Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om valg til menighedsråd og lov om folkekirkens økonomi (Menighedsrådets sammensætning, loyalitetskrav til valgte menighedsrådsmedlemmer og bindende stiftsbidrag m.v.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Kirkeudvalget den 23. maj 2007
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om
menighedsråd, lov om valg til menighedsråd og lov om folkekirkens økonomi
(Menighedsrådets sammensætning, loyalitetskrav til valgte
menighedsrådsmedlemmer og bindende stiftsbidrag m.v.)
[af kirkeministeren (Bertel Haarder)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 6 ændringsforslag til lovforslaget.
Kirkeministeren har stillet ændringsforslag nr. 1 og 4-6. Dansk Folkepartis
medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 3. Socialistisk
Folkepartis
medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 22. februar 2007 og var til 1.
behandling den 13. marts 2007. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til behandling i Kirkeudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høring
Lovforslaget tager afsæt i resultater af arbejdet i regeringens
arbejdsgruppe om ændring af den kirkelige struktur som følge af
kommunalreformen. Arbejdsgruppens resultat blev offentliggjort den 17. juli
2006 i betænkning nr. 1477/2006 »Opgaver i sogn, provsti og stift«, jf.
folketingsåret 2005-06, alm. del – bilag 70. Betænkningen blev endvidere
sendt
i høring samme dag som offentliggørelsen sammen med et udkast til
lovændringer.
Den 21. februar 2007 sendte kirkeministeren de indkomne
Læs alt
høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Andre møder
Den 2. maj 2007 afholdt Kirkeudvalget en høring over
lovforslaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra Jens Christensen, Frederiksberg og
Præsteforeningen.
Kirkeministeren har over for udvalget kommenteret
henvendelserne.
Deputationer
Endvidere har Præsteforeningen mundtligt over for udvalget
redegjort for deres holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 30 spørgsmål til kirkeministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
28 af udvalgets spørgsmål og kirkeministerens svar herpå er
optrykt som bilag 2 til betænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(V, S og KF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de af ministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod de
øvrige
ændringsforslag.
Socialdemokratiets
medlemmer af udvalget har flere gange fremført, at der er brug for mere debat
og mere analyse af de forhold, der bør moderniseres for at fremtidssikre
folkekirkens struktur m.m., og selv om den konkrete høring, Kirkeudvalget
afholdt vedrørende lovforslaget, ikke kan sammenlignes med en sådan større
proces, ønsker vi at udtrykke tilfredshed med høringen.
Den viste, at der er stor
vilje til udvikling, modernisering og forenkling, men også, at der er brug
for
mere sammenhængende lovgivning, hvorfor vi ikke opgiver vores ønsker om en
større
proces hen mod en mere samlet moderne lovgivning. Realistisk må vi dog
konstatere, at det politisk lige nu ikke er muligt at skaffe flertal for en
sådan proces.
S kan ikke stemme for det
af DF stillede ændringsforslag, idet vi faktisk finder det på høje tid at
modernisere selve sproget omkring præsternes forkyndelsesfrihed, jf. §
37.
Det af ministeren fremsatte lovforslag sikrer fortsat den nuværende
retstilstand omkring præstens integritet i forkyndelsesfriheden. Den
nuværende
tekst har aldrig givet monopol til præsten på andre forhold, og vi ser ikke
den
nye tekst som en ændring af de juridiske fakta i rollefordelingen mellem
præst
og menighedsråd. S er derfor enig i, at den gamle tekst, der stammer fra
1912,
nu skal skrives om i et sprog, der passer til vores tid.
S kan ikke stemme for det
af SF stillede ændringsforslag, da vi ikke finder det relevant for
Folketinget
at gå så langt ind i detaljerne omkring styringen af forhold i det enkelte
menighedsråd eller i samarbejdet mellem menighedsråd og ansatte. Det at
opstille
og blive valgt til et menighedsråd er en lokal sognedemokratisk proces, og vi
skal ikke blande os i kandidaternes kompetencer, hverken før eller efter et
valg. Et centralt krav om ledelseskompetencer stilles ikke til kandidater i
andre demokratiske valg her i landet, og vi ser bestemt ingen grund til at
pålægge kandidater til et menighedsråd flere kompetencer end f.eks. krav, der
stilles til en borgmesterkandidat i en kommune.
Et
mindretal
i
udvalget (DF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de af ministeren og det af samme mindretallet stillede ændringsforslag.
Mindretallet vil stemme imod det af et andet mindretal under nr. 2 stillede
ændringsforslag. Hvis det under nr. 3 stillede ændringsforslag ikke vedtages
ved 2. behandling, vil mindretallet redegøre for sin stilling til
lovforslaget
ved 3. behandling.
Et
andet mindretal
i
udvalget (RV og SF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede ændringsforslag. Såfremt de under nr. 2
og 3 stillede ændringsforslag ikke vedtages ved 2. behandling, vil
mindretallet
dog kunne stemme for lovforslaget ved 3. behandling.
Det Radikale Venstres og
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har følgende overvejelser
vedrørende de ændringsforslag, vi ikke kunne komme igennem med i forbindelse
med udvalgsbehandlingen af lovforslaget:
–
Ledelsesstrukturerne burde være tydelige og veldefinerede krav i
loven. Vi mener, at ledere af personale på en arbejdsplads – hvilket
folkekirken også er − skal være uddannede med en lederuddannelse til at
være ledere. Det gælder både kontaktpersoner fra menighedsrådet, præster, som
frivilligt påtager sig lederskabet, og andre, der måtte komme på tale som
personaleleder i folkekirken.
–
§ 37 i den gældende lov bør opretholdes. Med den lovændring, der
er fremlagt, forpligtes præsterne til at samarbejde med menighedsrådene.
Præsternes retstilling kan være i fare, idet der kan være en retslig
problemstilling i et påbud fra menighedsråd til præsten.
Et andet spørgsmål, hvis §
37 ændres, vil være, hvordan man vil håndhæve loven. Hvor umulig skal præsten
være, før samarbejdet ikke er opfyldt? Hvilke sanktioner kan menighedsrådet
sætte i værk, hvis ikke præsten samarbejder tilfredsstillende?
Hvem afgør, hvad
tilfredsstillende samarbejde fra præstens side er?
RV og SF anerkender, at vi
ser mange samarbejdsproblemer mellem præster og menighedsråd rundtom, men det
er ikke løsningen at lovgive sig ud af dette. Vort forslag til fremme af det
gode samarbejde er at uddanne personaleledere, så der kan etableres daglig
synlig ledelse på arbejdspladserne. Den synlige, kompetente leder kan
forebygge
mange daglige konflikter samt medvirke til at løse dem, der måtte opstå.
Et
tredje mindretal
i
udvalget (EL) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget og de stillede
ændringsforslag.
Siumut, Fólkaflokkurin, Tjóðveldisflokkurin og Inuit Ataqatigiit
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer
i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
kirkeministeren,
tiltrådt af et
flertal
(udvalget med undtagelse af EL):
Til titlen
1)
I titlen ændres »og lov om
folkekirkens økonomi« til: », lov om folkekirkens økonomi og lov om
udnævnelse
af biskopper og om stiftsbåndsløsning«.
[Korrektion af lovforslagets titel]
Til § 1
Af
et mindretal
(SF), tiltrådt af et
mindretal
(RV):
2)
I det under
nr. 6
foreslåede
§ 10, stk. 5,
indsættes som
3. pkt.:
»Kontaktpersonen skal senest 6 måneder efter sin tiltræden i
funktionen påbegynde en lederuddannelse, medmindre den valgte kontaktperson
allerede har en lederuddannelse.«
[Lederuddannelse af kontaktperson]
Af
et mindretal
(DF), tiltrådt af et
mindretal
(RV og SF):
3)
Nr.
12
udgår.
[Opretholdelse af den gældende § 37]
Af
kirkeministeren,
tiltrådt af et
flertal
(udvalget med undtagelse af EL):
Til § 3
4)
Efter nr. 1 indsættes som nyt
nummer:
»01.
I
§ 23, stk. 7,
indsættes som
2. pkt.:
»Stiftets biskop er født medlem af
stiftsudvalget vedrørende økonomi.««
[Ændring af udvalgets sammensætning]
Ny paragraf
5)
Efter § 3 indsættes som ny paragraf:
»§ 01
I lov om udnævnelse af biskopper og om stiftsbåndsløsning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 3 af 3. januar 2007, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 3, stk. 2,
ændres »6« til: »fem«.«
[Konsekvensrettelse]
Til § 4
6)
I
stk. 3
indsættes efter »,
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3-4,«: »og § 3, stk. 2, i lov om
udnævnelse
af biskopper og om stiftsbåndsløsning som ændret ved denne lovs § 01«.
[Konsekvensrettelse]
Bemærkninger
Til nr. 1
Med ændringsforslaget tilføjes titlen »lov om udnævnelse af
biskopper og om stiftsbåndsløsning« som følge af ændringsforslag nr. 5.
Til nr. 2
Funktionen som daglig leder for de ansatte i folkekirken bør
følges op med et krav om egentlige lederkompetencer. Derfor foreslås det, at
den valgte kontaktperson skal gennemføre en lederuddannelse, medmindre
vedkommende kan dokumentere, at vedkommende allerede har gennemført en
lederuddannelse. Uddannelsen betales af menighedsrådet.
Til nr. 3
Det foreslås, at lovforslagets nr. 12 udgår, således at ordlyden
af den gældende lovs § 37 opretholdes.
Til nr. 4
Med ændringsforslaget ændres sammensætningen af stiftsudvalget vedrørende
økonomi således, at stiftets biskop bliver født medlem af udvalget. Hermed
får
biskoppen indsigt i og indflydelse på stiftsudvalget vedrørende økonomis
virke,
jf. § 23, stk. 1, i lov om folkekirkens økonomi (kapitalforvaltning) samt
forslaget til §
23 a
i lov om folkekirkens økonomi (bindende stiftsbidrag).
Forslaget får derfor også den konsekvens, at det i stifter, hvor
der er forsøg med stiftsråd, vil være såvel den læge repræsentation, valgt
efter samme principper som stiftsudvalget vedrørende økonomi, som biskoppen,
der tillægges stiftsudvalget vedrørende økonomis kompetencer i
forsøgsperioden.
Efter § 23, stk. 8, i lov om folkekirkens økonomi vil
kirkeministeren fastsætte nærmere regler om udvalgets sammensætning, herunder
præcisere, at biskoppen bliver det forretningsførende medlem af
stiftsudvalget
vedrørende økonomi.
Til nr. 5
Med ændringsforslaget foretages ændring af § 3, stk. 2, i lov om
udnævnelse af biskopper og om stiftsbåndsløsning for at opretholde ligevægten
mellem antallet af valgte menighedsrådsmedlemmer og antallet af
repræsentanter
for valgmenigheder i stiftet, som har stemmeret i forbindelse med valg af
biskop. Da antallet af stemmeberettigede repræsentanter for valgmenigheder i
stiftet følger opgørelsesmåden for antallet af valgte menighedsrådsmedlemmer,
der ændres med lovforslagets § 1, nr. 4, er der således alene tale om en
konsekvensrettelse.
Til nr. 6
Med ændringsforslaget foretages ændring af lovforslagets
ikrafttrædelsesbestemmelse, således at ændringsforslag nr. 5 træder i kraft
på
samme tid og med samme virkning som lovforslagets § 1, nr. 4.
Britta Schall Holberg (V)
Birthe Rønn Hornbech (V)
fmd.
Flemming Damgaard Larsen (V)
Jørgen Winther (V)
Søren Pind (V)
Jesper Langballe (DF)
Søren Krarup (DF)
Jens Jørgen Nygaard (KF)
Per Ørum Jørgensen (KF)
Karen J. Klint (S)
nfmd.
Hüseyin Arac (S)
Mogens Jensen (S)
Bjarne Laustsen (S)
Arne Toft (S)
Bente Dahl (RV)
Pernille Vigsø Bagge (SF)
Jørgen Arbo-Bæhr (EL)
Siumut, Fólkaflokkurin, Tjóðveldisflokkurin og Inuit
Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
51
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Siumut (SIU)
1
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Fólkaflokkurin (FF)
1
Det Radikale Venstre (RV)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
4
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 160
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2
Ændringsforslag, fra kirkeministeren
3
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget
4
Artikel af Poul Langagergaard: »Folkekirken er en umulig
ledelsesopgave«
5
Henvendelse af 4/4-07 fra Jens Christensen, Frederiksberg
6
Pressemeddelelse om udvalgets høring over lovforslaget
7
Program for udvalgets høring over lovforslaget
8
Henvendelse af 23/4-07 fra Jens Christensen,
Frederiksberg
9
1. udkast til betænkning
10
Henvendelse af 9/5-07 fra Præsteforeningen
11
2. udkast til betænkning
12
3. udkast til betænkning
13
Indlæg fra biskop Kresten Drejergaard ved udvalgets
høring over lovforslaget
14
4. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 160
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om kommentar til henvendelse af 4/5-07 fra Jens
Christensen, Frederiksberg, til kirkeministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om redegørelse for stifternes økonomiudvalgs status,
til kirkeministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm., om det er korrekt, at biskopperne ikke skal være
med til at forvalte stiftsbidraget, til kirkeministeren, og ministerens svar
herpå
4
Spm., om ministeren vil fremsætte ændringsforslag,
således at biskopperne skal være med til at forvalte stiftsbidraget, til
kirkeministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. om, i hvilket omfang der vil blive tilbudt
lederuddannelse samt tillæg til de præster, der påtager sig ledelsesopgaven,
til kirkeministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm., om ministeren ikke mener, at det er en forudsætning
for at udøve ledelse, at man skal være uddannet som leder, til
kirkeministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm., om ministeren vil tage initiativ til at forenkle regler
og regulativer for de ansatte i folkekirken, til kirkeministeren, og
ministerens svar herpå
8
Spm. om oversendelse af oversigt over gældende regler og
regulativer for ansatte i folkekirken, til kirkeministeren, og ministerens
svar herpå
9
Spm. om, hvad der kan gøres, hvis hverken præst eller
menighedsråd ønsker at påtage sig ledelsen, til kirkeministeren, og
ministerens svar herpå
10
Spm., om ministeren vil tage initiativ til, at biskopper
og provster får en lederuddannelse, til kirkeministeren, og ministerens svar
herpå
11
Spm., om ministeren betragter præster, provster og
biskoppers efteruddannelse som en del af kvalitets/ledelsesreformen, til
kirkeministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm. om kommentar til henvendelse af 23/4-07 fra Jens
Christensen, Frederiksberg, til kirkeministeren, og ministerens svar herpå
13
Spm. om udarbejdelse af ændringsforslag, til
kirkeministeren, og ministerens svar herpå
14
Spm. om kommentar til henvendelse af 9/5-07 fra
Præsteforeningen, til kirkeministeren, og ministerens svar herpå
15
Spm. om, hvordan det sikres, at også overenskomstansatte
præster vil blive honoreret, hvis de påtager sig funktionen som daglig leder
af de ansatte, til kirkeministeren, og ministerens svar herpå
16
Spm. om, i hvilket omfang præsten vil være forpligtet til
at følge eventuelle målsætninger vedtaget af menighedsrådet, der vedrører
præstens
pastorale forpligtelse, til kirkeministeren, og ministerens svar herpå
17
Spm. om, i hvilket omfang det gejstlige tilsyn kan
pålægge præsten at udføre en given handling, til kirkeministeren, og
ministerens svar herpå
18
Spm., om målsætningen om, at flere præster skal have en
høj grad af enighed om valget af en leder, vil føre til undertrykkelse af
teologiske mindretal, til kirkeministeren, og ministerens svar herpå
19
Spm., om ministeren vil fremsætte et ændringsforslag til
lovforslagets § 1, nr. 12, således at ordene »pastorale forpligtelse«
erstattes af »embedsvirksomhed«, til kirkeministeren, og ministerens svar
herpå
20
Spm. om kommentar til indlæg fra Præsteforeningens
hjemmeside om forkyndelsesfrihed, til kirkeministeren, og ministerens svar
herpå
21
Spm. om uddybning af ministerens svar på spørgsmål 14,
herunder baggrunden for at ændre på ordlyden i § 37, når det juridiske
indhold ikke skal ændres, til kirkeministeren, og ministerens svar herpå
22
Spm., om den foreslåede ændring af § 37 vil medføre en
ændring i den gældende forståelse af, hvordan præstens uafhængighed af
menighedsrådet
skal praktiseres af præster og menighedsråd, til kirkeministeren, og
ministerens svar herpå
23
Spm. om konkrete eksempler på, hvilke ændringer
præciseringen af den foreslåede § 37 vil medføre i forhold til gældende
praksis i samvirket mellem menighedsråd og præst, til kirkeministeren, og
ministerens svar herpå
24
Spm. om, hvilken ændring der ønskes gennemført i forhold
til præstens uafhængighed af menighedsrådet, når det foreslås, at ordet
»embedsvirksomhed«
erstattes af »pastoral forpligtelse«, til kirkeministeren, og ministerens
svar herpå
25
Spm. om, hvordan retstilstanden ændres, såfremt den
foreslåede bestemmelse i § 1, nr. 12, udgår, til kirkeministeren, og
ministerens svar herpå
26
Spm., om lovforslaget udvider den biskoppelige myndighed,
såfremt en præst nægter at udføre opgaver, der er pålagt af menighedsrådet,
til kirkeministeren, og ministerens svar herpå
27
Spm. om uddybning af bemærkningerne i pkt. 3.1, til
kirkeministeren, og ministerens svar herpå
28
Spm., om ministeren er enig i, at § 37 er udtryk for en
grundliggende frihedsbestemmelse for præster, der sikrer den teologiske
mangfoldighed, til kirkeministeren, og ministerens svar herpå
29
Spm. om, hvordan de teologiske mindretal sikres, såfremt
præsterne er forpligtet på menighedsrådenes målsætninger og aktiviteter, til
kirkeministeren, og ministerens svar herpå
30
Spm., om ministeren ikke frygter, at skiftende flertal i
menighedsrådene kan tvinge præsterne til at skifte teologi, til
kirkeministeren, og ministerens svar herpå
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til
kirkeministeren og dennes svar herpå
Spørgsmålene og kirkeministerens svar herpå er optrykt efter
ønske fra V.
Spørgsmål 2:
Ministeren bedes redegøre for status for stifternes
økonomiudvalg.
Svar:
Indtil vedtagelsen af L 27 den 20. december 2006 havde
stiftsudvalgene vedrørende økonomi alene den funktion, at de på
menighedsrådenes
vegne havde indseende med stiftsøvrighedens forvaltning af kirkernes og
præsteembedernes kapitaler. Udvalget er sammensat af et valgt
menighedsrådsmedlem
fra hvert af stiftets provstier.
Med vedtagelsen af L 27 blev § 23 i lov om folkekirkens økonomi
ændret således at stiftsmiddelforvaltningen – dvs. forvaltningen af de
indbetalte kirke- og præsteembedekapitaler – demokratiseredes, idet
samtlige
kompetencer i forhold til forvaltningen blev flyttet fra stiftsøvrigheden til
stiftsudvalgene vedrørende økonomi. Bestyrelsen består af tre hovedopgaver
–
nemlig administration af udlån og indlån og at sørge for placeringen af
kapital, der ikke er udlånt.
Der er p.t. forsøg med stiftsråd i syv af landets ti stifter.
Forsøgene er typisk iværksat for perioden 1. april 2005 – 31. marts
2009. I
disse stifter har det været en klar forudsætning i såvel betænkning 1477/2006
som i bemærkningerne til L 27, at forsøgene med stiftsråd skulle fortsætte.
Det
har endvidere været forudsat, at stiftsrådene i forsøgsperioden skulle have
tillagt de nye kompetencer vedrørende kapitalforvaltningen.
Som konsekvens af loven er der derfor givet dispensation efter
økonomilovens § 24, stk. 2 for de elementer, der er berørt af den nye §
23.
Med L160 foreslås det, at stiftsudvalget vedrørende økonomi kan
udskrive et bindende stiftsbidrag på op til 1 % af den lokale ligning til
finansiering af aktiviteter i stiftet.
I betænkning 1477/2006 er det om forslagene i L 160 forudsat, at
i de stifter, hvor der er forsøg med stiftsråd, og hvor der er er læg
repræsentation, som er valgt efter samme principper som stiftsudvalget
vedrørende økonomi, kan
disse
repræsentanter udøve denne kompetence i
forsøgsperioden. Med »disse repræsentanter« menes således de læge
repræsentanter og ikke det samlede stiftsråd. Betænkningens formulering er
gengivet i lovforslagets almindelige bemærkninger s. 16.
Det betyder, at de læge medlemmer af stiftsrådet, der er valgt
efter samme principper som stiftsudvalget vedrørende økonomi, udøver denne
kompetence i forsøgsperioden.
Inden udgangen af 2007 vil der blive foretaget en evaluering af
de igangværende forsøg med stiftsråd og på baggrund heraf, vil der blive
taget
stilling til, om stiftsrådene skal gøres permanente. Resultaterne af
evalueringer af stiftsrådene skal sammenfattes i en rapport, som skal være
afleveret inden udgangen af 2007. Det er hensigten, at rapporten skal danne
grundlag for en stillingtagen til, om der skal være stiftsråd i fremtiden, og
hvilken sammensætning og hvilke opgaver de i så fald skal have.
Spørgsmål 3:
Er det rigtigt forstået, at biskopperne ikke skal være med til
at forvalte stiftsbidraget?
Svar:
Med vedtagelse af lov nr. 1566 af 20. december 2006 blev § 23 i
lov om folkekirkens økonomi ændret således, at stiftsmiddelforvaltningen
– dvs.
forvaltningen af de indbetalte kirke- og præsteembedekapitaler –
demokratiseredes, idet samtlige kompetencer i forhold til forvaltningen blev
flyttet fra stiftsøvrigheden til stiftsudvalget vedrørende økonomi.
Stiftsudvalget havde indtil vedtagelsen af loven haft indseende med
stiftsøvrighedens bestyrelse af kapitalerne, men ingen direkte indflydelse.
Med vedtagelsen af loven fik stiftsudvalget vedrørende økonomi
reel indflydelse på kapitalernes forvaltning på vegne af menighedsrådene,
hvorfor alene valgte medlemmer af provstiets menighedsråd er valgbare til
stiftsudvalget vedrørende økonomi – hverken biskopper, provster eller
præster
kan således få sæde i udvalget.
Med L 160 foreslås det, at stiftsudvalget vedrørende økonomi kan
udskrive bindende stiftsbidrag på op til 1 % af den lokale ligning fra
kirkekasserne til finansiering af aktiviteter i stiftet. Baggrunden for dette
kan bl.a. findes i betænkning 1477/2006 »
Opgaver
i sogn, provsti og stift«.
Her bemærker arbejdsgruppen, at det for så vidt angår det bindende
stiftsbidrag, er af afgørende betydning, at det ikke bliver en ekstra skat,
der
øger folkekirkens samlede udgifter. Der er tale om et bidrag, som skal
finansiere opgaver, som klart skal være til gavn for beboerne i sognene, og
arbejdsgruppen
finder det derfor vigtigt, at sognene også ønsker at være med til at
finansiere
disse opgaver. Bidraget skal derfor alene kunne udskrives af repræsentanterne
for dem, der i øvrigt har ansvaret for den lokale ligning. Arbejdsgruppen
foreslår derfor, at stiftsbidraget udskrives ved beslutning i stiftsudvalget
vedrørende økonomi. På denne måde hviler udskrivningen af stiftsbidraget på
et
både lokalt og demokratisk mandat, idet stiftsudvalget vedrørende økonomi
udelukkende består af demokratisk valgte medlemmer fra hvert provsti i
stiftet.
Det er endvidere stiftsudvalget vedrørende økonomi, der
fastlægger budgettet for stiftsbidragets anvendelse og dermed fastlægger,
hvilke opgaver bidraget skal finansiere. Dette indebærer dog ikke, at
biskoppen
ikke skal være med til at forvalte stiftsbidraget, idet det er hensigten, at
biskoppen skal være forretningsførende for stiftsudvalget.
Spørgsmål 4:
Vil ministeren fremsætte ændringsforslag, der retter op på
dette, så biskopperne er med til at forvalte stiftsbidraget?
Svar:
Jeg har under min besvarelse af Kirkeudvalgets spørgsmål 3
redegjort for, hvorfor strukturarbejdsgruppen i sin betænkning har foreslået,
at stiftsudvalget vedrørende økonomi skal udskrive det bindende stiftsbidrag.
Det er denne betænkning, som har dannet grundlag for
lovforslaget – og både betænkningen og lovforslaget har gennemgået en
grundig
høringsproces. På denne baggrund finder jeg ikke, det vil være rigtigt, hvis
jeg på dette grundlag fremsætter et ændringsforslag som det nævnte.
Jeg er dog enig i, at der godt kan argumenteres for, at
biskoppen bør være medlem af stiftsudvalget vedrørende økonomi ligesom
provsten
også er medlem af provstiudvalget. I de igangværende forsøg med stiftsråd er
biskoppen i alle tilfælde medlem af stiftsrådet.
Såfremt Kirkeudvalget fremsætter ønske om en ændring af
lovforslaget, vil jeg naturligvis fremsætte et ændringsforslag i
overensstemmelse hermed.
Spørgsmål 5:
Ministeren bedes vurdere i hvilket omfang, der vil blive tilbudt
lederuddannelse samt tillæg for udøvelse af ledelse til de præster, der
påtager
sig ledelsesopgaven?
Svar:
Præster, der måtte blive valgt som daglige ledere, vil kunne
deltage i Landsforeningen af Menighedsråds kursus for kontaktpersoner, der
har
eksisteret gennem en årrække, og som der er tilkendegivet gode erfaringer
med.
Endvidere vil præsterne kunne deltage i de ledelsesuddannelser, der er
iværksat
af Præsternes Efteruddannelse under Folkekirkens Uddannelsesinstitutioner,
ligesom de vil kunne deltage i øvrige offentligt udbudte ledelseskurser. Der
er
således allerede etableret relevante lederuddannelsestilbud, som også vil
kunne
benyttes af de præster, der i fremtiden måtte påtage sig opgaven som
kontaktperson, f.eks. en uddannelse i kirkeledelse ved Handelshøjskolen i
København.
Ifølge lovforslaget vil honorering af præsten for at varetage
den daglige ledelse ikke kunne ske i form af et af menighedsrådet tildelt og
af
provstiudvalget godkendt honorar. Dette hænger sammen med, at medlemskabet af
menighedsrådet er en tjenestepligt for præsten, og at honorar derfor som
udgangspunkt anses for indeholdt i præstens løn.
Derimod vil præsten kunne blive honoreret særskilt for dette
arbejde ved, at menighedsrådet, når præsten indvilger i at påtage sig
funktionen, retter henvendelse til Kirkeministeriet (eller biskoppen, efter
bemyndigelse fra Kirkeministeriet) om, at der indgås aftale efter
tjenestemandslovens § 45. Det tillæg, præsten i henhold til denne aftale skal
oppebære for varetagelsen af funktionen som kontaktperson, indbetales af
menighedsrådet til stiftet, der er lønudbetalende myndighed for præsten, jf.
herved lovforslagets § 3, nr. 1. Tillægget udbetales sammen med præstens løn
og
eventuelle andre tillæg gennem Folkekirkens Lønsystem (FLØS). Hvis præsten
ophører med at varetage funktionen som kontaktperson, vil det eventuelle
tillæg, præsten er blevet tildelt for funktionen, bortfalde efter de til
enhver
tid gældende regler derom.
Spørgsmål 6:
Mener ministeren ikke, at det er en forudsætning for at udøve
ledelse at man skal være uddannet leder?
Svar:
Nej, uddannelse i ledelse er ikke
nødvendigvis
en
forudsætning for at udøve ledelse. Relevant erfaring kan således lige så vel
være en forudsætning. Men jeg er enig i, at det er vigtigt, at der er
relevante
uddannelsesmuligheder.
Som nævnt under min besvarelse af Kirkeudvalgets spørgsmål 5
findes der allerede i dag en række kurser for kontaktpersoner, som der er
gode
erfaringer med. Nye uddannelsestilbud er på vej, bl.a. som en reaktion på
diskussionen af ledelsesforholdene i folkekirken. Jeg forventer, at de
daglige
ledere vil opsøge og gøre brug af disse muligheder.
Spørgsmål 7:
Vil ministeren tage initiativ til at forenkle regler og
regulativer for de ansatte i folkekirken?
Svar:
Efter lov nr. 310 af 16. maj 1990 om ansættelse i stillinger i
folkekirken fastsættes løn- og ansættelsesvilkår for de i folkekirken ansatte
personalegrupper af finansministeren. Løn- og ansættelsesvilkår for
tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte fastsættes efter aftale i
henhold
til tjenestemandslovens bestemmelser herom. Løn og andre vilkår fastsættes
som
en del af det offentlige aftalesystem, og folkekirkens personale er omfattet
af
hovedparten af de regler Finansministeriet fastsætter for det statslige
arbejdsmarked. På en række særlige områder har der gennem årene være fastsat
regler af Kirkeministeriet, eller efter bemyndigelse af Kirkeministeriet
efter
aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
De senere år er der sket en forenkling på folkekirkens område
særlig hvad angår disse særregler. Der er således ophævet regler om
kvotafastsættelse og regulativer for en række kirkefunktionærstillinger. I
2005
ophævedes reglerne om tjenestemandsansættelse for de fleste funktionærgrupper
og der arbejdes i stedet hen imod fælles, overenskomstfastsatte regelgrundlag
for disse faggrupper. Disse aftaler forventes at medføre administrative
lettelser for fremtidige ansættelser.
Endelig vil Kirkeministeriet i løbet af indeværende år
færdiggøre regelsaneringen på personaleområdet.
