Spring til indhold

Retsinformation

1989 BTL 76 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM UDDANNELSE TIL HÅNDARBEJDSLÆRER NR L 76 1989-90, 1. SAMLING

1989/1 BTL 76Betænkning over lovforslagFolketinget6. juni 1990

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til undervisnings- og forskningsministeren, som

denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser

fra:

Husholdningslærerforeningen,

Haandarbejdets Fremmes Seminarium,

Håndarbejdsseminariernes forstandere,

Håndarbejdsseminariet, Den Danske Husflidshøjskole, Kerteminde,

Lærergruppen ved Hellerup Håndarbejdsseminarium,

Nykøbing F. Håndarbejdsseminarium og Håndarbejdsskole,

Odense Fagskole & Håndarbejdsseminarium,

Specialkursus i Husholdning ved Århus Universitet og

Studerende ved Hellerup Håndarbejdsseminarium.

Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de

ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Det Konservative Folkepartis,

Venstres, Fremskridtspartiets, Det Radikale Venstres, Centrum-Demokraternes

og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til

vedtagelse uændret.

Et mindretal (Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis

medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de

af mindretallet stillede ændringsforslag.

Mindretallet finder, at der er behov for en revision af den gældende lov,

der kan forbedre håndarbejdslærernes beskæftigelsesmuligheder, både gennem

anderledes og bedre kvalifikationer end til de traditionelle områder (almen

fritidsundervisning og de frie skoler) og ved at tilstræbe at forberede

håndarbejdslærerne på nye og utraditionelle områder som f.eks. daghøjskoler,

produktionsskoler og indvandrerprojekter, bl.a. familieprojekter og

efterskoler m.v. Mindretallet ønsker ikke, at uddannelsen skal pege på

Læs alt

folkeskolen, fordi uddannelsen mangler pædagogisk sigte over for børn.

Mindretallet havde gerne set denne lovrevision som et element i en større

sammenhængende uddannelsesreform for lignende uddannelser, der kan give de

unge en mere åben tværfaglig og eksperimenterende uddannelse.

I forbindelse med udvalgsbehandlingen af lovforslaget er der fremkommet et

gennemgående ønske om og behov for en forlængelse af

håndarbejdslæreruddannelsen fra de foreslåede 21/2 til 3 år. Der er nævnt

mange begrundelser, herunder bl.a., at de andre skandinaviske lande som

minimum har 3 års uddannelsestid. Mindretallet har sympati for denne tanke,

men efter en afvejning af de økonomiske muligheder i forhold til en udvidelse

og i betragtning af vores ønske om, at så mange midler som muligt anvendes

til oprettelse af flere uddannelsespladser, ønsker mindretallet ikke at

stille ændringsforslag om forlængelse af uddannelsestiden. Mindretallet

finder imidlertid, at der skal gennemføres en fornyet diskussion om eventuel

forlængelse af uddannelsestiden, så snart de økonomiske muligheder er til

stede.

Lovforslaget indeholder mulighed for, at to seminarier kan bevare deres

særordning med hensyn til afslutning af uddannelsen uden eksamen. Ordningen

er et tilbud, som giver den studerende mulighed for at udvikle evner og

kreative færdigheder i et uddannelsesforløb, der ikke er eksamensrettet.

Mindretallet ønsker, at ministeren fastsætter regler, som giver mulighed for

på et senere tidspunkt at afslutte uddannelsen på et af de seminarier, der

har eksamen.

Der er primært tale om en kvindeuddannelse, og med de skærpede krav på

arbejdsmarkedet finder mindretallet, at det er vigtigt, at ministeren i det

videre arbejde fastsætter nærmere regler om efteruddannelse og

videreuddannelse.

Det fremgår af lovforslagets § 4, at undervisnings- og

forskningsministeren kan fastsætte regler om, at uddannelse erhvervet ved

andre institutioner kan indgå i uddannelsen. Mindretallet er enig i

indholdet, men lægger vægt på fortolkningen af denne besttemmelse.

Mindretallet opfatter bestemmelsen således, at der kan ske meritoverførsel i

lighed med reglerne inden for videregående uddannelser, faglige og relevante

uddannelser. Der skal åbnes mulighed for, at elementer fra en dansk eller

udenlandsk videregående uddannelsesinstitution eller en anden faglig og

relevant uddannelse kan træde i stedet for elementer i

håndarbejdslæreruddannelsen. Mindretallet finder, at formuleringen i

lovforslagets bemærkninger til § 4 er for snæver, og ønsker den nævnte

fortolkning indført.

Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti har stillet ændringsforslag,

der lever op til principperne om decentralisering af ansvar til den enkelte

institution, ved, at det enkelte seminarium afgør, om det ønsker en opdeling

af uddannelsen i en 1. og en 2. del, semesterordninger eller har ønske om at

planlægge uddannelsen i et samlet hele.

Mindretallet har endvidere stillet ændringsforslag, der vil sikre en

demokratisk ledelse af seminarierne, hvor alle grupper af ansatte og

studerende har reel indflydelse på styringen og driften af institutionen.

Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis ændringsforslag sikrer en

tidssvarende uddannelse og demokrati på den enkelte uddannelsesinstitution.

Ændringsforslag

Af et mindretal (S og SF):

Til § 1

1) Paragraffen affattes således:

»§ 1. Uddannelsen har til formål at give de studerende

praktiske og teoretiske forudsætninger for at formidle viden om og

færdigheder i håndarbejds- og håndværksfag, at medvirke til at bevare og

videreudvikle fagenes kulturtraditioner og til at fremme forståelse af

fagenes betydning i social og folkelig sammenhæng.«

Til § 2

2) Paragraffen affattes således:

»§ 2. Uddannelsen varer 21/2 år. Det enkelte

håndarbejdsseminarium afgør, om det ønsker en opdeling af uddannelsen.

Stk. 2. Uddannelsen omfatter følgende hovedelementer:

1) Håndarbejdsfag.

2) Kulturelle fag.

3) Samfunds-, forbruger- og økonomifag.

4) Pædagogiske fag, herunder praktik.

5) Specialefag.

6) Supplerende fag.

7) Erhvervsrettet praktik.

8) Udarbejdelse af en selvstændig opgave.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere

regler for uddannelsen, herunder om uddannelsens afslutning.«

Til § 9

3) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 3. De ansatte skal i bestyrelsen være repræsenteret af

2 lærere og af 1 fra gruppen af øvrige ansatte. De studerende udpeger 2

repræsentanter.«

Til § 12

4) I stk. 1 indsættes efter »forstanderen«

ordene: »og bestyrelsen«.

5) I stk. 2 indsættes som nyt punktum efter 2. pkt.:

»Seminarierådet vælger selv sin formand og udpeger repræsentanter til

seminariets bestyrelse.«

6) Stk. 3 affattes således:

»Stk. 3. Beføjelser, der er tillagt bestyrelsen eller

forstanderen, kan efter undervisnings- og forskningsministerens nærmere

bestemmelse overlades til seminarierådet. Undervisnings- og

forskningsministeren fastsætter i øvrigt nærmere regler for seminarierådenes

virksomhed.«

7) Efter stk. 3 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 4. Der oprettes lærerråd og studerendes råd, som

undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler for med

hensyn til funktion, virke og kompetence.«

Til § 14

8) Paragraffen affattes således:

»§ 14. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter

nærmere regler om efteruddannelse af håndarbejdslærere og af seminarielærere

samt om mulighed for videreuddannelse og meritoverførsel ved en videregående

uddannelse.«

Bemærkninger

Til nr. 2

Det enkelte seminarium afgør, om det ønsker en opdeling af uddannelsen i

en 1. og 2. del, i semesterordninger eller ønsker at se uddannelsen i et

samlet hele. Det falder godt i tråd med tankerne om decentralisering og

ansvar til den enkelte institution.

Til nr. 3-7

Med disse ændringsforslag vil forslagsstillerne sikre alle grupper af

ansatte indflydelse på driften af seminarierne og på uddannelsens indhold.

Samtidig vil forslagsstillerne fastlægge seminarierådets kompetence i forhold

til bestyrelsen og her ligeledes sikre alle grupper indflydelse. I denne

forbindelse kan undervisnings- og forskningsministeren henlægge beføjelser

til seminarierådet efter indstilling fra elever eller grupper af ansatte.

Ad nr. 7.

Formålet med ændringsforslaget er at give de ansatte og de studerende

øget indflydelse og ansvar. Det forudsættes, at lærerråd, studerendes råd og

bestyrelse selv anmoder om, at seminarierådet skal have tillagt øgede

beføjelser, og at det er lærerråd og de studerendes råd, der udpeger

repræsentanterne for lærerne og for de studerende i bestyrelsen.

Til nr. 8

Ændringsforslaget tilsigter at give håndarbejdslærere mulighed for at

kvalificere sig til videregående studier og opnå meritoverførsel i denne

forbindelse.

Eva Møller (KF) fmd. Annelise Gotfredsen (KF) Merete Aarup (KF)

Inge Dahl-Sørensen (V) Else Winther Andersen (V) Pia Dahl (FP) Marianne

Jelved (RV) Jette Pors (CD) nfmd. Lysholm Christensen (KRF) Jytte

Andersen (S) Helle Degn (S) Pernille Forchhammer (S) Anna-Marie Hansen (S)

Frank Jensen (S) Lone Møller (S) Aage Frandsen (SF) Hanne Thanning Jacobsen

(SF)

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter