Spring til indhold

Retsinformation

1990 LSF 4A FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (MINDRE UDLEJNINGSVIRKSOMHEDER M.V.)

1990/2 LSF 4 ALovforslag som fremsatFolketinget10. juni 1991

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v.

(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af 4. oktober 1990,

foretages følgende ændringer:

1. § 4, stk. 1, nr. 12 og nr. 13, affattes således:

»12) indkomst fra udlejning af andre aktiver end ikke

afskrivningsberettiget fast ejendom og inventar heri uanset antal ejere, når

formidling eller administration af udlejning varetages af en anden virksomhed

for flere end 10 personer og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens

drift i væsentligt omfang. Ligningsrådet kan tillade, at denne regel ikke

skal anvendes, når det efter rådets skøn må anses for godtgjort, at

udlejningen ikke udgør en del af en fælles udlejning for ejerne,

13) indkomst fra udlejning af andre aktiver end ikke

afskrivningsberettiget fast ejendom og inventar heri uanset antal ejere, når

flere end 10 personer som led i en fælles udlejning udlejer aktiver til samme

lejer og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt

omfang,».

2. § 4, stk. 5, 2. pkt., ophæves.

3. I § 13, stk. 6, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:

»1. og 2. pkt. gælder også for forskudsafskrivninger efter

afskrivningsloven på aktiver, der efter færdiggørelsen benyttes i

virksomheden.«

4. I § 13, stk. 6, 3. pkt., der bliver 4. pkt., ændres

»1. og 2. pkt.« til: »1.-3. pkt.«.

§ 2

I lov nr. 388 af 7. juni 1989 om ændring af forskellige skattelove.

(Anparter) ændres i § 8, stk. 2, 3. pkt., »aktiver« til:

»andre aktiver end finansielle aktiver«.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Læs alt

Lovtidende.

Stk. 2. Loven har virkning for indkomst fra selvstændig

erhvervsvirksomhed, som den skattepligtige anskaffer den 12. maj 1989 eller

senere. Har den skattepligtige anskaffet en virksomhed i perioden fra den 12.

maj 1989 og indtil lovens ikrafttræden, finder de hidtil gældende

bestemmelser anvendelse, såfremt disse bestemmelser fører til en lempeligere

beskatning end de i denne lov fastsatte bestemmelser.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af 4. oktober 1990, foretages følgende

ændringer:

1. § 4, stk. 1, nr. 12 og nr. 13, affattes således:

»12) indkomst fra udlejning af andre aktiver end ikke

afskrivningsberettiget fast ejendom og inventar heri, uanset antal ejere, når

formidling eller administration af udlejning varetages af en anden virksomhed

og udgør en del af en fælles udlejning af aktiver for flere end 10 personer,

og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt

omfang,

13) indkomst fra udlejning af andre aktiver end ikke

afskrivningsberettiget fast ejendom og inventar heri, uanset antal ejere, når

flere end 10 personer som led i en fælles udlejning udlejer aktiver til samme

lejer, og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt

omfang.«.

2. § 4, stk. 5, 2. pkt., ophæves.

3. § 8, stk. 1, affattes således:

» § 8. Skatten efter § 5, nr. 3, beregnes med 6 pct. af den

personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, i det omfang denne

sum overstiger et bundfradrag på 176.000 kr. Bundfradraget reguleres efter §

20.«.

4. I § 13, stk. 6, indsættes efter 2. pkt. som nyt

pkt.: »1. og 2. pkt. gælder også for forskudsafskrivninger efter

afskrivningsloven på aktiver, der efter færdiggørelsen benyttes i

virksomheden.«, og i 3. pkt., der bliver 4. pkt., ændres »1.

og 2. pkt.« til: »1.-3. pkt.«.

5. § 26, stk. 1-2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 1.

§ 2

I lov nr. 388 af 7. juni 1989 om ændring af forskellige skattelove

(Anparter) ændres i § 8, stk. 2, 3. pkt., »aktiver« til:

»andre aktiver end finansielle aktiver.«.

§ 3

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 20. november 1990,

foretages følgende ændringer:

1. I § 18 A, stk. 1, 3. pkt., udgår:

»regulerede«.

2. Efter § 33 C indsættes:

» § 33 D. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan

skattepligtige personer og selskaber foretage fradrag for skat til fremmed

stat, Færøerne eller Grønland på bruttofortjeneste ved international skibs-

og luftfartsvirksomhed (fragtskat).

Stk. 2. Fradrag efter stk. 1 gives dog ikke, hvis en person eller

et selskab får lempelse for fragtskat efter § 33 eller i henhold til en med

fremmed stat, Færøerne eller Grønland indgået

dobbeltbeskatningsoverenskomst.«.

§ 4

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse

nr. 677 af 4. oktober 1990, foretages følgende ændringer:

1. I § 3 indsættes som stk. 3:

» Stk. 3. Om indsættelse af begunstigede til eengangsydelser

godkendt af Finanstilsynet gælder § 5, stk. 2.«.

2. I § 29, stk. 1, 2. pkt., og § 30, stk. 1, 3.

pkt., ændres »forsikring« til: »pensionsordning«, og

efter »§§ 2, 5« indsættes: »,6«.

3. I § 29 indsættes som stk. 3:

» Stk. 3. Ved udbetaling af eengangsydelser fra en

pensionskasse, der er omfattet af § 2, nr. 4, eller § 7, svares en afgift på

40 pct. af det udbetalte beløb. Bestemmelsen i 1. pkt. finder kun anvendelse

ved udbetalinger, der sker efter medlemmets fyldte 60. år, medmindre lavere

aldersgrænse er godkendt af Ligningsrådet, samt ved udbetalinger, der sker

efter, at pensionskassen har tildelt medlemmet invalidepension. Endvidere

finder 1. pkt. kun anvendelse, såfremt kapitalværdien af eengangsydelserne

for hvert enkelt medlem ikke overstiger 10 pct. af kapitalværdien af det

samlede pensionstilsagn.«.

4. I § 42, stk. 2, sidste pkt., indsættes efter

»opsparing i pensionsøjemed«: », herunder §§ 48 og 48 A«.

5. I § 48, stk. 1, 1. pkt., og § 48 A, stk. 1, 1.

pkt., ændres »en forsikring« til: »en

pensionsordning«, og efter »§§ 2, 5« indsættes: »,

6«.

6. I § 48, stk. 1, 2. pkt., og § 48 A, stk. 1, 3.

pkt., ændres »§ 29, stk. 2« til: »§ 29, stk. 2 og 3«,

og »forsikringen« ændres til: »pensionsordningen«.

7. § 48, stk. 1, sidste pkt., ophæves.

8. I § 48, stk. 4, 1. pkt., og § 48 A, stk. 4, 1.

pkt., indsættes efter »forsikringsselskab,»:

»pensionskasse,».

§ 5

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende

(virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 575 af 22. august 1989,

som ændret ved § 25 i lov nr. 386 af 13. juni 1990, foretages følgende

ændringer:

1. § 7, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Kapitalafkast beregnes som afkastgrundlaget gange afkastsatsen.«.

2. I § 10, stk. 2, ændres »50 pct.« til: »38

pct.«.

3. I § 13, stk. 1, ændres »halvdelen« til:

»62 pct.«.

4. I § 19, stk. 1, ændres »25 pct.« til: »40

pct.«.

§ 6

I lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i

Danmark (kulbrinteskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 739 af 20. november

1987, som ændret ved § 17 i lov nr. 59 af 7. februar 1990, foretages følgende

ændringer:

1. § 21, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Personer, der ikke er omfattet af reglerne i kildeskattelovens §§ 1

eller 2 om skattepligt, og som oppebærer indtægt ved erhvervsmæssig

virksomhed, der er omfattet af denne lov, bortset fra indtægt som nævnt i §

4, svarer alene indkomstskat til staten med 38 pct. af den skattepligtige

almindelige indkomst og 50 pct. af den særlige indkomst.«.

2. I § 21, stk. 3, ændres »50 pct.« til: »38

pct.«.

§ 7

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskat), jf.

lovbekendtgørelse nr. 623 af 31. august 1990, foretages følgende ændringer:

1. I § 17, stk. 1, § 17 B, stk. 1, § 18, stk. 1, § 20, stk.

1, og § 21 ændres »40 pct.« til: »38 pct.«.

2. § 17, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

3. § 17 B, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

4. § 18, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

§ 8

I lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v.

(Fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 20. august 1990,

foretages følgende ændringer:

1. I § 11, stk. 1, ændres »40 pct.« til: »38

pct.«.

2. I § 11, stk. 2, ændres »selskabsskattelovens § 17,

stk. 2, 3 og 4,» til: »selskabsskattelovens § 17, stk. 2 og

3,».

3. I § 18, stk. 3, 1. pkt., udgår: »,

regulerede«.

§ 9

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.

(Kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 562 af 6. august 1990, foretages

følgende ændringer:

1. § 33 A, stk. 10, ophæves.

2. I § 33 C, stk. 1, ændres »stk. 2-11.« til:

»stk. 2-10.«, og »Stk. 2-11« ændres til: »Stk.

2-10« 2 steder.

3. § 33 C, stk. 3, ophæves.

Stk. 4-11 bliver herefter stk. 3-10.

4. I § 33 C, stk. 10, som bliver stk. 9, ændres »stk.

8 eller 9« til: »stk. 7 eller 8«.

5. § 89 A, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

§ 10

I lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v., jf. lovbekendtgørelse

nr. 564 af 21. august 1987, affattes § 1, stk. 4, således:

» Stk. 4. I det beløb, der er opgjort efter bestemmelserne i

stk. 1-3, kan der for indkomstårene 1991-1995 foretages et nedslag på indtil

følgende procentandele:

1991 25 pct.

1992 20 pct.

1993 15 pct.

1994 10 pct.

1995 5 pct.«.

§ 11

I lov om skattemæssige afskrivninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 205

af 23. marts 1990, som ændret ved § 21 i lov nr. 386 af 13. juni 1990,

foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, ændres »stk. 2-4 og stk. 6«

til: »stk. 2-3 og stk. 5«.

2. § 2, stk. 3, ophæves.

Stk. 4-8 bliver herefter stk. 3-7.

3. § 2, stk. 4, som bliver stk. 3, affattes således:

» Stk. 3. Indkomstårets skattemæssige afskrivninger foretages

på grundlag af den afskrivningsberettigede saldoværdi, som opgøres som

saldoværdien ved indkomstårets begyndelse med fradrag af salgssummen for

driftsmidler, der er solgt i indkomstårets løb, og med tillæg af

anskaffelsessummen for driftsmidler, der er anskaffet i indkomståret.«.

4. § 2, stk. 5, som bliver stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. Afskrivning skal foretages med hele procenter og kan

højst udgøre 30 pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi. Er den

afskrivningsberettigede saldoværdi efter stk. 3 3.500 kr. eller derunder, kan

beløbet fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst.«.

5. § 2, stk. 6, som bliver stk. 5, affattes således:

» Stk. 5. Ved indkomstårets slutning opgøres det beløb, der i

henhold til stk. 2 skal overføres til næste indkomstår. Beløbet opgøres som

den afskrivningsberettigede saldoværdi efter stk. 3 med fradrag af årets

skattemæssige afskrivninger.«.

6. I § 2, stk. 7, som bliver stk. 6, ændres »stk. 2 og

4 samt stk. 6« til: »stk. 2, 3 og 5«.

7. § 5, stk. 1, affattes således:

»Er der som følge af, at salgssummer m.v. skal fradrages i

afskrivningsgrundlaget, fremkommet en negativ saldo, og er denne ikke

udlignet på den i stk. 2 anførte måde eller ved anskaffelser foretaget senest

i løbet af det følgende indkomstår, skal saldoen udlignes helt derved, at

beløbet medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for

sidstnævnte indkomstår.«.

8. § 5, stk. 3, 2. og 3. pkt., ophæves.

9. § 8, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Afskrivning kan i anskaffelsesåret beregnes med

indtil 30 pct. af anskaffelsessummen. For hvert af de følgende indkomstår kan

afskrivning beregnes med indtil 30 pct. af det beløb, der henstår uafskrevet

ved indkomstårets begyndelse. Afskrivning skal altid foretages med hele

procenter. Er anskaffelsessummen inden afskrivning nedbragt til 3.500 kr.

eller derunder, kan det beløb, der svarer til den erhvervsmæssige benyttelse,

fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst. Herefter kan der ikke

beregnes yderligere afskrivninger.«.

10. § 8, stk. 3, sidste pkt., ophæves.

11. § 9, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

12. I § 9, stk. 1, 3. og 4. pkt., udgår:

»regulerede«.

13. I § 9, stk. 2, 1. og 2. pkt., udgår:

»regulerede«, og i 2. pkt. ændres »4. pkt.« til:

»3. pkt.«.

14. § 10, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

15. I § 10, stk. 1, 3., 4. og 5. pkt., udgår:

»regulerede«.

16. I § 10, stk. 1, sidste pkt., ændres »4. pkt.«

til: »3. pkt.«.

17. I § 19 A, stk. 1, udgår: », jf. dog stk. 2«.

18. § 19 A, stk. 2 og stk. 3, ophæves.

19. I § 21, stk. 3, 1. pkt., ændres »det regulerede

afskrivningsgrundlag« til: »afskrivningsgrundlaget«.

20. § 21 A, stk. 2, sidste pkt., ophæves.

21. I § 22, stk. 1, 1. pkt., udgår: »reguleret efter

bestemmelsen i § 19 A, stk. 2«.

22. I § 22, stk. 1, 2. pkt., udgår: »regulerede«.

23. I § 22, stk. 3, 1. pkt., udgår: »reguleret efter

bestemmelsen i § 19 A, stk. 2«.

24. I § 22, stk. 3, 2. pkt., udgår: »regulerede«.

25. I § 23, stk. 1, 1. pkt., udgår: »reguleret efter

bestemmelsen i § 19 A, stk. 2«.

26. I § 23, stk. 1, 2. pkt., udgår: »regulerede«.

27. § 24, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Afskrivning kan ikke foretages i det indkomstår,

hvori bygningen afhændes eller nedrives, eller installationen afhændes,

udskiftes eller nedtages endeligt.«.

28. § 24, stk. 3, sidste pkt., ophæves.

29. I § 26, 1. pkt., udgår: »regulerede«.

30. I § 26 A, stk. 2, 1. pkt., udgår:

»regulerede«.

31. I § 26 A, stk. 2, 2. pkt., udgår: », idet beløbet

reguleres efter § 19 A, stk. 2«.

32. § 27, 2. pkt., affattes således:

»Fradraget svarer til den uafskrevne del af det beløb, hvorpå

skattemæssige afskrivninger har kunnet foretages, nedsat med den eventuelle

afståelsessum for materialer m.v.«.

33. I § 29, stk. 1, 2. pkt., ændres »regulerede

afskrivninger, herunder de regulerede« til: »afskrivninger,

herunder«, og 3. pkt. udgår.

34. § 29, stk. 1, 4. pkt., affattes således:

»Fortjenesten opgøres som forskellen mellem på den ene side

afståelsessummen og på den anden side de afskrivningsberettigede udgifter til

anskaffelse, forbedringer m.v. med fradrag af samtlige foretagne

afskrivninger, herunder forlods afskrivninger og

forskudsafskrivninger.«.

35. § 29, stk. 1, 5.-8. pkt., ophæves.

36. I § 29 S, stk. 1, udgår: », reguleret efter

bestemmelserne i § 19 A«.

37. I § 30, stk. 2, udgår: »reguleres efter § 2, stk.

3, og ».

§ 12

I lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 240 af

17. april 1990, som ændret ved § 22 i lov nr. 386 af 13. juni 1990, affattes

§ 7, stk. 2, 2. pkt., således:

»Den uafskrevne del af anskaffelsessummen beregnes som

anskaffelsessummen med fradrag af de foretagne afskrivninger.«.

§ 13

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 698 af 5. november 1987, som senest ændret ved lov nr.

356 af 1. juni 1990, ændres i § 11, stk. 4, »stk. 4-7 og 11«

til: »stk. 3-6 og 10«.

§ 14

I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v.

(realrenteafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 675 af 4. oktober 1990,

ændres i § 6, stk. 3, »40 pct.« til: »38 pct.«.

§ 15

I lov om omkostningsdækning af udgifter til sagkyndig bistand i

skattesager, jf. lovbekendtgørelse nr. 518 af 8. august 1986, som senest

ændret ved § 24 i lov nr. 59 af 7. februar 1990, affattes § 3, stk. 3,

således:

» Stk. 3. Betalte udgifter dækkes med 50 pct. for personer,

dødsboer og investeringsforeninger som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk.

1, nr. 5 a. For selskaber, fonde og andre foreninger m.v. omfattet af

selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven dækkes betalte udgifter med

38 pct. Det udbetalte beløb medregnes ikke ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst.«.

§ 16

I lov nr. 197 af 18. maj 1982 om ændring af afskrivningsloven og

forskellige andre skattelove, som ændret ved lov nr. 201 af 25. maj 1983,

ophæves § 15.

§ 17

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 3 og 5, § 3, §§ 5-13 og §§ 15-16 har virkning fra

og med indkomståret 1991, og § 14 har virkning fra og med afgiftsåret 1991.

Stk. 3. § 1, nr. 1, 2 og 4, samt § 2 har virkning for indkomst fra

selvstændig erhvervsvirksomhed, som den skattepligtige anskaffer den 12. maj

1989 eller senere. Har den skattepligtige anskaffet en virksomhed i perioden

fra den 12. maj 1989 og indtil lovens ikrafttræden, finder de hidtil gældende

bestemmelser anvendelse, såfremt disse bestemmelser fører til en lempeligere

beskatning end de i denne lov fastsatte bestemmelser.

Stk. 4. § 4, nr. 1-7, har virkning for ordninger, der ophæves den

27. december 1990 eller senere. Er pensionsopsparingen udbetalt senest den

31. december 1991, og har den skattepligtige anmodet om udbetalingen inden

den 27. december 1990, finder de hidtil gældende bestemmelser dog anvendelse.

Endvidere finder de hidtil gældende bestemmelser anvendelse for

skattepligtige, der er fratrådt en stilling i tidsrummet 1. september 1989 -

26. december 1990, hvis betingelserne er opfyldt, og udbetalingen sker senest

den 31. december 1991. § 4, nr. 8, har virkning for ordninger, der ophæves

den 1. marts 1991 eller senere.

Stk. 5. Lov nr. 423 af 13. juni 1990 ophæves.

§ 18

Stk. 1. Opsparet overskud efter virksomhedsskattelovens § 10,

stk. 2, fra før indkomståret 1991 skal hensættes på en særskilt konto for

opsparet overskud. Hæves opsparet overskud, anses overskud opsparet før

indkomståret 1991 for hævet først, og den hertil svarende virksomhedsskat

medregnes ved opgørelsen af den personlige indkomst efter

virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3. Ved modregning af underskud i

virksomhedens opsparede overskud efter virksomhedsskattelovens § 13, stk. 1,

anses overskud opsparet før indkomståret 1991 for hævet først. Der hæves et

beløb på kontoen svarende til halvdelen af underskuddet.

Stk. 2. Ved beskatning af overskud, der er opsparet før

indkomståret 1991, udgør den i virksomhedsskattelovens § 19, stk. 1, nævnte

procent på 40 i stedet 25 pct.

§ 19

For driftsmidler m.v. og skibe, der er anskaffet før den 1. januar 1982,

og for hvilke der ved udgangen af indkomståret 1990 fortsat eksisterer en

saldo, der ikke er overført til den pristalsregulerede saldo for henholdsvis

driftsmidler m.v. og skibe, jf. § 8 i lov nr. 197 af 18. maj 1982, som ændret

ved lov nr. 201 af 25. maj 1983, skal disse saldi overføres til saldiene

opgjort efter denne lovs § 21, stk. 3.

§ 20

Stk. 1. For indkomståret 1991 foretages skattemæssige

afskrivninger på bygninger og installationer, der er anskaffet den 1. januar

1982 eller senere, på grundlag af den kontantværdiansatte pristalsregulerede

anskaffelsessum ved udgangen af indkomståret 1990.

Stk. 2. For indkomståret 1991 foretages skattemæssige

afskrivninger på udgifter til ombygninger og forbedringer på bygninger eller

installationer, der er afholdt den 1. januar 1982 eller senere, på grundlag

af de afholdte udgifter pristalsreguleret til og med indkomståret 1990.

Stk. 3. For indkomståret 1991 foretages afskrivning efter

afskrivningslovens § 2, stk. 3, og § 12 på grundlag af saldoværdien opgjort

efter afskrivningslovens § 2, stk. 2.

Stk. 4. For indkomståret 1991 foretages afskrivning efter

afskrivningslovens § 8, stk. 2, på grundlag af den uafskrevne del af

anskaffelsessummen efter afskrivning og pristalsregulering for indkomståret

1990.

§ 21

Stk. 1. Ved afståelse af bygninger samt særlige installationer i

afskrivningsberettigede bygninger, som er afskrivningsberettigede efter de

regler, der gælder for anskaffelser fra før 1. januar 1982, opgøres

fortjenesten efter de dagældende regler. Er der på sådanne bygninger eller

installationer afholdt ombygnings- eller forbedringsudgifter, som er

afskrevet efter de regler, der gælder for anskaffelser den 1. januar 1982

eller senere, skal opgørelsen af denne del af fortjenesten ske efter reglerne

i lovens § 29, stk. 1, jf. nedenfor stk. 3.

Stk. 2. Ved afståelse af afskrivningsberettigede bygninger og

særlige installationer heri, der afskrives efter de regler, der gælder for

anskaffelser den 1. januar 1982 eller senere, opgøres fortjenesten efter

lovens § 29, stk. 1, jf. nedenfor stk. 3.

