Spring til indhold

Retsinformation

1991 LSF 166 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE UDDANNELSESLOVE M.M. (FRIE ERHVERVSSKOLER, FORENKLING, DECENTRALISERING OG REGELSANERING)

1991/1 LSF 166Lovforslag som fremsatFolketinget18. maj 1992

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 480 af 22. juni

1990, som ændret ved lov nr. 321 af 29. maj 1991og § 1 i lov nr. 133 af 26.

februar 1992, foretages følgende ændringer:

1. I § 19 a indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

» Stk. 5. En skole, der udbyder erhvervsuddannelser i medfør

af § 18, stk. 2, kan uanset bestemmelserne i stk. 1-3 opkræve betaling for

deltagelse i undervisningen m.v. Dette gælder dog kun, hvis skolen ikke

modtager samme tilskud fra staten som en godkendt erhvervsskole.«

2. § 47, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. I nævnets møder deltager 2 tilforordnede udpeget af

Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune

og Frederiksberg Kommune i forening og 1 tilforordnet udpeget af

undervisnings- og forskningsministeren.«

§ 2

I lov nr. 434 af 13. juni 1990 om de erhvervsgymnasiale uddannelser til

højere handelseksamen og højere teknisk eksamen foretages følgende ændringer:

1. I § 2 indsættes som stk. 3 :

» Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan godkende,

at skoler, som ikke er erhvervsskoler, kan udbyde uddannelser efter denne

lov. Det er en betingelse for godkendelsen, at skolen efter

erhvervsuddannelseslovens § 18, stk. 2, udbyder mindst en af de

skoleperioder, der er godkendt efter § 4, stk. 2 eller 3. Godkendelsen kan

tilbagekaldes.«

2. I § 15 indsættes som stk. 5 :

» Stk. 5. En skole, der udbyder erhvervsgymnasiale uddannelser

i medfør af § 2, stk. 3, kan uanset bestemmelserne i stk. 1-3 opkræve

betaling for deltagelse i undervisningen m.v. Dette gælder dog kun, hvis

skolen ikke modtager samme tilskud fra staten som en godkendt

erhvervsskole.«

Læs alt

§ 3

I lov nr. 432 af 13. juni 1990 om grundlæggende social- og

sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet m.v.

foretages følgende ændringer:

1. § 9 affattes således:

» § 9. Med henblik på at social- og sundhedsassistenter og

andre ansøgere kan opfylde de almene betingelser for adgang til de

videregående social- og sundhedsuddannelser, afholdes en fælles adgangsprøve.

Ansøgerne betaler helt eller delvis udgifterne til afholdelsen af prøven.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere

regler om prøvens indhold og afvikling og om betalingen.«

2. § 18, stk. 3 og 4 , ophæves, og i stedet

indsættes:

» Stk. 3. Amtsrådet kan bestemme, at eleverne selv anskaffer

lærebøger til brug ved undervisningen i obligatoriske områdefag og i

begrænset omfang øvrige undervisningsmidler. Amtsrådet kan endvidere

bestemme, at eleverne betaler for fotokopier til undervisningsbrug.

Betalingen for fotokopier kan fastsættes som en gennemsnitsbetaling for

skolens elever eller for grupper af elever på skolen.«

§ 4

I lov nr. 210 af 5. april 1989 om erhvervsskoler, som ændret ved lov nr.

281 af 2. maj 1990, foretages følgende ændringer:

1. I § 9 indsættes efter stk. 2:

» Stk. 3. Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig

undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og

injuriesøgsmål træffes af erhvervsskolens bestyrelse.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

2. § 25 ophæves.

3. I § 26 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Andre skoler end erhvervsskoler, institutioner og

virksomheder, der udbyder tilgrænsende erhvervsrettet uddannelse i medfør af

stk. 2 eller § 27, kan opkræve betaling for deltagelse i undervisning m.v.

Dette gælder dog kun, hvis skolen ikke modtager samme tilskud fra staten som

en godkendt erhvervsskole.«

§ 5

I lov om teknika, jf. lovbekendtgørelse nr. 542 af 12. juli 1990,

foretages følgende ændringer:

1. § 6, stk. 2, 2. pkt., affattes således:

»Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse,

udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og injuriesøgsmål

træffes af teknikums bestyrelse.«

2. § 6 a affattes således:

» § 6 a. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter

nærmere regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at

afgørelser inden for nærmere fastsatte områder ikke kan indbringes for

ministeren.«

§ 6

I lov om handelshøjskoler og handelshøjskoleafdelinger, jf.

lovbekendtgørelse nr. 544 af 12. juli 1990, foretages følgende ændringer:

1. § 8, stk. 2, 2. pkt. , affattes således:

»Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse,

udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og injuriesøgsmål

træffes af handelshøjskolens styrelsesråd henholdsvis

handelshøjskoleafdelingens bestyrelse.«

2. § 8 a affattes således:

» § 8 a. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter

nærmere regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at

afgørelser inden for nærmere fastsatte områder ikke kan indbringes for

ministeren.«

§ 7

I lov om statsstøtte til visse private seminarier, jf. lovbekendtgørelse

nr. 570 af 31. juli 1991, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 4, 2. pkt. , affattes således:

»Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse,

udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og injuriesøgsmål

træffes af seminariets bestyrelse.«

2. § 3 ophæves.

3. § 3 a affattes således:

» § 3 a. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og

forskningsministeren kan klager over et seminariums afgørelser indbringes for

ministeren.«

§ 8

I lov nr. 212 af 5. april 1989 om uddannelse til ernærings- og

husholdningsøkonom foretages følgende ændringer:

1. § 10, stk. 2, 2. pkt. , ophæves.

2. Efter § 14 indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 3 a

Klage

§ 14 a. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og

forskningsministeren kan klager over et seminariums afgørelser indbringes for

ministeren.«

§ 9

I lov nr. 318 af 16. maj 1990 om uddannelse til håndarbejdslærer

foretages følgende ændringer:

1. § 10, stk. 2, 2. pkt. , ophæves.

2. Efter § 14 indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 3 a

Klage

§ 14 a. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og

forskningsministeren kan klager over et seminariums afgørelser indbringes for

ministeren.«

§ 10

I lov om Den Grafiske Højskole, jf. lovbekendtgørelse nr. 543 af 12. juli

1990, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 2 , udgår »efter godkendelse af

Undervisningsministeriet«.

2. I § 3, stk. 3 , ændres »fastsætter« til:

»kan fastsætte«.

3. I § 5 ændres »fastsætter« til: »kan

fastsætte«.

4. § 7 a affattes således:

» § 7 a. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og

forskningsministeren kan klager over højskolens afgørelser indbringes for

ministeren.«

§ 11

I lov nr. 431 af 13. juni 1990 om gymnasiet m.v. indsættes efter § 26:

» § 26 a. En tjenestemand, der efter amtskommunernes

overtagelse af statsskolerne m.v. har opretholdt ansættelsesforholdet til

staten, har pligt til at underkaste sig de forandringer i sine

tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, som følger af institutionens

overtagelse.

Stk. 2. Amtskommunen afholder uden refusion fra staten

lønudgifterne, herunder eventuelt ventepenge, rådighedsløn og efterindtægt af

løn, til alle tjenestemænd, herunder tjenestemænd, der har opretholdt deres

ansættelsesforhold som statstjenestemænd under udførelsen af arbejdet ved det

amtskommunale skolevæsen.

§ 26 b. Staten afholder pensionsudgifterne vedrørende rektorer og

tjenestemandsansatte lærere ved amtskommunernes og Frederiksberg Kommunes

gymnasieskoler m.v. Staten yder tilskud til pensionsudgifterne vedrørende

rektorer og tjenestemandsansatte lærere ved Københavns Kommunes

gymnasieskoler m.v.

Stk. 2. For så vidt angår andet tjenestemandsansat personale end

rektorer og lærere afholder staten pensionsudgifterne til ansatte, der har

opretholdt deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd. Amtskommunen

refunderer staten udgifterne i forhold til den del af den ansattes

pensionsalder, der er optjent efter l. januar 1986.

Stk. 3. For så vidt angår andet tjenestemandsansat personale end

rektorer og lærere, der i forbindelse med statsskolernes overgang er overgået

til tjenestemandsansættelse i amtskommunen, afholder amtskommunen

pensionsudgifterne. Staten refunderer amtskommunen udgifterne til pension i

forhold til den del af den ansattes pensionsalder, der er optjent som

statstjenestemand indtil 31. december 1985.«

§ 12

I lov nr. 433 af 13. juni 1990 om kursus til højere forberedelseseksamen

og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v. indsættes

efter § 35:

» § 35 a. En tjenestemand, der efter amtskommunernes

overtagelse af statsskolerne m.v. har opretholdt ansættelsesforholdet til

staten, har pligt til at underkaste sig de forandringer i sine

tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, som følger af institutionens

overtagelse.

Stk. 2. Amtskommunen afholder uden refusion fra staten

lønudgifterne, herunder eventuelt ventepenge, rådighedsløn og efterindtægt af

løn, til alle tjenestemænd, herunder tjenestemænd, der har opretholdt deres

ansættelsesforhold som statstjenestemænd under udførelsen af arbejdet ved det

amtskommunale skolevæsen.

§ 35 b. Staten afholder pensionsudgifterne vedrørende rektorer og

tjenestemandsansatte lærere ved amtskommunernes og Frederiksberg Kommunes

gymnasieskoler m.v. Staten yder tilskud til pensionsudgifterne vedrørende

rektorer og tjenestemandsansatte lærere ved Københavns Kommunes

gymnasieskoler m.v.

Stk. 2. For så vidt angår andet tjenestemandsansat personale end

rektorer og lærere afholder staten pensionsudgifterne til ansatte, der har

opretholdt deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd. Amtskommunen

refunderer staten udgifterne i forhold til den del af den ansattes

pensionsalder, der er optjent efter l. januar 1986.

Stk. 3. For så vidt angår andet tjenestemandsansat personale end

rektorer og lærere, der i forbindelse med statsskolernes overgang er overgået

til tjenestemandsansættelse i amtskommunen, afholder amtskommunen

pensionsudgifterne. Staten refunderer amtskommunen udgifterne til pension i

forhold til den del af den ansattes pensionsalder, der er optjent som

statstjenestemand indtil 31. december 1985.«

§ 13

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 3. juli 1991,

foretages følgende ændringer:

1. I § 39 a, stk. 2, nr. 5 , indsættes efter

»optagelse«: », hel eller delvis fri forplejning«.

2. I § 41 indsættes som stk. 3 :

» Stk. 3 . Amtsrådet forestår administrationen af

tjenestemandspensioner m.v. til folkeskolens lærere og deres

efterladte.«

§ 14

I lov om Danmarks Journalisthøjskole, jf. lovbekendtgørelse nr. 20 af 10.

januar 1987, affattes § 14 a således:

» § 14 a. Journalisthøjskolens afgørelser efter denne lov

eller efter regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisnings-

og forskningsministeren.

Stk. 2 . Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere

regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke

skal kunne indbringes for ministeren.«

§ 15

I lov om statens overtagelse af de sociale højskoler i København, Århus,

Odense og Esbjerg, jf. lovbekendtgørelse nr. 177 af 20. marts 1987, affattes

§ 3 således:

» § 3. En social højskoles afgørelser efter denne lov eller

efter regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisnings- og

forskningsministeren.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere

regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke

skal kunne indbringes for ministeren.«

§ 16

I lov om oprettelse af et pædagogisk institut, jf. lovbekendtgørelse nr.

423 af 16. juni 1987, affattes § 8 a således:

» § 8 a. Instituttets afgørelser efter denne lov eller efter

regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisnings- og

forskningsministeren.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere

regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke

skal kunne indbringes for ministeren.«

§ 17

I lov om statsstøtte til Den Frie Lærerskole, jf. lovbekendtgørelse nr.

90 af 10. februar 1989, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, nr. 2, ændres », og« til:

».«, og § 1, nr. 3, ophæves.

2. § 3 a affattes således:

» § 3 a . Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og

forskningsministeren kan klager over lærerskolens afgørelser indbringes for

ministeren.«

§ 18

I lov nr. 347 af 24. maj 1989 om åben uddannelse (erhvervsrettet

voksenuddannelse - deltidsuddannelser og enkeltfagskurser) indsættes efter §

10:

» § 10 a. En institutions afgørelser efter denne lov eller

efter regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisnings- og

forskningsministeren.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere

regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke

skal kunne indbringes for ministeren.«

§ 19

I lov om terapiassistenter, jf. lovbekendtgørelse nr. 631 af 30. august

1991, ophæves § 1, stk. 8-10, og i stedet indsættes:

» Stk. 8. Undervisnings- og forskningsministeren godkender

uddannelsessteder i praktik og kan fastsætte nærmere regler om uddannelsen

efter forhandling med sundhedsministeren.

Stk. 9. En terapiassistentskoles afgørelse efter regler fastsat i

medfør af stk. 8 kan påklages til undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 10. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere

regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke

skal kunne indbringes for ministeren.

Stk. 11. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at

afgørelser vedrørende en terapiassistentskoles drift og virksomhed ikke skal

kunne indbringes for ministeren.

Stk. 12. Undervisnings- og forskningsministeren kan yde tilskud

til undervisningen m.v. på private terapiassistentskoler, der udbyder

uddannelser, som kan danne grundlag for autorisation som

terapiassistent.«

§ 20

I lov nr. 142 af 26. april 1972 om fodterapeuter, som ændret ved § 32 i

lov nr. 217 af 23. april 1986, ophæves § 1, stk. 6-8, og i stedet

indsættes:

» Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren godkender

fodterapeutskoler og kan fastsætte nærmere regler om uddannelsen efter

forhandling med sundhedsministeren.

Stk. 7. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og

forskningsministeren kan klager over en skoles afgørelser indbringes for

ministeren.«

§ 21

I lov nr. 276 af 26. maj 1976 om tandlæger, som ændret senest ved § 15 i

lov nr. 310 af 4. juni 1986, ophæves § 11, stk. 5 og 6 , og i

stedet indsættes:

» Stk. 5. En uddannelsesinstitutions afgørelser efter regler

fastsat i medfør af stk. 3 kan påklages til undervisnings- og

forskningsministeren.

Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte

nærmere regler om adgangen til at klage efter stk. 5 og kan herunder

bestemme, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

Stk. 7. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at

afgørelser vedrørende en uddannelsesinstitutions drift og virksomhed ikke

skal kunne indbringes for ministeren.«

§ 22

I lov nr. 671 af 13. december 1978 om jordemødre, som ændret ved § 34 i

lov nr. 217 af 23. april 1986, ophæves § 2, stk. 5 og 6 , og i

stedet indsættes:

» Stk. 5. Danmarks Jordemoderskoles afgørelser efter regler

fastsat i medfør af stk. 4 kan påklages til undervisnings- og

forskningsministeren.

Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere

regler om adgangen til at klage efter stk. 5 og kan herunder bestemme, at

afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

Stk. 7. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at

afgørelser vedrørende skolens drift og virksomhed ikke skal kunne indbringes

for ministeren.«

§ 23

I lov om sygeplejersker, jf. lovbekendtgørelse nr. 759 af 14. november

1990, ophæves § 2, stk. 4, og i stedet indsættes:

» Stk. 4. Bestemmelser om uddannelse af sygeplejersker

fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren efter forhandling med

sundhedsministeren.

Stk. 5. En sygeplejeskoles afgørelser efter regler fastsat i

medfør af stk. 4 kan påklages til undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere

regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke

skal kunne indbringes for ministeren.«

§ 24

I lov nr. l00 af 14. marts 1979 om kliniske tandteknikere, som ændret ved

§ 36 i lov nr. 217 af 23. april 1986, ophæves § 2, stk. 5 og 6

, og i stedet indsættes:

» Stk. 5. En uddannelsesinstitutions afgørelser efter regler

fastsat i medfør af stk. 4 kan påklages til undervisnings- og

forskningsministeren.

Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere

regler om adgangen til at klage efter stk. 5 og kan herunder bestemme, at

afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

Stk. 7. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at

afgørelser vedrørende en uddannelsesinstitutions drift og virksomhed ikke

skal kunne indbringes for ministeren.«

§ 25

I lov nr. 279 af 6. juni 1984 om apoteksvirksomhed, som senest ændret ved

lov nr. 948 af 27. december 1991, ophæves § 34, stk. 3 og

4 , og i stedet indsættes:

» Stk. 3. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og

forskningsministeren kan klager over en uddannelsesinstitutions afgørelser

truffet i medfør af regler fastsat efter stk. 2 indbringes for

ministeren.«

§ 26

I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 817 af 6. december

1990, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 238 af 8. april 1992, ophæves

§ 14, stk. 2 , og i stedet indsættes:

» Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter

dog regler om uddannelsen på socialpædagogisk højskole.

Stk. 3. Højskolens afgørelser efter regler fastsat i medfør af

stk. 2 kan påklages til undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere

regler for adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke

skal kunne indbringes for ministeren.

Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at

afgørelser vedrørende højskolens drift og virksomhed ikke skal kunne

indbringes for ministeren.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 6 og 7.

§ 27

I lov nr. 142 af 13. maj 1964 om en statsskole som forsøgscenter for

8.-10. skoleår indsættes i § 1 som stk. 2 :

» Stk. 2. Kommunen og amtskommunen betaler efter samme regler

som ved friskoler og private grundskoler, jf. lov om friskoler og private

grundskoler m.v., bidrag til staten for hver elev, der er hjemmehørende i

henholdsvis kommunen eller amtskommunen, og som er optaget på skolen.«

§ 28

I § 1 i lov nr. 214 af 5. april 1989 om kommuners og amtskommuners

bidrag til statslige og private skoler og kurser, som ændret ved § 44, stk.

3, i lov nr. 411 af 6. juni 1991, udgår »og ved Statens Pædagogiske

Forsøgscenters Skole i Rødovre«.

§ 29

Stk. 1. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler

om uddannelsen af hospitalslaboranter, herunder deres videre uddannelse,

kliniske diætister, bandagister, økonomaer og radiografer.

Stk. 2. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og

forskningsministeren kan klage over en uddannelsesinstitutions afgørelser

indbringes for ministeren.

§ 30

I lov om folkebiblioteker, jf. lovbekendtgørelse nr. 384 af 22. august

1985, som ændret senest ved lov nr. 227 af 6. april 1990, ophæves § 17,

stk. 3 og 4.

§ 31

I lov nr. 217 af 23. april 1986 om ændring af forskellige uddannelses-,

tilskuds- og styrelseslove m.m. (Delegations- og klagebestemmelser) ophæves

§ 39.

