1988 BTL 53 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM UDDANNELSE AF HUSHOLDNINGSLÆRERE NR L 53 1988-89, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har
herunder stillet spørgsmål til undervisnings- og
forskningsministeren, som denne har besvaret skriftligt. Nogle af
disse spørgsmål og ministerens besvarelse heraf er optrykt som bilag
til denne betænkning. Udvalget har endvidere modtaget mundtlige og/eller
skriftlige henvendelser fra: Ankerhus Seminarium, DSR, Ankerhus Seminarium,
ERFA-gruppen, ved Anne Mette Navne, Foreningen af Vaskeri- og
Rengøringsledere, Husholdningslærerforeningen og Suhr's Seminarium. Der er af
undervisnings- og forskningsministeren og af et mindretal stillet
ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger. Herefter
indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Socialdemokratiets
og Socialistisk Folkepartis medlemmer) lovforslaget til vedtagelse med
de af undervisnings- og forskningsministeren stillede ændringsforslag.
Flertallet lægger vægt på, at uddannelsen til ernærings- og
husholdningsøkonom skal være en selvstændig, mellemlang videregående
uddannelse rettet mod de arbejdsområder, der hidtil har været varetaget af
husholdningslærere, og med særlig vægt på beskæftigelse på det private
arbejdsmarked. Flertallet har over for ministeren givet udtryk for, at der
ikke helt er overensstemmelse mellem besvarelserne af spørgsmålene vedrørende
bachelorbegrebet i henholdsvis L 138 (Folketingsåret 1987-88, 1. samling) og
det foreliggende lovforslag. Hertil har ministeren svaret, at der, efter at
lovforslaget blev fremsat første gang, er sket en nøjere afklaring af brugen
af bachelorsystemet. Bachelorsystemet skal først og fremmest være en vej til
at nedbryde de lange, ubrudte uddannelsesforløb på kandidatstudierne.
Ministeren har dog ikke noget imod, at mellemlange videregående uddannelser
sammenligner sig med bachelorniveauet (og det vil også være muligt at anvende
BA-titlen i udlandet), men han er ikke indstillet på et system, hvor
mellemlange uddannelser generelt giver adgang til en kandidatuddannelse.
Ministeren har pointeret, at bachelorbetegnelsen skal forbeholdes de
mellemuddannelser, der giver kompetence til at gennemføre en
Læs alt
overbygningsuddannelse til en kandidatgrad på 2 år. Derimod vil der
naturligvis kunne godskrives dele (gives merit) af uddannelsen i et
længerevarende uddannelsesforløb. Omfanget af meritoverførsel er afhængig af
den uddannelse, der er søgt ind på. Der kan ikke i denne lov fastsættes
regler herfor, da det er den »modtagende« uddannelsesinstitution,
der bedømmer, hvor meget der kan gives merit for. Flertallet ønsker
sammenhæng i uddannelsesplanlægningen på ernæringsområdet. Hvad angår det
planlagte analysearbejde af behovet for uddannelse inden for human ernæring
og dennes institutionsmæssige placering, har ministeren tilkendegivet, at det
samtidig vil blive undersøgt, hvordan ernærings- og husholdningsøkonomernes
behov for videreuddannelse til en kandidatgrad kan blive imødekommet.
Ministeren har endelig pointeret, at det ikke er hans agt, at studieordningen
som anført i bemærkningerne til § 2, stk. 4, skal indsendes til godkendelse i
ministeriet. Indsendelsen tager alene sigte på en legalitetskontrol. Denne
ændring skal ses på baggrund af bestemmelserne i §§ 9 og 10 om bestyrelsernes
sammensætning og kompetence sammenholdt med
afbureaukratiseringsbestræbelserne. Flertallet kan ikke støtte de af
mindretallet (S og SF) stillede ændringsforslag, men har dog følgende
bemærkninger til disse. Med hensyn til repræsentation af studerende og
ansatte i bestyrelsen har det ikke været hensigten at give en sådan
repræsentation, men lærernes og de studerende indflydelse på seminariets
forhold vil naturligt komme frem i samarbejdet mellem rektor og
seminarierådet. Lovforslaget udelukker dog ikke repræsentation af disse
grupper i bestyrelsen. Med hensyn til lærerråd og studerendes råd henviser
flertallet til, at det allerede af lovforslagets bemærkninger fremgår, at
sådanne råd til enhver tid kan oprettes. Et mindretal
(Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet stillede
og tiltrådte ændringsforslag. Der er efter mindretallets opfattelse behov for
en tilpasning af husholdningslæreruddannelsen til den aktuelle
samfundsudvikling, ikke mindst den stigende opmærksomhed over for
sammenhængen mellem ernæring og sundhed. Uddannelsesudvalget har ved besøg af
deputationer fået kendskab til husholdningslærernes indsats på
produktionsområdet, hvilket mindretallet anser for meget væsentligt i
relation til den vedtagne ernæringspolitik. Mindretallet har stillet
ernæringsforslag, der sikrer sammenhæng mellem revisionen af
husholdningslæreruddannelsen og mulighederne for efteruddannelse og
videreuddannelse for denne gruppe. Det findes afgørende vigtigt, at der
knyttes en reel mulighed for efteruddannelse til uddannelsen, der tager
udgangspunkt i sammenhængen med ernæringspolitikken og de nye arbejdsopgaver,
som ernærings- og husholdningsøkonomerne vil blive stillet over for. Som
bilag til denne betænkning er optrykt ministerens besvarelser af udvalgets
spørgsmål 1 og 5. Heri erkendes behovet for såvel relevant efteruddannelse
som adgang til videreuddannelse for husholdningslærere. På denne baggrund
mener mindretallet, at § 14 skal affattes således, at der ikke er tvivl om
ernærings- og husholdningsøkonomernes generelle adgang til efteruddannelse og
videreuddannelse med meritoverførsel. For Socialdemokratiet og Socialistisk
Folkeparti er det afgørende, at uddannelsens formålsparagraf sikrer en
tidssvarende uddannelse, der åbner for nye perspektiver for ernærings- og
husholdningsøkonomerne på arbejdsmarkedet, herunder i funktioner på
levnedsmiddelområdet og rengøringsområdet, som vil blive nye arbejdsopgaver
for denne gruppe. Ministerens besvarelse af udvalgets spørgsmål 7 (optrykt
som bilag til betænkningen) indebærer, at der ikke behøver ske ændringer af §
1 i lovforslaget for at sikre disse elementer i uddannelsen. Mindretallet
stiller endvidere ændringsforslag, der sikrer en demokratisk ledelse af
seminarierne, hvor alle grupper af ansatte og studerende har reel indflydelse
på styringen og driften af institutionerne. Med en vedtagelse af disse
ændringsforslag vil loven sikre en tidssvarende uddannelse med mulighed for
omstilling og sikre demokratiske ledelsesfunktioner på
uddannelsesinstitutionerne.
Ændringsforslag
Af undervisnings- og forskningsministeren, tiltrådt af udvalget:
Til titlen 1) Titlen affattes således:
»Forslag
til
Lov om uddannelse til ernærings- og husholdningsøkonom«.
Til kapitel 1 2) Kapiteloverskriften affattes således:
»Uddannelsen«.
Til § 7 3) Stk. 1 affattes således: »Undervisningen foregår på
private seminarier, der af undervisnings- og forskningsministeren er godkendt
til at uddanne ernærings- og husholdningsøkonomer.« 4) I stk. 2
ændres »husholdningslæreruddannelsen« til: »uddannelsen«.
Til § 8 5) I stk. 1 ændres »husholdningsseminariet« til:
»seminariet«.
Til § 9 6) I stk. 1 ændres »husholdningsseminarium« til:
»seminarium«. 7) I stk. 2 ændres
»husholdningslærernes« til: »ernærings- og
husholdningsøkonomernes«.
Af et mindretal (S og SF): 8) Efter stk. 2 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. De ansatte skal i bestyrelsen være repræsenteret af 2
lærere og af 1 fra gruppen af øvrige ansatte. De studerende udpeger 2
repræsentanter.«
Af undervisnings- og forskningsministeren, tiltrådt af udvalget:
Til § 10 9) Stk. 2 affattes således: » Stk. 2. Bestyrelsen
ansætter og afskediger seminariets rektor og efter forslag fra rektor
seminariets øvrige medarbejdere. Ansættelse af rektor skal godkendes af
Undervisnings- og Forskningsministeriet. Bestyrelsen kan bemyndige rektor til
at ansætte og afskedige seminariets øvrige medarbejdere.«
Af et mindretal (S og SF):
Til § 12 10) I stk. 1 indsættes efter »rektor«: »og
bestyrelsen«. 11) I stk. 2 indsættes som 3. pkt.:
»Seminarierådet vælger selv sin formand og udpeger repræsentanter til
seminariets bestyrelse.« 12) Stk. 3 affattes således: » Stk.
3. Beføjelser, der er tillagt bestyrelsen eller rektor, kan efter
undervisnings- og forskningsministerens nærmere bestemmelse overlades til
seminarierådet. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter i øvrigt
nærmere regler for seminarierådenes virksomhed.« 13) Efter stk. 3
indsættes som stk. 4: »Stk. 4. Der oprettes lærerråd og
studerendes råd, som undervisnings- og forskningsministeren fastsætter
nærmere regler for med hensyn til funktion, virke og kompetence.«
Af undervisnings- og forskningsministeren, tiltrådt af udvalget:
Til § 13 14) I stk. 1 ændres »husholdningsseminarier«
til: »seminarier«.
Til § 14
Af et mindretal (S og SF): 15) Paragraffen affattes således:
» § 14. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere
regler om efteruddannelse af ernærings- ogg husholdningsøkonomer og af
seminarielærere samt mulighed for videreuddannelse og meritoverførsel ved en
videregående uddannelse.«
Af undervisnings- og forskningsministeren, tiltrådt af et
flertal (udvalget med undtagelse af S og SF): 16) Paragraffen
affattes således: » § 14. Undervisnings- og forskningsministeren
kan fastsætte nærmere regler om efteruddannelse og videreuddannelse.«
Af undervisnings- og forskningsministeren, tiltrådt af udvalget:
Til kapitel 4 (§ 15) 17) Kapitlet udgår.
Bemærkninger
Til nr. 1 Ændringsforslaget imødekommer et ønske fra mange sider om en
titelændring. Den foreslåede titelbetegnelse er i god overensstemmelse med,
hvad der gælder i nordisk og international sammenhæng.
Til nr. 2-7 og 14 og 16 Forslagene er redaktionelle konsekvenser af
ændringsforslag nr. 1.
Til nr. 8, 10, 11 og 12 Med disse ændringsforslag vil Socialdemokratiet og
Socialistisk Folkeparti sikre alle grupper af ansatte indflydelse på driften
af seminarierne og uddannelsens indhold. Samtidig vil forslagsstillerne
fastlægge seminarierådets kompetence i forhold til bestyrelsen og her
ligeledes sikre alle grupper indflydelse. I denne forbindelse kan
undervisnings- og forskningsministeren henlægge beføjelser til seminarierådet
efter indstilling fra elever eller grupper af ansatte.
Til nr. 9 Ændringsforslaget indebærer, at Undervisnings- og
Forskningsministeriet ligesom i dag ikke skal godkende bestyrelsens
beslutning om afskedigelse af rektor, men alene beslutningen om ansættelse af
rektor. Herudover er der sket en præcisering af, at det er bestyrelsen, som
har den endelige ansættelses- og afskedigelseskompetence med hensyn til
seminariets øvrige personale.
Til nr. 13 Formålet med ændringsforslaget er at give de ansatte og de
studerende øget indflydelse og ansvar. Det forudsættes, at lærerråd,
studerendes råd og bestyrelse selv anmoder om, at seminarierådet skal have
tillagt øgede beføjelser, og at det er lærerråd og studerendes råd, der
udpeger repræsentanterne for lærerne og for de studerende i bestyrelsen.
Til nr. 15 Ændringsforslaget tilsigter at give ernærings- og
husholdningsøkonomer mulighed for at kvalificere sig til videregående studier
og opnå meritoverførsel i denne forbindelse.
Til nr. 17 Det foreslås, at paragraffen udgår som en konsekvens af
Undervisnings- og Forskningsministeriets nye departementale struktur, der
omfatter både ministeriets afdelinger og direktorater. Eva Møller (KF) fmd.
Kirkegaard (KF) Merete Aarup (KF) Inge Dahl-Sørensen (V) Povl Brøndsted
(V) Pia Dahl (FP) Marianne Jelved (RV) Bente Juncker (CD) nfmd.
Lysholm Christensen (KRF) Jytte Andersen (S) Helle Degn (S) Pernille
Forchhammer (S) Anne-Marie Hansen (S) Frank Jensen (S) Lone Møller (S) Aage
Frandsen (SF) Hanne Thanning Jacobsen (SF)
Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål til undervisnings- og forskningsministeren og
dennes besvarelse heraf
Spørgsmål 1: »Hvad er begrundelsen for, at lovforslagets § 14 er
ændret i forhold til § 14 i det i folketingsåret 1987-88, 1. samling,
fremsatte L 138?»
Svar: Begrundelsen for at ændre paragraf 14 er først og fremmest, at den
tidligere formulering kunne fastlåse husholdningslærernes mulighed for
videreuddannelse til bestemte institutioner. Med den nye formulering åbnes
der samtidig for større sammenhæng i uddannelsesplanlægningen - ikke mindst
på ernæringsområdet. Det er tanken, at Undervisnings- og
Forskningsministeriet vil igangsætte en nærmere undersøgelse af behovet for
uddannelsesaktiviteter på kandidatniveau eller tilsvarende inden for human
ernæring - evt. placeret ved Institut for human Ernæring ved Den Kongelige
Veterinær- og Landbohøjskole. Som det fremgår af bemærkningerne til
paragraffen, vil Undervisningsministeriet i den forbindelse overveje behovet
for vidreuddannelse af husholdningslærere.
Spørgsmål 5:
»Ad § 14 Vil ministeren bekræfte, at husholdningslærere sikres adgang
til videreuddannelse på akademisk niveau?»
Svar: Som jeg tidligere har givet udtryk for, er det min generelle
holdning, at vi skal modstå ønsker om at forlænge uddannelser og i stedet for
satse på efter- og videreuddannelse. Jeg vil generelt arbejde for, at alle
med en kortere videregående uddannelse, der søger en kandiatuddannelse, i så
vid udstrækning som overhovedet muligt får denne godskrevet som en del af den
længere uddannelse. Jeg vil endvidere lægge særlig vægt på
husholdningslærernes videreuddannelsesmuligheder i forbindelse med de
forestående overvejelser om nye uddannelser inden for human ernæring. En
konsekvens heraf må dog være, at den ny husholdningslæreruddannelse
tilrettelægges efter en struktur og på et niveau, der kvalificerer til
optagelse hertil. Dette indebærer imidlertid, at traditionen for en
enhedsuddannelse må forlades til fordel for en model med individuelle fravalg
og tilvalg inden for uddannelsens formål. En anden konsekvens bliver, at
uddannelsens 1. del, hvor uddannelsens bredde sikres, tilrettelægges
horisontalt og er af relativt kort varighed, mens 2. del tilrettelægges
vertikalt. På denne måde kan de måske 10 pct. af husholdningslærerne, der
måtte ønske at fortsætte til kandidatniveau, individuelt sammenstykke en
uddannelse, der på lige fod med andre kortere videregående uddannelser
kvalificerer til videre studier til kandidatniveau. Jeg kan i øvrigt oplyse,
at det ved oprettelsen af Den Nordiske Højskole for Husholdningsvidenskab var
formålet, at husholdningslærere fra de nordiske lande skulle uddannes på et
niveau, der kvalificerede til videreuddannelse frem mod en kandidateksamen
inden for ernærings- eller tekstilvidenskab. Også danske husholdningslærere
har benyttet sig af denne mulighed - en mulighed, som jeg forestiller mig
fortsat vil være åben.
Spørgsmål 7: »Vil ministeren være indstillet på at stille
ændringsforslag til § 1, således at erhvervsrengøring kommer til at
indgå?»
Svar: Det har med lovforslaget været hensigten at uddanne
husholdningslærere til - blandt andre arbejdsopgaver - at forestå og lede
rengøringen i virksomheder og institutioner. Arbejdsområdet som
rengøringsinspektør/-leder er efter min mening omfattet af formuleringen i
lovforslagets formålspragraf ». . . at give de studerende et teoretisk
og praktisk grundlag for selvstændigt at kunne formidle viden om (. . .)
miljø- (. . .) spørgsmål samt øvrige husholdningsfaglige spørgsmål«. Mit
synspunkt finder i øvrigt støtte i § 2, der i stk. 2 pointerer, at
hovedelementerne i uddannelsens 1. del omfatter rengørings-, materiale- og
miljøfag. I den forbindelse kan jeg nævne, at det er mit indtryk, at de
virksomheder, der beskæftiger husholdningslærere på dette område, ganske vist
ønsker husholdningslærere med et godt fagligt fundament at bygge på, men
herudover også efterlyser medarbejdere med ledelses- og samarbejdsevner og
med en positiv holdning til service og management. Med lovforslagets
formuleringer mener jeg således at der er taget højde for, at
husholdningslærere fortsat kan forestå og varetage ledelse af
erhvervsrengøring, og finder derfor ikke umiddelbart anledning til at stille
ændringsforslag til § 1.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1988 LSF 53 FORSLAG TIL LOV OM UDDANNELSE TIL ERNÆRINGS- OG HUSHOLDNINGSØKONOM Retsinformation · 17. maj 1989
- 1987 LSF 138 FORSLAG TIL LOV OM UDDANNELSE AF HUSHOLDNINGSLÆRERE Retsinformation · 21. maj 1988
- 1989 BTL 76 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM UDDANNELSE TIL HÅNDARBEJDSLÆRER NR L 76 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 6. juni 1990
- 1988 BTL 124 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM SAMMENLÆGNING OG NEDLÆGGELSE AF SEMINARIER NR L 124 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 17. maj 1989
- 1988 LSF 124 LOV OM SAMMENLÆGNING OG NEDLÆGGELSE AF SEMINARIER Retsinformation · 17. maj 1989
- 1988 BTL 59 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STATENS UDDANNELSESSTØTTE NR L 59 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 17. maj 1989