Stk. 3. Til grund for opgørelse af fortjenesten efter lovens § 29,

stk. 1, opgøres anskaffelsessummen som de afskrivningsberettigede udgifter

til anskaffelse, forbedringer m.v., der efter forlods afskrivning eller

forskudsafskrivning er pristalsreguleret til og med indkomståret 1990, med

tillæg af udgifter til installationer eller forbedringer m.v., der

henholdsvis er anskaffet eller afholdt i indkomståret 1991 eller senere

indkomstår. De på bygningen og installationen foretagne afskrivninger,

herunder forlods afskrivninger og forskudsafskrivninger, opgøres som de til

og med indkomståret 1990 foretagne afskrivninger pristalsreguleret til og med

indkomståret 1990. Forlods afskrivninger og forskudsafskrivninger

pristalsreguleres fra året efter forlods afskrivningen eller anskaffelsen til

og med indkomståret 1990. Hertil lægges summen af afskrivninger foretaget med

virkning for indkomståret 1991 og senere indkomstår efter lovens § 29.

§ 22

Statens tilskud til kommunerne og amtskommunerne, jf. §§ 10 og 17 i lov

om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner,

reguleres i 1992 og de følgende år svarende til ændringerne i kommunernes

henholdsvis amtskommunernes nettoskatteprovenu som følge af bestemmelserne i

denne lov og i nedenstående andre love:

1) Lov om ændring af lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på

fordringer og gæld (kursgevinstloven) og forskellige andre skattelove

(Finansielle kontrakter samt fordringer og gæld).

2) Konkursskatteloven.

3) Lov om ændring af forskellige skattelove og konkursloven (Underskud ved

tvangsakkord udenfor konkurs og gældssanering udenfor konkurs m.v. og

ændringer som følge af konkursskatteloven).

4) Lov om ændring af forskellige skattelove (Ophævelse af

dobbeltbeskatningen af aktieudbytte).

5) Lov om ændring af lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af

aktier m.v. og forskellige andre skattelove (Ændring af

hovedaktionærbeskatningen).

6) Lov om ændring af lov om en børnefamilieydelse (Forhøjelse af

ydelsesbeløb).

7) Lov om ændring af ligningsloven (Forskning og udvikling).

8) Lov om ændring af lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring

(Finansiering og ydelser for 2.-5. ledighedsdag, omlægning af dagpengeugen,

bidrag for beskæftigelse med supplerende dagpenge, rådighedsforpligtelsen,

dagpengeret ved støttet arbejde, nedsættelse af medlemsbidraget m.v.).

9) Lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser (Brugerbetaling,

gebyr m.v.).

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Såfremt der i de kommende år skal gennemføres en varig forbedring af

beskæftigelsen og højere økonomisk vækst samtidig med, at den positive

udvikling på betalingsbalancen fastholdes, er det afgørende, at

lønkonkurrenceevnen fortsat forbedres.

For at skabe det bedst mulige grundlag for de forestående

overenskomstforhandlinger ønsker regeringen at gennemføre skattelettelser

m.v. for brede lønmodtagerkredse, der kan medvirke til, at det bliver muligt

at fastholde den disponible realløn selv ved meget lave lønstigninger.

Regeringens forslag indebærer, at bundfradraget for 6 pct.-skatten hæves

fra de nuværende 155.100 kr. til 200.000 kr. (1991-niveau) med fuld

overførselsret mellem ægtefæller. Forhøjelsen vil give en lempelse på ca.

2.700 kr. for en enlig lønmodtager, der tjener 200.000 kr. eller derover.

Forhøjelsen indebærer, at over halvdelen af de hidtidige 6 pct.-skatteydere

ikke længere omfattes af denne skat, og de opnår dermed en reduktion af

marginalskatten.

Nedsættelsen af indkomstskatten skal i øvrigt ses i sammenhæng med

regeringens forslag om at nedsætte A-kassekontingentet.

Som et led i den begyndende afgiftstilpasning er der desuden afsat en

pulje på 1 mia.kr. til nedsættelse af punktafgifterne på

grænsehandelsfølsomme varer.

Det er regeringens opfattelse, at de foreslåede skatte- og

afgiftslettelser sammen med nedsættelsen af A-kassekontingentet vil bane

vejen for et overenskomstresultat med meget beskedne lønstigninger.

Regeringen fremlægger endvidere en børnepakke, der indebærer, at

børneydelsen for de 0-6 årige forhøjes samtidig med, at der gennemføres en

takstreform i daginstitutionerne.

Endelig foreslås dobbeltbeskatningen af aktieudbytter og 5/6-reglen for

førsteårsafskrivninger ophævet, mens selskabsskatten og virksomhedsskatten

foreslås nedsat til 38 pct.

Lettelserne er fuldt finansieret ved omlægninger i skatte- og

afgiftsystemet m.v.

Samtidig med dette forslag fremsættes en række andre forslag. Det drejer

sig om et forslag til ændring af forskellige afgiftslove, et forslag

vedrørende kursgevinstbeskatning, to forslag til ændret beskatning ved

konkurs og akkord, et forslag til ophævelse af dobbeltbeskatning af

aktieudbytter, et forslag til ændring af hovedaktionærbeskatningen, et

forslag til fremme af forskning samt et forslag til forhøjelse af

børnefamilieydelsen. Disse lovforslag er beskrevet nærmere nedenfor under

pkt. 3-9.

2. Lovforslagets enkelte elementer

a. 6 pct.-skatten beregnes med 6 pct. af den personlige indkomst med

tillæg af positiv kapitalindkomst, i det omfang denne sum overstiger et

bundfradrag, der for 1991 udgør 155.100 kr. Bundfradraget reguleres efter

personskattelovens § 20.

Dette bundfradrag foreslås hævet til 200.000 kr. i 1991-niveau. Herved

opnår enlige lønmodtagere, der tjener over 200.000 kr., en skattelettelse på

ca. 2.700 kr.

Desuden vil over halvdelen af de hidtidige 6 pct.-skatteydere fremover

undgå denne skat og dermed opnå en reduktion af deres marginalskat.

Denne lempelse kan få virkning allerede for forskudsskatten i 1991, f.eks.

ved en ekstraordinær, maskinel ændring af forskudsregistreringen for de

berørte skatteydere.

b. Indkomsten fra en virksomhed omfattet af anpartsindgrebet i juni 1989

beskattes som kapitalindkomst. Underskud fra en sådan virksomhed kan ikke

fratrækkes i anden indkomst hos den skattepligtige, men kan kun fremføres til

modregning i senere positiv indkomst fra samme virksomhed. Det foreslås at

undtage visse mindre udlejningsvirksomheder fra disse regler.

c. Efter de gældende regler skal der ved ophævelse i utide, overdragelse

eller pantsætning af en forsikringsordning med løbende udbetalinger, af en

rateordning eller af en kapitalpensionsordning betales afgift samt

indkomstskat eller tillægsafgift.

Ved tilbagekøb af en forsikringsordning med løbende udbetalinger kan der

dog i visse tilfælde opnås fritagelse for betaling af indkomstskat.

Ved ophævelse i utide, overdragelse eller pantsætning af andre

pensionsordninger med løbende udbetalinger end de pensionsordninger, der er

baseret i et forsikringsselskab, skal der alene betales afgift.

Det foreslås, at reglerne om betaling af indkomstskat eller tillægsafgift

finder anvendelse ved ophævelse i utide, overdragelse eller pantsætning af

alle kategorier af ordninger med løbende udbetalinger bortset fra

indeksordninger. Det vil sige, at regelsættet udvides til også at omfatte de

pensionsordninger, der i dag alene er belagt med afgift. Det foreslås dog, at

den praksis, hvorefter der ved udbetaling af engangsydelser fra

pensionskasser i forbindelse med pensionering eller død alene skal betales

afgift, opretholdes. Adgangen til at opnå fritagelse for betaling af

indkomstskat ved ophævelse af forsikringsordninger i utide foreslås ophævet.

d. Reglerne i virksomhedsskatteloven giver de selvstændigt

erhvervsdrivende, som anvender virksomhedsordningen, mulighed for at opspare

en del af virksomhedens overskud i virksomheden mod at betale en foreløbig

virksomhedsskat på 50 pct.

Det foreslås, at den foreløbige virksomhedsskat nedsættes fra 50 til 38

pct. Herved sker der samme beskatning af overskud optjent i virksomheder

under virksomhedsskatteordningen som i anpartsselskaber og aktieselskaber,

hvor skatteprocenten foreslås nedsat fra 40 til 38 pct., jf. punkt e

nedenfor. Selvstændigt erhvervsdrivende, der kan anvende

virksomhedsordningen, får således igen mulighed for at blive beskattet med

samme skattesats som selskaberne af opsparing i virksomheden.

e. I forbindelse med finanslovsaftalen for 1990 blev skatteprocenten for

selskaber, foreninger og fonde m.v. nedsat fra 50 pct. til 40 pct. fra og med

indkomståret 1990 (skatteåret 1991-92).

Det foreslås nu at nedsætte skatteprocenten yderligere for selskaber,

fonde, foreninger m.v., således at skatteprocenten nedsættes fra 40 til 38

fra og med indkomståret 1991.

Skatteprocenten nedsættes desuden for udenlandske selskaber og foreninger,

der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, b og

f.

Skatteprocenten for akkumulerende investeringsforeninger, der udgør 50

pct. af den skattepligtige indkomst, foreslås ikke ændret.

f. Hvis en del af et selskabs indkomst hidrører fra virksomhed i udlandet,

nedsættes selskabets indkomstskat med halvdelen af det skattebeløb, der

forholdsmæssigt svarer til den del af indkomsten, der hidrører fra udlandet.

Efter de gældende regler vil udlandslempelse kombineret med lempelse efter

en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller efter ligningslovens § 33 ofte give

som resultat, at den samlede lempelse overstiger den (danske) skat, som er en

direkte følge af den udenlandske indkomst.

Udlandslempelsen kan således medføre, at virksomheder, der har eller

flytter en del af aktiviteten til udlandet, beskattes lempeligere af ren

dansk indkomst.

Reglen giver ikke et incitament til at eksportere, idet et dansk selskab i

stedet for at eksportere en her i landet fremstillet vare med fordel kan lade

varen fremstille i udlandet i en oprettet filial eller af et datterselskab og

derved opnå en lempeligere dansk beskatning. Reglen giver således ikke

incitament til virksomhed i udlandet, der styrker den danske handelsbalance.

Sådant incitament opnås efter regeringens opfattelse bedst ved generel

forbedring af konkurrenceevnen og øget opsparing.

Det foreslås, at reglen om udlandslempelse ophæves fra og med indkomståret

1991. Det foreslås dog, at der gives skibs- og luftfartsvirksomheder mulighed

for at foretage fradrag for fragtskatter ved indkomstopgørelsen.

g. Varelagernedskrivningsadgangen blev indført i begyndelsen af 1940'erne.

Begrundelsen var risikoen for prisfald ved 2. Verdenskrigs slutning.

Varelagernedskrivningsreglerne har imidlertid været gældende lige siden.

Ingen andre EF-lande har tilsvarende nedskrivningsregler.

Det foreslås at aftrappe adgangen til varelagernedskrivning med 5

pct.-point om året, således at adgangen til nedskrivning ophører fra og med

indkomståret 1996.

h. Indekseringen af afskrivningsgrundlaget for maskiner, inventar og

lignende driftsmidler samt bygninger og installationer foreslås ophævet med

virkning fra og med indkomståret 1991. Endvidere foreslås 5/6-reglen for

førsteårsafskrivninger afskaffet. Det medfører en forhøjelse af

førsteårsafskrivningen for driftsmidler m.v. fra 25 pct. til 30 pct.

3. Forslag til lov om ændring af forskellige afgiftslove

(Afgiftsomlægninger m.v.)

Forslaget indeholder to elementer, der har til formål at bidrage til

finansieringen af nedsættelsen af de direkte skatter:

a. Der indføres ændrede afgiftsregler for olie til vejtransport. I

øjeblikket er momsregistrerede virksomheders forbrug af olie både til

transport og opvarmningsformål m.v. normalt afgiftsfri, idet afgiften

godtgøres. Det foreslås, at godtgørelsen begrænses, således at olie forbrugt

i disse virksomheders registrerede motorkøretøjer belastes med en afgift på

80 øre pr. liter. En lignende begrænsning af godtgørelsen foreslås for gas.

b. Tobaksafgifterne ændres for så vidt angår røgtobak. Afgiften på

grovskåren røgtobak forhøjes fra 128,90 kr. pr. kg. til 275 kr. pr. kg., mens

afgiften på finskåren røgtobak nedsættes fra 531 kr. pr. kg. til 350 kr. pr.

kg. Endvidere foreslås det at indskrænke afgiftskreditten for cigaretter med

en måned og forhøje afgiften af cigaretpapir fra 2 til 3 øre pr. stk.

Der henvises i øvrigt til de mere udførlige bemærkninger i det samtidig

hermed fremsatte forslag til lov om ændring af forskellige afgiftslove

(Afgiftsomlægninger m.v.).

4. Forslag til lov om ændring af lov om skattemæssig behandling af

gevinst og tab på fordringer og gæld (kursgevinstloven) og forskellige andre

skattelove (Finansielle kontrakter samt fordringer og gæld)

Forslaget indeholder følgende elementer:

a. Indførelse af generelle regler for beskatningen af finansielle

kontrakter (optioner, futures, terminskontrakter m.v.).

Der foreslås som hovedregel en symmetrisk beskatningsmodel, hvorefter alle

gevinster er skattepligtige og alle tab fradragsberettigede. For personers

ikke-erhvervsmæssige finansielle kontrakter foreslås dog en begrænsning i

adgangen til at fradrage tab, så tab alene skal kunne fradrages i gevinster

på andre finansielle kontrakter.

For at forhindre muligheden for risikofri, skattebetingede gevinster

(skattearbitrage) foreslås en begrænsning af fradragsretten for tab på visse

finansielle kontrakter vedrørende afståelse af aktier.

b. Der indføres en symmetrisk beskatning for alle skattepligtige af

kursgevinster og -tab på fordringer og gæld i fremmed valuta. Herefter vil

det ikke være muligt for privatpersoner at opnå risikofri gevinster efter

skat ved lånefinansieret investering i fremmedmøntede obligationer (de

såkaldte »australdollar-arrangementer«).

c. Alle selskaber og fonde m.v. inddrages under den generelle skattepligt

for gevinst og tab på fordringer og gæld, som gælder for

næringsskattepligtige.

d. Realkreditinstitutters, pengeinstitutters m.fl.'s fradragsret for

emissionskurstab på obligationer m.v. udvides til også at omfatte alle

fremmedmøntede obligationer.

e. Reglerne for fastsættelse af mindsterenten justeres, således at

konverterbare obligationsserier noteret over pari udgår af

beregningsgrundlaget.

f. Reglerne om beskatning ved fraflytning ændres for at forhindre en

utilsigtet beskatning af udlændinge, der efter en kort periode med

skattepligt i Danmark fraflytter landet.

En nærmere beskrivelse af de enkelte elementer findes i bemærkningerne til

forslag til lov om ændring af lov om skattemæssig behandling af gevinst og

tab på fordringer og gæld (kursgevinstloven) og forskellige andre skattelove

(Finansielle kontrakter samt fordringer og gæld).

5. Ændring af beskatningsreglerne ved konkurs og akkord

Der fremsættes to lovforslag herom: Forslag til konkursskattelov og

forslag til lov om ændring af forskellige skattelove og konkursloven

(Underskud ved tvangsakkord udenfor konkurs og gældssanering udenfor konkurs

m.v. og ændringer som følge af forslag til konkursskatteloven).

a. Konkursskatteloven indfører generelle regler for beskatning af

selskaber og personer under konkurs.

Efter de gældende regler har konkurs ingen betydning for skattepligten.

Alle selskabskonkursboer er således skattepligtige, og alle personer under

konkurs er skattepligtige både af konkursboets indtægter og af indtægter, der

oppebæres udenfor boet.

I praksis fremgår det som oftest umiddelbart af konkursboets regnskaber,

at der ikke vil komme nogen indkomst til beskatning ved realisation af boets

aktiver, og skattemyndighederne tillader derfor, at der ikke indgives

selvangivelser for boet.

Efter forslaget skal der ikke ske beskatning af konkursboets indkomst,

medmindre skattemyndighederne undtagelsesvis kræver beskatning. Kræves der

beskatning, sker denne først ved konkursens ophør.

Desuden indeholder forslaget regler om begrænsning af adgangen til at

fremføre underskud ved konkurs.

b. I det tilknyttede forslag til lov om ændring af forskellige skattelove

og konkursloven stilles der forslag om begrænsning af adgangen til at

fremføre skattemæssige underskud, når gælden er nedsat ved tvangsakkord,

gældssanering eller frivillig akkord. Reglerne er dermed parallelle med de

regler, der foreslås for konkurssituationen, jf. ovenfor.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til de to nævnte lovforslag.

6. Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove (Ophævelse af

dobbeltbeskatningen af aktieudbytte)

Ved den model, der er indeholdt i lovforslaget, afskaffes den

eksisterende godtgørelsesordning for aktieudbytter. I stedet betaler personer

en endelig skat på 30 pct. af udbytter under 30.000 kr. Dette vil forenkle

selvangivelsen væsentligt for ca. 665.000 skatteydere.

Udbytte, der overstiger 30.000 kr., selvangives og beskattes med 45 pct. i

alt.

Selskaber beskattes med 25 pct. af aktieudbytter. Det gælder dog ikke

moderaktieselskaber og moderfonde, der er skattefri af udbytte fra

datteraktieselskaber.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslag til lov om ændring af

forskellige skattelove (Ophævelse af dobbeltbeskatningen af aktieudbytte).

7. Forslag til lov om ændring af lov om beskatning af fortjeneste ved

afståelse af aktier m.v. og forskellige andre skattelove (Ændring af

hovedaktionærbeskatningen)

Forslaget indeholder følgende elementer:

a. Kredsen af aktionærer, der beskattes efter de særlige regler for

hovedaktionærer, udvides ved at nedsætte grænsen for ejerandel af

aktiekapitalen fra 25 pct. til 10 pct.

b. Den årlige aftrapning på 10 pct. af den skattepligtige fortjeneste for

hovedaktionærer standses i det syvende år efter aktiernes erhvervelse,

således at den laveste beskatning udgør 30 pct.

c. Skatteværdien af tab på hovedaktionæraktier aftrappes på samme måde som

fortjeneste.

8. Forslag til lov om ændring af ligningsloven (Forskning og

udvikling)

Det foreslås, at tilskud til udenlandske forskere til dækning af

indkomstskat til staten, der ydes i henhold til undervisnings- og

forskningsministerens forslag til lov om tilskud til udenlandske forskere med

særlige forskningsopgaver i Danmark, skal være skattefri for modtagerne.

Endvidere foreslås det, at udgifter, der afholdes i forbindelse med

deltagelse i fælles og internationale EUREKA-forskningsprojekter, i

programmer under Nordisk Industrifond samt i EF-programmer i henhold til

rammeprogrammet for Fællesskabets aktioner inden for forskning og teknologisk

udvikling, kan fradrages med 125 pct. af de afholdte udgifter.

9. Forslag til lov om ændring af lov om en børnefamilieydelse

(Forhøjelse af ydelsesbeløb)

Børnefamilieydelsen udgør i 1991 5.700 kr. for 4-17 årige, og den særlige

småbørnsydelse for 0-3 årige udgør 6.800 kr.

Det foreslås at forhøje ydelsen til 0-6 årige fra de nuværende 6.800 kr.

eller 5.700 kr. til 7.700 kr. i 1991-niveau. Forhøjelsen har virkning fra 1.

april 1991.

10. Provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser

Personskattelettelserne giver grundlag for en overenskomstfornyelse med

lave lønstigninger og deraf følgende forbedret konkurrenceevne og

beskæftigelse. Forlængelsen af proportionalskattestrækket og den deraf

følgende sænkning af marginalskatten for store grupper af erhvervsaktive vil

herudover i sig selv have gunstige effekter på økonomien, idet det bl.a.

bliver mere attraktivt at gøre en ekstra indsats og spare op. Disse afledte

positive effekter på samfundsøkonomien er ikke indregnet i provenuskønnene,

hvor kun de umiddelbare virkninger er medtaget.

I nedenstående oversigt er vist de provenumæssige konsekvenser i 1991 af

de samlede forslag, hvor sammenligningsgrundlaget er den gældende lovgivning.

Provenuskønnene refererer til indkomstår, dvs. uden hensyntagen til, hvornår

de pågældende skatter og afgifter posteres eller betales.

Oversigt over regeringens skatteforslag for 1991

--------------------------------------------------------------------~

Skattelettelser Mia kr.

--------------------------------------------------------------------~

Bundfradraget for 6 pct.-skatten hæves til 200.000 kr.

(1991-niveau) med fuld overførselsadgang mellem ægtefæller 3,6

Nedsættelse af A-kassekontingent 1,1

Børnepakke

a. Takstreform (søskendemoderation samt regulering af satser) 0,2

b. Børnefamilieydelsen til 0-6 årige forhøjes fra 1. april 1991 0,4

Nedsættelse af punktafgifter på grænsehandelsfølsomme varer

(helårsvirkning) 1,0

Ophævelse af dobbeltbeskatning af aktieudbytter samt ændring

af hovedaktionærbeskatning 0,0

Sænkning af selskabsskat til 38 pct. 0,8

Sænkning af virksomhedsskat til 38 pct. 0,4

Ophævelse af 5/6-reglen i afskrivningsloven 0,5

125 pct.-fradrag for driftsudgifter ved deltagelse i

internationale forskningsprojekter 0,0

--------------------------------------------------------------------~

Lettelser i alt 8,0

--------------------------------------------------------------------~

Finansieringselementer

--------------------------------------------------------------------~

Ramme afsat til ophævelse af dobbeltbeskatning 0,6

Skærpet beskatning ved konkurs og akkord 0,2

Skærpet beskatning ved førtidig ophævelse af pensionsordninger 0,0

Kursgevinstloven (selskabers finansielle kursgevinster,

privates valutamellemværender, FUT-OPregler m.v.) 0,4

Ophævelse af udlandslempelsen 0,7

Ophævelse af indeksering af afskrivninger 0,2

Afvikling over 6 år af adgangen til at nedskrive varelagre 1,5

Omlægning af røgtobakafgift 0,8

Begrænsning af kredittid for cigaretafgift 0,5

Dieselafgift ved vejtransport m.v. 1,0

Forstærket restanceinddrivelse 0,3

Hypotekbankens overskud 1,8

--------------------------------------------------------------------~

Finansiering i alt 8,0

--------------------------------------------------------------------~

Anm.: Provenuskønnene refererer til indkomstår. Ophævelse af

dobbeltbeskatningen af aktieudbytter påfører kommunerne et tab på

indkomstskatten. På den anden side øges kommunernes skatteindtægter, fordi

beskatningsgrundlaget udvides dels på grund af nedsættelsen af

A-kassekontingentet dels på grund af finansieringselementerne.

Nettoresultatet heraf skønnes at blive en provenugevinst for kommunerne på

knap 0,8 mia. kr.

Ovenstående oversigt over provenuvirkningerne er opgjort på

indkomstårsbasis. Imidlertid vedrører en del af forslagene selskabsskat, som

først indbetales i året efter indkomståret, og for afgifternes vedkommende er

der tidsforskydning i angivelserne i forhold til optjeningsperioden, hvorved

forslagene ikke får fuld virkning for finansåret 1991. Den samlede

finansårsvirkning for 1991 anslås til et provenutab på ca. 2,5 mia. kr.

De provenumæssige konsekvenser af de enkelte elementer er nærmere omtalt i

det følgende.

Skattelettelser

Forhøjelse af bundfradraget for 6 pct.-skatten

Forhøjelsen af bundfradraget for 6 pct.-skatten fra 155.100 kr. til

200.000 kr. fra og med indkomståret 1991 skønnes at medføre et provenutab på

ca. 3,6 mia. kr. Hele provenutabet vedrører staten, da 6 pct.-skatten er en

ren statsindkomstskat.

Af de godt 1,5 mill. skatteydere, der i dag betaler 6 pct.-skat, skønnes

knap 800.000 personer at slippe for 6 pct.-skat ved den foreslåede

bundfradragsforhøjelse, mens knap 750.000 personer stadig skal betale 6

pct.-skat.

Bundgrænsen reguleres som hidtil efter personskattelovens § 20, og den

gældende overførselsret af uudnyttet bundfradrag mellem ægtefæller bevares

fuldt ud.

Herved sikres, at skattelettelsen bliver ens for ægtepar, hvor den ene

ægtefælle har hele indkomsten, og for ægtepar med samme indkomst, der tjenes

af begge ægtefæller.

For en enlig skatteyder med en personlig indkomst på f.eks. 175.000 kr.

medfører forslaget en skattelettelse på ca. 1.200 kr. i 1991.

For et typisk fuldtidsbeskæftiget LO-ægtepar med en samlet indkomst på

360.000 kr. vil skattelettelsen være på ca. 3.000 kr. i 1991.

Enlige med en indkomst over 200.000 kr. og ægtepar med en samlet indkomst

over 400.000 kr. vil få den maksimale lettelse på henholdsvis ca. 2.700 kr.

og ca. 5.400 kr.

Det er hensigten, at lempelsen af 6 pct.-skatten skal have virkning for

forskudsskatten i 1991 og dermed for finansåret 1991. Det kan opnås ved en

ekstraordinær maskinel ændring af forskudsregistreringen.

Nedsættelse af A-kassekontingentet

For at tilgodese lønmodtagere med lav- og mellemindkomster nedsættes

A-kassekontingentet med 1.000 kr. pr. 1. januar 1991. Herudover vil der ske

en yderligere nedsættelse af A-kassekontingentet pr. 1. juli 1991 i

forbindelse med etableringen af en udligningsordning vedrørende

hjemsendelsesledighed.

Forslaget skønnes at medføre et provenutab på 1,1 mia. kr. i 1991.

Provenuet angiver nettobelastningen for det offentlige. Da fradragsændringen

ikke indgår i forskudsregistreringen for 1991, anslås finansårsvirkningen i

1991 at være et provenutab på 2,3 mia.kr.

Der henvises iøvrigt til Arbejdsministeriets lovforslag herom.

Forhøjelse af børnefamilieydelse til 0-6 årige

For at lette vilkårene for familier med små børn forhøjes

børnefamilieydelsen med 900 kr. om året pr. barn i alderen 0-3 år og med

2.000 kr. pr. barn i alderen 4-6 år med virkning fra 1. april 1991. Herefter

udgør børnefamilieydelsen på årsbasis 7.700 kr. pr. barn i alderen 0-6 år.

Forhøjelsen af børnefamilieydelsen skønnes at medføre en merudgift på godt

0,5 mia.kr. på helårsbasis. I 1991 skønnes merudgiften til ca. 0,4 mia.kr.

Der henvises til provenubemærkningerne i særskilt lovforslag.

Takstreform for offentlig dagpasning

Der gennemføres en takstreform for offentlig dagpasning. Reformen består

dels af en generel søskendemoderation på 331/3 pct., dels af en forlængelse

af indkomstintervallet for friplads-aftrapning fra 40-135.000 kr. til

65-180.000 kr. Takstreformen træder i kraft 1. juli 1991, jf. forslag til

finanslov for 1991.

Takstreformen skønnes at koste ca. 0,2 mia.kr. i 1991.

Nedsættelse af punktafgifter på grænsehandelsfølsomme varer

Der afsættes en pulje på 1,0 mia.kr. på helårsbasis til nærmere

udmøntning. Puljen skal anvendes til lettelse af punktafgifter på

grænsehandelsfølsomme varer.

Ophævelse af dobbeltbeskatning af aktieudbytter

Det foreslås at afskaffe den eksisterende godtgørelsesordning for

aktieudbytter og i stedet lade personer betale en endelig skat på 30 pct. af

udbytter under 30.000 kr. Udbytter ud over 30.000 kr. beskattes med 45 pct.

Selskaber beskattes med 25 pct. af aktieudbytter.

Desuden foreslås følgende ændringer i beskatningen af aktieavancer:

a. Kredsen af hovedaktionærer udvides ved at sænke grænsen for ejerandel

fra 25 pct. til 10 pct. af aktiekapitalen. Skattefrihed for selskaber, der

har ejet aktier i mere end 3 år, opretholdes uændret.

b. Aftrapningen fra 50 til 25 pct. af avancebeskatningen for

hovedaktionærer standses i det syvende år efter aktiernes erhvervelse,

således at den laveste beskatning udgør 30 pct.

c. Skatteværdien af tab på hovedaktionæraktier aftrappes på samme måde som

beskatning af gevinster.

Ophævelse af dobbeltbeskatningen af aktieudbytter og de ændrede regler for

aktieavancebeskatning skønnes at medføre et merprovenu på knap 50 mill.kr.

netto i 1991.

Der henvises til provenubemærkningerne i særskilte lovforslag.

Sænkning af selskabsskatten til 38 pct.

Selskabsskatten og skatten af fonde og foreninger foreslås nedsat til 38

pct. fra og med indkomståret 1991. Beskatningsprocenten for

investeringsforeninger ændres ikke.

Provenutabet skønnes til 0,8 mia.kr. årligt. Heraf skønnes kommunernes

andel at udgøre ca. 0,1 mia.kr. Da selskabsskat indbetales i året efter

indkomståret, får nedsættelsen først statsfinansiel virkning fra 1992.

Sænkning af virksomhedsskatten til 38 pct.

Sænkningen af virksomhedsskattesatsen fra 50 pct. til 38 pct. skønnes at

medføre et umiddelbart provenutab for staten på knap 0,4 mia.kr. årligt.

Stort set hele provenutabet skønnes at fremkomme i finansåret 1991, idet

lempelsen søges indarbejdet i forbindelse med den påtænkte ekstraordinære

maskinelle ændring af forskudsregistreringen for 1991. Af de omkring 90.000

selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen, foretager

ca. 15 pct. eller 13.500 personer virksomhedsopsparing på ialt knap 3 mia.kr.

Det bemærkes dog, at virksomhedsskatten er en foreløbig skat på den del af

overskuddet, der opspares i virksomheden. Når opsparingen hæves, beskattes

den hos indehaveren som personlig indkomst med modregning af den foreløbige

virksomhedsskat.

Ophævelse af 5/6-reglen i afskrivningsloven

Reglen om, at der kun kan afskrives på 5/6 af anskaffelsessummen i

anskaffelsesåret, foreslås afskaffet. Det indebærer en forhøjelse af

afskrivningssatsen for driftsmidler til den generelle sats allerede i

anskaffelsesåret.

Forslaget skønnes at medføre et provenutab på ca. 0,5 mia.kr. i 1991.

Heraf vedrører ca. 0,1 mia.kr. kommunerne. Provenutabet vil være gradvist

faldende de følgende år, idet de forhøjede 1. årsafskrivninger vil mindske

afskrivningssaldoen.

Provenuvirkningen i finansåret 1991 vil være begrænset, da størstedelen af

provenutabet vedrører selskaber, og forslaget kun vil have provenumæssig

virkning for personer i det omfang, disse ændrer deres forskudsregistrering.

125 pct.-fradrag for driftsudgifter ved deltagelse i internationale

forskningsprojekter m.v.

Efter forslaget gives der 125 pct. fradrag for driftsudgifter i

forbindelse med deltagelse i godkendte internationale forskningsprojekter.

Provenutabet herved skønnes til ca. 30 mill.kr. årligt.

Derudover indebærer forslaget, at tilskud til udenlandske forskere til

dækning af indkomstskat til staten, der ydes i henhold til

undervisningsministerens lovforslag herom, skal være skattefri for

modtagerne. Tilskuddet er fastsat under den forudsætning, at det er

skattefrit, og forslaget giver derfor ikke anledning til et egentligt

provenutab.

Der henvises til provenubemærkningerne i særskilt lovforslag.

Finansieringselementer

Ramme afsat til ophævelse af dobbeltbeskatning af aktieudbytter

På forslaget til finanslov for 1991 er afsat 560 mill. kr. til ophævelse

af dobbeltbeskatningen af aktieudbytter. Beløbet er en teknisk justering af

den afsatte provenuramme på 700 mill.kr. i skattereformaftalen i lyset af

nedsættelsen af selskabsskattesatsen fra 50 pct. til 40 pct. og nyere

oplysninger om niveauet for aktieudbytterne.

Skærpet beskatning ved konkurs og akkord

Provenugevinsten som følge af de foreslåede begrænsninger i adgangen til

underskudsfremførsel ved konkurs, akkord m.v. skønnes til 0,2 mia.kr. i 1991.

Provenuet skønnes at vokse de følgende år, idet de fremførte underskud

normalt ikke kan udnyttes fuldt ud straks, men først i løbet af den gældende

5-årige fremførelsesperiode. Det kommunale merprovenu skønnes til ca. 50

mill.kr. for indkomståret 1991.

De provenumæssige virkninger er nærmere omtalt i forslaget til

konkursskattelov.

Skærpet beskatning ved førtidig ophævelse af pensionsordninger

Ikrafttrædelsesbestemmelserne for den skærpede beskatning indebærer, at

såfremt pensionsopsparingen er udbetalt senest den 31. december 1991, og den

skattepligtige har anmodet om udbetalingen inden den 27. december 1990,

finder de hidtil gældende bestemmelser dog anvendelse. Endvidere finder de

hidtil gældende bestemmelser anvendelse for skattepligtige, der er fratrådt

en stilling i tidsrummet 1. september 1989 - 26. december 1990, hvis

betingelserne for at ophæve ordningen i utide i øvrigt er opfyldt, og

udbetalingen sker senest den 31. december 1991.

Som følge heraf skønnes der kun at fremkomme et beskedent merprovenu i

1991.

De samlede udbetalinger fra ophævelser i utide af pensionsordninger

andrager ca. 1,2 mia. kr. årligt. Den foreslåede indkomstbeskatning heraf vil

med uændret omfang af ophævelser medføre en provenugevinst i

størrelsesordenen 0,2 mia.kr. årligt fra 1992.

Staten får en andel på 2/3 af 40/35 pct. afgiften ved ophævelse i utide af

pensionsordninger. Denne andel svarer nogenlunde til statens andel af den

foreslåede indkomstbeskatning, således at næsten hele provenugevinsten fra

1992 tilfalder kommunerne.

Hvis den skærpede beskatning medfører en formindskelse af omfanget af

ordninger, der ophæves i utide, vil den anførte provenugevinst på

indkomstskatten ikke fremkomme umiddelbart, men først i forbindelse med

normal udbetaling fra ordningen.

Kursgevinstloven (selskabers finansielle kursgevinster, privates

valutamellemværender, FUT-OP-regler m.v.)

Forslaget indeholder regler for beskatningen af finansielle instrumenter

(futures, optioner m.v.), en udvidelse af kredsen af skattepligtige, der

fuldt ud skal medregne gevinst og tab på fordringer og gæld i danske kroner

ved indkomstopgørelsen til at omfatte alle selskaber og fonde m.v., samt

ændrede regler for privatpersoners gevinster og tab på udenlandske fordringer

og gæld. Samlet skønnes forslaget at medføre en provenugevinst på ca. 0,4

mia.kr. årligt, heraf ca. 150 mill.kr. til kommunerne.

Da en del af provenuet vedrører selskabsskat, som først indbetales i året

efter indkomståret, får forslaget først en provenuvirkning på 0,4 mia.kr. fra

finansåret 1992. For finansåret 1991 anslås provenugevinsten til ca. 250

mill.kr.

De ændrede regler for privates gevinster og tab på fremmed valuta bl.a.

vedrørende de såkaldte »australdollar-arrangementer« bidrager med

en betydelig del af provenugevinsten. Derudover fremkommer der også en

væsentlig provenugevinst på den generelle kursgevinstbeskatning af fordringer

og gæld hos selskaber m.v.

De provenumæssige konsekvenser er nærmere omtalt i det særskilte

lovforslag herom.

Ophævelse af udlandslempelse

Ca. 350 selskaber havde i 1988 en samlet nedslagsberettiget udenlandsk

indkomst på knap 4,5 mia. kr. Det samlede nedslag i selskabsskatten udgjorde

med en selskabsskatteprocent på 50 godt 1,1 mia.kr. svarende til knap 900

mill. kr. efter nedsættelsen af selskabsskatten til 40 pct.

Den foreslåede ophævelse af udlandslempelsen vil imidlertid ikke medføre

en provenugevinst af samme størrelse, idet bortfaldet af udlandslempelsen vil

indebære, at der skal gives større lempelse bl.a. i henhold til indgåede

aftaler om dobbeltbeskatningslempelse. Det er skønsmæssigt anslået, at den

større dobbeltbeskatningslempelse sammen med den foreslåede mulighed for

fradrag for fragtskatter vil medføre, at provenugevinsten ved ophævelsen af

udlandslempelsen reduceres til knap 700 mill. kr. årligt, heraf knap 100

mill.kr. til kommunerne. Da selskabsskat først indbetales i året efter

indkomståret, får forslaget først statsfinansiel virkning fra finansåret

1992.

Ophævelse af indeksering af afskrivninger

Efter de gældende regler reguleres afskrivningsgrundlaget for

driftsmidler, skibe og bygninger fra og med indkomståret 1991 årligt med den

procent, hvormed reguleringstallet i personskattelovens § 20 er ændret i

forhold til reguleringstallet i det foregående år. For indkomståret 1991 er

denne procent fastsat til 2,0 pct.

Indekseringen (pristalsreguleringen) af afskrivningsgrundlaget blev

indført i 1982, hvor inflationen var høj, så der hurtigt opstod en stor

forskel mellem anskaffelsespris og genanskaffelsespris. Da

prisstigningstakten nu er bragt ned på et meget lavere niveau, er der ikke

længere det samme behov for indeksering af afskrivningsgrundlaget, og

indekseringen foreslås derfor ophævet. Dette bringer samtidig det danske

afskrivningssystem nærmere andre lande i EF, hvor der ikke er indeksering af

afskrivningsgrundlaget.

Den foreslåede afskaffelse af reguleringen af afskrivningsgrundlaget

skønnes at give en provenugevinst, der med betydelig usikkerhed kan skønnes

til 200 mill.kr. for indkomståret 1991. Heraf skønnes den kommunale andel til

knap 50 mill.kr. Beløbene vil være stigende over tiden i takt med, at

forskellen mellem afskrivningsgrundlaget med og uden regulering vokser.

Provenuvirkningen i finansåret 1991 vil være begrænset, da størstedelen af

provenugevinsten vedrører selskaber, og forslaget kun vil have provenumæssig

virkning for personer i det omfang, disse ændrer deres forskudsregistrering.

Afvikling over 6 år af adgangen til at nedskrive varelagre

Varelagernedskrivningsadgangen blev indført i begyndelsen af 1940'erne

med baggrund i risikoen for prisfald ved 2. Verdenskrigs slutning. Ingen

andre EF-lande har tilsvarende nedskrivningsregler.

En aftrapning af adgangen til varelagernedskrivning over 6 år med 5

pct.-point om året skønnes med betydelig usikkerhed at medføre en årlig

provenugevinst på ca. 1,5 mia.kr. svarende til, at den med

nedskrivningsadgangen forbundne rentefri skattekredit gradvist afvikles. Den

kommunale andel af merprovenuet skønnes til ca. 300 mill.kr.

Provenuvirkningen i finansåret 1991 vil være begrænset, da størstedelen af

provenugevinsten vedrører selskaber, og forslaget kun vil have provenumæssig

virkning for personer i det omfang, disse ændrer deres forskudsregistrering.

Erhvervene påføres i aftrapningsperioden et årligt likviditetstab på ca.

1,5 mia. kr. Belastningen af erhvervene svarer til rentevirkningen af dette

tab.

Omlægning af røgtobakafgift

Afgiften på groftskåret røgtobak foreslås sat op, mens afgiften på

fintskåret røgtobak foreslås sænket, således at afgiftsforskellen reduceres

til 75 kr. pr. kg.

Omlægningen af afgiften på røgtobak skønnes at give et provenu på knap 0,8

mia. kr. årligt.

De provenumæssige konsekvenser er nærmere omtalt i det særskilte

lovforslag herom.

Begrænsning af kredittid for cigaretafgift

Den rentefri kredit for indbetaling af cigaretafgiften reduceres med en

måned i 1991 således, at der bliver indbetalt 500 mill.kr. ekstra en gang for

alle til nedbringelse af kreditten for cigaretafgift.

De provenumæssige konsekvenser er nærmere omtalt i det særskilte

lovforslag herom.

Dieselafgift ved vejtransport m.v

Forslaget om nedsættelse af godtgørelsen af afgift på dieselolie m.v. som

led i tilpasningen til EF's indre marked skønnes som helårsvirkning at give

et provenu på godt 900 mill.kr.

Nedsættelsen af refusionen medfører en forbedret konkurrencesituation for

DSB's godstransport, hvilket giver mulighed for at nedsætte tilskuddet til

DSB.

De provenumæssige konsekvenser er nærmere omtalt i det særskilte

lovforslag herom.

Forstærket restanceinddrivelse

Et under Finansministeriet nedsat udvalg har belyst mulighederne for at

søge inddraget nogle af de betydelige restancer, som det offentlige har

tilgode hos borgere og virksomheder. Med udgangspunkt i udvalgets forslag

påregner regeringen i nær fremtid at stille konkrete forslag til lovgivning

om forbedring af restancesituationen.

Hypotekbankens overskud

Der forberedes lovforslag om overførsel af Hypotekbankens overskud til

staten i lighed med, hvad der gælder for Nationalbankens overskud. Ordningen

gælder fra og med overskuddet for 1990, idet den nuværende ordning, hvorefter

overskuddet akkumuleres i banken, indebærer en forringelse af DAU-budgettet,

da overskuddet må modsvares af statsligt salg af obligationer med deraf

følgende renteudgifter.

11. Administrative konsekvenser

Sammenfatning

I det følgende er forslagenes personale- og udgiftsmæssige konsekvenser

sammenfattet.

Der er tale om svagt øgede årlige driftsudgifter, der vil kunne afholdes

inden for Told- og Skattestyrelsens fremtidige budgetter gennem

omprioriteringer.

Der er tale om engangsudgifter på i alt 23,2 mill.kr., hvoraf de 15,5

mill.kr. vedrører engangsudgifter med henblik på, at forhøjelsen af

bundfradraget for 6 pct.-skatten får virkning allerede for forskudsskatten i

1991, f.eks. ved en ekstraordinær maskinel ændring af forskudsregistreringen

for de berørte skatteydere.

I nedenstående gennemgang af de enkelte forslag er der kun nævnt udgifter

af en vis størrelse.

Set under eet vil gennemførelsen af forslagene medføre en nedgang i det

samlede offentlige personaleforbrug. For statens vedkommende vil de

arbejdsopgaver, som forslagene medfører, blive løst som led i det integrerede

kontrolarbejde.

Der vil ikke ske justeringer af Told- og Skattestyrelsens personaleramme.

Den politisk aftalte personaleramme frem til 1993 påvirkes således ikke af

forslagenes gennemførelse.

For så vidt angår kommunerne skønnes forslagene samlet at medføre en

nedgang i personaleforbruget. Det skyldes, at opgaver falder væk som følge af

regelforenklingselementerne i forslagene, der f.eks. betyder færre

henvendelser fra skatteyderne.

For så vidt angår den kommunale besparelse bemærkes, at det er aftalt med

kommunerne, at der en gang om året gennemføres forhandlinger mellem

kommunerne og Skatteministeriet med henblik på at opgøre og udmønte de

kommunale rationaliseringsgevinster ved det forløbne års regelforenklinger i

bloktilskuds- og personalereduktioner.

De kommunale besparelser ved nærværende forslag vil blive fastlagt i

forbindelse med disse forhandlinger.

a. Forhøjelse af bundfradraget for 6 pct.-skatten

Udover udgiften på 15,5 mill.kr., der afholdes med henblik på, at

forhøjelsen af bundfradraget for 6 pct.-skatten får virkning allerede for

forskudsskatten for 1991, skønnes forslaget ikke at have væsentlige

administrative konsekvenser.

b. Sænkning af virksomhedsskatten til 38 pct. m.v.

Der må påregnes udviklingsomkostninger på i alt ca. 0,7 mill.kr. i

forbindelse med ændringer i forskellige edb-systemer.

c. Ophævelse af dobbeltbeskatning af aktieudbytter

Den nuværende skattegodtgørelsesordning giver anledning til en del

henvendelser til skattemyndighederne, korrektion af ikke selvangiven

skattegodtgørelse m.v. Disse arbejdsopgaver vil efter forslaget bortfalde.

Lovforslaget skønnes at medføre en nedgang i det kommunale

personaleforbrug.

Engangsudgifterne til edb ved lovforslagets gennemførelse skønnes at

udgøre 1,5 mill.kr. Udgifterne vedrører bl.a. ændring af forskellige

edb-systemer.

d. Ændringer af anpartsindgrebet

Forslaget skønnes at indebære en vis administrativ lettelse.

e. Ændret beskatning ved konkurs og akkord

Forslagene skønnes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser.

f. Ændret beskatning ved førtidig ophævelse af pensionsordninger

Lovforslaget skønnes at medføre en mindre engangsudgift på 0,1 mill.kr.

som følge af en omlægning af edb-systemerne.

g. Ændring af kursgevinstloven

Forslaget må antages at indebære en administrativ merbelastning.

Forslaget skønnes at medføre en statslig engangsudgift til systemudvikling

m.v. på ca. 2,4 mill.kr.

Udgifterne vedrører indførelsen af et nyt system, der kan modtage og

videregive de indberetningspligtiges oplysninger.

h. Ophævelse af udlandslempelse

Forslaget skønnes at medføre en nedgang i det kommunale personaleforbrug.

Lovforslaget skønnes at medføre en beskeden statslig engangsudgift på 0,1

mill.kr. Udgiften vedrører ændring af Selskabsregistret med hensyn til

indberetning af udlandslempelse samt skatteberegning, udskrivning, optælling

m.v.

i. Ophævelse af indeksering af afskrivninger

Forslaget medfører en forenkling, der skønnes at medføre en vis

personalebesparelse i kommunerne. Dette skyldes, at ligningen lettes, og at

fejlmulighederne bliver færre, idet forslaget vil medføre ganske betydelige

lettelser for skatteyderne og deres rådgivere. Der skal ikke årligt foretages

en indeksering af afskrivningsgrundlagene, ligesom opgørelsen af genvundne

afskrivninger bliver lettere.

j. Ophævelse af 5/6-reglen i afskrivningsloven

Forslaget medfører en administrativ forenkling, da ligningen lettes på

grund af, at skatteyderne og deres rådgivere friholdes for at foretage en

selvstændig opgørelse af årets nyanskaffelser.

k. Afvikling over 6 år af adgangen til at nedskrive varelagre

Nedskrivningsadgangens bortfald skønnes at medføre en vis

personalebesparelse i kommunerne.

Ressourcebesparelsen skyldes hovedsageligt, at anmodninger om

efterfølgende ændringer i varelagernedskrivninger bortfalder.

l. Omlægning af røgtobakafgift

Lovændringen vil ikke medføre ændringer i administrationen af

tobaksafgifterne, da der alene er tale om satsændringer.

Lovændringen vil derimod medføre, at der skal iværksættes en række

foranstaltninger i forbindelse med ændringslovens vedtagelse. Der skal

specielt fremhæves ændring og ombytning af stempelmærker samt iværksættelse

af en godtgørelsesordning.

De samlede engangsudgifter i forbindelse med lovens gennemførelse anslås

til 0,9 mill.kr.

m. Dieselafgift ved vejtransport m.v.

Engangsudgifter til information og vejledning i forbindelse med

lovforslagets gennemførelse udgør ca. 2 mill.kr.

Herudover vil lovændringen medføre et vist administrativt merarbejde på

grund af den mindskede godtgørelsesadgang.

n. Ændring af hovedaktionærbeskatningen

Den foreslåede udvidelse af antallet af aktionærer, der beskattes efter

hovedaktionærreglerne, må antages at medføre en vis administrativ

merbelastning.

Den ændrede aftrapning af avancebeskatningen og fradrag for tab på

hovedaktionæraktier har ingen nævneværdige administrative konsekvenser.

o. Børnefamilieydelse

Forslaget har ingen nævneværdige administrative konsekvenser.

p. Forskning og udvikling

De foreslåede bestemmelser kommer kun til at omfatte et begrænset antal

personer og selskaber. Lovforslaget har derfor ikke nævneværdige

administrative konsekvenser for skattemyndighederne.

Lovforslaget er baseret på, at forskningsrådene henholdsvis

Industriministeriet skal godkende de projekter, der er omfattet af forslaget.

Der vil derfor blive tale om et merarbejde for forskningsrådene og et vist

merarbejde for Industriministeriet.

12. Spaltehenvisninger

Lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven)

er senest ændret ved lov nr. 423 af 13. juni 1990, jf. Folketingstidende

1989-90, sp. 8972, 9203, 10.483, 11.112; tillæg A, 5611; tillæg B, 1843;

tillæg C, 1023.

Lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven)

er senest ændret ved lov nr. 386 af 13. juni 1990, jf. Folketingstidende

1989-90, sp. 8858, 8915, 9401, 9759; tillæg A, 5519; tillæg C, 719.

Lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. er senest ændret ved lov nr.

313 af 16. maj 1990, jf. Folketingstidende 1989-90, sp. 4768, 5702, 9057,

9093; tillæg A, 4029; tillæg B, 843; tillæg C, 519.

Lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende

(virksomhedsskatteloven) er senest ændret ved lov nr. 386 af 13. juni 1990,

jf. Folketingstidende 1989-90, sp. 8858, 8915, 9401, 9759; tillæg A, 5519;

tillæg C, 719.

Lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i

Danmark (kulbrinteskatteloven) er senest ændret ved lov nr. 59 af 7. februar

1990, jf. Folketingstidende 1989-90, sp. 978, 1621, 5463, 5696; tillæg A,

1281; tillæg B, 511; tillæg C, 307.

Lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskat) er senest

ændret ved lov nr. 255 af 25. april 1990, jf. Folketingstidende 1989-90, sp.

4767, 5697, 8245, 8371; tillæg A, 4001; tillæg B, 643; tillæg C, 451.

Lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v.

(Fondsbeskatningsloven) er senest ændret ved lov nr. 386 af 13. juni 1990,

jf. Folketingstidende 1989- 90, sp. 8858, 8915, 9401, 9759; tillæg A, 5519;

tillæg C, 719.

Lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (Kildeskat)

er senest ændret ved lov nr. 424 af 13. juni 1990, jf. Folketingstidende

1989-90, sp. 8886, 9217, 10.490, 11.113; tillæg A, 5617; tillæg C, 1025.

Lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v. er senest ændret ved lov

nr. 304 af 25. maj 1987, jf. Folketingstidende 1986-87, sp. 7445, 7990,

11.926, 12.276; tillæg A, 4331; tillæg B, 2043; tillæg C, 763.

Lov om skattemæssige afskrivninger m.v. er senest ændret ved lov nr. 386

af 13. juni 1990, jf. Folketingstidende 1989-90, sp. 8858, 8915, 9401, 9759;

tillæg A, 5519; tillæg C, 719.

Lov om indskud på etableringskonto er senest ændret ved lov nr. 386 af 13.

juni 1990, jf. Folketingstidende 1989-90, sp. 8858, 8915, 9401, 9759; tillæg

A, 5519; tillæg C, 719.

Lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. er senest

ændret ved lov nr. 356 af 1. juni 1990, jf. Folketingstidende 1989-90, sp.

8367, 8815, 10.491, 11.113; tillæg A, 5363; tillæg B, 1957; tillæg C, 1021.

Lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v.

(Realrenteafgiftsloven) er senest ændret ved lov nr. 250 af 25. april 1990,

jf. Folketingstidende 1989-90, sp. 5457, 5924, 7839, 8123; tillæg A, 4765;

tillæg B, 589, 649; tillæg C, 425.

Lov om omkostningsdækning af udgifter til sagkyndig bistand i skattesager

er senest ændret ved lov nr. 59 af 7. februar 1990, jf. Folketingstidende

1989-90, sp. 978, 1621, 5463, 5696; tillæg A, 1281; tillæg B, 511; tillæg C,

307.

Til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1.

Ved anpartsindgrebet, jf. lov nr. 388 af 7. juni 1989, blev også visse

mindre udlejningsvirksomheder med under 10 personer som ejere omfattet af de

nye regler. Hovedreglen i anpartsindgrebet findes i personskattelovens § 4,

stk. 1, nr. 10, der omfatter indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed med

flere end 10 ejere. Bestemmelserne for mindre udlejningsvirksomheder findes i

§ 4, stk. 1, nr. 12 og nr. 13.

Den gældende bestemmelse i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12,

omfatter udlejning af andre aktiver end ikke afskrivningsberettiget fast

ejendom, uanset antal ejere, når udlejningen sker gennem en virksomhed, som

formidler udlejning for flere end 10 personer.

Den gældende bestemmelse i § 4, stk. 1, nr. 13, omfatter udlejning af

aktiver uanset antal ejere, når flere end 10 personer udlejer aktiver til

samme lejer, der anvender aktiverne i sin egen drift. Dette gælder dog efter

§ 4, stk. 5, ikke aktiver til privat benyttelse og heller ikke, hvis

udlejeren deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang.

Har aktivet flere end 10 personer som ejere, er disse omfattet af

hovedreglen i § 4, stk. 1, nr. 10.

Disse bestemmelser har vist sig vanskelige at administrere for de

skattepligtige og kontrollere for skattemyndighederne. Det er blevet

fremført, at bestemmelserne er for vidtgående og intet har at gøre med den

form for investering i anpartsprojekter, som det har været hensigten at ramme

med anpartsindgrebet. Der er særligt peget på, at økonomisk rationel og

hensigtsmæssig administration af udlejning af f.eks. afskrivningsberettiget

fast ejendom, der egner sig til stordrift på grund af EDB-anvendelse,

besværliggøres efter bestemmelsen i § 4, stk. 1, nr. 12. Der er endvidere

peget på, at udlejning til landets store lejere bliver vanskeliggjort efter §

4, stk. 1, nr. 13.

Det er endelig fundet uheldigt, at andre skattepligtiges handlemåde kan få

skattemæssig betydning for en skattepligtig, skønt vedkommende ofte ikke selv

er klar herover og måske ikke er i stand til at skaffe sig oplysninger herom.

Det foreslås, at anvendelsesområdet for bestemmelserne indskrænkes

betydeligt.

Sigtet med de foreslåede ændringer af de to bestemmelser i nr. 12 og nr.

13 er at begrænse anpartsreglerne til at omfatte tilfælde, hvor en persons

anskaffelse og udlejning af aktiver udgør en del af et samlet

udlejningsprojekt for flere end 10 personer. Kun udlejning af aktiver, der

indgår i en organiseret eller fælles udlejning, foreslås omfattet. Ikke

afskrivningsberettiget fast ejendom foreslås helt undtaget fra

bestemmelserne.

Både etablering (formidling) og den efterfølgende drift (administration)

af udlejning er omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 1, nr. 12.

Foretages kun formidlingen af udlejningen, men ikke administrationen af

udlejningen, gennem en anden virksomhed, er indkomsten fra udlejningen kun

omfattet af reglerne for det indkomstår, hvori formidlingen sker.

Om der foreligger fælles udlejning beror på flere momenter, der enkeltvis

ikke er afgørende. Afgørelsen af, om der foreligger fælles udlejning, vil

bero på en samlet vurdering af de konkrete forhold.

Der foreligger som hovedregel ikke organiseret eller fælles udlejning

efter nr. 12, når f.eks. en ejendomsmægler på samme tid formidler udlejning

af eksempelvis afskrivningsberettigede bygninger for flere end 10 af hinanden

uafhængige personer, der hver ejer en ejendom. Der foreligger heller ikke

administration af udlejning efter den foreslåede affattelse af nr. 12, når

f.eks. en advokat administrerer ejendomsudlejning for flere end 10 af

hinanden uafhængige personer, der hver ejer en afskrivningsberettiget

bygning. Hvis bygningerne udlejes til samme lejer, kan der dog afhængig af

omstændighederne foreligge en organiseret eller fælles udlejning efter nr.

13. Der foreligger endelig ikke organiseret eller fælles udlejning, når flere

end 10 personer uafhængigt af hinanden på samme tid udlejer f.eks.

forretningslokaler til samme lejer.

10 personer, der i fællesskab ejer og udlejer f.eks. en

afskrivningsberettiget bygning, bliver heller ikke omfattet af det foreslåede

nr. 12, når administrationen af udlejningen ikke udgør en del af en fælles

administration sammen med andre personer. De 10 ejere af ejendommen bliver

således ikke omfattet, blot fordi den samme advokat administrerer udlejning

af en anden ejendom, der ejes af andre personer, medmindre det sker som led i

en fælles udlejning. Derimod vil flere end 10 enkeltpersoner, der hver ejer

og udlejer en ejendom, blive omfattet af reglerne, når udlejningen udgør en

del af en samlet udlejning for flere end 10 personer.

Organiseret eller fælles udlejning vil der normalt foreligge, når der til

en bred kreds af investorer på samme tid udbydes aktiver til salg, der samlet

formidles udlejet, eller udlejningen administreres fælles, jf. § 4, stk. 1,

nr. 12, eller når en lejer lejer aktiver af flere af hinanden uafhængige

personer i et fælles projekt, jf. § 4, stk. 1, nr. 13. Annoncering i

dagblade, fagblade o.lign. for konkrete investeringsprojekter med udlejning

af aktiver vil således som hovedregel indebære, at der foreligger fælles

udlejning. Fælles udlejning af aktiver kan også foreligge uden forudgående

annoncering, når f.eks. udbydere af konkrete investeringsprojekter henvender

sig personligt eller skriftligt til en række potentielle investorer, eller

disse ved henvendelse til et investeringsselskab, advokat, udlejningsbureau

el.lign. anskaffer aktiver, der formidles udlejet eller udlejningen

administreret af den pågældende virksomhed, jf. nr. 12, eller som udlejes til

samme lejer, jf. nr. 13.

Fælles udlejning vil foreligge, når flere end 10 skattepligtige

samarbejder om deres udlejning eller administration af deres udlejning i form

af f.eks. fælles henvendelse til en formidler, administrator eller lejer.

At flere end 10 personer uafhængigt af hinanden og på forskellige

tidspunkter henvender sig til en formidlings- eller

administrationsvirksomhed, jf. § 4, stk. 1, nr. 12, eller samme lejer, jf. §

4, stk. 1, nr. 13, udelukker imidlertid ikke, at der kan foreligge fælles

udlejning.

Ved afgørelsen af, om der foreligger fælles udlejning for flere end 10

personer, kan der også lægges vægt på, om lejekontrakter for konkrete

investeringsprojekter med udlejning af aktiver eller aftaler om

administration af udlejning af aktiver i et fælles projekt er ensartede med

hensyn til de fastsatte lejevilkår eller vilkår for administration af

udlejningen.

Ved afgørelse af, om der foreligger een eller flere virksomheder, der

varetager formidling eller administration af udlejning efter § 4, stk. 1, nr.

12, kan f.eks. indgå, om de respektive virksomheder helt eller delvist gør

brug af fælles ansatte, om en virksomhed bor til leje hos en anden

virksomhed, og om en virksomheds administrationsopgaver gives videre til

udførelse i en anden virksomhed. Hvis en virksomhed, der administrerer

udlejning for personer, lader opgaverne gå videre til udførelse i en

virksomhed, som i forvejen administrerer udlejning for 10 personer, er

forholdet omfattet af § 4, stk. 1, nr. 12, idet opgaverne reelt udføres af

den sidstnævnte virksomhed, hvilket i øvrigt må antages at være formålet.

Af andre momenter, der kan lægges vægt på, kan f.eks. nævnes, om der

foreligger forsikringsmæssig adskillelse, hvorledes virksomhederne

tilkendegiver sig udadtil, og under hvilke forhold, der rettes henvendelse

til virksomhederne.

Afgørelsen af, hvem der er lejer efter bestemmelsen i nr. 13, må som

udgangspunkt bero på, hvem der i lejekontrakten eller lignende er angivet som

lejer af det pågældende aktiv. Udlejning omfatter også fremleje. Lejerens

overdragelse af rettigheder og forpligtelser i henhold til lejekontrakten til

såvel uafhængige som interesseforbundne skattesubjekter vil dog i

almindelighed ikke betyde, at der er sket lejerskifte i forhold til ejeren,

når fremleje indgår i lejerens almindelige virksomhedsdrift.

Sker udlejning til en virksomhed, der som eneste formål har at foretage

den videre udlejning til den endelige lejer, jf. § 4, stk. 1, nr. 13, anses

sidstnævnte for lejer efter bestemmelsen.

Udlejning til koncernforbundne selskaber anses som hovedregel for

udlejning til forskellige lejere.

Det afgørende for, hvornår der er tale om udlejning af aktiver til

forskellige lejere fremfor udlejning til interessefællesskab af forskellige

skattesubjekter (samme lejer), skal søges i parternes regulerede forhold i

den individuelt oprettede lejekontrakt. Det skal således klart fremgå af

kontraktens vilkår, hvilken nærmere bestemt lejer, der disponerer over og

bærer risikoen for det lejede, og at denne skal anvende aktiverne i sin

virksomheds drift. Såfremt lejeren i henhold til kontrakten er eneste

ansvarlige over for ejeren (udlejeren), er denne endelig lejer i medfør af §

4, stk. 1, nr. 13.

Lejerens manglende reelle anvendelse af aktiverne i virksomhedens drift

samtidig med at der i henhold til lejekontrakten mellem ejeren og lejeren er

adgang for lejeren til at fremleje aktiverne til professionelle udlejere,

herunder enten til et interesseforbundet moderselskab eller et andet

interesseforbundet skattesubjekt, for hvilke der anvendes fælles ansatte,

fælles lokaler m.v. til udførelse af administrationen af henholdsvis de

individuelle lejekontrakter med ejerne samt vedrørende driften af lejerens

egentlige erhvervsvirksomhed, vil således, alt efter omstændighederne, føre

til, at endelig lejer er den sidste virksomhed, hvilket også må antages at

være formålet med det konkrete udlejningsprojekt.

Ved afgørelsen af, om arbejdsindsatsen er væsentlig, forudsættes den

praksis, der anvendes ved afgørelse af, om investeringsfondshenlæggelser

eller etableringskontoindskud kan anvendes til forlods afskrivning,

tilsvarende at skulle anvendes.

I forbindelse med frigivelse af midler efter bestemmelserne i ovennævnte

to love anvendes som en vejledende norm for en væsentlig arbejdsindsats en

personlig arbejdsindsats på mindst 50 timer månedligt.

Forslaget om at undtage visse former for udlejningsvirksomhed fra

anpartsindgrebet skønnes ikke at have nævneværdige provenumæssige

konsekvenser.

Til nr. 2.

Som en konsekvens af, at kravet til den skattepligtiges arbejdsindsats i

virksomheden foreslås indsat i § 4, stk. 1, nr. 13, foreslås, at § 4, stk. 5,

2. pkt., der vedrører samme betingelse, udgår.

Til nr. 3.

Efter forslaget forhøjes bundfradraget for, hvornår der skal betales 6

pct.-skat, til 200.000 kr. for indkomståret 1991. Det betyder, at der først

skal betales 6 pct.-skat ved en personlig indkomst med tillæg af positiv

kapitalindkomst, der overstiger 200.000 kr. i 1991. Det svarer til et

bundfradrag med et grundbeløb på 176.000 kr. i 1987-niveau.

Til nr. 4.

Efter personskattelovens § 13, stk. 6, 1. og 2. pkt., kan et underskud fra

en anparts- eller udlejningsvirksomhed kun fremføres til modregning i positiv

almindelig eller særlig indkomst fra samme virksomhed i et senere indkomstår.

Med den foreslåede tilføjelse præciseres det, at foretager en

skattepligtig, der ikke allerede driver selvstændig erhvervsvirksomhed,

forskudsafskrivninger efter afskrivningslovens bestemmelser på aktiver, der

efter færdiggørelsen skal anvendes i en virksomhed, der er omfattet af den

gældende bestemmelse i § 4, stk. 1, nr. 10 (flere end 10 ejere), eller den

foreslåede ændring af bestemmelserne i nr. 12 og nr. 13, fragår de foretagne

forskudsafskrivninger i den indkomst, der skal beskattes efter

anpartsreglerne, fra og med det indkomstår, hvori der foretages

forskudsafskrivninger. Underskudsbegrænsningen efter § 13, stk. 6, 1. og 2.

pkt., skal dermed anvendes for de foretagne forskudsafskrivninger.

En skattepligtig, der i forbindelse med indgåelse af en kontrakt om

opførelse af f.eks. en bygning indgår en aftale med en lejer om, at den

opførte bygning efter færdiggørelsen som led i et fælles udlejningsprojekt

for flere end 10 personer skal udlejes til en lejer, der lejer aktiver af

flere end 10 personer, bliver omfattet af bestemmelsen, såfremt den

skattepligtige foretager forskudsafskrivninger og med virkning fra det

tidspunkt, hvor forskudsafskrivninger foretages.

Forskudsafskrivninger, der foretages på aktiver i en virksomhed, omfattes

dog ikke fra og med det indkomstår, hvori der foretages

forskudsafskrivninger, når virksomheden først bliver omfattet af

anpartsreglerne i et senere indkomstår end de(t) indkomstår, hvori

forskudsafskrivningerne foretages. Dette gælder, når der f.eks. ved

byggeriets start ikke er indgået en kontrakt om udlejning, der omfattes af

anpartsreglerne.

Den foreslåede ændring i § 13, stk. 6, 3. pkt., hvorefter 1. og 2. pkt.

ændres til 1.-3. pkt., er en konsekvens af det foreslåede 3. pkt.

Til nr. 5.

Efter personskattelovens § 10, stk. 3, udgør personfradraget for personer,

der ved indkomstårets udløb ikke er fyldt 18 år og ikke har indgået ægteskab,

17.000 kr. i 1987-niveau. Personfradraget udgør for indkomståret 1990 19.000

kr. Det lavere personfradrag har sammenhæng med børnefamilieydelsen.

For indkomståret 1987 udgjorde personfradraget efter personskattelovens §

26, stk. 1, 18.800 kr. Dette havde sammenhæng med, at børnefamilieydelsen for

1987 først blev udbetalt fra og med juli kvartal 1987. Reglen havde kun

virkning for indkomståret 1987 og foreslås ophævet.

