Spring til indhold

Retsinformation

1988 LSF 53 FORSLAG TIL LOV OM UDDANNELSE TIL ERNÆRINGS- OG HUSHOLDNINGSØKONOM

1988/1 LSF 53Lovforslag som fremsatFolketinget17. maj 1989

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kapitel 1

Uddannelsen

§ 1. Uddannelsen har til formål at give de studerende et teoretisk og

praktisk grundlag for selvstændigt at kunne formidle viden om ernærings-,

sundheds-, miljø- og forbrugerspørgsmål samt øvrige husholdningsfaglige

spørgsmål.

§ 2. Uddannelsen varer 31/2 år og består af en 1. del og en 2. del.

Stk. 2. 1. del omfatter følgende hovedelementer:

1) Ernærings- og levnedsmiddelfag.

2) Rengørings-, materiale- og miljøfag.

3) Samfunds- og forbrugerfag.

4) Pædagogiske fag, herunder praktik.

Stk. 3. 2. del omfatter supplerende fag, specialefag og erhvervsrettet

praktik. Herudover indgår der udarbejdelse af et speciale.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler

for uddannelsen, herunder om uddannelsens afslutning.

§ 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter antallet af

uddannelsespladser og regler om adgangen til uddannelsen og om optagelsen på

seminarierne.

§ 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at

uddannelse erhvervet ved andre uddannelsesinstitutioner kan indgå i

uddannelsen.

§ 5. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om

udnyttelsen af ledige pladser på uddannelsen.

§ 6. Undervisnings- og forskningsministeren kan i særlige tilfælde gøre

undtagelser fra loven, hvis det sker for at fremme forsøgs- og

udviklingsarbejde.

Kapitel 2

Institutionerne

§ 7. Undervisningen foregår på private seminarier, der af undervisnings-

Læs alt

og forskningsministeren er godkendt til at uddanne ernærings- og

husholdningsøkonomer.

Stk. 2. Dele af uddannelsen kan foregå på andre institutioner.

§ 8. For at opnå godkendelse skal seminariet indgå som et hensigtsmæssigt

led i en landsomfattende planlægning til opfyldelse af konstaterede eller

forventede behov for uddannelsen.

Stk. 2. En godkendelse kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov

for seminariet, eller hvis seminariet ikke overholder de af undervisnings- og

forskningsministeren fastsatte regler eller givne pålæg.

§ 9. Et seminarium ledes af en bestyrelse og en rektor.

Stk. 2. Bestyrelsen sammensættes således, at den i væsentlig grad

repræsenterer ernærings- og husholdningsøkonomernes arbejdsområde.

Sammensætningen skal fremgå af institutionens vedtægter, som godkendes af

undervisnings- og forskningsministeren.

§ 10. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af seminariet. Bestyrelsen

fastlægger seminariets studieordning efter forslag fra rektor. Bestyrelsen

varetager seminariets interesser som uddannelsesinstitution og fastlægger

linierne for seminariets udadvendte virksomhed og for dets udvikling på

længere sigt.

Stk. 2. Bestyrelsen ansætter og afskediger seminariets rektor og efter

forslag fra rektor seminariets øvrige medarbejdere. Ansættelse af rektor skal

godkendes af Undervisnings- og Forskningsministeriet. Bestyrelsen kan

bemyndige rektor til at ansætte og afskedige seminariets øvrige medarbejdere.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om

lærernes kvalifikationer.

§ 11. Rektor er seminariets pædagogiske leder og varetager desuden den

daglige administrative og økonomiske ledelse af seminariet.

§ 12. Hvert seminarium nedsætter et seminarieråd, der er rådgivende for

rektor.

Stk. 2. Seminarierådet består af repræsentanter for seminariets lærere,

studerende og tekniske og administrative medarbejdere. Bestyrelsen fastsætter

repræsentanternes antal efter udtalelse fra de berørte parter.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om

seminarierådenes virksomhed.

§ 13. Staten yder støtte til godkendte seminarier efter reglerne i lov om

statsstøtte til visse private seminarier (seminariestøtteloven).

Kapitel 3

Efter- og videreuddannelse

§ 14. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler

om efteruddannelse og videreuddannelse.

Kapitel 4

Ikrafttræden m. v.

§ 15. Loven træder i kraft den 1. juli 1989.

Stk. 2. Lov om uddannelse af husholdningslærere, jf. lovbekendtgørelse nr.

706 af 13. oktober 1986, ophæves.

§ 16. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

Kapitel 1

Husholdningslæreruddannelsen

§ 1. Uddannelsen har til formål at give de studerende et teoretisk og

praktisk grundlag for selvstændigt at kunne formidle viden om ernærings-,

sundheds-, miljø- og forbrugerspørgsmål samt øvrige husholdningsfaglige

spørgsmål.

§ 2. Uddannelsen varer 31/2 år og består af en 1. del og en 2. del.

Stk. 2. 1. del omfatter følgende hovedelementer:

1) Ernærings- og levnedsmiddelfag.

2) Rengørings-, materiale- og miljøfag.

3) Samfunds- og forbrugerfag.

4) Pædagogiske fag, herunder praktik.

Stk. 3. 2. del omfatter supplerende fag, specialefag og erhvervsrettet

praktik. Herudover indgår der udarbejdelse af et speciale.

Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler for uddannelsen,

herunder om uddannelsens afslutning.

§ 3. Undervisningsministeren fastsætter antallet af uddannelsespladser og

regler om adgangen til uddannelsen og om optagelsen på seminarierne.

§ 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at uddannelse

erhvervet ved andre uddannelsesinstitutioner kan indgå i uddannelsen.

§ 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om udnyttelsen af ledige

pladser på uddannelsen.

§ 6. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde gøre undtagelser fra

loven, hvis det sker for at fremme forsøgs- og udviklingsarbejde.

Kapitel 2

Institutionerne

§ 7. Undervisningen foregår på private husholdningsseminarier, der er

godkendt af undervisningsministeren.

Stk. 2. Dele af husholdningslæreruddannelsen kan foregå på andre

institutioner.

§ 8. For at opnå godkendelse skal husholdningsseminariet indgå som et

hensigtsmæssigt led i en landsomfattende planlægning til opfyldelse af

konstaterede eller forventede behov for uddannelsen.

Stk. 2. En godkendelse kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov

for seminariet, eller hvis seminariet ikke overholder de af

undervisningsministeren fastsatte regler eller givne pålæg.

§ 9. Et husholdningsseminarium ledes af en bestyrelse og en rektor.

Stk. 2. Bestyrelsen sammensættes således, at den i væsentlig grad

repræsenterer husholdningslærernes arbejdsområde. Sammensætningen skal fremgå

af institutionens vedtægter, som godkendes af undervisningsministeren.

§ 10. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af seminariet. Bestyrelsen

fastlægger seminariets studieordning efter forslag fra rektor. Bestyrelsen

varetager seminariets interesser som uddannelsesinstitution og fastlægger

linierne for seminariets udadvendte virksomhed og for dets udvikling på

længere sigt.

Stk. 2. Bestyrelsen træffer med Undervisningsministeriets godkendelse

beslutning om ansættelse og afskedigelse af rektor og godkender efter forslag

fra rektor ansættelse og afskedigelse af seminariets personale i øvrigt.

Bestyrelsen kan bemyndige rektor til at ansætte og afskedige seminariets

personale.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om lærernes

kvalifikationer.

§ 11. Rektor er seminariets pædagogiske leder og varetager desuden den

daglige administrative og økonomiske ledelse af seminariet.

§ 12. Hvert seminarium nedsætter et seminarieråd, der er rådgivende for

rektor.

Stk. 2. Seminarierådet består af repræsentanter for seminariets lærere,

studerende og tekniske og administrative medarbejdere. Bestyrelsen fastsætter

repræsentanternes antal efter udtalelse fra de berørte parter.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om seminarierådenes

virksomhed.

§ 13. Staten yder støtte til godkendte husholdningsseminarier efter

reglerne i lov om statsstøtte til visse private seminarier

(seminariestøtteloven).

Kapitel 3

Efter- og videreuddannelse § 14. Undervisningsministeren kan fastsætte

nærmere regler om efteruddannelse af husholdningslærere og af

husholdningsseminariernes lærere samt om videreuddannelse af

husholdningslærere.

Kapitel 4

Delegation og klage § 15. Har undervisningsministeren bemyndiget

ministeriets direktorater til at udøve de beføjelser, der i denne lov er

tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte regler om adgangen til at klage

over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder om at

afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

Kapitel 5

Ikrafttræden m. v.

§ 16. Loven træder i kraft den 1. juli 1989.

Stk. 2. Lov om uddannelse af husholdningslærere, jf. lovbekendtgørelse nr.

706 af 13. oktober 1986, ophæves.

§ 17. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

A. Almindelige bemærkninger

Lovforslaget (nr. 138) blev fremsat den 13. januar 1988, jf.

Folketingstidende 1987-88, 1. samling, sp. 4496 og 5522 - 5534. Lovforslaget

nåede ikke at blive færdigbehandlet, inden der blev udskrevet folketingsvalg.

I forbindelse med genfremsættelsen er ikrafttrædelsesdatoen ændret til 1.

juli 1989.

1. Baggrunden for lovforslaget

Husholdningslæreruddannelsen foregår på 2 husholdningsseminarier, der

begge er private, selvejende institutioner, Suhr's Husholdningsseminarium i

København og Ankerhus Husholdningsseminarium i Sorø. Der dimitteres ca. 100

husholdningslærere årligt fra de 2 seminarier.

De gældende bestemmelser om uddannelse til husholdningslærer stammer fra

først i 70'erne (Lov nr. 292 af 7. juni 1972), jf. bilaget. For at få

uddannelsen tilpasset de erfaringer, der er gjort i årenes løb, og tilpasset

udviklingen på arbejdsmarkedet, har seminarierne i de senere år gjort stærkt

brug af lovens forsøgsparagraf.

Lovforslaget tilsigter en ajourføring af de gældende lovregler og

indebærer en forenkling af disse regler i overensstemmelse med regeringens

moderniseringsprogram.

En revision er endvidere begrundet i uddannelsens nuværende modulstruktur

med et lovfæstet krav om udarbejdelse af speciale i uddannelsens 3. år og med

en begrænset mulighed for en uddybende specialisering.

Uddannelsens varighed foreslås som hidtil normeret til 31/2 år. De

studerende kan således i henhold til reglerne om Statens Uddannelsesstøtte

kun modtage uddannelsesstøtte svarende til dette tidsrum.

Lovforslagets formulering åbner mulighed for individuelle

uddannelsesforløb. En længerevarende erhvervsrettet praktikperiode i

forbindelse med uddannelsens 2. del kan således opnås inden for rammerne for

den normerede studietid på 31/2 år. Man kan imidlertid forestille sig, at

nogle virksomheder og/eller institutioner tilbyder opgaver, der nødvendiggør

en praktikantperiode, der forlænger studietiden ud over den normerede. Hertil

kan der ikke ydes SU, men man kan i så fald ikke se bort fra, at

virksomhederne kunne yde praktikantløn i denne periode. Der henvises i øvrigt

til bemærkningerne i afsnit 2, punkt b.

Tilpasningen af husholdningslæreruddannelsen til samfundsudviklingen

underbygges af 2 folketingsbeslutninger, som blev vedtaget i foråret 1984.

Den ene drejede sig om gennemførelse af en samlet ernæringspolitik, der skal

sikre befolkningen en kost, som opfylder de optimale sundhedsmæssige og

ernæringsmæssige behov. (B 46. Folketingsåret 1983-84 (2. samling) FT: 1380,

3979, 7461. A: 2005, B: 1195 og C: 671). Den anden er folketingsbeslutningen

om et 10 punkts program, der går ud på at forbedre rammerne for udviklingen

af voksenundervisningen og folkeoplysningen samt øge voksnes muligheder for

deltagelse heri. ( B 114. Folketingsåret 1983-84 (2. samling) FT: 3651, 4548,

7421. A: 3851, B: 1239 og C: 673). Samtidig med disse folketingsbeslutninger

blev verdenssundhedsorganisationen WHO's strategi om »Sundhed for alle

år 2000« fremlagt.

Den danske ernæringspolitik blev vedtaget i Folketinget med en bred

enighed om, at oplysning er en meget væsentlig faktor i landets samlede

ernæringspolitik. Af bemærkningerne til beslutningsforslaget fremgår det

bl.a., at der er et stort behov for at effektivisere oplysningsvirksomheden,

at ressourcer hos Statens Husholdningsråd, Forbrugerrådet og

husholdningsorganisationerne ikke er tilstrækkelige, og at der bør

igangsættes opsøgende virksomhed i kommunerne.

WHO's projekt »Sundhed for alle år 2000« er en overordnet

sundhedspolitik på verdensplan med over 80 formulerede delmål. Der opereres

med følgende hovedtemaer: Lige vilkår på sundhedsområdet, sundhedsfremme og

forebyggelse, en engageret befolkning i tæt tilknytning til lokalsamfundet -

på tværs af sektorer og landegrænser. Fra organisationen WHO peges på, at

spørgsmål om kost, motion, tobak og ulykker må gøres til genstand for

oplysning i forbindelse med en forebyggende indsats. Vejledere og oplysere må

hente deres erfaringer og viden i samfundet, hvor befolkningens livsstil kan

iagttages og påvirkes. Det nævnes også, at der må lægges stor vægt på det

lokale forebyggende arbejde med netværk og selvhjælpsgrupper.

I direkte forlængelse heraf kommer 10 punkts programmet for

voksenundervisning og folkeoplysning, hvorefter det er hensigten at

udvikle voksenundervisningen og folkeoplysningen efter et decentralt mønster,

hvor deltagere, undervisere og initiativtagere får udstrakt frihed til at

bestemme indhold og form.

Lovforslaget tilsigter at bidrage til at opfylde hensigterne i disse 4

programmer.

Husholdningslærere har siden århundredets begyndelse undervist unge og

voksne og varetaget folkeoplysning med det meget væsentlige sigte at forbedre

befolkningens ernæringstilstand. Virksomheden er foregået i privatsfæren, på

kostforplejningsområdet og i et vist omfang også inden for

levnedsmiddelindustrien. Det er fortsat opfattelsen på

husholdningsseminarierne og i Husholdningslærerforeningen, at

husholdningslærere skal formidle viden om ernærings-, sundheds-, miljø- og

forbrugerspørgsmål samt øvrige husholdningsfaglige spørgsmål.

Ved arbejdet med revisionsforslaget har Undervisningsministeriet lagt vægt

på at rette uddannelsen mod ansættelse på det private arbejdsmarked, dvs. mod

beskæftigelse ved produktudvikling på levnedsmiddelområdet, ved ledelse af

rengøring og med rådgivning og oplysningstjeneste i levnedsmiddelindustri og

detailhandel. Det må imidlertid ske uden at fjerne mulighederne for fortsat

at kunne undervise på husholdningsskoler, tekniske skoler,

specialarbejderskoler, i fritidsundervisningen, på daghøjskoler og

produktionsskoler, i friskoler og private grundskoler m.v. Og for at kunne

oplyse og vejlede i husholdningsorganisationerne, i Forbrugerrådet, ved

amtslige og kommunale institutioner - og endelig ved Forbrugerstyrelsen

(Husholdningsrådet) og Levnedsmiddelstyrelsen, som netop er de to

statsinstitutioner, der har særlige opgaver i forbindelse med det

ernæringspolitiske handlingsprogram.

Det er i øvrigt i overensstemmelse med Undervisningsministeriets

almindelige uddannelsespolitik, at uddannelserne tilrettelægges på en sådan

måde, at de færdiguddannede vil kunne finde beskæftigelse både i den private

og i den offentlige sektor.

Revisionsarbejdet har været grebet an på den måde, at et par af

ministeriets medarbejdere har besøgt husholdningslærernes arbejdsgivere,

organisationer, institutioner, husholdningslærernes

videreuddannelsesinstitution Specialkursus i Husholdning ved Aarhus

Universitet og den europæiske vicepræsident for International Federation for

Home Economics (IFHE) og har søgt inspiration og konkrete forslag i

forbindelse med tilrettelæggelse af den kommende uddannelse.

Der har endvidere været drøftelser med repræsentanter for

husholdningsseminarierne, De Studerendes Råd og Husholdningslærerforeningen.

I øvrigt har man fra ministeriets side orienteret sig om

uddannelsesområdet i de andre nordiske lande.

2. Hovedpunkter i lovforslaget

a. Uddannelsens formål

Uddannelsens formål efter loven af 1972 og uddannelsesbekendtgørelsen fra

1974, jf. nu bekendtgørelse nr. 210 af 10. april 1987, er, »at de

studerende erhverver sig teoretiske og praktiske forudsætninger for at kunne

varetage undervisnings-, vejlednings- og oplysningsopgaver i husholdnings- og

forbrugerspørgsmål herunder ernæringsspørgsmål«.

Samfundsudviklingen har medført, at en række arbejder, der før i vid

udstrækning blev udført i hjemmene, er overtaget af industri- og

servicevirksomheder. Det skyldes en række forhold. Et stadig større udbud af

varer og tjenesteydelser, et stigende privatforbrug, udvikling af bysamfund

med ændrede butiks- og boligmønstre, ændrede husstandsstørrelser, tendenser

mod et længere skoleforløb for den enkelte, pigernes stigende

uddannelsesfrekvens, gifte kvinders erhvervsmæssige beskæftigelse og

kvindernes ønske om ligestilling i det hele taget.

Der er samtidig i befolkningen en stigende interesse for og bevidsthed om

sundere livsstil, ligesom flere producenter, foreninger og organisationer har

fremsat forslag til en ernæringspolitik og/eller udarbejdet kampagnemateriale

om ernæring, sundhed og forebyggelse. Det gælder f.eks. Fællesforeningen for

Danmarks Brugsforeninger, Landbrugsrådet og Industrirådet,

husholdningsorganisationerne, Forbrugerrådet, Statens Husholdningsråd,

Levnedsmiddelstyrelsen, Hjerteforeningen, Landsforeningen til Kræftens

Bekæmpelse og Astma- og Allergiforbundet.

Også med hensyn til forbrugerspørgsmål er der ny udvikling på vej. Fra

1992 vil det indre marked inden for De Europæiske Fællesskaber være en

realitet. Hermed vil der være behov for nye veje inden for

forbrugeroplysning, -vejledning og -undervisning om det ændrede vareudbud og

den dermed ændrede situation for producent og forbruger.

Den undervisnings-, vejlednings- og informationsvirksomhed, som

husholdningslærerne traditionelt har varetaget, er der altså stadig behov

for. Men problemstillingerne er ændret, og arbejdet må til dels også rettes

mod en bredere målgruppe, ligesom der må anvendes pædagogiske metoder og

informationskanaler tilpasset husholdningslærernes arbejdsområde og

samfundsudviklingen. Uddannelsens formål bør ikke lægges fast inden for

snævre arbejdsmarkedsrammer, men defineres således, at nye behov og

arbejdsområder kan dækkes.

Samtidig har man dog valgt fortsat at holde fast på en solid dansk

benævnelse husholdnings lærer - uanset at der fra flere sider er

fremsat ønske om anden benævnelse - ud fra den betragtning, at en væsentlig

del af de uddannedes virksomhed kan falde uden for egentlig lærervirksomhed,

men dog inden for områder, hvor pædagogiske kvalifikationer er nødvendige.

b. Uddannelsens omfang og indhold

Undervisningen foreslås fortsat tilrettelagt således, at uddannelsen kan

gennemføres på 31/2 år, jf. bemærkningerne under afsnit 1.

Forslaget indebærer ikke nødvendigvis større ændringer i den nuværende

fagkreds, som efter den gældende bekendtgørelse består af følgende 4

faggrupper: Ernærings- og kostfag, forbruger- og samfundsfag,

materialekundskab og pædagogiske fag, herunder 12 ugers pædagogisk praktik,

og 1 semester til selvvalgt speciale kombineret med erhvervsrettet praktik.

Men lovforslaget lægger på den anden side op til, at det enkelte

husholdningsseminarium skal kunne udvikle sin egen faglige identitet.

Ved besøgsrunden har man erfaret en generel tilfredshed med uddannelsens

faglige niveau. Det kan dog udledes, at det ernærings-fysiologiske fagområde

bør styrkes, og at samfunds- og forbrugerfagene bør omfatte indsigt i

virksomheds- og markedsføringsforhold. Med hensyn til det pædagogiske

fagområde har man erfaret et behov for, at dette i videre omfang end nu

rettes mod husholdningslærernes arbejdsområder inden for folkeoplysning og

voksenundervisning, ledelse, vejledning og brug af medier, mens den egentlige

undervisning søges nedtonet. For at imødekomme disse synspunkter inden for

den normerede studietid forudsættes det, at den studerende i uddannelsens 2.

del foretager både tilvalg og fravalg.

Det har ved besøgsrunden endvidere været foreslået at udvide den

erhvervsrettede praktikantvirksomhed mærkbart til 12 uger. Formålet hermed

kunne være at styrke de færdiguddannedes reelle kvalifikationer som

iværksættere og at højne kvaliteten af specialearbejdet og gøre det mere

erhvervsrettet i forhold til private erhvervsvirksomheder og offentlige

institutioner. En sådan tilrettelæggelse vil formentlig fremme

beskæftigelsesmulighederne. For at imødekomme disse synspunkter forudsætter

man, at den studerende skal i praktik i alt mindst 16 uger. Inden for denne

ramme kan den enkelte studerende selvstændigt tilrettelæggge sin praktik. Det

er dog en forudsætning, at alle studerende skal gennemføre mindst 4 ugers

pædagogisk praktik i uddannelsens 1. del for at fastholde uddannelsens

pædagogiske og folkeoplysende sigte og mindst 4 ugers erhvervsrettet praktik

i uddannelsens 2. del.

Med hensyn til specialearbejdet er det som nævnt tanken, at den enkelte

studerende fortrinsvis anvender tiden til individuel og selvstændig

fordybelse i fagligt stof og formidling heraf.

c. Institutionerne

Undervisningsministeriet lægger vægt på, at der sker en yderligere

delegation af kompetence og ansvar til det enkelte husholdningsseminarium,

der inden for generelle rammer fastsat af undervisningsministeren skal kunne

skabe sin egen uddannelsesprofil, jf. bemærkningerne under afsnit 2, punkt b,

til § 2, stk. 4, og de foreslåede bestemmelser i §§ 9, 10 og 12 om

bestyrelsernes sammensætning og beføjelser.

d. Efteruddannelse og videreuddannelse

Efteruddannelse af husholdningslærere og husholdningseminariernes lærere

og videreuddannelse af husholdningslærere spiller en stadig større rolle på

arbejdsmarkedet og i det samlede uddannelsessystem. Mulighederne for

supplerende uddannelse efter eksamen har indflydelse på tilrettelæggelsen af

de enkelte uddannelser, og der er derfor også i lovforslaget optaget en

bestemmelse herom, jf. § 14 og bemærkningerne hertil.

3. Lovforslagets administrative og økonomiske konsekvenser

Forslaget medfører ikke økonomiske eller administrative konsekvenser i

forhold til det, der er anført på finanslovsforslaget for 1989. Forlænges den

erhvervsrettede praktikantvirksomhed for den enkelte, sker det imidlertid mod

en tilsvarende reduktion af den pædagogiske praktik og betyder dermed mindre

udgifter for staten.

Der er på denne som på de øvrige statsfinansierede uddannelser forudsat en

løbende rationalisering i de kommende år.

B. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Der er ved formuleringen af formålet taget hensyn til

folketingsbeslutningen om gennemførelse af en ernæringspolitik, til WHO's

program om Sundhed for alle år 2000, til husholdningslærernes

beskæftigelsesområder og til en samfundsudvikling med accellererende miljø-

og forbrugerproblemer.

Det er hensigten, at uddannelsen fortsat tilrettelægges med sammenhæng

mellem teoretiske, praktiske og formidlingsmæssige fag, således at fagene

opfattes som ligeværdige dele af uddannelsen.

Til § 2

Til stk. 1

Den nuværende uddannelse til husholdningslærer er 31/2 årig, hvoraf 3 år

anvendes til tilegnelse af grundlæggende kundskaber fordelt med ca. 1 års

studier af pædagogiske og psykologiske fag, 1 års studier af ernærings- og

levnedsmiddelfag og 1/2 års studier henholdsvis af materialekundskab og af

forbruger- og samfundsfag. Herudover anvendes 1/2 år til et selvstændigt

speciale, der omfatter erhvervsrettet praktik og ifølge loven er placeret i

uddannelsens 3. år.

Den nye uddannelse foreslås som nævnt fortsat normeret til 31/2 år.

Uddannelsen efter lovforslaget forudsætter en 1. del med tilegnelse af

grundlæggende kundskaber og en 2. del med selvstændig uddybende

specialisering. Præcisering af varigheden af de 2 dele vil ske i de

bestemmelser, som ministeren fastsætter i henhold til forslagets § 2, stk. 4.

Til stk. 2

De hovedelementer, der er nævnt i stk. 2, er i forhold til den gældende

lovs § 5, nr. 1-5, udvidet med miljøfag, fortrinsvis husholdningernes

medansvar i forureningsanliggender.

Det er hensigten, at uddannelsens 1. del skal sikre bredden i

husholdningslæreruddannelsen. De studerende skal erhverve sig praktiske

færdigheder, herunder i madlavning og rengøring. Og de skal opnå

tilstrækkelig teoretisk indsigt i uddannelsens kernefag til på kompetent måde

at kunne imødekomme unges og voksnes krav og behov for ernærings-, sundheds-

og forbrugeroplysning og til at kunne iværksætte forebyggende arbejde.

Undervisningen tilrettelægges med nøje sammenhæng mellem praktik, teori og

formidling.

Formålet med den pædagogiske praktik er at give de studerende mulighed for

at opleve og indleve sig i den livsform, der karakteriserer det

folkeoplysende område.

Til stk. 3

Der findes ikke standardstillinger til husholdningslærere. De skal inden

for folkeoplysningen, på frie skoler og på det private arbejdsmarked kunne

være iværksættere og selv kunne skabe et stillingsindhold. Studiets 2. del

foreslås derfor præget af den studerendes selvarbejde og egne initiativer.

Den studerende skal have medbestemmelse og medansvar for sammenhængen mellem

valg af fag i relation til samfundsudviklingen og de aktuelle

arbejdsmarkedsmuligheder. Uddannelsen kan tilrettelægges sådan, at den kan

tilpasses den enkelte studerendes individuelle studietempo, både med hensyn

til at afkorte studietiden og til at forlænge erhvervsrettede

praktikperioder, således at de rækker ud over den normerede studietid.

Supplerende fag kan f.eks. være videnskabsteori, forsøgs- og

undersøgelsesmetodik, husholdningsfagets historie, etik og internationale

relationer og ulandsforhold.

Specialefag kan være obligatoriske, institutionsspecifikke fag, f.eks.

ernæringsfag, eller materiale- og miljøfag, således at hvert seminarium kan

opnå sin profil. Specialefag kan også være fag efter den studerendes eget

valg, evt. læst ved anden uddannelsesinstitution, f.eks. motion/fysisk

træning.

Bestemmelsen om udarbejdelse af speciale svarer til bestemmelserne i

gældende lov, og ønskes opretholdt i overensstemmelse med, hvad der foregår

ved øvrige videregående uddannelser. Det er hensigten, at de studerende

kvalificerer sig til arbejdsmarkedet ved selvstændigt - eller i mindre

grupper - at tilegne sig metoder til faglig fordybelse med henblik på

formidling.

Med hensyn til den erhvervsrettede praktik henvises til afsnit 2, punkt b.

Til stk. 4

For at det enkelte husholdningsseminarium i højere grad selv skal kunne

tilrettelægge sin uddannelse, er det tanken, at den centrale styring i stedet

for en detailstyring skal være en mål- og rammestyring.

Undervisningsministeriets rammebekendtgørelse skal omfatte uddannelsens

hovedprincipper og mål, herunder uddannelsens afslutning. De mere detaljerede

bestemmelser om uddannelsen forudsættes fastsat i en studieordning, der

udarbejdes af det enkelte seminarium, jf. § 10, og godkendes af

Undervisningsministeriet.

Til § 3

Bestemmelsen om fastsættelse af antallet af uddannelsespladser svarer til

den gældende ordning. Husholdningsseminarierne optager hver 3 hold studerende

årligt, 2 hold fra august og 1 hold fra februar. I undervisningsåret 1988-89

er der ved de årlige optagelser i alt 75 pladser på hvert af de to

husholdningsseminarier. Den samlede optagelseskapacitet er således 150,

hvilket svarer næsten til antallet af ansøgere. Det er tanken at opretholde

muligheden for at optage studerende til uddannelsens begyndelse 2 gange

årligt. Nyopslåede stillinger og genbesættelse af stillinger fordeler sig

jævnt over hele året. Det betyder, at nyuddannede husholdningslærere ved 2

årlige dimissioner glider jævnt ind på arbejdsmarkedet, og at der ikke opstår

en pukkel af færdiguddannede.

I 1987 blev der dimitteret 88 husholdningslærere fra de 2 seminarier. I

1988 89. Frafaldet er især begrundet i, at der er strenge bestemmelser

vedrørende førsteårsafgørelsen. Antallet af studerende på de 2

husholdningsseminarier pr. september 1988 er omkring 400.

Bestemmelsen om fatsættelse af optagelsesbetingelser svarer til den

gældende lovs § 4. De gældende optagelsesbetingelser er fastsat i

bekendtgørelse om optagelse på husholdningsseminarierne, jf. nu

bekendtgørelse nr. 446 af 24. juni 1987. Betingelserne som påregnes

opretholdt, er bestået studentereksamen, højere forberedelseseksamen eller

højere handelseksamen, og hvis eksamen er bestået uden kemi, forudsættes et

2-ugers intensivt forkursus i kemi. Ministeriet har imidlertid dispenseret

fra disse betingelser for personer med gennemført uddannelse til f.eks.

køkkenleder, efg-køkkenassistent, økonoma eller kok, således at de er blevet

optaget på baggrund af deres uddannelse og 2-3 beståede fag på hf-niveau,

ligesom dispensationsadgangen administreres således, at reelle

kvalifikationer gennem erhvervserfaring kan give adgang til uddannelsen.

Til § 4

Bestemmelsen svarer til § 2, stk. 1, 2. pkt., i den gældende lov, jf.

bilaget, hvor praksis for meritoverførsel har været, at studerende har

overført elementer fra andre seminarieuddannelser, fra universiteter og

læreanstalter. Bestemmelsen åbner mulighed for, at elementer af andre danske

eller udenlandske uddannelser fortsat kan indgå som led i

husholdningslæreruddannelsen.

Til § 5

Deltagelse i enkeltkursus formodes at kunne tiltrække allerede uddannede

husholdningslærere med lyst til at ajourføre deres faglige viden. Fag som

ernæring, sundhed og forbrug må i øvrigt formodes at kunne tiltrække andre

med beskæftigelse inden for områderne.

Til § 6

Den foreslåede bestemmelse om forsøgs- og udviklingsarbejde svarer til den

gældende lovs § 8, stk. 2.

Den gældende forsøgsbestemmelse har, som nævnt i begyndelsen af de

almindelige bemærkninger, i de senere år været anvendt i betydeligt omfang,

og de erfaringer, der er gjort, indgår i revisionsarbejdet. Bestemmelsen har

således med held bl.a. været anvendt med henblik på at kvalificere

husholdningslærere til både som retningsfagslærere og fællesfagslærere at

undervise på de erhvervsfaglige grunduddannelser i det samfundsfaglige

fællesfag på både basisuddannelsen og 2. dels uddannelsen.

Til § 7

Til stk. 1

De 2 eksisterende husholdningsseminarier, Suhr's Husholdningsseminarium i

København og Ankerhus Husholdningsseminarium i Sorø, er private, selvejende

institutioner, og det er ikke tanken på dette uddannelsesområde at oprette

statsseminarier.

Til stk. 2

Det vil kunne være hensigtsmæssigt at gennemføre visse specialefag på en

anden uddannelsesinstitution i rimelig geografisk nærhed af

husholdningsseminariet.

Til § 8

Bestemmelsernes indhold svarer til de gældende lovbestemmelser for en

række selvejende uddannelsesinstitutioner og til administrativt fastsatte

bestemmelser for husholdningsseminarierne.

Til §§ 9 og 10 og § 12, stk. 2

Som det vil fremgå af de almindelige bemærkninger under afsnit 2, punkt c,

lægges der vægt på det enkelte seminariums kompetence med hensyn til og

ansvar for tilrettelæggelsen af sin uddannelse inden for rammer fastsat af

undervisningsministeren. Ministeriet finder det derfor vigtigt i loven at

formulere bestemmelser om bestyrelsens sammensætning og beføjelser.

En bestyrelse for en selvejende institution må betragtes som et værn om

institutionens traditioner, holdninger og udvikling. Bestyrelsen har det

overordnede ansvar for institutionen, herunder for ansættelse og afskedigelse

af institutionens personale og for bygningernes standard. Bestyrelsen har i

øvrigt den overordnede kompetence med hensyn til studieordningen, herunder

udbud af institutionsspecifikke fag, efter forslag fra rektor.

Det forudsættes i lovforslaget, at de 2 husholdningsseminarier i fremtiden

får selvstændige bestyrelser, og at bestyrelserne ikke som nu tillige leder

en husholdningsskole.

Til §§ 11 og 12

Seminariets daglige ledelse varetages af rektor. Som noget nyt foreslås

nedsat et seminarieråd bestående af medarbejdere ved institutionen til

rådgivning for rektor i alle sager vedrørende seminariets studieordning og

undervisning i videste forstand. Det er hensigten, at seminarierådet

erstatter det hidtidige fællesudvalg med repræsentanter for lærere og

studerende, mens det nye organ ikke hindrer, at der opretholdes lærerråd

eller de studerendes råd, hvis der måtte være ønsker herom.

Til § 14

Bestemmelser om efter- og videreuddannelse af husholdningslærere findes i

den gældende lovs § 18. Specialkursus i Husholdning ved Aarhus Universitet

afholder i dag årskursus i ernæringskundskab, uddannelse til klinisk diætist,

emnekurser på 100-120 lektioner fordelt med 3-4 timer pr. uge og kortere

kurser, f.eks. praktiklærerkurser.

Efteruddannelse af husholdningslærere og af husholdningsseminariernes

lærere forudsættes i fremtiden varetaget af Specialkursus i Husholdning ved

Aarhus Universitet og - på særlige kurser - af husholdningsseminarierne selv.

På nordisk Højskole for Husholdningsvidenskab foregår uddannelser, der

sigter mod kandidatniveau. I højskolens regi tilbydes ved Oslo Universitet

uddannelse på en ernæringslinie. Uddannelsen er 3-årig, men

husholdningslærere, der optages med fortrinsret, kan gennemføre den på 2 1/2

år. Som videreuddannelse tilbydes linien for ernæringsterapi på 1 1/2 år ved

Gøteborg Universitet. Herudover tilbyder den nordiske højskole en

tekstillinie ved Chalmers tekniske højskole i Gøteborg på 2 1/2 år. For tiden

foregår der i øvrigt overvejelser, der sigter mod en husholdnings- og

forbrugerøkonomilinie under højskolen i Danmark. Et initiativ der bl.a. kan

begrundes i nye perspektiver ved overgangen til det indre marked inden for De

Europæiske Fællesskaber fra 1992.

Undervisningsministeriet vil i øvrigt igangsætte en nærmere vurdering af

behovet for uddannelser på kandidatniveau eller tilsvarende inden for human

ernæring og undersøge, hvordan behovene for videreuddannelse af

husholdningslærere i den forbindelse kan tilgodeses.

Mulighederne for at knytte det nyoprettede Forskningsinstitut for Human

Ernæring ved Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole til

kandidatuddannelser eller videreuddannelsesaktiviteter vil indgå i

overvejelserne.

Arbejdsgivernes ønske om en kandidatoverbygning for husholdningslærerne

ville på denne måde kunne blive belyst samtidig med, at ovenstående

imødekommer tankerne om samlet uddannelsesplanlægning på ernæringsområdet.

Bilag

Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 706 af 13. oktober 1986

Bekendtgørelse af lov om uddannelse af husholdningslærere

Herved bekendtgøres lov nr. 292 af 7. juni 1972 om uddannelse af

husholdningslærere med de ændringer, der følger af § 7 i lov nr. 217 af 23.

april 1986.

Kapitel I

Almindelige bestemmelser

§ 1. Uddannelsen til husholdningslærer har til formål at give de

studerende sådanne kundskaber og færdigheder, at de kan varetage

undervisnings-, vejlednings- og oplysningsopgaver i husholdnings- og

forbrugerspørgsmål.

§ 2. Uddannelsen gives på statsseminarier eller private seminarier, der er

godkendt af undervisningsministeren. Undervisningsministeren kan bestemme, at

uddannelse erhvervet andre steder kan indgå i uddannelsen.

Stk. 2. Godkendelse af private husholdningsseminarier meddeles på nærmere

af undervisningsministeren fastsatte betingelser. Godkendelsen gives for et

bestemt åremål.

Stk. 3. Godkendelsen kan i øvrigt til enhver tid tilbagekaldes, hvis

seminariet ikke længere opfylder betingelserne for at kunne godkendes, eller

hvis dets undervisning eller øvrige forhold ikke findes tilfredsstillende.

§ 3. Undervisningsministeren kan bemyndige ministeriets direktorater til

at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til

at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter

stk. 1, herunder om at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

Kapitel II

Optagelse på husholdningsseminarierne

§ 4. Betingelserne for at blive optaget på et husholdningsseminarium

fastsættes af undervisningsministeren.

Stk. 2. Hvis der er flere ansøgere til et seminarium, end det kan optage,

bestemmer seminariets rektor efter forhandling i lærerrådet, hvem der skal

optages. Undervisningsministeren kan fastætte almindelige retningslinier for

sådanne afgørelser.

Stk. 3. Optagelse på seminarierne sker ved uddannelsens begyndelse.

Undervisningsministeren kan dog under særlige omstændigheder tillade

fravigelser af denne bestemmelse.

Kapitel III

Husholdningslæreruddannelsen

§ 5. Uddannelsen skal for alle studerende omfatte:

1) pædagogik, psykologi, undervisningslære, pædagogisk praktik,

2) konsumentkundskab, økonomi, samfundskundskab, sociologi,

familiekundskab,

3) naturfag, ernærings- og kostlærefag, boligfag, husholdningstekniske

fag,

4) supplerende emner efter undervisningsministerens nærmere bestemmelse,

5) praktikantvirksomhed og

6) et selvstændigt speciale.

Stk. 2. Ud over den i stk. 1 nævnte undervisning kan der med

undervisningsministerens godkendelse tilrettelægges frivillig undervisning i

emner, der har betydning for arbejdet som husholdningslærer.

Stk. 3. Specialet udarbejdes inden for uddannelsens 3. år.

§ 6. Undervisningen tilrettelægges således, at uddannelsen kan gennemføres

på 31/2 år.

Stk. 2. Ved udgangen af uddannelsens første år afgør seminariet, om den

studerende efter sit standpunkt kan fortsætte uddannelsen i dens andet år.

Stk. 3. I de fag, der henhører under § 5, stk. 1, nr. 1-3, holdes der

prøver ved den pågældende undervisnings ophør.

Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter, i hvilket omfang de studerende

har pligt til at deltage i undervisningen.

§ 7. De i § 6 omhandlede prøver er skriftlige og mundtlige.

Undervisningsministeren bestemmer, i hvilke fag der skal afholdes skriftlige

prøver der er fælles for seminarierne.

Stk. 2. Opgaverne ved de skriftlige prøver, der er fælles for

seminarierne, stilles af undervisningsministeriet. Opgaverne ved andre

skriftlige prøver stilles af lærerne efter censors godkendelse.

Stk. 3. De mundtlige prøver er offentlige. Ved disse eksamineres der af

vedkommende lærer, og eksamensspørgsmålene stilles af denne efter censors

godkendelse.

Stk. 4. Undervisningsministeren beskikker censorer.

Stk. 5. Der udstedes et bevis for den gennemførte uddannelse.

Undervisningsministeren fastsætter regler for bevisets indhold og form.

§ 8. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om

1) undervisningen og fagenes omfang.

2) formen for og fordringerne ved prøver og standpunktsbedømmelse,

3) bedømmelse af speciale, jf. § 5, stk. 1, nr. 6,

4) prøvernes afholdelse og

5) karaktergivning og censur.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan for det enkelte seminarium godkende

sådanne afvigelser fra denne lovs bestemmelser om uddannelsen, som muliggør

gennemførelse af forsøgsundervisning og forsøgsarbejde.

Kapitel IV

Husholdningsseminarierne

§ 9. Et husholdningsseminarium ledes af en seminarierektor, der skal

deltage i undervisningen i et af undervisningsministeren fastsat omfang.

Stk. 2. Til bistand for seminarierektoren ved tilrettelæggelsen af de

studerendes uddannelse i pædagogisk praktik kan der ansættes en praktikleder.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere retningslinjer for

praktiklederens virksomhed.

§ 10. Ansættelse som seminarieadjunkt, -lektor eller -rektor ved et privat

husholdningsseminarium er betinget af undervisningsministerens godkendelse.

§ 11. Seminarieadjunkter og -lektorer ved husholdningsseminarierne har

pligt til efter seminarierektorens nærmere bestemmelse at overtage timer i

den faste øvelsesskole som en del af deres pligtige timetal. Sådan

bestemmelse træffes efter aftale med øvelsesskolens leder.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan tillade, at en lærer ved et

husholdningsseminarium på tilsvarende måde overtager timer i andre skoler.

§ 12. Lærerrådet ved et husholdningsseminarium består af

seminarierektoren, seminariets lærere, herunder timelærere, og lederen af

seminariets faste øvelsesskole.

Stk. 2. De nærmere bestemmelser om rådets virksomhed fastsættes af

undervisningsministeren.

§ 13. De studerende ved et husholdningsseminarium vælger et råd, de

studerendes råd.

Stk. 2. De nærmere bestemmelser om rådets sammensætning og beføjelser

fastsættes af undervisningsministeren.

§ 14. Afgørelse om bortvisning træffes af undervisningsministeren efter

indstilling af seminariets rektor. Inden indstilling sker, skal sagen

behandles i lærerrådet.

Kapitel V

Øvelseskoler m.m.

§ 15. Til hvert husholdningsseminarium skal der så vidt muligt være

knyttet en fast øvelsesskole med undervisning efter Undervisningsministeriets

retningslinjer for husholdningsundervisning. Den faste øvelsesskole skal være

godkendt af undervisningsministeren. Den kan være en selvstændig skole eller

have ledelse fælles med seminariet. Den faste øvelsesskole og seminariet

samarbejder om planerne for skolens virksomhed som øvelsesskole.

Stk. 2. Enhver offentlig skole for børn, unge eller voksne er pligtig at

stille sig til rådighed som supplerende øvelsesskole. Det samme gælder

private skoler, der modtager statstilskud. I hvert enkelt tilfælde træffer

seminarierektoren aftale med den pågældende skoles ledelse om

øvelsesundervisningens omfang og dennes nærmere planlægning.

Stk. 3. I tilfælde af uenighed om pligten til at stille en skole til

rådighed som øvelsesskole eller om omfanget af øvelsesskolens virksomhed

træffes afgørelsen af undervisningsministeren.

Stk. 4. Merudgifter, som skyldes en skoles anvendelse som fast eller

supplerende øvelsesskole, afholdes af husholdningsseminarierne. Nærmere

regler herom fastsættes af undervisningsministeren.

Stk. 5. Er befordring af de studerende til og fra øvelsesskolerne

nødvendig, afholdes udgiften hertil af seminariet.

§ 16. Ved ansættelse af lederen og lærerne ved den faste øvelsesskole skal

der tages hensyn til skolens funktion som øvelsesskole. Seminariets rektor

skal have lejlighed til at udtale sig, inden der træffes bestemmelse om

ansættelse ved skolen.

§ 17. Husholdningsseminarierne træffer aftale med forskningsinstitutioner,

organisationer og erhvervsvirksomheder samt sociale institutioner om

praktikantvirksomhed.

Kapitel VI

Efter- og videreuddannelse

§ 18. Efter- og videreuddannelse af husholdningslærere og af

husholdningsseminariernes lærere kan finde sted ved Specialkursus i

Husholdning ved Århus Universitet og efter undervisningsministerens nærmere

bestemmelse på Danmarks Lærerhøjskole og andre højere

uddannelsesinstitutioner samt ved særlige kurser. En videregående uddannelse

af husholdningslærere kan finde sted ved Nordisk Husholdningshøjskole.

Kapitel VII

Ikrafttræden m.v.

§ 19. Loven træder i kraft den 1. august 1974.

Stk. 2-6. (Overgangsbestemmelser, udeladt). Lov nr. 217 af 23. april 1986

indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

Loven træder i kraft den 1. juli 1986.

Undervisningsministeriet, den 13. oktober 1986

Bertel Haarder

/ Ida Dybdal

Efter 2. behandling den 28. marts 1989

Kapitel 1

Uddannelsen

§ 1. Uddannelsen har til formål at give de studerende et teoretisk og

praktisk grundlag for selvstændigt at kunne formidle viden om ernærings-,

sundheds-, miljø- og forbrugerspørgsmål samt øvrige husholdningsfaglige

spørgsmål.

§ 2. Uddannelsen varer 31/2 år og består af en 1. del og en 2. del.

Stk. 2. 1. del omfatter følgende hovedelementer:

1) Ernærings- og levnedsmiddelfag.

2) Rengørings-, materiale- og miljøfag.

3) Samfunds- og forbrugerfag.

4) Pædagogiske fag, herunder praktik.

Stk. 3. 2. del omfatter supplerende fag, specialefag og erhvervsrettet

praktik. Herudover indgår der udarbejdelse af et speciale.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler

for uddannelsen, herunder om uddannelsens afslutning.

§ 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter antallet af

uddannelsespladser og regler om adgangen til uddannelsen og om optagelsen på

seminarierne.

§ 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at

uddannelse erhvervet ved andre uddannelsesinstitutioner kan indgå i

uddannelsen.

§ 5. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om

udnyttelsen af ledige pladser på uddannelsen.

§ 6. Undervisnings- og forskningsministeren kan i særlige tilfælde gøre

undtagelser fra loven, hvis det sker for at fremme forsøgs- og

udviklingsarbejde.

Kapitel 2

Institutionerne

§ 7. Undervisningen foregår på private seminarier, der af undervisnings-

og forskningsministeren er godkendt til at uddanne ernærings- og

husholdningsøkonomer.

Stk. 2. Dele af uddannelsen kan foregå på andre institutioner.

§ 8. For at opnå godkendelse skal seminariet indgå som et hensigtsmæssigt

led i en landsomfattende planlægning til opfyldelse af konstaterede eller

forventede behov for uddannelsen.

Stk. 2. En godkendelse kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov

for seminariet, eller hvis seminariet ikke overholder de af undervisnings- og

forskningsministeren fastsatte regler eller givne pålæg.

§ 9. Et seminarium ledes af en bestyrelse og en rektor.

Stk. 2. Bestyrelsen sammensættes således, at den i væsentlig grad

repræsenterer ernærings- og husholdningsøkonomernes arbejdsområde.

Sammensætningen skal fremgå af institutionens vedtægter, som godkendes af

undervisnings- og forskningsministeren.

§ 10. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af seminariet. Bestyrelsen

fastlægger seminariets studieordning efter forslag fra rektor. Bestyrelsen

varetager seminariets interesser som uddannelsesinstitution og fastlægger

linierne for seminariets udadvendte virksomhed og for dets udvikling på

længere sigt.

Stk. 2. Bestyrelsen ansætter og afskediger seminariets rektor og efter

forslag fra rektor seminariets øvrige medarbejdere. Ansættelse af rektor skal

godkendes af Undervisnings- og Forskningsministeriet. Bestyrelsen kan

bemyndige rektor til at ansætte og afskedige seminariets øvrige medarbejdere.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om

lærernes kvalifikationer.

§ 11. Rektor er seminariets pædagogiske leder og varetager desuden den

daglige administrative og økonomiske ledelse af seminariet.

§ 12. Hvert seminarium nedsætter et seminarieråd, der er rådgivende for

rektor.

Stk. 2. Seminarierådet består af repræsentanter for seminariets lærere,

studerende og tekniske og administrative medarbejdere. Bestyrelsen fastsætter

repræsentanternes antal efter udtalelse fra de berørte parter.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om

seminarierådenes virksomhed.

§ 13. Staten yder støtte til godkendte seminarier efter reglerne i lov om

statsstøtte til visse private seminarier (seminariestøtteloven).

Kapitel 3

Efter- og videreuddannelse

§ 14. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler

om efteruddannelse og videreuddannelse.

Kapitel 4

Ikrafttræden m. v.

§ 15. Loven træder i kraft den 1. juli 1989.

Stk. 2. Lov om uddannelse af husholdningslærere, jf. lovbekendtgørelse nr.

706 af 13. oktober 1986, ophæves.

§ 16. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter