Spring til indhold

Retsinformation

1992 BTL 297 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM INDKOMSTBESKATNING AF AKTIESELSKABER M.V. (SELSKABSSKATTELOVEN) OG LOV OM BESKATNING AF FONDE OG VISSE FORENINGER (FONDSBESKATNINGSLOVEN) (OPHÆVELSE AF UDLANDSLEMPELSEN) NR L 297 1992-93, 1. SAMLING

1992/1 BTL 297Betænkning over lovforslagFolketinget20. august 1993

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser

fra:

Danmarks Rederiforening,

Dansk Industri,

Det Danske Advokatsamfund, Advokatrådet,

Erhvervenes Skattesekretariat,

Finansrådet,

Foreningen af Rådgivende Ingeniører,

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og

Mortensen, Leo B., Esbjerg.

Nogle af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpå

tillige med nogle af ministerens kommentarer til skriftlige henvendelser er

optrykt som bilag til betænkningen.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets,

Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis

medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Flertallet anfører, at i regeringsgrundlaget »En ny start« blev

det fastslået, at beskæftigelsen skal øges, og at der skulle gennemføres en

skatteomlægning, der skal nedbringe skatten af arbejdsindkomst.

Samtidig afstak regeringen en række retningslinier for skatteomlægningen:

- Det samlede økonomiske grundlag for de enkelte familier i egen bolig

måtte ikke forringes.

- Den samlede omlægning skulle sikre balance - socialt og mellem de

forskellige boligformer.

- Der skulle skabes sammenhæng i skattesystemet, så forskellige indkomster

blev beskattet ensartet, således at omgåelsesmuligheder blev imødegået,

således at der skabtes større enkelhed og således, at der sikredes en bedre

fordeling af skattebyrden, samtidig med at retssikkerheden prioriteredes

Læs alt

højt.

- Vægten i beskatningen skulle forskydes fra indkomstbeskatning til

miljøskatter.

Flertallet konstaterer, at disse krav er opfyldt med de fremsatte

lovforslag til omlægning af skattesystemet. Samtidig styrkes erhvervenes

konkurrenceevne.

Med de fremsatte lovforslag tilvejebringes et skattesystem, som sikrer

markant lavere skatteprocenter på alle indkomstniveauer.

Grundlaget for sænkningen af skatteprocenterne er bl.a. tilvejebragt

gennem en ensartet beskatning af forskellige typer af indkomster.

Samtidig betyder den lavere, men ensartede beskatning, at bæredygtige og

fornuftige investeringer, der skaber vækst og beskæftigelse, begunstiges på

bekostning af ufrugtbare og rent skattemæssigt begrundede transaktioner, der

alene bygger på og bæres af det tidligere skattesystems mangler og manglende

sammenhæng.

Med skatteomlægningen er grundlaget skabt for et skattesystem, der skaber

og understøtter forudsætningerne for ny vækst og dynamik i samfundet, hvor vi

hidtil har levet med en samfundsudvikling, der i væsentlig grad var afstemt

efter uhensigtsmæssige og skadelige skattemæssige overvejelser og

kalkulationer.

Skatteomlægningen er både økonomisk og socialt nøje afbalanceret.

Provenuet til de markant lavere trækprocenter på alle indkomstniveauer er

tilvejebragt ved hjælp af indførelse af nye grønne afgifter, ved hjælp af

øremærkede arbejdsmarkedsbidrag og gennem en eliminering af misforhold og

misvækster, der har muliggjort, at grupper af skattepligtige har haft

mulighed for en lav skattebelastning i skærende kontrast til deres

forbrugsmuligheder.

Indførelse af grønne afgifter er fulgt op af skattelettelser for

lavindkomster kombineret med en forhøjelse af børnefamilieydelsen, således at

de grupper, der belastes forholdsmæssig hårdest af de grønne afgifter,

kompenseres.

De helt nødvendige sænkninger af skatteprocenterne er fulgt op af en

normal beskatning af hidtil skattefri eller lavt beskattede indkomster.

Med de øremærkede arbejdsmarkedsbidrag er der skabt synlighed i

finansieringen af præcist angivne udgiftsformål på arbejdsmarkedet.

Regeringens helt nødvendige krav om sikring af boligejernes økonomiske

vilkår er indfriet. Rentefradragets værdi følger sænkningen af

skatteprocenterne, og sideløbende hermed nedsættes lejeværdien. Hertil kommer

mulighederne for gennem konvertering af realkreditlån at tilpasse sig det

ændrede renteniveau.

Personskattelettelserne er gennemført, uden at erhvervslivets omkostninger

herved er forøget.

På denne baggrund skal flertallet konkludere, at der ved gennemførelse af

skatteomlægningen er sikret

- væsentlige reduktioner af skatteprocenterne af arbejdsindkomst,

- øget miljøansvarlighed i beskatningen,

- et skattesystem, der er tilpasset verden omkring os, både hvad struktur

og beskatningsprocenter angår,

- et beskatningssystem, som tilvejebringer grundlaget for en ny vækst og

dynamik i samfundet,

- en beskatning, som sikrer boligejernes økonomiske situation

- og et skattesystem, som skaber sikkerhed for skatternes udvikling i de

kommende år.

Flertallet opfordrer Folketingets øvrige partier, erhvervslivet,

arbejdmarkedets parter, kommuner og amter samt alle øvrige gode kræfter i det

danske samfund til at deltage i det store, vanskelige og spændende projekt,

det er at få skabt øget beskæftigelse, ny fremgang og dermed en »Ny kurs

mod bedre tider« for alle danskere.

Et mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af

udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet betragter regeringens samlede økonomiske udspil som en helhed.

Da Det Konservative Folkeparti og Venstre er modstandere af regeringens

samlede plan, vil de to partier stemme imod alle regeringens lovforslag,

uanset at partierne ville kunne støtte enkelte af lovforslagene, hvis de ikke

indgik i den fremlagte helhed. Nogle af lovforslagene har partierne ved

tidligere lejligheder selv fremlagt, men i helt andre sammenhænge.

Regeringens samlede økonomiske plan består af tre elementer: Nye

offentlige udgifter, ændringer i dagpengesystemet og omlægning af

skattesystemet. Samlet lægger disse tre elementer op til en ny kurs i den

økonomiske politik, som har en forkert ideologisk drejning og er økonomisk

uansvarlig.

For det første har regeringen foreslået nye offentlige udgifter på 11-12

mia. kr. i 1994. Regeringen har dermed brudt de sidste 10 års stramme

udgiftspolitik og har sat kursen mod nye udvidelser af den offentlige sektor.

For det andet indebærer den foreslåede skatteomlægning, at det private

erhvervslivs kapitalgrundlag i de kommende år vil blive udhulet af

avanceskatter på aktier, ejendomme og goodwill samtidig med, at

erhvervslivets konkurrenceevne bliver forringet. Boligudgiften for boligejere

vil stige, således at de private ejerboliger stilles ringere i forhold til de

offentligt støttede udlejningsboliger. Den foreslåede bruttoskat vil forringe

vilkårene for ny privat pensionsopsparing.

For det tredje har regeringen fremlagt en arbejdsmarkedspolitik, som slet

ikke løser strukturproblemerne på arbejdsmarkedet, men tværtimod cementerer

de bestående stivheder og lægger grunden til forøgede udgifter til

arbejdsmarkedspolitikken i de kommende år.

Samlet udgør regeringens økonomiske udspil en ideologisk drejning, hvor

den offentlige sektor vil vokse kraftigt, medens der bliver lagt større

byrder på den private sektor.

Mindretallet finder det aldeles utroværdigt og uansvarligt, når regeringen

lover skattelettelser samtidig med, at de offentlige udgifter og underskuddet

på de offentlige budgetter vokser.

Den nye kurs mod større offentlige udgifter vil tværtimod udløse store

skatteregninger i fremtiden.

Der er enkelte forslag om skattelettelser m.v. i den samlede pakke, som

mindretallet ud fra en isoleret betragtning ville kunne støtte.

En ansvarlig økonomisk politik kræver imidlertid, at lettelser og

finansiering hører sammen.

Mindretallet er derfor nødt til at se lovforslagene om lettelser og

skærpelser under eet. Da regeringen ikke har taget initiativ til reelle

forhandlinger om den samlede økonomiske plan, har mindretallet ikke fået

mulighed for at opnå grundlæggende ændringer i regeringens udspil. I

konsekvens heraf vil mindretallet stemme imod alle regeringens lovforslag.

Sammenfattende kan det om skatteforslagene konkluderes, at skattereformen

bl.a. rammer den private ejendomsret, erhvervslivet, ejerboligerne og

pensionsopsparingen. Dertil kommer, at skattetrykket hurtigt vil stige som

følge af de voksende offentlige udgifter.

Mindretallet opfatter lovforslagene som et ideologisk angreb på den

private ejendomsret. Balancen i ejerforholdene i dansk erhvervsliv vil blive

forrykket fra individuel privateje til dominans fra store fonde. Hertil

bidrager især lovforslagene om beskatning af aktie- og ejendomsavancer samt

beskatning af goodwill. Regeringens ændringsforslag ændrer ikke afgørende på

dette forhold.

Den private ejendomsret er selve livsnerven i det privatkapitalistiske

system, som har vist sig at være alle andre systemer overlegent med hensyn

til at sikre størst velfærd og velstand for hele samfundet og dets borgere.

Lovforslagene om beskatning af aktieavancer, ejendomsavancer og goodwill

vil formindske enkeltpersoners lyst til at løbe en risiko og investere i

erhvervsvirksomheder. I stedet vil man foretrække passive investeringer med

betydelig mindre risiko. Det privatkapitalistiske system bygger i

allerhøjeste grad på, at man, hvis man løber en risiko, til gengæld har

mulighed for at opnå en økonomisk gevinst. Fjerner man de økonomiske

incitamenter, herunder muligheden for formuedannelse, slår man dynamikken i

samfundet i stykker med tab af velstand og velfærd til følge.

Mindretallet vender sig endvidere imod den progressive beskatning af

kapitalindkomst. Gennemføres regeringens lovforslag, vil der ikke længere

være symmetri mellem beskatning af renteindtægter og renteudgifter, hvilket

forekommer uheldigt og ulogisk.

Mindretallet er enig med Ligestillingsrådet, når dette i et svar til

Skatteudvalget (L 283, spørgsmål 26) kritiserer reglen om, at begge

ægtefællers kapitalindkomst beregnes på toppen af beregningsgrundlaget hos

den ægtefælle, der har den højeste personlige indkomst.

Der er uenighed mellem regeringen og erhvervslivets organisationer om

størrelsen af erhvervsbelastningen i lovforslagene, men der er ingen tvivl

om, at virksomhederne bliver stærkt belastet til skade for konkurrenceevnen.

Det vil trække i den forkerte retning med hensyn til beskæftigelse og

arbejdsløshed. Mindretallet peger i den forbindelse især på lovforslagene om

afskaffelse af udlandslempelse, varelagernedskrivning og adgangen til at

henlægge til investeringsfonds samt nedsættelse af nedskrivningsprocenten

efter husdyrbesætningsloven. Desuden vil nogle af de grønne afgifter belaste

erhvervenes omkostninger, hvilket også i allerhøjeste grad gælder den

skærpede beskatning af personalegoder samt de stærkt forringede muligheder

for fradrag for befordringsudgifter.

I stedet for at stoppe for adgangen til at henlægge til investeringsfonds

bør ordningen udbygges til en egentlig konjunkturudligningsfond som foreslået

af mindretallet i et konkret lovforslag, der for øjeblikket er til behandling

i Folketinget.

Herved løses det problem, som mange erhvervsdrivende har med svingende

indtægter. Er der ikke gode muligheder for at udjævne de svingende indtægter

over årene, kommer de erhvervsdrivende til at betale en højere skat, end hvis

indtægten var jævnt fordelt, hvilket naturligvis opleves som en stor

uretfærdighed.

Et særligt problem er erhvervenes bidrag til de tre arbejdsmarkedsfonde

specielt efter 1997.

Den kraftige erhvervsbelastning kan kun undgå at skade virksomhedernes

konkurrenceevne, hvis der gennemføres en sænkning af lønniveauet, men det har

ikke været muligt at formå regeringen til at erkende dette faktum.

Mindretallet vender sig stærkt imod den nye skat, som regeringen kalder

øremærkede arbejdsmarkedsbidrag. I realiteten er det den gamle

socialdemokratiske ide om en bruttoskat, der optræder under denne betegnelse.

Bruttoskatten rammer pensionsopsparingen, selv om en sådan opsparing i

allerhøjeste grad er samfundsgavnlig. Lønmodtagerne vil opleve, at der vil

blive opkrævet bruttoskat også af beløb, som arbejdsgiveren indbetaler til

aftalte pensionsordninger, og som lønmodtageren derfor ikke selv får

udbetalt. Dette forhold medfører i øvrigt en klar forskelsbehandling mellem

lønmodtagere med private pensionsordninger i forhold til lønmodtagere med ret

til tjenestemandspension. Regeringens forsøg på at rette op på dette

misforhold ved at foreslå en nedsættelse af tjenestemandspensionen virker

krampagtigt og vil give anledning til berettiget harme i tjenestemandskredse.

De, der sparer op til kapitalpension, bliver særligt hårdt ramt.

Fradragsværdien begrænses, og det indbetalte beløb bruttobeskattes, samtidig

med at skatten på udbetalingerne bevares uændret på 40 pct. Et helt specielt

problem vil opstå for de personer, som har en ordning, hvor arbejdsgiveren

indbetaler til kapitalpensionen. Disse personer vil efter regeringens forslag

ikke netto kunne indbetale et beløb helt op til det fastlagte loft over den

årlige indbetaling til kapitalpension (i 1993 30.000 kr.), idet

forsikringsselskabet skal indbetale bruttoskatten, uden at lønmodtageren får

mulighed for at »fylde op« til loftet. Dette problem eksisterer

ikke for personer, der selv indbetaler til kapitalpensionen.

Mindretallet finder det endvidere stærkt betænkeligt, at der med

bruttoskatten introduceres en ny skatteskrue, som kan anvendes til yderligere

forhøjelser af skatten på et senere tidspunkt.

Trods talrige løfter fra regeringen om det modsatte belaster

skattereformen boligejerne. Nedsættelsen af lejeværdien kan slet ikke

kompensere for den reducerede skattemæssige værdi af rentefradraget.

Forskellen er i et svar til Skatteudvalget af skatteministeren selv opgjort

til en belastning af boligejerne på 2,6 mia. kr, når reformen er fuldt

gennemført.

Ejere af sommerhuse og pensionister i ejerboliger får en særlig følelig

belastning, idet disse ikke får del i den i øvrigt særdeles beskedne

nedsættelse af lejeværdien.

Ejerboliger kan derudover i fremtiden forvente yderligere

skatteforhøjelser, hvis rentefaldet slår igennem og bevirker højere

ejendomsvurderinger. Det fører til højere ejendomsskatter og en højere

lejeværdi.

Unge med særlig stor gæld i forbindelse med uddannelseslån rammes hårdt af

rentefradragsrettens forringelse. Regeringens henvisning til en

bistandsordning for unge med store lån og lille eller ingen indtægt vil ikke

komme den store del af ungdommen med det omtalte problem til gode.

Forringelsen af befordringsfradraget kombineret med forhøjelsen af

benzinafgiften rammer bilisterne og skader mobiliteten på arbejdsmarkedet.

Handelsrejsende og andre, der er afhængige af firmabil, rammes særligt hårdt.

Forringelserne er så markante, at også bilbranchen vil blive hårdt ramt.

De ganske mange mennesker, der i forbindelse med en skilsmisse er pålagt

børne- eller underholdsbidrag, rammes hårdt af begrænsningen af

fradragsværdien af de nævnte bidrag.

Da familier med kun een indkomst ikke har mulighed for at overføre det

uudnyttede bundfradrag i den foreslåede topskat mellem ægtefællerne, vil

disse familier skulle betale mere i skat end familier med to indkomster.

Dette problem, som også findes i dag, vil blive forværret af regeringens

forslag. Regeringens ændringsforslag vil yderligere forstærke problemet.

Mindretallet er enig med regeringen i behovet for markante lettelser i

beskatningen af arbejdsindkomster, som er særdeles høj i Danmark sammenlignet

med andre lande. Men mindretallet er uenig med regeringen i valg af metode

til at nå dette mål. Som beskrevet i ovenstående flytter regeringens forslag

en lang række skattepolitiske hegnspæle i socialdemokratisk og centralistisk

retning og altså væk fra, hvad mindretallet finder ret og rimeligt. Derfor

afviser mindretallet regeringens skattereform og indstiller alle 23

lovforslag i reformen til forkastelse.

Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret , men beklager, at den

socialdemokratisk ledede regering vælger en flerårig overgangsordning, som

end ikke var foreslået af den tidligere borgerlige regering. Bilag 26 viser,

hvorledes denne overgangsordning er særdeles simpel at misbruge. Socialistisk

Folkeparti beklager den valgte løsning, som desværre ikke er optimal.

Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) vil

redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling.

Hjortnæs (S) Klaus Hækkerup (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Peder Sass (S)

Henning Nielsen (S) Bjarne Laustsen (S) Jes Lunde (SF) Jens Thoft (SF) Bente

Juncker (CD) Aagaard (KF) fmd. Kirkegaard (KF) Peter Brixtofte (V)

nfmd. Svend Heiselberg (V) Svend Aage Jensby (V) Ole Donner (FP) Elisabeth

Arnold (RV) Glønborg (KRF) Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpå og

nogle skriftlige henvendelser til udvalget samt skatteministerens kommentarer

til nogle henvendelser.

Spørgsmål 1:

Ministeren bedes belyse konsekvenserne af det fremsatte lovforslag ved

følgende eksempel, hvor der bedes vist den danske skat de enkelte år under

nuværende regler og under lovforslagets regler:

Det danske moderselskab har kalenderårsregnskab og er sambeskattet med et

engelsk datterselskab.

I hvert af årene 1992-1999 har det danske moderselskab en skattepligtig

indkomst på 1 mio. dkr.

Det engelske datterselskab har hvert af årene en skattepligtig indkomst

til England, der betyder en engelsk selskabsskat på 100.000 dkr.

Det engelske datterselskab har en skattepligtig sambeskatningsindkomst før

saldoafskrivninger på 500.000 dkr. Men det engelske selskab har på grund af

de hidtidige regler ikke foretaget saldoafskrivninger i mange år, og det har

en aktuel saldoværdi på 2 mio. dkr primo 1992, medens værdien af

driftsmidlerne reelt kun udgør 200.000 dkr.

Under forudsætning af, at der foretages sådanne saldoafskrivninger hvert

af årene 1992-1999 for det engelske datterselskab, der betyder den laveste

samlede danske skat for årene 1992-1999, bedes oplyst, hvilken dansk skat det

danske moderselskab og dets sambeskattede engelske datterselskab skal betale

efter gældende regler og efter lovforslagets regler, når henses til gældende

regler for lempelse for dobbeltbeskatning vedrørende det engelske

datterselskabs skat til England.

Svar:

Selskabsskatteloven indeholder i bestemmelserne § 17, stk. 2, og § 31

regler, der når disse kombineres, giver mulighed for nedsættelse (lempelse)

af dansk selskabsskat, når et selskab har indkomst i et sambeskattet

datterselskab i udlandet.

Ved sambeskatning af et dansk moderselskab og et udenlandsk datterselskab

indgår indkomsten i det udenlandske selskab i sambeskatningsindkomsten

opgjort efter danske regler, og det er denne sambeskatningsindkomst, der

beskattes i Danmark.

Ved sambeskatning har moderselskabet hidtil kunnet anvende reglerne om

udlandslempelse kombineret med dobbeltbeskatningslempelse, og det udenlandske

selskabs nettoindkomst - positiv som negativ - er grundlaget for beregningen

af lempelserne.

Reglerne for lempelse tager forskellig form afhængig af, hvilke

overenskomster der er indgået med de enkelte lande.

I henhold til den gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst af 11.

november 1980 mellem Storbritannien og Danmark gives

dobbeltbeskatningslempelse som hovedregel ved anvendelse af credit-metoden.

Credit-metoden bygger på en sammenligning af den i kildelandet (her England)

pålignede samlede selskabsskat og den danske skat, der kan henføres til den

engelske indkomst. Den danske skat nedsættes med det mindste af disse to

beløb.

Beregninger viser, at skal selskabet i spørgsmålet sikres den mindst

mulige samlede skattebetaling for perioden 1992-1999, skal der afskrives som

angivet i tabel 1 under hhv. de gældende og under lovforslagets regler.

Årsagen er, at der - ved afskrivning med de i tabel 2 og 3 anførte procenter

- opnås en besparelse i den samlede danske selskabsskat, som mere end opvejer

det samlede fald i ulandslempelsen. Med de valgte afskrivningsforløb opnår

selskabet i hele perioden maksimal dobbeltbeskatningslempelse, nemlig en

lempelse svarende til datterselskabets engelske skat.

Tabel 1. Selskabets samlede skattebetaling i perioden 1992-1999

under gældende regler og under lovforslagets regler

---------------------------------------------------------------------

Fuld udlandslempelse Udfasning af

udlandslempelsen

---------------------------------------------------------------------

Periode 1992-1999

---------------------------------------------------------------------

Samlet indkomst 12.000.000 kr. 12.000.000 kr.

Samlet afskrivning 1.311.900 kr. 1.468.900 kr.

Samlet skat 2.378.000 kr. 2.512.900 kr.

---------------------------------------------------------------------

Samlet skat i pct. af

den skattepligtige indkomst 22 pct. 24 pct.

---------------------------------------------------------------------

Anm.: Beregninger ses i tabel 2 og tabel 3.

Under de gældende regler bliver den danske skat i perioden 1992-1999 i alt

ca. 2,4 mio. dkr, mens lovforslagets regler resulterer i en skat på 2,5 mio.

dkr.

Udviklingen i selskabets årlige skattebetaling vil forløbe som i tabel 2

og 3, når der sondres mellem gældende regler og lovforslagets regler. Den

procentvise afskrivning af saldoværdien på driftsmidlerne er angivet under

pkt. 4. Udfasning af udlandslempelsen medfører en stigning i den henførte

danske skat vedrørende udenlandsk indkomst (pkt. 9) som p.g.a. credit-reglen

ikke modsvares af en tilsvarende stigning i dobbeltbeskatningslempelsen.

Hvis den danske skat af den engelske indkomst fortsat skal svare til den

engelske skat, skal datterselskabets engelske nettoindkomst nedbringes,

hvilket kan ske gennem en forhøjelse af afskrivningerne.

Tabel 2. Udviklingen i selskabets skattebetaling i perioden

1992-1999 under gældende regler og med mindst mulig samlet skat i

perioden

---------------------------------------------------------------------

År 1992 1993 1994 1995

---------------------------------------------------------------------

Dkr.

---------------------------------------------------------------------

1. Dansk indkomst 1.000.000 1.000.000 1.000.000 1.000.000

2. Udenlandsk indkomst 500.000 500.000 500.000 500.000

3. Afskrivning 164.000 163.400 163.900 164.400

4. Afskrivning i pct. 8,2 8,9 9,8 10,9

5. Skattepligtig

indkomst 1.336.000 1.336.600 1.336.100 1.335.600

6. Dansk selskabsskat,

34 pct. 454.200 454.400 454.300 454.100

7. Udlandslempelse a) 57.100 57.200 57.100 57.000

8. Samlet skat 1992-

1999 før dobbelt-

beskatnings-

lempelse, pkt.

6.-7. 3.177.000

9. Henført dansk skat

b) 99.900 100.000 99.900 99.800

10. Engelsk selskabs-

skat 100.000 100.000 100.000 100.000

11. Skat i alt,

pkt. 6.-7.-9./

10. c) 297.200 297.200 297.200 297.300

12. Samlet skat 1992-1999 2.378.000

---------------------------------------------------------------------

År 1996 1997 1998 1999

---------------------------------------------------------------------

Dkr.

---------------------------------------------------------------------

1. Dansk indkomst 1.000.000 1.000.000 1.000.000 1.000.000

2. Udenlandsk indkomst 500.000 500.000 500.000 500.000

3. Afskrivning 164.000 164.100 164.600 163.540

4. Afskrivning i pct. 12,2 13,9 16,2 19,2

5. Skattepligtig

indkomst 1.336.000 1.335.000 1.335.400 1.336.5000

6. Dansk selskabsskat,

34 pct. 454.200 454.200 454.000 454.400

7. Udlandslempelse a) 57.100 57.100 57.000 57.200

8. Samlet skat 1992-

1999 før dobbelt-

beskatnings-

lempelse, pkt.

6.-7.

9. Henført dansk skat

b) 99.900 99.900 99.700 100.000

10. Engelsk selskabs-

skat 100.000 100.000 100.000 100.000

11. Skat i alt,

pkt. 6.-7.-9./

10. c) 297.200 297.300 297.300 297.200

12. Samlet skat 1992-1999

---------------------------------------------------------------------

a) Den udenlandske nettoindkomsts andel af den samlede skattepligtige

indkomst ganges med den danske selskabsskat, hvorved en forholdsmæssig

skattebetaling af udenlandsk indkomst fremkommer. Udlandslempelsen gives som

halvdelen af dette beløb.

b) Den udenlandske nettoindkomsts andel af den samlede skattepligtige

indkomst ganges med den danske skat efter fradrag af udlandslempelse. Herved

fremkommer et udtryk for dansk beskatning af udenlandsk indkomst.

c) Efter credit-metoden fradrages i det enkelte år det mindste af de i

pkt. 9 og pkt. 10 angivne beløb.

Tabel 3. Udviklingen i selskabets skattebetaling i perioden 1992-1999

ved lovforslagets regler og med mindst mulig samlet skat i perioden

---------------------------------------------------------------------

År 1992 1993 1994 1995

---------------------------------------------------------------------

Dkr.

---------------------------------------------------------------------

1. Dansk indkomst 1.000.000 1.000.000 1.000.000 1.000.000

2. Udenlandsk indkomst 500.000 500.000 500.000 500.000

3. Afskrivning 164.000 163.400 167.200 180.640

4. Afskrivning i pct. 8,2 8,9 10,08 12,0

5. Skattepligtig

indkomst 1.336.000 1.336.600 1.332.700 1.319.400

6. Dansk selskabsskat,

34 pct. 454.200 454.400 453.100 448.600

7. Udlandslempelse a) 57.100 57.200 48.500 38.800

8. Samlet skat 1992-

1999 før dobbelt-

beskatnings-

lempelse, pkt.

6.-7. 3.304.800

9. Henført dansk skat

b) 99.900 100.000 101.900 99.200

10. Engelsk selskabs-

skat 100.000 100.000 100.000 100.000

11. Skat i alt,

pkt. 6.-7.-9./

10. c) 297.200 297.200 304.600 310.600

12. Samlet skat 1992-1999 2.512.900

---------------------------------------------------------------------

År 1996 1997 1998 1999

---------------------------------------------------------------------

Dkr.

---------------------------------------------------------------------

1. Dansk indkomst 1.000.000 1.000.000 1.000.000 1.000.000

2. Udenlandsk indkomst 500.000 500.000 500.000 500.000

3. Afskrivning 185.500 193.700 208.000 206.500

4. Afskrivning i pct. 14,0 17,0 22,0 28,0

5. Skattepligtig

indkomst 1.314.500 1.306.300 1.292.000 1.293.500

6. Dansk selskabsskat,

34 pct. 446.900 444.200 439.300 439.800

7. Udlandslempelse a) 30.600 22.300 14.200 7.000

8. Samlet skat 1992-

1999 før dobbelt-

beskatnings-

lempelse, pkt.

6.-7.

9. Henført dansk skat

b) 99.600 98.900 96.100 98.200

10. Engelsk selskabs-

skat 100.000 100.000 100.000 100.000

11. Skat i alt,

pkt. 6.-7.-9./

10. c) 316.800 322.900 329.000 334.500

12. Samlet skat 1992-1999

---------------------------------------------------------------------

Spørgsmål 4:

Regeringen argumenterer for, at udlandslempelsen kan tilskynde til eksport

af danske arbejdspladser, medens en række erhverv argumenterer, at ordningen

virker stik modsat, og altså sikrer danske eksportaktiviteter og

beskæftigelse. Regeringens kommentarer udbedes til, hvorledes denne forskel i

opfattelsen kan opstå.

Svar:

Som anført i mine bemærkninger til Erhvervenes skattesekretariats

henvendelse (L 297 - bilag 5) er udlandslempelsen udformet således, at den

vokser i takt med, at indkomsten fra udlandet stiger og indkomst fra Danmark

falder. Dog ikke mere, end der fortsat er et skattepligtigt dansk overskud.

Udlandslempelsen indebærer, at virksomheder, der har flyttet en del af deres

aktiviteter til udlandet, beskattes lempeligere af ren dansk indkomst, end

hvis de ikke havde aktiviteter i udlandet.

Det er endvidere en udtrykkelig betingelse for udlandslempelse, at der er

et fast driftssted. Det er ikke tilstrækkeligt eksempelvis at placere

indkomst fra et patent, renteindtægter etc. i det udenlandske selskab.

Udlandslempelsen har således den egenskab, at skattesubsidiet er betinget af,

at der sker en reel etablering af produktion og arbejdspladser i udlandet.

Udlandslempelsen har karakter af et skattefinansieret subsidium til

aktiviteter i udlandet.

Erhvervenes argument om, at udlandslempelsen sikrer danske

eksportaktiviteter og beskæftigelse, bygger vel nok på en opfattelse af, at

alternativerne for en del selskaber ikke består i produktion i udlandet eller

i Danmark, men i produktion i udlandet eller slet ikke.

Baggrunden for forskellen kan være, at der er tale om investeringer i

udlandet, der er skattefinansieret gennem subsidiet i udlandslempelsen. Dette

vil i realiteten sige, at produktionen i udlandet ikke kan opretholdes uden

tilskud fra danske skatteydere.

Spørgsmål 5:

Er regeringen enig i det synspunkt, at den traditionelle udlandslempelse

har fungeret fornuftigt, men i de senere år også er blevet brugt til andre

formål end oprindelig påtænkt.

Spørgsmål 6:

Vil regeringen overveje, om det er muligt at finde en løsning, der

imødekommer ønsket om at undgå misbrug uden at ramme en række traditionelle

danske valutaindtjenende erhverv.

Svar:

Baggrunden for udlandslempelsen - der blev indført under helt andre

forhold i 1903 - er efter regeringens opfattelse væk. Reglen har i dag

karakter af et skattesubsidium til aktiviteter i udlandet. Det er i dette lys

forslaget om at ophæve reglen skal ses. Der er derfor ikke overvejelser om at

bevare udlandslempelsen i mere eller mindre modificeret form.

Danmarks Rederiforening

Den 9. juni 1993

L 297 af 19. maj 1993 - udlandslempelsen

Regeringens forslag om at afvikle udlandslempelsen forekommer

uforståeligt. Denne ordning har siden 1903 medvirket til, at danske

virksomheder blev mere konkurrencedygtige og opmuntredes til international

aktivitet og valutaindtjening.

Det er Danmarks Rederiforenings opfattelse, at de anførte begrundelser for

bortfald af udlandslempelsen for så vidt angår søfartserhvervet enten er

fejlagtige eller kunne imødekommes gennem en enkelt tilføjelse til

ligningsloven.

Regeringen angiver nedenstående begrundelser for forslaget om

udlandslempelsens bortfald, og det er Rederiforeningen magtpåliggende at

kommentere disse påstande.

1. Det anføres, at udlandslempelsen i hvert fald for de vareproducerende

virksomheder kan animere til eksport af arbejdspladser.

ad 1 Denne utilsigtede virkning forekommer ikke, hvor der er tale om

tjenesteydelser som f.eks. skibsfart. I dette tilfælde virker ordningen

modsat ved at sikre dansk beskæftigelse på skibene og stimulere et

valutaskabende erhverv til fortsat at operere fra Danmark i stedet for at

etablere sig i lande med væsentligt lavere skattetryk. Der henvises bl.a. til

konklusionerne i rapporten fra B-50 Udvalget, der afgav betænkning i december

1985;

2. at udlandslempelse i kombination med lempelse af betalte udenlandske

skatter kan medføre, at der gives lempelser, der overstiger den danske skat

af udlandsindkomsten.

ad 2 Dette spørgsmål kan teknisk enkelt løses uden at ophæve

udlandslempelsen. Danmarks Rederiforening har i en henvendelse af 18. januar

1991 til Folketingets Skatteudvalg anvist en sådan teknisk løsning.

Henvendelsen er optrykt som bilag til Skatteudvalgets betænkning af 22.

februar 1991 til lovforslag L 25. Løsningen er, at der i ligningsloven

indsættes følgende bestemmelse:

»Ved anvendelse af § 33, selskabsskattelovens § 17, stk. 3 og 4,

eller en med fremmed stat, Færøerne eller Grønland indgået

dobbeltbeskatningsoverenskomst skal de samlede lempelser vedrørende en del af

den skattepligtige indkomst begrænses til dansk skat af denne del af

indkomsten«;

3. at indgåelse af dobbeltbeskatningsaftaler m.v. har overflødiggjort

lempelsen.

ad 3 Dobbeltbeskatningsoverenskomster og credit-regler vil i mange

tilfælde ikke løse problemerne i forbindelse med fragtskatter, bl.a. som

følge af land for land-beregninger, der opgøres uden mulighed for udligning

over årene. Rederierne rammes ved international sejlads af mange former for

skat.

4. at ordninger med tilsvarende effekt ikke eksisterer i andre lande.

ad 4 Vi kan pege på, at der forefindes ordninger med tilsvarende effekt i

Holland, Frankrig, Belgien og Tyskland. Det må i den forbindelse også tages i

betragtning, at dansk skibsfart skal konkurrere med rederier, der drives fra

Grækenland, Singapore, Hongkong, Taiwan, Bahamas og andre lande med slet

ingen eller meget lav beskatning af international skibsfart.

Men hensyn til de provenumæssige konsekvenser af en bevarelse af

udlandslempelsen for søfartserhvervet kan vi anføre, at provenutabet for

staten i de kommende år som følge af det træge fragtmarked og rederiernes

kontraheringer vil være marginal. Vort ønske er, at denne vigtige

erhvervsøkonomiske ramme fasholdes. Derved kan rederierne i forbindelse med

investeringer, der skal opereres fra Danmark, fortsat medregne

udlandslempelsen som en sikring af, at et potentielt overskud ikke vil blive

beskattet hårdere end i en lang række af de konkurrerende skibsregistre.

Vi anmoder om foretræde for udvalget med henblik på nærmere at redegøre

for erhvervets problemer med det fremlagte skatteforslag L 297 om en

aftrapning af udlandslempelsen.

Skatteministeriet

Den 11. juni 1993

I skrivelse af 9. juni 1993 (L 297 - bilag 7) har Danmarks Rederiforening

rettet henvendelse til udvalget vedrørende lovforslaget om ophævelse af

udlandslempelsen.

Efter Rederiforeningens opfattelse er de anførte begrundelser i

lovforslaget for bortfald af udlandslempelsen for så vidt angår

søfartserhvervene enten fejlagtige eller kunne imødekommes gennem en enkelt

tilføjelse til ligningsloven.

Jeg skal i den anledning bemærke følgende, idet jeg henviser til de

enkelte punkter i henvendelsen:

Ad 1

Til Rederiforeningens bemærkninger om, at de utilsigtede virkninger af

udlandslempelsen - animering til eksport af arbejdspladser - ikke forekommer,

hvor der er tale om tjenesteydelser som f.eks. skibsfart, skal jeg bemærke,

at en ordning alene omfattende tjenesteydelser ligesom den gældende ordning

vil have karakter af skattesubsidium.

En ophævelse af ordningen for al anden virksomhed end tjenesteydelser, vil

være statsstøtte til disse erhverv. En sådan støtte skal notificeres til

EF-Kommissionen, idet der vil være tale om støtte til enkelte erhverv og

støtteelementet vil næppe kunne anses for bagatelagtigt.

Det vil i øvrigt give anledning til afgrænsningsvanskeligheder, såfremt

man alene lader udlandslempelsen omfatte tjenesteydelser.

Ad 2

Rederiforeningen mener, at problemet med kombinationen af udlandslempelse

og dobbeltbeskatningslempelse kan løses teknisk enkelt.

Løsningen går ud på at indsætte en bestemmelse i ligningsloven, hvorefter

de samlede lempelser begrænses til dansk skat af den udenlandske indkomst.

Under behandlingen af den tidligere regerings forslag om ophævelse af

udlandslempelsen i folketingsåret 1990-91, rettede Danmarks Rederiforening

henvendelse til Folketingets Skatteudvalg med et forslag om ændrede regler

for udlandslempelse. Rederiforeningen henviser til denne henvendelse.

Forslaget gik ud på, at selskaber ikke kunne opdele indkomsten i

udlandsindkomst og dansk indkomst, og at skattesatsen for udlandsindkomst

skal være halvdelen af skattesatsen for dansk indkomst.

Udlandsindkomsten defineres stort set som indkomst ved virksomhed i

udlandet efter de gældende regler om udlandslempelse. Dog skal renteindtægter

og -udgifter, udbytteindtægter, kursavancer og -tab, aktieavancer og avancer

og tab vedrørende finansielle kontrakter ikke indgå i udlandsindkomsten.

Beregningen af dobbeltbeskatningslempelse skal foretages separat for

henholdsvis udlandsindkomsten og for udenlandsk indkomst, der indgår i den

del af indkomsten, som betegnes som dansk indkomst.

For så vidt angår Rederiforeningens tidligere forslag om beskatning af

udlandsindkomst med halvdelen af den sædvanlige selskabsskattesats,

indeholder dette ligesom den gældende regel om udlandslempelse et

skattesubsidium til aktivitet i udlandet. Forslagets regler er endvidere

komplicerede og administrativt belastende.

Ud over disse forhold skal jeg henlede opmærksomheden på et væsenltigt

punkt ved Rederiforeningens forslag, nemlig de provenumæssige konsekvenser af

forslaget.

I forbindelse med den tidligere regerings forslag om ophævelse af

udlandslempelsen blev det anslået, at provenugevinsten ved Rederiforeningens

forslag ville udgøre et mindre beløb.

Lovforslaget om ophævelse af udlandslempelsen anslås for indkomståret 2000

- hvor lempelsen helt er faldet bort - at medføre et merprovenu, der

skønsmæssigt anslås til ca. 550 mio. kr. Provenugevinsten ved

Rederiforeningens forslag vil være betydeligt mindre end det nu fremsatte

lovforslag.

Jeg kan af de ovenfor anførte grunde ikke gå ind for Danmarks

Rederiforenings forslag om ændrede regler for udlandslempelse.

Ad 3

Lempelse for dobbeltbeskatning i henhold til

dobbeltbeskatningsoverenskomst eller ligningslovens § 33 omfatter normalt kun

direkte skatter. Efter gældende praksis gives der dobbeltbeskatningslempelse

for fragtskatter. Baggrunden herfor er, at fragtskatter er blevet anset for

substitut for direkte skatter.

Som begrundelse for opretholdelse af adgangen til udlandslempelse henviser

Rederiforeningen til, at den delvis kompenserer for de fragtskatter, som

betales af rederierne ved international sejlads. Lempelse efter

dobbeltbeskatningsoverenskomster og credit-regler løser ikke i alle tilfælde

fuldstændig problemerne i forbindelse med fragtskatter. Argumentet for en

særlig lempelse baserer sig på, at fragtskatterne - i modsætning til direkte

skatter - beregnes på grundlag af bruttoomsætninger i stedet for på grundlag

af et indkomstbegreb. Da omsætningen ofte er markant større end indkomsten,

kan det resultere i en meget høj skat i forhold til indkomsten.

Dette tilfælde er imidlertid fuldstændig parallelt til en situation,

hvor der i udlandet opkræves en skat af nettoindkomsten, der er højere end

den danske skat. Det er endvidere et helt grundlæggende princip i

ligningslovens § 33, at der ikke ydes kompensation for, at den udenlandske

skat er højere end den danske skat af udenlandsk indkomst. Maksimum for

lempelsen er sat til den danske skat. Lempelsesreglen i

dobbeltbeskatningsoverenskomsterne følger ligeledes dette princip.

Dertil kommer, at når udlandslempelsen bortfalder, stiger den samlede

danske skat. Derved stiger naturligvis den del af den danske skat, der

vedrører den udenlandske indkomst, også. Det vil sige, at den danske skat,

der gives lempelse i for de udenlandske fragtskatter, hermed bliver højere.

Risikoen for, at den danske skat af den udenlandske indkomst ikke kan rumme

fuld lempelse, bliver mindre.

Ad 4

Efter de i Skatteministeriet foreliggende oplysninger er der ikke andre

lande, der har en fuldstændig tilsvarende ordning som den gældende regel om

udlandslempelsen. Jeg kan ikke afvise, at de i henvendelsen nævnte lande -

Holland, Frankrig, Belgien og Tyskland - kan have regler, der på visse

punkter har lighed med reglen om udlandslempelse, men hvor lempelsen gives på

et andet grundlag.

Skatteministeriet

Den 11. juni 1993

I skrivelse af 8. juni 1993 (L 297 - bilag 5) har Erhvervenes

Skattesekretariat rettet henvendelse til udvalget vedrørende lovforslaget om

ophævelse af udlandslempelsen.

I henvendelsen anføres, at denne beskatningsordning øger rentabiliteten

ved udlandsbaseret produktion og afsætning af varer og tjenesteydelser,

hvorved danske virksomheder bliver mere konkurrencedygtige og opmuntres til

international aktivitet. En ophævelse af udlandslempelsen vil indebære en

betragtelig forøgelse af skatteomkostningerne i et centralt udsnit af danske

virksomheder og dermed sætte dansk erhvervsliv tilbage i den internationale

konkurrence.

Udlandslempelsen medvirker ifølge skattesekretariatet til at skabe

arbejdspladser. Alternativet til etablering i udlandet er ikke tilsvarende

aktivitet i Danmark. Valget står mellem at producere og afsætte mere til de

udenlandske markeder eller lade være.

Samtidig motiverer reglen danske virksomheder med internationale

aktiviteter til at bevare hjemsted i Danmark og udenlandske koncerner til at

etablere hovedsæde i Danmark.

Hertil bemærkes, at udlandslempelsen er udformet således, at den

vokser i takt med, at indkomsten fra udlandet stiger og indkomsten fra

Danmark falder. Dog ikke mere, end der fortsat er et skattepligtigt dansk

overskud. Udlandslempelsen indebærer i realiteten, at virksomheder, der har

flyttet en del af deres aktiviteter til udlandet, beskattes lempeligere af

ren dansk indkomst, end hvis de ikke havde aktiviteter i udlandet.

Udlandslempelsen kan således siges at bidrage til at nedbringe

produktionsomkostningerne i udlandet.

Jeg vil da medgive, at reglen skaber arbejdspladser, men de fleste af

disse arbejdspladser ligger i udlandet.

Med hensyn til udenlandske virksomheder, der placerer datterselskaber i

Danmark, er etableringen i Danmark for en del af disse selskabers vedkommende

formentlig hovedsagelig sket for at opnå udlandslempelsens skattesubsidium.

Sådanne udenlandske koncerner vil endvidere have en interesse i at holde

aktiviteten i Danmark nede, da udlandslempelsen aftager i takt med, at den

danske indkomst stiger.

Jeg skal i øvrigt henvise til mine bemærkninger til henvendelsen af 9.

juni 1993 fra Danmarks Rederiforening (bilag 7).

Tillægsbetænkningen

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist til

fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets,

Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis

medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret .

Et mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af

udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse .

Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret .

Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse .

Lovforslaget medfører en afskaffelse af udlandslempelsen. Afskaffelsen af

udlandslempelsen er udpræget negativ for de virksomheder, der henter en del

af deres indkomst i udlandet.

Provenumæssigt betyder reglerne ikke meget, men det vil blive opfattet som

et dystert og negativt signal til danske virksomheder, der optjener

valutaindtæger ved internationale aktiviteter.

Lovforslaget er decideret ødelæggende for f.eks. danske

entreprenørfirmaer, der arbejder i udlandet.

De eksempler, der er fremkommet i dagspressen og gennem henvendelser til

Skatteudvalget under behandlingen af dette lovforslag, viser med al ønskelig

tydelighed, at lovforslaget ikke er til gavn for de danske virksomheder.

Skattereformlovforslagene er samlet set decideret erhvervsfjendtlige.

Under udvalgsarbejdet er det desværre ikke lykkedes for Fremskridtspartiet at

overbevise regeringspartierne om, at lovforslaget burde ændres. Derfor vil

Fremskridtspartiet stemme imod.

Hjortnæs (S) Klaus Hækkerup (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Peder Sass (S)

Henning Nielsen (S) Bjarne Laustsen (S) Jes Lunde (SF) Jens Thoft (SF) Bente

Juncker (CD) Aagaard (KF) fmd. Kirkegaard (KF) Peter Brixtofte (V)

nfmd. Svend Heiselberg (V) Svend Aage Jensby (V) Ole Donner (FP) Elisabeth

Arnold (RV) Glønborg (KRF)

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter