Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om valg til menighedsråd og lov om folkekirkens økonomi (Menighedsrådets sammensætning, loyalitetskrav til valgte menighedsrådsmedlemmer og bindende stiftsbidrag m.v.)

2006/1 BTL 160Betænkning over lovforslagFolketinget13. juni 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Kirkeudvalget den 23. maj 2007

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om

menighedsråd, lov om valg til menighedsråd og lov om folkekirkens økonomi

(Menighedsrådets sammensætning, loyalitetskrav til valgte

menighedsrådsmedlemmer og bindende stiftsbidrag m.v.)

[af kirkeministeren (Bertel Haarder)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 6 ændringsforslag til lovforslaget.

Kirkeministeren har stillet ændringsforslag nr. 1 og 4-6. Dansk Folkepartis

medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 3. Socialistisk

Folkepartis

medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 22. februar 2007 og var til 1.

behandling den 13. marts 2007. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Kirkeudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Lovforslaget tager afsæt i resultater af arbejdet i regeringens

arbejdsgruppe om ændring af den kirkelige struktur som følge af

kommunalreformen. Arbejdsgruppens resultat blev offentliggjort den 17. juli

2006 i betænkning nr. 1477/2006 »Opgaver i sogn, provsti og stift«, jf.

folketingsåret 2005-06, alm. del – bilag 70. Betænkningen blev endvidere

sendt

i høring samme dag som offentliggørelsen sammen med et udkast til

lovændringer.

Den 21. februar 2007 sendte kirkeministeren de indkomne

Læs alt

høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Andre møder

Den 2. maj 2007 afholdt Kirkeudvalget en høring over

lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra Jens Christensen, Frederiksberg og

Præsteforeningen.

Kirkeministeren har over for udvalget kommenteret

henvendelserne.

Deputationer

Endvidere har Præsteforeningen mundtligt over for udvalget

redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 30 spørgsmål til kirkeministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

28 af udvalgets spørgsmål og kirkeministerens svar herpå er

optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(V, S og KF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de af ministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod de

øvrige

ændringsforslag.

Socialdemokratiets

medlemmer af udvalget har flere gange fremført, at der er brug for mere debat

og mere analyse af de forhold, der bør moderniseres for at fremtidssikre

folkekirkens struktur m.m., og selv om den konkrete høring, Kirkeudvalget

afholdt vedrørende lovforslaget, ikke kan sammenlignes med en sådan større

proces, ønsker vi at udtrykke tilfredshed med høringen.

Den viste, at der er stor

vilje til udvikling, modernisering og forenkling, men også, at der er brug

for

mere sammenhængende lovgivning, hvorfor vi ikke opgiver vores ønsker om en

større

proces hen mod en mere samlet moderne lovgivning. Realistisk må vi dog

konstatere, at det politisk lige nu ikke er muligt at skaffe flertal for en

sådan proces.

S kan ikke stemme for det

af DF stillede ændringsforslag, idet vi faktisk finder det på høje tid at

modernisere selve sproget omkring præsternes forkyndelsesfrihed, jf. §

37.

Det af ministeren fremsatte lovforslag sikrer fortsat den nuværende

retstilstand omkring præstens integritet i forkyndelsesfriheden. Den

nuværende

tekst har aldrig givet monopol til præsten på andre forhold, og vi ser ikke

den

nye tekst som en ændring af de juridiske fakta i rollefordelingen mellem

præst

og menighedsråd. S er derfor enig i, at den gamle tekst, der stammer fra

1912,

nu skal skrives om i et sprog, der passer til vores tid.

S kan ikke stemme for det

af SF stillede ændringsforslag, da vi ikke finder det relevant for

Folketinget

at gå så langt ind i detaljerne omkring styringen af forhold i det enkelte

menighedsråd eller i samarbejdet mellem menighedsråd og ansatte. Det at

opstille

og blive valgt til et menighedsråd er en lokal sognedemokratisk proces, og vi

skal ikke blande os i kandidaternes kompetencer, hverken før eller efter et

valg. Et centralt krav om ledelseskompetencer stilles ikke til kandidater i

andre demokratiske valg her i landet, og vi ser bestemt ingen grund til at

pålægge kandidater til et menighedsråd flere kompetencer end f.eks. krav, der

stilles til en borgmesterkandidat i en kommune.

Et

mindretal

i

udvalget (DF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de af ministeren og det af samme mindretallet stillede ændringsforslag.

Mindretallet vil stemme imod det af et andet mindretal under nr. 2 stillede

ændringsforslag. Hvis det under nr. 3 stillede ændringsforslag ikke vedtages

ved 2. behandling, vil mindretallet redegøre for sin stilling til

lovforslaget

ved 3. behandling.

Et

andet mindretal

i

udvalget (RV og SF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de stillede ændringsforslag. Såfremt de under nr. 2

og 3 stillede ændringsforslag ikke vedtages ved 2. behandling, vil

mindretallet

dog kunne stemme for lovforslaget ved 3. behandling.

Det Radikale Venstres og

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har følgende overvejelser

vedrørende de ændringsforslag, vi ikke kunne komme igennem med i forbindelse

med udvalgsbehandlingen af lovforslaget:

–

Ledelsesstrukturerne burde være tydelige og veldefinerede krav i

loven. Vi mener, at ledere af personale på en arbejdsplads – hvilket

folkekirken også er − skal være uddannede med en lederuddannelse til at

være ledere. Det gælder både kontaktpersoner fra menighedsrådet, præster, som

frivilligt påtager sig lederskabet, og andre, der måtte komme på tale som

personaleleder i folkekirken.

–

§ 37 i den gældende lov bør opretholdes. Med den lovændring, der

er fremlagt, forpligtes præsterne til at samarbejde med menighedsrådene.

Præsternes retstilling kan være i fare, idet der kan være en retslig

problemstilling i et påbud fra menighedsråd til præsten.

Et andet spørgsmål, hvis §

37 ændres, vil være, hvordan man vil håndhæve loven. Hvor umulig skal præsten

være, før samarbejdet ikke er opfyldt? Hvilke sanktioner kan menighedsrådet

sætte i værk, hvis ikke præsten samarbejder tilfredsstillende?

Hvem afgør, hvad

tilfredsstillende samarbejde fra præstens side er?

RV og SF anerkender, at vi

ser mange samarbejdsproblemer mellem præster og menighedsråd rundtom, men det

er ikke løsningen at lovgive sig ud af dette. Vort forslag til fremme af det

gode samarbejde er at uddanne personaleledere, så der kan etableres daglig

synlig ledelse på arbejdspladserne. Den synlige, kompetente leder kan

forebygge

mange daglige konflikter samt medvirke til at løse dem, der måtte opstå.

Et

tredje mindretal

i

udvalget (EL) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget og de stillede

ændringsforslag.

Siumut, Fólkaflokkurin, Tjóðveldisflokkurin og Inuit Ataqatigiit

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

kirkeministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med undtagelse af EL):

Til titlen

1)

I titlen ændres »og lov om

folkekirkens økonomi« til: », lov om folkekirkens økonomi og lov om

udnævnelse

af biskopper og om stiftsbåndsløsning«.

[Korrektion af lovforslagets titel]

Til § 1

Af

et mindretal

(SF), tiltrådt af et

mindretal

(RV):

2)

I det under

nr. 6

foreslåede

§ 10, stk. 5,

indsættes som

3. pkt.:

»Kontaktpersonen skal senest 6 måneder efter sin tiltræden i

funktionen påbegynde en lederuddannelse, medmindre den valgte kontaktperson

allerede har en lederuddannelse.«

[Lederuddannelse af kontaktperson]

Af

et mindretal

(DF), tiltrådt af et

mindretal

(RV og SF):

3)

Nr.

12

udgår.

[Opretholdelse af den gældende § 37]

Af

kirkeministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med undtagelse af EL):

Til § 3

4)

Efter nr. 1 indsættes som nyt

nummer:

»01.

I

§ 23, stk. 7,

indsættes som

2. pkt.:

»Stiftets biskop er født medlem af

stiftsudvalget vedrørende økonomi.««

[Ændring af udvalgets sammensætning]

Ny paragraf

5)

Efter § 3 indsættes som ny paragraf:

»§ 01

I lov om udnævnelse af biskopper og om stiftsbåndsløsning, jf.

lovbekendtgørelse nr. 3 af 3. januar 2007, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 3, stk. 2,

ændres »6« til: »fem«.«

[Konsekvensrettelse]

Til § 4

6)

I

stk. 3

indsættes efter »,

som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3-4,«: »og § 3, stk. 2, i lov om

udnævnelse

af biskopper og om stiftsbåndsløsning som ændret ved denne lovs § 01«.

[Konsekvensrettelse]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med ændringsforslaget tilføjes titlen »lov om udnævnelse af

biskopper og om stiftsbåndsløsning« som følge af ændringsforslag nr. 5.

Til nr. 2

Funktionen som daglig leder for de ansatte i folkekirken bør

følges op med et krav om egentlige lederkompetencer. Derfor foreslås det, at

den valgte kontaktperson skal gennemføre en lederuddannelse, medmindre

vedkommende kan dokumentere, at vedkommende allerede har gennemført en

lederuddannelse. Uddannelsen betales af menighedsrådet.

Til nr. 3

Det foreslås, at lovforslagets nr. 12 udgår, således at ordlyden

af den gældende lovs § 37 opretholdes.

Til nr. 4

Med ændringsforslaget ændres sammensætningen af stiftsudvalget vedrørende

økonomi således, at stiftets biskop bliver født medlem af udvalget. Hermed

får

biskoppen indsigt i og indflydelse på stiftsudvalget vedrørende økonomis

virke,

jf. § 23, stk. 1, i lov om folkekirkens økonomi (kapitalforvaltning) samt

forslaget til §

23 a

i lov om folkekirkens økonomi (bindende stiftsbidrag).

Forslaget får derfor også den konsekvens, at det i stifter, hvor

der er forsøg med stiftsråd, vil være såvel den læge repræsentation, valgt

efter samme principper som stiftsudvalget vedrørende økonomi, som biskoppen,

der tillægges stiftsudvalget vedrørende økonomis kompetencer i

forsøgsperioden.

Efter § 23, stk. 8, i lov om folkekirkens økonomi vil

kirkeministeren fastsætte nærmere regler om udvalgets sammensætning, herunder

præcisere, at biskoppen bliver det forretningsførende medlem af

stiftsudvalget

vedrørende økonomi.

Til nr. 5

Med ændringsforslaget foretages ændring af § 3, stk. 2, i lov om

udnævnelse af biskopper og om stiftsbåndsløsning for at opretholde ligevægten

mellem antallet af valgte menighedsrådsmedlemmer og antallet af

repræsentanter

for valgmenigheder i stiftet, som har stemmeret i forbindelse med valg af

biskop. Da antallet af stemmeberettigede repræsentanter for valgmenigheder i

stiftet følger opgørelsesmåden for antallet af valgte menighedsrådsmedlemmer,

der ændres med lovforslagets § 1, nr. 4, er der således alene tale om en

konsekvensrettelse.

Til nr. 6

Med ændringsforslaget foretages ændring af lovforslagets

ikrafttrædelsesbestemmelse, således at ændringsforslag nr. 5 træder i kraft

på

samme tid og med samme virkning som lovforslagets § 1, nr. 4.

Britta Schall Holberg (V)

Birthe Rønn Hornbech (V)

fmd.

Flemming Damgaard Larsen (V)

Jørgen Winther (V)

Søren Pind (V)

Jesper Langballe (DF)

Søren Krarup (DF)

Jens Jørgen Nygaard (KF)

Per Ørum Jørgensen (KF)

Karen J. Klint (S)

nfmd.

Hüseyin Arac (S)

Mogens Jensen (S)

Bjarne Laustsen (S)

Arne Toft (S)

Bente Dahl (RV)

Pernille Vigsø Bagge (SF)

Jørgen Arbo-Bæhr (EL)

Siumut, Fólkaflokkurin, Tjóðveldisflokkurin og Inuit

Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

51

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

4

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 160

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

2

Ændringsforslag, fra kirkeministeren

3

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af

lovforslaget

4

Artikel af Poul Langagergaard: »Folkekirken er en umulig

ledelsesopgave«

5

Henvendelse af 4/4-07 fra Jens Christensen, Frederiksberg

6

Pressemeddelelse om udvalgets høring over lovforslaget

7

Program for udvalgets høring over lovforslaget

8

Henvendelse af 23/4-07 fra Jens Christensen,

Frederiksberg

9

1. udkast til betænkning

10

Henvendelse af 9/5-07 fra Præsteforeningen

11

2. udkast til betænkning

12

3. udkast til betænkning

13

Indlæg fra biskop Kresten Drejergaard ved udvalgets

høring over lovforslaget

14

4. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 160

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om kommentar til henvendelse af 4/5-07 fra Jens

Christensen, Frederiksberg, til kirkeministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om redegørelse for stifternes økonomiudvalgs status,

til kirkeministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm., om det er korrekt, at biskopperne ikke skal være

med til at forvalte stiftsbidraget, til kirkeministeren, og ministerens svar

herpå

4

Spm., om ministeren vil fremsætte ændringsforslag,

således at biskopperne skal være med til at forvalte stiftsbidraget, til

kirkeministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om, i hvilket omfang der vil blive tilbudt

lederuddannelse samt tillæg til de præster, der påtager sig ledelsesopgaven,

til kirkeministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm., om ministeren ikke mener, at det er en forudsætning

for at udøve ledelse, at man skal være uddannet som leder, til

kirkeministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm., om ministeren vil tage initiativ til at forenkle regler

og regulativer for de ansatte i folkekirken, til kirkeministeren, og

ministerens svar herpå

8

Spm. om oversendelse af oversigt over gældende regler og

regulativer for ansatte i folkekirken, til kirkeministeren, og ministerens

svar herpå

9

Spm. om, hvad der kan gøres, hvis hverken præst eller

menighedsråd ønsker at påtage sig ledelsen, til kirkeministeren, og

ministerens svar herpå

10

Spm., om ministeren vil tage initiativ til, at biskopper

og provster får en lederuddannelse, til kirkeministeren, og ministerens svar

herpå

11

Spm., om ministeren betragter præster, provster og

biskoppers efteruddannelse som en del af kvalitets/ledelsesreformen, til

kirkeministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm. om kommentar til henvendelse af 23/4-07 fra Jens

Christensen, Frederiksberg, til kirkeministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm. om udarbejdelse af ændringsforslag, til

kirkeministeren, og ministerens svar herpå

14

Spm. om kommentar til henvendelse af 9/5-07 fra

Præsteforeningen, til kirkeministeren, og ministerens svar herpå

15

Spm. om, hvordan det sikres, at også overenskomstansatte

præster vil blive honoreret, hvis de påtager sig funktionen som daglig leder

af de ansatte, til kirkeministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm. om, i hvilket omfang præsten vil være forpligtet til

at følge eventuelle målsætninger vedtaget af menighedsrådet, der vedrører

præstens

pastorale forpligtelse, til kirkeministeren, og ministerens svar herpå

17

Spm. om, i hvilket omfang det gejstlige tilsyn kan

pålægge præsten at udføre en given handling, til kirkeministeren, og

ministerens svar herpå

18

Spm., om målsætningen om, at flere præster skal have en

høj grad af enighed om valget af en leder, vil føre til undertrykkelse af

teologiske mindretal, til kirkeministeren, og ministerens svar herpå

19

Spm., om ministeren vil fremsætte et ændringsforslag til

lovforslagets § 1, nr. 12, således at ordene »pastorale forpligtelse«

erstattes af »embedsvirksomhed«, til kirkeministeren, og ministerens svar

herpå

20

Spm. om kommentar til indlæg fra Præsteforeningens

hjemmeside om forkyndelsesfrihed, til kirkeministeren, og ministerens svar

herpå

21

Spm. om uddybning af ministerens svar på spørgsmål 14,

herunder baggrunden for at ændre på ordlyden i § 37, når det juridiske

indhold ikke skal ændres, til kirkeministeren, og ministerens svar herpå

22

Spm., om den foreslåede ændring af § 37 vil medføre en

ændring i den gældende forståelse af, hvordan præstens uafhængighed af

menighedsrådet

skal praktiseres af præster og menighedsråd, til kirkeministeren, og

ministerens svar herpå

23

Spm. om konkrete eksempler på, hvilke ændringer

præciseringen af den foreslåede § 37 vil medføre i forhold til gældende

praksis i samvirket mellem menighedsråd og præst, til kirkeministeren, og

ministerens svar herpå

24

Spm. om, hvilken ændring der ønskes gennemført i forhold

til præstens uafhængighed af menighedsrådet, når det foreslås, at ordet

»embedsvirksomhed«

erstattes af »pastoral forpligtelse«, til kirkeministeren, og ministerens

svar herpå

25

Spm. om, hvordan retstilstanden ændres, såfremt den

foreslåede bestemmelse i § 1, nr. 12, udgår, til kirkeministeren, og

ministerens svar herpå

26

Spm., om lovforslaget udvider den biskoppelige myndighed,

såfremt en præst nægter at udføre opgaver, der er pålagt af menighedsrådet,

til kirkeministeren, og ministerens svar herpå

27

Spm. om uddybning af bemærkningerne i pkt. 3.1, til

kirkeministeren, og ministerens svar herpå

28

Spm., om ministeren er enig i, at § 37 er udtryk for en

grundliggende frihedsbestemmelse for præster, der sikrer den teologiske

mangfoldighed, til kirkeministeren, og ministerens svar herpå

29

Spm. om, hvordan de teologiske mindretal sikres, såfremt

præsterne er forpligtet på menighedsrådenes målsætninger og aktiviteter, til

kirkeministeren, og ministerens svar herpå

30

Spm., om ministeren ikke frygter, at skiftende flertal i

menighedsrådene kan tvinge præsterne til at skifte teologi, til

kirkeministeren, og ministerens svar herpå

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til

kirkeministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålene og kirkeministerens svar herpå er optrykt efter

ønske fra V.

Spørgsmål 2:

Ministeren bedes redegøre for status for stifternes

økonomiudvalg.

Svar:

Indtil vedtagelsen af L 27 den 20. december 2006 havde

stiftsudvalgene vedrørende økonomi alene den funktion, at de på

menighedsrådenes

vegne havde indseende med stiftsøvrighedens forvaltning af kirkernes og

præsteembedernes kapitaler. Udvalget er sammensat af et valgt

menighedsrådsmedlem

fra hvert af stiftets provstier.

Med vedtagelsen af L 27 blev § 23 i lov om folkekirkens økonomi

ændret således at stiftsmiddelforvaltningen – dvs. forvaltningen af de

indbetalte kirke- og præsteembedekapitaler – demokratiseredes, idet

samtlige

kompetencer i forhold til forvaltningen blev flyttet fra stiftsøvrigheden til

stiftsudvalgene vedrørende økonomi. Bestyrelsen består af tre hovedopgaver

–

nemlig administration af udlån og indlån og at sørge for placeringen af

kapital, der ikke er udlånt.

Der er p.t. forsøg med stiftsråd i syv af landets ti stifter.

Forsøgene er typisk iværksat for perioden 1. april 2005 – 31. marts

2009. I

disse stifter har det været en klar forudsætning i såvel betænkning 1477/2006

som i bemærkningerne til L 27, at forsøgene med stiftsråd skulle fortsætte.

Det

har endvidere været forudsat, at stiftsrådene i forsøgsperioden skulle have

tillagt de nye kompetencer vedrørende kapitalforvaltningen.

Som konsekvens af loven er der derfor givet dispensation efter

økonomilovens § 24, stk. 2 for de elementer, der er berørt af den nye §

23.

Med L160 foreslås det, at stiftsudvalget vedrørende økonomi kan

udskrive et bindende stiftsbidrag på op til 1 % af den lokale ligning til

finansiering af aktiviteter i stiftet.

I betænkning 1477/2006 er det om forslagene i L 160 forudsat, at

i de stifter, hvor der er forsøg med stiftsråd, og hvor der er er læg

repræsentation, som er valgt efter samme principper som stiftsudvalget

vedrørende økonomi, kan

disse

repræsentanter udøve denne kompetence i

forsøgsperioden. Med »disse repræsentanter« menes således de læge

repræsentanter og ikke det samlede stiftsråd. Betænkningens formulering er

gengivet i lovforslagets almindelige bemærkninger s. 16.

Det betyder, at de læge medlemmer af stiftsrådet, der er valgt

efter samme principper som stiftsudvalget vedrørende økonomi, udøver denne

kompetence i forsøgsperioden.

Inden udgangen af 2007 vil der blive foretaget en evaluering af

de igangværende forsøg med stiftsråd og på baggrund heraf, vil der blive

taget

stilling til, om stiftsrådene skal gøres permanente. Resultaterne af

evalueringer af stiftsrådene skal sammenfattes i en rapport, som skal være

afleveret inden udgangen af 2007. Det er hensigten, at rapporten skal danne

grundlag for en stillingtagen til, om der skal være stiftsråd i fremtiden, og

hvilken sammensætning og hvilke opgaver de i så fald skal have.

Spørgsmål 3:

Er det rigtigt forstået, at biskopperne ikke skal være med til

at forvalte stiftsbidraget?

Svar:

Med vedtagelse af lov nr. 1566 af 20. december 2006 blev § 23 i

lov om folkekirkens økonomi ændret således, at stiftsmiddelforvaltningen

– dvs.

forvaltningen af de indbetalte kirke- og præsteembedekapitaler –

demokratiseredes, idet samtlige kompetencer i forhold til forvaltningen blev

flyttet fra stiftsøvrigheden til stiftsudvalget vedrørende økonomi.

Stiftsudvalget havde indtil vedtagelsen af loven haft indseende med

stiftsøvrighedens bestyrelse af kapitalerne, men ingen direkte indflydelse.

Med vedtagelsen af loven fik stiftsudvalget vedrørende økonomi

reel indflydelse på kapitalernes forvaltning på vegne af menighedsrådene,

hvorfor alene valgte medlemmer af provstiets menighedsråd er valgbare til

stiftsudvalget vedrørende økonomi – hverken biskopper, provster eller

præster

kan således få sæde i udvalget.

