Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi, lov om menighedsråd, lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde og lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (Større økonomisk frihed, decentralisering af kompetence m.v.)

2002/1 BTL 163Betænkning over lovforslagFolketinget19. august 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Kirkeudvalget den 14. maj 2003

Betænkning

over

Forslag til lov om

ændring af lov om folkekirkens økonomi, lov om menighedsråd, lov om

folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde og lov om ansættelse i stillinger i

folkekirken m.v.

(Større økonomisk frihed, decentralisering af kompetence

m.v.)

[af kirkeministeren (Tove Fergo)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget.

Kirkeministeren har stillet ændringsforslag nr. 3 og 4, mens Kristeligt

Folkepartis medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1 og 2.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 20. februar 2003 og var til 1.

behandling den 12. marts 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Kirkeudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og kirkeministeren sendte den 8. januar 2003 dette udkast til

udvalget,

jf. alm. del – bilag 166. Den 7. februar 2003 sendte kirkeministeren de

indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra:

Den Danske Præsteforening,

Læs alt

Holmsland Klit Sogn,

Kastels Sogns Menighedsråd,

Kirkefondet,

Køge Provsti og

Landsforeningen af

Menighedsrådsmedlemmer.

Kirkeministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige

henvendelser.

Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for

deres holdning til lovforslaget:

Danmarks Provsteforening,

Den Danske Præsteforening,

Kastels Sogns Menighedsråd,

Kirkefondet og

Landsforeningen af

Menighedsrådsmedlemmer.

Den Danske Præsteforenings talepapir fra foreningens foretræde

for udvalget er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 47 spørgsmål til kirkeministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Nogle af udvalgets spørgsmål og

kirkeministerens svar herpå er optrykt som bilag 3 til betænkningen.

Samråd

Udvalget har stillet 2 spørgsmål til kirkeministeren til

mundtlig besvarelse. Ministeren har besvaret spørgsmålene i et åbent samråd

den

2. april 2003. Ministeren har efterfølgende sendt udvalget det talepapir, der

lå til grund for ministerens besvarelse af spørgsmålene, og et referat af

samrådet er blevet omdelt til udvalget.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(V, DF, KF og RV) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de af kirkeministeren under nr. 3 og 4 stillede

ændringsforslag.

Et

mindretal

i

udvalget (S og KRF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget har under

udvalgsbehandlingen stillet en række spørgsmål og bedt om teknisk bistand til

udformning af ændringsforslag om bortfald af kirkeministerens mulighed for at

fastsætte kirkeskatten og foreslået indsat en revisionsbestemmelse.

Socialdemokratiet har med tilfredshed konstateret, at ministeren

selv har stillet ændringsforslag vedrørende disse emner.

Socialdemokratiet har med tilfredshed noteret sig, at

kirkeministeren har givet tilsagn om at nedsætte den foreslåede

evalueringsgruppe, og anbefaler, at Kirkeministeriet hurtigt sammen med de

berørte parter får opstillet en liste over, hvilke forhold, problemflader

m.v.

der løbende bør indgå i evalueringen og i den afsluttende rapport.

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at der ikke er

statslige udgifter forbundet med gennemførelsen af loven. Socialdemokratiet

forudsætter dog, at Kirkeministeriet medvirker i udviklingen og

tilrettelæggelsen af den efteruddannelse og anden kursusvirksomhed, der vil

være behov for for at fremme implementeringen af loven.

Socialdemokratiet forventer, at fornødne vejledninger og

bekendtgørelser udsendes i god tid forud for lovens ikrafttræden, for at de

decentrale instanser kan tilrettelægge de nye samarbejdsformer, så de er klar

sammen med lovens ikrafttræden.

Socialdemokratiet henstiller, at regeringen afsætter midler til

en udviklingspulje til forsøg og erfaringsopsamling til understøttelse af

lovens intentioner og dens implementering.

Socialdemokratiet har noteret sig, at lovforslaget ikke ændrer

på de valgte menighedsrådsmedlemmers juridiske og personlige ansvar.

Socialdemokratiet henstiller, at de

»nærmere regler

«

udformes, så der sikres størst mulig åbenhed og indsigt samt anden god

forvaltningsskik i de nye arbejdsgange og samarbejder.

Socialdemokratiet har noteret sig, at budget- og

regnskabssystemer vil blive opbygget således, at de fortsat tilgodeser

styringsbehovene på de forskellige områder.

Socialdemokratiet har noteret sig ministerens svar om, at

lovforslaget ikke har nogen sammenhæng med regeringens overvejelser om en

eventuel anden finansieringsmodel for statens bidrag til folkekirken.

Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget mener på baggrund af

den megen debat, at det er helt åbenbart, at lovforslaget vil blive til

bedste

for folkekirken og i særdeleshed for menighedsrådenes virke. Kristeligt

Folkeparti er bekymret for, om menighedsrådsarbejdet med lovforslagets

vedtagelse i endnu højere grad bliver præget af

»bogholderi

«

og administration. Men hvad

menighedsrådsarbejdet angår, gør det naturligvis afgørende indtryk, at

menighedsrådsforeningen anbefaler lovforslaget.

Endvidere bliver lovforslaget forbedret af ministerens egne

ændringsforslag om en revisionsbestemmelse og om bortfald af bemyndigelsen

til

kirkeministeren til at fastsætte kirkeskatten.

Et

andet mindretal

i

udvalget (SF) vil ved 3. behandling stemme hverken for eller imod

lovforslaget,

men vil ved 2. behandling stemme for de stillede ændringsforslag.

Uanset forskelle i holdningen til folkekirken finder SF det

uhensigtsmæssigt, at kirken endnu ikke selv har fået mulighed for at tage

vare

på sine forhold, som det ellers er forudsat i grundlovens § 66. Det er for

både

Folketinget og kirken noget bøvl, at Folketinget skal bestemme på det område.

Men som situationen er lige nu, er der ingen andre end Folketinget til at

tage

sig af det, og derfor forholder SF sig til opgaven. Og her må vi konstatere,

at

lovforslaget næppe er til megen gavn for kirken og dens folkevalgte

menighedsråd.

Lovforslaget gør ikke en

i forvejen indviklet kirkelovgivning enklere. Ja noget tyder på, at man er i

færd med at reparere et sted, hvor systemet ikke er i stykker, og det bør man

aldrig gøre. Resultatet kan meget vel blive flere fejl, her som mere

bureaukrati – f.eks. skal provsterne påtage sig mange af de opgaver, der

i dag

løses fuldt tilfredsstillende af stifterne. Der skal ansættes personale osv.

–

da provsten samtidig skal passe sit arbejde som præst, kan det blive

vanskeligt

at få nogen til at påtage sig arbejdet, medmindre der ansættes en

hjælpepræst.

Kirken mangler i forvejen præster, så det er skidt at spilde dem på

kontorchefarbejde.

Det er heller ikke så let at få nogen til at påtage sig

menighedsrådsarbejde og især ikke at lade sig genvælge til det. For mange er

det en stor skuffelse, at det meste af arbejdet går med

»kalk og mursten

«

og

administration, men det bliver ikke bedre med dette lovforslag, hvor nye

tunge

byrder væltes over på menighedsrådene, uden at man samtidig sikrer sig, at de

har faglig bistand, som kan bringe dem trygt igennem det. Den reelle frihed,

der er tale om i lovforslaget – og øget frihed er forslagets formål,

hævdes det

– er ikke stor, ja flere har påpeget, at den frihed, lovforslaget giver,

var

mulig at opnå uden lovændringer.

Det ser ud, som om den egentlige hensigt med lovforslaget har

været at fjerne opgaver fra stiftsøvrighederne (som ellers er den eneste

forvaltningsinstans i kirken, der har undgået kritik fra Rigsrevisionen). I

betragtning af, at man andre steder i samfundet samler opgaver og anbringer

dem

på det niveau, hvor det er mest hensigtsmæssigt, virker lovforslaget her helt

uforståeligt. Både Provsteforeningen og stiftsøvrighederne har da også været

meget kritiske.

Bureaukratiet vokser i provstierne og menighedsrådene – og

sandsynligvis også i Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer, hvor en

mindre

hær af konsulenter skal på banen for at hjælpe de plagede menighedsråd.

Er Folketinget i færd med at klinke porcelæn, der ikke er itu,

med fare for, at det for alvor går i stykker? Der var ellers nok af skåret og

sønderslået service at tage fat på med en reparerende hånd!

SF vil imidlertid ikke stemme imod lovforslaget – det er også

blevet anbefalet af især Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer, og da

lovgivningen i forvejen er meget kompliceret og med denne lov i hvert fald

ikke

bliver enklere, kan der godt gemme sig reelle forbedringer sine steder, som

bare har været svære at få øje på. På grund af de to ændringsforslag, som

ministeren har stillet om såvel et eftersyn af loven, når den har virket en

tid, som begrænsningen af ministerens ret til at blande sig i kirkeskatten

–

forslag, som SF støtter – er det acceptabelt for os at undlade at

stemme. De to

ændringsforslag fra Kristeligt Folkeparti støtter SF også, fordi de inddrager

kirken uden for landets grænser. Det kunne dog gøres mere relevant i forhold

til kirkens internationale samarbejde.

