1988 LSF 53 FORSLAG TIL LOV OM UDDANNELSE TIL ERNÆRINGS- OG HUSHOLDNINGSØKONOM
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kapitel 1
Uddannelsen
§ 1. Uddannelsen har til formål at give de studerende et teoretisk og
praktisk grundlag for selvstændigt at kunne formidle viden om ernærings-,
sundheds-, miljø- og forbrugerspørgsmål samt øvrige husholdningsfaglige
spørgsmål.
§ 2. Uddannelsen varer 31/2 år og består af en 1. del og en 2. del.
Stk. 2. 1. del omfatter følgende hovedelementer:
1) Ernærings- og levnedsmiddelfag.
2) Rengørings-, materiale- og miljøfag.
3) Samfunds- og forbrugerfag.
4) Pædagogiske fag, herunder praktik.
Stk. 3. 2. del omfatter supplerende fag, specialefag og erhvervsrettet
praktik. Herudover indgår der udarbejdelse af et speciale.
Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler
for uddannelsen, herunder om uddannelsens afslutning.
§ 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter antallet af
uddannelsespladser og regler om adgangen til uddannelsen og om optagelsen på
seminarierne.
§ 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at
uddannelse erhvervet ved andre uddannelsesinstitutioner kan indgå i
uddannelsen.
§ 5. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om
udnyttelsen af ledige pladser på uddannelsen.
§ 6. Undervisnings- og forskningsministeren kan i særlige tilfælde gøre
undtagelser fra loven, hvis det sker for at fremme forsøgs- og
udviklingsarbejde.
Kapitel 2
Institutionerne
§ 7. Undervisningen foregår på private seminarier, der af undervisnings-
Læs alt
og forskningsministeren er godkendt til at uddanne ernærings- og
husholdningsøkonomer.
Stk. 2. Dele af uddannelsen kan foregå på andre institutioner.
§ 8. For at opnå godkendelse skal seminariet indgå som et hensigtsmæssigt
led i en landsomfattende planlægning til opfyldelse af konstaterede eller
forventede behov for uddannelsen.
Stk. 2. En godkendelse kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov
for seminariet, eller hvis seminariet ikke overholder de af undervisnings- og
forskningsministeren fastsatte regler eller givne pålæg.
§ 9. Et seminarium ledes af en bestyrelse og en rektor.
Stk. 2. Bestyrelsen sammensættes således, at den i væsentlig grad
repræsenterer ernærings- og husholdningsøkonomernes arbejdsområde.
Sammensætningen skal fremgå af institutionens vedtægter, som godkendes af
undervisnings- og forskningsministeren.
§ 10. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af seminariet. Bestyrelsen
fastlægger seminariets studieordning efter forslag fra rektor. Bestyrelsen
varetager seminariets interesser som uddannelsesinstitution og fastlægger
linierne for seminariets udadvendte virksomhed og for dets udvikling på
længere sigt.
Stk. 2. Bestyrelsen ansætter og afskediger seminariets rektor og efter
forslag fra rektor seminariets øvrige medarbejdere. Ansættelse af rektor skal
godkendes af Undervisnings- og Forskningsministeriet. Bestyrelsen kan
bemyndige rektor til at ansætte og afskedige seminariets øvrige medarbejdere.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om
lærernes kvalifikationer.
§ 11. Rektor er seminariets pædagogiske leder og varetager desuden den
daglige administrative og økonomiske ledelse af seminariet.
§ 12. Hvert seminarium nedsætter et seminarieråd, der er rådgivende for
rektor.
Stk. 2. Seminarierådet består af repræsentanter for seminariets lærere,
studerende og tekniske og administrative medarbejdere. Bestyrelsen fastsætter
repræsentanternes antal efter udtalelse fra de berørte parter.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om
seminarierådenes virksomhed.
§ 13. Staten yder støtte til godkendte seminarier efter reglerne i lov om
statsstøtte til visse private seminarier (seminariestøtteloven).
Kapitel 3
Efter- og videreuddannelse
§ 14. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler
om efteruddannelse og videreuddannelse.
Kapitel 4
Ikrafttræden m. v.
§ 15. Loven træder i kraft den 1. juli 1989.
Stk. 2. Lov om uddannelse af husholdningslærere, jf. lovbekendtgørelse nr.
706 af 13. oktober 1986, ophæves.
§ 16. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Oprindeligt fremsat forslag
Kapitel 1
Husholdningslæreruddannelsen
§ 1. Uddannelsen har til formål at give de studerende et teoretisk og
praktisk grundlag for selvstændigt at kunne formidle viden om ernærings-,
sundheds-, miljø- og forbrugerspørgsmål samt øvrige husholdningsfaglige
spørgsmål.
§ 2. Uddannelsen varer 31/2 år og består af en 1. del og en 2. del.
Stk. 2. 1. del omfatter følgende hovedelementer:
1) Ernærings- og levnedsmiddelfag.
2) Rengørings-, materiale- og miljøfag.
3) Samfunds- og forbrugerfag.
4) Pædagogiske fag, herunder praktik.
Stk. 3. 2. del omfatter supplerende fag, specialefag og erhvervsrettet
praktik. Herudover indgår der udarbejdelse af et speciale.
Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler for uddannelsen,
herunder om uddannelsens afslutning.
§ 3. Undervisningsministeren fastsætter antallet af uddannelsespladser og
regler om adgangen til uddannelsen og om optagelsen på seminarierne.
§ 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at uddannelse
erhvervet ved andre uddannelsesinstitutioner kan indgå i uddannelsen.
§ 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om udnyttelsen af ledige
pladser på uddannelsen.
§ 6. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde gøre undtagelser fra
loven, hvis det sker for at fremme forsøgs- og udviklingsarbejde.
Kapitel 2
Institutionerne
§ 7. Undervisningen foregår på private husholdningsseminarier, der er
godkendt af undervisningsministeren.
Stk. 2. Dele af husholdningslæreruddannelsen kan foregå på andre
institutioner.
§ 8. For at opnå godkendelse skal husholdningsseminariet indgå som et
hensigtsmæssigt led i en landsomfattende planlægning til opfyldelse af
konstaterede eller forventede behov for uddannelsen.
Stk. 2. En godkendelse kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov
for seminariet, eller hvis seminariet ikke overholder de af
undervisningsministeren fastsatte regler eller givne pålæg.
§ 9. Et husholdningsseminarium ledes af en bestyrelse og en rektor.
Stk. 2. Bestyrelsen sammensættes således, at den i væsentlig grad
repræsenterer husholdningslærernes arbejdsområde. Sammensætningen skal fremgå
af institutionens vedtægter, som godkendes af undervisningsministeren.
§ 10. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af seminariet. Bestyrelsen
fastlægger seminariets studieordning efter forslag fra rektor. Bestyrelsen
varetager seminariets interesser som uddannelsesinstitution og fastlægger
linierne for seminariets udadvendte virksomhed og for dets udvikling på
længere sigt.
Stk. 2. Bestyrelsen træffer med Undervisningsministeriets godkendelse
beslutning om ansættelse og afskedigelse af rektor og godkender efter forslag
fra rektor ansættelse og afskedigelse af seminariets personale i øvrigt.
Bestyrelsen kan bemyndige rektor til at ansætte og afskedige seminariets
personale.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om lærernes
kvalifikationer.
§ 11. Rektor er seminariets pædagogiske leder og varetager desuden den
daglige administrative og økonomiske ledelse af seminariet.
§ 12. Hvert seminarium nedsætter et seminarieråd, der er rådgivende for
rektor.
Stk. 2. Seminarierådet består af repræsentanter for seminariets lærere,
studerende og tekniske og administrative medarbejdere. Bestyrelsen fastsætter
repræsentanternes antal efter udtalelse fra de berørte parter.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om seminarierådenes
virksomhed.
§ 13. Staten yder støtte til godkendte husholdningsseminarier efter
reglerne i lov om statsstøtte til visse private seminarier
(seminariestøtteloven).
Kapitel 3
Efter- og videreuddannelse § 14. Undervisningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om efteruddannelse af husholdningslærere og af
husholdningsseminariernes lærere samt om videreuddannelse af
husholdningslærere.
Kapitel 4
Delegation og klage § 15. Har undervisningsministeren bemyndiget
ministeriets direktorater til at udøve de beføjelser, der i denne lov er
tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte regler om adgangen til at klage
over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder om at
afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.
Kapitel 5
Ikrafttræden m. v.
§ 16. Loven træder i kraft den 1. juli 1989.
Stk. 2. Lov om uddannelse af husholdningslærere, jf. lovbekendtgørelse nr.
706 af 13. oktober 1986, ophæves.
§ 17. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
A. Almindelige bemærkninger
Lovforslaget (nr. 138) blev fremsat den 13. januar 1988, jf.
Folketingstidende 1987-88, 1. samling, sp. 4496 og 5522 - 5534. Lovforslaget
nåede ikke at blive færdigbehandlet, inden der blev udskrevet folketingsvalg.
I forbindelse med genfremsættelsen er ikrafttrædelsesdatoen ændret til 1.
juli 1989.
1. Baggrunden for lovforslaget
Husholdningslæreruddannelsen foregår på 2 husholdningsseminarier, der
begge er private, selvejende institutioner, Suhr's Husholdningsseminarium i
København og Ankerhus Husholdningsseminarium i Sorø. Der dimitteres ca. 100
husholdningslærere årligt fra de 2 seminarier.
De gældende bestemmelser om uddannelse til husholdningslærer stammer fra
først i 70'erne (Lov nr. 292 af 7. juni 1972), jf. bilaget. For at få
uddannelsen tilpasset de erfaringer, der er gjort i årenes løb, og tilpasset
udviklingen på arbejdsmarkedet, har seminarierne i de senere år gjort stærkt
brug af lovens forsøgsparagraf.
Lovforslaget tilsigter en ajourføring af de gældende lovregler og
indebærer en forenkling af disse regler i overensstemmelse med regeringens
moderniseringsprogram.
En revision er endvidere begrundet i uddannelsens nuværende modulstruktur
med et lovfæstet krav om udarbejdelse af speciale i uddannelsens 3. år og med
en begrænset mulighed for en uddybende specialisering.
Uddannelsens varighed foreslås som hidtil normeret til 31/2 år. De
studerende kan således i henhold til reglerne om Statens Uddannelsesstøtte
kun modtage uddannelsesstøtte svarende til dette tidsrum.
Lovforslagets formulering åbner mulighed for individuelle
uddannelsesforløb. En længerevarende erhvervsrettet praktikperiode i
forbindelse med uddannelsens 2. del kan således opnås inden for rammerne for
den normerede studietid på 31/2 år. Man kan imidlertid forestille sig, at
nogle virksomheder og/eller institutioner tilbyder opgaver, der nødvendiggør
en praktikantperiode, der forlænger studietiden ud over den normerede. Hertil
kan der ikke ydes SU, men man kan i så fald ikke se bort fra, at
virksomhederne kunne yde praktikantløn i denne periode. Der henvises i øvrigt
til bemærkningerne i afsnit 2, punkt b.
Tilpasningen af husholdningslæreruddannelsen til samfundsudviklingen
underbygges af 2 folketingsbeslutninger, som blev vedtaget i foråret 1984.
Den ene drejede sig om gennemførelse af en samlet ernæringspolitik, der skal
sikre befolkningen en kost, som opfylder de optimale sundhedsmæssige og
ernæringsmæssige behov. (B 46. Folketingsåret 1983-84 (2. samling) FT: 1380,
3979, 7461. A: 2005, B: 1195 og C: 671). Den anden er folketingsbeslutningen
om et 10 punkts program, der går ud på at forbedre rammerne for udviklingen
af voksenundervisningen og folkeoplysningen samt øge voksnes muligheder for
deltagelse heri. ( B 114. Folketingsåret 1983-84 (2. samling) FT: 3651, 4548,
7421. A: 3851, B: 1239 og C: 673). Samtidig med disse folketingsbeslutninger
blev verdenssundhedsorganisationen WHO's strategi om »Sundhed for alle
år 2000« fremlagt.
Den danske ernæringspolitik blev vedtaget i Folketinget med en bred
enighed om, at oplysning er en meget væsentlig faktor i landets samlede
ernæringspolitik. Af bemærkningerne til beslutningsforslaget fremgår det
bl.a., at der er et stort behov for at effektivisere oplysningsvirksomheden,
at ressourcer hos Statens Husholdningsråd, Forbrugerrådet og
husholdningsorganisationerne ikke er tilstrækkelige, og at der bør
igangsættes opsøgende virksomhed i kommunerne.
WHO's projekt »Sundhed for alle år 2000« er en overordnet
sundhedspolitik på verdensplan med over 80 formulerede delmål. Der opereres
med følgende hovedtemaer: Lige vilkår på sundhedsområdet, sundhedsfremme og
forebyggelse, en engageret befolkning i tæt tilknytning til lokalsamfundet -
på tværs af sektorer og landegrænser. Fra organisationen WHO peges på, at
spørgsmål om kost, motion, tobak og ulykker må gøres til genstand for
oplysning i forbindelse med en forebyggende indsats. Vejledere og oplysere må
hente deres erfaringer og viden i samfundet, hvor befolkningens livsstil kan
iagttages og påvirkes. Det nævnes også, at der må lægges stor vægt på det
lokale forebyggende arbejde med netværk og selvhjælpsgrupper.
I direkte forlængelse heraf kommer 10 punkts programmet for
voksenundervisning og folkeoplysning, hvorefter det er hensigten at
udvikle voksenundervisningen og folkeoplysningen efter et decentralt mønster,
hvor deltagere, undervisere og initiativtagere får udstrakt frihed til at
bestemme indhold og form.
Lovforslaget tilsigter at bidrage til at opfylde hensigterne i disse 4
programmer.
Husholdningslærere har siden århundredets begyndelse undervist unge og
voksne og varetaget folkeoplysning med det meget væsentlige sigte at forbedre
befolkningens ernæringstilstand. Virksomheden er foregået i privatsfæren, på
kostforplejningsområdet og i et vist omfang også inden for
levnedsmiddelindustrien. Det er fortsat opfattelsen på
husholdningsseminarierne og i Husholdningslærerforeningen, at
husholdningslærere skal formidle viden om ernærings-, sundheds-, miljø- og
forbrugerspørgsmål samt øvrige husholdningsfaglige spørgsmål.
Ved arbejdet med revisionsforslaget har Undervisningsministeriet lagt vægt
på at rette uddannelsen mod ansættelse på det private arbejdsmarked, dvs. mod
beskæftigelse ved produktudvikling på levnedsmiddelområdet, ved ledelse af
rengøring og med rådgivning og oplysningstjeneste i levnedsmiddelindustri og
detailhandel. Det må imidlertid ske uden at fjerne mulighederne for fortsat
at kunne undervise på husholdningsskoler, tekniske skoler,
specialarbejderskoler, i fritidsundervisningen, på daghøjskoler og
produktionsskoler, i friskoler og private grundskoler m.v. Og for at kunne
oplyse og vejlede i husholdningsorganisationerne, i Forbrugerrådet, ved
amtslige og kommunale institutioner - og endelig ved Forbrugerstyrelsen
(Husholdningsrådet) og Levnedsmiddelstyrelsen, som netop er de to
statsinstitutioner, der har særlige opgaver i forbindelse med det
ernæringspolitiske handlingsprogram.
Det er i øvrigt i overensstemmelse med Undervisningsministeriets
almindelige uddannelsespolitik, at uddannelserne tilrettelægges på en sådan
måde, at de færdiguddannede vil kunne finde beskæftigelse både i den private
og i den offentlige sektor.
Revisionsarbejdet har været grebet an på den måde, at et par af
ministeriets medarbejdere har besøgt husholdningslærernes arbejdsgivere,
organisationer, institutioner, husholdningslærernes
videreuddannelsesinstitution Specialkursus i Husholdning ved Aarhus
Universitet og den europæiske vicepræsident for International Federation for
Home Economics (IFHE) og har søgt inspiration og konkrete forslag i
forbindelse med tilrettelæggelse af den kommende uddannelse.
Der har endvidere været drøftelser med repræsentanter for
husholdningsseminarierne, De Studerendes Råd og Husholdningslærerforeningen.
I øvrigt har man fra ministeriets side orienteret sig om
uddannelsesområdet i de andre nordiske lande.
2. Hovedpunkter i lovforslaget
a. Uddannelsens formål
Uddannelsens formål efter loven af 1972 og uddannelsesbekendtgørelsen fra
1974, jf. nu bekendtgørelse nr. 210 af 10. april 1987, er, »at de
studerende erhverver sig teoretiske og praktiske forudsætninger for at kunne
varetage undervisnings-, vejlednings- og oplysningsopgaver i husholdnings- og
forbrugerspørgsmål herunder ernæringsspørgsmål«.
Samfundsudviklingen har medført, at en række arbejder, der før i vid
udstrækning blev udført i hjemmene, er overtaget af industri- og
servicevirksomheder. Det skyldes en række forhold. Et stadig større udbud af
varer og tjenesteydelser, et stigende privatforbrug, udvikling af bysamfund
med ændrede butiks- og boligmønstre, ændrede husstandsstørrelser, tendenser
mod et længere skoleforløb for den enkelte, pigernes stigende
uddannelsesfrekvens, gifte kvinders erhvervsmæssige beskæftigelse og
kvindernes ønske om ligestilling i det hele taget.
Der er samtidig i befolkningen en stigende interesse for og bevidsthed om
sundere livsstil, ligesom flere producenter, foreninger og organisationer har
fremsat forslag til en ernæringspolitik og/eller udarbejdet kampagnemateriale
om ernæring, sundhed og forebyggelse. Det gælder f.eks. Fællesforeningen for
Danmarks Brugsforeninger, Landbrugsrådet og Industrirådet,
husholdningsorganisationerne, Forbrugerrådet, Statens Husholdningsråd,
Levnedsmiddelstyrelsen, Hjerteforeningen, Landsforeningen til Kræftens
Bekæmpelse og Astma- og Allergiforbundet.
Også med hensyn til forbrugerspørgsmål er der ny udvikling på vej. Fra
1992 vil det indre marked inden for De Europæiske Fællesskaber være en
realitet. Hermed vil der være behov for nye veje inden for
forbrugeroplysning, -vejledning og -undervisning om det ændrede vareudbud og
den dermed ændrede situation for producent og forbruger.
Den undervisnings-, vejlednings- og informationsvirksomhed, som
husholdningslærerne traditionelt har varetaget, er der altså stadig behov
for. Men problemstillingerne er ændret, og arbejdet må til dels også rettes
mod en bredere målgruppe, ligesom der må anvendes pædagogiske metoder og
informationskanaler tilpasset husholdningslærernes arbejdsområde og
samfundsudviklingen. Uddannelsens formål bør ikke lægges fast inden for
snævre arbejdsmarkedsrammer, men defineres således, at nye behov og
arbejdsområder kan dækkes.
Samtidig har man dog valgt fortsat at holde fast på en solid dansk
benævnelse husholdnings lærer - uanset at der fra flere sider er
fremsat ønske om anden benævnelse - ud fra den betragtning, at en væsentlig
del af de uddannedes virksomhed kan falde uden for egentlig lærervirksomhed,
men dog inden for områder, hvor pædagogiske kvalifikationer er nødvendige.
b. Uddannelsens omfang og indhold
Undervisningen foreslås fortsat tilrettelagt således, at uddannelsen kan
gennemføres på 31/2 år, jf. bemærkningerne under afsnit 1.
Forslaget indebærer ikke nødvendigvis større ændringer i den nuværende
fagkreds, som efter den gældende bekendtgørelse består af følgende 4
faggrupper: Ernærings- og kostfag, forbruger- og samfundsfag,
materialekundskab og pædagogiske fag, herunder 12 ugers pædagogisk praktik,
og 1 semester til selvvalgt speciale kombineret med erhvervsrettet praktik.
Men lovforslaget lægger på den anden side op til, at det enkelte
husholdningsseminarium skal kunne udvikle sin egen faglige identitet.
Ved besøgsrunden har man erfaret en generel tilfredshed med uddannelsens
faglige niveau. Det kan dog udledes, at det ernærings-fysiologiske fagområde
bør styrkes, og at samfunds- og forbrugerfagene bør omfatte indsigt i
virksomheds- og markedsføringsforhold. Med hensyn til det pædagogiske
fagområde har man erfaret et behov for, at dette i videre omfang end nu
rettes mod husholdningslærernes arbejdsområder inden for folkeoplysning og
voksenundervisning, ledelse, vejledning og brug af medier, mens den egentlige
undervisning søges nedtonet. For at imødekomme disse synspunkter inden for
den normerede studietid forudsættes det, at den studerende i uddannelsens 2.
del foretager både tilvalg og fravalg.
Det har ved besøgsrunden endvidere været foreslået at udvide den
erhvervsrettede praktikantvirksomhed mærkbart til 12 uger. Formålet hermed
kunne være at styrke de færdiguddannedes reelle kvalifikationer som
iværksættere og at højne kvaliteten af specialearbejdet og gøre det mere
erhvervsrettet i forhold til private erhvervsvirksomheder og offentlige
institutioner. En sådan tilrettelæggelse vil formentlig fremme
beskæftigelsesmulighederne. For at imødekomme disse synspunkter forudsætter
man, at den studerende skal i praktik i alt mindst 16 uger. Inden for denne
ramme kan den enkelte studerende selvstændigt tilrettelæggge sin praktik. Det
er dog en forudsætning, at alle studerende skal gennemføre mindst 4 ugers
pædagogisk praktik i uddannelsens 1. del for at fastholde uddannelsens
pædagogiske og folkeoplysende sigte og mindst 4 ugers erhvervsrettet praktik
i uddannelsens 2. del.
Med hensyn til specialearbejdet er det som nævnt tanken, at den enkelte
studerende fortrinsvis anvender tiden til individuel og selvstændig
fordybelse i fagligt stof og formidling heraf.
c. Institutionerne
Undervisningsministeriet lægger vægt på, at der sker en yderligere
delegation af kompetence og ansvar til det enkelte husholdningsseminarium,
der inden for generelle rammer fastsat af undervisningsministeren skal kunne
skabe sin egen uddannelsesprofil, jf. bemærkningerne under afsnit 2, punkt b,
til § 2, stk. 4, og de foreslåede bestemmelser i §§ 9, 10 og 12 om
bestyrelsernes sammensætning og beføjelser.
d. Efteruddannelse og videreuddannelse
Efteruddannelse af husholdningslærere og husholdningseminariernes lærere
og videreuddannelse af husholdningslærere spiller en stadig større rolle på
arbejdsmarkedet og i det samlede uddannelsessystem. Mulighederne for
supplerende uddannelse efter eksamen har indflydelse på tilrettelæggelsen af
de enkelte uddannelser, og der er derfor også i lovforslaget optaget en
bestemmelse herom, jf. § 14 og bemærkningerne hertil.
3. Lovforslagets administrative og økonomiske konsekvenser
Forslaget medfører ikke økonomiske eller administrative konsekvenser i
forhold til det, der er anført på finanslovsforslaget for 1989. Forlænges den
erhvervsrettede praktikantvirksomhed for den enkelte, sker det imidlertid mod
en tilsvarende reduktion af den pædagogiske praktik og betyder dermed mindre
udgifter for staten.
Der er på denne som på de øvrige statsfinansierede uddannelser forudsat en
løbende rationalisering i de kommende år.
B. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Der er ved formuleringen af formålet taget hensyn til
folketingsbeslutningen om gennemførelse af en ernæringspolitik, til WHO's
program om Sundhed for alle år 2000, til husholdningslærernes
beskæftigelsesområder og til en samfundsudvikling med accellererende miljø-
og forbrugerproblemer.
Det er hensigten, at uddannelsen fortsat tilrettelægges med sammenhæng
mellem teoretiske, praktiske og formidlingsmæssige fag, således at fagene
opfattes som ligeværdige dele af uddannelsen.
Til § 2
Til stk. 1
Den nuværende uddannelse til husholdningslærer er 31/2 årig, hvoraf 3 år
anvendes til tilegnelse af grundlæggende kundskaber fordelt med ca. 1 års
studier af pædagogiske og psykologiske fag, 1 års studier af ernærings- og
levnedsmiddelfag og 1/2 års studier henholdsvis af materialekundskab og af
forbruger- og samfundsfag. Herudover anvendes 1/2 år til et selvstændigt
speciale, der omfatter erhvervsrettet praktik og ifølge loven er placeret i
uddannelsens 3. år.
Den nye uddannelse foreslås som nævnt fortsat normeret til 31/2 år.
Uddannelsen efter lovforslaget forudsætter en 1. del med tilegnelse af
grundlæggende kundskaber og en 2. del med selvstændig uddybende
specialisering. Præcisering af varigheden af de 2 dele vil ske i de
bestemmelser, som ministeren fastsætter i henhold til forslagets § 2, stk. 4.
Til stk. 2
De hovedelementer, der er nævnt i stk. 2, er i forhold til den gældende
lovs § 5, nr. 1-5, udvidet med miljøfag, fortrinsvis husholdningernes
medansvar i forureningsanliggender.
Det er hensigten, at uddannelsens 1. del skal sikre bredden i
husholdningslæreruddannelsen. De studerende skal erhverve sig praktiske
færdigheder, herunder i madlavning og rengøring. Og de skal opnå
tilstrækkelig teoretisk indsigt i uddannelsens kernefag til på kompetent måde
at kunne imødekomme unges og voksnes krav og behov for ernærings-, sundheds-
og forbrugeroplysning og til at kunne iværksætte forebyggende arbejde.
Undervisningen tilrettelægges med nøje sammenhæng mellem praktik, teori og
formidling.
Formålet med den pædagogiske praktik er at give de studerende mulighed for
at opleve og indleve sig i den livsform, der karakteriserer det
folkeoplysende område.
Til stk. 3
Der findes ikke standardstillinger til husholdningslærere. De skal inden
for folkeoplysningen, på frie skoler og på det private arbejdsmarked kunne
være iværksættere og selv kunne skabe et stillingsindhold. Studiets 2. del
foreslås derfor præget af den studerendes selvarbejde og egne initiativer.
Den studerende skal have medbestemmelse og medansvar for sammenhængen mellem
valg af fag i relation til samfundsudviklingen og de aktuelle
arbejdsmarkedsmuligheder. Uddannelsen kan tilrettelægges sådan, at den kan
tilpasses den enkelte studerendes individuelle studietempo, både med hensyn
til at afkorte studietiden og til at forlænge erhvervsrettede
praktikperioder, således at de rækker ud over den normerede studietid.
Supplerende fag kan f.eks. være videnskabsteori, forsøgs- og
undersøgelsesmetodik, husholdningsfagets historie, etik og internationale
relationer og ulandsforhold.
Specialefag kan være obligatoriske, institutionsspecifikke fag, f.eks.
ernæringsfag, eller materiale- og miljøfag, således at hvert seminarium kan
opnå sin profil. Specialefag kan også være fag efter den studerendes eget
valg, evt. læst ved anden uddannelsesinstitution, f.eks. motion/fysisk
træning.
Bestemmelsen om udarbejdelse af speciale svarer til bestemmelserne i
gældende lov, og ønskes opretholdt i overensstemmelse med, hvad der foregår
ved øvrige videregående uddannelser. Det er hensigten, at de studerende
kvalificerer sig til arbejdsmarkedet ved selvstændigt - eller i mindre
grupper - at tilegne sig metoder til faglig fordybelse med henblik på
formidling.
Med hensyn til den erhvervsrettede praktik henvises til afsnit 2, punkt b.
Til stk. 4
For at det enkelte husholdningsseminarium i højere grad selv skal kunne
tilrettelægge sin uddannelse, er det tanken, at den centrale styring i stedet
for en detailstyring skal være en mål- og rammestyring.
Undervisningsministeriets rammebekendtgørelse skal omfatte uddannelsens
hovedprincipper og mål, herunder uddannelsens afslutning. De mere detaljerede
bestemmelser om uddannelsen forudsættes fastsat i en studieordning, der
udarbejdes af det enkelte seminarium, jf. § 10, og godkendes af
Undervisningsministeriet.
Til § 3
Bestemmelsen om fastsættelse af antallet af uddannelsespladser svarer til
den gældende ordning. Husholdningsseminarierne optager hver 3 hold studerende
årligt, 2 hold fra august og 1 hold fra februar. I undervisningsåret 1988-89
er der ved de årlige optagelser i alt 75 pladser på hvert af de to
husholdningsseminarier. Den samlede optagelseskapacitet er således 150,
hvilket svarer næsten til antallet af ansøgere. Det er tanken at opretholde
muligheden for at optage studerende til uddannelsens begyndelse 2 gange
årligt. Nyopslåede stillinger og genbesættelse af stillinger fordeler sig
jævnt over hele året. Det betyder, at nyuddannede husholdningslærere ved 2
årlige dimissioner glider jævnt ind på arbejdsmarkedet, og at der ikke opstår
en pukkel af færdiguddannede.
I 1987 blev der dimitteret 88 husholdningslærere fra de 2 seminarier. I
1988 89. Frafaldet er især begrundet i, at der er strenge bestemmelser
vedrørende førsteårsafgørelsen. Antallet af studerende på de 2
husholdningsseminarier pr. september 1988 er omkring 400.
Bestemmelsen om fatsættelse af optagelsesbetingelser svarer til den
gældende lovs § 4. De gældende optagelsesbetingelser er fastsat i
bekendtgørelse om optagelse på husholdningsseminarierne, jf. nu
bekendtgørelse nr. 446 af 24. juni 1987. Betingelserne som påregnes
opretholdt, er bestået studentereksamen, højere forberedelseseksamen eller
højere handelseksamen, og hvis eksamen er bestået uden kemi, forudsættes et
2-ugers intensivt forkursus i kemi. Ministeriet har imidlertid dispenseret
fra disse betingelser for personer med gennemført uddannelse til f.eks.
køkkenleder, efg-køkkenassistent, økonoma eller kok, således at de er blevet
optaget på baggrund af deres uddannelse og 2-3 beståede fag på hf-niveau,
ligesom dispensationsadgangen administreres således, at reelle
kvalifikationer gennem erhvervserfaring kan give adgang til uddannelsen.
Til § 4
Bestemmelsen svarer til § 2, stk. 1, 2. pkt., i den gældende lov, jf.
bilaget, hvor praksis for meritoverførsel har været, at studerende har
overført elementer fra andre seminarieuddannelser, fra universiteter og
læreanstalter. Bestemmelsen åbner mulighed for, at elementer af andre danske
eller udenlandske uddannelser fortsat kan indgå som led i
husholdningslæreruddannelsen.
Til § 5
Deltagelse i enkeltkursus formodes at kunne tiltrække allerede uddannede
husholdningslærere med lyst til at ajourføre deres faglige viden. Fag som
ernæring, sundhed og forbrug må i øvrigt formodes at kunne tiltrække andre
med beskæftigelse inden for områderne.
Til § 6
Den foreslåede bestemmelse om forsøgs- og udviklingsarbejde svarer til den
gældende lovs § 8, stk. 2.
Den gældende forsøgsbestemmelse har, som nævnt i begyndelsen af de
almindelige bemærkninger, i de senere år været anvendt i betydeligt omfang,
og de erfaringer, der er gjort, indgår i revisionsarbejdet. Bestemmelsen har
således med held bl.a. været anvendt med henblik på at kvalificere
husholdningslærere til både som retningsfagslærere og fællesfagslærere at
undervise på de erhvervsfaglige grunduddannelser i det samfundsfaglige
fællesfag på både basisuddannelsen og 2. dels uddannelsen.
Til § 7
Til stk. 1
De 2 eksisterende husholdningsseminarier, Suhr's Husholdningsseminarium i
København og Ankerhus Husholdningsseminarium i Sorø, er private, selvejende
institutioner, og det er ikke tanken på dette uddannelsesområde at oprette
statsseminarier.
Til stk. 2
Det vil kunne være hensigtsmæssigt at gennemføre visse specialefag på en
anden uddannelsesinstitution i rimelig geografisk nærhed af
husholdningsseminariet.
Til § 8
Bestemmelsernes indhold svarer til de gældende lovbestemmelser for en
række selvejende uddannelsesinstitutioner og til administrativt fastsatte
bestemmelser for husholdningsseminarierne.
Til §§ 9 og 10 og § 12, stk. 2
Som det vil fremgå af de almindelige bemærkninger under afsnit 2, punkt c,
lægges der vægt på det enkelte seminariums kompetence med hensyn til og
ansvar for tilrettelæggelsen af sin uddannelse inden for rammer fastsat af
undervisningsministeren. Ministeriet finder det derfor vigtigt i loven at
formulere bestemmelser om bestyrelsens sammensætning og beføjelser.
En bestyrelse for en selvejende institution må betragtes som et værn om
institutionens traditioner, holdninger og udvikling. Bestyrelsen har det
overordnede ansvar for institutionen, herunder for ansættelse og afskedigelse
af institutionens personale og for bygningernes standard. Bestyrelsen har i
øvrigt den overordnede kompetence med hensyn til studieordningen, herunder
udbud af institutionsspecifikke fag, efter forslag fra rektor.
Det forudsættes i lovforslaget, at de 2 husholdningsseminarier i fremtiden
får selvstændige bestyrelser, og at bestyrelserne ikke som nu tillige leder
en husholdningsskole.
Til §§ 11 og 12
Seminariets daglige ledelse varetages af rektor. Som noget nyt foreslås
nedsat et seminarieråd bestående af medarbejdere ved institutionen til
rådgivning for rektor i alle sager vedrørende seminariets studieordning og
undervisning i videste forstand. Det er hensigten, at seminarierådet
erstatter det hidtidige fællesudvalg med repræsentanter for lærere og
studerende, mens det nye organ ikke hindrer, at der opretholdes lærerråd
eller de studerendes råd, hvis der måtte være ønsker herom.
Til § 14
Bestemmelser om efter- og videreuddannelse af husholdningslærere findes i
den gældende lovs § 18. Specialkursus i Husholdning ved Aarhus Universitet
afholder i dag årskursus i ernæringskundskab, uddannelse til klinisk diætist,
emnekurser på 100-120 lektioner fordelt med 3-4 timer pr. uge og kortere
kurser, f.eks. praktiklærerkurser.
Efteruddannelse af husholdningslærere og af husholdningsseminariernes
lærere forudsættes i fremtiden varetaget af Specialkursus i Husholdning ved
Aarhus Universitet og - på særlige kurser - af husholdningsseminarierne selv.
På nordisk Højskole for Husholdningsvidenskab foregår uddannelser, der
sigter mod kandidatniveau. I højskolens regi tilbydes ved Oslo Universitet
uddannelse på en ernæringslinie. Uddannelsen er 3-årig, men
husholdningslærere, der optages med fortrinsret, kan gennemføre den på 2 1/2
år. Som videreuddannelse tilbydes linien for ernæringsterapi på 1 1/2 år ved
Gøteborg Universitet. Herudover tilbyder den nordiske højskole en
tekstillinie ved Chalmers tekniske højskole i Gøteborg på 2 1/2 år. For tiden
foregår der i øvrigt overvejelser, der sigter mod en husholdnings- og
forbrugerøkonomilinie under højskolen i Danmark. Et initiativ der bl.a. kan
begrundes i nye perspektiver ved overgangen til det indre marked inden for De
Europæiske Fællesskaber fra 1992.
Undervisningsministeriet vil i øvrigt igangsætte en nærmere vurdering af
behovet for uddannelser på kandidatniveau eller tilsvarende inden for human
ernæring og undersøge, hvordan behovene for videreuddannelse af
husholdningslærere i den forbindelse kan tilgodeses.
Mulighederne for at knytte det nyoprettede Forskningsinstitut for Human
Ernæring ved Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole til
kandidatuddannelser eller videreuddannelsesaktiviteter vil indgå i
overvejelserne.
Arbejdsgivernes ønske om en kandidatoverbygning for husholdningslærerne
ville på denne måde kunne blive belyst samtidig med, at ovenstående
imødekommer tankerne om samlet uddannelsesplanlægning på ernæringsområdet.
Bilag
Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 706 af 13. oktober 1986
Bekendtgørelse af lov om uddannelse af husholdningslærere
Herved bekendtgøres lov nr. 292 af 7. juni 1972 om uddannelse af
husholdningslærere med de ændringer, der følger af § 7 i lov nr. 217 af 23.
april 1986.
Kapitel I
Almindelige bestemmelser
§ 1. Uddannelsen til husholdningslærer har til formål at give de
studerende sådanne kundskaber og færdigheder, at de kan varetage
undervisnings-, vejlednings- og oplysningsopgaver i husholdnings- og
forbrugerspørgsmål.
§ 2. Uddannelsen gives på statsseminarier eller private seminarier, der er
godkendt af undervisningsministeren. Undervisningsministeren kan bestemme, at
uddannelse erhvervet andre steder kan indgå i uddannelsen.
Stk. 2. Godkendelse af private husholdningsseminarier meddeles på nærmere
af undervisningsministeren fastsatte betingelser. Godkendelsen gives for et
bestemt åremål.
Stk. 3. Godkendelsen kan i øvrigt til enhver tid tilbagekaldes, hvis
seminariet ikke længere opfylder betingelserne for at kunne godkendes, eller
hvis dets undervisning eller øvrige forhold ikke findes tilfredsstillende.
§ 3. Undervisningsministeren kan bemyndige ministeriets direktorater til
at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til
at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter
stk. 1, herunder om at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.
Kapitel II
Optagelse på husholdningsseminarierne
§ 4. Betingelserne for at blive optaget på et husholdningsseminarium
fastsættes af undervisningsministeren.
Stk. 2. Hvis der er flere ansøgere til et seminarium, end det kan optage,
bestemmer seminariets rektor efter forhandling i lærerrådet, hvem der skal
optages. Undervisningsministeren kan fastætte almindelige retningslinier for
sådanne afgørelser.
Stk. 3. Optagelse på seminarierne sker ved uddannelsens begyndelse.
Undervisningsministeren kan dog under særlige omstændigheder tillade
fravigelser af denne bestemmelse.
Kapitel III
Husholdningslæreruddannelsen
§ 5. Uddannelsen skal for alle studerende omfatte:
1) pædagogik, psykologi, undervisningslære, pædagogisk praktik,
2) konsumentkundskab, økonomi, samfundskundskab, sociologi,
familiekundskab,
3) naturfag, ernærings- og kostlærefag, boligfag, husholdningstekniske
fag,
4) supplerende emner efter undervisningsministerens nærmere bestemmelse,
5) praktikantvirksomhed og
6) et selvstændigt speciale.
Stk. 2. Ud over den i stk. 1 nævnte undervisning kan der med
undervisningsministerens godkendelse tilrettelægges frivillig undervisning i
emner, der har betydning for arbejdet som husholdningslærer.
Stk. 3. Specialet udarbejdes inden for uddannelsens 3. år.
§ 6. Undervisningen tilrettelægges således, at uddannelsen kan gennemføres
på 31/2 år.
Stk. 2. Ved udgangen af uddannelsens første år afgør seminariet, om den
studerende efter sit standpunkt kan fortsætte uddannelsen i dens andet år.
Stk. 3. I de fag, der henhører under § 5, stk. 1, nr. 1-3, holdes der
prøver ved den pågældende undervisnings ophør.
Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter, i hvilket omfang de studerende
har pligt til at deltage i undervisningen.
§ 7. De i § 6 omhandlede prøver er skriftlige og mundtlige.
Undervisningsministeren bestemmer, i hvilke fag der skal afholdes skriftlige
prøver der er fælles for seminarierne.
Stk. 2. Opgaverne ved de skriftlige prøver, der er fælles for
seminarierne, stilles af undervisningsministeriet. Opgaverne ved andre
skriftlige prøver stilles af lærerne efter censors godkendelse.
Stk. 3. De mundtlige prøver er offentlige. Ved disse eksamineres der af
vedkommende lærer, og eksamensspørgsmålene stilles af denne efter censors
godkendelse.
Stk. 4. Undervisningsministeren beskikker censorer.
Stk. 5. Der udstedes et bevis for den gennemførte uddannelse.
Undervisningsministeren fastsætter regler for bevisets indhold og form.
§ 8. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om
1) undervisningen og fagenes omfang.
2) formen for og fordringerne ved prøver og standpunktsbedømmelse,
3) bedømmelse af speciale, jf. § 5, stk. 1, nr. 6,
4) prøvernes afholdelse og
5) karaktergivning og censur.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan for det enkelte seminarium godkende
sådanne afvigelser fra denne lovs bestemmelser om uddannelsen, som muliggør
gennemførelse af forsøgsundervisning og forsøgsarbejde.
Kapitel IV
Husholdningsseminarierne
§ 9. Et husholdningsseminarium ledes af en seminarierektor, der skal
deltage i undervisningen i et af undervisningsministeren fastsat omfang.
Stk. 2. Til bistand for seminarierektoren ved tilrettelæggelsen af de
studerendes uddannelse i pædagogisk praktik kan der ansættes en praktikleder.
Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere retningslinjer for
praktiklederens virksomhed.
§ 10. Ansættelse som seminarieadjunkt, -lektor eller -rektor ved et privat
husholdningsseminarium er betinget af undervisningsministerens godkendelse.
§ 11. Seminarieadjunkter og -lektorer ved husholdningsseminarierne har
pligt til efter seminarierektorens nærmere bestemmelse at overtage timer i
den faste øvelsesskole som en del af deres pligtige timetal. Sådan
bestemmelse træffes efter aftale med øvelsesskolens leder.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan tillade, at en lærer ved et
husholdningsseminarium på tilsvarende måde overtager timer i andre skoler.
§ 12. Lærerrådet ved et husholdningsseminarium består af
seminarierektoren, seminariets lærere, herunder timelærere, og lederen af
seminariets faste øvelsesskole.
Stk. 2. De nærmere bestemmelser om rådets virksomhed fastsættes af
undervisningsministeren.
§ 13. De studerende ved et husholdningsseminarium vælger et råd, de
studerendes råd.
Stk. 2. De nærmere bestemmelser om rådets sammensætning og beføjelser
fastsættes af undervisningsministeren.
§ 14. Afgørelse om bortvisning træffes af undervisningsministeren efter
indstilling af seminariets rektor. Inden indstilling sker, skal sagen
behandles i lærerrådet.
Kapitel V
Øvelseskoler m.m.
§ 15. Til hvert husholdningsseminarium skal der så vidt muligt være
knyttet en fast øvelsesskole med undervisning efter Undervisningsministeriets
retningslinjer for husholdningsundervisning. Den faste øvelsesskole skal være
godkendt af undervisningsministeren. Den kan være en selvstændig skole eller
have ledelse fælles med seminariet. Den faste øvelsesskole og seminariet
samarbejder om planerne for skolens virksomhed som øvelsesskole.
Stk. 2. Enhver offentlig skole for børn, unge eller voksne er pligtig at
stille sig til rådighed som supplerende øvelsesskole. Det samme gælder
private skoler, der modtager statstilskud. I hvert enkelt tilfælde træffer
seminarierektoren aftale med den pågældende skoles ledelse om
øvelsesundervisningens omfang og dennes nærmere planlægning.
Stk. 3. I tilfælde af uenighed om pligten til at stille en skole til
rådighed som øvelsesskole eller om omfanget af øvelsesskolens virksomhed
træffes afgørelsen af undervisningsministeren.
Stk. 4. Merudgifter, som skyldes en skoles anvendelse som fast eller
supplerende øvelsesskole, afholdes af husholdningsseminarierne. Nærmere
regler herom fastsættes af undervisningsministeren.
Stk. 5. Er befordring af de studerende til og fra øvelsesskolerne
nødvendig, afholdes udgiften hertil af seminariet.
§ 16. Ved ansættelse af lederen og lærerne ved den faste øvelsesskole skal
der tages hensyn til skolens funktion som øvelsesskole. Seminariets rektor
skal have lejlighed til at udtale sig, inden der træffes bestemmelse om
ansættelse ved skolen.
§ 17. Husholdningsseminarierne træffer aftale med forskningsinstitutioner,
organisationer og erhvervsvirksomheder samt sociale institutioner om
praktikantvirksomhed.
Kapitel VI
Efter- og videreuddannelse
§ 18. Efter- og videreuddannelse af husholdningslærere og af
husholdningsseminariernes lærere kan finde sted ved Specialkursus i
Husholdning ved Århus Universitet og efter undervisningsministerens nærmere
bestemmelse på Danmarks Lærerhøjskole og andre højere
uddannelsesinstitutioner samt ved særlige kurser. En videregående uddannelse
af husholdningslærere kan finde sted ved Nordisk Husholdningshøjskole.
Kapitel VII
Ikrafttræden m.v.
§ 19. Loven træder i kraft den 1. august 1974.
Stk. 2-6. (Overgangsbestemmelser, udeladt). Lov nr. 217 af 23. april 1986
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
Loven træder i kraft den 1. juli 1986.
Undervisningsministeriet, den 13. oktober 1986
Bertel Haarder
/ Ida Dybdal
Efter 2. behandling den 28. marts 1989
Kapitel 1
Uddannelsen
§ 1. Uddannelsen har til formål at give de studerende et teoretisk og
praktisk grundlag for selvstændigt at kunne formidle viden om ernærings-,
sundheds-, miljø- og forbrugerspørgsmål samt øvrige husholdningsfaglige
spørgsmål.
§ 2. Uddannelsen varer 31/2 år og består af en 1. del og en 2. del.
Stk. 2. 1. del omfatter følgende hovedelementer:
1) Ernærings- og levnedsmiddelfag.
2) Rengørings-, materiale- og miljøfag.
3) Samfunds- og forbrugerfag.
4) Pædagogiske fag, herunder praktik.
Stk. 3. 2. del omfatter supplerende fag, specialefag og erhvervsrettet
praktik. Herudover indgår der udarbejdelse af et speciale.
Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler
for uddannelsen, herunder om uddannelsens afslutning.
§ 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter antallet af
uddannelsespladser og regler om adgangen til uddannelsen og om optagelsen på
seminarierne.
§ 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at
uddannelse erhvervet ved andre uddannelsesinstitutioner kan indgå i
uddannelsen.
§ 5. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om
udnyttelsen af ledige pladser på uddannelsen.
§ 6. Undervisnings- og forskningsministeren kan i særlige tilfælde gøre
undtagelser fra loven, hvis det sker for at fremme forsøgs- og
udviklingsarbejde.
Kapitel 2
Institutionerne
§ 7. Undervisningen foregår på private seminarier, der af undervisnings-
og forskningsministeren er godkendt til at uddanne ernærings- og
husholdningsøkonomer.
Stk. 2. Dele af uddannelsen kan foregå på andre institutioner.
§ 8. For at opnå godkendelse skal seminariet indgå som et hensigtsmæssigt
led i en landsomfattende planlægning til opfyldelse af konstaterede eller
forventede behov for uddannelsen.
Stk. 2. En godkendelse kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov
for seminariet, eller hvis seminariet ikke overholder de af undervisnings- og
forskningsministeren fastsatte regler eller givne pålæg.
§ 9. Et seminarium ledes af en bestyrelse og en rektor.
Stk. 2. Bestyrelsen sammensættes således, at den i væsentlig grad
repræsenterer ernærings- og husholdningsøkonomernes arbejdsområde.
Sammensætningen skal fremgå af institutionens vedtægter, som godkendes af
undervisnings- og forskningsministeren.
§ 10. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af seminariet. Bestyrelsen
fastlægger seminariets studieordning efter forslag fra rektor. Bestyrelsen
varetager seminariets interesser som uddannelsesinstitution og fastlægger
linierne for seminariets udadvendte virksomhed og for dets udvikling på
længere sigt.
Stk. 2. Bestyrelsen ansætter og afskediger seminariets rektor og efter
forslag fra rektor seminariets øvrige medarbejdere. Ansættelse af rektor skal
godkendes af Undervisnings- og Forskningsministeriet. Bestyrelsen kan
bemyndige rektor til at ansætte og afskedige seminariets øvrige medarbejdere.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om
lærernes kvalifikationer.
§ 11. Rektor er seminariets pædagogiske leder og varetager desuden den
daglige administrative og økonomiske ledelse af seminariet.
§ 12. Hvert seminarium nedsætter et seminarieråd, der er rådgivende for
rektor.
Stk. 2. Seminarierådet består af repræsentanter for seminariets lærere,
studerende og tekniske og administrative medarbejdere. Bestyrelsen fastsætter
repræsentanternes antal efter udtalelse fra de berørte parter.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om
seminarierådenes virksomhed.
§ 13. Staten yder støtte til godkendte seminarier efter reglerne i lov om
statsstøtte til visse private seminarier (seminariestøtteloven).
Kapitel 3
Efter- og videreuddannelse
§ 14. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler
om efteruddannelse og videreuddannelse.
Kapitel 4
Ikrafttræden m. v.
§ 15. Loven træder i kraft den 1. juli 1989.
Stk. 2. Lov om uddannelse af husholdningslærere, jf. lovbekendtgørelse nr.
706 af 13. oktober 1986, ophæves.
§ 16. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1987 LSF 138 FORSLAG TIL LOV OM UDDANNELSE AF HUSHOLDNINGSLÆRERE Retsinformation · 21. maj 1988
- 1989 LSF 76 FORSLAG TIL LOV OM UDDANNELSE TIL HÅNDARBEJDSLÆRER Retsinformation · 17. maj 1990
- 1988 BTL 53 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM UDDANNELSE AF HUSHOLDNINGSLÆRERE NR L 53 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 17. maj 1989
- KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2019/379 af 19. december 2018 om ændring af delegeret forordning (EU) 2015/2195 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1304/2013 om Den Europæiske Socialfond for så vidt angår definitionen af standardskalaerne for enhedsomkostninger og faste beløb med henblik på Kommissionens refusion af udgifter til medlemsstaterne EU-lovgivning · 19. december 2018
- Landsskatterettens afgørelse — Journalnr. 19-0108037 Landsskatteretten · 31. maj 2021
- 1994 LSF 16 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM UDDANNELSE TIL HÅNDARBEJDSLÆRER (UDDANNELSEN FORLÆNGES FRA 21/2 TIL 3 ÅR) Retsinformation · 23. december 1994