Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi, lov om menighedsråd, lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde og lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (Større økonomisk frihed, decentralisering af kompetence m.v.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Kirkeudvalget den 14. maj 2003
Betænkning
over
Forslag til lov om
ændring af lov om folkekirkens økonomi, lov om menighedsråd, lov om
folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde og lov om ansættelse i stillinger i
folkekirken m.v.
(Større økonomisk frihed, decentralisering af kompetence
m.v.)
[af kirkeministeren (Tove Fergo)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget.
Kirkeministeren har stillet ændringsforslag nr. 3 og 4, mens Kristeligt
Folkepartis medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1 og 2.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 20. februar 2003 og var til 1.
behandling den 12. marts 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til behandling i Kirkeudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og kirkeministeren sendte den 8. januar 2003 dette udkast til
udvalget,
jf. alm. del – bilag 166. Den 7. februar 2003 sendte kirkeministeren de
indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Den Danske Præsteforening,
Læs alt
Holmsland Klit Sogn,
Kastels Sogns Menighedsråd,
Kirkefondet,
Køge Provsti og
Landsforeningen af
Menighedsrådsmedlemmer.
Kirkeministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige
henvendelser.
Deputationer
Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for
deres holdning til lovforslaget:
Danmarks Provsteforening,
Den Danske Præsteforening,
Kastels Sogns Menighedsråd,
Kirkefondet og
Landsforeningen af
Menighedsrådsmedlemmer.
Den Danske Præsteforenings talepapir fra foreningens foretræde
for udvalget er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 47 spørgsmål til kirkeministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Nogle af udvalgets spørgsmål og
kirkeministerens svar herpå er optrykt som bilag 3 til betænkningen.
Samråd
Udvalget har stillet 2 spørgsmål til kirkeministeren til
mundtlig besvarelse. Ministeren har besvaret spørgsmålene i et åbent samråd
den
2. april 2003. Ministeren har efterfølgende sendt udvalget det talepapir, der
lå til grund for ministerens besvarelse af spørgsmålene, og et referat af
samrådet er blevet omdelt til udvalget.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(V, DF, KF og RV) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de af kirkeministeren under nr. 3 og 4 stillede
ændringsforslag.
Et
mindretal
i
udvalget (S og KRF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget har under
udvalgsbehandlingen stillet en række spørgsmål og bedt om teknisk bistand til
udformning af ændringsforslag om bortfald af kirkeministerens mulighed for at
fastsætte kirkeskatten og foreslået indsat en revisionsbestemmelse.
Socialdemokratiet har med tilfredshed konstateret, at ministeren
selv har stillet ændringsforslag vedrørende disse emner.
Socialdemokratiet har med tilfredshed noteret sig, at
kirkeministeren har givet tilsagn om at nedsætte den foreslåede
evalueringsgruppe, og anbefaler, at Kirkeministeriet hurtigt sammen med de
berørte parter får opstillet en liste over, hvilke forhold, problemflader
m.v.
der løbende bør indgå i evalueringen og i den afsluttende rapport.
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at der ikke er
statslige udgifter forbundet med gennemførelsen af loven. Socialdemokratiet
forudsætter dog, at Kirkeministeriet medvirker i udviklingen og
tilrettelæggelsen af den efteruddannelse og anden kursusvirksomhed, der vil
være behov for for at fremme implementeringen af loven.
Socialdemokratiet forventer, at fornødne vejledninger og
bekendtgørelser udsendes i god tid forud for lovens ikrafttræden, for at de
decentrale instanser kan tilrettelægge de nye samarbejdsformer, så de er klar
sammen med lovens ikrafttræden.
Socialdemokratiet henstiller, at regeringen afsætter midler til
en udviklingspulje til forsøg og erfaringsopsamling til understøttelse af
lovens intentioner og dens implementering.
Socialdemokratiet har noteret sig, at lovforslaget ikke ændrer
på de valgte menighedsrådsmedlemmers juridiske og personlige ansvar.
Socialdemokratiet henstiller, at de
»nærmere regler
«
udformes, så der sikres størst mulig åbenhed og indsigt samt anden god
forvaltningsskik i de nye arbejdsgange og samarbejder.
Socialdemokratiet har noteret sig, at budget- og
regnskabssystemer vil blive opbygget således, at de fortsat tilgodeser
styringsbehovene på de forskellige områder.
Socialdemokratiet har noteret sig ministerens svar om, at
lovforslaget ikke har nogen sammenhæng med regeringens overvejelser om en
eventuel anden finansieringsmodel for statens bidrag til folkekirken.
Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget mener på baggrund af
den megen debat, at det er helt åbenbart, at lovforslaget vil blive til
bedste
for folkekirken og i særdeleshed for menighedsrådenes virke. Kristeligt
Folkeparti er bekymret for, om menighedsrådsarbejdet med lovforslagets
vedtagelse i endnu højere grad bliver præget af
»bogholderi
«
og administration. Men hvad
menighedsrådsarbejdet angår, gør det naturligvis afgørende indtryk, at
menighedsrådsforeningen anbefaler lovforslaget.
Endvidere bliver lovforslaget forbedret af ministerens egne
ændringsforslag om en revisionsbestemmelse og om bortfald af bemyndigelsen
til
kirkeministeren til at fastsætte kirkeskatten.
Et
andet mindretal
i
udvalget (SF) vil ved 3. behandling stemme hverken for eller imod
lovforslaget,
men vil ved 2. behandling stemme for de stillede ændringsforslag.
Uanset forskelle i holdningen til folkekirken finder SF det
uhensigtsmæssigt, at kirken endnu ikke selv har fået mulighed for at tage
vare
på sine forhold, som det ellers er forudsat i grundlovens § 66. Det er for
både
Folketinget og kirken noget bøvl, at Folketinget skal bestemme på det område.
Men som situationen er lige nu, er der ingen andre end Folketinget til at
tage
sig af det, og derfor forholder SF sig til opgaven. Og her må vi konstatere,
at
lovforslaget næppe er til megen gavn for kirken og dens folkevalgte
menighedsråd.
Lovforslaget gør ikke en
i forvejen indviklet kirkelovgivning enklere. Ja noget tyder på, at man er i
færd med at reparere et sted, hvor systemet ikke er i stykker, og det bør man
aldrig gøre. Resultatet kan meget vel blive flere fejl, her som mere
bureaukrati – f.eks. skal provsterne påtage sig mange af de opgaver, der
i dag
løses fuldt tilfredsstillende af stifterne. Der skal ansættes personale osv.
–
da provsten samtidig skal passe sit arbejde som præst, kan det blive
vanskeligt
at få nogen til at påtage sig arbejdet, medmindre der ansættes en
hjælpepræst.
Kirken mangler i forvejen præster, så det er skidt at spilde dem på
kontorchefarbejde.
Det er heller ikke så let at få nogen til at påtage sig
menighedsrådsarbejde og især ikke at lade sig genvælge til det. For mange er
det en stor skuffelse, at det meste af arbejdet går med
»kalk og mursten
«
og
administration, men det bliver ikke bedre med dette lovforslag, hvor nye
tunge
byrder væltes over på menighedsrådene, uden at man samtidig sikrer sig, at de
har faglig bistand, som kan bringe dem trygt igennem det. Den reelle frihed,
der er tale om i lovforslaget – og øget frihed er forslagets formål,
hævdes det
– er ikke stor, ja flere har påpeget, at den frihed, lovforslaget giver,
var
mulig at opnå uden lovændringer.
Det ser ud, som om den egentlige hensigt med lovforslaget har
været at fjerne opgaver fra stiftsøvrighederne (som ellers er den eneste
forvaltningsinstans i kirken, der har undgået kritik fra Rigsrevisionen). I
betragtning af, at man andre steder i samfundet samler opgaver og anbringer
dem
på det niveau, hvor det er mest hensigtsmæssigt, virker lovforslaget her helt
uforståeligt. Både Provsteforeningen og stiftsøvrighederne har da også været
meget kritiske.
Bureaukratiet vokser i provstierne og menighedsrådene – og
sandsynligvis også i Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer, hvor en
mindre
hær af konsulenter skal på banen for at hjælpe de plagede menighedsråd.
Er Folketinget i færd med at klinke porcelæn, der ikke er itu,
med fare for, at det for alvor går i stykker? Der var ellers nok af skåret og
sønderslået service at tage fat på med en reparerende hånd!
SF vil imidlertid ikke stemme imod lovforslaget – det er også
blevet anbefalet af især Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer, og da
lovgivningen i forvejen er meget kompliceret og med denne lov i hvert fald
ikke
bliver enklere, kan der godt gemme sig reelle forbedringer sine steder, som
bare har været svære at få øje på. På grund af de to ændringsforslag, som
ministeren har stillet om såvel et eftersyn af loven, når den har virket en
tid, som begrænsningen af ministerens ret til at blande sig i kirkeskatten
–
forslag, som SF støtter – er det acceptabelt for os at undlade at
stemme. De to
ændringsforslag fra Kristeligt Folkeparti støtter SF også, fordi de inddrager
kirken uden for landets grænser. Det kunne dog gøres mere relevant i forhold
til kirkens internationale samarbejde.