Et

tredje mindretal

i udvalget (EL) vil ved 3. behandling stemme

hverken for eller imod lovforslaget og vil ved 2. behandling stemme hverken

for

eller imod de stillede ændringsforslag.

Enhedslisten mener, at kirke og stat skal adskilles. Derfor

mener Enhedslisten ikke, at det er Folketingets opgave at blande sig i,

hvordan

kirken er indrettet. Lovforslaget handler bl.a. om, hvem der kan bestemme

over

hvor mange penge – forhold, som burde være op til foreningen selv.

Enhedslisten

vil derfor stemme hverken for eller imod dette lovforslag.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på

tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i

udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Til § 1

Af

et

mindretal

(KRF), tiltrådt af et

mindretal

(S og SF):

1)

Efter nr. 1 indsættes som nyt

nummer.:

»01.

I

§ 2, stk. 1,

indsættes efter nr. 12 som nyt nummer:

»13) Bidrag til

venskabsmenigheder i udlandet, jf. § 2 a.

«

Nr. 14 og 15 bliver herefter nr. 15 og 16.

«

[Bidrag til menigheder i udlandet]

2)

Nr.

3

affattes således:

»3.

§ 2 a

affattes således:

»§ 2 a.

Menighedsrådet kan årligt

anvende et beløb på indtil 128.000 kr. til istandsættelse eller genopbygning

af

kirker, der tilhører evangelisk-lutherske trossamfund i udlandet.

Stk. 2.

Det er en

forudsætning for ydelse af bidrag efter stk. 1, at kirkens menighed har

status

af venskabsmenighed, og at der forud for udgiftens optagelse på budgettet for

kirkekassen af menighedsrådet er udarbejdet en finansieringsplan, der skal

indeholde oplysninger om planlagte tilskud og tilskud, der tidligere har

været

ydet. Kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler om kravene til

finansieringsplanen, herunder om brug af regnskabs- og bygningssagkyndige.

Stk. 3.

Kirkeministeren

træffer årligt beslutning om eventuelle ændringer af det i stk. 1 nævnte

maksimumsbeløb som følge af prisudviklingen.««

[Bidrag til menigheder i udlandet]

Af

kirkeministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med undtagelse af EL):

3)

Nr.

10

affattes således:

»10.

§ 17 a, stk. 6,

der bliver stk. 8, affattes således:

»Stk. 8.

Nærmere regler

om provstiudvalgets virksomhed fastsættes af kirkeministeren. Kirkeministeren

kan ikke fastsætte regler om størrelsen af kirke- og præstegårdskassernes

udgifter eller om kirkeskattens størrelse.««

[Bortfald af mulighed for at fastsætte kirkeskat]

Til § 5

4)

Efter stk. 1 indsættes som nyt

stykke:

»Stk. 2

. Kirkeministeren fremsætter senest i folketingsåret

2006-07 forslag til revision af bestemmelserne om indførelse af

sognefuldmagt,

rammeordning og delegation af beslutningskompetence.

«

[Revisionsbestemmelse]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

Formålet med ændringsforslagene er at gøre det muligt for

menighedsråd at bidrage med kirkelige ligningsmidler til istandsættelse eller

genopbygning af kirker i evangelisk-lutherske venskabsmenigheder i udlandet.

Med ændringsforslagene omfattes de forslag, der fremgik af lovforslag nr. L

191

fra folketingsåret 1998-99, af indeværende lovforslag.

Til nr. 3

Den nugældende formulering af økonomilovens § 17 a, stk. 6,

indeholder hjemmel til, at kirkeministeren ved en bekendtgørelse vil kunne

fastsætte regler om, at provstiudvalget i forbindelse med arbejdet med kirke-

og præstegårdskassernes budgetter skal sikre, at udgifterne ikke stiger med

mere end f.eks. PL-reguleringen.

Bestemmelsen har aldrig været anvendt til fastsættelse af

bindende regler om stigningen i de lokale kirkelige udgifter.

Der har under drøftelserne af dette lovforslag været massive

tilkendegivelser både fra det kirkelige landskab og fra medlemmer af

Folketinget om, at dette heller ikke må blive tilfældet i fremtiden.

Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer har således over for Kirkeudvalget

anført, at staten efter grundlovens § 4 ikke skal styre, men understøtte

folkekirken, og at kirkeministerens adgang til at fastsætte bindende regler

om

stigningen i de lokale kirkelige udgifter er uforenelig med den herskende

opfattelse af, hvad folkekirken er.

På denne baggrund foreslås det, at bestemmelsen i økonomilovens

§ 17 a, stk. 6, der bliver stk. 8, ændres således, at kirkeministerens adgang

til at fastsætte regler om størrelsen af kirke- og præstegårdskassernes

udgifter eller om kirkeskattens størrelse fjernes.

Til nr. 4

Kirkeministeren har under behandlingen af lovforslaget i

Kirkeudvalget givet tilsagn om, at der nedsættes et evalueringsforum. Dette

evalueringsforum skal de første 3 år nøje følge lovens implementering og

opsamle erfaringer til en status og politisk drøftelse af lovens

konsekvenser,

herunder konkret hvilke fordele og ulemper loven har medført på de enkelte

decentrale niveauer og hvilke nye samarbejds- og andre administrative

fællesskaber der er oprettet som følge af lovens muligheder for nye fælles

løsninger m.v.

Med henblik på opfølgning af dette evalueringsforums arbejde

foreslås det, at kirkeministeren senest i folketingsåret 2006-07 fremsætter

forslag til revision af bestemmelserne om indførelse af sognefuldmagt,

rammeordning og delegation af beslutningskompetence.

Birthe Rønn Hornbech (V)

fmd.

Flemming Damgaard Larsen (V)

Irene Simonsen (V)

Henrik Vestergaard (V)

Jesper Langballe (DF)

Søren Krarup (DF)

Knud Erik Kirkegaard (KF)

Charlotte Dyremose (KF)

Jann Sjursen (KRF)

Arne Toft (S)

Karen J. Klint (S)

nfmd.

Mette Frederiksen (S)

Lone Møller (S)

Sophie Hæstorp Andersen (S)

Margrete Auken (SF)

Niels Helveg Petersen (RV)

Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde

ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

56

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

1

*

Heraf

1 medlem valgt på Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 163

1

Kopi KIU: Samlede høringssvar og notat til forslag om

ændring af lov om folkekirkens økonomi

2

Henvendelse af 22/2-03 fra Holmsland Klit Sogn

3

Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 22/2-03 fra

Holmsland Klit Sogn, til kirkeministeren

4

Datasammenskrivninger af de nugældende love med

kirkeministerens forslag til lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi

5

Spm. 2 om oprettelse af evalueringsgruppe vedrørende

lovens implementering, til kirkeministeren

Spm. 3 om oversigt over sammenfald med L 11 fra oktober

2001, til kirkeministeren

6

Spm. 4 om konsekvenser af ophævelse af 20 pct.-reglen,

til kirkeministeren

Spm. 5 om tilladelse til samarbejdsprojekter, til

kirkeministeren

Spm. 6 om oversigt over tilladelser til

samarbejdsprojekter, til kirkeministeren

7

Spm. 7 om lovforslagets konsekvenser for kirkegårde, til

kirkeministeren

Dokumentet er udgået

Dokumentet er udgået

8

Svar på S 1792, 1793, 1794, 1795 og 1796, fra

kirkeministeren

9

Spm. 10 om, hvilket organ der vil skulle modtage og

fordele et bloktilskud, til kirkeministeren

10

Henvendelse af 11/3-03 fra Køge Provsti

11

Spm. 11 om kommentar til henvendelse af 11/3-03 fra Køge

Provsti, til kirkeministeren

12

Opfordring til udvalgets medlemmer om snarest at stille

spørgsmål til forslaget

13

Forslag til tidsplan for udvalgets arbejde med

lovforslaget

14

Oversigt over de henvendelser m.m., som udvalget har

modtaget i anledning af tidligere lovudkast i folketingsåret 2001-02, 2.

samling, og i indeværende folketingsår på alm. del

15

Henvendelse af 12/3-03 fra Kastels Sogns Menighedsråd

16

Spm. 12 om kommentar til henvendelse af 12/3-03 fra

Kastels Sogns Menighedsråd, til kirkeministeren

17

Svar på spm. 2 om oprettelse af evalueringsgruppe

vedrørende lovens implementering, fra kirkeministeren

Svar på spm. 3 om oversigt over sammenfald med L 11 fra

oktober 2001, fra kirkeministeren

18

Svar på spm. 7 om lovforslagets konsekvenser for

kirkegårde, fra kirkeministeren

19

Spm. 13 om Ejby kirkemurs relevans for lovforslaget, til

kirkeministeren

20

Spm. 14, om de forslag, der findes i L 191,

folketingsåret 1998-99, er indeholdt i nærværende lovforslag, til

kirkeministeren

21

Henvendelse af 19/3-03 fra Den Danske Præsteforening

22

Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 22/2-03

fra Holmsland Klit Sogn, fra kirkeministeren

23

Spm. 15, om indførelse af sognefuldmagt giver

menighedsrådene mulighed for at øge de kirkelige kassers samlede udgifter,

til kirkeministeren

Spm. 16, om provstiudvalget kan påvirke

rammebevillingernes størrelse, til kirkeministeren

Spm. 17, om det er provstiudvalgets opgave at sikre, at

udgifterne ikke udvikler sig, til kirkeministeren

Spm. 18, om ministeren er enig i biskop Jan Lindhardts

udsagn i Kristeligt Dagblad 18/3-03, til kirkeministeren

Spm. 19, om ministeren er enig i, at

rammebevillingsordningen betyder, at menighedsrådene presses tidsmæssigt, til

kirkeministeren

Spm. 20 om, hvordan en bloktilskudsordning vil influere

på rammebevillingsordningen, til kirkeministeren

Spm. 21 om fremtidens bloktilskud, til kirkeministeren

Spm. 22 om ministerens erklærede målsætning om

decentralisering i lovforslaget, til kirkeministeren

Spm. 23 om Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmers

udtalelse til det foreliggende lovforslag, til kirkeministeren

24

Svar på spm. 4 om konsekvenser af ophævelse af 20

pct.-reglen, fra kirkeministeren

Svar på spm. 5 om tilladelse til samarbejdsprojekter, fra

kirkeministeren

Svar på spm. 6 om oversigt over tilladelser til

samarbejdsprojekter, fra kirkeministeren

25

Samrådsspm. A om garantier mod forringelse af statens

bidrag til folkekirken, til kirkeministeren

Samrådsspm. B om sammenhæng mellem lovforslaget og

bloktilskudsmodel, til kirkeministeren

26

Meddelelse om, om besvarelsen af samrådsspørgsmål A og B

skal holdes for åbne døre

27

Spm. 24 om kommentar til læserbrev af 20/2-03 i

Kristeligt Dagblad, til kirkeministeren

28

Spm. 25 om budgetudvidelse til provstier som følge af

udvidelse af arbejdsmængde, til kirkeministeren

29

Spm. 26 om kriterier ved fastlæggelse af budgetrammer,

til kirkeministeren

Spm. 27 om sikring af reelle overskud og ikke bevidst

overbudgettering, til kirkeministeren

30

Henvendelse af 27/3-03 fra Landsforeningen af

Menighedsrådsmedlemmer

31

Spm. 28 om kommentar til henvendelse af 27/3-03 fra

Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer, til kirkeministeren

32

Spm. 29 om redegørelse for, hvorfor bygninger uden for

kirkegårdsdiget ikke ændrer på kirkens omgivelser, til kirkeministeren

33

Svar på spm. 10 om, hvilket organ der vil skulle modtage

og fordele et bloktilskud, fra kirkeministeren

34

Spm. 30 om oversendelse af talepapir fra samrådet 2/4-03,

til kirkeministeren

35

Svar på spm. 13 om Ejby kirkemurs relevans for

lovforslaget, fra kirkeministeren

36

Spm. 31, om ministeren er enig med Danmarks Provsteforening

i, at balancen i provsteskabet forrykkes væsentligt, så den administrative

del tager tid fra den gejstlige del, til kirkeministeren

37

Talepapir fra Den Danske Præsteforenings foretræde 2/4-03

38

Spm. 32 om kommentar til talepapir fra Den Danske

Præsteforenings foretræde 2/4-03, til kirkeministeren

39

Uredigeret referat fra kirkeministerens samråd i udvalget

2/4-03 om samrådsspørgsmål A og B

40

Referat fra det åbne samråd 2/4-03

41

Svar på spm. 30 om oversendelse af talepapir fra samrådet

2/4-03, fra kirkeministeren

42

Svar på spm. 25 om budgetudvidelse til provstier som

følge af udvidelse af arbejdsmængde, fra kirkeministeren

43

Svar på spm. 12 om kommentar til henvendelse af 12/3-03

fra Kastels Sogns Menighedsråd, fra kirkeministeren

44

Svar på spm. 28 om kommentar til henvendelse af 27/3-03

fra Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer, fra kirkeministeren

45

Henvendelse af 9/4-03 fra Landsforeningen af

Menighedsrådsmedlemmer

46

Spm. 33 om baggrund for den foreslåede formulering af §

17 a, stk. 6, til kirkeministeren

Spm. 34, om ny § 17 a, stk. 6, giver beføjelse til at

fastsætte lokal kirkeskat, til kirkeministeren

47

Spm. 35 om ændringsforslag om ændret procedure for

ansættelse af værnsprovst, til kirkeministeren

Spm. 36, om ministeren kan bekræfte proceduren for

udnævnelse af hærprovst, til kirkeministeren

48

Spm. 37 om kommentar til henvendelse af 9/4-03 fra

Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer, til kirkeministeren

49

Svar på spm. 26 om kriterier ved fastlæggelse af

budgetrammer, fra kirkeministeren

Svar på spm. 27 om sikring af reelle overskud og ikke

bevidst overbudgettering, fra kirkeministeren

50

Svar på spm. 15, om indførelse af sognefuldmagt giver

menighedsrådene mulighed for at øge de kirkelige kassers samlede udgifter,

fra kirkeministeren

Svar på spm. 16, om provstiudvalget kan påvirke

rammebevillingernes størrelse, fra kirkeministeren

Svar på spm. 17, om det er provstiudvalgets opgave at

sikre, at udgifterne ikke udvikler sig, fra kirkeministeren

Svar på spm. 18, om ministeren er enig i biskop Jan

Lindhardts udsagn i Kristeligt Dagblad 18/3-03, fra kirkeministeren

Svar på spm. 19, om ministeren er enig i, at

rammebevillingsordningen betyder, at menighedsrådene presses tidsmæssigt, fra

kirkeministeren

Svar på spm. 20 om, hvordan en bloktilskudsordning vil

influere på rammebevillingsordningen, fra kirkeministeren

Svar på spm. 21 om fremtidens bloktilskud, fra

kirkeministeren

Svar på spm. 22, om ministerens erklærede mål i

lovforslaget om decentralisering, fra kirkeministeren

Svar på spm. 23 om Landsforeningen af

Menighedsrådsmedlemmers udtalelse til det foreliggende lovforslag, fra

kirkeministeren

51

Svar på spm. 32 om kommentar til talepapir fra Den Danske

Præsteforenings foretræde 2/4-03, fra kirkeministeren

52

Spm. 38 om initiativer til opbyggelse af kvalifikationer

og kompetencer, til kirkeministeren

Spm. 39 om sikring af kvalificeret budgetlægning og

økonomistyring, til kirkeministeren

53

Henvendelse af 15/4-03 fra Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer

54

Spm. 40 om kommentar til henvendelse af 15/4-03 fra

Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer, til kirkeministeren

55

Svar på spm. 35 om ændringsforslag om ændret procedure

for ansættelse af værnsprovst, fra kirkeministeren

Svar på spm. 36, om ministeren kan bekræfte proceduren

for udnævnelse af hærprovst, fra kirkeministeren

56

Svar på spm. 37 om kommentar til henvendelse af 9/4-03

fra Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer, fra kirkeministeren

57

Svar på spm. 33 om baggrund for den foreslåede

formulering af § 17 a, stk. 6, fra kirkeministeren

Svar på spm. 34, om ny § 17 a, stk. 6, giver beføjelse

til at fastsætte lokal kirkeskat, fra kirkeministeren

58

Svar på spm. 11 om kommentar til henvendelse af 11/3-03

fra Køge Provsti, fra kirkeministeren

59

Svar på spm. 14, om de forslag, der findes i L 191,

folketingsåret 1998-99, er indeholdt i nærværende lovforslag, fra

kirkeministeren

60

Svar på spm. 40 om kommentar til henvendelse af 15/4-03

fra Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer, fra kirkeministeren

61

Svar på spm. 31, om ministeren er enig med Danmarks

Provsteforening i, at balancen i provsteskabet forrykkes væsentligt, så den

administrative del tager tid fra den gejstlige del, fra kirkeministeren

62

Svar på spm. 24 om kommentar til læserbrev af 20/2-03 i

Kristeligt Dagblad, fra kirkeministeren

63

Svar på spm. 29 om redegørelse for, hvorfor bygninger

uden for kirkegårdsdiget ikke ændrer på kirkens omgivelser, fra

kirkeministeren

64

Svar på spm. 38 om initiativer til opbyggelse af

kvalifikationer og kompetencer, fra kirkeministeren

Svar på spm. 39 om sikring af kvalificeret budgetlægning

og økonomistyring, fra kirkeministeren

65

Spm. 41 om teknisk bistand til ændringsforslag om ny § 17

a, stk. 8, til kirkeministeren

66

Spm. 42 om sammenhæng mellem lovforslaget og

bloktilskudsmodel, til kirkeministeren

Spm. 43 om konsekvenser af nedsættelse af det lokale

ligningsbeløb, til kirkeministeren

Spm. 44 om beslutning om og ansvar for nedsættelse af

udvalg om bloktilskudsmodel, til kirkeministeren

67

Henvendelse af 29/4-03 fra Kirkefondet

68

Spm. 45 om kommentar til henvendelse af 29/4-03 fra

Kirkefondet, til kirkeministeren

69

Svar på spm. 42 om sammenhæng mellem lovforslaget og

bloktilskudsmodel, fra kirkeministeren

Svar på spm. 43 om konsekvenser af nedsættelse af det

lokale ligningsbeløb, fra kirkeministeren

Svar på spm. 44 om beslutning om og ansvar for

nedsættelse af udvalg om bloktilskudsmodel, fra kirkeministeren

70

Svar på spm. 41 om teknisk bistand til ændringsforslag om

ny § 17 a, stk. 8, fra kirkeministeren

71

Spm. 46 om redegørelse for menighedsrådenes juridiske og

økonomiske ansvar, til kirkeministeren

Spm. 47, om lovforslaget ændrer menighedsrådenes

juridiske og økonomiske ansvar, til kirkeministeren

Spm. 48 om forskelle på svage og stærke sogne, til

kirkeministeren

Spm. 49 om sikring af menighedsrådenes administrative

værktøjer, til kirkeministeren

72

Kopi KIU, alm. del – bilag 57, folketingsåret 2000-01:

