1989 BTL 76 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM UDDANNELSE TIL HÅNDARBEJDSLÆRER NR L 76 1989-90, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til undervisnings- og forskningsministeren, som
denne har besvaret skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra:
Husholdningslærerforeningen,
Haandarbejdets Fremmes Seminarium,
Håndarbejdsseminariernes forstandere,
Håndarbejdsseminariet, Den Danske Husflidshøjskole, Kerteminde,
Lærergruppen ved Hellerup Håndarbejdsseminarium,
Nykøbing F. Håndarbejdsseminarium og Håndarbejdsskole,
Odense Fagskole & Håndarbejdsseminarium,
Specialkursus i Husholdning ved Århus Universitet og
Studerende ved Hellerup Håndarbejdsseminarium.
Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de
ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (Det Konservative Folkepartis,
Venstres, Fremskridtspartiets, Det Radikale Venstres, Centrum-Demokraternes
og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Et mindretal (Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis
medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de
af mindretallet stillede ændringsforslag.
Mindretallet finder, at der er behov for en revision af den gældende lov,
der kan forbedre håndarbejdslærernes beskæftigelsesmuligheder, både gennem
anderledes og bedre kvalifikationer end til de traditionelle områder (almen
fritidsundervisning og de frie skoler) og ved at tilstræbe at forberede
håndarbejdslærerne på nye og utraditionelle områder som f.eks. daghøjskoler,
produktionsskoler og indvandrerprojekter, bl.a. familieprojekter og
efterskoler m.v. Mindretallet ønsker ikke, at uddannelsen skal pege på
Læs alt
folkeskolen, fordi uddannelsen mangler pædagogisk sigte over for børn.
Mindretallet havde gerne set denne lovrevision som et element i en større
sammenhængende uddannelsesreform for lignende uddannelser, der kan give de
unge en mere åben tværfaglig og eksperimenterende uddannelse.
I forbindelse med udvalgsbehandlingen af lovforslaget er der fremkommet et
gennemgående ønske om og behov for en forlængelse af
håndarbejdslæreruddannelsen fra de foreslåede 21/2 til 3 år. Der er nævnt
mange begrundelser, herunder bl.a., at de andre skandinaviske lande som
minimum har 3 års uddannelsestid. Mindretallet har sympati for denne tanke,
men efter en afvejning af de økonomiske muligheder i forhold til en udvidelse
og i betragtning af vores ønske om, at så mange midler som muligt anvendes
til oprettelse af flere uddannelsespladser, ønsker mindretallet ikke at
stille ændringsforslag om forlængelse af uddannelsestiden. Mindretallet
finder imidlertid, at der skal gennemføres en fornyet diskussion om eventuel
forlængelse af uddannelsestiden, så snart de økonomiske muligheder er til
stede.
Lovforslaget indeholder mulighed for, at to seminarier kan bevare deres
særordning med hensyn til afslutning af uddannelsen uden eksamen. Ordningen
er et tilbud, som giver den studerende mulighed for at udvikle evner og
kreative færdigheder i et uddannelsesforløb, der ikke er eksamensrettet.
Mindretallet ønsker, at ministeren fastsætter regler, som giver mulighed for
på et senere tidspunkt at afslutte uddannelsen på et af de seminarier, der
har eksamen.
Der er primært tale om en kvindeuddannelse, og med de skærpede krav på
arbejdsmarkedet finder mindretallet, at det er vigtigt, at ministeren i det
videre arbejde fastsætter nærmere regler om efteruddannelse og
videreuddannelse.
Det fremgår af lovforslagets § 4, at undervisnings- og
forskningsministeren kan fastsætte regler om, at uddannelse erhvervet ved
andre institutioner kan indgå i uddannelsen. Mindretallet er enig i
indholdet, men lægger vægt på fortolkningen af denne besttemmelse.
Mindretallet opfatter bestemmelsen således, at der kan ske meritoverførsel i
lighed med reglerne inden for videregående uddannelser, faglige og relevante
uddannelser. Der skal åbnes mulighed for, at elementer fra en dansk eller
udenlandsk videregående uddannelsesinstitution eller en anden faglig og
relevant uddannelse kan træde i stedet for elementer i
håndarbejdslæreruddannelsen. Mindretallet finder, at formuleringen i
lovforslagets bemærkninger til § 4 er for snæver, og ønsker den nævnte
fortolkning indført.
Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti har stillet ændringsforslag,
der lever op til principperne om decentralisering af ansvar til den enkelte
institution, ved, at det enkelte seminarium afgør, om det ønsker en opdeling
af uddannelsen i en 1. og en 2. del, semesterordninger eller har ønske om at
planlægge uddannelsen i et samlet hele.
Mindretallet har endvidere stillet ændringsforslag, der vil sikre en
demokratisk ledelse af seminarierne, hvor alle grupper af ansatte og
studerende har reel indflydelse på styringen og driften af institutionen.
Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis ændringsforslag sikrer en
tidssvarende uddannelse og demokrati på den enkelte uddannelsesinstitution.
Ændringsforslag
Af et mindretal (S og SF):
Til § 1
1) Paragraffen affattes således:
»§ 1. Uddannelsen har til formål at give de studerende
praktiske og teoretiske forudsætninger for at formidle viden om og
færdigheder i håndarbejds- og håndværksfag, at medvirke til at bevare og
videreudvikle fagenes kulturtraditioner og til at fremme forståelse af
fagenes betydning i social og folkelig sammenhæng.«
Til § 2
2) Paragraffen affattes således:
»§ 2. Uddannelsen varer 21/2 år. Det enkelte
håndarbejdsseminarium afgør, om det ønsker en opdeling af uddannelsen.
Stk. 2. Uddannelsen omfatter følgende hovedelementer:
1) Håndarbejdsfag.
2) Kulturelle fag.
3) Samfunds-, forbruger- og økonomifag.
4) Pædagogiske fag, herunder praktik.
5) Specialefag.
6) Supplerende fag.
7) Erhvervsrettet praktik.
8) Udarbejdelse af en selvstændig opgave.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere
regler for uddannelsen, herunder om uddannelsens afslutning.«
Til § 9
3) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 3. De ansatte skal i bestyrelsen være repræsenteret af
2 lærere og af 1 fra gruppen af øvrige ansatte. De studerende udpeger 2
repræsentanter.«
Til § 12
4) I stk. 1 indsættes efter »forstanderen«
ordene: »og bestyrelsen«.
5) I stk. 2 indsættes som nyt punktum efter 2. pkt.:
»Seminarierådet vælger selv sin formand og udpeger repræsentanter til
seminariets bestyrelse.«
6) Stk. 3 affattes således:
»Stk. 3. Beføjelser, der er tillagt bestyrelsen eller
forstanderen, kan efter undervisnings- og forskningsministerens nærmere
bestemmelse overlades til seminarierådet. Undervisnings- og
forskningsministeren fastsætter i øvrigt nærmere regler for seminarierådenes
virksomhed.«
7) Efter stk. 3 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 4. Der oprettes lærerråd og studerendes råd, som
undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler for med
hensyn til funktion, virke og kompetence.«
Til § 14
8) Paragraffen affattes således:
»§ 14. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter
nærmere regler om efteruddannelse af håndarbejdslærere og af seminarielærere
samt om mulighed for videreuddannelse og meritoverførsel ved en videregående
uddannelse.«
Bemærkninger
Til nr. 2
Det enkelte seminarium afgør, om det ønsker en opdeling af uddannelsen i
en 1. og 2. del, i semesterordninger eller ønsker at se uddannelsen i et
samlet hele. Det falder godt i tråd med tankerne om decentralisering og
ansvar til den enkelte institution.
Til nr. 3-7
Med disse ændringsforslag vil forslagsstillerne sikre alle grupper af
ansatte indflydelse på driften af seminarierne og på uddannelsens indhold.
Samtidig vil forslagsstillerne fastlægge seminarierådets kompetence i forhold
til bestyrelsen og her ligeledes sikre alle grupper indflydelse. I denne
forbindelse kan undervisnings- og forskningsministeren henlægge beføjelser
til seminarierådet efter indstilling fra elever eller grupper af ansatte.
Ad nr. 7.
Formålet med ændringsforslaget er at give de ansatte og de studerende
øget indflydelse og ansvar. Det forudsættes, at lærerråd, studerendes råd og
bestyrelse selv anmoder om, at seminarierådet skal have tillagt øgede
beføjelser, og at det er lærerråd og de studerendes råd, der udpeger
repræsentanterne for lærerne og for de studerende i bestyrelsen.
Til nr. 8
Ændringsforslaget tilsigter at give håndarbejdslærere mulighed for at
kvalificere sig til videregående studier og opnå meritoverførsel i denne
forbindelse.
Eva Møller (KF) fmd. Annelise Gotfredsen (KF) Merete Aarup (KF)
Inge Dahl-Sørensen (V) Else Winther Andersen (V) Pia Dahl (FP) Marianne
Jelved (RV) Jette Pors (CD) nfmd. Lysholm Christensen (KRF) Jytte
Andersen (S) Helle Degn (S) Pernille Forchhammer (S) Anna-Marie Hansen (S)
Frank Jensen (S) Lone Møller (S) Aage Frandsen (SF) Hanne Thanning Jacobsen
(SF)
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1989 LSF 76 FORSLAG TIL LOV OM UDDANNELSE TIL HÅNDARBEJDSLÆRER Retsinformation · 17. maj 1990
- 1988 LSF 53 FORSLAG TIL LOV OM UDDANNELSE TIL ERNÆRINGS- OG HUSHOLDNINGSØKONOM Retsinformation · 17. maj 1989
- Kendelse af 5. maj 2026 i FV2024-682 Arbejdsretten m.fl. · 5. maj 2026
- Kendelse af 8. februar 2016 i FV2015.0159 Arbejdsretten m.fl. · 8. februar 2016
- Rettens dom (Første Afdeling) af 17. januar 2013. — Bruno Gollnisch mod Europa-Parlamentet. EU-domme · 17. januar 2013
- 1990 LSF 98 FORSLAG TIL LOV OM UDDANNELSE AF LÆRERE TIL FOLKESKOLEN Retsinformation · 11. juni 1991