Med L 160 foreslås det, at stiftsudvalget vedrørende økonomi kan

udskrive bindende stiftsbidrag på op til 1 % af den lokale ligning fra

kirkekasserne til finansiering af aktiviteter i stiftet. Baggrunden for dette

kan bl.a. findes i betænkning 1477/2006 »

Opgaver

i sogn, provsti og stift«.

Her bemærker arbejdsgruppen, at det for så vidt angår det bindende

stiftsbidrag, er af afgørende betydning, at det ikke bliver en ekstra skat,

der

øger folkekirkens samlede udgifter. Der er tale om et bidrag, som skal

finansiere opgaver, som klart skal være til gavn for beboerne i sognene, og

arbejdsgruppen

finder det derfor vigtigt, at sognene også ønsker at være med til at

finansiere

disse opgaver. Bidraget skal derfor alene kunne udskrives af repræsentanterne

for dem, der i øvrigt har ansvaret for den lokale ligning. Arbejdsgruppen

foreslår derfor, at stiftsbidraget udskrives ved beslutning i stiftsudvalget

vedrørende økonomi. På denne måde hviler udskrivningen af stiftsbidraget på

et

både lokalt og demokratisk mandat, idet stiftsudvalget vedrørende økonomi

udelukkende består af demokratisk valgte medlemmer fra hvert provsti i

stiftet.

Det er endvidere stiftsudvalget vedrørende økonomi, der

fastlægger budgettet for stiftsbidragets anvendelse og dermed fastlægger,

hvilke opgaver bidraget skal finansiere. Dette indebærer dog ikke, at

biskoppen

ikke skal være med til at forvalte stiftsbidraget, idet det er hensigten, at

biskoppen skal være forretningsførende for stiftsudvalget.

Spørgsmål 4:

Vil ministeren fremsætte ændringsforslag, der retter op på

dette, så biskopperne er med til at forvalte stiftsbidraget?

Svar:

Jeg har under min besvarelse af Kirkeudvalgets spørgsmål 3

redegjort for, hvorfor strukturarbejdsgruppen i sin betænkning har foreslået,

at stiftsudvalget vedrørende økonomi skal udskrive det bindende stiftsbidrag.

Det er denne betænkning, som har dannet grundlag for

lovforslaget – og både betænkningen og lovforslaget har gennemgået en

grundig

høringsproces. På denne baggrund finder jeg ikke, det vil være rigtigt, hvis

jeg på dette grundlag fremsætter et ændringsforslag som det nævnte.

Jeg er dog enig i, at der godt kan argumenteres for, at

biskoppen bør være medlem af stiftsudvalget vedrørende økonomi ligesom

provsten

også er medlem af provstiudvalget. I de igangværende forsøg med stiftsråd er

biskoppen i alle tilfælde medlem af stiftsrådet.

Såfremt Kirkeudvalget fremsætter ønske om en ændring af

lovforslaget, vil jeg naturligvis fremsætte et ændringsforslag i

overensstemmelse hermed.

Spørgsmål 5:

Ministeren bedes vurdere i hvilket omfang, der vil blive tilbudt

lederuddannelse samt tillæg for udøvelse af ledelse til de præster, der

påtager

sig ledelsesopgaven?

Svar:

Præster, der måtte blive valgt som daglige ledere, vil kunne

deltage i Landsforeningen af Menighedsråds kursus for kontaktpersoner, der

har

eksisteret gennem en årrække, og som der er tilkendegivet gode erfaringer

med.

Endvidere vil præsterne kunne deltage i de ledelsesuddannelser, der er

iværksat

af Præsternes Efteruddannelse under Folkekirkens Uddannelsesinstitutioner,

ligesom de vil kunne deltage i øvrige offentligt udbudte ledelseskurser. Der

er

således allerede etableret relevante lederuddannelsestilbud, som også vil

kunne

benyttes af de præster, der i fremtiden måtte påtage sig opgaven som

kontaktperson, f.eks. en uddannelse i kirkeledelse ved Handelshøjskolen i

København.

Ifølge lovforslaget vil honorering af præsten for at varetage

den daglige ledelse ikke kunne ske i form af et af menighedsrådet tildelt og

af

provstiudvalget godkendt honorar. Dette hænger sammen med, at medlemskabet af

menighedsrådet er en tjenestepligt for præsten, og at honorar derfor som

udgangspunkt anses for indeholdt i præstens løn.

Derimod vil præsten kunne blive honoreret særskilt for dette

arbejde ved, at menighedsrådet, når præsten indvilger i at påtage sig

funktionen, retter henvendelse til Kirkeministeriet (eller biskoppen, efter

bemyndigelse fra Kirkeministeriet) om, at der indgås aftale efter

tjenestemandslovens § 45. Det tillæg, præsten i henhold til denne aftale skal

oppebære for varetagelsen af funktionen som kontaktperson, indbetales af

menighedsrådet til stiftet, der er lønudbetalende myndighed for præsten, jf.

herved lovforslagets § 3, nr. 1. Tillægget udbetales sammen med præstens løn

og

eventuelle andre tillæg gennem Folkekirkens Lønsystem (FLØS). Hvis præsten

ophører med at varetage funktionen som kontaktperson, vil det eventuelle

tillæg, præsten er blevet tildelt for funktionen, bortfalde efter de til

enhver

tid gældende regler derom.

Spørgsmål 6:

Mener ministeren ikke, at det er en forudsætning for at udøve

ledelse at man skal være uddannet leder?

Svar:

Nej, uddannelse i ledelse er ikke

nødvendigvis

en

forudsætning for at udøve ledelse. Relevant erfaring kan således lige så vel

være en forudsætning. Men jeg er enig i, at det er vigtigt, at der er

relevante

uddannelsesmuligheder.

Som nævnt under min besvarelse af Kirkeudvalgets spørgsmål 5

findes der allerede i dag en række kurser for kontaktpersoner, som der er

gode

erfaringer med. Nye uddannelsestilbud er på vej, bl.a. som en reaktion på

diskussionen af ledelsesforholdene i folkekirken. Jeg forventer, at de

daglige

ledere vil opsøge og gøre brug af disse muligheder.

Spørgsmål 7:

Vil ministeren tage initiativ til at forenkle regler og

regulativer for de ansatte i folkekirken?

Svar:

Efter lov nr. 310 af 16. maj 1990 om ansættelse i stillinger i

folkekirken fastsættes løn- og ansættelsesvilkår for de i folkekirken ansatte

personalegrupper af finansministeren. Løn- og ansættelsesvilkår for

tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte fastsættes efter aftale i

henhold

til tjenestemandslovens bestemmelser herom. Løn og andre vilkår fastsættes

som

en del af det offentlige aftalesystem, og folkekirkens personale er omfattet

af

hovedparten af de regler Finansministeriet fastsætter for det statslige

arbejdsmarked. På en række særlige områder har der gennem årene være fastsat

regler af Kirkeministeriet, eller efter bemyndigelse af Kirkeministeriet

efter

aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

De senere år er der sket en forenkling på folkekirkens område

særlig hvad angår disse særregler. Der er således ophævet regler om

kvotafastsættelse og regulativer for en række kirkefunktionærstillinger. I

2005

ophævedes reglerne om tjenestemandsansættelse for de fleste funktionærgrupper

og der arbejdes i stedet hen imod fælles, overenskomstfastsatte regelgrundlag

for disse faggrupper. Disse aftaler forventes at medføre administrative

lettelser for fremtidige ansættelser.

Endelig vil Kirkeministeriet i løbet af indeværende år

færdiggøre regelsaneringen på personaleområdet.

Spørgsmål 8:

Vil ministeren udarbejde en oversigt over alle gældende

regulativer, der gælder for de ansatte i folkekirken?

Svar:

De regler der gælder for ansatte i folkekirken består af regler

fastsat af Finansministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Kirkeministeriet

m.fl.

Der foreligger ikke en samlet, ajourført oversigt over disse

regler, som er systematisk udskilt fra andre emner inden for det kirkelige

regelsæt. Jeg har taget skridt til, at der udarbejdes en sådan oversigt med

henblik på oversendelse til Folketingets Kirkeudvalg.

Spørgsmål 9:

Ministeren bedes oplyse, hvad der kan gøres, hvis hverken præst

eller menighedsråd ønsker at påtage sig ledelsen?

Svar:

Det fremgår klart af lovforslaget, at præsten ikke – hverken af

menighedsrådet eller Kirkeministeriet – kan pålægges at varetage opgaven

som daglig

leder. Ordningen er således frivillig for præsten, ligesom menighedsrådet

heller ikke

skal

vælge præsten som kontaktperson, men alene har

mulighed

for det.

I modsætning hertil fremgår det klart af menighedsrådsloven, at

menighedsrådet har pligt til ud af sin midte at vælge en kontaktperson. Der

er

således tale om et hverv, som skal besættes, og som er en del af

menighedsrådsarbejdet. Der er således ikke tale om en frivillig ordning -

menighedsrådet kan ikke fravælge at varetage den daglige ledelse.

Spørgsmål 10:

Vil ministeren tage initiativ til at biskopper og provster får

en lederuddannelse?

Svar:

Kirkeministeriet har i en årrække stået for såvel tilrettelæggelse

som praktisk gennemførelse af en årlig efteruddannelse af biskopperne. Den

nærmere sammensætning af efteruddannelsens indhold sker bl.a. under

inddragelse

af ønsker, som medlemmerne af bispekollegiet måtte fremsætte.

Endvidere kan biskopperne, inden for stiftets budget og efter

aftale med ministeriet få den individuelle lederuddannelse, de måtte have

behov

for.

Jeg har ikke modtaget tilbagemeldinger fra bispekollegiet, der

tilsiger et umiddelbart behov for at ændre i biskoppernes efteruddannelse.

Når en person er blevet udnævnt til provst, skal vedkommende

deltage i den obligatoriske efteruddannelse af provster. Uddannelsen består

af

to internatskurser af hver en uges varighed. Uddannelsen er under udvidelse.

Emnerne for provsternes efteruddannelse har hovedvægten lagt på

de særlige kompetencer af økonomisk og administrativ karakter, der henhører

under provstens virkefelt. Desuden undervises der også i emner med teologisk

og

ledelsesmæssigt indhold.

Den nærmere tilrettelæggelse af den obligatoriske

efteruddannelse af provster varetages af Præsternes Efteruddannelse

(Folkekirkens Institut for Præsteuddannelser) i samarbejde med et særligt

kursusudvalg.

Derudover gennemfører Kirkeministeriet et årligt

ajourføringskursus for samtlige folkekirkens provster.

Tilrettelæggelsen af ajourføringskurset – herunder valg af

kursusemner – sker i et nært samarbejde med Danmarks Provsteforening.

Det

tilstræbes i den forbindelse, at kursusemnerne enten dækker områder med et

aktuelt behov for efteruddannelse, eller områder, hvor der i umiddelbar

fremtid

ventes at opstå et behov for efteruddannelse.

Af praktiske årsager afvikles provsternes ajourføringskursus i

forbindelse med Danmarks Provsteforenings årsmøde. Det er ministeriets

erfaring,

at bl.a. denne omstændighed betyder, at en meget stor andel af provsterne

hvert

år deltager i ajourføringskurset.

Der har været gennemført et forsøgsprojekt med en længerevarende

lederuddannelse af et hold provster. Dette forsøgsprojekt indgår i den

samlede

vurdering af de behov, der måtte være for ændringer af den uddannelse, der

tilbydes folkekirkens provster.

Spørgsmål 11:

Betragter ministeren præster, provster og biskoppers

efteruddannelse som en del af kvalitets/ledelsesreformen?

Svar:

Nej, ikke direkte, men det er parallelle problemstillinger.

Kirkeministeriet vil sammen med biskopperne, Den danske

Præsteforening og Landsforeningen af Menighedsråd iværksætte et

»serviceeftersyn«

i forhold til de efteruddannelsestilbud, som folkekirkens præster kan benytte

sig af.

Kirkeministeriet vil også se nærmere på

efteruddannelsestilbuddene for provster og biskopper.

Som en naturlig del af dette arbejde vil ministeriet også

fremover forholde sig til konkrete ønsker og forslag, som fremsættes af

personer i de pågældende stillingskategorier, eller af deres faglige

organisationer.

Spørgsmål 13:

I forlængelse af ministerens svar på spørgsmål 3 og 4 skal et

flertal i Kirkeudvalget anmode ministeren om at udarbejde det nævnte

ændringsforslag.

Svar:

Hermed fremsendes det ønskede ændringsforslag.

Spørgsmål 14:

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 9. maj 2007 fra

Præsteforeningen, jf. L 160 – bilag 10.

Præsteforeningens foretræde for Folketingets Kirkeudvalg den

9. maj 2007

Præsteforeningen ønsker at koncentrere drøftelsen med

Folketingets Kirkeudvalg om forslagene til ændret formulering af

menighedsrådslovens § 1 og § 37.

Foreningen finder, at disse to bestemmelser er centrale for

præsteembedet og for samspillet mellem de fødte og de valgte medlemmer af

menighedsrådet.

Præciseringerne af § 1 og § 37 er fulgt af en del bemærkninger

til lovforslaget. Det har været hensigten at skabe klarhed, men

Præsteforeningen finder, at bemærkningerne til forslaget på visse punkter kan

føre til misforståelser, som kan virke stik imod hensigten med lovforslaget.

Når det i bemærkningerne yderligere præciseres, at præsten er

forpligtet på de opgaver, de fastlagte målsætninger kaster af sig, og derfor

skal tage højde for disse i sin planlægning og prioritering af de opgaver,

der

falder ind under den pastorale forpligtelse, er der risiko for

fejlfortolkning

af § 1 og § 37.

Præsteforeningen må fastholde, at præsteembedet grunder sig på

kirkens bekendelsesskrifter, præste- og ordinationsløftet og er et lære- og

hyrdeembede for hele menigheden. De tilstræbte præciseringer må ikke kunne

fortolkes således, at menighedsrådet er at betragte som en bestyrelse, der

fastlægger opgaverne, som de ansatte herefter har metodefrihed i udøvelsen

af.

Præsten må fortsat have frihed til på grundlag af sin viden, kunnen og

samvittighed at prioritere sine opgaver. I øvrigt betyder den samlede

normering

af præstestillinger, at de fleste embeder rummer tjenestepligter i et omfang,

som gør det vanskeligt for præsten at påtage sig yderligere opgaver af

særligt

omfang.

Det kan tillige bidrage til risikoen for misforståelser, når det

i bemærkningerne hedder, at menighedsrådet ikke har mulighed for at pålægge

præsten at udføre en given opgave men kan rette henvendelse til det gejstlige

tilsyn herom. Herved efterlades det indtryk, at det gejstlige tilsyn besad en

instruktionsbeføjelse overfor præsten, som reelt ikke eksisterer i denne

sammenhæng.

Når præstens uafhængighed af menighedsrådet skal præciseres, at

det afgørende, at der er bred forståelse for, hvad forkyndelse er. Ellers

giver

det ikke megen mening at tale om forkyndelsesfrihed. Forkyndelsesfrihed kan

ikke, som hævdet af nogle, blot forstås som metodefrihed.

Forkyndelsesfriheden

er afgrænset af folkekirkens læregrundlag og forkyndelsen udøves i hele

præstens tilstedeværelse i sognet og i alle præstens funktioner. Forkyndelsen

er ikke begrænset til særligt afgrænsede funktioner, hvilket det er vigtigt

at

holde sig for øje.

Vedrørende præsten som eventuel daglig leder

Præsteforeningen så meget gerne, at der til bestemmelsen om

mulighed for at vælge præsten til daglig leder, blev knyttet bemærkning om,

der

i menighedsråd med flere præster skal foreligge en høj grad af enighed blandt

præsterne om valget af en af disse til leder. Foreligger en sådan enighed

ikke,

kan et flertals valg af en præst til daglig leder skabe uoverensstemmelse i

stedet for at være løsningen af en ledelsesopgave.

Svar:

Det fremgår klart af lovforslagets § 1, nr. 12, at præsten i

udøvelsen af sin pastorale forpligtigelse er uafhængig af menighedsrådet. Jeg

er derfor enig med Præsteforeningen i, at præstens forkyndelsesfrihed ikke er

til diskussion. Den frihed som præsterne har i dag bliver således ikke

ændret.

Forslagene til præcisering af menighedsrådslovens § 1 og § 37 er

som bekendt blevet udarbejdet efter en omfattende offentlighedsfase. Høringen

har også vist, at samtlige biskopper, Landsforeningen af Menighedsråd,

Danmarks

Provsteforening samt et stort antal menighedsråd støtter den foreslåede

præcisering.

Der er således meget bred opbakning til og et stort kendskab til baggrunden

for

de forslåede præciseringer − herunder at der ikke er tale om nogen

ændring af bestemmelsernes juridiske indhold.

For så vidt angår spørgsmålet om præsten som daglig leder, er

det ikke min opfattelse, at der er behov for at ændre bestemmelsen.

Forslaget indebærer ikke, at præsten skal være daglig leder, men

derimod, at menighedsrådet får mulighed for at vælge præsten som daglig

leder.

Det skal i øvrigt understreges, at ingen kontaktperson – hvad enten

vedkommende

er præst eller valgt medlem af menighedsrådet – har nogen

instruktionsbeføjelser

over for præsterne i sognet.

Muligheden for at vælge præsten som daglig leder handler om

ledelsen af kirkefunktionærerne, ikke af præsterne. Det må være

menighedsrådets

kompetence at afgøre, hvordan denne opgave mest hensigtsmæssigt varetages

−

bl.a. under hensyn til samarbejdsrelationerne i forhold til alle kirkens

ansatte.

Spørgsmål 15:

I forlængelse af ministerens svar på spørgsmål 5 bedes oplyst,

hvordan det sikres, at også overenskomstansatte præster vil blive honoreret,

hvis de påtager sig funktionen som daglig leder af de ansatte, således at der

ikke er forskel mellem de overenskomstansatte præster og de

tjenestemandsansatte

præster ved varetagelsen af samme funktion.

Svar:

Menighedsrådet består af mindst seks valgte medlemmer og de i pastoratet

ansatte tjenestemandsansatte sognepræster samt de overenskomstansatte

præster,

hvis ansættelse i pastoratet har en varighed af et år eller mere. Blandt de

overenskomstansatte præster er det alene de præster, der er medlemmer af

menighedsrådet, som efter forslaget vil kunne vælges til kontaktperson. Jeg

henviser i den forbindelse til lovforslagets § 1, nr. 6, der foreslår en ny

affattelse af menighedsrådslovens § 10, stk. 5.

Jeg kan oplyse, at overenskomstansatte præster er omfattet af

overenskomst af 22. december 2005 for akademikere i staten

(AC-overenskomsten).

Dette fremgår af overenskomstens § 1, jf. bilag A til overenskomsten.

Overenskomstansatte præster har således mulighed for at få

udbetalt tillæg i overensstemmelse med de regler, der følger af

AC-overenskomsten.

For overenskomstansatte præster på basislønsystemet kan et sådan

tillæg aftales som et funktionstillæg, jf. AC-overenskomstens § 5.

Menighedsrådet kan – for overenskomstansatte præsters

vedkommende – rette henvendelse til Kirkeministeriet (eller biskoppen,

efter

bemyndigelse fra Kirkeministeriet) om, at der indgås aftale efter

AC-overenskomsten om tildeling af et tillæg. Det tillæg, præsten skal

oppebære

for varetagelsen af funktionen som kontaktperson/personaleleder, indbetales

af

menighedsrådet til stiftet, der er lønudbetalende myndighed for præsten, jf.

herved den med lovforslagets § 3, nr. 1, tilvejebragte hjemmel dertil.

I praksis vil denne procedure således være parallel til det, der

beskrives for de tjenestemandsansatte præster i bemærkningerne til

lovforslagets § 1, nr. 7, der foreslår en ændret formulering af

menighedsrådslovens

§ 10, stk. 6.

Spørgsmål 16:

Ministeren bedes oplyse, i hvilket omfang præster, efter

bestemmelsen i lovforslagets § 1 nr. 12, vil være forpligtet til at følge

eventuelle målsætninger vedtaget af menighedsrådet, der vedrører præstens

pastorale forpligtelser, jf. bemærkningerne til forslagets pkt. 3.1 om »at

præsten i lighed med menighedsrådets øvrige medlemmer er forpligtet på

virkeliggørelsen af de besluttede målsætninger og derfor må tage højde derfor

i

sin planlægning og prioritering af de opgaver, der falder ind under den

pastorale forpligtigelse.«.

Svar:

Det må først og fremmest fastslås, at præciseringen i

lovforslagets § 1, nr. 1, 2 og 12, ikke tilsigter en ændring af de nuværende

bestemmelsers juridiske indhold, hvorfor svaret på dette spørgsmål vil være

det

samme, hvad enten forslaget vedtages eller ej.

Det foreslås således udelukkende, at såvel § 1 som § 37 i lov om

menighedsråd præciseres, så det tydeliggøres, at menighedsrådet og præsten er

gensidigt forpligtet til at samvirke om målsætningerne for det kirkelige liv

i

sognet, at menighedsrådets overordnede ansvar er at sikre gode vilkår for

evangeliets

forkyndelse, og at dette ansvar både vedrører rammer (administrative

anliggender) og indhold (kirkelige anliggender) samtidig med, at det

fastholdes, at præsten i udøvelsen af sin pastorale forpligtelse er uafhængig

af menighedsrådet.

Forskellen i menighedsrådet mellem læg og gejstlig er således ikke

en forskel mellem kirkens ydre rammer og kirkens indhold, men handler om

forskellige funktioner inden for såvel rammer som indhold. De konkrete

målsætninger, som menighedsrådet måtte fastlægge for det kirkelige liv i

sognet,

udmøntes af rådet i den prioritering af opgaverne og de dertil hørende

økonomiske og personalemæssige rammer, som kommer til udtryk i den årlige

budgetlægning. En frugtbar målsætnings- og prioriteringsproces forudsætter et

samvirke mellem de af menigheden valgte repræsentanter og præsterne, som hver

har deres baggrund for at kunne bidrage hertil.

I denne sammenhæng er det vigtigt at understrege, at

menighedsrådslovens § 1 er tæt forbundet med samme lovs § 37. Det fremgår

heraf

at præsten, for så vidt angår udøvelsen af sin pastorale forpligtelse,

herunder

forkyndelse, sjælesorg og undervisning, er uafhængig af menighedsrådet.

Spørgsmål 17:

Ministeren bedes uddybe i hvilket omfang det gejstlige tilsyn,

jf. bemærkningerne pkt. 3.1, kan pålægge præsten at udføre en given handling,

herunder hvorvidt det gejstlige tilsyn kan pålægge præsten at udføre en given

handling vedtaget af menighedsrådet?

Svar:

Det gejstlige tilsyn kan som udgangspunkt ikke pålægge præsten

at udføre en konkret handling vedtaget af menighedsrådet. Dette gælder som

nævnt

i svaret på spørgsmål 16 både efter den nuværende retstilstand og efter

forslaget.

Når det af lovforslagets bemærkninger fremgår, at menighedsrådet

kan rette henvendelse til det gejstlige tilsyn, er dette møntet på

situationer,

hvor præsten enten grundet tidspres føler det umuligt at prioritere de

pågældende opgaver, eller hvor der er problemer i samarbejdet mellem præsten

og

menighedsrådets valgte medlemmer.

I disse situationer kan menighedsrådet rette henvendelse til de

gejstlige tilsynsmyndigheder, dvs. provst og biskop. I det første tilfælde,

hvor præsten grundet tidspres ikke ser sig i stand til at udføre en given

opgave, kan menighedsrådet anmode om, at den gejstlige betjening i sognet

bliver opnormeret. I det andet tilfælde er det tilsynets opgave at vurdere,

hvad der kan gøres for at forbedre samarbejdet i menighedsrådet.

Spørgsmål 18:

Frygter ministeren ikke, at en målsætning om, at præster ved

embeder, hvor der er flere præster skal have en høj grad af enighed om valget

af en leder, jf. bilag 10 vil føre til en teologisk »harmonisering« og

undertrykkelse af teologiske mindretal?

Svar:

Nej overhovedet ikke, jf. min besvarelse af Kirkeudvalgets

spørgsmål 14 og 16. Det handler om det praktiske samarbejde i forhold til

kirkefunktionærerne.

Spørgsmål 19:

Vil ministeren fremsætte et ændringsforslag til lovforslagets §

1, nr. 12, der indebærer at ordene »pastorale forpligtelse« erstattes af

»embedsvirksomhed«,

i benægtende fald bedes ministeren yde teknisk bistand til et sådant

ændringsforslag?

Svar:

Nej, jeg ønsker ikke at fremsætte et ændringsforslag som det

nævnte.

Lovforslagets § 1, nr. 12 er i overensstemmelse med den

formulering, som en enig arbejdsgruppe foreslog i betænkning 1477/2006 »

Opgaver i sogn, provsti og stift«.

Det er således denne betænkning, som har dannet grundlag for ordlyden, som er

en præcisering, der ikke ændrer på bestemmelsens juridiske indhold.

Lovforslaget har gennemgået en grundig høringsproces. Af

høringsnotatet, side 3 (L 160 – bilag 1) fremgår følgende omkring

høringssvarene

vedrørende lovforslagets nuværende § 1, nr. 12 (den daværende § 1, nr. 11):

»Biskopper og stiftsøvrigheder:

10 har forholdt sig positivt til forslaget. Ingen har forholdt

sig negativt.

Organisationer:

12 – Landsforeningen af Menighedsråd, Danmarks Provsteforening,

Den danske Præsteforening, DOKS, FAKK, Foreningen af Sognemedhjælpere i

Danmark, Dansk Kirkemusikerforening, Danmarks Kordegneforening, Danmarks

Kirketjenerforening, rektor for TPC, Kirkeligt Samfund og Kirkefondet –

støtter

forslaget.

Kirkeligt Samfund foreslår, at § 37 formuleres: »Præsten er i

udøvelsen af sine pastorale forpligtelser, herunder sin forkyndelse, sin

sjælesorg og sin undervisning uafhængig af menighedsrådet; dog forudsættes

det,

at præsten samvirker med menighedsrådet om det kirkelige liv i sognet«.

Samtidig

stilles forslag om, at menighedsrådslovens § 34, stk. 4 ændres til:

»Menighedsrådet

skal indkalde til et menighedsmøde en gang om året, fx i forbindelse med

rådets

behandling af regnskab og budget. På dette møde skal rådet redegøre for sine

gennemførte og planlagte aktiviteter angående det kirkelige liv i sognet og

stille denne redegørelse til debat.«

Rektor for TPC finder, at det, som gør § 37 problematisk, er

ordet »uafhængighed«. Det foreslås derfor, at § 37 formuleres som følger:

»Det

er biskoppen, der har det gejstlige tilsyn med præstens pastorale virksomhed,

herunder forkyndelse, sjælesorg og undervisning.«

Foreningen af Danske Kirkegårdsledere mener, at ansvar for

økonomi, personale, bygninger og administration skal flyttes til et

forvaltnings- og serviceorgan.

Provstiudvalg:

16 provstiudvalg støtter forslaget.

1 har udtalt sig negativt med den begrundelse, at betænkningen

grundlæggende mangler forståelse for folkekirken som en

politisk-administrativ

ramme om et åndeligt indhold, hvorfor det pågældende provstiudvalg generelt

afviser de i betænkningen stillede forslag.

Menighedsråd

:

103 har forholdt sig positivt til forslaget.

8 har forholdt sig negativt. Her er begrundelsen primært, at

man finder det kunstigt at lovgive sig ud af, at menighedsrådet og præsten

skal

samvirke.

Private:

5 støtter forslaget, og ingen har udtalt sig imod det.«

På denne baggrund finder jeg ikke, det vil være rigtigt, hvis

jeg fremsætter et ændringsforslag som det nævnte.

Men jeg vil naturligvis yde teknisk bistand til udarbejdelsen af

et sådant ændringsforslag. Et udkast til ændringsforslag i overensstemmelse

med

det fremsatte ønske kan udformes således:

Spørgsmål 20:

Ministeren bedes kommentere indholdet af Præsteforeningens skriv

af 20. maj 2007 på foreningens hjemmeside »Præstens forkyndelsesfrihed er

ikke

blot metodefrihed«.

Svar:

Jeg er helt enig i, at det fremsatte lovforslag vedrørende en ny

formulering af menighedsrådslovens § 37 ikke ændrer på retstilstanden for

præsterne, og jeg forstår Præsteforeningens meddelelse således, at de kan

tilslutte sig indholdet af de svar, som jeg har givet på udvalgets spørgsmål

vedrørende denne problemstilling.

Jeg er derfor også enig med Præsteforeningen i, at præstens

forkyndelsesfrihed ikke er til diskussion. Lovforslaget giver hverken

menighedsrådet eller det gejstlige tilsyn nogen nye kompetencer i forhold til

præsten. Forslaget ændrer kort sagt ikke på forkyndelsesfriheden.

Spørgsmål 21:

I forlængelse af ministerens svar på spørgsmål 14 bedes uddybet,

hvad ministeren mener med »at der ikke er tale om nogen ændring af

bestemmelsernes

juridiske indhold«, herunder baggrunden for at ændre på ordlyden af § 37, når

det juridiske indhold ikke skal ændres?

Svar:

Den nuværende ordlyd af § 37 kan lægge op til en forståelse i

retning af præstens fuldstændige uafhængighed af menighedsrådet.

Dette er imidlertid ikke i overensstemmelse med gældende ret.

Der er i realiteten tale om et samvirke og ikke om en fuldstændig

uafhængighed.

Det gælder allerede for så vidt angår blandt andet valg af liturgi og

ritualer,

og indirekte i alle forhold, hvor præstens virke forudsætter, at der stilles

økonomiske eller personalemæssige ressourcer til rådighed. For eksempel har

præsten ansvaret for tilrettelæggelsen af konfirmationsforberedelsen, men de

økonomiske rammer for denne undervisning fastsættes af menighedsrådet i det

årlige budget. Derimod er det utvivlsomt, at præsten er uafhængig af

menighedsrådet i udøvelsen af sin præstegerning.

Baggrunden for at ændre ordlyden af § 37 er således et ønske om

at bringe bestemmelsens ordlyd bedre i overensstemmelse med dens faktiske

indhold.

Spørgsmål 22:

Kan ministeren oplyse om den foreslåede ændring af § 37 vil

medføre en ændring i den gældende forståelse af, at hvordan § 37, herunder

præstens

uafhængighed af menighedsrådet skal praktiseres af præster og menighedsråd.

Svar:

Nej, der er netop tale om en præcisering som ikke ændrer den

nuværende bestemmelses juridiske indhold.

Spørgsmål 23:

I forlængelse af ministerens svar på spørgsmål 16 bedes

ministeren give nogle konkrete eksempler på hvilke ændringer præciseringen af

den foreslåede § 37 vil medføre i forhold til gældende praksis i samvirket

mellem menighedsråd og præst, jf. bemærkningerne til forslagets pkt. 3.1.

Svar:

Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 16 og 21, er det

ikke hensigten med lovforslaget at ændre det juridiske indhold af

menighedsrådslovens § 37. Hensigten er alene at præcisere bestemmelsens

ordlyd

for derved at bringe den i bedre overensstemmelse med dens faktiske indhold.

Den foreslåede ændring af § 37 vil derfor ikke medføre nogen

ændringer i forhold til gældende praksis i samvirket mellem menighedsråd og

præst.

Spørgsmål 24:

Vil ministeren oplyse, hvilken ændring, der ønskes gennemført i

forhold til præstens uafhængighed af menighedsrådet, når det foreslås at

ordet »embedsvirksomhed«

udgår af § 37 og erstattes af »pastoral forpligtelse«.

Svar:

Ingen. Forslaget indebærer alene en sproglig præcisering, idet

ordet »embedsvirksomhed« ikke lægger op til en forståelse af, at det vedrører

forkyndelsen, men snarere giver associationer i retning af kommunalt

bureaukrati.

Spørgsmål 25:

Hvordan ændres retstilstanden i det foreliggende forslag,

såfremt den foreslåede bestemmelse i § 1, nr. 12 udgår?

Svar:

Den ændres ikke.

Spørgsmål 26:

I forlængelse af ministerens svar på spørgsmål 17 bedes

ministeren oplyse, om forslaget udvider den biskoppelige myndighed, såfremt

en

præst nægter at udføre opgaver, der er pålagt af menighedsrådet.

Svar:

Forslaget indebærer ikke, at menighedsrådet får nogen

instruktionsbeføjelser over præsten. Alene af denne grund kan spørgsmålet

besvares benægtende.

Spørgsmål 27:

I hvilket omfang er bemærkningerne i pkt. 3.1 (til forslagets §

1, nr. 1, nr. 2 og nr. 12) udtryk for en fortolkning af den gældende

bestemmelse i § 37 i forhold til bestemmelsens ordlyd og forståelsen af

denne,

da den første gang blev vedtaget af Folketinget.

Svar:

Af lovforslagets bemærkninger, side 23 fremgår det, at:

»Den gældende bestemmelse i menighedsrådslovens § 37 blev indført

i 1912 i forbindelse med, at samme lov gav menighedsrådene ret til at

indstille

præster til ansættelse. Fra at være »præstens medhjælpere« gik

menighedsrådene

over til at have kompetencer til at lede og administrere sognets anliggender.

Selve formuleringen af § 37 havde sit ophav i Det Kirkelige Udvalgs udkast

til

Lov om Folkekirkens Forfatning af 31. oktober 1906. Bestemmelsen skal

fortolkes

som gældende embedsvirksomhed i snæver forstand, hvilket blandt andet fremgår

af Folketingets behandling af menighedsrådsloven i 1922. Med indførelsen af

bestemmelsen i menighedsrådslovens § 1, stk. 1, i 1994 fik bestemmelsen

endvidere karakter af en undtagelse til menighedsrådslovens hovedregel om

menighedsrådskompetence.

Bestemmelsen i menighedsrådslovens § 37 er således udtryk for, at præsten i

udøvelsen af sin pastorale forpligtelse er uafhængig af menighedsrådet, men

at

præsten i f.eks. sin planlægning og prioritering af arbejdet er forpligtet

til

at samvirke med menighedsrådet. Dette er også en del af baggrunden for, at

præsten er født medlem af menighedsrådet. Med den præcisering af § 37, som

lovforslagets § 1, nr. 12 indebærer, vil det blive tydeliggjort, at

menighedsrådet og præsten er gensidigt forpligtiget til at samvirke om

målsætningerne for det kirkelige liv i sognet samtidig med, at det

fastholdes,

at præsten i udøvelsen af sin præstegerning er uafhængig af menighedsrådet«.

Spørgsmål 28:

Er ministeren enig i, at bestemmelsen i menighedsrådslovens §

37, i nutidig forståelse er udtryk for en grundliggende frihedsbestemmelse

for

præster, der sikrer den teologiske mangfoldighed og de teologiske mindretal?

Svar:

Menighedsrådslovens § 37 er begrundet i hensynet til

forkyndelsesfriheden og er således med til at sikre den teologiske

mangfoldighed.

En række andre bestemmelser i den kirkelige lovgivning, herunder

hensynet til retningsbestemte mindretal i menigheden i forbindelse med

præsteansættelser bidrager ligeledes til at sikre denne mangfoldighed.

Spørgsmål 29:

Hvordan sikres de teologiske mindretal, såfremt præsterne er

forpligtet på menighedsrådenes målsætninger og aktiviteter, som strider imod

præsternes teologi?

Svar:

En præst kan have teologiske begrundelser for ikke at deltage i

aktiviteter, som menighedsrådet ønsker at iværksætte. Den foreslåede

affattelse

af § 37 ændrer ikke ved præstens mulighed herfor.

Men præst og menighedsråd er i fællesskab forpligtet til at

skabe gode vilkår for det kirkelige liv i sognet. Præstens uafhængighed er

begrundet i hensynet til forkyndelsesfriheden og bør derfor ikke generelt

give

baggrund for manglende samvirke mellem præst og menighedsråd og mellem

præster

indbyrdes.

Spørgsmål 30:

Frygter ministeren ikke, at skiftende flertal i menighedsrådene

kan tvinge præsterne til at skifte teologi?

Svar:

Nej. Præsten har tværtimod en særlig læreforpligtelse også i

forhold til menighedsrådet.

Lignende dokumenter