Spørgsmål 8:
Vil ministeren udarbejde en oversigt over alle gældende
regulativer, der gælder for de ansatte i folkekirken?
Svar:
De regler der gælder for ansatte i folkekirken består af regler
fastsat af Finansministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Kirkeministeriet
m.fl.
Der foreligger ikke en samlet, ajourført oversigt over disse
regler, som er systematisk udskilt fra andre emner inden for det kirkelige
regelsæt. Jeg har taget skridt til, at der udarbejdes en sådan oversigt med
henblik på oversendelse til Folketingets Kirkeudvalg.
Spørgsmål 9:
Ministeren bedes oplyse, hvad der kan gøres, hvis hverken præst
eller menighedsråd ønsker at påtage sig ledelsen?
Svar:
Det fremgår klart af lovforslaget, at præsten ikke – hverken af
menighedsrådet eller Kirkeministeriet – kan pålægges at varetage opgaven
som daglig
leder. Ordningen er således frivillig for præsten, ligesom menighedsrådet
heller ikke
skal
vælge præsten som kontaktperson, men alene har
mulighed
for det.
I modsætning hertil fremgår det klart af menighedsrådsloven, at
menighedsrådet har pligt til ud af sin midte at vælge en kontaktperson. Der
er
således tale om et hverv, som skal besættes, og som er en del af
menighedsrådsarbejdet. Der er således ikke tale om en frivillig ordning -
menighedsrådet kan ikke fravælge at varetage den daglige ledelse.
Spørgsmål 10:
Vil ministeren tage initiativ til at biskopper og provster får
en lederuddannelse?
Svar:
Kirkeministeriet har i en årrække stået for såvel tilrettelæggelse
som praktisk gennemførelse af en årlig efteruddannelse af biskopperne. Den
nærmere sammensætning af efteruddannelsens indhold sker bl.a. under
inddragelse
af ønsker, som medlemmerne af bispekollegiet måtte fremsætte.
Endvidere kan biskopperne, inden for stiftets budget og efter
aftale med ministeriet få den individuelle lederuddannelse, de måtte have
behov
for.
Jeg har ikke modtaget tilbagemeldinger fra bispekollegiet, der
tilsiger et umiddelbart behov for at ændre i biskoppernes efteruddannelse.
Når en person er blevet udnævnt til provst, skal vedkommende
deltage i den obligatoriske efteruddannelse af provster. Uddannelsen består
af
to internatskurser af hver en uges varighed. Uddannelsen er under udvidelse.
Emnerne for provsternes efteruddannelse har hovedvægten lagt på
de særlige kompetencer af økonomisk og administrativ karakter, der henhører
under provstens virkefelt. Desuden undervises der også i emner med teologisk
og
ledelsesmæssigt indhold.
Den nærmere tilrettelæggelse af den obligatoriske
efteruddannelse af provster varetages af Præsternes Efteruddannelse
(Folkekirkens Institut for Præsteuddannelser) i samarbejde med et særligt
kursusudvalg.
Derudover gennemfører Kirkeministeriet et årligt
ajourføringskursus for samtlige folkekirkens provster.
Tilrettelæggelsen af ajourføringskurset – herunder valg af
kursusemner – sker i et nært samarbejde med Danmarks Provsteforening.
Det
tilstræbes i den forbindelse, at kursusemnerne enten dækker områder med et
aktuelt behov for efteruddannelse, eller områder, hvor der i umiddelbar
fremtid
ventes at opstå et behov for efteruddannelse.
Af praktiske årsager afvikles provsternes ajourføringskursus i
forbindelse med Danmarks Provsteforenings årsmøde. Det er ministeriets
erfaring,
at bl.a. denne omstændighed betyder, at en meget stor andel af provsterne
hvert
år deltager i ajourføringskurset.
Der har været gennemført et forsøgsprojekt med en længerevarende
lederuddannelse af et hold provster. Dette forsøgsprojekt indgår i den
samlede
vurdering af de behov, der måtte være for ændringer af den uddannelse, der
tilbydes folkekirkens provster.
Spørgsmål 11:
Betragter ministeren præster, provster og biskoppers
efteruddannelse som en del af kvalitets/ledelsesreformen?
Svar:
Nej, ikke direkte, men det er parallelle problemstillinger.
Kirkeministeriet vil sammen med biskopperne, Den danske
Præsteforening og Landsforeningen af Menighedsråd iværksætte et
»serviceeftersyn«
i forhold til de efteruddannelsestilbud, som folkekirkens præster kan benytte
sig af.
Kirkeministeriet vil også se nærmere på
efteruddannelsestilbuddene for provster og biskopper.
Som en naturlig del af dette arbejde vil ministeriet også
fremover forholde sig til konkrete ønsker og forslag, som fremsættes af
personer i de pågældende stillingskategorier, eller af deres faglige
organisationer.
Spørgsmål 13:
I forlængelse af ministerens svar på spørgsmål 3 og 4 skal et
flertal i Kirkeudvalget anmode ministeren om at udarbejde det nævnte
ændringsforslag.
Svar:
Hermed fremsendes det ønskede ændringsforslag.
Spørgsmål 14:
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 9. maj 2007 fra
Præsteforeningen, jf. L 160 – bilag 10.
Præsteforeningens foretræde for Folketingets Kirkeudvalg den
9. maj 2007
Præsteforeningen ønsker at koncentrere drøftelsen med
Folketingets Kirkeudvalg om forslagene til ændret formulering af
menighedsrådslovens § 1 og § 37.
Foreningen finder, at disse to bestemmelser er centrale for
præsteembedet og for samspillet mellem de fødte og de valgte medlemmer af
menighedsrådet.
Præciseringerne af § 1 og § 37 er fulgt af en del bemærkninger
til lovforslaget. Det har været hensigten at skabe klarhed, men
Præsteforeningen finder, at bemærkningerne til forslaget på visse punkter kan
føre til misforståelser, som kan virke stik imod hensigten med lovforslaget.
Når det i bemærkningerne yderligere præciseres, at præsten er
forpligtet på de opgaver, de fastlagte målsætninger kaster af sig, og derfor
skal tage højde for disse i sin planlægning og prioritering af de opgaver,
der
falder ind under den pastorale forpligtelse, er der risiko for
fejlfortolkning
af § 1 og § 37.
Præsteforeningen må fastholde, at præsteembedet grunder sig på
kirkens bekendelsesskrifter, præste- og ordinationsløftet og er et lære- og
hyrdeembede for hele menigheden. De tilstræbte præciseringer må ikke kunne
fortolkes således, at menighedsrådet er at betragte som en bestyrelse, der
fastlægger opgaverne, som de ansatte herefter har metodefrihed i udøvelsen
af.
Præsten må fortsat have frihed til på grundlag af sin viden, kunnen og
samvittighed at prioritere sine opgaver. I øvrigt betyder den samlede
normering
af præstestillinger, at de fleste embeder rummer tjenestepligter i et omfang,
som gør det vanskeligt for præsten at påtage sig yderligere opgaver af
særligt
omfang.
Det kan tillige bidrage til risikoen for misforståelser, når det
i bemærkningerne hedder, at menighedsrådet ikke har mulighed for at pålægge
præsten at udføre en given opgave men kan rette henvendelse til det gejstlige
tilsyn herom. Herved efterlades det indtryk, at det gejstlige tilsyn besad en
instruktionsbeføjelse overfor præsten, som reelt ikke eksisterer i denne
sammenhæng.
