Spring til indhold

Retsinformation

1988 BTL 124 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM SAMMENLÆGNING OG NEDLÆGGELSE AF SEMINARIER NR L 124 1988-89, 1. SAMLING

1988/1 BTL 124Betænkning over lovforslagFolketinget17. maj 1989

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til undervisnings- og forskningsministeren, som

denne har besvaret dels skriftligt, dels i samråd.

Udvalget har endvidere modtaget mundtlige og/eller skriftlige henvendelser

fra:

Arbejdernes Fællesorganisation, Kolding,

Bakkeskolen, Esbjerg,

Blaagaard Statsseminarium,

Clausen, Robert, fhv. direktør, Holte,

Dansk Fritidshjemsseminarium,

Dansk Magisterforeninig, Seminarieaf delingen,

Esbjerg Seminarium,

Esbjerg Socialpædagogiske Seminarium,

Frederiksberg Kommune,

Frederiksberg Seminarium,

Haslev Seminarium,

Herning Erhvervsråd,

Herning Seminarium,

Kolding Byråd,

Kolding Erhvervsråd,

Kolding kommunale Musikskole,

Kolding Lærerkreds,

Kolding Seminarium,

Marselisborg Seminarium,

Middelfart Kommune,

Montessori Seminariet,

Rektorforeningen,

Ribe Kommune,

Seminarielærerforeningen,

Skærbæk Kommune,

Læs alt

Tønder Statsseminarium,

Vejle Amt,

Aalborg Seminarium,

Århus Seminarium og

Århus Børnehaveseminarium.

Undervisnings- og forskningsministeren har over for udvalget

tilkendegivet, at han vedrørende lærere på de sammenlagte/nedlagte seminarier

vil opfordre til, at der tages mest muligt hensyn til disse lærere, men

naturligvis under hensyntagen til undervisningsbehovet på det enkelte

seminarium.

Der er af undervisnings- og forskningsministeren og af et mindretal

stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer) lovforslaget til

vedtagelse med de af undervisnings- og forskningsministeren stillede

ændringsforslag.

Et mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) indstiller

lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og vil i øvrigt

redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling.

Mindretallet kan stemme for de af Socialistisk Folkeparti stillede

ændringsforslag.

Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, medmindre

de af mindretallet stillede ændringsforslag og det af undervisnings- og

forskningsministeren under nr. 6 stillede ændringsforslag vedtages.

Ændringsforslag

Til § 1

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (S):

1) Nr. 1 udgår.

Af undervisnings- og forskningsministeren, tiltrådt af et

flertal (udvalget med undtagelse af S og SF):

2) Nr. 1 affattes således:

»1. Blaagaard Statsseminariums læreruddannelse afvikles. Driften af

statsseminariets hf-kursus overtages af Københavns Amtskommune.«

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (S):

3) Nr. 2 udgår.

4) Nr. 3 udgår.

5) Nr. 4 udgår.

Af undervisnings- og forskningsministeren, tiltådt af et

flertal (udvalget med undtagelse af S):

6) Nr. 5 udgår.

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (S):

7) Nr. 6 udgår.

Af undervisnings- og forskningsministeren, tiltrådt af et

flertal (udvalget med undtagelse af S og SF):

8) Nr. 6 affattes således:

»6. Tønder Statsseminarium sammenlægges med Haderslev Statsseminarium

i dettes bygninger.«

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (S):

9) Nr. 7 udgår.

Af undervisnings- og forskningsministeren, tiltrådt af et

flertal (udvalget med undtagelse af S og SF):

10) Nr. 7 affattes således:

»7. Esbjerg Seminarium sammenlægges med Ribe Statsseminarium i dettes

bygninger.«

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (S):

11) Nr. 8 udgår.

Af undervisnings- og forskningsministeren, tiltrådt af et

flertal (udvalget med undtagelse af S og SF):

12) Nr. 8 affattes således:

»8. Kolding Seminarium sammenlægges med Jelling Statsseminarium i

dettes bygninger.«

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (S):

13) Nr. 9 udgår.

14) Nr. 10 udgår.

Af undervisnings- og forskningsministeren, tiltrådt af et

flertal (udvalget med undtagelse af S og SF):

15) Efter nr. 10 indsættes som nyt nummer:

»11. Marselisborg Seminarium sammenlægges med Århus Seminarium i

dettes bygninger.«

16) Som stk. 2 indsættes:

»Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan dog for så vidt

angår børnehave- og fritidspædagogseminarierne gennemføre andre

sammenlægninger end dem, der er nævnt i stk. 1.«

Til § 5

17) Nr. 1 og 3 udgår.

Bemærkninger

Til nr. 1, 3-5, 7, 9, 11, 13 og 14

Mindretallet finder, at behovet for lærere er stort, ikke mindst fra

midten af 1990'erne. Endvidere finder mindretallet, at det er vigtigt, at

Folketingets medlemmer får lejlighed til at tilkendegive, om man ønsker hvert

enkelt af de foreslåede seminarier nedlagt.

Til nr. 2

Ændringsforslaget betyder, at Frederiksberg Seminarium opretholdes, og at

Blaagaard Statsseminarium i stedet nedlægges, dog således at Københavns

Amtskommune overtager driften af hf-kurset, jf. § 1, stk. 2, i lov om

amtskommunernes overtagelse af visse statsskoler og -kursus m.v. Blaagaard

Statsseminariums 4 læreruddannelseshold forudsættes fordelt med 1 til

Københavns Dag- og Aftenseminarium, 1 til N. Zahles Seminarium, 1 til Haslev

Seminarium og 1 til Vordingborg Statsseminarium.

Til nr. 6

Ændringsforslaget betyder, at Haslev Seminarium opretholdes.

Til nr. 8

Ændringsforslaget betyder, at Tønder Statsseminariums 2 hold flyttes til

Haderslev Statsseminarium.

Til nr. 10

Ændringsforslaget betyder, at sammenlægningen af Ribe Statsseminarium og

Esbjerg Seminarium sker i Ribe, og at statsseminariets hf-kursus opretholdes

som en del af seminariet.

Til nr. 12

Ændringsforslaget betyder, at Kolding Seminariums 2 hold flyttes til

Jelling Statsseminarium, som samtidig afgiver sit 3. (ekstraordinære) hold

til Skårup Statsseminarium.

Til nr. 15

Ændringsforslaget betyder, at Marselisborg Seminarium sammenlægges med

Århus Seminarium, og at Århus Seminarium efter sammenlægningen vil få 5 hold.

Af kapacitetsmæssige grunde vil dette nødvendiggøre, at seminariets hf-kursus

må indskrænkes i forhold til optagelsen i 1988 (5 klasser). Der henvises i

denne forbindelse til udtalelsen fra amtsborgmester Ib Frederiksen

(underbilag 3 til lovforslagets bilag 14).

Til nr. 16

Der er efter planens udarbejdelse fremkommet forslag til alternative

løsninger på børnehave- og fritidspædagogseminarieområdet, som det ikke har

været muligt at undersøge nærmere. Flertallet finder derfor, at ministeren

ikke bør være afskåret fra at gennemføre disse forslag, ligesom ministeren i

øvrigt bør have mulighed for som hidtil at gennemføre sammenlægninger og

nedlæggelser af børnehave- og fritidspædagogseminarier uden særlig

lovgivning.

Til nr. 17

Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 10. Eva Møller

(KF) fmd. Kirkegaard (KF) Merete Aarup (KF) Inge Dahl-Sørensen (V) Povl

Brøndsted (V) Mogens Elvensø (FP) Marianne Jelved (RV) Bente Juncker (CD)

nfmd. Lysholm Christensen (KRF) Jytte Andersen (S) Helle Degn (S) Pernille

Forchhammer (S) Anna-Marie Hansen (S) Frank Jensen (S) Lone Møller (S) Aage

Frandsen (SF) Hanne Thanning Jacobsen (SF) Tillægsbetænkningen

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i nogle møder og har

herunder stillet spørgsmål til justitsministeren og undervisnings- og

forskningsministeren, som disse har besvaret dels skriftligt, dels i

samråd.

Der er af undervisnings- og forskningsministeren stillet ændringsforslag,

hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Udvalget har endvidere modtaget mundtlige og/eller skriftlige henvendelser

fra:

Amtsborgmesteren i Vejle Amt,

Blaagaard Statsseminarium,

Bestyrelsen for den selvejende institution, »Blaagaard

Seminarium«,

Borgmesteren i Esbjerg,

Borgmesteren i Herlev,

Borgmesteren i Århus,

Danmarks Lærerforening,

Dansk Magisterforening,

Esbjerg Seminarium,

Esbjerg Skolelederforening,

Foreningen af Statsanerkendte Privatseminarier,

Fællesudvalget ved Jonstrup Seminarium,

Gladsaxe Kommune, Borgmesteren,

Gladsaxe Kommunes Skolevæsen, Enghavegård Skole,

Gladsaxe Lærerforening,

Herning Byråd,

Herning Seminarium,

Herning Seminarium, Lærerrådet,

Hjørring Seminarium,

Institut for offentlig Ret, Århus Universitet,

Københavns Børnehaveseminarium,

Lærerstuderendes Landsråd,

Marselisborg Seminarium,

Ribe Amtsråd,

Ribe Kommune, byrådet,

Skoledirektørforeningen,

Skole og Samfund,

Skolelederne ved Herning Kommunale Skolevæsen,

Skaade Skole, Højbjerg,

Søndervangsskolen, Viby J.,

Sønderjyllands Amtsråd,

Tønder Statsseminarium,

Aalborg Seminarium,

Århus Børnehaveseminarium og

Århus Købstads Magistrat.

I tilslutning til det ved 2. behandling vedtagne ændringsforslag nr. 16 (§

1, stk. 2, i lovforslaget, som det foreligger efter 2. behandling), hvorefter

ministeren som hidtil kan gennemføre sammenlægninger og nedlæggelser af

børnehave- og fritidspædagogseminarier uden særlig lovgivning, har

undervisnings og forskningsministeren over for udvalget oplyst, at han er

indstillet på at orientere Uddannelsesudvalget om sådanne planer, inden de

iværksættes.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti) lovforslaget til

vedtagelse med de af undervisnings- og forskningsministeren stillede

ændringsforslag.

Flertallet ønsker i øvrigt at udtale følgende:

Efter udvalgets afgivelse af betænkning den 9. december 1988 er der rejst

en række spørgsmål om de juridiske og økonomiske konsekvenser af de ændringer

af lovforslaget, som blev vedtaget ved 2. behandling den 13. december 1988.

For så vidt angår Blaagaard Statsseminarium blev seminariets nuværende

bygninger i 1984 af den selvejende institution Blaagaard Seminarium

overdraget vederlagsfrit til staten i forbindelse med sammenlægningen af

Blaagaard Seminarium og Statsseminariet på Emdrupborg. Justitsministeriet har

på denne baggrund tilkendegivet, at en beslutning om allerede nu at nedlægge

Blaagaard Statsseminarium må antages at medføre, at forudsætningerne for

institutionens aftaleindgåelse i 1984 brister, og at overdragelsen som

udgangspunkt skal gå tilbage. Dette indebærer, at den selvejende institution

vil kunne vælge mellem enten at få bygningerne tilbage eller at kræve

erstatning svarende til bygningernes nettoværdi på overdragelsestidspunktet.

For at undgå disse komplikationer har undervisnings- og

forskningsministeren stillet ændringsforslag nr. 1, der er tiltrådt af

flertallet.

Ændringsforslaget har endvidere den fordel, at balancen mellem den

statslige og den private seminariedrift i østregionen fastholdes, hvorved

risikoen for, at de tjenestemandsansatte lærere kan forlange sig afskediget

med ventepenge/rådighedsløn, reduceres betydeligt.

For så vidt angår Esbjerg Seminarium er det fra kommunens og seminariets

side gjort gældende, at der, såfremt seminariet sammenlægges med Ribe

Statsseminarium, vil være tale om en tvangsmæssig afståelse af rettigheder,

der må anses for beskyttet efter grundlovens § 73. Herom har

Justitsministeriet udtalt, at det foreliggende lovforslag med de ændringer,

der blev vedtaget ved 2. behandling, ikke har karakter af et ekspropriativt

indgreb over for de berørte private seminarier. Flertallet har taget denne

udtalelse til efterretning.

Endelig har Århus Kommune taget forbehold om at kræve den grund, som

kommunen i sin tid har stillet til rådighed for opførelsen af Marselisborg

Seminariums bygninger, tilbageført til kommunen, såfremt bygningerne ikke

længere skal anvendes til deres nuværende formål. Da det i øvrigt ikke kan

udelukkes, at der vil være pædagogiske fordele forbundet med at henlægge den

samlede seminariedrift i Århus til Marselisborg Seminariums bygninger, og at

de to bestyrelser vil foretrække det, har ministeren stillet ændringsforslag

nr. 2, der er tiltrådt af flertallet.

Ministeren har tilkendegivet over for udvalget, at han finder det

utilfredsstillende, at de private selvejende uddannelsesinstitutioner i

tilfælde af virksomhedens ophør kan gøre krav på den fulde værdistigning af

institutionens faste ejendomme uanset omfanget af statens bidrag til

finansiering af byggeriet, og uanset at staten gennem driftsstøtte til

forbedring og vedligeholdelse har bidraget til værdistigningen. Ministeren

vil derfor søge reglerne om vilkårene for statsstøtte til private selvejende

institutioner ændret.

Flertallet noterer med tilfredshed, at antallet af studiepladser

opretholdes, og at lærerpersonalet på de berørte seminarier i videst muligt

omfang vil blive søgt genbeskæftiget på andre seminarier.

Flertallet lægger vægt på, at de berørte seminariers personale ved en

sammenlægning får lige vilkår, når de to seminariers uddannelsesaktiviteter

videreføres i uændret omfang. Dog skal man så vidt muligt søge at undgå, at

de tjenestemandsansatte lærere bliver afskediget med ventepenge/rådighedsløn

som følge af en sammenlægning.

Flertallet lægger ligeledes vægt på, at der i øvrigt ved overflytning af

spor til andre seminarier så vidt muligt også overføres personale.

Ministeren har oplyst, at Dansk Magisterforening vil blive indbudt til en

drøftelse i ministeriet for at få uddybet foreningens henvendelse til

Folketingets Uddannelsesudvalg.

Flertallet har taget til efterretning, at ministeren ved drøftelser med de

implicerede parter aktivt vil medvirke til, at de ledige seminariebygninger

søges anvendt til andre uddannelsesformål, f.eks.

handelsskoler/handelshøjskoler.

Et mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) udtaler, at

hele processen og forløbet omkring sammenlægning og nedlæggelse af seminarier

har haft en uaceptabel karakter.

Først kom undervisnings- og forskningsministerens skitseforslag, hvor

nedsættelsen af de regionale udvalg lagde op til lokal indflydelse. Derefter

tog ministeren ikke hensyn til de regionale indstillinger, og sagen blev

gjort til et rent partipolitisk slagsmål.

Lovforslaget har på den mest uværdige måde hele tiden skiftet karakter,

medens sagen har været til behandling i Folketinget, og ingen seminarier har

under hele forløbet vidst, hvem der var købt eller solgt.

Ved 2. behandling hævdede Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti

synspunktet om, at lovforslaget indeholdt et identitetsproblem, idet helt nye

seminarier pludselig optrådte i lovforslaget.

Endvidere sikrede Socialdemokratiet en udsættelse af 3. behandling og

forærede derved forligspartierne en mulighed for at få kendskab til såvel de

juridiske som de økonomiske konsekvenser af det uigennemtænkte forlig.

Fremgangsmåden betegner Socialdemokratiet som umoralsk både over for de

mennesker, der i deres daglige arbejde berøres af truslen om nedlæggelse af

deres arbejdsplads, og i forhold til den måde, forligspartierne er blevet

behandlet på af undervisnings- og forskningsministeren, fordi lovforslaget

har hvilet på et ufuldstændigt grundlag. Takket være oppositionen er

regeringen og staten reddet fra at skulle betale erstatning og har undgået

tab af statslige værdier. Det oprindelige lovforslag ville, hvis det var

gennemført uændret, have medført merudgifter for staten på op imod 100 mio.

kr. og ikke som påstået af undervisningsministeren en besparelse på omkring

29 mio. kr.

Dette grænser til misinformation og opvisning af manglende

ministeransvarlighed i en grad, som kan begrunde en ministerafgang.

De afgørende forskellige uddannelsesmæssige perspektiver, som henholdsvis

regeringen og Socialdemokratiet står for, fremgår tydeligt i sagen om

seminarienedlæggelser.

For Socialdemokratiet vil 90'erne stå i uddannelsernes tegn. De

samfundsmæssige forandringer, vi står over for, vil stille store krav til

Folketing og regering om at sikre et uddannelsesmæssigt løft for både

ungdommen og den voksne del af befolkningen.

Her mener vi, at seminarierne bør spille en væsentlig rolle. Men

regeringens fremtidsperspektiv løfter sig beklageligvis ikke ud over

vurderingen af, hvad et faldende børnetal kan medføre af besparelser i

uddannelsessektoren. Det finder vi uansvarligt, perspektivløst og dybt

beklageligt.

I planlægningen af 90'ernes uddannelsestilbud mener Socialdemokratiet, at

folkeskolens fremtidige funktion og lærerbehov samt den kommende undervisning

af arbejdsledige voksne, almen undervisning af korttidsuddannede og efter- og

videreuddannelse af arbejdsaktive bør indgå.

På alle disse områder skal der bruges undervisere med voksenpædagogiske

kvalifikationer. Der vil derfor være behov for seminariekapaciteten og

fortsat udvikling af de værdifulde pædagogiske miljøer, som landets

seminarier udgør. Under hele forløbet omkring seminariesagen har

Socialdemokratiet tilbudt regeringen at medvirke til omstilling af

seminariesektoren til 90'ernes uddannelsespolitiske udfordringer.

Socialdemokratiet har ikke ønsket at medvirke til at spille de enkelte

seminarier ud mod hinanden. Ligeledes har Socialdemokratiet tilbudt

regeringen at finde den af regeringen skønnede besparelse i sektoren.

Beklageligvis har regeringen hele tiden forfulgt sine egne ideologiske

mål, som tydeligvis har bestået i at demonstrere handlekraft og evne til at

nedlægge offentlige institutioner endog på et svagt parlamentarisk grundlag.

Først da Socialdemokratiet og de involverede seminarier offentligt

synliggjorde de juridiske og økonomiske konsekvenser, som forligspartierne

havde bundet hinanden op på, medførte det de af ministeren til 3. behandling

stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiet opfatter dette som en klar indrømmelse. Der var åbenlyst

belæg for kritikken. Lovforslaget får også som konsekvens, at der fjernes

uddannelsespladser, 2 spor for Københavnsområdet. Endvidere bliver det

sværere at blive lærer i København og Århus end i resten af landet.

Det er for Socialdemokratiet vigtigt under det videre forløb, at der

sikres personalegrupperne lige vilkår, når en sammenlægning skal realiseres,

ligesom det er vigtigt, at der foretages en pædagogisk afvejning af de

lærerressourcer, der skal være på det enkelte seminarium. Ministeren har

omtalt muligheden for en omstillingspulje, hvilket Socialdemokratiet gerne

ser realiseret.

For så vidt angår forslaget om nedlæggelse og sammenlægning af børnehave-

og fritidspædagogseminarier har Socialdemokratiet følgende bemærkninger:

Socialdemokratiet afviser enhver form for nedlæggelser og sammenlægninger

af børnehave- og fritidspædagoguddannelsesinstitutioner. Socialdemokratiet

ønsker opretholdt et decentralt uddannelsestilbud på området for børn og unge

og ønsker ligeledes uddannelseskapaciteten opretholdt på 1988-niveau, hvor

socialdemokratiske fingeraftryk på finansloven sikrede 15 ekstra spor. Vi

vender os kraftigt mod dels nedskæringer af uddannelseskapacitet og dels

nedlæggelse/sammenlægninger af børnehave- og fritidspædagogseminarier.

Pædagogmangelen er veldokumenteret både fra ministeriets eget

prognosemateriale og Kommunernes Landsforening samt de faglige

organisationer.

I dag er der fuld beskæftigelse på pædagogområdet, og dertil kommer, at

der på nuværende tidspunkt er 6.000 ikke-uddannede pædagoger i normerede

pædagogstillinger.

Med uddannelseskapaciteten opretholdt på 1988-niveau vil der stadig i 1995

mangle 3.000 pædagoger stigende til 4.000 pædagoger i år 2000. Der er således

intet belæg for indskrænkning hverken i kapacitet eller de fysiske rammer.

Lovforslaget er alene et udtryk for regeringens ideologiske felttog mod

daginstitutionsområdet og dets uddannede personale. Regeringens krav om

nedskæringer hviler endvidere på en forældet familiepolitik med en

forestilling om, at kvinderne alene skal bære ansvaret for børnepasning.

Regeringen tilsidesætter på denne måde de pædagogiske udviklingsperspektiver,

som nutidens småbørnsfamilier stiller entydige krav om. Lovforslaget er

udtryk for kortsigtet og snæversynet uddannelses- og familiepolitik.

På denne baggrund indstiller Socialdemokratiet lovforslaget til

forkastelse.

Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse. SF mener, at det både ud fra

uddannelses- og regionalpolitiske forhold er forkert at nedlægge eller

sammenlægge seminarier, hvorved antallet af lærer- og pædagogseminarier

bliver reduceret med henholdsvis 6 og 4. Læreruddannelsen skal ikke alene

anskues ud fra et aktuelt behov for lærere til folkeskolen, selv om der

fortsat er et behov for uddannelse af folkeskolelærere, hvilket de lave

arbejdsløshedstal bl.a. viser.

For det første er der brug for lærere til voksenundervisningen, og hvad

var mere naturligt end bl.a. at bruge lærerseminarier som uddannelsessted i

den forbindelse?

For det andet vil der igen fra midten af 90'erne være et stigende behov

for uddannelse af lærere, fordi forholdsvis flere lærere til den tid vil nå

henholdsvis efterløns- eller pensionsalderen. Derfor burde der allerede nu

ske en forøgelse af antallet af hold på lærerseminarierne, hvorved nogle af

2-sporsseminarierne kunne blive 3-sporsseminarier.

For de mindre (2-spors)seminarier kunne der opnås rationaliseringer og

økonomiske besparelser ved et større samarbejde mellem de mindre seminarier.

Socialistisk Folkeparti har i den forbindelse peget på, at 2 seminarier kunne

sammenlægges som en administrativ enhed, men blive bevaret som 2 fysiske

enheder. Selv om det ville give såvel lærere som studerende lidt mere besvær

i form af transportomkostninger, er dette en mindre »omkostning«,

end det vil være at nedlægge seminarier, der alle steder fungerer som en

væsentlig del af lokalsamfundets kulturelle liv.

Socialistisk Folkeparti har også peget på, at placering af lærer- og

pædagogseminarier i samme bygninger kunne give økonomiske besparelser. Den

model praktiseres allerede nogle steder i dag, og Socialistisk Folkeparti har

foreslået, at den kunne praktiseres flere steder, f.eks. i Kolding, ved at

Kolding Børnehaveseminarium blev placeret på Kolding Lærerseminarium.

Det samme kunne være sket, hvis Århus Børnehaveseminarium var flyttet ind

på Århus Seminariums bygninger, samtidig med at Århus Seminarium og

Marselisborg Seminarium blev opretholdt som to selvstændige seminarier.

Socialistisk Folkeparti erkender, at der bl.a. ved udbud af linjefag på

lærerseminarierne er en fordel i, at lærerseminarierne har 3-4 spor. Derfor

har Socialistisk Folkeparti talt for et samarbejde mellem de mindre

seminarier.

Når det derimod gælder pædagogseminarierne, mener Socialistisk Folkeparti,

at den rette størrelse er 2-3 spor og ikke 4 spor, som det er tankegangen i

lovforslaget. Der er ikke megen mening i at gøre pædagogseminarier til

4-sporsseminarier. Man vil måske nok kunne opnå nogle mindre

rationaliseringsgevinster i form af mindre administrativt personale. Men det

er meget lidt i forhold til, at man lader det gå ud over gode pædagogiske

miljøer.

Derfor afviser Socialistisk Folkeparti sammenlægningerne af

pædagogseminarierne i Københavnsområdet og finder, at nedlæggelsen af Århus

Børnehaveseminarium er forkastelig. Det vil betyde, at der fjernes

uddannelsespladser i det østjyske område. Derved bliver der et uopfyldt behov

for uddannede pædagoger i de kommende år.

Ved at oprette ekstraspor, enten på en gang eller over en årrække, på

nogle af de nuværende 2-sporsseminarier, der har søgning til 3 spor, f.eks.

Kolding, Herning, Esbjerg, Århus, Vordingborg m.v., kunne flere seminarier

blive lærerseminarier med 3 spor. De øvrige seminarier kunne derimod indlede

et samarbejde, eventuelt ved at der blev etableret een administrativ enhed,

men to fysiske enheder, f.eks. Tønder/Ribe og Nørre Nisum/Skive. Samarbejdet

kunne foregå mellem andre seminarier, men de seminarier, der her er peget på,

er de seminarier, der har den mindste søgning af 1. prioritetsansøgere. På

denne måde mener Socialistisk Folkeparti, at der er baggrund for at bevare

alle de lærerseminarier, som vi har i dag.

Tønder Seminarium har haft et mindre antal 1. prioritetsansøgere, men der

må alligevel være grundlag for at bevare Tønder Seminarium ud fra en

kulturpolitisk vurdering. Tønder vil ikke blot med nedlæggelsen af

lærreseminariet miste et uddannelsessted for lærere. Tønder vil også miste et

vigtigt center for kulturaktiviteter. Vi bør ikke være så åndeligt fattige,

at vi ikke har råd til at bevare Tønder Statsseminarium.

Esbjerg Seminarium er det seminarium, der i det sydvestjyske område har

flest 1. prioritetsansøgere, og Esbjerg Seminarium vil kunne fylde et

3-sporsseminarium stort set alene på baggrund af 1. prioritetsansøgere.

Esbjerg Seminarium er et af de seminarier, der er bygget ud fra en

helhedsplan med en øvelsesskole, amtscentral og lærerhøjskole inden for samme

bygningskompleks. Der er et miljø omkring læreruddannelserne, der vil blive

spoleret ved nedlæggelse af seminariet. Endelig er det tvivlsomt, om der på

baggrund af søgningsmønstret i det sydvestjyske område er muligt at

opretholde et 4- sporsseminarium i Ribe, hvilket kan betyde, at lærerspor i

det sydvestjyske område ikke kun reduceres fra 6 (2 i henholdsvis i Esbjerg,

Ribe og Tønder) til 4 (i Ribe), men reduceres med 3, idet Ribe Seminarium

måske ikke fuldt ud kan fylde 4 spor. Kolding Seminarium er med sit

søgningsmønster i stand til fuldt ud at fylde et 3-sporsseminarium med 1.

prioritetsansøgere. Også med en nedlæggelse af Kolding Seminarium slår man et

godt pædagogisk miljø i stykker. Med nedlæggelse af Kolding Seminarium

flyttes et seminariespor til Jelling og et andet til Skårup. Ud fra det

søgningsmønster, som findes ved valg af lærerseminarier, vil det efter alt at

dømme give problemer i Kolding-Fredericia-Middelfart-området med hensyn til

at få et tilstrækkeligt udbud af lærere.

Herning Seminarium har det største antal 1. prioritetsansøgere i det

nordvestjyske område. I forhold til søgningsmønstret til seminarierne og de

uddannede læreres efterfølgende job senere som folkeskolelærere må man

alvorligt frygte, at nedlæggelse af Herning Seminarium vil give problemer.

Det er tvivlsomt, at lærerstuderende, der i dag søger Herning Seminarium, i

fuldt omfang vil søge Skive og Nørre Nissum Seminarium, sådan som

lovforslaget forudsætter. Det kan betyde, at Nørre Nissum og Skive seminarier

vil have svært ved at fylde 3 spor. Det betyder, at lærerbehovet i det

vestjyske område (nord for Esbjerg, syd for Holstebro og vest for Herning)

kan have svært ved at blive opfyldt.

Marselisborg Seminarium havde i 1985, 1986 og 1987 det højeste antal 1.

prioritetsansøgere og i 1988 det næsthøjeste. Marselisborg Seminarium kræver

9 points for optagelse. Marselisborg er kendt for at have et meget levende

pædagogisk miljø. Marselisborg Seminariums bygninger blev suppleret for nylig

med en bygning til over 1 mio. kr., penge, der reelt er spildt, hvis

bygningerne ikke anvendes til seminarieformål. Århus Seminarium har de sidste

4 år ligget mellem de 5 seminarier, der havde det højeste antal 1.

prioritetsansøgere. Der kræves 8 points for at blive optaget på Århus

Seminarium. Marselisborg Seminarium og Århus Seminarium er derfor to af

landets mest populære seminarier. De to seminarier har hver deres særpræg og

er meget forskellige med hensyn til vedtægter og bestyrelsessammensætning.

Folketinget burde derfor have taget imod forslaget fra Marselisborg

Seminarium om samdrift. Med dette forslag kunne der være opnået en besparelse

af næsten samme størrelse som ved sammenlægning. Men forligspartierne har

ikke villet lytte til disse argumenter. Det eneste, der åbenbart har kunnet

bevæge forligspartierne, har været juridiske forhold omkring Marselisborg

Seminarium, som ministeren og forligspartierne åbenbart ikke var bekendt med,

og som kunne have bragt regeringen ud i vanskeligheder, hvis man blot havde

nedlagt Marselisborg Seminarium. I forhold til lovforslaget, som det

foreligger efter 2. behandling, hvor sammenlægning af de to århusianske

seminarier reelt betød en nedlæggelse af Marselisborg Seminarium, er der nu

tale om en sammenlægning af de to ligestillede seminarier. Selv om man må

sige, at der for Marselisborg Seminarium klart er tale om en forbedring i

forhold til det, der blev vedtaget ved 2. behandling, overlader regeringen nu

utrolig mange problemer til senere afgørelse. Det er uklart, hvilke bygninger

seminariet skal være i. Det er uklart, hvilke vedtægter der skal gælde for

det nye århusianske seminarium. Det er uklart, hvordan bestyrelsen skal

sammensættes ved det nye århusianske seminarium. Det er uafklaret, hvem der

skal være ansat på seminariet.

I det københavnske område har seminarierne på skift været udråbt som

seminarier, der skulle nedlægges. Ifølge lovforslaget var det Frederiksberg

Seminarium. Efter 2. behandling var det Blaagaard Seminarium. Efter

forligspartiernes aftale er det nu Jonstrup Seminarium. Det er klart

utilfredsstillende, at seminarierne sådan på skift bliver nedlagt.

Socialistisk Folkeparti protesterede kraftigt med nedlæggelse af Blaagaard

Seminarium, bl.a. fordi Blaagaard Seminarium repræsenterer et særligt

pædagogisk miljø. Blaagaard Seminarium er også det eneste seminarium, der har

en særlig klasse for uddannelse af indvandrerlærere, hvilket betyder, at

seminariet har en særlig ekspertise, som ikke findes andre steder. Set for

Blaagaard Seminarium er der selvfølgelig tale om den forbedring, at der nu

sker en sammenlægning af Jonstrup og Blaagaard Seminarium i Blaagaard

Seminariums bygninger. Men set ud fra, at også det nordsjællandske område

skal have en rimelig dækning af seminarier er det klart utilfredsstillende,

at Jonstrup Seminarium nedlægges. Ud fra søgningen til seminarier burde der

ikke være grundlag for at nedlægge nogen seminarier i Københavnsområdet.

Under alle omstændigheder er det klart utilfredsstillende, at man nedlægger

seminarier, der er meget velfungerende, og som har gode pædagogiske miljøer.

Når Blaagaard Seminarium i sidste omgang er blevet reddet, skyldes det ikke

uddannelsespolitiske argumenter, som regeringen har taget til sig. Det

skyldes alene, at staten kunne blive stillet over for et krav fra det

daværende private Blaagaard Seminarium om en erstatning på baggrund af en

brudt aftale på i alt 30 mio. kr., en aftale, som regeringen selvfølgelig

burde have været bekendt med kunne udløse en sådan erstatning. Derfor viser

det senere forløb omkring Blaagaard Seminarium, at det aftalegrundlag, som lå

forud for 2. behandling, var klart utilfredsstillende belyst.

Men det er ikke kun i forbindelse med Blaagaard Seminarium, at staten kan

komme ud i nogle meget vanskelige juridiske situationer. Også når det gælder

Esbjerg Seminarium, kan der blive tale om et krav fra seminariets side over

for staten. Professor Peter Germer har således klart givet udtryk for, at der

er tale om en ekspropriation, hvis det private seminarium i Esbjerg

sammenlægges med Ribe Statsseminarium i dettes bygninger. Og når regeringen

afviser, at der er tale om ekspropriation, må man med rette spørge, hvorfor

undervisningsministeren i 1982 med glæde konstaterede, at der dengang ikke

blev tale om ekspropriation, men om frivillige aftaler mellem de private

seminarier og staten.

Med de oplysninger, der på nuværende tidspunkt foreligger på baggrund af

professor Peter Germers to responsa og svarene fra Justitsministeriets

lovafdeling, må man sige, at argumentationen for, at der er tale om

ekspropriation, står uhyre stærkt. Der er reelt ikke tale om en

modargumentation fra Justitsministeriets lovafdeling over for de juridiske

argumentter, som fremføres af professor Peter Germer i de to responsa.

Ud over de uddannelses- og regionalpolitiske forhold er der også juridiske

årsager til at sige nej til lovforslaget. Selv om det mellem 2. og 3.

behandling er lykkedes at afklare en række spørgsmål, er det fortsat sådan,

at forligspartiernes aftaler rummer mange ubesvarede spørgsmål og bygger på

manglende viden om vor seminarieverden (seminariernes bygningskvalitet, de

enkelte seminariers særlige profil osv.).

Den manglende viden om seminarieverdenen, som forligspartiernes aftale ved

2. behandling var udtryk for, var årsag til, at Socialistisk Folkeparti

sammen med Socialdemokratiet sikrede udsættelsen af 3. behandling til efter

nytår.

Det var Socialistisk Folkepartis opfattelse, at Folketingets

Uddannelsesudvalg skulle være taget på en besigtigelsestur rundt til landets

seminarier, hvorved i det mindste Uddannelsesudvalget fik et større kendskab

til seminarieverdenen. Når kommunalbestyrelsesmedlemmer og amtsrådsmedlemmer

nedlægger skoler og institutioner, har de nogenlunde kendskab til, hvad de

pågældende institutioner står for, og hvordan institutionerne ser ud. Det

samme kunne vi godt have undt Folketingets Uddannelsesudvalg på

seminarieområdet.

Desværre var det kun Socialistisk Folkeparti, der var interesseret i at

tage på en sådan besigtigelsestur. Derfor har Socialistisk Folkeparti mellem

2. og 3. behandling måtet nøjes med at have kontakt til de enkelte seminarier

som parti og ikke som en del af Folketingets Uddannelsesudvalg. Socialistisk

Folkeparti har brugt perioden mellem 2. og 3. behandling til at stille en

række af de spørgsmål, som forligspartierne allerede burde have afklaret

inden 2. behandling. Socialistisk Folkeparti ville derved vise, hvilke

problemer forliget ikke havde taget højde for, og hvilke løsninger der

eventuelt kunne være blevet tale om i stedet for det indgåede forlig.

Socialistisk Folkeparti er ikke i tvivl om, at disse spørgsmål har tjent

dette formål. Det er kun beklageligt, at forligspartierne ikke har taget mere

hensyn hertil.

Da forligspartierne og regeringen ikke var interesseret i at tale med

Socialistisk Folkeparti, skrev Socialistisk Folkeparti den 5. januar et brev

til undervisnings- og forskningsministeren, hvor ministeren opfordredes til

at vurdere forliget endnu en gang og til at indbyde Socialistisk Folkeparti

og Socialdemokratiet til de videre forhandlinger.

Men da det var åbenbart, at forligspartierne var enige om, at der skulle

nedlægges 6 lærer- og 4 pædagogseminarier, var Socialistisk Folkeparti reelt

udelukket fra at forhandle. Dette forhindrede dog ikke Socialistisk

Folkeparti i at kunne give ministeren gode råd. Vi påpegede muligheden af, at

man fandt forskellige samdrifts- og samarbejdsmodeller seminarierne imellem.

Vi sagde også, at det ville være klogt af regeringen at undgå at komme ud i

juridiske problemer, som var et resultat af at nedlægge bestemte seminarier.

Hele diskussionen om seminarienedlæggelser har på mange måder afsløret

problemer omkring de demokratiske spilleregler og har endda til tider været

uværdig for folkestyret. Efter Socialistisk Folkepartis opfattelse har det

hele tiden været forkert at nedlægge 10 lærer- og pædagogseminarier, forkert

ud fra uddannelsespolitiske og ud fra regionalpolitiske betragtninger. Hele

den måde, hvorpå sagen er grebet an, har også skabt problemer for folks tro

på folkestyret. Forligspartierne har tilsyneladende været ligeglade med, hvad

de mennesker, som beslutningerne vedrører, har haft at sige om

forligspartiernes forslag. Argumenter, der er fremkommet fra seminarierne, og

som har været velbegrundede og påpeget, hvordan besparelser i øvrigt kunne

opnås, er stort set blevet afvist af forligspartierne.

Det eneste argument, forligspartierne har villet lytte til, har været, at

regeringen og staten senere ville stå over for ubehagelige juridiske

problemer, hvis lovforslaget blev gennemført uændret. Når lovforslaget

gennemføres med forligspartiernes stemmer, vil der ligge en række uafklarede

spørgsmål rundt omkring, som vedrører lærere og studerende på de enkelte

seminarier. Hvem vil i fremtiden være ansat på de forskellige seminarier?

Hvor vil de pågældende være ansat henne? Hvor skal de studerende afslutte

deres uddannelse?

Når det gælder de studerende, er det vigtigt at understrege, at der bør

tages hensyn til de studerendes muligheder for at afslutte deres uddannelse.

Der bør her tages hensyn til, hvordan de studerendes muligheder er. Derfor

vil det på nogle af de nedlagte seminarier være vigtigt, at de studerende kan

gøre deres studium færdigt der, hvor de er begyndt.

Socialistisk Folkeparti afviser ikke, at der kan være behov for at se på

strukturændringer inden for seminarieområdet. Det er derfor, vi har peget på

forskellige samdrifts- og samarbejdsmodeller. Men eventuelle

strukturændringer på seminarieområdet burde helt klart have afventet det

læreruddannelsesudvalg, som ministeren selv har nedsat. Det er ikke rimeligt,

mens et sådant udvalg arbejder, at gennemføre sådanne meget vidtgående

ændringer på seminarieområdet, som nedlæggelse af 6 lærer- og 4

pædagogseminarier er udtryk for.

Socialistisk Folkeparti erkender, at det er svært at ændre i et forlig,

der er indgået mellem 6 partier. Derfor har vi ikke haft megen tiltro til de

forhandlinger, som er foregået i den sidste uges tid. Men det er tåbeligt og

dumt af forligspartierne, at de ikke af sig selv har kunnet indse, at man

burde ændre i forligsgrundlaget, sådan at der i højere grad kunne skabes ro

på seminarieområdet. Det har også været beskæmmende at konstatere, at

forligspartierne ikke af egen drift har sikret en afklaring af de mange

problemer af både juridisk og økonomisk art, inden afgørelsen skulle træffes

ved 3. behandling. Socialistisk Folkeparti har været med til at gøre noget af

det arbejde, som forligspartierne rettelig selv burde have gjort, inden de

indgik forliget. Derfor har udsættelsen mellem 2. og 3. behandling trods alt

ikke været spildt. Undervisnings- og forskningsministeren burde i øvrigt

takke Socialistisk Folkeparti for, at vi fik udsat 3. behandling, sådan at

nogle af de juridiske problemer kunne afklares inden vedtagelse ved 3.

behandling. Var dette ikke sket, havde ministeren nu stået med et

erstatningskrav fra Blaagaard Seminarium. Også vedrørende Marselisborg

Seminarium var ministeren måske kommet til at stå med kontante udgifter for

staten. Men det skal siges, at Socialistisk Folkepartis arbejde ikke kunne

have været udført, hvis ikke folk rundt omkring på seminarierne havde været

med til at afsløre og påpege mangler i forligspartiernes aftale. Men det

ændrer ikke ved, at lovforslaget, som det foreligger, er klart

utilfredsstillende, både ud fra uddannelsespolitiske og regionalpolitiske

forhold, og at lovforslaget fortsat rummer utrolig mange ubesvarede

spørgsmål. Vi er ikke i tvivl om, at det afklaringsarbejde, vi har været med

til, har skabt et lidt klarere grundlag for seminariepolitikken i de kommende

år.

Ændringsforslag

Af undervisnings- og forskningsministeren, tiltrådt af et

flertal (udvalget med undtagelse af S og SF):

Til § 1

1) Stk. 1, nr. 1, affattes således:

»1. Blaagaard Statsseminarium og Jonstrup Statsseminarium

sammenlægges.«

2) Stk. 1, nr. 10, affattes således:

»10. Marselisborg Seminarium og Århus Seminarium sammenlægges.«

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget åbner mulighed for, at Blaagaard Statsseminariums

læreruddannelse ikke afvikles, men at seminariets nuværende

uddannelsesaktiviteter videreføres i reduceret omfang i seminariets nuværende

bygningskompleks, samtidig med at Jonstrup Statsseminariums læreruddannelse i

sin helhed overføres hertil.

Da der er tale om en sammenlægning af to statsseminarier, fastsætter

ministeren i øvrigt de nærmere vilkår for sammenlægningen, jf. princippet i

lovforslagets § 2, stk. 2.

I 1989 er det hensigten, at Blaagaard Statsseminarium afgiver det ene af

sine nuværende 4 spor til Vordingborg Statsseminarium, på samme måde som

Frederiksberg Seminarium afgiver det ene af sine 4 spor til Haslev

Seminarium.

Til nr. 2

Ændringsforslaget indebærer, at ministeren får mulighed for efter

yderligere undersøgelser og drøftelser med de to seminariers bestyrelser at

vælge den placering i Århus, der er økonomisk og pædagogisk mest fordelagtig,

jf. i øvrigt lovforslagets § 2, stk. 2.

Flertallets udgangspunkt er fortsat, at det er mest hensigtsmæssigt at

benytte Århus Seminariums bygninger, som rummer plads til eventuel senere

udvidelse med et eller flere spor, men har dog ikke villet forhindre

ministeren i at vælge en anden løsning efter drøftelse med de to bestyrelser.

Eva Møller (KF) fmd. Kirkegaard (KF) Merete Aarup (KF) Inge

Dahl-Sørensen (V) Povl Brøndsted (V) Annette Just (FP) Marianne Jelved (RV)

Bente Juncker (CD) nfmd. Lysholm Christensen (KRF) Jytte Andersen (S)

Helle Degn (S) Pernille Forchhammer (S) Anna-Marie Hansen (S) Frank Jensen

(S) Lone Møller (S) Aage Frandsen (SF) Hanne Thanning Jacobsen (SF)

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter