1988 BTL 59 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STATENS UDDANNELSESSTØTTE NR L 59 1988-89, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til undervisnings- og forskningsministeren, som
denne har besvaret skriftligt. To af udvalgets spørgsmål er optrykt
som bilag til betænkningen tilligemed undervisnings- og
forskningsministerens svar herpå.
Udvalget har endvidere modtaget mundtlige og/eller skriftlige henvendelser
fra:
Akademisk Studenterkursus,
Danske Afspændingspædagoger,
Foreningen af Private Selvejende Gymnasier, Studenterkurser og hf-kurser,
Gotvedskolen,
Handelsskolernes Lærerforening,
Høng Gymnasium, Studenter- og hf-kursus,
Prosa, Uddannelsesafdelingen, og
Randers Afspændingspædagogiske Center.
Der er af undervisnings- og forskningsministeren og af et mindretal
stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Undervisnings- og forskningsministeren har over for udvalget
tilkendegivet, at han agter at holde øje med søgningen til
ungdomsuddannelserne og de korte og mellemlange videregående uddannelser samt
at intensivere vejledningen om de mest hensigtsmæssige adgangsveje til de
forskellige uddannelser eksempelvis således, at
- hvis der sigtes mod en laborantuddannelse eller en uddannelse som
teknisk assistent, bør efg-basisuddannelsen vælges frem for den
længerevarende gymnasieuddannelse, der ikke vil medføre en afkortning af de
nævnte uddannelser,
- hvis der sigtes mod en kort videregående uddannelse som f.eks.
laboratorie-, kemo-, miljø- eller måletekniker, bør laborantuddannelsen
vælges frem for studentereksamen, der kræver værkstedskursus og praktik forud
for optagelsen på disse korte videregående uddannelser,
Læs alt
- hvis der sigtes mod en kort videregående uddannelse som eksempelvis
bygge-, maskin- eller landmålertekniker, bør grunduddannelsen som teknisk
assistent vælges frem for gymnasieuddannelsen, der vil kræve efterfølgende
værkstedskursus og praktik, og
- hvis der sigtes mod en mellemlang videregående uddannelse som
teknikumingeniøruddannelsen, vil den korteste adgangsvej være htx-eksamen. En
erhvervsfaglig grunduddannelse vil kræve et 1-årigt adgangsgivende kursus, og
en studentereksamen vil kræve et værkstedskursus på 1/2 år og 1/2 års
praktik.
Uddannelsesstøtte til værkstedskurserne som adgang til videregående
uddannelse for uddannelsessøgende med studentereksamen kan ydes ved
afskrivning i det ekstra støtteår til studieskift og omprøver i
ungdomsuddannelserne.
Undervisnings- og forskningsministeren understreger, at der i SU-loven er
tale om 2 principielt forskellige støtteberettigende uddannelser -
ungdomsuddannelser og videregående uddannelser - som får hver sit klippekort.
Til hver af de 2 kategorier af uddannelser er ved lovens § 3, stk. 3-5,
(ændret til stykke 4-6) forudsat en ekstra ramme på 12 støttemåneder til
studieskift, omprøver m.v. Sådan skal det forstås, og sådan vil det blive
udmøntet i den nye bekendtgørelse om uddannelsesstøtte, der skal have
virkning fra den 1. august 1989.
Ydet uddannelsesstøtte til adgangsgivende værkstedskurser og gymnasiale
suppleringskurser til videregående uddannelser, teknikumingeniøruddannelsens
adgangskursus samt forskole til sygeplejerskeuddannelsen vil kunne afskrives
i de ekstra 12 måneders støtte til studieskift, omprøver m.v. ved
ungdomsuddannelserne.
Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets og
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til
forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil dog stemme for det af
et mindretal under nr. 4 og de af undervisnings- og forskningsministeren
under nr. 5 og 8 stillede ændringsforslag.
Mindretallet udtaler i øvrigt, at den forbedring af de uddannelsessøgendes
økonomiske forhold, som blev opnået ved SU-forliget mellem Socialdemokratiet,
Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre, som blev vedtaget af
Folketinget den 24. marts 1988, skal have lov at slå igennem fuldt ud.
Mindretallet vil dog medgive, at lovforslaget om ændring af lov om Statens
Uddannelsesstøtte ikke strider mod SU-forliget, men ser det som en
underminering af de forbedrede økonomiske vilkår for de studerende, som blev
opnået med loven af 24. marts 1988.
Et andet mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres og Det
Radikale Venstres medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til
vedtagelse med de af undervisnings- og forskningsministeren stillede
ændringsforslag.
Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af undervisnings- og
forskningsministeren under nr. 1, 2, 3, 6 og 7 stillede ændringsforslag.
Et fjerde mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af undervisnings- og
forskningsministeren stillede ændringsforslag. Mindretallet vil redegøre for
sin stilling til det af et mindretal under nr. 4 stillede ændringsforslag ved
2. behandling.
Et femte mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Ændringsforslag
Til § 1
Af undervisnings- og forskningsministeren, tiltrådt af et
flertal (KF, V, FP, RV, CD og KRF):
1) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af lovens § 3
affattes stk. 2 således:
»Stk. 2. Ved opgørelsen af støttetiden for en igangværende uddannelse
medregnes perioder, hvori der er oppebåret stipendium til tidligere
afsluttede eller afbrudte støtteberettigende uddannelser. Endvidere medregnes
perioder, hvori der er modtaget uddannelsesydelse i medfør af lov om
arbejdstilbud til ledige til den igangværende uddannelse eller tidligere
afsluttede eller afbrudte støtteberettigende uddannelser. Ved opgørelsen af
støttetiden medregnes dog ikke støttetid, der er brugt til undervisning på
folkeskoleniveau. Er den igangværende uddannelse en videregående uddannelse,
medregnes kun perioder, hvori der er oppebåret stipendium eller
uddannelsesydelse til tidligere afsluttede eller afbrudte videregående
uddannelser.«
2) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af lovens § 3
indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. For uddannelsessøgende, som er afskåret fra at oppebære
stipendium i medfør af reglerne i § 9, men som oppebærer lån i henhold til §
2, stk. 2, medregnes de pågældende perioder i støttetiden i henhold til stk.
2, jf. dog § 9, stk. 5.«
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.
3) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af lovens § 3, stk.
5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 3 og 4« til: »stk. 4 og
5«.
Af et mindretal (KRF), tiltrådt af et mindretal (S og SF):
4) Nr. 5 affattes således:
» 5. I § 5, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:
»Beløbet reguleres efter reglerne i § 6.«»
Af undervisnings- og forskningsministeren, tiltrådt af et
flertal (udvalget med undtagelse af FP):
5) Nr. 7 affattes således:
» 7. § 6 affattes således:
» § 6. De beløb, der er nævnt i §§ 2, 3 a, 8 og 9, reguleres
årligt på grundlag af reguleringspristallet for januar forud for de enkelte
støtteår. Beløbene ændres i forhold til reguleringspristallet for januar
1988. Den nævnte procentvise regulering beregnes med een decimal. De efter
procentreguleringen fremkomne beløb afrundes opad til nærmeste
100-kronebeløb.«»
Af undervisnings- og forskningsministeren, tiltrådt af et
flertal (udvalget med undtagelse af S og SF):
6) Nr. 16 affattes således:
» 16. § 9, stk. 6, ophæves.
Stk. 7-9 bliver herefter stk. 6-8.«
Til § 2
7) I stk. 1 indsættes efter 1. pkt.:
»Bestemmelsen i § 1, nr. 3, om, at perioder med oppebåret
udannelsesydelse i medfør af lov om arbejdstilbud til ledige medregnes ved
opgørelsen af støttetiden, har virkning for uddannelsessøgende, der
påbegynder en uddannelse med uddannelsesydelse efter den 13. december
1988.«
Af undervisnings- og forskningsministeren, tiltrådt af et
flertal (udvalget med undtagelse af FP):
8) I Stk. 5. 2. pkt., og Stk. 6, 2. pkt., udgår », stk.
1 og stk. 3«.
Bemærkninger
Til nr. 1 og 7
Ifølge ændringen af SU-loven, som den blev vedtaget af Folketinget den 24.
marts 1988, medregnes ved opgørelsen af støttetiden for en igangværende
uddannelse perioder, hvori den uddannelsessøgende har oppebåret stipendium
til tidligere afsluttede eller afbrudte støtteberettigende uddannelser. Efter
lovens formulering sker der derimod ikke medregning af perioder, hvori den
uddannelsessøgende har modtaget uddannelsesydelser i medfør af lov om
arbejdstilbud til ledige, hverken til den igangværende uddannelse eller til
tidligere afsluttede eller afbrudte uddannelser. De langtidsledige
uddannelsessøgende har derved opnået en fordel, som de ikke havde efter den
tidligere SU-lov. Dette har ikke været tilsigtet, og da langtidsledige ikke
bør stilles gunstigere i SU-sammenhæng end alle andre uddannelsessøgende,
foreslås det at medregne perioder med tidligere oppebåret uddannelsesydelse i
den støtteberettigende studietid helt på lige fod med perioder, hvori der
tidligere er oppebåret stipendium efter SU-loven.
Til nr. 2
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets nr. 3,
hvorved lovens klippekortsystem for uddannelsessøgende ved de videregående
uddannelser udvides til også at omfatte uddannelsessøgende ved
ungdomsuddannelserne. Man var ikke opmærksom på, at der ved opgørelsen af
støttetiden for en igangværende uddannelse ifølge loven kun medregnes
perioder, hvori der er oppebåret stipendium til tidligere afsluttede eller
afbrudte støtteberettigende uddannelser, jf. lovens § 3, stk. 2. Derved kan
ikke medregnes perioder, hvori en uddannelsessøgende kan have fået studielån
på helt op til 52.000 kr. årligt, nemlig almindeligt studielån på 16.000 kr.
og supplerende studielån svarende til et stipendium, som den
uddannelsessøgende på grund af for høj forældreindkomst ikke kan oppebære,
jf. lovens § 9, stk. 4.
Til nr. 4
Ændringsforslaget har til hensigt at sikre, at der fortsat kan ydes
stipendium til betaling af undervisningsafgift, og at dette stipendium
reguleres i forhold til reguleringspristallet for januar 1988.
Til nr. 5 og 8
Som følge af ændringsforslaget sker alle reguleringer i forhold til
reguleringspristallet for januar 1988.
Til nr. 6
I § 9, stk. 6, er fastsat, at staten godtgør halvdelen af udgifterne til
offentlig befordring af uddannelsessøgende på 18 år, som er i videregående
uddannelse, og som har en særlig lang afstand fra bopæl til uddannelsessted.
Reglen blev indført med virkning fra 1. august 1988. Efter en foreløbig
undersøgelse, som Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte har foretaget til
belysning af nyordningens anvendelse i støtteåret 1988-89, synes ordningen
kun at have været anvendt i et meget begrænset omfang. Det skønnes, at
tilsammen omkring 140-150 personer gør brug af den. Statens udgifter til
denne befordringsgodtgørelse skønnes ikke at ville overstige ca. 250.000 kr.
i støtteåret 1988-89. Styrelsen har oplyst, at flere af
uddannelsesinstitutionerne har givet udtryk for, at de finder ordningen
besværlig. Nogle uddannelsesinstitutioner har givet udtryk for, at det er
megen administration at sætte i gang for så få personer. Andre institutioner
mener, at det ville være administrativt betænkeligt, hvis der var ret mange
flere studerende, der kunne få befordringsgodtgørelse. Rådet for
Uddannelsesstøtten har givet udtryk for den opfattelse, at pengene kan bruges
bedre andre steder i støttesystemet, når den gældende ordning alligevel ikke
omfatter alle uddannelsessøgende.
På denne baggrund foreslås det af administrationsbesparende grunde og
under hensyn til den beskedne interesse, de uddannelsessøgende har vist for
at benytte befordringsgodtgørelsesordningen, at ophæve ordningen med udgangen
af støtteåret 1988-89.
Eva Møller (KF) fmd. Kirkegaard (KF) Merete Aarup (KF) Inge
Dahl-Sørensen (V) Povl Brøndsted (V) Mogens Elvensø (FP) Marianne Jelved (RV)
Bente Juncker (CD) nfmd. Lysholm Christensen (KRF) Jytte Andersen (S)
Helle Degn (S) Pernille Forchhammer (S) Anna-Marie Hansen (S) Frank Jensen
(S) Lone Møller (S) Aage Frandsen (SF) Hanne Thanning Jacobsen (SF)
Bilag
To af udvalgets spørgsmål til undervisnings- og forskningsministeren og
dennes svar herpå:
Spørgsmål:
»Der udbedes en fyldestgørende oversigt over de uddannelser i
forbindelse med hvilke der har kunnet opnås støtte til uddannelsesgebyr efter
§ 5, stk. 1, i den nuværende lov.«
Svar:
Ved følgende uddannelsesinstitutioner/uddannelser har uddannelsessøgende
mulighed for at få stipendium som hjælp til dækning af undervisningsafgift:
Eksportskoleuddannelse:
Den danske Eksportskole, Jylland
Den danske Eksportskole, Sjælland
Mesterskolekurser:
Teknologisk Institut - GVS-mesterkursus
Sønderborg Håndværkerskole - Byggeteknisk Mesterskole
Hotel- og restaurationsuddannelse:
Aalborg Tekniske Skole - hotel- & restaurantuddannelse
Hotel- og Restaurantskolen, København - hotel- & restaurantuddannelse
Gartnerskoleuddannelse:
Beder Gartnerskole - blomsterdekoratør - driftslederkursus
Søfartsskoleuddannelse:
Nyborg Søfartsskole - søfart - EFG grundkursus
Læreruddanelse:
Den frie Lærerskole - lærerstuderende
Det nødvendige Seminarium - lærerstuderende
Fritidspædagoguddannelse:
Rudolf Steiner Børnehaveseminarium - børnehave- og fritidspædagog
Fysioterapiuddannelse:
Skodsborg Fysioterapiskole - fysioterapeut
Idrætslæreruddannelse:
Poul Petersens Institut - idrætslærer
Afspændings-, bevægelses- og rytmikuddannelse:
Ingrid Prahms Seminarium - afspændingspædagog
Seminariet for Afspændingspædagogik - afspændingspædagog
Skolen for Kropsdynamik - afspændingspædagog
Afspændingspædagogisk Seminarium - afspændingspædagog
Skolen for Kropsterapi - afspændingspædagog
Skolen for Holistisk Afspænding - afspændingspædagog
Karild Rytmik Kursuscenter - bevægelsespædagog
Eurytmiskolen i København - bevægelsespædagog
Gotvedskolen - bevægelsespædagog
Nordisk Rytmik - bevægelsespædagog
Dansk Mensendieckskole - bevægelsespædagog
Randers Afspændingspædagogiske Center - afspændingspædagog
Institut for rytmik - rytmik/bevægelseslærer
Eurytmiuddannelse i Aarhus - bevægelsespædagog
Gymnasier:
Bagsværd Gymnasium - student
Herlufsholm Skole - Student
Holte Gymnasium - student
Ingrid Jespersens Skole - student
Johannesskolen - student (folkeskoleklasser)
Kildegaard Gymnasium - student
Marie Kruses Skole - student
Niels Steensens Skole - student
N. Zahles Skole - student
Det Frie Gymnasium - student
Vejlefjord Højere Skole - student
Det Kristne Gymnasium - student
Copenhagen International School - student
Nordsjællands Grundskole og Gymnasium - student
Internationalt Uddannelsescenter, Svendborg - student
Ecole Francaise de Copenhauge - student
Akademisk Studenterkursus - student
Gentofte Studenterkursus - studenterkursus
Høng Studenterkursus - studenterkursus - studentergymnasium
Rønde Gymnasium og studenterkursus - studentergymnasium
Spørgsmål:
»Ad svaret på spørgsmål 1:
Findes der sædvanlige uddannelsesforløb, der består af mere end 1
ungdomsuddannelse, uden at den sidste ungdomsuddannelse er adgangseksamen til
en videregående uddannelse? Hvis det er tilfældet, bedes disse
uddannelsesforløb opregnet.«.
Svar:
A. Der findes følgende selvstændige erhvervsuddannelser, der hører til
kategorien »ungdomsuddannelser«, hvor der i det sædvanlige
uddannelsesforløb indgår en efg-basisuddannelse. Uddannelsesforløbet
betragtes som en samlet ungdomsuddannelse.
Selvstændig erhvervsudd. Forudgående ungdomsudd. Antal elever
/Varighed: /Varighed: årligt ca.:
1) Edb-ass. udd. (2 1/2 år) Efg-basisår (1 år) 550
2) Laborantudd. (2 år) Efg-basisår (1 år) 800
3) Levnedsmiddelass.udd. (2 år) Efg-basisår (1 år) 60
4) Teknisk ass./teknisk tegner udd. (2 år) Efg-basisår (1 år) 2.900
5) Farveri-, tekstil-, trikotage- og konfektions- ass.-udd. (2-21/2 år)
Efg-basisår (1 år) 130
6) Kystskipperudd. (1/2 år) Erhvervsfagligt grundkursus inden for
søfartsområdet (5 mdr.) 28
7) Sætteskipperudd. (8 mdr.) Erhvervsfagligt grundkursus inden for
søfartsområdet (5 mdr.) 18
8) Fiskeskipperudd. 1. og 3. grad (11 mdr. ekskl. praktik) Erhvervsfagligt
grundkursus inden for søfartsområdet (5 mdr.) 120
9) Skibskokudd. p.t. (ca. 1/2 år ekskl. praktik) Erhvervsfagligt
grundkursus inden for søfartsområdet (5 mdr.) 85
B. Der findes følgende selvstændige erhvervsuddannelser, der hører til
kategorien »ungdomsuddannelser«, hvor der i det sædvanlige
uddannelsesforløb indgår en studenter- eller HF-eksamen, som i sig selv er
kompetencegivende og derfor betragtes som en selvstændig ungdomsuddannelse:
10) Edb-ass.udd. (11/2 år) Studenter-/HF-eksamen 900
11) Laborantudd. (2 år) Studenter-/HF-eksamen 250
12) Teknisk ass./teknisk tegner udd. (2 år) Studenter-/HF-eksamen 350
13) Plejehjemsass.udd. (1 år) Studenter-/HF-eksamen 120
14) Fodterapeutudd. (11/2 år) Studenter-/HF-eksamen 25
C. Atypiske uddannelsesforløb, der indebærer 2 ungdomsuddannelser:
15) På grundlæggende erhvervsuddannelser ud over de nævnte samt på
efg-basisuddannelserne optages på årsbasis Studenter-/HF-eksamen 710
16) Efg-basisudd. (1 år) Afbrudt gymnasie- eller HF-udd. 800-1.000 samt
Studenter-/HF-eksamen Efg-basisår begrænset, men ukendt antal
Tillægsbetænkning
Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist
til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde.
Udvalget har endvidere modtaget en skriftlig henvendelse fra
Handelsskolernes Lærerforening.
Der er af undervisnings- og forskningsministeren stillet ændringsforslag,
hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et mindretal (Det Konservatives Folkepartis,
Venstres, Det Radikale Venstres, Centrum-Demokraternes og Kristeligt
Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de
stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal (Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis
medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse, men
mindretallet kan stemme for de stillede ændringsforslag.
Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det
foreligger efter 2. behandling.
Ændringsforslag
Af undervisnings- og forskningsministeren, tiltrådt af et
flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem):
Til § 1
1) Nr. 1 affattes således:
» 1. I § 2, stk. 1, ændres »§ 3, stk. 5,»
til: »§ 3 a, stk. 2«.'
2) Nr. 11 udgår.
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget har til hensigt at sikre lovens hidtidige regel om, at
stipendium efter lovens § 5, stk. 1, som hjælp til dækning af en
undervisningsafgift svarende til 85 pct. af den faktiske undervisningsafgift,
dog højst 14.500 kr. for et helt støtteår, kan oppebæres ud over stipendium
og lån efter lovens § 2.
Til nr. 2
Ændringsforslaget har til hensigt at bevare lovens hidtidige bestemmelse
om, at hvis en uddannelsessøgendes egenindkomst er højere end de i lovens § 8
anførte beløb, nedsættes stipendium, herunder stipendium efter § 5, stk. 1,
og lån ligeligt med det overskydende beløb.
Eva Møller (KF) fmd. Kirkegaard (KF) Merete Aarup (KF) Inge
Dahl-Sørensen (V) Povl Brøndsted (V) Pia Dahl (FP) Marianne Jelved (RV) Bente
Juncker (CD) nfmd. Lysholm Christensen (KRF) Jytte Andersen (S) Helle
Degn (S) Pernille Forchhammer (S) Anna-Marie Hansen (S) Frank Jensen (S) Lone
Møller (S) Aage Frandsen (SF) Hanne Thanning Jacobsen (SF)
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Skattecentrets efteropkrævning af 511.621 kr. i moms, 63.947 kr. i el-afgift og 5.716 kr. i vandafgift for perioden fra den 1. januar til den 31. december 2007 Landsskatteretten · 14. oktober 2010
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat Lenz fremsat den 29. april 1986. — Deborah Lawrie-Blum mod Land Baden-Württemberg. EU-domme · 29. april 1986
- 1991 LSF 208 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM GYMNASIET M.V. OG AF LOV OM KURSUS TIL HØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN OG OM STUDIEFORBEREDENDE ENKELTFAGSUNDERVISNING FOR VOKSNE M.V. (TILSKUDS- OG BIDRAGSBESTEMMELSER M.V.) Retsinformation · 18. maj 1992
- Sagen handler om, hvorvidt bestyrelsen for Centralorganisationen af 2010 har haft hjemmel til at beslutte at overdrage forhandlings- og aftaleretten for medlemmer af sagsøgerne til Lærernes Centralorganisation/Danmarks Lærerforening Domsdatabasen · 16. januar 2023
- Kendelse af 19. september 2017 i FV2016.0150 Arbejdsretten m.fl. · 19. september 2017
- Kendelse af 19. september 2017 i FV2016.0146 Arbejdsretten m.fl. · 19. september 2017