Responsum om menighedsrådsmedlemmers erstatningsansvar udarbejdet af

professor, dr. jur. Erik Werlauff

73

1. udkast til betænkning

74

Svar på spm. 45 om kommentar til henvendelse af 29/4-03

fra Kirkefondet, fra kirkeministeren

75

Svar på spm. 46 om redegørelse for menighedsrådenes

juridiske og økonomiske ansvar, fra kirkeministeren

Svar på spm. 47, om lovforslaget ændrer menighedsrådenes

juridiske og økonomiske ansvar, fra kirkeministeren

Svar på spm. 48 om forskelle på svage og stærke sogne,

fra kirkeministeren

Svar på spm. 49 om sikring af menighedsrådenes

administrative værktøjer, fra kirkeministeren

76

2. udkast til betænkning

77

3. udkast til betænkning

78

Ændringsforslag fra kirkeministeren

79

4. udkast til betænkning

80

Ændringsforslag fra kirkeministeren

Bilag 2

Talepapir fra Den Danske Præsteforenings foretræde

den 2. april 2003

Optrykt efter ønske fra S.

Tak for adgangen til dette foretræde for kirkeudvalget, hvorved

vi får lejlighed til at uddybe de hovedsynspunkter, Den Danske Præsteforening

har i forhold til det fremlagte lovforslag samt til at besvare eventuelle

spørgsmål fra udvalget i relation hertil.

Den Danske Præsteforening vil gerne tilkendegive sin glæde over

den grundighed, hvormed dette arbejde gøres, og den politiske lydhørhed over

for de synspunkter, der lægges for dagen.

Den Danske Præsteforening har i sit første høringssvar taget

udgangspunkt i en beskrivelse af den dobbeltstruktur i FK, som fungerer og

fungerer godt i samarbejde og balance, nemlig mellem valgte råd og det

kirkelige

embede.

Dette lidt højtidige udtryk – det kirkelige embede – dækker

både det lokale og det regionale, altså

præst, provst og biskopsfunktionen. Embedet står ikke isoleret, men ved siden

af det lokalt valgte råd og dets mandat til at fremme kirkens liv og vækst på

stedet – med et citat fra debatten ved førstebehandlingen af dette

lovforslag

af Jesper Langballe: De lokale sognebørn »er faktisk dem, der har givet

menighedsrådene mandat til at tage vare på stedets kirke og gudstjenestelige

liv.« Dette mandat kan være af kortere varighed, idet man kan fralægge sig

det

hvert 4. år, præsteembedet er blivende på stedet.

I menighedsrådet arbejder præst som født medlem og

menighedsrådets valgte medlemmer sammen om at finde de udtryk, som

menighedens

liv efter deres mening skal have på dette sted. Derfor kan der ikke skelnes

mellem indre åndeligt indhold og ydre fysiske rammer. Der er heller ikke tale

om en eksklusiv forkynder og et menighedsråd, der »kun« befatter sig med

mursten og mørtel, men at det ydre udtryk formidler det indre indhold –

og

indholdet finder vi afsat i kirker og kirkegårdes indretning, i sognegård

eller

netop ikke sognegård, i alt, hvad man beslutter sig for på stedet skal være

kirkens liv.

Den forkyndelsesfrihed, præsten har og skal have, betyder ikke,

at forkyndelsen er uden rammer, men at de enkelte menigheders liv og

forkyndelse hænger sammen, fordi vi har et folkekirkeligt fællesskab mellem

menighederne. Og forkyndelsen sker ikke ud i det blå, men ind i en menighed

på

stedet, som har bedt om at få denne forkyndelse og ved præstens kaldelse

tilkendegivet, at han eller hun skal forestå de opgaver, der er i

præsteembedet

på dette sted.

Foreningen gjorde opmærksom på, at det folkekirkelige fællesskab

kan undergraves, hvis enkeltmenigheder bliver selvstyrende uden den binding

til

fællesskabet, som det kirkelige embede i alle dets led repræsenterer.

Fællesskab og mangfoldighed skal være i balance.

Vi synes, at det lovforslag, der nu foreligger, på mange måder

har taget den bekymring, vi sammen med flere andre høringsparter har givet

udtryk for, alvorligt. I forhold til kirkeudvalgets fortsatte arbejde med

forslag mhp. betænkningsafgivelsen ønsker vi fortsat at gøre opmærksom på

følgende forhold:

Økonomisk »sognefuldmagt«.

Vi ønsker ikke en snæver fortolkning af, hvad kirkelige opgaver

er, men må omvendt sige, at den brede formulering »kirkelige aktiviteter og

udgifter til fremme af det kirkelige liv i pastoratet eller kommunen eller

kirkelige formål af betydning for stiftet som helhed« kan komme til at gå

langt

ud over den positive mangfoldighed og medføre så store lokale

væsensforskelligheder imellem menighedernes udtryk, at det bliver til skade

for

fællesskabet mellem menighederne i den folkekirkelige ordning.

Tilsvarende vil prøvelsen af grænserne for, hvad kirkelige

opgaver er, kunne komme til at lide af stor vilkårlighed, idet der er meget

vide rammer for anvendelsen af midlerne. Selvom der opstilles en parallelitet

med den nuværende afgrænsning for rådighedsbeløbets anvendelse i

bemærkningerne

til § 1, nr. 1, nævnes der i samme afsnit eksempler på aktiviteter, som ikke

umiddelbart falder inden for denne ramme, men betragtes som en

samfundsopgave.

Vi har peget på, at man inden for den gældende lov kunne skabe

rum for iværksættelse af ønskede kirkelige aktiviteter ved at føre flere

diakonale formål ind på listen i økonomilovens § 2 og tillige forøge

rådighedsbeløbets maksimumsgrænse.

Endelig vil vi gerne fortsat have, at der inden for denne store

sognefuldmagt fastsættes et beløb til brug for præstens embedsvirksomhed,

ligesom også mere specifikke områder heraf såsom undervisning bør sikres

tilstrækkelige midler.

Vi finder det også helt rimeligt, at det honorar, der tillægges

formandsfunktionen i henholdsvis menighedsråd og provstiudvalg, også kommer

til

udbetaling, når og hvis det er det fødte medlem af forsamlingen, dvs. præsten

i

menighedsrådet og provsten i provstiudvalget, der vælges til formand.

Tjenesteboliger

Som en del af ansættelsesforholdet for præster hører

tjenesteboligen ind under den ansættende myndigheds ansvarsområde, dvs.

Kirkeministeriet, som altså ifølge det fremlagte uddelegerer dette område til

det valgte organ, provstiudvalget. Tjenesteboligens vedligeholdelse og

beslutningsgangen i forhold til dette er af stor betydning for præsten og

dennes eventuelle familie. Såfremt man fortsat ønsker en decentral

folkekirke,

dvs. at præsten bor i sognet, vil tjenesteboligen også i fremtiden spille en

stor rolle. Ejendomsmarkedet er medvirkende til at udvikle Danmark til et

pendlersamfund, hvor mange kører langt til arbejde frem for at sælge og købe

hus og flytte familien. Præsteforeningen ønsker generelt et større antal

stillinger uden tjenestebolig, fortrinsvis i de større byer.

Det bør fortsat sikres, at der tilstræbes en ensartethed i

standard, så ansættelse i præsteembede i den danske folkekirke kan rumme

mulighed for mobilitet. Den i debatten nævnte mulighed af at etablere en

følgegruppe kunne her finde anvendelse mhp. at evaluere, om

kompetenceflytning

på området fra stiftsøvrighed til provstiudvalg medfører en forringelse

og/eller større differentiering i boligstandarden – og flere konflikter.

Tilsvarende har vi peget på, at præsters klager på dette område,

som altså er en del af ansættelsen, af Den Danske Præsteforening fortsat kan

fremføres for den ansættende myndighed, nemlig Kirkeministeriet.

Den videre debat om omlægning af statens tilskud til bloktilskud

Vi har bemærket, at den indledende debat i Folketinget om

lovforslaget også bevægede sig ind på debatten om omlægning af statens

tilskud

fra finanslovsvedtaget til bloktilskud. Som forhandlingsberettiget

organisation

i forhold til en del af de midler, der her er tale om, nemlig lønandel og

pension, har Den Danske Præsteforening anmeldt sin interesse i at få sæde i

det

udvalg, der skal se på modeller for en sådan omlægning. Det har vi ikke fået,

men vi betragter dette emne som meget nært sammenknyttet med det aktuelle

lovforslag i den forstand, at der er mulighed for at ændre afgørende på

forholdet i den dobbeltstrengede struktur mellem valgte råd og det kirkelige

embede. Hvis der vælges en model med decentral udlægning af disse lønmidler i

sognene, vil der være etableret en helt anden kirkeordning, hvor præsten er

direkte ansat og lønnet af menighedsrådene.

Bilag 3

Nogle af udvalgets spørgsmål til kirkeministeren og

dennes svar herpå

Spørgsmålene og kirkeministerens svar herpå er optrykt efter

ønske fra S.

Spørgsmål 4:

Betyder ophævelsen af 20-procent-reglen, at den lokale kirkeskat

fremover reelt alene fastlægges af provstiudvalget i det pågældende

ligningsområde?

Svar:

Som nævnt i bemærkningerne i lovforslagets § 1, nr. 5, indebærer

ophævelsen af 20%-reglen, at kommunalbestyrelsen ikke har adgang til at gøre

indsigelser mod ligningsbeløbets størrelse.

Spørgsmål 20:

Hvordan vil en bloktilskudsordning influere på

rammebevillingsordningen?

Svar:

Som jeg nævnte i min besvarelse af spørgsmål 10 (L 163 – bilag

9), har Regeringens Økonomiudvalg besluttet at nedsætte et udvalg, der har

fået

til opgave at udarbejde en eller flere modeller for omlægning af statens

tilskud til folkekirken til et bloktilskud. L 163 handler – når det

gælder

økonomi – om, hvordan de økonomiske rammer for de enkelte sogne skal

fastsættes

i fremtiden, og om hvert enkelt menighedsråds kompetence og frihed til at

disponere og omdisponere inden for den ramme, som viser sig at blive deres

vilkår.

Det er min opfattelse, at en eventuel omlægning af statens

tilskud til et bloktilskud ikke vil berøre det, som er kernen i L 163, nemlig

at øge menighedsrådenes kompetence og frihed ved at give dem mulighed for at

disponere på grundlag af rammebevillinger i stedet for at få bevilling på

grundlag af detaljerede, specificerede budgetter.

Spørgsmål 24:

Ministeren bedes

kommentere vedlagte læserbrev af 20. februar 2003 fra Kristeligt Dagblad.

Svar:

I læserbrevet går fhv. provst Finn Riber Jensen, Askov, ind for,

at lovforslaget

»lægges på is, indtil

efterårets økonomiske bomber springer,

«

d.v.s. når udvalget vedrørende bloktilskud har afsluttet sit arbejde inden

oktober 2003. Jeg har tidligere – i samråd den 2. april 2003 –

anført, at der

ikke er nogen sammenhæng mellem lovforslaget og spørgsmålet om omlægning af

statens tilskud til folkekirken til et bloktilskud. Kort fortalt handler

lovforslaget – når det gælder økonomi – om, hvordan de økonomiske

rammer for de

enkelte sogne skal fastsættes i fremtiden, og om de enkelte menighedsråds

kompetence og frihed til at disponere og omdisponere inden for den ramme, som

viser sig at blive deres vilkår.

Efter lovforslaget skal

bevilling på grundlag af specificerede budgetter afløses af rammebevillinger

for henholdsvis drift og anlægsarbejder, og menighedsrådene vil få frihed til

at disponere og omdisponere inden for driftsrammen uden nærmere godkendelse

af

provstiudvalget. Medens lovforslaget således vedrører den lokale kirkelige

økonomi, handler bloktilskudsudvalgets arbejde om, hvordan statens tilskud

til

folkekirken skal ydes i fremtiden. Efter de nuværende regler ydes statens

tilskud i form af bidrag til præsteløn og

-pension samt en række mindre poster.

Udvalget er blevet bedt om at udarbejde modeller for, hvordan

statens tilskud i stedet kan ydes som bloktilskud, således at de enkelte

udgiftsposter ikke længere specificeres i finansloven.

Nærmest en passant berører Finn Riber Jensen grundlovens § 66,

hvorefter folkekirkens forfatning ordnes ved lov. Jeg mener ikke, at der for

tiden er nærmere anledning til at »brodere videre« på denne bestemmelse, idet

forfatningstanken delvis er blevet realiseret gennem lovgivningen om

menighedsråd,

provstiudvalg og folkevalgte biskopper.

Alle de forskellige poster er specificeret i finansloven, og kun

én af dem vedrører den lokale kirkelige økonomi. Staten yder et tilskud på 14

millioner til kirkerestaureringer. Det er et forsvindende lille beløb set i

forhold til sognenes samlede udgifter og indtægter på godt 4 milliarder

kroner.

De 14 millioner kroner svarer kun til 0,3 procent af sognenes indtægter.

Spørgsmål 25:

Vil den udvidede

arbejdsmængde for provstierne, som lovforslaget indebærer, medføre en

tilsvarende budgetudvidelse for provstierne?

Svar:

Som beskrevet i de almindelige bemærkninger afsnit 2.8.

Økonomiske konsekvenser for de kirkelige kasser forventes lovforslagets § 1,

nr. 13, om øget kompetence for menighedsråd og provstiudvalg ved

dispositioner

over fast ejendom ikke at medføre væsentlig forøgelse af de kirkelige kassers

udgifter.

For at få belyst et eventuelt merarbejde for provstiudvalgene

ved, at en række godkendelseskompetencer over fast ejendom flyttes til

provstiudvalget, har Kirkeministeriet bedt Stiftsøvrigheden over Fyens Stift

om

at udarbejde en opgørelse over antallet af sager i 2001 i Fyens Stift fordelt

på de berørte sagstyper fordelt på provstier og med et skøn over

timeforbruget.

Opgørelsen fra Fyens Stift viser, at der gennemsnitligt vil være

4 sager pr. provsti, svarende til et gennemsnitligt timeforbrug pr. provsti

på

ca. 20 timer pr. år.

Samtidig skal det understreges, at de godkendelseskompetencer,

der flyttes til provstiudvalget, primært vedrører folkekirkens almindelige

huse. Det betyder, at faglig bistand, i det omfang den er nødvendig, vil

kunne

fås ved henvendelse til de kirkelige konsulenter eller fx en arkitekt.

Hertil kommer, at provstiudvalgene allerede i dag er fortrolige

med de pågældende sagstyper gennem den vurdering og behandling af det enkelte

projekt, som provstiudvalget foretager som budgetmyndighed og i forbindelse

med

provstiudvalgets fremsendelse af projektet til stiftsøvrighedens godkendelse.

Det forudsættes endvidere, at forberedelsen af sagen – fortsat –

forestås af menighedsrådet, således at der er tale om, at provstiudvalgets

behandling vil være af mere overordnet karakter.

Henset hertil forventes det derfor ikke, at ændringen af

godkendelseskompetencen vil betyde en forøgelse af personalet på

provstikontorerne.

Spørgsmål 30:

Ministeren bedes oversende sit talepapir fra samrådet den 2.

april 2003 om samrådsspørgsmål A og B (større økonomiske frihed,

decentralisering af kompetence m.v.), jf. L 163 – bilag 25.

Svar:

Til orientering vedlægges mit talepapir fra samrådet den 2.

april 2003 om samrådsspørgmål A og B.

Jeg er med samrådsspørgsmål A blevet bedt om at oplyse, »hvilke

garantier regeringen kan give for, at denne regering ikke vil forringe

statens

bidrag til folkekirkens lønninger og ikke vil foretage nedskæringer i

normativet«.

Det er naturligvis enhver ansvarlig regerings opgave løbende at

gennemgå alle statens udgiftsposter for at overveje, om de ressourcer, der er

til rådighed, nu også bliver brugt på relevante og fornuftige måder.

Dette finanslovsarbejde fører så til, at regeringen hvert år

fremlægger sit udspil i form af et forslag til finanslov, som derefter kommer

til forhandling og beslutning i Folketinget.

Resultatet af dette arbejde er en garanti for, at et flertal i

Folketinget kan stå inde for de beslutninger, der tages.

Jeg er i samrådsspørgsmål B blevet bedt om at uddybe og begrunde

mine bemærkninger fra førstebehandlingen af L 163, hvor jeg afviste, at der

er

en sammenhæng mellem dette lovforslag og bloktilskud.

L 163 og spørgsmålet om bloktilskud handler ganske enkelt om

vidt forskellige ting.

L 163 handler – når det gælder økonomi – om, hvordan de

økonomiske rammer for de enkelte sogne skal fastsættes i fremtiden, og om

hvert

enkelt menighedsråds kompetence og frihed til at disponere og omdisponere

inden

for den ramme, som viser sig at blive deres vilkår.

I dag skal hvert enkelt menighedsråd udarbejde et specificeret

budget, som skal godkendes af provstiudvalget, og som er grundlag for det

beløb, som menighedsrådet får bevilget som sin del af kirkeskatten.

Efter lovforslaget skal bevilling på grundlag af specificerede

budgetter afløses af rammebevillinger for henholdsvis drift og

anlægsarbejder,

og menighedsrådene vil få frihed til at disponere og omdisponere inden for

driftsrammen uden nærmere godkendelse af provstiudvalget.

For en ordens skyld vil jeg så lige nævne, at L 163 desuden

handler om noget, som ikke har med økonomi at gøre. Jeg tænker naturligvis

her

på den del af lovforslaget, som sigter på at øge kompetencen på det lokale

niveau, det vil sige hos menighedsråd og provstiudvalg, til at træffe de

endelige afgørelser om, hvad der skal ske med bygninger og andet jordisk gods

bortset fra kirker og kirkegårde, uden at der skal indhentes godkendelse hos

stiftet eller Kirkeministeriet.

Bloktilskudsudvalgets arbejde handler om, hvordan

statens tilskud

til folkekirken skal

ydes i fremtiden. Efter de nuværende regler ydes statens tilskud i form af

bidrag til præsteløn og -pension samt en række mindre poster.

Alle de forskellige poster er specificeret i finansloven, og kun

én af dem har noget med den lokale kirkelige økonomi at gøre. Staten yder et

tilskud på 14 millioner kroner til kirkerestaureringer. Det er dog et

forsvindende lille beløb set i forhold til sognenes samlede udgifter og

indtægter på godt 4 milliarder kroner. De 14 millioner kroner svarer kun til

0,3 procent af sognenes indtægter.

Udvalget er blevet bedt om at udarbejde modeller for, hvordan

statens tilskud i stedet kan ydes som bloktilskud, hvor det ikke som i dag er

specificeret, at X antal kroner skal gå til det formål, Y antal kroner til

det

formål osv.

Udvalget er blevet bedt om at rapportere til regeringens

økonomiudvalg i efteråret, og udvalgsarbejdet er endnu kun i et indledende

stadium. Derfor er det naturligvis ikke muligt for mig på nuværende tidspunkt

at sige noget om, hvilken eller hvilke modeller udvalget vil komme med.

Én model kan måske være, at staten yder et bloktilskud til

Fællesfonden, der som bekendt afholder folkekirkens fælles udgifter, herunder

den del af lønnen til præster og provster, som folkekirken i dag selv

betaler.

En anden model kan måske være, at staten yder tilskud til de

enkelte ligningsområder, hvorefter den lokale del af den kirkelige ligning

kan

sættes ned.

Uanset om udvalgsarbejdet ender med at anbefale den ene, den

anden, en tredje eller fjerde model kan jeg imidlertid ikke se, at det

berører

det, som er kernen i L 163, nemlig at øge menighedsrådenes kompetence og

frihed

ved at give dem mulighed for at disponere på grundlag af rammebevillinger i

stedet for at få bevilling på grundlag af detaljeret specificerede budgetter.

Spørgsmål: 31

Er ministeren enig med Danmarks Provsteforening i, at balancen i

provsteskabet forrykkes væsentligt, så den administrative del tager tid fra

den

gejstlige del ?

Svar:

Provsten er biskoppens medarbejder og tilsynsmand i gejstlige

spørgsmål. Provsten er desuden født medlem af provstiudvalget og virker som

udvalgets forretningsførende, jf. § 17 a, stk. 1 og 2, i lov om folkekirkens

økonomi. Provstiudvalget består foruden af provsten af 2 til 7 valgte

medlemmer.

Jeg er helt opmærksom på Danmarks Provsteforenings synspunkter

om den hårfine balance mellem provstens gejstlige og provstens administrative

opgaver. Det er imidlertid min opfattelse, at denne balance ikke forrykkes

væsentligt med dette lovforslag.

Jeg vil i den forbindelse gerne pege på, at det også i dag er

provstiudvalget, der sammen med menighedsrådene har ansvaret for den lokale

kirkelige økonomi. Dette ændres ikke med lovforslaget, og som jeg nævner i

mit

svar på udvalgets spørgsmål 26 (L 163 – bilag 29 og 49), vil indførelse

af

rammeordningen ikke betyde, at der ændres synderligt på det stykke arbejde,

som

provstiudvalget skal lave før fastsættelsen af de årlige rammer for kirke- og

præstegårdskasserne.

Lovforslagets § 1, nr. 13, betyder herudover, at der bliver

mulighed for, at godkendelseskompetencen i forhold til menighedsrådenes

beslutning om kirkernes og præsteembedernes faste ejendomme kan flyttes fra

Kirkeministeriet og stiftsøvrighederne til provstiudvalgene.

Danmarks Provsteforening giver i sit høringssvar af 22. januar

2003 (L 163 – bilag 1) udtryk for en vis tvivl med hensyn til

spørgsmålet om,

hvorvidt provstiudvalgene kan få etableret en tilstrækkelig rutine og

ekspertise ved behandlingen af sager indenfor de sagsområder, der er

foreslået

flyttet fra stiftsøvrighederne til provstiudvalgene, når der er tale om så få

sager, som vist i opgørelsen, der findes i afsnit

2.8. Økonomiske konsekvenser for de kirkelige kasser

i

lovforslagets almindelige bemærkninger. Desuden har Danmarks Provsteforening

i

sit svar givet udtryk for megen skepsis med hensyn til de opstillinger over

tidsforbruget, der er vist i opgørelsen.

Jeg er ikke enig med Danmarks Provsteforening i disse

synspunkter, og vil gerne her på ny understrege, at opgørelsen fra Fyens

Stift

viser, at der gennemsnitligt vil være 4 sager pr. provsti svarende til et

gennemsnitligt timeforbrug pr. provsti på ca. 20 timer pr. år.

Samtidig skal det understreges, at de godkendelseskompetencer,

der flyttes til provstiudvalget, primært vedrører folkekirkens almindelige

huse. Det betyder, at faglig bistand i det omfang, den er nødvendig, vil

kunne

fås ved henvendelses til de kirkelige konsulenter eller fx en arkitekt.

Hertil kommer, at provstiudvalgene allerede i dag er fortrolige

med de pågældende sagstyper gennem den vurdering og behandling af det enkelte

projekt, som provstiudvalget foretager som budgetmyndighed og i forbindelse

med

provstiudvalgets fremsendelse af projektet til stiftsøvrighedens godkendelse.

Spørgsmål 38:

Hvilke initiativer påtænker ministeren at tage for at opbygge

menighedsrådenes, provstiudvalgenes og budgetsamrådenes kvalifikationer og

kompetencer til at løse de væsentlige nye opgaver, disse organer får i

forbindelse med lovforslaget?

Spørgsmål 39:

Hvordan vil ministeren sikre, at menighedsrådene,

provstiudvalgene og budgetsamrådene på tilstrækkeligt kvalificeret niveau kan

varetage opgaverne med at prioritere og budgetlægge efter målsætninger for

aktiviteter og varetage den fornødne økonomistyring?

Svar på spørgsmål

38 og 39:

Som beskrevet i de almindelige bemærkninger afsnit

1.2.2. Rammeordning

betyder indførelse

af rammeordningen, at det eksisterende system, hvor provstiudvalget skal

godkende et ret detaljeret, kontospecificeret budget for hver kirke- og

præstegårdskasse, bliver afskaffet. I stedet indføres en ordning, hvorefter

hver kasse får tildelt en rammebevilling til driftsudgifter samt bevilling

til

anlægsudgifter.

Rammebevillingen til driftsudgifter og bevilling til

anlægsudgifter fastsættes af provstiudvalget. Indførelse af rammeordningen

betyder, at den praktiske afvikling af budgetarbejdet ændres således, at

budgetsamrådet afholdes, før provstiudvalget fastsætter de nævnte rammer og

bevillinger. På budgetsamrådet belyses de økonomiske forhold i

ligningsområdet

for herved at give provstiudvalget mulighed for at fastsætte realistiske

rammer

og bevillinger og herunder tage højde for særlige prioriteringer i

ligningsområdet. I bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4, og i mit svar

af den 11. april 2003 på udvalgets spørgsmål 26 (L 163 – bilag 29 og 49)

har

jeg redegjort nærmere for, hvilke spørgsmål der bør drøftes på

budgetsamrådet,

og for hvilke oplysninger det vil være relevant, at provstiudvalget indhenter

før budgetsamrådet og i øvrigt anvender i budgetarbejdet.

Provstiudvalget fastsætter ligningsbeløbet.

Hvis menighedsrådene i et ligningsområde beslutter det, kan de

nævnte opgaver varetages af det besluttende budgetsamråd i stedet for af

provstiudvalget,

jf. lovforslagets § 1, nr. 4 – 5. Menighedsrådets budget på grundlag af

rammebevillingen til drift og bevillingen til anlæg skal indsendes til

provstiudvalget, der kontrollerer, at budgettet er i overensstemmelse med de

udmeldte rammer og bevillinger, og foretager legalitetskontrol, jf.

lovforslagets § 1, nr. 6. Budgettet bidrager til at sikre åbenhed om og

demokratisk kontrol med, hvad kirkeskatten anvendes til i det enkelte sogn.

Med rammeordningen vil menighedsrådet få adgang til at foretage

omdisponeringer mellem budgettets driftskonti i årets løb uden at indhente

provstiudvalgets godkendelse. Menighedsrådet vil desuden få adgang til at

overføre sparede beløb eller overskud til efterfølgende budgetår.

Rammeordningen og den ændrede afvikling af budgetproceduren vil

blive nærmere beskrevet i et cirkulære, der afløser det nuværende cirkulære

nr.

133 af 22. juni 1992, som ændret ved cirkulære nr. 155 af 25. november 1997,

om

kirke- og præstegårdskassernes budget, regnskab og revision m.v., ligesom der

vil blive udarbejdet nye budgetskemaer og en ajourført konteringsvejledning.

Som nævnt i mit svar af 11. april 2003 på udvalgets spørgsmål 26

(L 163 – bilag 29 og 49) vil budget- og regnskabssystemet vedrørende

rammeordningen blive opbygget således, at det fortsat tilgodeser

styringsbehovene på de forskellige niveauer og de almindelige krav, der må

stilles til et kontrol- og bogholderisystem.

Jeg vil i forlængelse heraf nævne, at Landsforeningen af

Menighedsrådsmedlemmer i sit høringssvar (L 163 – bilag 30) peger på

vigtigheden af, at de bestemmelser om budgetarbejdet, som ministeriet vil

udsende, ikke bliver mere regulerende end nødvendigt, og at de fx gøres

vejledende, da det er foreningens opfattelse, at det meste kan aftales

lokalt.

Dette synspunkt mener jeg imødekommes fuldt ud med de tiltag, jeg her har

redegjort for.

Lovforslagets § 1, nr. 13, giver mulighed for, at

godkendelseskompetencen i forhold til menighedsrådenes beslutning om

kirkernes

og præsteembedernes faste ejendomme kan flyttes fra Kirkeministeriet og

stiftsøvrighederne til provstiudvalgene.

Som beskrevet i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 13,

forventer jeg at udarbejde administrative forskrifter således, at

provstiudvalgene overtager Kirkeministeriets og stiftsøvrighedernes

godkendelseskompetence i følgende sager:

–

salg, nedrivning,

udlejning/bortforpagtning, ombygning af præsteembedernes landbrugsejendomme.

–

køb, salg, leje,

opførelse, ombygning eller nedrivning af ikke-fredede tjenestemandsboliger

for

præster.

–

køb og salg af arealer

til brug for kirken eller kirkegården.

–

køb, salg, ombygning,

opførelse eller nedrivning af bygninger udenfor kirkegården til brug for

kirken

eller kirkegården.

–

frigivelse af

fremtidige præsteembedekapitaler vedrørende salgssummer fra landbrug til

vedkommende kirke- eller præstegårdskasse til brug ved arbejder, der vedrører

kirken eller præsteembedet Dette betyder, at godkendelsesbeføjelsen flyttes

til

den kirkelige myndighed – der sammen med menighedsrådene – har

ansvaret for

ligningsområdets økonomi.

Som nævnt i de almindelige bemærkninger afsnit

2.8. Økonomiske konsekvenser

og i mit

svar af den 8. april 2003 på udvalgets spørgsmål 25 (L 163 – bilag 28 og

42)

vedrører de godkendelseskompetencer, der flyttes til provstiudvalget, primært

folkekirkens almindelige huse. Det betyder, at faglig bistand i det omfang,

den

er nødvendig, vil kunne fås ved henvendelse til de kirkelige konsulenter

eller

fx en arkitekt.

Hertil kommer, at provstiudvalgene allerede i dag er fortrolige

med de pågældende sagstyper gennem den vurdering og behandling af det enkelte

projekt, som provstiudvalget foretager som budgetmyndighed og i forbindelse

med

provstiudvalgets fremsendelse af projektet til stiftsøvrighedens godkendelse.

Det forudsættes endvidere, at forberedelsen af sagerne – fortsat

– forestås af menighedsrådet, således at provstiudvalgets behandling vil

være

af mere overordnet karakter.

Flytning af de nævnte kompetencer forudsætter som nævnt ændring

af en række administrative forskrifter, men jeg forventer ikke, at det

herudover er nødvendigt med særlige tiltag i forhold til menighedsrådenes og

provstiudvalgenes arbejde med disse bygninger.

Afslutningsvis vil jeg – som det også fremgår af mit svar af den

14. marts 2003 på udvalgets spørgsmål 2 (L 163 – bilag 5 og 17) –

nævne, at jeg

i overensstemmelse med et forslag fra udvalget har besluttet at nedsætte en

evalueringsgruppe. Denne gruppe skal de første 3 år nøje følge lovens

implementering og opsamle erfaringer til en status og politisk drøftelse af

lovens konsekvenser, herunder konkret hvilke fordele og ulemper loven har

medført på de enkelte decentrale niveauer, og hvilke nye samarbejds- og andre

administrative fællesskaber der er oprettet som følge af lovens muligheder

for

nye fælles løsninger m.v.

Det er min forventning, at denne evalueringsgruppe også vil være

opmærksom på, om menighedsrådene og provstiudvalgene har særlige behov for

vejledning eller andre værktøjer for at kunne varetage budgetopgaverne og

arbejdet med folkekirkens almindelige huse.

Jeg vil herudover løbende drøfte med Landsforeningen af

Menighedsrådsmedlemmer og Danmarks Provsteforening, om der er behov for

tiltag,

der kan støtte menighedsråd og provstiudvalg ve løsningen af de nævnte

opgaver.

Spørgsmål 42:

Under lovforslagets behandling har ministeren fastholdt, at

dette lovforslag ikke har nogen sammenhæng med en eventuel senere model for

omlægning af statens tilskud til en bloktilskudsmodel, idet lovforslaget

vedrører den decentrale økonomi for det enkelte sogn, herunder den bevilling,

menighedsrådet får som sin del af kirkeskatten – altså økonomien til

lokal

drift, vedligeholdelse og anlæg – mens bloktilskuddet alene handler om

statens

tilskud til folkekirken, hvoraf de 40 % af lønandelen til præstestillingerne

er

det største beløb. Ministeren har dog også oplyst, at en mulig model for

bloktilskud kan blive, at statens tilskud skal gå til bygningsvedligeholdelse

frem for til løn.

Når lovforslaget fastholdes som lokal decentralisering og større

frihed over de midler, der i dag bl.a. bevilges til bygningsvedligeholdelse,

vil en eventuel ændring, hvor statens tilskud går til bygningsvedligeholdelse

og ikke til løn, så ikke betyde, at der er to sæt midler til

bygningsvedligeholdelse og ingen midler til erstatning for de 40 %

løntilskud,

hvis de lokale midler ikke skal ændres til at dække lønandelen sammen med 60

%

fra fællesfonden? Kan ministeren

bekræfte, at der herved er en sammenhæng mellem lovforslaget og et

indholdsmæssigt skift i statens tilskud til folkekirken?

Svar:

Det er rigtigt, at dette lovforslag ikke har nogen sammenhæng

med en eventuel senere model for omlægning af statens tilskud til en

bloktilskudsmodel. Det er også rigtigt, at en mulig model for bloktilskud kan

blive, at statens tilskud skal gå til bygningsvedligeholdelse frem for til

løn.

Som nævnt er denne model blot en blandt flere mulige, og det er på nuværende

tidspunkt næppe forsvarligt at drage endelige konklusioner og mulige

konsekvenser af forskellige modeller på baggrund af et udvalgsarbejde, der

lige

er gået i gang.

Spørgsmål 45:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 29. april 2003 fra

Kirkefondet, jf. L 163 – bilag 67.

Svar:

I mit svar af den 23. april 2003 på udvalgets spørgsmål 38 – 39

(L 163 – bilag 52 og 64) har jeg redegjort for, hvilke initiativer og

værktøjer, jeg mener, er nødvendige for, at menighedsrådene og

provstiudvalgene

vil kunne varetage budgetopgaverne og arbejdet med folkekirkens almindelige

huse.

Som jeg nævner i dette svar, vil jeg løbende følge udviklingen,

og jeg vil sammen med blandt andet evalueringsgruppen og Landsforeningen af

Menighedsrådsmedlemmer og Danmarks Provsteforening vurdere, om der er behov

for

generelle initiativer i form af vejledning eller andre værktøjer overfor

menighedsrådene.

Jeg har ikke planer om at pålægge menighedsrådene og

provstiudvalgene at afsætte et fast beløb til fx uddannelse, da jeg mener,

det

er menighedsrådenes og provstiudvalgenes opgave som ansvarlige for den lokale

kirkelige økonomi at vurdere, hvordan arbejdet lokalt skal tilrettelægges, og

hvordan udgifterne skal prioriteres.

For så vidt angår Kirkefondets bemærkninger om, at der skal

fastlægges en klar og gennemskuelig procedure for målstyring i menighedsråd

og

provstiudvalg i forhold til kirkens samlede arbejdsområde – herunder

ikke

mindst sikres gennemskuelighed for fastsættelsen af rammerne for hvert

enkelte

menighedsråd, vil jeg gerne nævne følgende.

I bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4, og i mit svar af

den 11. april 2003 på udvalgets spørgsmål 26 (L 163 – bilag 29 og 49)

har jeg

redegjort nærmere for, hvilke spørgsmål der bør drøftes på budgetsamrådet, og

for hvilke oplysninger det vil være relevant, at provstiudvalget indhenter

før

budgetsamrådet og i øvrigt anvender i budgetarbejdet. Jeg har ikke planer om

at

fastsætte generelle regler eller rammer for, hvordan man lokalt skal belyse,

hvilke økonomiske behov det enkelte menighedsråd har, eller hvordan man i

øvrigt skal prioriterer de enkelte opgaver og udgifter. Menighedsrådene og

provstiudvalgene har både i dag og med lovforslaget ansvaret for udviklingen

i

den kirkelige økonomi, og denne opgave mener jeg faktisk godt, disse

myndigheder kan varetage uden en generel procedure for målstyring.

Jeg skal i den forbindelse også pege på, at budgetsamrådet efter

forslaget bliver offentligt, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, ligesom

provstiudvalgets behandling af de kirkelige kassers budgetter og

menighedsrådets møder generelt er offentligt tilgængelige. Det er min

opfattelse, at denne arbejdsform bidrager til åbenhed om budgetarbejdet og de

prioriteringer, der foretages i den forbindelse.

For god ordens skyld skal jeg – som også oplyst i mit svar af

11. april 2003 på udvalgets spørgsmål 26 (L 163 – bilag 29 og 49) –

understrege, at budget- og regnskabssystemet vedrørende rammeordningen vil

blive opbygget således, at det fortsat tilgodeser styringsbehovene på de

forskellige niveauer og de almindelige krav, der må stilles til et kontrol-

og

bogholderisystem.

Vedrørende Kirkefondets forslag om iværksættelse af systematisk

erfaringsopsamling og udviklingsarbejde kan jeg henvise til mit svar af den

14.

marts 2003 på udvalgets spørgsmål 2 (L 163 – bilag 5 og 17) samt mit

svar af

den 23. april 2003 på udvalgets spørgsmål 38 – 39 (L 163 – bilag 52

og 64) om

nedsættelse af en evalueringsgruppe.

Spørgsmål 46:

Ministeren bedes tilsende udvalget en redegørelse for

menighedsrådenes juridiske og økonomiske ansvar.

Spørgsmål 47:

Medfører lovforslaget ændringer i menighedsrådenes juridiske og

økonomiske ansvar og i bekræftende fald hvordan?

Svar på spørgsmål 46 og 47:

Den kirkelige lovgivning indeholder en række bestemmelser om, at

nærmere angivne beslutninger kræver højere myndigheders samtykke eller

godkendelse. Dette tilsyn, der i almindelighed benævnes

hensigtsmæssighedstilsyn, rummer naturligvis i sig selv visse garantier for

lovligheden af de underordnede kirkelige myndigheders administration, idet et

samtykke eller en godkendelse vil blive nægtet, hvis den påtænkte disposition

vil indebære en overtrædelse af lovgivningen.

I de tilfælde, hvor godkendelse kræves, er det langt fra altid,

at en eventuel ulovlighed fremgår af ansøgningen til tilsynsmyndigheden eller

kan afdækkes gennem dennes sagsbehandling.

De fleste af menighedsrådets dispositioner kræver ikke

tilsynsmyndighedens godkendelse. Der er derfor behov for almindelige

bestemmelser, der gør det muligt at skride ind over for ulovligheder i

forbindelse med forvaltningen af folkekirkens anliggender, et såkaldt

almindeligt legalitetstilsyn. Bestemmelserne herom findes i lov om

menighedsråd

§ 45, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 21. juni 1996. Udgangspunktet er, at

tilsynet med menighedsrådenes økonomiske forvaltning varetages af

provstiudvalget og stiftsøvrigheden efter de bestemmelser, der er fastsat

herom. Tilsyn med menighedsrådenes funktion i øvrigt udøves af biskoppen

efter

reglerne herom. Denne bestemmelse indeholder alene henvisninger til den

øvrige

kirkelige lovgivning og må derfor siges at være uden selvstændigt retligt

indhold.

Konsekvensen af ulovligheder m.v., der begås af medlemmer af

menighedsrådet, er nærmere beskrevet i § 46 i lov om menighedsråd. Denne

bestemmelse indeholder bestemmelser om, hvilke sanktioner tilsynsmyndigheden

kan iværksættes overfor menighedsrådets medlemmer.

Det fremgår af bestemmelsen, at stiftsøvrigheden kan

–

annullere en

beslutning, der strider mod lovgivningen, hvis beslutningen ikke er bragt til

udførelse (§ 46, stk. 1, 1. pkt.).

–

midlertidigt

suspendere en beslutning, der strider mod lovgivningen, mens stiftsøvrigheden

behandler sagen (§ 46, stk. 1, 2. pkt.).

–

pålægge de medlemmer,

der er ansvarlige for, at menighedsrådet undlader at udføre en lovpligtig

foranstaltning, tvangsbøder (§ 46, stk. 2).

–

anlægge erstatningssag

mod et menighedsrådsmedlem, som er ansvarlig for, at kirkekassen er påført et

tab (§ 46, stk. 3).

–

frafalde sagsanlægget,

mod, at det pågældende medlem inden en fastsat frist betaler en

erstatningsretlig bod til kirkekassen (§ 46, stk. 4).

Stiftsøvrighedens afgørelse efter § 46, stk. 1, kan af

menighedsrådet som sådan indbringes for kirkeministeren, mens

stiftsøvrighedens

afgørelser efter § 46, stk. 2 – 4, kan påklages til kirkeministeren af

det

pågældende medlem af menighedsrådet.

Jeg vil gerne understrege, at anvendelse af sanktioner er en

særdeles indgribende foranstaltning over for et menighedsråd eller dets

medlemmer. Det er derfor en forudsætning for tilsynsmyndighedens brug af de

nævnte sanktioner, at sanktionen i det konkrete tilfælde må anses for

påkrævet,

og normalt vil tilsynsmyndighedens øvrige påvirkningsmuligheder være

tilstrækkelige.

Samtidig vil jeg også understrege, at det er fast praksis, at der kun kan

være

tale om at anvende de nævnte sanktionsmuligheder, hvis der er tale om en

ulovlighed, der ikke er af helt bagatelagtig karakter, ligesom ulovligheden

–

eller tilsidesættelsen af lovgivningen – skal være klar.

Til orientering vedlægger

jeg kopi af side 153ff fra Lov om menighedsråd, Normalforretningsorden med

kommentarer af Preben Espersen (Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2.

udgave),

hvor der nærmere er redegjort for rækkevidden af lov om menighedsråd §§ 45

–

48.

Medlemmer af menighedsrådet kan herudover ifalde straf for brud

på tavshedspligt, ligesom straffelovens kapitel om forbrydelser i offentlig

tjeneste eller hverv vil kunne finde anvendelse på medlemmer af menighedsråd.

Dette gælder fx bestemmelsen om bestikkelse (straffelovens § 144) eller

bestemmelsen om misbrug af stilling til ulovlig tvang (straffelovens § 150).

Lovforslaget ændrer ikke på rækkevidden af

menighedsrådsmedlemmernes juridiske og økonomiske ansvar.

Spørgsmål 48:

Vil lovforslaget efter ministerens opfattelse medføre ændringer

i forskellene mellem små og store og svage og stærke sogne og i bekræftende

fald hvilke ændringer? Vil lovforslaget kunne føre til flere

sognesammenlægninger?

Svar:

Lovforslaget medfører efter min opfattelse ikke ændringer i

»forskellene mellem små og store og svage og

stærke sogne

« .

Jeg mener heller ikke, lovforslaget giver anledning til

sognesammenlægninger. Samarbejde mellem menighedsråd og eventuelle

sognesammenlægninger beror fortsat på lokal beslutning.

Spørgsmål 49:

Hvilke administrative værktøjer har menighedsrådene behov for i

dag, og hvilke vil de have behov for som følge af lovforslaget?. Hvordan vil

ministeren sikre, at menighedsrådene er i besiddelse af de fornødne

administrative værktøjer?

Svar:

Jeg kan i det hele henvise til mit svar af den 23. april 2003 på

udvalgets spørgsmål 38 –39 (L 163 – bilag 52 og 64).

Lignende dokumenter