1991 BSF 94 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN KVOTEORDNING FOR OPNÅELSE AF DANSK STATSBORGERSKAB VED NATURALISATION
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag, hvorved der
fastsættes en kvoteordning (måltal) for det antal danske
statsborgerskaber, der ved naturalisation meddeles udenlandske
ansøgere inden for hvert enkelt kalenderår. Kvoten (måltallet) udgør
fra og med kalenderåret 1993 og indtil videre højst 1.000
statsborgerskaber om året.
Bemærkninger til forslaget
Dansk statsborgerskab erhverves af langt de fleste danskere ved fødslen.
Sådan har det været i århundreder. Indimellem har der været behov for, at
fremmede, der oprindelig var kommet hertil som gæster, kunne tildeles dansk
statsborgerskab eller indfødsret. Det var naturligt nok for mennesker, der
efter mange års ophold og integration i det danske samfund gjorde fyldest som
nyttige medborgere.
Grundloven åbner mulighed for, at Folketinget ved lov kan tildele
statsborgerskab til udlændinge. Det bør naturligvis være en sjældenhed, at
dette sker. Oftest bør statsborgerskab først tildeles, når en tilflytter og
dennes familie måske i en eller flere generationer har levet her i landet og
føler sig så dybt forankrede i det danske samfund, at dansk statsborgerskab
er en helt naturlig følge.
Under de skiftende regeringer Schluter er der sket en stærk lempelse af
mulighederne for at opnå dansk statsborgerskab. Nu er det ikke blot mennesker
med naturlig tilknytning til Danmark eller Europa, ikke kun mennesker med
ønske om at leve sig ind i det danske samfund og dansk kultur; nu er det
mange tusinde personer med oprindelse i f.eks. Pakistan, Iran, Irak, Libanon,
Marokko, Etiopien, Sri Lanka, Malaysia og Tyrkiet, der rask væk opnår dansk
statsborgerskab. Alene ved det seneste lovforslag om indfødsrets meddelelse
(lovforslag nr. L 269) fremsatte indenrigsministeren forslag om tildeling af
dansk statsborgerskab til 817 udlændinge, hvoraf langt de fleste kommer fra
de nævnte lande eller andre afrikanske eller asiatiske samfund.
For den danske befolkning er det en meget farlig udvikling, at man fra
Læs alt
regeringens og folketingsflertallets side har bagatelliseret betydningen af
at opnå dansk statsborgerskab ved at sætte kravene til ansøgerne yderst lavt.
For eksempel fremgår det af mindretalsudtalelsen i betænkningen over L
269, afgivet af Indfødsretsudvalget den 7. maj 1992, at der blot ved denne
ene lov blev tildelt dansk statsborgerskab til 30 personer, der er domfældt
for straffelovsovertrædelser, og at mindst 200 personer, dvs. en fjerdedel af
de nye danske statsborgere, har levet af skatteyderbetalt offentlig hjælp i
mere end sammenlagt 6 måneder inden for de seneste 5 år.
Fremskridtspartiet har i årevis markant advaret imod denne tendens. Dansk
statsborgerskab må og skal ikke blive et samlebåndsprodukt, der uddeles til
tusinder af ansøgere. Dansk statsborgerskab er en kæmpemæssig og værdifuld
gave, der kun bør tildeles en snæver kreds af mennesker, der hævet over al
tvivl vil bestræbe sig for at leve i harmoni med og til gavn for det danske
samfund. Ethvert samfund må værne og beskytte sig selv. Et af midlerne hertil
er at vise den yderste forsigtighed med tildeling af statsborgerskab til
fremmede. Det er et almindeligt anerkendt princip overalt i verden. Men i
Danmark er udviklingen ved at løbe helt af sporet.
Det er på denne generelle baggrund, forslagsstillerne fremsætter
nærværende beslutningsforslag. Ifølge forslaget pålægger Folketinget
regeringen at fremsætte lovforslag om indførelse af en kvoteordning (måltal)
for det antal danske statsborgerskaber, der meddeles udenlandske ansøgere ved
naturalisation. Kvoten (måltallet) fastsættes fra og med kalenderåret 1993 og
indtil videre til højst 1.000 statsborgerskaber årligt.
Forslaget skal ses i sammenhæng med beslutningsforslag nr. B 93 om
styrkelse af kravene til opnåelse af dansk statsborgerskab, der samtidig
hermed er fremsat af forslagsstillerne.
De to forslag indebærer dels en kvantitativ forbedring ved at indføre den
nævnte kvote på højst 1.000 naturalisationer årligt, dels en kvalitativ
forbedring, der består i en styrkelse af de individuelle krav, der stilles
til ansøgerne. Disse forbedringer bidrager til at afbøde nogle af de
væsentlige ulemper, der er resultatet af en årrækkes holdningsløs
udlændingepolitik, hvor det politiske flertal har fremmet en udvikling med
stærkt accelererende indvandring og væsentlig stigning i antallet af tildelte
statsborgerskaber, uden hensyn til at dette er klart stridende mod den danske
befolknings ønsker og uden nævneværdige, sammenhængende overvejelser om de
økonomiske, sociale og kulturelle konsekvenser i samfundet.
Denne holdningsløshed har som allerede påvist navnlig været markant under
regeringerne Schluter, og resultatet har da også været, at Danmark i Poul
Schluters statsministertid er rykket mere radikalt i retning af at blive et
multietnisk, multireligiøst og multikulturelt samfund end i nogen tidligere
epoke i Danmarkshistorien. Denne udvikling har vel at mærke fundet sted, uden
at det politiske flertal på noget tidspunkt har været villig til at forelægge
sin udlændingepolitik for befolkningen. Tværtimod har man fra dette flertals
side afvist Fremskridtspartiets mange opfordringer og det helt konkrete
forslag om at lægge spørgsmål om udlændingepolitik ud til folkeafstemning.
Der er imidlertid ingen tvivl om, at det nu er et stort og voksende
befolkningskrav, at lovgivningen om udlændinge på en række væsentlige områder
underkastes forbedringer. Det er ikke i det lange løb acceptabelt, at
regeringen og det politiske etablissement er i opposition til befolkningens
flertal. Både nærværende beslutningsforslag og det samtidig hermed fremsatte
forslag til folketingsbeslutning om styrkelse af kravene til opnåelse af
dansk statsborgerskab tjener til en sådan tiltrængt forbedring af
lovgivningen.
Fra justitsministerens side er fra tid til anden anført ønsket om
indførelse af kvoteordninger i forbindelse med behandlingen af regler om
flygtninge og indvandrere. Således har ministeren ved en række lejligheder -
senest i et interview i tidsskriftet Exil, 1992, 1. årgang, nr. 1, p. 18,
taget til orde for en samlet kvote for indvandrere, flygtninge og
familiesammenføringer. Justitsministeren udtaler i interviewet bl.a følgende:
». . . Det, jeg mener man bør diskutere, er en samlet kvote for
indvandrere, flygtninge og familiesammenføringer. Altså enhver art af
opholdstilladelse/grundlag, der gives i Danmark. Men altid sådan, at det sker
med fuld respekt af flygtningenes rettigheder. Danmark ville aldrig nogen
sinde kunne etablere et kvotesystem, der tilsidesatte flygtningenes krav på
beskyttelse, når de melder sig ved den danske grænse.
Jeg erkender fuldt ud, at et sådant system vil kunne blive meget svært at
administrere, og at systemet ikke er enkelt. Men det ville have den fordel,
at det ville tvinge danske politikere til at tage stilling til, hvor stort et
antal udlændinge man hvert år fandt det rigtigt at give et opholdsgrundlag i
Danmark«.
Nærværende beslutningsforslag er kun et forsigtigt første skridt i den
retning, justitsministeren nu - som ofte før - har peget, idet forslaget
alene omfatter antallet af tildelte statsborgerskaber. Forslagsstillerne
deltager meget gerne i en yderligere lovgivning, ved hvilken der indføres
generelle kvoteordninger også for antallet af flygtninge, indvandrere og
familiesammenførte, uanset om disse søger dansk statsborgerskab.
Forslagsstillerne finder i øvrigt, at det er beklageligt, at
justitsministeren nu efterhånden i en årrække har ventileret ønsker om
kvoteordninger uden nogen sinde at uddybe sine synspunkter, tage lovinitiativ
eller blot orientere sig hos Folketingets partier om, hvorvidt et flertal
kunne tilvejebringes for at arbejde mere detaljeret med at fastsætte kvoter.
Det er naturligvis en helt uholdbar samfundstilstand, at indvandringen finder
sted, uden at nogen ansvarlige politikere ønsker at tage stilling til, hvor
stort et antal udlændinge man ønsker at give opholdsgrundlag i Danmark, og
regeringen kan ikke ansvarsfraskrive sin passivitet ved, at justitsministeren
i ny og næ antyder, at han er i opposition til regeringens officielle
udlændingepolitik.
En lovgivning som den i dette beslutningsforslag foreslåede sikrer, at det
ikke længere alene er ansøgernes kvantitative behov, der styrer antallet af
meddelte statsborgerskaber. Der fastsættes ved den foreslåede lovgivning en
kvoteordning (måltal) på - indtil videre - højst 1.000 statsborgerskaber om
året.
Folketinget kan naturligvis til enhver tid forhøje eller reducere kvoten
på grundlag af indhøstede erfaringer, ligesom fastsættelse af en kvoteordning
ikke kan forhindre, at regeringen fremsætter forslag om naturalisationslove
for et større eller mindre antal ansøgere end den fastsatte kvote. Når
forslaget er vedtaget, vil der imidlertid herved være fastsat et måltal, som
ansvarlige myndigheder helt naturligt vil bestræbe sig til det yderste for at
overholde.
Opbruges kvoten i et kalenderår, vil dette ikke være til hinder for, at de
pågældende ansøgere opnår naturalisation i et efterfølgende kalenderår.
Anvendelsen af kvoteordningen bør ske i et snævert samarbejde mellem
Folketinget og indenrigsministeren, idet der bl.a. kan tilrettelægges løbende
konsultationer, der sikrer, at man ved behandlingen af ansøgninger i
administrationen og i Indfødsretsudvalget navnlig tilgodeser ansøgere, der
kan tilføre det danske samfund værdifulde bidrag, f.eks. på det
erhvervsmæssige, uddannelsesmæssige eller andre væsentlige områder.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1996 BSF 40 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN KVOTEORDNING FOR OPNÅELSE AF DANSK STATSBORGERSKAB Retsinformation · 29. oktober 1996
- 1995 BSF 25 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN KVOTEORDNING FOR OPNÅELSE AF DANSK STATSBORGERSKAB VED NATURALISATION Retsinformation · 31. oktober 1995
- 1992 BSF 37 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN KVOTEORDNING FOR OPNÅELSE AF DANSK STATSBORGERSKAB VED NATURALISATION Retsinformation · 8. december 1992
- 1991 BSF 93 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM STYRKELSE AF KRAVENE TIL OPNÅELSE AF DANSK STATSBORGERSKAB Retsinformation · 19. juni 1992
- 1992 BSF 45 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM STYRKELSE AF KRAVENE TIL OPNÅELSE AF DANSK STATSBORGERSKAB Retsinformation · 17. december 1992
- 1996 BSF 39 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM STYRKELSE AF KRAVENE TIL OPNÅELSE AF DANSK STATSBORGERSKAB Retsinformation · 29. oktober 1996