Når præstens uafhængighed af menighedsrådet skal præciseres, at
det afgørende, at der er bred forståelse for, hvad forkyndelse er. Ellers
giver
det ikke megen mening at tale om forkyndelsesfrihed. Forkyndelsesfrihed kan
ikke, som hævdet af nogle, blot forstås som metodefrihed.
Forkyndelsesfriheden
er afgrænset af folkekirkens læregrundlag og forkyndelsen udøves i hele
præstens tilstedeværelse i sognet og i alle præstens funktioner. Forkyndelsen
er ikke begrænset til særligt afgrænsede funktioner, hvilket det er vigtigt
at
holde sig for øje.
Vedrørende præsten som eventuel daglig leder
Præsteforeningen så meget gerne, at der til bestemmelsen om
mulighed for at vælge præsten til daglig leder, blev knyttet bemærkning om,
der
i menighedsråd med flere præster skal foreligge en høj grad af enighed blandt
præsterne om valget af en af disse til leder. Foreligger en sådan enighed
ikke,
kan et flertals valg af en præst til daglig leder skabe uoverensstemmelse i
stedet for at være løsningen af en ledelsesopgave.
Svar:
Det fremgår klart af lovforslagets § 1, nr. 12, at præsten i
udøvelsen af sin pastorale forpligtigelse er uafhængig af menighedsrådet. Jeg
er derfor enig med Præsteforeningen i, at præstens forkyndelsesfrihed ikke er
til diskussion. Den frihed som præsterne har i dag bliver således ikke
ændret.
Forslagene til præcisering af menighedsrådslovens § 1 og § 37 er
som bekendt blevet udarbejdet efter en omfattende offentlighedsfase. Høringen
har også vist, at samtlige biskopper, Landsforeningen af Menighedsråd,
Danmarks
Provsteforening samt et stort antal menighedsråd støtter den foreslåede
præcisering.
Der er således meget bred opbakning til og et stort kendskab til baggrunden
for
de forslåede præciseringer − herunder at der ikke er tale om nogen
ændring af bestemmelsernes juridiske indhold.
For så vidt angår spørgsmålet om præsten som daglig leder, er
det ikke min opfattelse, at der er behov for at ændre bestemmelsen.
Forslaget indebærer ikke, at præsten skal være daglig leder, men
derimod, at menighedsrådet får mulighed for at vælge præsten som daglig
leder.
Det skal i øvrigt understreges, at ingen kontaktperson – hvad enten
vedkommende
er præst eller valgt medlem af menighedsrådet – har nogen
instruktionsbeføjelser
over for præsterne i sognet.
Muligheden for at vælge præsten som daglig leder handler om
ledelsen af kirkefunktionærerne, ikke af præsterne. Det må være
menighedsrådets
kompetence at afgøre, hvordan denne opgave mest hensigtsmæssigt varetages
−
bl.a. under hensyn til samarbejdsrelationerne i forhold til alle kirkens
ansatte.
Spørgsmål 15:
I forlængelse af ministerens svar på spørgsmål 5 bedes oplyst,
hvordan det sikres, at også overenskomstansatte præster vil blive honoreret,
hvis de påtager sig funktionen som daglig leder af de ansatte, således at der
ikke er forskel mellem de overenskomstansatte præster og de
tjenestemandsansatte
præster ved varetagelsen af samme funktion.
Svar:
Menighedsrådet består af mindst seks valgte medlemmer og de i pastoratet
ansatte tjenestemandsansatte sognepræster samt de overenskomstansatte
præster,
hvis ansættelse i pastoratet har en varighed af et år eller mere. Blandt de
overenskomstansatte præster er det alene de præster, der er medlemmer af
menighedsrådet, som efter forslaget vil kunne vælges til kontaktperson. Jeg
henviser i den forbindelse til lovforslagets § 1, nr. 6, der foreslår en ny
affattelse af menighedsrådslovens § 10, stk. 5.
Jeg kan oplyse, at overenskomstansatte præster er omfattet af
overenskomst af 22. december 2005 for akademikere i staten
(AC-overenskomsten).
Dette fremgår af overenskomstens § 1, jf. bilag A til overenskomsten.
Overenskomstansatte præster har således mulighed for at få
udbetalt tillæg i overensstemmelse med de regler, der følger af
AC-overenskomsten.
For overenskomstansatte præster på basislønsystemet kan et sådan
tillæg aftales som et funktionstillæg, jf. AC-overenskomstens § 5.
Menighedsrådet kan – for overenskomstansatte præsters
vedkommende – rette henvendelse til Kirkeministeriet (eller biskoppen,
efter
bemyndigelse fra Kirkeministeriet) om, at der indgås aftale efter
AC-overenskomsten om tildeling af et tillæg. Det tillæg, præsten skal
oppebære
for varetagelsen af funktionen som kontaktperson/personaleleder, indbetales
af
menighedsrådet til stiftet, der er lønudbetalende myndighed for præsten, jf.
herved den med lovforslagets § 3, nr. 1, tilvejebragte hjemmel dertil.
I praksis vil denne procedure således være parallel til det, der
beskrives for de tjenestemandsansatte præster i bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 7, der foreslår en ændret formulering af
menighedsrådslovens
§ 10, stk. 6.
Spørgsmål 16:
Ministeren bedes oplyse, i hvilket omfang præster, efter
bestemmelsen i lovforslagets § 1 nr. 12, vil være forpligtet til at følge
eventuelle målsætninger vedtaget af menighedsrådet, der vedrører præstens
pastorale forpligtelser, jf. bemærkningerne til forslagets pkt. 3.1 om »at
præsten i lighed med menighedsrådets øvrige medlemmer er forpligtet på
virkeliggørelsen af de besluttede målsætninger og derfor må tage højde derfor
i
sin planlægning og prioritering af de opgaver, der falder ind under den
pastorale forpligtigelse.«.
Svar:
Det må først og fremmest fastslås, at præciseringen i
lovforslagets § 1, nr. 1, 2 og 12, ikke tilsigter en ændring af de nuværende
bestemmelsers juridiske indhold, hvorfor svaret på dette spørgsmål vil være
det
samme, hvad enten forslaget vedtages eller ej.
Det foreslås således udelukkende, at såvel § 1 som § 37 i lov om
menighedsråd præciseres, så det tydeliggøres, at menighedsrådet og præsten er
gensidigt forpligtet til at samvirke om målsætningerne for det kirkelige liv
i
sognet, at menighedsrådets overordnede ansvar er at sikre gode vilkår for
evangeliets
forkyndelse, og at dette ansvar både vedrører rammer (administrative
anliggender) og indhold (kirkelige anliggender) samtidig med, at det
fastholdes, at præsten i udøvelsen af sin pastorale forpligtelse er uafhængig
af menighedsrådet.
Forskellen i menighedsrådet mellem læg og gejstlig er således ikke
en forskel mellem kirkens ydre rammer og kirkens indhold, men handler om
forskellige funktioner inden for såvel rammer som indhold. De konkrete
målsætninger, som menighedsrådet måtte fastlægge for det kirkelige liv i
sognet,
udmøntes af rådet i den prioritering af opgaverne og de dertil hørende
økonomiske og personalemæssige rammer, som kommer til udtryk i den årlige
budgetlægning. En frugtbar målsætnings- og prioriteringsproces forudsætter et
samvirke mellem de af menigheden valgte repræsentanter og præsterne, som hver
har deres baggrund for at kunne bidrage hertil.
I denne sammenhæng er det vigtigt at understrege, at
menighedsrådslovens § 1 er tæt forbundet med samme lovs § 37. Det fremgår
heraf
at præsten, for så vidt angår udøvelsen af sin pastorale forpligtelse,
herunder
forkyndelse, sjælesorg og undervisning, er uafhængig af menighedsrådet.
Spørgsmål 17:
Ministeren bedes uddybe i hvilket omfang det gejstlige tilsyn,
jf. bemærkningerne pkt. 3.1, kan pålægge præsten at udføre en given handling,
herunder hvorvidt det gejstlige tilsyn kan pålægge præsten at udføre en given
handling vedtaget af menighedsrådet?
Svar:
Det gejstlige tilsyn kan som udgangspunkt ikke pålægge præsten
at udføre en konkret handling vedtaget af menighedsrådet. Dette gælder som
nævnt
i svaret på spørgsmål 16 både efter den nuværende retstilstand og efter
forslaget.
Når det af lovforslagets bemærkninger fremgår, at menighedsrådet
kan rette henvendelse til det gejstlige tilsyn, er dette møntet på
situationer,
hvor præsten enten grundet tidspres føler det umuligt at prioritere de
pågældende opgaver, eller hvor der er problemer i samarbejdet mellem præsten
og
menighedsrådets valgte medlemmer.
I disse situationer kan menighedsrådet rette henvendelse til de
gejstlige tilsynsmyndigheder, dvs. provst og biskop. I det første tilfælde,
hvor præsten grundet tidspres ikke ser sig i stand til at udføre en given
opgave, kan menighedsrådet anmode om, at den gejstlige betjening i sognet
bliver opnormeret. I det andet tilfælde er det tilsynets opgave at vurdere,
hvad der kan gøres for at forbedre samarbejdet i menighedsrådet.
Spørgsmål 18:
Frygter ministeren ikke, at en målsætning om, at præster ved
embeder, hvor der er flere præster skal have en høj grad af enighed om valget
af en leder, jf. bilag 10 vil føre til en teologisk »harmonisering« og
undertrykkelse af teologiske mindretal?
Svar:
Nej overhovedet ikke, jf. min besvarelse af Kirkeudvalgets
spørgsmål 14 og 16. Det handler om det praktiske samarbejde i forhold til
kirkefunktionærerne.
Spørgsmål 19:
Vil ministeren fremsætte et ændringsforslag til lovforslagets §
1, nr. 12, der indebærer at ordene »pastorale forpligtelse« erstattes af
»embedsvirksomhed«,
i benægtende fald bedes ministeren yde teknisk bistand til et sådant
ændringsforslag?
Svar:
Nej, jeg ønsker ikke at fremsætte et ændringsforslag som det
nævnte.
Lovforslagets § 1, nr. 12 er i overensstemmelse med den
formulering, som en enig arbejdsgruppe foreslog i betænkning 1477/2006 »
Opgaver i sogn, provsti og stift«.
Det er således denne betænkning, som har dannet grundlag for ordlyden, som er
en præcisering, der ikke ændrer på bestemmelsens juridiske indhold.
Lovforslaget har gennemgået en grundig høringsproces. Af
høringsnotatet, side 3 (L 160 – bilag 1) fremgår følgende omkring
høringssvarene
vedrørende lovforslagets nuværende § 1, nr. 12 (den daværende § 1, nr. 11):
»Biskopper og stiftsøvrigheder:
10 har forholdt sig positivt til forslaget. Ingen har forholdt
sig negativt.
Organisationer:
12 – Landsforeningen af Menighedsråd, Danmarks Provsteforening,
Den danske Præsteforening, DOKS, FAKK, Foreningen af Sognemedhjælpere i
Danmark, Dansk Kirkemusikerforening, Danmarks Kordegneforening, Danmarks
Kirketjenerforening, rektor for TPC, Kirkeligt Samfund og Kirkefondet –
støtter
forslaget.
Kirkeligt Samfund foreslår, at § 37 formuleres: »Præsten er i
udøvelsen af sine pastorale forpligtelser, herunder sin forkyndelse, sin
sjælesorg og sin undervisning uafhængig af menighedsrådet; dog forudsættes
det,
at præsten samvirker med menighedsrådet om det kirkelige liv i sognet«.
Samtidig
stilles forslag om, at menighedsrådslovens § 34, stk. 4 ændres til:
»Menighedsrådet
skal indkalde til et menighedsmøde en gang om året, fx i forbindelse med
rådets
behandling af regnskab og budget. På dette møde skal rådet redegøre for sine
gennemførte og planlagte aktiviteter angående det kirkelige liv i sognet og
stille denne redegørelse til debat.«
Rektor for TPC finder, at det, som gør § 37 problematisk, er
ordet »uafhængighed«. Det foreslås derfor, at § 37 formuleres som følger:
»Det
er biskoppen, der har det gejstlige tilsyn med præstens pastorale virksomhed,
herunder forkyndelse, sjælesorg og undervisning.«
Foreningen af Danske Kirkegårdsledere mener, at ansvar for
økonomi, personale, bygninger og administration skal flyttes til et
forvaltnings- og serviceorgan.
Provstiudvalg:
16 provstiudvalg støtter forslaget.
1 har udtalt sig negativt med den begrundelse, at betænkningen
grundlæggende mangler forståelse for folkekirken som en
politisk-administrativ
ramme om et åndeligt indhold, hvorfor det pågældende provstiudvalg generelt
afviser de i betænkningen stillede forslag.
Menighedsråd
:
103 har forholdt sig positivt til forslaget.
8 har forholdt sig negativt. Her er begrundelsen primært, at
man finder det kunstigt at lovgive sig ud af, at menighedsrådet og præsten
skal
samvirke.
Private:
5 støtter forslaget, og ingen har udtalt sig imod det.«
På denne baggrund finder jeg ikke, det vil være rigtigt, hvis
jeg fremsætter et ændringsforslag som det nævnte.
Men jeg vil naturligvis yde teknisk bistand til udarbejdelsen af
et sådant ændringsforslag. Et udkast til ændringsforslag i overensstemmelse
med
det fremsatte ønske kan udformes således:
Spørgsmål 20:
Ministeren bedes kommentere indholdet af Præsteforeningens skriv
af 20. maj 2007 på foreningens hjemmeside »Præstens forkyndelsesfrihed er
ikke
blot metodefrihed«.
Svar:
Jeg er helt enig i, at det fremsatte lovforslag vedrørende en ny
formulering af menighedsrådslovens § 37 ikke ændrer på retstilstanden for
præsterne, og jeg forstår Præsteforeningens meddelelse således, at de kan
tilslutte sig indholdet af de svar, som jeg har givet på udvalgets spørgsmål
vedrørende denne problemstilling.
Jeg er derfor også enig med Præsteforeningen i, at præstens
forkyndelsesfrihed ikke er til diskussion. Lovforslaget giver hverken
menighedsrådet eller det gejstlige tilsyn nogen nye kompetencer i forhold til
præsten. Forslaget ændrer kort sagt ikke på forkyndelsesfriheden.
Spørgsmål 21:
I forlængelse af ministerens svar på spørgsmål 14 bedes uddybet,
hvad ministeren mener med »at der ikke er tale om nogen ændring af
bestemmelsernes
juridiske indhold«, herunder baggrunden for at ændre på ordlyden af § 37, når
det juridiske indhold ikke skal ændres?
Svar:
Den nuværende ordlyd af § 37 kan lægge op til en forståelse i
retning af præstens fuldstændige uafhængighed af menighedsrådet.
Dette er imidlertid ikke i overensstemmelse med gældende ret.
Der er i realiteten tale om et samvirke og ikke om en fuldstændig
uafhængighed.