Efter personskattelovens § 10, stk. 2, 2. pkt., opnår personer, der ved

udgangen af indkomståret opfylder aldersbetingelsen efter lov om social

pension for at modtage folkepension, et særligt personfradrag med et

grundbeløb på 27.100 kr. Personfradraget udgør for 1990 30.200 kr. Er den

skattepligtige ved indkomstårets udløb ikke samlevende med en ægtefælle,

eller er ægteskab indgået i indkomstårets løb, er personfradragets grundbeløb

48.100 kr., og udgør for 1990 53.600 kr.

Efter personskattelovens § 26, stk. 2, gælder reglerne om forhøjet

personfradrag for enlige pensionister tillige for kvinder, der ved udgangen

af kalenderåret 1984 var enlige og fyldt 62 år. Reglen foreslås ophævet, idet

den har udtømt sin virkning, da de pågældende skattepligtige nu vil være

fyldt 67 år og således være omfattet af de generelle regler i § 10.

Til § 2

Efter overgangsreglerne i § 8, stk. 2, 3. pkt., i lov nr. 388 af 7. juni

1989 om ændring af forskellige skattelove (anpartsindgrebet) gælder

anpartsreglerne om kapitalindkomstbeskatning og underskudsbegrænsning også

for eksisterende virksomheder, der er anskaffet før den 12. maj 1989 og

dermed ikke er omfattet af anpartsreglerne, hvis virksomheden efter denne

dato anskaffer aktiver, uden at dette er nødvendigt for virksomhedens

fortsatte drift.

Formålet med bestemmelsen er at undgå, at nye anpartsprojekter efter

gennemførelsen af anpartsindgrebet bliver placeret i eksisterende

virksomheder med adgang til yderligere underskudsfradrag for den

skattepligtige.

Aktiver omfatter også finansielle aktiver. Det foreslås at undtage

finansielle aktiver fra den pågældende overgangsregel for virksomheder

anskaffet før den 12. maj 1989. Der er ikke behov for, at overgangsreglen

skal gælde for anskaffelse af finansielle aktiver, idet anskaffelsen af

finansielle aktiver ikke kan give den skattepligtige et forøget

afskrivningsgrundlag.

Til § 3

Til nr. 1.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af afskaffelse af

indekseringen af afskrivningsgrundlaget, jf. bemærkningerne til § 11.

Til nr. 2.

Den udlandslempelse, der er beskrevet i bemærkningerne til § 7, har

medført, at der har udviklet sig en praksis, hvorefter der gives

dobbeltbeskatningslempelse for fragtskatter, der afholdes i forbindelse med

skibs- og luftfartsvirksomhed i udlandet.

Når udlandslempelsen ophæves, vil det i visse tilfælde være fordelagtigt

for virksomhederne at få fradrag for fragtskatter ved indkomstopgørelsen i

stedet for dobbeltbeskatningslempelse. Det foreslås derfor, at der gives hver

enkelt skibs- og luftfartsvirksomhed mulighed for at foretage fradrag for

fragtskatter ved indkomstopgørelsen.

Hvis virksomheden vælger at anvende muligheden for lempelse for fragtskat

efter indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst eller efter ligningslovens § 33,

kan den dog ikke samtidig foretage fradrag for fragtskat.

Lovforslaget giver også mulighed for fradrag for fragtskatter for fysiske

personer. Disse personer får i dag alene fradrag efter ligningslovens § 33.

Det forekommer hensigtsmæssigt, at skibs~ eller luftfartsvirksomhed, drevet

af fysiske personer, ligestilles fradragsmæssigt med den tilsvarende

virksomhed drevet i selskabsform.

Til § 4

Til nr. 1.

Det foreslås, at der skal gælde de samme regler for indsættelse af

begunstigede til engangsydelser fra pensionskasser, som gælder for

sumudbetalinger fra pensionsordninger med løbende udbetalinger i

forsikringsselskaber. Det foreslås således, at der ikke må være indsat andre

begunstigede end enten medlemmets nærmeste pårørende, jf.

forsikringsaftalelovens § 105, stk. 5, eller medlemmets ægtefælle eller

livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger.

Til nr. 2.

Efter de gældende regler skal der ved ophævelse i utide, overdragelse

eller pantsætning af en forsikringsordning med løbende udbetalinger, af en

rateordning eller af en kapitalpensionsordning betales afgift på 35/40 pct.

samt indkomstskat eller tillægsafgift.

Ved andre pensionsordninger med løbende udbetalinger end

forsikringsordninger skal der alene betales afgift.

Efter forslaget skal reglerne om betaling af indkomstskat eller

tillægsafgift finde anvendelse på alle kategorier af ordninger med løbende

udbetalinger bortset fra indeksordninger. Forslaget indebærer bl.a., at der

ved udbetaling af udtrædelsesgodtgørelser fra pensionskasser både skal

betales afgift og indkomstskat eller tillægsafgift.

Til nr. 3.

Udbetaling af engangsydelser fra pensionskasser i forbindelse med

pensionering eller død anses efter praksis for omfattet af reglen i § 29,

stk. 1, om ophævelse i utide. Det vil sige, at der efter gældende praksis

alene skal betales afgift af det udbetalte beløb.

Det foreslås, at den gældende praksis opretholdes for pensionskassernes

engangsydelser, og dermed, at reglerne om indkomstskat og tillægsafgift

fortsat ikke skal finde anvendelse for disse ydelser.

Efter forslaget er reglen om, at der kun skal betales afgift af

engangsydelserne, betinget af, at engangsydelserne for hvert medlem ikke

overstiger 10 pct. af kapitalværdien af medlemmets samlede pensionstilsagn.

Til nr. 4.

Der har hidtil været fulgt den praksis, at der ved udbetalinger fra de

særlige konti omfattet af pensionsbeskatningslovens § 42 alene skal betales

en afgift på 40 pct. Baggrunden herfor er, at de beløb, der står på disse

særlige konti, er udtrædelsesgodtgørelser fra statsunderstøttede

pensionsordninger eller fra pensionskasser, som er overført dertil fremfor at

blive udbetalt til fri rådighed. Det vil sige, at det drejer sig om beløb,

der, såfremt de var blevet udbetalt, alene var blevet belagt med 40 pct's

afgift.

Som en konsekvens af den foreslåede ændring af beskatningen af bl.a

udtrædelsesgodtgørelser foreslås det samtidig præciseret, at denne ændring

også omfatter udbetalinger fra de særlige konti.

Til nr. 5, 6 og 8.

Der er tale om konsekvensændringer.

Til nr. 7.

Det foreslås at ophæve den bemyndigelse, der er givet skatteministeren til

at fastsætte regler om fritagelse for indkomstskat ved visse tilfælde af

tilbagekøb af en forsikringsordning med løbende udbetalinger.

Der er med henvisning til bemyndigelsesbestemmelsen udstedt bekendtgørelse

nr. 75 af 16. marts 1972 om fritagelse for tillægsskat (indkomstskat) efter

pensionsbeskatningsloven med senere ændringer.

Efter bekendtgørelsen er tilbagekøb af en forsikringsordning fritaget for

indkomstskat, hvis de løbende ydelser på tilbagekøbstidspunktet ikke kan

overstige 1.200 kr. årligt. Endvidere er tilbagekøb fritaget for

indkomstskat, hvis ordningen er oprettet som led i et ansættelsesforhold, og

der inden tilbagekøbet er forløbet mindst 1 år efter arbejdsforholdets ophør,

uden at arbejdstageren har fået ansættelse i en anden stilling med tilknyttet

pensionsordning.

Ved ophævelsen af bemyndigelsesbestemmelsen bortfalder den omtalte

bekendtgørelse og dermed adgangen til fritagelse for indkomstskat i de to

nævnte tilfælde.

Til § 5

Til nr. 1.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af afskaffelse af

indekseringen af afskrivningsgrundlaget, jf. bemærkningerne til § 11.

Til nr. 2.

Reglerne i virksomhedsskatteloven giver de selvstændigt erhvervsdrivende,

som anvender virksomhedsordningen, mulighed for at opspare en del af

virksomhedens overskud i virksomheden mod at betale en foreløbig

virksomhedsskat på 50 pct.

Overføres et opsparet overskud fra virksomheden, medregnes beløbet med

tillæg af den dertil svarende virksomhedsskat til den skattepligtiges

personlige indkomst, og virksomhedsskatten modregnes i den skattepligtiges

slutskat.

Svingende indkomster kan på denne måde udlignes skattemæssigt, og

virksomheden får mulighed for at konsolidere sig. Med opsparingsordningen i

virksomhedsskatteloven har man således til en vis grad sidestillet personligt

drevne virksomheder med selskaber.

Det foreslås, at den foreløbige virksomhedsskat efter

virksomhedskatteloven nedsættes fra 50 til 38 pct. Herved vil selvstændigt

erhvervsdrivende, der kan anvende virksomhedsordningen, igen have mulighed

for at blive beskattet med samme skattesats som anpartsselskaber,

aktieselskaber m.v., hvor beskatningsprocenten fra og med indkomståret 1991

er foreslået nedsat fra 40 til 38 pct., jf. lovforslagets § 7, nr. 1.

Til nr. 3.

I konsekvens af forslaget under nr. 2 foreslås det, at reglen om underskud

i virksomhedsskattelovens § 13 ændres.

Efter den gældende bestemmelse i § 13 skal et underskud i virksomheden

modregnes i personlig indkomst ved hævning af et eventuelt opsparet overskud.

På opsparingskontoen skal hæves et beløb svarende til halvdelen af

underskuddet. Den til det hævede beløb svarende virksomhedsskat fradrages i

den skattepligtiges slutskat, og en eventuel resterende virksomhedsskat

overføres til ægtefællen eller fremføres til følgende indkomstår.

Ændringen af den foreløbige virksomhedsskat fra 50 til 38 pct. indebærer,

at der efter § 13 ikke længere skal hæves et beløb svarende til halvdelen af

underskuddet, men derimod et beløb svarende til 62 pct. af underskuddet.

Til nr. 4.

I virksomhedsskattelovens § 19, stk. 1, bestemmes, at i tilfælde, hvor

virksomheden ikke indgår i et uskiftet bo m.v., og en udlægsmodtager ikke

overtager afdødes opsparede overskud i virksomhedsskatteordningen, er den

virksomhedsskat, som afdøde har betalt endelig. Til gengæld beskattes

indestående på opsparingskontoen i et skattepligtigt dødsbo med 25 pct. efter

fradrag af 65.000 kr. Ved en virksomhedsskat på 50 pct. betyder de gældende

regler, at afdødes indkomst i form af overskud beskattes med op til i alt

62,5 pct. Da virksomhedsskatten nu foreslås nedsat til 38 pct., må

beskatningsprocenten på 25 forhøjes, hvis den samlede beskatning skal være

uændret. Det foreslås derfor, at beskatningsprocenten på 25 forhøjes til 40

pct.

Til § 6

Til nr. 1.

Forslaget om ændring af kulbrinteskattelovens § 21, stk. 1, går ud på at

nedsætte skatteprocenten fra 50 til 38 for udenlandske personer, der driver

erhvervsvirksomhed i tilknytning til kulbrinteindvinding her i landet. Disse

personer bliver hermed skattemæssigt ligestillet med udenlandske selskaber,

der udøver tilsvarende virksomhed her i landet, ligesom skatteprocenten

kommer til at svare til skatteprocenten i virksomhedsskatteordningen.

Til nr. 2.

Det foreslås, at skatteprocenten tilsvarende som i nr. 1 nedsættes for

personer, der oppebærer indtægt ved produktion af olie og gas i Danmark.

Til § 7

Til nr. 1.

Det foreslås at nedsætte selskabsskatteprocenten fra 40 til 38 fra og med

indkomståret 1991 (skatteåret 1992-93). Omfattet af nedsættelsen er herefter

aktieselskaber, anpartsselskaber og andre selskaber, sparekasser,

brugsforeninger, gensidige forsikringsforeninger samt andre foreninger og

institutioner m.v., jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-3, 5 og 6.

Udenlandske selskaber og foreninger, der er skattepligtige efter

selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, b og f, er også omfattet af

nedsættelsen.

Til nr. 2-4.

I selskabsskattelovens § 17, stk. 2, bestemmes, at hvis en del af et

selskabs indkomst hidrører fra virksomhed i udlandet, nedsættes selskabets

indkomstskat med halvdelen af det skattebeløb, der forholdsmæssigt svarer til

den del af indkomsten, der hidrører fra udlandsvirksomheden. Bestemmelsen

omfatter selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1,

stk. 1, nr. 1 og 2. Tilsvarende bestemmelser for sparekasser, brugsforeninger

og fonde findes i henholdsvis selskabsskattelovens § 17 B, stk. 2, og § 18,

stk. 2, samt fondsbeskatningslovens § 11, stk. 2.

Muligheden for at opnå udlandslempelse er således begrænset til kun at

gælde de ovennævnte juridiske personer, som er skattepligtige efter

selskabsskatteloven og fondsbeskatningsloven.

Reglerne om udlandslempelse gælder ikke alene indtægter ved filialer, men

også hvor der er tale om indtægter fra sambeskattede selskaber.

En regel om udlandslempelse blev allerede indført både i statsskatteloven

og i kommuneskatteloven i 1903. Begrundelsen var, at en sådan regel skulle

fremme valutaskabende virksomhed.

I selskabsskatteloven (lov nr. 255 af 11. juni 1960) blev bestemmelsen om

udlandslempelse opretholdt, dog således at lempelsen skulle beregnes på

grundlag af den udenlandske nettoindtægt i stedet for som hidtil på grundlag

af bruttoindkomsten.

Efter de gældende regler vil udlandslempelse kombineret med lempelse efter

en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller efter ligningslovens § 33 ofte give

som resultat, at den samlede lempelse overstiger den (danske) skat, som er en

direkte følge af den udenlandske indkomst.

Udlandslempelsen medfører således, at virksomheder, der har eller flytter

en del af aktiviteten til udlandet, beskattes lempeligere af ren dansk

indkomst.

Det har været gjort gældende, at reglen afbødede dobbeltbeskatning. Dette

har dog næppe betydning i dag, hvor Danmark har indgået overenskomster med

ca. 70 lande, og hvor der ved siden af disse gælder den generelle creditregel

i ligningslovens § 33.

Det foreslås derfor, at reglen om udlandslempelse ophæves.

Til § 8

Til nr. 1.

Det foreslås, at skatteprocenten for fonde m.v. omfattet af

fondsbeskatningsloven nedsættes fra 40 til 38 for indkomståret 1991 og de

efterfølgende indkomstår svarende til den foreslåede nedsættelse af

skatteprocenten for selskaber m.v.

Til nr. 2.

Ændringen er en konsekvensændring som følge af ophævelsen af

udlandslempelsen. Der henvises herom til bemærkningerne til § 7, nr. 2-4.

Til nr. 3.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af afskaffelse af

indekseringen af afskrivningsgrundlaget, jf. bemærkningerne til § 11.

Til § 9

Til nr. 1-4.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af afskaffelse af

indekseringen af afskrivningsgrundlaget, jf. bemærkningerne til § 11.

Til nr. 5.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ophævelsen af

personskattelovens § 26, stk. 2, jf. forslagets § 1, nr. 5.

Til § 10

Det foreslås, at der fra og med indkomståret 1991 gennemføres en gradvis

nedtrapning af nedskrivningssatsen for varelagre med 5 pct.-point årligt. Det

betyder en aftrapning til 0 pct. i løbet af en 5-årig periode.

Varelagernedskrivningsadgangen blev indført i begyndelsen af 1940'erne.

Begrundelsen var risikoen for prisfald ved 2. Verdenskrigs slutning.

Varelagernedskrivningsreglerne har imidlertid været gældende lige siden.

Efter gældende regler kan erhvervsdrivende personer, dødsboer samt

selskaber og foreninger med virkning for den skattepligtige indkomst og

eventuelle skattepligtige formue hvert år nedskrive varelagerets værdi med

indtil 30 pct. I varelageret indgår råstoffer, færdigvarer, halvfabrikata,

emballage, hjælpevarer m.v. Et års varelagernedskrivninger indtægtsføres i

det følgende år, hvor der så til gengæld kan nedskrives påny.

Den skattepligtige kan frit vælge at opgøre varelageret på grundlag af 1)

dagsprisen ved regnskabsårets slutning, eller 2) indkøbsprisen med tillæg af

fragt, told og lignende (fakturaprisen) eller 3) fremstillingsprisen, såfremt

varen er fremstillet i egen virksomhed. Der kan foretages særskilt lavere

værdiansættelse for ukurante varer (både teknisk og økonomisk ukurans), og

der er under alle omstændigheder fradrag for svind og andre ekstraordinære

tab på varelageret, med mindre tabet skyldes ejerens forsætlige

skadeforvoldelse. Varelagernedskrivningen sker på grundlag af værdien opgjort

efter et af disse principper og efter fradrag af de nævnte tab m.v.

Til § 11

Forslaget går ud på at afskaffe reglerne om indeksering af

afskrivningsgrundlaget for driftsmidler m.v. og bygninger, der er anskaffet

den 1. januar 1982 eller senere. Forslaget går endvidere ud på at forhøje

førsteårsafskrivningerne for driftsmidler m.v. fra 25 pct. til 30 pct.

(5/6-reglen). Det medfører en række konsekvensændringer i afskrivningsloven

og forskellige andre skattelove.

Herudover foreslås der ikke ændring af afskrivningslovens regler om

afskrivning på driftsmidler, skibe og bygninger m.v. Reglerne for opgørelse

af genvundne afskrivninger og fortjeneste ændres således ikke.

I lovforslagets §§ 19-21 er der givet nærmere regler om, hvordan

fremtidige afskrivningsgrundlag og avanceopgørelser foretages i forbindelse

med afskaffelse af indekseringen med virkning fra og med indkomståret 1991.

Pristalsregulering af afskrivningsgrundlag blev indført ved lov nr. 197 af

18. maj 1982. Ved lov nr. 386 af 13. juni 1990 ophævedes

reguleringspristallet og blev erstattet med en satsreguleringsprocent, der

afspejler årslønudviklingen excl. sociale bidrag m.v. for en LO-arbejder.

Satsreguleringsprocenten vil ikke få virkning for regulering af

afskrivningsgrundlag, da lovforslaget foreslår al regulering af

afskrivningsgrundlag afskaffet med virkning fra og med indkomståret 1991.

Ifølge § 31 i lov nr. 386 af 13. juni 1990 træder reglerne om

satsreguleringsprocenten først i kraft med virkning fra og med indkomståret

1991.

Forslaget om afskaffelse af 5/6-reglen omfatter driftsmidler, der

udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, driftsmidler, der benyttes både til

erhvervsmæssige og til private formål, og skibe. Efter de gældende regler

skal der foretages en selvstændig opgørelse for årets nyanskaffelser på grund

af reglen om, at nyanskaffelser ikke indgår i indekseringen, og på grund af

5/6-reglen for førsteårsafskrivninger. Forslaget medfører en forenkling, da

det ikke længere bliver nødvendigt at foretage en sådan opgørelse.

Til nr. 1, 6-8, 10-16 og 19-37.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af afskaffelsen af

indekseringen.

Til nr. 2.

Bestemmelsen fastlægger reguleringen af afskrivningsgrundlaget for

maskiner, inventar og lignende driftsmidler. Da reguleringen af

afskrivningsgrundlaget foreslås afskaffet, ophæves bestemmelsen herom. For

indkomståret 1991 og senere indkomstår skal saldoværdien efter forslaget

således ikke reguleres.

Til nr. 3.

Bestemmelsen fastlægger opgørelsen af den saldoværdi, hvorpå der kan

foretages skattemæssige afskrivninger.

Som følge af forslaget om afskaffelse af 5/6-reglen for

førsteårsafskrivninger og ophævelsen af indekseringen udgør den

afskrivningsberettigede saldoværdi herefter saldoværdien ved indkomstårets

begyndelse med fradrag af salgssummen for solgte driftsmidler og med tillæg

af anskaffelsessummen for driftsmidler, der er anskaffet i indkomståret.

Til nr. 4-5 og 9.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af afskaffelsen af 5/6-reglen

og indekseringen.

Til nr. 17 og 18.

Bestemmelserne fastlægger reguleringen af afskrivningsgrundlaget for

bygninger og installationer. Da reguleringen af afskrivningsgrundlaget

foreslås afskaffet, ophæves bestemmelserne herom.

For indkomståret 1991 og senere indkomstår kan der således ikke foretages

regulering af afskrivningsgrundlaget. Dette medfører, at afskrivningerne for

fremtiden heller ikke reguleres. De allerede foretagne regulerede

afskrivninger opretholdes. Ved opgørelsen af genvundne afskrivninger ved

afståelse af bygningen eller installationen reguleres afskrivningerne således

fra året efter det år, hvori afskrivningen er foretaget, til og med

indkomståret 1990.

Afskrivningsgrundlaget for indkomståret 1991 og senere indkomstår

fastsættes på grundlag af anskaffelsessummen reguleret til og med

indkomståret 1990 efter de gældende regler i lovens § 19 A. På dette grundlag

foretages de fremtidige afskrivninger, jf. nærmere § 20.

Til §§ 12 og 13

Der er tale om redaktionelle konsekvensændringer som følge af

afskaffelsen af indekseringen af afskrivningsgrundlaget, jf. bemærkningerne

til § 11.

Til § 14

Efter de gældende regler er skattepligtige livsforsikringsselskaber og

skattepligtige hjælpe- og understøttelsesfonde indkomstskattepligtige efter

selskabsskatteloven og samtidig afgiftspligtige efter reglerne i

realrenteafgiftsloven. Efter selskabsskatteloven skal selskaber dog ikke

beskattes af den del af indkomsten, der anvendes til forsikringsformål,

hvorfor disse beløb kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst. De indkomster, der er skattepligtige, indgår samtidig i

afgiftsgrundlaget efter realrenteafgiftsloven.

Realrenteafgiftsloven indeholder derfor i § 6, stk. 1 og stk. 2, nogle

bestemmelser, der tager sigte på, at der ikke både skal betales skat efter

selskabsskatteloven og realrenteafgift af det samme afkast.

Dette sker ved, at der indrømmes fradrag i afgiftsgrundlaget under hensyn

til den del af den skattepligtige indkomst, der vedrører det afgiftspligtige

afkast.

Realrenteafgiftsloven indeholder imidlertid i § 6, stk. 3, en værnsregel,

der tilsigter at modvirke, at de skattepligtige livsforsikringsselskaber og

hjælpe- og understøttelsesfonde gennem en øget betaling af skat efter

selskabsskatteloven søger at nedbringe afgiftsgrundlaget, når afgiftssatsen

overstiger skatteprocenten på 40 pct. i selskabsskatteloven.

Som følge af nedsættelsen af denne skatteprocent foreslås procenten i § 6,

stk. 3, tilsvarende nedsat fra 40 til 38.

Til § 15

Udgifter til sagkyndig bistand i skattesager dækkes efter

omkostningsdækningsloven.

I forbindelse med nedsættelse af selskabsskatteprocenten fra 50 til 40

blev procentsatsen for dækning af betalte udgifter for selskaber, fonde,

foreninger m.v. nedsat tilsvarende. Det foreslås derfor, at der som følge af

den yderligere nedsættelse af selskabsskatteprocenten også i denne lov

foretages en nedsættelse.

Til § 16

Den omhandlede bestemmelse er en værnsregel, som blev indført samtidig

med pristalsreguleringen af afskrivningsgrundlag. Da indeksering af

afskrivningsgrundlag nu foreslås ophævet, er der ikke længere behov for

bestemmelsen.

Til § 17

Følgende regler har virkning fra og med indkomståret 1991:

1) Forhøjelse af grundbeløbet for 6 pct.-skatten (§ 1, nr. 3).

2) Ophævelse af forældede regler om personfradrag (§ 1, nr. 5, og § 9, nr.

5).

3) Nedsættelse af virksomhedsskatten fra 50 til 38 pct. (§ 5, nr. 2) og

ændringer som følge heraf (§ 5, nr. 3 og 4, og § 6).

4) Nedsættelse af selskabsskatten fra 40 til 38 pct. (§ 7, nr. 1), og

ændringer som følge heraf (§ 8, nr. 1, § 14 og § 15).

5) Ophævelse af reglen om udlandslempelse (§ 7, nr. 2) og ændringer som

følge heraf (§ 3, nr. 2, § 7, nr. 3 og 4, samt § 8, nr. 2).

6) Aftrapning af adgangen til varelagernedskrivning over 6 år (§ 10).

7) Afskaffelse af 5/6-reglen for førsteårsafskrivninger og indekseringen

af afskrivningsgrundlaget (§ 11) og ændringer som følge af afskaffelsen af

indekseringen (§ 3, nr. 1, § 5, nr. 1, § 8, nr. 3, § 9, nr. 1-4, samt §§ 12,

13 og 16).

Det foreslås i stk. 2, at afskaffelsen af indekseringen af

afskrivningsgrundlaget (§ 11) får virkning fra og med indkomståret 1991.

Det betyder, at de ændrede regler som følge af lov nr. 386 af 13. juni

1990, hvor pristalsreguleringen ophæves og erstattes med en

satsreguleringsprocent, ikke får virkning. Efter § 31, stk. 4, i den nævnte

lov får ændringerne i skattelovgivningen som følge af ophævelsen af

reguleringspristallet først virkning fra og med indkomståret 1991.

Nærværende lovforslags §§ 11 m.fl. erstatter ændringerne i § 21, nr. 1-2

og nr. 4-43, § 22, nr. 3, § 24, nr. 2, § 25, § 26 og § 27 i lov nr. 386 af

13. juni 1990.

Det foreslås i stk. 3, at den ændrede affattelse af anpartsreglerne (§ 1,

nr. 1, 2 og 4, samt § 2) har virkning for indkomst fra selvstændig

erhvervsvirksomhed, som den skattepligtige anskaffer den 12. maj 1989 eller

senere, som var den dato, fra hvilken anpartsreglerne fra maj 1989 havde

virkning (lov nr. 388 af 7. juni 1989).

Ved at lade den nye affattelse af de pågældende anpartsregler, hvorefter

anvendelsesområdet indskrænkes, få tilbagevirkende kraft til maj 1989 opnås

således, at de nugældende regler som udgangspunkt ikke skal finde anvendelse.

Hvis virksomheden har underskud, er det en fordel ikke at være omfattet af

de gældende regler, idet underskudsbegrænsningen således ikke skal finde

anvendelse.

I nogle tilfælde vil det imidlertid være en fordel fortsat at være

omfattet af de gældende regler. Det gælder, når virksomheden har overskud,

idet indkomsten beskattes som kapitalindkomst. Når området for

anpartsreglernes anvendelse indskrænkes med tilbagevirkende kraft, bliver den

skattepligtige stillet ringere ved nu ikke at kunne være omfattet af gældende

regler.

Det foreslås derfor, at de nugældende regler finder anvendelse for en

virksomhed anskaffet i perioden fra den 12. maj 1989 og indtil lovens

ikrafttræden, såfremt anvendelsen af disse regler fører til en bedre

skattemæssig behandling end den, den foreslåede ændring af bestemmelserne

fører til.

Reglerne i dette lovforslags § 4 (indkomstskat eller tillægsafgift af

pensionsordninger, der ophæves) har virkning for ordninger, der ophæves den

27. december 1990 eller senere. Dog har reglen om, at pensionskasser m.v.

skal tilbageholde 70 pct. ved udbetalingen, først virkning for ordninger, der

ophæves den 1. marts 1991.

Har den skattepligtige inden den 27. december 1990 skriftligt anmodet om

at få opsparingen udbetalt, og udbetales opsparingen senest den 31. december

1991, finder de hidtil gældende regler anvendelse. Endvidere finder de hidtil

gældende regler anvendelse ved udbetaling til personer, som er fratrådt en

pensionsberettiget stilling efter 31. august 1989, men før den 27. december

1990, såfremt udbetalingen sker senest den 31. december 1991.

I stk. 5 foreslås lov nr. 423 af 13. juni 1990 ophævet. Ved denne lov blev

grundbeløbet for bundfradraget for 6 pct.-skatten forhøjet fra 130.000 kr.

til 140.000 kr. Efter § 2, 2. pkt., i nævnte lov skal grundbeløbet for

bundfradraget for 6 pct.-skatten dog udgøre 136.500 kr. for indkomståret

1991. Det er denne ændringslov, der foreslås ophævet.

Til § 18

Til stk. 1.

Bestemmelsen knytter sig til § 5, nr. 2 og 3.

Nedsættelsen af virksomhedsskatten efter forslagets § 5 indebærer, at det

ved refusion af virksomhedsskatten i den skattepligtiges slutskat bliver

nødvendigt at fastslå, om der er tale om overførsel af overskud, der er

opsparet efter de hidtil gældende regler, dvs. mod betaling af en

virksomhedsskat på 50 pct., eller om der er tale om overførsel af beløb, der

er opsparet i indkomståret 1991 eller senere, hvor virksomhedsskatten

foreslås fastsat til 38 pct.

På den baggrund foreslås det, at den skattepligtige opretter to

opsparingskonti, een for overskud opsparet før indkomståret 1991, og een for

overskud opsparet i indkomståret 1991 og senere.

Når den skattepligtige hæver fra konto for overskud opsparet før

indkomståret 1991, medregnes den tidligere betalte virksomhedsskat vedrørende

det hævede beløb ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, og

virksomhedsskatten modregnes i den skattepligtiges slutskat. Ved hævning af

overskud, der er opsparet i 1991 og senere år, må den skat, der skal

refunderes, beregnes som 61,3 pct. af de hævede beløb.

Det foreslås endvidere, at indestående på konto for overskud opsparet før

1991 overføres forud for indestående på konto for overskud opsparet i

indkomståret 1991 eller senere. Det gælder både ved hævning af opsparet

overskud efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3, og efter lovens § 13,

stk. 1, om modregning af virksomhedsunderskud i opsparet overskud.

Til stk. 2.

I stk. 2 foreslås en overgangsregel for den beskatning, der i henhold til

virksomhedsskattelovens § 19, stk. 1, skal ske i et dødsbo af overskud, der

er opsparet under virksomhedsskatteordningen. Overgangsreglen går ud på, at

der ved beskatning af overskud, der er opsparet før 1991, skal anvendes en

beskatningsprocent på 25.

Til § 19

I overgangsreglen, der knytter sig til afskaffelsen af indekseringen af

afskrivningsgrundlaget, jf. § 11, foreslås, at eventuelle gamle saldi fra før

pristalsreguleringens indførelse i 1982 skal overføres til de nye saldi,

hvorpå der skal afskrives efter denne lov. Herved opnås, at der for fremtiden

kun er en saldo for henholdsvis udelukkende erhvervsmæssigt benyttede

driftsmidler m.v. og skibe.

Til § 20

Bestemmelsen, der knytter sig til § 11, fastlægger reglerne for opgørelse

af afskrivningsgrundlaget for indkomståret 1991.

For bygninger og installationer m.v., der er anskaffet i perioden med

kontantværdiansættelse og pristalsregulering (1. januar 1982 - indkomståret

1990), og som afskrives lineært efter disse regler, er det fremtidige

afskrivningsgrundlag den kontantværdiansatte pristalsregulerede

anskaffelsessum ved udgangen af indkomståret 1990.

De pristalsreguleringer af anskaffelsessummen, som er oppebåret hidtil,

bevares således.

For driftsmidler m.v. og skibe er saldoværdien primo indkomståret 1991 lig

saldoværdien ultimo 1990 opgjort efter de gældende regler.

For bygninger og installationer m.v. anskaffet før den 1. januar 1982 er

afskrivningsgrundlaget fortsat det oprindelige nominelle

afskrivningsgrundlag.

Til § 21

I bestemmelsen, der knytter sig til § 11, fastlægges avanceopgørelsen ved

salg af afskrivningsberettigede bygninger m.v.

Princippet i den gældende § 29 opretholdes. For bygninger m.v., som

afskrives efter reglerne for anskaffelser før den 1. januar 1982, og hvorpå

der senere er foretaget forbedringer efter de gældende regler, skal

avanceopgørelsen fortsat være tvedelt.

Såfremt der er foretaget pristalsregulerede afskrivninger, er det summen

af de pristalsregulerede afskrivninger sammenlagt med afskrivninger foretaget

i indkomståret 1991 og senere, der skal indgå i avanceopgørelsen efter § 29.

Til § 22

Det er ikke med de af regeringen den 27. december 1990 fremsatte

lovforslag tilstræbt, at det kommunale skatteprovenu øges henholdsvis

nedsættes med virkningerne af forslagene. Derfor vil bloktilskuddene for 1992

og de følgende år blive korrigeret med henblik på kommunal

provenuneutralitet.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v.

(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af 4. oktober 1990,

foretages følgende ændringer:

1. § 4, stk. 1, nr. 12 og nr. 13, affattes således:

»12) indkomst fra udlejning af andre aktiver end ikke

afskrivningsberettiget fast ejendom og inventar heri, uanset antal ejere, når

formidling eller administration af udlejning varetages af en anden virksomhed

og udgør en del af en fælles udlejning af aktiver for flere end 10 personer,

og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt

omfang,

13) indkomst fra udlejning af andre aktiver end ikke

afskrivningsberettiget fast ejendom og inventar heri, uanset antal ejere, når

flere end 10 personer som led i en fælles udlejning udlejer aktiver til samme

lejer, og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt

omfang.«.

§ 4. Kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb af

- - -

12) indkomst fra udlejning af andre aktiver end ikke

afskrivningsberettiget fast ejendom og inventar heri, uanset antal ejere, når

udlejningen sker gennem en virksomhed, som formidler udlejning af aktiver for

flere end 10 personer,

13) indkomst fra udlejning af aktiver uanset antal ejere, når flere end 10

personer lejer aktiver ud til samme lejer.

- - -

2. § 4, stk. 5, 2. pkt., ophæves.

§ 4. - - -

Stk. 5. Stk. 1, nr. 13, gælder dog ikke udlejning af aktiver til

privat benyttelse. Bestemmelsen gælder heller ikke, hvis udlejeren deltager i

virksomhedens drift i væsentligt omfang.

3. § 8, stk. 1, affattes således:

» § 8. Skatten efter § 5, nr. 3, beregnes med 6 pct. af den

personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, i det omfang denne

sum overstiger et bundfradrag på 176.000 kr. Bundfradraget reguleres efter §

20.«.

§ 8. Skatten efter § 5, nr. 3, beregnes med 6 pct. af den

personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, i det omfang denne

sum overstiger et bundfradrag på 140.000 kr. Bundfradraget reguleres efter §

20.

- - -

4. I § 13, stk. 6, indsættes efter 2. pkt. som nyt

pkt.: »1. og 2. pkt. gælder også for forskudsafskrivninger efter

afskrivningsloven på aktiver, der efter færdiggørelsen benyttes i

virksomheden.«, og i 3. pkt., der bliver 4. pkt., ændres »1.

og 2. pkt.« til: »1.-3. pkt.«.

§ 13. - - -

Stk. 6. Underskud i almindelig eller særlig indkomst fra en

virksomhed som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 10, 12 eller 13, skal fratrække i

samme indkomstårs positive særlige eller almindelige indkomst fra

virksomheden. Et resterende underskud i almindelig eller særlig indkomst kan

ikke fratrækkes i den skattepligtiges øvrige almindelige eller særlige

indkomst, men fremføres til modregning i positiv almindelig eller særlig

indkomst i et senere indkomstår fra samme virksomhed. Bestemmelserne i 1. og

2. pkt. gælder dog ikke underskud fra skibsvirksomhed omfattet af § 4, stk.

1, nr. 10, 12 eller 13, når industriministeren har godkendt skibsprojektet.

5. § 26, stk. 1-2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 1.

§ 26. Personfradraget efter § 10, stk. 3, fastsættes for

indkomståret 1987 til 18.800 kr.

Stk. 2. Reglen i § 10, stk. 2, 2. pkt., gælder tillige for

kvinder, der ved udgangen af kalenderåret 1984 var enlige og fyldt 62 år.

Stk. 3. Skattemæssige underskud, der er konstateret i

indkomstårene 1982-86 og fremført efter ligningslovens § 15, fremføres til

fradrag efter § 13, stk. 1-2.

§ 2

I lov nr. 388 af 7. juni 1989 om ændring af forskellige skattelove

(Anparter) ændres i § 8, stk. 2, 3. pkt., »aktiver« til:

»andre aktiver end finansielle aktiver.«.

§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2. §§ 1 og 2 har virkning for indkomst fra selvstændig

erhvervsvirksomhed, når den skattepligtige anskaffer virksomheden den 12. maj

1989 eller senere. Har den skattepligtige anskaffet en del af virksomheden

før den nævnte dato, har §§ 1 og 2 ikke virkning for indkomst fra denne del

af virksomheden. §§ 1 og 2 har endvidere virkning for indkomst fra

selvstændig erhvervsvirksomhed, når den skattepligtige har anskaffet

virksomheden eller en del heraf før den 12. maj 1989 og virsomheden på denne

dato eller senere anskaffer aktiver eller overtager andre virksomhed, uden at

dette er nødvendigt for virksomhedens fortsatte drift. En overgang af

virksomheden til et dødsbo efter ejeren eller dennes ægtefælle, udlæg til en

arving, ægtefælle eller legatar fra et dødsbo eller udlevering af dødsbo til

længstlevende ægtefælle til hensidden i uskiftet bo anses ikke som

anskaffelse efter bestemmelserne i dette stykke.

- - -

§ 3

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 20. november 1990,

foretages følgende ændringer:

1. I § 18 A, stk. 1, 3. pkt., udgår:

»regulerede«.

§ 18 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige formue skal skibe,

der omfattes af bestemmelserne i afsnit III i lov om skattemæssige

afskrivninger m.v., ansættes til den i lovens § 13, jf. § 2, stk. 6,

omhandlede saldoværdi ved indkomstårets udgang. Maskiner, inventar og

lignende driftsmidler, der omfattes af bestemmelserne i afsnit I i nævnte

lov, ansættes til den i lovens § 2, stk. 6, nævnte saldoværdi ved

indkomstårets udgang, for formueskattepligtige personer og dødsboer dog med

et nedslag på 40 pct. af saldoværdien. Maskiner, inventar og lignende

driftsmidler, der omfattes af bestemmelserne i nævnte lovs afsnit II, skal

ved formueopgørelsen ansættes til den regulerede uafskrevne del af det i

lovens § 8 nævnte afskrivningsberettigede beløb. Skibe og maskiner, inventar

og lignende driftsmidler, der omfattes af bestemmelserne i nævnte lovs afsnit

V A, ansættes til den i lovens § 34 C nævnte saldoværdi ved indkomstårets

udgang, for formueskattepligtige personer og dødsboer dog med et nedslag på

40 pct. af saldoværdien. Negativ saldoværdi kan ikke fradrages ved

formueopgørelsen.

- - -

2. Efter § 33 C indsættes:

» § 33 D. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan

skattepligtige personer og selskaber foretage fradrag for skat til fremmed

stat, Færøerne eller Grønland på bruttofortjeneste ved international skibs-

og luftfartsvirksomhed (fragtskat).

Stk. 2. Fradrag efter stk. 1 gives dog ikke, hvis en person eller

et selskab får lempelse for fragtskat efter § 33 eller i henhold til en med

fremmed stat, Færøerne eller Grønland indgået

dobbeltbeskatningsoverenskomst.«.

§ 4

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse

nr. 677 af 4. oktober 1990, foretages følgende ændringer:

1. I § 3 indsættes som stk. 3:

» Stk. 3. Om indsættelse af begunstigede til eengangsydelser

godkendt af Finanstilsynet gælder § 5, stk. 2.«.

§ 3. Pensionskasser som nævnte i § 2, nr. 4, skal være omfattet af

loven om tilsyn med pensionskasser eller af loven om forsikringsvirksomhed.

Stk. 2. For pensionskasser, der er indrettet med henblik på indkøb

af livrente eller lignende for de bidrag, der er opsparet for det enkelte

medlem, er det yderligere en betingelse, at indkøb af livrente eller lignende

ikke kan undlades uden forsikringsrådets samtykke.

2. I § 29, stk. 1, 2. pkt., og § 30, stk. 1, 3.

pkt., ændres »forsikring« til: »pensionsordning«, og

efter »§§ 2, 5« indsættes: »,6«.

3. I § 29 indsættes som stk. 3:

» Stk. 3. Ved udbetaling af eengangsydelser fra en

pensionskasse, der er omfattet af § 2, nr. 4, eller § 7, svares en afgift på

40 pct. af det udbetalte beløb. Bestemmelsen i 1. pkt. finder kun anvendelse

ved udbetalinger, der sker efter medlemmets fyldte 60. år, medmindre lavere

aldersgrænse er godkendt af Ligningsrådet, samt ved udbetalinger, der sker

efter, at pensionskassen har tildelt medlemmet invalidepension. Endvidere

finder 1. pkt. kun anvendelse, såfremt kapitalværdien af eengangsydelserne

for hvert enkelt medlem ikke overstiger 10 pct. af kapitalværdien af det

samlede pensionstilsagn.«.

§ 29. Ved udbetalinger, der ikke omfattes af § 20, fra en

pensionsordning med løbende udbetalinger, fra en rateforsikring eller

rateopsparing i pensionsøjemed eller fra en indeksordning svares en afgift på

40 pct. af det udbetalte beløb. Af forsikring, der er omfattet af §§ 2, 5

eller 7, og af rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed svares

endvidere indkomstskat efter reglerne i § 48 eller tillægsafgift efter

reglerne i § 48 A.

Stk. 2. Hvis retten til udbetalinger fra en pensionskasse m.v.,

der omfattes af § 2, nr. 4, eller § 6, fra en forsikring, der omfattes af §

5, eller fra en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed tilfalder

en person, der ikke er indkomstskattepligtig af udbetalingerne i henhold til

§ 20, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, eller hvis sådan ret bevares af en person, efter

at den pågældendes indkomstskattepligtigt efter § 20 er bortfaldet, svares en

afgift på 40 pct. af det beløb, som på tidspunktet for rettens erhvervelse

eller indkomstskattepligtens ophør kunne være udbetalt til den pågældende ved

ordningens ophævelse, eventuelt af kapitalværdien af fripolice eller

lignende.

§ 30. Ved overdragelse eller anden overførsel til eje eller pant

samt ved andre dispositioner m.v., der medfører, at ordningen ikke længere

opfylder betingelserne i kapitel 1, svares en afgift på 40 pct. af det beløb,

som på tidspunktet for dispositionen m.v. kunne være udbetalt ved ordningens

ophævelse, eventuelt af kapitalværdien af fripolice eller lignende. Samme

afgift svares ved ændringen af udbetalingsvilkårene for en rateforsikring

eller rateopsparing i pensionsøjemed efter det aftalte tidspunkt for første

udbetaling. Af forsikring, der er omfattet af §§ 2, 5 eller 7, af

rateforsikring og rateopsparing i pensionsøjemed og af kapitalforsikring og

opsparing i pensionsøjemed svares endvidere indkomstskat efter reglerne i §

48 eller tillægsafgift efter reglerne i § 48 A.

- - -

4. I § 42, stk. 2, sidste pkt., indsættes efter

»opsparing i pensionsøjemed«: », herunder §§ 48 og 48 A«.

§ 42. - - -

Stk. 2. Overføres et beløb, der indestår på en særlig konto som

nævnt i stk. 1, til en pensionsordning med løbende udbetalinger for

kontohaveren, gælder reglerne i § 41. Af andre udbetalinger fra kontoen

svares afgift med 40 pct. I øvrigt gælder samme regler som for opsparing i

pensionsøjemed.

5. I § 48, stk. 1, 1. pkt., og § 48 A, stk. 1. 1.

pkt., ændres »en forsikring« til: »en

pensionsordning«, og efter »§§ 2, 5« indsættes: »,

6«.

6. I § 48, stk. 1, 2. pkt., og § 48 A, stk. 1, 3.

pkt., ændres »§ 29, stk. 2« til: »§ 29, stk. 2 og 3«,

og »forsikringen« ændres til: »pensionsordningen«.

7. § 48, stk. 1, sidste pkt., ophæves.

8. I § 48, stk. 4, 1. pkt., og § 48 A, stk. 4, 1.

pkt., indsættes efter »forsikringsselskab,»:

»pensionskasse,».

§ 48. Personer, der skal betale afgift efter §§ 28 eller 30 af en

kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, samt personer, der skal

betale afgift af en forsikring, der er omfattet af §§ 2, 5 eller 7, eller af

en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed, skal, hvis de

pågældende er fuldt skattepligtige her til landet på tidspunktet for

afgiftspligtens indtræden, ud over afgiften betale indkomstskat efter stk. 2.

Der betales dog ikke indkomstskat, når afgiftspligt indtræder efter § 29,

stk. 2, eller efter at den tidligere ejer af forsikringen eller kontoen er

afgået ved døden. Fuldt skattepligtige personer, som efter bestemmelserne i

en dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en fremmed stat,

Færøerne eller Grønland, betaler heller ikke indkomstskat. Skatteministeren

kan fastsætte regler om fritagelse for indkomstskat ved tilbagekøb i særlige

tilfælde af en forsikring, der er omfattet af §§ 2, 5 eller 7.

- - -

Stk. 4. Til sikring af skattekravet efter stk. 2 og 3 skal

vedkommende forsikringsselskab, pengeinstitut m.v., ud over afgift efter §

38, stk. 1, tilbageholde en foreløbig skat, således at der i alt

tilbageholdes 70 pct. af beløb, hvoraf der skal beregnes afgift med 40 pct.

eller 35 pct. Den foreløbige skat skal indbetales til den centrale told- og

skatteforvaltning inden den i § 38, stk. 1, nævnte tidsfrist sammen med

afgiftsbeløbet. Den indkomstsskattepligtige skal underrettes om

indbetalingen. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om

administration af denne bestemmelse.

§ 48 A. Personer, der skal betale afgift eller §§ 28 eller 30 af

en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, samt personer, der

skal betale afgift af en forsikring, der er omfattet af §§ 2, 5 eller 7,

eller af en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed, skal, hvis

de pågældende ikke er fuldt skattepligtige her til landet på tidspunktet for

afgiftspligtens indtræden, ud over afgiften betale en tillægsafgift efter

stk. 2. Tillægsafgift efter 1. pkt. betales også af fuldt skattepligtige

personer, som efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst er

hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Der betales dog

ikke tillægsafgift, når afgiftspligt indtræder efter § 29, stk. 2, eller

efter at den tidligere ejer af forsikringen eller kontoen er afgået ved

døden.

- - -

Stk. 4. Til sikring af tillægsafgiften efter stk. 2 skal

vedkommende forsikringsselskab, pengeinstitut m.v., ud over afgift efter §

38, stk. 1, tilbageholde en foreløbige afgift, således at der i alt

tilbageholdes 70 pct. af beløb, hvoraf der skal beregnes afgift med 40 pct.

eller 35 pct. Den foreløbige afgift skal indbetales til den centrale told- og

skatteforvaltning inden den i § 38, stk. 1, nævnte tidsfrist sammen med

afgiftsbeløbet. Den tillægsafgiftspligtige skal underrettes om indbetalingen.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om administrationen af denne

bestemmelse.

§ 5

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende

(virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 575 af 22. august 1989,

som ændret ved § 25 i lov nr. 386 af 13. juni 1990, foretages følgende

ændringer:

1. § 7, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Kapitalafkast beregnes som afkastgrundlaget gange afkastsatsen.«.

§ 7. Kapitalafkast beregnes som afkastgrundlaget gange

afkastsatsen, idet det således beregnede beløb nedsættes med årets regulering

af den afskrivningsberettigede saldoværdi for skibe og driftsmidler.

Kapitalafkastgrundlaget opgøres efter § 8 og kapitalafkastsatsen efter § 9.

Bliver det beregnede kapitalafkast negativt, ses der bort fra

kapitalafkastet. Kapitalafkastet kan ikke overstige årets skattepligtige

overskud, jf. herved § 12, sidste pkt. samt § 14, stk. 2.

- - -

2. I § 10, stk. 2, ændres »50 pct.« til: »38

pct.«.

§ 10. - - -

Stk. 2. Overskud efter stk. 1, der ikke overføres til den

skattepligtige med virkning for indkomståret, beskattes foreløbigt i

indkomståret med en virksomhedsskat på 50 pct. Overskud med fradrag af

virksomhedsskat indgår på virksomhedens konto for opsparet overskud.

3. I § 13, stk. 1, ændres »halvdelen« til:

»62 pct.«.

§ 13. Virksomhedens underskud i et indkomstår skal modregnes i

personlig indkomst ved hævning af et eventuelt opsparet overskud. På konto

for opsparet overskud skal hæves et beløb svarende til halvdelen af

underskuddet. Den til det hævede beløb svarende virksomhedsskat fradrages i

den skattepligtiges slutskat med tillæg af eventuel overført restskat m.v. En

eventuel resterende virksomhedsskat overføres til ægtefællen eller fremføres

til følgende indkomstår efter reglen i § 10, stk. 3.

- - -

4. I § 19, stk. 1, ændres »25 pct.« til: »40

pct.«.

§ 19. Hvis virksomheden ikke indgår i uskiftet bo m.v. som nævnt i

§ 17 og en udlægsmodtager ikke overtager opsparet overskud efter § 18, bliver

virksomhedsskatten endelig. Indestående på dødsdagen på konto for opsparet

overskud med fradrag af beløb, der er overtaget efter § 18, stk. 1, samt

fradrag af 65.000 kr., beskattes med 25 pct. 2. punktum gælder dog kun i det

omfang, virksomheden indgår i et dødsbo, der er ikke er fritaget for

beskatning, jf. kildeskattelovens § 16. Skatten forfalder samtidig med

boskatten for boets sidste indkomstår og behandles som en del af denne med

hensyn til påligning, opkrævning, hæftelse, inddrivelse og afregning af

kommunal andel.

- - -

§ 6

I lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i

Danmark (kulbrinteskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 739 af 20. november

1987, som ændret ved § 17 i lov nr. 59 af 7. februar 1990, foretages følgende

ændringer:

1. § 21, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Personer, der ikke er omfattet af reglerne i kildeskattelovens §§ 1

eller 2 om skattepligt, og som oppebærer indtægt ved erhvervsmæssig

virksomhed, der er omfattet af denne lov, bortset fra indtægt som nævnt i §

4, svarer alene indkomstskat til staten med 38 pct. af den skattepligtige

almindelige indkomst og 50 pct. af den særlige indkomst.«.

2. I § 21, stk. 3, ændres »50 pct.« til: »38

pct.«.

§ 21. Personer, der ikke er omfattet af reglerne i

kildeskattelovens §§ 1 eller 2 om skattepligt, og som oppebærer indtægt ved

erhvervsmæssig virksomhed, der er omfattet af denne lov, bortset fra indtægt

som nævnt i § 4, svarer alene indkomstskat til staten med 50 pct. af den

skattepligtige almindelige og særlige indkomst. Den beregnede skat nedsættes

med skatteværdien af et personfradrag efter reglerne i personskattelovens §

10, stk. 1-3, ved anvendelse af ovennævnte procentsats.

- - -

Stk. 3. Personer, der oppebærer indtægt som nævnt i § 4, stk. 1 og

2, svarer ud over kulbrinteskat alene indkomstskat til staten med 50 pct. af

sådan indkomst. Indkomstskatten beregnes særskilt af indkomst, der er

omfattet af § 4, stk. 1 og 2. Af indtægter som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 4 og

5, svares ikke særlig indkomstskat.

- - -

§ 7

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskat), jf.

lovbekendtgørelse nr. 623 af 31. august 1990, foretages følgende ændringer:

1. I § 17, stk. 1, § 17 B, stk. 1, § 18, stk. 1, § 20, stk.

1, og § 21 ændres »40 pct.« til: »38 pct.«.

2. § 17, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

3. § 17 B, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

4. § 18, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

§ 17. Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte

aktieselskaber m.v. udgør 40 pct. af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Godtgør et af de i § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte

selskaber, at en vis del af dets skattepligtige indkomst hidrører fra

virksomhed i udlandet, nedsættes den beregnede indkomstskat med halvdelen af

det skattebeløb, der forholdsmæssigt svarer til den nævnte del af indkomsten.

Ved opgørelsen af den del af den skattepligtige indkomst, der hidrører fra

virksomhed i udlandet, regnes alene med den ved nævnte virksomhed indtjente

nettoindtægt. Hvor det er forbundet med betydelige praktiske vanskeligheder

at opgøre, hvor stor en del af den skattepligtige indkomst, der hidrører fra

virksomhed i udlandet, kan Ligningsrådet tillade, at nedsættelsen beregnes på

et andet grundlag. Bestemmelsen finder ikke anvendelse på indtægter

hidrørende fra Færøerne og Grønland.

- - -

§ 17 B. Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 2 a, nævnte

skattepligtige sparekasser udgør 40 pct. af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. For de i stk. 1 nævnte sparekasser finder bestemmelsen i §

17, stk. 2, tilsvarende anvendelse.

- - -

§ 18. Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 3, nævnte

skattepligtige foreninger udgør 40 pct. af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. For de i stk. 1 nævnte foreninger finder bestemmelserne i

§ 17, stk. 2, tilsvarende anvendelse.

- - -

§ 20. Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 5, nævnte

gensidige forsikringsforeninger samt de i § 1, stk. 1, nr. 6, nævnte

foreninger m.v. udgør 40 pct. af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 5 a, nævnte

investeringsforeninger udgør 50 pct. af den skattepligtige indkomst.

§ 21. Indkomstskatten for de i § 2, stk. 1, litra a), b) og f),

nævnte udenlandske selskaber og foreninger udgør 40 pct. af den

skattepligtige indkomst.

§ 8

I lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v.

(Fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 20. august 1990,

foretages følgende ændringer:

1. I § 11, stk. 1, ændres »40 pct.« til: »38

pct.«.

2. I § 11, stk. 2, ændres »selskabsskattelovens § 17,

stk. 2, 3 og 4,» til: »selskabsskattelovens § 17, stk. 2 og

3,».

§ 11. Indkomstskatten udgør 40 pct. af den skattepligtige

indkomst.

Stk. 2. Reglerne i selskabsskattelovens § 17, stk. 2, 3 og 4,

finder tilsvarende anvendelse på de af denne lov omfattede fonde, visse

foreninger og institutter m.v.

3. I § 18, stk. 3, 1. pkt., udgår: »,

regulerede«.

§ 18. - - -

Stk. 3. Afskrivning på bygninger og installationer, der er

anskaffet den 1. januar 1982 eller senere, foretages årligt med procentdele

af den afskrivningsberettigede, regulerede værdi, men summen af de anvendte

afskrivningsprocenter kan ikke overstige 100 med fradrag af de

normalafskrivningsprocenter, der i alt kunne være anvendt, såfremt der fuldt

ud var normalafskrevet på bygningen eller installationen siden

anskaffelsesåret. Afskrivning kan dog i stedet foretages på grundlag af

anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi samt eventuelle udgifter til

ombygning og forbedring, hvis det dokumenteres, at summen af disse beløb er

højere end den i stk. 1 nævnte værdi. I dette tilfælde begrænses den samlede

afskrivning tilsvarende som anført i 1. pkt.

§ 9

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.

(Kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 562 af 6. august 1990, foretages

følgende ændringer:

1. § 33 A, stk. 10, ophæves.

§ 33 A. - - -

Stk. 10. Udlægsmodtagernes afskrivningsgrundlag reguleres ikke i

det indkomstår, hvor udlægget finder sted.

2. I § 33 C, stk. 1, ændres »stk. 2-11.« til:

»stk. 2-10.«, og »Stk. 2-11« ændres til: »Stk.

2-10« 2 steder.

3. § 33 C, stk. 3, ophæves.

Stk. 4-11 bliver herefter stk. 3-10.

4. I § 33 C, stk. 10, som bliver stk. 9, ændres »stk.

8 eller 9« til: »stk. 7 eller 8«.

§ 33 C. Ved overdragelse i levende live af en virksomhed eller en

andel heraf til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn eller søskendes

børnebørn kan parterne i overdragelsen anvende reglerne i stk. 2-11.

Adoptivforhold eller stedbarnsforhold sidestilles med naturligt

slægtskabsforhold. Stk. 2-11 gælder ikke for fast ejendom, som er omfattet af

ejendomsavancebeskatningsloven. Stk. 2-11 gælder heller ikke for fortjeneste,

der skal beskattes efter reglerne i kursgevinstbeskatningsloven, medmindre

det sker efter reglerne i samme lovs § 3, stk. 1, § 4 eller § 6, stk. 1. For

aktier, anparter og andelsbeviser og lignende gælder

aktieavancebeskatningslovens § 11, uanset om de indgår i virksomheden.

- - -

Stk. 3. Erhververens afskrivningsgrundlag reguleres ikke i det

indkomstår, hvor erhvervelsen finder sted.

- - -

5. § 89 A, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

§ 89 A. Personer, som ved udgangen af det kalenderår, hvori

skatten betales, opfylder aldersbetingelsen for at modtage folkepension eller

i henhold til lov om socialpension modtager eller får forskud på pension

eller modtager invalitetsydelse med bistands~ eller plejetillæg, og personer,

der på dette tidspunkt er samlevende med en ægtefælle, der opfylder en af

disse betingelser, kan, hvis der i deres formue ved udgangen af det

pågældende indkomstår indgår værdien af en fast ejendom, der helt eller

delvis benyttes til bolig for ejeren, jf. stk. 3, efter begæring få henstand

med betaling af den del af formueskatten, der vedrører ejerboligen, efter

reglerne i stk. 2-7. Henstand efter 1. pkt. kan tillige ydes til kvinder,

hvis personfradrag beregnes med grundbeløb efter personskattelovens § 10,

stk. 2, 2. pkt., jf. § 26, stk. 2. Begæring skal indgives til

ligningsmyndighederne senest 4 uger efter, at den skattepligtige har modtaget

underretning om slutskatteberegningen.

- - -

§ 10

I lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v., jf. lovbekendtgørelse

nr. 564 af 21. august 1987, affattes § 1, stk. 4, således:

» Stk. 4. I det beløb, der er opgjort efter bestemmelserne i

stk. 1-3, kan der for indkomstårene 1991-1995 foretages et nedslag på indtil

følgende procentandele:

1991 25 pct.

1992 20 pct.

1993 15 pct.

1994 10 pct.

1995 5 pct.«.

§ 1. - - -

Stk. 4. I det beløb, der er opgjort efter bestemmelserne i stk.

1-3, kan der foretages et nedslag på indtil 30 pct.

- - -

§ 11

I lov om skattemæssige afskrivninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 205

af 23. marts 1990, som ændret ved § 21 i lov nr. 386 af 13. juni 1990,

foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, ændres »stk. 2-4 og stk. 6«

til: »stk. 2-3 og stk. 5«.

2. § 2, stk. 3, ophæves.

Stk. 4-8 bliver herefter stk. 3-7.

3. § 2, stk. 4, som bliver stk. 3, affattes således:

» Stk. 3. Indkomstårets skattemæssige afskrivninger foretages

på grundlag af den afskrivningsberettigede saldoværdi, som opgøres som

saldoværdien ved indkomstårets begyndelse med fradrag af salgssummen for

driftsmidler, der er solgt i indkomstårets løb, og med tillæg af

anskaffelsessummen for driftsmidler, der er anskaffet i indkomståret.«.

4. § 2, stk. 5, som bliver stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. Afskrivning skal foretages med hele procenter og kan

højst udgøre 30 pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi. Er den

afskrivningsberettigede saldoværdi efter stk. 3 3.500 kr. eller derunder, kan

beløbet fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst.«.

5. § 2, stk. 6, som bliver stk. 5, affattes således:

» Stk. 5. Ved indkomstårets slutning opgøres det beløb, der i

henhold til stk. 2 skal overføres til næste indkomstår. Beløbet opgøres som

den afskrivningsberettigede saldoværdi efter stk. 3 med fradrag af årets

skattemæssige afskrivninger.«.

6. I § 2, stk. 7, som bliver stk. 6, ændres »stk. 2 og

4 samt stk. 6« til: »stk. 2, 3 og 5«.

§ 2. Skattemæssig afskrivning foretages under eet for samtlige de

til en skattepligtigs erhvervsvirksomhed hørende maskiner, inventar og

lignende driftsmidler, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, jf. dog §

12, stk. 2. Afskrivningsgrundlaget opgøres efter saldometoden efter reglerne

i stk. 2-4 og stk. 6.

Stk. 2. Saldoværdien ved indkomstårets begyndelse udgør det beløb,

hvortil de i tidligere indkomstår anskaffede aktiver er nedskrevet ved

skattemæssige afskrivninger.

Stk. 3. Saldoværdien ved indkomstårets begyndelse med fradrag af

salgssummen for driftsmidler, der er solgt i indkomstårets løb, reguleres ved

indkomstårets slutning med den procent, hvormed reguleringstallet for

indkomståret efter personskattelovens § 20 er ændret i forhold til

reguleringstallet for det foregående indkomstår. Reguleringstallet for et år

kan kun danne grundlag for een regulering af samme afskrivningsgrundlag. Hvor

flere indkomstår træder i stedet for samme kalenderår, foretages reguleringen

ved slutningen af det første indkomstår. Procenten beregnes med een decimal.

Stk. 4. Indkomstårets skattemæssige afskrivninger foretages på

grundlag af den afskrivningsberettigede saldoværdi, som består af det efter

stk. 3 opgjorte beløb med tillæg af fem sjettedel af anskaffelsessummen for

driftsmidler, der er anskaffet i indkomståret.

Stk. 5. Afskrivning skal foretages med hele procenter og kan højst

udgøre 30 pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi. Er den

afskrivningsberettigede saldoværdi efter stk. 4 med tillæg af en sjettedel af

anskaffelsessummen for driftsmidler, der er anskaffet i indkomståret, 3.500

kr. eller derunder, kan beløbet fradrages fuldt ud i den skattepligtige

indkomst. Der reguleres ikke i det år, hvori saldoen fradrages fuldt ud.

Stk. 6. Ved indkomstårets slutning opgøres det beløb, der i

henhold til stk. 2 skal overføres til næste indkomstår. Beløbet opgøres som

den afskrivningsberettigede saldoværdi efter stk. 4 med fradrag af årets

skattemæssige afskrivninger og med tillæg af en sjettedel af

anskaffelsessummen for driftsmidler, der er anskaffet i indkomståret.

Stk. 7. Udgifter til forbedring behandles på samme måde som

anskaffelsessummer og indgår således i afskrivningsgrundlaget efter reglerne

i stk. 2 og 4 samt stk. 6.

- - -

7. § 5, stk. 1, affattes således:

»Er der som følge af, at salgssummer m.v. skal fradrages i

afskrivningsgrundlaget, fremkommet en negativ saldo, og er denne ikke

udlignet på den i stk. 2 anførte måde eller ved anskaffelser foretaget senest

i løbet af det følgende indkomstår, skal saldoen udlignes helt derved, at

beløbet medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for

sidstnævnte indkomstår.«.

8. § 5, stk. 3, 2. og 3. pkt., ophæves.

§ 5. Er der som følge af, at salgsummer m.v. skal fradrages i

afskrivningsgrundlaget, fremkommet en negativ saldo, der ikke er udlignet ved

anskaffelser eller på den i stk. 2 anførte måde, skal den negative saldo

reguleres efter § 2, stk. 3. Er den regulerede negative saldo ikke udlignet

ved anskaffelser foretaget senest i løbet af det følgende indkomstår, skal

den udlignes helt derved, at beløb medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst for sidstnævnte indkomstår.

Stk. 2. Den skattepligtige kan i det indkomstår, hvori en negativ

saldo fremkommer, udligne saldoen helt eller delvis ved at medregne beløbet

eller en del af dette i den skattepligtige indkomst for nævnte indkomstår.

Stk. 3. Skatteministeren kan, når ganske særlige omstændigheder

taler herfor, forlænge fristen for udligning af et negativt saldobeløb. Den

negative saldo reguleres i så fald ved afslutning af hvert indkomstår, indtil

saldoen er fuldt udlignet ved anskaffelser. Det negative saldobeløb skal dog

ikke reguleres for det år, hvori saldoen udlignes. Tilladelsen kan gøres

betinget af, at der stilles sikkerhed for skattebetalingen.

9. § 8, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Afskrivning kan i anskaffelsesåret beregnes med

indtil 30 pct. af anskaffelsessummen. For hvert af de følgende indkomstår kan

afskrivning beregnes med indtil 30 pct. af det beløb, der henstår uafskrevet

ved indkomstårets begyndelse. Afskrivning skal altid foretages med hele

procenter. Er anskaffelsessummen inden afskrivning nedbragt til 3.500 kr.

eller derunder, kan det beløb, der svarer til den erhvervsmæssige benyttelse,

fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst. Herefter kan der ikke

beregnes yderligere afskrivninger.«.

10. § 8, stk. 3, sidste pkt., ophæves.

§ 8. - - -

Stk. 2. Afskrivning kan i anskaffelsesåret beregnes med indtil 25

pct. af anskaffelsessummen. For hvert af de følgende indkomstår reguleres den

uafskrevne del af anskaffelsessummen efter § 2, stk. 3. Afskrivning kan

beregnes med indtil 30 pct. af det regulerede beløb, der henstår uafskrevet

ved indkomstårets begyndelse. Afskrivning skal altid foretages med hele

procenter. Er anskaffelsessummen inden afskrivning nedbragt til 3.500 kr.

eller derunder, kan det beløb, der svarer til den erhvervsmæssige benyttelse,

fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst. Afskrivningsgrundlaget

reguleres ikke i det år, hvori beløbet fradrages fuldt ud. Herefter kan der

ikke beregnes yderligere afskrivninger.

Stk. 3. Afholdes der med hensyn til de i dette afsnit omhandlede

driftsmidler udgifter til forbedring, kan afskrivning beregnes på disse

udgifter efter reglerne i stk. 1 og 2 på samme måde som på

anskaffelsesudgifter vedrørende sådanne driftsmidler. Forbedringsudgifter

afskrives sammen med det driftsmiddel, de vedrører. Forbedringsudgifter

reguleres ikke i det år, hvori udgiften afholdes.

11. § 9, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

12. I § 9, stk. 1, 3. og 4. pkt., udgår:

»regulerede«.

13. I § 9, stk. 2, 1. og 2. pkt., udgår:

»regulerede«, og i 2. pkt. ændres »4. pkt.« til:

»3. pkt.«.

§ 9. Afstås et af de i dette afsnit omhandlede driftsmidler, kan

der ikke for afståelsesåret beregnes afskrivning på det solgte driftsmiddel.

Afskrivningsgrundlaget kan heller ikke reguleres i dette år. Såfremt

afståelsessummen overstiger det uafskrevne regulerede beløb ved

afståelsesårets begyndelse, forhøjet med eventuelle forbedringsudgifter

afholdt i afståelsesåret, skal den del af avancen, som svarer til forholdet

mellem de i tidligere indkomstår foretagne skattemæssige afskrivninger og de

samlede beregnede afskrivninger for disse indkomstår, medregnes i den

skattepligtige indkomst for afståelsesåret. Ved beregningen af det uafskrevne

regulerede beløb ved afståelsesårets begyndelse fragår de for enkelte

indkomstår beregnede afskrivninger.

Stk. 2. Hvis afståelsessummen er mindre end det uafskrevne

regulerede beløb ved afståelsesårets begyndelse forhøjet med eventuelle

forbedringsudgifter afholdt i afståelsesåret, kan den del af forskelsbeløbet,

som svarer til forholdet mellem de skattemæssige afskrivninger og de samlede

beregnede afskrivninger, fradrages i den skattepligtige indkomst for

afståelsesåret. Ved beregningen af det uafskrevne regulerede beløb ved

afståelsesårets begyndelse finder stk. 1, 4. pkt., tilsvarende anvendelse.

14. § 10, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

15. I § 10, stk. 1, 3., 4. og 5. pkt., udgår:

»regulerede«.

16. I § 10, stk. 1, sidste pkt., ændres »4. pkt.«

til: »3. pkt.«.

§ 10. Udgår et af reglerne i dette afsnit omfattet driftsmiddel af

driften i anledning af en skade, der er overgået det, kan der ikke afskrives

på driftsmidlet i det indkomstår, hvori skaden er indtruffet.

Afskrivningsgrundlaget kan heller ikke reguleres i dette år. Såfremt den i

anledning af skaden eventuelt udbetalte forsikrings- eller erstatningssum med

tillæg af beløb, der måtte blive indvundet ved afståelse af det skadelidte

driftsmiddel, er mindre end det uafskrevne regulerede beløb ved

afståelsesårets begyndelse forhøjet med eventuelle forbedringsudgifter

afholdt i afståelsesåret, kan der ske fradrag i det indkomstår, hvori skaden

er indtruffet, af en del af forskelsbeløbet opgjort efter bestemmelsen i § 9,

stk. 2. Overstiger den eventuelle forsikrings- eller erstatningssum med

tillæg af beløb, der måtte blive indvundet ved afståelse af det skadelidte

driftsmiddel, det uafskrevne regulerede beløb ved afståelsesårets begyndelse

forhøjet med eventuelle forbedringsudgifter afholdt i afståelsesåret,

medregnes en efter reglerne i § 9, stk. 1, beregnet del af forskelsbeløbet i

den skattepligtige indkomst. Ved beregningen af det uafskrevne regulerede

beløb ved afståelsesårets begyndelse finder § 9, stk. 1, 4. pkt., tilsvarende

anvendelse.

- - -

17. I § 19 A, stk. 1, udgår: », jf. dog stk. 2«.

18. § 19 A, stk. 2 og stk. 3, ophæves.

§ 19 A. Anskaffelses- og afståelsessummen for bygninger og

installationer i afskrivningsberettigede bygninger omregnes til kontantværdi

efter regler, der fastsættes af skatteministeren. Skattemæssige afskrivninger

foretages på grundlag af den således omregnede anskaffelsessum, jf. dog stk.

2.

Stk. 2. Afskrivningsgrundlaget reguleres ved slutningen af hvert

indkomstår med den procent, hvormed reguleringstallet for indkomståret efter

personskattelovens § 20 er ændret i forhold til reguleringstallet for det

foregående indkomstår. Grundlaget kan dog ikke reguleres i anskaffelsesåret.

Reguleringstallet for et år kan kun danne grundlag for een regulering af

samme afskrivningsgrundlag. Hvor flere indkomstår træder i stedet for samme

kalenderår foretages reguleringen ved afslutningen af det første indkomstår.

Procenten beregnes med een decimal.

Stk. 3. I de i § 20 omhandlede tilfælde reguleres såvel den del af

anskaffelsessummens kontantværdi, der danner grundlag for skattemæssige

afskrivninger, som den øvrige del af anskaffelsessummens kontantværdi.

19. I § 21, stk. 3, 1. pkt., ændres »det regulerede

afskrivningsgrundlag« til: »afskrivningsgrundlaget«.

§ 21. - - -

Stk. 3. Afholdes udgiften til ombygning eller forbedring på en

bygning m.v., der er anskaffet den 1. januar 1982 eller senere, er

beregningsgrundlaget det regulerede afskrivningsgrundlag for året før det

indkomstår, hvori udgiften kan fradrages. Er bygningen m.v. anskaffet før

denne dato, opgøres beregningsgrundlaget som den del af ejendomsværdien, der

kan henføres til afskrivningsberettigede bygninger m.v. Ved opgørelsen

benyttes den seneste ejendomsværdi, der er ansat inden begyndelsen af det

indkomstår, hvori udgiften til ombygningen eller forbedringen afholdes. Er

denne ejendomsværdi årsreguleret efter vurderingslovens § 2 A inden det

nævnte indkomstårs begyndelse, benyttes i stedet den årsregulerede

ejendomsværdi.

- - -

20. § 21 A, stk. 2, sidste pkt., ophæves.

§ 21 A. - - -

Stk. 2. Udgifter, der i medfør af stk. 1 er fradraget fuldt ud i

den skattepligtige indkomst, indgår ikke i afskrivningsgrundlaget. Udgifterne

medregnes dog i den sum af afskrivninger, der i forbindelse med salg opgøres

efter reglerne i § 29. Ved denne opgørelse reguleres udgiften efter § 19 A,

stk. 2, fra året efter anskaffelsen og indtil det år, hvori afståelse finder

sted.

21. I § 22, stk. 1, 1. pkt., udgår: »reguleret efter

bestemmelsen i § 19 A, stk. 2«.

22. I § 22, stk. 1, 2. pkt., udgår: »regulerede«.

23. I § 22, stk. 3, 1. pkt., udgår: »reguleret efter

bestemmelsen i § 19 A, stk. 2«.

24. I § 22, stk. 3, 2. pkt., udgår: »regulerede«.

§ 22. På de i § 18, stk. 1, litra a), nævnte bygninger kan der fra

og med anskaffelsesåret foretages afskrivninger med indtil 6 pct. årlig af

anskaffelsessummens kontantværdi reguleret efter bestemmelsen i § 19 A, stk.

2. I det indkomstår, hvori summen af de anvendte afskrivningsprocenter

overskrider 60, og i de følgende år kan afskrivning dog kun foretages med

indtil 2 pct. af anskaffelsesummens regulerede kontantværdi. Ved

anskaffelsesåret forstås det indkomstår, hvori bygningen erhverves eller

fuldføres og tages i brug til et formål, der berettiger til skattemæssig

afskrivning.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte afskrivningssatser samt den i stk. 1,

2. pkt., nævnte sum (60) af anvendte afskrivningsprocenter forhøjes, når det

må antages, at bygningen er udsat for en sådan fysisk forringelse, at den

trods normal vedligeholdelse vil have mistet sin værdi inden 50 år efter

opførelsen. Forhøjelsen af afskrivningssatserne udgør forskellen mellem på

den ene side den sats, som skulle anvendes, såfremt bygningen skulle

afskrives med lige store årlige beløb over levetiden, regnet fra opførelsen,

og på den anden side den i stk. 1, 2. pkt., nævnte afskrivningssats på 2 pct.

Summen af anvendte afskrivningsprocenter forhøjes til et tal lig med 10 gange

den sats, hvortil den i stk. 1. 1. pkt. nævnte afskrivningssats på 6 pct. er

forhøjet.

Stk. 3. På de i § 18, stk. 1, litra b), nævnte bygninger kan der

fra og med anskaffelsesåret foretages afskrivning med indtil 4 pct. årlig af

anskaffelsessummens kontantværdi reguleret efter bestemmelsen i § 19 A, stk.

1. I det indkomstår, hvori summen af de anvendte afskrivningsprocenter

overskrider 40, og i de følgende år kan afskrivning dog kun foretages med 1

pct. af anskaffelsesummens regulerede kontantværdi. Reglen i stk 2 finder

tilsvarende anvendelse, når det må antages, at bygningen er udsat for en

sådan fysisk forringelse, at den trods normal vedligeholdelse vil have mistet

sin værdi inden 100 år efter opførelsen.

- - -

25. I § 23, stk. 1, 1. pkt., udgår: »reguleret efter

bestemmelsen i § 19 A, stk. 2«.

26. 1 § 23, stk. 1, 2. pkt., udgår: »regulerede«.

§ 23. På særlige installationer i bygninger, hvorpå der kan

afskrives efter § 18, kan der fra og med anskaffelsesåret foretages

afskrivning med indtil 8 pct. årlig af anskaffelsessummens kontantværdi

reguleret efter bestemmelsen i § 19 A, stk. 1. I det indkomstår, hvori summen

af de anvendte afskrivningsprocenter overskrider 80, og i de følgende år kan

afskrivning dog kun foretages med indtil 4 pct. af anskaffelsessummens

regulerede kontantværdi.

- - -

27. § 24, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Afskrivning kan ikke foretages i det indkomstår,

hvori bygningen afhændes eller nedrives, eller installationen afhændes,

udskiftes eller nedtages endeligt.«.,

28. § 24, stk. 3, sidste pkt., ophæves.

§ 24. - - -

Stk. 2. Afskrivningsgrundlaget kan ikke reguleres, og der kan ikke

foretages skattemæssig afskrivning i det indkomstår, hvori bygningen afhændes

eller nedrives eller installationen afhændes, udskiftes eller nedtages

endeligt.

Stk. 3. Ophører den skattepligtige med at anvende bygningen til

formål, der berettiger til afskrivning, kan skattemæssig afskrivning på

bygningen ikke foretages i de indkomstår, hvor sådan anvendelse ikke har

fundet sted. Der kan heller ikke reguleres for sådanne indkomstår.

29. I § 26, 1. pkt., udgår: »regulerede«.

§ 26. Hvis der på en bygning eller installation sker en skade, der

ikke kan udbedres ved normal vedligeholdelse, kan afskrivning fra og med det

indkomstår, hvor skaden indtræffer, kun beregnes af den del af

erhvervelsessummens regulerede kontantværdi, som svarer til forholdet mellem

bygningens eller installationens værdi efter skadens indtræden og værdien

umiddelbart forinden. Med hensyn til udgifter, der anvendes til udbedring af

en sådan skade, finder reglen i § 21 anvendelse, jf. dog § 26 A.

30. I § 26 A, stk. 2, 1. pkt., udgår:

»regulerede«.

31. I § 26 A, stk. 2, 2. pkt., udgår: », idet beløbet

reguleres efter § 19 A, stk. 2«.

§ 26 A. - - -

Stk. 2. Såfremt det beløb, der anvendes til genopførelse, ikke er

større end forsikrings- eller erstatningssummen, foretages de årlige

afskrivninger med procentdele af de regulerede afskrivningsberettigede

anskaffelses- og forbedringsudgifter m.v., der var afholdt, før skaden skete.

I indkomstårene efter skadens indtræden kan de samlede afskrivninger højst

udgøre det beløb, hvortil de nævnte udgifter var nedskrevet ved udgangen af

det seneste indkomstår før skadens indtræden, idet beløbet reguleres efter §

19 A, stk. 2. Uanset genopførelsen medregnes de fra og med anskaffelsesåret

anvendte afskrivningsprocenter ved opgørelsen af den afskrivningsprocent, der

kan afskrives med efter § 22, stk. 1, § 22, stk. 2 og § 23, stk. 1.

- - -

32. § 27, 2. pkt., affattes således:

»Fradraget svarer til den uafskrevne del af det beløb, hvorpå

skattemæssige afskrivninger har kunnet foretages, nedsat med den eventuelle

afståelsessum for materialer m.v.«.

§ 27. Når en afskrivningsberettiget bygning nedrives, kan der

foretages et fradrag i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori

nedrivningen sker. Fradraget svarer til det før nedrivningen regulerede

afskrivningsgrundlag, nedsat med de skattemæssige regulerede afskrivninger og

med den eventuelle afståelsessum for materialer m.v. Det samme gælder, når en

afskrivningsberettiget installation udskiftes eller nedtages endeligt.

Fradrag efter 1. pkt. kan dog kun foretages, når den skattepligtige i mindst

5 år før nedrivningen har ejet bygningen og i dette tidsrum har anvendt den

til et formål, der berettiger til skattemæssig afskrivning.

33. I § 29, stk. 1, 2. pkt., ændres »regulerede

afskrivninger, herunder de regulerede« til: »afskrivninger,

herunder«, og 3. pkt. udgår.

34. § 29, stk. 1, 4. pkt., affattes således:

»Fortjenesten opgøres som forskellen mellem på den ene side

afståelsessummen og på den anden side de afskrivningsberettigede udgifter til

anskaffelse, forbedringer m.v. med fradrag af samtlige foretagne

afskrivninger, herunder forlods afskrivninger og

forskudsafskrivninger.«.

35. § 29, stk. 1, 5.-8. pkt., ophæves.

§ 29. Ved salg af bygninger samt særlige installationer i

bygninger, hvorpå der kan afskrives efter § 18, forholdes der i

overensstemmelse med § 2, nr. 2, i lov om særlig indkomstskat m.v. Den

særlige indkomst omfatter den ved salget eventuelt indvundne fortjeneste, dog

højst et beløb lig summen af samtlige skattemæssige regulerede afskrivninger,

herunder de regulerede forlods afskrivninger og forskudsafskrivninger på det

solgte formuegode. Ved denne opgørelse reguleres forlods afskrivninger og

forskudsafskrivninger på den i § 19 A, stk. 2, anførte måde fra året efter

anskaffelsen eller forlods afskrivningen og indtil det år, hvori afståelse

finder sted. Fortjenesten opgøres som forskellen mellem på den ene side

afståelsessummen og på den anden side de afskrivningsberettigede udgifter til

anskaffelse, forbedringer m.v., der efter eventuel forlods afskrivning eller

forskudsafskrivning er reguleret indtil det år, hvori afståelse finder sted,

og med fradrag af de skattemæssige regulerede afskrivninger, bortset fra

forlods afskrivninger og forskudsafskivninger. De skattemæssige regulerede

afskrivninger beregnes som en procentdel af det beløb, hvorpå afskrivningerne

kunne foretages i året før afståelsesåret. Denne procentdel udfindes ved at

sammentælle de efter anskaffelsen anvendte afskrivningsprocenter. Er der

foretaget forlods afskrivning i et senere indkomstår end anskaffelsesåret, er

det dog de afskrivningsprocenter, der er anvendt fra og med det år, hvori

forlods afskrivningen er foretaget, der skal sammentælles og beregnes af det

beløb, hvorpå afskrivningerne kunne foretages i året før afståelsesåret. I

dette tilfælde skal de for tidligere indkomstår foretagne afskrivninger

tillige reguleres fra året efter det år, hvor afskrivningen er foretaget, og

indtil det år, hvori afståelse finder sted. Eventuelt tab kan hverken

fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige særlige indkomst eller ved

opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst.

- - -

36. I § 29 S, stk. 1, udgår: », reguleret efter

bestemmelserne i § 19 A«.

§ 29 S. På dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter kan der fra og med

anskaffelsesåret foretages afskrivning med indtil 10 pct. af

anskaffelsesummens kontantværdi, reguleret efter bestemmelserne i § 19.

Afskrivning kan ikke foretages i det indkomstår, hvor anlægget sælges.

- - -

37. I § 30, stk. 2, udgår: »reguleres efter § 2, stk.

3, og ».

§ 30. - - -

Stk. 2. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, formindskes

saldoværdien for driftsmidler og skibe som nævnt i afsnit I og III med den

del af den afskrivningsberettigede saldoværdi, som vedrører det solgte

formuegode. Denne del af saldoen beregnes ved, at anskaffelsessummen

reguleres efter § 2, stk. 3, og afskrives med de afskrivningsprocenter, der

er anvendt i de enkelte indkomstår. Ved salg af driftsmidler og skibe, som er

omfattet af afsnit V A, formindskes saldoværdien efter § 34 C i stedet med

anskaffelsessummen.

- - -

§ 12

I lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 240 af

17. april 1990, som ændret ved § 22 i lov nr. 386 af 13. juni 1990, affattes

§ 7, stk. 2, 2. pkt., således:

»Den uafskrevne del af anskaffelsessummen beregnes som

anskaffelsessummen med fradrag af de foretagne afskrivninger.«.

§ 7. - - -

Stk. 2. For de i stk. 1, litra c og f, nævnte bygninger m.v. udgør

anskaffelsessummen den kontantværdi, der er beregnet i medfør af § 19 A i lov

om skattemæssige afskrivninger m.v. Den uafskevne del af anskaffelsessummen

beregnes som den regulerede anskaffelsessum med fradrag af de regulerede

afskrivninger.

- - -

§ 13

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 698 af 5. november 1987, som senest ændret ved lov nr.

356 af 1. juni 1990, ændres i § 11, stk. 4, »stk. 4-7 og 11«

til: »stk. 3-6 og 10«.

§ 11. - - -

Stk. 4. Kildeskattelovens § 33 C, stk. 4-7 og 11, finder

tilsvarende anvendelse på aktier.

§ 14

I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v.

(realrenteafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 675 af 4. oktober 1990,

ændres i § 6, stk. 3, »40 pct.« til: »38 pct.«.

§ 14. - - -

Stk. 3. I år, hvor afgiftssatsen efter § 10 overstiger 40 pct.,

kan den skattepligtige indkomst ved beregningen efter stk. 1 og 2 ikke indgå

med et større beløb end gennemsnittet af de skattepligtige indkomster i de

forudgående tre indkomstår.

§ 15

I lov om omkostningsdækning af udgifter til sagkyndig bistand i

skattesager, jf. lovbekendtgørelse nr. 518 af 8. august 1986, som senest

ændret ved § 24 i lov nr. 59 af 7. februar 1990, affattes § 3, stk. 3,

således:

»Stk. 3. Betalte udgifter dækkes med 50 pct. for personer,

dødsboer og investeringsforeninger som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk.

1, nr. 5 a. For selskaber, fonde og andre foreninger m.v. omfattet af

selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven dækkes betalte udgifter med

38 pct. Det udbetalte beløb medregnes ikke ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst.«.

§ 3. - - -

Stk. 3. Betalte udgifter dækkes med 50 pct. Det udbetalte beløb medregnes

ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

§ 16

I lov nr. 197 af 18. maj 1982 om ændring af afskrivningsloven og

forskellige andre skattelove, som ændret ved lov nr. 201 af 25. maj 1983,

ophæves § 15.

§ 15

Ved overdragelse af bygninger og installationer i afskrivningsberettigede

bygninger mellem en person og et selskab m.v. som nævnt i

selskabsskattelovens §§ 1 og 2 eller mellem sådanne selskaber m.v. indbyrdes,

hvor den ene af parterne i overdragelsen på grund af aktiebesiddelse,

vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse har en bestemmende

indflydelse på den anden parts handlemåde, finder de i denne lov givne regler

om pristalsregulering og kontantværdiansættelse kun anvendelse, såfremt den

hidtidige ejer har anskaffet det afskrivningsberettigede aktiv den 1. januar

1982 eller senere.

Efter 2. behandling den 5. marts 1991

Denne 2. behandling foreligger i 3 versioner L 4A, L 4B og L 4C

§ 1

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v.

(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af 4. oktober 1990,

foretages følgende ændringer:

1. § 4, stk. 1, nr. 12 og nr. 13, affattes således:

»12) indkomst fra udlejning af andre aktiver end ikke

afskrivningsberettiget fast ejendom og inventar heri uanset antal ejere, når

formidling eller administration af udlejning varetages af en anden virksomhed

og udgør en del af en fælles udlejning af aktiver for flere end 10 personer

og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt

omfang,

13) indkomst fra udlejning af andre aktiver end ikke

afskrivningsberettiget fast ejendom og inventar heri uanset antal ejere, når

flere end 10 personer som led i en fælles udlejning udlejer aktiver til samme

lejer og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt

omfang,».

2. § 4, stk. 5, 2. pkt., ophæves.

3. I § 13, stk. 6, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:

»1. og 2. pkt. gælder også for forskudsafskrivninger efter

afskrivningsloven på aktiver, der efter færdiggørelsen benyttes i

virksomheden.«

4. I § 13, stk. 6, 3. pkt., der bliver 4. pkt., ændres

»1. og 2. pkt.« til: »1.-3. pkt.«.

§ 2

I lov nr. 388 af 7. juni 1989 om ændring af forskellige skattelove.

(Anparter) ændres i § 8, stk. 2, 3. pkt., »aktiver« til:

»andre aktiver end finansielle aktiver«.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2. Loven har virkning for indkomst fra selvstændig

erhvervsvirksomhed, som den skattepligtige anskaffer den 12. maj 1989 eller

senere. Har den skattepligtige anskaffet en virksomhed i perioden fra den 12.

maj 1989 og indtil lovens ikrafttræden, finder de hidtil gældende

bestemmelser anvendelse, såfremt disse bestemmelser fører til en lempeligere

beskatning end de i denne lov fastsatte bestemmelser.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter