Spring til indhold

Retsinformation

1988 BTL 53 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM UDDANNELSE AF HUSHOLDNINGSLÆRERE NR L 53 1988-89, 1. SAMLING

1988/1 BTL 53Betænkning over lovforslagFolketinget17. maj 1989

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har

herunder stillet spørgsmål til undervisnings- og

forskningsministeren, som denne har besvaret skriftligt. Nogle af

disse spørgsmål og ministerens besvarelse heraf er optrykt som bilag

til denne betænkning. Udvalget har endvidere modtaget mundtlige og/eller

skriftlige henvendelser fra: Ankerhus Seminarium, DSR, Ankerhus Seminarium,

ERFA-gruppen, ved Anne Mette Navne, Foreningen af Vaskeri- og

Rengøringsledere, Husholdningslærerforeningen og Suhr's Seminarium. Der er af

undervisnings- og forskningsministeren og af et mindretal stillet

ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger. Herefter

indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Socialdemokratiets

og Socialistisk Folkepartis medlemmer) lovforslaget til vedtagelse med

de af undervisnings- og forskningsministeren stillede ændringsforslag.

Flertallet lægger vægt på, at uddannelsen til ernærings- og

husholdningsøkonom skal være en selvstændig, mellemlang videregående

uddannelse rettet mod de arbejdsområder, der hidtil har været varetaget af

husholdningslærere, og med særlig vægt på beskæftigelse på det private

arbejdsmarked. Flertallet har over for ministeren givet udtryk for, at der

ikke helt er overensstemmelse mellem besvarelserne af spørgsmålene vedrørende

bachelorbegrebet i henholdsvis L 138 (Folketingsåret 1987-88, 1. samling) og

det foreliggende lovforslag. Hertil har ministeren svaret, at der, efter at

lovforslaget blev fremsat første gang, er sket en nøjere afklaring af brugen

af bachelorsystemet. Bachelorsystemet skal først og fremmest være en vej til

at nedbryde de lange, ubrudte uddannelsesforløb på kandidatstudierne.

Ministeren har dog ikke noget imod, at mellemlange videregående uddannelser

sammenligner sig med bachelorniveauet (og det vil også være muligt at anvende

BA-titlen i udlandet), men han er ikke indstillet på et system, hvor

mellemlange uddannelser generelt giver adgang til en kandidatuddannelse.

Ministeren har pointeret, at bachelorbetegnelsen skal forbeholdes de

mellemuddannelser, der giver kompetence til at gennemføre en

Læs alt

overbygningsuddannelse til en kandidatgrad på 2 år. Derimod vil der

naturligvis kunne godskrives dele (gives merit) af uddannelsen i et

længerevarende uddannelsesforløb. Omfanget af meritoverførsel er afhængig af

den uddannelse, der er søgt ind på. Der kan ikke i denne lov fastsættes

regler herfor, da det er den »modtagende« uddannelsesinstitution,

der bedømmer, hvor meget der kan gives merit for. Flertallet ønsker

sammenhæng i uddannelsesplanlægningen på ernæringsområdet. Hvad angår det

planlagte analysearbejde af behovet for uddannelse inden for human ernæring

og dennes institutionsmæssige placering, har ministeren tilkendegivet, at det

samtidig vil blive undersøgt, hvordan ernærings- og husholdningsøkonomernes

behov for videreuddannelse til en kandidatgrad kan blive imødekommet.

Ministeren har endelig pointeret, at det ikke er hans agt, at studieordningen

som anført i bemærkningerne til § 2, stk. 4, skal indsendes til godkendelse i

ministeriet. Indsendelsen tager alene sigte på en legalitetskontrol. Denne

ændring skal ses på baggrund af bestemmelserne i §§ 9 og 10 om bestyrelsernes

sammensætning og kompetence sammenholdt med

afbureaukratiseringsbestræbelserne. Flertallet kan ikke støtte de af

mindretallet (S og SF) stillede ændringsforslag, men har dog følgende

bemærkninger til disse. Med hensyn til repræsentation af studerende og

ansatte i bestyrelsen har det ikke været hensigten at give en sådan

repræsentation, men lærernes og de studerende indflydelse på seminariets

forhold vil naturligt komme frem i samarbejdet mellem rektor og

seminarierådet. Lovforslaget udelukker dog ikke repræsentation af disse

grupper i bestyrelsen. Med hensyn til lærerråd og studerendes råd henviser

flertallet til, at det allerede af lovforslagets bemærkninger fremgår, at

sådanne råd til enhver tid kan oprettes. Et mindretal

(Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet stillede

og tiltrådte ændringsforslag. Der er efter mindretallets opfattelse behov for

en tilpasning af husholdningslæreruddannelsen til den aktuelle

samfundsudvikling, ikke mindst den stigende opmærksomhed over for

sammenhængen mellem ernæring og sundhed. Uddannelsesudvalget har ved besøg af

deputationer fået kendskab til husholdningslærernes indsats på

produktionsområdet, hvilket mindretallet anser for meget væsentligt i

relation til den vedtagne ernæringspolitik. Mindretallet har stillet

ernæringsforslag, der sikrer sammenhæng mellem revisionen af

husholdningslæreruddannelsen og mulighederne for efteruddannelse og

videreuddannelse for denne gruppe. Det findes afgørende vigtigt, at der

knyttes en reel mulighed for efteruddannelse til uddannelsen, der tager

udgangspunkt i sammenhængen med ernæringspolitikken og de nye arbejdsopgaver,

som ernærings- og husholdningsøkonomerne vil blive stillet over for. Som

bilag til denne betænkning er optrykt ministerens besvarelser af udvalgets

spørgsmål 1 og 5. Heri erkendes behovet for såvel relevant efteruddannelse

som adgang til videreuddannelse for husholdningslærere. På denne baggrund

mener mindretallet, at § 14 skal affattes således, at der ikke er tvivl om

ernærings- og husholdningsøkonomernes generelle adgang til efteruddannelse og

videreuddannelse med meritoverførsel. For Socialdemokratiet og Socialistisk

Folkeparti er det afgørende, at uddannelsens formålsparagraf sikrer en

tidssvarende uddannelse, der åbner for nye perspektiver for ernærings- og

husholdningsøkonomerne på arbejdsmarkedet, herunder i funktioner på

levnedsmiddelområdet og rengøringsområdet, som vil blive nye arbejdsopgaver

for denne gruppe. Ministerens besvarelse af udvalgets spørgsmål 7 (optrykt

som bilag til betænkningen) indebærer, at der ikke behøver ske ændringer af §

1 i lovforslaget for at sikre disse elementer i uddannelsen. Mindretallet

stiller endvidere ændringsforslag, der sikrer en demokratisk ledelse af

seminarierne, hvor alle grupper af ansatte og studerende har reel indflydelse

på styringen og driften af institutionerne. Med en vedtagelse af disse

ændringsforslag vil loven sikre en tidssvarende uddannelse med mulighed for

omstilling og sikre demokratiske ledelsesfunktioner på

uddannelsesinstitutionerne.

Ændringsforslag

Af undervisnings- og forskningsministeren, tiltrådt af udvalget:

Til titlen 1) Titlen affattes således:

»Forslag

til

Lov om uddannelse til ernærings- og husholdningsøkonom«.

Til kapitel 1 2) Kapiteloverskriften affattes således:

»Uddannelsen«.

Til § 7 3) Stk. 1 affattes således: »Undervisningen foregår på

private seminarier, der af undervisnings- og forskningsministeren er godkendt

til at uddanne ernærings- og husholdningsøkonomer.« 4) I stk. 2

ændres »husholdningslæreruddannelsen« til: »uddannelsen«.

Til § 8 5) I stk. 1 ændres »husholdningsseminariet« til:

»seminariet«.

Til § 9 6) I stk. 1 ændres »husholdningsseminarium« til:

»seminarium«. 7) I stk. 2 ændres

»husholdningslærernes« til: »ernærings- og

husholdningsøkonomernes«.

Af et mindretal (S og SF): 8) Efter stk. 2 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. De ansatte skal i bestyrelsen være repræsenteret af 2

lærere og af 1 fra gruppen af øvrige ansatte. De studerende udpeger 2

repræsentanter.«

Af undervisnings- og forskningsministeren, tiltrådt af udvalget:

Til § 10 9) Stk. 2 affattes således: » Stk. 2. Bestyrelsen

ansætter og afskediger seminariets rektor og efter forslag fra rektor

seminariets øvrige medarbejdere. Ansættelse af rektor skal godkendes af

Undervisnings- og Forskningsministeriet. Bestyrelsen kan bemyndige rektor til

at ansætte og afskedige seminariets øvrige medarbejdere.«

Af et mindretal (S og SF):

Til § 12 10) I stk. 1 indsættes efter »rektor«: »og

bestyrelsen«. 11) I stk. 2 indsættes som 3. pkt.:

»Seminarierådet vælger selv sin formand og udpeger repræsentanter til

seminariets bestyrelse.« 12) Stk. 3 affattes således: » Stk.

3. Beføjelser, der er tillagt bestyrelsen eller rektor, kan efter

undervisnings- og forskningsministerens nærmere bestemmelse overlades til

seminarierådet. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter i øvrigt

nærmere regler for seminarierådenes virksomhed.« 13) Efter stk. 3

indsættes som stk. 4: »Stk. 4. Der oprettes lærerråd og

studerendes råd, som undervisnings- og forskningsministeren fastsætter

nærmere regler for med hensyn til funktion, virke og kompetence.«

Af undervisnings- og forskningsministeren, tiltrådt af udvalget:

Til § 13 14) I stk. 1 ændres »husholdningsseminarier«

til: »seminarier«.

Til § 14

Af et mindretal (S og SF): 15) Paragraffen affattes således:

» § 14. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere

regler om efteruddannelse af ernærings- ogg husholdningsøkonomer og af

seminarielærere samt mulighed for videreuddannelse og meritoverførsel ved en

videregående uddannelse.«

Af undervisnings- og forskningsministeren, tiltrådt af et

flertal (udvalget med undtagelse af S og SF): 16) Paragraffen

affattes således: » § 14. Undervisnings- og forskningsministeren

kan fastsætte nærmere regler om efteruddannelse og videreuddannelse.«

Af undervisnings- og forskningsministeren, tiltrådt af udvalget:

Til kapitel 4 (§ 15) 17) Kapitlet udgår.

Bemærkninger

Til nr. 1 Ændringsforslaget imødekommer et ønske fra mange sider om en

titelændring. Den foreslåede titelbetegnelse er i god overensstemmelse med,

hvad der gælder i nordisk og international sammenhæng.

Til nr. 2-7 og 14 og 16 Forslagene er redaktionelle konsekvenser af

ændringsforslag nr. 1.

Til nr. 8, 10, 11 og 12 Med disse ændringsforslag vil Socialdemokratiet og

Socialistisk Folkeparti sikre alle grupper af ansatte indflydelse på driften

af seminarierne og uddannelsens indhold. Samtidig vil forslagsstillerne

fastlægge seminarierådets kompetence i forhold til bestyrelsen og her

ligeledes sikre alle grupper indflydelse. I denne forbindelse kan

undervisnings- og forskningsministeren henlægge beføjelser til seminarierådet

efter indstilling fra elever eller grupper af ansatte.

Til nr. 9 Ændringsforslaget indebærer, at Undervisnings- og

Forskningsministeriet ligesom i dag ikke skal godkende bestyrelsens

beslutning om afskedigelse af rektor, men alene beslutningen om ansættelse af

rektor. Herudover er der sket en præcisering af, at det er bestyrelsen, som

har den endelige ansættelses- og afskedigelseskompetence med hensyn til

seminariets øvrige personale.

Til nr. 13 Formålet med ændringsforslaget er at give de ansatte og de

studerende øget indflydelse og ansvar. Det forudsættes, at lærerråd,

studerendes råd og bestyrelse selv anmoder om, at seminarierådet skal have

tillagt øgede beføjelser, og at det er lærerråd og studerendes råd, der

udpeger repræsentanterne for lærerne og for de studerende i bestyrelsen.

Til nr. 15 Ændringsforslaget tilsigter at give ernærings- og

husholdningsøkonomer mulighed for at kvalificere sig til videregående studier

og opnå meritoverførsel i denne forbindelse.

Til nr. 17 Det foreslås, at paragraffen udgår som en konsekvens af

Undervisnings- og Forskningsministeriets nye departementale struktur, der

omfatter både ministeriets afdelinger og direktorater. Eva Møller (KF) fmd.

Kirkegaard (KF) Merete Aarup (KF) Inge Dahl-Sørensen (V) Povl Brøndsted

(V) Pia Dahl (FP) Marianne Jelved (RV) Bente Juncker (CD) nfmd.

Lysholm Christensen (KRF) Jytte Andersen (S) Helle Degn (S) Pernille

Forchhammer (S) Anne-Marie Hansen (S) Frank Jensen (S) Lone Møller (S) Aage

Frandsen (SF) Hanne Thanning Jacobsen (SF)

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til undervisnings- og forskningsministeren og

dennes besvarelse heraf

Spørgsmål 1: »Hvad er begrundelsen for, at lovforslagets § 14 er

ændret i forhold til § 14 i det i folketingsåret 1987-88, 1. samling,

fremsatte L 138?»

Svar: Begrundelsen for at ændre paragraf 14 er først og fremmest, at den

tidligere formulering kunne fastlåse husholdningslærernes mulighed for

videreuddannelse til bestemte institutioner. Med den nye formulering åbnes

der samtidig for større sammenhæng i uddannelsesplanlægningen - ikke mindst

på ernæringsområdet. Det er tanken, at Undervisnings- og

Forskningsministeriet vil igangsætte en nærmere undersøgelse af behovet for

uddannelsesaktiviteter på kandidatniveau eller tilsvarende inden for human

ernæring - evt. placeret ved Institut for human Ernæring ved Den Kongelige

Veterinær- og Landbohøjskole. Som det fremgår af bemærkningerne til

paragraffen, vil Undervisningsministeriet i den forbindelse overveje behovet

for vidreuddannelse af husholdningslærere.

Spørgsmål 5:

»Ad § 14 Vil ministeren bekræfte, at husholdningslærere sikres adgang

til videreuddannelse på akademisk niveau?»

Svar: Som jeg tidligere har givet udtryk for, er det min generelle

holdning, at vi skal modstå ønsker om at forlænge uddannelser og i stedet for

satse på efter- og videreuddannelse. Jeg vil generelt arbejde for, at alle

med en kortere videregående uddannelse, der søger en kandiatuddannelse, i så

vid udstrækning som overhovedet muligt får denne godskrevet som en del af den

længere uddannelse. Jeg vil endvidere lægge særlig vægt på

husholdningslærernes videreuddannelsesmuligheder i forbindelse med de

forestående overvejelser om nye uddannelser inden for human ernæring. En

konsekvens heraf må dog være, at den ny husholdningslæreruddannelse

tilrettelægges efter en struktur og på et niveau, der kvalificerer til

optagelse hertil. Dette indebærer imidlertid, at traditionen for en

enhedsuddannelse må forlades til fordel for en model med individuelle fravalg

og tilvalg inden for uddannelsens formål. En anden konsekvens bliver, at

uddannelsens 1. del, hvor uddannelsens bredde sikres, tilrettelægges

horisontalt og er af relativt kort varighed, mens 2. del tilrettelægges

vertikalt. På denne måde kan de måske 10 pct. af husholdningslærerne, der

måtte ønske at fortsætte til kandidatniveau, individuelt sammenstykke en

uddannelse, der på lige fod med andre kortere videregående uddannelser

kvalificerer til videre studier til kandidatniveau. Jeg kan i øvrigt oplyse,

at det ved oprettelsen af Den Nordiske Højskole for Husholdningsvidenskab var

formålet, at husholdningslærere fra de nordiske lande skulle uddannes på et

niveau, der kvalificerede til videreuddannelse frem mod en kandidateksamen

inden for ernærings- eller tekstilvidenskab. Også danske husholdningslærere

har benyttet sig af denne mulighed - en mulighed, som jeg forestiller mig

fortsat vil være åben.

Spørgsmål 7: »Vil ministeren være indstillet på at stille

ændringsforslag til § 1, således at erhvervsrengøring kommer til at

indgå?»

Svar: Det har med lovforslaget været hensigten at uddanne

husholdningslærere til - blandt andre arbejdsopgaver - at forestå og lede

rengøringen i virksomheder og institutioner. Arbejdsområdet som

rengøringsinspektør/-leder er efter min mening omfattet af formuleringen i

lovforslagets formålspragraf ». . . at give de studerende et teoretisk

og praktisk grundlag for selvstændigt at kunne formidle viden om (. . .)

miljø- (. . .) spørgsmål samt øvrige husholdningsfaglige spørgsmål«. Mit

synspunkt finder i øvrigt støtte i § 2, der i stk. 2 pointerer, at

hovedelementerne i uddannelsens 1. del omfatter rengørings-, materiale- og

miljøfag. I den forbindelse kan jeg nævne, at det er mit indtryk, at de

virksomheder, der beskæftiger husholdningslærere på dette område, ganske vist

ønsker husholdningslærere med et godt fagligt fundament at bygge på, men

herudover også efterlyser medarbejdere med ledelses- og samarbejdsevner og

med en positiv holdning til service og management. Med lovforslagets

formuleringer mener jeg således at der er taget højde for, at

husholdningslærere fortsat kan forestå og varetage ledelse af

erhvervsrengøring, og finder derfor ikke umiddelbart anledning til at stille

ændringsforslag til § 1.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter