Spring til indhold

Retsinformation

1996 BSF 40 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN KVOTEORDNING FOR OPNÅELSE AF DANSK STATSBORGERSKAB

1996/1 BSF 40Beslutningsforslag som fremsatFolketinget29. oktober 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag, hvorved der

etableres en kvoteordning (måltal) for det antal danske

statsborgerskaber, der ved naturalisation meddeles udenlandske

ansøgere inden for hvert enkelt kalenderår.

Kvoten (måltallet) fastsættes fra og med kalenderåret 1998 og indtil

videre til højst 1.000 statsborgerskaber om året.

Bemærkninger til forslaget Beslutningsforslaget er en stort set

uændret genfremsættelse af B 25 (folketingsåret 1995-96, forhandlingerne side

256 og 876 samt tillæg A side 1491).

Dansk statsborgerskab erhverves af langt de fleste danskere ved fødslen.

Sådan har det været i århundreder. Indimellem har der været behov for, at

udlændinge, der oprindelig var kommet hertil som gæster, kunne tildeles dansk

statsborgerskab eller indfødsret. Det var naturligt nok for mennesker, der

efter mange års ophold og integration i det danske samfund gjorde fyldest som

nyttige medborgere.

Grundlovens § 44 fastslår, at ingen udlænding kan få indfødsret uden ved

lov. Dette grundlovsmæssige formkrav forhindrer selvsagt, at lovgivningen

overfører kompetencen til at træffe beslutninger om erhvervelse af

statsborgerskab til administrative eller judicielle myndigheder. Derimod er

det i god pagt med grundlovsreglen, at Folketinget vælger at fastsætte

udfyldende regler, herunder dels kvalitative betingelser for erhvervelse af

statsborgerskab, dels kvantitative regler som beskrevet i dette

beslutningsforslag. Der henvises i denne forbindelse til Zahle, Dansk

Statsforfatningsret, 2. udg., 1995, Bind I, side 101 ff.

Udgangspunktet bør naturligvis være, at fremmede landes statsborgere kun

sjældent har behov for at ændre statsborgerskab og blive danskere. Oftest bør

statsborgerskab først tildeles, når en tilflytter og dennes familie i meget

lang tid, måske i en eller flere generationer, har levet her i landet og

føler sig så dybt indlevet i det danske samfund, at dansk statsborgerskab

opleves som en helt naturlig konsekvens.

Læs alt

Under skiftende regeringer er der sket en stærk lempelse af mulighederne

for at opnå dansk statsborgerskab. Nu er det ikke blot mennesker med naturlig

tilknytning til Danmark eller Europa, ikke kun mennesker med ønske om at leve

sig ind i det danske samfund og dansk kultur, men nu er det mange tusinde

personer med oprindelsesland som f.eks. Pakistan, Iran, Irak, Libanon,

Marokko, Etiopien, Sri Lanka, Malaysia, Tyrkiet og det tidligere Jugoslavien,

der ansøger om og opnår dansk statsborgerskab.

På årsbasis tildeles dansk statsborgerskab til ca. 3.000 udlændinge,

hvoraf langt de fleste kommer fra de nævnte lande eller fra andre afrikanske

eller asiatiske samfund.

For den danske befolkning er det overordentlig uheldigt, hvis man fra

regeringens og folketingsflertallets side bagatelliserer betydningen af at

opnå dansk statsborgerskab ved at sætte kravene til ansøgerne meget lavt.

Ofte tildeles der statsborgerskab til personer, der er domfældt for

straffelovsovertrædelser, og meget ofte til personer, der gennem det meste af

deres ophold i Danmark har levet af skatteyderbetalt offentlig hjælp.

Fremskridtspartiet har i årevis advaret imod denne tendens. Dansk

statsborgerskab må ikke blive et samlebåndsprodukt, der uddeles til tusinder

af ansøgere. Dansk statsborgerskab er en værdifuld gave, der kun bør tildeles

en snæver kreds af mennesker, der hævet over al tvivl bestræber sig for at

leve i harmoni med og til gavn for det danske samfund. Ethvert samfund må

værne og beskytte sig selv. Et af midlerne hertil er at vise den største

forsigtighed med tildeling af statsborgerskab til udlændinge. Det er et

almindeligt anerkendt princip overalt i verden. Men i Danmark er udviklingen

ved at løbe helt af sporet.

Det er på denne generelle baggrund, forslagsstillerne fremsætter

nærværende beslutningsforslag.

Fremskridtspartiet vil i indeværende folketingsår yderligere fremsætte

forslag om styrkelse af betingelserne for at opnå dansk statsborgerskab. De

to forslag indebærer tilsammen dels en kvantitativ forbedring ved at indføre

den nævnte kvote på højst 1.000 naturalisationer årligt, dels en kvalitativ

forbedring, der består i en styrkelse af de individuelle krav, der stilles

til ansøgerne.

Disse forbedringer afbøder nogle af de væsentlige ulemper, der er

resultatet af en årrækkes holdningsløs udlændingepolitik. Disse år har været

kendetegnet af en stærkt accelererende indvandring og væsentlig stigning i

antallet af tildelte statsborgerskaber uden hensyn til, at dette er klart

stridende mod den danske befolknings ønsker og uden nævneværdige

sammenhængende overvejelser om de økonomiske, sociale og kulturelle

konsekvenser i samfundet.

Den ukontrollable og uønskede udvikling har som allerede påvist navnlig

været markant, og resultatet har da også været, at Danmark i de seneste 10 år

er rykket mere radikalt i retning af at blive et multietnisk, multireligiøst

og multikulturelt samfund.

Denne udvikling har vel at mærke fundet sted, uden at det politiske

flertal på noget tidspunkt har været villig til at forelægge sin

udlændingepolitik for befolkningen. Tværtimod har man fra dette flertals side

afvist Fremskridtspartiets mange opfordringer og det helt konkrete forslag om

at lægge spørgsmål om udlændingepolitik frem til folkeafstemning.

Der er imidlertid ingen tvivl om, at der nu er et stort og voksende

befolkningskrav om, at lovgivningen om udlændinge på en række væsentlige

områder underkastes ændringer. Det er ikke i det lange løb acceptabelt, at

regeringen og det politiske etablissement er i opposition til befolkningens

flertal. Både nærværende forslag til folketingsbeslutning og det samtidig

hermed fremsatte forslag til folketingsbeslutning om styrkelse af kravene til

opnåelse af dansk statsborgerskab tjener til en sådan tiltrængt forbedring af

lovgivningen.

Nærværende beslutningsforslag skal i denne sammenhæng ses som et

forsigtigt første skridt i retning af indførelse af kvoteordninger, dog alene

for så vidt angår antallet af tildelte statsborgerskaber.

En lovgivning som foreslået i dette beslutningsforslag sikrer, at det ikke

længere alene er et vilkårligt antal af ansøgere, der styrer antallet af

meddelte statsborgerskaber. Der fastsættes ved den foreslåede lovgivning en

kvoteordning (måltal) på indtil videre højst 1.000 statsborgerskaber om året.

Folketinget kan naturligvis til enhver tid forhøje eller reducere kvoten

på grundlag af indhøstede erfaringer, ligesom fastsættelse af en kvoteordning

ikke forhindrer, at regeringen eller andre fremsætter forslag om

naturalisationslove for et større eller mindre antal ansøgere end den

fastsatte kvote.

Opbruges kvoten i et kalenderår, vil dette ikke være til hinder for, at de

pågældende ansøgere igen kan søge om naturalisation i et efterfølgende

kalenderår.

Anvendelsen af kvoteordningen bør ske i snævert samarbejde mellem

Folketinget og justitsministeren, idet der bl.a. kan tilrettelægges løbende

konsultationer, der sikrer, at man ved behandlingen af ansøgninger i

administrationen og i Indfødsretsudvalget navnlig tilgodeser ansøgere, der

kan tilføre det danske samfund værdifulde bidrag, f.eks. på det

erhvervsmæssige, uddannelsesmæssige eller andre væsentlige områder.

Skriftlig fremsættelse

Tom Behnke (FP):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om en kvoteordning for opnåelse af

dansk statsborgerskab.

(Beslutningsforslag nr. B 40).

Jeg skal i øvrigt henvise til beslutningsforslagets tekst og de

bemærkninger, der ledsager det.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter