Spring til indhold

Retsinformation

1990 BTL 100 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM MEDLEMSKAB AF FOLKEKIRKEN, KIRKELIG BETJENING OG SOGNEBÅNDSLØSNING NR L 100 1990-91, 2. SAMLING

1990/2 BTL 100Betænkning over lovforslagFolketinget14. maj 1991

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til kirkeministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra biskoppen over

Aalborg Stift og Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer. Sidstnævnte har

tillige haft foretræde for udvalget.

Der er af kirkeministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de

ledsagende bemærkninger.

Nogle af udvalgets spørgsmål til kirkeministeren og dennes besvarelse

heraf er optrykt som bilag til betænkningen.

Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse med

det stillede ændringsforslag.

Udvalget ønsker endvidere at udtale følgende:

I forhold til udviklingen i det internationale arbejde er det meget

tilfredsstillende, at medlemmer af folkekirken, der flytter til udlandet,

under ferier og midlertidige ophold her i landet med denne lov fremover får

ret til kirkelig betjening. Det er ligeledes en naturlig udvikling og

imødekommelse af ønsker fra medlemmerne.

Sognebåndsløsning drejer sig fortsat om at imødekomme medlemmers ønske om

at vælge en bestemt præst og vælge kirkelig betjening af denne præst. At

præsten fremover skal begrunde et afslag til ansøgeren, er en nutidig og

rimelig fornyelse.

Udvalget havde gerne set, at overvejelserne om sognebåndsløsernes valgret

og valgbarhed havde været fuldt afklaret med dette lovforslag, da udvalget

mener, at spørgsmålet nøje hører sammen med de øvrige spørgsmål om medlemskab

af folkekirken. Udvalget imødeser derfor fremsættelsen af forslag til lov om

ændring af lov om valg til menighedsråd i oktober måned 1991, som

kirkeministeren har oplyst i sit svar på udvalgets spørgsmål 9.

Ændringsforslag

Til § 1

Læs alt

Af kirkeministeren, tiltrådt af udvalget:

1) I stk. 4 ændres ordene »Personer, der er døbt med

en anden kristen dåb« til: »Andre personer, der er døbt med den

kristne dåb«.

Bemærkninger

Til nr. 1

Biskopperne er - uanset at de ikke havde haft indvendinger imod

formuleringen af lovforslagets § 1, stk. 4, i deres høringssvar over udkast

til lovforslaget - nu på et møde den 1. maj 1991 blevet enige om at foreslå

formuleringen ændret som anført i den foreslåede ændring. Den nye formulering

skal understrege, at der - teologisk set - kun findes een kristen dåb.

Da den foreslåede ændring ikke medfører realitetsændringer i lovforslagets

indhold, er det fundet rigtigt at imødekomme biskoppernes ønske.

Hanne Andersen (S) Anna-Marie Hansen (S) Arne Jensen (S) Tove Lindbo

Larsen (S) nfmd. Henning Nielsen (S) Peder Sass (S) Jan Petersen (S)

Hanne Thanning Jacobsen (SF) Jette Pors (CD) Eva Møller (KF) Agnete Laustsen

(KF) Birthe Rønn Hornbech (V) fmd. Mejdahl (V) Bodil Thrane (V) Poul

Nødgaard (FP) Marianne Jelved (RV) Inger Stilling Pedersen (KRF)

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til kirkeministeren og dennes besvarelse

heraf

Spørgsmål 1:

»Hvem har ikke anset det for nødvendigt, at de nærmere regler om

optagelse i og udtræden af folkekirken gives i form af en kgl.

anordning?»

Svar:

Det er forudsat i nutidig lovgivningspraksis, at regler af administrativ

karakter, der udfærdiges med hjemmel i en lov, gives ved bekendtgørelse, se

f.eks. Justitsministeriets vejledning om udarbejdelse af administrative

forskrifter af 22. september 1987, kapitel 1, nr. 3 og 4.

Spørgsmål 2:

»Hvilke overvejelser ligger der bag formuleringen i § 1, stk. 4, om

en anden kristen dåb?»

Svar:

Bestemmelsen vedrører personer, som er døbt med en kristen dåb i et ikke

evangelisk-luthersk trossamfund. Efter forslaget skal optagelse i folkekirken

af sådanne personer ske i henhold til en egentlig optagelsesbegæring. Det vil

sige, at vedkommende må henvende sig til sognets præst eller en anden præst i

folkekirken og under en samtale med denne lægge et sådant kendskab til

folkekirken for dagen, at ønsket om optagelse kan betragtes som alvorligt

ment.

Fornyet dåb hverken kan eller skal finde sted.

Også den nugældende bestemmelse i menighedsrådslovens § 5, stk. 1, nr. 3,

forudsætter en positiv meningstilkendegivelse fra den, der ønsker optagelse,

men jeg har ment det ønskeligt, at lovteksten tydeliggøres på dette punkt.

Mindreårige optages i folkekirken efter anmodning fra forældremyndighedens

indehaver. Mindreårige kan tillige blive medlem af folkekirken ved at

opdrages i folkekirkens tro. Denne særregel, som jeg har foreslået

videreført, forudsætter - som bestemmelsen i sin helhed - at den mindreårige

er døbt med en kristen dåb i et trossamfund, der ikke er evangelisk-luthersk.

Spørgsmål 3:

»Hvilke andre eksempler end »ved tilslutning til et andet

trossamfund« tænkes der på med formuleringen i § 2, stk. 2 (jf. ordet

f.eks.)?»

Svar:

Efter lovforslaget ophører medlemskab af folkekirken, såfremt medlemmet

slutter sig til et andet trossamfund eller på anden måde, f.eks. ved at lade

sig gendøbe, stiller sig uden for folkekirken. Bestemmelsen viderefører den

nugældende regel i menighedsrådslovens § 5, stk. 3, nr. 2. Denne bestemmelse

har - i hvert fald i nyere tid - kun været anvendt i tilfælde, hvor der

forelå tilslutning til andet trossamfund eller gendåb - altså de i loven

udtrykkeligt nævnte eksempler på at stille sig uden for folkekirken. Der kan

derfor ikke anføres eksempler fra praksis på andre tilfælde, hvor et medlem

har stillet sig uden for folkekirken, og det vil næppe på dette område være

rigtigt at opstille hypotetiske eksempler og dermed foregribe konkrete

afgørelser. Så meget kan dog fastslås, at der må stilles krav om meget klare

og ekstraordinære forhold. Almindelig polemik mod eller nedsættende

udtalelser om folkekirken er ikke tilstrækkeligt.

Om mine overvejelser med hensyn til bestemmelsens affattelse skal jeg i

øvrigt henvise til lovforslagets bemærkninger til § 2.

Spørgsmål 4:

»Hvad er begrundelsen for den i § 3 og § 12 fastsatte

15-års-grænse?»

Svar:

Aldersgrænsen på 15 år er såvel i lovforslaget som i gældende lov anvendt

som målestok for den modenhed og ansvarlighed, der bør forudsættes for at

have medindflydelse på eget medlemskab af folkekirken og sognebåndsløsning.

Tilsvarende aldersgrænse gælder efter lov om begravelse og ligbrænding med

hensyn til afgørelser om kirkelig medvirken ved begravelser m.v. (§ 8), jf.

også myndighedsloven, der på forskellige områder (§ 35 og § 39) giver

personer, der er fyldt 15 år, en særstilling i forhold til mindreårige i

øvrigt.

Spørgsmål 5:

»Hvad dækker udtrykket »kirkelig betjening« i § 6, stk.

2?»

Svar:

Udtrykket »kirkelig betjening« i § 6, stk. 2, har samme indhold

som i § 6, stk. 1, og omfatter alle kirkelige handlinger (dåb, konfirmation,

herunder konfirmationsforberedelse, vielse og begravelse) samt sjælesorg.

I og med, at præsten forpligtes til at varetage den kirkelige betjening,

følger, at vedkommende medlem af folkekirken har ret til brug af sognekirken

og til kirkebetjening uden særskilt betaling. Denne ret omfatter også adgang

til at erhverve gravplads på kirkegården som indensognsboende.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter