1988 BTL 124 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM SAMMENLÆGNING OG NEDLÆGGELSE AF SEMINARIER NR L 124 1988-89, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder
stillet spørgsmål til undervisnings- og forskningsministeren, som
denne har besvaret dels skriftligt, dels i samråd.
Udvalget har endvidere modtaget mundtlige og/eller skriftlige henvendelser
fra:
Arbejdernes Fællesorganisation, Kolding,
Bakkeskolen, Esbjerg,
Blaagaard Statsseminarium,
Clausen, Robert, fhv. direktør, Holte,
Dansk Fritidshjemsseminarium,
Dansk Magisterforeninig, Seminarieaf delingen,
Esbjerg Seminarium,
Esbjerg Socialpædagogiske Seminarium,
Frederiksberg Kommune,
Frederiksberg Seminarium,
Haslev Seminarium,
Herning Erhvervsråd,
Herning Seminarium,
Kolding Byråd,
Kolding Erhvervsråd,
Kolding kommunale Musikskole,
Kolding Lærerkreds,
Kolding Seminarium,
Marselisborg Seminarium,
Middelfart Kommune,
Montessori Seminariet,
Rektorforeningen,
Ribe Kommune,
Seminarielærerforeningen,
Skærbæk Kommune,
Læs alt
Tønder Statsseminarium,
Vejle Amt,
Aalborg Seminarium,
Århus Seminarium og
Århus Børnehaveseminarium.
Undervisnings- og forskningsministeren har over for udvalget
tilkendegivet, at han vedrørende lærere på de sammenlagte/nedlagte seminarier
vil opfordre til, at der tages mest muligt hensyn til disse lærere, men
naturligvis under hensyntagen til undervisningsbehovet på det enkelte
seminarium.
Der er af undervisnings- og forskningsministeren og af et mindretal
stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer) lovforslaget til
vedtagelse med de af undervisnings- og forskningsministeren stillede
ændringsforslag.
Et mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og vil i øvrigt
redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling.
Mindretallet kan stemme for de af Socialistisk Folkeparti stillede
ændringsforslag.
Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, medmindre
de af mindretallet stillede ændringsforslag og det af undervisnings- og
forskningsministeren under nr. 6 stillede ændringsforslag vedtages.
Ændringsforslag
Til § 1
Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (S):
1) Nr. 1 udgår.
Af undervisnings- og forskningsministeren, tiltrådt af et
flertal (udvalget med undtagelse af S og SF):
2) Nr. 1 affattes således:
»1. Blaagaard Statsseminariums læreruddannelse afvikles. Driften af
statsseminariets hf-kursus overtages af Københavns Amtskommune.«
Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (S):
3) Nr. 2 udgår.
4) Nr. 3 udgår.
5) Nr. 4 udgår.
Af undervisnings- og forskningsministeren, tiltådt af et
flertal (udvalget med undtagelse af S):
6) Nr. 5 udgår.
Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (S):
7) Nr. 6 udgår.
Af undervisnings- og forskningsministeren, tiltrådt af et
flertal (udvalget med undtagelse af S og SF):
8) Nr. 6 affattes således:
»6. Tønder Statsseminarium sammenlægges med Haderslev Statsseminarium
i dettes bygninger.«
Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (S):
9) Nr. 7 udgår.
Af undervisnings- og forskningsministeren, tiltrådt af et
flertal (udvalget med undtagelse af S og SF):
10) Nr. 7 affattes således:
»7. Esbjerg Seminarium sammenlægges med Ribe Statsseminarium i dettes
bygninger.«
Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (S):
11) Nr. 8 udgår.
Af undervisnings- og forskningsministeren, tiltrådt af et
flertal (udvalget med undtagelse af S og SF):
12) Nr. 8 affattes således:
»8. Kolding Seminarium sammenlægges med Jelling Statsseminarium i
dettes bygninger.«
Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (S):
13) Nr. 9 udgår.
14) Nr. 10 udgår.
Af undervisnings- og forskningsministeren, tiltrådt af et
flertal (udvalget med undtagelse af S og SF):
15) Efter nr. 10 indsættes som nyt nummer:
»11. Marselisborg Seminarium sammenlægges med Århus Seminarium i
dettes bygninger.«
16) Som stk. 2 indsættes:
»Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan dog for så vidt
angår børnehave- og fritidspædagogseminarierne gennemføre andre
sammenlægninger end dem, der er nævnt i stk. 1.«
Til § 5
17) Nr. 1 og 3 udgår.
Bemærkninger
Til nr. 1, 3-5, 7, 9, 11, 13 og 14
Mindretallet finder, at behovet for lærere er stort, ikke mindst fra
midten af 1990'erne. Endvidere finder mindretallet, at det er vigtigt, at
Folketingets medlemmer får lejlighed til at tilkendegive, om man ønsker hvert
enkelt af de foreslåede seminarier nedlagt.
Til nr. 2
Ændringsforslaget betyder, at Frederiksberg Seminarium opretholdes, og at
Blaagaard Statsseminarium i stedet nedlægges, dog således at Københavns
Amtskommune overtager driften af hf-kurset, jf. § 1, stk. 2, i lov om
amtskommunernes overtagelse af visse statsskoler og -kursus m.v. Blaagaard
Statsseminariums 4 læreruddannelseshold forudsættes fordelt med 1 til
Københavns Dag- og Aftenseminarium, 1 til N. Zahles Seminarium, 1 til Haslev
Seminarium og 1 til Vordingborg Statsseminarium.
Til nr. 6
Ændringsforslaget betyder, at Haslev Seminarium opretholdes.
Til nr. 8
Ændringsforslaget betyder, at Tønder Statsseminariums 2 hold flyttes til
Haderslev Statsseminarium.
Til nr. 10
Ændringsforslaget betyder, at sammenlægningen af Ribe Statsseminarium og
Esbjerg Seminarium sker i Ribe, og at statsseminariets hf-kursus opretholdes
som en del af seminariet.
Til nr. 12
Ændringsforslaget betyder, at Kolding Seminariums 2 hold flyttes til
Jelling Statsseminarium, som samtidig afgiver sit 3. (ekstraordinære) hold
til Skårup Statsseminarium.
Til nr. 15
Ændringsforslaget betyder, at Marselisborg Seminarium sammenlægges med
Århus Seminarium, og at Århus Seminarium efter sammenlægningen vil få 5 hold.
Af kapacitetsmæssige grunde vil dette nødvendiggøre, at seminariets hf-kursus
må indskrænkes i forhold til optagelsen i 1988 (5 klasser). Der henvises i
denne forbindelse til udtalelsen fra amtsborgmester Ib Frederiksen
(underbilag 3 til lovforslagets bilag 14).
Til nr. 16
Der er efter planens udarbejdelse fremkommet forslag til alternative
løsninger på børnehave- og fritidspædagogseminarieområdet, som det ikke har
været muligt at undersøge nærmere. Flertallet finder derfor, at ministeren
ikke bør være afskåret fra at gennemføre disse forslag, ligesom ministeren i
øvrigt bør have mulighed for som hidtil at gennemføre sammenlægninger og
nedlæggelser af børnehave- og fritidspædagogseminarier uden særlig
lovgivning.
Til nr. 17
Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 10. Eva Møller
(KF) fmd. Kirkegaard (KF) Merete Aarup (KF) Inge Dahl-Sørensen (V) Povl
Brøndsted (V) Mogens Elvensø (FP) Marianne Jelved (RV) Bente Juncker (CD)
nfmd. Lysholm Christensen (KRF) Jytte Andersen (S) Helle Degn (S) Pernille
Forchhammer (S) Anna-Marie Hansen (S) Frank Jensen (S) Lone Møller (S) Aage
Frandsen (SF) Hanne Thanning Jacobsen (SF) Tillægsbetænkningen
Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist
til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i nogle møder og har
herunder stillet spørgsmål til justitsministeren og undervisnings- og
forskningsministeren, som disse har besvaret dels skriftligt, dels i
samråd.
Der er af undervisnings- og forskningsministeren stillet ændringsforslag,
hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Udvalget har endvidere modtaget mundtlige og/eller skriftlige henvendelser
fra:
Amtsborgmesteren i Vejle Amt,
Blaagaard Statsseminarium,
Bestyrelsen for den selvejende institution, »Blaagaard
Seminarium«,
Borgmesteren i Esbjerg,
Borgmesteren i Herlev,
Borgmesteren i Århus,
Danmarks Lærerforening,
Dansk Magisterforening,
Esbjerg Seminarium,
Esbjerg Skolelederforening,
Foreningen af Statsanerkendte Privatseminarier,
Fællesudvalget ved Jonstrup Seminarium,
Gladsaxe Kommune, Borgmesteren,
Gladsaxe Kommunes Skolevæsen, Enghavegård Skole,
Gladsaxe Lærerforening,
Herning Byråd,
Herning Seminarium,
Herning Seminarium, Lærerrådet,
Hjørring Seminarium,
Institut for offentlig Ret, Århus Universitet,
Københavns Børnehaveseminarium,
Lærerstuderendes Landsråd,
Marselisborg Seminarium,
Ribe Amtsråd,
Ribe Kommune, byrådet,
Skoledirektørforeningen,
Skole og Samfund,
Skolelederne ved Herning Kommunale Skolevæsen,
Skaade Skole, Højbjerg,
Søndervangsskolen, Viby J.,
Sønderjyllands Amtsråd,
Tønder Statsseminarium,
Aalborg Seminarium,
Århus Børnehaveseminarium og
Århus Købstads Magistrat.
I tilslutning til det ved 2. behandling vedtagne ændringsforslag nr. 16 (§
1, stk. 2, i lovforslaget, som det foreligger efter 2. behandling), hvorefter
ministeren som hidtil kan gennemføre sammenlægninger og nedlæggelser af
børnehave- og fritidspædagogseminarier uden særlig lovgivning, har
undervisnings og forskningsministeren over for udvalget oplyst, at han er
indstillet på at orientere Uddannelsesudvalget om sådanne planer, inden de
iværksættes.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti) lovforslaget til
vedtagelse med de af undervisnings- og forskningsministeren stillede
ændringsforslag.
Flertallet ønsker i øvrigt at udtale følgende:
Efter udvalgets afgivelse af betænkning den 9. december 1988 er der rejst
en række spørgsmål om de juridiske og økonomiske konsekvenser af de ændringer
af lovforslaget, som blev vedtaget ved 2. behandling den 13. december 1988.
For så vidt angår Blaagaard Statsseminarium blev seminariets nuværende
bygninger i 1984 af den selvejende institution Blaagaard Seminarium
overdraget vederlagsfrit til staten i forbindelse med sammenlægningen af
Blaagaard Seminarium og Statsseminariet på Emdrupborg. Justitsministeriet har
på denne baggrund tilkendegivet, at en beslutning om allerede nu at nedlægge
Blaagaard Statsseminarium må antages at medføre, at forudsætningerne for
institutionens aftaleindgåelse i 1984 brister, og at overdragelsen som
udgangspunkt skal gå tilbage. Dette indebærer, at den selvejende institution
vil kunne vælge mellem enten at få bygningerne tilbage eller at kræve
erstatning svarende til bygningernes nettoværdi på overdragelsestidspunktet.
For at undgå disse komplikationer har undervisnings- og
forskningsministeren stillet ændringsforslag nr. 1, der er tiltrådt af
flertallet.
Ændringsforslaget har endvidere den fordel, at balancen mellem den
statslige og den private seminariedrift i østregionen fastholdes, hvorved
risikoen for, at de tjenestemandsansatte lærere kan forlange sig afskediget
med ventepenge/rådighedsløn, reduceres betydeligt.
For så vidt angår Esbjerg Seminarium er det fra kommunens og seminariets
side gjort gældende, at der, såfremt seminariet sammenlægges med Ribe
Statsseminarium, vil være tale om en tvangsmæssig afståelse af rettigheder,
der må anses for beskyttet efter grundlovens § 73. Herom har
Justitsministeriet udtalt, at det foreliggende lovforslag med de ændringer,
der blev vedtaget ved 2. behandling, ikke har karakter af et ekspropriativt
indgreb over for de berørte private seminarier. Flertallet har taget denne
udtalelse til efterretning.
Endelig har Århus Kommune taget forbehold om at kræve den grund, som
kommunen i sin tid har stillet til rådighed for opførelsen af Marselisborg
Seminariums bygninger, tilbageført til kommunen, såfremt bygningerne ikke
længere skal anvendes til deres nuværende formål. Da det i øvrigt ikke kan
udelukkes, at der vil være pædagogiske fordele forbundet med at henlægge den
samlede seminariedrift i Århus til Marselisborg Seminariums bygninger, og at
de to bestyrelser vil foretrække det, har ministeren stillet ændringsforslag
nr. 2, der er tiltrådt af flertallet.
Ministeren har tilkendegivet over for udvalget, at han finder det
utilfredsstillende, at de private selvejende uddannelsesinstitutioner i
tilfælde af virksomhedens ophør kan gøre krav på den fulde værdistigning af
institutionens faste ejendomme uanset omfanget af statens bidrag til
finansiering af byggeriet, og uanset at staten gennem driftsstøtte til
forbedring og vedligeholdelse har bidraget til værdistigningen. Ministeren
vil derfor søge reglerne om vilkårene for statsstøtte til private selvejende
institutioner ændret.
Flertallet noterer med tilfredshed, at antallet af studiepladser
opretholdes, og at lærerpersonalet på de berørte seminarier i videst muligt
omfang vil blive søgt genbeskæftiget på andre seminarier.
Flertallet lægger vægt på, at de berørte seminariers personale ved en
sammenlægning får lige vilkår, når de to seminariers uddannelsesaktiviteter
videreføres i uændret omfang. Dog skal man så vidt muligt søge at undgå, at
de tjenestemandsansatte lærere bliver afskediget med ventepenge/rådighedsløn
som følge af en sammenlægning.
Flertallet lægger ligeledes vægt på, at der i øvrigt ved overflytning af
spor til andre seminarier så vidt muligt også overføres personale.
Ministeren har oplyst, at Dansk Magisterforening vil blive indbudt til en
drøftelse i ministeriet for at få uddybet foreningens henvendelse til
Folketingets Uddannelsesudvalg.
Flertallet har taget til efterretning, at ministeren ved drøftelser med de
implicerede parter aktivt vil medvirke til, at de ledige seminariebygninger
søges anvendt til andre uddannelsesformål, f.eks.
handelsskoler/handelshøjskoler.
Et mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) udtaler, at
hele processen og forløbet omkring sammenlægning og nedlæggelse af seminarier
har haft en uaceptabel karakter.
Først kom undervisnings- og forskningsministerens skitseforslag, hvor
nedsættelsen af de regionale udvalg lagde op til lokal indflydelse. Derefter
tog ministeren ikke hensyn til de regionale indstillinger, og sagen blev
gjort til et rent partipolitisk slagsmål.
Lovforslaget har på den mest uværdige måde hele tiden skiftet karakter,
medens sagen har været til behandling i Folketinget, og ingen seminarier har
under hele forløbet vidst, hvem der var købt eller solgt.
Ved 2. behandling hævdede Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti
synspunktet om, at lovforslaget indeholdt et identitetsproblem, idet helt nye
seminarier pludselig optrådte i lovforslaget.
Endvidere sikrede Socialdemokratiet en udsættelse af 3. behandling og
forærede derved forligspartierne en mulighed for at få kendskab til såvel de
juridiske som de økonomiske konsekvenser af det uigennemtænkte forlig.
Fremgangsmåden betegner Socialdemokratiet som umoralsk både over for de
mennesker, der i deres daglige arbejde berøres af truslen om nedlæggelse af
deres arbejdsplads, og i forhold til den måde, forligspartierne er blevet
behandlet på af undervisnings- og forskningsministeren, fordi lovforslaget
har hvilet på et ufuldstændigt grundlag. Takket være oppositionen er
regeringen og staten reddet fra at skulle betale erstatning og har undgået
tab af statslige værdier. Det oprindelige lovforslag ville, hvis det var
gennemført uændret, have medført merudgifter for staten på op imod 100 mio.
kr. og ikke som påstået af undervisningsministeren en besparelse på omkring
29 mio. kr.
Dette grænser til misinformation og opvisning af manglende
ministeransvarlighed i en grad, som kan begrunde en ministerafgang.
De afgørende forskellige uddannelsesmæssige perspektiver, som henholdsvis
regeringen og Socialdemokratiet står for, fremgår tydeligt i sagen om
seminarienedlæggelser.
For Socialdemokratiet vil 90'erne stå i uddannelsernes tegn. De
samfundsmæssige forandringer, vi står over for, vil stille store krav til
Folketing og regering om at sikre et uddannelsesmæssigt løft for både
ungdommen og den voksne del af befolkningen.
Her mener vi, at seminarierne bør spille en væsentlig rolle. Men
regeringens fremtidsperspektiv løfter sig beklageligvis ikke ud over
vurderingen af, hvad et faldende børnetal kan medføre af besparelser i
uddannelsessektoren. Det finder vi uansvarligt, perspektivløst og dybt
beklageligt.
I planlægningen af 90'ernes uddannelsestilbud mener Socialdemokratiet, at
folkeskolens fremtidige funktion og lærerbehov samt den kommende undervisning
af arbejdsledige voksne, almen undervisning af korttidsuddannede og efter- og
videreuddannelse af arbejdsaktive bør indgå.
På alle disse områder skal der bruges undervisere med voksenpædagogiske
kvalifikationer. Der vil derfor være behov for seminariekapaciteten og
fortsat udvikling af de værdifulde pædagogiske miljøer, som landets
seminarier udgør. Under hele forløbet omkring seminariesagen har
Socialdemokratiet tilbudt regeringen at medvirke til omstilling af
seminariesektoren til 90'ernes uddannelsespolitiske udfordringer.
Socialdemokratiet har ikke ønsket at medvirke til at spille de enkelte
seminarier ud mod hinanden. Ligeledes har Socialdemokratiet tilbudt
regeringen at finde den af regeringen skønnede besparelse i sektoren.
Beklageligvis har regeringen hele tiden forfulgt sine egne ideologiske
mål, som tydeligvis har bestået i at demonstrere handlekraft og evne til at
nedlægge offentlige institutioner endog på et svagt parlamentarisk grundlag.
Først da Socialdemokratiet og de involverede seminarier offentligt
synliggjorde de juridiske og økonomiske konsekvenser, som forligspartierne
havde bundet hinanden op på, medførte det de af ministeren til 3. behandling
stillede ændringsforslag.
Socialdemokratiet opfatter dette som en klar indrømmelse. Der var åbenlyst
belæg for kritikken. Lovforslaget får også som konsekvens, at der fjernes
uddannelsespladser, 2 spor for Københavnsområdet. Endvidere bliver det
sværere at blive lærer i København og Århus end i resten af landet.
Det er for Socialdemokratiet vigtigt under det videre forløb, at der
sikres personalegrupperne lige vilkår, når en sammenlægning skal realiseres,
ligesom det er vigtigt, at der foretages en pædagogisk afvejning af de
lærerressourcer, der skal være på det enkelte seminarium. Ministeren har
omtalt muligheden for en omstillingspulje, hvilket Socialdemokratiet gerne
ser realiseret.
For så vidt angår forslaget om nedlæggelse og sammenlægning af børnehave-
og fritidspædagogseminarier har Socialdemokratiet følgende bemærkninger:
Socialdemokratiet afviser enhver form for nedlæggelser og sammenlægninger
af børnehave- og fritidspædagoguddannelsesinstitutioner. Socialdemokratiet
ønsker opretholdt et decentralt uddannelsestilbud på området for børn og unge
og ønsker ligeledes uddannelseskapaciteten opretholdt på 1988-niveau, hvor
socialdemokratiske fingeraftryk på finansloven sikrede 15 ekstra spor. Vi
vender os kraftigt mod dels nedskæringer af uddannelseskapacitet og dels
nedlæggelse/sammenlægninger af børnehave- og fritidspædagogseminarier.
Pædagogmangelen er veldokumenteret både fra ministeriets eget
prognosemateriale og Kommunernes Landsforening samt de faglige
organisationer.
I dag er der fuld beskæftigelse på pædagogområdet, og dertil kommer, at
der på nuværende tidspunkt er 6.000 ikke-uddannede pædagoger i normerede
pædagogstillinger.
Med uddannelseskapaciteten opretholdt på 1988-niveau vil der stadig i 1995
mangle 3.000 pædagoger stigende til 4.000 pædagoger i år 2000. Der er således
intet belæg for indskrænkning hverken i kapacitet eller de fysiske rammer.
Lovforslaget er alene et udtryk for regeringens ideologiske felttog mod
daginstitutionsområdet og dets uddannede personale. Regeringens krav om
nedskæringer hviler endvidere på en forældet familiepolitik med en
forestilling om, at kvinderne alene skal bære ansvaret for børnepasning.
Regeringen tilsidesætter på denne måde de pædagogiske udviklingsperspektiver,
som nutidens småbørnsfamilier stiller entydige krav om. Lovforslaget er
udtryk for kortsigtet og snæversynet uddannelses- og familiepolitik.
På denne baggrund indstiller Socialdemokratiet lovforslaget til
forkastelse.
Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse. SF mener, at det både ud fra
uddannelses- og regionalpolitiske forhold er forkert at nedlægge eller
sammenlægge seminarier, hvorved antallet af lærer- og pædagogseminarier
bliver reduceret med henholdsvis 6 og 4. Læreruddannelsen skal ikke alene
anskues ud fra et aktuelt behov for lærere til folkeskolen, selv om der
fortsat er et behov for uddannelse af folkeskolelærere, hvilket de lave
arbejdsløshedstal bl.a. viser.
For det første er der brug for lærere til voksenundervisningen, og hvad
var mere naturligt end bl.a. at bruge lærerseminarier som uddannelsessted i
den forbindelse?
For det andet vil der igen fra midten af 90'erne være et stigende behov
for uddannelse af lærere, fordi forholdsvis flere lærere til den tid vil nå
henholdsvis efterløns- eller pensionsalderen. Derfor burde der allerede nu
ske en forøgelse af antallet af hold på lærerseminarierne, hvorved nogle af
2-sporsseminarierne kunne blive 3-sporsseminarier.
For de mindre (2-spors)seminarier kunne der opnås rationaliseringer og
økonomiske besparelser ved et større samarbejde mellem de mindre seminarier.
Socialistisk Folkeparti har i den forbindelse peget på, at 2 seminarier kunne
sammenlægges som en administrativ enhed, men blive bevaret som 2 fysiske
enheder. Selv om det ville give såvel lærere som studerende lidt mere besvær
i form af transportomkostninger, er dette en mindre »omkostning«,
end det vil være at nedlægge seminarier, der alle steder fungerer som en
væsentlig del af lokalsamfundets kulturelle liv.
Socialistisk Folkeparti har også peget på, at placering af lærer- og
pædagogseminarier i samme bygninger kunne give økonomiske besparelser. Den
model praktiseres allerede nogle steder i dag, og Socialistisk Folkeparti har
foreslået, at den kunne praktiseres flere steder, f.eks. i Kolding, ved at
Kolding Børnehaveseminarium blev placeret på Kolding Lærerseminarium.
Det samme kunne være sket, hvis Århus Børnehaveseminarium var flyttet ind
på Århus Seminariums bygninger, samtidig med at Århus Seminarium og
Marselisborg Seminarium blev opretholdt som to selvstændige seminarier.
Socialistisk Folkeparti erkender, at der bl.a. ved udbud af linjefag på
lærerseminarierne er en fordel i, at lærerseminarierne har 3-4 spor. Derfor
har Socialistisk Folkeparti talt for et samarbejde mellem de mindre
seminarier.
Når det derimod gælder pædagogseminarierne, mener Socialistisk Folkeparti,
at den rette størrelse er 2-3 spor og ikke 4 spor, som det er tankegangen i
lovforslaget. Der er ikke megen mening i at gøre pædagogseminarier til
4-sporsseminarier. Man vil måske nok kunne opnå nogle mindre
rationaliseringsgevinster i form af mindre administrativt personale. Men det
er meget lidt i forhold til, at man lader det gå ud over gode pædagogiske
miljøer.
Derfor afviser Socialistisk Folkeparti sammenlægningerne af
pædagogseminarierne i Københavnsområdet og finder, at nedlæggelsen af Århus
Børnehaveseminarium er forkastelig. Det vil betyde, at der fjernes
uddannelsespladser i det østjyske område. Derved bliver der et uopfyldt behov
for uddannede pædagoger i de kommende år.
Ved at oprette ekstraspor, enten på en gang eller over en årrække, på
nogle af de nuværende 2-sporsseminarier, der har søgning til 3 spor, f.eks.
Kolding, Herning, Esbjerg, Århus, Vordingborg m.v., kunne flere seminarier
blive lærerseminarier med 3 spor. De øvrige seminarier kunne derimod indlede
et samarbejde, eventuelt ved at der blev etableret een administrativ enhed,
men to fysiske enheder, f.eks. Tønder/Ribe og Nørre Nisum/Skive. Samarbejdet
kunne foregå mellem andre seminarier, men de seminarier, der her er peget på,
er de seminarier, der har den mindste søgning af 1. prioritetsansøgere. På
denne måde mener Socialistisk Folkeparti, at der er baggrund for at bevare
alle de lærerseminarier, som vi har i dag.
Tønder Seminarium har haft et mindre antal 1. prioritetsansøgere, men der
må alligevel være grundlag for at bevare Tønder Seminarium ud fra en
kulturpolitisk vurdering. Tønder vil ikke blot med nedlæggelsen af
lærreseminariet miste et uddannelsessted for lærere. Tønder vil også miste et
vigtigt center for kulturaktiviteter. Vi bør ikke være så åndeligt fattige,
at vi ikke har råd til at bevare Tønder Statsseminarium.
Esbjerg Seminarium er det seminarium, der i det sydvestjyske område har
flest 1. prioritetsansøgere, og Esbjerg Seminarium vil kunne fylde et
3-sporsseminarium stort set alene på baggrund af 1. prioritetsansøgere.
Esbjerg Seminarium er et af de seminarier, der er bygget ud fra en
helhedsplan med en øvelsesskole, amtscentral og lærerhøjskole inden for samme
bygningskompleks. Der er et miljø omkring læreruddannelserne, der vil blive
spoleret ved nedlæggelse af seminariet. Endelig er det tvivlsomt, om der på
baggrund af søgningsmønstret i det sydvestjyske område er muligt at
opretholde et 4- sporsseminarium i Ribe, hvilket kan betyde, at lærerspor i
det sydvestjyske område ikke kun reduceres fra 6 (2 i henholdsvis i Esbjerg,
Ribe og Tønder) til 4 (i Ribe), men reduceres med 3, idet Ribe Seminarium
måske ikke fuldt ud kan fylde 4 spor. Kolding Seminarium er med sit
søgningsmønster i stand til fuldt ud at fylde et 3-sporsseminarium med 1.
prioritetsansøgere. Også med en nedlæggelse af Kolding Seminarium slår man et
godt pædagogisk miljø i stykker. Med nedlæggelse af Kolding Seminarium
flyttes et seminariespor til Jelling og et andet til Skårup. Ud fra det
søgningsmønster, som findes ved valg af lærerseminarier, vil det efter alt at
dømme give problemer i Kolding-Fredericia-Middelfart-området med hensyn til
at få et tilstrækkeligt udbud af lærere.
Herning Seminarium har det største antal 1. prioritetsansøgere i det
nordvestjyske område. I forhold til søgningsmønstret til seminarierne og de
uddannede læreres efterfølgende job senere som folkeskolelærere må man
alvorligt frygte, at nedlæggelse af Herning Seminarium vil give problemer.
Det er tvivlsomt, at lærerstuderende, der i dag søger Herning Seminarium, i
fuldt omfang vil søge Skive og Nørre Nissum Seminarium, sådan som
lovforslaget forudsætter. Det kan betyde, at Nørre Nissum og Skive seminarier
vil have svært ved at fylde 3 spor. Det betyder, at lærerbehovet i det
vestjyske område (nord for Esbjerg, syd for Holstebro og vest for Herning)
kan have svært ved at blive opfyldt.
Marselisborg Seminarium havde i 1985, 1986 og 1987 det højeste antal 1.
prioritetsansøgere og i 1988 det næsthøjeste. Marselisborg Seminarium kræver
9 points for optagelse. Marselisborg er kendt for at have et meget levende
pædagogisk miljø. Marselisborg Seminariums bygninger blev suppleret for nylig
med en bygning til over 1 mio. kr., penge, der reelt er spildt, hvis
bygningerne ikke anvendes til seminarieformål. Århus Seminarium har de sidste
4 år ligget mellem de 5 seminarier, der havde det højeste antal 1.
prioritetsansøgere. Der kræves 8 points for at blive optaget på Århus
Seminarium. Marselisborg Seminarium og Århus Seminarium er derfor to af
landets mest populære seminarier. De to seminarier har hver deres særpræg og
er meget forskellige med hensyn til vedtægter og bestyrelsessammensætning.
Folketinget burde derfor have taget imod forslaget fra Marselisborg
Seminarium om samdrift. Med dette forslag kunne der være opnået en besparelse
af næsten samme størrelse som ved sammenlægning. Men forligspartierne har
ikke villet lytte til disse argumenter. Det eneste, der åbenbart har kunnet
bevæge forligspartierne, har været juridiske forhold omkring Marselisborg
Seminarium, som ministeren og forligspartierne åbenbart ikke var bekendt med,
og som kunne have bragt regeringen ud i vanskeligheder, hvis man blot havde
nedlagt Marselisborg Seminarium. I forhold til lovforslaget, som det
foreligger efter 2. behandling, hvor sammenlægning af de to århusianske
seminarier reelt betød en nedlæggelse af Marselisborg Seminarium, er der nu
tale om en sammenlægning af de to ligestillede seminarier. Selv om man må
sige, at der for Marselisborg Seminarium klart er tale om en forbedring i
forhold til det, der blev vedtaget ved 2. behandling, overlader regeringen nu
utrolig mange problemer til senere afgørelse. Det er uklart, hvilke bygninger
seminariet skal være i. Det er uklart, hvilke vedtægter der skal gælde for
det nye århusianske seminarium. Det er uklart, hvordan bestyrelsen skal
sammensættes ved det nye århusianske seminarium. Det er uafklaret, hvem der
skal være ansat på seminariet.
I det københavnske område har seminarierne på skift været udråbt som
seminarier, der skulle nedlægges. Ifølge lovforslaget var det Frederiksberg
Seminarium. Efter 2. behandling var det Blaagaard Seminarium. Efter
forligspartiernes aftale er det nu Jonstrup Seminarium. Det er klart
utilfredsstillende, at seminarierne sådan på skift bliver nedlagt.
Socialistisk Folkeparti protesterede kraftigt med nedlæggelse af Blaagaard
Seminarium, bl.a. fordi Blaagaard Seminarium repræsenterer et særligt
pædagogisk miljø. Blaagaard Seminarium er også det eneste seminarium, der har
en særlig klasse for uddannelse af indvandrerlærere, hvilket betyder, at
seminariet har en særlig ekspertise, som ikke findes andre steder. Set for
Blaagaard Seminarium er der selvfølgelig tale om den forbedring, at der nu
sker en sammenlægning af Jonstrup og Blaagaard Seminarium i Blaagaard
Seminariums bygninger. Men set ud fra, at også det nordsjællandske område
skal have en rimelig dækning af seminarier er det klart utilfredsstillende,
at Jonstrup Seminarium nedlægges. Ud fra søgningen til seminarier burde der
ikke være grundlag for at nedlægge nogen seminarier i Københavnsområdet.
Under alle omstændigheder er det klart utilfredsstillende, at man nedlægger
seminarier, der er meget velfungerende, og som har gode pædagogiske miljøer.
Når Blaagaard Seminarium i sidste omgang er blevet reddet, skyldes det ikke
uddannelsespolitiske argumenter, som regeringen har taget til sig. Det
skyldes alene, at staten kunne blive stillet over for et krav fra det
daværende private Blaagaard Seminarium om en erstatning på baggrund af en
brudt aftale på i alt 30 mio. kr., en aftale, som regeringen selvfølgelig
burde have været bekendt med kunne udløse en sådan erstatning. Derfor viser
det senere forløb omkring Blaagaard Seminarium, at det aftalegrundlag, som lå
forud for 2. behandling, var klart utilfredsstillende belyst.
Men det er ikke kun i forbindelse med Blaagaard Seminarium, at staten kan
komme ud i nogle meget vanskelige juridiske situationer. Også når det gælder
Esbjerg Seminarium, kan der blive tale om et krav fra seminariets side over
for staten. Professor Peter Germer har således klart givet udtryk for, at der
er tale om en ekspropriation, hvis det private seminarium i Esbjerg
sammenlægges med Ribe Statsseminarium i dettes bygninger. Og når regeringen
afviser, at der er tale om ekspropriation, må man med rette spørge, hvorfor
undervisningsministeren i 1982 med glæde konstaterede, at der dengang ikke
blev tale om ekspropriation, men om frivillige aftaler mellem de private
seminarier og staten.
Med de oplysninger, der på nuværende tidspunkt foreligger på baggrund af
professor Peter Germers to responsa og svarene fra Justitsministeriets
lovafdeling, må man sige, at argumentationen for, at der er tale om
ekspropriation, står uhyre stærkt. Der er reelt ikke tale om en
modargumentation fra Justitsministeriets lovafdeling over for de juridiske
argumentter, som fremføres af professor Peter Germer i de to responsa.
Ud over de uddannelses- og regionalpolitiske forhold er der også juridiske
årsager til at sige nej til lovforslaget. Selv om det mellem 2. og 3.
behandling er lykkedes at afklare en række spørgsmål, er det fortsat sådan,
at forligspartiernes aftaler rummer mange ubesvarede spørgsmål og bygger på
manglende viden om vor seminarieverden (seminariernes bygningskvalitet, de
enkelte seminariers særlige profil osv.).
Den manglende viden om seminarieverdenen, som forligspartiernes aftale ved
2. behandling var udtryk for, var årsag til, at Socialistisk Folkeparti
sammen med Socialdemokratiet sikrede udsættelsen af 3. behandling til efter
nytår.
Det var Socialistisk Folkepartis opfattelse, at Folketingets
Uddannelsesudvalg skulle være taget på en besigtigelsestur rundt til landets
seminarier, hvorved i det mindste Uddannelsesudvalget fik et større kendskab
til seminarieverdenen. Når kommunalbestyrelsesmedlemmer og amtsrådsmedlemmer
nedlægger skoler og institutioner, har de nogenlunde kendskab til, hvad de
pågældende institutioner står for, og hvordan institutionerne ser ud. Det
samme kunne vi godt have undt Folketingets Uddannelsesudvalg på
seminarieområdet.
Desværre var det kun Socialistisk Folkeparti, der var interesseret i at
tage på en sådan besigtigelsestur. Derfor har Socialistisk Folkeparti mellem
2. og 3. behandling måtet nøjes med at have kontakt til de enkelte seminarier
som parti og ikke som en del af Folketingets Uddannelsesudvalg. Socialistisk
Folkeparti har brugt perioden mellem 2. og 3. behandling til at stille en
række af de spørgsmål, som forligspartierne allerede burde have afklaret
inden 2. behandling. Socialistisk Folkeparti ville derved vise, hvilke
problemer forliget ikke havde taget højde for, og hvilke løsninger der
eventuelt kunne være blevet tale om i stedet for det indgåede forlig.
Socialistisk Folkeparti er ikke i tvivl om, at disse spørgsmål har tjent
dette formål. Det er kun beklageligt, at forligspartierne ikke har taget mere
hensyn hertil.
Da forligspartierne og regeringen ikke var interesseret i at tale med
Socialistisk Folkeparti, skrev Socialistisk Folkeparti den 5. januar et brev
til undervisnings- og forskningsministeren, hvor ministeren opfordredes til
at vurdere forliget endnu en gang og til at indbyde Socialistisk Folkeparti
og Socialdemokratiet til de videre forhandlinger.
Men da det var åbenbart, at forligspartierne var enige om, at der skulle
nedlægges 6 lærer- og 4 pædagogseminarier, var Socialistisk Folkeparti reelt
udelukket fra at forhandle. Dette forhindrede dog ikke Socialistisk
Folkeparti i at kunne give ministeren gode råd. Vi påpegede muligheden af, at
man fandt forskellige samdrifts- og samarbejdsmodeller seminarierne imellem.
Vi sagde også, at det ville være klogt af regeringen at undgå at komme ud i
juridiske problemer, som var et resultat af at nedlægge bestemte seminarier.
Hele diskussionen om seminarienedlæggelser har på mange måder afsløret
problemer omkring de demokratiske spilleregler og har endda til tider været
uværdig for folkestyret. Efter Socialistisk Folkepartis opfattelse har det
hele tiden været forkert at nedlægge 10 lærer- og pædagogseminarier, forkert
ud fra uddannelsespolitiske og ud fra regionalpolitiske betragtninger. Hele
den måde, hvorpå sagen er grebet an, har også skabt problemer for folks tro
på folkestyret. Forligspartierne har tilsyneladende været ligeglade med, hvad
de mennesker, som beslutningerne vedrører, har haft at sige om
forligspartiernes forslag. Argumenter, der er fremkommet fra seminarierne, og
som har været velbegrundede og påpeget, hvordan besparelser i øvrigt kunne
opnås, er stort set blevet afvist af forligspartierne.
Det eneste argument, forligspartierne har villet lytte til, har været, at
regeringen og staten senere ville stå over for ubehagelige juridiske
problemer, hvis lovforslaget blev gennemført uændret. Når lovforslaget
gennemføres med forligspartiernes stemmer, vil der ligge en række uafklarede
spørgsmål rundt omkring, som vedrører lærere og studerende på de enkelte
seminarier. Hvem vil i fremtiden være ansat på de forskellige seminarier?
Hvor vil de pågældende være ansat henne? Hvor skal de studerende afslutte
deres uddannelse?
Når det gælder de studerende, er det vigtigt at understrege, at der bør
tages hensyn til de studerendes muligheder for at afslutte deres uddannelse.
Der bør her tages hensyn til, hvordan de studerendes muligheder er. Derfor
vil det på nogle af de nedlagte seminarier være vigtigt, at de studerende kan
gøre deres studium færdigt der, hvor de er begyndt.
Socialistisk Folkeparti afviser ikke, at der kan være behov for at se på
strukturændringer inden for seminarieområdet. Det er derfor, vi har peget på
forskellige samdrifts- og samarbejdsmodeller. Men eventuelle
strukturændringer på seminarieområdet burde helt klart have afventet det
læreruddannelsesudvalg, som ministeren selv har nedsat. Det er ikke rimeligt,
mens et sådant udvalg arbejder, at gennemføre sådanne meget vidtgående
ændringer på seminarieområdet, som nedlæggelse af 6 lærer- og 4
pædagogseminarier er udtryk for.
Socialistisk Folkeparti erkender, at det er svært at ændre i et forlig,
der er indgået mellem 6 partier. Derfor har vi ikke haft megen tiltro til de
forhandlinger, som er foregået i den sidste uges tid. Men det er tåbeligt og
dumt af forligspartierne, at de ikke af sig selv har kunnet indse, at man
burde ændre i forligsgrundlaget, sådan at der i højere grad kunne skabes ro
på seminarieområdet. Det har også været beskæmmende at konstatere, at
forligspartierne ikke af egen drift har sikret en afklaring af de mange
problemer af både juridisk og økonomisk art, inden afgørelsen skulle træffes
ved 3. behandling. Socialistisk Folkeparti har været med til at gøre noget af
det arbejde, som forligspartierne rettelig selv burde have gjort, inden de
indgik forliget. Derfor har udsættelsen mellem 2. og 3. behandling trods alt
ikke været spildt. Undervisnings- og forskningsministeren burde i øvrigt
takke Socialistisk Folkeparti for, at vi fik udsat 3. behandling, sådan at
nogle af de juridiske problemer kunne afklares inden vedtagelse ved 3.
behandling. Var dette ikke sket, havde ministeren nu stået med et
erstatningskrav fra Blaagaard Seminarium. Også vedrørende Marselisborg
Seminarium var ministeren måske kommet til at stå med kontante udgifter for
staten. Men det skal siges, at Socialistisk Folkepartis arbejde ikke kunne
have været udført, hvis ikke folk rundt omkring på seminarierne havde været
med til at afsløre og påpege mangler i forligspartiernes aftale. Men det
ændrer ikke ved, at lovforslaget, som det foreligger, er klart
utilfredsstillende, både ud fra uddannelsespolitiske og regionalpolitiske
forhold, og at lovforslaget fortsat rummer utrolig mange ubesvarede
spørgsmål. Vi er ikke i tvivl om, at det afklaringsarbejde, vi har været med
til, har skabt et lidt klarere grundlag for seminariepolitikken i de kommende
år.
Ændringsforslag
Af undervisnings- og forskningsministeren, tiltrådt af et
flertal (udvalget med undtagelse af S og SF):
Til § 1
1) Stk. 1, nr. 1, affattes således:
»1. Blaagaard Statsseminarium og Jonstrup Statsseminarium
sammenlægges.«
2) Stk. 1, nr. 10, affattes således:
»10. Marselisborg Seminarium og Århus Seminarium sammenlægges.«
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget åbner mulighed for, at Blaagaard Statsseminariums
læreruddannelse ikke afvikles, men at seminariets nuværende
uddannelsesaktiviteter videreføres i reduceret omfang i seminariets nuværende
bygningskompleks, samtidig med at Jonstrup Statsseminariums læreruddannelse i
sin helhed overføres hertil.
Da der er tale om en sammenlægning af to statsseminarier, fastsætter
ministeren i øvrigt de nærmere vilkår for sammenlægningen, jf. princippet i
lovforslagets § 2, stk. 2.
I 1989 er det hensigten, at Blaagaard Statsseminarium afgiver det ene af
sine nuværende 4 spor til Vordingborg Statsseminarium, på samme måde som
Frederiksberg Seminarium afgiver det ene af sine 4 spor til Haslev
Seminarium.
Til nr. 2
Ændringsforslaget indebærer, at ministeren får mulighed for efter
yderligere undersøgelser og drøftelser med de to seminariers bestyrelser at
vælge den placering i Århus, der er økonomisk og pædagogisk mest fordelagtig,
jf. i øvrigt lovforslagets § 2, stk. 2.
Flertallets udgangspunkt er fortsat, at det er mest hensigtsmæssigt at
benytte Århus Seminariums bygninger, som rummer plads til eventuel senere
udvidelse med et eller flere spor, men har dog ikke villet forhindre
ministeren i at vælge en anden løsning efter drøftelse med de to bestyrelser.
Eva Møller (KF) fmd. Kirkegaard (KF) Merete Aarup (KF) Inge
Dahl-Sørensen (V) Povl Brøndsted (V) Annette Just (FP) Marianne Jelved (RV)
Bente Juncker (CD) nfmd. Lysholm Christensen (KRF) Jytte Andersen (S)
Helle Degn (S) Pernille Forchhammer (S) Anna-Marie Hansen (S) Frank Jensen
(S) Lone Møller (S) Aage Frandsen (SF) Hanne Thanning Jacobsen (SF)
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1988 LSF 124 LOV OM SAMMENLÆGNING OG NEDLÆGGELSE AF SEMINARIER Retsinformation · 17. maj 1989
- Cirkulæreskrivelse om landets inddeling i landvæsensnævnsområder med oplysning om formændenes adresser. (Til samtlige ministerier, amter og kommunalbestyrelser). Retsinformation · 31. december 1966
- Bekendtgørelse om musikalske grundkurser Retsinformation · 7. februar 2025
- Forslag til Lov om indfødsrets meddelelse Retsinformation · 27. maj 2003
- Lov om indfødsrets meddelelse Retsinformation · 11. juni 2003