Spring til indhold

Retsinformation

1991 BTL 90 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VALG TIL MENIGHEDSRÅD NR L 90 1991-92, 1. SAMLING

1991/1 BTL 90Betænkning over lovforslagFolketinget7. april 1992

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til kirkeministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser

fra:

Brønshøj Sogns Menighedsråd,

Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer og

Struer Sognepræsteembeder.

Der er af kirkeministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag,

hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Kristeligt Folkepartis medlem) lovforslaget til vedtagelse med de af

kirkeministeren stillede ændringsforslag.

Flertallet ønsker endvidere at udtale følgende:

Efter den hidtil gældende bestemmelse i menighedsrådsvalglovens § 2 har

ethvert medlem af folkekirken, der er fyldt 18 år, valgret, medmindre den

pågældende stiller sig i afgjort modsætning til folkekirken ved åbenlyst at

fornægte kristendommen.

Der er bl.a. fra Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer udtrykt ønske

om, at kravet om ikke at have fornægtet kristendommen opretholdes som

valgretsbetingelse og dermed tillige som betingelse for valgbarhed til

menighedsråd.

I lov nr. 352 af 6. juni 1991 om medlemskab af folkekirken, kirkelig

betjening og sognebåndsløsning, der trådte i kraft den 1. januar 1992, er det

imidlertid fastsat, at medlemskab af folkekirken ophører, hvis et medlem

slutter sig til et andet trossamfund eller på anden måde, f.eks. ved at lade

sig gendøbe, stiller sig uden for folkekirken.

I den i medfør af den nævnte lov udstedte bekendtgørelse nr. 57 af 24.

januar 1992 om stiftelse og ophør af medlemskab af folkekirken er det

bestemt, at det er den kirkebogsførende præst i det sogn, hvor medlemmet har

Læs alt

bopæl, der i givet fald skal afgøre, om medlemskab er ophørt ved, at den

pågældende har stillet sig uden for folkekirken.

Som anført i lovforslagets bemærkninger er det ikke fundet rimeligt at

stille yderligere betingelser for valgret end medlemskab af folkekirken.

Flertallet er enig heri og skal i øvrigt bemærke, at det næppe er muligt

at pege på nogen instans, der i forbindelse med valget på forsvarligt

grundlag kunne træffe afgørelse om, hvorvidt en sådan yderligere betingelse

ud over medlemskab og alder kunne anses for opfyldt. Valgbestyrelsen vil ikke

have det fornødne grundlag for at træffe en sådan afgørelse.

Et mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget) indstiller

lovforslaget til vedtagelse med de af kirkeministeren og det af

mindretallet stillede ændringsforslag.

Ændringsforslag

Til § 1Af et mindretal (KRF):

1) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af § 2, stk.

1, indsættes efter »valgdagen« ordene: », medmindre den

pågældende stiller sig i afgjort modsætning til folkekirken ved åbenlyst at

fornægte kristentroen«.

Af kirkeministeren , tiltrådt af udvalget:

2) Nr. 4 affattes således:

»4. § 5 affattes således:

»§ 5. En sognebåndsløser skal i forbindelse med

sognebåndsløsningen vælge, om han eller hun vil udøve valgret i den

menighedsrådskreds, hvor sognebåndsløseren bor, eller i en

menighedsrådskreds, hvor sognebåndsløserpræsten er ansat. Sognebåndsløseren

er kun valgbar i den menighedsrådskreds, hvor valgretten udøves.

Stk. 2. Dersom valgretten ønskes udøvet i en menighedsrådskreds,

hvor sognebåndsløserpræsten er ansat, skal der i forbindelse med

sognebåndsløsningen gives meddelelse herom. Hvis sognebåndsløserpræsten er

ansat i flere menighedsrådskredse, skal sognebåndsløseren tillige meddele, i

hvilken af disse menighedsrådskredse valgret ønskes udøvet. Hvis meddelelse

ikke gives, udøver sognebåndsløseren sin valgret i bopælssognet.

Stk. 3. Det trufne valg er bindende, så længe sognebåndsløsningen

består. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler for sognebåndsløseres

optagelse på valglisten.

Stk. 4. Tilsvarende regler gælder for personer, der i henhold til

andre bestemmelser er henvist til en særlig menighed.