Et
tredje mindretal
i udvalget (EL) vil ved 3. behandling stemme
hverken for eller imod lovforslaget og vil ved 2. behandling stemme hverken
for
eller imod de stillede ændringsforslag.
Enhedslisten mener, at kirke og stat skal adskilles. Derfor
mener Enhedslisten ikke, at det er Folketingets opgave at blande sig i,
hvordan
kirken er indrettet. Lovforslaget handler bl.a. om, hvem der kan bestemme
over
hvor mange penge – forhold, som burde være op til foreningen selv.
Enhedslisten
vil derfor stemme hverken for eller imod dette lovforslag.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i
udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Til § 1
Af
et
mindretal
(KRF), tiltrådt af et
mindretal
(S og SF):
1)
Efter nr. 1 indsættes som nyt
nummer.:
»01.
I
§ 2, stk. 1,
indsættes efter nr. 12 som nyt nummer:
»13) Bidrag til
venskabsmenigheder i udlandet, jf. § 2 a.
«
Nr. 14 og 15 bliver herefter nr. 15 og 16.
«
[Bidrag til menigheder i udlandet]
2)
Nr.
3
affattes således:
»3.
§ 2 a
affattes således:
»§ 2 a.
Menighedsrådet kan årligt
anvende et beløb på indtil 128.000 kr. til istandsættelse eller genopbygning
af
kirker, der tilhører evangelisk-lutherske trossamfund i udlandet.
Stk. 2.
Det er en
forudsætning for ydelse af bidrag efter stk. 1, at kirkens menighed har
status
af venskabsmenighed, og at der forud for udgiftens optagelse på budgettet for
kirkekassen af menighedsrådet er udarbejdet en finansieringsplan, der skal
indeholde oplysninger om planlagte tilskud og tilskud, der tidligere har
været
ydet. Kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler om kravene til
finansieringsplanen, herunder om brug af regnskabs- og bygningssagkyndige.
Stk. 3.
Kirkeministeren
træffer årligt beslutning om eventuelle ændringer af det i stk. 1 nævnte
maksimumsbeløb som følge af prisudviklingen.««
[Bidrag til menigheder i udlandet]
Af
kirkeministeren,
tiltrådt af et
flertal
(udvalget med undtagelse af EL):
3)
Nr.
10
affattes således:
»10.
§ 17 a, stk. 6,
der bliver stk. 8, affattes således:
»Stk. 8.
Nærmere regler
om provstiudvalgets virksomhed fastsættes af kirkeministeren. Kirkeministeren
kan ikke fastsætte regler om størrelsen af kirke- og præstegårdskassernes
udgifter eller om kirkeskattens størrelse.««
[Bortfald af mulighed for at fastsætte kirkeskat]
Til § 5
4)
Efter stk. 1 indsættes som nyt
stykke:
»Stk. 2
. Kirkeministeren fremsætter senest i folketingsåret
2006-07 forslag til revision af bestemmelserne om indførelse af
sognefuldmagt,
rammeordning og delegation af beslutningskompetence.
«
[Revisionsbestemmelse]
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2
Formålet med ændringsforslagene er at gøre det muligt for
menighedsråd at bidrage med kirkelige ligningsmidler til istandsættelse eller
genopbygning af kirker i evangelisk-lutherske venskabsmenigheder i udlandet.
Med ændringsforslagene omfattes de forslag, der fremgik af lovforslag nr. L
191
fra folketingsåret 1998-99, af indeværende lovforslag.
Til nr. 3
Den nugældende formulering af økonomilovens § 17 a, stk. 6,
indeholder hjemmel til, at kirkeministeren ved en bekendtgørelse vil kunne
fastsætte regler om, at provstiudvalget i forbindelse med arbejdet med kirke-
og præstegårdskassernes budgetter skal sikre, at udgifterne ikke stiger med
mere end f.eks. PL-reguleringen.
Bestemmelsen har aldrig været anvendt til fastsættelse af
bindende regler om stigningen i de lokale kirkelige udgifter.
Der har under drøftelserne af dette lovforslag været massive
tilkendegivelser både fra det kirkelige landskab og fra medlemmer af
Folketinget om, at dette heller ikke må blive tilfældet i fremtiden.
Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer har således over for Kirkeudvalget
anført, at staten efter grundlovens § 4 ikke skal styre, men understøtte
folkekirken, og at kirkeministerens adgang til at fastsætte bindende regler
om
stigningen i de lokale kirkelige udgifter er uforenelig med den herskende
opfattelse af, hvad folkekirken er.
På denne baggrund foreslås det, at bestemmelsen i økonomilovens
§ 17 a, stk. 6, der bliver stk. 8, ændres således, at kirkeministerens adgang
til at fastsætte regler om størrelsen af kirke- og præstegårdskassernes
udgifter eller om kirkeskattens størrelse fjernes.
Til nr. 4
Kirkeministeren har under behandlingen af lovforslaget i
Kirkeudvalget givet tilsagn om, at der nedsættes et evalueringsforum. Dette
evalueringsforum skal de første 3 år nøje følge lovens implementering og
opsamle erfaringer til en status og politisk drøftelse af lovens
konsekvenser,
herunder konkret hvilke fordele og ulemper loven har medført på de enkelte
decentrale niveauer og hvilke nye samarbejds- og andre administrative
fællesskaber der er oprettet som følge af lovens muligheder for nye fælles
løsninger m.v.
Med henblik på opfølgning af dette evalueringsforums arbejde
foreslås det, at kirkeministeren senest i folketingsåret 2006-07 fremsætter
forslag til revision af bestemmelserne om indførelse af sognefuldmagt,
rammeordning og delegation af beslutningskompetence.
Birthe Rønn Hornbech (V)
fmd.
Flemming Damgaard Larsen (V)
Irene Simonsen (V)
Henrik Vestergaard (V)
Jesper Langballe (DF)
Søren Krarup (DF)
Knud Erik Kirkegaard (KF)
Charlotte Dyremose (KF)
Jann Sjursen (KRF)
Arne Toft (S)
Karen J. Klint (S)
nfmd.
Mette Frederiksen (S)
Lone Møller (S)
Sophie Hæstorp Andersen (S)
Margrete Auken (SF)
Niels Helveg Petersen (RV)
Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde
ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
56
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
1
*
Heraf
1 medlem valgt på Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 163
1
Kopi KIU: Samlede høringssvar og notat til forslag om
ændring af lov om folkekirkens økonomi
2
Henvendelse af 22/2-03 fra Holmsland Klit Sogn
3
Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 22/2-03 fra
Holmsland Klit Sogn, til kirkeministeren
4
Datasammenskrivninger af de nugældende love med
kirkeministerens forslag til lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi
5
Spm. 2 om oprettelse af evalueringsgruppe vedrørende
lovens implementering, til kirkeministeren
Spm. 3 om oversigt over sammenfald med L 11 fra oktober
2001, til kirkeministeren
6
Spm. 4 om konsekvenser af ophævelse af 20 pct.-reglen,
til kirkeministeren
Spm. 5 om tilladelse til samarbejdsprojekter, til
kirkeministeren
Spm. 6 om oversigt over tilladelser til
samarbejdsprojekter, til kirkeministeren
7
Spm. 7 om lovforslagets konsekvenser for kirkegårde, til
kirkeministeren
Dokumentet er udgået
Dokumentet er udgået
8
Svar på S 1792, 1793, 1794, 1795 og 1796, fra
kirkeministeren
9
Spm. 10 om, hvilket organ der vil skulle modtage og
fordele et bloktilskud, til kirkeministeren
10
Henvendelse af 11/3-03 fra Køge Provsti
11
Spm. 11 om kommentar til henvendelse af 11/3-03 fra Køge
Provsti, til kirkeministeren
12
Opfordring til udvalgets medlemmer om snarest at stille
spørgsmål til forslaget
13
Forslag til tidsplan for udvalgets arbejde med
lovforslaget
14
Oversigt over de henvendelser m.m., som udvalget har
modtaget i anledning af tidligere lovudkast i folketingsåret 2001-02, 2.
samling, og i indeværende folketingsår på alm. del
15
Henvendelse af 12/3-03 fra Kastels Sogns Menighedsråd
16
Spm. 12 om kommentar til henvendelse af 12/3-03 fra
Kastels Sogns Menighedsråd, til kirkeministeren
17
Svar på spm. 2 om oprettelse af evalueringsgruppe
vedrørende lovens implementering, fra kirkeministeren
Svar på spm. 3 om oversigt over sammenfald med L 11 fra
oktober 2001, fra kirkeministeren
18
Svar på spm. 7 om lovforslagets konsekvenser for
kirkegårde, fra kirkeministeren
19
Spm. 13 om Ejby kirkemurs relevans for lovforslaget, til
kirkeministeren
20
Spm. 14, om de forslag, der findes i L 191,
folketingsåret 1998-99, er indeholdt i nærværende lovforslag, til
kirkeministeren
21
Henvendelse af 19/3-03 fra Den Danske Præsteforening
22
Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 22/2-03
fra Holmsland Klit Sogn, fra kirkeministeren
23
Spm. 15, om indførelse af sognefuldmagt giver
menighedsrådene mulighed for at øge de kirkelige kassers samlede udgifter,
til kirkeministeren
Spm. 16, om provstiudvalget kan påvirke
rammebevillingernes størrelse, til kirkeministeren
Spm. 17, om det er provstiudvalgets opgave at sikre, at
udgifterne ikke udvikler sig, til kirkeministeren
Spm. 18, om ministeren er enig i biskop Jan Lindhardts
udsagn i Kristeligt Dagblad 18/3-03, til kirkeministeren
Spm. 19, om ministeren er enig i, at
rammebevillingsordningen betyder, at menighedsrådene presses tidsmæssigt, til
kirkeministeren
Spm. 20 om, hvordan en bloktilskudsordning vil influere
på rammebevillingsordningen, til kirkeministeren
Spm. 21 om fremtidens bloktilskud, til kirkeministeren
Spm. 22 om ministerens erklærede målsætning om
decentralisering i lovforslaget, til kirkeministeren
Spm. 23 om Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmers
udtalelse til det foreliggende lovforslag, til kirkeministeren
24
Svar på spm. 4 om konsekvenser af ophævelse af 20
pct.-reglen, fra kirkeministeren
Svar på spm. 5 om tilladelse til samarbejdsprojekter, fra
kirkeministeren
Svar på spm. 6 om oversigt over tilladelser til
samarbejdsprojekter, fra kirkeministeren
25
Samrådsspm. A om garantier mod forringelse af statens
bidrag til folkekirken, til kirkeministeren
Samrådsspm. B om sammenhæng mellem lovforslaget og
bloktilskudsmodel, til kirkeministeren
26
Meddelelse om, om besvarelsen af samrådsspørgsmål A og B
skal holdes for åbne døre
27
Spm. 24 om kommentar til læserbrev af 20/2-03 i
Kristeligt Dagblad, til kirkeministeren
28
Spm. 25 om budgetudvidelse til provstier som følge af
udvidelse af arbejdsmængde, til kirkeministeren
29
Spm. 26 om kriterier ved fastlæggelse af budgetrammer,
til kirkeministeren
Spm. 27 om sikring af reelle overskud og ikke bevidst
overbudgettering, til kirkeministeren
30
Henvendelse af 27/3-03 fra Landsforeningen af
Menighedsrådsmedlemmer
31
Spm. 28 om kommentar til henvendelse af 27/3-03 fra
Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer, til kirkeministeren
32
Spm. 29 om redegørelse for, hvorfor bygninger uden for
kirkegårdsdiget ikke ændrer på kirkens omgivelser, til kirkeministeren
33
Svar på spm. 10 om, hvilket organ der vil skulle modtage
og fordele et bloktilskud, fra kirkeministeren
34
Spm. 30 om oversendelse af talepapir fra samrådet 2/4-03,
til kirkeministeren
35
Svar på spm. 13 om Ejby kirkemurs relevans for
lovforslaget, fra kirkeministeren
36
Spm. 31, om ministeren er enig med Danmarks Provsteforening
i, at balancen i provsteskabet forrykkes væsentligt, så den administrative
del tager tid fra den gejstlige del, til kirkeministeren
37
Talepapir fra Den Danske Præsteforenings foretræde 2/4-03
38
Spm. 32 om kommentar til talepapir fra Den Danske
Præsteforenings foretræde 2/4-03, til kirkeministeren
39
Uredigeret referat fra kirkeministerens samråd i udvalget
2/4-03 om samrådsspørgsmål A og B
40
Referat fra det åbne samråd 2/4-03
41
Svar på spm. 30 om oversendelse af talepapir fra samrådet
2/4-03, fra kirkeministeren
42
Svar på spm. 25 om budgetudvidelse til provstier som
følge af udvidelse af arbejdsmængde, fra kirkeministeren
43
Svar på spm. 12 om kommentar til henvendelse af 12/3-03
fra Kastels Sogns Menighedsråd, fra kirkeministeren
44
Svar på spm. 28 om kommentar til henvendelse af 27/3-03
fra Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer, fra kirkeministeren
45
Henvendelse af 9/4-03 fra Landsforeningen af
Menighedsrådsmedlemmer
46
Spm. 33 om baggrund for den foreslåede formulering af §
17 a, stk. 6, til kirkeministeren
Spm. 34, om ny § 17 a, stk. 6, giver beføjelse til at
fastsætte lokal kirkeskat, til kirkeministeren
47
Spm. 35 om ændringsforslag om ændret procedure for
ansættelse af værnsprovst, til kirkeministeren
Spm. 36, om ministeren kan bekræfte proceduren for
udnævnelse af hærprovst, til kirkeministeren
48
Spm. 37 om kommentar til henvendelse af 9/4-03 fra
Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer, til kirkeministeren
49
Svar på spm. 26 om kriterier ved fastlæggelse af
budgetrammer, fra kirkeministeren
Svar på spm. 27 om sikring af reelle overskud og ikke
bevidst overbudgettering, fra kirkeministeren
50
Svar på spm. 15, om indførelse af sognefuldmagt giver
menighedsrådene mulighed for at øge de kirkelige kassers samlede udgifter,
fra kirkeministeren
Svar på spm. 16, om provstiudvalget kan påvirke
rammebevillingernes størrelse, fra kirkeministeren
Svar på spm. 17, om det er provstiudvalgets opgave at
sikre, at udgifterne ikke udvikler sig, fra kirkeministeren
Svar på spm. 18, om ministeren er enig i biskop Jan
Lindhardts udsagn i Kristeligt Dagblad 18/3-03, fra kirkeministeren
Svar på spm. 19, om ministeren er enig i, at
rammebevillingsordningen betyder, at menighedsrådene presses tidsmæssigt, fra
kirkeministeren
Svar på spm. 20 om, hvordan en bloktilskudsordning vil
influere på rammebevillingsordningen, fra kirkeministeren
Svar på spm. 21 om fremtidens bloktilskud, fra
kirkeministeren
Svar på spm. 22, om ministerens erklærede mål i
lovforslaget om decentralisering, fra kirkeministeren
Svar på spm. 23 om Landsforeningen af
Menighedsrådsmedlemmers udtalelse til det foreliggende lovforslag, fra
kirkeministeren
51
Svar på spm. 32 om kommentar til talepapir fra Den Danske
Præsteforenings foretræde 2/4-03, fra kirkeministeren
52
Spm. 38 om initiativer til opbyggelse af kvalifikationer
og kompetencer, til kirkeministeren
Spm. 39 om sikring af kvalificeret budgetlægning og
økonomistyring, til kirkeministeren
53
Henvendelse af 15/4-03 fra Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer
54
Spm. 40 om kommentar til henvendelse af 15/4-03 fra
Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer, til kirkeministeren
55
Svar på spm. 35 om ændringsforslag om ændret procedure
for ansættelse af værnsprovst, fra kirkeministeren
Svar på spm. 36, om ministeren kan bekræfte proceduren
for udnævnelse af hærprovst, fra kirkeministeren
56
Svar på spm. 37 om kommentar til henvendelse af 9/4-03
fra Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer, fra kirkeministeren
57
Svar på spm. 33 om baggrund for den foreslåede
formulering af § 17 a, stk. 6, fra kirkeministeren
Svar på spm. 34, om ny § 17 a, stk. 6, giver beføjelse
til at fastsætte lokal kirkeskat, fra kirkeministeren
58
Svar på spm. 11 om kommentar til henvendelse af 11/3-03
fra Køge Provsti, fra kirkeministeren
59
Svar på spm. 14, om de forslag, der findes i L 191,
folketingsåret 1998-99, er indeholdt i nærværende lovforslag, fra
kirkeministeren
60
Svar på spm. 40 om kommentar til henvendelse af 15/4-03
fra Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer, fra kirkeministeren
61
Svar på spm. 31, om ministeren er enig med Danmarks
Provsteforening i, at balancen i provsteskabet forrykkes væsentligt, så den
administrative del tager tid fra den gejstlige del, fra kirkeministeren
62
Svar på spm. 24 om kommentar til læserbrev af 20/2-03 i
Kristeligt Dagblad, fra kirkeministeren
63
Svar på spm. 29 om redegørelse for, hvorfor bygninger
uden for kirkegårdsdiget ikke ændrer på kirkens omgivelser, fra
kirkeministeren
64
Svar på spm. 38 om initiativer til opbyggelse af
kvalifikationer og kompetencer, fra kirkeministeren
Svar på spm. 39 om sikring af kvalificeret budgetlægning
og økonomistyring, fra kirkeministeren
65
Spm. 41 om teknisk bistand til ændringsforslag om ny § 17
a, stk. 8, til kirkeministeren
66
Spm. 42 om sammenhæng mellem lovforslaget og
bloktilskudsmodel, til kirkeministeren
Spm. 43 om konsekvenser af nedsættelse af det lokale
ligningsbeløb, til kirkeministeren
Spm. 44 om beslutning om og ansvar for nedsættelse af
udvalg om bloktilskudsmodel, til kirkeministeren
67
Henvendelse af 29/4-03 fra Kirkefondet
68
Spm. 45 om kommentar til henvendelse af 29/4-03 fra
Kirkefondet, til kirkeministeren
69
Svar på spm. 42 om sammenhæng mellem lovforslaget og
bloktilskudsmodel, fra kirkeministeren
Svar på spm. 43 om konsekvenser af nedsættelse af det
lokale ligningsbeløb, fra kirkeministeren
Svar på spm. 44 om beslutning om og ansvar for
nedsættelse af udvalg om bloktilskudsmodel, fra kirkeministeren
70
Svar på spm. 41 om teknisk bistand til ændringsforslag om
ny § 17 a, stk. 8, fra kirkeministeren
71
Spm. 46 om redegørelse for menighedsrådenes juridiske og
økonomiske ansvar, til kirkeministeren
Spm. 47, om lovforslaget ændrer menighedsrådenes
juridiske og økonomiske ansvar, til kirkeministeren
Spm. 48 om forskelle på svage og stærke sogne, til
kirkeministeren
Spm. 49 om sikring af menighedsrådenes administrative
værktøjer, til kirkeministeren
72
Kopi KIU, alm. del – bilag 57, folketingsåret 2000-01:
Responsum om menighedsrådsmedlemmers erstatningsansvar udarbejdet af
professor, dr. jur. Erik Werlauff
73
1. udkast til betænkning
74
Svar på spm. 45 om kommentar til henvendelse af 29/4-03
fra Kirkefondet, fra kirkeministeren
75
Svar på spm. 46 om redegørelse for menighedsrådenes
juridiske og økonomiske ansvar, fra kirkeministeren
Svar på spm. 47, om lovforslaget ændrer menighedsrådenes
juridiske og økonomiske ansvar, fra kirkeministeren
Svar på spm. 48 om forskelle på svage og stærke sogne,
fra kirkeministeren
Svar på spm. 49 om sikring af menighedsrådenes
administrative værktøjer, fra kirkeministeren
76
2. udkast til betænkning
77
3. udkast til betænkning
78
Ændringsforslag fra kirkeministeren
79
4. udkast til betænkning
80
Ændringsforslag fra kirkeministeren
Bilag 2
Talepapir fra Den Danske Præsteforenings foretræde
den 2. april 2003
Optrykt efter ønske fra S.
Tak for adgangen til dette foretræde for kirkeudvalget, hvorved
vi får lejlighed til at uddybe de hovedsynspunkter, Den Danske Præsteforening
har i forhold til det fremlagte lovforslag samt til at besvare eventuelle
spørgsmål fra udvalget i relation hertil.
Den Danske Præsteforening vil gerne tilkendegive sin glæde over
den grundighed, hvormed dette arbejde gøres, og den politiske lydhørhed over
for de synspunkter, der lægges for dagen.
Den Danske Præsteforening har i sit første høringssvar taget
udgangspunkt i en beskrivelse af den dobbeltstruktur i FK, som fungerer og
fungerer godt i samarbejde og balance, nemlig mellem valgte råd og det
kirkelige
embede.
Dette lidt højtidige udtryk – det kirkelige embede – dækker
både det lokale og det regionale, altså
præst, provst og biskopsfunktionen. Embedet står ikke isoleret, men ved siden
af det lokalt valgte råd og dets mandat til at fremme kirkens liv og vækst på
stedet – med et citat fra debatten ved førstebehandlingen af dette
lovforslag
af Jesper Langballe: De lokale sognebørn »er faktisk dem, der har givet
menighedsrådene mandat til at tage vare på stedets kirke og gudstjenestelige
liv.« Dette mandat kan være af kortere varighed, idet man kan fralægge sig
det
hvert 4. år, præsteembedet er blivende på stedet.
I menighedsrådet arbejder præst som født medlem og
menighedsrådets valgte medlemmer sammen om at finde de udtryk, som
menighedens
liv efter deres mening skal have på dette sted. Derfor kan der ikke skelnes
mellem indre åndeligt indhold og ydre fysiske rammer. Der er heller ikke tale
om en eksklusiv forkynder og et menighedsråd, der »kun« befatter sig med
mursten og mørtel, men at det ydre udtryk formidler det indre indhold –
og
indholdet finder vi afsat i kirker og kirkegårdes indretning, i sognegård
eller
netop ikke sognegård, i alt, hvad man beslutter sig for på stedet skal være
kirkens liv.
Den forkyndelsesfrihed, præsten har og skal have, betyder ikke,
at forkyndelsen er uden rammer, men at de enkelte menigheders liv og
forkyndelse hænger sammen, fordi vi har et folkekirkeligt fællesskab mellem
menighederne. Og forkyndelsen sker ikke ud i det blå, men ind i en menighed
på
stedet, som har bedt om at få denne forkyndelse og ved præstens kaldelse
tilkendegivet, at han eller hun skal forestå de opgaver, der er i
præsteembedet
på dette sted.
Foreningen gjorde opmærksom på, at det folkekirkelige fællesskab
kan undergraves, hvis enkeltmenigheder bliver selvstyrende uden den binding
til
fællesskabet, som det kirkelige embede i alle dets led repræsenterer.
Fællesskab og mangfoldighed skal være i balance.
Vi synes, at det lovforslag, der nu foreligger, på mange måder
har taget den bekymring, vi sammen med flere andre høringsparter har givet
udtryk for, alvorligt. I forhold til kirkeudvalgets fortsatte arbejde med
forslag mhp. betænkningsafgivelsen ønsker vi fortsat at gøre opmærksom på
følgende forhold:
Økonomisk »sognefuldmagt«.
Vi ønsker ikke en snæver fortolkning af, hvad kirkelige opgaver
er, men må omvendt sige, at den brede formulering »kirkelige aktiviteter og
udgifter til fremme af det kirkelige liv i pastoratet eller kommunen eller
kirkelige formål af betydning for stiftet som helhed« kan komme til at gå
langt
ud over den positive mangfoldighed og medføre så store lokale
væsensforskelligheder imellem menighedernes udtryk, at det bliver til skade
for
fællesskabet mellem menighederne i den folkekirkelige ordning.
Tilsvarende vil prøvelsen af grænserne for, hvad kirkelige
opgaver er, kunne komme til at lide af stor vilkårlighed, idet der er meget
vide rammer for anvendelsen af midlerne. Selvom der opstilles en parallelitet
med den nuværende afgrænsning for rådighedsbeløbets anvendelse i
bemærkningerne
til § 1, nr. 1, nævnes der i samme afsnit eksempler på aktiviteter, som ikke
umiddelbart falder inden for denne ramme, men betragtes som en
samfundsopgave.
Vi har peget på, at man inden for den gældende lov kunne skabe
rum for iværksættelse af ønskede kirkelige aktiviteter ved at føre flere
diakonale formål ind på listen i økonomilovens § 2 og tillige forøge
rådighedsbeløbets maksimumsgrænse.
Endelig vil vi gerne fortsat have, at der inden for denne store
sognefuldmagt fastsættes et beløb til brug for præstens embedsvirksomhed,
ligesom også mere specifikke områder heraf såsom undervisning bør sikres
tilstrækkelige midler.
Vi finder det også helt rimeligt, at det honorar, der tillægges
formandsfunktionen i henholdsvis menighedsråd og provstiudvalg, også kommer
til
udbetaling, når og hvis det er det fødte medlem af forsamlingen, dvs. præsten
i
menighedsrådet og provsten i provstiudvalget, der vælges til formand.
Tjenesteboliger
Som en del af ansættelsesforholdet for præster hører
tjenesteboligen ind under den ansættende myndigheds ansvarsområde, dvs.
Kirkeministeriet, som altså ifølge det fremlagte uddelegerer dette område til
det valgte organ, provstiudvalget. Tjenesteboligens vedligeholdelse og
beslutningsgangen i forhold til dette er af stor betydning for præsten og
dennes eventuelle familie. Såfremt man fortsat ønsker en decentral
folkekirke,
dvs. at præsten bor i sognet, vil tjenesteboligen også i fremtiden spille en
stor rolle. Ejendomsmarkedet er medvirkende til at udvikle Danmark til et
pendlersamfund, hvor mange kører langt til arbejde frem for at sælge og købe
hus og flytte familien. Præsteforeningen ønsker generelt et større antal
stillinger uden tjenestebolig, fortrinsvis i de større byer.
Det bør fortsat sikres, at der tilstræbes en ensartethed i
standard, så ansættelse i præsteembede i den danske folkekirke kan rumme
mulighed for mobilitet. Den i debatten nævnte mulighed af at etablere en
følgegruppe kunne her finde anvendelse mhp. at evaluere, om
kompetenceflytning
på området fra stiftsøvrighed til provstiudvalg medfører en forringelse
og/eller større differentiering i boligstandarden – og flere konflikter.
Tilsvarende har vi peget på, at præsters klager på dette område,
som altså er en del af ansættelsen, af Den Danske Præsteforening fortsat kan
fremføres for den ansættende myndighed, nemlig Kirkeministeriet.
Den videre debat om omlægning af statens tilskud til bloktilskud
Vi har bemærket, at den indledende debat i Folketinget om
lovforslaget også bevægede sig ind på debatten om omlægning af statens
tilskud
fra finanslovsvedtaget til bloktilskud. Som forhandlingsberettiget
organisation
i forhold til en del af de midler, der her er tale om, nemlig lønandel og
pension, har Den Danske Præsteforening anmeldt sin interesse i at få sæde i
det
udvalg, der skal se på modeller for en sådan omlægning. Det har vi ikke fået,
men vi betragter dette emne som meget nært sammenknyttet med det aktuelle
lovforslag i den forstand, at der er mulighed for at ændre afgørende på
forholdet i den dobbeltstrengede struktur mellem valgte råd og det kirkelige
embede. Hvis der vælges en model med decentral udlægning af disse lønmidler i
sognene, vil der være etableret en helt anden kirkeordning, hvor præsten er
direkte ansat og lønnet af menighedsrådene.
Bilag 3
Nogle af udvalgets spørgsmål til kirkeministeren og
dennes svar herpå
Spørgsmålene og kirkeministerens svar herpå er optrykt efter
ønske fra S.
Spørgsmål 4:
Betyder ophævelsen af 20-procent-reglen, at den lokale kirkeskat
fremover reelt alene fastlægges af provstiudvalget i det pågældende
ligningsområde?
Svar:
Som nævnt i bemærkningerne i lovforslagets § 1, nr. 5, indebærer
ophævelsen af 20%-reglen, at kommunalbestyrelsen ikke har adgang til at gøre
indsigelser mod ligningsbeløbets størrelse.
Spørgsmål 20:
Hvordan vil en bloktilskudsordning influere på
rammebevillingsordningen?
Svar:
Som jeg nævnte i min besvarelse af spørgsmål 10 (L 163 – bilag
9), har Regeringens Økonomiudvalg besluttet at nedsætte et udvalg, der har
fået
til opgave at udarbejde en eller flere modeller for omlægning af statens
tilskud til folkekirken til et bloktilskud. L 163 handler – når det
gælder
økonomi – om, hvordan de økonomiske rammer for de enkelte sogne skal
fastsættes
i fremtiden, og om hvert enkelt menighedsråds kompetence og frihed til at
disponere og omdisponere inden for den ramme, som viser sig at blive deres
vilkår.
Det er min opfattelse, at en eventuel omlægning af statens
tilskud til et bloktilskud ikke vil berøre det, som er kernen i L 163, nemlig
at øge menighedsrådenes kompetence og frihed ved at give dem mulighed for at
disponere på grundlag af rammebevillinger i stedet for at få bevilling på
grundlag af detaljerede, specificerede budgetter.
Spørgsmål 24:
Ministeren bedes
kommentere vedlagte læserbrev af 20. februar 2003 fra Kristeligt Dagblad.
Svar:
I læserbrevet går fhv. provst Finn Riber Jensen, Askov, ind for,
at lovforslaget
»lægges på is, indtil
efterårets økonomiske bomber springer,
«
d.v.s. når udvalget vedrørende bloktilskud har afsluttet sit arbejde inden
oktober 2003. Jeg har tidligere – i samråd den 2. april 2003 –
anført, at der
ikke er nogen sammenhæng mellem lovforslaget og spørgsmålet om omlægning af
statens tilskud til folkekirken til et bloktilskud. Kort fortalt handler
lovforslaget – når det gælder økonomi – om, hvordan de økonomiske
rammer for de
enkelte sogne skal fastsættes i fremtiden, og om de enkelte menighedsråds
kompetence og frihed til at disponere og omdisponere inden for den ramme, som
viser sig at blive deres vilkår.
Efter lovforslaget skal
bevilling på grundlag af specificerede budgetter afløses af rammebevillinger
for henholdsvis drift og anlægsarbejder, og menighedsrådene vil få frihed til
at disponere og omdisponere inden for driftsrammen uden nærmere godkendelse
af
provstiudvalget. Medens lovforslaget således vedrører den lokale kirkelige
økonomi, handler bloktilskudsudvalgets arbejde om, hvordan statens tilskud
til
folkekirken skal ydes i fremtiden. Efter de nuværende regler ydes statens
tilskud i form af bidrag til præsteløn og
-pension samt en række mindre poster.
Udvalget er blevet bedt om at udarbejde modeller for, hvordan
statens tilskud i stedet kan ydes som bloktilskud, således at de enkelte
udgiftsposter ikke længere specificeres i finansloven.
Nærmest en passant berører Finn Riber Jensen grundlovens § 66,
hvorefter folkekirkens forfatning ordnes ved lov. Jeg mener ikke, at der for
tiden er nærmere anledning til at »brodere videre« på denne bestemmelse, idet
forfatningstanken delvis er blevet realiseret gennem lovgivningen om
menighedsråd,
provstiudvalg og folkevalgte biskopper.
Alle de forskellige poster er specificeret i finansloven, og kun
én af dem vedrører den lokale kirkelige økonomi. Staten yder et tilskud på 14
millioner til kirkerestaureringer. Det er et forsvindende lille beløb set i
forhold til sognenes samlede udgifter og indtægter på godt 4 milliarder
kroner.
De 14 millioner kroner svarer kun til 0,3 procent af sognenes indtægter.
Spørgsmål 25:
Vil den udvidede
arbejdsmængde for provstierne, som lovforslaget indebærer, medføre en
tilsvarende budgetudvidelse for provstierne?
Svar:
Som beskrevet i de almindelige bemærkninger afsnit 2.8.
Økonomiske konsekvenser for de kirkelige kasser forventes lovforslagets § 1,
nr. 13, om øget kompetence for menighedsråd og provstiudvalg ved
dispositioner
over fast ejendom ikke at medføre væsentlig forøgelse af de kirkelige kassers
udgifter.
For at få belyst et eventuelt merarbejde for provstiudvalgene
ved, at en række godkendelseskompetencer over fast ejendom flyttes til
provstiudvalget, har Kirkeministeriet bedt Stiftsøvrigheden over Fyens Stift
om
at udarbejde en opgørelse over antallet af sager i 2001 i Fyens Stift fordelt
på de berørte sagstyper fordelt på provstier og med et skøn over
timeforbruget.
Opgørelsen fra Fyens Stift viser, at der gennemsnitligt vil være
4 sager pr. provsti, svarende til et gennemsnitligt timeforbrug pr. provsti
på
ca. 20 timer pr. år.
Samtidig skal det understreges, at de godkendelseskompetencer,
der flyttes til provstiudvalget, primært vedrører folkekirkens almindelige
huse. Det betyder, at faglig bistand, i det omfang den er nødvendig, vil
kunne
fås ved henvendelse til de kirkelige konsulenter eller fx en arkitekt.
Hertil kommer, at provstiudvalgene allerede i dag er fortrolige
med de pågældende sagstyper gennem den vurdering og behandling af det enkelte
projekt, som provstiudvalget foretager som budgetmyndighed og i forbindelse
med
provstiudvalgets fremsendelse af projektet til stiftsøvrighedens godkendelse.
Det forudsættes endvidere, at forberedelsen af sagen – fortsat –
forestås af menighedsrådet, således at der er tale om, at provstiudvalgets
behandling vil være af mere overordnet karakter.
Henset hertil forventes det derfor ikke, at ændringen af
godkendelseskompetencen vil betyde en forøgelse af personalet på
provstikontorerne.
Spørgsmål 30:
Ministeren bedes oversende sit talepapir fra samrådet den 2.
april 2003 om samrådsspørgsmål A og B (større økonomiske frihed,
decentralisering af kompetence m.v.), jf. L 163 – bilag 25.
Svar:
Til orientering vedlægges mit talepapir fra samrådet den 2.
april 2003 om samrådsspørgmål A og B.
Jeg er med samrådsspørgsmål A blevet bedt om at oplyse, »hvilke
garantier regeringen kan give for, at denne regering ikke vil forringe
statens
bidrag til folkekirkens lønninger og ikke vil foretage nedskæringer i
normativet«.
Det er naturligvis enhver ansvarlig regerings opgave løbende at
gennemgå alle statens udgiftsposter for at overveje, om de ressourcer, der er
til rådighed, nu også bliver brugt på relevante og fornuftige måder.
Dette finanslovsarbejde fører så til, at regeringen hvert år
fremlægger sit udspil i form af et forslag til finanslov, som derefter kommer
til forhandling og beslutning i Folketinget.
Resultatet af dette arbejde er en garanti for, at et flertal i
Folketinget kan stå inde for de beslutninger, der tages.
Jeg er i samrådsspørgsmål B blevet bedt om at uddybe og begrunde
mine bemærkninger fra førstebehandlingen af L 163, hvor jeg afviste, at der
er
en sammenhæng mellem dette lovforslag og bloktilskud.
L 163 og spørgsmålet om bloktilskud handler ganske enkelt om
vidt forskellige ting.
L 163 handler – når det gælder økonomi – om, hvordan de
økonomiske rammer for de enkelte sogne skal fastsættes i fremtiden, og om
hvert
enkelt menighedsråds kompetence og frihed til at disponere og omdisponere
inden
for den ramme, som viser sig at blive deres vilkår.
I dag skal hvert enkelt menighedsråd udarbejde et specificeret
budget, som skal godkendes af provstiudvalget, og som er grundlag for det
beløb, som menighedsrådet får bevilget som sin del af kirkeskatten.
Efter lovforslaget skal bevilling på grundlag af specificerede
budgetter afløses af rammebevillinger for henholdsvis drift og
anlægsarbejder,
og menighedsrådene vil få frihed til at disponere og omdisponere inden for
driftsrammen uden nærmere godkendelse af provstiudvalget.
For en ordens skyld vil jeg så lige nævne, at L 163 desuden
handler om noget, som ikke har med økonomi at gøre. Jeg tænker naturligvis
her
på den del af lovforslaget, som sigter på at øge kompetencen på det lokale
niveau, det vil sige hos menighedsråd og provstiudvalg, til at træffe de
endelige afgørelser om, hvad der skal ske med bygninger og andet jordisk gods
bortset fra kirker og kirkegårde, uden at der skal indhentes godkendelse hos
stiftet eller Kirkeministeriet.
Bloktilskudsudvalgets arbejde handler om, hvordan
statens tilskud
til folkekirken skal
ydes i fremtiden. Efter de nuværende regler ydes statens tilskud i form af
bidrag til præsteløn og -pension samt en række mindre poster.
Alle de forskellige poster er specificeret i finansloven, og kun
én af dem har noget med den lokale kirkelige økonomi at gøre. Staten yder et
tilskud på 14 millioner kroner til kirkerestaureringer. Det er dog et
forsvindende lille beløb set i forhold til sognenes samlede udgifter og
indtægter på godt 4 milliarder kroner. De 14 millioner kroner svarer kun til
0,3 procent af sognenes indtægter.
Udvalget er blevet bedt om at udarbejde modeller for, hvordan
statens tilskud i stedet kan ydes som bloktilskud, hvor det ikke som i dag er
specificeret, at X antal kroner skal gå til det formål, Y antal kroner til
det
formål osv.
Udvalget er blevet bedt om at rapportere til regeringens
økonomiudvalg i efteråret, og udvalgsarbejdet er endnu kun i et indledende
stadium. Derfor er det naturligvis ikke muligt for mig på nuværende tidspunkt
at sige noget om, hvilken eller hvilke modeller udvalget vil komme med.
Én model kan måske være, at staten yder et bloktilskud til
Fællesfonden, der som bekendt afholder folkekirkens fælles udgifter, herunder
den del af lønnen til præster og provster, som folkekirken i dag selv
betaler.
En anden model kan måske være, at staten yder tilskud til de
enkelte ligningsområder, hvorefter den lokale del af den kirkelige ligning
kan
sættes ned.
Uanset om udvalgsarbejdet ender med at anbefale den ene, den
anden, en tredje eller fjerde model kan jeg imidlertid ikke se, at det
berører
det, som er kernen i L 163, nemlig at øge menighedsrådenes kompetence og
frihed
ved at give dem mulighed for at disponere på grundlag af rammebevillinger i
stedet for at få bevilling på grundlag af detaljeret specificerede budgetter.
Spørgsmål: 31
Er ministeren enig med Danmarks Provsteforening i, at balancen i
provsteskabet forrykkes væsentligt, så den administrative del tager tid fra
den
gejstlige del ?
Svar:
Provsten er biskoppens medarbejder og tilsynsmand i gejstlige
spørgsmål. Provsten er desuden født medlem af provstiudvalget og virker som
udvalgets forretningsførende, jf. § 17 a, stk. 1 og 2, i lov om folkekirkens
økonomi. Provstiudvalget består foruden af provsten af 2 til 7 valgte
medlemmer.
Jeg er helt opmærksom på Danmarks Provsteforenings synspunkter
om den hårfine balance mellem provstens gejstlige og provstens administrative
opgaver. Det er imidlertid min opfattelse, at denne balance ikke forrykkes
væsentligt med dette lovforslag.
Jeg vil i den forbindelse gerne pege på, at det også i dag er
provstiudvalget, der sammen med menighedsrådene har ansvaret for den lokale
kirkelige økonomi. Dette ændres ikke med lovforslaget, og som jeg nævner i
mit
svar på udvalgets spørgsmål 26 (L 163 – bilag 29 og 49), vil indførelse
af
rammeordningen ikke betyde, at der ændres synderligt på det stykke arbejde,
som
provstiudvalget skal lave før fastsættelsen af de årlige rammer for kirke- og
præstegårdskasserne.
Lovforslagets § 1, nr. 13, betyder herudover, at der bliver
mulighed for, at godkendelseskompetencen i forhold til menighedsrådenes
beslutning om kirkernes og præsteembedernes faste ejendomme kan flyttes fra
Kirkeministeriet og stiftsøvrighederne til provstiudvalgene.
Danmarks Provsteforening giver i sit høringssvar af 22. januar
2003 (L 163 – bilag 1) udtryk for en vis tvivl med hensyn til
spørgsmålet om,
hvorvidt provstiudvalgene kan få etableret en tilstrækkelig rutine og
ekspertise ved behandlingen af sager indenfor de sagsområder, der er
foreslået
flyttet fra stiftsøvrighederne til provstiudvalgene, når der er tale om så få
sager, som vist i opgørelsen, der findes i afsnit
2.8. Økonomiske konsekvenser for de kirkelige kasser
i
lovforslagets almindelige bemærkninger. Desuden har Danmarks Provsteforening
i
sit svar givet udtryk for megen skepsis med hensyn til de opstillinger over
tidsforbruget, der er vist i opgørelsen.
Jeg er ikke enig med Danmarks Provsteforening i disse
synspunkter, og vil gerne her på ny understrege, at opgørelsen fra Fyens
Stift
viser, at der gennemsnitligt vil være 4 sager pr. provsti svarende til et
gennemsnitligt timeforbrug pr. provsti på ca. 20 timer pr. år.
Samtidig skal det understreges, at de godkendelseskompetencer,
der flyttes til provstiudvalget, primært vedrører folkekirkens almindelige
huse. Det betyder, at faglig bistand i det omfang, den er nødvendig, vil
kunne
fås ved henvendelses til de kirkelige konsulenter eller fx en arkitekt.
Hertil kommer, at provstiudvalgene allerede i dag er fortrolige
med de pågældende sagstyper gennem den vurdering og behandling af det enkelte
projekt, som provstiudvalget foretager som budgetmyndighed og i forbindelse
med
provstiudvalgets fremsendelse af projektet til stiftsøvrighedens godkendelse.
Spørgsmål 38:
Hvilke initiativer påtænker ministeren at tage for at opbygge
menighedsrådenes, provstiudvalgenes og budgetsamrådenes kvalifikationer og
kompetencer til at løse de væsentlige nye opgaver, disse organer får i
forbindelse med lovforslaget?
Spørgsmål 39:
Hvordan vil ministeren sikre, at menighedsrådene,
provstiudvalgene og budgetsamrådene på tilstrækkeligt kvalificeret niveau kan
varetage opgaverne med at prioritere og budgetlægge efter målsætninger for
aktiviteter og varetage den fornødne økonomistyring?
Svar på spørgsmål
38 og 39:
Som beskrevet i de almindelige bemærkninger afsnit
1.2.2. Rammeordning
betyder indførelse
af rammeordningen, at det eksisterende system, hvor provstiudvalget skal
godkende et ret detaljeret, kontospecificeret budget for hver kirke- og
præstegårdskasse, bliver afskaffet. I stedet indføres en ordning, hvorefter
hver kasse får tildelt en rammebevilling til driftsudgifter samt bevilling
til
anlægsudgifter.
Rammebevillingen til driftsudgifter og bevilling til
anlægsudgifter fastsættes af provstiudvalget. Indførelse af rammeordningen
betyder, at den praktiske afvikling af budgetarbejdet ændres således, at
budgetsamrådet afholdes, før provstiudvalget fastsætter de nævnte rammer og
bevillinger. På budgetsamrådet belyses de økonomiske forhold i
ligningsområdet
for herved at give provstiudvalget mulighed for at fastsætte realistiske
rammer
og bevillinger og herunder tage højde for særlige prioriteringer i
ligningsområdet. I bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4, og i mit svar
af den 11. april 2003 på udvalgets spørgsmål 26 (L 163 – bilag 29 og 49)
har
jeg redegjort nærmere for, hvilke spørgsmål der bør drøftes på
budgetsamrådet,
og for hvilke oplysninger det vil være relevant, at provstiudvalget indhenter
før budgetsamrådet og i øvrigt anvender i budgetarbejdet.
Provstiudvalget fastsætter ligningsbeløbet.
Hvis menighedsrådene i et ligningsområde beslutter det, kan de
nævnte opgaver varetages af det besluttende budgetsamråd i stedet for af
provstiudvalget,
jf. lovforslagets § 1, nr. 4 – 5. Menighedsrådets budget på grundlag af
rammebevillingen til drift og bevillingen til anlæg skal indsendes til
provstiudvalget, der kontrollerer, at budgettet er i overensstemmelse med de
udmeldte rammer og bevillinger, og foretager legalitetskontrol, jf.
lovforslagets § 1, nr. 6. Budgettet bidrager til at sikre åbenhed om og
demokratisk kontrol med, hvad kirkeskatten anvendes til i det enkelte sogn.
Med rammeordningen vil menighedsrådet få adgang til at foretage
omdisponeringer mellem budgettets driftskonti i årets løb uden at indhente
provstiudvalgets godkendelse. Menighedsrådet vil desuden få adgang til at
overføre sparede beløb eller overskud til efterfølgende budgetår.
Rammeordningen og den ændrede afvikling af budgetproceduren vil
blive nærmere beskrevet i et cirkulære, der afløser det nuværende cirkulære
nr.
133 af 22. juni 1992, som ændret ved cirkulære nr. 155 af 25. november 1997,
om
kirke- og præstegårdskassernes budget, regnskab og revision m.v., ligesom der
vil blive udarbejdet nye budgetskemaer og en ajourført konteringsvejledning.
Som nævnt i mit svar af 11. april 2003 på udvalgets spørgsmål 26
(L 163 – bilag 29 og 49) vil budget- og regnskabssystemet vedrørende
rammeordningen blive opbygget således, at det fortsat tilgodeser
styringsbehovene på de forskellige niveauer og de almindelige krav, der må
stilles til et kontrol- og bogholderisystem.
Jeg vil i forlængelse heraf nævne, at Landsforeningen af
Menighedsrådsmedlemmer i sit høringssvar (L 163 – bilag 30) peger på
vigtigheden af, at de bestemmelser om budgetarbejdet, som ministeriet vil
udsende, ikke bliver mere regulerende end nødvendigt, og at de fx gøres
vejledende, da det er foreningens opfattelse, at det meste kan aftales
lokalt.
Dette synspunkt mener jeg imødekommes fuldt ud med de tiltag, jeg her har
redegjort for.
Lovforslagets § 1, nr. 13, giver mulighed for, at
godkendelseskompetencen i forhold til menighedsrådenes beslutning om
kirkernes
og præsteembedernes faste ejendomme kan flyttes fra Kirkeministeriet og
stiftsøvrighederne til provstiudvalgene.
Som beskrevet i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 13,
forventer jeg at udarbejde administrative forskrifter således, at
provstiudvalgene overtager Kirkeministeriets og stiftsøvrighedernes
godkendelseskompetence i følgende sager:
–
salg, nedrivning,
udlejning/bortforpagtning, ombygning af præsteembedernes landbrugsejendomme.
–
køb, salg, leje,
opførelse, ombygning eller nedrivning af ikke-fredede tjenestemandsboliger
for
præster.
–
køb og salg af arealer
til brug for kirken eller kirkegården.
–
køb, salg, ombygning,
opførelse eller nedrivning af bygninger udenfor kirkegården til brug for
kirken
eller kirkegården.
–
frigivelse af
fremtidige præsteembedekapitaler vedrørende salgssummer fra landbrug til
vedkommende kirke- eller præstegårdskasse til brug ved arbejder, der vedrører
kirken eller præsteembedet Dette betyder, at godkendelsesbeføjelsen flyttes
til
den kirkelige myndighed – der sammen med menighedsrådene – har
ansvaret for
ligningsområdets økonomi.
Som nævnt i de almindelige bemærkninger afsnit
2.8. Økonomiske konsekvenser
og i mit
svar af den 8. april 2003 på udvalgets spørgsmål 25 (L 163 – bilag 28 og
42)
vedrører de godkendelseskompetencer, der flyttes til provstiudvalget, primært
folkekirkens almindelige huse. Det betyder, at faglig bistand i det omfang,
den
er nødvendig, vil kunne fås ved henvendelse til de kirkelige konsulenter
eller
fx en arkitekt.
Hertil kommer, at provstiudvalgene allerede i dag er fortrolige
med de pågældende sagstyper gennem den vurdering og behandling af det enkelte
projekt, som provstiudvalget foretager som budgetmyndighed og i forbindelse
med
provstiudvalgets fremsendelse af projektet til stiftsøvrighedens godkendelse.
Det forudsættes endvidere, at forberedelsen af sagerne – fortsat
– forestås af menighedsrådet, således at provstiudvalgets behandling vil
være
af mere overordnet karakter.
Flytning af de nævnte kompetencer forudsætter som nævnt ændring
af en række administrative forskrifter, men jeg forventer ikke, at det
herudover er nødvendigt med særlige tiltag i forhold til menighedsrådenes og
provstiudvalgenes arbejde med disse bygninger.
Afslutningsvis vil jeg – som det også fremgår af mit svar af den
14. marts 2003 på udvalgets spørgsmål 2 (L 163 – bilag 5 og 17) –
nævne, at jeg
i overensstemmelse med et forslag fra udvalget har besluttet at nedsætte en
evalueringsgruppe. Denne gruppe skal de første 3 år nøje følge lovens
implementering og opsamle erfaringer til en status og politisk drøftelse af
lovens konsekvenser, herunder konkret hvilke fordele og ulemper loven har
medført på de enkelte decentrale niveauer, og hvilke nye samarbejds- og andre
administrative fællesskaber der er oprettet som følge af lovens muligheder
for
nye fælles løsninger m.v.
Det er min forventning, at denne evalueringsgruppe også vil være
opmærksom på, om menighedsrådene og provstiudvalgene har særlige behov for
vejledning eller andre værktøjer for at kunne varetage budgetopgaverne og
arbejdet med folkekirkens almindelige huse.
Jeg vil herudover løbende drøfte med Landsforeningen af
Menighedsrådsmedlemmer og Danmarks Provsteforening, om der er behov for
tiltag,
der kan støtte menighedsråd og provstiudvalg ve løsningen af de nævnte
opgaver.
Spørgsmål 42:
Under lovforslagets behandling har ministeren fastholdt, at
dette lovforslag ikke har nogen sammenhæng med en eventuel senere model for
omlægning af statens tilskud til en bloktilskudsmodel, idet lovforslaget
vedrører den decentrale økonomi for det enkelte sogn, herunder den bevilling,
menighedsrådet får som sin del af kirkeskatten – altså økonomien til
lokal
drift, vedligeholdelse og anlæg – mens bloktilskuddet alene handler om
statens
tilskud til folkekirken, hvoraf de 40 % af lønandelen til præstestillingerne
er
det største beløb. Ministeren har dog også oplyst, at en mulig model for
bloktilskud kan blive, at statens tilskud skal gå til bygningsvedligeholdelse
frem for til løn.
Når lovforslaget fastholdes som lokal decentralisering og større
frihed over de midler, der i dag bl.a. bevilges til bygningsvedligeholdelse,
vil en eventuel ændring, hvor statens tilskud går til bygningsvedligeholdelse
og ikke til løn, så ikke betyde, at der er to sæt midler til
bygningsvedligeholdelse og ingen midler til erstatning for de 40 %
løntilskud,
hvis de lokale midler ikke skal ændres til at dække lønandelen sammen med 60
%
fra fællesfonden? Kan ministeren
bekræfte, at der herved er en sammenhæng mellem lovforslaget og et
indholdsmæssigt skift i statens tilskud til folkekirken?
Svar:
Det er rigtigt, at dette lovforslag ikke har nogen sammenhæng
med en eventuel senere model for omlægning af statens tilskud til en
bloktilskudsmodel. Det er også rigtigt, at en mulig model for bloktilskud kan
blive, at statens tilskud skal gå til bygningsvedligeholdelse frem for til
løn.
Som nævnt er denne model blot en blandt flere mulige, og det er på nuværende
tidspunkt næppe forsvarligt at drage endelige konklusioner og mulige
konsekvenser af forskellige modeller på baggrund af et udvalgsarbejde, der
lige
er gået i gang.
Spørgsmål 45:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 29. april 2003 fra
Kirkefondet, jf. L 163 – bilag 67.
Svar:
I mit svar af den 23. april 2003 på udvalgets spørgsmål 38 – 39
(L 163 – bilag 52 og 64) har jeg redegjort for, hvilke initiativer og
værktøjer, jeg mener, er nødvendige for, at menighedsrådene og
provstiudvalgene
vil kunne varetage budgetopgaverne og arbejdet med folkekirkens almindelige
huse.
Som jeg nævner i dette svar, vil jeg løbende følge udviklingen,
og jeg vil sammen med blandt andet evalueringsgruppen og Landsforeningen af
Menighedsrådsmedlemmer og Danmarks Provsteforening vurdere, om der er behov
for
generelle initiativer i form af vejledning eller andre værktøjer overfor
menighedsrådene.
Jeg har ikke planer om at pålægge menighedsrådene og
provstiudvalgene at afsætte et fast beløb til fx uddannelse, da jeg mener,
det
er menighedsrådenes og provstiudvalgenes opgave som ansvarlige for den lokale
kirkelige økonomi at vurdere, hvordan arbejdet lokalt skal tilrettelægges, og
hvordan udgifterne skal prioriteres.
For så vidt angår Kirkefondets bemærkninger om, at der skal
fastlægges en klar og gennemskuelig procedure for målstyring i menighedsråd
og
provstiudvalg i forhold til kirkens samlede arbejdsområde – herunder
ikke
mindst sikres gennemskuelighed for fastsættelsen af rammerne for hvert
enkelte
menighedsråd, vil jeg gerne nævne følgende.
I bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4, og i mit svar af
den 11. april 2003 på udvalgets spørgsmål 26 (L 163 – bilag 29 og 49)
har jeg
redegjort nærmere for, hvilke spørgsmål der bør drøftes på budgetsamrådet, og
for hvilke oplysninger det vil være relevant, at provstiudvalget indhenter
før
budgetsamrådet og i øvrigt anvender i budgetarbejdet. Jeg har ikke planer om
at
fastsætte generelle regler eller rammer for, hvordan man lokalt skal belyse,
hvilke økonomiske behov det enkelte menighedsråd har, eller hvordan man i
øvrigt skal prioriterer de enkelte opgaver og udgifter. Menighedsrådene og
provstiudvalgene har både i dag og med lovforslaget ansvaret for udviklingen
i
den kirkelige økonomi, og denne opgave mener jeg faktisk godt, disse
myndigheder kan varetage uden en generel procedure for målstyring.
Jeg skal i den forbindelse også pege på, at budgetsamrådet efter
forslaget bliver offentligt, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, ligesom
provstiudvalgets behandling af de kirkelige kassers budgetter og
menighedsrådets møder generelt er offentligt tilgængelige. Det er min
opfattelse, at denne arbejdsform bidrager til åbenhed om budgetarbejdet og de
prioriteringer, der foretages i den forbindelse.
For god ordens skyld skal jeg – som også oplyst i mit svar af
11. april 2003 på udvalgets spørgsmål 26 (L 163 – bilag 29 og 49) –
understrege, at budget- og regnskabssystemet vedrørende rammeordningen vil
blive opbygget således, at det fortsat tilgodeser styringsbehovene på de
forskellige niveauer og de almindelige krav, der må stilles til et kontrol-
og
bogholderisystem.
Vedrørende Kirkefondets forslag om iværksættelse af systematisk
erfaringsopsamling og udviklingsarbejde kan jeg henvise til mit svar af den
14.
marts 2003 på udvalgets spørgsmål 2 (L 163 – bilag 5 og 17) samt mit
svar af
den 23. april 2003 på udvalgets spørgsmål 38 – 39 (L 163 – bilag 52
og 64) om
nedsættelse af en evalueringsgruppe.
Spørgsmål 46:
Ministeren bedes tilsende udvalget en redegørelse for
menighedsrådenes juridiske og økonomiske ansvar.
Spørgsmål 47:
Medfører lovforslaget ændringer i menighedsrådenes juridiske og
økonomiske ansvar og i bekræftende fald hvordan?
Svar på spørgsmål 46 og 47:
Den kirkelige lovgivning indeholder en række bestemmelser om, at
nærmere angivne beslutninger kræver højere myndigheders samtykke eller
godkendelse. Dette tilsyn, der i almindelighed benævnes
hensigtsmæssighedstilsyn, rummer naturligvis i sig selv visse garantier for
lovligheden af de underordnede kirkelige myndigheders administration, idet et
samtykke eller en godkendelse vil blive nægtet, hvis den påtænkte disposition
vil indebære en overtrædelse af lovgivningen.
I de tilfælde, hvor godkendelse kræves, er det langt fra altid,
at en eventuel ulovlighed fremgår af ansøgningen til tilsynsmyndigheden eller
kan afdækkes gennem dennes sagsbehandling.
De fleste af menighedsrådets dispositioner kræver ikke
tilsynsmyndighedens godkendelse. Der er derfor behov for almindelige
bestemmelser, der gør det muligt at skride ind over for ulovligheder i
forbindelse med forvaltningen af folkekirkens anliggender, et såkaldt
almindeligt legalitetstilsyn. Bestemmelserne herom findes i lov om
menighedsråd
§ 45, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 21. juni 1996. Udgangspunktet er, at
tilsynet med menighedsrådenes økonomiske forvaltning varetages af
provstiudvalget og stiftsøvrigheden efter de bestemmelser, der er fastsat
herom. Tilsyn med menighedsrådenes funktion i øvrigt udøves af biskoppen
efter
reglerne herom. Denne bestemmelse indeholder alene henvisninger til den
øvrige
kirkelige lovgivning og må derfor siges at være uden selvstændigt retligt
indhold.
Konsekvensen af ulovligheder m.v., der begås af medlemmer af
menighedsrådet, er nærmere beskrevet i § 46 i lov om menighedsråd. Denne
bestemmelse indeholder bestemmelser om, hvilke sanktioner tilsynsmyndigheden
kan iværksættes overfor menighedsrådets medlemmer.
Det fremgår af bestemmelsen, at stiftsøvrigheden kan
–
annullere en
beslutning, der strider mod lovgivningen, hvis beslutningen ikke er bragt til
udførelse (§ 46, stk. 1, 1. pkt.).
–
midlertidigt
suspendere en beslutning, der strider mod lovgivningen, mens stiftsøvrigheden
behandler sagen (§ 46, stk. 1, 2. pkt.).
–
pålægge de medlemmer,
der er ansvarlige for, at menighedsrådet undlader at udføre en lovpligtig
foranstaltning, tvangsbøder (§ 46, stk. 2).
–
anlægge erstatningssag
mod et menighedsrådsmedlem, som er ansvarlig for, at kirkekassen er påført et
tab (§ 46, stk. 3).
–
frafalde sagsanlægget,
mod, at det pågældende medlem inden en fastsat frist betaler en
erstatningsretlig bod til kirkekassen (§ 46, stk. 4).
Stiftsøvrighedens afgørelse efter § 46, stk. 1, kan af
menighedsrådet som sådan indbringes for kirkeministeren, mens
stiftsøvrighedens
afgørelser efter § 46, stk. 2 – 4, kan påklages til kirkeministeren af
det
pågældende medlem af menighedsrådet.
Jeg vil gerne understrege, at anvendelse af sanktioner er en
særdeles indgribende foranstaltning over for et menighedsråd eller dets
medlemmer. Det er derfor en forudsætning for tilsynsmyndighedens brug af de
nævnte sanktioner, at sanktionen i det konkrete tilfælde må anses for
påkrævet,
og normalt vil tilsynsmyndighedens øvrige påvirkningsmuligheder være
tilstrækkelige.
Samtidig vil jeg også understrege, at det er fast praksis, at der kun kan
være
tale om at anvende de nævnte sanktionsmuligheder, hvis der er tale om en
ulovlighed, der ikke er af helt bagatelagtig karakter, ligesom ulovligheden
–
eller tilsidesættelsen af lovgivningen – skal være klar.
Til orientering vedlægger
jeg kopi af side 153ff fra Lov om menighedsråd, Normalforretningsorden med
kommentarer af Preben Espersen (Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2.
udgave),
hvor der nærmere er redegjort for rækkevidden af lov om menighedsråd §§ 45
–
48.
Medlemmer af menighedsrådet kan herudover ifalde straf for brud
på tavshedspligt, ligesom straffelovens kapitel om forbrydelser i offentlig
tjeneste eller hverv vil kunne finde anvendelse på medlemmer af menighedsråd.
Dette gælder fx bestemmelsen om bestikkelse (straffelovens § 144) eller
bestemmelsen om misbrug af stilling til ulovlig tvang (straffelovens § 150).
Lovforslaget ændrer ikke på rækkevidden af
menighedsrådsmedlemmernes juridiske og økonomiske ansvar.
Spørgsmål 48:
Vil lovforslaget efter ministerens opfattelse medføre ændringer
i forskellene mellem små og store og svage og stærke sogne og i bekræftende
fald hvilke ændringer? Vil lovforslaget kunne føre til flere
sognesammenlægninger?
Svar:
Lovforslaget medfører efter min opfattelse ikke ændringer i
»forskellene mellem små og store og svage og
stærke sogne
« .
Jeg mener heller ikke, lovforslaget giver anledning til
sognesammenlægninger. Samarbejde mellem menighedsråd og eventuelle
sognesammenlægninger beror fortsat på lokal beslutning.
Spørgsmål 49:
Hvilke administrative værktøjer har menighedsrådene behov for i
dag, og hvilke vil de have behov for som følge af lovforslaget?. Hvordan vil
ministeren sikre, at menighedsrådene er i besiddelse af de fornødne
administrative værktøjer?
Svar:
Jeg kan i det hele henvise til mit svar af den 23. april 2003 på
udvalgets spørgsmål 38 –39 (L 163 – bilag 52 og 64).
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (20. februar 2003) - L 163 Retsinformation · 20. februar 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. og lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde (Brug af folkekirkens kirker til ikkekirkelige formål, oprettelse af udvalg om kirkegårde samt registrering og afregistrering af gravminder m.v.) Retsinformation · 1. marts 2014
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning, lov om folkekirkens økonomi og forskellige andre love (Effektivisering af folkekirkens økonomi og administration samt udvidet adgang til kirkelig betjening m.v.) Retsinformation · 17. januar 2009
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi, lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde og forskellige andre love (Forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet, understøttelse af menighedsrådenes vedligeholdelse af middelalderkirker og orientering om foreløbige ligningsbehov) Retsinformation · 12. december 2025
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi, lov om menighedsråd, lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde og forskellige andre love (Budgetlægning for kirke- og præstegårdskasserne, ændret sammensætning af og opgaver for stiftsøvrigheden, aflastning af provsten for administrative opgaver m.v.) Retsinformation · 5. december 2006
- Betænkning over Forslag til lov om forsøg i folkekirken Retsinformation · 28. april 2017