§ 32

Stk. 1. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter

tidspunktet for de enkelte bestemmelsers ikrafttræden.

Stk. 2. Lov nr. 216 af 16. juni 1958 om erhvervelse af arealer til

Den Polytekniske Læreanstalt, Danmarks Tekniske Højskole, ophæves.

Stk. 3. Lov nr. 154 af 31. maj 1961 om udbygning og ombygning m.v.

af Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole ophæves.

Stk. 4. Lov nr. 226 af 22. juni 1962 om offentlig skolebespisning

ophæves.

Stk. 5. Lov nr. 187 af 22. maj 1963 om udbygning af Danmarks

Tekniske Højskole og Danmarks Ingeniørakademi ophæves.

Stk. 6. Lov nr. 203 af 4. juni 1965 om erhvervelse af arealer til

Københavns Teknikum ophæves.

Stk. 7. Lov nr. 231 af 3. juni 1967 om udbygning af Københavns

Teknikum ophæves.

Stk. 8. Lov nr. 209 af 31. maj 1968 om universiteternes udbygning

ophæves.

Stk. 9. Lov nr. 247 af 4. juni 1969 om amtsrådenes og

amtskommunernes overtagelse af skolerådenes og skolefondenes opgaver m.v.

ophæves.

Stk. 10. Lov nr. 176 af 29. april 1970 om udbygningen af Odense

Universitetscenter ophæves.

Stk. 11. Lov nr. 307 af 8. juni 1977 om udbygning af Panum

Instituttet ved Københavns Universitet, Københavns Tandlægehøjskole m.v.

ophæves.

Stk. 12. Lov nr. 354 af 4. juni 1986 om uddannelse af

erhvervspiloter ophæves.

Stk. 13. Lov nr. 140 af 7. marts 1990 om nedlæggelse af

Landscentralen for Undervisningsmidler ophæves.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 480 af 22. juni

1990, som ændret ved lov nr. 321 af 29. maj 1991, indsættes i § 19 a

som Stk. 5:

» Stk. 5. En skole, der udbyder erhvervsuddannelser i medfør

af § 18, stk. 2, kan, uanset bestemmelserne i stk. 1-3, opkræve betaling for

deltagelse i undervisningen m.v. Dette gælder dog kun, hvis skolen ikke

modtager samme tilskud fra staten som en godkendt erhvervsskole.«

§ 2

I lov nr. 434 af 13. juni 1990 om de erhvervsgymnasiale uddannelser til

højere handelseksamen og højere teknisk eksamen foretages følgende ændringer:

1. I § 2 indsættes som stk. 3 :

» Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan godkende,

at skoler, som ikke er erhvervsskoler, kan udbyde uddannelser efter denne

lov. Det er en betingelse for godkendelsen, at skolen efter

erhvervsuddannelseslovens § 18, stk. 2, udbyder mindst en af de

skoleperioder, der er godkendt efter § 4, stk. 2 eller 3. Godkendelsen kan

tilbagekaldes.«

2. I § 15 indsættes som stk. 5 :

» Stk. 5. En skole, der udbyder erhvervsgymnasiale uddannelser

i medfør af § 2, stk. 3, kan, uanset bestemmelserne i stk. 1-3, opkræve

betaling for deltagelse i undervisningen m.v. Dette gælder dog kun, hvis

skolen ikke modtager samme tilskud fra staten som en godkendt

erhvervsskole.«

§ 3

I lov nr. 432 af 13. juni 1990 om grundlæggende social- og

sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet m.v.

foretages følgende ændringer:

1. § 9 affattes således:

» § 9. Med henblik på at social- og sundhedsassistenter og

andre ansøgere kan opfylde de almene betingelser for adgang til de

videregående social- og sundhedsuddannelser, afholdes en fælles adgangsprøve.

Ansøgerne betaler helt eller delvis udgifterne til afholdelsen af prøven.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere

regler om prøvens indhold og afvikling og om betalingen.«

2. § 18, stk. 3 og 4 , ophæves, og i stedet

indsættes:

» Stk. 3. Amtsrådet kan bestemme, at eleverne selv anskaffer

lærebøger til brug ved undervisningen i obligatoriske områdefag og i

begrænset omfang øvrige undervisningsmidler. Amtsrådet kan endvidere

bestemme, at eleverne betaler for fotokopier til undervisningsbrug.

Betalingen for fotokopier kan fastsættes som en gennemsnitsbetaling for

skolens elever eller for grupper af elever på skolen.«

§ 4

I lov nr. 210 af 5. april 1989 om erhvervsskoler, som ændret ved lov nr.

281 af 2. maj 1990, foretages følgende ændringer:

1. I § 9 indsættes efter stk. 2 :

» Stk. 3. Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig

undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og

injuriesøgsmål træffes af erhvervsskolens bestyrelse.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

2. § 25 ophæves.

§ 5

I lov om teknika, jf. lovbekendtgørelse nr. 542 af 12. juli 1990,

foretages følgende ændringer:

1. § 6, stk. 2, 2. pkt., affattes således:

»Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse,

udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og injuriesøgsmål

træffes af teknikums bestyrelse.«

2. § 6a affattes således:

» § 6a. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter

nærmere regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at

afgørelser inden for nærmere fastsatte områder ikke kan indbringes for

ministeren.«

§ 6

I lov om handelshøjskoler og handelshøjskoleafdelinger, jf.

lovbekendtgørelse nr. 544 af 12. juli 1990, foretages følgende ændringer:

1. § 8, stk. 2, 2. pkt. , affattes således:

»Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse,

udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og injuriesøgsmål

træffes af handelshøjskolens styrelsesråd henholdsvis

handelshøjskoleafdelingens bestyrelse.«

2. § 8a affattes således:

» § 8a. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter

nærmere regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at

afgørelser inden for nærmere fastsatte områder ikke kan indbringes for

ministeren.«

§ 7

I lov om statsstøtte til visse private seminarier, jf. lovbekendtgørelse

nr. 570 af 31. juli 1991, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 4, 2. pkt. , affattes således:

»Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse,

udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og injuriesøgsmål

træffes af seminariets bestyrelse.«

2. § 3 ophæves.

3. § 3a affattes således:

» § 3a. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og

forskningsministeren kan klager over et seminariums afgørelser indbringes for

ministeren.«

§ 8

I lov nr. 212 af 5. april 1989 om uddannelse til ernærings- og

husholdningsøkonom foretages følgende ændringer:

1. § 10, stk. 2, 2.pkt. , ophæves.

2. Efter § 14 indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 3a

Klage

§ 14a. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og

forskningsministeren kan klager over et seminariums afgørelser indbringes for

ministeren.«

§ 9

I lov nr. 318 af 16. maj 1990 om uddannelse til håndarbejdslærer foretages

følgende ændringer:

1. § 10, stk. 2, 2.pkt. , ophæves.

2. Efter § 14 indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 3a

Klage

§ 14a. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og

forskningsministeren kan klager over et seminariums afgørelser indbringes for

ministeren.«

§ 10

I lov om Den Grafiske Højskole, jf. lovbekendtgørelse nr. 543 af 12. juli

1990, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 2 , udgår: »efter godkendelse af

Undervisningsministeriet«.

2. I § 3, stk. 3 , ændres »fastsætter« til:

»kan fastsætte.«

3. § 7a affattes således:

» § 7a. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og

forskningsministeren kan klager over højskolens afgørelser indbringes for

ministeren.«

§ 11

I lov nr. 431 af 13. juni 1990 om gymnasiet m.v. indsættes efter §

26 :

» § 26 a. En tjenestemand, der efter amtskommunernes

overtagelse af statsskolerne m.v. har opretholdt ansættelsesforholdet til

staten, har pligt til at underkaste sig de forandringer i sine

tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, som følger af institutionens

overtagelse.

Stk. 2. Amtskommunen afholder - uden refusion fra staten -

lønudgifterne, herunder eventuelt ventepenge, rådighedsløn og efterindtægt af

løn, til alle tjenestemænd, herunder tjenestemænd, der har opretholdt deres

ansættelsesforhold som statstjenestemænd under udførelsen af arbejdet ved det

amtskommunale skolevæsen.

§ 26 b. Staten afholder pensionsudgifterne vedrørende rektorer og

tjenestemandsansatte lærere ved amtskommunernes og Frederiksberg kommunes

gymnasieskoler m.v. Staten yder tilskud til pensionsudgifterne vedrørende

rektorer og tjenestemandsansatte lærere ved Københavns kommunes

gymnasieskoler m.v.

Stk. 2. For så vidt angår andet tjenestemandsansat personale end

rektorer og lærere afholder staten pensionsudgifterne til ansatte, der har

opretholdt deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd. Amtskommunen

refunderer staten udgifterne i forhold til den del af den ansattes

pensionsalder, der er optjent efter l. januar 1986.

Stk. 3. For så vidt angår andet tjenestemandsansat personale end

rektorer og lærere, der i forbindelse med statsskolernes overgang er overgået

til tjenestemandsansættelse i amtskommunen, afholder amtskommunen

pensionsudgifterne. Staten refunderer amtskommunen udgifterne til pension i

forhold til den del af den ansattes pensionsalder, der er optjent som

statstjenestemand indtil 31. december 1985.«

§ 12

I lov nr. 433 af 13. juni 1990 om kursus til højere forberedelseseksamen

og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v. indsættes

efter § 35 :

» § 35a. En tjenestemand, der efter amtskommunernes

overtagelse af statsskolerne m.v. har opretholdt ansættelsesforholdet til

staten, har pligt til at underkaste sig de forandringer i sine

tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, som følger af institutionens

overtagelse.

Stk. 2. Amtskommunen afholder - uden refusion fra staten -

lønudgifterne, herunder eventuelt ventepenge, rådighedsløn og efterindtægt af

løn, til alle tjenestemænd, herunder tjenestemænd, der har opretholdt deres

ansættelsesforhold som statstjenestemænd under udførelsen af arbejdet ved det

amtskommunale skolevæsen.

§ 35b. Staten afholder pensionsudgifterne vedrørende rektorer og

tjenestemandsansatte lærere ved amtskommunernes og Frederiksberg kommunes

gymnasieskoler m.v. Staten yder tilskud til pensionsudgifterne vedrørende

rektorer og tjenestemandsansatte lærere ved Københavns kommunes

gymnasieskoler m.v.

Stk. 2. For så vidt angår andet tjenestemandsansat personale end

rektorer og lærere afholder staten pensionsudgifterne til ansatte, der har

opretholdt deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd. Amtskommunen

refunderer staten udgifterne i forhold til den del af den ansattes

pensionsalder, der er optjent efter l. januar 1986.

Stk. 3. For så vidt angår andet tjenestemandsansat personale end

rektorer og lærere, der i forbindelse med statsskolernes overgang er overgået

til tjenestemandsansættelse i amtskommunen, afholder amtskommunen

pensionsudgifterne. Staten refunderer amtskommunen udgifterne til pension i

forhold til den del af den ansattes pensionsalder, der er optjent som

statstjenestemand indtil 31. december 1985.«

§ 13

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 3. juli 1991,

foretages følgende ændringer:

1. I § 39a, stk. 2, nr. 5 , indsættes efter

»optagelse«: », hel eller delvis fri forplejning«.

2. I § 41 indsættes som stk. 3 :

» Stk. 3 . Amtsrådet forestår administrationen af

tjenestemandspensioner m.v. til folkeskolens lærere og deres

efterladte.«

§ 14

I lov om Danmarks Journalisthøjskole, jf. lovbekendtgørelse nr. 20 af 10.

januar 1987, affattes § 14a således:

» § 14a. Journalisthøjskolens afgørelser efter denne lov eller

efter regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisnings- og

forskningsministeren.

Stk. 2 . Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere

regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke

skal kunne indbringes for ministeren.«

§ 15

I lov om statens overtagelse af de sociale højskoler i København, Århus,

Odense og Esbjerg, jf. lovbekendtgørelse nr. 177 af 20. marts 1987, affattes

§ 3 således:

» § 3. En social højskoles afgørelser efter denne lov eller

efter regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisnings- og

forskningsministeren.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere

regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke

skal kunne indbringes for ministeren.«

§ 16

I lov om oprettelse af et pædagogisk institut, jf. lovbekendtgørelse nr.

423 af 16. juni 1987, affattes § 8a således:

» § 8a. Instituttets afgørelser efter denne lov eller efter

regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisnings- og

forskningsministeren.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere

regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke

skal kunne indbringes for ministeren.«

§ 17

I lov om statsstøtte til Den Frie Lærerskole, jf. lovbekendtgørelse nr. 90

af 10. februar 1989, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, nr. 2 ændres », og« til: ».«

og § 1, nr. 3., ophæves.

2. § 3a affattes således:

» § 3a . Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og

forskningsministeren kan klager over lærerskolens afgørelser indbringes for

ministeren.«

§ 18

I lov nr. 347 af 24. maj 1989 om åben uddannelse indsættes efter §

10 :

» § 10a. En institutions afgørelser efter denne lov eller

efter regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisnings- og

forskningsministeren.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere

regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke

skal kunne indbringes for ministeren.«

§ 19

I lov nr. 154 af 8. maj 1968 om terapiassistenter, som ændret ved § 31 i

lov nr. 217 af 23. april 1986, ophæves § 1, stk. 8 - 10, og i stedet

indsættes:

» Stk. 8. Undervisnings- og forskningsministeren godkender

uddannelsessteder i praktik og kan fastsætte nærmere regler om uddannelsen

efter forhandling med sundhedsministeren.

Stk. 9. En terapiassistentskoles afgørelse efter regler fastsat i

medfør af stk. 8 kan påklages til undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 10. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere

regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke

skal kunne indbringes for ministeren.

Stk. 11. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at

afgørelser vedrørende en terapiassistentskoles drift og virksomhed ikke skal

kunne indbringes for ministeren.«

§ 20

I lov nr. 142 af 26. april 1972 om fodterapeuter, som ændret ved § 32 i

lov nr. 217 af 23. april 1986, ophæves § 1, stk. 6 - 8, og i stedet

indsættes:

» Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren godkender

fodterapeutskoler og kan fastsætte nærmere regler om uddannelsen efter

forhandling med sundhedsministeren.

Stk. 7. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og

forskningsministeren kan klager over en skoles afgørelser indbringes for

ministeren.«

§ 21

I lov nr. 276 af 26. maj 1976 om tandlæger, som ændret senest ved § 15 i

lov nr. 310 af 4. juni 1986, ophæves § 11, stk. 5 og 6 , og i

stedet indsættes:

» Stk. 5. En uddannelsesinstitutions afgørelser efter regler

fastsat i medfør af stk. 3 kan påklages til undervisnings- og

forskningsministeren.

Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte

nærmere regler om adgangen til at klage efter stk. 5 og kan herunder

bestemme, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

Stk. 7. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at

afgørelser vedrørende en uddannelsesinstitutions drift og virksomhed ikke

skal kunne indbringes for ministeren.«

§ 22

I lov nr. 671 af 13. december 1978 om jordemødre, som ændret ved § 34 i

lov nr. 217 af 23. april 1986, ophæves § 2, stk. 5 og 6 , og i

stedet indsættes:

» Stk. 5. Danmarks Jordemoderskoles afgørelser efter regler

fastsat i medfør af stk. 4 kan påklages til undervisnings- og

forskningsministeren.

Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere

regler om adgangen til at klage efter stk. 5 og kan herunder bestemme, at

afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

Stk. 7. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at

afgørelser vedrørende skolens drift og virksomhed ikke skal kunne indbringes

for ministeren.«

§ 23

I lov om sygeplejersker, jf. lovbekendtgørelse nr. 759 af 14. november

1990, ophæves § 2, stk. 4, og i stedet indsættes:

» Stk. 4. Bestemmelser om uddannelse af sygeplejersker

fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren efter forhandling med

sundhedsministeren.

Stk. 5. En sygeplejeskoles afgørelser efter regler fastsat i

medfør af stk. 4 kan påklages til undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere

regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke

skal kunne indbringes for ministeren.«

§ 24

I lov nr. l00 af 14. marts 1979 om kliniske tandteknikere, som ændret ved

§ 36 i lov nr. 217 af 23. april 1986, ophæves § 2, stk. 5 og 6

, og i stedet indsættes:

» Stk. 5. En uddannelsesinstitutions afgørelser efter regler

fastsat i medfør af stk. 4 kan påklages til undervisnings- og

forskningsministeren.

Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere

regler om adgangen til at klage efter stk. 5 og kan herunder bestemme, at

afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

Stk. 7. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at

afgørelser vedrørende en uddannelsesinstitutions drift og virksomhed ikke

skal kunne indbringes for ministeren.«

§ 25

I lov nr. 279 af 6. juni 1984 om apoteksvirksomhed, som ændret ved § 37 i

lov nr. 217 af 23. april 1986, lov nr. 143 af 25. marts 1987 og ved § 5 i lov

nr. 818 af 19. december 1989, ophæves § 34, stk. 3 og 4

, og i stedet indsættes:

» Stk. 3. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og

forskningsministeren kan klager over en uddannelsesinstitutions afgørelser

truffet i medfør af regler fastsat efter stk. 2 indbringes for

ministeren.«

§ 26

I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 817 af 6. december

1990, som ændret ved lov nr. 365, nr. 370, nr. 399, nr. 400, nr. 401, nr.

402, nr. 403, nr. 404 og nr. 406, alle af 6. juni 1991, ophæves §

14, stk. 2 , og i stedet indsættes:

» Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter

dog regler om uddannelsen på socialpædagogisk højskole.

Stk. 3. Højskolens afgørelser efter regler fastsat i medfør af

stk. 2 kan påklages til undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere

regler for adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke

skal kunne indbringes for ministeren.

Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at

afgørelser vedrørende højskolens drift og virksomhed ikke skal kunne

indbringes for ministeren.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 6 og 7.

§ 27

I lov nr. 142 af 13. maj 1964 om en statsskole som forsøgscenter for

8.-10. skoleår indsættes i § 1 som stk. 2 :

» Stk. 2. Kommunen og amtskommunen betaler efter samme regler

som ved friskoler og private grundskoler, jf. lov om friskoler og private

grundskoler m.v., bidrag til staten for hver elev, der er hjemmehørende i

henholdsvis kommunen eller amtskommunen, og som er optaget på skolen.«

§ 28

I § 1 i lov nr. 214 af 5. april 1989 om kommuners og amtskommuners

bidrag til statslige og private skoler og kurser udgår: »og ved Statens

pædagogiske Forsøgscenters Skole i Rødovre«.

§ 29

Stk. 1. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler

om uddannelsen af hospitalslaboranter, herunder deres videre uddannelse,

kliniske diætister, bandagister, økonomaer og radiografer.

Stk. 2. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og

forskningsministeren kan klage over en uddannelsesinstitutions afgørelser

indbringes for ministeren.

§ 30

I lov om folkebiblioteker, jf. lovbekendtgørelse nr. 384 af 22. august

1985, som ændret senest ved lov nr. 227 af 6. april 1990, ophæves § 17,

stk. 3 og 4.

§ 31

I lov nr. 217 af 23. april 1986 om ændring af forskellige uddannelses-,

tilskuds og styrelseslove m.m. (Delegations- og klagebestemmelser) ophæves

§ 39.

§ 32

Stk. 1. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter

tidspunktet for de enkelte bestemmelsers ikrafttræden.

Stk. 2. Lov nr. 216 af 16. juni 1958 om erhvervelse af arealer til

den polytekniske læreanstalt, Danmarks tekniske højskole ophæves.

Stk. 3. Lov nr. 154 af 31. maj 1961 om udbygning og ombygning m.v.

af den kgl. veterinær- og landbohøjskole ophæves.

Stk. 4. Lov nr. 226 af 22. juni 1962 om offentlig skolebespisning

ophæves.

Stk. 5. Lov nr. 187 af 22. maj 1963 om udbygning af Danmarks

tekniske højskole og Danmarks ingeniørakademi ophæves.

Stk. 6. Lov nr. 203 af 4. juni 1965 om erhvervelse af arealer til

Københavns Teknikum ophæves.

Stk. 7. Lov nr. 231 af 3. juni 1967 om udbygning af Københavns

Teknikum ophæves.

Stk. 8. Lov nr. 209 af 31. maj 1968 om universiteternes udbygning

ophæves.

Stk. 9. Lov nr. 247 af 4. juni 1969 om amtsrådenes og

amtskommunernes overtagelse af skolerådenes og skolefondenes opgaver m.v.

ophæves.

Stk. 10. Lov nr. 176 af 29. april 1970 om udbygningen af Odense

universitetscenter ophæves.

Stk. 11. Lov nr. 307 af 8. juni 1977 om udbygning af Panum

instituttet ved Københavns universitet, Københavns tandlægehøjskole m.v.

ophæves.

Stk. 12. Lov nr. 354 af 4. juni 1986 om uddannelse af

erhvervspiloter ophæves.

Stk. 13. Lov nr. 140 af 7. marts 1990 om nedlæggelse af

Landscentralen for Undervisningsmidler ophæves.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indledning

Lovforslaget indebærer ændringer af en række love inden for Undervisnings-

og Forskningsministeriets område som led i den afbureaukratiserings- og

regelsaneringsproces, der er i gang i ministeriet. De enkelte forslag kan

opdeles i tre grupper, der alle er led i denne proces:

a) øgede frihedsgrader på erhvervsrettede ungdomsuddannelser,

b) decentralisering af beslutningskompetence til en række

uddannelsesinstitutioner under ministeriet og

c) forslag til en klarere og enklere regelstruktur.

De enkelte forslag er en naturlig fortsættelse af den

afbureaukratiseringsproces, som er begyndt med de seneste års reformer og

lovrevisioner, og som begrunder et samlet lovforslag. Det indebærer især en

betydelig regelsanering, hvor bestemmelserne for de enkelte områder samles i

hovedlovene for områderne, og hvor ministeriets samlede lovgrundlag

ajourføres, sådan at overblikket ikke belastes af forældede og nu overflødige

bestemmelser.

Hovedpunkterne i lovforslaget

A. Øgede frihedsgrader på erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Frie erhvervsskoler

Erhvervsuddannelsesloven og loven om de erhvervsgymnasiale uddannelser

binder idag uddannelserne til de godkendte erhvervsskoler. Ganske vist er der

i erhvervsuddannelseslovens § 18, stk. 2, hjemmel til at godkende, at også

andre skoler, institutioner og virksomheder kan udbyde uddannelserne og opnå

statstilskud til direkte undervisningsudgifter samt i et begrænset omfang til

fællesudgifter. Men hjemmelen er ikke fulgt op med muligheden for at opkræve

delvis betaling for deltagelsen i undervisningen og prøver m.v. Der er derfor

ikke reelt samme mulighed som inden for fx. grundskole- eller gymnasieområdet

for at opbygge friskoler uden for det etablerede system.

Forslaget har været forelagt for Erhvervsuddannelsesrådet, der har afgivet

en delt indstilling. Arbejdsgiversiden har tilsluttet sig princippet om

betaling ved de frie erhvervsskoler, medens arbejdstagersiden har ønsket at

fastholde princippet om vederlagsfri undervisning.

Forslaget medfører ikke generelle undervisningsafgifter på

erhvervsuddannelsesområdet. Eventuelle friskoler vil være i konkurrence med

de ordinære erhvervsskoler, hvor undervisningen fortsat er vederlagsfri.

På det erhvervsgymnasiale område er det slet ikke muligt at drive frie

skoler. Efter loven er det kun erhvervsskoler, der kan udbyde uddannelserne

til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen. Der er således ikke som

efter erhvervsuddannelsesloven eller som for de gymnasiale uddannelser

iøvrigt mulighed for frie skoler.Der er ingen reel begrundelse for denne

forskel. Det har derfor været vanskeligt at begrunde afvisningen af konkrete

ønsker om at etablere frie erhvervsgymnasier. Forslaget giver alene mulighed

for friskoler, medens virksomheder m.v. ikke - som efter

erhvervsuddannelsesloven - får mulighed for at udbyde uddannelserne.

I lighed med erhvervsuddannelsesloven bør staten kunne yde tilskud til

direkte undervisningsudgifter og i begrænset omfang til fællesudgifterne

svarende til, hvad der gælder for frie grundskoler og private gymnasier m.v.

Det offentlige tilskud antages derfor at blive 70 - 80% af tilskuddet til

offentlige skoler. Derfor skal frie erhvervsgymnasier have mulighed for at

opkræve betaling for deltagelse i undervisning og prøver i det omfang, som

andre sammenlignelige friskoler kan.

Forslaget har været forelagt for Erhvervsuddannelsesrådet, der har

indstillet, at frie erhvervsskoler forudsætter, at det er skoler, der

samtidig udbyder relevante adgangsgivende erhvervsuddannelser. Med hensyn til

delvis betaling for undervisningen m.v. er indstillingen delt.

Arbejdstagersiden ønsker at opretholde princippet om vedrelagsfri

undervisning, medens arbejdsgiversiden ikke udtaler sig imod det.

De grundlæggende social- og sundhedsuddannelser

Endvidere stilles der forslag om to ændringer til loven om de

grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og

omsorgsområdet.

Fri adgangsprøve

For det første foreslås adgangsprøven til de videregående social- og

sundhedsuddannelser givet fri. Efter den nuværende lov er det kun social- og

sundhedsassistenter og hermed ligestillede ansøgere, der har adgang til

prøven. Adgangsprøven skal dels give social- og sundhedsassistenter mulighed

for at dokumentere studieegnethed i forbindelse med optagelse ved en

mellemlang videregående uddannelse inden for det sociale og sundhedsmæssige

område, dels muliggøre en forenkling og harmonisering af adgangsbetingelserne

ved de pågældende uddannelser.

Fri adgang til prøven skal sikre, at også uddannelsessøgende med f.eks. en

erhvervsuddannelse eller med en utraditionel baggrund skal kunne få adgang

til at få prøvet og dokumenteret almen studiekompetence inden for

videregående social- og sundhedsuddannelser, uden at der forud for prøven

skal tages stilling til, om de er formelt kvalificerede til at indstille sig

til denne prøve. Ved således at lade uddannelsessøgende vurdere på deres

reelle kvalifikationer modvirkes blindgyder i uddannelsessystemet.

Forslaget skal endelig ses i sammenhæng med, at adgangsbestemmelserne til

området skal revideres og forenkles. En bred adgang til adgangsprøven vil

kunne modvirke, at forenklingen af adgangskravene til selve uddannelserne

kommer til at betyde en skærpelse til fordel for ansøgere med en traditionel

baggrund som studentereksamen eller hf.

Lærebøger

For det andet foreslås det at genindføre muligheden for, at eleverne selv

skal anskaffe de lærebøger, der har varig erhvervsmæssig værdi for dem.

Ønsket om at genindføre denne mulighed kom fra skolerne efter reformens

vedtagelse, og forslaget er senere blevet tiltrådt af de færdiguddannedes

organisationer, Husligt Arbejder Forbund og Dansk Kommunal Arbejder Forbund.

Amtsrådsforeningen i Danmark har ligeledes tiltrådt den foreslåede

formulering.

En eventuel besparelse i amtskommunerne vil ikke blive søgt hjemtaget

efter bestemmelsen om det udvidede totalbalanceprincip (DUT). Ændringen har

altså alene pædagogisk og ikke økonomisk begrundelse.

B. Decentralisering af beslutningskompetence til en række

uddannelsesinstitutioner under ministeriet

Klageadgang

Det foreslås at lovfæste klageadgangen fra institutioner med videregående

uddannelser til ministeriet i en række uddannelses- og institutionslove,

bortset fra institutioner omfattet af lov om styrelse af højere

uddannelsesinstitutioner.Ministeren kan herunder bestemme, at afgørelser, der

træffes af institutionerne, ikke kan påklages til ministeriet.

Indskrænkningen i klageadgangen kan især komme på tale ved

statsinstitutioner, hvor alle afgørelser idag kan påklages til ministeriet

som øverste forvaltningsmyndighed. Der kan blive tale om afskæring både af

afgørelser vedrørende uddannelserne og vedrørende institutionernes drift og

virksomhed. Bestemmelserne er forskelligt udformet alt efter, om der er tale

om statsinstitutioner, selvejende institutioner eller områder, hvor begge

institutionsformer udbyder uddannelserne.

Bestemmelserne svarer til § 18 i den nye lov om uddannelse af lærere til

folkeskolen, § 24 i den nye lov om uddannelse af pædagoger og § 28 i

erhvervsskoleloven. Ændringerne skal gøre det muligt for ministeriet at

fastsætte ens regler for klageadgang på sammenlignelige uddannelsesområder.

Decentralisering

Endvidere foreslås dels udlægning til erhvervsskolerne, teknika,

handelshøjskolerne, handelshøjskoleafdelingerne og de private seminarier af

kompetencen vedrørende suspension, disciplinærforfølgning og injuriesøgsmål

for tjenestemandslignende ansatte, dels at ophæve ministeriets kompetence til

at godkende rektoransættelser ved seminarier, der er godkendt til at uddanne

ernærings- og husholdningsøkonomer, ved håndarbejdsseminarier og ansættelse

af lederen og ved Den Frie Lærerskole i Ollerup. Det sidste forslag svarer

til, hvad der gælder efter den nye læreruddannelseslov og den nye

pædagoguddannelseslov. Tilsvarende foreslås ministeriets kompetence til at

godkende ansættelse af rektor ved Den Grafiske Højskole ophævet. Forslagene

er en konsekvens af den udvikling, der går ud på at tillægge bestyrelserne

for de selvejende institutioner under ministeriet øget kompetence og ansvar

som led i en decentralisering. Forslagene er kun et mindre led i denne

sammenhæng.

C. Forslag til en klarere og enklere regelstruktur

Ministeriet har i foråret 1991 iværksat en regelsaneringsproces, hvor det

overordnede mål naturligvis er, at der skal være færre centralt fastsatte

regler, færre bindinger og øget frihed til at træffe beslutninger decentralt

og til at indrette sig efter de lokale forhold og ønsker. Forslagene om øgede

frihedsgrader ved de erhvervsrettede ungdomsuddannelser og om

decentraliseringer af beslutningskompetence er et led i denne udvikling; men

det er også et mål i sig selv at skabe en klar og enkel regelstruktur, hvor

brugerne af undervisningssystemet - det være sig elever, lærere eller

skolernes ledelse - kan sætte sig ind i reglerne på et givet område uden at

skulle søge reglerne mange forskellige steder og uden at skulle kombinere

regler fra mange forskellige forskrifter.

På Undervisnings- og Forskningsministeriets område var antallet af

forskrifter efterhånden blevet så stort, at det var blevet et reelt problem

for brugerne at sætte sig ind i den del af regelsættet, som den enkelte havde

brug for. Den samlede mængde af forskrifter var således over 2.500.

Ministeriet gennemførte til støtte for regelsaneringsprocessen i foråret 1991

en undersøgelse blandt brugerne af undervisningssystemet af deres

forventninger og krav til ministeriets regulering. Selvom der ikke var

enighed blandt de forskellige brugergrupper om, hvilke regler der kunne

undværes, så var den generelle reaktion, at den samlede regelmasse var for

stor og uoverskuelig, og at man gerne så den reduceret og gerne deltog i et

sådant arbejde.

Gennem de senere års reformer og lovrevisioner er grunden blevet lagt for

en væsentligt mere overskuelig regelstruktur, og ministeriet har i løbet af

1991 således allerede kunnet reducere antallet af administrative forskrifter

med mere end 1/3. I løbet af det næste år forventes det, at antallet af

forskrifter ialt næsten kan halveres i forhold til udgangspunktet, når bl.a.

den nye læreruddannelseslov og den nye pædagoguddannelseslov træder i kraft.

På to områder er det dog ikke muligt for ministeriet alene at sætte

regelsaneringen i værk. På løn- og personaleområdet reguleres forhold af

aftaler med organisationerne, og en enklere lovstruktur nødvendiggør en række

forslag til lovændringer.

På løn- og personaleområdet har ministeriet gennemført og er i

forhandlinger med organisationerne om nye arbejdstidsaftaler på de

forskellige områder, som kan skabe grundlag for væsentligt færre regler og

bindinger end de nuværende.

Forslagene her skal fremme en enklere lovstruktur, hvor forældede og nu

overflødige love ophæves, og hvor reglerne på de enkelte områder samles i

hovedlove. Samlet medfører lovforslaget, at 12 love vil kunne ophæves, at

yderligere 2 love vil kunne ophæves i forbindelse med et senere forslag til

nye bidrags- og tilskudsregler for private gymnasier, studenter- og

hf-kurser, og endelig at 1 lov mister sin betydning på Undervisnings- og

Forskningsministeriets område. Forslagene medfører ikke ændringer i den

nuværende retstilstand.

Forslagene til ophævelse af nu overflødige love, der har opfyldt deres

formål, skal også ses i sammenhæng med etableringen af regeldatabaserne under

Retsinformation. I de kommende år vil det elektroniske medium i stigende grad

blive anvendt, og her er det et naturligt krav, at overskueligheden ikke

forringes ved, at regeldatabasen indeholder uaktuelle forskrifter, der

formelt set stadig er i kraft, selvom de har opfyldt deres formål. Forslagene

skal derfor også fremme en samlet ajourføring af ministeriets lovstruktur, så

kun de love, der i dag danner grundlag for ministeriets virksomhed, står

tilbage. På dette punkt er lovforslaget en engangsforanstaltning, der for

fremtiden sikrer overskueligheden ved brug af lovdatabasen.

Administrative og økonomiske konsekvenser

Forslagene vedrørende friskoler inden for erhvervsuddannelsesområdet og

de erhvervsgymnasiale uddannelser kan medføre en vis besparelse for staten

som følge af, at friskolerne får et lavere tilskud til fællesudgifter end

erhvervsskolerne. Besparelsen afhænger af, hvor mange elever der vil vælge en

friskole frem for en godkendt erhvervsskole. Det er ikke muligt at foretage

et skøn herover.

For så vidt angår ændringsforslagene til lov om grundlæggende social- og

sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet vil den

frie adgang til adgangsprøven medføre, at flere tilmelder sig til prøven. Til

gengæld foreslås det, at deltagerne selv skal betale for deltagelsen i

prøven, hvorved forslaget bliver udgiftsneutralt. Bestemmelsen har samtidig

til formål at medvirke til, at kun personer, der har et konkret

optagelsesformål med prøven og en rimelig chance for at bestå prøven, melder

sig til den. Deltagerbetalingen vil blive i størrelsesordenen 500 kr.

Hvis eleverne selv anskaffer de nødvendige lærebøger til obligatoriske

områdefag m.v., vil amtskommunernes udgifter til lærebogsindkøb på

uddannelserne falde. Amtskommunernes eventuelle besparelse vil ikke blive

søgt hjemtaget efter bestemmelsen om det udvidede totalbalanceprincip (DUT).

De øvrige forslag er udgiftsneutrale.

Administrativt vil ændringsforslagene til loven om de grundlæggende

social- og sundhedsuddannelser betyde en lettelse. Den ordning som den

nuværende adgangsprøve sigter på, forudsætter, at en skole forud for prøven

skal tage stilling til, om en ansøger kan ligestilles med social- og

sundhedsassistenter og dermed kan få adgang til prøven. Det vil være

unødvendigt administrationskrævende at foretage en vurdering af den enkelte

ansøgers uddannelsesmæssige baggrund, når prøven i sig selv skal dokumentere,

om ansøgeren er studieegnet. Hvis amtskommunerne efter det andet forslag

træffer beslutning om, at eleverne selv skal anskaffe sig lærebøgerne i de

obligatoriske områdefag, vil det betyde en lettelse for skolerne, idet de

ikke skal administrere bogudlån.

De øvrige forslag, herunder navnlig forslagene til decentraliseringer af

beslutningskompetence, vil medføre begrænsede administrative lettelser i

ministeriet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

(Erhvervsuddannelsesloven)

Forslag om øgede muligheder for frie erhvervsskoler. Efter

erhvervsuddannelseslovens § 18, stk. 2, kan andre skoler m.v. end

erhvervsskoler godkendes til at udbyde erhvervsuddannelser. Disse skoler m.v.

modtager sædvanligt statstilskud efter lovens § 19 til dækning af de direkte

undervisningsudgifter (taxametertilskud). Skolerne kan tillige få helt eller

delvist tilskud til dækning af fællesudgifter i henhold til § 12 i lov om

erhvervsskoler.

I overensstemmelse med praksis før erhvervsuddannelses- og -skolereformen

får visse offentlige, godkendte ikke-erhvervsskoler f.eks.

husholdningsskolerne fuldt statstilskud, medens rent private skoler, som der

er blevet mulighed for efter reformen, kun får delvis dækning af

fællesudgifter. Lovforslaget har til formål at give disse skoler mulighed for

at opkræve betaling for deltagelse i undervisningen, prøver m.v. til

supplerende dækning af skolens udgifter. De frie erhvervsskoler får herved

vilkår svarende til, hvad der gælder for private skoler inden for anden

lovgivning. En nærmere regulering af betalingens størrelse m.v. findes

ufornøden, da konkurrenceforholdene i sig selv indebærer tilstrækkelig

regulering, og da de ordinære erhvervsskoler er et åbent tilbud for alle

elever og virksomheder.

Til § 2

(Lov om de erhvervsgymnasiale uddannelser til

højere handelseksamen og højere teknisk eksamen)

Forslaget har til hensigt at muliggøre godkendelse af private skoler for

hhx og htx med tilhørende elevbetaling og reduceret offentligt tilskud, jf.

den allerede eksisterende adgang til at godkende private erhvervsuddannelser

og private gymnasier, hf-kurser m.v. Hhx og htx er det eneste skoleområde for

ungdomsuddannelser, der ikke rummer nogen mulighed for privat skoledrift.

Forslaget giver mulighed for at placere uddannelserne på andre skoler end

erhvervsskoler, når sådanne skoler har et uddannelsesmiljø, der er relevant.

Det er ikke tanken at godkende private eller offentligt gymnasiskoler til

undervisning efter loven, da disse skoler netop ikke har det relevante

erhvervsfaglige miljø. De private skoler skal således være godkendt til at

udbyde de skoleperioder i erhvervsuddannelserne, der giver adang til hhx og

htx.

Der ydes taxametertilskud til uddannelsen ifølge § 14 i lov om de

erhvervsgymnasiale uddannelser, ligesom der efter erhvervsskolelovens § 26,

stk. 2, kan ydes delvis tilskud til fællesudgifter.

Efter forslagets nr. 2 skal frie erhvervsgymnasier have mulighed for at

opkræve betaling for deltagelse i undervisningen og prøver m.v. svarende til

det øvrige privatskoleområde, herunder de andre gymnasiale uddannelser. Der

henvises iøvrigt til bemærkningerne til § 1.

Til § 3

(Lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-,

pleje- og omsorgsområdet)

Nr. 1

Der henvises til de generelle bemærkninger under A og til de økonomiske og

administrative konsekvenser.

Prøven iværksættes første gang sommeren 1992 og tænkes afholdt på et

begrænset antal gymnasiale institutioner (f.eks. et voksenuddannelsescenter

pr. amtskommune afhængigt af behovet).

Nr. 2

Forslaget giver det enkelte amtsråd mulighed for at bestemme, at eleverne

selv skal anskaffe sig lærebøgerne i de obligatoriske områdefag. Lærebøgerne

i disse fag udgør den altovervejende del af lærebøgerne til uddannelserne og

er samtidig de lærebøger, som har varig erhvervsmæssig værdi for eleverne.

Der henvises iøvrigt til de generelle bemærkninger under A.

Samtidig ændres stk. 3 således, at beslutningen om, i hvilket omfang

eleverne skal betale for fotokopier og i begrænset omfang andre materialer

til undervisningsbrug, træffes direkte af amtsrådet og ikke som nu af

amtsrådet efter delegation fra ministeriet. Denne ændring gør det nuværende

stk. 4 overflødig.

Til §§ 4-7

(Lov om erhvervsskoler, lov om teknika, lov om handelshøjskoler og

handelshøjskoleafdelinger og seminariestøtteloven)

Forslag om udlægning til institutionerne af kompetencen vedrørende

suspension, disciplinærforfølgning og injuriesøgsmål for

tjenestemandslignende ansatte, og forslag om lovfæstelse af klageadgang. Der

henvises til de generelle bemærkninger under B.

De nærmere regler vedrørende suspension m.m., herunder om udpegning af

forhørsledere vil blive fastsat administrativt i ansættelsesbekendtgørelsen.

Samtidig foreslås § 3 i seminariestøtteloven om øvelsesskoler ophævet.

Øvelsesskolerne er ved Akt 225 af 27. maj 1987 overført til den kommunale

sektor, og bestemmelsen kan derfor ophæves.

Til §§ 8-10

(Lov om uddannelse til ernærings- og husholdningsøkonom, lov om

uddannelse til håndarbejdslærer og lov om Den Grafiske Højskole)

Der henvises til de generelle bemærkninger under B.

Til §§ 11 og 12

(Lov om gymnasiet m.v. og lov om kursus til højere forberedelseseksamen og

om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v.)

Forslagene træder i stedet for §§ 10 - 12 i lov om amtskommunernes

overtagelse af visse statsskoler og -kursus m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

438 af 27. juni 1986, og tilsigter alene en lovteknisk forenkling og

modernisering, og forslaget indebærer i øvrigt ingen ændring af den bestående

retstilstand. Forslaget skal tillige forberede et senere forslag om ophævelse

af overtagelsesloven i forbindelse med nye bidrags- og tilskudsregler for

private gymnasier, studenter- og hf-kurser.

Forslaget til § 26b, stk. 1, og § 35b, stk. l, omfatter alle rektorer og

tjenestemandsansatte lærere, det vil sige ikke kun statstjenestemænd. Statens

tilskud til pensioner til rektorer og tjenestemandsansatte lærere i

Københavns kommune beregnes efter regler i lovgivningen om pensioner til

tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken.

Til § 13

(Folkeskoleloven)

Nr. 1

Forslaget giver mulighed for at ophæve den gamle, men stadigt gældende lov

nr. 226 af 22. juni 1962 om offentlig skolebespisning. Loven om offentlig

skolebespisning har i flere år ikke haft nogen reel betydning, hvilket en

rundspørge blandt nogle af landets største kommuner og en høring af

Kommunernes Landsforening har bekræftet. Der findes i dag andre regler, der

sikrer, at børn, der af helbredsmæssige grunde har særlige ernæringsbehov,

får disse behov opfyldt.

Loven er imidlertid hjemmelen for kommunerne til at kunne tilbyde eleverne

f.eks. gratis skolemælk. På den baggrund og på baggrund af ønsket om, at

kommunerne fortsat skal have mulighed for at kunne tilbyde hel eller delvis

vederlagsfri forplejning, herunder hel eller delvis gratis skolemælk,

foreslås det, at der, samtidig med ophævelsen af lov om offentlig

skolebespisning, indsættes en hjemmel i lov om folkeskolen for kommunerne til

at yde hel eller delvis vederlagsfri forplejning.

Nr. 2

Forslaget giver mulighed for at ophæve lov nr. 247 af 4. juni 1969 om

amtsrådenes og amtskommunernes overtagelse af skolerådenes og skolefondenes

opgaver m.v.

I forbindelse med kommunalreformen i 1970 blev det med den nævnte lov

bl.a. pålagt amtskommunerne at overtage administrationen af

folkeskolepensioner og understøttelser m.v. samt at bistå som hidtil ved

arbejdet med den pligtige enkeforsørgelse. Administrationen omfattede på det

tidspunkt også tjenestemandsansatte rektorer og lærere ved kommunale

gymnasier og tjenestemandsansatte inspektører og pædagogisk medhjælp ved den

kommunale ungdomsskole. De øvrige bestemmelserne i loven er i dag erstattet

af anden lovgivning, selv om bestemmelserne ikke formelt er ophævet.

Pensionsadministrationen følger den til enhver tid gældende

tjenestemandspensionslovgivning m.v. og består bl.a. i løbende opgørelse af

lærernes med fleres pensionsalder, beregning og udbetaling af pensioner m.v.

til pensionerede tjenestemænd og deres efterladte.

Pensionsudgifterne refunderes fuldt ud af staten, jf. folkeskolelovens §

41, § 12 i lov om amtskommunernes overtagelse af visse statsskoler og -kursus

m.v.(se bemærkningerne til §§ 11 og 12), samt § 5, stk. 3, i lov nr. 411 af

13. juni 1990 om ungdomsskoler, produktionsskoler og daghøjskoler.

Samtidig blev det i tilskudslovgivningen forudsat, at amtskommunernes

udgifter til denne administration blev dækket via amtskommunernes adgang til

skatteudskrivning.

Forslaget indebærer ingen ændring af den bestående retstilstand, men

tilsigter alene en lovteknisk modernisering og forenkling.

Amtskommunernes opgaver på dette område vil herefter som hidtil omfatte

tjenestemænd og timelærere med flere i folkeskolen samt en række andre

tjenestemænd ansat ved det amtskommunale og kommunale skole- og

undervisningsvæsen med status som tjenestemænd i folkeskolen. Det omfatter

tjenestemandsansatte rektorer og lærere i gymnasiet m.v. og kursus til højere

forberedelseseksamen (bortset fra de rektorer og lærere, der i forbindelse

med statsskolernes overgang valgte at opretholde deres ansættelsesforhold som

statstjenestemænd) samt tjenestemandsansatte inspektører og pædagogisk

medhjælp ved den kommunale ungdomsskole, som efter 1. juni 1988 henhører

under Kulturministeriet.

Til § 14-26

Lovfæstelse af klageadgangen fra en række institutioner til ministeriet.

Der henvises til de generelle bemærkninger under B.

Til § 27

(Lov om en statsskole som forsøgscenter for 8. - 10. skoleår)

Efter § 1 i lov nr. 214 af 5. april 1989 om kommuners og amtskommuners

bidrag til statslige og private skoler og kurser betaler kommunerne og

amtskommunerne bidrag til Statens pædagogiske Forsøgscenters Skole i Rødovre.

Hjemmelen foreslås overført uændret til ovennævnte lov, da bidragsloven

senere vil blive foreslået ophævet i forbindelse med forslag om, at

bestemmelserne om bidrag til private gymnasier mv. overføres til gymnasie- og

hf-lovene. Bestemmelserne om bidrag til friskoler er overført til

friskoleloven i sidste Folketingssamling.

Til § 28

(Lov om kommuners og amtskommuners

bidrag til statslige og private skoler og kurser)

Konsekvens af § 27; der henvises til bemærkningerne hertil.

Til § 29-31

I lov nr. 217 af 23. april 1986 om ændring af forskellige uddannelses-,

tilskuds- og styrelseslove m.m. (Delegations- og klagebestemmelser) blev der

indført hjemmel til at afskære klageadgangen mellem ministeriets departement

og direktorater. Ministeriet har indført en flad struktur, og dermed er loven

overflødig på dette ministeriums område. De fleste bestemmelser ophæves i

forbindelse med lovfæstelsen af klageadgangen, men de resterende bestemmelser

fra loven ophæves i §§ 30 og 31. Loven indeholder imidlertid ministeriets

hjemmel til at udbyde og fastsætte regler for en række social- og

sundhedsuddannelser, der tidligere henhørte under Indenrigsministeriet. Denne

hjemmel er gentaget her i § 29 for de uddannelser, der fortsat udbydes.

Til § 32

Ophævelse

De love, der er nævnt i stk. 2 og 3, stk. 5 -8, stk. 10 og 11 og stk. 13,

er i dag overflødige, idet de har opfyldt deres formål. Der er fortrinsvis

tale om bevillingslove for byggeri, der for længst er afsluttet. Lovene

foreslås formelt ophævet af de ordensmæssige hensyn, der er nævnt i de

generelle bemærkninger under C. Ophævelsen af lov om udbygning af Københavns

Teknikum berører ikke den udbygning, der for øjeblikket foregår af Københavns

Teknikum på arealerne i Ballerup. Denne udbygning finder sted med sædvanlig

bevillingshjemmel, senest Akt 40 af 14. november 1990.

Stk. 4 og stk. 9 er konsekvenser af § 13, og der henvises til

bemærkningerne hertil.

I stk. 12 foreslås lov om uddannelse af erhvervspiloter ophævet.

Baggrunden for loven var en forventning om stigende behov for piloter i de

koncessionerede luftfartsselskaber, samtidig med at der ventedes en voksende

afgang af piloter. Endvidere var det hensigten at dæmpe afgangen fra

Flyvevåbenet.

Forudsætningerne blev imidlertid ændret, især fordi der ikke længere var

behov for at modvirke en afvandring af piloter fra forsvaret. I 1990

indstillede nævnet for erhvervspilotuddannelsen, der er nedsat efter loven,

at der ikke skulle optages elever på forsøgsuddannelsen. Herefter har der

ikke været aktivitet på området ud over afvikling af de igangværende

forsøgshold, og der er således ikke længere behov for loven. De sidste

elever, der er under uddannelse efter loven, færdiggør uddannelsen med

udgangen af 1991. Der vil herefter i alt være uddannet 19 elever efter loven.

Bilag 1

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser,

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 480 af 22. juni

1980, som ændret ved lov nr. 321 af 29. maj 1991, indsættes i § 19a

som stk. 5:

»Stk. 5. En skole, der udbyder erhvervsuddannelser i medfør af § 18,

stk. 2, kan, uanset bestemmelserne i stk. 1-3, opkræve betaling for

deltagelse i undervisningen m.v. Dette gælder dog kun, hvis skolen ikke

modtager samme tilskud fra staten som en godkendt erhvervsskole.«

§ 19a. Skoleundervisningen er vederlagsfri.

Stk. 2. De undervisningsmidler, der er nødvendige for

undervisningen, skal af skolen stilles til rådighed for eleverne uden

betaling, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at

eleverne i begrænset omfang selv anskaffer undervisningsmidler. Betaling for

fotokopier til undervisningsbrug kan fastsættes som en gennemsnitsbetaling

for skolens elever eller for grupper af elever på skolen.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan delegere sine

beføjelser efter stk. 3 til skolerne.

§ 2

I lov nr. 434 af 13. juni 1990 om de erhvervsgymnasiale uddannelser til

højere handelseksamen og højere teknisk eksamen foretages følgende ændringer:

1. I § 2 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan godkende, at

skoler, som ikke er erhvervsskoler, kan udbyde uddannelser efter denne lov.

Det er en betingelse for godkendelsen, at skolen efter

erhvervsuddannelseslovens § 18, stk. 2, udbyder mindst en af de

skoleperioder, der er godkendt efter § 4, stk. 2 eller 3. Godkendelsen kan

tilbagekaldes.«

§ 2. Uddannelserne udbydes af erhvervsskoler, der af

Undervisnings- og forskningsministeren er godkendt hertil.

Stk. 2. Uddannelserne tilrettelægges som skoleundervisning og

varer 2 år.

2. I § 15 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. En skole, der udbyder erhvervsgymnasiale uddannelser i

medfør af § 2, stk. 3, kan, uanset bestemmelserne i stk. 1-3, opkræve

betaling for deltagelse i undervisningen m.v. Dette gælder dog kun, hvis

skolen ikke modtager samme tilskud fra staten som en godkendt

erhvervsskole.«

§ 15. Undervisningen er vederlagsfri.

Stk. 2. De undervisningsmidler, der er nødvendige for

undervisningen, skal af skolen stilles til rådighed for eleverne uden

betaling, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at

eleverne i begrænset omfang selv anskaffer undervisningsmidler. Betaling for

fotokopier til undervisningbrug kan fastsættes som en gennemsnitsbetaling for

skolens elever eller for grupper af elever på skolen.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan delegere sine

beføjelser efter stk. 3 til skolerne.

§ 3

I lov nr. 432 af 13. juni 1990 om grundlæggende social- og

sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet m.v.

foretages følgende ændringer:

1. § 9 affattes således:

» § 9. Med henblik på at social- og sundhedsassistenter og

andre ansøgere kan opfylde de almene betingelser for adgang til de

videregående social- og sundhedsuddannelser, afholdes en fælles adgangsprøve.

Ansøgerne betaler helt eller delvis udgifterne til afholdelsen af prøven.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere

regler om prøvens indhold og afvikling og om betalingen.«

§ 9. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om

en fælles adgangsprøve til de videregående social- og sundhedsuddannelser med

henblik på, at social- og sundhedsassistenter og andre hermed ligestillede

ansøgere kan opfylde de almene betingelser for adgang til uddannelserne

2. § 18, stk. 3 og 4, ophæves, og i stedet

indsættes:

» Stk. 3. Amtsrådet kan bestemme, at eleverne selv anskaffer

lærebøger til brug ved undervisningen i obligatoriske områdefag og i

begrænset omfang øvrige undervisningsmidler. Amtsrådet kan endvidere

bestemme, at eleverne betaler for fotokopier til undervisningsbrug.

Betalingen for fotokopier kan fastsættes som en gennemsnitsbetaling for

skolens elever eller for grupper af elever på skolen.«

§ 18. Undervisningen på offentlige skoler for de grundlæggende

social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet

er vederlagsfri.

Stk. 2. De undervisningsmidler, der er nødvendige for

undervisningen, skal af amtsrådet stilles til rådighed for eleverne uden

betaling, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at

eleverne i begrænset omfang selv anskaffer undervisningsmidler. Betaling for

fotokopier til undervisningsbrug kan fastsættes som en gennemsnitsbetaling

for skolens elever eller for grupper af elever på skolen.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan delegere sin

beføjelse efter stk. 3 til vedkommende amtsråd eller til skolen efter

amtsrådets bestemmelse.

§ 4

I lov nr. 210 af 5. april 1989 om erhvervsskoler, som ændret ved lov nr.

281 af 2. maj 1990, foretages følgende ændringer:

1. I § 9 indsættes efter stk. 2:

»Stk. 3. Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig

undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og

injuriesøgsmål træffes af erhvervsskolens bestyrelse.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

§ 9. Bestyrelsen ansætter og afskediger lederen og godkender efter

indstilling fra lederen ansættelse og afskedigelse af skolens øvrige

personale.

Stk. 2. Bestyrelsen kan fastsætte nærmere retningslinier for

lederens virksomhed og kan bemyndige lederen til at udøve de beføjelser, der

er tillagt bestyrelsen.

Stk. 3. Bestyrelsen ansætter og afskediger skolens revisor.

2. § 25 ophæves.

§ 25. Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig

undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og

injuriesøgsmål træffes af undervisnings- og forskningsministeren efter

indhentet udtalelse fra skolen.

§ 5

I lov om teknika, jf. lovbekendtgørelse nr. 542 af 12. juli 1990,

foretages følgende ændringer:

1. § 6, stk. 2, 2. pkt., affattes således:

»Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse,

udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og injuriesøgsmål

træffes af teknikums bestyrelse.«

§ 6. Undervisningsministeren er øverste forvaltningsmyndighed for

teknika og fastsætter bestemmelser om institutionernes drift og virksomhed.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter i forbindelse hermed

nærmere bestemmelser om ansættelsesforhold og kan herunder fastsætte

bestemmelser om, at bestemmelserne i lov nr. 291 af 18. juni 1969 om

tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken § 10, stk. 1, og §§ 19-25

finder anvendelse på personale, der er ansat på tjenestemandslignende vilkår,

og at § 21, stk. 4, i den nævnte lov gælder for medlemmer af teknikas

bestyrelser. Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig

undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og

injuriesøgsmål træffes af undervisningsministeren efter indhentet udtalelse

fra vedkommende teknikum.

2. § 6a affattes således:

» § 6a. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter

nærmere regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at

afgørelser inden for nærmere fastsatte områder ikke kan indbringes for

ministeren.«

§ 6 a. Undervisningsministeren kan bemyndige ministeriets

direktorater til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt

ministeren.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser om

adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til

bemyndigelse efter stk. 1, herunder om at afgørelser ikke skal kunne

indbringes for ministeren.

§ 6

I lov om handelshøjskoler og handelshøjskoleafdelinger, jf.

lovbekendtgørelse nr. 544 af 12., juni 1990, foretages følgende ændringer:

1. § 8, stk. 2, 2. pkt., affattes således:

»Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse,

udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og injuriesøgsmål

træffes af handelshøjskolens styrelsesråd henholdsvis

handelshøjskolafdelingens bestyrelse.«

§ 8. Undervisningsministeren er øverste forvaltningsmyndighed for

de institutioner, der er omfattet af loven, og fastsætter bestemmelser om

institutionernes drift og virksomhed.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter i forbindelse hermed

nærmere regler om ansættelsesforhold og kan herunder fastsætte regler om, at

bestemmelserne i lov nr. 291 af 18. juni 1969 om tjenestemænd i staten,

folkeskolen og folkekirken § 10, stk. 1, og §§ 19-25 finder anvendelse på

personale, der ansat på tjenestemandslignende vilkår, og at § 21, stk. 4, i

den nævnte lov gælder for medlemmer af institutionernes styrelsesråd og

bestyrelser. Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig

undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og

injuriesøgsmål træffes af undervisningsministeren efter indhentet udtalelse

fra vedkommende handelshøjskole eller handelshøjskoleafdeling.

2. § 8a affattes således:

» § 8a. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter

nærmere regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at

afgørelser inden for nærmere fastsatte områder ikke kan indbringes for

ministeren.«

§ 8 a. Undervisningsministeren kan bemyndige ministeriets

direktorater til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt

ministeren.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser om

adgangen til klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse

efter stk. 1, herunder om at afgørelser ikke skal kunne indbringes for

ministeren.

§ 7

I lov om statsstøtte til visse private seminarier, jf. lovbekendtgørelse

nr. 570 af 31. juli 1991, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 4, 2. pkt., affattes således:

»Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse,

udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og injuriesøgsmål

træffes af seminariets bestyrelse.«

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at

bestemmelserne i lov nr. 291 af 18. juni 1969 om tjenestemænd i staten,

folkeskolen og folkekirken § 10, stk. 1, og §§ 19-25 finder anvendelse på

personale, der er ansat på tjenestemandslignende vilkår, og at § 21, stk. 4,

i den nævnte lov gælder for medlemmer af seminariernes bestyrelser.

Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse, udpegning

af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og injuriesøgsmål træffes af

bestyrelsen for vedkommende seminarium efter indhentet godkendelse fra

Undervisningsministeren.

2. § 3 ophæves.

§ 3. Er der til et seminarium, der uddanner lærere til

folkeskolen, knyttet en privat øvelsesskole, finder reglerne i §§ 1 og 2

tilsvarende anvendelse, hvis øvelsesskolen har ledelse fælles med seminariet

og opfylder betingelserne for godkendelse som fast øvelsesskole.

3. § 3a affattes således:

» § 3a. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og

forskningsministeren kan klager over et seminariums afgørelser indbringes for

ministeren.«

§ 3 a. Undervisningsministeren kan bemyndige ministeriets

direktorater til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt

ministeren.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser om

adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til

bemyndigelse efter stk. 1, herunder om at afgørelser ikke skal kunne

indbringes for ministeren.

§ 8

I lov nr. 212 af 5. april 1989 om uddannelse til ernærings- og

husholdsningsøkonom, foretages følgende ændringer:

1. § 10, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

§ 10. Bestyrelsen har den overordende ledelse af seminariet.

Bestyrelsen fastlægger seminariets studieordning efter forslag fra rektor.

Bestyrelsen varetager seminariets interesser som uddannelsesinstitution og

fastlægger linierne for seminariets udadvendte virksomhed og for dets

udvikling på længere sigt.

Stk. 2. Bestyrelsen ansætter og afskediger seminariets rektor og

efter forslag fra rektor seminariets øvrige medarbejdere. Ansættelse af

rektor skal godkendes af Undervisnings- og Forskningsministeriet. Bestyrelsen

kan bemyndige rektor til at ansætte og afskedige seminariets øvrige

medarbejdere.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte

regler om lærernes kvalifikationer.

2. Efter § 14 indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 3a

Klage

§ 14a. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og

forskningsministeren kan klager over et seminariums afgørelser indbringes for

ministeren.«

- - -

§ 9

I lov nr. 318 af 16. maj 1990 om uddannelse til håndarbejdslærer

foretages følgende ændringer:

1. § 10, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

§ 10. Bestyrelsen har den overordende ledelse af

håndarbejdsseminariet. Bestyrelsen fastlægger seminariets studieordning efter

forslag fra forstanderen. Bestyrelsen varetager seminariets interesser som

uddannelsesinstitution og fastlægger linierne for seminariets udadvendte

virksomhed og for dets udvikling på længere sigt.

Stk. 2. Bestyrelsen ansætter og afskediger håndarbejdsseminariets

forstander og efter forslag fra forstanderen seminariets øvrige medarbejdere.

Ansættelse af forstanderen skal godkendes af Undervisnings- og

Forskningsministeriet. Bestyrelsen kan bemyndige forstanderen til at ansætte

og afskedige seminariets øvrige medarbejdere.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte

regler om lærernes kvalifikationer.

2. Efter § 14 indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 3a

Klage

§ 14a. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og

forskningsministeren kan klager over et seminariums afgørelser indbringes for

ministeren.«

- - -

§ 10

I lov om Den Grafiske Højskole, jf. lovbekendtgørelse nr. 543 af 12. juli

1990, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 2, udgår: »efter godkendelse af

Undervisningsministeriet«.

2. I § 3, stk. 3, ændres: »fastsætter« til:

»kan fastsætte.«

§ 3. Højskolen ledes af en bestyrelse, hvori såvel arbejdsgivere

som arbejdstagere inden for den grafiske industri og den grafiske

kommunikationsindustri samt højskolens personale skal være repræsenteret.

Stk. 2. Den daglige ledelse varetages af en rektor, der ansættes

af bestyrelsen efter godkendelse af Undervisningsministeriet.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om

højskolens organisation og godkender dens vedtægter.

3. § 7a affattes således:

» § 7a. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og

forskningsministeren kan klager over højskolens afgørelser indbringes for

ministeren.«

§ 7 a. Undervisningsministeren kan bemyndige ministeriets

direktorater til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt

ministeren.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser om

adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til

bemyndigelse efter stk. 1, herunder om at afgørelser ikke skal kunne

indbringes for ministeren.

§ 11

I lov nr. 431 af 13. juni 1990 om gymnasiet m.v. indsættes efter § 26:

» § 26a. En tjenestemand, der efter amtskommunernes

overtagelse af statsskolerne m.v. har opretholdt ansættelsesforholdet til

staten, har pligt til at underkaste sig de forandringer i sine

tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, som følger af institutionens

overtagelse.

Stk. 2. Amtskommunen afholder - uden refusion fra staten -

lønudgifterne, herunder eventuelt ventepenge, rådighedsløn og efterindtægt af

løn, til alle tjenestemænd, herunder tjenestemænd, der har opretholdt deres

ansættelsesforhold som statstjenestemænd under udførelsen af arbejdet ved det

amtskommunale skolevæsen.

§ 26b. Staten afholder pensionsudgifterne vedrørende rektorer og

tjenestemandsansatte lærere ved amtskommunernes og Frederiksberg kommunes

gymnasieskoler m.v. Staten yder tilskud til pensionsudgifterne vedrørende

rektorer og tjenestemandsansatte lærere ved Københavns kommunes

gymnasieskoler m.v.

Stk. 2. For så vidt angår andet tjenestemandsansat personale end

rektorer og lærere afholder staten pensionsudgifterne til ansatte, der har

opretholdt deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd. Amtskommunen

refunderer staten udgifterne i forhold til den del af den ansattes

pensionsalder, der er optjent efter 1. januar 1986.

Stk. 3. For så vidt angår andet tjenestemandsansat personale end

rektorer og lærere, der i forbindelse med statsskolernes overgang er overgået

til tjenestemandsansættelse i amtskommunen, afholder amtskommunen

pensionsudgifterne. Staten refunderer amtskommunen udgifterne til pension i

forhold til den del af den ansattes pensionsalder, der er optjent som

statstjenestemand indtil 31. december 1985.«

§ 12

I lov nr. 433 af 13. juni 1990 om kursus til højere forberedelseseksamen

og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v. indsættes

efter § 35:

» § 35a. En tjenestemand, der efter amtskommunernes

overtagelse af statsskolerne m.v. har opretholdt ansættelsesforholdet til

staten, har pligt til at underkaste sig de forandringer i sine

tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, som følger af institutionens

overtagelse.

Stk. 2. Amtskommunen afholder - uden refusion fra staten-

lønudgifterne, herunder eventuelt ventepenge, rådighedsløn og efterindtægt af

løn, til alle tjenestemænd, herunder tjenestemænd, der har opretholdt deres

ansættelsesforhold som statstjenestemænd under udførelsen af arbejdet ved det

amtskommunale skolevæsen.

§ 35b. Staten afholder pensionsudgifterne vedrørende rektorer og

tjenestemandsansatte lærere ved amtskommunernes og Frederiksberg kommunes

gymnasieskoler m.v. Staten yder tilskud til pensionsudgifterne vedrørende

rektorer og tjenestemandsansatte lærere ved Københavns kommunes

gymnasieskoler m.v.

Stk. 2. For så vidt angår andet tjenestemandsansat personale end

rektorer og lærere afholder staten pensionsudgifterne til ansatte, der har

opretholdt deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd. Amtskommunen

refunderer staten udgifterne i forhold til den del af den ansattes

pensionsalder, der er optjent efter 1. januar 1986.

Stk. 3. For så vidt angår andet tjenestemandsansat personale end

rektorer og lærere, der i forbindelse med statsskolernes overgang er overgået

til tjenestemandsansættelse i amtskommunen, afholder amtskommunen

pensionsudgifterne. Staten refunderer amtskommunen udgifterne til pension i

forhold til den del af den ansattes pensionsalder, der er optjent som

statstjenesteand indtil 31. december 1985.«

Bestemmelserne svarer til §§ 10-12 i lov om amtskommunernes overtagelse af

visse statsskoler og -kursus m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 438 af 27. juni

1986, gengivet nedenfor:

§ 10. Amtskommunerne tilbyder de tjenestemænd, der pr. 31.

december 1985 er ansat ved de institutioner, som overtages, ansættelse i

tilsvarende stillinger på følgende vilkår.

1) Rektorer og tjenestemandsansatte lærere tilbydes med virkning fra 1.

januar 1986 ansættelse som tjenestemænd ved det amtskommunale skolevæsen på

samme vilkår, som gælder for tilsvarende tjenestemænd ved amtskommunens

gymnasieskoler og kursus.

2) Andet tjenestemandsansat personale tilbydes fra 1. januar 1986

ansættelse som tjenestemænd i amtskommunen på samme vilkår, som gælder for

tilsvarende tjenestemænd i amtskommunerne.

§ 11. Såfremt en statstjenestemand ikke ønsker at modtage

ansættelse på de vilkår, der er nævnt i § 10, opretholdes

ansættelsesforholdet som statstjenestemand under udførelse af arbejdet ved

det amtskommunale skolevæsen.

Stk. 2. En tjenestemand, som vælger at opretholde sit

ansættelsesforhold som statstjenestemand, har ikke krav på ventepenge,

rådighedsløn eller pension som følge af, at institutionen overtages af

amtskommunen. Tjenestemanden har pligt til at underkaste sig de forandringer

i sine tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, som følger af

institutionens overtagelse.

Stk. 3. En tjenestemand, som vælger at opretholde sit

ansættelsesforhold som statstjenestemand, kan senest den 31. december 1990

søge overgang til ansættelse på vilkår som nævnt i § 10.

Stk. 4. Amtskommunen udbetaler uden refusion fra staten lønning

til de statstjenestemænd, der opretholder deres ansættelsesforhold som

statstjenestemænd.

§ 12. Staten afholder pensionsudgifterne vedrørende rektorer og

tjenestemandsansatte lærere ved amtskommunernes og Frederiksberg kommunes

gymnasieskoler og kursus. Staten yder tilskud til pensionsudgifterne

vedrørende rektorer og tjenestemandsansatte lærere ved Københavns kommunes

gymnasieskoler og kursus. Statens tilskud beregnes efter reglerne i loven om

tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken.

Stk. 2. Amtskommunen afholder pensionsudgifterne vedrørende andet

tjenestemandsansat personale, som ansættes efter § 10, eller som senere

ansættes efter § 11, stk. 3.

Stk. 3. Staten afholder pensionsudgifterne vedrørende de

tjenestemænd, som efter § 11, stk. 1, opretholder deres ansættelsesforhold

som statstjenestemænd.

Stk. 4. Staten refunderer amtskommunen udgifterne efter stk. 2 i

forhold til den del af vedkommende tjenestemands pensionsalder, som er

optjent indtil 31. december 1985.

Stk. 5. Amtskommunen refunderer staten udgifterne efter stk. 3 for

andet tjenestemandsansat personale end rektorer og lærere i forhold til den

del af tjenestemandens pensionsalder, der er optjent efter 1. januar 1986.

§ 13

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 3. juli 1991,

foretages følgende ændringer:

1. I § 39a, stk. 2, nr. 5, indsættes efter

»optagelse«: », hel eller delvis fri forplejning«.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om følgende:

1) Bevillinger til skolevæsenet og økonomiske rammer for de enkelte

skoler.

2) Ansættelse og afskedigelse af ledere og lærere, jf. dog stk. 5.

Ansættelse sker efter indstilling fra vedkommende skolebestyrelse.

3) Skolestrukturen, herunder antallet af skoler og hver enkelt skoles

omfang med hensyn til klassetrin, specialundervisning og specialpædagogisk

bistand efter § 3, stk. 2, og § 3a, stk. 2, undervisning i fritiden efter §

3, stk. 3, og skolefritidsordning efter § 3, stk. 4. Beslutningerne træffes

efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler.

4) Rammer for undervisningens ordning, herunder elevernes timetal,

specialundervisningen og klassedannelsen.

5) Andre spørgsmål, der ikke er henlagt til de enkelte skoler, herunder

specialpædagogisk bistand efter § 3a, stk. 1, henvisning til undervisning på

andre skoler, retningslinier om indskrivning og optagelse samt

skolebiblioteksordningen i kommunen.

2. I § 41 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Amtsrådet forestår administrationen af

tjenestemandspensioner m.v. til folkeskolens lærere og deres

efterladte.«

§ 41. Udgiften til pensioner til tjenestemænd i folkeskolen og

deres efterladte, herunder efterindtægt af pensioner, samt pligtige præmier

afholdes af staten.

Stk. 2. Statens udgifter efter stk. 1 til Københavns Kommune

fastsættes på grundlag af de pensionsregler, der gælder uden for København.

§ 14

I lov om Danmarks Journalisthøjeskole, jf. lovbekendtgørelse nr. 20 af

10. januar 1987, affattes § 14a således:

» § 14a. Journalisthøjskolens afgørelser efter denne lov eller

efter regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisnings- og

forskningsministeren.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere

regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke

skal kunne indbringes for ministeren.«

§ 14a. Undervisningsministeren kan bemyndige ministeriets

direktorater til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt

ministeren.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser om

adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til

bemyndigelser efter stk. 1, herunder om at afgørelser ikke skal kunne

indbringes for ministeren.

§ 15

I lov om statens overtagelse af de sociale højskoler i København, Århus,

Odense og Esbjerg, jf. lovbekendtgørelse nr. 177 af 20. marts 1987, affattes

§ 3 således:

» § 3. En social højskoles afgørelser efter denne lov eller

efter regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisnings- og

forskningsministeren.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere

regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke

skal kunne indbringes for ministeren.«

§ 3. Undervisningsministeren kan bemyndige ministeriets

direktorater til at udøve de beføjelser, der i § 2 i denne lov er tillagt

ministeren.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser om

adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til

bemyndigelse efter stk. 1, herunder om at afgørelser ikke skal kunne

indbringes for ministeren.

§ 16

I lov om oprettelse af et pædagogisk institut, jf. lovbekendtgørelse nr.

423 af 16. juni 1987, affattes § 8a således:

» § 8a. Instituttets afgørelser efter denne lov eller efter

regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisnings- og

forskningsministeren.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere

regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke

skal kunne indbringes for ministeren.«

§ 8a. Undervisningsministeren kan bemyndige ministeriets

direktorater til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt

ministeren.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser om

adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til

bemyndigelse efter stk. 1, herunder om at afgørelser ikke skal kunne

indbringes for ministeren.

§ 17

I lov om statsstøtte til Den Frie Lærerskole, jf. lovbekendtgørelse nr.

90 af 10. februar 1989, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, nr. 2, ændres », og« til: ».«

og § 1, nr. 3., ophæves.

§ 1. Staten yder støtte til Den Frie Lærerskole i Ollerup under

betingelse af,

1) at institutionen er en selvejende institution, hvis vedtægter er

godkendt af undervisningsministeren,

2) at institutionens virksomhed foregår inden for en ramme, der er

fastlagt af undervisningsministeren efter forhandling med institutionen, og

3) at institutionens leder er godkendt af undervisningsministeren.

2. § 3a affattes således:

» § 3a. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og

forskningsministeren kan klager over lærerskolens afgørelser indbringes for

ministeren.«

§ 3 a. Undervisningsministeren kan bemyndige ministeriets

direktorater til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt

ministeren.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser om

adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til

bemyndigelse efter stk. 1, herunder om at afgørelser ikke skal kunne

indbringes for ministeren.

§ 18

I lov nr. 347 af 24. maj 1989 om åben uddannelse indsættes efter § 10:

» § 10a. En institutions afgørelser efter denne lov eller

efter regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisnings- og

forskningsministeren.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere

regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke

skal kunne indbringes for ministeren.«

- - -

§ 19

I lov nr. 154 af 8. maj 1968 om terapiassistenter, som ændret ved § 31 i

lov nr. 217 af 23. april 1986, ophæves § 1, stk. 8-10, og i stedet

indsættes:

»Stk. 8. Undervisnings- og forskningsministeren godkender

uddannelsessteder i praktik og kan fastsætte nærmere regler om uddannelsen

efter forhandling med sundhedsministeren.

Stk. 9. En terapiassistentskoles afgørelse efter regler fastsat i

medfør af stk. 8 kan påklages til undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 10. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere

regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke

skal kunne indbringes for ministeren.

Stk. 11. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at

afgørelser vedrørende en terapiassistenskoles drift og virksomhed ikke skal

kunne indbringes for ministeren.«

Stk. 8. Undervisningsministeren godkender terapiassistentskoler og

uddannelsessteder i praktik og kan fastsætte nærmere bestemmelser om

uddannelsen efter forhandling med indenrigsministeren.

Stk. 9. Undervisningsministeren kan bemyndige

undervisningsministeriets direktorater til at udøve de beføjelser, der i

denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 10. Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser om

adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til

bemyndigelse efter stk. 9, herunder om at afgørelser ikke skal kunne

indbringes for ministeren.

§ 20

I lov nr. 142 af 26. april 1972 om fodterapeuter, som ændret ved § 32 i

lov nr. 217 af 23. april 1986, ophæves § 1, stk. 6-8, og i stedet

indsættes:

Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren godkender

fodterapeutskoler og kan fastsætte nærmere regler om uddannelsen efter

forhandling med sundhedsministeren.

Stk. 7. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og

forskningsministeren kan klager over en skoles afgørelser indbringes for

ministeren.'

Stk. 6. Undervisningsministeren godkender fodterapeutskoler og kan

fastsætte nærmere bestemmelser om uddannelsen efter forhandling med

indenrigsministeren.

Stk. 7. Undervisningsministeren kan bemyndige

undervisningsministeriets direktorater til at udøve de beføjelser, der i

denne lov er tillagt undervisningsministeren.

Stk. 8. Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser om

adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til

bemyndigelse efter stk. 7, herunder om at afgørelser ikke skal kunne

indbringes for ministeren.

§ 21

I lov nr. 276 af 26. maj 1976 om tandlæger, som senest ændret ved § 15 i

lov nr. 310 af 4. juni 1986, ophæves § 11, stk. 5 og 6, og i

stedet indsættes:

»Stk. 5. En uddannelsesinstitutions afgørelser efter regler

fastsat i medfør af stk. 3 kan påklages til undervisnings- og

forskningsministeren.

Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte

nærmere regler om adgangen til at klage efter stk. 5 og kan herunder

bestemme, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.«

Stk. 7. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at

afgørelser vedrørende en uddannelsesinstitutions drift og virksomhed ikke

skal kunne indbringes for ministeren.'

§ 11. Tandlæger kan uddanne laboratorietandteknikere.

Stk. 2. Indenrigsministeren fastsætter regler om, i hvilket omfang

tandlæger må anvende medhjælpere til instrumentel behandling af patienter.

Behandlingen skal udføres efter tandlægens instruktion og under dennes

tilsyn.

Stk. 3. Regler for uddannelse af medhjælpere til instrumentel

behandling fastsættes af undervisningsministeren efter forhandling med

indenrigsministeren.

Stk. 4. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om, at

udenlandske uddannelser i erhvervsmæssig henseende ligestilles med de af stk.

3 omfattede uddannelser.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan bemyndige

undervisningsministeriets direktorater til at udøve de beføjelser, der i

denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser om

adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til

bemyndigelse efter stk. 5, herunder om at afgørelser ikke skal kunne

indbringes for ministeren.

§ 22

I lov nr. 671 af 13. december 1978 om jordemødre, som ændret ved § 34 i

lov nr. 217 af 23. april 1986, ophæves § 2, stk. 5 og 6, og i

stedet indsættes:

»Stk. 5. Danmarks Jordemoderskoles afgørelser efter regler

fastsat i medfør af stk. 4 kan påklages til undervisnings- og

forskningsministeren.

Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere

regler om adgangen til at klage efter stk. 5 og kan herunder bestemme, at

afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

Stk. 7. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at

afgørelser vedrørende skolens drift og virksomhed ikke skal kunne indbringes

for ministeren.

Stk. 4. Regler om uddannelse af jordemødre fastsættes af

undervisningsministeren efter forhandling med indenrigsministeren.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan bemyndige

undervisningsministeriets direktorater til at udøve de beføjelser, der i

denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser om

adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til

bemyndigelse efter stk. 5, herunder om at afgørelser ikke skal kunne

indbringes for ministeren.

§ 23

I lov om sygeplejersker, jf. lovbekendtgørelse nr. 759 af 14. november

1990, ophæves § 2, stk. 4, og i stedet indsættes:

»Stk. 4. Bestemmelser om uddannelse af sygeplejersker

fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren efter forhandling med

sundhedsministeren.

Stk. 5. En sygeplejeskoles afgørelser efter regler fastsat i

medfør af stk. 4 kan påklages til undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere

regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke

skal kunne indbringes for ministeren.

Stk. 4. bestemmelser om uddannelse af sygeplejersker fastsættes af

undervisnings- og forskningsministeren efter forhandling med

sundhedsministeren.

§ 24

I lov nr. 100 af 14. marts 1979 om kliniske tandteknikere, som ændret ved

§ 36 i lov nr. 217 af 23. april 1986, ophæves § 2, stk. 5 og 6,

og i stedet indsættes:

»Stk. 5. En uddannelsesinstitutions afgørelser efter regler

fastsat i medfør af stk. 4 kan påklages til undervisnings- og

forskningsministeren.

Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere

regler om adgangen til at klage efter stk. 5 og kan herunder bestemme, at

afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

Stk. 7. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at

afgørelser vedrørende en uddannelsesinstitutions drift og virksomhed ikke

skal kunne indbringes for ministeren.

Stk. 4. Regler om uddannelse af kliniske tandteknikere fastsættes

af undervisningsministeren efter forhandling med indenrigsministeren.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan bemyndige

undervisningsministeriets direktorater til at udøve de beføjelser, der i

denne lov er tillagt undervisningsministeren.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser om

adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til

bemyndigelse efter stk. 5, herunder om at afgørelser ikke skal kunne

indbringes for ministeren.

§ 25

I lov nr. 279 af 6. juni 1984 om apoteksvirksomhed, som ændret ved § 37 i

lov nr. 217 af 23. april 1986, lov nr. 143 af 25. marts 1987 og ved § 5 i lov

nr. 818 af 19. december 1989, ophæves § 34, stk. 3 og 4, og i

stedet indsættes:

Stk. 3. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og

forskningsministeren kan klager over en uddannelsesinstitutions afgørelser

truffet i medfør af regler fastsat efter stk. 2 indbringes for ministeren.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om uddannelse af

apotekernes tekniske personale.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan bemyndige

undervisningsministeriets direktorater til at udøve de beføjelser, der i

denne lov er tillagt undervisningsministeren.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser om

adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til

bemyndigelse efter stk. 3, herunder om at afgørelser ikke skal kunne

indbringes for ministeren.

§ 26

I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 817 af 6. december

1990, som ændret ved lov nr. 365, nr. 370, nr. 399, nr. 400, nr. 401, nr.

402, nr. 403, nr. 404 og nr. 406, alle af 6. juni 1991, ophæves § 14, stk.

2, og i stedet indsættes:

»Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter

dog bestemmelser om uddannelsen på socialpædagogisk højskole.

Stk. 3. Højskolens afgørelser efter regler fastsat i medfør af

stk. 2 kan påklages til undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere

regler for adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke

skal kunne indbringes for ministeren.

Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at

afgørelser vedrørende højskolens drift og virksomhed ikke skal kunne

indbringes for ministeren.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 6 og 7.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter dog bestemmelser om

uddannelsen på socialpædagogisk højskole.

§ 27

I lov nr. 142 af 13. maj 1964 om en statsskole som forsøgscenter for

8.-10. skoleår indsættes i § 1 som stk. 2:

»Stk. 2. Kommunen og amtskommunen betaler efter samme regler som ved

friskoler og private grundskoler, jf. lov om friskoler og private grundskoler

m.v., bidrag til staten for hver elev, der er hjemmehørende i henholdsvis

kommunen eller amtskommunen, og som er optaget på skolen.«

§ 1. Der oprettes en statsskole som forsøgscenter for

undervisningen i 8.-10. skoleår. Skolen indrettes i tilknytning til

ungdomsbyen i Rødovre på ejendommen matr.nr. 1 aq, Islev by og sogn.

§ 28

I § 1 I lov nr. 214 af 5. april 1989 om kommuners og amtskommuners

bidrag til statslige og private skoler og kurser udgår: »og ved Statens

pædagogiske Forsøgscenters Skole i Rødovre.«

§ 1. Kommunen betaler bidrag til staten for hver elev, der er

hjemmehørende i kommunen, og som er optaget i en børnehaveklasse eller en

1.-10. klasse ved skoler og kurser omfattet af lov om friskoler og private

grundskoler m.v. samt ved Sorø Akademis Skole og ved States pædagogiske

Forsøgscenters Skole i Rødovre.

§ 29

Stk. 1. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler

om uddannelsen af hospitalslaboranter, herunder deres videre uddannelse,

kliniske diætister, bandagister, økonomaer og radiografer.

Stk. 2. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og

forskningsministeren kan klage over en uddannelsesinstitutions afgørelser

indbringes for ministeren.

- - -

§ 30

I lov om folkebiblioteker, jf. lovbekendtgørelse nr. 384 af 22. august

1985, som ændret senest ved lov nr. 227 af 6. april 1990, ophæves § 17,

stk. 3 og 4.

§ 17. Skolenævnet godkender efter indstilling fra lærerrådet

anskaffelse af materialer til skolebiblioteket.

Stk. 2. Nærmere regler om skolebibliotekernes indretning og

virksomhed fastsættes af undervisningsministeren efter forhandling med de

kommunale organisationer og, for så vidt angår regler om samarbejde med

folkebibliotekerne, efter forhandling med ministeren for kulturelle

anliggender.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan bemyndige

undervisningsministeriets direktorater til at udøve de beføjelser, der i

denne lov er tillagt undervisningsministeren.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser om

adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til

bemyndigelse efter stk. 3, herunder om at afgørelser ikke skal kunne

indbringes for ministeren.

§ 31

I lov nr. 217 af 23. april 1986 om ændring af forskellige uddannelses-,

tilskuds- og styringslove m.m. (Delegations- og klagebestemmelser) ophæves

§ 39.

§ 39

Stk. 1. Undervisningsministeren kan bemyndige ministeriets

direktorater til at udøve ministerens beføjelser med hensyn til uddannelsen

af kliniske diætister, beskæftigelsesvejledere, hospitalslaboranter, herunder

videre uddannelse, økonomaer, plejehjemsassistenter, sygehjælpere, plejere,

radiografer og klinikassistenter for tandlæger.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser om

adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til

bemyndigelse efter stk. 1, herunder om at afgørelser ikke skal kunne

indbringes for ministeren.

Bilag 2

I de følgende bilag er optrykt de love, der foreslås ophævet

Bilag 3. Lov nr. 216 af 16. juni 1958 om erhvervelse af arealer til den

polytekniske læreanstalt, Danmarks tekniske højskole.

Bilag 4. Lov nr. 154 af 31. maj 1961 om udbygning og ombygning m.v. af den

kgl. veterinær- og landbohøjskole med senere ændringslov.

Bilag 5. Lov nr. 226 af 22. juni 1962 om offentlig skolebespisning med

senere ændringslov.

Bilag 6. Lov nr. 187 af 22. maj 1963 om udbygning af Danmarks tekniske

højskole og Danmarks ingeniørakademi med senere ændringslov.

Bilag 7. Lov nr. 203 af 4. juni 1965 om erhvervelse af arealer til

Københavns Teknikum.

Bilag 8. Lov nr. 231 af 3. juni 1967 om udbygning af Københavns Teknikum.

Bilag 9. Lov nr. 209 af 31. maj 1968 om universiteternes udbygning med

senere ændringslov.

Bilag 10. Lov nr. 247 af 4. juni 1969 om amtsrådenes og amtskommunernes

overtagelse af skolerådenes og skolefondenes opgaver m.v.

Bilag 11. Lov nr. 176 af 29. april 1970 om udbygningen af Odense

universitetscenter med senere ændringslove.

Bilag 12. Lov nr. 307 af 8. juni 1977 om udbygning af Panum instituttet

ved Københavns universitet, Københavns tandlægehøjskole m.v.

Bilag 13. Lov nr. 354 af 4. juni 1986 om uddannelse af erhvervspiloter.

Bilag 14. Lov nr. 140 af 7. marts 1990 om nedlæggelse af Landscentralen

for Undervisningsmidler.

Bilag 3

Lov nr. 216 af 16. juni 1958

Lov om erhvervelse af arealer til den polytekniske læreanstalt,

Danmarks tekniske højskole.

VI FREDERIK DEN NIENDE, af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og

Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og

Oldenborg, gør vitterligt:

Folketinget har vedtaget, og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

Undervisningsministeren bemyndiges til - om nødvendigt ved ekspropriation

- at erhverve de med henblik på udvidelse af den polytekniske læreanstalt,

Danmarks tekniske højskole, nødvendige arealer, beliggende ved

Lundtoftesletten i Lyngby-Tårbæk kommune.

§ 2

Udgifterne ved erhvervelsen bevilges på finans- eller

tillægsbevillingslove.

Givet i Kongeskibet »Dannebrog«, København, den 16. juni

1958.

Under Vor Kongelige Hånd og Segl.

FREDERIK R.

Jørgen Jørgensen. Undervisningsmin. Folketingstid. 1957-58: 4319, 4752,

5100, 5279; A. 2225; B. 1271; C. 1079.

Bilag 4

Lov nr. 154 af 31. maj 1961.

Lov om udbygning og ombygning m.v. af den kgl. veterinær-

og landbohøjskole.

VI FREDERIK DEN NIENDE, af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og

Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og

Oldenborg, gør vitterligt:

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Landbrugsministeren bemyndiges til i finansårene 1961-62-1969-70 at lade

foretage en udbygning og ombygning m.v. af den kgl. veterinær- og

landbohøjskole overensstemmende med de af højskolens arkitekter forelagte, af

landbrugsministeriets byggeudvalg vedrørende højskolen tiltrådte forslag med

visse ændringer.

Endvidere bemyndiges ministeren til snarest at erhverve de for etablering

af en veterinær- og landbohøjskole ved Odense nødvendige arealer og til at

forberede og påbegynde opførelse af en sådan skole.

Givet på Christiansborg Slot, den 31. maj 1961.

Under Vor Kongelige Hånd og Segl.

FREDERIK R.

Karl Skytte.

landbrugsmin. j. nr. L. J. 1961 nr. 6307.

Folketingstid. 2584, 2746, 3567, 3951; A. 1419; B. 663; C. 509.

Lov nr. 345 af 18. juni 1969.

Lov om ændring af lov om udbygning og ombygning m.v. af

den kgl. veterinær- og landbohøjskole.

VI FREDERIK DEN NIENDE, af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og

Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og

Oldenborg, gør vitterligt:

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

I lov nr. 154 af 31. maj 1961 om udbygning og ombygning m.v. af den kgl.

veterinær- og landbohøjskole foretages følgende ændringer: I stk. 1

ændres »finansårene 1961-62- 1969-70« til: »finansårene

1961-62-1972- 73«, og stk. 2 udgår.

Givet på Christiansborg Slot, den 18. juni 1969.

Under Vor Kongelige Hånd og Segl.

FREDERIK R.

Helge Larsen. Folketingstid. 1968-69: 4752, 5718, 8141; A 4499; B. 2869;

C. 1439.

Undervisningsmin. 3. afd. 1. kt. j. nr. 53-34-168. Undervisningsmin. j.

nr. 170-61.

Folketingstid. 1961-62: 3121, 3250, 5591, 5604; A. 1021; B. 1213; C. 743.

Bilag 5

Lov nr. 226 af 22. juni 1962.

Lov om offentlig skolebespisning.

VI FREDERIK DEN NIENDE, af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og

Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og

Oldenborg, gør vitterligt:

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1. En kommunalbestyrelse kan i månederne november-april

iværksætte eller foranledige iværksat vederlagsfri skolebespisning, jfr. stk.

2, for børn i skolernes 10 første klasser og eventuelle særlige klasser for

børn under den undervisningspligtige alder samt, når dette af hensyn til det

enkelte barns helbredstilstand efter skolelægens skøn må anses for ønskeligt,

for børn i skolernes øvrige klasser. I den øvrige del af af skoleåret kan en

kommunalbestyrelse til børn i skolernes nævnte 10 klasser og eventuelle

særlige klasser for børn under den undervisningspligtige alder yde 1/4 l

sødmælk daglig.

Stk. 2. Skolebespisningen i henhold til stk. 1, 1. punktum, kan

enten ydes i form af et måltid tilstrækkelig nærende mad eller i form af

ydelse af 1/4 l sødmælk i forbindelse med fornødent vitamintilskud.

Stk. 3. En kommunalbestyrelse kan yde bidrag til foreninger, som

vederlagsfrit iværksætter skolebespisning i det i stk. 1 og 2 angivne omfang.

Stk. 4. Når skolen indberetter til kommunalbestyrelsen, at et

skolesøgende barn lider under utilstrækkelig ernæring, drager

kommunalbestyrelsen - efter at have indhentet en erklæring fra skolelægen -

omsorg for, at der vederlagsfrit i månederne november-april hver skoledag

ydes barnet et måltid tilstrækkelig nærende mad i skoletiden, dog kun hvis

forældrene ønsker det.

§ 2. Den hjælp, der i medfør af de foregående regler ydes til

skolebespisning, opføres på en særlig konto.

Stk. 2. Af statskassen ydes der kommunerne et tilskud svarende til

1/2 af deres udgifter i henhold til § 1, stk. 1-3, til mælk og vitamintilskud

til børn fra skolens 7 første klasser og eventuelle særlige klasser for børn

under den undervisningspligtige alder samt til børn fra skolens øvrige

klasser, når bespisningen ydes, fordi dette af hensyn til det enkelte barns

sundhedstilstand efter skolelægens skøn må anses for ønskeligt. Samme tilskud

ydes kommunerne af deres udgifter i henhold til § 1, stk. 4.

§ 3. Denne lov har virkning fra den 1. april 1962.

Stk. 2. Loven gælder ikke for Færøerne, men kan efter forhandling

med det færøske hjemmestyre ved kongelig anordning sættes i kraft på Færøerne

med de ændringer, som måtte være hensigtsmæssige under hensyn til de særlige

færøske forhold.

Stk. 3. Loven gælder ikke for Grønland.

Givet i Amtsgården, Rønne, den 22. juni 1962.

Under Vor Kongelige Hånd og Segl.

I Kongens Navn:

MARGRETHE

Tronfølger.

K. Helveg Petersen.

Lov nr. 252 af 4. juni 1969.

Lov om ændring af lov om offentlig skolebespisning.

VI FREDERIK DEN NIENDE, af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og

Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og

Oldenborg, gør vitterligt:

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

I lov nr. 226 af 22. juni 1962 om offentlig skolebespisning ophæves § 2 med

virkning for udgifter, der vedrører tiden efter den 31. marts 1970.

Givet på Christiansborg Slot, den 4. juni 1969.

Under Vor Kongelige Hånd og Segl.

FREDERIK R.

Helge Larsen. Folketingstid. 1968-69: 3567, 4063, 7096, 7340; A 3737; B.

2241; C. 881.

Undervisningsmin. j. nr. 09-36-01/68.

Bilag 6

Lov nr. 187 af 22. maj 1963.

Lov om udbygning af Danmarks tekniske højskole

og Danmarks ingeniørakademi.

VI FREDERIK DEN NIENDE, af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og

Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og

Oldenborg, gør vitterligt:

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Undervisningsministeren bemyndiges til indtil 1. april 1970 at anvende et

samlet beløb, beregnet efter byggepriserne i april 1962, på 500 mill. kr.,

heri indbefattet allerede givne bevillinger, til udbygningen af Danmarks

tekniske højskole og Danmarks ingeniørakademi på Lundtoftesletten.

§ 2. De for de enkelte finansår fornødne bevillinger meddeles på

de årlige finanslove.

Givet på Amalienborg, den 22. maj 1963.

Under Vor Kongelige Hånd og Segl.

FREDERIK R.

K. Helveg Petersen. Undervisningsmin. j. nr. 750/611.

Folketingstid. 1962-63: 87, 585, 5033, 5154; A 177; B. 721, 777; C. 359.

Lov nr. 202 af 4. juni 1965.

Lov om ændring af lov om udbygning af Danmarks tekniske højskole

og Danmarks ingeniørakademi.

VI FREDERIK DEN NIENDE, af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og

Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og

Oldenborg, gør vitterligt:

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

I lov nr. 187 af 22. maj 1963 om udbygning af Danmarks tekniske højskole og

Danmarks ingeniørakademi foretages følgende ændringer:

§ 1 affattes således:

» § 1. Undervisningsministeren bemyndigestil at anvende et

samlet beløb, beregnet efter byggepriserne i april 1962, på 564 mill. kr.,

heri indbefattet allerede givne bevillinger, til udbygning af den

polytekniske læreanstalt, Danmarks tekniske højskole, og Danmarks

ingeniørakademi på Lundtoftesletten.«

Givet på Amalienborg, den 4. juni 1965.

Under Vor Kongelige Hånd og Segl.

FREDERIK R.

K. B. Andersen. Undervisningsmin. j. nr. 750-63-2.

Folketingstid. 1964-65: 2870, 3189, 5273, 5509; A 1329; B. 745; C. 529.

Bilag 7

Lov nr. 203 af 4. juni 1965.

Lov om erhvervelse af arealer til Københavns Teknikum.

VI FREDERIK DEN NIENDE, af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og

Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og

Oldenborg, gør vitterligt:

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Undervisningsministeren bemyndiges til at yde Københavns Teknikum statslån

til dækning af udgifterne ved erhvervelse af arealer ved Sømose i

Ballerup-Måløv kommune til opførelse af et nyt teknikum. Erhvervelsen af

arealerne kan om nødvendigt gennemføres ved ekspropriation efter reglerne i

lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Givet på Amalienborg, den 4. juni 1965.

Under Vor Kongelige Hånd og Segl.

FREDERIK R.

K. B. Andersen. Undervisningsmin. j. nr. 208 C-1-03-4.

Folketingstid. 1964-65: 2293, 2875, 5267, 5509; A 1071; B. 733, 921; C.

527.

Bilag 8

Lov nr. 231 af 3. juni 1967.

Lov om udbygning af Københavns Teknikum.

VI FREDERIK DEN NIENDE, af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og

Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og

Oldenborg, gør vitterligt:

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Undervisningsministeren bemyndiges til at yde Københavns Teknikum statslån

til hel eller delvis dækning af udgifter indtil et beløb, der svarer til 185

mill. kr. beregnet efter byggepriserne i april 1966, ved en udbygning på

teknikums arealer ved Sømose i Ballerup-Måløv Kommune.

Givet på Christiansborg slot, den 3. juni 1967.

Under Vor Kongelige Hånd og Segl.

FREDERIK R.

K. B. Andersen. Undervisningsmin., 2. afd. 3. kt. j. nr. 77-57-07/65.

Folketingstid. 1966-67: 1699, 2236, 4336, 4416; A 2109; B. 1209; C. 635.

Bilag 9

Lov nr. 209 af 31. maj 1968.

Lov om universiteternes udbygning.

VI FREDERIK DEN NIENDE, af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og

Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og

Oldenborg, gør vitterligt:

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1. Undervisningsministeren bemyndiges til indtil 1. april 1976

til udbygningen af universiteterne i København, Odense og Århus at anvende et

samlet beløb på 1.250 mill. kr.

§ 2. I folketingsåret 1968-69 fremsættes der for folketinget

lovforslag om, hvor den fremtidige udbygning af Københavns universitet skal

gennemføres, og om erhvervelse af de dertil fornødne arealer. Samtidig

fremsættes forslag om den geografiske placering af nye centre for højere

uddannelse, hvis oprettelse skal indgå i den samlede planlægning af de højere

uddannelsers udbygning.

Stk. 2. Undervisningsministeren bemyndiges til at videreføre

forberedelsen og gennemførelsen af allerede projekteret eller planlagt

udbygning af Københavns universitets lægevidenskabelige og

matematisk-naturvidenskabelige fakulteter.

§ 3. lovforslag om de bevillingsmæssige rammer for

universitetsudbygningen efter 1. april 1976 fremsættes for folketinget senest

i folketingsåret 1974-75.

Givet på Amalienborg, den 31. maj 1968.

Under Vor Kongelige Hånd og Segl.

FREDERIK R.

Helge Larsen. Undervisningsmin., 3. afd. 1. kt., j. nr. 53-24-3/67.

Folketingstid. 1967-68: 1177, 2279, 3052, 3195; A 2317; B. 375; C. 251.

Lov nr. 143 af 24. april 1975.

Folketingstid. 1974-75: 568, 2845; A 1441; C. 167.

Undervisningsmin. j. nr. 1974-3412-1.

Lov om ændring af lov om universiteternes udbygning.

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 3 i lov nr. 209 af 31. maj 1968 om universiteterens udbygning

ophæves.

Givet på Christiansborg slot, den 24. april 1975.

Under Vor Kongelige Hånd og Segl.

I Dronningens navn:

INGRID.

Dronning af Danmark.

Rigsforstander.

Ritt Bjerregaard. Undervisningsmin. 1. afd. j. nr. 08-08-13-69. Bilag

10

Lov nr. 247 af 4. juni 1969.

Lov om amtsrådenes og amtskommunernes overtagelse af skolerådenes

og skolefondenes opgaver m. v.

VI FREDERIK DEN NIENDE, af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og

Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og

Oldenborg, gør vitterligt:

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1. Amtsrådet overtager skolerådets opgaver efter §§ 29, 32 og 34

i skoletilsynsloven.

Stk. 2. Amtskommunen træder i stedet for skolefonden efter §§ 30,

31 og 32 i skoletilsynsloven og §§ 18, 36, 70, 71 og 81 i lov om

fritidsundervisning m. v.

§ 2. Det fastsættes inden den 1. april 1970 ved lov, i hvilket

omfang følgende opgaver henlægges til amtsrådet:

1. Skoledirektionens funktioner som tilsynsmyndighed for landkommunernes

skolevæsen efter §§ 18-20 i skoletilsynsloven.

2. Undervisningsministerens funktioner som tilsynsmyndighed for

købstadkommunernes og de hermed ligestillede kommuners skolevæsen efter § 24

i skoletilsynsloven.

3. Amtsungdomsnævnets funktioner efter § 77 i lov om fritidsundervisning

m. v.

Stk. 2. Tilsynet med Frederiksberg kommunes skolevæsen og

fritidsundervisningsvirksomhed m. v. varetages af undervisningsministeren.

§ 3. De i henhold til skoletilsynslovens § 21, stk. 1, udnævnte

amtsskolekonsulenter fortsætter indtil den 31. marts 1972, dog længst for

resten af deres ansættelsesperiode, deres virksomhed efter skoletilsynslovens

§§ 22 og 23 for deres hidtidige område og de inden for dette beliggende

købstæder, jfr. skoletilsynslovens § 27.

Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på

de i henhold til skoletilsynslovens § 25, stk. 1, udnævnte konsulenter for

specialundervisningen og de i henhold til § 25, stk. 5, udnævnte medhjælpere

for konsulenten.

Stk. 3. De i henhold til § 12, stk. 4, i lov om ungdomsskoler og

aftenskoler m. v. udnævnte konsulenter for ungdomsundervisningen fortsætter

deres virksomhed inden for deres hidtidige område indtil den 31. marts 1972,

dog længst for resten af deres ansættelsesperiode.

§ 4. § 1, § 2, stk. 2, og § 3 har virkning fra den 1. april 1970.

Givet på Christiansborg slot, den 4., juni 1969.

Under Vor Kongelige Hånd og Segl.

FREDERIK R.

Helge Larsen.

Bilag 11

Lov nr. 176 af 29. april 1970.

Lov om udbygning af Odense universitetscenter.

VI FREDERIK DEN NIENDE, af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og

Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og

Oldenborg, gør vitterligt:

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1. Undervisningsministeren bemyndiges til indtil 1. april 1978

at anvende 385 mill. kr. til udbygningen af 1. etape af Odense

universitetscenter.

§ 2. Lovforslag om de bevillingsmæssige rammer for udbygningen af

Odense universitetscenter efter 1. april 1978 fremsættes for folketinget

senest i folketingsåret 1974-75.

Givet på Christiansborg slot, den 29. april 1970.

Under Vor Kongelige Hånd og Segl.

FREDERIK R.

Helge Larsen. Folketingstid. 1969-70: 1685, 2221, 4952, 5138; A. 1289; B.

857; C. 458.

Undervisningsmin. j. nr. 3. afd. 1. ktr. 54-4-1-69.

Lov nr. 144 af 24. april 1975.

Undervisningsmin. j. nr. 1975-3412-3.

Lov om ændring af lov om udbygning af Odense universitetscenter.

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

I § 2 i lov nr. 176 af 29. april 1970 om udbygningen af Odense

universitetscenter ændres »senest i folketingsåret 1974-75« til:

»i folketingsåret 1976-77.«

Givet på Christiansborg slot, den 24. april 1975.

Under Vor Kongelige Hånd og Segl.

I Dronningens navn:

INGRID.

Dronning af Danmark.

Rigsforstander.

Ritt Bjerregaard.

Lov nr. 546 af 17. november 1976.

Folketingstid. 1976-77: 104, 776, 1091, 1322; A. 363; C. 13.

Undervisningsmin., dep., 1. afd. j. nr. 1974-3212-3.

Lov om ændring af lov om udbygning af Odense universitetscenter.

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

I lov nr. 176 af 29. april 1970 om udbygningen af Odense

universitetscenter som ændret ved lov nr. 144 af 24. april 1975, ophæves §

2.

Givet på Christiansborg slot, den 17. november 1976.

Under Vor Kongelige Hånd og Segl.

I Dronningens navn:

INGRID.

Dronning af Danmark.

Rigsforstander.

Ritt Bjerregaard.

Bilag 12

Lov nr. 307 af 8. juni 1977.

Lov om udbygning af Panum instituttet ved Københavns universitet,

Københavns tandlægehøjskole m. v.

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1. Undervisningsministerens bemyndigelse til indtil 1. april

1984 af anvende 525 mill. kr. (1969-priser) til at opføre et bygningskompleks

(Panum instituttet) til brug for Københavns universitets lægevidenskabelige

institutter erstattes som led i en begrænsning af Københavns universitets

udbygning i Nørre Fælled-området af en bemyndigelse for ministeren til indtil

1. januar 1985 at anvende 440 mill. kr. (samme prisbasis) til opførelse af

Panum instituttet til brug for universitets lægevidenskabelige institutter,

Københavns tandlægehøjskole samt andre institutioner inden for

sundhedsuddannelserne.

§ 2. Lov nr. 175 af 29. april 1970 om opførelse af et

lægevidenskabeligt institutkompleks (Panum instituttet) ved Københavns

universitet ophæves.

Givet på Christiansborg slot, den 8. juni 1977.

Under Vor Kongelige Hånd og Segl.

MARGRETHE R.

Ritt Bjerregaard. Undervisningsmin., dept. 3. afd., j. nr. 1975-74/2008-8.

Bilag 13

Lov nr. 354 af 4. juni 1986.

Undervisningsmin. dep. 1. afd. j. nr. 1985-3482-40

Lov om uddannelse af erhvervspiloter

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1. Med det formål af uddanne piloter til danske koncessionerede

luftfartsselskaber oprettes der ved Skolen for luftfartsuddannelserne en

særlig uddannelse af erhvervspiloter.

§ 2. Den elementære del af den praktiske erhvervspilotuddannelse

foregår ved forsvarets flyveskole efter samme vejledende retningslinier, som

gælder for den tilsvarende del af forsvarets pilotuddannelse.

Stk. 2. Skolen for luftfartsuddannelserne kan med godkendelse fra

det nævn, som er nedsat efter § 3, indgå aftale med en eller flere

flyveskoler om den øvrige del af den praktiske uddannelse.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere bestemmelser om

uddannelsen.

§ 3. Undervisningsministeren nedsætter et nævn for

erhvervspilotuddannelsen.

Stk. 2. Nævnet består af 8 medlemmer, der udpeges således: 5 af de

koncessionerede luftfartsselskaber, 1 af forsvarsministeren, 1 af ministeren

for offentlige arbejder og 1 af undervisningsministeren.

Stk. 3. Det medlem, som undervisningsministeren udpeger, er

tillige formand for nævnet.

Stk. 4. Medlemmerne beskikkes for 4 år ad gangen.

§ 4. Nævnet fører tilsyn med, at uddannelsen opfylder de

koncessionerede luftfartsselskabers særlige behov, og rådgiver

undervisningsministeren om væsentlige ændringer i uddannelsens struktur eller

indhold.

Stk. 2. Nævnet indstiller hvert år til undervisningsministeren,

hvor mange elever der bør optages ved den særlige erhvervspilotuddannelse det

samme år. Undervisningsministeren fastsætter det endelige optagelsestal.

Optagelse kan finde sted en eller flere gange om året.

§ 5. Nævnet nedsætter et optagelsesudvalg på indtil 5 medlemmer

efter indhentet udtalelse fra de koncessionerede luftfartsselskaber,

forsvarsministeren og Skolen for luftfartsuddannelserne.

Stk. 2. Udvalget forestår udvælgelsen af eleverne. Udvalget skal i

forbindelse hermed tage hensyn til, at der sikres de koncessionerede

luftfartsselskaber den fornødne tilgang af velkvalificerede erhvervspiloter.

§ 6. Nævnet nedsætter endvidere en bedømmelseskommission på 3

medlemmer efter indhentet udtalelse fra de koncessionerede

luftfartsselskaber, forsvarsministeren og statens luftfartsvæsen.

Stk. 2. Efter indstilling fra uddannelsesstedet afgør

kommissionen, om en elev skal ophøre med uddannelsen, fordi eleven ikke anses

for egnet til senere ansættelse som erhvervspilot i et koncessioneret

luftfartsselskab. Kommissionen træffer den endelige administrative afgørelse.

§ 7. Undervisningsministeren fastsætter bestemmelser for nævnets,

optagelsesudvalgets og bedømmelseskommissionens virksomhed.

§ 8. Udgifterne ved den særlige erhvervspilotuddannelse dækkes ved

årlige bidrag fra de koncessionerede luftfartsselskaber.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter efter forhandling med

de koncessionerede luftfartsselskaber, hvordan bidragene skal pålignes

selskaberne, herunder bestemmelser om indbetaling af forskud og endelig

afregning af bidragene.

§ 9. Undervisningsministeren kan bemyndige ministeriets

direktorater til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt

ministeren.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser om

adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til

bemyndigelse efter stk. 1, herunder om, at afgørelser ikke skal kunne

indbringes for ministeren.

§ 10. Loven træder i kraft den 1. juli 1986.

§ 11. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Christiansborg slot, den 4. juni 1986

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R

/ Bertel Haarder

Bilag 14

Lov nr. 140 af 7. marts 1990

Lov om nedlæggelse af Landscentralen for

Undervisningsmidler

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1. Undervisnings- og forskningsministeren bemyndiges til at

gennemføre en plan, hvorefter Landscentralen for Undervisningsmidlers

virksomhed afvikles inden udgangen af 1990.

§ 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan ophæve lov nr.

419 af 13. juni 1973 om en landscentral for undervisningsmidler.

Givet på Amalienborg, den 7. marts 1990

Under vor Kongelige Hånd og Segl

I Dronningens Navn:

FREDERIK

Kronprins

/ Bertel Haarder

Efter 2. behandling den 28. april 1992

§ 1

I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 480 af 22. juni

1990, som ændret ved lov nr. 321 af 29. maj 1991og § 1 i lov nr. 133 af 26.

februar 1992, foretages følgende ændringer:

1. I § 19 a indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

» Stk. 5. En skole, der udbyder erhvervsuddannelser i medfør

af § 18, stk. 2, kan uanset bestemmelserne i stk. 1-3 opkræve betaling for

deltagelse i undervisningen m.v. Dette gælder dog kun, hvis skolen ikke

modtager samme tilskud fra staten som en godkendt erhvervsskole.«

2. § 47, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. I nævnets møder deltager 2 tilforordnede udpeget af

Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune

og Frederiksberg Kommune i forening og 1 tilforordnet udpeget af

undervisnings- og forskningsministeren.«

§ 2

I lov nr. 434 af 13. juni 1990 om de erhvervsgymnasiale uddannelser til

højere handelseksamen og højere teknisk eksamen foretages følgende ændringer:

1. I § 2 indsættes som stk. 3 :

» Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan godkende,

at skoler, som ikke er erhvervsskoler, kan udbyde uddannelser efter denne

lov. Det er en betingelse for godkendelsen, at skolen efter

erhvervsuddannelseslovens § 18, stk. 2, udbyder mindst en af de

skoleperioder, der er godkendt efter § 4, stk. 2 eller 3. Godkendelsen kan

tilbagekaldes.«

2. I § 15 indsættes som stk. 5 :

» Stk. 5. En skole, der udbyder erhvervsgymnasiale uddannelser

i medfør af § 2, stk. 3, kan uanset bestemmelserne i stk. 1-3 opkræve

betaling for deltagelse i undervisningen m.v. Dette gælder dog kun, hvis

skolen ikke modtager samme tilskud fra staten som en godkendt

erhvervsskole.«

§ 3

I lov nr. 432 af 13. juni 1990 om grundlæggende social- og

sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet m.v.

foretages følgende ændringer:

1. § 9 affattes således:

» § 9. Med henblik på at social- og sundhedsassistenter og

andre ansøgere kan opfylde de almene betingelser for adgang til de

videregående social- og sundhedsuddannelser, afholdes en fælles adgangsprøve.

Ansøgerne betaler helt eller delvis udgifterne til afholdelsen af prøven.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere

regler om prøvens indhold og afvikling og om betalingen.«

2. § 18, stk. 3 og 4 , ophæves, og i stedet

indsættes:

» Stk. 3. Amtsrådet kan bestemme, at eleverne selv anskaffer

lærebøger til brug ved undervisningen i obligatoriske områdefag og i

begrænset omfang øvrige undervisningsmidler. Amtsrådet kan endvidere

bestemme, at eleverne betaler for fotokopier til undervisningsbrug.

Betalingen for fotokopier kan fastsættes som en gennemsnitsbetaling for

skolens elever eller for grupper af elever på skolen.«

§ 4

I lov nr. 210 af 5. april 1989 om erhvervsskoler, som ændret ved lov nr.

281 af 2. maj 1990, foretages følgende ændringer:

1. I § 9 indsættes efter stk. 2:

» Stk. 3. Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig

undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og

injuriesøgsmål træffes af erhvervsskolens bestyrelse.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

2. § 25 ophæves.

3. I § 26 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Andre skoler end erhvervsskoler, institutioner og

virksomheder, der udbyder tilgrænsende erhvervsrettet uddannelse i medfør af

stk. 2 eller § 27, kan opkræve betaling for deltagelse i undervisning m.v.

Dette gælder dog kun, hvis skolen ikke modtager samme tilskud fra staten som

en godkendt erhvervsskole.«

§ 5

I lov om teknika, jf. lovbekendtgørelse nr. 542 af 12. juli 1990,

foretages følgende ændringer:

1. § 6, stk. 2, 2. pkt., affattes således:

»Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse,

udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og injuriesøgsmål

træffes af teknikums bestyrelse.«

2. § 6 a affattes således:

» § 6 a. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter

nærmere regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at

afgørelser inden for nærmere fastsatte områder ikke kan indbringes for

ministeren.«

§ 6

I lov om handelshøjskoler og handelshøjskoleafdelinger, jf.

lovbekendtgørelse nr. 544 af 12. juli 1990, foretages følgende ændringer:

1. § 8, stk. 2, 2. pkt. , affattes således:

»Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse,

udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og injuriesøgsmål

træffes af handelshøjskolens styrelsesråd henholdsvis

handelshøjskoleafdelingens bestyrelse.«

2. § 8 a affattes således:

» § 8 a. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter

nærmere regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at

afgørelser inden for nærmere fastsatte områder ikke kan indbringes for

ministeren.«

§ 7

I lov om statsstøtte til visse private seminarier, jf. lovbekendtgørelse

nr. 570 af 31. juli 1991, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 4, 2. pkt. , affattes således:

»Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse,

udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og injuriesøgsmål

træffes af seminariets bestyrelse.«

2. § 3 ophæves.

3. § 3 a affattes således:

» § 3 a. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og

forskningsministeren kan klager over et seminariums afgørelser indbringes for

ministeren.«

§ 8

I lov nr. 212 af 5. april 1989 om uddannelse til ernærings- og

husholdningsøkonom foretages følgende ændringer:

1. § 10, stk. 2, 2. pkt. , ophæves.

2. Efter § 14 indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 3 a

Klage

§ 14 a. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og

forskningsministeren kan klager over et seminariums afgørelser indbringes for

ministeren.«

§ 9

I lov nr. 318 af 16. maj 1990 om uddannelse til håndarbejdslærer

foretages følgende ændringer:

1. § 10, stk. 2, 2. pkt. , ophæves.

2. Efter § 14 indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 3 a

Klage

§ 14 a. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og

forskningsministeren kan klager over et seminariums afgørelser indbringes for

ministeren.«

§ 10

I lov om Den Grafiske Højskole, jf. lovbekendtgørelse nr. 543 af 12. juli

1990, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 2 , udgår »efter godkendelse af

Undervisningsministeriet«.

2. I § 3, stk. 3 , ændres »fastsætter« til:

»kan fastsætte«.

3. I § 5 ændres »fastsætter« til: »kan

fastsætte«.

4. § 7 a affattes således:

» § 7 a. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og

forskningsministeren kan klager over højskolens afgørelser indbringes for

ministeren.«

§ 11

I lov nr. 431 af 13. juni 1990 om gymnasiet m.v. indsættes efter § 26:

» § 26 a. En tjenestemand, der efter amtskommunernes

overtagelse af statsskolerne m.v. har opretholdt ansættelsesforholdet til

staten, har pligt til at underkaste sig de forandringer i sine

tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, som følger af institutionens

overtagelse.

Stk. 2. Amtskommunen afholder uden refusion fra staten

lønudgifterne, herunder eventuelt ventepenge, rådighedsløn og efterindtægt af

løn, til alle tjenestemænd, herunder tjenestemænd, der har opretholdt deres

ansættelsesforhold som statstjenestemænd under udførelsen af arbejdet ved det

amtskommunale skolevæsen.

§ 26 b. Staten afholder pensionsudgifterne vedrørende rektorer og

tjenestemandsansatte lærere ved amtskommunernes og Frederiksberg Kommunes

gymnasieskoler m.v. Staten yder tilskud til pensionsudgifterne vedrørende

rektorer og tjenestemandsansatte lærere ved Københavns Kommunes

gymnasieskoler m.v.

Stk. 2. For så vidt angår andet tjenestemandsansat personale end

rektorer og lærere afholder staten pensionsudgifterne til ansatte, der har

opretholdt deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd. Amtskommunen

refunderer staten udgifterne i forhold til den del af den ansattes

pensionsalder, der er optjent efter l. januar 1986.

Stk. 3. For så vidt angår andet tjenestemandsansat personale end

rektorer og lærere, der i forbindelse med statsskolernes overgang er overgået

til tjenestemandsansættelse i amtskommunen, afholder amtskommunen

pensionsudgifterne. Staten refunderer amtskommunen udgifterne til pension i

forhold til den del af den ansattes pensionsalder, der er optjent som

statstjenestemand indtil 31. december 1985.«

§ 12

I lov nr. 433 af 13. juni 1990 om kursus til højere forberedelseseksamen

og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v. indsættes

efter § 35:

» § 35 a. En tjenestemand, der efter amtskommunernes

overtagelse af statsskolerne m.v. har opretholdt ansættelsesforholdet til

staten, har pligt til at underkaste sig de forandringer i sine

tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, som følger af institutionens

overtagelse.

Stk. 2. Amtskommunen afholder uden refusion fra staten

lønudgifterne, herunder eventuelt ventepenge, rådighedsløn og efterindtægt af

løn, til alle tjenestemænd, herunder tjenestemænd, der har opretholdt deres

ansættelsesforhold som statstjenestemænd under udførelsen af arbejdet ved det

amtskommunale skolevæsen.

§ 35 b. Staten afholder pensionsudgifterne vedrørende rektorer og

tjenestemandsansatte lærere ved amtskommunernes og Frederiksberg Kommunes

gymnasieskoler m.v. Staten yder tilskud til pensionsudgifterne vedrørende

rektorer og tjenestemandsansatte lærere ved Københavns Kommunes

gymnasieskoler m.v.

Stk. 2. For så vidt angår andet tjenestemandsansat personale end

rektorer og lærere afholder staten pensionsudgifterne til ansatte, der har

opretholdt deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd. Amtskommunen

refunderer staten udgifterne i forhold til den del af den ansattes

pensionsalder, der er optjent efter l. januar 1986.

Stk. 3. For så vidt angår andet tjenestemandsansat personale end

rektorer og lærere, der i forbindelse med statsskolernes overgang er overgået

til tjenestemandsansættelse i amtskommunen, afholder amtskommunen

pensionsudgifterne. Staten refunderer amtskommunen udgifterne til pension i

forhold til den del af den ansattes pensionsalder, der er optjent som

statstjenestemand indtil 31. december 1985.«

§ 13

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 3. juli 1991,

foretages følgende ændringer:

1. I § 39 a, stk. 2, nr. 5 , indsættes efter

»optagelse«: », hel eller delvis fri forplejning«.

2. I § 41 indsættes som stk. 3 :

» Stk. 3 . Amtsrådet forestår administrationen af

tjenestemandspensioner m.v. til folkeskolens lærere og deres

efterladte.«

§ 14

I lov om Danmarks Journalisthøjskole, jf. lovbekendtgørelse nr. 20 af 10.

januar 1987, affattes § 14 a således:

» § 14 a. Journalisthøjskolens afgørelser efter denne lov

eller efter regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisnings-

og forskningsministeren.

Stk. 2 . Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere

regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke

skal kunne indbringes for ministeren.«

§ 15

I lov om statens overtagelse af de sociale højskoler i København, Århus,

Odense og Esbjerg, jf. lovbekendtgørelse nr. 177 af 20. marts 1987, affattes

§ 3 således:

» § 3. En social højskoles afgørelser efter denne lov eller

efter regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisnings- og

forskningsministeren.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere

regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke

skal kunne indbringes for ministeren.«

§ 16

I lov om oprettelse af et pædagogisk institut, jf. lovbekendtgørelse nr.

423 af 16. juni 1987, affattes § 8 a således:

» § 8 a. Instituttets afgørelser efter denne lov eller efter

regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisnings- og

forskningsministeren.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere

regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke

skal kunne indbringes for ministeren.«

§ 17

I lov om statsstøtte til Den Frie Lærerskole, jf. lovbekendtgørelse nr.

90 af 10. februar 1989, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, nr. 2, ændres », og« til:

».«, og § 1, nr. 3, ophæves.

2. § 3 a affattes således:

» § 3 a . Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og

forskningsministeren kan klager over lærerskolens afgørelser indbringes for

ministeren.«

§ 18

I lov nr. 347 af 24. maj 1989 om åben uddannelse (erhvervsrettet

voksenuddannelse - deltidsuddannelser og enkeltfagskurser) indsættes efter §

10:

» § 10 a. En institutions afgørelser efter denne lov eller

efter regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisnings- og

forskningsministeren.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere

regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke

skal kunne indbringes for ministeren.«

§ 19

I lov om terapiassistenter, jf. lovbekendtgørelse nr. 631 af 30. august

1991, ophæves § 1, stk. 8-10, og i stedet indsættes:

» Stk. 8. Undervisnings- og forskningsministeren godkender

uddannelsessteder i praktik og kan fastsætte nærmere regler om uddannelsen

efter forhandling med sundhedsministeren.

Stk. 9. En terapiassistentskoles afgørelse efter regler fastsat i

medfør af stk. 8 kan påklages til undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 10. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere

regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke

skal kunne indbringes for ministeren.

Stk. 11. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at

afgørelser vedrørende en terapiassistentskoles drift og virksomhed ikke skal

kunne indbringes for ministeren.

Stk. 12. Undervisnings- og forskningsministeren kan yde tilskud

til undervisningen m.v. på private terapiassistentskoler, der udbyder

uddannelser, som kan danne grundlag for autorisation som

terapiassistent.«

§ 20

I lov nr. 142 af 26. april 1972 om fodterapeuter, som ændret ved § 32 i

lov nr. 217 af 23. april 1986, ophæves § 1, stk. 6-8, og i stedet

indsættes:

» Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren godkender

fodterapeutskoler og kan fastsætte nærmere regler om uddannelsen efter

forhandling med sundhedsministeren.

Stk. 7. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og

forskningsministeren kan klager over en skoles afgørelser indbringes for

ministeren.«

§ 21

I lov nr. 276 af 26. maj 1976 om tandlæger, som ændret senest ved § 15 i

lov nr. 310 af 4. juni 1986, ophæves § 11, stk. 5 og 6 , og i

stedet indsættes:

» Stk. 5. En uddannelsesinstitutions afgørelser efter regler

fastsat i medfør af stk. 3 kan påklages til undervisnings- og

forskningsministeren.

Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte

nærmere regler om adgangen til at klage efter stk. 5 og kan herunder

bestemme, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

Stk. 7. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at

afgørelser vedrørende en uddannelsesinstitutions drift og virksomhed ikke

skal kunne indbringes for ministeren.«

§ 22

I lov nr. 671 af 13. december 1978 om jordemødre, som ændret ved § 34 i

lov nr. 217 af 23. april 1986, ophæves § 2, stk. 5 og 6 , og i

stedet indsættes:

» Stk. 5. Danmarks Jordemoderskoles afgørelser efter regler

fastsat i medfør af stk. 4 kan påklages til undervisnings- og

forskningsministeren.

Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere

regler om adgangen til at klage efter stk. 5 og kan herunder bestemme, at

afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

Stk. 7. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at

afgørelser vedrørende skolens drift og virksomhed ikke skal kunne indbringes

for ministeren.«

§ 23

I lov om sygeplejersker, jf. lovbekendtgørelse nr. 759 af 14. november

1990, ophæves § 2, stk. 4, og i stedet indsættes:

» Stk. 4. Bestemmelser om uddannelse af sygeplejersker

fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren efter forhandling med

sundhedsministeren.

Stk. 5. En sygeplejeskoles afgørelser efter regler fastsat i

medfør af stk. 4 kan påklages til undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere

regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke

skal kunne indbringes for ministeren.«

§ 24

I lov nr. l00 af 14. marts 1979 om kliniske tandteknikere, som ændret ved

§ 36 i lov nr. 217 af 23. april 1986, ophæves § 2, stk. 5 og 6

, og i stedet indsættes:

» Stk. 5. En uddannelsesinstitutions afgørelser efter regler

fastsat i medfør af stk. 4 kan påklages til undervisnings- og

forskningsministeren.

Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere

regler om adgangen til at klage efter stk. 5 og kan herunder bestemme, at

afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

Stk. 7. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at

afgørelser vedrørende en uddannelsesinstitutions drift og virksomhed ikke

skal kunne indbringes for ministeren.«

§ 25

I lov nr. 279 af 6. juni 1984 om apoteksvirksomhed, som senest ændret ved

lov nr. 948 af 27. december 1991, ophæves § 34, stk. 3 og

4 , og i stedet indsættes:

» Stk. 3. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og

forskningsministeren kan klager over en uddannelsesinstitutions afgørelser

truffet i medfør af regler fastsat efter stk. 2 indbringes for

ministeren.«

§ 26

I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 817 af 6. december

1990, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 238 af 8. april 1992, ophæves

§ 14, stk. 2 , og i stedet indsættes:

» Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter

dog regler om uddannelsen på socialpædagogisk højskole.

Stk. 3. Højskolens afgørelser efter regler fastsat i medfør af

stk. 2 kan påklages til undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere

regler for adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke

skal kunne indbringes for ministeren.

Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at

afgørelser vedrørende højskolens drift og virksomhed ikke skal kunne

indbringes for ministeren.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 6 og 7.

§ 27

I lov nr. 142 af 13. maj 1964 om en statsskole som forsøgscenter for

8.-10. skoleår indsættes i § 1 som stk. 2 :

» Stk. 2. Kommunen og amtskommunen betaler efter samme regler

som ved friskoler og private grundskoler, jf. lov om friskoler og private

grundskoler m.v., bidrag til staten for hver elev, der er hjemmehørende i

henholdsvis kommunen eller amtskommunen, og som er optaget på skolen.«

§ 28

I § 1 i lov nr. 214 af 5. april 1989 om kommuners og amtskommuners

bidrag til statslige og private skoler og kurser, som ændret ved § 44, stk.

3, i lov nr. 411 af 6. juni 1991, udgår »og ved Statens Pædagogiske

Forsøgscenters Skole i Rødovre«.

§ 29

Stk. 1. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler

om uddannelsen af hospitalslaboranter, herunder deres videre uddannelse,

kliniske diætister, bandagister, økonomaer og radiografer.

Stk. 2. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og

forskningsministeren kan klage over en uddannelsesinstitutions afgørelser

indbringes for ministeren.

§ 30

I lov om folkebiblioteker, jf. lovbekendtgørelse nr. 384 af 22. august

1985, som ændret senest ved lov nr. 227 af 6. april 1990, ophæves § 17,

stk. 3 og 4.

§ 31

I lov nr. 217 af 23. april 1986 om ændring af forskellige uddannelses-,

tilskuds- og styrelseslove m.m. (Delegations- og klagebestemmelser) ophæves

§ 39.

§ 32

Stk. 1. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter

tidspunktet for de enkelte bestemmelsers ikrafttræden.

Stk. 2. Lov nr. 216 af 16. juni 1958 om erhvervelse af arealer til

Den Polytekniske Læreanstalt, Danmarks Tekniske Højskole, ophæves.

Stk. 3. Lov nr. 154 af 31. maj 1961 om udbygning og ombygning m.v.

af Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole ophæves.

Stk. 4. Lov nr. 226 af 22. juni 1962 om offentlig skolebespisning

ophæves.

Stk. 5. Lov nr. 187 af 22. maj 1963 om udbygning af Danmarks

Tekniske Højskole og Danmarks Ingeniørakademi ophæves.

Stk. 6. Lov nr. 203 af 4. juni 1965 om erhvervelse af arealer til

Københavns Teknikum ophæves.

Stk. 7. Lov nr. 231 af 3. juni 1967 om udbygning af Københavns

Teknikum ophæves.

Stk. 8. Lov nr. 209 af 31. maj 1968 om universiteternes udbygning

ophæves.

Stk. 9. Lov nr. 247 af 4. juni 1969 om amtsrådenes og

amtskommunernes overtagelse af skolerådenes og skolefondenes opgaver m.v.

ophæves.

Stk. 10. Lov nr. 176 af 29. april 1970 om udbygningen af Odense

Universitetscenter ophæves.

Stk. 11. Lov nr. 307 af 8. juni 1977 om udbygning af Panum

Instituttet ved Københavns Universitet, Københavns Tandlægehøjskole m.v.

ophæves.

Stk. 12. Lov nr. 354 af 4. juni 1986 om uddannelse af

erhvervspiloter ophæves.

Stk. 13. Lov nr. 140 af 7. marts 1990 om nedlæggelse af

Landscentralen for Undervisningsmidler ophæves.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter