for øvrige krav mod
institutionen.
Det har i praksis vist sig, at visse institutioner på grund af denne
rentepost har haft svært ved at overbevise især kreditforeninger om
institutionernes kreditværdighed. Denne virkning af rentereglen har ikke
været tilsigtet, og det foreslås derfor, at reglen ophæves, jf. forslagets §
32. Staten har på anden måde sikret sig dispositionsret over restformuen i
tilfælde af institutionens ophør. Samtidig foreslås det, at allerede påløbne
renter eftergives, og der vil ikke fremover blive tilskrevet renter af de
pågældende lån. Lånene består med de i øvrigt aftalte lånevilkår.
Efter lovforslaget vil der ikke længere kunne ydes afdragsfrie statslån,
men institutionerne vil få mulighed for at optage lån i Kongeriget Danmarks
Hypotekbank og Finansforvaltning til delvis finansiering af nybyggeri og om-
og tilbygning med garanti stillet af Undervisningsministeriet. Ordningen
forudsættes at svare til den ordning, der allerede er indført for
erhvervsskoler og frie kostskoler, jf. Undervisningsministeriets
bekendtgørelse nr. 637 af 20. juli 1995 om garantistillelse for lån optaget i
Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning.
Låneandelen og garantiernes omfang fastsættes på de årlige finanslove. I
særlige tilfælde kan der også ydes garanti for lån til erhvervelse af fast
ejendom. Lånene forrentes med en periodevis fastlagt rente, idet de generelle
vilkår for afdrag fastsættes af finansministeren efter forhandling med
undervisningsministeren.
Garantien ydes som selvskyldnerkaution for alle ydelser på lånene inkl.
administrationstillæg og garantigebyr til Hypotekbanken. Det vil være et
vilkår for garantistillelsen, at lånene sikres ved pant i institutionens
faste ejendom.
Garantien ydes dog kun, hvis udgiften står i rimeligt forhold til
institutionens indtægtsgrundlag og samlede økonomi, herunder
låneforpligtelser i øvrigt og bygningstaxametertilskud.
Undervisningsministeriet opstiller et sæt objektive, forretningsmæssige
kriterier for garantistillelsen, således at der ikke bliver tale om
overinvesteringer i forhold til f.eks. antal årselever m.v. Dette skal ses i
modsætning til den vurdering, som realkreditinstitutter m.v. typisk anlægger
som grundlag for belåning, nemlig markedsværdien af bygningerne i en
tvangssalgssituation. Denne vurdering har i mange tilfælde gjort det
vanskeligt for institutioner at opnå nødvendig og tilstrækkelig
realkreditbelåning.
Formålet med garantistillelsen er ikke, at lån i Hypotekbanken skal
erstatte realkreditlån, men derimod supplere en sådan belåning. Det vil
fortsat være en forudsætning, at institutionen, afhængigt af dens muligheder
for egenfinansiering, optager realkreditlån til finansiering af
nyinvesteringer.
Den maksimale andel af byggeudgifterne, som Undervisningsministeriet kan
garantere for ved lån i Hypotekbanken, fikseres ikke i loven, men fastlægges
på de årlige finanslove, da der kan være behov for en vis fleksibilitet. Det
forudsættes, at låneandelen for Hypotekbanklånene fastlægges således, at
realkreditlån, afhængigt af egenfinansieringen, fortsat udgør størstedelen af
belåningen.
Til § 16
Lån eller tilskud til institutioner, der er kommet i en særlig vanskelig
situation, kan bl.a. betinges af, at institutionen nedlægger
uddannelsesaktiviteter, fx på grund af for lav søgning.
Til § 17
Princippet er, at institutionerne selv bestemmer, hvem og hvor mange
studerende, evt. inden for en given pladsramme, de vil optage.
Der er imidlertid hjemmel for ministeren til at fravige dette princip ved
at fastsætte minimumstal for at sikre, at kapaciteten - herunder
bygningskapaciteten - kan udnyttes.
Hjemlen til at kunne fastsætte maksimumstal giver mulighed for, at der kan
fastsættes en maksimal samlet pladsramme, eller at der kan fastsættes et
maksimalt optagelsestal for den enkelte uddannelse eller uddannelsesretning.
Et maksimumstal for den enkelte uddannelse kan bl.a. være begrundet i, at
uddannelsen ikke skønnes at leve op til de kvalitetsmæssige krav, der stilles
efter uddannelsesreglerne, men kan også fastsættes af økonomiske og eller
beskæftigelsesmæssige grunde.
Til § 18
Det er i Finansministeriets Budgetvejledning forudsat, at
Budgetvejledningen normalt gælder for selvejende institutioner, der modtager
mere end 50% i offentlige tilskud.
Undervisningsministeren vil efter forhandling med finansministeren i
henhold til den foreslåede bestemmelse kunne fastsætte nærmere regler om
institutionernes budget- og bevillingssystem, og der vil herunder, efter
forelæggelse af spørgsmålet for Finansudvalget, kunne fastlægges fravigelser
fra Finansministeriets Budgetvejledning under hensyntagen til
institutionernes særlige forhold, herunder de nye økonomiske frihedsgrader.
Spørgsmålet, om institutionerne fremover vil være omfattet af
Budgetvejledningens sædvanlige procedurer for forelæggelse af sager om
lejemål, ombygninger og andre byggearbejder, vil særskilt blive forelagt for
Finansudvalget. Endvidere vil det være muligt at fastlægge omfanget af
institutionernes pligt til at anvende udliciteringsreglerne efter
Finansministeriets cirkulære om udlicitering af statslige drifts- og
anlægsopgaver. I denne forbindelse bemærkes, at institutionerne er omfattet
af EF-direktivet fra 1993 om tjenesteydelser, der bl.a regulerer det
offentliges udbud af større tjenesteydelser m.v.
Til § 19
Hensigten med overgangsordningen er at give institutionerne tid til at
foretage den fornødne økonomiske og bygningsmæssige tilpasning til overgangen
til kapitaltaxameteret. Det forudsættes, at overgangstilskuddene i hele
perioden kan fastlægges ved ordningens indførelse.
Til § 20
Bestemmelserne i stk. 2 og 3 svarer til gældende bestemmelser for bl.a.
seminarier og erhvervsskoler. Der kan endvidere henvises til det samtidig
hermed fremsatte lovforslag om ændring af forskellige pensionsbestemmelser.
Til § 21
Det faktiske antal årsstuderende vil være den væsentligste del af
Undervisningsministeriets regulering af tilskudsudbetalinger, herunder evt.
tilbageholdelse eller tilbagebetaling. Også andre overtrådte vilkår vil kunne
udløse krav om tilbagebetaling og tilbageholdelse af tilskud. Tilsvarende
gælder ved overtrædelse af loven i øvrigt. Tilskud kan endvidere udelukkes
for en periode; ved grovere overtrædelser bør det overvejes at trække
godkendelsen tilbage, jf. § 3.
TIl § 22
Med henblik på fx opgørelse af årsstuderende som grundlag for tilskud og
studieaktivitetskontrol som grundlag for uddannelsesstøtte kan
undervisningsministeren stille krav om, at institutionerne anvender visse
fælles administrative systemer, herunder til regnskabsaflæggelse mv.
Til § 23
Decentraliseringen til institutionerne af det økonomiske ansvar skaber
behov for at præcisere institutionernes ansvar for forvaltningen af
kapitalapparatet.
Forslaget beskriver målsætningen for bestyrelsens økonomiske forvaltning.
Den omfatter alle økonomiske dispositioner fra beskedne enkeltstående
driftsdispositioner til omfattende, langsigtede kapitaldispositioner, som
investering i fast ejendom eller salg samt indgåelse af lejekontrakter.
Når målsætningen er sat i relation til institutionens formål og derved de
overordnede hensyn til varetagelse af institutionens uddannelser, skal der
ved forvaltningen af institutionens midler tages langsigtede
uddannelseshensyn og ikke blot hensyn til de i øjeblikket værende brugere,
uddannelsessøgende og ansatte.
I forbindelse med institutionernes overtagelse af kapitalforvaltningen vil
det stille krav til planlægning og langsigtet disponering.
Når bestyrelsen skal varetage de overordnede hensyn for uddannelserne,
skal det ske i overensstemmelse med den gældende lovgivning og den
administrative regulering af det offentliges økonomiske forvaltning.
Anbringelse i udenlandske værdipapirer, bortset fra aktier, må kun ske i
værdipapirer, udstedt i andre lande inden for De Europæiske Fællesskaber, og
kun såfremt værdipapirerne giver samme sikkerhed som de værdipapirer, der er
nævnt i stk. 4, nr. 1 og 2.
Det forudsættes, at undervisningsministeren efter forhandling med
boligministeren kan fastsætte nærmere regler om institutionens
byggevirksomhed. Der skabes herved mulighed for at fastsætte regler, der
etablerer de nødvendige rammer for institutionernes nye selvstændige ansvar
vedr. bygninger mv., samtidig med, at der fortsat sikres en betryggende
offentlig indsigt med institutionernes forvaltning af bygningerne.
Institutionens byggevirksomhed skal tilrettelægges og gennemføres efter
principper svarende til den ordning, der er tilvejebragt ved lov nr. 228 af
19. maj 1971 om Statens Byggevirksomhed samt de i henhold til loven udstedte
retningslinier. For regulering af det statslige byggeri har Boligministeriet
udstedt en række cirkulærer, bl.a. Byggestyrelsens cirkulære af 14. juni 1989
om Bygge- og Anlægsarbejder (udbudscirkulæret), Bygge- og Boligstyrelsens
bekendtgørelse nr. 441 af 18. juli 1990 om 5-årseftersyn, Bygge- og
Boligstyrelsens cirkulære af 10. oktober 1991 om pris og tid på bygge- og
anlægsarbejder.
Bestyrelsen vil være ansvarlig for, at der udpeges en sagkyndig
(tilsynsførende) til at forestå et årligt vedligeholdelsessyn, og for, at der
udarbejdes en flerårig vedligeholdsplan.
Bestemmelsen muliggør en tilpasning af den offentlige regulering af
byggevirksomhed, jf. lov nr. 228 af 19. maj 1971 om Statens byggevirksomhed
med de selveje- og decentraliseringsprincipper, der gælder for
institutionerne.
Endvidere kan man tilpasse de cirkulærer og bekendtgørelser, der med
hjemmel i ovennævnte lov detailregulerer den offentlige byggevirksomhed, til
institutionens forhold.
Til § 24
Forslaget indebærer, at institutionernes regnskaber som hidtil skal
revideres af Rigsrevisionen i henhold til rigsrevisorlovens § 2, stk. 1, og
derudover af en statsautoriseret eller registreret revisor (skolerevisor).
Der bliver ikke hermed tale om dobbeltrevision, idet skolerevisionens primære
opgaver i relation til institutionens bestyrelse og ministeriet ikke er de
samme som de, Rigsrevisionen hidtil har varetaget. Begrundelsen for at
indføre skolerevision er, at der med dette lovforslag pålægges
institutionernes bestyrelser et væsentligt forøget, selvstændigt ansvar og en
tilsvarende udvidet beslutningskompetence. Dette betyder, at der må stilles
krav om en ekstern revision, som er målrettet en ægte selvejende institutions
behov.Det drejer sig dels om løbende gennemgang og kontrol af regnskaberne
(controller-funktionen), dels om den rådgivning og vejledning af bestyrelsen
i økonomiske og andre spørgsmål, som er en væsentlig del af skolerevisionens
rolle på andre uddannelsesområder. En tilfredsstillende løsning af disse
opgaver forudsætter en skolerevision, som kan indgå i en tæt og hyppig dialog
med institutionens bestyrelse og administration.
Ministeriet må ligeledes kræve en løbende gennemgang og kontrol af
regnskaberne, herunder ikke mindst kontrol af institutionens
tilskudsgrundlag. Skolerevisionens controller-funktion er sammen med de
årsregnskabsaflæggelser, som lovforslaget indebærer, og som indsendes til
ministeriet i form af revisionsprotokollater samt revisorerklæringer om
tilskudsgrundlaget, en væsentlig forudsætning for, at ministeriet kan
varetage tilsynet med institutionerne på betryggende måde. Skolerevisionens
ansvar over for bestyrelsen og ministeriet begrænses ikke af det forhold, at
Rigsrevisionen reviderer institutionernes regnskaber i henhold til
rigsrevisorloven, ligesom Rigsrevisionens eventuelle bemærkninger m.v. til
institutionens regnskaber ikke kan fritage skolerevisionen for ansvar.
Rigsrevisionen bevarer det overordnede revisionsmæssige ansvar.
I kapitalregnskabet angives tilvækst, fradrag og anden ændring af skolens
kapitalapparat (ejendomme, udstyr, inventar og indretning mv). Ved væsentlige
ændringer af kapitalapparatet redegør bestyrelsen for baggrunden for
ændringen.
Til § 25
Bestemmelsen fastlægger rammerne for undervisningsministerens indgriben
over for lovovertrædelser eller andre uacceptable forhold i forbindelse med
forvaltningen af den enkelte institutions midler. De nævnte forhold kan være
kommet til ministerens kundskab gennem revisionsberetningen, og ministeren
skal tage initiativ til at sikre en genoprettelse af en lovlig og forsvarlig
forvaltning, hvis revisionen giver anledning hertil, og dette ikke allerede
er sket ved bestyrelsens foranstaltning.
Disse retningslinier skal også gælde i tilfælde af, at
undervisningsministeren på anden måde bliver gjort bekendt med de nævnte
forhold.
Undervisningsministeren vurderer endvidere, om de nævnte forhold giver
anledning til at iværksætte foranstaltninger bl.a. efter bestemmelserne i §
10, stk. 2, og § 21.
Til § 26
Forslaget har til formål at afskære adgangen til afsked med ventepenge,
rådighedsløn eller pension for tjenestemænd ved statsinstitutioner i
forbindelse med, at institutionerne overgår til at blive selvejende.
Tjenestemænd, der måtte ønske det, har mulighed for at søge overgang til
ansættelse efter de for den pågældende institution gældende
ansættelsesregler, ligesom de kan søge overgang til ansættelse i
forfremmelsesstillinger efter disse regler.
For de tjenestemænd, der ikke overgår til ansættelse ved institutionen,
indebærer bestemmelsen ikke en forringelse af ansættelsesvilkårene som
tjenestemand.
Til § 27
Ved udbud af ikke-tilskudsberettigede uddannelsesaktiviteter må
institutionerne ikke påføre private udbydere ubillig konkurrence. Det en
betingelse, at institutionerne på dette område følger regler, der svarer til
Budgetvejledningens regler vedr. indtægtsdækket virksomhed, jf. forslagets §
18. For så vidt angår åben uddannelse henvises til lov om åben uddannelse.
Til § 28
Med bestemmelserne gives der hjemmel for ministeren til oprettelse af et
klagenævn. Samtidig præciseres det, at retlige spørgsmål ved afgørelser om en
studerendes retsstilling altid kan indbringes for ministeren.
Der vil blive fastsat en særlig klagefrist med hensyn til klager til
ministeriet og det særlige klagenævn.
Til § 29
Den frie Lærerskole uddanner lærere til friskoler, højskoler og
efterskoler. Uddannelsen afsluttes uden eksamen, og det
undervisningsministerielle tilsyn er stærkt begrænset. Uddannelsen er 5-årig,
heraf et års lønnet praktik. Undervisningsplanen bliver til ved et samarbejde
mellem skolens bestyrelse, forstander, lærere og elever.
Skolen er en selvejende institution, hvis vedtægter (fundats) godkendes af
undervisningsministeren. Ansvaret for den frie Lærerskoles ledelse påhviler
skolens tillidsmandskreds og styrelse.
Den frie Lærerskole får mulighed for at bevare sin nuværende styreform
eller overgå til denne lovs ordning. Undervisningsministeren skal som hidtil
godkende vedtægterne.
Efter den hidtidige lov om statsstøtte til Den Frie Lærerskole
(lovbekendtgørelse nr. 678 af 29. juli 1992 ) yder staten støtte til skolen
efter reglerne i skolestøtteloven. Undervisningsministeren kan dog fravige
disse regler under hensyn til skolens særlige forhold, herunder efter
forhandling med skolen fastsætte særlige begrænsninger af støttegrundlaget.
Tilskudddet er indtil 1. januar 1994 blevet ydet med 85 pct. af skolens
godkendte ejendomsudgifter (kapitaludgifter) og med 85 pct. af skolens øvrige
driftsudgifter, dog maksimalt i forhold til de private seminariers
tilsvarende gennemsnitlige driftsudgifter pr. lærerstuderende. Herudover har
eleverne modtaget stipendier fra SU som tilskud til dækning af
undervisningsafgiften.
I konsekvens af skolestøttelovens ophævelse pr. 1. januar 1994 og af
flerårsaftalens principper om takstmæssigt fastsatte bevillinger til de
videregående uddannelsesinstitutioner blev tilskuddet til Den frie Lærerskole
fra 1. januar 1994 omlagt således, at det svarer til driftsbevillingerne til
lærerseminarierne. Tilskuddet ydedes i 1995 med et grundtilskud på 1 mio.
kr., et tilskud til undervisnings- og fællesudgifter på 40.500 kr. pr.
årselev og et tilskud til kapitaludgifter på 6.000 kr. pr. årselev samt et
særligt momstilskud på 6 pct. af de øvrige tilskud. Tilskuddet til
kapitaludgifter ydes dog alene for elever optaget efter 1. august 1994.
Omlægningen forudsætter, at det særlige SU-stipendium til dækning af
undervisningsafgift bortfalder for elever optaget efter 1. august 1994, og at
skolepengene for disse elever nedsættes med ca. 45 pct. Skolen har for tiden
ca. 200 årselever.
For Den frie Lærerskole er der indført tilskud til kapitaludgifter med
virkning for elever, der er optaget efter den 1. august 1994.
Der kan endvidere henvises til det samtidig hermed fremsatte lovforslag om
ændring af forskellige pensionsbestemmelser.
Til § 30
Loven træder i kraft den 1. januar 1997, idet tidspunktet for ikrafttræden
af de særlige regler om bygningstaxameter og adgangen til hypotekbanklån
fastsættes af undervisningsministeren for de enkelte institutionsområder for
sig. Indtil da modtager institutionerne bygningstilskud og lån i
overensstemmelse med hidtil gældende regler. Danmarks Designskole,
Kunsthåndværkerskolen i Kolding og Den Frie Lærerskole har dog allerede
bygningstaxameter og bevarer denne ordning samt opnår adgang til
Hypotekbanklån ved lovens ikrafttræden.
Til § 32
Staten har hidtil ydet afdragsfrie lån til om- og tilbygning, nybyggeri
m.v. Indtil 1. januar 1991 var lånene tillige rentefrie. Siden 1991 forrentes
lån til de selvejende uddannelsesinstitutioner med den til enhver tid
fastsatte officielle diskonto. Der sker ingen renteindbetaling, men
værditilskrivningen optages i institutionens regnskab som en passivpost, der
forfalder til betaling sammen med statslånet. Statens rentekrav står dog
tilbage for øvrige krav mod institutionsformuen, og det kan heller ikke gøres
gældende i den pr. 31. december 1990 opgjorte nettoformue.
Det har i praksis vist sig, at visse institutioner på grund af denne
rentepost har haft svært ved at overbevise især kreditforeninger om
institutionens kreditværdighed. Denne virkning af rentereglen har ikke været
tilsigtet.
Da staten som nævnt i § 5 og bemærkningerne hertil på anden måde har
sikret sig dispositionsret over restformuen i tilfælde af institutionens
ophør, foreslås det samtidig, at allerede påløbne renter eftergives, jf
forslagets § 32, ligesom der ikke fremover vil blive tilskrevet renter på lån
optaget i medfør af lov nr. 281 af 2. maj 1990 om ændring af forskellige love
om selvejende uddannelsesinstitutioner. Institutionen får herved en
formuetilvækst med virkning fra lovens ikrafttræden. Statslån ydet i medfør
af hidtil gældende lovgivning opretholdes i øvrigt.
Til § 33
Institutioner, der er omfattet af lovforslaget, har hidtil haft ret til at
overføre uforbrugte bevillinger til efterfølgende finansår. Denne
akkumulerede beholdning har institutionerne kunnet anvende løbende og trække
af statskassen, når de ønskede at gøre anvendelse af midlerne. Der er både
tale om nettostyrede virksomheder og institutioner med driftsbevilling.
Ved overgang til ægte selvejende institutioner, er det hensigten, jf. §
23, at institutionerne selv forvalter sine tilskudsmidler, herunder
uforbrugte beholdninger fra tidligere finansår. Ved overgangen til ægte
selvejende institution pr. 1. januar 1997 overføres den opsparede beholdning
til den enkelte institution efter efter reglerne i forslaget til § 33.
Såfremt en institution som nævnt i stk. 3 overgår til selvejende
institution efter loven i 2. halvår af et kalenderår, vil acontoudbetalingen
kunne ske umiddelbart efter overgangen.
Til § 34
Inventar og udstyr, der efter de hidtil gældende regler har været
statsejet og statsfinansieret, overgår til institutionens ejendom.
Institutionen er forpligtet til at sikre videreførelsen af en forsvarlig
standard af udstyr og inventar m.v. ved uddannelserne inden for de årlige
tilskud og lån, der ydes til formålet, jf. også reglen i § 23, stk. 2.
Bilag 1
Undervisnings- og Forskningsministeriets lovbekendtgørelse nr. 676 af 29.
juli 1992 Bekendtgørelse af
lov om Den Grafiske Højskole
Herved bekendtgøres lov om Den Grafiske Højskole, jf. lovbekendtgørelse
nr. 543 af 12. juli 1990, med de ændringer, der følger af § 10 i lov nr. 352
af 14. maj 1992.
§ 1. Den Grafiske Højskole er en selvejende institution, som har
til opgave inden for den grafiske industri og den grafiske
kommunikationsindustris fagområder
1) at give alsidig undervisning af teknisk, økonomisk og humanistisk art.
2) at yde rådgivning og
3) at foretage forsknings- og udviklingsarbejde i tilknytning til
undervisning eller rådgivning.
§ 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere
regler om adgangsbetingelser for de studerende og om undervisning og prøver.
Ministeren kan fastsætte regler om antallet af studerende.
§ 3. Højskolen ledes af en bestyrelse, hvori såvel arbejdsgivere
som arbejdstagere inden for den grafiske industri og den grafiske
kommunikationsindustri samt højskolens personale skal være repræsenteret.
Stk. 2. Den daglige ledelse varetages af en rektor, der ansættes
af bestyrelsen.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om højskolens organisation og godkender dens vedtægter.
§ 4. Udgifterne til driften af højskolen afholdes af staten. Det
er en betingelse, at tilvækst i formuen hidrørende fra perioden efter 1.
januar 1991, bortset fra de i § 4 a, stk. 2, nævnte gaver, i tilfælde af
skolens ophør anvendes til undervisnings- og uddannelsesformål efter
undervisnings- og forskningsministerens bestemmelse.
Stk. 2. Udstyr og inventar til brug for højskolen kan stilles til
rådighed af staten.
Stk. 3. Staten kan yde højskolen afdragsfri lån til opførelse,
ombygning eller køb af bygninger. Lånene forrentes med den til enhver tid
fastsatte officielle diskonto. Renten tilskrives en gang om året. Der sker
ingen renteindbetaling, men værditilskrivningen optages i institutionens
regnskab som en passivpost og forfalder til betaling sammen med statslånet.
Rentetilskrivningen skal dog respektere formueanvendelsen efter § 4 a, stk.
2. Der kan desuden ydes tilskud til indretning af lejede lokaler.
Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om ydelserne til højskolen efter stk. 1-3, om opgørelsen af
formuen efter stk. 1 og om rentetilskrivning m.v. efter stk. 3.
§ 4 a. I tilfælde af højskolens ophør anvendes tiloversbleven
formue til undervisnings- og uddannelsesformål efter undervisnings- og
forskningsministerens bestemmelse, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Hvis der er dækning i den tiloversblevne formue, anvendes
højskolens nettoformue opgjort pr. 31. december 1990 samt gaver skænket efter
1. januar 1991 i form af løsøre, fast ejendom og anlægstilskud til fast
ejendom til de formål, der er fastsat i de til enhver tid gældende vedtægter.
§ 5. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om løn- og ansættelsesforhold for højskolens personale.
§ 6. Efter regler, der fastsættes af undervisnings- og
forskningsministeren, kan højskolen opkræve betaling for
rådgivningsvirksomhed og kurser.
§ 7. Højskolen har eneret på betegnelsen Den Grafiske Højskole.
Stk. 2. Den, der uberettiget anvender den i stk. 1 nævnte
betegnelse, straffes med bøde. Er lovovertrædelsen begået af et aktieselskab,
andelsselskab el.lign., kan bødeansvar pålægges virksomheden som sådan.
§ 7 a. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og
forskningsministeren kan klager over højskolens afgørelser indbringes for
ministeren.
§ 8. Loven har virkning fra den 1. april 1977, jf. dog stk. 2 og
3.
Stk. 2. (Overgangsbestemmelse, udeladt).
Stk. 3. Højskolens virksomhed finder sted efter de hidtil gældende
retningslinjer, indtil undervisnings- og forskningsministeren har godkendt
nye vedtægter for højskolen og fastsat bestemmelser efter § 2, § 3, stk. 3, §
4, stk. 4, og §§ 5 og 6.
§ 9. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 217 af 23. april 1986, hvis § 12 har medført indsættelse af § 7 a,
trådte i kraft den 1. juli 1986.
Lov nr. 281 af 2. maj 1990, der tilføjer § 4, stk. 1, 2. pkt., en ændret
affattelse af § 4, stk. 3, og stk. 4, samt tilføjer et § 4 a, indeholder i §
6 følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
»Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1991.
Stk. 2. Uanset betingelsen om opdeling af formuen som indsat ved
denne lovs § 1, nr. 1, § 2, nr. 4, § 3, nr. 2, § 4, nr. 2, og § 5, nr. 2, kan
der ydes driftstilskud til uddannelsesinstitutioner som inden den 1. januar
1992 har iværksat procedure til ændring af institutionernes vedtægter i
overensstemmelse med de nævnte bestemmelser. Dette gælder dog kun indtil 1.
januar 1996.«
Lov nr. 352 af 14. maj 1992, hvis § 10 ændrede affattelse af § 3, stk. 2
og 3, § 5 og § 7 a, trådte i kraft den 15. juni 1992, jf. bekendtgørelse nr.
441 af 2. juni 1992.
Undervisnings- og Forskningsministeriet, den 29. juli 1992
BERTEL HAARDER
/ Carl Erik Lautrup
Bilag 2
Undervisnings- og Forskningsministeriets lovbekendtgørelse nr. 678 af 29.
juli 1992 Bekendtgørelse af
lov om statsstøtte til Den Frie Lærerskole
Hermed bekendtgøres lov om statsstøtte til Den Frie Lærerskole, jf.
lovbekendtgørelse nr. 90 af 10. februar 1989, med de ændringer, der følger af
§ 17 i lov nr. 352 af 14. maj 1992.
§ 1. Staten yder støtte til Den Frie Lærerskole i Ollerup under
betingelse af,
1) at institutionen er en selvejende institution, hvis vedtægter er
godkendt af undervisnings- og forskningsministeren,
2) at institutionens virksomhed foregår inden for en ramme, der er
fastlagt af undervisnings- og forskningsministeren efter forhandling med
institutionen.
§ 2. Efter ansøgning fra institutionen kan undervisnings- og
forskningsministeren godkende, at institutionens læreruddannelse umiddelbart
giver adgang til at søge ansættelse i folkeskolen, jf. lov om folkeskolen §
27. Når sådan godkendelse er givet, skal institutionen undergives tilsyn
efter ministerens nærmere bestemmelse, herunder med hensyn til lokaler og
undervisningsmateriel m.v., ligesom den skal følge de bestemmelser, der
fastsættes af ministeren om institutionens læreruddannelse, herunder om
optagelse af studerende.
§ 3. Statens støtte ydes efter reglerne i lov om statsstøtte til
visse private skoler. Undervisnings- og forskningsministeren kan dog fravige
disse regler under hensyn til institutionens særlige forhold, herunder efter
forhandling med institutionen fastsætte særlige begrænsninger af
støttegrundlaget.
§ 3 a. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og
forskningsministeren kan klager over lærerskolens afgørelser indbringes for
ministeren.
§ 4. Loven træder i kraft den 1. august 1980.
Lov nr. 352 af 14. maj 1992, hvis § 17 ophævede § 1, nr. 3, og ændrede
affattelsen af § 3 a, trådte i kraft den 15. juni 1992, jf. bekendtgørelse
nr. 441 af 2. juni 1992.
Undervisnings- og Forskningsministeriet, den 29. juli 1992
BERTEL HAARDER
/ Henrik Helsted
Ændringsforslag
Af undervisningsministeren:
Til § 21 3) § 21 affattes således:
»§ 21. Såfremt betingelserne for tilskud ikke er opfyldt,
eller såfremt institutionen i øvrigt ikke overholder regler og øvrige vilkår,
kan undervisningsministeren beslutte, at tilskud ydet efter § 14 og § 16
tilbageholdes, kræves tilbagebetalt og bortfalder for fremtiden.«
Bemærkninger
Til nr. 3 Det er ministeren, der træffer beslutning om brug af de
reaktionsmuligheder, der er nævnt i § 21. Dette bør fremgå direkte af teksten
i § 21.
Efter 2. behandling den 9. april 1996
Kapitel 1
Lovens område, godkendelse m.v.
§ 1. Loven omfatter selvejende institutioner, der af
undervisningsministeren godkendes til at give videregående uddannelse eller
efter- og videreuddannelse.
Stk. 2. For seminarierne gælder loven, i det omfang det følger af
lovgivningen om uddannelserne på seminarierne.
Stk. 3. For Den frie Lærerskole gælder loven, i det omfang det
følger af § 29, stk. 1.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan efter forhandling med
institutionen beslutte, at andre selvejende uddannelsesinstitutioner, der er
godkendt efter anden lovgivning, bortset fra institutioner omfattet af
universitetsloven, kan blive godkendt efter nærværende lov.
§ 2. Undervisningsministeren kan efter forhandling med
institutionen beslutte, at en statslig uddannelsesinstitution, bortset fra
institutioner omfattet af universitetsloven, overgår til at blive en
selvejende institution, der godkendes efter nærværende lov.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan efter forhandling med
finansministeren fastsætte regler om vilkårene for overdragelse eller
anvendelse af statens faste ejendomme til institutioner, der i medfør af stk.
1 overgår til selveje. § 34 finder tilsvarende anvendelse.
§ 3. Undervisningsministeren kan godkende nye institutioner efter
denne lov, såfremt institutionen indgår som et hensigtsmæssigt led i en
landsomfattende planlægning til opfyldelse af konstaterede eller forventede
behov for sådanne institutioner.
Stk. 2. Godkendelsen efter stk. 1 og §§ 1 og 2 kan tilbagekaldes,
såfremt undervisningsministeren skønner, at der ikke længere er behov for
institutionen, eller såfremt gældende regler eller fastsatte vilkår ikke
overholdes. Godkendelsen kan endvidere tilbagekaldes, såfremt institutionen
på grund af sin økonomiske situation skønnes uegnet til at fortsætte sin
virksomhed.
§ 4. Undervisningsministeren kan modsætte sig nedlæggelse af en
institution, såfremt der efter ministerens skøn stadig er behov for
institutionen. Undervisningsministeriet fastsætter vilkårene for
institutionens videreførelse.
§ 5. I tilfælde af institutionens ophør anvendes tiloversbleven
formue til undervisnings- og uddannelsesformål efter undervisningsministerens
bestemmelse, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. For godkendte uddannelsesinstitutioner, der den 31.
december 1990 var selvejende institutioner, anvendes institutionens
nettoformue opgjort pr. 31. december 1990 samt gaver skænket efter 1. januar
1991 i form af løsøre, fast ejendom og anlægstilskud til fast ejendom dog til
de formål, der er fastsat i de til enhver tid gældende vedtægter.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
opgørelsen af formuen efter stk. 1 og 2.
§ 6. Undervisningsministeren fastsætter regler om uddannelserne og
om adgang til uddannelserne.
Stk. 2. Kræves autorisation, som ikke meddeles af
undervisningsministeren, fastsættes reglerne efter forhandling med
vedkommende minister.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om:
1) Kvalitetskontrol, herunder censorinstitutionen.
2) Ansættelse af ledere og lærere.
3) Klager til institutionen fra de studerende, herunder om klagefrist, i
forbindelse med eksaminer og prøver.
Stk. 4. Undervisningsministeren godkender institutionens udbud af
uddannelser, for hvilke der er fastsat regler, jf. stk. 1 og 3. Hvis
uddannelsernes kvalitet og faglige niveau ikke svarer til kravene i
uddannelsesreglerne, kan undervisningsministeren begrænse institutionens
udbud af og optagelse til uddannelser.
Kapitel 2
Vedtægter
§ 7. Institutionens forhold reguleres i en vedtægt, der godkendes
af undervisningsministeren.
Stk. 2. Vedtægten skal bl.a. indeholde bestemmelser om
institutionens uddannelsesformål og fagområde, om bestyrelsens sammensætning
og funktionsperiode, om medarbejder- og studenterindflydelse samt om
institutionens kapitalforhold.
Kapitel 3
Ledelsen
§ 8. Institutionen ledes af en bestyrelse.
Stk. 2. Bestyrelsen sammensættes således, at flertallet af
medlemmer samt formanden kommer fra aftagerkredse og andre kredse uden for
institutionen, der har en væsentlig interesse i institutionens virksomhed.
Institutionens leder deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan godkende fravigelse fra
bestemmelsen i stk. 2 for selvejende institutioner, der var godkendt før
lovens ikrafttræden.
§ 9. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af institutionen.
Stk. 2. Bestyrelsen fastsætter institutionens vedtægt.
Stk. 3. Bestyrelsen varetager institutionens interesser som
uddannelsesinstitution og fastlægger retningslinjerne for institutionens
virksomhed og for dens udvikling på længere sigt. Bestyrelsen godkender
studieordninger efter indstilling fra lederen.
Stk. 4. Bestyrelsen fastlægger det årlige budget efter indstilling
fra lederen.
Stk. 5. Bestyrelsen ansætter og afskediger institutionens leder og
øvrige personale. Bestyrelsen kan bemyndige lederen til at ansætte og
afskedige institutionens øvrige personale.
Stk. 6. Bestyrelsen kan fastsætte nærmere retningslinjer for
lederens virksomhed.
§ 10. Bestyrelsen er over for undervisningsministeren ansvarlig
for institutionens virksomhed, herunder for forvaltningen af de statslige
tilskud m.v., jf. § 23.
Stk. 2. Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra
undervisningsministeren om berigtigelse af nærmere angivne forhold, kan
undervisningsministeren beslutte,
1) at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af
personer, der udpeges af undervisningsministeren, eller
2) at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse skal vælges
efter reglerne i institutionens vedtægt.
Stk. 3. Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer
institutionens videreførelse i fare, kan undervisningsministeren beslutte, at
bestyrelsen straks træder tilbage, og kan i forbindelse hermed indsætte et
midlertidigt styre, indtil der er udpeget en ny bestyrelse efter reglerne i
institutionens vedtægt.
§ 11. Institutionens leder forestår tilrettelæggelsen af
institutionens undervisning og har desuden den daglige pædagogiske,
administrative og økonomiske ledelse af institutionen.
Kapitel 4
Søgsmålskompetence
§ 12. Beslutning om at anlægge retssag mod bestyrelsesmedlemmer,
ledere, revisorer eller andre i anledning af tab påført institutionen kan
træffes af bestyrelsen eller af undervisningsministeren.
Kapitel 5
Tilskud og lån
§ 13. Institutionen disponerer frit inden for sit formål ved
anvendelse af de statslige tilskud og øvrige indtægter under et. Det er dog
en betingelse, at den undervisning, hvortil tilskud er ydet, gennemføres i
overensstemmelse med gældende regler og for det antal studerende, der er ydet
tilskud for. Institutionerne kan opspare tilskud til anvendelse til
institutionens formål i følgende finansår.
Drifts- og anlægstilskud
§ 14. Undervisningsministeren yder til institutionen et
grundtilskud, der fastsættes på de årlige finanslove.
Stk. 2 . Undervisningsministeren yder tilskud til institutionens
godkendte undervisningsvirksomhed og til administration, ledelse og
bygningsdrift m.v. Tilskuddene fastlægges ud fra antal årsstuderende og
takster pr. årsstuderende fastsat på de årlige finanslove for grupper af
uddannelser.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan yde tilskud til andre opgaver,
der varetages af institutionen, herunder til forsøgs- og
udviklingsvirksomhed.
Stk. 4. Undervisningsministeren yder tilskud til institutionens
erhvervelse og opretholdelse af lokaler, bygninger og arealer. Tilskuddet
fastlægges ud fra antal årsstuderende og en takst pr. årsstuderende fastsat
på de årlige finanslove for grupper af uddannelser. Taksterne kan variere
efter institutionernes stedlige beliggenhed og fremmedkapitalandel.
Stk. 5. Til institutioner, der i væsentlig grad lejer lokaler,
bygninger eller grundstykker til formål, der er tilskudsberettigede efter
denne lov, kan undervisningsministeren yde et særligt tilskud. Såfremt en
institution, der modtager det særlige tilskud, helt eller delvis erstatter
lejemål med egne bygninger eller grundstykker, kan undervisningsministeren
yde et engangstilskud som kompensation for bortfald af det særlige tilskud.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 6 . Undervisningsministeren træffer afgørelse om eventuel
aftrapning eller kapitalisering af bortfaldne grundtilskud, hvis flere
institutioner slutter sig sammen til en institution.
Stk. 7. Undervisningsministeren kan pålægge en institution mod
betaling at stille eventuel ledig lokalekapacitet til rådighed for andre
statsfinansierede uddannelsesinstitutioner, der har et akut og udækket behov
for undervisningslokaler, der ikke hensigtsmæssigt kan dækkes på anden måde.
Undervisningsministeren kan endvidere pålægge en institution mod betaling at
stille idrætsfaciliteter til rådighed for andre statsfinansierede
uddannelsesinstitutioner, i det omfang dette kan indpasses i institutionens
virksomhed.
Stk. 8. Undervisningsministeren kan efter drøftelse med
finansministeren pålægge en institution for en periode at udskyde
igangsættelse af planlagte byggerier af en vis størrelse under hensyn til
landsdækkende eller regional konjunkturregulering af bygge- og
anlægsvirksomheden.
Garanti for lån til byggeri m.v.
§ 15. Undervisningsministeren kan stille garanti for lån optaget i
Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning til en andel af
dokumenterede udgifter til nybyggeri og til- og ombygning. Andelen fastsættes
på de årlige finanslove.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde yde garanti
for lån til erhvervelse af fast ejendom på samme vilkår som for garanti givet
i medfør af stk. 1.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan modregne udbetalte beløb i
henhold til garantien i institutionernes tilskud, jf. § 21. Ved gentagne
tilfælde af misligholdelse af lånevilkårene kan undervisningsministeren
tilbageholde en del af institutionernes tilskud, jf. § 21, med henblik på
betaling af fremtidige ydelser på lånene.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan opsige garantien i forhold til
institutionen, hvis institutionen overtræder garantivilkårene eller har
afgivet urigtige oplysninger i forbindelse med opnåelse af garantien, eller
hvis institutionens godkendelse bortfalder.
Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om
vilkårene for ydelse af garanti, jf. stk. 1-4.
Særlige tilskud og lån
§ 16. Undervisningsministeren kan yde lån til forskellige
institutionsformål, herunder til køb af apparatur.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan yde lån eller tilskud til
institutioner, der efter undervisningsministerens skøn er kommet i en særlig
vanskelig økonomisk situation. Lånet eller tilskuddet er betinget af, at
institutionen følger undervisningsministerens krav til omlægning af
institutionens aktivitet med henblik på genopretning af institutionens
økonomi.
Øvrige vilkår m.v.
§ 17. Undervisningsministeren kan for de tilskud, der er nævnt i §
14, stk. 2 og 4, fastsætte regler om opgørelsen af antal årsstuderende og kan
fastlægge minimums- og maksimumsrammer for den tilskudsudløsende tilgang til
uddannelserne.
§ 18. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
vilkår og betingelser for tilskud og lån efter §§ 14-16.
Undervisningsministeren fastsætter efter forhandling med finansministeren
nærmere regler om institutionernes budget- og bevillingssystem og om
udbetaling af tilskud, herunder forskudsvis udbetaling, til institutionerne.
§ 19. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at der
inden for den samlede tilskudsramme efter § 14, stk. 4, ydes overgangstilskud
til institutioner, hvis tilskud til kapitaludgifter pr. årsstuderende efter §
14, stk. 4, er mindre end udgiften efter den tidligere gældende ordning
opgjort pr. årsstuderende. Undervisningsministeren kan bestemme, at
overgangstilskud helt eller delvis finansieres ved nedsættelse af tilskud
efter § 14, stk. 4, til øvrige institutioner.
§ 20. Institutionen skal følge de af finansministeren fastsatte
eller aftalte bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår, herunder om
pensionsforhold, for det personale, der er ansat ved institutionen.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 10 og §§ 19-25 i lov om tjenestemænd
finder anvendelse på det personale ved institutionerne, der er ansat på
vilkår svarende til tjenestemandsvilkår. § 21, stk. 4, i tjenestemandsloven
gælder for medlemmer af institutionernes bestyrelser.
Stk. 3. Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig
undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og
anlæggelse af injuriesøgsmål træffes af bestyrelsen.
§ 21. Såfremt betingelserne for tilskud ikke er opfyldt, eller
såfremt institutionen i øvrigt ikke overholder regler og øvrige vilkår, kan
undervisningsministeren beslutte, at tilskud ydet efter § 14 og § 16
tilbageholdes, kræves tilbagebetalt og bortfalder for fremtiden.
§ 22. Undervisningsministeren kan forlange de nødvendige
oplysninger af institutionen til brug for fastlæggelse af tilskud m.v.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan bestemme, at institutionerne
eller grupper af institutioner skal anvende fælles administrative systemer.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.
Kapitel 6
Kapitalforvaltning, regnskab og revision
§ 23. Bestyrelsen skal forvalte institutionens midler, så de
bliver til størst mulig gavn for institutionens formål.
Stk. 2. Institutionen er forpligtet til at vedligeholde sine
bygninger på et forsvarligt niveau i overensstemmelse med en af bestyrelsen
godkendt flerårig plan og til at sikre en forsvarlig standard af udstyr m.v.
til de tilskudsberettigede aktiviteter.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan efter forhandling med
boligministeren fastsætte nærmere regler om institutionernes byggevirksomhed,
såfremt institutionen i medfør af § 14, stk. 4, modtager tilskud til
kapitaludgifter pr. årsstuderende.
Stk. 4. Institutionen skal under størst mulig hensyntagen til
sikkerheden anbringe de likvide midler på en eller flere af følgende måder:
1) I fondsaktiver eller gældsbreve, for hvilke den danske stat eller en
dansk kommune står som udsteder eller garant,
2) i fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter,
Kreditforeningen af Kommuner i Danmark eller andre danske
finansieringsinstitutter under offentligt tilsyn,
3) som indestående i pengeinstitutter hjemmehørende i Danmark eller i et
andet land inden for De Europæiske Fællesskaber,
4) i værdipapirer bortset fra aktier, som i øvrigt efter deres art og
sikkerhed kan stilles i klasse med de i nr. 1 og 2 nævnte aktiver.
§ 24. Institutionens regnskabsår er finansåret. Ved regnskabsårets
afslutning udarbejdes et årsregnskab omfattende resultatopgørelse, balance og
anlægsoversigt. Regnskabet skal underskrives af bestyrelsen og af
institutionens leder.
Stk. 2 . Institutionens regnskaber revideres af rigsrevisor i
henhold til lov om revisionen af statens regnskaber m.m. § 2, stk. 1.
Stk. 3. Institutionen udpeger en statsautoriseret eller
registreret revisor, som reviderer institutionens regnskaber efter aftale
mellem rigsrevisor og undervisningsministeren i henhold til lov om revisionen
af statens regnskaber m.m. § 9. Undervisningsministeren fastsætter efter
forhandling med rigsrevisor nærmere regler om institutionernes revision.
Stk. 4. Regnskaberne opstilles efter regler, der fastsættes af
undervisningsministeren. Institutionens regnskabsføring skal være i
overensstemmelse med regler fastsat af undervisningsministeren.
§ 25. Hvis det af revisionsberetningen fremgår, at der foreligger
lovovertrædelser eller andre uacceptable forhold i forbindelse med
forvaltningen af institutionens midler, skal undervisningsministeren, hvis
revisionen giver anledning hertil, snarest iværksætte foranstaltninger til
genoprettelse af en lovlig og forsvarlig forvaltning. Det samme gælder, hvis
undervisningsministeren på anden måde bliver gjort bekendt med de nævnte
forhold.
Kapitel 7
Forskellige bestemmelser
§ 26. Tjenestemænd, der er ansat ved statsinstitutioner, der i
medfør af § 2 overgår til selveje, kan vælge at opretholde deres
ansættelsesforhold som statstjenestemænd under udførelse af arbejdet ved
institutionen.
Stk. 2. Tjenestemanden har ikke krav på ventepenge, rådighedsløn
eller pension som følge af institutionens overgang til selveje og har pligt
til at underkaste sig de forandringer i sine tjenesteforretningers omfang og
beskaffenhed, som følger af denne overgang.
Stk. 3. Den selvejende institution afholder lønudgifterne og
indbetaler til statskassen pensionsbidrag for sådanne tjenestemænd, herunder
eventuelle udgifter til ventepenge, rådighedsløn og efterindtægt af løn.
Udgifter til aktuel pension afholdes af staten. I tilfælde af institutionens
ophør afholdes også eventuelle udgifter til ventepenge eller rådighedsløn og
efterindtægt af løn af statskassen, såfremt den ophørende institution ikke
har midler til at afholde udgiften.
§ 27. Institutionen skal ved udbud af kurser og andre aktiviteter
som indtægtsdækket virksomhed følge god markedsføringsskik og må ikke påføre
andre ubillig priskonkurrence.
Kapitel 8
Klage
§ 28. Efter nærmere regler fastsat af undervisningsministeren kan
klager over institutionens afgørelser indbringes for ministeren eller for et
af undervisningsministeren oprettet særligt klagenævn, hvis afgørelse ikke
kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Retlige spørgsmål ved afgørelser om en studerendes
retsstilling kan altid indbringes for undervisningsministeren.
Kapitel 9
Den Frie Lærerskole
§ 29. Bestemmelserne i dette kapitel og i kapitel 2-6 gælder for
Den Frie Lærerskole bortset fra § 10, stk. 3, § 20, § 22, stk. 2, og § 24,
stk. 2.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan dog godkende, at der i skolens
vedtægt fastsættes bestemmelser, der fraviger § 9.
Stk. 3. Skolen skal følge de af finansministeren fastsatte eller
aftalte bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår for forstanderen og
lærerne, herunder om pensionsforhold.
Stk. 4. Skolen opkræver betaling af de studerende for deltagelse i
undervisningen.
Kapitel 10
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 30. Loven træder i kraft den 1. januar 1997, jf. dog stk. 2 og
3.
Stk. 2. For Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse, der fra
den 1. januar 1997 overgår til at blive en selvejende institution, træder
lovens § 6 dog i kraft dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende.
Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter efter forhandling med
finansministeren og institutionerne tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 14,
stk. 4 og 5, § 15 og § 19 for de enkelte institutionsområder. Indtil dette
tidspunkt ydes til institutionens erhvervelse og opretholdelse af lokaler,
bygninger og arealer tilskud i overensstemmelse med de hidtil gældende
retningslinjer for institutionen. Tilsvarende gælder statslån til
institutionens byggeri. Lånene er rente- og afdragsfri, jf. § 32.
§ 31. Følgende love ophæves
1) lov om Den Grafiske Højskole, jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af 29. juli
1992, og
2) lov om statsstøtte til Den Frie Lærerskole, jf. lovbekendtgørelse nr.
678 af 29. juli 1992.
Stk. 2. I § 29, stk. 1, i lov nr. 352 af 14. maj 1992 om
ændring af forskellige uddannelseslove m.m. (Frie erhvervsskoler, forenkling,
decentralisering og regelsanering) udgår »hospitalslaboranter, herunder
deres videreuddannelse,».
Stk. 3. Regler, der er fastsat med hjemmel i de love, der er nævnt
i stk. 1 og 2, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler
fastsat i medfør af denne lov.
§ 32. Staten eftergiver kravene på renter af statslån, der er
tilskrevet i medfør af § 4, stk. 3, i lov om Den Grafiske Højskole, jf.
lovbekendtgørelse nr. 676 af 29. juli 1992, og § 2, stk. 3, i lov om
statsstøtte til visse private seminarier (seminariestøtteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 677 af 29. juli 1992. Rentetilskrivningen ophører ved
lovens ikrafttræden.
§ 33. Såfremt en institution pr. 1. januar 1997 har et akkumuleret
udsving henholdsvis opsparing, udbetaler Undervisningsministeriet beløbet a
conto til institutionen den 1. juli 1997. Såfremt en institution har et
underskud, modregnes dette i tilskudsudbetalingen for 1997 til institutionen.
Stk. 2. Den endelige regulering af et akkumuleret udsving
henholdsvis opsparing samt underskud foretages, når statsregnskabet for 1996
er godkendt.
Stk. 3 . For institutioner, der i medfør af § 1, stk. 4, og § 2 på
et senere tidspunkt overgår til at blive selvejende institution efter denne
lov, gennemføres en tilsvarende udbetaling og regulering som nævnt i stk. 1
og 2 i det kalenderår, hvor overgangen finder sted.
§ 34. Udstyr og lignende, der til brug for institutionerne er
stillet til rådighed af staten, overgår til institutionernes ejendom.
§ 35. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- D.B.2.3.4 Undtagelse 2: Voksen- og videreuddannelser Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Forslag til Lov om ændring af lov om selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. og en række andre love Retsinformation · 26. maj 2000
- De af klageren afholdte kurser er ikke anset for momspligtige, og salg af bøger, papir m.v. er anset for momsfritaget som leverancer i nær tilknytning til… Landsskatteretten · 23. januar 2009
- Om momsfradragsretten for skolen og en særskilt registreret praktikordning, jf. momslovens § 3, stk. 3, og om momspligt for kursusvirksomhed, jf. momslovens §… Landsskatteretten · 17. november 2008
- Forslag til Lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser Retsinformation · 1. juni 2007
- Kendelse af 19. september 2017 i FV2016.0150 Arbejdsretten m.fl. · 19. september 2017