1992 BTL 297 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM INDKOMSTBESKATNING AF AKTIESELSKABER M.V. (SELSKABSSKATTELOVEN) OG LOV OM BESKATNING AF FONDE OG VISSE FORENINGER (FONDSBESKATNINGSLOVEN) (OPHÆVELSE AF UDLANDSLEMPELSEN) NR L 297 1992-93, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra:
Danmarks Rederiforening,
Dansk Industri,
Det Danske Advokatsamfund, Advokatrådet,
Erhvervenes Skattesekretariat,
Finansrådet,
Foreningen af Rådgivende Ingeniører,
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og
Mortensen, Leo B., Esbjerg.
Nogle af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpå
tillige med nogle af ministerens kommentarer til skriftlige henvendelser er
optrykt som bilag til betænkningen.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets,
Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis
medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.
Flertallet anfører, at i regeringsgrundlaget »En ny start« blev
det fastslået, at beskæftigelsen skal øges, og at der skulle gennemføres en
skatteomlægning, der skal nedbringe skatten af arbejdsindkomst.
Samtidig afstak regeringen en række retningslinier for skatteomlægningen:
- Det samlede økonomiske grundlag for de enkelte familier i egen bolig
måtte ikke forringes.
- Den samlede omlægning skulle sikre balance - socialt og mellem de
forskellige boligformer.
- Der skulle skabes sammenhæng i skattesystemet, så forskellige indkomster
blev beskattet ensartet, således at omgåelsesmuligheder blev imødegået,
således at der skabtes større enkelhed og således, at der sikredes en bedre
fordeling af skattebyrden, samtidig med at retssikkerheden prioriteredes
Læs alt
højt.
- Vægten i beskatningen skulle forskydes fra indkomstbeskatning til
miljøskatter.
Flertallet konstaterer, at disse krav er opfyldt med de fremsatte
lovforslag til omlægning af skattesystemet. Samtidig styrkes erhvervenes
konkurrenceevne.
Med de fremsatte lovforslag tilvejebringes et skattesystem, som sikrer
markant lavere skatteprocenter på alle indkomstniveauer.
Grundlaget for sænkningen af skatteprocenterne er bl.a. tilvejebragt
gennem en ensartet beskatning af forskellige typer af indkomster.
Samtidig betyder den lavere, men ensartede beskatning, at bæredygtige og
fornuftige investeringer, der skaber vækst og beskæftigelse, begunstiges på
bekostning af ufrugtbare og rent skattemæssigt begrundede transaktioner, der
alene bygger på og bæres af det tidligere skattesystems mangler og manglende
sammenhæng.
Med skatteomlægningen er grundlaget skabt for et skattesystem, der skaber
og understøtter forudsætningerne for ny vækst og dynamik i samfundet, hvor vi
hidtil har levet med en samfundsudvikling, der i væsentlig grad var afstemt
efter uhensigtsmæssige og skadelige skattemæssige overvejelser og
kalkulationer.
Skatteomlægningen er både økonomisk og socialt nøje afbalanceret.
Provenuet til de markant lavere trækprocenter på alle indkomstniveauer er
tilvejebragt ved hjælp af indførelse af nye grønne afgifter, ved hjælp af
øremærkede arbejdsmarkedsbidrag og gennem en eliminering af misforhold og
misvækster, der har muliggjort, at grupper af skattepligtige har haft
mulighed for en lav skattebelastning i skærende kontrast til deres
forbrugsmuligheder.
Indførelse af grønne afgifter er fulgt op af skattelettelser for
lavindkomster kombineret med en forhøjelse af børnefamilieydelsen, således at
de grupper, der belastes forholdsmæssig hårdest af de grønne afgifter,
kompenseres.
De helt nødvendige sænkninger af skatteprocenterne er fulgt op af en
normal beskatning af hidtil skattefri eller lavt beskattede indkomster.
Med de øremærkede arbejdsmarkedsbidrag er der skabt synlighed i
finansieringen af præcist angivne udgiftsformål på arbejdsmarkedet.
Regeringens helt nødvendige krav om sikring af boligejernes økonomiske
vilkår er indfriet. Rentefradragets værdi følger sænkningen af
skatteprocenterne, og sideløbende hermed nedsættes lejeværdien. Hertil kommer
mulighederne for gennem konvertering af realkreditlån at tilpasse sig det
ændrede renteniveau.
Personskattelettelserne er gennemført, uden at erhvervslivets omkostninger
herved er forøget.
På denne baggrund skal flertallet konkludere, at der ved gennemførelse af
skatteomlægningen er sikret
- væsentlige reduktioner af skatteprocenterne af arbejdsindkomst,
- øget miljøansvarlighed i beskatningen,
- et skattesystem, der er tilpasset verden omkring os, både hvad struktur
og beskatningsprocenter angår,
- et beskatningssystem, som tilvejebringer grundlaget for en ny vækst og
dynamik i samfundet,
- en beskatning, som sikrer boligejernes økonomiske situation
- og et skattesystem, som skaber sikkerhed for skatternes udvikling i de
kommende år.
Flertallet opfordrer Folketingets øvrige partier, erhvervslivet,
arbejdmarkedets parter, kommuner og amter samt alle øvrige gode kræfter i det
danske samfund til at deltage i det store, vanskelige og spændende projekt,
det er at få skabt øget beskæftigelse, ny fremgang og dermed en »Ny kurs
mod bedre tider« for alle danskere.
Et mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af
udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet betragter regeringens samlede økonomiske udspil som en helhed.
Da Det Konservative Folkeparti og Venstre er modstandere af regeringens
samlede plan, vil de to partier stemme imod alle regeringens lovforslag,
uanset at partierne ville kunne støtte enkelte af lovforslagene, hvis de ikke
indgik i den fremlagte helhed. Nogle af lovforslagene har partierne ved
tidligere lejligheder selv fremlagt, men i helt andre sammenhænge.
