1989 BSF 16 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN SKATTEOMLÆGNING (INDFØRELSE AF BRUTTOAFGIFT OG NEDSÆTTELSE AF PERSON- OG SELSKABSSKAT M.V.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag, der
sikrer væsentligt lavere skatteprocenter for personer og
virksomheder, så det danske skattesystem kommer i overensstemmelse
med den internationale udvikling og der skabes de bedst mulige
forudsætninger for et dansk udbytte af EF's indre marked gennem øget
produktion og beskæftigelse.
Lavere skatteprocenter skal, inden for provenuneutrale rammer, sikres, ved
at skattegrundlaget gøres bredere med færre skattefri områder og fradrag og
med lavere fradragsværdier for tilbageværende fradrag.
Det skal ved omlægningen sikres, at familier med normale indkomst- og
fradragsforhold, og virksomheder, der investerer i nye arbejdspladser, ikke
stilles ringere. Særligt må det sikres, at omlægningen ikke forstærker de
store generationsmæssige uligheder på ejerboligmarkedet.
Regeringen opfordres derfor til at udarbejde lovforslag med følgende
indhold:
1. Der indføres en afgift på bruttoindkomst i form af løn og
erhvervsindtægt. Afgiften, der fastsættes til 25 pct., fradrages fuldt ud i
grundlaget for den personlige indkomstskat. Afgiften opkræves særskilt af
virksomheden og kan sammenlignes med andre landes arbejdsgiverafgifter.
Afgiften udformes, så den samlede omlægning hverken påvirker de samlede
lønomkostninger eller den samlede disponible indkomst for de erhvervsaktive.
For personer under 18 år nedsættes bruttoafgiften.
2. Den personlige indkomstskat nedsættes, således at den lave
personskatteprocent og kapitalafkastbeskatningen i første omgang kommer ned
på gennemsnitlig 35 pct. og på lidt længere sigt på ca. 30 pct., samtidig med
at de skattefri bundfradrag forhøjes væsentligt. Til personer, der er fyldt
18 år, udbetales skatteværdien af et uudnyttet personfradrag.
3. Det sikres, at den reelle lejeværdibeskatning ikke ændres, og at
skattens reelle tyngde på renteindtægt og rentefradragets reelle værdi
fastholdes på »gamle« fastforrentede fordringer og fastforrentet
Læs alt
gæld fra før omlægningen.
4. Overførselsindkomsterne, der fritages for bruttoafgift, justeres, så
selve skatteomlægningen ikke medfører ændringer i de disponible indkomster
for de enkelte.
5. Provenuet fra hidtil skattefrie og lavtbeskattede områder
(ejendomsavancer ekskl. egen bolig, kursgevinster, aktieavancer, frynsegoder
m.v.) anvendes til gradvis at fordoble 6 pct.-skattens reelle bundfradrag for
enlige.
6. Selskabs- og virksomhedsskatten nedsættes til først 35 pct. og siden 30
pct., samtidig med at hidtil skattefri avancer beskattes og fradrags- og
henlæggelsesmuligheder begrænses.
7. Der gennemføres udligningsordninger, som sikrer, at kommuner og amter
fastholder et uændret indtægtsgrundlag.
Bemærkninger til forslaget
Almindelige bemærkninger
Den internationale udvikling på skatteområdet går i retning af færre
fradrag, bredere skattegrundlag og lavere beskatningsprocenter. Danmark bør
ikke sætte sig uden for denne udvikling. Tværtimod er det afgørende for vor
egen udvikling, at vi formår at gennemføre de nødvendige omstillinger, så vi
kan få det størst mulige udbytte af EF's indre marked.
Det danske udgangspunkt er et indkomstskattesystem, som bærer en langt
større andel af skattebyrden end i andre lande. De nominelle lønninger i
Danmark er højere end lønningerne i de lande, vi konkurrerer med. Til gengæld
er lønafhængige arbejdsgiverafgifter og sociale bidrag meget beskedne i
forhold til andre lande. Derfor er der hos os et mere påtrængende behov for
omstillinger end hos vore samarbejdspartnere i EF.
For at undgå spekulation i nye asymmetrier i skattesystemet er det
afgørende, at indkomstskatten på laveste trin, kapitalindkomstbeskatningen og
selskabs- og virksomhedsbeskatningen bliver på samme niveau.
Derfor er det nødvendigt, at ændringer af strukturen både i erhvervs- og
personbeskatningen gennemføres samtidigt.
En samlet flerårig indsats for en vækstorienteret, økonomisk ansvarlig og
socialt retfærdig politik må for at kunne virke ud over dette forslag
omfatte:
- en forhandlet og solidarisk indkomstpolitik, der sikrer konkurrenceevne
og realløn (B 13),
- en reform, der udstrækker pensionsopsparingen til hele arbejdsmarkedet
(B 14),
- en markant satsning på uddannelse, erhvervsudvikling og forskning (B
15).
ad 1. Indførelse af bruttoafgift
En bruttoafgift med en høj procent er uundgåelig, hvis man skal sikre
denne sammenhæng og samtidig nedbringe skatteprocenterne og fradragsværdierne
til det nye internationale niveau og derved opnå omlægningernes fordele.
Desuden er bruttoafgiften den eneste farbare vej til hurtigt at etablere
et element i det danske beskatningssystem, der i karakter og styrke svarer
mest muligt til arbejdsgivernes og lønmodtagernes sociale bidrag i de andre
europæiske lande.
I nogle af de andre EF-lande er en stor del af de sociale bidrag ikke en
procent af hele lønnen, men en kopskat eller en procentafgift op til et vist
maksimumniveau. I Sverige er der derimod tale om en fuldt ud proportional
arbejdsgiverafgift.
Kopskatter er fordelingspolitisk uacceptable som kilde til at aflaste en
proportional eller progressivt virkende indkomstskat. Derfor opererer
Socialdemokratiet med en konstruktion, der meget ligner de svenske
arbejdsgiverafgifter.
Arbejdstagerne har i sidste ende altid haft byrden af store
arbejdsgiverafgifter i form af svagere lønudvikling end i nabolandene med små
afgifter. Men dette er i andre lande sket gennem en lang historisk proces.
Hvis man uden negative virkninger for konkurrenceevnen med et snuptag skal
etablere noget lignende i Danmark, så skal det have karakter af, at man
»skærer« en stor portion af lønnen, jf. forslaget om en 25
pct.-bruttoafgift.
Bruttoafgiften opkræves derfor i princippet på helt samme måde som
lønmodtagernes eget bidrag til AUD og ATP.
Der foretages et træk fra lønnen, som er fuldt fradragsberettiget i
indkomstskattegrundlaget. Den trukne bruttoafgift kan specificeres nederst på
årsopgørelsen for den enkelte lønmodtager på samme måde som netop AUD- og
ATP-bidragene. Men den løn, der skal beregnes indkomstskat af, er
nettobeløbet uden disse afgifter og bidrag.
Det kan overvejes, om det vil være en psykologiskpædagogisk fordel at
opdele bruttoafgiften i et antal formålsbestemte »cigarkasser« til
finansiering af f.eks. arbejdsløshedsforsikring, arbejdsmarkedspolitisk
uddannelsesindsats m.v., syge- og barseldagpenge osv. Af hensyn til
fordelingspolitikken er det dog afgørende, at det frembragte provenu anvendes
til nedsættelse af laveste skatteprocent og forhøjelse af bundfradraget.
Det er et meget afgørende synspunkt, at hvis man går ind på tankegangen om
bruttoafgiften, så er der ingen argumenter for at gå lavere end de foreslåede
25 pct.
Bruttoafgiften har en meget central realøkonomisk virkning. Med eet slag
og uden regelændringer i indkomstbeskatningen reduceres værdien af alle
fradrag. For at undgå utilsigtede virkninger heraf foreslås dog en særordning
for »gamle« fastforrentede lån og allerede indgåede aftaler om
underholdsbidrag, som opretholder eksisterende fradragsværdier.
Endvidere har bruttoafgiften en betydelig finanslovsteknisk virkning, idet
alle overførselsindkomster - der er afgiftsfri - kan reduceres til uændret
disponibel indkomst. Det betyder, at både udgifterne og skatteudskrivningen
teknisk set reduceres med et stort milliardbeløb (i en størrelsesorden på ca.
30 mia. kr.). Myten om det meget høje danske skattetryk punkteres dermed.
Det forudsættes for selvstændigt erhvervsdrivende, at afgiftsgrundlaget er
den personlige indkomst, der trækkes ud af virksomhedsordningen. Hvis den
erhvervsdrivende ikke er i virksomhedsordning, er det erhvervsindtægten
renset for faktiske renteposter, der er afgiftsgrundlaget.
ad 2. Lav personskat med stort person- og standardfradrag
Med den skitserede størrelse og indretning af bruttoafgiften skønnes der
at være provenu- og fordelingsmæssig balance ved følgende regelsæt
(sammenlignet med faktiske 1990-regler):
- proportionalskat i gennemsnitskommunen på 35,3 pct. (nu 51,5)
- personfradrag 38.500 kr. (nu 26.500)
- standardfradrag på 10 pct. af personlig indkomst, højst 9.600 kr. (nu 3
pct., højst 3.600 kr.)
Det vil sige, at der bliver et samlet bundfradrag på godt 48.000 kr.
Dertil kommer, at det forudsættes, at børnefamilieydelsen ændres til et
ekstra personfradrag for forældrene, hvilket med 1990-taksten for
børnefamilieydelsen svarer til et ekstrafradrag pr. barn på 16.200 kr. I
beslutningsforslag nr. B 13 er det som led i en stram indkomst- og
opsparingspolitik forudsat, at værdien af børnefamilieydelsen gradvis øges
med 2.000 kr. frem til 1994. Det svarer til en forøgelse af ekstrafradraget
på 5.700 kr.
Uudnyttet værdi af personfradrag (inkl. erstatningen for
børnefamilieydelsen) udbetales kontant til alle over 18 år.
For at ramme samme reelle startpunkt for tillægsskatterne som hidtil
skulle bundfradragene ekskl. bruttoafgift være 108.700 kr. for 6 pct.-skatten
og 167.200 kr. for 12 pct.-skatten.
Bundfradraget for 6 pct.-skatten reguleres 1991-94 opad, jf. punkt 5.
ad 3. Uændret behandling af fastforrentede fordringer og gæld fra før
nyordningen - og uændret ejerboligbeskatning.
Lejeværdibeskatningen opretholdes på det nuværende niveau. Beskatningen
kan omlægges til en afgift af ejendomsværdien, eller der kan fortsættes med
de eksisterende lejeværdiregler omregnet på samme måde som for renter af
»gamle« fastforrentede lån.
Hovedreglen i det ny personskattesystem skal være, at al kapitalindkomst
beskattes med den proportionale skat på ca. 35 pct., og at fradrag for
kapitaludgifter har tilsvarende værdi.
Herfra undtages ved særordning al forrentning af allerede oprettede
fastforrentede lån og eksisterende fastforrentede fordringer samt
underholdsbidrag indtil udløb.
De poster, der kommer ind under særordningen, medtages til halvanden gang
beløbet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Derved undgås negative
virkninger af skatteomlægningen for mennesker, der har tegnet sig for
forpligtelser mange år ud i fremtiden uden mulighed for nedsættelse af
ydelsen.
I takt med at gamle lån indfris og gamle fordringer forsvinder, fremkommer
et merprovenu, der skal anvendes til yderligere nedsættelse af den laveste
skatteprocent for personer og kapitalafkastbeskatningen efterhånden fra de 35
til ca. 30 pct.
ad 5. Udvidet skattegrundlag og fordobling af bundfradrag for 6
pct.-skatten
Der er selvstændige skattepolitiske fordele ved at få så mange som muligt
ud af 6 pct.-skatten forudsat at det finansieres ved progressivt virkende
udvidelser af skattegrundlaget.
Provenuet kan tilvejebringes på følgende måde:
(Beløbsrammen er opgjort i 1994-tal og under forudsætning af, at
bruttoafgiften er indført og beskatning af formuegevinster virker fra og med
1991)
Beskatning af kursgevinster på værdipapirer 0,8 mia. kr.
Beskatning af avancer ved salg af al anden fast
ejendom end ejerboliger 0,8 mia. kr.
Akkord- og konkursregler samt stramning
vedrørende handel med underskud m.v. 0,6 mia. kr.
Beskatning ved ophævelse af pensionsordninger i utide 0,3 mia. kr.
Mere realistisk værdiansættelse af
forskellige frynsegoder 0,5 mia. kr.
Konsekvent indgreb over for alle anparter ekskl. skibe 0,5 mia. kr.
Stop for skatteflugt til udlandet (inkl. del af
udlandslempelse og bortfald af
sambeskattede datterselskaber) 0,4 mia. kr.
Bortfald af formueskatteloft, mere realistiske
værdiansættelser af visse aktiver,
fortsat 1,5 pct. formueskattesats 0,4 mia. kr.
---------------------------------------------------------------------
Ialt 4,3 mia. kr.
---------------------------------------------------------------------
Bundgrænsen for 6 pct.-skatten kan derved fordobles frem til 1994, når det
forudsættes, at retten til overførsel af uudnyttet bundfradrag mellem
ægtefæller reduceres i takt hermed og helt bortfalder i 1994.
Derved slipper ca. 1,4 mio. skatteydere for 6 pct.-skat, og kun 0,25 mio.
skatteydere er tilbage.
ad 6. Selskabs- og virksomhedsskatten
Der gennemføres inden for en provenuneutral ramme en teknisk tilpasning af
erhvervslivets beskatning til den europæiske udvikling med bredere
skattegrundlag og lavere skatteprocenter.
Det er hensigten, at omlægningen ved uændret indtjening i virksomhederne
skal indbringe et uændret provenu, da den danske erhvervsbeskatning i
forvejen ligger i underkanten af det europæiske niveau. Derimod er den
nuværende erhvervsbeskatning uhensigtsmæssigt sammensat med en høj procent af
et snævert beskatningsgrundlag.
Virksomhedernes økonomi styrkes gennem bedre konkurrenceevne via en stram
indkomstpolitik, lavere rente og højere produktivitet i kraft af en aktiv
erhvervs-, uddannelses- og arbejdsmarkedsindsats. Det vil medføre bedre
konsolidering, men også stigende skattebetaling trods lavere skattesats.
Tilpasningen af erhvervsbeskatningen skal dog gennemføres i en form og
takt, så likviditetsbelastning af erhvervslivet generelt - og specielt af
ekspansive virksomheder - imødegås.
Følgende ændringer bør iværksættes:
- både aktieselskabs- og virksomhedsskattesatsen nedsættes i første omgang
til 35 pct. og siden til 30 pct.
- kursgevinster på værdipapirer beskattes,
- ejendomsavancer beskattes,
- bygninger over på saldoafskrivningssystem,
- afskaffelse af pristalsregulering af afskrivningsgrundlag, men eventuelt
en midlertidig forhøjelse af afskrivningssatsen for driftsmidler,
- afvikling af henlæggelse til investeringsfonds,
- aftrapning af varelagernedskrivning,
- forhøjelse af grænse for forskudsafskrivninger,
- kontantværdiansættelse af driftsmidler,
- afskaffelse af udlandslempelse og adgang til sambeskatning med
udenlandske datterselskaber,
- afskaffelse af 5/6-reglen for førsteårsafskrivning,
- afvikling af henlæggelser i forsikringsselskaber,
- afvikling af henlæggelser i realkredit.
Det bør nøjere overvejes, om de særlige arbejdsmarkedsbidrag for de
finansielle institutioner skal forhøjes. I disse overvejelser bør indgå,
hvordan deres konkurrencemæssige stilling vil være i forhold til udenlandske
institutioner, efter at kapitalmarkedet er liberaliseret.
ad 7. Kommuner og amter
Omlægningerne skal i mindst mulig udstrækning påvirke kommunernes og
amtskommunernes økonomiske situation. Derfor er der behov for at revidere
eksisterende udligningsordninger og fastsættelsen af bloktilskud i lyset af
omlægningen.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1989 BTL 88 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE M.V. (OMLÆGNINGER I SELSKABSBESKATNINGEN M.V.) NR L 88 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 19. februar 1990
- 1992 BTL 283 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF PERSONSKATTELOVEN OG ANDRE SKATTELOVE (SKATTEOMLÆGNING) NR L 283 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 1. september 1993
- 1989 BSF 40 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN SOLIDARISK SKATTEREFORM Retsinformation · 28. november 1989
- 1990 BSF 28 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM REALLØNSSIKRING GENNEM LETTELSER TIL BØRNEFAMILIER OG LETTELSER FOR MELLEM- OG LAVINDKOMSTGRUPPER SAMT STYRKELSE AF VIRKSOMHEDERNES KONKURRENCEEVNE Retsinformation · 20. november 1990
- 1992 BTL 286 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LIGNINGSLOVEN OG SKATTEKONTROLLOVEN (TELEFONUDGIFTER OG PERSONALEGODER) NR L 286 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 26. august 1993
- 1992 BTL 292 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM TILBAGEBETALING AF AFGIFT AF RENTER AF FORBRUGSLÅN M.V. NR L 292 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 21. juli 1993