1991 LSF 166 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE UDDANNELSESLOVE M.M. (FRIE ERHVERVSSKOLER, FORENKLING, DECENTRALISERING OG REGELSANERING)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 480 af 22. juni
1990, som ændret ved lov nr. 321 af 29. maj 1991og § 1 i lov nr. 133 af 26.
februar 1992, foretages følgende ændringer:
1. I § 19 a indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
» Stk. 5. En skole, der udbyder erhvervsuddannelser i medfør
af § 18, stk. 2, kan uanset bestemmelserne i stk. 1-3 opkræve betaling for
deltagelse i undervisningen m.v. Dette gælder dog kun, hvis skolen ikke
modtager samme tilskud fra staten som en godkendt erhvervsskole.«
2. § 47, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. I nævnets møder deltager 2 tilforordnede udpeget af
Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune
og Frederiksberg Kommune i forening og 1 tilforordnet udpeget af
undervisnings- og forskningsministeren.«
§ 2
I lov nr. 434 af 13. juni 1990 om de erhvervsgymnasiale uddannelser til
højere handelseksamen og højere teknisk eksamen foretages følgende ændringer:
1. I § 2 indsættes som stk. 3 :
» Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan godkende,
at skoler, som ikke er erhvervsskoler, kan udbyde uddannelser efter denne
lov. Det er en betingelse for godkendelsen, at skolen efter
erhvervsuddannelseslovens § 18, stk. 2, udbyder mindst en af de
skoleperioder, der er godkendt efter § 4, stk. 2 eller 3. Godkendelsen kan
tilbagekaldes.«
2. I § 15 indsættes som stk. 5 :
» Stk. 5. En skole, der udbyder erhvervsgymnasiale uddannelser
i medfør af § 2, stk. 3, kan uanset bestemmelserne i stk. 1-3 opkræve
betaling for deltagelse i undervisningen m.v. Dette gælder dog kun, hvis
skolen ikke modtager samme tilskud fra staten som en godkendt
erhvervsskole.«
Læs alt
§ 3
I lov nr. 432 af 13. juni 1990 om grundlæggende social- og
sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet m.v.
foretages følgende ændringer:
1. § 9 affattes således:
» § 9. Med henblik på at social- og sundhedsassistenter og
andre ansøgere kan opfylde de almene betingelser for adgang til de
videregående social- og sundhedsuddannelser, afholdes en fælles adgangsprøve.
Ansøgerne betaler helt eller delvis udgifterne til afholdelsen af prøven.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere
regler om prøvens indhold og afvikling og om betalingen.«
2. § 18, stk. 3 og 4 , ophæves, og i stedet
indsættes:
» Stk. 3. Amtsrådet kan bestemme, at eleverne selv anskaffer
lærebøger til brug ved undervisningen i obligatoriske områdefag og i
begrænset omfang øvrige undervisningsmidler. Amtsrådet kan endvidere
bestemme, at eleverne betaler for fotokopier til undervisningsbrug.
Betalingen for fotokopier kan fastsættes som en gennemsnitsbetaling for
skolens elever eller for grupper af elever på skolen.«
§ 4
I lov nr. 210 af 5. april 1989 om erhvervsskoler, som ændret ved lov nr.
281 af 2. maj 1990, foretages følgende ændringer:
1. I § 9 indsættes efter stk. 2:
» Stk. 3. Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig
undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og
injuriesøgsmål træffes af erhvervsskolens bestyrelse.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
2. § 25 ophæves.
3. I § 26 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Andre skoler end erhvervsskoler, institutioner og
virksomheder, der udbyder tilgrænsende erhvervsrettet uddannelse i medfør af
stk. 2 eller § 27, kan opkræve betaling for deltagelse i undervisning m.v.
Dette gælder dog kun, hvis skolen ikke modtager samme tilskud fra staten som
en godkendt erhvervsskole.«
§ 5
I lov om teknika, jf. lovbekendtgørelse nr. 542 af 12. juli 1990,
foretages følgende ændringer:
1. § 6, stk. 2, 2. pkt., affattes således:
»Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse,
udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og injuriesøgsmål
træffes af teknikums bestyrelse.«
2. § 6 a affattes således:
» § 6 a. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter
nærmere regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at
afgørelser inden for nærmere fastsatte områder ikke kan indbringes for
ministeren.«
§ 6
I lov om handelshøjskoler og handelshøjskoleafdelinger, jf.
lovbekendtgørelse nr. 544 af 12. juli 1990, foretages følgende ændringer:
1. § 8, stk. 2, 2. pkt. , affattes således:
»Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse,
udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og injuriesøgsmål
træffes af handelshøjskolens styrelsesråd henholdsvis
handelshøjskoleafdelingens bestyrelse.«
2. § 8 a affattes således:
» § 8 a. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter
nærmere regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at
afgørelser inden for nærmere fastsatte områder ikke kan indbringes for
ministeren.«
§ 7
I lov om statsstøtte til visse private seminarier, jf. lovbekendtgørelse
nr. 570 af 31. juli 1991, foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 4, 2. pkt. , affattes således:
»Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse,
udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og injuriesøgsmål
træffes af seminariets bestyrelse.«
2. § 3 ophæves.
3. § 3 a affattes således:
» § 3 a. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og
forskningsministeren kan klager over et seminariums afgørelser indbringes for
ministeren.«
§ 8
I lov nr. 212 af 5. april 1989 om uddannelse til ernærings- og
husholdningsøkonom foretages følgende ændringer:
1. § 10, stk. 2, 2. pkt. , ophæves.
2. Efter § 14 indsættes som nyt kapitel:
»Kapitel 3 a
Klage
§ 14 a. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og
forskningsministeren kan klager over et seminariums afgørelser indbringes for
ministeren.«
§ 9
I lov nr. 318 af 16. maj 1990 om uddannelse til håndarbejdslærer
foretages følgende ændringer:
1. § 10, stk. 2, 2. pkt. , ophæves.
2. Efter § 14 indsættes som nyt kapitel:
»Kapitel 3 a
Klage
§ 14 a. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og
forskningsministeren kan klager over et seminariums afgørelser indbringes for
ministeren.«
§ 10
I lov om Den Grafiske Højskole, jf. lovbekendtgørelse nr. 543 af 12. juli
1990, foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 2 , udgår »efter godkendelse af
Undervisningsministeriet«.
2. I § 3, stk. 3 , ændres »fastsætter« til:
»kan fastsætte«.
3. I § 5 ændres »fastsætter« til: »kan
fastsætte«.
4. § 7 a affattes således:
» § 7 a. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og
forskningsministeren kan klager over højskolens afgørelser indbringes for
ministeren.«
§ 11
I lov nr. 431 af 13. juni 1990 om gymnasiet m.v. indsættes efter § 26:
» § 26 a. En tjenestemand, der efter amtskommunernes
overtagelse af statsskolerne m.v. har opretholdt ansættelsesforholdet til
staten, har pligt til at underkaste sig de forandringer i sine
tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, som følger af institutionens
overtagelse.
Stk. 2. Amtskommunen afholder uden refusion fra staten
lønudgifterne, herunder eventuelt ventepenge, rådighedsløn og efterindtægt af
løn, til alle tjenestemænd, herunder tjenestemænd, der har opretholdt deres
ansættelsesforhold som statstjenestemænd under udførelsen af arbejdet ved det
amtskommunale skolevæsen.
§ 26 b. Staten afholder pensionsudgifterne vedrørende rektorer og
tjenestemandsansatte lærere ved amtskommunernes og Frederiksberg Kommunes
gymnasieskoler m.v. Staten yder tilskud til pensionsudgifterne vedrørende
rektorer og tjenestemandsansatte lærere ved Københavns Kommunes
gymnasieskoler m.v.
Stk. 2. For så vidt angår andet tjenestemandsansat personale end
rektorer og lærere afholder staten pensionsudgifterne til ansatte, der har
opretholdt deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd. Amtskommunen
refunderer staten udgifterne i forhold til den del af den ansattes
pensionsalder, der er optjent efter l. januar 1986.
Stk. 3. For så vidt angår andet tjenestemandsansat personale end
rektorer og lærere, der i forbindelse med statsskolernes overgang er overgået
til tjenestemandsansættelse i amtskommunen, afholder amtskommunen
pensionsudgifterne. Staten refunderer amtskommunen udgifterne til pension i
forhold til den del af den ansattes pensionsalder, der er optjent som
statstjenestemand indtil 31. december 1985.«
§ 12
I lov nr. 433 af 13. juni 1990 om kursus til højere forberedelseseksamen
og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v. indsættes
efter § 35:
» § 35 a. En tjenestemand, der efter amtskommunernes
overtagelse af statsskolerne m.v. har opretholdt ansættelsesforholdet til
staten, har pligt til at underkaste sig de forandringer i sine
tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, som følger af institutionens
overtagelse.
Stk. 2. Amtskommunen afholder uden refusion fra staten
lønudgifterne, herunder eventuelt ventepenge, rådighedsløn og efterindtægt af
løn, til alle tjenestemænd, herunder tjenestemænd, der har opretholdt deres
ansættelsesforhold som statstjenestemænd under udførelsen af arbejdet ved det
amtskommunale skolevæsen.
§ 35 b. Staten afholder pensionsudgifterne vedrørende rektorer og
tjenestemandsansatte lærere ved amtskommunernes og Frederiksberg Kommunes
gymnasieskoler m.v. Staten yder tilskud til pensionsudgifterne vedrørende
rektorer og tjenestemandsansatte lærere ved Københavns Kommunes
gymnasieskoler m.v.
Stk. 2. For så vidt angår andet tjenestemandsansat personale end
rektorer og lærere afholder staten pensionsudgifterne til ansatte, der har
opretholdt deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd. Amtskommunen
refunderer staten udgifterne i forhold til den del af den ansattes
pensionsalder, der er optjent efter l. januar 1986.
Stk. 3. For så vidt angår andet tjenestemandsansat personale end
rektorer og lærere, der i forbindelse med statsskolernes overgang er overgået
til tjenestemandsansættelse i amtskommunen, afholder amtskommunen
pensionsudgifterne. Staten refunderer amtskommunen udgifterne til pension i
forhold til den del af den ansattes pensionsalder, der er optjent som
statstjenestemand indtil 31. december 1985.«
§ 13
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 3. juli 1991,
foretages følgende ændringer:
1. I § 39 a, stk. 2, nr. 5 , indsættes efter
»optagelse«: », hel eller delvis fri forplejning«.
2. I § 41 indsættes som stk. 3 :
» Stk. 3 . Amtsrådet forestår administrationen af
tjenestemandspensioner m.v. til folkeskolens lærere og deres
efterladte.«
§ 14
I lov om Danmarks Journalisthøjskole, jf. lovbekendtgørelse nr. 20 af 10.
januar 1987, affattes § 14 a således:
» § 14 a. Journalisthøjskolens afgørelser efter denne lov
eller efter regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisnings-
og forskningsministeren.
Stk. 2 . Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere
regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke
skal kunne indbringes for ministeren.«
§ 15
I lov om statens overtagelse af de sociale højskoler i København, Århus,
Odense og Esbjerg, jf. lovbekendtgørelse nr. 177 af 20. marts 1987, affattes
§ 3 således:
» § 3. En social højskoles afgørelser efter denne lov eller
efter regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisnings- og
forskningsministeren.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere
regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke
skal kunne indbringes for ministeren.«
§ 16
I lov om oprettelse af et pædagogisk institut, jf. lovbekendtgørelse nr.
423 af 16. juni 1987, affattes § 8 a således:
» § 8 a. Instituttets afgørelser efter denne lov eller efter
regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisnings- og
forskningsministeren.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere
regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke
skal kunne indbringes for ministeren.«
§ 17
I lov om statsstøtte til Den Frie Lærerskole, jf. lovbekendtgørelse nr.
90 af 10. februar 1989, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, nr. 2, ændres », og« til:
».«, og § 1, nr. 3, ophæves.
2. § 3 a affattes således:
» § 3 a . Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og
forskningsministeren kan klager over lærerskolens afgørelser indbringes for
ministeren.«
§ 18
I lov nr. 347 af 24. maj 1989 om åben uddannelse (erhvervsrettet
voksenuddannelse - deltidsuddannelser og enkeltfagskurser) indsættes efter §
10:
» § 10 a. En institutions afgørelser efter denne lov eller
efter regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisnings- og
forskningsministeren.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere
regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke
skal kunne indbringes for ministeren.«
§ 19
I lov om terapiassistenter, jf. lovbekendtgørelse nr. 631 af 30. august
1991, ophæves § 1, stk. 8-10, og i stedet indsættes:
» Stk. 8. Undervisnings- og forskningsministeren godkender
uddannelsessteder i praktik og kan fastsætte nærmere regler om uddannelsen
efter forhandling med sundhedsministeren.
Stk. 9. En terapiassistentskoles afgørelse efter regler fastsat i
medfør af stk. 8 kan påklages til undervisnings- og forskningsministeren.
Stk. 10. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere
regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke
skal kunne indbringes for ministeren.
Stk. 11. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at
afgørelser vedrørende en terapiassistentskoles drift og virksomhed ikke skal
kunne indbringes for ministeren.
Stk. 12. Undervisnings- og forskningsministeren kan yde tilskud
til undervisningen m.v. på private terapiassistentskoler, der udbyder
uddannelser, som kan danne grundlag for autorisation som
terapiassistent.«
§ 20
I lov nr. 142 af 26. april 1972 om fodterapeuter, som ændret ved § 32 i
lov nr. 217 af 23. april 1986, ophæves § 1, stk. 6-8, og i stedet
indsættes:
» Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren godkender
fodterapeutskoler og kan fastsætte nærmere regler om uddannelsen efter
forhandling med sundhedsministeren.
Stk. 7. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og
forskningsministeren kan klager over en skoles afgørelser indbringes for
ministeren.«
§ 21
I lov nr. 276 af 26. maj 1976 om tandlæger, som ændret senest ved § 15 i
lov nr. 310 af 4. juni 1986, ophæves § 11, stk. 5 og 6 , og i
stedet indsættes:
» Stk. 5. En uddannelsesinstitutions afgørelser efter regler
fastsat i medfør af stk. 3 kan påklages til undervisnings- og
forskningsministeren.
Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om adgangen til at klage efter stk. 5 og kan herunder
bestemme, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.
Stk. 7. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at
afgørelser vedrørende en uddannelsesinstitutions drift og virksomhed ikke
skal kunne indbringes for ministeren.«
§ 22
I lov nr. 671 af 13. december 1978 om jordemødre, som ændret ved § 34 i
lov nr. 217 af 23. april 1986, ophæves § 2, stk. 5 og 6 , og i
stedet indsættes:
» Stk. 5. Danmarks Jordemoderskoles afgørelser efter regler
fastsat i medfør af stk. 4 kan påklages til undervisnings- og
forskningsministeren.
Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere
regler om adgangen til at klage efter stk. 5 og kan herunder bestemme, at
afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.
Stk. 7. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at
afgørelser vedrørende skolens drift og virksomhed ikke skal kunne indbringes
for ministeren.«
§ 23
I lov om sygeplejersker, jf. lovbekendtgørelse nr. 759 af 14. november
1990, ophæves § 2, stk. 4, og i stedet indsættes:
» Stk. 4. Bestemmelser om uddannelse af sygeplejersker
fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren efter forhandling med
sundhedsministeren.
Stk. 5. En sygeplejeskoles afgørelser efter regler fastsat i
medfør af stk. 4 kan påklages til undervisnings- og forskningsministeren.
Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere
regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke
skal kunne indbringes for ministeren.«
§ 24
I lov nr. l00 af 14. marts 1979 om kliniske tandteknikere, som ændret ved
§ 36 i lov nr. 217 af 23. april 1986, ophæves § 2, stk. 5 og 6
, og i stedet indsættes:
» Stk. 5. En uddannelsesinstitutions afgørelser efter regler
fastsat i medfør af stk. 4 kan påklages til undervisnings- og
forskningsministeren.
Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere
regler om adgangen til at klage efter stk. 5 og kan herunder bestemme, at
afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.
Stk. 7. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at
afgørelser vedrørende en uddannelsesinstitutions drift og virksomhed ikke
skal kunne indbringes for ministeren.«
§ 25
I lov nr. 279 af 6. juni 1984 om apoteksvirksomhed, som senest ændret ved
lov nr. 948 af 27. december 1991, ophæves § 34, stk. 3 og
4 , og i stedet indsættes:
» Stk. 3. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og
forskningsministeren kan klager over en uddannelsesinstitutions afgørelser
truffet i medfør af regler fastsat efter stk. 2 indbringes for
ministeren.«
§ 26
I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 817 af 6. december
1990, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 238 af 8. april 1992, ophæves
§ 14, stk. 2 , og i stedet indsættes:
» Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter
dog regler om uddannelsen på socialpædagogisk højskole.
Stk. 3. Højskolens afgørelser efter regler fastsat i medfør af
stk. 2 kan påklages til undervisnings- og forskningsministeren.
Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere
regler for adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke
skal kunne indbringes for ministeren.
Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at
afgørelser vedrørende højskolens drift og virksomhed ikke skal kunne
indbringes for ministeren.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 6 og 7.
§ 27
I lov nr. 142 af 13. maj 1964 om en statsskole som forsøgscenter for
8.-10. skoleår indsættes i § 1 som stk. 2 :
» Stk. 2. Kommunen og amtskommunen betaler efter samme regler
som ved friskoler og private grundskoler, jf. lov om friskoler og private
grundskoler m.v., bidrag til staten for hver elev, der er hjemmehørende i
henholdsvis kommunen eller amtskommunen, og som er optaget på skolen.«
§ 28
I § 1 i lov nr. 214 af 5. april 1989 om kommuners og amtskommuners
bidrag til statslige og private skoler og kurser, som ændret ved § 44, stk.
3, i lov nr. 411 af 6. juni 1991, udgår »og ved Statens Pædagogiske
Forsøgscenters Skole i Rødovre«.
§ 29
Stk. 1. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler
om uddannelsen af hospitalslaboranter, herunder deres videre uddannelse,
kliniske diætister, bandagister, økonomaer og radiografer.
Stk. 2. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og
forskningsministeren kan klage over en uddannelsesinstitutions afgørelser
indbringes for ministeren.
§ 30
I lov om folkebiblioteker, jf. lovbekendtgørelse nr. 384 af 22. august
1985, som ændret senest ved lov nr. 227 af 6. april 1990, ophæves § 17,
stk. 3 og 4.
§ 31
I lov nr. 217 af 23. april 1986 om ændring af forskellige uddannelses-,
tilskuds- og styrelseslove m.m. (Delegations- og klagebestemmelser) ophæves
§ 39.
§ 32
Stk. 1. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter
tidspunktet for de enkelte bestemmelsers ikrafttræden.
Stk. 2. Lov nr. 216 af 16. juni 1958 om erhvervelse af arealer til
Den Polytekniske Læreanstalt, Danmarks Tekniske Højskole, ophæves.
Stk. 3. Lov nr. 154 af 31. maj 1961 om udbygning og ombygning m.v.
af Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole ophæves.
Stk. 4. Lov nr. 226 af 22. juni 1962 om offentlig skolebespisning
ophæves.
Stk. 5. Lov nr. 187 af 22. maj 1963 om udbygning af Danmarks
Tekniske Højskole og Danmarks Ingeniørakademi ophæves.
Stk. 6. Lov nr. 203 af 4. juni 1965 om erhvervelse af arealer til
Københavns Teknikum ophæves.
Stk. 7. Lov nr. 231 af 3. juni 1967 om udbygning af Københavns
Teknikum ophæves.
Stk. 8. Lov nr. 209 af 31. maj 1968 om universiteternes udbygning
ophæves.
Stk. 9. Lov nr. 247 af 4. juni 1969 om amtsrådenes og
amtskommunernes overtagelse af skolerådenes og skolefondenes opgaver m.v.
ophæves.
Stk. 10. Lov nr. 176 af 29. april 1970 om udbygningen af Odense
Universitetscenter ophæves.
Stk. 11. Lov nr. 307 af 8. juni 1977 om udbygning af Panum
Instituttet ved Københavns Universitet, Københavns Tandlægehøjskole m.v.
ophæves.
Stk. 12. Lov nr. 354 af 4. juni 1986 om uddannelse af
erhvervspiloter ophæves.
Stk. 13. Lov nr. 140 af 7. marts 1990 om nedlæggelse af
Landscentralen for Undervisningsmidler ophæves.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 480 af 22. juni
1990, som ændret ved lov nr. 321 af 29. maj 1991, indsættes i § 19 a
som Stk. 5:
» Stk. 5. En skole, der udbyder erhvervsuddannelser i medfør
af § 18, stk. 2, kan, uanset bestemmelserne i stk. 1-3, opkræve betaling for
deltagelse i undervisningen m.v. Dette gælder dog kun, hvis skolen ikke
modtager samme tilskud fra staten som en godkendt erhvervsskole.«
§ 2
I lov nr. 434 af 13. juni 1990 om de erhvervsgymnasiale uddannelser til
højere handelseksamen og højere teknisk eksamen foretages følgende ændringer:
1. I § 2 indsættes som stk. 3 :
» Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan godkende,
at skoler, som ikke er erhvervsskoler, kan udbyde uddannelser efter denne
lov. Det er en betingelse for godkendelsen, at skolen efter
erhvervsuddannelseslovens § 18, stk. 2, udbyder mindst en af de
skoleperioder, der er godkendt efter § 4, stk. 2 eller 3. Godkendelsen kan
tilbagekaldes.«
2. I § 15 indsættes som stk. 5 :
» Stk. 5. En skole, der udbyder erhvervsgymnasiale uddannelser
i medfør af § 2, stk. 3, kan, uanset bestemmelserne i stk. 1-3, opkræve
betaling for deltagelse i undervisningen m.v. Dette gælder dog kun, hvis
skolen ikke modtager samme tilskud fra staten som en godkendt
erhvervsskole.«
§ 3
I lov nr. 432 af 13. juni 1990 om grundlæggende social- og
sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet m.v.
foretages følgende ændringer:
1. § 9 affattes således:
» § 9. Med henblik på at social- og sundhedsassistenter og
andre ansøgere kan opfylde de almene betingelser for adgang til de
videregående social- og sundhedsuddannelser, afholdes en fælles adgangsprøve.
Ansøgerne betaler helt eller delvis udgifterne til afholdelsen af prøven.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere
regler om prøvens indhold og afvikling og om betalingen.«
2. § 18, stk. 3 og 4 , ophæves, og i stedet
indsættes:
» Stk. 3. Amtsrådet kan bestemme, at eleverne selv anskaffer
lærebøger til brug ved undervisningen i obligatoriske områdefag og i
begrænset omfang øvrige undervisningsmidler. Amtsrådet kan endvidere
bestemme, at eleverne betaler for fotokopier til undervisningsbrug.
Betalingen for fotokopier kan fastsættes som en gennemsnitsbetaling for
skolens elever eller for grupper af elever på skolen.«
§ 4
I lov nr. 210 af 5. april 1989 om erhvervsskoler, som ændret ved lov nr.
281 af 2. maj 1990, foretages følgende ændringer:
1. I § 9 indsættes efter stk. 2 :
» Stk. 3. Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig
undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og
injuriesøgsmål træffes af erhvervsskolens bestyrelse.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
2. § 25 ophæves.
§ 5
I lov om teknika, jf. lovbekendtgørelse nr. 542 af 12. juli 1990,
foretages følgende ændringer:
1. § 6, stk. 2, 2. pkt., affattes således:
»Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse,
udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og injuriesøgsmål
træffes af teknikums bestyrelse.«
2. § 6a affattes således:
» § 6a. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter
nærmere regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at
afgørelser inden for nærmere fastsatte områder ikke kan indbringes for
ministeren.«
§ 6
I lov om handelshøjskoler og handelshøjskoleafdelinger, jf.
lovbekendtgørelse nr. 544 af 12. juli 1990, foretages følgende ændringer:
1. § 8, stk. 2, 2. pkt. , affattes således:
»Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse,
udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og injuriesøgsmål
træffes af handelshøjskolens styrelsesråd henholdsvis
handelshøjskoleafdelingens bestyrelse.«
2. § 8a affattes således:
» § 8a. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter
nærmere regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at
afgørelser inden for nærmere fastsatte områder ikke kan indbringes for
ministeren.«
§ 7
I lov om statsstøtte til visse private seminarier, jf. lovbekendtgørelse
nr. 570 af 31. juli 1991, foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 4, 2. pkt. , affattes således:
»Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse,
udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og injuriesøgsmål
træffes af seminariets bestyrelse.«
2. § 3 ophæves.
3. § 3a affattes således:
» § 3a. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og
forskningsministeren kan klager over et seminariums afgørelser indbringes for
ministeren.«
§ 8
I lov nr. 212 af 5. april 1989 om uddannelse til ernærings- og
husholdningsøkonom foretages følgende ændringer:
1. § 10, stk. 2, 2.pkt. , ophæves.
2. Efter § 14 indsættes som nyt kapitel:
»Kapitel 3a
Klage
§ 14a. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og
forskningsministeren kan klager over et seminariums afgørelser indbringes for
ministeren.«
§ 9
I lov nr. 318 af 16. maj 1990 om uddannelse til håndarbejdslærer foretages
følgende ændringer:
1. § 10, stk. 2, 2.pkt. , ophæves.
2. Efter § 14 indsættes som nyt kapitel:
»Kapitel 3a
Klage
§ 14a. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og
forskningsministeren kan klager over et seminariums afgørelser indbringes for
ministeren.«
§ 10
I lov om Den Grafiske Højskole, jf. lovbekendtgørelse nr. 543 af 12. juli
1990, foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 2 , udgår: »efter godkendelse af
Undervisningsministeriet«.
2. I § 3, stk. 3 , ændres »fastsætter« til:
»kan fastsætte.«
3. § 7a affattes således:
» § 7a. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og
forskningsministeren kan klager over højskolens afgørelser indbringes for
ministeren.«
§ 11
I lov nr. 431 af 13. juni 1990 om gymnasiet m.v. indsættes efter §
26 :
» § 26 a. En tjenestemand, der efter amtskommunernes
overtagelse af statsskolerne m.v. har opretholdt ansættelsesforholdet til
staten, har pligt til at underkaste sig de forandringer i sine
tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, som følger af institutionens
overtagelse.
Stk. 2. Amtskommunen afholder - uden refusion fra staten -
lønudgifterne, herunder eventuelt ventepenge, rådighedsløn og efterindtægt af
løn, til alle tjenestemænd, herunder tjenestemænd, der har opretholdt deres
ansættelsesforhold som statstjenestemænd under udførelsen af arbejdet ved det
amtskommunale skolevæsen.
§ 26 b. Staten afholder pensionsudgifterne vedrørende rektorer og
tjenestemandsansatte lærere ved amtskommunernes og Frederiksberg kommunes
gymnasieskoler m.v. Staten yder tilskud til pensionsudgifterne vedrørende
rektorer og tjenestemandsansatte lærere ved Københavns kommunes
gymnasieskoler m.v.
Stk. 2. For så vidt angår andet tjenestemandsansat personale end
rektorer og lærere afholder staten pensionsudgifterne til ansatte, der har
opretholdt deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd. Amtskommunen
refunderer staten udgifterne i forhold til den del af den ansattes
pensionsalder, der er optjent efter l. januar 1986.
Stk. 3. For så vidt angår andet tjenestemandsansat personale end
rektorer og lærere, der i forbindelse med statsskolernes overgang er overgået
til tjenestemandsansættelse i amtskommunen, afholder amtskommunen
pensionsudgifterne. Staten refunderer amtskommunen udgifterne til pension i
forhold til den del af den ansattes pensionsalder, der er optjent som
statstjenestemand indtil 31. december 1985.«
§ 12
I lov nr. 433 af 13. juni 1990 om kursus til højere forberedelseseksamen
og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v. indsættes
efter § 35 :
» § 35a. En tjenestemand, der efter amtskommunernes
overtagelse af statsskolerne m.v. har opretholdt ansættelsesforholdet til
staten, har pligt til at underkaste sig de forandringer i sine
tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, som følger af institutionens
overtagelse.
Stk. 2. Amtskommunen afholder - uden refusion fra staten -
lønudgifterne, herunder eventuelt ventepenge, rådighedsløn og efterindtægt af
løn, til alle tjenestemænd, herunder tjenestemænd, der har opretholdt deres
ansættelsesforhold som statstjenestemænd under udførelsen af arbejdet ved det
amtskommunale skolevæsen.
§ 35b. Staten afholder pensionsudgifterne vedrørende rektorer og
tjenestemandsansatte lærere ved amtskommunernes og Frederiksberg kommunes
gymnasieskoler m.v. Staten yder tilskud til pensionsudgifterne vedrørende
rektorer og tjenestemandsansatte lærere ved Københavns kommunes
gymnasieskoler m.v.
Stk. 2. For så vidt angår andet tjenestemandsansat personale end
rektorer og lærere afholder staten pensionsudgifterne til ansatte, der har
opretholdt deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd. Amtskommunen
refunderer staten udgifterne i forhold til den del af den ansattes
pensionsalder, der er optjent efter l. januar 1986.
Stk. 3. For så vidt angår andet tjenestemandsansat personale end
rektorer og lærere, der i forbindelse med statsskolernes overgang er overgået
til tjenestemandsansættelse i amtskommunen, afholder amtskommunen
pensionsudgifterne. Staten refunderer amtskommunen udgifterne til pension i
forhold til den del af den ansattes pensionsalder, der er optjent som
statstjenestemand indtil 31. december 1985.«
§ 13
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 3. juli 1991,
foretages følgende ændringer:
1. I § 39a, stk. 2, nr. 5 , indsættes efter
»optagelse«: », hel eller delvis fri forplejning«.
2. I § 41 indsættes som stk. 3 :
» Stk. 3 . Amtsrådet forestår administrationen af
tjenestemandspensioner m.v. til folkeskolens lærere og deres
efterladte.«
§ 14
I lov om Danmarks Journalisthøjskole, jf. lovbekendtgørelse nr. 20 af 10.
januar 1987, affattes § 14a således:
» § 14a. Journalisthøjskolens afgørelser efter denne lov eller
efter regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisnings- og
forskningsministeren.
Stk. 2 . Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere
regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke
skal kunne indbringes for ministeren.«
§ 15
I lov om statens overtagelse af de sociale højskoler i København, Århus,
Odense og Esbjerg, jf. lovbekendtgørelse nr. 177 af 20. marts 1987, affattes
§ 3 således:
» § 3. En social højskoles afgørelser efter denne lov eller
efter regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisnings- og
forskningsministeren.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere
regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke
skal kunne indbringes for ministeren.«
§ 16
I lov om oprettelse af et pædagogisk institut, jf. lovbekendtgørelse nr.
423 af 16. juni 1987, affattes § 8a således:
» § 8a. Instituttets afgørelser efter denne lov eller efter
regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisnings- og
forskningsministeren.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere
regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke
skal kunne indbringes for ministeren.«
§ 17
I lov om statsstøtte til Den Frie Lærerskole, jf. lovbekendtgørelse nr. 90
af 10. februar 1989, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, nr. 2 ændres », og« til: ».«
og § 1, nr. 3., ophæves.
2. § 3a affattes således:
» § 3a . Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og
forskningsministeren kan klager over lærerskolens afgørelser indbringes for
ministeren.«
§ 18
I lov nr. 347 af 24. maj 1989 om åben uddannelse indsættes efter §
10 :
» § 10a. En institutions afgørelser efter denne lov eller
efter regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisnings- og
forskningsministeren.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere
regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke
skal kunne indbringes for ministeren.«
§ 19
I lov nr. 154 af 8. maj 1968 om terapiassistenter, som ændret ved § 31 i
lov nr. 217 af 23. april 1986, ophæves § 1, stk. 8 - 10, og i stedet
indsættes:
» Stk. 8. Undervisnings- og forskningsministeren godkender
uddannelsessteder i praktik og kan fastsætte nærmere regler om uddannelsen
efter forhandling med sundhedsministeren.
Stk. 9. En terapiassistentskoles afgørelse efter regler fastsat i
medfør af stk. 8 kan påklages til undervisnings- og forskningsministeren.
Stk. 10. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere
regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke
skal kunne indbringes for ministeren.
Stk. 11. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at
afgørelser vedrørende en terapiassistentskoles drift og virksomhed ikke skal
kunne indbringes for ministeren.«
§ 20
I lov nr. 142 af 26. april 1972 om fodterapeuter, som ændret ved § 32 i
lov nr. 217 af 23. april 1986, ophæves § 1, stk. 6 - 8, og i stedet
indsættes:
» Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren godkender
fodterapeutskoler og kan fastsætte nærmere regler om uddannelsen efter
forhandling med sundhedsministeren.
Stk. 7. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og
forskningsministeren kan klager over en skoles afgørelser indbringes for
ministeren.«
§ 21
I lov nr. 276 af 26. maj 1976 om tandlæger, som ændret senest ved § 15 i
lov nr. 310 af 4. juni 1986, ophæves § 11, stk. 5 og 6 , og i
stedet indsættes:
» Stk. 5. En uddannelsesinstitutions afgørelser efter regler
fastsat i medfør af stk. 3 kan påklages til undervisnings- og
forskningsministeren.
Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om adgangen til at klage efter stk. 5 og kan herunder
bestemme, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.
Stk. 7. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at
afgørelser vedrørende en uddannelsesinstitutions drift og virksomhed ikke
skal kunne indbringes for ministeren.«
§ 22
I lov nr. 671 af 13. december 1978 om jordemødre, som ændret ved § 34 i
lov nr. 217 af 23. april 1986, ophæves § 2, stk. 5 og 6 , og i
stedet indsættes:
» Stk. 5. Danmarks Jordemoderskoles afgørelser efter regler
fastsat i medfør af stk. 4 kan påklages til undervisnings- og
forskningsministeren.
Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere
regler om adgangen til at klage efter stk. 5 og kan herunder bestemme, at
afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.
Stk. 7. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at
afgørelser vedrørende skolens drift og virksomhed ikke skal kunne indbringes
for ministeren.«
§ 23
I lov om sygeplejersker, jf. lovbekendtgørelse nr. 759 af 14. november
1990, ophæves § 2, stk. 4, og i stedet indsættes:
» Stk. 4. Bestemmelser om uddannelse af sygeplejersker
fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren efter forhandling med
sundhedsministeren.
Stk. 5. En sygeplejeskoles afgørelser efter regler fastsat i
medfør af stk. 4 kan påklages til undervisnings- og forskningsministeren.
Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere
regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke
skal kunne indbringes for ministeren.«
§ 24
I lov nr. l00 af 14. marts 1979 om kliniske tandteknikere, som ændret ved
§ 36 i lov nr. 217 af 23. april 1986, ophæves § 2, stk. 5 og 6
, og i stedet indsættes:
» Stk. 5. En uddannelsesinstitutions afgørelser efter regler
fastsat i medfør af stk. 4 kan påklages til undervisnings- og
forskningsministeren.
Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere
regler om adgangen til at klage efter stk. 5 og kan herunder bestemme, at
afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.
Stk. 7. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at
afgørelser vedrørende en uddannelsesinstitutions drift og virksomhed ikke
skal kunne indbringes for ministeren.«
§ 25
I lov nr. 279 af 6. juni 1984 om apoteksvirksomhed, som ændret ved § 37 i
lov nr. 217 af 23. april 1986, lov nr. 143 af 25. marts 1987 og ved § 5 i lov
nr. 818 af 19. december 1989, ophæves § 34, stk. 3 og 4
, og i stedet indsættes:
» Stk. 3. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og
forskningsministeren kan klager over en uddannelsesinstitutions afgørelser
truffet i medfør af regler fastsat efter stk. 2 indbringes for
ministeren.«
§ 26
I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 817 af 6. december
1990, som ændret ved lov nr. 365, nr. 370, nr. 399, nr. 400, nr. 401, nr.
402, nr. 403, nr. 404 og nr. 406, alle af 6. juni 1991, ophæves §
14, stk. 2 , og i stedet indsættes:
» Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter
dog regler om uddannelsen på socialpædagogisk højskole.
Stk. 3. Højskolens afgørelser efter regler fastsat i medfør af
stk. 2 kan påklages til undervisnings- og forskningsministeren.
Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere
regler for adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke
skal kunne indbringes for ministeren.
Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at
afgørelser vedrørende højskolens drift og virksomhed ikke skal kunne
indbringes for ministeren.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 6 og 7.
§ 27
I lov nr. 142 af 13. maj 1964 om en statsskole som forsøgscenter for
8.-10. skoleår indsættes i § 1 som stk. 2 :
» Stk. 2. Kommunen og amtskommunen betaler efter samme regler
som ved friskoler og private grundskoler, jf. lov om friskoler og private
grundskoler m.v., bidrag til staten for hver elev, der er hjemmehørende i
henholdsvis kommunen eller amtskommunen, og som er optaget på skolen.«
§ 28
I § 1 i lov nr. 214 af 5. april 1989 om kommuners og amtskommuners
bidrag til statslige og private skoler og kurser udgår: »og ved Statens
pædagogiske Forsøgscenters Skole i Rødovre«.
§ 29
Stk. 1. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler
om uddannelsen af hospitalslaboranter, herunder deres videre uddannelse,
kliniske diætister, bandagister, økonomaer og radiografer.
Stk. 2. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og
forskningsministeren kan klage over en uddannelsesinstitutions afgørelser
indbringes for ministeren.
§ 30
I lov om folkebiblioteker, jf. lovbekendtgørelse nr. 384 af 22. august
1985, som ændret senest ved lov nr. 227 af 6. april 1990, ophæves § 17,
stk. 3 og 4.
§ 31
I lov nr. 217 af 23. april 1986 om ændring af forskellige uddannelses-,
tilskuds og styrelseslove m.m. (Delegations- og klagebestemmelser) ophæves
§ 39.
§ 32
Stk. 1. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter
tidspunktet for de enkelte bestemmelsers ikrafttræden.
Stk. 2. Lov nr. 216 af 16. juni 1958 om erhvervelse af arealer til
den polytekniske læreanstalt, Danmarks tekniske højskole ophæves.
Stk. 3. Lov nr. 154 af 31. maj 1961 om udbygning og ombygning m.v.
af den kgl. veterinær- og landbohøjskole ophæves.
Stk. 4. Lov nr. 226 af 22. juni 1962 om offentlig skolebespisning
ophæves.
Stk. 5. Lov nr. 187 af 22. maj 1963 om udbygning af Danmarks
tekniske højskole og Danmarks ingeniørakademi ophæves.
Stk. 6. Lov nr. 203 af 4. juni 1965 om erhvervelse af arealer til
Københavns Teknikum ophæves.
Stk. 7. Lov nr. 231 af 3. juni 1967 om udbygning af Københavns
Teknikum ophæves.
Stk. 8. Lov nr. 209 af 31. maj 1968 om universiteternes udbygning
ophæves.
Stk. 9. Lov nr. 247 af 4. juni 1969 om amtsrådenes og
amtskommunernes overtagelse af skolerådenes og skolefondenes opgaver m.v.
ophæves.
Stk. 10. Lov nr. 176 af 29. april 1970 om udbygningen af Odense
universitetscenter ophæves.
Stk. 11. Lov nr. 307 af 8. juni 1977 om udbygning af Panum
instituttet ved Københavns universitet, Københavns tandlægehøjskole m.v.
ophæves.
Stk. 12. Lov nr. 354 af 4. juni 1986 om uddannelse af
erhvervspiloter ophæves.
Stk. 13. Lov nr. 140 af 7. marts 1990 om nedlæggelse af
Landscentralen for Undervisningsmidler ophæves.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indledning
Lovforslaget indebærer ændringer af en række love inden for Undervisnings-
og Forskningsministeriets område som led i den afbureaukratiserings- og
regelsaneringsproces, der er i gang i ministeriet. De enkelte forslag kan
opdeles i tre grupper, der alle er led i denne proces:
a) øgede frihedsgrader på erhvervsrettede ungdomsuddannelser,
b) decentralisering af beslutningskompetence til en række
uddannelsesinstitutioner under ministeriet og
c) forslag til en klarere og enklere regelstruktur.
De enkelte forslag er en naturlig fortsættelse af den
afbureaukratiseringsproces, som er begyndt med de seneste års reformer og
lovrevisioner, og som begrunder et samlet lovforslag. Det indebærer især en
betydelig regelsanering, hvor bestemmelserne for de enkelte områder samles i
hovedlovene for områderne, og hvor ministeriets samlede lovgrundlag
ajourføres, sådan at overblikket ikke belastes af forældede og nu overflødige
bestemmelser.
Hovedpunkterne i lovforslaget
A. Øgede frihedsgrader på erhvervsrettede ungdomsuddannelser
Frie erhvervsskoler
Erhvervsuddannelsesloven og loven om de erhvervsgymnasiale uddannelser
binder idag uddannelserne til de godkendte erhvervsskoler. Ganske vist er der
i erhvervsuddannelseslovens § 18, stk. 2, hjemmel til at godkende, at også
andre skoler, institutioner og virksomheder kan udbyde uddannelserne og opnå
statstilskud til direkte undervisningsudgifter samt i et begrænset omfang til
fællesudgifter. Men hjemmelen er ikke fulgt op med muligheden for at opkræve
delvis betaling for deltagelsen i undervisningen og prøver m.v. Der er derfor
ikke reelt samme mulighed som inden for fx. grundskole- eller gymnasieområdet
for at opbygge friskoler uden for det etablerede system.
Forslaget har været forelagt for Erhvervsuddannelsesrådet, der har afgivet
en delt indstilling. Arbejdsgiversiden har tilsluttet sig princippet om
betaling ved de frie erhvervsskoler, medens arbejdstagersiden har ønsket at
fastholde princippet om vederlagsfri undervisning.
Forslaget medfører ikke generelle undervisningsafgifter på
erhvervsuddannelsesområdet. Eventuelle friskoler vil være i konkurrence med
de ordinære erhvervsskoler, hvor undervisningen fortsat er vederlagsfri.
På det erhvervsgymnasiale område er det slet ikke muligt at drive frie
skoler. Efter loven er det kun erhvervsskoler, der kan udbyde uddannelserne
til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen. Der er således ikke som
efter erhvervsuddannelsesloven eller som for de gymnasiale uddannelser
iøvrigt mulighed for frie skoler.Der er ingen reel begrundelse for denne
forskel. Det har derfor været vanskeligt at begrunde afvisningen af konkrete
ønsker om at etablere frie erhvervsgymnasier. Forslaget giver alene mulighed
for friskoler, medens virksomheder m.v. ikke - som efter
erhvervsuddannelsesloven - får mulighed for at udbyde uddannelserne.
I lighed med erhvervsuddannelsesloven bør staten kunne yde tilskud til
direkte undervisningsudgifter og i begrænset omfang til fællesudgifterne
svarende til, hvad der gælder for frie grundskoler og private gymnasier m.v.
Det offentlige tilskud antages derfor at blive 70 - 80% af tilskuddet til
offentlige skoler. Derfor skal frie erhvervsgymnasier have mulighed for at
opkræve betaling for deltagelse i undervisning og prøver i det omfang, som
andre sammenlignelige friskoler kan.
Forslaget har været forelagt for Erhvervsuddannelsesrådet, der har
indstillet, at frie erhvervsskoler forudsætter, at det er skoler, der
samtidig udbyder relevante adgangsgivende erhvervsuddannelser. Med hensyn til
delvis betaling for undervisningen m.v. er indstillingen delt.
Arbejdstagersiden ønsker at opretholde princippet om vedrelagsfri
undervisning, medens arbejdsgiversiden ikke udtaler sig imod det.
De grundlæggende social- og sundhedsuddannelser
Endvidere stilles der forslag om to ændringer til loven om de
grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og
omsorgsområdet.
Fri adgangsprøve
For det første foreslås adgangsprøven til de videregående social- og
sundhedsuddannelser givet fri. Efter den nuværende lov er det kun social- og
sundhedsassistenter og hermed ligestillede ansøgere, der har adgang til
prøven. Adgangsprøven skal dels give social- og sundhedsassistenter mulighed
for at dokumentere studieegnethed i forbindelse med optagelse ved en
mellemlang videregående uddannelse inden for det sociale og sundhedsmæssige
område, dels muliggøre en forenkling og harmonisering af adgangsbetingelserne
ved de pågældende uddannelser.
Fri adgang til prøven skal sikre, at også uddannelsessøgende med f.eks. en
erhvervsuddannelse eller med en utraditionel baggrund skal kunne få adgang
til at få prøvet og dokumenteret almen studiekompetence inden for
videregående social- og sundhedsuddannelser, uden at der forud for prøven
skal tages stilling til, om de er formelt kvalificerede til at indstille sig
til denne prøve. Ved således at lade uddannelsessøgende vurdere på deres
reelle kvalifikationer modvirkes blindgyder i uddannelsessystemet.
Forslaget skal endelig ses i sammenhæng med, at adgangsbestemmelserne til
området skal revideres og forenkles. En bred adgang til adgangsprøven vil
kunne modvirke, at forenklingen af adgangskravene til selve uddannelserne
kommer til at betyde en skærpelse til fordel for ansøgere med en traditionel
baggrund som studentereksamen eller hf.
Lærebøger
For det andet foreslås det at genindføre muligheden for, at eleverne selv
skal anskaffe de lærebøger, der har varig erhvervsmæssig værdi for dem.
Ønsket om at genindføre denne mulighed kom fra skolerne efter reformens
vedtagelse, og forslaget er senere blevet tiltrådt af de færdiguddannedes
organisationer, Husligt Arbejder Forbund og Dansk Kommunal Arbejder Forbund.
Amtsrådsforeningen i Danmark har ligeledes tiltrådt den foreslåede
formulering.
En eventuel besparelse i amtskommunerne vil ikke blive søgt hjemtaget
efter bestemmelsen om det udvidede totalbalanceprincip (DUT). Ændringen har
altså alene pædagogisk og ikke økonomisk begrundelse.
B. Decentralisering af beslutningskompetence til en række
uddannelsesinstitutioner under ministeriet
Klageadgang
Det foreslås at lovfæste klageadgangen fra institutioner med videregående
uddannelser til ministeriet i en række uddannelses- og institutionslove,
bortset fra institutioner omfattet af lov om styrelse af højere
uddannelsesinstitutioner.Ministeren kan herunder bestemme, at afgørelser, der
træffes af institutionerne, ikke kan påklages til ministeriet.
Indskrænkningen i klageadgangen kan især komme på tale ved
statsinstitutioner, hvor alle afgørelser idag kan påklages til ministeriet
som øverste forvaltningsmyndighed. Der kan blive tale om afskæring både af
afgørelser vedrørende uddannelserne og vedrørende institutionernes drift og
virksomhed. Bestemmelserne er forskelligt udformet alt efter, om der er tale
om statsinstitutioner, selvejende institutioner eller områder, hvor begge
institutionsformer udbyder uddannelserne.
Bestemmelserne svarer til § 18 i den nye lov om uddannelse af lærere til
folkeskolen, § 24 i den nye lov om uddannelse af pædagoger og § 28 i
erhvervsskoleloven. Ændringerne skal gøre det muligt for ministeriet at
fastsætte ens regler for klageadgang på sammenlignelige uddannelsesområder.
Decentralisering
Endvidere foreslås dels udlægning til erhvervsskolerne, teknika,
handelshøjskolerne, handelshøjskoleafdelingerne og de private seminarier af
kompetencen vedrørende suspension, disciplinærforfølgning og injuriesøgsmål
for tjenestemandslignende ansatte, dels at ophæve ministeriets kompetence til
at godkende rektoransættelser ved seminarier, der er godkendt til at uddanne
ernærings- og husholdningsøkonomer, ved håndarbejdsseminarier og ansættelse
af lederen og ved Den Frie Lærerskole i Ollerup. Det sidste forslag svarer
til, hvad der gælder efter den nye læreruddannelseslov og den nye
pædagoguddannelseslov. Tilsvarende foreslås ministeriets kompetence til at
godkende ansættelse af rektor ved Den Grafiske Højskole ophævet. Forslagene
er en konsekvens af den udvikling, der går ud på at tillægge bestyrelserne
for de selvejende institutioner under ministeriet øget kompetence og ansvar
som led i en decentralisering. Forslagene er kun et mindre led i denne
sammenhæng.
C. Forslag til en klarere og enklere regelstruktur
Ministeriet har i foråret 1991 iværksat en regelsaneringsproces, hvor det
overordnede mål naturligvis er, at der skal være færre centralt fastsatte
regler, færre bindinger og øget frihed til at træffe beslutninger decentralt
og til at indrette sig efter de lokale forhold og ønsker. Forslagene om øgede
frihedsgrader ved de erhvervsrettede ungdomsuddannelser og om
decentraliseringer af beslutningskompetence er et led i denne udvikling; men
det er også et mål i sig selv at skabe en klar og enkel regelstruktur, hvor
brugerne af undervisningssystemet - det være sig elever, lærere eller
skolernes ledelse - kan sætte sig ind i reglerne på et givet område uden at
skulle søge reglerne mange forskellige steder og uden at skulle kombinere
regler fra mange forskellige forskrifter.
På Undervisnings- og Forskningsministeriets område var antallet af
forskrifter efterhånden blevet så stort, at det var blevet et reelt problem
for brugerne at sætte sig ind i den del af regelsættet, som den enkelte havde
brug for. Den samlede mængde af forskrifter var således over 2.500.
Ministeriet gennemførte til støtte for regelsaneringsprocessen i foråret 1991
en undersøgelse blandt brugerne af undervisningssystemet af deres
forventninger og krav til ministeriets regulering. Selvom der ikke var
enighed blandt de forskellige brugergrupper om, hvilke regler der kunne
undværes, så var den generelle reaktion, at den samlede regelmasse var for
stor og uoverskuelig, og at man gerne så den reduceret og gerne deltog i et
sådant arbejde.
Gennem de senere års reformer og lovrevisioner er grunden blevet lagt for
en væsentligt mere overskuelig regelstruktur, og ministeriet har i løbet af
1991 således allerede kunnet reducere antallet af administrative forskrifter
med mere end 1/3. I løbet af det næste år forventes det, at antallet af
forskrifter ialt næsten kan halveres i forhold til udgangspunktet, når bl.a.
den nye læreruddannelseslov og den nye pædagoguddannelseslov træder i kraft.
På to områder er det dog ikke muligt for ministeriet alene at sætte
regelsaneringen i værk. På løn- og personaleområdet reguleres forhold af
aftaler med organisationerne, og en enklere lovstruktur nødvendiggør en række
forslag til lovændringer.
På løn- og personaleområdet har ministeriet gennemført og er i
forhandlinger med organisationerne om nye arbejdstidsaftaler på de
forskellige områder, som kan skabe grundlag for væsentligt færre regler og
bindinger end de nuværende.
Forslagene her skal fremme en enklere lovstruktur, hvor forældede og nu
overflødige love ophæves, og hvor reglerne på de enkelte områder samles i
hovedlove. Samlet medfører lovforslaget, at 12 love vil kunne ophæves, at
yderligere 2 love vil kunne ophæves i forbindelse med et senere forslag til
nye bidrags- og tilskudsregler for private gymnasier, studenter- og
hf-kurser, og endelig at 1 lov mister sin betydning på Undervisnings- og
Forskningsministeriets område. Forslagene medfører ikke ændringer i den
nuværende retstilstand.
Forslagene til ophævelse af nu overflødige love, der har opfyldt deres
formål, skal også ses i sammenhæng med etableringen af regeldatabaserne under
Retsinformation. I de kommende år vil det elektroniske medium i stigende grad
blive anvendt, og her er det et naturligt krav, at overskueligheden ikke
forringes ved, at regeldatabasen indeholder uaktuelle forskrifter, der
formelt set stadig er i kraft, selvom de har opfyldt deres formål. Forslagene
skal derfor også fremme en samlet ajourføring af ministeriets lovstruktur, så
kun de love, der i dag danner grundlag for ministeriets virksomhed, står
tilbage. På dette punkt er lovforslaget en engangsforanstaltning, der for
fremtiden sikrer overskueligheden ved brug af lovdatabasen.
Administrative og økonomiske konsekvenser
Forslagene vedrørende friskoler inden for erhvervsuddannelsesområdet og
de erhvervsgymnasiale uddannelser kan medføre en vis besparelse for staten
som følge af, at friskolerne får et lavere tilskud til fællesudgifter end
erhvervsskolerne. Besparelsen afhænger af, hvor mange elever der vil vælge en
friskole frem for en godkendt erhvervsskole. Det er ikke muligt at foretage
et skøn herover.
For så vidt angår ændringsforslagene til lov om grundlæggende social- og
sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet vil den
frie adgang til adgangsprøven medføre, at flere tilmelder sig til prøven. Til
gengæld foreslås det, at deltagerne selv skal betale for deltagelsen i
prøven, hvorved forslaget bliver udgiftsneutralt. Bestemmelsen har samtidig
til formål at medvirke til, at kun personer, der har et konkret
optagelsesformål med prøven og en rimelig chance for at bestå prøven, melder
sig til den. Deltagerbetalingen vil blive i størrelsesordenen 500 kr.
Hvis eleverne selv anskaffer de nødvendige lærebøger til obligatoriske
områdefag m.v., vil amtskommunernes udgifter til lærebogsindkøb på
uddannelserne falde. Amtskommunernes eventuelle besparelse vil ikke blive
søgt hjemtaget efter bestemmelsen om det udvidede totalbalanceprincip (DUT).
De øvrige forslag er udgiftsneutrale.
Administrativt vil ændringsforslagene til loven om de grundlæggende
social- og sundhedsuddannelser betyde en lettelse. Den ordning som den
nuværende adgangsprøve sigter på, forudsætter, at en skole forud for prøven
skal tage stilling til, om en ansøger kan ligestilles med social- og
sundhedsassistenter og dermed kan få adgang til prøven. Det vil være
unødvendigt administrationskrævende at foretage en vurdering af den enkelte
ansøgers uddannelsesmæssige baggrund, når prøven i sig selv skal dokumentere,
om ansøgeren er studieegnet. Hvis amtskommunerne efter det andet forslag
træffer beslutning om, at eleverne selv skal anskaffe sig lærebøgerne i de
obligatoriske områdefag, vil det betyde en lettelse for skolerne, idet de
ikke skal administrere bogudlån.
De øvrige forslag, herunder navnlig forslagene til decentraliseringer af
beslutningskompetence, vil medføre begrænsede administrative lettelser i
ministeriet.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
(Erhvervsuddannelsesloven)
Forslag om øgede muligheder for frie erhvervsskoler. Efter
erhvervsuddannelseslovens § 18, stk. 2, kan andre skoler m.v. end
erhvervsskoler godkendes til at udbyde erhvervsuddannelser. Disse skoler m.v.
modtager sædvanligt statstilskud efter lovens § 19 til dækning af de direkte
undervisningsudgifter (taxametertilskud). Skolerne kan tillige få helt eller
delvist tilskud til dækning af fællesudgifter i henhold til § 12 i lov om
erhvervsskoler.
I overensstemmelse med praksis før erhvervsuddannelses- og -skolereformen
får visse offentlige, godkendte ikke-erhvervsskoler f.eks.
husholdningsskolerne fuldt statstilskud, medens rent private skoler, som der
er blevet mulighed for efter reformen, kun får delvis dækning af
fællesudgifter. Lovforslaget har til formål at give disse skoler mulighed for
at opkræve betaling for deltagelse i undervisningen, prøver m.v. til
supplerende dækning af skolens udgifter. De frie erhvervsskoler får herved
vilkår svarende til, hvad der gælder for private skoler inden for anden
lovgivning. En nærmere regulering af betalingens størrelse m.v. findes
ufornøden, da konkurrenceforholdene i sig selv indebærer tilstrækkelig
regulering, og da de ordinære erhvervsskoler er et åbent tilbud for alle
elever og virksomheder.
Til § 2
(Lov om de erhvervsgymnasiale uddannelser til
højere handelseksamen og højere teknisk eksamen)
Forslaget har til hensigt at muliggøre godkendelse af private skoler for
hhx og htx med tilhørende elevbetaling og reduceret offentligt tilskud, jf.
den allerede eksisterende adgang til at godkende private erhvervsuddannelser
og private gymnasier, hf-kurser m.v. Hhx og htx er det eneste skoleområde for
ungdomsuddannelser, der ikke rummer nogen mulighed for privat skoledrift.
Forslaget giver mulighed for at placere uddannelserne på andre skoler end
erhvervsskoler, når sådanne skoler har et uddannelsesmiljø, der er relevant.
Det er ikke tanken at godkende private eller offentligt gymnasiskoler til
undervisning efter loven, da disse skoler netop ikke har det relevante
erhvervsfaglige miljø. De private skoler skal således være godkendt til at
udbyde de skoleperioder i erhvervsuddannelserne, der giver adang til hhx og
htx.
Der ydes taxametertilskud til uddannelsen ifølge § 14 i lov om de
erhvervsgymnasiale uddannelser, ligesom der efter erhvervsskolelovens § 26,
stk. 2, kan ydes delvis tilskud til fællesudgifter.
Efter forslagets nr. 2 skal frie erhvervsgymnasier have mulighed for at
opkræve betaling for deltagelse i undervisningen og prøver m.v. svarende til
det øvrige privatskoleområde, herunder de andre gymnasiale uddannelser. Der
henvises iøvrigt til bemærkningerne til § 1.
Til § 3
(Lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-,
pleje- og omsorgsområdet)
Nr. 1
Der henvises til de generelle bemærkninger under A og til de økonomiske og
administrative konsekvenser.
Prøven iværksættes første gang sommeren 1992 og tænkes afholdt på et
begrænset antal gymnasiale institutioner (f.eks. et voksenuddannelsescenter
pr. amtskommune afhængigt af behovet).
Nr. 2
Forslaget giver det enkelte amtsråd mulighed for at bestemme, at eleverne
selv skal anskaffe sig lærebøgerne i de obligatoriske områdefag. Lærebøgerne
i disse fag udgør den altovervejende del af lærebøgerne til uddannelserne og
er samtidig de lærebøger, som har varig erhvervsmæssig værdi for eleverne.
Der henvises iøvrigt til de generelle bemærkninger under A.
Samtidig ændres stk. 3 således, at beslutningen om, i hvilket omfang
eleverne skal betale for fotokopier og i begrænset omfang andre materialer
til undervisningsbrug, træffes direkte af amtsrådet og ikke som nu af
amtsrådet efter delegation fra ministeriet. Denne ændring gør det nuværende
stk. 4 overflødig.
Til §§ 4-7
(Lov om erhvervsskoler, lov om teknika, lov om handelshøjskoler og
handelshøjskoleafdelinger og seminariestøtteloven)
Forslag om udlægning til institutionerne af kompetencen vedrørende
suspension, disciplinærforfølgning og injuriesøgsmål for
tjenestemandslignende ansatte, og forslag om lovfæstelse af klageadgang. Der
henvises til de generelle bemærkninger under B.
De nærmere regler vedrørende suspension m.m., herunder om udpegning af
forhørsledere vil blive fastsat administrativt i ansættelsesbekendtgørelsen.
Samtidig foreslås § 3 i seminariestøtteloven om øvelsesskoler ophævet.
Øvelsesskolerne er ved Akt 225 af 27. maj 1987 overført til den kommunale
sektor, og bestemmelsen kan derfor ophæves.
Til §§ 8-10
(Lov om uddannelse til ernærings- og husholdningsøkonom, lov om
uddannelse til håndarbejdslærer og lov om Den Grafiske Højskole)
Der henvises til de generelle bemærkninger under B.
Til §§ 11 og 12
(Lov om gymnasiet m.v. og lov om kursus til højere forberedelseseksamen og
om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v.)
Forslagene træder i stedet for §§ 10 - 12 i lov om amtskommunernes
overtagelse af visse statsskoler og -kursus m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
438 af 27. juni 1986, og tilsigter alene en lovteknisk forenkling og
modernisering, og forslaget indebærer i øvrigt ingen ændring af den bestående
retstilstand. Forslaget skal tillige forberede et senere forslag om ophævelse
af overtagelsesloven i forbindelse med nye bidrags- og tilskudsregler for
private gymnasier, studenter- og hf-kurser.
Forslaget til § 26b, stk. 1, og § 35b, stk. l, omfatter alle rektorer og
tjenestemandsansatte lærere, det vil sige ikke kun statstjenestemænd. Statens
tilskud til pensioner til rektorer og tjenestemandsansatte lærere i
Københavns kommune beregnes efter regler i lovgivningen om pensioner til
tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken.
Til § 13
(Folkeskoleloven)
Nr. 1
Forslaget giver mulighed for at ophæve den gamle, men stadigt gældende lov
nr. 226 af 22. juni 1962 om offentlig skolebespisning. Loven om offentlig
skolebespisning har i flere år ikke haft nogen reel betydning, hvilket en
rundspørge blandt nogle af landets største kommuner og en høring af
Kommunernes Landsforening har bekræftet. Der findes i dag andre regler, der
sikrer, at børn, der af helbredsmæssige grunde har særlige ernæringsbehov,
får disse behov opfyldt.
Loven er imidlertid hjemmelen for kommunerne til at kunne tilbyde eleverne
f.eks. gratis skolemælk. På den baggrund og på baggrund af ønsket om, at
kommunerne fortsat skal have mulighed for at kunne tilbyde hel eller delvis
vederlagsfri forplejning, herunder hel eller delvis gratis skolemælk,
foreslås det, at der, samtidig med ophævelsen af lov om offentlig
skolebespisning, indsættes en hjemmel i lov om folkeskolen for kommunerne til
at yde hel eller delvis vederlagsfri forplejning.
Nr. 2
Forslaget giver mulighed for at ophæve lov nr. 247 af 4. juni 1969 om
amtsrådenes og amtskommunernes overtagelse af skolerådenes og skolefondenes
opgaver m.v.
I forbindelse med kommunalreformen i 1970 blev det med den nævnte lov
bl.a. pålagt amtskommunerne at overtage administrationen af
folkeskolepensioner og understøttelser m.v. samt at bistå som hidtil ved
arbejdet med den pligtige enkeforsørgelse. Administrationen omfattede på det
tidspunkt også tjenestemandsansatte rektorer og lærere ved kommunale
gymnasier og tjenestemandsansatte inspektører og pædagogisk medhjælp ved den
kommunale ungdomsskole. De øvrige bestemmelserne i loven er i dag erstattet
af anden lovgivning, selv om bestemmelserne ikke formelt er ophævet.
Pensionsadministrationen følger den til enhver tid gældende
tjenestemandspensionslovgivning m.v. og består bl.a. i løbende opgørelse af
lærernes med fleres pensionsalder, beregning og udbetaling af pensioner m.v.
til pensionerede tjenestemænd og deres efterladte.
Pensionsudgifterne refunderes fuldt ud af staten, jf. folkeskolelovens §
41, § 12 i lov om amtskommunernes overtagelse af visse statsskoler og -kursus
m.v.(se bemærkningerne til §§ 11 og 12), samt § 5, stk. 3, i lov nr. 411 af
13. juni 1990 om ungdomsskoler, produktionsskoler og daghøjskoler.
Samtidig blev det i tilskudslovgivningen forudsat, at amtskommunernes
udgifter til denne administration blev dækket via amtskommunernes adgang til
skatteudskrivning.
Forslaget indebærer ingen ændring af den bestående retstilstand, men
tilsigter alene en lovteknisk modernisering og forenkling.
Amtskommunernes opgaver på dette område vil herefter som hidtil omfatte
tjenestemænd og timelærere med flere i folkeskolen samt en række andre
tjenestemænd ansat ved det amtskommunale og kommunale skole- og
undervisningsvæsen med status som tjenestemænd i folkeskolen. Det omfatter
tjenestemandsansatte rektorer og lærere i gymnasiet m.v. og kursus til højere
forberedelseseksamen (bortset fra de rektorer og lærere, der i forbindelse
med statsskolernes overgang valgte at opretholde deres ansættelsesforhold som
statstjenestemænd) samt tjenestemandsansatte inspektører og pædagogisk
medhjælp ved den kommunale ungdomsskole, som efter 1. juni 1988 henhører
under Kulturministeriet.
Til § 14-26
Lovfæstelse af klageadgangen fra en række institutioner til ministeriet.
Der henvises til de generelle bemærkninger under B.
Til § 27
(Lov om en statsskole som forsøgscenter for 8. - 10. skoleår)
Efter § 1 i lov nr. 214 af 5. april 1989 om kommuners og amtskommuners
bidrag til statslige og private skoler og kurser betaler kommunerne og
amtskommunerne bidrag til Statens pædagogiske Forsøgscenters Skole i Rødovre.
Hjemmelen foreslås overført uændret til ovennævnte lov, da bidragsloven
senere vil blive foreslået ophævet i forbindelse med forslag om, at
bestemmelserne om bidrag til private gymnasier mv. overføres til gymnasie- og
hf-lovene. Bestemmelserne om bidrag til friskoler er overført til
friskoleloven i sidste Folketingssamling.
Til § 28
(Lov om kommuners og amtskommuners
bidrag til statslige og private skoler og kurser)
Konsekvens af § 27; der henvises til bemærkningerne hertil.
Til § 29-31
I lov nr. 217 af 23. april 1986 om ændring af forskellige uddannelses-,
tilskuds- og styrelseslove m.m. (Delegations- og klagebestemmelser) blev der
indført hjemmel til at afskære klageadgangen mellem ministeriets departement
og direktorater. Ministeriet har indført en flad struktur, og dermed er loven
overflødig på dette ministeriums område. De fleste bestemmelser ophæves i
forbindelse med lovfæstelsen af klageadgangen, men de resterende bestemmelser
fra loven ophæves i §§ 30 og 31. Loven indeholder imidlertid ministeriets
hjemmel til at udbyde og fastsætte regler for en række social- og
sundhedsuddannelser, der tidligere henhørte under Indenrigsministeriet. Denne
hjemmel er gentaget her i § 29 for de uddannelser, der fortsat udbydes.
Til § 32
Ophævelse
De love, der er nævnt i stk. 2 og 3, stk. 5 -8, stk. 10 og 11 og stk. 13,
er i dag overflødige, idet de har opfyldt deres formål. Der er fortrinsvis
tale om bevillingslove for byggeri, der for længst er afsluttet. Lovene
foreslås formelt ophævet af de ordensmæssige hensyn, der er nævnt i de
generelle bemærkninger under C. Ophævelsen af lov om udbygning af Københavns
Teknikum berører ikke den udbygning, der for øjeblikket foregår af Københavns
Teknikum på arealerne i Ballerup. Denne udbygning finder sted med sædvanlig
bevillingshjemmel, senest Akt 40 af 14. november 1990.
Stk. 4 og stk. 9 er konsekvenser af § 13, og der henvises til
bemærkningerne hertil.
I stk. 12 foreslås lov om uddannelse af erhvervspiloter ophævet.
Baggrunden for loven var en forventning om stigende behov for piloter i de
koncessionerede luftfartsselskaber, samtidig med at der ventedes en voksende
afgang af piloter. Endvidere var det hensigten at dæmpe afgangen fra
Flyvevåbenet.
Forudsætningerne blev imidlertid ændret, især fordi der ikke længere var
behov for at modvirke en afvandring af piloter fra forsvaret. I 1990
indstillede nævnet for erhvervspilotuddannelsen, der er nedsat efter loven,
at der ikke skulle optages elever på forsøgsuddannelsen. Herefter har der
ikke været aktivitet på området ud over afvikling af de igangværende
forsøgshold, og der er således ikke længere behov for loven. De sidste
elever, der er under uddannelse efter loven, færdiggør uddannelsen med
udgangen af 1991. Der vil herefter i alt være uddannet 19 elever efter loven.
Bilag 1
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser,
der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 480 af 22. juni
1980, som ændret ved lov nr. 321 af 29. maj 1991, indsættes i § 19a
som stk. 5:
»Stk. 5. En skole, der udbyder erhvervsuddannelser i medfør af § 18,
stk. 2, kan, uanset bestemmelserne i stk. 1-3, opkræve betaling for
deltagelse i undervisningen m.v. Dette gælder dog kun, hvis skolen ikke
modtager samme tilskud fra staten som en godkendt erhvervsskole.«
§ 19a. Skoleundervisningen er vederlagsfri.
Stk. 2. De undervisningsmidler, der er nødvendige for
undervisningen, skal af skolen stilles til rådighed for eleverne uden
betaling, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at
eleverne i begrænset omfang selv anskaffer undervisningsmidler. Betaling for
fotokopier til undervisningsbrug kan fastsættes som en gennemsnitsbetaling
for skolens elever eller for grupper af elever på skolen.
Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan delegere sine
beføjelser efter stk. 3 til skolerne.
§ 2
I lov nr. 434 af 13. juni 1990 om de erhvervsgymnasiale uddannelser til
højere handelseksamen og højere teknisk eksamen foretages følgende ændringer:
1. I § 2 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan godkende, at
skoler, som ikke er erhvervsskoler, kan udbyde uddannelser efter denne lov.
Det er en betingelse for godkendelsen, at skolen efter
erhvervsuddannelseslovens § 18, stk. 2, udbyder mindst en af de
skoleperioder, der er godkendt efter § 4, stk. 2 eller 3. Godkendelsen kan
tilbagekaldes.«
§ 2. Uddannelserne udbydes af erhvervsskoler, der af
Undervisnings- og forskningsministeren er godkendt hertil.
Stk. 2. Uddannelserne tilrettelægges som skoleundervisning og
varer 2 år.
2. I § 15 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. En skole, der udbyder erhvervsgymnasiale uddannelser i
medfør af § 2, stk. 3, kan, uanset bestemmelserne i stk. 1-3, opkræve
betaling for deltagelse i undervisningen m.v. Dette gælder dog kun, hvis
skolen ikke modtager samme tilskud fra staten som en godkendt
erhvervsskole.«
§ 15. Undervisningen er vederlagsfri.
Stk. 2. De undervisningsmidler, der er nødvendige for
undervisningen, skal af skolen stilles til rådighed for eleverne uden
betaling, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at
eleverne i begrænset omfang selv anskaffer undervisningsmidler. Betaling for
fotokopier til undervisningbrug kan fastsættes som en gennemsnitsbetaling for
skolens elever eller for grupper af elever på skolen.
Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan delegere sine
beføjelser efter stk. 3 til skolerne.
§ 3
I lov nr. 432 af 13. juni 1990 om grundlæggende social- og
sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet m.v.
foretages følgende ændringer:
1. § 9 affattes således:
» § 9. Med henblik på at social- og sundhedsassistenter og
andre ansøgere kan opfylde de almene betingelser for adgang til de
videregående social- og sundhedsuddannelser, afholdes en fælles adgangsprøve.
Ansøgerne betaler helt eller delvis udgifterne til afholdelsen af prøven.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere
regler om prøvens indhold og afvikling og om betalingen.«
§ 9. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om
en fælles adgangsprøve til de videregående social- og sundhedsuddannelser med
henblik på, at social- og sundhedsassistenter og andre hermed ligestillede
ansøgere kan opfylde de almene betingelser for adgang til uddannelserne
2. § 18, stk. 3 og 4, ophæves, og i stedet
indsættes:
» Stk. 3. Amtsrådet kan bestemme, at eleverne selv anskaffer
lærebøger til brug ved undervisningen i obligatoriske områdefag og i
begrænset omfang øvrige undervisningsmidler. Amtsrådet kan endvidere
bestemme, at eleverne betaler for fotokopier til undervisningsbrug.
Betalingen for fotokopier kan fastsættes som en gennemsnitsbetaling for
skolens elever eller for grupper af elever på skolen.«
§ 18. Undervisningen på offentlige skoler for de grundlæggende
social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet
er vederlagsfri.
Stk. 2. De undervisningsmidler, der er nødvendige for
undervisningen, skal af amtsrådet stilles til rådighed for eleverne uden
betaling, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at
eleverne i begrænset omfang selv anskaffer undervisningsmidler. Betaling for
fotokopier til undervisningsbrug kan fastsættes som en gennemsnitsbetaling
for skolens elever eller for grupper af elever på skolen.
Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan delegere sin
beføjelse efter stk. 3 til vedkommende amtsråd eller til skolen efter
amtsrådets bestemmelse.
§ 4
I lov nr. 210 af 5. april 1989 om erhvervsskoler, som ændret ved lov nr.
281 af 2. maj 1990, foretages følgende ændringer:
1. I § 9 indsættes efter stk. 2:
»Stk. 3. Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig
undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og
injuriesøgsmål træffes af erhvervsskolens bestyrelse.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
§ 9. Bestyrelsen ansætter og afskediger lederen og godkender efter
indstilling fra lederen ansættelse og afskedigelse af skolens øvrige
personale.
Stk. 2. Bestyrelsen kan fastsætte nærmere retningslinier for
lederens virksomhed og kan bemyndige lederen til at udøve de beføjelser, der
er tillagt bestyrelsen.
Stk. 3. Bestyrelsen ansætter og afskediger skolens revisor.
2. § 25 ophæves.
§ 25. Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig
undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og
injuriesøgsmål træffes af undervisnings- og forskningsministeren efter
indhentet udtalelse fra skolen.
§ 5
I lov om teknika, jf. lovbekendtgørelse nr. 542 af 12. juli 1990,
foretages følgende ændringer:
1. § 6, stk. 2, 2. pkt., affattes således:
»Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse,
udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og injuriesøgsmål
træffes af teknikums bestyrelse.«
§ 6. Undervisningsministeren er øverste forvaltningsmyndighed for
teknika og fastsætter bestemmelser om institutionernes drift og virksomhed.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter i forbindelse hermed
nærmere bestemmelser om ansættelsesforhold og kan herunder fastsætte
bestemmelser om, at bestemmelserne i lov nr. 291 af 18. juni 1969 om
tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken § 10, stk. 1, og §§ 19-25
finder anvendelse på personale, der er ansat på tjenestemandslignende vilkår,
og at § 21, stk. 4, i den nævnte lov gælder for medlemmer af teknikas
bestyrelser. Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig
undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og
injuriesøgsmål træffes af undervisningsministeren efter indhentet udtalelse
fra vedkommende teknikum.
2. § 6a affattes således:
» § 6a. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter
nærmere regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at
afgørelser inden for nærmere fastsatte områder ikke kan indbringes for
ministeren.«
§ 6 a. Undervisningsministeren kan bemyndige ministeriets
direktorater til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt
ministeren.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser om
adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til
bemyndigelse efter stk. 1, herunder om at afgørelser ikke skal kunne
indbringes for ministeren.
§ 6
I lov om handelshøjskoler og handelshøjskoleafdelinger, jf.
lovbekendtgørelse nr. 544 af 12., juni 1990, foretages følgende ændringer:
1. § 8, stk. 2, 2. pkt., affattes således:
»Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse,
udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og injuriesøgsmål
træffes af handelshøjskolens styrelsesråd henholdsvis
handelshøjskolafdelingens bestyrelse.«
§ 8. Undervisningsministeren er øverste forvaltningsmyndighed for
de institutioner, der er omfattet af loven, og fastsætter bestemmelser om
institutionernes drift og virksomhed.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter i forbindelse hermed
nærmere regler om ansættelsesforhold og kan herunder fastsætte regler om, at
bestemmelserne i lov nr. 291 af 18. juni 1969 om tjenestemænd i staten,
folkeskolen og folkekirken § 10, stk. 1, og §§ 19-25 finder anvendelse på
personale, der ansat på tjenestemandslignende vilkår, og at § 21, stk. 4, i
den nævnte lov gælder for medlemmer af institutionernes styrelsesråd og
bestyrelser. Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig
undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og
injuriesøgsmål træffes af undervisningsministeren efter indhentet udtalelse
fra vedkommende handelshøjskole eller handelshøjskoleafdeling.
2. § 8a affattes således:
» § 8a. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter
nærmere regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at
afgørelser inden for nærmere fastsatte områder ikke kan indbringes for
ministeren.«
§ 8 a. Undervisningsministeren kan bemyndige ministeriets
direktorater til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt
ministeren.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser om
adgangen til klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse
efter stk. 1, herunder om at afgørelser ikke skal kunne indbringes for
ministeren.
§ 7
I lov om statsstøtte til visse private seminarier, jf. lovbekendtgørelse
nr. 570 af 31. juli 1991, foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 4, 2. pkt., affattes således:
»Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse,
udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og injuriesøgsmål
træffes af seminariets bestyrelse.«
Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at
bestemmelserne i lov nr. 291 af 18. juni 1969 om tjenestemænd i staten,
folkeskolen og folkekirken § 10, stk. 1, og §§ 19-25 finder anvendelse på
personale, der er ansat på tjenestemandslignende vilkår, og at § 21, stk. 4,
i den nævnte lov gælder for medlemmer af seminariernes bestyrelser.
Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse, udpegning
af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og injuriesøgsmål træffes af
bestyrelsen for vedkommende seminarium efter indhentet godkendelse fra
Undervisningsministeren.
2. § 3 ophæves.
§ 3. Er der til et seminarium, der uddanner lærere til
folkeskolen, knyttet en privat øvelsesskole, finder reglerne i §§ 1 og 2
tilsvarende anvendelse, hvis øvelsesskolen har ledelse fælles med seminariet
og opfylder betingelserne for godkendelse som fast øvelsesskole.
3. § 3a affattes således:
» § 3a. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og
forskningsministeren kan klager over et seminariums afgørelser indbringes for
ministeren.«
§ 3 a. Undervisningsministeren kan bemyndige ministeriets
direktorater til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt
ministeren.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser om
adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til
bemyndigelse efter stk. 1, herunder om at afgørelser ikke skal kunne
indbringes for ministeren.
§ 8
I lov nr. 212 af 5. april 1989 om uddannelse til ernærings- og
husholdsningsøkonom, foretages følgende ændringer:
1. § 10, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
§ 10. Bestyrelsen har den overordende ledelse af seminariet.
Bestyrelsen fastlægger seminariets studieordning efter forslag fra rektor.
Bestyrelsen varetager seminariets interesser som uddannelsesinstitution og
fastlægger linierne for seminariets udadvendte virksomhed og for dets
udvikling på længere sigt.
Stk. 2. Bestyrelsen ansætter og afskediger seminariets rektor og
efter forslag fra rektor seminariets øvrige medarbejdere. Ansættelse af
rektor skal godkendes af Undervisnings- og Forskningsministeriet. Bestyrelsen
kan bemyndige rektor til at ansætte og afskedige seminariets øvrige
medarbejdere.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte
regler om lærernes kvalifikationer.
2. Efter § 14 indsættes som nyt kapitel:
»Kapitel 3a
Klage
§ 14a. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og
forskningsministeren kan klager over et seminariums afgørelser indbringes for
ministeren.«
- - -
§ 9
I lov nr. 318 af 16. maj 1990 om uddannelse til håndarbejdslærer
foretages følgende ændringer:
1. § 10, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
§ 10. Bestyrelsen har den overordende ledelse af
håndarbejdsseminariet. Bestyrelsen fastlægger seminariets studieordning efter
forslag fra forstanderen. Bestyrelsen varetager seminariets interesser som
uddannelsesinstitution og fastlægger linierne for seminariets udadvendte
virksomhed og for dets udvikling på længere sigt.
Stk. 2. Bestyrelsen ansætter og afskediger håndarbejdsseminariets
forstander og efter forslag fra forstanderen seminariets øvrige medarbejdere.
Ansættelse af forstanderen skal godkendes af Undervisnings- og
Forskningsministeriet. Bestyrelsen kan bemyndige forstanderen til at ansætte
og afskedige seminariets øvrige medarbejdere.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte
regler om lærernes kvalifikationer.
2. Efter § 14 indsættes som nyt kapitel:
»Kapitel 3a
Klage
§ 14a. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og
forskningsministeren kan klager over et seminariums afgørelser indbringes for
ministeren.«
- - -
§ 10
I lov om Den Grafiske Højskole, jf. lovbekendtgørelse nr. 543 af 12. juli
1990, foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 2, udgår: »efter godkendelse af
Undervisningsministeriet«.
2. I § 3, stk. 3, ændres: »fastsætter« til:
»kan fastsætte.«
§ 3. Højskolen ledes af en bestyrelse, hvori såvel arbejdsgivere
som arbejdstagere inden for den grafiske industri og den grafiske
kommunikationsindustri samt højskolens personale skal være repræsenteret.
Stk. 2. Den daglige ledelse varetages af en rektor, der ansættes
af bestyrelsen efter godkendelse af Undervisningsministeriet.
Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om
højskolens organisation og godkender dens vedtægter.
3. § 7a affattes således:
» § 7a. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og
forskningsministeren kan klager over højskolens afgørelser indbringes for
ministeren.«
§ 7 a. Undervisningsministeren kan bemyndige ministeriets
direktorater til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt
ministeren.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser om
adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til
bemyndigelse efter stk. 1, herunder om at afgørelser ikke skal kunne
indbringes for ministeren.
§ 11
I lov nr. 431 af 13. juni 1990 om gymnasiet m.v. indsættes efter § 26:
» § 26a. En tjenestemand, der efter amtskommunernes
overtagelse af statsskolerne m.v. har opretholdt ansættelsesforholdet til
staten, har pligt til at underkaste sig de forandringer i sine
tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, som følger af institutionens
overtagelse.
Stk. 2. Amtskommunen afholder - uden refusion fra staten -
lønudgifterne, herunder eventuelt ventepenge, rådighedsløn og efterindtægt af
løn, til alle tjenestemænd, herunder tjenestemænd, der har opretholdt deres
ansættelsesforhold som statstjenestemænd under udførelsen af arbejdet ved det
amtskommunale skolevæsen.
§ 26b. Staten afholder pensionsudgifterne vedrørende rektorer og
tjenestemandsansatte lærere ved amtskommunernes og Frederiksberg kommunes
gymnasieskoler m.v. Staten yder tilskud til pensionsudgifterne vedrørende
rektorer og tjenestemandsansatte lærere ved Københavns kommunes
gymnasieskoler m.v.
Stk. 2. For så vidt angår andet tjenestemandsansat personale end
rektorer og lærere afholder staten pensionsudgifterne til ansatte, der har
opretholdt deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd. Amtskommunen
refunderer staten udgifterne i forhold til den del af den ansattes
pensionsalder, der er optjent efter 1. januar 1986.
Stk. 3. For så vidt angår andet tjenestemandsansat personale end
rektorer og lærere, der i forbindelse med statsskolernes overgang er overgået
til tjenestemandsansættelse i amtskommunen, afholder amtskommunen
pensionsudgifterne. Staten refunderer amtskommunen udgifterne til pension i
forhold til den del af den ansattes pensionsalder, der er optjent som
statstjenestemand indtil 31. december 1985.«
§ 12
I lov nr. 433 af 13. juni 1990 om kursus til højere forberedelseseksamen
og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v. indsættes
efter § 35:
» § 35a. En tjenestemand, der efter amtskommunernes
overtagelse af statsskolerne m.v. har opretholdt ansættelsesforholdet til
staten, har pligt til at underkaste sig de forandringer i sine
tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, som følger af institutionens
overtagelse.
Stk. 2. Amtskommunen afholder - uden refusion fra staten-
lønudgifterne, herunder eventuelt ventepenge, rådighedsløn og efterindtægt af
løn, til alle tjenestemænd, herunder tjenestemænd, der har opretholdt deres
ansættelsesforhold som statstjenestemænd under udførelsen af arbejdet ved det
amtskommunale skolevæsen.
§ 35b. Staten afholder pensionsudgifterne vedrørende rektorer og
tjenestemandsansatte lærere ved amtskommunernes og Frederiksberg kommunes
gymnasieskoler m.v. Staten yder tilskud til pensionsudgifterne vedrørende
rektorer og tjenestemandsansatte lærere ved Københavns kommunes
gymnasieskoler m.v.
Stk. 2. For så vidt angår andet tjenestemandsansat personale end
rektorer og lærere afholder staten pensionsudgifterne til ansatte, der har
opretholdt deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd. Amtskommunen
refunderer staten udgifterne i forhold til den del af den ansattes
pensionsalder, der er optjent efter 1. januar 1986.
Stk. 3. For så vidt angår andet tjenestemandsansat personale end
rektorer og lærere, der i forbindelse med statsskolernes overgang er overgået
til tjenestemandsansættelse i amtskommunen, afholder amtskommunen
pensionsudgifterne. Staten refunderer amtskommunen udgifterne til pension i
forhold til den del af den ansattes pensionsalder, der er optjent som
statstjenesteand indtil 31. december 1985.«
Bestemmelserne svarer til §§ 10-12 i lov om amtskommunernes overtagelse af
visse statsskoler og -kursus m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 438 af 27. juni
1986, gengivet nedenfor:
§ 10. Amtskommunerne tilbyder de tjenestemænd, der pr. 31.
december 1985 er ansat ved de institutioner, som overtages, ansættelse i
tilsvarende stillinger på følgende vilkår.
1) Rektorer og tjenestemandsansatte lærere tilbydes med virkning fra 1.
januar 1986 ansættelse som tjenestemænd ved det amtskommunale skolevæsen på
samme vilkår, som gælder for tilsvarende tjenestemænd ved amtskommunens
gymnasieskoler og kursus.
2) Andet tjenestemandsansat personale tilbydes fra 1. januar 1986
ansættelse som tjenestemænd i amtskommunen på samme vilkår, som gælder for
tilsvarende tjenestemænd i amtskommunerne.
§ 11. Såfremt en statstjenestemand ikke ønsker at modtage
ansættelse på de vilkår, der er nævnt i § 10, opretholdes
ansættelsesforholdet som statstjenestemand under udførelse af arbejdet ved
det amtskommunale skolevæsen.
Stk. 2. En tjenestemand, som vælger at opretholde sit
ansættelsesforhold som statstjenestemand, har ikke krav på ventepenge,
rådighedsløn eller pension som følge af, at institutionen overtages af
amtskommunen. Tjenestemanden har pligt til at underkaste sig de forandringer
i sine tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, som følger af
institutionens overtagelse.
Stk. 3. En tjenestemand, som vælger at opretholde sit
ansættelsesforhold som statstjenestemand, kan senest den 31. december 1990
søge overgang til ansættelse på vilkår som nævnt i § 10.
Stk. 4. Amtskommunen udbetaler uden refusion fra staten lønning
til de statstjenestemænd, der opretholder deres ansættelsesforhold som
statstjenestemænd.
§ 12. Staten afholder pensionsudgifterne vedrørende rektorer og
tjenestemandsansatte lærere ved amtskommunernes og Frederiksberg kommunes
gymnasieskoler og kursus. Staten yder tilskud til pensionsudgifterne
vedrørende rektorer og tjenestemandsansatte lærere ved Københavns kommunes
gymnasieskoler og kursus. Statens tilskud beregnes efter reglerne i loven om
tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken.
Stk. 2. Amtskommunen afholder pensionsudgifterne vedrørende andet
tjenestemandsansat personale, som ansættes efter § 10, eller som senere
ansættes efter § 11, stk. 3.
Stk. 3. Staten afholder pensionsudgifterne vedrørende de
tjenestemænd, som efter § 11, stk. 1, opretholder deres ansættelsesforhold
som statstjenestemænd.
Stk. 4. Staten refunderer amtskommunen udgifterne efter stk. 2 i
forhold til den del af vedkommende tjenestemands pensionsalder, som er
optjent indtil 31. december 1985.
Stk. 5. Amtskommunen refunderer staten udgifterne efter stk. 3 for
andet tjenestemandsansat personale end rektorer og lærere i forhold til den
del af tjenestemandens pensionsalder, der er optjent efter 1. januar 1986.
§ 13
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 3. juli 1991,
foretages følgende ændringer:
1. I § 39a, stk. 2, nr. 5, indsættes efter
»optagelse«: », hel eller delvis fri forplejning«.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om følgende:
1) Bevillinger til skolevæsenet og økonomiske rammer for de enkelte
skoler.
2) Ansættelse og afskedigelse af ledere og lærere, jf. dog stk. 5.
Ansættelse sker efter indstilling fra vedkommende skolebestyrelse.
3) Skolestrukturen, herunder antallet af skoler og hver enkelt skoles
omfang med hensyn til klassetrin, specialundervisning og specialpædagogisk
bistand efter § 3, stk. 2, og § 3a, stk. 2, undervisning i fritiden efter §
3, stk. 3, og skolefritidsordning efter § 3, stk. 4. Beslutningerne træffes
efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler.
4) Rammer for undervisningens ordning, herunder elevernes timetal,
specialundervisningen og klassedannelsen.
5) Andre spørgsmål, der ikke er henlagt til de enkelte skoler, herunder
specialpædagogisk bistand efter § 3a, stk. 1, henvisning til undervisning på
andre skoler, retningslinier om indskrivning og optagelse samt
skolebiblioteksordningen i kommunen.
2. I § 41 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Amtsrådet forestår administrationen af
tjenestemandspensioner m.v. til folkeskolens lærere og deres
efterladte.«
§ 41. Udgiften til pensioner til tjenestemænd i folkeskolen og
deres efterladte, herunder efterindtægt af pensioner, samt pligtige præmier
afholdes af staten.
Stk. 2. Statens udgifter efter stk. 1 til Københavns Kommune
fastsættes på grundlag af de pensionsregler, der gælder uden for København.
§ 14
I lov om Danmarks Journalisthøjeskole, jf. lovbekendtgørelse nr. 20 af
10. januar 1987, affattes § 14a således:
» § 14a. Journalisthøjskolens afgørelser efter denne lov eller
efter regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisnings- og
forskningsministeren.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere
regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke
skal kunne indbringes for ministeren.«
§ 14a. Undervisningsministeren kan bemyndige ministeriets
direktorater til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt
ministeren.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser om
adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til
bemyndigelser efter stk. 1, herunder om at afgørelser ikke skal kunne
indbringes for ministeren.
§ 15
I lov om statens overtagelse af de sociale højskoler i København, Århus,
Odense og Esbjerg, jf. lovbekendtgørelse nr. 177 af 20. marts 1987, affattes
§ 3 således:
» § 3. En social højskoles afgørelser efter denne lov eller
efter regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisnings- og
forskningsministeren.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere
regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke
skal kunne indbringes for ministeren.«
§ 3. Undervisningsministeren kan bemyndige ministeriets
direktorater til at udøve de beføjelser, der i § 2 i denne lov er tillagt
ministeren.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser om
adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til
bemyndigelse efter stk. 1, herunder om at afgørelser ikke skal kunne
indbringes for ministeren.
§ 16
I lov om oprettelse af et pædagogisk institut, jf. lovbekendtgørelse nr.
423 af 16. juni 1987, affattes § 8a således:
» § 8a. Instituttets afgørelser efter denne lov eller efter
regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisnings- og
forskningsministeren.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere
regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke
skal kunne indbringes for ministeren.«
§ 8a. Undervisningsministeren kan bemyndige ministeriets
direktorater til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt
ministeren.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser om
adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til
bemyndigelse efter stk. 1, herunder om at afgørelser ikke skal kunne
indbringes for ministeren.
§ 17
I lov om statsstøtte til Den Frie Lærerskole, jf. lovbekendtgørelse nr.
90 af 10. februar 1989, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, nr. 2, ændres », og« til: ».«
og § 1, nr. 3., ophæves.
§ 1. Staten yder støtte til Den Frie Lærerskole i Ollerup under
betingelse af,
1) at institutionen er en selvejende institution, hvis vedtægter er
godkendt af undervisningsministeren,
2) at institutionens virksomhed foregår inden for en ramme, der er
fastlagt af undervisningsministeren efter forhandling med institutionen, og
3) at institutionens leder er godkendt af undervisningsministeren.
2. § 3a affattes således:
» § 3a. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og
forskningsministeren kan klager over lærerskolens afgørelser indbringes for
ministeren.«
§ 3 a. Undervisningsministeren kan bemyndige ministeriets
direktorater til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt
ministeren.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser om
adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til
bemyndigelse efter stk. 1, herunder om at afgørelser ikke skal kunne
indbringes for ministeren.
§ 18
I lov nr. 347 af 24. maj 1989 om åben uddannelse indsættes efter § 10:
» § 10a. En institutions afgørelser efter denne lov eller
efter regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisnings- og
forskningsministeren.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere
regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke
skal kunne indbringes for ministeren.«
- - -
§ 19
I lov nr. 154 af 8. maj 1968 om terapiassistenter, som ændret ved § 31 i
lov nr. 217 af 23. april 1986, ophæves § 1, stk. 8-10, og i stedet
indsættes:
»Stk. 8. Undervisnings- og forskningsministeren godkender
uddannelsessteder i praktik og kan fastsætte nærmere regler om uddannelsen
efter forhandling med sundhedsministeren.
Stk. 9. En terapiassistentskoles afgørelse efter regler fastsat i
medfør af stk. 8 kan påklages til undervisnings- og forskningsministeren.
Stk. 10. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere
regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke
skal kunne indbringes for ministeren.
Stk. 11. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at
afgørelser vedrørende en terapiassistenskoles drift og virksomhed ikke skal
kunne indbringes for ministeren.«
Stk. 8. Undervisningsministeren godkender terapiassistentskoler og
uddannelsessteder i praktik og kan fastsætte nærmere bestemmelser om
uddannelsen efter forhandling med indenrigsministeren.
Stk. 9. Undervisningsministeren kan bemyndige
undervisningsministeriets direktorater til at udøve de beføjelser, der i
denne lov er tillagt ministeren.
Stk. 10. Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser om
adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til
bemyndigelse efter stk. 9, herunder om at afgørelser ikke skal kunne
indbringes for ministeren.
§ 20
I lov nr. 142 af 26. april 1972 om fodterapeuter, som ændret ved § 32 i
lov nr. 217 af 23. april 1986, ophæves § 1, stk. 6-8, og i stedet
indsættes:
Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren godkender
fodterapeutskoler og kan fastsætte nærmere regler om uddannelsen efter
forhandling med sundhedsministeren.
Stk. 7. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og
forskningsministeren kan klager over en skoles afgørelser indbringes for
ministeren.'
Stk. 6. Undervisningsministeren godkender fodterapeutskoler og kan
fastsætte nærmere bestemmelser om uddannelsen efter forhandling med
indenrigsministeren.
Stk. 7. Undervisningsministeren kan bemyndige
undervisningsministeriets direktorater til at udøve de beføjelser, der i
denne lov er tillagt undervisningsministeren.
Stk. 8. Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser om
adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til
bemyndigelse efter stk. 7, herunder om at afgørelser ikke skal kunne
indbringes for ministeren.
§ 21
I lov nr. 276 af 26. maj 1976 om tandlæger, som senest ændret ved § 15 i
lov nr. 310 af 4. juni 1986, ophæves § 11, stk. 5 og 6, og i
stedet indsættes:
»Stk. 5. En uddannelsesinstitutions afgørelser efter regler
fastsat i medfør af stk. 3 kan påklages til undervisnings- og
forskningsministeren.
Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om adgangen til at klage efter stk. 5 og kan herunder
bestemme, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.«
Stk. 7. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at
afgørelser vedrørende en uddannelsesinstitutions drift og virksomhed ikke
skal kunne indbringes for ministeren.'
§ 11. Tandlæger kan uddanne laboratorietandteknikere.
Stk. 2. Indenrigsministeren fastsætter regler om, i hvilket omfang
tandlæger må anvende medhjælpere til instrumentel behandling af patienter.
Behandlingen skal udføres efter tandlægens instruktion og under dennes
tilsyn.
Stk. 3. Regler for uddannelse af medhjælpere til instrumentel
behandling fastsættes af undervisningsministeren efter forhandling med
indenrigsministeren.
Stk. 4. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om, at
udenlandske uddannelser i erhvervsmæssig henseende ligestilles med de af stk.
3 omfattede uddannelser.
Stk. 5. Undervisningsministeren kan bemyndige
undervisningsministeriets direktorater til at udøve de beføjelser, der i
denne lov er tillagt ministeren.
Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser om
adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til
bemyndigelse efter stk. 5, herunder om at afgørelser ikke skal kunne
indbringes for ministeren.
§ 22
I lov nr. 671 af 13. december 1978 om jordemødre, som ændret ved § 34 i
lov nr. 217 af 23. april 1986, ophæves § 2, stk. 5 og 6, og i
stedet indsættes:
»Stk. 5. Danmarks Jordemoderskoles afgørelser efter regler
fastsat i medfør af stk. 4 kan påklages til undervisnings- og
forskningsministeren.
Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere
regler om adgangen til at klage efter stk. 5 og kan herunder bestemme, at
afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.
Stk. 7. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at
afgørelser vedrørende skolens drift og virksomhed ikke skal kunne indbringes
for ministeren.
Stk. 4. Regler om uddannelse af jordemødre fastsættes af
undervisningsministeren efter forhandling med indenrigsministeren.
Stk. 5. Undervisningsministeren kan bemyndige
undervisningsministeriets direktorater til at udøve de beføjelser, der i
denne lov er tillagt ministeren.
Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser om
adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til
bemyndigelse efter stk. 5, herunder om at afgørelser ikke skal kunne
indbringes for ministeren.
§ 23
I lov om sygeplejersker, jf. lovbekendtgørelse nr. 759 af 14. november
1990, ophæves § 2, stk. 4, og i stedet indsættes:
»Stk. 4. Bestemmelser om uddannelse af sygeplejersker
fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren efter forhandling med
sundhedsministeren.
Stk. 5. En sygeplejeskoles afgørelser efter regler fastsat i
medfør af stk. 4 kan påklages til undervisnings- og forskningsministeren.
Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere
regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke
skal kunne indbringes for ministeren.
Stk. 4. bestemmelser om uddannelse af sygeplejersker fastsættes af
undervisnings- og forskningsministeren efter forhandling med
sundhedsministeren.
§ 24
I lov nr. 100 af 14. marts 1979 om kliniske tandteknikere, som ændret ved
§ 36 i lov nr. 217 af 23. april 1986, ophæves § 2, stk. 5 og 6,
og i stedet indsættes:
»Stk. 5. En uddannelsesinstitutions afgørelser efter regler
fastsat i medfør af stk. 4 kan påklages til undervisnings- og
forskningsministeren.
Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere
regler om adgangen til at klage efter stk. 5 og kan herunder bestemme, at
afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.
Stk. 7. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at
afgørelser vedrørende en uddannelsesinstitutions drift og virksomhed ikke
skal kunne indbringes for ministeren.
Stk. 4. Regler om uddannelse af kliniske tandteknikere fastsættes
af undervisningsministeren efter forhandling med indenrigsministeren.
Stk. 5. Undervisningsministeren kan bemyndige
undervisningsministeriets direktorater til at udøve de beføjelser, der i
denne lov er tillagt undervisningsministeren.
Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser om
adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til
bemyndigelse efter stk. 5, herunder om at afgørelser ikke skal kunne
indbringes for ministeren.
§ 25
I lov nr. 279 af 6. juni 1984 om apoteksvirksomhed, som ændret ved § 37 i
lov nr. 217 af 23. april 1986, lov nr. 143 af 25. marts 1987 og ved § 5 i lov
nr. 818 af 19. december 1989, ophæves § 34, stk. 3 og 4, og i
stedet indsættes:
Stk. 3. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og
forskningsministeren kan klager over en uddannelsesinstitutions afgørelser
truffet i medfør af regler fastsat efter stk. 2 indbringes for ministeren.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om uddannelse af
apotekernes tekniske personale.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan bemyndige
undervisningsministeriets direktorater til at udøve de beføjelser, der i
denne lov er tillagt undervisningsministeren.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser om
adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til
bemyndigelse efter stk. 3, herunder om at afgørelser ikke skal kunne
indbringes for ministeren.
§ 26
I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 817 af 6. december
1990, som ændret ved lov nr. 365, nr. 370, nr. 399, nr. 400, nr. 401, nr.
402, nr. 403, nr. 404 og nr. 406, alle af 6. juni 1991, ophæves § 14, stk.
2, og i stedet indsættes:
»Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter
dog bestemmelser om uddannelsen på socialpædagogisk højskole.
Stk. 3. Højskolens afgørelser efter regler fastsat i medfør af
stk. 2 kan påklages til undervisnings- og forskningsministeren.
Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere
regler for adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke
skal kunne indbringes for ministeren.
Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at
afgørelser vedrørende højskolens drift og virksomhed ikke skal kunne
indbringes for ministeren.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 6 og 7.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter dog bestemmelser om
uddannelsen på socialpædagogisk højskole.
§ 27
I lov nr. 142 af 13. maj 1964 om en statsskole som forsøgscenter for
8.-10. skoleår indsættes i § 1 som stk. 2:
»Stk. 2. Kommunen og amtskommunen betaler efter samme regler som ved
friskoler og private grundskoler, jf. lov om friskoler og private grundskoler
m.v., bidrag til staten for hver elev, der er hjemmehørende i henholdsvis
kommunen eller amtskommunen, og som er optaget på skolen.«
§ 1. Der oprettes en statsskole som forsøgscenter for
undervisningen i 8.-10. skoleår. Skolen indrettes i tilknytning til
ungdomsbyen i Rødovre på ejendommen matr.nr. 1 aq, Islev by og sogn.
§ 28
I § 1 I lov nr. 214 af 5. april 1989 om kommuners og amtskommuners
bidrag til statslige og private skoler og kurser udgår: »og ved Statens
pædagogiske Forsøgscenters Skole i Rødovre.«
§ 1. Kommunen betaler bidrag til staten for hver elev, der er
hjemmehørende i kommunen, og som er optaget i en børnehaveklasse eller en
1.-10. klasse ved skoler og kurser omfattet af lov om friskoler og private
grundskoler m.v. samt ved Sorø Akademis Skole og ved States pædagogiske
Forsøgscenters Skole i Rødovre.
§ 29
Stk. 1. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler
om uddannelsen af hospitalslaboranter, herunder deres videre uddannelse,
kliniske diætister, bandagister, økonomaer og radiografer.
Stk. 2. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og
forskningsministeren kan klage over en uddannelsesinstitutions afgørelser
indbringes for ministeren.
- - -
§ 30
I lov om folkebiblioteker, jf. lovbekendtgørelse nr. 384 af 22. august
1985, som ændret senest ved lov nr. 227 af 6. april 1990, ophæves § 17,
stk. 3 og 4.
§ 17. Skolenævnet godkender efter indstilling fra lærerrådet
anskaffelse af materialer til skolebiblioteket.
Stk. 2. Nærmere regler om skolebibliotekernes indretning og
virksomhed fastsættes af undervisningsministeren efter forhandling med de
kommunale organisationer og, for så vidt angår regler om samarbejde med
folkebibliotekerne, efter forhandling med ministeren for kulturelle
anliggender.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan bemyndige
undervisningsministeriets direktorater til at udøve de beføjelser, der i
denne lov er tillagt undervisningsministeren.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser om
adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til
bemyndigelse efter stk. 3, herunder om at afgørelser ikke skal kunne
indbringes for ministeren.
§ 31
I lov nr. 217 af 23. april 1986 om ændring af forskellige uddannelses-,
tilskuds- og styringslove m.m. (Delegations- og klagebestemmelser) ophæves
§ 39.
§ 39
Stk. 1. Undervisningsministeren kan bemyndige ministeriets
direktorater til at udøve ministerens beføjelser med hensyn til uddannelsen
af kliniske diætister, beskæftigelsesvejledere, hospitalslaboranter, herunder
videre uddannelse, økonomaer, plejehjemsassistenter, sygehjælpere, plejere,
radiografer og klinikassistenter for tandlæger.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser om
adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til
bemyndigelse efter stk. 1, herunder om at afgørelser ikke skal kunne
indbringes for ministeren.
Bilag 2
I de følgende bilag er optrykt de love, der foreslås ophævet
Bilag 3. Lov nr. 216 af 16. juni 1958 om erhvervelse af arealer til den
polytekniske læreanstalt, Danmarks tekniske højskole.
Bilag 4. Lov nr. 154 af 31. maj 1961 om udbygning og ombygning m.v. af den
kgl. veterinær- og landbohøjskole med senere ændringslov.
Bilag 5. Lov nr. 226 af 22. juni 1962 om offentlig skolebespisning med
senere ændringslov.
Bilag 6. Lov nr. 187 af 22. maj 1963 om udbygning af Danmarks tekniske
højskole og Danmarks ingeniørakademi med senere ændringslov.
Bilag 7. Lov nr. 203 af 4. juni 1965 om erhvervelse af arealer til
Københavns Teknikum.
Bilag 8. Lov nr. 231 af 3. juni 1967 om udbygning af Københavns Teknikum.
Bilag 9. Lov nr. 209 af 31. maj 1968 om universiteternes udbygning med
senere ændringslov.
Bilag 10. Lov nr. 247 af 4. juni 1969 om amtsrådenes og amtskommunernes
overtagelse af skolerådenes og skolefondenes opgaver m.v.
Bilag 11. Lov nr. 176 af 29. april 1970 om udbygningen af Odense
universitetscenter med senere ændringslove.
Bilag 12. Lov nr. 307 af 8. juni 1977 om udbygning af Panum instituttet
ved Københavns universitet, Københavns tandlægehøjskole m.v.
Bilag 13. Lov nr. 354 af 4. juni 1986 om uddannelse af erhvervspiloter.
Bilag 14. Lov nr. 140 af 7. marts 1990 om nedlæggelse af Landscentralen
for Undervisningsmidler.
Bilag 3
Lov nr. 216 af 16. juni 1958
Lov om erhvervelse af arealer til den polytekniske læreanstalt,
Danmarks tekniske højskole.
VI FREDERIK DEN NIENDE, af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og
Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og
Oldenborg, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget, og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1
Undervisningsministeren bemyndiges til - om nødvendigt ved ekspropriation
- at erhverve de med henblik på udvidelse af den polytekniske læreanstalt,
Danmarks tekniske højskole, nødvendige arealer, beliggende ved
Lundtoftesletten i Lyngby-Tårbæk kommune.
§ 2
Udgifterne ved erhvervelsen bevilges på finans- eller
tillægsbevillingslove.
Givet i Kongeskibet »Dannebrog«, København, den 16. juni
1958.
Under Vor Kongelige Hånd og Segl.
FREDERIK R.
Jørgen Jørgensen. Undervisningsmin. Folketingstid. 1957-58: 4319, 4752,
5100, 5279; A. 2225; B. 1271; C. 1079.
Bilag 4
Lov nr. 154 af 31. maj 1961.
Lov om udbygning og ombygning m.v. af den kgl. veterinær-
og landbohøjskole.
VI FREDERIK DEN NIENDE, af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og
Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og
Oldenborg, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Landbrugsministeren bemyndiges til i finansårene 1961-62-1969-70 at lade
foretage en udbygning og ombygning m.v. af den kgl. veterinær- og
landbohøjskole overensstemmende med de af højskolens arkitekter forelagte, af
landbrugsministeriets byggeudvalg vedrørende højskolen tiltrådte forslag med
visse ændringer.
Endvidere bemyndiges ministeren til snarest at erhverve de for etablering
af en veterinær- og landbohøjskole ved Odense nødvendige arealer og til at
forberede og påbegynde opførelse af en sådan skole.
Givet på Christiansborg Slot, den 31. maj 1961.
Under Vor Kongelige Hånd og Segl.
FREDERIK R.
Karl Skytte.
landbrugsmin. j. nr. L. J. 1961 nr. 6307.
Folketingstid. 2584, 2746, 3567, 3951; A. 1419; B. 663; C. 509.
Lov nr. 345 af 18. juni 1969.
Lov om ændring af lov om udbygning og ombygning m.v. af
den kgl. veterinær- og landbohøjskole.
VI FREDERIK DEN NIENDE, af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og
Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og
Oldenborg, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
I lov nr. 154 af 31. maj 1961 om udbygning og ombygning m.v. af den kgl.
veterinær- og landbohøjskole foretages følgende ændringer: I stk. 1
ændres »finansårene 1961-62- 1969-70« til: »finansårene
1961-62-1972- 73«, og stk. 2 udgår.
Givet på Christiansborg Slot, den 18. juni 1969.
Under Vor Kongelige Hånd og Segl.
FREDERIK R.
Helge Larsen. Folketingstid. 1968-69: 4752, 5718, 8141; A 4499; B. 2869;
C. 1439.
Undervisningsmin. 3. afd. 1. kt. j. nr. 53-34-168. Undervisningsmin. j.
nr. 170-61.
Folketingstid. 1961-62: 3121, 3250, 5591, 5604; A. 1021; B. 1213; C. 743.
Bilag 5
Lov nr. 226 af 22. juni 1962.
Lov om offentlig skolebespisning.
VI FREDERIK DEN NIENDE, af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og
Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og
Oldenborg, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1. En kommunalbestyrelse kan i månederne november-april
iværksætte eller foranledige iværksat vederlagsfri skolebespisning, jfr. stk.
2, for børn i skolernes 10 første klasser og eventuelle særlige klasser for
børn under den undervisningspligtige alder samt, når dette af hensyn til det
enkelte barns helbredstilstand efter skolelægens skøn må anses for ønskeligt,
for børn i skolernes øvrige klasser. I den øvrige del af af skoleåret kan en
kommunalbestyrelse til børn i skolernes nævnte 10 klasser og eventuelle
særlige klasser for børn under den undervisningspligtige alder yde 1/4 l
sødmælk daglig.
Stk. 2. Skolebespisningen i henhold til stk. 1, 1. punktum, kan
enten ydes i form af et måltid tilstrækkelig nærende mad eller i form af
ydelse af 1/4 l sødmælk i forbindelse med fornødent vitamintilskud.
Stk. 3. En kommunalbestyrelse kan yde bidrag til foreninger, som
vederlagsfrit iværksætter skolebespisning i det i stk. 1 og 2 angivne omfang.
Stk. 4. Når skolen indberetter til kommunalbestyrelsen, at et
skolesøgende barn lider under utilstrækkelig ernæring, drager
kommunalbestyrelsen - efter at have indhentet en erklæring fra skolelægen -
omsorg for, at der vederlagsfrit i månederne november-april hver skoledag
ydes barnet et måltid tilstrækkelig nærende mad i skoletiden, dog kun hvis
forældrene ønsker det.
§ 2. Den hjælp, der i medfør af de foregående regler ydes til
skolebespisning, opføres på en særlig konto.
Stk. 2. Af statskassen ydes der kommunerne et tilskud svarende til
1/2 af deres udgifter i henhold til § 1, stk. 1-3, til mælk og vitamintilskud
til børn fra skolens 7 første klasser og eventuelle særlige klasser for børn
under den undervisningspligtige alder samt til børn fra skolens øvrige
klasser, når bespisningen ydes, fordi dette af hensyn til det enkelte barns
sundhedstilstand efter skolelægens skøn må anses for ønskeligt. Samme tilskud
ydes kommunerne af deres udgifter i henhold til § 1, stk. 4.
§ 3. Denne lov har virkning fra den 1. april 1962.
Stk. 2. Loven gælder ikke for Færøerne, men kan efter forhandling
med det færøske hjemmestyre ved kongelig anordning sættes i kraft på Færøerne
med de ændringer, som måtte være hensigtsmæssige under hensyn til de særlige
færøske forhold.
Stk. 3. Loven gælder ikke for Grønland.
Givet i Amtsgården, Rønne, den 22. juni 1962.
Under Vor Kongelige Hånd og Segl.
I Kongens Navn:
MARGRETHE
Tronfølger.
K. Helveg Petersen.
Lov nr. 252 af 4. juni 1969.
Lov om ændring af lov om offentlig skolebespisning.
VI FREDERIK DEN NIENDE, af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og
Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og
Oldenborg, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
I lov nr. 226 af 22. juni 1962 om offentlig skolebespisning ophæves § 2 med
virkning for udgifter, der vedrører tiden efter den 31. marts 1970.
Givet på Christiansborg Slot, den 4. juni 1969.
Under Vor Kongelige Hånd og Segl.
FREDERIK R.
Helge Larsen. Folketingstid. 1968-69: 3567, 4063, 7096, 7340; A 3737; B.
2241; C. 881.
Undervisningsmin. j. nr. 09-36-01/68.
Bilag 6
Lov nr. 187 af 22. maj 1963.
Lov om udbygning af Danmarks tekniske højskole
og Danmarks ingeniørakademi.
VI FREDERIK DEN NIENDE, af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og
Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og
Oldenborg, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Undervisningsministeren bemyndiges til indtil 1. april 1970 at anvende et
samlet beløb, beregnet efter byggepriserne i april 1962, på 500 mill. kr.,
heri indbefattet allerede givne bevillinger, til udbygningen af Danmarks
tekniske højskole og Danmarks ingeniørakademi på Lundtoftesletten.
§ 2. De for de enkelte finansår fornødne bevillinger meddeles på
de årlige finanslove.
Givet på Amalienborg, den 22. maj 1963.
Under Vor Kongelige Hånd og Segl.
FREDERIK R.
K. Helveg Petersen. Undervisningsmin. j. nr. 750/611.
Folketingstid. 1962-63: 87, 585, 5033, 5154; A 177; B. 721, 777; C. 359.
Lov nr. 202 af 4. juni 1965.
Lov om ændring af lov om udbygning af Danmarks tekniske højskole
og Danmarks ingeniørakademi.
VI FREDERIK DEN NIENDE, af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og
Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og
Oldenborg, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
I lov nr. 187 af 22. maj 1963 om udbygning af Danmarks tekniske højskole og
Danmarks ingeniørakademi foretages følgende ændringer:
§ 1 affattes således:
» § 1. Undervisningsministeren bemyndigestil at anvende et
samlet beløb, beregnet efter byggepriserne i april 1962, på 564 mill. kr.,
heri indbefattet allerede givne bevillinger, til udbygning af den
polytekniske læreanstalt, Danmarks tekniske højskole, og Danmarks
ingeniørakademi på Lundtoftesletten.«
Givet på Amalienborg, den 4. juni 1965.
Under Vor Kongelige Hånd og Segl.
FREDERIK R.
K. B. Andersen. Undervisningsmin. j. nr. 750-63-2.
Folketingstid. 1964-65: 2870, 3189, 5273, 5509; A 1329; B. 745; C. 529.
Bilag 7
Lov nr. 203 af 4. juni 1965.
Lov om erhvervelse af arealer til Københavns Teknikum.
VI FREDERIK DEN NIENDE, af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og
Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og
Oldenborg, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Undervisningsministeren bemyndiges til at yde Københavns Teknikum statslån
til dækning af udgifterne ved erhvervelse af arealer ved Sømose i
Ballerup-Måløv kommune til opførelse af et nyt teknikum. Erhvervelsen af
arealerne kan om nødvendigt gennemføres ved ekspropriation efter reglerne i
lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.
Givet på Amalienborg, den 4. juni 1965.
Under Vor Kongelige Hånd og Segl.
FREDERIK R.
K. B. Andersen. Undervisningsmin. j. nr. 208 C-1-03-4.
Folketingstid. 1964-65: 2293, 2875, 5267, 5509; A 1071; B. 733, 921; C.
527.
Bilag 8
Lov nr. 231 af 3. juni 1967.
Lov om udbygning af Københavns Teknikum.
VI FREDERIK DEN NIENDE, af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og
Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og
Oldenborg, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Undervisningsministeren bemyndiges til at yde Københavns Teknikum statslån
til hel eller delvis dækning af udgifter indtil et beløb, der svarer til 185
mill. kr. beregnet efter byggepriserne i april 1966, ved en udbygning på
teknikums arealer ved Sømose i Ballerup-Måløv Kommune.
Givet på Christiansborg slot, den 3. juni 1967.
Under Vor Kongelige Hånd og Segl.
FREDERIK R.
K. B. Andersen. Undervisningsmin., 2. afd. 3. kt. j. nr. 77-57-07/65.
Folketingstid. 1966-67: 1699, 2236, 4336, 4416; A 2109; B. 1209; C. 635.
Bilag 9
Lov nr. 209 af 31. maj 1968.
Lov om universiteternes udbygning.
VI FREDERIK DEN NIENDE, af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og
Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og
Oldenborg, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1. Undervisningsministeren bemyndiges til indtil 1. april 1976
til udbygningen af universiteterne i København, Odense og Århus at anvende et
samlet beløb på 1.250 mill. kr.
§ 2. I folketingsåret 1968-69 fremsættes der for folketinget
lovforslag om, hvor den fremtidige udbygning af Københavns universitet skal
gennemføres, og om erhvervelse af de dertil fornødne arealer. Samtidig
fremsættes forslag om den geografiske placering af nye centre for højere
uddannelse, hvis oprettelse skal indgå i den samlede planlægning af de højere
uddannelsers udbygning.
Stk. 2. Undervisningsministeren bemyndiges til at videreføre
forberedelsen og gennemførelsen af allerede projekteret eller planlagt
udbygning af Københavns universitets lægevidenskabelige og
matematisk-naturvidenskabelige fakulteter.
§ 3. lovforslag om de bevillingsmæssige rammer for
universitetsudbygningen efter 1. april 1976 fremsættes for folketinget senest
i folketingsåret 1974-75.
Givet på Amalienborg, den 31. maj 1968.
Under Vor Kongelige Hånd og Segl.
FREDERIK R.
Helge Larsen. Undervisningsmin., 3. afd. 1. kt., j. nr. 53-24-3/67.
Folketingstid. 1967-68: 1177, 2279, 3052, 3195; A 2317; B. 375; C. 251.
Lov nr. 143 af 24. april 1975.
Folketingstid. 1974-75: 568, 2845; A 1441; C. 167.
Undervisningsmin. j. nr. 1974-3412-1.
Lov om ændring af lov om universiteternes udbygning.
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 3 i lov nr. 209 af 31. maj 1968 om universiteterens udbygning
ophæves.
Givet på Christiansborg slot, den 24. april 1975.
Under Vor Kongelige Hånd og Segl.
I Dronningens navn:
INGRID.
Dronning af Danmark.
Rigsforstander.
Ritt Bjerregaard. Undervisningsmin. 1. afd. j. nr. 08-08-13-69. Bilag
10
Lov nr. 247 af 4. juni 1969.
Lov om amtsrådenes og amtskommunernes overtagelse af skolerådenes
og skolefondenes opgaver m. v.
VI FREDERIK DEN NIENDE, af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og
Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og
Oldenborg, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1. Amtsrådet overtager skolerådets opgaver efter §§ 29, 32 og 34
i skoletilsynsloven.
Stk. 2. Amtskommunen træder i stedet for skolefonden efter §§ 30,
31 og 32 i skoletilsynsloven og §§ 18, 36, 70, 71 og 81 i lov om
fritidsundervisning m. v.
§ 2. Det fastsættes inden den 1. april 1970 ved lov, i hvilket
omfang følgende opgaver henlægges til amtsrådet:
1. Skoledirektionens funktioner som tilsynsmyndighed for landkommunernes
skolevæsen efter §§ 18-20 i skoletilsynsloven.
2. Undervisningsministerens funktioner som tilsynsmyndighed for
købstadkommunernes og de hermed ligestillede kommuners skolevæsen efter § 24
i skoletilsynsloven.
3. Amtsungdomsnævnets funktioner efter § 77 i lov om fritidsundervisning
m. v.
Stk. 2. Tilsynet med Frederiksberg kommunes skolevæsen og
fritidsundervisningsvirksomhed m. v. varetages af undervisningsministeren.
§ 3. De i henhold til skoletilsynslovens § 21, stk. 1, udnævnte
amtsskolekonsulenter fortsætter indtil den 31. marts 1972, dog længst for
resten af deres ansættelsesperiode, deres virksomhed efter skoletilsynslovens
§§ 22 og 23 for deres hidtidige område og de inden for dette beliggende
købstæder, jfr. skoletilsynslovens § 27.
Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på
de i henhold til skoletilsynslovens § 25, stk. 1, udnævnte konsulenter for
specialundervisningen og de i henhold til § 25, stk. 5, udnævnte medhjælpere
for konsulenten.
Stk. 3. De i henhold til § 12, stk. 4, i lov om ungdomsskoler og
aftenskoler m. v. udnævnte konsulenter for ungdomsundervisningen fortsætter
deres virksomhed inden for deres hidtidige område indtil den 31. marts 1972,
dog længst for resten af deres ansættelsesperiode.
§ 4. § 1, § 2, stk. 2, og § 3 har virkning fra den 1. april 1970.
Givet på Christiansborg slot, den 4., juni 1969.
Under Vor Kongelige Hånd og Segl.
FREDERIK R.
Helge Larsen.
Bilag 11
Lov nr. 176 af 29. april 1970.
Lov om udbygning af Odense universitetscenter.
VI FREDERIK DEN NIENDE, af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og
Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og
Oldenborg, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1. Undervisningsministeren bemyndiges til indtil 1. april 1978
at anvende 385 mill. kr. til udbygningen af 1. etape af Odense
universitetscenter.
§ 2. Lovforslag om de bevillingsmæssige rammer for udbygningen af
Odense universitetscenter efter 1. april 1978 fremsættes for folketinget
senest i folketingsåret 1974-75.
Givet på Christiansborg slot, den 29. april 1970.
Under Vor Kongelige Hånd og Segl.
FREDERIK R.
Helge Larsen. Folketingstid. 1969-70: 1685, 2221, 4952, 5138; A. 1289; B.
857; C. 458.
Undervisningsmin. j. nr. 3. afd. 1. ktr. 54-4-1-69.
Lov nr. 144 af 24. april 1975.
Undervisningsmin. j. nr. 1975-3412-3.
Lov om ændring af lov om udbygning af Odense universitetscenter.
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
I § 2 i lov nr. 176 af 29. april 1970 om udbygningen af Odense
universitetscenter ændres »senest i folketingsåret 1974-75« til:
»i folketingsåret 1976-77.«
Givet på Christiansborg slot, den 24. april 1975.
Under Vor Kongelige Hånd og Segl.
I Dronningens navn:
INGRID.
Dronning af Danmark.
Rigsforstander.
Ritt Bjerregaard.
Lov nr. 546 af 17. november 1976.
Folketingstid. 1976-77: 104, 776, 1091, 1322; A. 363; C. 13.
Undervisningsmin., dep., 1. afd. j. nr. 1974-3212-3.
Lov om ændring af lov om udbygning af Odense universitetscenter.
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
I lov nr. 176 af 29. april 1970 om udbygningen af Odense
universitetscenter som ændret ved lov nr. 144 af 24. april 1975, ophæves §
2.
Givet på Christiansborg slot, den 17. november 1976.
Under Vor Kongelige Hånd og Segl.
I Dronningens navn:
INGRID.
Dronning af Danmark.
Rigsforstander.
Ritt Bjerregaard.
Bilag 12
Lov nr. 307 af 8. juni 1977.
Lov om udbygning af Panum instituttet ved Københavns universitet,
Københavns tandlægehøjskole m. v.
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1. Undervisningsministerens bemyndigelse til indtil 1. april
1984 af anvende 525 mill. kr. (1969-priser) til at opføre et bygningskompleks
(Panum instituttet) til brug for Københavns universitets lægevidenskabelige
institutter erstattes som led i en begrænsning af Københavns universitets
udbygning i Nørre Fælled-området af en bemyndigelse for ministeren til indtil
1. januar 1985 at anvende 440 mill. kr. (samme prisbasis) til opførelse af
Panum instituttet til brug for universitets lægevidenskabelige institutter,
Københavns tandlægehøjskole samt andre institutioner inden for
sundhedsuddannelserne.
§ 2. Lov nr. 175 af 29. april 1970 om opførelse af et
lægevidenskabeligt institutkompleks (Panum instituttet) ved Københavns
universitet ophæves.
Givet på Christiansborg slot, den 8. juni 1977.
Under Vor Kongelige Hånd og Segl.
MARGRETHE R.
Ritt Bjerregaard. Undervisningsmin., dept. 3. afd., j. nr. 1975-74/2008-8.
Bilag 13
Lov nr. 354 af 4. juni 1986.
Undervisningsmin. dep. 1. afd. j. nr. 1985-3482-40
Lov om uddannelse af erhvervspiloter
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1. Med det formål af uddanne piloter til danske koncessionerede
luftfartsselskaber oprettes der ved Skolen for luftfartsuddannelserne en
særlig uddannelse af erhvervspiloter.
§ 2. Den elementære del af den praktiske erhvervspilotuddannelse
foregår ved forsvarets flyveskole efter samme vejledende retningslinier, som
gælder for den tilsvarende del af forsvarets pilotuddannelse.
Stk. 2. Skolen for luftfartsuddannelserne kan med godkendelse fra
det nævn, som er nedsat efter § 3, indgå aftale med en eller flere
flyveskoler om den øvrige del af den praktiske uddannelse.
Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere bestemmelser om
uddannelsen.
§ 3. Undervisningsministeren nedsætter et nævn for
erhvervspilotuddannelsen.
Stk. 2. Nævnet består af 8 medlemmer, der udpeges således: 5 af de
koncessionerede luftfartsselskaber, 1 af forsvarsministeren, 1 af ministeren
for offentlige arbejder og 1 af undervisningsministeren.
Stk. 3. Det medlem, som undervisningsministeren udpeger, er
tillige formand for nævnet.
Stk. 4. Medlemmerne beskikkes for 4 år ad gangen.
§ 4. Nævnet fører tilsyn med, at uddannelsen opfylder de
koncessionerede luftfartsselskabers særlige behov, og rådgiver
undervisningsministeren om væsentlige ændringer i uddannelsens struktur eller
indhold.
Stk. 2. Nævnet indstiller hvert år til undervisningsministeren,
hvor mange elever der bør optages ved den særlige erhvervspilotuddannelse det
samme år. Undervisningsministeren fastsætter det endelige optagelsestal.
Optagelse kan finde sted en eller flere gange om året.
§ 5. Nævnet nedsætter et optagelsesudvalg på indtil 5 medlemmer
efter indhentet udtalelse fra de koncessionerede luftfartsselskaber,
forsvarsministeren og Skolen for luftfartsuddannelserne.
Stk. 2. Udvalget forestår udvælgelsen af eleverne. Udvalget skal i
forbindelse hermed tage hensyn til, at der sikres de koncessionerede
luftfartsselskaber den fornødne tilgang af velkvalificerede erhvervspiloter.
§ 6. Nævnet nedsætter endvidere en bedømmelseskommission på 3
medlemmer efter indhentet udtalelse fra de koncessionerede
luftfartsselskaber, forsvarsministeren og statens luftfartsvæsen.
Stk. 2. Efter indstilling fra uddannelsesstedet afgør
kommissionen, om en elev skal ophøre med uddannelsen, fordi eleven ikke anses
for egnet til senere ansættelse som erhvervspilot i et koncessioneret
luftfartsselskab. Kommissionen træffer den endelige administrative afgørelse.
§ 7. Undervisningsministeren fastsætter bestemmelser for nævnets,
optagelsesudvalgets og bedømmelseskommissionens virksomhed.
§ 8. Udgifterne ved den særlige erhvervspilotuddannelse dækkes ved
årlige bidrag fra de koncessionerede luftfartsselskaber.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter efter forhandling med
de koncessionerede luftfartsselskaber, hvordan bidragene skal pålignes
selskaberne, herunder bestemmelser om indbetaling af forskud og endelig
afregning af bidragene.
§ 9. Undervisningsministeren kan bemyndige ministeriets
direktorater til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt
ministeren.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser om
adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til
bemyndigelse efter stk. 1, herunder om, at afgørelser ikke skal kunne
indbringes for ministeren.
§ 10. Loven træder i kraft den 1. juli 1986.
§ 11. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Givet på Christiansborg slot, den 4. juni 1986
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R
/ Bertel Haarder
Bilag 14
Lov nr. 140 af 7. marts 1990
Lov om nedlæggelse af Landscentralen for
Undervisningsmidler
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1. Undervisnings- og forskningsministeren bemyndiges til at
gennemføre en plan, hvorefter Landscentralen for Undervisningsmidlers
virksomhed afvikles inden udgangen af 1990.
§ 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan ophæve lov nr.
419 af 13. juni 1973 om en landscentral for undervisningsmidler.
Givet på Amalienborg, den 7. marts 1990
Under vor Kongelige Hånd og Segl
I Dronningens Navn:
FREDERIK
Kronprins
/ Bertel Haarder
Efter 2. behandling den 28. april 1992
§ 1
I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 480 af 22. juni
1990, som ændret ved lov nr. 321 af 29. maj 1991og § 1 i lov nr. 133 af 26.
februar 1992, foretages følgende ændringer:
1. I § 19 a indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
» Stk. 5. En skole, der udbyder erhvervsuddannelser i medfør
af § 18, stk. 2, kan uanset bestemmelserne i stk. 1-3 opkræve betaling for
deltagelse i undervisningen m.v. Dette gælder dog kun, hvis skolen ikke
modtager samme tilskud fra staten som en godkendt erhvervsskole.«
2. § 47, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. I nævnets møder deltager 2 tilforordnede udpeget af
Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune
og Frederiksberg Kommune i forening og 1 tilforordnet udpeget af
undervisnings- og forskningsministeren.«
§ 2
I lov nr. 434 af 13. juni 1990 om de erhvervsgymnasiale uddannelser til
højere handelseksamen og højere teknisk eksamen foretages følgende ændringer:
1. I § 2 indsættes som stk. 3 :
» Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan godkende,
at skoler, som ikke er erhvervsskoler, kan udbyde uddannelser efter denne
lov. Det er en betingelse for godkendelsen, at skolen efter
erhvervsuddannelseslovens § 18, stk. 2, udbyder mindst en af de
skoleperioder, der er godkendt efter § 4, stk. 2 eller 3. Godkendelsen kan
tilbagekaldes.«
2. I § 15 indsættes som stk. 5 :
» Stk. 5. En skole, der udbyder erhvervsgymnasiale uddannelser
i medfør af § 2, stk. 3, kan uanset bestemmelserne i stk. 1-3 opkræve
betaling for deltagelse i undervisningen m.v. Dette gælder dog kun, hvis
skolen ikke modtager samme tilskud fra staten som en godkendt
erhvervsskole.«
§ 3
I lov nr. 432 af 13. juni 1990 om grundlæggende social- og
sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet m.v.
foretages følgende ændringer:
1. § 9 affattes således:
» § 9. Med henblik på at social- og sundhedsassistenter og
andre ansøgere kan opfylde de almene betingelser for adgang til de
videregående social- og sundhedsuddannelser, afholdes en fælles adgangsprøve.
Ansøgerne betaler helt eller delvis udgifterne til afholdelsen af prøven.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere
regler om prøvens indhold og afvikling og om betalingen.«
2. § 18, stk. 3 og 4 , ophæves, og i stedet
indsættes:
» Stk. 3. Amtsrådet kan bestemme, at eleverne selv anskaffer
lærebøger til brug ved undervisningen i obligatoriske områdefag og i
begrænset omfang øvrige undervisningsmidler. Amtsrådet kan endvidere
bestemme, at eleverne betaler for fotokopier til undervisningsbrug.
Betalingen for fotokopier kan fastsættes som en gennemsnitsbetaling for
skolens elever eller for grupper af elever på skolen.«
§ 4
I lov nr. 210 af 5. april 1989 om erhvervsskoler, som ændret ved lov nr.
281 af 2. maj 1990, foretages følgende ændringer:
1. I § 9 indsættes efter stk. 2:
» Stk. 3. Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig
undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og
injuriesøgsmål træffes af erhvervsskolens bestyrelse.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
2. § 25 ophæves.
3. I § 26 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Andre skoler end erhvervsskoler, institutioner og
virksomheder, der udbyder tilgrænsende erhvervsrettet uddannelse i medfør af
stk. 2 eller § 27, kan opkræve betaling for deltagelse i undervisning m.v.
Dette gælder dog kun, hvis skolen ikke modtager samme tilskud fra staten som
en godkendt erhvervsskole.«
§ 5
I lov om teknika, jf. lovbekendtgørelse nr. 542 af 12. juli 1990,
foretages følgende ændringer:
1. § 6, stk. 2, 2. pkt., affattes således:
»Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse,
udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og injuriesøgsmål
træffes af teknikums bestyrelse.«
2. § 6 a affattes således:
» § 6 a. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter
nærmere regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at
afgørelser inden for nærmere fastsatte områder ikke kan indbringes for
ministeren.«
§ 6
I lov om handelshøjskoler og handelshøjskoleafdelinger, jf.
lovbekendtgørelse nr. 544 af 12. juli 1990, foretages følgende ændringer:
1. § 8, stk. 2, 2. pkt. , affattes således:
»Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse,
udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og injuriesøgsmål
træffes af handelshøjskolens styrelsesråd henholdsvis
handelshøjskoleafdelingens bestyrelse.«
2. § 8 a affattes således:
» § 8 a. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter
nærmere regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at
afgørelser inden for nærmere fastsatte områder ikke kan indbringes for
ministeren.«
§ 7
I lov om statsstøtte til visse private seminarier, jf. lovbekendtgørelse
nr. 570 af 31. juli 1991, foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 4, 2. pkt. , affattes således:
»Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse,
udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og injuriesøgsmål
træffes af seminariets bestyrelse.«
2. § 3 ophæves.
3. § 3 a affattes således:
» § 3 a. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og
forskningsministeren kan klager over et seminariums afgørelser indbringes for
ministeren.«
§ 8
I lov nr. 212 af 5. april 1989 om uddannelse til ernærings- og
husholdningsøkonom foretages følgende ændringer:
1. § 10, stk. 2, 2. pkt. , ophæves.
2. Efter § 14 indsættes som nyt kapitel:
»Kapitel 3 a
Klage
§ 14 a. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og
forskningsministeren kan klager over et seminariums afgørelser indbringes for
ministeren.«
§ 9
I lov nr. 318 af 16. maj 1990 om uddannelse til håndarbejdslærer
foretages følgende ændringer:
1. § 10, stk. 2, 2. pkt. , ophæves.
2. Efter § 14 indsættes som nyt kapitel:
»Kapitel 3 a
Klage
§ 14 a. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og
forskningsministeren kan klager over et seminariums afgørelser indbringes for
ministeren.«
§ 10
I lov om Den Grafiske Højskole, jf. lovbekendtgørelse nr. 543 af 12. juli
1990, foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 2 , udgår »efter godkendelse af
Undervisningsministeriet«.
2. I § 3, stk. 3 , ændres »fastsætter« til:
»kan fastsætte«.
3. I § 5 ændres »fastsætter« til: »kan
fastsætte«.
4. § 7 a affattes således:
» § 7 a. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og
forskningsministeren kan klager over højskolens afgørelser indbringes for
ministeren.«
§ 11
I lov nr. 431 af 13. juni 1990 om gymnasiet m.v. indsættes efter § 26:
» § 26 a. En tjenestemand, der efter amtskommunernes
overtagelse af statsskolerne m.v. har opretholdt ansættelsesforholdet til
staten, har pligt til at underkaste sig de forandringer i sine
tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, som følger af institutionens
overtagelse.
Stk. 2. Amtskommunen afholder uden refusion fra staten
lønudgifterne, herunder eventuelt ventepenge, rådighedsløn og efterindtægt af
løn, til alle tjenestemænd, herunder tjenestemænd, der har opretholdt deres
ansættelsesforhold som statstjenestemænd under udførelsen af arbejdet ved det
amtskommunale skolevæsen.
§ 26 b. Staten afholder pensionsudgifterne vedrørende rektorer og
tjenestemandsansatte lærere ved amtskommunernes og Frederiksberg Kommunes
gymnasieskoler m.v. Staten yder tilskud til pensionsudgifterne vedrørende
rektorer og tjenestemandsansatte lærere ved Københavns Kommunes
gymnasieskoler m.v.
Stk. 2. For så vidt angår andet tjenestemandsansat personale end
rektorer og lærere afholder staten pensionsudgifterne til ansatte, der har
opretholdt deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd. Amtskommunen
refunderer staten udgifterne i forhold til den del af den ansattes
pensionsalder, der er optjent efter l. januar 1986.
Stk. 3. For så vidt angår andet tjenestemandsansat personale end
rektorer og lærere, der i forbindelse med statsskolernes overgang er overgået
til tjenestemandsansættelse i amtskommunen, afholder amtskommunen
pensionsudgifterne. Staten refunderer amtskommunen udgifterne til pension i
forhold til den del af den ansattes pensionsalder, der er optjent som
statstjenestemand indtil 31. december 1985.«
§ 12
I lov nr. 433 af 13. juni 1990 om kursus til højere forberedelseseksamen
og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v. indsættes
efter § 35:
» § 35 a. En tjenestemand, der efter amtskommunernes
overtagelse af statsskolerne m.v. har opretholdt ansættelsesforholdet til
staten, har pligt til at underkaste sig de forandringer i sine
tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, som følger af institutionens
overtagelse.
Stk. 2. Amtskommunen afholder uden refusion fra staten
lønudgifterne, herunder eventuelt ventepenge, rådighedsløn og efterindtægt af
løn, til alle tjenestemænd, herunder tjenestemænd, der har opretholdt deres
ansættelsesforhold som statstjenestemænd under udførelsen af arbejdet ved det
amtskommunale skolevæsen.
§ 35 b. Staten afholder pensionsudgifterne vedrørende rektorer og
tjenestemandsansatte lærere ved amtskommunernes og Frederiksberg Kommunes
gymnasieskoler m.v. Staten yder tilskud til pensionsudgifterne vedrørende
rektorer og tjenestemandsansatte lærere ved Københavns Kommunes
gymnasieskoler m.v.
Stk. 2. For så vidt angår andet tjenestemandsansat personale end
rektorer og lærere afholder staten pensionsudgifterne til ansatte, der har
opretholdt deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd. Amtskommunen
refunderer staten udgifterne i forhold til den del af den ansattes
pensionsalder, der er optjent efter l. januar 1986.
Stk. 3. For så vidt angår andet tjenestemandsansat personale end
rektorer og lærere, der i forbindelse med statsskolernes overgang er overgået
til tjenestemandsansættelse i amtskommunen, afholder amtskommunen
pensionsudgifterne. Staten refunderer amtskommunen udgifterne til pension i
forhold til den del af den ansattes pensionsalder, der er optjent som
statstjenestemand indtil 31. december 1985.«
§ 13
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 3. juli 1991,
foretages følgende ændringer:
1. I § 39 a, stk. 2, nr. 5 , indsættes efter
»optagelse«: », hel eller delvis fri forplejning«.
2. I § 41 indsættes som stk. 3 :
» Stk. 3 . Amtsrådet forestår administrationen af
tjenestemandspensioner m.v. til folkeskolens lærere og deres
efterladte.«
§ 14
I lov om Danmarks Journalisthøjskole, jf. lovbekendtgørelse nr. 20 af 10.
januar 1987, affattes § 14 a således:
» § 14 a. Journalisthøjskolens afgørelser efter denne lov
eller efter regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisnings-
og forskningsministeren.
Stk. 2 . Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere
regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke
skal kunne indbringes for ministeren.«
§ 15
I lov om statens overtagelse af de sociale højskoler i København, Århus,
Odense og Esbjerg, jf. lovbekendtgørelse nr. 177 af 20. marts 1987, affattes
§ 3 således:
» § 3. En social højskoles afgørelser efter denne lov eller
efter regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisnings- og
forskningsministeren.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere
regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke
skal kunne indbringes for ministeren.«
§ 16
I lov om oprettelse af et pædagogisk institut, jf. lovbekendtgørelse nr.
423 af 16. juni 1987, affattes § 8 a således:
» § 8 a. Instituttets afgørelser efter denne lov eller efter
regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisnings- og
forskningsministeren.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere
regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke
skal kunne indbringes for ministeren.«
§ 17
I lov om statsstøtte til Den Frie Lærerskole, jf. lovbekendtgørelse nr.
90 af 10. februar 1989, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, nr. 2, ændres », og« til:
».«, og § 1, nr. 3, ophæves.
2. § 3 a affattes således:
» § 3 a . Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og
forskningsministeren kan klager over lærerskolens afgørelser indbringes for
ministeren.«
§ 18
I lov nr. 347 af 24. maj 1989 om åben uddannelse (erhvervsrettet
voksenuddannelse - deltidsuddannelser og enkeltfagskurser) indsættes efter §
10:
» § 10 a. En institutions afgørelser efter denne lov eller
efter regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisnings- og
forskningsministeren.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere
regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke
skal kunne indbringes for ministeren.«
§ 19
I lov om terapiassistenter, jf. lovbekendtgørelse nr. 631 af 30. august
1991, ophæves § 1, stk. 8-10, og i stedet indsættes:
» Stk. 8. Undervisnings- og forskningsministeren godkender
uddannelsessteder i praktik og kan fastsætte nærmere regler om uddannelsen
efter forhandling med sundhedsministeren.
Stk. 9. En terapiassistentskoles afgørelse efter regler fastsat i
medfør af stk. 8 kan påklages til undervisnings- og forskningsministeren.
Stk. 10. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere
regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke
skal kunne indbringes for ministeren.
Stk. 11. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at
afgørelser vedrørende en terapiassistentskoles drift og virksomhed ikke skal
kunne indbringes for ministeren.
Stk. 12. Undervisnings- og forskningsministeren kan yde tilskud
til undervisningen m.v. på private terapiassistentskoler, der udbyder
uddannelser, som kan danne grundlag for autorisation som
terapiassistent.«
§ 20
I lov nr. 142 af 26. april 1972 om fodterapeuter, som ændret ved § 32 i
lov nr. 217 af 23. april 1986, ophæves § 1, stk. 6-8, og i stedet
indsættes:
» Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren godkender
fodterapeutskoler og kan fastsætte nærmere regler om uddannelsen efter
forhandling med sundhedsministeren.
Stk. 7. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og
forskningsministeren kan klager over en skoles afgørelser indbringes for
ministeren.«
§ 21
I lov nr. 276 af 26. maj 1976 om tandlæger, som ændret senest ved § 15 i
lov nr. 310 af 4. juni 1986, ophæves § 11, stk. 5 og 6 , og i
stedet indsættes:
» Stk. 5. En uddannelsesinstitutions afgørelser efter regler
fastsat i medfør af stk. 3 kan påklages til undervisnings- og
forskningsministeren.
Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om adgangen til at klage efter stk. 5 og kan herunder
bestemme, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.
Stk. 7. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at
afgørelser vedrørende en uddannelsesinstitutions drift og virksomhed ikke
skal kunne indbringes for ministeren.«
§ 22
I lov nr. 671 af 13. december 1978 om jordemødre, som ændret ved § 34 i
lov nr. 217 af 23. april 1986, ophæves § 2, stk. 5 og 6 , og i
stedet indsættes:
» Stk. 5. Danmarks Jordemoderskoles afgørelser efter regler
fastsat i medfør af stk. 4 kan påklages til undervisnings- og
forskningsministeren.
Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere
regler om adgangen til at klage efter stk. 5 og kan herunder bestemme, at
afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.
Stk. 7. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at
afgørelser vedrørende skolens drift og virksomhed ikke skal kunne indbringes
for ministeren.«
§ 23
I lov om sygeplejersker, jf. lovbekendtgørelse nr. 759 af 14. november
1990, ophæves § 2, stk. 4, og i stedet indsættes:
» Stk. 4. Bestemmelser om uddannelse af sygeplejersker
fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren efter forhandling med
sundhedsministeren.
Stk. 5. En sygeplejeskoles afgørelser efter regler fastsat i
medfør af stk. 4 kan påklages til undervisnings- og forskningsministeren.
Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere
regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke
skal kunne indbringes for ministeren.«
§ 24
I lov nr. l00 af 14. marts 1979 om kliniske tandteknikere, som ændret ved
§ 36 i lov nr. 217 af 23. april 1986, ophæves § 2, stk. 5 og 6
, og i stedet indsættes:
» Stk. 5. En uddannelsesinstitutions afgørelser efter regler
fastsat i medfør af stk. 4 kan påklages til undervisnings- og
forskningsministeren.
Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere
regler om adgangen til at klage efter stk. 5 og kan herunder bestemme, at
afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.
Stk. 7. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at
afgørelser vedrørende en uddannelsesinstitutions drift og virksomhed ikke
skal kunne indbringes for ministeren.«
§ 25
I lov nr. 279 af 6. juni 1984 om apoteksvirksomhed, som senest ændret ved
lov nr. 948 af 27. december 1991, ophæves § 34, stk. 3 og
4 , og i stedet indsættes:
» Stk. 3. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og
forskningsministeren kan klager over en uddannelsesinstitutions afgørelser
truffet i medfør af regler fastsat efter stk. 2 indbringes for
ministeren.«
§ 26
I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 817 af 6. december
1990, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 238 af 8. april 1992, ophæves
§ 14, stk. 2 , og i stedet indsættes:
» Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter
dog regler om uddannelsen på socialpædagogisk højskole.
Stk. 3. Højskolens afgørelser efter regler fastsat i medfør af
stk. 2 kan påklages til undervisnings- og forskningsministeren.
Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere
regler for adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke
skal kunne indbringes for ministeren.
Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at
afgørelser vedrørende højskolens drift og virksomhed ikke skal kunne
indbringes for ministeren.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 6 og 7.
§ 27
I lov nr. 142 af 13. maj 1964 om en statsskole som forsøgscenter for
8.-10. skoleår indsættes i § 1 som stk. 2 :
» Stk. 2. Kommunen og amtskommunen betaler efter samme regler
som ved friskoler og private grundskoler, jf. lov om friskoler og private
grundskoler m.v., bidrag til staten for hver elev, der er hjemmehørende i
henholdsvis kommunen eller amtskommunen, og som er optaget på skolen.«
§ 28
I § 1 i lov nr. 214 af 5. april 1989 om kommuners og amtskommuners
bidrag til statslige og private skoler og kurser, som ændret ved § 44, stk.
3, i lov nr. 411 af 6. juni 1991, udgår »og ved Statens Pædagogiske
Forsøgscenters Skole i Rødovre«.
§ 29
Stk. 1. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler
om uddannelsen af hospitalslaboranter, herunder deres videre uddannelse,
kliniske diætister, bandagister, økonomaer og radiografer.
Stk. 2. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og
forskningsministeren kan klage over en uddannelsesinstitutions afgørelser
indbringes for ministeren.
§ 30
I lov om folkebiblioteker, jf. lovbekendtgørelse nr. 384 af 22. august
1985, som ændret senest ved lov nr. 227 af 6. april 1990, ophæves § 17,
stk. 3 og 4.
§ 31
I lov nr. 217 af 23. april 1986 om ændring af forskellige uddannelses-,
tilskuds- og styrelseslove m.m. (Delegations- og klagebestemmelser) ophæves
§ 39.
§ 32
Stk. 1. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter
tidspunktet for de enkelte bestemmelsers ikrafttræden.
Stk. 2. Lov nr. 216 af 16. juni 1958 om erhvervelse af arealer til
Den Polytekniske Læreanstalt, Danmarks Tekniske Højskole, ophæves.
Stk. 3. Lov nr. 154 af 31. maj 1961 om udbygning og ombygning m.v.
af Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole ophæves.
Stk. 4. Lov nr. 226 af 22. juni 1962 om offentlig skolebespisning
ophæves.
Stk. 5. Lov nr. 187 af 22. maj 1963 om udbygning af Danmarks
Tekniske Højskole og Danmarks Ingeniørakademi ophæves.
Stk. 6. Lov nr. 203 af 4. juni 1965 om erhvervelse af arealer til
Københavns Teknikum ophæves.
Stk. 7. Lov nr. 231 af 3. juni 1967 om udbygning af Københavns
Teknikum ophæves.
Stk. 8. Lov nr. 209 af 31. maj 1968 om universiteternes udbygning
ophæves.
Stk. 9. Lov nr. 247 af 4. juni 1969 om amtsrådenes og
amtskommunernes overtagelse af skolerådenes og skolefondenes opgaver m.v.
ophæves.
Stk. 10. Lov nr. 176 af 29. april 1970 om udbygningen af Odense
Universitetscenter ophæves.
Stk. 11. Lov nr. 307 af 8. juni 1977 om udbygning af Panum
Instituttet ved Københavns Universitet, Københavns Tandlægehøjskole m.v.
ophæves.
Stk. 12. Lov nr. 354 af 4. juni 1986 om uddannelse af
erhvervspiloter ophæves.
Stk. 13. Lov nr. 140 af 7. marts 1990 om nedlæggelse af
Landscentralen for Undervisningsmidler ophæves.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1991 BTL 166 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE UDDANNELSESLOVE M.M. (FRIE ERHVERVSSKOLER, FORENKLING, DECENTRALISERING OG REGELSANERING) NR L 166 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 20. maj 1992
- 1988 LSF 38 FORSLAG TIL LOV OM ERHVERVSUDDANNELSER Retsinformation · 17. maj 1989
- 1987 LSF 228 FORSLAG TIL LOV OM ERHVERVSUDDANNELSER Retsinformation · 21. maj 1988
- 1986 LSF 70 FORSLAG TIL LOV OM VIDEREGÅENDE TEKNIKERUDDANNELSER M.V. Retsinformation · 21. maj 1988
- 1987 LSF 229 FORSLAG TIL LOV OM ERHVERVSSKOLER Retsinformation · 21. maj 1988
- 1997 LSF 19 FORSLAG TIL LOV OM KORTE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER (ERHVERVSAKADEMIUDDANNELSER) Retsinformation · 30. december 1997