Regeringens samlede økonomiske plan består af tre elementer: Nye
offentlige udgifter, ændringer i dagpengesystemet og omlægning af
skattesystemet. Samlet lægger disse tre elementer op til en ny kurs i den
økonomiske politik, som har en forkert ideologisk drejning og er økonomisk
uansvarlig.
For det første har regeringen foreslået nye offentlige udgifter på 11-12
mia. kr. i 1994. Regeringen har dermed brudt de sidste 10 års stramme
udgiftspolitik og har sat kursen mod nye udvidelser af den offentlige sektor.
For det andet indebærer den foreslåede skatteomlægning, at det private
erhvervslivs kapitalgrundlag i de kommende år vil blive udhulet af
avanceskatter på aktier, ejendomme og goodwill samtidig med, at
erhvervslivets konkurrenceevne bliver forringet. Boligudgiften for boligejere
vil stige, således at de private ejerboliger stilles ringere i forhold til de
offentligt støttede udlejningsboliger. Den foreslåede bruttoskat vil forringe
vilkårene for ny privat pensionsopsparing.
For det tredje har regeringen fremlagt en arbejdsmarkedspolitik, som slet
ikke løser strukturproblemerne på arbejdsmarkedet, men tværtimod cementerer
de bestående stivheder og lægger grunden til forøgede udgifter til
arbejdsmarkedspolitikken i de kommende år.
Samlet udgør regeringens økonomiske udspil en ideologisk drejning, hvor
den offentlige sektor vil vokse kraftigt, medens der bliver lagt større
byrder på den private sektor.
Mindretallet finder det aldeles utroværdigt og uansvarligt, når regeringen
lover skattelettelser samtidig med, at de offentlige udgifter og underskuddet
på de offentlige budgetter vokser.
Den nye kurs mod større offentlige udgifter vil tværtimod udløse store
skatteregninger i fremtiden.
Der er enkelte forslag om skattelettelser m.v. i den samlede pakke, som
mindretallet ud fra en isoleret betragtning ville kunne støtte.
En ansvarlig økonomisk politik kræver imidlertid, at lettelser og
finansiering hører sammen.
Mindretallet er derfor nødt til at se lovforslagene om lettelser og
skærpelser under eet. Da regeringen ikke har taget initiativ til reelle
forhandlinger om den samlede økonomiske plan, har mindretallet ikke fået
mulighed for at opnå grundlæggende ændringer i regeringens udspil. I
konsekvens heraf vil mindretallet stemme imod alle regeringens lovforslag.
Sammenfattende kan det om skatteforslagene konkluderes, at skattereformen
bl.a. rammer den private ejendomsret, erhvervslivet, ejerboligerne og
pensionsopsparingen. Dertil kommer, at skattetrykket hurtigt vil stige som
følge af de voksende offentlige udgifter.
Mindretallet opfatter lovforslagene som et ideologisk angreb på den
private ejendomsret. Balancen i ejerforholdene i dansk erhvervsliv vil blive
forrykket fra individuel privateje til dominans fra store fonde. Hertil
bidrager især lovforslagene om beskatning af aktie- og ejendomsavancer samt
beskatning af goodwill. Regeringens ændringsforslag ændrer ikke afgørende på
dette forhold.
Den private ejendomsret er selve livsnerven i det privatkapitalistiske
system, som har vist sig at være alle andre systemer overlegent med hensyn
til at sikre størst velfærd og velstand for hele samfundet og dets borgere.
Lovforslagene om beskatning af aktieavancer, ejendomsavancer og goodwill
vil formindske enkeltpersoners lyst til at løbe en risiko og investere i
erhvervsvirksomheder. I stedet vil man foretrække passive investeringer med
betydelig mindre risiko. Det privatkapitalistiske system bygger i
allerhøjeste grad på, at man, hvis man løber en risiko, til gengæld har
mulighed for at opnå en økonomisk gevinst. Fjerner man de økonomiske
incitamenter, herunder muligheden for formuedannelse, slår man dynamikken i
samfundet i stykker med tab af velstand og velfærd til følge.
Mindretallet vender sig endvidere imod den progressive beskatning af
kapitalindkomst. Gennemføres regeringens lovforslag, vil der ikke længere
være symmetri mellem beskatning af renteindtægter og renteudgifter, hvilket
forekommer uheldigt og ulogisk.
Mindretallet er enig med Ligestillingsrådet, når dette i et svar til
Skatteudvalget (L 283, spørgsmål 26) kritiserer reglen om, at begge
ægtefællers kapitalindkomst beregnes på toppen af beregningsgrundlaget hos
den ægtefælle, der har den højeste personlige indkomst.
Der er uenighed mellem regeringen og erhvervslivets organisationer om
størrelsen af erhvervsbelastningen i lovforslagene, men der er ingen tvivl
om, at virksomhederne bliver stærkt belastet til skade for konkurrenceevnen.
Det vil trække i den forkerte retning med hensyn til beskæftigelse og
arbejdsløshed. Mindretallet peger i den forbindelse især på lovforslagene om
afskaffelse af udlandslempelse, varelagernedskrivning og adgangen til at
henlægge til investeringsfonds samt nedsættelse af nedskrivningsprocenten
efter husdyrbesætningsloven. Desuden vil nogle af de grønne afgifter belaste
erhvervenes omkostninger, hvilket også i allerhøjeste grad gælder den
skærpede beskatning af personalegoder samt de stærkt forringede muligheder
for fradrag for befordringsudgifter.
I stedet for at stoppe for adgangen til at henlægge til investeringsfonds
bør ordningen udbygges til en egentlig konjunkturudligningsfond som foreslået
af mindretallet i et konkret lovforslag, der for øjeblikket er til behandling
i Folketinget.
Herved løses det problem, som mange erhvervsdrivende har med svingende
indtægter. Er der ikke gode muligheder for at udjævne de svingende indtægter
over årene, kommer de erhvervsdrivende til at betale en højere skat, end hvis
indtægten var jævnt fordelt, hvilket naturligvis opleves som en stor
uretfærdighed.