Stk. 5. Præster har kun valgret i den menighedsrådskreds, hvor de

er ansat. Præster, der er ansat i flere menighedsrådskredse, kan vælge, i

hvilken kreds de vil udøve deres valgret.«»

3) Nr. 8 affattes således:

»8. § 23 affattes således:

»§ 23. Afholdes der ikke valg i en menighedsrådskreds,

udskrives der nyt valg. Vælges der ingen medlemmer, mister menigheden sin

indstillingsret ved præstevalg. Kirkeministeren træffer efter indstilling fra

biskoppen afgørelse om, hvorledes og af hvem de til et menighedsråd henlagte

funktioner skal varetages.

Stk. 2. Fører valget ikke til dannelse af et fuldtalligt

menighedsråd, udskrives valg med henblik på at gøre rådet fuldtalligt

(udfyldningsvalg). Biskoppen kan dog tillade, at udfyldningsvalg undlades.

Stk. 3. Tillader biskoppen, at udfyldningsvalg undlades, eller

fører afholdelse af udfyldningsvalg ikke til dannelse af et fuldtalligt

menighedsråd, dannes rådet af de medlemmer, der er valgt, sammen med præsten

eller præsterne.«»

4) Nr. 9 udgår.

Til § 2 5) Datoen »den 1. april 1992« ændres til:

»den 1. maj 1992«.

Bemærkninger

Til nr. 1 Mindretallet finder det stærkt kritisabelt, at kravet om, at et

medlem af folkekirken ikke må have stillet sig i afgjort modsætning til

folkekirken ved åbenlyst at fornægte kristendommen, ikke opretholdes som

valgretsbetingelse og som betingelse for valgbarhed til menighedsråd. Derfor

foreslås den gældende betingelse i lovens § 2 opretholdt.

Det skal være en kirkelig afgørelse, om et medlem har stillet sig i

afgørende modsætning til folkekirken. Efter mindretallets opfattelse bør

provsten træffe afgørelsen med biskoppen som ankeinstans.

Til nr. 2 Med den foreslåede formulering er bestemmelsen tydeliggjort og

bragt i overensstemmelse med ordlyden i bekendtgørelse nr. 58 af 24. januar

1992 om stiftelse og ophør af sognebåndsløsning samt om sognebåndsløseres

valgret til menighedsråd, § 6, der under forudsætning af lovforslagets

vedtagelse træder i kraft den 1. juli 1992.

Bestemmelsen i stk. 5 svarer til § 5, stk. 2, i den nugældende lov. Den

foreslåede ændring skal ses på baggrund af de indvendinger, der er rejst mod

en ændring af den nugældende bestemmelse, særlig fra Den danske

Præsteforenings og Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmers side.

Til nr. 3 og 4 Det foreslåede § 23, stk. 1, svarer til § 23, stk. 2, i den

nugældende lov, dog med den ændring, at kirkeministeren efter indstilling fra

biskoppen træffer afgørelse om varetagelse af rådets funktioner.

Stk. 2 svarer til første punktum i § 23, stk. 1, i den nugældende lov med

den ændring, at biskoppen tillægges kompetence til at træffe beslutning om,

at udfyldningsvalg kan undlades.

Stk. 3 svarer til andet punktum i § 23, stk. 1, i den nugældende lov med

redaktionelle ændringer.

Til nr. 5 I det oprindelige lovforslag er tidspunktet for lovforslagets

ikrafttræden fastsat til 1. april 1992. Den foreslåede ændring er en

konsekvens af, at lovforslaget på dette tidspunkt ikke var færdigbehandlet.

Hanne Andersen (S) Anna-Marie Hansen (S) Arne Jensen (S) Tove Lindbo

Larsen (S) nfmd. Henning Nielsen (S) Peder Sass (S) Jan Petersen (S) Hanne

Thanning Jacobsen (SF) Lis Noer Holmberg (CD) Eva Møller (KF) Agnete Laustsen

(KF) Birthe Rønn Hornbech (V) fmd. Mejdahl (V) Bodil Thrane (V) Poul

Nødgaard (FP) Ole Vig Jensen (RV) Inger Stilling Pedersen (KRF)

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter