1995 BSF 25 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN KVOTEORDNING FOR OPNÅELSE AF DANSK STATSBORGERSKAB VED NATURALISATION
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag, hvorved der
etableres en kvoteordning (måltal) for det antal danske statsborgerskaber,
der ved naturalisation meddeles udenlandske ansøgere inden for hvert enkelt
kalenderår.
Kvoten (måltallet) fastsættes fra og med kalenderåret 1997 og indtil
videre til højst 1.000 statsborgerskaber om året.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en stort set uændret genfremsættelse af B 80
(folketingsåret 1993-94, forhandlingerne sp. 8390 og 10397 samt tillæg A sp.
7435 og tillæg B sp. 1205).
Dansk statsborgerskab erhverves af langt de fleste danskere ved fødslen.
Sådan har det været i århundreder. Indimellem har der været behov for, at
fremmede, der oprindelig var kommet hertil som gæster, kunne tildeles dansk
statsborgerskab eller indfødsret. Det var naturligt nok for mennesker, der
efter mange års ophold og integration i det danske samfund gjorde fyldest som
nyttige medborgere.
Grundlovens § 44 fastslår, at ingen udlænding kan få indfødsret uden ved
lov. Dette grundlovsmæssige formkrav forhindrer selvsagt, at lovgivningen
overfører kompetencen til at træffe beslutninger om erhvervelse af
statsborgerskab til administrative eller judicielle myndigheder. Derimod er
det i god pagt med grundlovsreglen, at Folketinget vælger at fastsætte
udfyldende regler, herunder dels kvalitative betingelser for erhvervelse af
statsborgerskab, dels kvantitative regler som beskrevet i dette
beslutningsforslag. Der henvises i denne forbindelse til Zahle, Dansk
Statsforfatningsret, 2. udg., 1995, Bind I, side 101 ff.
Udgangspunktet bør naturligvis være, at fremmede landes statsborgere kun
sjældent har behov for at ændre statsborgerskab og blive danskere. Oftest bør
statsborgerskab først tildeles, når en tilflytter og dennes familie i meget
lang tid, måske i en eller flere generationer, har levet her i landet og
føler sig så dybt indlevet i det danske samfund, at dansk statsborgerskab
Læs alt
opleves som en helt naturlig konsekvens.
Under skiftende regeringer er der sket en stærk lempelse af mulighederne
for at opnå dansk statsborgerskab. Nu er det ikke blot mennesker med naturlig
tilknytning til Danmark eller Europa, ikke kun mennesker med ønske om at leve
sig ind i det danske samfund og dansk kultur, men nu er det mange tusinde
personer med oprindelsesland som f.eks. Pakistan, Iran, Irak, Libanon,
Marokko, Etiopien, Sri Lanka, Malaysia, Tyrkiet og det tidligere Jugoslavien,
der ansøger om og opnår dansk statsborgerskab.
På årsbasis tildeles dansk statsborgerskab til ca. 3.000 udlændinge,
hvoraf langt de fleste kommer fra de nævnte lande eller fra andre afrikanske
eller asiatiske samfund.
For den danske befolkning er det overordentlig uheldigt, hvis man fra
regeringens og folketingsflertallets side bagatelliserer betydningen af at
opnå dansk statsborgerskab ved at sætte kravene til ansøgerne meget lavt.
Ofte tildeles der statsborgerskab til personer, der er domfældt for
straffelovsovertrædelser, og meget ofte til personer, der gennem det meste af
deres ophold i Danmark har levet af skatteyderbetalt offentlig hjælp.
Fremskridtspartiet har i årevis advaret imod denne tendens. Dansk
statsborgerskab må ikke blive et samlebåndsprodukt, der uddeles til tusinder
af ansøgere. Dansk statsborgerskab er en værdifuld gave, der kun bør tildeles
en snæver kreds af mennesker, der hævet over al tvivl bestræber sig for at
leve i harmoni med og til gavn for det danske samfund. Ethvert samfund må
værne og beskytte sig selv. Et af midlerne hertil er at vise den største
forsigtighed med tildeling af statsborgerskab til fremmede. Det er et
almindeligt anerkendt princip overalt i verden. Men i Danmark er udviklingen
ved at løbe helt af sporet.
Det er på denne generelle baggrund, forslagsstillerne fremsætter
nærværende beslutningsforslag.
Fremskridtspartiet vil i indeværende folketingssamling yderligere
fremsætte forslag om styrkelse af betingelserne for at opnå dansk
statsborgerskab. De to forslag indebærer tilsammen dels en kvantitativ
forbedring ved at indføre den nævnte kvote på højst 1.000 naturalisationer
årligt, dels en kvalitativ forbedring, der består i en styrkelse af de
individuelle krav, der stilles til ansøgerne.
Disse forbedringer afbøder nogle af de væsentlige ulemper, der er
resultatet af en årrækkes holdningsløs udlændingepolitik. Disse år har været
kendetegnet af en stærkt accelererende indvandring og væsentlig stigning i
antallet af tildelte statsborgerskaber uden hensyn til, at dette er klart
stridende mod den danske befolknings ønsker og uden nævneværdige
sammenhængende overvejelser om de økonomiske, sociale og kulturelle
konsekvenser i samfundet.
Den ukontrollable og uønskede udvikling har som allerede påvist navnlig
været markant, og resultatet har da også været, at Danmark i de seneste 10 år
er rykket mere radikalt i retning af at blive et multietnisk, multireligiøst
og multikulturelt samfund.
Denne udvikling har vel at mærke fundet sted, uden at det politiske
flertal på noget tidspunkt har været villig til at forelægge sin
udlændingepolitik for befolkningen. Tværtimod har man fra dette flertals side
afvist Fremskridtspartiets mange opfordringer og det helt konkrete forslag om
at lægge spørgsmål om udlændingepolitik frem til folkeafstemning.
Der er imidlertid ingen tvivl om, at der nu er et stort og voksende
befolkningskrav om, at lovgivningen om udlændinge på en række væsentlige
områder underkastes ændringer. Det er ikke i det lange løb acceptabelt, at
regeringen og det politiske etablissement er i opposition til befolkningens
flertal. Både nærværende forslag til folketingsbeslutning og det samtidig
hermed fremsatte forslag til folketingsbeslutning om styrkelse af kravene til
opnåelse af dansk statsborgerskabd tjener til en sådan tiltrængt forbedring
af lovgivningen.
Nærværende beslutningsforslag skal i denne sammenhæng ses som et
forsigtigt første skridt i retning af indførelse af kvoteordninger, dog alene
for så vidt angår antallet af tildelte statsborgerskaber. Forslagsstillerne
deltager gerne i en yderligere lovgivning som den af justitsministeren
anbefalede, ved hvilken der indføres generelle kvoteordninger også for
antallet af flygtninge, indvandrere og familiesammenførte, uanset om disse
søger dansk statsborgerskab.
En lovgivning som foreslået i dette beslutningsforslag sikrer, at det ikke
længere alene er et vilkårligt antal af ansøgere, der styrer antallet af
meddelte statsborgerskaber. Der fastsættes ved den foreslåede lovgivning en
kvoteordning (måltal) på indtil videre højst 1.000 statsborgerskaber om året.
Folketinget kan naturligvis til enhver tid forhøje eller reducere kvoten
på grundlag af indhøstede erfaringer, ligesom fastsættelse af en kvoteordning
ikke forhindrer, at regeringen eller andre fremsætter forslag om
naturalisationslove for et større eller mindre antal ansøgere end den
fastsatte kvote.
Opbruges kvoten i et kalenderår, vil dette ikke være til hinder for, at de
pågældende ansøgere igen kan søge om naturalisation i et efterfølgende
kalenderår.
Anvendelsen af kvoteordningen bør ske i snævert samarbejde mellem
Folketinget og indenrigsministeren, idet der bl.a. kan tilrettelægges løbende
konsultationer, der sikrer, at man ved behandlingen af ansøgninger i
administrationen og i Indfødsretsudvalget navnlig tilgodeser ansøgere, der
kan tilføre det danske samfund værdifulde bidrag, f.eks. på det
erhvervsmæssige, uddannelsesmæssige eller andre væsentlige områder.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1996 BSF 40 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN KVOTEORDNING FOR OPNÅELSE AF DANSK STATSBORGERSKAB Retsinformation · 29. oktober 1996
- 1991 BSF 94 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN KVOTEORDNING FOR OPNÅELSE AF DANSK STATSBORGERSKAB VED NATURALISATION Retsinformation · 19. juni 1992
- 1992 BSF 37 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN KVOTEORDNING FOR OPNÅELSE AF DANSK STATSBORGERSKAB VED NATURALISATION Retsinformation · 8. december 1992
- 1992 BSF 45 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM STYRKELSE AF KRAVENE TIL OPNÅELSE AF DANSK STATSBORGERSKAB Retsinformation · 17. december 1992
- 1991 BSF 93 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM STYRKELSE AF KRAVENE TIL OPNÅELSE AF DANSK STATSBORGERSKAB Retsinformation · 19. juni 1992
- 1995 BSF 27 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM STYRKELSE AF KRAVENE TIL OPNÅELSE AF DANSK STATSBORGERSKAB Retsinformation · 31. oktober 1995