Et særligt problem er erhvervenes bidrag til de tre arbejdsmarkedsfonde
specielt efter 1997.
Den kraftige erhvervsbelastning kan kun undgå at skade virksomhedernes
konkurrenceevne, hvis der gennemføres en sænkning af lønniveauet, men det har
ikke været muligt at formå regeringen til at erkende dette faktum.
Mindretallet vender sig stærkt imod den nye skat, som regeringen kalder
øremærkede arbejdsmarkedsbidrag. I realiteten er det den gamle
socialdemokratiske ide om en bruttoskat, der optræder under denne betegnelse.
Bruttoskatten rammer pensionsopsparingen, selv om en sådan opsparing i
allerhøjeste grad er samfundsgavnlig. Lønmodtagerne vil opleve, at der vil
blive opkrævet bruttoskat også af beløb, som arbejdsgiveren indbetaler til
aftalte pensionsordninger, og som lønmodtageren derfor ikke selv får
udbetalt. Dette forhold medfører i øvrigt en klar forskelsbehandling mellem
lønmodtagere med private pensionsordninger i forhold til lønmodtagere med ret
til tjenestemandspension. Regeringens forsøg på at rette op på dette
misforhold ved at foreslå en nedsættelse af tjenestemandspensionen virker
krampagtigt og vil give anledning til berettiget harme i tjenestemandskredse.
De, der sparer op til kapitalpension, bliver særligt hårdt ramt.
Fradragsværdien begrænses, og det indbetalte beløb bruttobeskattes, samtidig
med at skatten på udbetalingerne bevares uændret på 40 pct. Et helt specielt
problem vil opstå for de personer, som har en ordning, hvor arbejdsgiveren
indbetaler til kapitalpensionen. Disse personer vil efter regeringens forslag
ikke netto kunne indbetale et beløb helt op til det fastlagte loft over den
årlige indbetaling til kapitalpension (i 1993 30.000 kr.), idet
forsikringsselskabet skal indbetale bruttoskatten, uden at lønmodtageren får
mulighed for at »fylde op« til loftet. Dette problem eksisterer
ikke for personer, der selv indbetaler til kapitalpensionen.
Mindretallet finder det endvidere stærkt betænkeligt, at der med
bruttoskatten introduceres en ny skatteskrue, som kan anvendes til yderligere
forhøjelser af skatten på et senere tidspunkt.
Trods talrige løfter fra regeringen om det modsatte belaster
skattereformen boligejerne. Nedsættelsen af lejeværdien kan slet ikke
kompensere for den reducerede skattemæssige værdi af rentefradraget.
Forskellen er i et svar til Skatteudvalget af skatteministeren selv opgjort
til en belastning af boligejerne på 2,6 mia. kr, når reformen er fuldt
gennemført.
Ejere af sommerhuse og pensionister i ejerboliger får en særlig følelig
belastning, idet disse ikke får del i den i øvrigt særdeles beskedne
nedsættelse af lejeværdien.
Ejerboliger kan derudover i fremtiden forvente yderligere
skatteforhøjelser, hvis rentefaldet slår igennem og bevirker højere
ejendomsvurderinger. Det fører til højere ejendomsskatter og en højere
lejeværdi.
Unge med særlig stor gæld i forbindelse med uddannelseslån rammes hårdt af
rentefradragsrettens forringelse. Regeringens henvisning til en
bistandsordning for unge med store lån og lille eller ingen indtægt vil ikke
komme den store del af ungdommen med det omtalte problem til gode.
Forringelsen af befordringsfradraget kombineret med forhøjelsen af
benzinafgiften rammer bilisterne og skader mobiliteten på arbejdsmarkedet.
Handelsrejsende og andre, der er afhængige af firmabil, rammes særligt hårdt.
Forringelserne er så markante, at også bilbranchen vil blive hårdt ramt.
De ganske mange mennesker, der i forbindelse med en skilsmisse er pålagt
børne- eller underholdsbidrag, rammes hårdt af begrænsningen af
fradragsværdien af de nævnte bidrag.
Da familier med kun een indkomst ikke har mulighed for at overføre det
uudnyttede bundfradrag i den foreslåede topskat mellem ægtefællerne, vil
disse familier skulle betale mere i skat end familier med to indkomster.
Dette problem, som også findes i dag, vil blive forværret af regeringens
forslag. Regeringens ændringsforslag vil yderligere forstærke problemet.
Mindretallet er enig med regeringen i behovet for markante lettelser i
beskatningen af arbejdsindkomster, som er særdeles høj i Danmark sammenlignet
med andre lande. Men mindretallet er uenig med regeringen i valg af metode
til at nå dette mål. Som beskrevet i ovenstående flytter regeringens forslag
en lang række skattepolitiske hegnspæle i socialdemokratisk og centralistisk
retning og altså væk fra, hvad mindretallet finder ret og rimeligt. Derfor
afviser mindretallet regeringens skattereform og indstiller alle 23
lovforslag i reformen til forkastelse.
Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret , men beklager, at den
socialdemokratisk ledede regering vælger en flerårig overgangsordning, som
end ikke var foreslået af den tidligere borgerlige regering. Bilag 26 viser,
hvorledes denne overgangsordning er særdeles simpel at misbruge. Socialistisk
Folkeparti beklager den valgte løsning, som desværre ikke er optimal.
Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) vil
redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling.
Hjortnæs (S) Klaus Hækkerup (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Peder Sass (S)
Henning Nielsen (S) Bjarne Laustsen (S) Jes Lunde (SF) Jens Thoft (SF) Bente
Juncker (CD) Aagaard (KF) fmd. Kirkegaard (KF) Peter Brixtofte (V)
nfmd. Svend Heiselberg (V) Svend Aage Jensby (V) Ole Donner (FP) Elisabeth
Arnold (RV) Glønborg (KRF) Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpå og
nogle skriftlige henvendelser til udvalget samt skatteministerens kommentarer
til nogle henvendelser.
Spørgsmål 1:
Ministeren bedes belyse konsekvenserne af det fremsatte lovforslag ved
følgende eksempel, hvor der bedes vist den danske skat de enkelte år under
nuværende regler og under lovforslagets regler:
Det danske moderselskab har kalenderårsregnskab og er sambeskattet med et
engelsk datterselskab.
I hvert af årene 1992-1999 har det danske moderselskab en skattepligtig
indkomst på 1 mio. dkr.
Det engelske datterselskab har hvert af årene en skattepligtig indkomst
til England, der betyder en engelsk selskabsskat på 100.000 dkr.
Det engelske datterselskab har en skattepligtig sambeskatningsindkomst før
saldoafskrivninger på 500.000 dkr. Men det engelske selskab har på grund af
de hidtidige regler ikke foretaget saldoafskrivninger i mange år, og det har
en aktuel saldoværdi på 2 mio. dkr primo 1992, medens værdien af
driftsmidlerne reelt kun udgør 200.000 dkr.
Under forudsætning af, at der foretages sådanne saldoafskrivninger hvert
af årene 1992-1999 for det engelske datterselskab, der betyder den laveste
samlede danske skat for årene 1992-1999, bedes oplyst, hvilken dansk skat det
danske moderselskab og dets sambeskattede engelske datterselskab skal betale
efter gældende regler og efter lovforslagets regler, når henses til gældende
regler for lempelse for dobbeltbeskatning vedrørende det engelske
datterselskabs skat til England.
Svar:
Selskabsskatteloven indeholder i bestemmelserne § 17, stk. 2, og § 31
regler, der når disse kombineres, giver mulighed for nedsættelse (lempelse)
af dansk selskabsskat, når et selskab har indkomst i et sambeskattet
datterselskab i udlandet.
Ved sambeskatning af et dansk moderselskab og et udenlandsk datterselskab
indgår indkomsten i det udenlandske selskab i sambeskatningsindkomsten
opgjort efter danske regler, og det er denne sambeskatningsindkomst, der
beskattes i Danmark.
Ved sambeskatning har moderselskabet hidtil kunnet anvende reglerne om
udlandslempelse kombineret med dobbeltbeskatningslempelse, og det udenlandske
selskabs nettoindkomst - positiv som negativ - er grundlaget for beregningen
af lempelserne.
Reglerne for lempelse tager forskellig form afhængig af, hvilke
overenskomster der er indgået med de enkelte lande.
I henhold til den gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst af 11.
november 1980 mellem Storbritannien og Danmark gives
dobbeltbeskatningslempelse som hovedregel ved anvendelse af credit-metoden.
Credit-metoden bygger på en sammenligning af den i kildelandet (her England)
pålignede samlede selskabsskat og den danske skat, der kan henføres til den
engelske indkomst. Den danske skat nedsættes med det mindste af disse to
beløb.
Beregninger viser, at skal selskabet i spørgsmålet sikres den mindst
mulige samlede skattebetaling for perioden 1992-1999, skal der afskrives som
angivet i tabel 1 under hhv. de gældende og under lovforslagets regler.
Årsagen er, at der - ved afskrivning med de i tabel 2 og 3 anførte procenter
- opnås en besparelse i den samlede danske selskabsskat, som mere end opvejer
det samlede fald i ulandslempelsen. Med de valgte afskrivningsforløb opnår
selskabet i hele perioden maksimal dobbeltbeskatningslempelse, nemlig en
lempelse svarende til datterselskabets engelske skat.
Tabel 1. Selskabets samlede skattebetaling i perioden 1992-1999
under gældende regler og under lovforslagets regler
---------------------------------------------------------------------
Fuld udlandslempelse Udfasning af
udlandslempelsen
---------------------------------------------------------------------
Periode 1992-1999
---------------------------------------------------------------------
Samlet indkomst 12.000.000 kr. 12.000.000 kr.
Samlet afskrivning 1.311.900 kr. 1.468.900 kr.
Samlet skat 2.378.000 kr. 2.512.900 kr.
---------------------------------------------------------------------
Samlet skat i pct. af
den skattepligtige indkomst 22 pct. 24 pct.
---------------------------------------------------------------------
Anm.: Beregninger ses i tabel 2 og tabel 3.
Under de gældende regler bliver den danske skat i perioden 1992-1999 i alt
ca. 2,4 mio. dkr, mens lovforslagets regler resulterer i en skat på 2,5 mio.
dkr.
Udviklingen i selskabets årlige skattebetaling vil forløbe som i tabel 2
og 3, når der sondres mellem gældende regler og lovforslagets regler. Den
procentvise afskrivning af saldoværdien på driftsmidlerne er angivet under
pkt. 4. Udfasning af udlandslempelsen medfører en stigning i den henførte
danske skat vedrørende udenlandsk indkomst (pkt. 9) som p.g.a. credit-reglen
ikke modsvares af en tilsvarende stigning i dobbeltbeskatningslempelsen.
Hvis den danske skat af den engelske indkomst fortsat skal svare til den
engelske skat, skal datterselskabets engelske nettoindkomst nedbringes,
hvilket kan ske gennem en forhøjelse af afskrivningerne.
Tabel 2. Udviklingen i selskabets skattebetaling i perioden
1992-1999 under gældende regler og med mindst mulig samlet skat i
perioden
---------------------------------------------------------------------
År 1992 1993 1994 1995
---------------------------------------------------------------------
Dkr.
---------------------------------------------------------------------
1. Dansk indkomst 1.000.000 1.000.000 1.000.000 1.000.000
2. Udenlandsk indkomst 500.000 500.000 500.000 500.000
3. Afskrivning 164.000 163.400 163.900 164.400
4. Afskrivning i pct. 8,2 8,9 9,8 10,9
5. Skattepligtig
indkomst 1.336.000 1.336.600 1.336.100 1.335.600
6. Dansk selskabsskat,
34 pct. 454.200 454.400 454.300 454.100
7. Udlandslempelse a) 57.100 57.200 57.100 57.000
8. Samlet skat 1992-
1999 før dobbelt-
beskatnings-
lempelse, pkt.
6.-7. 3.177.000
9. Henført dansk skat
b) 99.900 100.000 99.900 99.800
10. Engelsk selskabs-
skat 100.000 100.000 100.000 100.000
11. Skat i alt,
pkt. 6.-7.-9./
10. c) 297.200 297.200 297.200 297.300
12. Samlet skat 1992-1999 2.378.000
---------------------------------------------------------------------
År 1996 1997 1998 1999
---------------------------------------------------------------------
Dkr.
---------------------------------------------------------------------
1. Dansk indkomst 1.000.000 1.000.000 1.000.000 1.000.000
2. Udenlandsk indkomst 500.000 500.000 500.000 500.000
3. Afskrivning 164.000 164.100 164.600 163.540
4. Afskrivning i pct. 12,2 13,9 16,2 19,2
5. Skattepligtig
indkomst 1.336.000 1.335.000 1.335.400 1.336.5000
6. Dansk selskabsskat,
34 pct. 454.200 454.200 454.000 454.400
7. Udlandslempelse a) 57.100 57.100 57.000 57.200
8. Samlet skat 1992-
1999 før dobbelt-
beskatnings-
lempelse, pkt.
6.-7.
9. Henført dansk skat
b) 99.900 99.900 99.700 100.000
10. Engelsk selskabs-
skat 100.000 100.000 100.000 100.000
11. Skat i alt,
pkt. 6.-7.-9./
10. c) 297.200 297.300 297.300 297.200
12. Samlet skat 1992-1999
---------------------------------------------------------------------
a) Den udenlandske nettoindkomsts andel af den samlede skattepligtige
indkomst ganges med den danske selskabsskat, hvorved en forholdsmæssig
skattebetaling af udenlandsk indkomst fremkommer. Udlandslempelsen gives som
halvdelen af dette beløb.
b) Den udenlandske nettoindkomsts andel af den samlede skattepligtige
indkomst ganges med den danske skat efter fradrag af udlandslempelse. Herved
fremkommer et udtryk for dansk beskatning af udenlandsk indkomst.
c) Efter credit-metoden fradrages i det enkelte år det mindste af de i
pkt. 9 og pkt. 10 angivne beløb.
Tabel 3. Udviklingen i selskabets skattebetaling i perioden 1992-1999
ved lovforslagets regler og med mindst mulig samlet skat i perioden
---------------------------------------------------------------------
År 1992 1993 1994 1995
---------------------------------------------------------------------
Dkr.
---------------------------------------------------------------------
1. Dansk indkomst 1.000.000 1.000.000 1.000.000 1.000.000
2. Udenlandsk indkomst 500.000 500.000 500.000 500.000
3. Afskrivning 164.000 163.400 167.200 180.640
4. Afskrivning i pct. 8,2 8,9 10,08 12,0
5. Skattepligtig
indkomst 1.336.000 1.336.600 1.332.700 1.319.400
6. Dansk selskabsskat,
34 pct. 454.200 454.400 453.100 448.600
7. Udlandslempelse a) 57.100 57.200 48.500 38.800
8. Samlet skat 1992-
1999 før dobbelt-
beskatnings-
lempelse, pkt.
6.-7. 3.304.800
9. Henført dansk skat
b) 99.900 100.000 101.900 99.200
10. Engelsk selskabs-
skat 100.000 100.000 100.000 100.000
11. Skat i alt,
pkt. 6.-7.-9./
10. c) 297.200 297.200 304.600 310.600
12. Samlet skat 1992-1999 2.512.900
---------------------------------------------------------------------
År 1996 1997 1998 1999
---------------------------------------------------------------------
Dkr.
---------------------------------------------------------------------
1. Dansk indkomst 1.000.000 1.000.000 1.000.000 1.000.000
2. Udenlandsk indkomst 500.000 500.000 500.000 500.000
3. Afskrivning 185.500 193.700 208.000 206.500
4. Afskrivning i pct. 14,0 17,0 22,0 28,0
5. Skattepligtig
indkomst 1.314.500 1.306.300 1.292.000 1.293.500
6. Dansk selskabsskat,
34 pct. 446.900 444.200 439.300 439.800
7. Udlandslempelse a) 30.600 22.300 14.200 7.000
8. Samlet skat 1992-
1999 før dobbelt-
beskatnings-
lempelse, pkt.
6.-7.
9. Henført dansk skat
b) 99.600 98.900 96.100 98.200
10. Engelsk selskabs-
skat 100.000 100.000 100.000 100.000
11. Skat i alt,
pkt. 6.-7.-9./
10. c) 316.800 322.900 329.000 334.500
12. Samlet skat 1992-1999
---------------------------------------------------------------------
Spørgsmål 4:
Regeringen argumenterer for, at udlandslempelsen kan tilskynde til eksport
af danske arbejdspladser, medens en række erhverv argumenterer, at ordningen
virker stik modsat, og altså sikrer danske eksportaktiviteter og
beskæftigelse. Regeringens kommentarer udbedes til, hvorledes denne forskel i
opfattelsen kan opstå.
Svar:
Som anført i mine bemærkninger til Erhvervenes skattesekretariats
henvendelse (L 297 - bilag 5) er udlandslempelsen udformet således, at den
vokser i takt med, at indkomsten fra udlandet stiger og indkomst fra Danmark
falder. Dog ikke mere, end der fortsat er et skattepligtigt dansk overskud.
Udlandslempelsen indebærer, at virksomheder, der har flyttet en del af deres
aktiviteter til udlandet, beskattes lempeligere af ren dansk indkomst, end
hvis de ikke havde aktiviteter i udlandet.
Det er endvidere en udtrykkelig betingelse for udlandslempelse, at der er
et fast driftssted. Det er ikke tilstrækkeligt eksempelvis at placere
indkomst fra et patent, renteindtægter etc. i det udenlandske selskab.
Udlandslempelsen har således den egenskab, at skattesubsidiet er betinget af,
at der sker en reel etablering af produktion og arbejdspladser i udlandet.
Udlandslempelsen har karakter af et skattefinansieret subsidium til
aktiviteter i udlandet.
Erhvervenes argument om, at udlandslempelsen sikrer danske
eksportaktiviteter og beskæftigelse, bygger vel nok på en opfattelse af, at
alternativerne for en del selskaber ikke består i produktion i udlandet eller
i Danmark, men i produktion i udlandet eller slet ikke.
Baggrunden for forskellen kan være, at der er tale om investeringer i
udlandet, der er skattefinansieret gennem subsidiet i udlandslempelsen. Dette
vil i realiteten sige, at produktionen i udlandet ikke kan opretholdes uden
tilskud fra danske skatteydere.
Spørgsmål 5:
Er regeringen enig i det synspunkt, at den traditionelle udlandslempelse
har fungeret fornuftigt, men i de senere år også er blevet brugt til andre
formål end oprindelig påtænkt.
Spørgsmål 6:
Vil regeringen overveje, om det er muligt at finde en løsning, der
imødekommer ønsket om at undgå misbrug uden at ramme en række traditionelle
danske valutaindtjenende erhverv.
Svar:
Baggrunden for udlandslempelsen - der blev indført under helt andre
forhold i 1903 - er efter regeringens opfattelse væk. Reglen har i dag
karakter af et skattesubsidium til aktiviteter i udlandet. Det er i dette lys
forslaget om at ophæve reglen skal ses. Der er derfor ikke overvejelser om at
bevare udlandslempelsen i mere eller mindre modificeret form.
Danmarks Rederiforening
Den 9. juni 1993
L 297 af 19. maj 1993 - udlandslempelsen
Regeringens forslag om at afvikle udlandslempelsen forekommer
uforståeligt. Denne ordning har siden 1903 medvirket til, at danske
virksomheder blev mere konkurrencedygtige og opmuntredes til international
aktivitet og valutaindtjening.
Det er Danmarks Rederiforenings opfattelse, at de anførte begrundelser for
bortfald af udlandslempelsen for så vidt angår søfartserhvervet enten er
fejlagtige eller kunne imødekommes gennem en enkelt tilføjelse til
ligningsloven.
Regeringen angiver nedenstående begrundelser for forslaget om
udlandslempelsens bortfald, og det er Rederiforeningen magtpåliggende at
kommentere disse påstande.
1. Det anføres, at udlandslempelsen i hvert fald for de vareproducerende
virksomheder kan animere til eksport af arbejdspladser.
ad 1 Denne utilsigtede virkning forekommer ikke, hvor der er tale om
tjenesteydelser som f.eks. skibsfart. I dette tilfælde virker ordningen
modsat ved at sikre dansk beskæftigelse på skibene og stimulere et
valutaskabende erhverv til fortsat at operere fra Danmark i stedet for at
etablere sig i lande med væsentligt lavere skattetryk. Der henvises bl.a. til
konklusionerne i rapporten fra B-50 Udvalget, der afgav betænkning i december
1985;
2. at udlandslempelse i kombination med lempelse af betalte udenlandske
skatter kan medføre, at der gives lempelser, der overstiger den danske skat
af udlandsindkomsten.
ad 2 Dette spørgsmål kan teknisk enkelt løses uden at ophæve
udlandslempelsen. Danmarks Rederiforening har i en henvendelse af 18. januar
1991 til Folketingets Skatteudvalg anvist en sådan teknisk løsning.
Henvendelsen er optrykt som bilag til Skatteudvalgets betænkning af 22.
februar 1991 til lovforslag L 25. Løsningen er, at der i ligningsloven
indsættes følgende bestemmelse:
»Ved anvendelse af § 33, selskabsskattelovens § 17, stk. 3 og 4,
eller en med fremmed stat, Færøerne eller Grønland indgået
dobbeltbeskatningsoverenskomst skal de samlede lempelser vedrørende en del af
den skattepligtige indkomst begrænses til dansk skat af denne del af
indkomsten«;
3. at indgåelse af dobbeltbeskatningsaftaler m.v. har overflødiggjort
lempelsen.
ad 3 Dobbeltbeskatningsoverenskomster og credit-regler vil i mange
tilfælde ikke løse problemerne i forbindelse med fragtskatter, bl.a. som
følge af land for land-beregninger, der opgøres uden mulighed for udligning
over årene. Rederierne rammes ved international sejlads af mange former for
skat.
4. at ordninger med tilsvarende effekt ikke eksisterer i andre lande.
ad 4 Vi kan pege på, at der forefindes ordninger med tilsvarende effekt i
Holland, Frankrig, Belgien og Tyskland. Det må i den forbindelse også tages i
betragtning, at dansk skibsfart skal konkurrere med rederier, der drives fra
Grækenland, Singapore, Hongkong, Taiwan, Bahamas og andre lande med slet
ingen eller meget lav beskatning af international skibsfart.
Men hensyn til de provenumæssige konsekvenser af en bevarelse af
udlandslempelsen for søfartserhvervet kan vi anføre, at provenutabet for
staten i de kommende år som følge af det træge fragtmarked og rederiernes
kontraheringer vil være marginal. Vort ønske er, at denne vigtige
erhvervsøkonomiske ramme fasholdes. Derved kan rederierne i forbindelse med
investeringer, der skal opereres fra Danmark, fortsat medregne
udlandslempelsen som en sikring af, at et potentielt overskud ikke vil blive
beskattet hårdere end i en lang række af de konkurrerende skibsregistre.
Vi anmoder om foretræde for udvalget med henblik på nærmere at redegøre
for erhvervets problemer med det fremlagte skatteforslag L 297 om en
aftrapning af udlandslempelsen.
Skatteministeriet
Den 11. juni 1993
I skrivelse af 9. juni 1993 (L 297 - bilag 7) har Danmarks Rederiforening
rettet henvendelse til udvalget vedrørende lovforslaget om ophævelse af
udlandslempelsen.
Efter Rederiforeningens opfattelse er de anførte begrundelser i
lovforslaget for bortfald af udlandslempelsen for så vidt angår
søfartserhvervene enten fejlagtige eller kunne imødekommes gennem en enkelt
tilføjelse til ligningsloven.
Jeg skal i den anledning bemærke følgende, idet jeg henviser til de
enkelte punkter i henvendelsen:
Ad 1
Til Rederiforeningens bemærkninger om, at de utilsigtede virkninger af
udlandslempelsen - animering til eksport af arbejdspladser - ikke forekommer,
hvor der er tale om tjenesteydelser som f.eks. skibsfart, skal jeg bemærke,
at en ordning alene omfattende tjenesteydelser ligesom den gældende ordning
vil have karakter af skattesubsidium.
En ophævelse af ordningen for al anden virksomhed end tjenesteydelser, vil
være statsstøtte til disse erhverv. En sådan støtte skal notificeres til
EF-Kommissionen, idet der vil være tale om støtte til enkelte erhverv og
støtteelementet vil næppe kunne anses for bagatelagtigt.
Det vil i øvrigt give anledning til afgrænsningsvanskeligheder, såfremt
man alene lader udlandslempelsen omfatte tjenesteydelser.
Ad 2
Rederiforeningen mener, at problemet med kombinationen af udlandslempelse
og dobbeltbeskatningslempelse kan løses teknisk enkelt.
Løsningen går ud på at indsætte en bestemmelse i ligningsloven, hvorefter
de samlede lempelser begrænses til dansk skat af den udenlandske indkomst.
Under behandlingen af den tidligere regerings forslag om ophævelse af
udlandslempelsen i folketingsåret 1990-91, rettede Danmarks Rederiforening
henvendelse til Folketingets Skatteudvalg med et forslag om ændrede regler
for udlandslempelse. Rederiforeningen henviser til denne henvendelse.
Forslaget gik ud på, at selskaber ikke kunne opdele indkomsten i
udlandsindkomst og dansk indkomst, og at skattesatsen for udlandsindkomst
skal være halvdelen af skattesatsen for dansk indkomst.
Udlandsindkomsten defineres stort set som indkomst ved virksomhed i
udlandet efter de gældende regler om udlandslempelse. Dog skal renteindtægter
og -udgifter, udbytteindtægter, kursavancer og -tab, aktieavancer og avancer
og tab vedrørende finansielle kontrakter ikke indgå i udlandsindkomsten.
Beregningen af dobbeltbeskatningslempelse skal foretages separat for
henholdsvis udlandsindkomsten og for udenlandsk indkomst, der indgår i den
del af indkomsten, som betegnes som dansk indkomst.
For så vidt angår Rederiforeningens tidligere forslag om beskatning af
udlandsindkomst med halvdelen af den sædvanlige selskabsskattesats,
indeholder dette ligesom den gældende regel om udlandslempelse et
skattesubsidium til aktivitet i udlandet. Forslagets regler er endvidere
komplicerede og administrativt belastende.
Ud over disse forhold skal jeg henlede opmærksomheden på et væsenltigt
punkt ved Rederiforeningens forslag, nemlig de provenumæssige konsekvenser af
forslaget.
I forbindelse med den tidligere regerings forslag om ophævelse af
udlandslempelsen blev det anslået, at provenugevinsten ved Rederiforeningens
forslag ville udgøre et mindre beløb.
Lovforslaget om ophævelse af udlandslempelsen anslås for indkomståret 2000
- hvor lempelsen helt er faldet bort - at medføre et merprovenu, der
skønsmæssigt anslås til ca. 550 mio. kr. Provenugevinsten ved
Rederiforeningens forslag vil være betydeligt mindre end det nu fremsatte
lovforslag.
Jeg kan af de ovenfor anførte grunde ikke gå ind for Danmarks
Rederiforenings forslag om ændrede regler for udlandslempelse.
Ad 3
Lempelse for dobbeltbeskatning i henhold til
dobbeltbeskatningsoverenskomst eller ligningslovens § 33 omfatter normalt kun
direkte skatter. Efter gældende praksis gives der dobbeltbeskatningslempelse
for fragtskatter. Baggrunden herfor er, at fragtskatter er blevet anset for
substitut for direkte skatter.
Som begrundelse for opretholdelse af adgangen til udlandslempelse henviser
Rederiforeningen til, at den delvis kompenserer for de fragtskatter, som
betales af rederierne ved international sejlads. Lempelse efter
dobbeltbeskatningsoverenskomster og credit-regler løser ikke i alle tilfælde
fuldstændig problemerne i forbindelse med fragtskatter. Argumentet for en
særlig lempelse baserer sig på, at fragtskatterne - i modsætning til direkte
skatter - beregnes på grundlag af bruttoomsætninger i stedet for på grundlag
af et indkomstbegreb. Da omsætningen ofte er markant større end indkomsten,
kan det resultere i en meget høj skat i forhold til indkomsten.
Dette tilfælde er imidlertid fuldstændig parallelt til en situation,
hvor der i udlandet opkræves en skat af nettoindkomsten, der er højere end
den danske skat. Det er endvidere et helt grundlæggende princip i
ligningslovens § 33, at der ikke ydes kompensation for, at den udenlandske
skat er højere end den danske skat af udenlandsk indkomst. Maksimum for
lempelsen er sat til den danske skat. Lempelsesreglen i
dobbeltbeskatningsoverenskomsterne følger ligeledes dette princip.
Dertil kommer, at når udlandslempelsen bortfalder, stiger den samlede
danske skat. Derved stiger naturligvis den del af den danske skat, der
vedrører den udenlandske indkomst, også. Det vil sige, at den danske skat,
der gives lempelse i for de udenlandske fragtskatter, hermed bliver højere.
Risikoen for, at den danske skat af den udenlandske indkomst ikke kan rumme
fuld lempelse, bliver mindre.
Ad 4
Efter de i Skatteministeriet foreliggende oplysninger er der ikke andre
lande, der har en fuldstændig tilsvarende ordning som den gældende regel om
udlandslempelsen. Jeg kan ikke afvise, at de i henvendelsen nævnte lande -
Holland, Frankrig, Belgien og Tyskland - kan have regler, der på visse
punkter har lighed med reglen om udlandslempelse, men hvor lempelsen gives på
et andet grundlag.
Skatteministeriet
Den 11. juni 1993
I skrivelse af 8. juni 1993 (L 297 - bilag 5) har Erhvervenes
Skattesekretariat rettet henvendelse til udvalget vedrørende lovforslaget om
ophævelse af udlandslempelsen.
I henvendelsen anføres, at denne beskatningsordning øger rentabiliteten
ved udlandsbaseret produktion og afsætning af varer og tjenesteydelser,
hvorved danske virksomheder bliver mere konkurrencedygtige og opmuntres til
international aktivitet. En ophævelse af udlandslempelsen vil indebære en
betragtelig forøgelse af skatteomkostningerne i et centralt udsnit af danske
virksomheder og dermed sætte dansk erhvervsliv tilbage i den internationale
konkurrence.
Udlandslempelsen medvirker ifølge skattesekretariatet til at skabe
arbejdspladser. Alternativet til etablering i udlandet er ikke tilsvarende
aktivitet i Danmark. Valget står mellem at producere og afsætte mere til de
udenlandske markeder eller lade være.
Samtidig motiverer reglen danske virksomheder med internationale
aktiviteter til at bevare hjemsted i Danmark og udenlandske koncerner til at
etablere hovedsæde i Danmark.
Hertil bemærkes, at udlandslempelsen er udformet således, at den
vokser i takt med, at indkomsten fra udlandet stiger og indkomsten fra
Danmark falder. Dog ikke mere, end der fortsat er et skattepligtigt dansk
overskud. Udlandslempelsen indebærer i realiteten, at virksomheder, der har
flyttet en del af deres aktiviteter til udlandet, beskattes lempeligere af
ren dansk indkomst, end hvis de ikke havde aktiviteter i udlandet.
Udlandslempelsen kan således siges at bidrage til at nedbringe
produktionsomkostningerne i udlandet.
Jeg vil da medgive, at reglen skaber arbejdspladser, men de fleste af
disse arbejdspladser ligger i udlandet.
Med hensyn til udenlandske virksomheder, der placerer datterselskaber i
Danmark, er etableringen i Danmark for en del af disse selskabers vedkommende
formentlig hovedsagelig sket for at opnå udlandslempelsens skattesubsidium.
Sådanne udenlandske koncerner vil endvidere have en interesse i at holde
aktiviteten i Danmark nede, da udlandslempelsen aftager i takt med, at den
danske indkomst stiger.
Jeg skal i øvrigt henvise til mine bemærkninger til henvendelsen af 9.
juni 1993 fra Danmarks Rederiforening (bilag 7).
Tillægsbetænkningen
Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist til
fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets,
Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis
medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret .
Et mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af
udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse .
Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret .
Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse .
Lovforslaget medfører en afskaffelse af udlandslempelsen. Afskaffelsen af
udlandslempelsen er udpræget negativ for de virksomheder, der henter en del
af deres indkomst i udlandet.
Provenumæssigt betyder reglerne ikke meget, men det vil blive opfattet som
et dystert og negativt signal til danske virksomheder, der optjener
valutaindtæger ved internationale aktiviteter.
Lovforslaget er decideret ødelæggende for f.eks. danske
entreprenørfirmaer, der arbejder i udlandet.
De eksempler, der er fremkommet i dagspressen og gennem henvendelser til
Skatteudvalget under behandlingen af dette lovforslag, viser med al ønskelig
tydelighed, at lovforslaget ikke er til gavn for de danske virksomheder.
Skattereformlovforslagene er samlet set decideret erhvervsfjendtlige.
Under udvalgsarbejdet er det desværre ikke lykkedes for Fremskridtspartiet at
overbevise regeringspartierne om, at lovforslaget burde ændres. Derfor vil
Fremskridtspartiet stemme imod.
Hjortnæs (S) Klaus Hækkerup (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Peder Sass (S)
Henning Nielsen (S) Bjarne Laustsen (S) Jes Lunde (SF) Jens Thoft (SF) Bente
Juncker (CD) Aagaard (KF) fmd. Kirkegaard (KF) Peter Brixtofte (V)
nfmd. Svend Heiselberg (V) Svend Aage Jensby (V) Ole Donner (FP) Elisabeth
Arnold (RV) Glønborg (KRF)
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og ligningsloven Retsinformation · 4. oktober 2000
- 1990 LSF 32 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF SELSKABSSKATTELOVEN OG FONDSBESKATNINGSLOVEN (OPHÆVELSE AF UDLANDSLEMPELSEN OG ADGANGEN TIL AT INDDRAGE UDENLANDSKE DATTERSELSKABER UNDER SAMBESKATNINGEN) Retsinformation · 4. oktober 1990
- 1990 LSF 25 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF SELSKABSSKATTELOVEN OG FONDSBESKATNINGSLOVEN (OPHÆVELSE AF UDLANDSLEMPELSEN OG ADGANGEN TIL AT INDDRAGE UDENLANDSKE DATTERSELSKABER UNDER SAMBESKATNINGEN) Retsinformation · 12. februar 1991
- 1992 LSF 297 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM INDKOMSTBESKATNING AF AKTIESELSKABER M.V. (SELSKABSSKATTELOVEN) OG LOV OM BESKATNING AF FONDE OG VISSE FORENINGER (FONDSBESKATNINGSLOVEN) (OPHÆVELSE AF UDLANDSLEMPELSEN) Retsinformation · 2. juli 1993
- 1992 BTL 294 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LIGNINGSLOVEN, KILDESKATTELOVEN OG PERSONSKATTELOVEN (BEREGNINGSREGLER FOR LEMPELSE) NR L 294 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 5. august 1993
- 1994 BTL 35 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (INTERNATIONAL BESKATNING) NR L 35 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 26. april 1995