Det gælder allerede for så vidt angår blandt andet valg af liturgi og
ritualer,
og indirekte i alle forhold, hvor præstens virke forudsætter, at der stilles
økonomiske eller personalemæssige ressourcer til rådighed. For eksempel har
præsten ansvaret for tilrettelæggelsen af konfirmationsforberedelsen, men de
økonomiske rammer for denne undervisning fastsættes af menighedsrådet i det
årlige budget. Derimod er det utvivlsomt, at præsten er uafhængig af
menighedsrådet i udøvelsen af sin præstegerning.
Baggrunden for at ændre ordlyden af § 37 er således et ønske om
at bringe bestemmelsens ordlyd bedre i overensstemmelse med dens faktiske
indhold.
Spørgsmål 22:
Kan ministeren oplyse om den foreslåede ændring af § 37 vil
medføre en ændring i den gældende forståelse af, at hvordan § 37, herunder
præstens
uafhængighed af menighedsrådet skal praktiseres af præster og menighedsråd.
Svar:
Nej, der er netop tale om en præcisering som ikke ændrer den
nuværende bestemmelses juridiske indhold.
Spørgsmål 23:
I forlængelse af ministerens svar på spørgsmål 16 bedes
ministeren give nogle konkrete eksempler på hvilke ændringer præciseringen af
den foreslåede § 37 vil medføre i forhold til gældende praksis i samvirket
mellem menighedsråd og præst, jf. bemærkningerne til forslagets pkt. 3.1.
Svar:
Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 16 og 21, er det
ikke hensigten med lovforslaget at ændre det juridiske indhold af
menighedsrådslovens § 37. Hensigten er alene at præcisere bestemmelsens
ordlyd
for derved at bringe den i bedre overensstemmelse med dens faktiske indhold.
Den foreslåede ændring af § 37 vil derfor ikke medføre nogen
ændringer i forhold til gældende praksis i samvirket mellem menighedsråd og
præst.
Spørgsmål 24:
Vil ministeren oplyse, hvilken ændring, der ønskes gennemført i
forhold til præstens uafhængighed af menighedsrådet, når det foreslås at
ordet »embedsvirksomhed«
udgår af § 37 og erstattes af »pastoral forpligtelse«.
Svar:
Ingen. Forslaget indebærer alene en sproglig præcisering, idet
ordet »embedsvirksomhed« ikke lægger op til en forståelse af, at det vedrører
forkyndelsen, men snarere giver associationer i retning af kommunalt
bureaukrati.
Spørgsmål 25:
Hvordan ændres retstilstanden i det foreliggende forslag,
såfremt den foreslåede bestemmelse i § 1, nr. 12 udgår?
Svar:
Den ændres ikke.
Spørgsmål 26:
I forlængelse af ministerens svar på spørgsmål 17 bedes
ministeren oplyse, om forslaget udvider den biskoppelige myndighed, såfremt
en
præst nægter at udføre opgaver, der er pålagt af menighedsrådet.
Svar:
Forslaget indebærer ikke, at menighedsrådet får nogen
instruktionsbeføjelser over præsten. Alene af denne grund kan spørgsmålet
besvares benægtende.
Spørgsmål 27:
I hvilket omfang er bemærkningerne i pkt. 3.1 (til forslagets §
1, nr. 1, nr. 2 og nr. 12) udtryk for en fortolkning af den gældende
bestemmelse i § 37 i forhold til bestemmelsens ordlyd og forståelsen af
denne,
da den første gang blev vedtaget af Folketinget.
Svar:
Af lovforslagets bemærkninger, side 23 fremgår det, at:
»Den gældende bestemmelse i menighedsrådslovens § 37 blev indført
i 1912 i forbindelse med, at samme lov gav menighedsrådene ret til at
indstille
præster til ansættelse. Fra at være »præstens medhjælpere« gik
menighedsrådene
over til at have kompetencer til at lede og administrere sognets anliggender.
Selve formuleringen af § 37 havde sit ophav i Det Kirkelige Udvalgs udkast
til
Lov om Folkekirkens Forfatning af 31. oktober 1906. Bestemmelsen skal
fortolkes
som gældende embedsvirksomhed i snæver forstand, hvilket blandt andet fremgår
af Folketingets behandling af menighedsrådsloven i 1922. Med indførelsen af
bestemmelsen i menighedsrådslovens § 1, stk. 1, i 1994 fik bestemmelsen
endvidere karakter af en undtagelse til menighedsrådslovens hovedregel om
menighedsrådskompetence.
Bestemmelsen i menighedsrådslovens § 37 er således udtryk for, at præsten i
udøvelsen af sin pastorale forpligtelse er uafhængig af menighedsrådet, men
at
præsten i f.eks. sin planlægning og prioritering af arbejdet er forpligtet
til
at samvirke med menighedsrådet. Dette er også en del af baggrunden for, at
præsten er født medlem af menighedsrådet. Med den præcisering af § 37, som
lovforslagets § 1, nr. 12 indebærer, vil det blive tydeliggjort, at
menighedsrådet og præsten er gensidigt forpligtiget til at samvirke om
målsætningerne for det kirkelige liv i sognet samtidig med, at det
fastholdes,
at præsten i udøvelsen af sin præstegerning er uafhængig af menighedsrådet«.
Spørgsmål 28:
Er ministeren enig i, at bestemmelsen i menighedsrådslovens §
37, i nutidig forståelse er udtryk for en grundliggende frihedsbestemmelse
for
præster, der sikrer den teologiske mangfoldighed og de teologiske mindretal?
Svar:
Menighedsrådslovens § 37 er begrundet i hensynet til
forkyndelsesfriheden og er således med til at sikre den teologiske
mangfoldighed.
En række andre bestemmelser i den kirkelige lovgivning, herunder
hensynet til retningsbestemte mindretal i menigheden i forbindelse med
præsteansættelser bidrager ligeledes til at sikre denne mangfoldighed.
Spørgsmål 29:
Hvordan sikres de teologiske mindretal, såfremt præsterne er
forpligtet på menighedsrådenes målsætninger og aktiviteter, som strider imod
præsternes teologi?
Svar:
En præst kan have teologiske begrundelser for ikke at deltage i
aktiviteter, som menighedsrådet ønsker at iværksætte. Den foreslåede
affattelse
af § 37 ændrer ikke ved præstens mulighed herfor.
Men præst og menighedsråd er i fællesskab forpligtet til at
skabe gode vilkår for det kirkelige liv i sognet. Præstens uafhængighed er
begrundet i hensynet til forkyndelsesfriheden og bør derfor ikke generelt
give
baggrund for manglende samvirke mellem præst og menighedsråd og mellem
præster
indbyrdes.
Spørgsmål 30:
Frygter ministeren ikke, at skiftende flertal i menighedsrådene
kan tvinge præsterne til at skifte teologi?
Svar:
Nej. Præsten har tværtimod en særlig læreforpligtelse også i
forhold til menighedsrådet.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (22. februar 2007) - L 160 Retsinformation · 22. februar 2007
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi. (Etablering af permanente stiftsråd) Retsinformation · 5. august 2009
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi, lov om menighedsråd, lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde og forskellige andre love (Budgetlægning for kirke- og præstegårdskasserne, ændret sammensætning af og opgaver for stiftsøvrigheden, aflastning af provsten for administrative opgaver m.v.) Retsinformation · 5. december 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken (Udvidelse og forenkling af samarbejdsmuligheder, øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring m.v. og ophævelse af lov om forsøg i folkekirken) Retsinformation · 18. marts 2023
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi, lov om menighedsråd, lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde og lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (Større økonomisk frihed, decentralisering af kompetence m.v.) Retsinformation · 19. august 2003
- Betænkning over Forslag til lov om forsøg i folkekirken Retsinformation · 28. april 2017