1992 BTL 283 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF PERSONSKATTELOVEN OG ANDRE SKATTELOVE (SKATTEOMLÆGNING) NR L 283 1992-93, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret dels
skriftligt, dels i samråd. Nogle af udvalgets spørgsmål og
skatteministerens svar herpå er tillige med ministerens kommentar
til nogle af henvendelserne optrykt som bilag til betænkningen.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra:
AMP-samarbejdet,
Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation,
Andersen, Mikael Skou, Århus,
Assurandør-Societetet,
Bjerring, Hans, Hellerup,
Brancheforeningen Kontor & Data,
Christensen, Anker, Lyngby,
Danmarks Restaurant- Og Cafeteriaforening,
Dansk Industri,
Dansk Magisterforening,
De Danske Husmoderforeninger,
Det Danske Advokatsamfund, Advokatrådet,
Detailhandelens Fællesråd,
Due-Hansen, H, Varmark,
Finansrådet,
Folkebevægelsen for frie fagforeninger,
Foreningen af Firmapensionskasser,
Grønbæk, Villiam, Horsens,
Henriksen, Anne-Marie, Sønderborg,
Intax A/S,
Jørgensen, Carl, Tønder,
Kommunernes Landsforening,
Landssammenslutningen mod tidsubestemt bidragspligt,
Læs alt
Larsen, Leif, Lyngby,
Leed, Svend Aage, Hurup Thy,
Møller, Benno, Rønnede,
Nielsen, Jørgen, Lyngby,
Olsen, Finn, Maribo,
Rasmussen, Erik, København,
Rypenyt,
Sporring, Ole, København K,
Stonevil I/S,
Turismens Fællesråd og
Ældre Sagen, bilagsnr. 32, 57, 166 og 169.
Nogle af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpå
tilligemed nogle af ministerens kommentarer til skriftlige henvendelser er
optrykt som bilag til betænkningen.
Der er af skatteministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag,
hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets,
Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis
medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af
ministeren stillede ændringsforslag.
Flertallet anfører, at i regeringsgrundlaget »En ny start« blev
det fastslået, at beskæftigelsen skal øges, og at der skulle gennemføres en
skatteomlægning, der skal nedbringe skatten af arbejdsindkomst.
Samtidig afstak regeringen en række retningslinier for skatteomlægningen.
- Det samlede økonomiske grundlag for de enkelte familier i egen bolig
måtte ikke forringes.
- Den samlede omlægning skulle sikre balance - socialt og mellem de
forskellige boligformer.
- Der skulle skabes sammenhæng i skattesystemet, så forskellige indkomster
blev beskattet ensartet, således at omgåelsesmuligheder blev imødegået,
således at der skabtes større enkelhed og således, at der sikredes en bedre
fordeling af skattebyrden, samtidig med at retssikkerheden prioriteredes
højt.
- Vægten i beskatningen skulle forskydes fra indkomstbeskatning til
miljøskatter.
Flertallet konstaterer, at disse krav er opfyldt med de fremsatte
lovforslag til omlægning af skattesystemet. Samtidig styrkes erhvervenes
konkurrenceevne.
Med de fremsatte lovforslag tilvejebringes et skattesystem, som sikrer
markant lavere skatteprocenter på alle indkomstniveauer.
Grundlaget for sænkningen af skatteprocenterne er bl.a. tilvejebragt
gennem en ensartet beskatning af forskellige typer af indkomster.
Samtidig betyder den lavere, men ensartede beskatning, at bæredygtige og
fornuftige investeringer, der skaber vækst og beskæftigelse, begunstiges på
bekostning af ufrugtbare og rent skattemæssigt begrundede transaktioner, der
alene bygger på og bæres af det tidligere skattesystems mangler og manglende
sammenhæng.
Med skatteomlægningen er grundlaget skabt for et skattesystem, der skaber
og understøtter forudsætningerne for ny vækst og dynamik i samfundet, hvor vi
hidtil har levet med en samfundsudvikling, der i væsentlig grad var afstemt
efter uhensigtsmæssige og skadelige skattemæssige overvejelser og
kalkulationer.
Skatteomlægningen er både økonomisk og socialt nøje afbalanceret.
Provenuet til de markant lavere trækprocenter på alle indkomstniveauer er
tilvejebragt ved hjælp af indførelse af nye grønne afgifter, ved hjælp af
øremærkede arbejdsmarkedsbidrag og gennem en eliminering af misforhold og
misvækster, der har muliggjort, at grupper af skattepligtige har haft
mulighed for en lav skattebelastning i skærende kontrast til deres
forbrugsmuligheder.
Indførelse af grønne afgifter er fulgt op af skattelettelser for
lavindkomster kombineret med en forhøjelse af børnefamilieydelsen, således at
de grupper, der belastes forholdsmæssig hårdest af de grønne afgifter,
kompenseres.
De helt nødvendige sænkninger af skatteprocenterne er fulgt op af en
normal beskatning af hidtil skattefri eller lavt beskattede indkomster.
Med de øremærkede arbejdsmarkedsbidrag er der skabt synlighed i
finansieringen af præcist angivne udgiftsformål på arbejdsmarkedet.
Regeringens helt nødvendige krav om sikring af boligejernes økonomiske
vilkår er indfriet. Rentefradragets værdi følger sænkningen af
skatteprocenterne, og sideløbende hermed nedsættes lejeværdien. Hertil kommer
mulighederne for gennem konvertering af realkreditlån at tilpasse sig det
ændrede renteniveau.
Personskattelettelserne er gennemført, uden at erhvervslivets omkostninger
herved er forøget.
På denne baggrund skal flertallet konkludere, at der ved gennemførelse af
skatteomlægningen er sikret
- væsentlige reduktioner af skatteprocenterne af arbejdsindkomst,
- øget miljøansvarlighed i beskatningen,
- et skattesystem, der er tilpasset verden omkring os, både hvad struktur
og beskatningsprocenter angår,
- et beskatningssystem, som tilvejebringer grundlaget for en ny vækst og
dynamik i samfundet,
- en beskatning, som sikrer boligejernes økonomiske situation,
- og et skattesystem, som skaber sikkerhed for skatternes udvikling i de
kommende år.
Flertallet opfordrer Folketingets øvrige partier, erhvervslivet,
arbejdsmarkedets parter, kommuner og amter samt alle øvrige gode kræfter i
det danske samfund til at deltage i det store, vanskelige og spændende
projekt, det er at få skabt øget beskæftigelse, ny fremgang og dermed en
»Ny kurs mod bedre tider« for alle danskere.
Flertallet har endvidere tilkendegivet følgende:
På længere sigt er det afgørende for en optimal miljøeffekt, at
erhvervslivet i større udstrækning omfattes af miljø- og energiafgifter.
Hvis erhvervslivet ikke gives tilstrækkeligt incitament til miljørigtig
ressourceanvendelse, vil det betyde, at relativt billige sparemuligheder i
erhvervene ikke udnyttes, mens husholdningerne må gennemføre stadig dyrere
miljøtiltag.
Regeringen vil derfor tage initiativ til i efteråret 1993 at forhandle med
erhvervslivet om gradvis indfasning af miljø- og energiafgifterne på
erhvervslivet.
Forudsætningen for disse forhandlinger skal være, at erhvervslivet får
mulighed for at gennemføre de nødvendige miljømæssige omstillinger, men
samtidig må yde sit forholdsmæssige bidrag til et bedre miljø.
Miljø- og energiafgifter fra erhvervene skal ikke forbedre statens
finanser og indfases under hensyntagen til, at konkurrenceevnen ikke
forringes. Provenuet fra disse afgifter skal tilbageføres til erhvervslivet,
f.eks. til miljøinvesteringer eller til oprensning efter fortidens synder
(f.eks. giftgrunde). Ud fra hensynet til adfærdsregulering skal
tilbageføringen så vidt muligt ske til de virksomheder, som aktivt investerer
i miljømæssige forbedringer af produktionen.
Flertallet er endvidere opmærksom på de særlige problemer, der i
forbindelse med skatteomlægningen opstår som følge af dagplejernes
aflønningsforhold kombineret med ret til et beregningsmæssigt fradrag
svarende til 1/3 af bruttolønnen.
Regeringen vil derfor drøfte en løsning af dette problem med såvel de
ansattes organisationer som Kommunernes Landsforening med henblik på en
løsning.
Målsætningen er en løsning, der svarer til den, der gælder for
døgnplejere.
Regeringen er indstillet på i oktober 1993 at fremsætte et forslag til lov
om ændring af lov om tilskud til afvikling af studiegæld og om eftergivelse
af studiegæld.
Lovforslaget vil blive fremsat som led i regeringens skatteomlægning og
vil sigte på at kompensere for de tab, som personer med stor studiegæld og
dermed stor rentebetaling kan risikere at lide som følge af en lavere værdi
af rentefradraget.
Tilskud, der er B-skattepligtigt, til afvikling af studiegæld ydes kun til
personer med statsgaranteret studielån, herunder tidligere studielån, som,
efter at statsgarantien er gjort gældende, er overgået til Hypotekbanken.
Kompensationen ydes ved en forhøjelse af den samlede tilskudsprocent til
lovens to laveste indkomstgrupper.
Et mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af
udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet betragter regeringens samlede økonomiske udspil som en
helhed. Da Det Konservative Folkeparti og Venstre er modstandere af
regeringens samlede plan, vil de to partier stemme imod alle regeringens
lovforslag, uanset at partierne ville kunne støtte enkelte af lovforslagene,
hvis de ikke indgik i den fremlagte helhed. Nogle af lovforslagene har
partierne ved tidligere lejligheder selv fremlagt, men i helt andre
sammenhænge.
Regeringens samlede økonomiske plan består af tre elementer: Nye
offentlige udgifter, ændringer i dagpengesystemet og omlægning af
skattesystemet. Samlet lægger disse tre elementer op til en ny kurs i den
økonomiske politik, som har en forkert ideologisk drejning og er økonomisk
uansvarlig.
For det første har regeringen foreslået nye offentlige udgifter på 11-12
mia. kr. i 1994. Regeringen har dermed brudt de sidste 10 års stramme
udgiftspolitik og har sat kursen mod nye udvidelser af den offentlige sektor.
For det andet indebærer den foreslåede skatteomlægning, at det private
erhvervslivs kapitalgrundlag i de kommende år vil blive udhulet af
avanceskatter på aktier, ejendomme og goodwill samtidig med, at
erhvervslivets konkurrenceevne bliver forringet. Boligudgiften for boligejere
vil stige, således at de private ejerboliger stilles ringere i forhold til de
offentligt støttede udlejningsboliger. Den foreslåede bruttoskat vil forringe
vilkårene for ny privat pensionsopsparing.
For det tredje har regeringen fremlagt en arbejdsmarkedspolitik, som slet
ikke løser strukturproblemerne på arbejdsmarkedet, men tværtimod cementerer
de bestående stivheder og lægger grunden til forøgede udgifter til
arbejdsmarkedspolitikken i de kommende år.
Samlet udgør regeringens økonomiske udspil en ideologisk drejning, hvor
den offentlige sektor vil vokse kraftigt, medens der bliver lagt større
byrder på den private sektor.
Mindretallet finder det aldeles utroværdigt og uansvarligt, når regeringen
lover skattelettelser samtidig med, at de offentlige udgifter og underskuddet
på de offentlige budgetter vokser.
Den nye kurs mod større offentlige udgifter vil tværtimod udløse store
skatteregninger i fremtiden.
Der er enkelte forslag om skattelettelser m.v. i den samlede pakke, som
mindretallet ud fra en isoleret betragtning ville kunne støtte.
En ansvarlig økonomisk politik kræver imidlertid, at lettelser og
finansiering hører sammen.
Mindretallet er derfor nødt til at se lovforslagene om lettelser og
skærpelser under eet. Da regeringen ikke har taget initiativ til reelle
forhandlinger om den samlede økonomiske plan, har mindretallet ikke fået
mulighed for at opnå grundlæggende ændringer i regeringens udspil. I
konsekvens heraf vil mindretallet stemme imod alle regeringens lovforslag.
Sammenfattende kan det om skatteforslagene konkluderes, at skattereformen
bl.a. rammer den private ejendomsret, erhvervslivet, ejerboligerne og
pensionsopsparingen. Dertil kommer, at skattetrykket hurtigt vil stige som
følge af de voksende offentlige udgifter.
Mindretallet opfatter lovforslagene som et ideologisk angreb på den
private ejendomsret. Balancen i ejerforholdene i dansk erhvervsliv vil blive
forrykket fra individuel privateje til dominans fra store fonde. Hertil
bidrager især lovforslagene om beskatning af aktie- og ejendomsavancer samt
beskatning af goodwill. Regeringens ændringsforslag ændrer ikke afgørende på
dette forhold.
Den private ejendomsret er selve livsnerven i det privatkapitalistiske
system, som har vist sig at være alle andre systemer overlegent med hensyn
til at sikre størst velfærd og velstand for hele samfundet og dets borgere.
Lovforslagene om beskatning af aktieavancer, ejendomsavancer og goodwill
vil formindske enkeltpersoners lyst til at løbe en risiko og investere i
erhvervsvirksomheder. I stedet vil man foretrække passive investeringer med
betydelig mindre risiko. Det privatkapitalistiske system bygger i
allerhøjeste grad på, at man, hvis man løber en risiko, til gengæld har
mulighed for at opnå en økonomisk gevinst. Fjerner man de økonomiske
incitamenter, herunder muligheden for formuedannelse, slår man dynamikken i
samfundet i stykker med tab af velstand og velfærd til følge.
Mindretallet vender sig endvidere imod den progressive beskatning af
kapitalindkomst. Gennemføres regeringens lovforslag, vil der ikke længere
være symmetri mellem beskatning af renteindtægter og renteudgifter, hvilket
forekommer uheldigt og ulogisk.
Mindretallet er enig med Ligestillingsrådet, når dette i et svar til
Skatteudvalget (L 283, spørgsmål 26) kritiserer reglen om, at begge
ægtefællers kapitalindkomst beregnes på toppen af beregningsgrundlaget hos
den ægtefælle, der har den højeste personlige indkomst.
Der er uenighed mellem regeringen og erhvervslivets organisationer om
størrelsen af erhvervsbelastningen i lovforslagene, men der er ingen tvivl
om, at virksomhederne bliver stærkt belastet til skade for konkurrenceevnen.
Det vil trække i den forkerte retning med hensyn til beskæftigelse og
arbejdsløshed. Mindretallet peger i den forbindelse især på lovforslagene om
afskaffelse af udlandslempelse, varelagernedskrivning og adgangen til at
henlægge til investeringsfonds samt nedsættelse af nedskrivningsprocenten
efter husdyrbesætningsloven. Desuden vil nogle af de grønne afgifter belaste
erhvervenes omkostninger, hvilket også i allerhøjeste grad gælder den
skærpede beskatning af personalegoder samt de stærkt forringede muligheder
for fradrag for befordringsudgifter.
I stedet for at stoppe for adgangen til at henlægge til investeringsfonds
bør ordningen udbygges til en egentlig konjunkturudligningsfond som foreslået
af mindretallet i et konkret lovforslag, der for øjeblikket er til behandling
i Folketinget.
Herved løses det problem, som mange erhvervsdrivende har med svingende
indtægter. Er der ikke gode muligheder for at udjævne de svingende indtægter
over årene, kommer de erhvervsdrivende til at betale en højere skat, end hvis
indtægten var jævnt fordelt, hvilket naturligvis opleves som en stor
uretfærdighed.
Et særligt problem er erhvervenes bidrag til de tre arbejdsmarkedsfonde
specielt efter 1997.
Den kraftige erhvervsbelastning kan kun undgå at skade virksomhedernes
konkurrenceevne, hvis der gennemføres en sænkning af lønniveauet, men det har
ikke været muligt at formå regeringen til at erkende dette faktum.
Mindretallet vender sig stærkt imod den nye skat, som regeringen kalder
øremærkede arbejdsmarkedsbidrag. I realiteten er det den gamle
socialdemokratiske ide om en bruttoskat, der optræder under denne betegnelse.
Bruttoskatten rammer pensionsopsparingen, selv om en sådan opsparing i
allerhøjeste grad er samfundsgavnlig. Lønmodtagerne vil opleve, at der vil
blive opkrævet bruttoskat også af beløb, som arbejdsgiveren indbetaler til
aftalte pensionsordninger, og som lønmodtageren derfor ikke selv får
udbetalt. Dette forhold medfører i øvrigt en klar forskelsbehandling mellem
lønmodtagere med private pensionsordninger i forhold til lønmodtagere med ret
til tjenestemandspension. Regeringens forsøg på at rette op på dette
misforhold ved at foreslå en nedsættelse af tjenestemandspensionen virker
krampagtigt og vil give anledning til berettiget harme i tjenestemandskredse.
De, der sparer op til kapitalpension, bliver særlig hårdt ramt.
Fradragsværdien begrænses, og det indbetalte beløb bruttobeskattes, samtidig
med at skatten på udbetalingerne bevares uændret på 40 pct. Et helt specielt
problem vil opstå for de personer, som har en ordning, hvor arbejdsgiveren
indbetaler til kapitalpensionen. Disse personer vil efter regeringens forslag
ikke netto kunne indbetale et beløb helt op til det fastlagte loft over den
årlige indbetaling til kapitalpension (i 1993 30.000 kr.), idet
forsikringsselskabet skal indbetale bruttoskatten, uden at lønmodtageren får
mulighed for at »fylde op« til loftet. Dette problem eksisterer
ikke for personer, der selv indbetaler til kapitalpensionen.
Mindretallet finder det endvidere stærkt betænkeligt, at der med
bruttoskatten introduceres en ny skatteskrue, som kan anvendes til yderligere
forhøjelser af skatten på et senere tidspunkt.
Trods talrige løfter fra regeringen om det modsatte belaster
skattereformen boligejerne. Nedsættelsen af lejeværdien kan slet ikke
kompensere for den reducerede skattemæssige værdi af rentefradraget.
Forskellen er i et svar til Skatteudvalget af skatteministeren selv opgjort
til en belastning af boligejerne på 2,6 mia. kr., når reformen er fuldt
gennemført.
Ejere af sommerhuse og pensionister i ejerboliger får en særlig følelig
belastning, idet disse ikke får del i den i øvrigt særdeles beskedne
nedsættelse af lejeværdien.
Ejerboliger kan derudover i fremtiden forvente yderligere
skatteforhøjelser, hvis rentefaldet slår igennem og bevirker højere
ejendomsvurderinger. Det fører til højere ejendomsskatter og en højere
lejeværdi.
Unge med særlig stor gæld i forbindelse med uddannelseslån rammes hårdt af
rentefradragsrettens forringelse. Regeringens henvisning til en
bistandsordning for unge med store lån og lille eller ingen indtægt vil ikke
komme den store del af ungdommen med det omtalte problem til gode.
Forringelsen af befordringsfradraget kombineret med forhøjelsen af
benzinafgiften rammer bilisterne og skader mobiliteten på arbejdsmarkedet.
Handelsrejsende og andre, der er afhængige af firmabil, rammes særlig hårdt.
Forringelserne er så markante, at også bilbranchen vil blive hårdt ramt.
De ganske mange mennesker, der i forbindelse med en skilsmisse er pålagt
børne- eller underholdsbidrag, rammes hårdt af begrænsningen af
fradragsværdien af de nævnte bidrag.
Da familier med kun een indkomst ikke har mulighed for at overføre det
uudnyttede bundfradrag i den foreslåede topskat mellem ægtefællerne, vil
disse familier skulle betale mere i skat end familier med to indkomster.
Dette problem, som også findes i dag, vil blive forværret af regeringens
forslag. Regeringens ændringsforslag vil yderligere forstærke problemet.
Mindretallet er enig med regeringen i behovet for markante lettelser i
beskatningen af arbejdsindkomster, som er særdeles høj i Danmark sammenlignet
med andre lande. Men mindretallet er uenig med regeringen i valg af metode
til at nå dette mål. Som beskrevet i ovenstående flytter regeringens forslag
en lang række skattepolitiske hegnspæle i socialdemokratisk og centralistisk
retning og altså væk fra, hvad mindretallet finder ret og rimeligt. Derfor
afviser mindretallet regeringens skattereform og indstiller alle 23
lovforslag i reformen til forkastelse.
Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet stillede
ændringsforslag. Mindretallet kan stemme for de af ministeren under nr. 13,
14, 15 og 16 stillede ændringsforslag.
Mindretallet beklager, at regeringen har jasket skattereformen igennem,
hvorved resultatet bliver fyldt med unødvendigt mange huller og fejl, og hvor
protesterne over reformens sociale slagside er blevet overhørt.
Mindretallet agter at stemme således til de af ministeren stillede
ændringsforslag:
Nr. 3: Undlader, da mindretallet er imod provenuanvendelsen.
Nr. 6: Undlader, da der er tale om en teknisk ændring.
7, 8, 9, 10, 11 og 12: Imod, da der er tale om, at formueskatteloftet
sænkes.
Nr. 13: For. Der er tale om etablering af en rimelig overgangsregel for
personer med store underholdsbidrag.
Nr. 14: For. Der er tale om skattefrihed for repatrieringstilskud.
Nr. 15: For. Der er tale om lempelse af en utilsigtet hård efterbeskatning
af etableringskontoindskud.
Nr. 16: For. Der er tale om, at nedsættelsen for formueskatten ikke får
virkning for 1993. Efter mindretallets opfattelse burde det i øvrigt heller
ikke have virkning for årene fremover.
Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) vil
redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved
2. behandling.
Ændringsforslag
Til § 1Af et mindretal (SF):
1) I den under nr. 4 foreslåede § 6 a affattes
stk. 1-4 således:
»Skatten efter § 5, nr. 2, beregnes med den i stk. 2 anførte procent
af den personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst eller
fradrag af negativ kapitalindkomst, dog højst 100.000 kr., i det omfang, det
samlede beløb overstiger et bundfradrag på 105.100 kr. Bundfradraget
reguleres efter § 20.
Stk. 2. For indkomståret 1994 udgør procenten 5. For indkomståret
1995 udgør procenten 6. For indkomståret 1996 udgør procenten 6,25. For
indkomståret 1997 udgør procenten 7,5. For indkomståret 1998 og følgende
indkomstår udgør procenten 9.
Stk. 3. Hvis en gift persons personlige indkomst med tillæg af
positiv kapitalindkomst eller fradrag af negativ kapitalindkomst, dog højst
100.000 kr., er lavere end det i stk. 1. nævnte bundfradrag, forhøjes den
anden ægtefælles bundfradrag med forskelsbeløbet. Forhøjelsen kan dog højst
udgøre et til bundfradraget svarende beløb. Det er en forudsætning, at
ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.
Stk. 4. Hvis en gift persons positive personlige indkomst med
fradrag af negativ kapitalindkomst, dog højst 100.000 kr., udgør et negativt
beløb, fragår dette ved beregningen af skat efter § 5, nr. 2, for den anden
ægtefælle. Stk. 3, sidste pkt., finder tilsvarende anvendelse.«
2) Den under nr. 5 foreslåede affattelse af § 7
udgår, og i stedet indsættes:
»§ 7. Skatten efter § 5, nr. 3, beregnes af den personlige
indkomst med tillæg af kapitalindkomsten. Skatten udgør den i stk. 2 anførte
procent af beregningsgrundlaget, i det omfang det overstiger et bundfradrag
på 190.000 kr.
Stk. 2. For indkomståret 1994 udgør procenten 12,5. For
indkomståret 1995 udgør procenten 14. For indkomståret 1996 og følgende
indkomstår udgør procenten 18.
Stk. 3. For ægtefæller beregnes skatten efter stk. 4-9, når de er
samlevende i hele indkomståret og dette udgør en periode af et helt år.
Stk. 4. For hver ægtefælle beregnes skat af vedkommendes
personlige indkomst, i det omfang den overstiger bundfradraget på 190.000 kr.
Skatten beregnes med den procent, der fremgår af stk. 2.
Stk. 5. Der beregnes tillige skat af ægtefællernes samlede
positive nettokapitalindkomst. Til dette formål beregnes en skat på grundlag
af den personlige indkomst hos den af ægtefællerne, der har den højeste
personlige indkomst, med tillæg af ægtefællernes samlede positive
nettokapitalindkomst. Skatten beregnes dog kun af dette beregningsgrundlag, i
det omfang det overstiger bundfradraget på 190.000 kr. Skatten beregnes med
den procent, der fremgår af stk. 2.
Stk. 6. Forskellen mellem skatten efter stk. 5 og skatten efter
stk. 4 for den ægtefælle, der har den højeste personlige indkomst, udgør
skatten af ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst.
Stk. 7. Har kun den ene ægtefælle positiv kapitalindkomst,
påhviler den samlede skat af ægtefællernes nettokapitalindkomst efter stk. 6
denne ægtefælle.
Stk. 8. Hvis begge ægtefæller har positiv kapitalindkomst,
fordeles skatten af ægtefællernes samlede nettokapitalindkomst imellem dem
efter forholdet mellem ægtefællernes kapitalindkomst.
Stk. 9. Hvis ægtefællerne har lige store personlige indkomster,
anses den af ægtefællerne for at have den største personlige indkomst, som
har de største udgifter af den art, der fradrages ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, men ikke ved opgørelsen af personlig indkomst og
kapitalindkomst.
Stk. 10. Bundfradrag og grundbeløb i stk. 1-8 reguleres efter §
20.«
Af skatteministeren , tiltrådt af et flertal (S, CD, RV og
KRF):
3) I den under nr. 5 foreslåede affattelse af § 7
ændres i stk. 1, 2. pkt, stk. 4, 1. pkt., og stk. 5, 3. pkt.,
»200.000 kr.« til: »190.000 kr.«
Af et mindretal (SF):
4) Den under nr. 9 foreslåede affattelse af § 10, stk.
1, affattes således:
»For her i landet fuldt skattepligtige personer udgør
personfradragets grundbeløb i indkomståret 1994 24.600 kr. For indkomståret
1995 udgør personfradragets grundbeløb 25.200 kr. For indkomståret 1996 udgør
personfradragets grundbeløb 26.000 kr. For indkomståret 1997 udgør
personfradragets grundbeløb 26.200 kr. For indkomståret 1998 og følgende
indkomstår udgør personfradragets grundbeløb 27.600 kr.«
5) I den under nr. 19 foreslåede affattelse af § 19
affattes stk. 1 således:
»Hvis en skattepligtigs kommunale og amtskommunale
indkomstskatteprocenter og skatteprocenter efter §§ 6, 6 a, 7 og 8 sammenlagt
overstiger skatteloftet i 2. pkt., beregnes et nedslag i statsskatten
svarende til, at skatteprocenten efter § 7 blev nedsat med de overskydende
procenter, beregnet med en decimal. For indkomståret 1994 er skatteloftet 66
pct. For indkomståret 1995 er skatteloftet 65,5 pct. For indkomståret 1996 er
skatteloftet 65 pct. For indkomståret 1997 er skatteloftet 64 pct. For
indkomståret 1998 er skatteloftet 63,5 pct.«
Af skatteministeren , tiltrådt af et flertal (S, CD, RV og
KRF):
6) I den under nr. 19 foreslåede affattelse af § 19
ændres i stk. 1, 1. pkt., »i 2. pkt.« til: »i 2.-6.
pkt.«
7) I den under nr. 19 foreslåede affattelse af § 19
affattes stk. 2 således:
»Stk. 2. Hvis en persons indkomstskatter til kommune og
amtskommune samt indkomstskatten til staten beregnet efter denne lovs øvrige
bestemmelser bortset fra § 8 a med tillæg af formueskat overstiger
skatteloftsprocenten efter stk. 6 af skatteyderens skattepligtige indkomst,
nedsættes skatten med det overskydende beløb. Først nedsættes formueskatten
og herefter indkomstskatten til staten bortset fra skatten efter § 8 a.
Formueskatten kan dog højst nedsættes med 60 pct. Det samlede nedslag i
formueskatten og indkomstskatten til staten kan ikke overstige den samlede
formueskat.«
8) I den under nr. 19 foreslåede affattelse af § 19
udgår i stk. 3, 2., 3. og 5. pkt., »og aktieindkomst efter
§ 8 a, stk. 2«, og i 4. pkt. udgår »og aktieindkomst efter §
8 a, stk. 2,».
9) I den under nr. 19 foreslåede affattelse af § 19
affattes stk. 4 således:
»Stk. 4. Ved beregning af nedsættelsen efter stk. 2 for
ægtefæller omfattet af stk. 3 benyttes følgende skattebeløb:
1) Ægtefællernes samlede formueskat.
2) Skat efter § 6 samt kommunal og amtskommunal indkomstskat beregnet af
skatteloftsindkomsten.
3) Skat efter § 6 a beregnet med eet bundfradrag af den personlige
indkomst hos den ægtefælle, der har den største personlige indkomst, med
tillæg eller fradrag af ægtefællernes samlede positive henholdsvis negative
nettokapitalindkomst.
4) Skat efter § 7, stk. 5, 2.-4. pkt.
5) Skat efter § 8 beregnet med eet bundfradrag af den personlige indkomst
hos den ægtefælle, der har den største personlige indkomst.
6) Er skatteloftsindkomsten negativ, modregnes skatteværdien af det
negative beløb i de i nr. 3, 4 og 5 nævnte skattebeløb.
7) De i nr. 2-6 nævnte indkomstskattebeløb nedsættes dels efter stk. 1,
dels med skatteværdien af eet personfradrag.«
10) I den under nr. 19 foreslåede affattelse af § 19
affattes stk. 5, 1. pkt., således:
»Udgør de indkomst- og formueskatter, der beregnes efter stk. 4, mere
end skatteloftsprocenten efter stk. 6 af skatteloftsindkomsten, der opgøres
efter stk. 3, nedsættes ægtefællernes samlede formueskat og indkomstskat til
staten bortset fra skatten efter § 8 a med det overskydende beløb.«
11) I den under nr. 19 foreslåede affattelse af § 19
indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. For indkomståret 1994 udgør skatteloftsprocenten i
stk. 2 og 5 75. For indkomståret 1995 udgør procenten 73,5. For indkomståret
1996 udgør procenten 71. For indkomståret 1997 udgør procenten 70. For
indkomståret 1998 og følgende indkomstår udgør procenten 68.«
Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 7 og 8.
12) I den under nr. 19 foreslåede affattelse af § 19
ændres i stk. 6, der bliver stk. 7, »stk. 2-5« til:
»stk. 2-6«, og i stk. 7, der bliver stk. 8, ændres
»stk. 3-6« til: »stk. 3-7.«
Af skatteministeren , tiltrådt af et flertal (S, SF, CD, RV
og KRF):
13) Efter nr. 24 indsættes som nyt nummer:
»01. Efter § 27 indsættes:
»§ 27 a . Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for
mellemskatten efter § 6 a samt overførsel af uudnyttet bundfradrag og
negativt beløb efter § 6 a, stk. 3 og 4, kan den skattepligtige i
indkomstårene 1994 og 1995 fradrage udgifter til underholdsbidrag i et omfang
som angivet i stk. 2.
Stk. 2. Udgifter til underholdsbidrag, som efter ligningslovens §§
10 og 11 kan fradrages i den bidragspligtiges skattepligtige indkomst, kan
tillige fradrages efter stk. 1 i det omfang, de overstiger 40.000 kr. i
indkomståret 1994 og 80.000 kr i indkomståret 1995.«»
Til § 2 14) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af §
7, litra j, indsættes efter »lovens § 37 a«: »og § 47
a«.
Til § 5 15) Paragraffen udgår.
Til § 11 16) Stk. 2 affattes således:
»Stk. 2. §§ 1-8 har virkning fra og med indkomståret 1994.
Ved opgørelsen af, om skatterne overstiger 78 pct. af indkomsten efter
personskattelovens § 19, stk. 2-7, jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 22.
oktober 1992 tages for indkomståret 1993 hverken hensyn til udbytte- eller
aktieindkomst eller hensyn til skat af udbytte- eller aktieindkomst. Skatten
af udbytteindkomst eller aktieindkomst for 1993 nedsættes heller ikke efter
personskattelovens § 19, stk. 2-7, jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 22.
oktober 1992.«
Bemærkninger
Til nr. 1, 2, 4 og 5 De socialt skæve virkninger af regeringens lovforslag
er efterhånden velkendte.
Lavindkomsterne kommer i klemme, og mange vil komme ud med tab efter
reformen, når de grønne skatter medregnes. Andre vil kun lige kunne holde
skindet på næsen, mens de højeste indkomster får meget markante
skattelettelser.
Mindretallet foreslår derfor en række ændringer, der kan give en anden
fordelingsprofil i stedet. I det følgende angives tallene for slutåret (1998)
både for så vidt angår satser, procenter og de økonomiske virkninger.
Forskellen mellem fordelingen af skattelettelserne i mindretallets og
regeringens model ser således ud for personer uden fradrag:
Tabel 1. Virkning for personer uden fradrag.
STIGNING I DISPONIBEL INDKOMST
--------------------------------------------------------------------~
Kr. Procent af disp. Kr. Procent af disp.
indkomst indkomst
Løn ------------------------------------------------------
Regeringen SF
------------------------------------------------------
75000 ..... 559 1.2 pct. 2354 4.9 pct.
100000 ..... 2338 3.9 pct. 4134 6.8 pct.
125000 ..... 3888 5.5 pct. 5683 8.0 pct.
150000 ..... 5549 6.7 pct. 7129 8.6 pct.
175000 ..... 6542 6.9 pct. 7436 7.8 pct.
200000 ..... 8842 8.4 pct. 9051 8.6 pct.
225000 ..... 11143 9.6 pct. 10666 9.2 pct.
250000 ..... 14095 11.2 pct. 12020 9.6 pct.
275000 ..... 16614 12.4 pct. 12376 9.3 pct.
300000 ..... 18226 12.9 pct. 12731 9.0 pct.
350000 ..... 21450 13.7 pct. 13442 8.6 pct.
400000 ..... 24674 14.3 pct. 14152 8.2 pct.
500000 ..... 31122 15.3 pct. 15573 7.6 pct.
750000 ..... 47243 16.7 pct. 19126 6.8 pct.
1000000 ..... 63363 17.6 pct. 22679 6.3 pct.
---------------------------------------------------------------------
Tabellerne er ekskl. grønne skatter.
I virkelighedens verden er der ikke så mange mennesker, af den slags.
Derfor er det mest interessante virkningen for personer med gennemsnitlige
fradrag:
Tabel 2. Virkning for personer med gennemsnitlige fradrag.
STIGNING I DISPONIBEL INDKOMST
--------------------------------------------------------------------~
Kr. Procent af disp. Kr. Procent af disp.
indkomst indkomst
Løn ------------------------------------------------------
Regeringen SF
------------------------------------------------------
75000 ..... 559 1.2 pct. 2354 4.9 pct.
100000 ..... 2338 3.9 pct. 4134 6.8 pct.
125000 ..... 3888 5.5 pct. 5683 8.0 pct.
150000 ..... 5249 6.2 pct. 6941 8.2 pct.
175000 ..... 5912 6.0 pct. 7031 7.1 pct.
200000 ..... 7897 7.1 pct. 8444 7.6 pct.
225000 ..... 9708 7.9 pct. 9741 7.9 pct.
250000 ..... 11986 8.8 pct. 10892 8.0 pct.
275000 ..... 14289 9.8 pct. 10962 7.5 pct.
300000 ..... 15431 9.8 pct. 11032 7.0 pct.
350000 ..... 17565 9.9 pct. 11105 6.3 pct.
400000 ..... 19699 10.0 pct. 11178 5.7 pct.
500000 ..... 24447 10.4 pct. 11625 4.9 pct.
750000 ..... 36018 10.9 pct. 12290 3.7 pct.
1000000 ..... 45638 10.8 pct. 10031 2.4 pct.
---------------------------------------------------------------------
Som det ses, er der tale om en væsentlig mere afbalanceret og social
retfærdig løsning ved mindretallets skala.
Resultatet er opnået ved, at den højeste trækprocent sættes op med i alt 5
pct. (5,5 pct. i kommuner, der har ramt det skrå skatteloft), den mellemste
op med 3 pct., mens den laveste bibeholdes. I stedet for at reducere den
højeste marginalskat med ca. 6,5 pct, som foreslået af regeringen, reducerer
mindretallet den med 1,5-2 pct.
Konkret betyder dette, at topskatten sættes op fra 15 til 17 pct.,
mellemskatten fra 6 til 9 pct. og det skrå skatteloft fra 58 pct. til 63,5
pct. Bundskatten på 38 pct. for de laveste indkomster er uændret.
Personfradraget sættes op med 4.700 kr. for alle. Det har konsekvenser for
udformningen af bruttoficeringen. Vi foreslår en tilpasning, hvor det sikres,
at alle pensionister, der kun har folkepensionen, får 1.000 kr. mere end
foreslået af regeringen.
Som yderligere finansieringselementer indgår:
- bundgrænsen for topskatten reguleres ned (med 5 pct.), så grænsen (når
der tages højde for fradrag af bruttoskat) bliver den samme som den, der i
dag gælder for 12 pct.-skatten,
- bundfradraget på 20.000/40.000 kr. for marginal beskatning af positiv
kapitalindkomst fjernes,
- bundgrænsen på 100.000 kr. for beskatning af fortjeneste på aktier efter
tre års ejertid afskaffes,
- der indføres en grænse på 100.000 kr. for fradrag af negativ
kapitalindkomst i mellemskatten. Renteudgifter derudover kan kun fratrækkes i
bunden (med 38 pct.).
Ovenstående model er efter vore beregninger i provenumæssig balance.
Virkningen af mindretallets ændringsforslag og angivelsen af satser er
alle i 1993-prisniveau.
Til nr. 3 og 6-16 Provenumæssige konsekvenser.
Nedsættelsen af beløbsgrænsen for topskatten skønnes at medføre et
merprovenu for staten på ca. 800 mio. kr. i 1994 stigende til ca. 920 mio.
kr. i 1998 i forhold til lovforslaget. Merprovenuet vil blive anvendt til
finansiering af andre dele af de af regeringen foreslåede ændringer i det
oprindelige udspil.
Sænkningen af formueskatteloftet og bestemmelsen om, at aktieindkomsten
udgår af formueskatteloftet, skønnes at medføre et provenutab på ca. 5 mio.
kr. i 1994 stigende til ca. 20 mio. kr. i 1998 i forhold til lovforslaget.
Fradragsretten i mellemskatten af den del af underholdsbidraget, der
overstiger 40.000 kr. i 1994 og 80.000 kr. i 1995, skønnes i forhold til
lovforslaget at medføre et provenutab på ca. 20 mio. kr. i 1994 og ca. 5 mio.
kr. i 1995. Heraf vedrører ca. halvdelen kommunerne.
Administrative konsekvenser.
Ændringsforslagene vil medføre yderligere engangsudgifter til
edb-udvikling i Told- og Skattestyrelsen på 1 mio. kr. i forhold til
lovforslaget.
Ad nr. 3
Indførelsen af øremærkede arbejdsmarkedsbidrag medfører en nedregulering
af det skattepligtige indkomstgrundlag. Det foreslås i overensstemmelse
hermed, at bundgrænsen for beregning af topskatten nedjusteres med 5 pct.
svarende til arbejdsmarkedsbidraget for 1994 fra 240.000 kr. til 228.000 kr.,
begge beløb i 1993-niveau. Bundfradraget reguleres efter sædvanlige regler,
således at det i 1994 vil udgøre ca. 235.000 kr.
Da den foreslåede nedsættelse af bundfradraget nøje følger den tilsvarende
nedjustering af indkomstgrundlaget, bringes ingen nye persongrupper ind under
topskatten i forhold til den persongruppe, der betaler 12 pct.-skat i 1993.
For personer, der betaler topskat, vil den skattelettelse, der fulgte af
lovforslaget, blive nedsat med maksimalt 1.500 kr. som følge af dette
ændringsforslag.
Ad nr. 6
Ændringen er redaktionel.
Ad nr. 7-12 og nr. 16
Ved fremsættelsen af sine forslag til skatteomlægninger tilkendegav
regeringen, at man til efteråret vil tage spørgsmålet op om en samlet
provenuneutral omlægning af formueskatten. Det vandrette skatteloft er en
regel af betydning for formueskatten, som vil komme til at indgå i disse
forhandlinger, og som følge heraf foreslog regeringen ingen regler for det
vandrette skatteloft i 1995 og senere år. Regeringen har dog fundet det
hensigtsmæssigt at medtage regler for disse senere år, også selv om de skal
genovervejes til efteråret i forbindelse med overvejelser vedrørende
formueskatten.
Det er endvidere fundet hensigtsmæssigt, at aktieindkomst ikke medtages i
det vandrette skatteloft. I begrebet skattepligtig indkomst anvendt i § 19
indgår udbytteindkomst aldrig. Ændringsforslagene skyldes, at aktieavancer nu
indgår i aktieindkomsten, og at der, hvis aktieindkomst blev bevaret under
det vandrette skatteloft, kunne blive tale om en beskatning af fortjeneste på
aktierne med en procent helt op til procentsatsen for det vandrette
skatteloft. Det er både positiv og negativ aktieindkomst og de tilsvarende
skatter, der holdes uden for skatteloftet. De nye
aktieavancebeskatningsregler skal træde i kraft fra den 19. maj 1993. Af
administrative grunde er det imidlertid nødvendigt at lade aktieindkomsten
(før 19. maj udbytteindkomsten) udgå af beregningerne af det vandrette
skatteloft for hele indkomståret 1993.
Ad nr. 13
Efter gældende regler har udgifter til underholdsbidrag til tidligere
ægtefælle og børn en fradragsværdi på ca. 52 pct.
Fradragsværdien vil efter de foreslåede skatteomlægninger falde gradvis
fra ca. 44,5 pct. i 1994 til ca. 38 pct. i 1998.
Faldet i fradragsværdien vil være en særlig belastning for de
skattepligtige, der i forbindelse med en separation eller skilsmisse er
blevet pålagt eller, hvad der oftest er tilfældet, ved aftale med den
tidligere ægtefælle har påtaget sig at betale meget store underholdsbidrag.
Samtidig vil bidragets værdi for modtageren (i det omfang bidraget er
skattepligtigt) stige som følge af nedsættelsen af skattesatserne.
Det foreslås derfor, at der etableres en overgangsordning for store
underholdsbidrag, således at det i 1994 og 1995 er muligt at fradrage den
yderste del af bidragene i beregningsgrundlaget for mellemskatten.
I 1994 foreslås det, at fradrag i mellemskattens beregningsgrundlag kan
ske for den del af den samlede bidragsbetaling, der ligger ud over 40.000 kr.
I 1995 foreslås grænsen forhøjet til 80.000 kr. Fra og med indkomståret 1996
vil der ikke længere gælde nogen særlig fradragsregel, og
underholdsbidragerne får dermed samme fradragsværdi som andre ligningsmæssige
fradrag.
Det forventes, at Civilretsdirektoratet i løbet af overgangsperioden vil
have foretaget en samlet vurdering af, hvorvidt de ændrede beskatningsregler
på såvel yder- som modtagersiden medfører behov for justeringer i
statsamternes udmålingspraksis, og i givet fald har taget initiativ til at
ændre denne. I den samlede vurdering af konsekvenserne bør det bl.a. spille
ind, at underholdsbidrag ikke indgår i modtagerens grundlag for beregning af
arbejdsmarkedsbidrag.
Ad nr. 14
Ved lovforslag nr. L 335, Forslag til lov om ændring af social bistand,
lov om social pension og udlændingeloven (Hjælp til frivillig repatriering),
har indenrigsministeren foreslået en permanent repatrieringsordning til
afløsning af den hidtil gældende midlertidige ordning. Den foreslåede ordning
indebærer en udbygning og forbedring af hjælpen, der skal ydes efter en ny
bestemmelse (§ 47 a) i bistandsloven.
Repatrieringshjælpen foreslås at omfatte blandet andet hjælp til
billetter, til transport af flyttegods, til sygeforsikring i et år i
hjemlandet og et kontantbeløb på 5.118 kr. til etablering i hjemlandet eller
det tidligere opholdsland, dog maks. 25.000 kr. pr. familie.
I bemærkningerne til lovforslaget om hjælp til frivillig repatriering er
det forudsat, at hjælpen skal være skattefri.
I konsekvens heraf forslås en bestemmelse herom indføjet i den foreslåede
ændrede affattelse af ligningslovens § 7, litra j, om skattefrihed for
nærmere bestemte ydelser efter bistandsloven.
Ad nr. 15
Ændringsforslaget til § 5 angår efterbeskatning af indskud på
etableringskonto, som hæves uden at blive brugt til etableringsformål. Efter
gældende regler fradrages indskud på etableringskonto, når de foretages, i
den skattepligtige indkomst (grundlaget for bundskatten) ligesom andre
ligningsmæssige fradrag. Efterbeskatning sker ved at lægge indskuddet til den
skattepligtige indkomst i hæveåret, således at efterbeskatningen kun sker med
procenten for bundskatten og de kommunale og amtskommunale skatter. Dette
følger allerede af gældende regler. Efter forslaget til § 5 skulle
efterbeskatningen også ske med skatteprocenten for mellemskatten, dvs.
procenten i § 6 a. Denne procent vedrører imidlertid et skattegrundlag
(personlig indkomst med tillæg eller fradrag af kapitalindkomst), hvori
indskud på etableringskonto ikke kan fradrages.
Efterbeskatningen bliver derfor utilsigtet hård, og det foreslås at trække
forslaget tilbage, således at efterbeskatningen alene sker med
beskatningsprocenten i § 6, der gælder bundskatten.
Hjortnæs (S) Klaus Hækkerup (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Peder Sass (S)
Henning Nielsen (S) Bjarne Laustsen (S) Jes Lunde (SF) Jens Thoft (SF) Bente
Juncker (CD) Aagaard (KF) fmd. Kirkegaard (KF) Peter Brixtofte (V)
nfmd. Svend Heiselberg (V) Svend Aage Jensby (V) Ole Donner (FP) Elisabeth
Arnold (RV) Glønborg (KRF)
Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpå og
skatteministerens kommentarer til nogle henvendelser
Spørgsmål 2:
Hvordan påvirkes den kommunale økonomi af de forskellige elementer i
skattereformen, og hvordan tænkes belastningen af kommunernes økonomi
modvirket?
Svar:
Regeringens skattereformforslag vil under eet betyde et reduceret
indkomstskatteprovenu for kommuner og amtskommuner.
Afskaffelsen af 3 pct.s fradraget samt fradragssanering m.v. vil øge
skatteprovenuet, mens den foreslåede personfradragsforhøjelse og
lejeværdinedsættelse samt det foreslåede arbejdsmarkedsbidrag på 5 pct. vil
reducere det kommunale skatteprovenu. Den foreslåede ændrede satsregulering
vil ligeledes reducere indkomstskatteprovenuet. Virkningen af det reducerede
skatteprovenu indgår i forhandlingerne med de kommunale parter om den
kommunale økonomi i 1994.
Heroverfor står, at kommunernes skatteprovenu vil blive forøget som følge
af den i tilknytning til skattereformen foreslåede bruttoficering af
pensioner og kontanthjælp. Det følger af reglerne for det udvidede
totalbalanceprincip, at skatteprovenuet af bruttoficeringen skal inddrages
over bloktilskuddet til kommuner og amtskommuner.
Indenrigsministeren har den 1. juni 1993 fremsat forslag til lov om
ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og
amtskommuner (Lovforslag nr. L 338).
Lovforslaget indeholder en justering af tilskuds- og udligningssystemet
med henblik på at mindske de byrdefordelingsmæssige forskydninger mellem
kommunerne i forbindelse med regeringens skattereformforslag og den
foreslåede bruttoficering af pensioner og kontanthjælp.
Efter gennemførelse af de foreslåede ændringer i udligningssystemet vil
der være tale om forholdsvis beskedne byrdefordelingsmæssige forskydninger
mellem kommunerne, jf. svaret på spørgsmål 10. For yderligere at sikre den
enkelte kommune mod tab indgår det i forslaget, at indenrigsministeren for
tilskudsårene 1994-96 kan yde et særligt tilskud til kommuner og
amtskommuner, hvis byrdefordelingsmæssige tab i forbindelse med skattereform,
ændret satsregulering og bruttoficering af sociale ydelser overstiger 0,2
pct. af deres beskatningsgrundlag. Det skønnes kun at blive aktuelt for ca.
20 kommuner og een amtskommune.
Spørgsmål 3:
Hvilke kommuner vil blive ramt af, at det skrå skatteloft vendes, og med
hvor store beløb?
Svar:
Med lovforslag L 339 af 27. maj 1993 stilles der forslag om, at kommuner
og amtskommuner skal bære en del af provenutabet som følge af
personskattelovens skrå skatteloft. Det foreslås, at kommuner og
amtskommuner, som sætter skatten op i forhold til 1993, selv må bære
det provenutab, som opstår ved nedslag som følge af, at skatteloftet rammes.
Hvorvidt bestemmelserne i lovforslaget kommer i anvendelse, vil således
bero på, om enkelte kommuner forhøjer skatten i 1994, hvilket besluttes af de
enkelte kommunalbestyrelser ved budgetvedtagelsen for 1994 i efteråret 1993.
Samtidig skal den primær- og amtskommunale skatteprocent i 1994 overstige
28,5 pct. og fra og med 1995 29,0 pct. Dette er en forhøjelse i forhold til
de gældende regler, hvor skatteloftet rammes allerede ved en samlet
skatteprocent på 28,0.
For at bestemmelserne i lovforslaget kommer i anvendelse i 1994, skal der
således både være tale om, at en kommune eller amtskommune hæver
skatteprocenten, og at den samlede kommunale og amtskommunale skatteprocent
overstiger 28,5.
Det er imidlertid regeringens udgangspunkt i de igangværende
kommunaløkonomiske forhandlinger, at kommunale skattestigninger undgås i
1994.
Spørgsmål 9:
Gennem hvilke initiativer vil regeringen sikre, at forholdet mellem staten
og kommunerne, set under eet, ikke bliver forrykket til ugunst for
kommunerne?
Svar:
Der henvises til besvarelse af spørgsmål 2 ovenfor.
Spørgsmål 10:
»Gennem hvilke initiativer vil regeringen sikre, at forholdet mellem
staten og den enkelte kommune ikke forrykkes til ugunst for kommuner, idet
der tages hensyn til forskellig befolkningsstruktur og indkomststruktur i
kommunerne?»
Svar:
De fordelingsmæssige forskydninger imellem kommunerne som følge af
forslagene til ændring af skattesystemet og bruttoficering af pensioner og
kontanthjælpsydelser skønnes at blive af forholdsvis begrænset omfang.
Dette skal ses i sammenhæng med den tilstræbte sociale balance i
skattereformforslagene og det forhold, at de kommunaløkonomiske konsekvenser
af de forskellige ændringer i et vist omfang vil opveje hinanden. Endelig
sker der med det kommunale udlignings- og tilskudssystem en betydelig
udligning af forskellene i kommunernes beskatningsgrundlag, hvilket bidrager
til at mindske de fordelingsmæssige forskydninger.
På trods af de forholdsvis begrænsede forskydninger imellem kommunerne vil
der på enkelte områder være behov for justeringer af tilskuds- og
udligningssystemet.
Med lovforslag 338 af 1. juni 1993 stilles der således forslag om enkelte
justeringer af tilskuds- og udligningssystemet for amter og kommuner.
1) For det første foreslås der en regulering af vægtene for opgørelsen af
kommunernes udgiftsbehov for at tilpasse disse til forskydningerne i
kommunernes udgiftssammensætning som følge af den foreslåede bruttoficering
af kontanthjælpsydelser og dermed isoleret set stigende
kontanthjælpsudgifter. Herudover foreslås også en justering af den
amtskommunale udgiftsbehovsudligning.
2) For det andet foreslås der en regulering af udligningsniveauet i
landsudligningen af beskatningsgrundlag med henblik på at mindske de
fordelingsmæssige forskydninger imellem kommunerne som følge af den
foreslåede skattereform og bruttoficering af sociale ydelser.
3) For det tredje stilles der forslag om en særlig overgangsbestemmelse
for tilskudsåret 1994.
4) For det fjerde stilles der forslag om et 3-årigt overgangstilskud til
kommuner, hvis byrdefordelingsmæssige tab som følge af bruttoficering og
skattereform overstiger 0,2 pct. af kommunens beskatningsgrundlag. Dette
overgangstilskud skønnes dog alene at blive aktuelt for godt 20 kommuner og
een amtskommune.
5) For det femte foreslås den særlige pulje for vanskeligt stillede
kommuner ekstraordinært forøget, således at kommuner, som uanset de ovenfor
nævnte foranstaltninger bringes i vanskeligheder, efter ansøgning til
indenrigsministeren kan opnå tilskud.
Spørgmål 11:
»På hvilke konkrete punkter vil kommunernes budgetlægning for 1994
blive påvirket af skattereformens gennemførelse?»
Svar:
Som anført under besvarelse af spørgsmål 10 vil regeringens forslag til
skattereform, bruttoficering af sociale ydelser og ændret satsregulering
påvirke kommunernes budgetlægning på flere punkter. Dette drejer sig bl.a.
om:
- Ændringerne som følge af forslagene til skattereform, herunder bl.a.
fjernelse af »3 pct.-fradraget«, forhøjelser af det kommunale
personfradrag, arbejdsmarkedsbidrag samt fradragssanering, påvirker det
kommunale udskrivningsgrundlag for 1994 og dermed de budgetterede
skatteindtægter for 1994. Endvidere vil visse forslag i skattereformen i
begrænset omfang påvirke de kommunale indtægter fra selskabsbeskatningen.
- Forslagene om »bruttoficering« af sociale ydelser vil medføre
øgede primærkommunale udgifter til kontanthjælp og førtidspension (for så
vidt angår kommunernes egenfinansieringsdel af førtidspension). De kommunale
merudgifter i forbindelse med bruttoficering af de sociale ydelser
kompenseres for kommunerne under eet, jf. reglerne om det udvidede
totalbalanceprincip og budgetgaranti.
- Kommunernes udligning og generelle tilskud påvirkes på en række punkter
i forbindelse med ændring af de kommunale udgifter og ændringer i
statstilskuddet. Herudover er der, jf. besvarelsen af spørgsmål 10, stillet
forslag om enkelte justeringer af tilskuds- og udligningssystemet.
Jf. bemærkningerne til L 338 er det imidlertid regeringens skøn, at de
fordelingsmæssige forskydninger imellem kommunerne som følge af forslagene
til ændring af skattesystemet og bruttoficering af pensioner og
kontanthjælpsydelser vil blive af forholdsvis begrænset omfang under
forudsætning af, at de foreslåede ændringer af tilskuds- og
udligningssystemet gennemføres.
Spørgsmål 12:
»På hvilket tidspunkt vil kommunerne have kendskab til de nye vilkår
for budgetlægningen?»
Svar:
Med de gældende regler fremsætter kommunernes økonomiudvalg senest den 15.
september 1993 forslag til budget for 1994, og budgetforslaget vedtages af
kommunalbestyrelserne senest den 15. oktober 1993. Med vedtagelse af
forslagene til skattereform i juni måned vil kommunerne umiddelbart kunne
indregne virkningerne for så vidt angår udskrivningsgrundlag og udgifter i
budgetforslaget.
Med hensyn til budgettering af kommunernes udligning og generelle tilskud
indgår det i lovforslag L 338, at fristen for Indenrigsministeriets udmelding
af generelle tilskud og udligning for 1994 i år ekstraordinært udsættes til
1. september. Indenrigsministeriet vil imidlertid primo juli 1993 udsende en
vejledende beregning af kommunernes generelle tilskud og udligning (med
forbehold for Finansudvalgets efterfølgende godkendelse af det samlede
statstilskud).
Spørgsmål 13:
Hvad er den provenumæssige konsekvens af, at den skattemæssige værdi af
boligejernes rentefradrag nedsættes med 8 pct.-point?
Spørgsmål 14:
Hvad er den provenumæssige konsekvens af, at lejeværdien sænkes med 0,5
pct.-point?
Spørgsmål 15:
Hvor meget skal lejeværdien sænkes, for at der er provenumæssig balance
med nedsættelse af skatteværdien med 8 pct.-point?
Svar:
En isoleret sammenligning af lejeværdisænkningen og reduktionen af
rentefradragets skatteværdi giver et misvisende billede af skattereformens
virkning for ejerfamilierne.
I nedenstående oversigt er ændringen i boligejernes rådighedsbeløb som
følge af skatteomlægningen opdelt i nedsættelse af lejeværdien, reduktion af
skatteværdien af rentefradraget, skattelettelse på indkomsten og forhøjet
børnefamilieydelse.
Med de elementer af omlægningen, der kan indregnes i lovmodellen, jf. L
283, side 17, viser beregningerne, at boligejerne samlet kommer ud af
skatteomlægningen med fremgang i rådighedsbeløbet på ca. 5,9 mia. kr. i 1994
ud af samlede skattelettelser på knap 10 mia. kr. og med ca. 15,1 mia. kr. i
1998 ud af samlede lettelser på ca. 25 mia. kr. ekskl. grønne afgifter og
avancebeskatning m.v.
Ændring i rådighedsbeløb for boligejere, ekskl. grønne afgifter
m.v.
---------------------------------------------------------------------
1994 1998
---------------------------------------------------------------------
Ca. mia. kr.
Nedsættelse af lejeværdi med 0,5 pct.-point ..... 1,2 1,1
Reduktion af skatteværdien af rentefradraget
fra 52,2 pct. til hhv. 49,2 pct. og 44,2 pct. ... -1,4 -3,7
Skattelettelse på inkomst i øvrigt og forhøjet
børnefamilieydelse ............................. 6,1 17,7
---------------------------------------------------------------------
I alt ændring i rådighedsbeløb for grønne
afgifter m.v. ................................... 5,9 15,1
---------------------------------------------------------------------
Reduktionen af rentefradragets skatteværdi overstiger isoleret set
lettelsen som følge af nedsættelsen af lejeværdien, men opvejes langt af den
skattelettelse på indkomsten, som boligejerne får.
Såfremt nedsættelsen af lejeværdien isoleret set skulle balancere
provenumæssigt med reduktionen af skatteværdien af rentefradraget med 8
pct.-point, ville det kræve en nedsættelse af lejeværdisatsen med godt 11/2
pct.-point til knap 1 pct. i 1998.
Spørgsmål 19:
»Hvor meget er de primær- og amtskommunale skatter steget i de sidste
5 år?»
Svar:
I nedenstående tabel 1 er vist en oversigt over
udskrivningsprocenterne i amtskommunerne, primærkommunerne samt Københavns og
Frederiksberg Kommuner for årene 1988-93. Endvidere er vist en samlet primær-
og amtskommunal udskrivningsprocent.
I Tabel 2 er vist ændringen i udskrivningsprocenten fra år
til år for de forskellige sektorer.
Tabel 1. Kommunale udskrivningsprocenter 1988-93 (1).
---------------------------------------------------------------------
Pct. Amts- Primær- Frederiksberg Hele
kommuner kommuner København landet
---------------------------------------------------------------------
1988 ....... 9,41 19,53 28,90 27,50 28,91
1989 ....... 9,43 19,53 28,90 27,50 28,92
1990 ....... 9,45 19,40 28,90 27,50 28,82
1991 ....... 9,51 19,41 30,80 27,90 29,07
1992 ....... 9,62 19,59 30,80 27,90 29,33
1993 ....... 9,73 19,64 30,80 27,90 29,47
---------------------------------------------------------------------
(1) Ekskl. kirkeskat.
Tabel 2. Årlig ændring i udskrivningsprocenterne 1988-93 (1).
---------------------------------------------------------------------
Pct. Amts- Primær- Frederiksberg Hele
kommuner kommuner København landet
---------------------------------------------------------------------
1988-89 ... 0,02 0,00 0,00 0,00 0,02
1989-90 ... 0,01 -0,13 0,00 0,00 -0,10
1990-91 ... 0,06 0,01 1,90 0,40 0,25
1991-92 ... 0,11 0,18 0,00 0,00 0,26
1992-93 ... 0,11 0,05 0,00 0,00 0,14
---------------------------------------------------------------------
(1) Ekskl. kirkeskat.
Spørgsmål 20:
Hvor meget skal de primær- og amtskommunale skatter stige i de næste 5 år,
før der er tale om en samlet skatteforhøjelse i 1998 (personbeskatning,
arbejdsmarkedsbidrag, grønne afgifter m.m. under eet)?
Svar:
Virkningen af højere kommunale skatter er belyst for et LO-ægtepar med to
børn, der i 1988 forudsættes at have en samlet indkomst på 370.000 kr.
(1993-niveau), boende i ejerbolig med en ejendomsværdi på 600.000 kr. og med
boligrenter på 60.000 kr.
Denne familie opnår ved skattereformen en fremgang i rådighedsbeløb på ca.
8.500 kr., inkl. grønne afgifter på ca. 4.000 kr., beregnet med gennemsnitlig
kommunal skatteprocent som i 1993 på 30,2.
Beregninger viser, at kommuneskatteprocenterne skal stige ca. 4
procentpoint for at neutralisere denne fremgang i rådighedsbeløb.
Spørgsmål 26:
Ligestillingsrådets kommentar ønskes indhentet til ovenstående
bestemmelse.
Svar:
Ligestillingsrådet har fremsendt følgende foreløbige svar:
»Skatteministeren bad den 1. juni 1993 om Ligestillingsrådets
kommentarer til forslag til lov om ændring af personskatteloven og andre
skattelove (skatteomlægning) nr. 5.
Det fremgår blandt andet af nr. 5, at begge ægtefællers kapitalindkomst
beregnes på toppen af beregningsgrundlaget hos den ægtefælle, der har den
højeste personlige indkomst.
Ligestillingsrådet er klar over, at reglen er indsat for at imødegå
skattetænkning.
Det er dog Ligestillingsrådets grundprincip, at der skal ske en
fuldstændig særbeskatning af ægtefæller. Ligestillingsrådet fastholder
således det synspunkt om de eksisterende regler, som Rådet gav udtryk for i
forbindelse med skattereformen i 1985.
Et særbeskatningssystem imødekommer bedst hensynet til kvinders og mænds
fri valg, når det gælder tilknytning til arbejdsmarkedet og mulighed for frit
at råde over egen formue.
Det fremsatte forslag imødekommer ikke Ligestillingsrådets grundprincip om
fuldstændig særbeskatning af ægtefæller, idet der anvendes et fælles
beregningsgrundlag.
Ligestillingsrådet kan derfor ikke anbefale forslaget.«
Jeg kan tilføje, at det også er i strid med Ligestillingsrådets opfattelse
af særskilt beskatning at foretage de i svaret på spørgsmål 25 beskrevne
overførsler af personfradrag og andre fradrag imellem ægtefæller.
Spørgsmål 27:
Der ønskes en forståelig forklaring på indholdet af bemærkningerne til nr.
20.
Svar:
Efter satsreguleringsloven reguleres indkomsterne for modtagere af
overførselsindkomster.
Satsreguleringen er endvidere af betydning for det reguleringstal, som
beløbsgrænser og personfradrag m.v. i skattelovgivningen årligt reguleres
med, jf. personskattelovens § 20.
Satsreguleringen følger som udgangspunkt den gennemsnitlige
årslønudvikling for LO-arbejdere.
På grund af indførelsen af øremærkede sociale bidrag på 5 pct. i 1994 skal
satsreguleringen nedjusteres tilsvarende, således at de beløb, der reguleres
efter satsreguleringen, forholdsmæssigt svarer til lønningerne efter sociale
bidrag.
Nedjusteringen af satsreguleringen skal imidlertid ikke slå igennem på
skattelovgivningens reguleringstal for beløbsgrænser m.v., således at disse
beløbsgrænser m.v. i forhold til indførelsen af øremærkede sociale bidrag
forbliver uændrede.
Det er dermed ikke muligt direkte ved reguleringen af beløbsgrænserne i
skattelovgivningen at følge satsreguleringen. I stedet for at ændre samtlige
skattelovgivningens grundbeløb fra 1987-niveau til 1994-niveau, hvilket ville
have muliggjort, at den skattemæssige regulering kunne følge
satsreguleringen, er valgt den fremgangsmåde i stedet at beregne en teknisk
forhøjelse af reguleringstallet i personskattelovens § 20.
I stedet for at ændre grundbeløbene overalt i skattelovgivningen og
benytte satsreguleringen er således valgt den fremgangsmåde at benytte
uændrede grundbeløb og anvende et teknisk forhøjet reguleringstal for 1993.
Den nærmere fremgangsmåde ved beregningen af reguleringstallet fremgår af
bilaget.
Bilag
Beløbsgrænser og personfradrag m.v. i skattelovgivningen reguleres årligt
efter et reguleringstal i henhold til § 20 i personskatteloven.
Reguleringen sker med 2 pct. plus eller minus en tilpasningsprocent.
Tilpasningsprocenten fastsættes hvert år i forbindelse med finansloven og
beregnes som forskellen mellem den gennemsnitlige årslønsudvikling for
LO-arbejdere (ekskl. sociale bidrag) to år forud for finansåret og 2 pct.
Reguleringstallet for 1993 er 120, hvilket vil sige, at grundbeløbene i
loven, der er i 1987-niveau, skal forhøjes med 20 pct., hvorved de aktuelle
1993-beløb fremkommer.
Nedjusteringen af satsreguleringen som følge af indførelsen af øremærkede
arbejdsmarkedsbidrag på 5 pct. i 1994 skal ikke slå igennem på
skattelovgivningens reguleringstal for beløbsgrænser m.v.
For at undgå at skulle ændre alle skattelovgivningens grundbeløb fra
1987-niveau til 1994-niveau som følge af nedjusteringen af satsreguleringen
efter satsreguleringsloven foreslås i L 283, at reguleringstallet for
indkomståret 1993 rent teknisk forhøjes til 125,7 med virkning for
beregningen af reguleringstallet for 1994.
Den gennemsnitlige LO-arbejders lønudvikling i 1992 (ekskl. sociale
bidrag) har været 3 pct., og reguleringstallet for 1994 forventes således at
blive 123,6 (120 + 3 pct.). Det betyder, at alle beløbsgrænser m.v. forhøjes
med 3 pct. fra 1993 til 1994.
Beregning af tilpasningsprocent m.v. sker således:
LO-arbejders lønudvikling i 1992
(Ekskl. sociale bidrag) ........ 3,0 pct.
Arbejdsmarkedsbidrag i 1994
netto for bortfald af AUD-bidrag -4,7 pct.
-----------------------------------------------
-1,7 pct.
-----------------------------------------------
Tilpasningsprocenten i satsreguleringsloven opgøres som forskellen mellem
-1,7 pct. og 2 pct., hvilket er -3,7 pct., der skal benyttes for 1994 ved
beregning af beløbsgrænser m.v. i skattelovgivningen 1994.
Ifølge § 20 i personskatteloven skal reguleringen foretages med 2 pct.
tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten, dvs. med -1,7 pct.
Da satsreguleringen som nævnt ikke skal slå igennem, forhøjes
reguleringstallet for 1993 rent teknisk til et tal, der ganget med (1 -
0,017) pct. = 0,983 bliver 123,6.
Dette tal er 125,7; (125,7 x 0,983 = 123,6).
I vedføjede bilag er vist en oversigt over beløbsgrænser m.v. i 1993 og de
forventede beløb for 1994.
Fastsættelsen af tilpasningsprocenten vil ske i forbindelse med
udarbejdelsen af FFL 1994, og herefter kan reguleringstallet for 1994
beregnes.
Skatteudvalget vil som tidligere år blive orienteret herom.
Fra og med 1995 reguleres de 123,6 med lønudviklingen for LO-arbejderen
ekskl. arbejdsmarkedsbidrag. Herved slår forhøjelsen af de øremærkede
arbejdsmarkedsbidrag fra 5 pct. til 8 pct. igennem fra og med 1995.
Beløbsgrænser i skattelovgivningen, der reguleres efter
personskattelovens § 20.
---------------------------------------------------------------------
Indkomstår Grundbeløb 1993 1994
1987-niveau
Reguleringstal (PSL § 20) 100,0 120,0 123,6
---------------------------------------------------------------------
Kr. Kr. Kr.
Personskatteloven:
Beløbsgrænse ved mellemskat (§ 6a) 105.100 - 130.000
Beløbsgrænse ved topskat (§ 7) ... 200.000 240.000 247.200
Grænse for positiv nettokapitalind-
komst i topskattegrundlaget (§ 7) 16.150 - 20.000
Beløbsgrænse ved 6 pct.s-skat .... 140.000 168.000 173.100
Personfradrag (§ 10):
- Almindeligt, stat .............. 27.100 32.600 -
- Almindeligt, kommune (Lov om komm.
indk.skat § 5) ................... 21.200 25.500 -
- Almindeligt personfradrag for alle
fyldt 18 år ...................... 23.700 (28.500) 29.300
- Gifte pensionister, stat og
kommune .......................... 27.100 32.600 -
- Enlige pensionister, stat og
kommune .......................... 48.300 58.000 -
- Børn/unge under 18 år .......... 17.000 20.400 21.100
Formueskattegrænse (§ 18):
- Enlige ......................... 1.278.700 1.534.500 1.580.500
- Gifte (pr. person) ............. 1.278.700 1.534.500 1.580.500
Progressionsgrænse for
aktieindkomst (§ 8 A) ............ 26.400 31.700 32.700
Lov om børnefamilieydelse:
Årlig udbetaling pr. barn/ung (§ 1):
- Småbørnsydelse 0-6 år .......... 6.600 7.850(1) -
- Småbørnsydelse 0-6 år .......... 6.500 - 8.300(2)
- Børnefamilieydelse 7-17 år ..... 5.000 5.900(1) -
- Børnefamilieydelse 7-17 år ..... 4.900 - 6.400(2)
Ligningsloven:
Grænse for 3 pct.s-fradrag (§ 8 F) 3.200 3.900 4.000
Bundfradrag for visse lønmodtager-
fradrag (§ 9) .................... 3.000 3.600 3.800
Fradrag for grænsegængere (§ 9 F). 27.100 32.600 33.500
Progressionsgrænse for lejeværdi
(§ 15 G) ......................... 1.200.000 1.440.000 1.483.200
Aktieavancebeskatningsloven:
Grænse for aktiebeholdning for
skattefritagelse (§§ 4 og 7) ..... 83.300 100.000 103.000
Kildeskatteloven:
Grænse for overførsel til med-
arbejdende ægtefælle (§ 25 A) .... 117.300 140.800 145.000
Grænse for aktiebeholdning for
skattefritagelse (§ 33a) ......... 83.300 100.000 103.000
Minimumsløn pr. måned ved 30 pct.s
beskatning (§ 48 E) .............. 36.700 44.100 45.400
Indregningsgrænse for restskat (§ 61) 10.000 12.000 12.400
Restancegrænse ved kommune-
afregning (§ 64) ................. 22.000 26.400 27.200
Rentenedslagsloven:
Indtægtsgrænse for nedslag for
renteindtægter (§§ 3 m.fl.) ...... 66.600 80.000 -
Ejendomsavancebeskatningsloven:
Maks. fradrag for ejerboligandel
(§ 9) ............................ 486.400 583.700 601.200
Kursgevinstloven:
Bundgrænse for personers
valutakursgevinst/tab (§ 6) ...... 800 1.000 1.000
Lov om bindende forhåndsbesked:
Afgiftsbeløb for bindende forhånds-
besked (§ 7) ..................... 1.100 1.400 1.400
Skattestyrelsesloven:
Klageafgift (§ 25) ............... 400 500 500
Dødsbobeskatning, personskatteloven:
Beløbsgrænser for dødsboers
skattefrihed (§ 16):
- Boets aktiver ved dødsfaldet ... 650.000 780.000 803.400
- Boets nettoformue ved dødsfaldet 500.000 600.000 618.000
- Beløbsgrænse vedr. KL § 16 ..... 600.000 720.000 741.600
Bofradrag ved beregning af dødsboskat,
fradrag i skat pr. måned (§ 15) .. 3.500 4.200 4.400
Lov om totalisatorspil:
Bundfradrag ved totalisatorafgift
(§§ 2 A og 2 B):
- Galopløb på Klampenborg
Væddeløbsbane .................... 100.700 120.900 124.500
- Travløb ........................ 30.000 36.000 37.100
- Cykelvæddeløb .................. 7.300 8.800 9.100
- Kapflyvninger med brevduer ..... 5.400 6.500 6.700
- Trav- og galopløb på travbane .. 5.000 6.000 6.200
- Hundevæddeløb .................. 1.500 1.800 1.900
Lov om kommunal indkomstskat:
Beløbsgrænse ved fordeling af kommunal andel af selskabsskat:
For skatteåret 1987/88 1993/94 1994/95
- Bundgrænse for fordeling (§ 10) 25.000 30.000 31.000
- Mindstebeløb for afregning (§ 11) 3.000 4.000 4.000
Afskrivningsloven:
Småsaldigrænse (§§ 2 og 8) ....... 6.700 8.100 8.300
Småaktivgrænse (§ 3) ............. 6.700 8.100 8.300
Maks. straksafskrivning for nye virk-
somheder (§ 3) ................... 258.800 310.600 319.900
Etableringskontoloven:
Etableringsgrænse (§ 5) .......... 125.900 151.100 155.700
Realrenteafgiftsloven:
Afgiftsfri kvote for investeringer
i fast ejendom m.v. (§ 3 c) ...... 1.530(3) - -
Pensionsbeskatningsloven:
Maks. indskud på kapitalpension
(§ 16) ........................... 25.000 30.000 30.900
Opfyldningsfradrag (§ 18) ........ 25.000 30.000 30.900
Beløbsgrænse for konvertering af
pensionsydelse (§ 29) ............ 5.300 6.400 6.600
Livsforsikringsafgiften (§ 50)(4). 5.300 6.400 6.600
Lov om banker og sparekasser m.v.:
Beløbsgrænse for værdipapirer i samme
selskab (§ 42b) .................. 25.000 30.000 30.900
---------------------------------------------------------------------
(1) Fra og med 1993 har reguleringen først virkning for ydelsen fra og med
3. kvartal.
(2) Fra og med 1994 forhøjes grundbeløbet med 200 kr. årligt i
1987-niveau. For 1994 er grundbeløbene således henholdsvis 6.700 kr. og 5.100
kr.
(3) Beløbsgrænsen er angivet i mio. kr. Reguleres første gang for
indkomståret 1995. Afrundes opad til nærmeste hele mio. kr.
(4) Grænsen gælder for forsikringer oprettet før 18. februar 1992.
Spørgsmål 30:
Ad spørgsmål 1. jf. bilag 5, og spørgsmål 5, jf. bilag 7.
Hvordan vil svaret på spørgsmål 5 blive, hvis skattereformen justeres som
skitseret i spørgsmål 1?
Svar:
Nedenfor er vist virkningen for enlige lønmodtagere i 1998 dels efter L
283, dels L 283 med den ændring, at personfradraget forhøjes med 2.600 kr.
samtidig med, at bundskatten forhøjes fra 8 pct. til 9. pct. Det skrå
skatteloft er tilsvarende forhøjet fra 58 til 59 pct. som nævnt i spørgsmål
1. Denne ændring af L 283 skønnes provenuneutral.
Fradrag og kapitalindkomst på de forskellige indkomsttrin er beregnet på
basis af en stikprøve på lovmodellen på ca. 0,3 pct. af befolkningen.
I de viste eksempler vil indkomster under ca. 160.000 kr. få en større
skattelettelse med den i spørgsmålene nævnte ændring af lovforslaget.
Eksempler på virkning for enlige lønmodtagere af skatteomlægningen.
Samlet ændring i rådighedsbeløb i forhold til gældende regler før
fradragssanering og grønne afgifter som følge af skatteomlægning.
Gennemsnitskommune 1993 med skatteprocent 30,2 inkl. kirkeskat.
--------------------------------------------------------------------
Skat 1998 1998
gld. regler Skat lovforslag(1) Ændring i rådigedsbeløb i
forhold til gældende regler
Lønindkomst 1993 L 283 L 283 med L 283 L 283 med højere
højere per- personfradrag og
sonfradrag højere bundskat
og højere
bundskat
--------------------------------------------------------------------
Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr.
40.000 4.523 5.931 4.989 -1.408 -467
50.000 9.743 10.397 9.550 -654 193
60.000 14.963 14.863 14.110 100 852
70.000 17.380 17.278 16.566 102 814
80.000 20.755 20.090 19.442 665 1.314
90.000 27.734 25.843 25.323 1.891 2.411
100.000 31.096 28.949 28.488 2.147 2.608
120.000 39.104 36.101 35.782 3.003 3.321
140.000 47.339 43.018 42.848 4.322 4.491
160.000 55.910 51.004 50.980 4.906 4.930
180.000 64.321 58.686 58.794 5.635 5.527
200.000 74.844 67.578 67.848 7.266 6.996
250.000 98.974 87.187 87.802 11.787 11.173
300.000 127.358 112.905 113.862 14.453 13.496
350.000 162.011 144.512 145.932 17.499 16.079
400.000 185.884 167.420 169.097 18.464 16.787
450.000 220.495 198.539 200.678 21.956 19.817
500.000 252.846 227.681 230.238 25.165 22.608
1.000.000 601.978 544.017 551.252 57.961 50.727
--------------------------------------------------------------------
Anm.: - = fald i rådighedsbeløb.
1) Inkl. arbejdsmarkedsbidrag og bortfald af AUD-bidrag. For indkomster
under 80.000 kr. udgør AUD-bidraget 483 kr., for indkomster mellem
80.000-120.000 kr. 967 kr. og over 120.000 kr. 1.450 kr.
Spørgsmål 34:
Det fremgår af de almindelige bemærkninger pkt. 2, side 11, til
lovforslaget, at arbejdsmarkedsbidraget beregnes på grundlag af samlet løn
uden fradrag for pensionsindbetalinger. Hvad er begrundelsen for dette?
Omfatter ovennævnte også pensionsindbetalinger til de såkaldte
arbejdsgiverordninger?
Svar:
Lovforslaget om arbejdsmarkedsfonde (L 326) er fremsat af
finansministeren. Jeg har derfor indhentet en udtalelse fra
Finansministeriet.
Finansministeriet har udtalt:
»Arbejdsmarkedsbidragene, som omtales i bemærkningerne under pkt. 2
på side 11, er nærmere beskrevet i lovforslaget om arbejdsmarkedsfonde, jf. L
326.
Efter lovforslaget om arbejdsmarkedsfonde beregnes der
arbejdsmarkedsbidrag af den samlede løn uden fradrag for
pensionsindbetalinger, herunder ATP og de såkaldte arbejdsgiverordninger.
Af hensyn til at lette det administrative arbejde for arbejdsgiverne er
opkrævningen af bidragene foreslået delt mellem arbejdsgiverne og
pensionsinstitutterne. Efter forslaget beregner og indbetaler arbejdsgiverne
bidrag opgjort på grundlag af lønnen uden pensionsindbetalingerne, mens
pensionsinstitutterne beregner og indbetaler bidrag på grundlag af de
pensionsindbetalinger, som de modtager fra arbejdsgiverne og lønmodtagerne i
medfør af ansættelsesforholdet.
De øremærkede arbejdsmarkedsbidrag opkræves af arbejdsindkomst fra
beskæftigede, selvstændige og arbejdsgivere, mens der ikke opkræves bidrag af
pensionsindkomst. Årsagen er, at bidragene bruges til at finansiere
arbejdsmarkedsudgifter. Regeringen ønsker med lov om arbejdsmarkedsfonde at
skabe et finansieringssystem for disse udgifter, hvor netop arbejdsmarkedets
parter, dvs. lønmodtagere, selvstændige og arbejdsgivere, får et medansvar
for prioriteringen af disse udgifter. Set ud fra et arbejdsmarkedspolitisk
synspunkt er der derimod ikke grund til at inddrage pensionister. Dette
synspunkt lå bl.a. til grund for overvejelserne i Zeuthenudvalget.
På den baggrund er det også blevet fundet naturligt at opkræve bidrag af
den arbejdsindkomst, som opspares til pensionsformål, f.eks. som led i et
ansættelsesforhold, frem for at opkræve et bidrag af pensionen ved
udbetalingen.
Det påvirker i øvrigt ikke størrelsen af den disponible pensionsindkomst,
om bidraget opkræves ved indbetalingen eller ved udbetalingen af pensionen.
Når pensionsindbetalingerne reduceres med arbejdsmarkedsbidragene, vil det
ganske vist medføre en tilsvarende nedgang i den udbetalte pension, men da
der ikke opkræves bidrag af den udbetalte pension, vil den disponible
indkomst blive opretholdt på udbetalingstidspunktet.
En væsentlig årsag til, at pensionsudbetalinger er inddraget i
beregningsgrundlaget for arbejdsmarkedsbidragene, er ønsket om at kunne
nedsætte den samlede marginalbeskatning mest muligt. Det taler for et så
bredt beregningsgrundlag for arbejdsmarkedsbidragene som muligt. Det bredest
mulige beregningsgrundlag opnås, når der hverken gives fradrag for
pensionsindbetalinger eller for andre forhold. Herved opnås de lavest mulige
bidragssatser og dermed den lavest mulige marginalbeskatning. Sammen med den
foreslåede nedsættelse af personskattesatserne vil de forholdsvis lave satser
for arbejdsmarkedsbidragene føre til en væsentlig sænkning af den samlede
marginalbeskatning.«
Jeg kan henholde mig til Finansministeriets svar.
Spørgsmål 35:
I »Ny kurs mod bedre tider«, s. 29, tabel 3.3, har regeringen
beregnet skattelettelser for forskellige familietyper. Skattelettelserne er
angivet i procent af lønindkomsten/bruttopensionen. Da det ikke siger noget
om, hvor stor en procentvis forøgelse af købekraften de forskellige grupper
får, udbedes en tilsvarende tabel, der angiver skattelettelserne i procent af
den disponible indkomst før skattereform m.v. for familierne. Der ønskes
endvidere en tilsvarende tabel for de i tabel 3.3 angivne ejerfamilier under
den alternative forudsætning, at deres ejerbolig er ubelånt.
Svar:
Nedenfor er vist ændring i rådighedsbeløb i pct. af disponibel indkomst
efter skat og AUD-bidrag før skattereformen for familietyperne i tabel 3.3,
side 29 i »Ny kurs mod bedre tider«.
Tabel 1. Eksempler på virkning af skattereformen for udvalgte
familietyper. Samlet ændring i rådighedsbeløb før avancebeskatning m.v. og
grønne afgifter. Gennemsnitskommune 1993 med skatteprocent 30,2 inkl.
kirkeskat.
--------------------------------------------------------------------~
1994 Slutvirkning
1998
kr. pct. kr. pct.
--------------------------------------------------------------------~
1. Enlig i lejebolig, 1 barn.
Indkomst 130.000 kr. ......... 2.273 2,7 5.467 6,6
2. Enlig i lejebolig.
Indkomst 160.000 kr. ......... 2.481 2,6 5.829 6,0
3. Enlig i ejerbolig med 1 barn.
Indkomst 180.000 kr.
Ejendomsværdi 350.000 kr.
Boligrenter 35.000 kr. ....... 2.299 1,9 5.343 4,3
4. Enlig i lejebolig.
Indkomst 210.000 kr. ......... 2.239 1,8 7.630 6,0
5. Ægtepar i lejebolig.
Indkomst 260.000 kr. ......... 6.763 4,2 11.639 7,2
6. Ægtepar i ejerbolig med 2 børn.
Indkomst 370.000 kr.
(210.000/160.000 kr.).
Ejendomsværdi 600.000 kr.
Boligrenter 60.000 kr. ....... 5.418 2,2 12.458 5,0
7. Ægtepar i ejerbolig.
Indkomst 370.000 kr.
Ejendomsværdi 600.000 kr.
Boligrenter 60.000 kr. ....... 9.147 4,0 12.577 5,5
8. Ægtepar i ejerbolig.
Indkomst 540.000 kr.
(270.000/270.000 kr.).
Ejendomsværdi 1.000.000 kr.
Boligrenter 135.000 kr. ...... 8.010 2,3 21.856 6,2
9. Ægtepar i ejerbolig.
Indkomst 800.000 kr.
Ejendomsværdi 1.000.000 kr.
(Een-indkomstægtepar).
Boligrenter 200.000 kr. ...... 11.741 2,7 30.255 6,9
10. Enlig dagpengemodtager.
Lejer. Indkomst 134.784 kr. ... 1.807 2,1 4.833 5,6
11. Enlig pensionist.
Uden anden indkomst end
folkepension .................. 1.091 1,8 2.885 4,9
12. Pensionistægtepar. Uden anden
indkomst end folkepension ..... 1.709 1,9 3.006 3,3
13. Pensionistægtepar.
Privatpension 150.000 kr. ...... 7.911 5,0 17.625 11,1
---------------------------------------------------------------------
Anm.: Procenten angiver fremgangen i rådighedsbeløb i pct. af disponibel
indkomst efter skat og AUD-bidrag. Gældende regler.
I tabel 2 er familierne i ejerbolig i tabel 3.3 gennemregnet under
forudsætning af, at ejerboligen er ubelånt.
Tabel 2. Eksempler på virkning af skattereformen for ejerfamilie i
ubelånt bolig. Samlet ændring i rådighedsbeløb før avancebeskatning m.v. og
grønne afgifter. Gennemsnitskommune 1993 med skatteprocent 30,2 inkl.
kirkeskat.
---------------------------------------------------------------------
1994 Slutvirkning
1998
kr. pct. kr. pct.
--------------------------------------------------------------------~
3. Enlig i ejerbolig, 1 barn.
Indkomst 180.000 kr.
Ejendomsværdi 350.000 kr. ....... 3.349 3,2 8.143 7,7
6. Ægtepar i ejerbolig med 2 børn.
Indkomst 370.000 kr.
(210.000/160.000 kr.).
Ejendomsværdi 600.000 kr. ....... 7.218 3,3 17.258 7,9
7. Ægtepar i ejerbolig.
Indkomst 370.000 kr.
Ejendomsværdi 600.000 kr. ....... 10.947 5,5 17.377 8,8
8. Ægtepar i ejerbolig.
Indkomst 540.000 kr.
(270.000/270.000 kr.).
Ejendomsværdi 1.000.000 kr. ..... 12.060 4,3 32.728 11,6
9. Ægtepar i ejerbolig.
Indkomst 800.000 kr.
Ejendomsværdi 1.000.000 kr.
(Een-indkomstægtepar). .......... 17.741 5,3 46.255 13,9
---------------------------------------------------------------------
Anm.: Procenten angiver fremgangen i rådighedsbeløb i pct. af disponibel
indkomst efter skat og AUD-bidrag. Gældende regler.
Sammenholdes tabel 1 og 2 fremgår, at fremgangen i rådighedsbeløb er
størst, når familierne bor i gældfri ejerbolig.
Spørgsmål 38:
Hvordan vil skattereformen påvirke nettoudgiften (efter skat) på et
hustru- og børnebidrag på brutto 140.000 kr., når yderen har en lønindkomst
på ca. 450.000 kr.?
Svar:
Hustru- og børnebidrag er et ligningsmæssigt fradrag, der fragår i
skattepligtig indkomst. Efter gældende regler har fradraget en skatteværdi på
52,2 pct. i en gennemsnitskommune, således at nettoudgiften efter skat udgør
66.920 kr.
Når reformen er fuldt gennemført, vil fradraget for hustru- og
børnebidraget have en skatteværdi på 38,2 pct. i en gennemsnitskommune,
hvorved nettoudgiften stiger med 19.600 kr. til 86.520 kr.
Denne stigning er dog en isoleret betragtning og skal ses i lyset af, at
en skatteyder med en lønindkomst på 450.000 kr. og ligningsmæssige fradrag på
140.000 kr. får en stigning i rådighedsbeløb efter betaling af bidraget på de
140.000 kr. på knap 9.500 kr., når reformen er fuldt gennemført, ekskl.
grønne afgifter m.v.
Spørgsmål 39:
Hvordan kunne lovforslaget ændres, så ovenstående virkning blev
neutraliseret?
Svar:
Som det fremgår af svaret på spørgsmål 38, falder skatteværdien af fradrag
for underholdsbidrag som en umiddelbar konsekvens af, at skatteprocenten
nedsættes.
Det er ikke teknisk muligt at ændre lovforslaget på en sådan måde, at
fradraget bevarer præcis den samme skatteværdi som før skatteomlægningen,
samtidig med at skatteprocenterne ændres. Skatteværdien er afhængig af
skatteprocenterne.
Underholdsbidrag er efter gældende regler et ligningsmæssigt fradrag. Det
vil sige, at det kan fradrages i skattepligtig indkomst, men hverken i
personlig indkomst eller kapitalindkomst. Denne systematik er bevaret i
lovforslaget. De skatter, der beregnes på grundlag af skattepligtig indkomst,
er bundskatten samt de kommunale og amtskommunale skatter (og eventuel
kirkeskat). Herved får underholdsbidraget som andre ligningsmæssige fradrag
en skatteværdi på ca. 45 pct. i 1994.
Skatteværdien af fradraget for underholdsbidrag ville kunne forøges,
såfremt fradraget blev ændret til et fradrag i personlig indkomst eller til
et fradrag i beregningsgrundlaget for mellemskatten. Fradrag i personlig
indkomst får i 1994 en skatteværdi på 65 pct., mens et fradrag i
beregningsgrundlaget for mellemskatten ville få en skatteværdi på ca. 49,5
pct.
Ændring af fradraget for underholdsbidrag til et fradrag i personlig
indkomst eller et fradrag med en skatteværdi svarende til mellemskatten ville
være et brud på den hidtidige systematik i personskatteloven, hvorefter
ligningsmæssige fradrag har en fradragsværdi svarende til den laveste
skattesats.
Efter lovforslaget skal mellemskatten beregnes på grundlag af personlig
indkomst og kapitalindkomst. Det betyder, at negativ kapitalindkomst
(hovedsagelig renteudgifter) har en skatteværdi svarende til mellemskatten,
ca. 49,5 pct. i 1994.
Fradrag for underholdsbidrag er imidlertid ikke en negativ
kapitalindkomst.
Ændringer i skatteværdien som beskrevet ovenfor ville ikke være
provenuneutrale, men ville medføre et provenutab. En ændring, hvorefter
underholdsbidrag fragik i beregningsgrundlaget for mellemskatten, ville komme
tættest på provenuneutralitet.
Der er ingen planer om at ændre skatteværdien af underholdsbidrag.
Spørgsmål 50:
Vedrørende bruttoskattens virkning på forskellige former for
pensionsindbetaling bedes sammenlignet virkningen for to personer, hvoraf den
enes arbejdsgiver indbetaler 20 pct. af lønnen til en pensionsordning,
hvorimod den anden får en lønforhøjelse på 20 pct. og selv indbetaler de 20
pct. til en privat pensionsordning.
Svar:
Ved besvarelsen af spørgsmålet skal jeg henholde mig til følgende
udtalelse, som jeg har indhentet hos finansministeren, der har fremsat
lovforslaget om arbejdsmarkedsfonde:
»I nedenstående eksempel, hvor arbejdsgiveren indbetaler 20 pct. af
lønnen til en pensionsordning, er forudsat en bruttoløn på 500.000 kr. Løn
ekskl. pensionsindbetaling udgør herefter 400.000 kr.
Bidrag af løn:
5 pct. af 400.000 kr. ................ 20.000 kr.
Bidrag af pensionsindbetalinger:
5 pct. af 100.000 kr. ................ 5.000 kr.
-----------------------------------------------------
I alt bidrag ......................... 25.000 kr.
-----------------------------------------------------
Løn efter bidrag og pensions-
indbetaling .......................... 380.000 kr.
Pensionsindbetaling efter bidrag ..... 95.000 kr.
I nedenstående eksempel er forudsat en bruttoløn på 500.000 kr., og
at der ikke foretages indbetaling til en arbejdsgiverordning.
Bidrag af løn:
5 pct. af 500.000 kr. ................ 25.000 kr.
-----------------------------------------------------
I alt bidrag ......................... 25.000 kr.
-----------------------------------------------------
Løn efter bidrag ..................... 475.000 kr.
Privattegnet pension ................. 95.000 kr.
Løn efter bidrag og pensions-
indbetaling .......................... 380.000 kr.
Ved en indbetaling på 95.000 kr. til en privattegnet pensionsordning er
den pågældende stillet på samme måde som den, der har en arbejdsgiverordning.
Lønnen efter bidrag og pensionsindbetaling udgør i begge tilfælde 380.000
kr., og til pensionsopsparing efter bidrag vil der ligeledes være 95.000 kr.
i begge tilfælde.«
Spørgsmål 51:
Regeringen begrunder beregning af bruttoskat på pensionsindbetalinger med,
at beskatningen på pensionsindbetalinger efter reformen sker med en lavere
procent. Hvordan begrunder regeringen da beregning af bruttoskat på
indbetaling til en kapitalpensionsordning, hvor udbetalingen jo fortsat
beskattes med en afgift på 40 pct.?
Svar:
Ved besvarelsen af spørgsmålet skal jeg henholde mig til følgende
udtalelse, som jeg har indhentet hos finansministeren, der har fremsat
lovforslaget om arbejdsmarkedsfonde:
»Efter lovforslaget skal pensionsinstituttet indeholde og afregne
bidrag af de indbetalinger, som en arbejdsgiver foretager til en
arbejdsgiveradministreret ordning for den ansatte.
Når pensionsindbetalingerne reduceres med arbejdsmarkedsbidragene, vil der
ske en tilsvarende nedgang i den udbetalte pension. Da der ikke opkræves
bidrag af de udbetalte pensioner, vil den disponible indkomst kunne
opretholdes på udbetalingstidspunktet med de gennemførte nedsættelser af
indkomstskatten.
Af pensionsindbetalinger, der er foretaget inden 1994, vil der ikke være
opkrævet arbejdsmarkedsbidrag. Disse indbetalinger pålægges heller ikke
bidrag ved udbetalingen og opnår fuld fordel af nedsættelsen af
indkomstskatten.
For indbetalinger til kapitalpensioner (opsparing i pensionsøjemed og
kapitalforsikring) gælder, at disse er fradragsberettigede ved opgørelsen af
den personlige indkomst. Indbetalingerne har herved i dag en fradragsværdi på
op til 68 pct. Som følge af regeringens lovforslag falder den skattemæssige
fradragsværdi og vil i 1994 udgøre op til 65 pct. og fra og med 1998 op til
58 pct.
Regeringen foreslår ikke afgiftssatserne for udbetalinger fra
kapitalpensioner ændret, og udbetalingerne vil herved fortsat blive pålagt en
afgift på som hovedregel 40 pct.
Der sker herved en indsnævring af forskellen mellem fradragsværdien af
indbetalinger til en kapitalpension og beskatningen af udbetalingerne, men
forskellen er fortsat stor i relation til forskellen mellem fradragsværdi af
indbetalinger og beskatning af udbetalinger på andre pensionsformer.
Regeringen har på denne baggrund ingen aktuelle planer om at nedsætte
afgiftssatsen for udbetalinger fra kapitalpensioner.«
Spørgsmål 52:
Vil der med lovforslaget ske en diskriminering af personer, der har en
kapitalforsikring som en del af en arbejdsgiverordning, med hensyn til
muligheden for at kunne udnytte den øvre grænse for årlig indbetaling (30.000
kr. i 1993) i forhold til personer, der selv indbetaler til en
kapitalpensionsordning?
Svar:
Ved besvarelsen af spørgsmålet skal jeg henholde mig til følgende
udtalelse, som jeg har indhentet hos finansministeren, der har fremsat
lovforslaget om arbejdsmarkedsfonde:
»Med regeringens forslag til skatteomlægning bevares adgangen til at
fratrække indbetalinger på kapitalpensionsordninger op til et højeste beløb
på 30.000 kr. (1993-niveau) ved opgørelsen af den personlige indkomst. Det
gælder både for kapitalpensioner, der er en del af en arbejdsgiverordning, og
for kapitalpensioner, der tegnes privat.
Lovforslaget om arbejdsmarkedsfonde medfører, at pensionsinstituttet skal
indeholde arbejdsmarkedsbidrag af de modtagne pensionsindbetalinger fra
arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, herunder kapitalpensioner, men
ikke af privattegnede pensionsordninger. Det indeholdte arbejdsmarkedsbidrag
vil reducere pensionsindbetalingen i den arbejdsgiveradministrerede ordning.
For at give en ansat med en arbejdsgiveradministreret ordning præcis samme
mulighed for at foretage indskud på en kapitalpensionskonto som en ansat med
en privattegnet kapitalpension vil beløbsgrænsen derfor skulle gælde for
indskuddets størrelse efter, at der er fratrukket de arbejdsmarkedsbidrag,
som pensionsinstituttet skal indeholde. Herved vil det kunne undgås at
behandle de to former for kapitalpension forskelligt.
En sådan fremgangsmåde ved opgørelsen af pensionsindskuddets størrelse vil
imidlertid være meget kompliceret at administrere og vanskelig at forstå. Jeg
har derfor ikke foreslået reglerne ændret på dette punkt.«
Spørgsmål 53:
Hvordan vil bruttobeskatningen reducere ægtefælledækning og
invalidedækning?
Svar:
Ved besvarelsen af spørgsmålet skal jeg henholde mig til følgende
udtalelse, som jeg har indhentet hos finansministeren, der har fremsat
lovforslaget om arbejdsmarkedsfonde:
»Som nævnt under besvarelsen af spørgsmål 51 betyder det forhold, at
pensionsinstituttet skal indeholde og afregne bidrag af
pensionsindbetalinger, at pensionsopsparing og dermed den til sin tid
udbetalte pension reduceres.
Lovforslaget indeholder ingen regler om, hvorledes reduktionen af
pensionsopsparingen som følge af arbejdsmarkedsbidraget skal fordeles på de
enkelte dele af et pensionsprodukt, dvs. om der skal ske en reduktion af
ægtefælledækning og invalidedækning til fordel for egenpension, eller om
egenpension i stedet skal reduceres.«.
Spørgsmål 54:
Hvad er begrundelsen for, at pensionsinstituttet skal forestå beregningen
og indbetalingen af bruttoskatten af pensionsbidraget? Kunne det ikke lige så
godt klares af arbejdsgiveren, som i forvejen skal give pensionsinstituttet
meddelelse om, hvilke indbetalinger der er bidragspligtige for den ansatte?
Svar:
Ved besvarelsen af spørgsmålet skal jeg henholde mig til følgende
udtalelse, som jeg har indhentet hos finansministeren, der har fremsat
lovforslaget om arbejdsmarkedsfonde:
»Der kan anføres tre grunde til at lade pensionsinstitutterne beregne
og indbetale arbejdsmarkedsbidragene af pensionsindbetalingerne.
For det første må balancen mellem den udbetalte løn og pensionsopsparingen
opretholdes.
Arbejdsmarkedsbidraget af den del af bruttolønnen, som indsættes på
arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, må enten tages af den udbetalte
løn eller af det beløb, som opspares til pension. Den sidstnævnte løsning er
mest naturlig.
En reduktion af det opsparede beløb med arbejdsmarkedsbidraget af det
indbetalte beløb vil være modsvaret af, at udbetalingen på
pensionstidspunktet er fritaget for arbejdsmarkedsbidrag, og at pensionisten
nyder godt af skattereformens indkomstskattenedsættelser. Den valgte
fremgangsmåde bevarer således bedst muligt den eksisterende balance mellem
den disponible arbejdsindkomst og den forventede fremtidige disponible
pensionsindkomst for den enkelte pensionsopsparer.
Hvis arbejdsgiveren skulle indeholde arbejdsmarkedsbidraget af den del af
bruttolønnen, som indbetales til en arbejdsgiveradministreret
pensionsordning, ville det i henhold til de fleste overenskomster medføre et
fradrag i den udbetalte løn. Når pensionsinstituttet indeholder bidraget,
fragår arbejdsmarkedsbidraget af pensionsindbetalingen derimod uden videre i
det opsparede beløb, som det er tilsigtet.
Ved som foreslået at lade pensionsinstitutterne indeholde og afregne
arbejdsmarkedsbidrag af pensionsindbetalingerne opnås følgelig, at
arbejdsgiveren kan fortsætte med at indbetale de pensionsbidrag, som er
aftalt med den ansatte, uden at der skal ændres i kollektivt eller
individuelt aftalte pensionsordninger, og uden at den hidtidige balance
mellem løn nu og pension i fremtiden forrykkes.
For det andet vil forslaget lette det administrative arbejde for
arbejdsgiverne med at indeholde og beregne arbejdsmarkedsbidragene. Det
administrative merarbejde for pensionsinstitutterne skønnes at være af
begrænset omfang. Omkostningerne herved dæmpes af, at pensionsinstitutterne
efter forslaget har frist med indbetalingen til staten, hvilket giver
mulighed for øget likviditet i pensionsinstitutterne.
For det tredje vil der kunne forekomme enkelte tilfælde, f.eks. i
forbindelse med danske virksomheders udstationering af medarbejdere i
udlandet, hvor en pensionsindbetaling ikke er bidragspligtig. Det er derfor
nødvendigt, at arbejdsgiveren giver meddelelse til pensionsinstituttet, for
at det kan indeholde og afregne korrekt bidrag af indbetalingerne.«
Spørgsmål 55:
Hvilke synspunkter vedrørende bruttobeskatning af pensionsindbetalinger
har ministeren givet udtryk for i interviewet i bladet Forsikring primo 1993?
Svar:
Der sigtes med spørgsmålet til det interview, som jeg gav i bladet
Forsikring nr. 4, 1993.
I det pågældende interview har jeg ikke givet udtryk for synspunkter
vedrørende arbejdsmarkedsbidrag og pensionsindbetalinger.
Jeg har derimod bl.a. givet udtryk for, at regeringen ingen planer har om
at forringe borgernes vilkår for pensionsopsparing.
Dette løfte har regeringen kunnet holde i forslaget til skatteomlægning.
Indbetalinger til fradragsberettiget pensionsopsparing kan fortsat ske i den
personlige indkomst. Fradragsværdien for indbetalingerne reduceres alene som
følge af de lavere skattesatser. Til gengæld bliver udbetalingerne lavere
beskattet som følge af de foreslåede skattenedsættelser.
Pensionsindbetalinger skal efter regeringens lovforslag pålægges
arbejdsmarkedsbidrag. Om begrundelserne herfor kan jeg i det hele henvise til
besvarelse af udvalgets spørgsmål 34 (L 283 - bilag 20).
Spørgsmål 56:
Hvordan vurderer ministeren teknikken i Personskatteudvalgets ideer til at
friholde pensionsindbetalinger for bruttobeskatning?
Svar:
Ved besvarelsen af spørgsmålet skal jeg henholde mig til følgende
udtalelse, som jeg har indhentet hos finansministeren, der har fremsat
lovforslaget om arbejdsmarkedsfonde:
»I Personskatteudvalgets rapport, kapitel 13, er anført, at
udbetalinger ikke tænkes pålagt arbejdsmarkedsbidrag. Udvalget finder det
derfor umiddelbart naturligt, at pensionsindbetalinger skal indgå i
bidragsgrundlaget. Jeg kan fuldt ud tilslutte mig dette synspunkt.
Efter Personskatteudvalgets opfattelse opstår der imidlertid et vanskeligt
ligestillingsproblem i forhold til tjenestemandsansatte, som
Personskatteudvalget ikke kan angive en løsning på. På den baggrund
forudsætter Personskatteudvalget, at der må gives et fradrag i
arbejdsmarkedsbidraget for bidrag til andre skattebegunstigede
pensionsordninger, såvel arbejdsgiveradministrerede som
ikkearbejdsgiveradministrerede ordninger.
Dette fører udvalget videre til problemet med at sikre fradragsret for
indbetalinger i ikkearbejdsgiveradministrerede ordninger.
Personskatteudvalget har peget på en løsning på dette problem gående ud
på, at den skattepligtige over for sin arbejdsgiver dokumenterer foretagne
indskud. Arbejdsgiveren skal herefter fratrække det indskudte beløb i
grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for de følgende perioder, indtil hele
indskuddet er fradraget i grundlaget.
Personskatteudvalgets diskussion følger af vanskelighederne med at finde
en metode til opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag af tjenestemandspensioner.
Regeringens forslag til skatteomlægning giver imidlertid ikke anledning
til et sådant ligestillingsproblem i relation til de tjenestemandsansatte.
Det skyldes, at balancen i forhold til andre lønmodtagere med hensyn til
beregning af arbejdsmarkedsbidraget sikres ved den ændring, der er foreslået
i lovforslag om ændring af tjenestemandspensionsloven (L 312). Herved undgås
de problemer, som beskrives i Personskatteudvalgets rapport.«
Spørgsmål 57:
Hvor meget skal tjenestemandspensionerne nedsættes for at skaffe balance i
forhold til sammenlignelige lønmodtagergrupper med arbejdsgiverbetalte
pensionsordninger, som i modsætning til tjenestemændene bliver
bruttobeskattet af indbetalinger?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Finansministeriet, som udtaler følgende:
»Tjenestemandspensionen er ikke baseret på, at der betales
pensionsbidrag i optjeningsperioden, og det kan derfor ikke uden videre
beregnes, hvordan den enkelte tjenestemands pension skulle påvirkes af
indførelsen af arbejdsmarkedsbidraget, som påvirker størrelsen af pensioner
fra andre arbejdsmarkedspensionsordninger.
Tjenestemandspensionsordningen er med andre ord en ydelsesdefineret
pensionsordning. Det vil derfor ikke være muligt for tjenestemandspensionerne
at skabe en fuldstændig parallelitet til de forsikringsmæssige,
bidragsdefinerede arbejdsmarkedspensionsordninger, for hvilke der skal
beregnes arbejdsmarkedsbidrag af pensionsbidraget.
En tilpasning af tjenestemandspensionens ydelser til den situation, at der
ikke beregnes arbejdsmarkedsbidrag af tjenestemandspensionen eller af de
aktive tjenestemænds pensionsoptjening, er indgået i forhandlingerne med
tjenestemandsorganisationerne om en ændret beregning af
tjenestemandspensionen, der afskaffer reglerne om samordningsfradraget,
således at pensionsniveauet over en årrække nedjusteres for de lavere
skalatrin.
Resultatet - som er fremlagt i lovforslag nr. 312 - er en helt ændret
pensionsberegning, hvor pensionsdækningsgraderne justeres og reglerne om
samordningsfradraget afskaffes i sammenhæng med gennemførelsen af
skatteomlægningen.
Den ændrede pensionsberegning betyder bl.a., at pensionen på de skalatrin,
hvor dækningsgraden i dag er høj, sættes ned over en periode på op til 28 år,
så der skabes en vis parallelitet til pensioner, hvor der indbetales bidrag,
idet det understreges, at ingen person, der er overgået til pension, går ned
i indtægt. For de grupper af tjenestemænd, der i dag har en lavere
dækningsgrad, sker der en gradvis stigning.«
Jeg kan henholde mig til Finansministeriets udtalelse.
Spørgsmål 68:
I »Ny kurs mod bedre tider« s. 26 nævnes, at den stigning i
statens udgifter, som indtræder i 1994, vil blive aftrappet i de
efterfølgende år i takt med konjunkturudviklingen. Hvorledes ønsker
regeringen at mindske udgifterne, hvis ledigheden ikke falder som forudsat i
regeringens økonomiske plan? Der ønskes en besvarelse under forudsætning af
uændret ledighed og under forudsætning af, at ledigheden kun reduceres med
halvdelen af det forventede frem til år 2000.
Svar:
I »Ny kurs mod bedre tider« s. 26 står: »Udgifterne
aftrappes gradvist i de efterfølgende år og kan i øvrigt dimensioneres
i lyset af konjunkturudviklingen.« (kursiveret skrift tilføjet).
I regeringens oplæg er indbudgetteret, at stigningen i de statslige
udgifter bliver aftrappet. Det følger direkte af de provenuvirkninger, som er
indbudgetteret i forslagene, jf. tabel 3.1. s. 26 i »Ny kurs mod bedre
tider«. Det direkte fald skyldes aftrapningen af underfinansieringen af
skattereformen samt den faldende profil i merudgifterne til andre
initiativer.
Det er korrekt, at der i de mellemfristede fremskrivninger af de statslige
udgifter er indkalkuleret en forbedring af de statslige finanser som følge af
forbedrede konjunkturer, men den faldende profil i de statslige merudgifter
vil indtræde i alle tilfælde, jf., tabel 3.1. s. 26 i »Ny kurs mod bedre
tider«.
Den anførte aftrapning af merudgifterne vil altså finde sted uanset
ledighedsniveauet. Der kan efterfølgende ske en justering af aftrapningen i
lyset af konjunktursituationen. En sådan ændring af aftrapningen vil indebære
nye forslag, som der ikke kan spekuleres om på nuværende tidspunkt.
Det bør understreges, at der ikke tilrettelægges en stigning i statens
udgifter i 1994 med henblik på styrke beskæftigelsen gennem en traditionel
finanspolitisk ekspansion. Regeringens forslag er - ud over at være
tidsbegrænsede - målrettet mod strukturforbedringer og mod at bryde den
tillidskrise i den private sektor, som den høje ledighed har medført.
Regeringen vurderer, at den største risiko for statsfinanserne ville være
at lade udviklingen fortsætte uændret. I den situation kan frygten for fallit
og ledighed holde det private initiativ tilbage og dermed yderligere udskyde
en økonomisk opgang. Dertil kommer en klar risiko for, at dele af den høje
konjunkturledighed udvikler sig til yderligere stigninger i den strukturelle
ledighed, hvis konjunkturtilbageslaget fortsat trækker ud.
De offentlige finanser er meget følsomme over for ledighedens størrelse.
For hver gang arbejdsløsheden stiger eller falder med 1 procent af
arbejdsstyrken som følge af ændret vækst i den private sektor, da forringes
eller forbedres de offentlige finanser med over 10 mia. kr. eller 1-1,5 pct.
af BNP.
Den private sektor har i disse år et meget stort opsparingsoverskud på ca.
70 mia. kr. årligt. Det er midler af en helt anden størrelsesorden end de
midler, der gennem ændringer af finanspolitikken kan igangsætte ny aktivitet,
jf. at »Ny kurs mod bedre tider« indebærer en midlertidig
underfinansiering på ca. 12 mia. kr. i 1994. Men for at aktivere det store
private opsparingsoverskud er det nødvendigt med større tillid i den private
sektor.
I den sammenhæng er det regeringens vurdering, at frygten for ledigheden
må dæmpes. Da kan igangsættes en ny og positiv udvikling, der bæres af vækst
i den private sektor og løbende forbedrer statsfinanserne.
Spørgsmål 69:
Med henblik på vurdering af regeringens fremregninger af den økonomiske
udvikling fra 1993 til år 2000 ønskes følgende spørgsmål besvaret: Kan det
bekræftes, at ledigheden i henhold til figur 4.7 c, s. 86 i »Ny kurs mod
bedre tider« forventes at falde fra netop det tidspunkt, hvor regeringen
fremsatte sin plan?
Svar:
Nej.
Det fremgår af figur 4.7 c, s. 86 i »Ny kurs mod bedre tider«,
at ledigheden forventes at stige igennem såvel første som andet kvartal 1993.
En vending i ledigheden skønnes ikke at kunne indtræffe før i løbet af andet
halvår 1993. Faldet i ledigheden forventes først at kunne tage til mod
slutningen af året.
Ved siden af ændringer i husholdningernes og virksomhedernes forventninger
har det betydning for en vending af ledigheden i andet halvår af 1993, at der
opnås enighed om at iværksætte de dele af »Ny kurs mod bedre
tider«, som regeringen har foreslået med virkning allerede i 1993.
Spørgsmål 70:
Med henblik på vurdering af regeringens fremregninger af den økonomiske
udvikling fra 1993 til år 2000 ønskes følgende spørgsmål besvaret: Hvad
bliver konsekvenserne for ledigheden, betalingsbalance og statsfinanser frem
til år 2000, hvis:
a. Væksten i OECD kun bliver halvdelen af det forventede i »Ny kurs
mod bedre tider«?
b. Forbrugskvoten stiger gradvis fra 73 pct. i 1993/94 til 75 pct. i 2000,
(jf. tabel 5.4., s. 124, hvor regeringen forventer en stigning fra 73 pct.
til 77,5 pct.)?
c. Forbrugskvoten er uændret 73 pct. fra 1993/94 til 2000, (jf. tabel 5.4,
s. 124, hvor regeringen forventer en stigning fra 73 pct. til 77,5 pct.)?
Svar:
a)
Den forventede realvækst i udlandet i perioden 1995-2000 er i
fremskrivningerne sat til 2,1 pct., jf. tabel 5.1., s. 114 i »Ny kurs
mod bedre tider«. Dette skøn er temmelig forsigtigt, idet det er baseret
på nogle restriktive antagelser om den økonomiske udvikling i udlandet.
Således antages arbejdsstyrken stort set ikke at vokse i udlandet i
perioden 1995-2000, og den årlige produktivitetsvækst er sat til 1,8 pct.,
hvilket er i underkanten af de historiske erfaringer. I perioden 1970/1990
voksede produktiviteten hos vores samhandelspartnere - målt som væksten i
realt BNP ift. beskæftigelsen - med 2,1 pct. om året, når de enkelte landes
udvikling sammenvejes med vægtene fra det effektive kronekursindeks.
Det er derfor svært at forestille sig en situation, hvor væksten i
OECD-området i perioden 1995-2000 halveres til godt 1 pct. om året. I en
sådan situation ville arbejdsløsheden i OECD-området som helhed vokse
dramatisk - fra det i forvejen høje niveau.
I OECD-Europa er arbejdsløsheden i dag i størrelsesordenen ca. 10 pct. af
arbejdsstyrken. Med en økonomisk vækst på kun 1 pct. årligt frem til år 2000
ville det sandsynligvis kræve en arbejdsløshed, der steg til klart over 15
pct. af arbejdsstyrken.
Det er svært at finde indikationer for, hvorfor en sådan udvikling skulle
finde sted. I de fleste lande må arbejdsløsheden i disse år trods alt
vurderes at være højere end det strukturelle niveau. Det fremgår bl.a. af den
lave inflation og høje tal for den private opsparing.
For at opnå en vækst på 1 pct. vil den private opsparing i OECD-området
skulle stige kraftigt. Det vil øve et nedadgående pres på renten.
Så høj en arbejdsløshed vil være markant inflationsdæmpende. Sandsynligvis
ville der blive deflation, herunder afledte virkninger i form af faldende
priser på de internationale råvaremarkeder.
En varig vækst i OECD-området som helhed på et så lavt niveau over en så
lang periode vil være ensbetydende med varige ubalancer i landene af et
omfang, der ikke er historisk erfaring for. Den økonomiske udvikling i
efterkrigstiden har været kendetegnet ved, at økonomiernes ligevægtsskabende
mekanismer har medført, at konjunkturafmatninger bliver efterfulgt af en
periode med vækst.
Det er ikke fundet umiddelbart muligt at gennemføre en beregning under de
skitserede forudsætninger. Vanskelighederne knytter sig bl.a. til indregning
af skøn for den internationale rente, inflation og oliepriser m.v., som kan
hænge sammen med så lav en vækst 7 år i træk i umiddelbar fortsættelse af den
stedfundne forholdsvis lange lavkonjunktur.
b) og c)
Udvalget beder om at få belyst udviklingen i ledighed, betalingsbalance og
statsfinanser, såfremt forbrugskvoten ikke vokser som i tabel 5.4., s. 124 i
»Ny kurs mod bedre tider«.
Det bør først understreges, at risikoen for en fortsat lav forbrugskvote
vurderes at være større, hvis ikke regeringens initiativer gennemføres, jf.
besvarelsen af spørgsmål 68.
En lavere forbrugskvote end beregnet i »Ny kurs mod bedre tider«
medfører et mindre markant fald i ledigheden, en mindre markant forbedring af
statsfinanserne og et fortsat voksende betalingsbalanceoverskud, jf. tabel 1.
Forbrugskvoten varierer noget igennem forløb b) og c), jf. tabel 1. Det
skyldes, at der teknisk er anvendt konstant realvækst i privatforbruget i de
to regneeksempler. I forløb b) er realvæksten i forbruget i perioden
1995-2000 på 4,3 pct. om året; i forløb c) er den på 3,7 pct.
Det fremgår således, at væksten i det private forbrug er ganske høj - selv
om der antages konstant forbrugskvote. Det skyldes en høj vækst i de samlede
disponible realindkomster i den private sektor.
Dette skyldes ikke mindst, at en forlængelse af det nuværende meget store
opsparingsoverskud i den private sektor på ca. 70 mia. kr. øger den private
sektors finansielle formue og dermed forbedrer nettorenteindtægterne
(reducerer renteudgifter eller øger renteindtægter). Jo mere der spares op,
jo mere stiger de disponible realindkomster således som følge af større
nettorenteindtægter.
Tabel 1. Udviklingen i ledighed, statsfinanser og betalingsbalance
under forskellige antagelser om udviklingen i forbruget.
---------------------------------------------------------------------
1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000
---------------------------------------------------------------------
Regeringens politik
Forbrugskvote ....... 72,6 73,7 74,2 75,3 76,0 76,9 77,5
Ledighed (pct.) ..... 11,0 10,2 9,3 8,6 7,8 6,9 6,2
Betalingsbalance
(pct. af BNP) ....... 2,6 2,4 2,0 1,8 1,3 1,3 1,4
DAU (pct. af BNP) ... -5,4 -5,2 -3,8 -2,5 -1,6 -0,6 0,1
---------------------------------------------------------------------
Spørgsmål b)
Forbrugskvote ....... 72,6 73,3 72,9 73,2 73,2 74,0 75,0
Ledighed (pct.) ..... 11,0 10,3 9,6 9,2 8,7 7,9 7,1
Betalingsbalance
(pct. af BNP) ....... 2,6 2,7 2,6 2,8 2,8 2,9 2,9
DAU (pct. af BNP) ... -5,4 -5,4 -4,4 -3,4 -2,8 -1,8 -0,8
---------------------------------------------------------------------
Spørgsmål c)
Forbrugskvote ....... 72,6 73,0 72,3 72,3 72,1 72,5 73,1
Ledighed (pct.) ..... 11,0 10,3 9,8 9,4 9,0 8,4 7,7
Betalingsbalance
(pct. af BNP) ....... 2,6 2,8 2,8 3,2 3,4 3,7 3,9
DAU (pct. af BNP) ... -5,4 -5,5 -4,6 -3,8 -3,3 -2,4 -1,5
---------------------------------------------------------------------
Note: De i tabel 1 beregnede effekter er fremkommet under de samme
antagelser som de, der er benyttet i kapitel 5 i »Ny kurs mod bedre
tider«, bortset fra udviklingen i privatforbruget.
I årene 1992-94 bidrager nettorenteindtægterne til en årlig mervækst i de
disponible realindkomster på over 1 pct. årligt. I »Ny kurs mod bedre
tider« er dette vækstbidrag forudsat at aftage gradvist mod slutningen
af årtiet i takt med en mere normal forbrugskvote.
Men hvis der som i b) og c) antages lavere forbrugskvote end i »Ny
kurs mod bedre tider«, bliver vækstbidraget fra nettorenteindtægterne
større.
Derfor vil også en fortsat høj opsparing på det nuværende niveau blive
modsvaret af en ganske pæn vækst i det private forbrug.
Hvis forbruget - under fremskrivningens antagelser om udviklingen i
produktivitet, bytteforhold og skattetryk m.v. - skal vokse mindre, vil det
kræve årlige fald i forbrugskvoten i forlængelse af det fald, der er sket de
sidste 7 år. Et sådant scenarie er belyst i besvarelsen af spørgsmål 71.
Spørgsmål 71:
Regeringen forventer ved gennemførelse af sin politik en gennemsnitlig
vækst i bruttonationalproduktet (BNP) på 2,1 pct. i gennemsnit i 1993/94 og i
gennemsnit 3,5 pct. fra 1995 til år 2000. Hvad bliver konsekvenserne for
ledighed, beskæftigelse og statsunderskud, hvis den gennemsnitlige vækst i
BNP som følge af lavere vækst i det private forbrug kun bliver i gennemsnit 1
pct. i 1993/94 og i gennemsnit 3 pct. i 1995 til år 2000 eller i gennemsnit 2
pct. i 1995 til år 2000?
Svar:
En gennemsnitlig realvækst i BNP på 1 pct. i 1993 og 1994 som følge af
lavere vækst i det private forbrug vil kræve, at det private forbrug ikke
vokser i 1993 og 1994 målt i faste priser. Det vil medføre et kraftigt fald i
forbrugskvoten fra 1993 til 1994, jf. tabel 2.
Et fald i forbrugskvoten fra det i forvejen historisk lave niveau skønnes
ikke sandsynligt, ikke mindst i lyset af det indtrufne rentefald og
initiativerne i »Ny kurs mod bedre tider«.
En økonomisk vækst på 3 pct. i gennemsnit for perioden 1995-2000 vil
kræve, at forbrugskvoten forbliver omkring 70 i hele perioden, jf. tabel 2.
Økonomisk vækst på i gennemsnit 2 pct. i perioden 1995-2000 vil kræve en
realvækst i forbruget i størrelsesordenen ca. 2 pct. og medføre et fortsat
fald i forbrugskvoten til et slutniveau omkring 62 pct., jf. tabel 2, hvilket
ligger uden for den økonomiske erfaringsramme.
Forbrugskvoten har siden 1960 normalt været ca. 78-80 pct. 1986 havde den
hidtil højeste forbrugskvote med ca. 84 pct. Årene 1993 og 1994 bliver efter
de foreliggende skøn år med den hidtil laveste forbrugskvote, nemlig ca. 73
pct.
Hvis den økonomiske vækst bliver lav som følge af faldende forbrugskvote
af den nævnte størrelsesorden vil den i besvarelsen af spørgsmål 70 nævnte
sammenhæng mellem opsparing og nettorenteindtægter blive styrket.
Nettorenteindtægterne vil år efter år stige kraftigt og de disponible
realindkomster derfor stadig vokse pænt.
Dette viser sig bl.a. i virkningen på betalingsbalancens overskud, jf.
tabel 2, der i slutningen af årtiet med et fald i forbrugskvoten til 62 pct.
vokser til 10 pct. af BNP eller op mod 100 mia. kr. årligt i 1993-priser.
Tabel 2. Udviklingen i ledighed, statsfinanser og betalingsbalance
under forskellige antagelser om BNP-væksten.
---------------------------------------------------------------------
1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000
---------------------------------------------------------------------
Vækst i BNP på i gennemsnit 1 pct. i 1993-94 og på i gennemsnit 3
pct. i 1995-2000 som følge af svag forbrugsvækst
Realvækst i BNP
(pct.) ......... 0,5 1,6 2,8 3,2 3,1 3,1 3,0 2,9
Forbrugskvote .. 73,0 70,1 70,3 69,6 69,5 69,2 69,6 70,1
Ledighed (pct.). 11,9 11,5 11,2 10,7 10,3 9,9 9,2 8,5
Betalingsbalance
(pct. af BNP) .. 3,4 3,7 4,1 4,3 4,8 5,1 5,5 5,9
DAU (pct.
af BNP) ........ -6,3 -6,4 -6,9 -6,0 -5,1 -4,4 -3,4 -2,3
---------------------------------------------------------------------
Vækst i BNP på i gennemsnit 1 pct. i 1993-94 og på i gennemsnit 2
pct. i 1995-2000 som følge af svag forbrugsvækst
Realvækst i BNP
(pct.) ......... 0,5 1,6 1,7 2,1 2,0 2,1 2,0 2,0
Forbrugskvote .. 73,0 70,1 69,1 67,1 65,7 64,1 63,1 62,1
Ledighed (pct.). 11,9 11,5 11,4 11,3 11,4 11,4 11,1 10,8
Betalingsbalance
(pct. af BNP) .. 3,4 3,7 4,6 5,5 6,7 7,9 9,3 10,8
DAU (pct.
af BNP) ........- 6,3 -6,4 -7,5 -7,2 -6,9 -6,8 -6,2 -5,5
---------------------------------------------------------------------
Note: De i tabel 2 beregnede effekter er fremkommet under de samme
antagelser som de, der er benyttet i kapitel 5 i »Ny kurs mod bedre
tider«, bortset fra udviklingen i privatforbruget.
Spørgsmålet refererer en gennemsnitlig årlig vækst på 3,5 pct. i årene
1995-2000. Selv om det nogenlunde svarer til væksten i årene 1983-86, kan de
to perioder ikke sammenlignes.
Der er en række afgørende forskelle, som betyder, at den skønnede vækst
for årene 1995-2000 kan blive langt mere holdbar. Ifølge beregningerne
afviger de to perioder bl.a. med en klart højere vækst i produktiviteten og
et klart større vækstbidrag til de disponible indkomster fra
nettorenteindtægterne i perioden 1995-2000 end i årene 1983-86. Begge disse
faktorer bidrager til markant større vækst i de disponible realindkomster i
den private sektor.
I årene 1983-86 voksede den private sektors disponible realindkomster med
årligt ca. 1,5 pct. Den store vækst var således drevet af lånefinansieret
forbrug og investeringer. I årene 1995-2000 viser fremskrivningen en vækst i
de disponible realindkomster på 4,1 pct. årligt, bl.a. som følge af højere
produktivitet og større nettorenteindtæger - men også fordi skatter og
afgifter ikke forøges, som det skete i årene 1983-86.
Dertil kommer, at udgangspunktet for vækst i form af overskud på
betalingsbalancen, et moderat underskud i den offentlige sektor og lav
inflation er bedre.
Spørgsmål 72:
Hvor meget skal eksempelvis bruttoskatten i eksemplet i ovenstående
spørgsmål forhøjes for at sikre en uændret saldo på de offentlige finanser
frem til år 2000 i forhold til det forventede i »Ny kurs mod bedre
tider«?
Svar:
Da regeringens foreslåede øremærkede arbejdsmarkedsbidrag netop er
øremærkede til arbejdsmarkedsformål, vil det ikke være muligt at hæve disse
bidrag med henblik på at påvirke de offentlige finansers saldo.
En del af evt. forringelser af de offentlige finanser vil i givet fald
skyldes større udgifter til dagpenge end forudsat i »Ny kurs mod bedre
tider«. Bidragssatserne til Dagpengefonden er imidlertid fastlagt frem
til 1998.
Det er dog muligt at foretage en generel finanspolitisk opstramning,
såfremt den offentlige sektors saldo ikke udvikler sig som forventet. Om
finanspolitiske stramninger gælder generelt den tommelfingerregel, at en
finanspolitisk stramning på 1 mia. kr. på mellemfristet sigt medfører en
forbedring af den offentlige sektors saldo på 1/2 mia. kr.
Der er dog især på kortere sigt forskelle mellem forskellige økonomiske
instrumenter. På længere sigt er virkningen af de fleste finanspolitiske
instrumenter større end den anførte tommelfingerregel for de mellemfristede
virkninger.
Spørgsmål 73:
Hvorledes vil den forventede beskæftigelsesfremgang i »Ny kurs mod
bedre tider« i årene 1993 og 1994 være fordelt på den private og den
offentlige sektor?
Svar:
Den forventede beskæftigelsesfremgangs fordeling på privat og offentlig
beskæftigelse fremgår af tabel 4.1., s. 81 i »Ny kurs mod bedre
tider«. Det fremgår af tabellen, at den offentlige beskæftigelse
forventes at vokse med 14.000 personer fra 1992 til 1993 og med 13.000
personer fra 1993 til 1994. Tilsvarende fremgår det af tabellen, at den
private beskæftigelse ventes at falde med 28.000 personer fra 1992 til 1993
og stige med 17.000 personer fra 1993 til 1994.
Spørgsmål 74:
Regeringen forventer, at der fra 1993 til år 2000 skabes 152.000
arbejdspladser i de private serviceerhverv, hvis regeringens politik
gennemføres. Regeringen bedes oplyse den forventede fordeling af fremgangen
på forskellige grene af serviceerhvervene, herunder blandt andet udviklingen
for engros- og detailhandel, transportvirksomhed, finansiel service,
forretningsservice og husholdningsservice.
Svar:
I regeringens fremskrivning fremkommer beskæftigelsesfremgangen på 152.000
personer i private serviceerhvev som følge af ændringer i forbrugets
sammensætning over mod en større andel serviceforbrug, som er en naturlig
følge af den generelle velfærdsfremgang.
Fordelingen af fremgangen på de enkelte serviceerhverv er baseret på den
forventede forbrugssammensætning og på en videreførsel af den historiske
produktivitetsudvikling i de enkelte erhverv. På denne baggrund fås følgende
opsplitning af beskæftigelsesfremgangen i private serviceerhverv:
Engros- og detailhandel 28.000 personer
Transportvirksomhed 15.000 personer
Finansiel service m.v. 21.000 personer
Forretningsservice og 88.000 personer
husholdningsservice
Den væsentligste del af beskæftigelsesfremgangen i disse erhverv hænger
sammen med den generelle fremgang i den økonomiske aktivitet i
fremskrivningen til år 2000. Alle erhvervene er således tæt sammenknyttet
gennem underleverancer og distribution. En generel økonomisk fremgang vil
derfor normalt smitte af på næsten alle erhverv.
Spørgsmål 75:
Hvorledes er de grønne skatter, som lønmodtagerne skal betale, indregnet i
beregningerne over den fremtidige lønudvikling? Er det korrekt, at
ADAM-modellen, som regeringen har benyttet sig af, antager, at øgede
forbrugsafgifter som for eksempel de grønne afgifter virker løndrivende på
nøjagtig samme måde, som personskattenedsættelser af regeringen antages at
virke løntilbageholdende?
Svar:
De grønne afgifter er i beregningerne indregnet som indirekte skatter.
Herved kommer afgifterne til at påvirke udviklingen i forbrugerpriserne.
Da der i ADAM regnes med en overvæltning fra priser til lønninger, er det
korrekt, at øgede forbrugsafgifter virker løndrivende. Det er ligeledes
korrekt, at personskattenedsættelser i ADAM-modellen antages at virke
løntilbageholdende.
Virkningerne er parallelle og svarer til, at en reduktion af skatten med 1
pct. dæmper lønstigningerne med ca. 0,15 pct. i det år, hvor skatten sænkes.
Virkningen aftager i de efterfølgende år og er på mellemfristet og lang sigt
nul.
ADAM-modellen skelner ikke mellem forskellige skatter og afgifter. Da det
specielt er marginalskatten, der nedsættes i »Ny kurs mod bedre
tider«, kan den samlede løndæmpende effekt være undervurderet.
Spørgsmål 76:
Hvordan kan det være, at regeringen ikke henregner den skærpede aktie- og
ejendomsbeskatning til erhvervslivets forøgede skattebetaling og dermed
erhvervslivets omkostninger i »Ny kurs mod bedre tider«?
Svar:
Den øgede aktieavancebeskatning vil alene berøre aktieavancer hos
personer. Aktieavancer i selskaber er i dag fuldt skattepligtige.
Aktieavanceebeskatningen vil betyde en øget skattebetaling hos
husholdninger med en aktiebeholdning af unoterede aktier eller med en
beholdning af børsnoterede aktier til en værdi på over 100.000 kr.
Regelændringen vil herved ikke umiddelbart påvirke erhvervenes
resultatopgørelse.
Ejendomsavancer har tidligere for alt andet end ejerboliger været
beskattet ved salg inden for de første 7 års ejertid. Efter de nye regler vil
ejendomsavancer ved salg af sådanne ejendomme altid være skattepligtige helt
eller delvist. Efter 9 års ejertid skal 70 pct. af avancen beskattes som
kapitalindkomst.
Erhvervsvirksomheder kan ved salg af fast ejendom modregne fortjenesten
herfra i anskaffelsessummen for en ny ejendom, såfremt der ikke er tale om en
udlejningsejendom. Erhvervsvirksomheder har hermed adgang til at skyde
avanceskatten foran sig.
Det samlede merprovenu ved ejendomsavancebeskatningen er opgjort til 100
mio. kr. Den umiddelbare erhvervsbelastning vil som følge af
skatteydskydningsmuligheden være meget begrænset, hvorfor avancebeskatningen
af ejendomme ikke er medregnet i bilag 4 i »Ny kurs mod bedre
tider«.
Spørgsmål 77:
Hvorledes vil underskuddet på statens finanser og skattetrykket udvikle
sig frem til 1998, såfremt arbejdsløsheden mod forventning forbliver uændret?
Svar:
Udviklingen i underskuddet på statens finanser og skattetrykket i en
situation, hvor arbejdsløsheden mod forventning forbliver uændret frem til
1998, afhænger i høj grad af, hvilke faktorer der er årsag til udviklingen.
En sådan udvikling vil f.eks. kunne realiseres gennem en kraftig
nedbringelse af de offentlige udgifter. Herved vil statsfinanserne blive
forbedret, men regeringen vil ikke dermed have løst den opgave, den har sat
sig for at løse, nemlig at nedbringe ledigheden.
Såfremt udviklingen kan henføres til svigtende privatforbrug, kan der
henvises til svarene på spørgsmål 70 og spørgsmål 71. Her fremgår det af
tabel 2, at forbrugskvoten skal falde kraftigt for at fastholde ledigheden på
sit nuværende niveau, hvis lavere forbrugskvote er årsagen til lavere vækst.
Ved at se på det såkaldte status quo-forløb i kapitel 5 i »Ny kurs
mod bedre tider« er det muligt at danne sig et indtryk af effekterne på
statsfinanserne og skattetrykket frem til 1998, såfremt regeringens udspil
ikke gennemføres, og såfremt arbejdsløsheden er nogenlunde uændret.
I status quo-forløbet er ledigheden i 1998 på 318.000 personer, hvilket
svarer til ledighedsniveauet i 1992. Status quo-forløbet medfører i 1998 et
skattetryk på knap 49 pct. og et DAU-underskud på omkring 1,5 pct. af BNP.
Ved gennemførelse af regeringens politik ventes skattetrykket i 1998 at ligge
på godt 47 pct., og DAU-underskuddet ventes - som i status quo-forløbet - at
ligge på omkring 1,5 pct. af BNP.
Spørgsmål 78:
Hvordan forestiller regeringen sig, at alene en reduktion af
marginalskatten finansieret ved belastning af erhvervslivet, grønne skatter
samt en bruttoskat skal kunne muliggøre en nedbringelse af arbejdsløsheden
til langt under 200.000 personer i år 2000, når man ikke tager fat på at løse
de grundlæggende strukturproblemer på arbejdsmarkedet, som blandt andet OECD,
Det Økonomiske Råd og Zeuthen-udvalget har påpeget? Spørgsmålet bedes
besvaret under hensyntagen til, at man i 1986 stødte på flaskehalse og
løninflation allerede ved et ledighedsniveau på ca. 220.000 personer. Den
høje ledighed siden da har formentlig forøget strukturledigheden yderligere,
således at flaskehalse og lønpres vil opstå på et endnu tidligere tidspunkt -
det vil sige ved et højere ledighedsniveau - medmindre arbejdsmarkedets
strukturproblemer i form af ydelsesniveau, ydelseslængde og rådighed løses.
Svar:
Det er ikke regeringens opfattelse, at ledigheden kan nedbringes alene ved
at nedsætte marginalskatterne og indføre øremærkede arbejdsmarkedsbidrag og
grønne skatter, jf. bl.a. besvarelsen af spørgsmål 68.
Det er heller ikke regeringens opfattelse, at de fremlagte forslag påfører
erhvervslivet en øget belastning.
Det er imidlertid korrekt, at målet om at bringe ledigheden ned under
200.000 personer inden år 2000 næppe kan realiseres uden reformer på
arbejdsmarkedet. Regeringen fremlagde allerede i april 1993 sit første oplæg
til arbejdsmarkedsreformer. Den aktive arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitik
består af 3 hovedkomponenter: En reform af arbejdsløshedssystemet, en
orlovsreform og en styrket uddannelsesindsats.
Med reformen af arbejdsløshedssystemet sikres det, at den enkelte lediges
forløb igennem arbejdsløshedssystemet er bedre tilpasset den lediges behov og
evner. Det sikres endvidere, at den ledige aktiveres på et tidligere
tidspunkt, enten gennem jobtilbud, uddannelse eller orlov. Der stilles også i
det nye system strengere krav til den enkelte ledige - specielt i delperiode
2, hvor den ledige skal være aktiv i længere sammenhængende tid for at
oppebære retten til dagpenge.
Orlovsreformen sikrer beskæftigede såvel som ledige en mulighed for at
tage orlov for at dygtiggøre sig eller for at være mere sammen med familien.
Herved sikres det både, at arbejdsstyrkens kvalifikationer bliver forbedret,
og at ledige får en større mulighed for at prøve kræfter med og opbygge
erfaring fra de arbejdspladser, som bliver frigjort i forbindelse med orlov.
Det er nødvendigt at opkvalificere den danske arbejdsstyrke - både de
ledige og de der er i beskæftigelse. Derfor indeholder regeringens udspil et
oplæg til en styrket uddannelsesindsats.
Denne indsats er nødvendig for at kunne tilbyde videreuddannelse til dem,
der enten som ledige eller på orlov ønsker at forbedre deres kvalifikationer.
Det er rigtigt, at der i 1986/87 var tegn på, at der var ved at opstå
flaskehalse på visse dele af arbejdsmarkedet. Den daværende udvikling tydede
på, at den strukturelle ledighed lå meget højt i Danmark. Det gør den
sandsynligvis fortsat. Det ledighedsniveau, som er foreneligt med uændret
konkurrenceevne, anslås at ligge på 8-9 pct. af arbejdsstyrken, jf. figur
5.7, s. 131 i »Ny kurs mod bedre tider«.
Regeringens samlede oplæg retter sig derfor i høj grad imod forholdene på
arbejdsmarkedet. Det er regeringens overbevisning, at arbejdsmarkedsreformen
med en aktiv arbejdsmarkedspolitik og en styrket uddannelsesindsats vil kunne
bringe den strukturelle ledighed ned på et niveau, som er lavere end det
nuværende, jf. figur 5.7, s. 131 i »Ny kurs mod bedre tider«.
Opsummerende kan det nævnes, at bl.a. følgende forhold bidrager til bedre
struktur på arbejdsmarkedet i »Ny kurs mod bedre tider«:
1) Reformen af den aktive arbejdsmarkedspolitik
2) Orlov til uddannelse
3) Øget uddannelsesindsats
4) Lavere marginalskat
5) Finansieringsreform af arbejdsmarkedsudgifter
6) Styrket serviceproduktion, der bl.a. retter sig mod lavt uddannede.
Spørgsmål 83:
Hvorfor indbefatter det skrå skatteloft ikke arbejdsmarkedsbidraget?
Skyldes det, at arbejdsmarkedsbidraget frit skal kunne sættes i vejret?
Svar:
Det skrå skattelofts funktion er at beskytte den enkelte skatteyder imod
en for høj kommunal og amtskommunal skatteudskrivning. Forslaget går ud på,
at hvis denne overskrider 28,5 i 1994 og 29 i de følgende år, nedsættes
topskatteprocenten i den pågældende kommune. Det er mest af redaktionelle
grunde og for at vise sammenhængen med de hidtil gældende regler, at de
øvrige statsskatteprocenter også er nævnt i § 19, samtidig med, at det loft,
der nævnes i § 19, er tilsvarende højere end de før nævnte 28,5 og 29
procent.
Arbejdsmarkedsbidraget er fradragsberettiget i den personlige indkomst.
Heri ligger en beskyttelse imod overbeskatning.
En evt. forhøjelse af arbejdsmarkedsbidraget, som forespørgeren antyder at
regeringen vil, skal vedtages af det til enhver tid værende flertal i
Folketinget. Det er lige så nemt eller svært som ændringer af det skrå
skatteloft. Regeringen har hverken planer om at forhøje det skrå skatteloft
eller arbejdsmarkedsbidraget. Det har regeringen jo netop tilkendegivet ved
at fremsætte lovforslag, der rækker flere år frem i tiden.
Spørgsmål 86:
Såfremt konjunkturudviklingen udvikler sig mindre fordelagtigt end
forudsat af regeringen i »Ny kurs mod bedre tider«, er det da alene
regeringens hensigt at finansiere øgede offentlige udgifter til for eksempel
dagpenge gennem øgede arbejdsmarkedsbidrag (bruttoskat), eller indgår der i
dette tilfælde mulighed for at gennemføre offentlige besparelser i
regeringens planlægning?
Svar:
I oplægget til en skattereform foreslår regeringen, at der indføres
øremærkede arbejdsmarkedsbidrag til at finansiere dagpenge, aktivering og
sygedagpenge. Den samlede andel af indkomsten, som skal betales til disse
formål gennem øremærkede arbejdsmarkedsbidrag, ligger fast i perioden frem
til 1998, jf. tabel 3.10, s. 39 i »Ny kurs mod bedre tider«.
En mindre fordelagtig konjunkturudvikling i perioden frem til 1998, som
medfører øgede offentlige udgifter til f.eks. dagpenge, vil derfor ikke føre
til en justering af den indkomstandel, som skal indbetales som øremærkede
arbejdsmarkedsbidrag.
Efter 1998 vil en mindre gunstig konjunkturudvikling med f.eks. højere
ledighed kunne medføre en justering af den indkomstandel, som skal indbetales
som øremærkede arbejdsmarkedsbidrag.
Jf. også besvarelsen af spørgsmål 72.
Spørgsmål 91:
Ad svaret på spørgsmål 2, jf. bilag 78
»Hvilke 20 kommuner og hvilken amtskommune skønnes at tabe 0,2 pct.
eller derover på skattereformen ekskl. det i svaret omtalte særlige tilskud?
Og hvilke 20 kommuner og hvilken amtskommune vil tjene mest/tabe mindst på
skattereformen?»
Svar:
I nedenstående tabeller er vist en foreløbig opgørelse af de samlede
virkninger for udvalgte kommuner ved skattereform, bruttoficering samt
ændring af tilskuds- og udligningssystemet.
I tabel 1 er vist en oversigt over de kommuner og den amtskommune,
hvis tab overstiger 0,2 pct. af kommunens eller amtskommunens
beskatningsgrundlag. I søjle 1 er vist tabet i 1.000 kr., og i søjle 2 er
tabet angivet i procent af beskatningsgrundlaget.
I tabel 2 er vist en oversigt over de 20 kommuner og den
amtskommune, der i procent af beskatningsgrundlaget har de største gevinster.
I søjle 1 er vist gevinsten i 1.000 kr., og i søjle 2 er gevinsten angivet i
pct. af beskatningsgrundlaget.
Tabel 1
---------------------------------------------------------------------
Virkning (1) som ændring
i alt i beskatnings-
niveau (- = gevinst,
+ = tab)
(1) (2)
---------------------------------------------------------------------
713 Hinnerup .................... -3.893 0,46
703 Galten ...................... -3.762 0,45
715 Hørning ..................... -2.714 0,42
447 Munkebo ..................... -1.528 0,33
709 Hadsten ..................... -2.847 0,32
345 Tølløse ..................... -2.344 0,32
659 Holmsland ................... -1.404 0,30
535 Sydals ...................... -1.534 0,29
673 Thyborøn-Harboør ............ -1.229 0,29
441 Langeskov ................... -1.348 0,28
357 Holmegård ................... -1.454 0,27
497 Årslev ...................... -1.895 0,27
613 Hedensted ................... -3.108 0,26
745 Skanderborg ................. -4.051 0,25
533 Sundeved .................... -977 0,25
623 Lunderskov .................. -905 0,25
165 Albertslund ................. -6.820 0,24
603 Børkop ...................... -1.884 0,23
353 Fladså ...................... -1.175 0,22
385 Rønnede ..................... -1.119 0,22
737 Ry .......................... -1.730 0,21
663 Ikast ....................... -3.560 0,21
025 Roskilde Amtskommune ........ -54.548 0,25
---------------------------------------------------------------------
Tabel 2
---------------------------------------------------------------------
Virkning (1) som ændring
i alt i beskatnings-
niveau (- = gevinst,
+ = tab)
(1) (2)
---------------------------------------------------------------------
675 Thyholm ..................... 420 -0,18
355 Holeby ...................... 586 -0,19
785 Sydthy ...................... 1.361 -0,19
381 Rudbjerg .................... 516 -0,19
811 Fjerritslev ................. 1.042 -0,19
557 Bramming .................... 1.814 -0,19
505 Bredebro .................... 526 -0,19
407 Rønne ....................... 2.263 -0,19
405 Neksø ....................... 1.119 -0,20
809 Farsø ....................... 948 -0,20
747 Sønderhald .................. 1.311 -0,21
383 Rødby ....................... 1.222 -0,24
731 Randers ..................... 13.307 -0,28
341 Tornved ..................... 1.919 -0,29
363 Maribo ...................... 2.604 -0,31
369 Nykøbing Falster ............ 6.726 -0,33
327 Nykøbing-Rørvig ............. 1.994 -0,34
475 Rudkøbing ................... 1.899 -0,39
653 Brande ...................... 3.764 -0,61
367 Nakskov ..................... 7.347 -0,63
013 Københavns Kommune
(som amtskommune) ............... 211.215 -0,50
---------------------------------------------------------------------
Der skal i øvrigt gøres opmærksom på, at regeringen har fremsat
ændringsforslag til L 338, hvorefter der ydes kompensation til kommuner og
amtskommuner, der taber mere end 0,1 procent af beskatningsgrundlaget i 1994,
mere end 0,15 procent i 1995 og mere end 0,20 pct. i 1996.
Spørgsmål 92:
Ad svaret på spørgsmål 20, jf. bilag 78:
I »Ny kurs mod bedre tider«, tabel 3.1., side 26 anføres, at
skattereformen indebærer et provenutab i 1998 på 0,6 mia. kr. Med hvor mange
pct.-point skal kommuneskatten stige for at give en provenugevinst på 0,6
mia. kr.?
Svar:
Det skønnes, at kommuneskatten i 1998 skal forhøjes med ca. 0,15
pct.-point for at give et merprovenu på 0,6 mia. kr. (1993-niveau).
Spørgsmål 93:
Ad svar på spørgsmål 30, jf. bilag 24:
Skatten for de i svaret viste indkomstgrupper bedes også regnet ud for
1986 og sammenholdt med årene 1993 og 1998.
Spørgsmål 94:
Hvad ville skatten i en gennemsnitskommune have udgjort i årene 1986,
1987, 1993 og efter reformens gennemførelse 1998 for en skatteyder med det
gennemsnitlige fradrag på sit indkomsttrin ved en personlig indkomst på:
---------------------------------------------------------------------
Personlig Skat Skat Skat Skat efter reformens Forskel mellem
indkomst 1986 1987 1993 gennemførelse 1998 1986 og reformen
40.000
50.000
60.000
70.000
80.000
90.000
100.000
120.000
140.000
160.000
180.000
200.000
220.000
250.000
300.000
400.000
400.000 og erhvervsdrivende
450.000
450.000 og erhvervsdrivende
500.000
500.000 og erhvervsdrivende
1.000.000
1.000.000 og erhvervsdrivende
---------------------------------------------------------------------
I regneeksemplet for erhvervsdrivende bedes forudsat, at den erhvervsdrivende
benytter virksomhedsordningen, at virksomhedens kapitalafkast udgør 5 pct. af
overskuddet, samt at der af overskuddet opspares 50.000 for den
erhvervsdrivende med 400.000 i overskud, 62.000 for den erhvervsdrivende med
450.000 i overskud, 75.000 for den erhvervsdrivende med 500.000 i overskud og
200.000 for den erhvervsdrivende med 1.000.000 i overskud.
Svar:
Nedenfor er vist skatten for de ønskede indkomstgrupper efter 1986-regler,
1987-regler, 1993-regler og lovforslaget i 1998.
Der er siden 1986 foretaget en lang række ændringer i skattesystemet, der
påvirker den enkelte skatteyder. I de foretagne beregninger er alene
indregnet virkningerne af skalaændringerne.
Samtlige beregninger er foretaget i 1993-niveau. 1986-beløbsgrænserne er
således forhøjet med 22 pct. og 1987-grænser med 20 pct.
1987- og 1993-skalaerne er identiske, bortset fra forhøjelsen af 6
pct.-bundgrænsen, som blev gennemført i 1991 og 1992.
Tabel 1. Samlet skat for enlige skatteydere efter 1986-regler,
1987-regler, 1993-regler og lovforslaget i 1998. Gennemsnitskommune 1993 med
skatteprocent 30,2 inkl. kirkeskat. 1993-niveau.
---------------------------------------------------------------------
Ændring i
rådig-
hedsbeløb
som følge
af skat-
teomlæg-
ningen i
forhold
til
Personlig Skat 1986- Skat 1987- Skat gæl- Skat lovfor- 1986-
indkomst regler regler dende slag 1998(1) regler
regler
1993
---------------------------------------------------------------------
Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr.
40.000 5.173 4.523 4.523 5.931 -758
50.000 10.333 9.743 9.743 10.397 -63
60.000 15.110 14.963 14.963 14.863 247
70.000 17.964 17.380 17.380 17.278 686
80.000 21.589 20.755 20.755 20.090 1.499
90.000 28.337 27.734 27.734 25.843 2.493
100.000 31.814 31.096 31.096 28.949 2.865
120.000 39.800 39.104 39.104 36.101 3.699
140.000 48.111 47.339 47.339 43.018 5.093
160.000 56.705 56.063 55.910 51.004 5.701
180.000 66.315 65.041 64.321 58.686 7.630
200.000 77.835 75.564 74.844 67.578 10.256
220.000 90.735 87.204 86.484 77.378 13.357
250.000 102.835 99.694 98.974 87.187 15.648
300.000 129.915 128.078 127.358 112.905 17.010
400.000 189.251 186.604 185.884 167.420 21.831
450.000 226.470 221.215 220.495 198.539 27.930
500.000 260.497 253.566 252.846 227.681 32.816
1.000.000 636.949 602.698 601.978 544.017 92.932
---------------------------------------------------------------------
Anm.: Fradrag og kapitalindkomst på de forskellige indkomsttrin er
beregnet på basis af en stikprøve på lovmodellen på ca. 0,3 pct. af
befolkningen.
(1) Inkl. nettovirkning af arbejdsmarkedsbidrag og bortfald af AUD-bidrag.
For indkomster under 80.000 kr. udgør AUD-bidraget 483 kr., for indkomster
mellem 80.000-120.000 kr. 976 kr. og over 120.000 kr. 1.450 kr. Ekskl. grønne
afgifter.
Tabel 2. Samlet skat for selvstændigt erhvervsdrivende efter
1986-regler, 1987-regler, 1993-regler og lovforslaget i 1998.
Gennemsnitskommune 1993 med skatteprocent 30,2 inkl. kirkeskat.
1993-niveau.
---------------------------------------------------------------------
Ændring i
rådig-
hedsbeløb
som følge
af skat-
teomlæg-
ningen i
forhold
til
Virksom- Skat 1986- Skat 1987- Skat gæl- Skat lovfor- 1986-
hedsover- regler regler(1) dende slag 1998(1) regler
skud regler (2)
1993
---------------------------------------------------------------------
Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr.
400.000 196.009 185.737 185.017 169.187 26.822
450.000 235.660 220.821 220.101 201.282 34.378
500.000 269.333 251.671 250.951 229.729 39.604
1.000.000 636.949 583.087 582.367 535.657 101.292
---------------------------------------------------------------------
Anm.: Fradrag og kapitalindkomst på de forskellige indkomsttrin er
beregnet på basis af en stikprøve på lovmodellen på ca. 0,3 pct. af
befolkningen.
(1) Inkl. virksomhedsskat og latent skat på opsparing ved hævning efter
1998.
(2) Inkl. nettovirkning af arbejdsmarkedsbidrag. Ekskl. grønne afgifter.
Spørgsmål 95:
Ad svaret på spørgsmål 89, jf. bilag 117. Kan ministeren bekræfte, at det
efter lovforslaget ikke vil være muligt for en lønmodtager, for hvem
arbejdsgiveren betaler bidrag til kapitalpensionen, at udnytte ordningen helt
op til det fastsatte loft på 30.000 kr. (1993), og at dette forhold betyder
en forskelsbehandling i forhold til en lønmodtager, der selv indbetaler til
kapitalpensionen?
Svar:
Svaret på spørgsmål 89 var affattet således: »Ved indskud på
kapitalpension gælder en overgrænse for indskuddets størrelse. Den er i 1993
på 30.000 kr. Den er fælles for en skatteyders arbejdsgiverordninger og
private ordninger. Ved privat tegnede kapitalpensioner tegnes indskuddet for
midler, der, hvis der er tale om løn o.l., har været betalt
arbejdsmarkedsbidrag af. Ved arbejdsgiverordninger betales
arbejdsmarkedsbidraget af selskaberne af de modtagne indbetalinger. Ved
beregningen af, om de 30.000 kr. overskrides, tages hensyn til
indbetalingerne, før arbejdsmarkedsbidraget bliver fratrukket. Det vil være
en komplikation af tage hensyn til nettobidraget.«
Jeg kan tilføje, at komplikationen skyldes, at en skatteyder samtidig kan
have både arbejdsgiverordninger og private ordninger, hvor der gælder et
fælles loft på 30.000 kr. Hvis man arbejdede med nettobidraget ved
arbejdsgiverordninger, ville det være sværere for skatteyderen at beregne de
rigtige indbetalinger på de private ordninger.
Det er ikke udtryk for nogen forskelsbehandling af forskellige
lønmodtagere, at der for arbejdsgiverordninger ved beregningen af, om de
30.000 kr. overskrides, tages hensyn til indbetalingerne, før
arbejdsmarkedsbidraget fratrækkes.
Lønmodtagere, der ikke ønsker at udnytte fradraget på 30.000 kr. fuldt ud,
er således fuldstændig ens stillet, hvad enten de har den ene eller den anden
slags ordninger.
Lønmodtagere, der ønsker at udnytte 30.000 kr.s fradraget fuldt ud, vil
også være praktisk talt ens stillet, hvad enten de har arbejdsgiverordninger
eller privat tegnede ordninger. Den eneste forskel knytter sig til det beløb,
der ved arbejdsgiverordninger bruges til at betale arbejdsmarkedsbidrag, og
som betyder, at lønmodtageren med arbejdsgiverordningen for en lille smule
mindre udgifter sparer en lille smule mindre op. Det kan den pågældende
udligne ved at øge opsparingen på andre skattebegunstigede
opsparingsordninger (f.eks. rateordninger) eller ved at spare op uden for de
skattebegunstigede ordninger. Ved opsparing udenfor de skattebegunstigede
ordninger, kan hele problemet reduceres til et spørgsmål om, i hvilket omfang
skatteyderen, der sparer op uden for de skattebegunstigede ordninger, får en
lavere forrentning af et så beskedent årligt beløb som 1.440 kr., end han
ville få, hvis han kunne opnå samme forrentningsprocent som i
pensionsopsparingen. Det mener jeg ikke er et reelt problem.
Det anførte beløb gælder først fra 1998. Inden da er dette mindre. Beløbet
er kun 1.440 kr. selv om arbejdsmarkedsbidraget fra 1998 er 8 pct. eller
2.400 kr. Det skyldes, at der skal tages hensyn til 40 pct.-afgiften ved
udbetaling fra de skattebegunstigede ordninger, som ikke findes ved opsparing
uden for de skattebegunstigede ordninger.
Jeg kan iøvrigt også henvise til mit svar på spørgsmål 52, (L 283 - bilag
114), der omhandler samme problem.
Spørgsmål 96:
Ad svaret på spørgsmål 67, jf. bilag 122:
Hvad er forklaringen på, at provenuet ved indførelse af et maksimumsbeløb
for fradrag for a-kassebidrag og faglig kontingent på 6.000 kr. efter
ministerens opfattelse kun udgør 80 mio. kr. i 1994 og 65 mio. kr. i 1988,
når Personskatteudvalget i sin rapport har beregnet provenuet på det samme
forslag til 1 mia. kr. (Rapportens side 317)?
Svar:
I svaret på spørgsmål 67 (L 283 - bilag 122) blev angivet merprovenuet ved
en begrænsning af fradrag for fagforeningskontingenter på hhv. 5.000 kr.,
5.500 kr. og 6.000 kr.
I nedenstående tabel er angivet de tilsvarende merprovenuer, når der
lægges loft på hhv. 5.000 kr., 5.500 kr. og 6.000 kr. over fradrag af summen
af fagforeningskontingenter og a-kassebidrag inkl. administrationsbidrag.
---------------------------------------------------------------------
Merprovenu
Max. grænse for fradrag 1994 1998
---------------------------------------------------------------------
Kr. Ca. mio. kr. Ca. mio. kr.
5.000 1.935 1.655
5.500 1.575 1.345
6.000 1.235 1.035
---------------------------------------------------------------------
Spørgsmål 104:
Ad bilag 152, svar på sp. 93-94:
Tabel 2 bedes opstillet som anført i spørgsmålet ud fra følgende
forudsætninger:
---------------------------------------------------------------------
Skat efter Skat efter Skat Forskel i
Virksomhedsoverskud 1986-reglerne gld. regler lovf. skattebet.
---------------------------------------------------------------------
400.000
450.000
500.000
1.000.000
2.000.000
---------------------------------------------------------------------
Forudsætninger: Fradrag og kapitalindkomst som et gennemsnit i gruppen.
Den latente skat bedes udeladt, da det kan vare 50 år eller længere, før den
bliver aktuel. Der anmodes ikke om beregning af rådighedsbeløb, men
udelukkende ønskes en tabel over skattebetalingen.
Der forudsættes et kapitalafkast på 5 pct. af overskuddet.
Der forudsættes en opsparing i virksomheden således:
400.000 opsparer 50.000
450.000 opsparer 62.500
500.000 opsparer 75.000
1.000.000 opsparer 200.000
2.000.000 opsparer 700.000
Før 1998 bedes nettovirkning af ambi inddraget.
Svar:
De ønskede beregninger er vist i nedenstående oversigt.
Fradrag og kapitalindkomst for de enkelte indkomstgrupper er baseret på en
stikprøve på lovmodellen på ca. 0,3 pct. af befolkningen.
Skattebetalingen for lovforslaget i 1998 er inkl. nettovirkningen af
arbejdsmarkedsbidraget.
Samlet skat for selvstændigt erhvervsdrivende efter 1986-regler,
1993-regler og lovforslaget i 1998. Gennemsnitskommune 1993 med skatteprocent
30,2 inkl. kirkeskat.
---------------------------------------------------------------------
Forskel i skatte-
Virksom- Skat i 1986 Skat gæl- Skat lov- betaling i 1988 i
hedsover- regler dende reg- forslag(1)(2) forhold til:
skud ler 1993(1) 1988 1986-regler
---------------------------------------------------------------------
Kr. Kr. Kr. Kr. Kr.
400.000 196.009 171.017 155.184 40.822
450.000 235.660 202.601 183.782 51.878
500.000 269.333 229.951 208.729 60.604
1.000.000 636.949 526.367 479.657 157.292
2.000.000 1.373.949 1.034.617 959.141 414.808
---------------------------------------------------------------------
(1) Inkl. virksomhedsskat. Ekskl. latent skat ved hævning af opsparing.
(2) Inkl. nettovirkning af arbejdsmarkedsbidrag. Det viste fald i
skattebetalingen fra 1986 til 1998 modsvares ikke af en tilsvarende fremgang
i disponibel indkomst, da 1998-opsparingen på 700.000 kr. ikke uden
yderligere beskatning kan anvendes til privatforbrug. Derimod kan hele
1986-overskuddet efter skat anvendes til privatforbrug.
Skatteministeriet
Den 8. juni 1993
Folketingets Skatteudvalg har omdelt forvaltningschef Niels Kiils artikel
i Politiken den 25. maj 1993 (L 283 - bilag 3).
I artiklen efterlyses der en forklaring på et spørgsmål om tre familiers
skattebetaling. De tre familier har lige stor samlet indkomst, men betaler
efter de gældende regler ikke det samme i skat. Familierne har en forskellig
fordeling af indkomsten mellem ægtefællerne, og som det nævnes, er årsagen
til forskellen i skattebetaling, at bundfradraget for 12 pct.-skatten ikke
kan overføres mellem ægtefæller. Derved får familier, hvor den ene ægtefælle
tjener hele indkomsten, en lidt højere skat.
Der er imidlertid flere gode grunde til, at systemet er indrettet på denne
måde.
For det første er det ikke rigtigt, at familierne har samme skatteevne.
Det koster penge at være på arbejdsmarkedet, og de familier, hvor begge
ægtefæller arbejder, har en række udgifter, som familien, hvor den ene part
er hjemmegående, ikke har. Det gælder udgifter til fagligt kontingent og
a-kasse, transport til og fra arbejde og ikke mindst børnepasning.
Hertil kommer, at en hjemmearbejdende ægtefælle også bidrager til
familiens økonomi gennem sit arbejde i hjemmet. En husholdning, hvor begge
ægtefæller er på arbejdsmarkedet, medfører for de fleste en merudgift. Der er
derfor megen rimelighed i, at det omtalte bundfradrag er knyttet til den
enkelte person og ikke kan overføres mellem ægtefæller.
I det fremsatte lovforslag L 283 erstattes 12 pct.-skatten af en topskat
på indkomster over 247.200 kr. (1994-niveau). I grundlaget for denne skat
indgår personlig indkomst og positiv nettokapitalindkomst over 20.000 kr. for
enlige og 40.000 kr. for ægtepar. Bundfradraget i kapitalindkomst kan altså
overføres mellem ægtefæller. Dette hænger sammen med, at det ofte er
tilfældigt, om f.eks. renteindtægter og -udgifter er placeret hos den ene
eller den anden ægtefælle. Derimod kan bundfradraget på 247.200 kr. ikke
overføres mellem ægtefællerne.
Skatteomlægningen vil imidlertid føre til mærkbare skattelettelser også
for familier, hvor hele indkomsten tjenes af den ene ægtefælle. Der henvises
nærmere herom til besvarelsen af udvalgets spørgsmål 40 (L 283 - bilag 35).
For ægtepar med en samlet indkomst på 300.000 kr. viser beregninger, at
for hver gang ægteparret med ligeligt fordelt indkomst betaler 100 kr. i
skat, betaler eenindkomstægteparret efter gældende regler 109 kr. i skat.
Denne forskel på 9 kr. vil efter skatteomlægningen blive reduceret til 7 kr.
i 1994 og 8 kr. i 1998. I absolutte tal vil eenindkomstægteparret få en
skattelettelse på ca. 8.500 kr. i 1994 og ca. 13.000 kr. i 1998.
For ægtepar med en samlet indkomst på 500.000 kr. vil forskellen mellem
ægteparret med ligeligt fordelt indkomst og eenindkomstægteparret derimod
være uændret 14 kr. fra 1993 til 1994, men stige til 119 kr. i 1998. I
absolutte tal er skattelettelsen imidlertid betydeligt større for dette
eenindkomstægtepar, nemlig næsten 13.000 kr. i 1994 og næsten 25.000 kr. i
1998.
De betydelige skattelettelser for eenindkomstægteparrene skyldes bl.a., at
der er ret til overførsel af bundfradraget på 130.000 kr. for den nye
mellemskat.
I øvrigt vil over 2 mio. skatteydere - over halvdelen af alle skatteydere
- fremover alene skulle betale den nye bundskat, hvor fordelingen af
indkomsten er uden betydning.
Det meget store flertal af familier kan således - uanset hvordan
indkomsten er fordelt mellem ægtefællerne - se frem til lavere trækprocenter.
Skatteministeriet,
Den 11. juni 1993
I brev modtaget den 1. juni 1993 i Folketingets Udvalgsafdeling har Axel
Nielsen som formand for Pensionister i Ry Kommune skrevet til udvalget
vedrørende forslag til lov om ændring af personskatteloven og andre
skattelove (Skatteomlægning) (L 283 - bilag 21).
Pensionister i Ry Kommune finder således, at pensionisternes forhold i
forbindelse med regeringens forslag til skatteomlægningen er overset, og at
pensionisterne ikke får del i de foreslåede skattelettelser. Pensionister i
Ry Kommune spørger samtidig, om det er rimeligt, at lejeværdien nedsættes med
1/2 pct., medens pensionister skal betale lejeværdi efter samme procentsats
som hidtil.
Jeg kan oplyse, at regeringen ikke har overset pensionisternes forhold.
Regeringen har netop fremsat forslag til en omlægning af pensionssystemet til
fuldt skattepligtige ydelser, sådan at det forhøjede personfradrag afskaffes.
Værdien af det nuværende forhøjede personfradrag indregnes efter forslaget i
pensionsydelsen, sådan at pensionisternes disponible indtægt ikke forringes
som følge af den skattemæssige behandling.
Omlægningen af pensionssystemet til fuldt skattepligtige ydelser
indebærer, at det bliver muligt for den enkelte modtager at sammenligne
ydelsesniveauet med almindelige lønindtægter. Hertil kan føjes, at en
ensartet skattemæssig behandling af forskellige ydelser fører til en enklere
administration. Det betyder, at ydelsessystemet bliver mere gennemskueligt
for borgeren.
Ved en sådan omlægning sikres det samtidig, at pensionister får mulighed
for at få del i de skattelettelser, regeringen i øvrigt har foreslået, blandt
andet som kompensation for den stigende brug af grønne afgifter. Modtagere af
skattefri ydelser vil ikke automatisk blive kompenseret, hvis der ikke sker
en sådan omlægning til fuldt skattepligtige ydelser.
Jeg kan i øvrigt oplyse, at pensionisterne i forbindelse med indførelsen
af bruttopensionsydelser og skatteomlægningen får samlede skattelettelser og
pensionsforhøjelser på 2,4 mia. kr. Dette beløb stiger til 3,7 mia. kr. i
1997. Af de 2,4 mia. kr. i 1994 vedrører 0,5 mia. kr. de pensionsforhøjelser,
der gennemføres pr. 1. januar 1994 for at sikre, at pensionisterne ikke får
tab som følge af afskaffelsen af det forhøjede personfradrag.
For pensionister uden supplerende indkomst bosat i en gennemsnitskommune
er pensionerne fastsat sådan, at pensionsydelsen stiger på årsbasis med over
1.000 kr. efter skat for enlige og 1.700 kr. for et ægtepar. Som følge af
skatteomlægningen vil denne forhøjelse i 1999 stige til ca. 2.700 kr. for
både enlige og ægtepar.
Hertil kan jeg føje, at generelle lettelser, der indbygges i
skattesystemet til pensionister, ikke tager fordelingspolitiske hensyn. Dette
er baggrunden for, at de 0,5 mia. kr., der anvendes til pensionsforhøjelser
for at sikre, at pensionisterne ikke får tab som følge af afskaffelsen af det
forhøjede personfradrag, anvendes sådan, at de kommer de dårligst stillede
pensionister til gode. Pensionsforhøjelserne lægges således på det
indtægtsregulerede pensionstillæg for at undgå, at pensionister med større
supplerende indtægter får alt for store gevinster.
Til brug for sammenligning af forskellige pensionistfamilietypers
rådighedsbeløb før og efter omlægningen har Socialministeriet udarbejdet
vedlagte to tabeller, der viser, hvordan den disponible indkomst beregnet i
faste priser udvikler sig for to pensionistægtepar bosat i Ry Kommune i
henholdsvis lejer- og ejerbolig. Det er ved beregningerne forudsat, at ingen
af ægteparrene har indtægter ud over pensionen.
For ægteparret i lejerbolig udgør den årlige husleje 44.207 kr., hvilket
svarer til lovmodellens beregningsforudsætning for en lejlighed på 85 m2.
Ejendomsværdien for ægteparret i ejerbolig er sat til 500.000 kr. For begge
familier er varmeudgifterne sat til 4.700 kr. årligt.
Som det fremgår af tabellerne, vinder begge ægtepar ved omlægningen. For
pensionistægteparret i lejerbolig vil stigningen i den disponible indkomst
sammenholdt med 1993 være 1.448 kr. i 1994 og 3.049 kr. i 1999.
Pensionistægteparret i ejerbolig vil opleve en lidt større stigning, idet de
tilsvarende beløb udgør 1.751 kr. i 1994 og 3.204 kr. i 1999. Foretages der
en skematisk indregning af grønne afgifter, vil pensionistægteparret i
lejerbolig opleve en stigning i den disponible indkomst sammenholdt med 1993
på 1.346 kr. i 1994 og 2.407 kr. i 1999. Også pensionistægteparret i
ejerbolig vil fortsat opleve en stigning, idet de tilsvarende beløb udgør
1.437 kr. i 1994 og 1.321 kr. i 1999. Det er her forudsat, at ægteparrene
ikke har bil, samt at boligen opvarmes ved olie eller gas.
Jeg kan bekræfte, at der i regeringens forslag til en skatteomlægning ikke
indgår forslag om en nedsættelse af lejeværdien for boligejere, som er fyldt
67 år. Det skyldes, at lejeværdiprocentsatsen for pensionister i forvejen er
en del lavere end procentsatsen for andre boligejere. Hertil kan føjes, at
gælds- og rentebyrden normalt vil være beskeden for pensionister.
Socialministeriet
Den 10. juni 1993
Til 1.3. Ældrekontoret
Om socialministerens bidrag til besvarelse af en række henvendelser
fra Skatteudvalget om skatteomlægningens behandling af pensionisterne -
familietypeberegning baseret på Ry Kommune.
Til brug for sammenligning af forskellige familietypers rådighedsbeløb før
og efter omlægningen er der i vedlagte bilagstabeller vist, hvordan den
disponible indkomst beregnet i faste priser udvikler sig for to
pensionistægtepar bosat i Ry Kommune i henholdsvis lejer- og ejerbolig.
Grønne afgifter indgår ikke i beregningen. Det er endvidere forudsat, at
begge ægtepar ikke har indtægter ud over pensionen.
For ægteparret i lejerbolig udgør den årlige husleje 44.207 kr., hvilket
svarer til lovmodellens beregningsforudsætning for en lejlighed på 85 m2.
Ejendomsværdien for ægteparret i ejerbolig er sat til 500.000 kr. For begge
familier er varmeudgifterne sat til 4.700 kr. årligt.
Som det fremgår af tabellerne, vinder begge ægtepar ved omlægningen. For
pensionistægteparret i lejerbolig vil stigningen i den disponible indkomst
sammenholdt med 1993 være 1.448 kr. i 1994 og 3.049 kr. i 1999.
Pensionistægteparret i ejerbolig vil opleve en lidt større stigning, idet de
tilsvarende beløb udgør 1.751 kr. i 1994 og 3.204 kr. i 1999.
Bilagstabel 1. Folkepensionistægtepar i lejerbolig, pl-93.
Privat pension/ATP ........................................ 0
Renteudgifter ............................................. 0
Varmeudgifter ............................................. 4.700
Husleje ................................................... 44.207
Gældende regler, 1993, kommunal og amtskommunal skatteprocent på
30,0 og kirkeskatteprocent på 0,85
Grundbeløb ................................................ 94.092
Pensionstillæg ............................................ 24.192
Social pension i alt ...................................... 118.284
Indkomst ekskl. renteudgifter og overskud af ejerbolig .... 118.284
Skat ...................................................... 26.180
Indkomst efter skat ....................................... 92.104
Boligydelse ............................................... 27.986
Varmetillæg ............................................... 372
Disponibel indkomst ....................................... 120.463
Efter reformen, 1994
Grundbeløb ................................................ 86.256
Pensionstillæg ............................................ 37.896
Social pension i alt ...................................... 124.152
Indkomst ekskl. renteudgifter og overskud af ejerbolig .... 124.152
Skat ...................................................... 30.453
Indkomst efter skat ....................................... 93.699
Boligydelse ............................................... 27.984
Varmetillæg ............................................... 228
Disponibel indkomst ....................................... 121.911
Efter reformen, 1999
Grundbeløb ................................................ 83.376
Pensionstillæg ............................................ 36.624
Social pension i alt ...................................... 120.000
Indkomst ekskl. renteudgifter og overskud af ejerbolig .... 120.000
Skat ...................................................... 25.253
Indkomst efter skat ....................................... 94.748
Boligydelse ............................................... 28.392
Varmetillæg ............................................... 372
Disponibel indkomst ....................................... 123.512
Stigning i disponibel indkomst
1993-1994 ................................................. 1.448
1993-1999 ................................................. 3.049
Bilagstabel 2. Folkepensionistægtepar i ejerbolig, ejendomsværdi
500.000 kr., pl-93.
Privat pension/ATP ........................................ 0
Renteudgifter ............................................. 0
Varmeudgifter ............................................. 4.700
Overskud af ejerbolig ..................................... 4.000
Gældende regler, 1993, kommunal og amtskommunal skatteprocent på
30,0 og kirkeskatteprocent på 0,85
Grundbeløb ................................................ 94.092
Pensionstillæg ............................................ 24.192
Social pension i alt ...................................... 118.284
Indkomst ekskl. renteudgifter og overskud af ejerbolig .... 118.284
Skat ...................................................... 28.294
Indkomst efter skat ....................................... 89.990
Boligydelse ............................................... 0
Varmetillæg ............................................... 372
Disponibel indkomst ....................................... 90.362
Efter reformen, 1994
Grundbeløb ................................................ 86.256
Pensionstillæg ............................................ 37.896
Social pension i alt ...................................... 124.152
Indkomst ekskl. renteudgifter og overskud af ejerbolig .... 124.152
Skat ...................................................... 32.267
Indkomst efter skat ....................................... 91.885
Boligydelse ............................................... 0
Varmetillæg ............................................... 228
Disponibel indkomst ....................................... 92.113
Efter reformen, 1999
Grundbeløb ................................................ 83.376
Pensionstillæg ............................................ 36.624
Social pension i alt ...................................... 120.000
Indkomst ekskl. renteudgifter og overskud af ejerbolig .... 120.000
Skat ...................................................... 26.807
Indkomst efter skat ....................................... 93.194
Boligydelse ............................................... 0
Varmetillæg ............................................... 372
Disponibel indkomst ....................................... 93.566
Stigning i disponibel indkomst
1993-1994 ................................................. 1.751
1993-1999 ................................................. 3.204
Skatteministeriet
Den 15. juni 1993
I anledning af skrivelse af 11. juni 1993 fra Assurandør-Societetet (L 283
- bilag 100) skal jeg meddele følgende:
Assurandør-Societetet anfører, at regeringens forslag til skatteomlægning
forringer de økonomiske vilkår for pensionsopsparingen af to grunde.
For det første skyldes forringelsen, at arbejdsmarkedsbidraget beregnes af
samlet løn uden fradrag for pensionsindbetalinger. For det andet skyldes
forringelsen, at realrenteafgiften skærpes som følge af de ekstraordinært
store kursgevinster, som pensionsinstitutterne vil oppebære som følge af
konverteringen af kontantlån.
I stedet er det societetets opfattelse, at pensionsindbetalinger
til både arbejdsgiverordninger og private pensionsordninger skal friholdes
for arbejdsmarkedsbidrag, og at de ekstraordinære kursgevinster ikke
skal beskattes i erhvervelsesåret, men i stedet over flere år samt således,
at loftet for realrenteafgiftssatsen sænkes til 38 pct./34 pct. svarende til
selskabsskatteprocenten.
Hvis pensionsindbetalinger ikke kan friholdes for arbejdsmarkedsbidrag, må
det efter societetets opfattelse sikres, at arbejdsmarkedsbidraget beregnes
og indeholdes af arbejdsgiveren både for så vidt angår arbejdsgiverdelen og
lønmodtagerdelen af indbetalingerne.
Societetet anfører, at som følge af forslaget skal pensionsinstitutterne
udvikle nye omkostningskrævende edb-systemer og -rutiner.
Praktisk talt alle eksisterende firmapensionsaftaler skal ifølge
societetet genforhandles som følge af den offentlige tilsidesættelse af den
civilretlige aftalefrihed.
I et ledsagende notat er der redegjort for de administrative problemer,
som lovforslaget om arbejdsmarkedsfonde efter societetets opfattelse vil
rejse.
Endelig ønsker societetet, at der skabes sikkerhed for, at den foreslåede
skærpede ejendomsavancebeskatning ikke gælder for livsforsikringskoncerner,
fordi der for nylig er indført en fritagelse for realrenteafgift af afkast af
fast ejendom.
Arbejdsmarkedsbidrag og pensionsopsparing
Regeringen er ikke enig i, at vilkårene for pensionsopsparing forringes.
Pensionsindbetalingerne reduceres ganske vist med arbejdsmarkedsbidraget,
og der sker en nedgang i de udbetalte pensioner. Men da der ikke opkræves
arbejdsmarkedsbidrag af de udbetalte pensioner, vil forholdet mellem løn og
pension være uændret. Da der samtidig efter regeringens lovforslag sker en
nedsættelse af indkomstskatterne, bliver pensionsdækningen på
udbetalingstidspunktet ikke forringet.
For opsparing foretaget før 1994 vil der oven i købet blive tale om en
forbedring, fordi opsparingen ikke har været belagt med arbejdsmarkedsbidrag,
men den udbetalte pension får fuld fordel af skattenedsættelserne.
Regeringen kan således ikke følge societetets forslag at friholde
pensionsindbetalinger for arbejdsmarkedsbidrag.
For så vidt angår societetets subsidiære forslag om, at arbejdsgiverne i
stedet skal indeholde og afregne arbejdsmarkedsbidrag, kan jeg i det hele
henvise til de grunde hertil, som er anført i min besvarelse af udvalgets
spørgsmål 54 til lovforslag nr. L 283 (L 283 - bilag 49).
Jeg skal endvidere bemærke, at i det omfang de foreslåede regler efter
societetets opfattelse rejser administrative vanskeligheder, vil der
naturligvis ved udarbejdelsen af bekendtgørelser m.v. i videst muligt omfang
blive taget hensyn hertil.
Særligt har societetet anført, at arbejdsgiveren typisk foretager
pensionsindbetalinger, som først senere individualiseres.
Hertil skal bemærkes, at det dog fremgår af societetets notat pkt. 1.4 om
aftalernes administration, at når en pensionsaftale er indgået, har
arbejdsgiveren pligt til at indbetale de aftalte bidrag med angivelse af,
hvilken lønmodtager, som bidraget dækker (min fremhævning).
Endvidere har societetet anført, at der ofte indbetales et samlet
pensionsbidrag, hvoraf kun en del er bidragspligtigt. Det skulle være
vanskeligt at foretage en sådan opdeling.
Hertil bemærkes, at afgrænsningen af bidragspligt går efter, om
indbetalingen er fradragsberettiget eller ikke. Jeg forstår ikke umiddelbart,
at forsikringsselskabet ikke som hovedregel har oplysning om, hvorvidt en
indbetaling kan henføres til en ordning omfattet af pensionsbeskatningslovens
afsnit I, der vedrører de fradragsberettigede ordninger, eller en ordning
omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit II og II A
(ikkefradragsberettigede ordninger). Dette fremgår af forsikringspolicerne.
Societetet har endelig ønsket en nedsættelse af loftet for
realrenteafgiftssatsen svarende til selskabsskatteprocenten.
Regeringen har i forslaget til skatteomlægning ikke foreslået en
nedsættelse af selskabsskatteprocenten. Societetets ønske vedrører derfor
ikke lovforslaget.
Baggrunden for den høje realrenteafgift, der kan forudses i de kommende
år, er, at pensionsopsparingen i gennemsnit opnår en forrentning, der ligger
langt over den aktuelle markedsrente. Når forrentningen i pensionsformuerne i
løbet af nogle år har tilpasset sig det lavere renteniveau, der er at
forvente i fremtiden, vil realrenteafgiftssatsen automatisk falde.
Den kommende konvertering af kontantlån vil i øvrigt fremskynde en
nedsættelse af afgiftssatsen, jf. herom nedenfor.
Regeringen finder derfor ikke, at der er behov for at ændre reglerne for
fastsættelse af realrenteafgiftssatsen i forbindelse med skatteomlægningen,
men det kan eventuelt i anden sammenhæng på et senere tidspunkt overvejes, om
der er behov for at foretage ændringer af realrenteafgiftsloven.
Realrenteafgift og kursgevinster
Societetet har anført, at ekstraordinære kursgevinster som følge af
konvertering af kontantlån bør føre til, at disse inddrages i
afgiftsgrundlaget over en årrække.
Regeringen kan ikke gå ind for et sådant forslag, dels af provenumæssige
grunde, dels fordi en nedsættelse af afgiftssatsen, som branchen ønsker,
fremskyndes.
Indfrielsen fører til - med en vis forskydelse - at afgiftssatsen falder
som følge af den lavere genplaceringsrente. Til gengæld stiger
afgiftsgrundlaget på kort sigt. Det giver et umiddelbart merprovenu.
Forklaringen er følgende:
Efter realrenteafgiftslovens § 4 skal kursgevinster og kurstab på
obligationer og andre fordringer, der realiseres ved, at fordringen indfries
eller obligationen udtrækkes, medregnes i afgiftsgrundlaget for det
indkomstår, hvori beløbet forfalder.
Ved opgørelsen af realiserede kursgevinster og -tab er det forskellen
mellem det beløb, der modtages for det pågældende værdipapir, og den senest
regulerede kursværdi, der finder anvendelse.
For så vidt angår kursgevinster og -tab på obligationer, pantebreve og
andre fordringer, der realiseres ved salg af fordringen, skal disse medregnes
i afgiftsgrundlaget over en årrække (realisationssaldo).
20 pct. af realisationssaldoen skal medregnes i afgiftsgrundlaget hvert
år. Der bliver herved tale om en udskydelse af afgiften for kursgevinster,
der realiseres ved salget. På tilsvarende vis udskydes fradragsretten for
kurstab.
For urealiserede kursændringer anvendes princippet om matematisk
kursregulering. Efter dette princip sker der løbende bekatning af
kursændringer, der er en følge af, at værdipapirets restbeløbetid forkortes
år for år.
Den eksisterende højt forrentede beholdning af obligationer i
»gamle« selskaber er blevet taget til indtægt i selskaberne i et
langsommere tempo end de faktiske kursstigninger. Det skyldes reglen om den
ensartede matematiske kursopskrivning, der hvert år er af samme størrelse fra
anskaffelsestidspunktet til indfrielsesåret. Den automatiske kursregulering
falder væk, når papiret indfries.
Hertil kommer, at realrenteafgiftssatsen fastsættes med udgangspunkt i den
gennemsnitlige forrentning hos alle selskaber under eet. Konverteringen
betyder, at højtforrentede papirer skiftes ud med flere lavere forrentede
papirer. Dette får afgiftssatsen til at falde.
For så vidt angår pensionsopsparing fra før realrenteafgiftslovens
indførelse i 1983 friholdes den del af opsparingen, der hidrører fra før
1983. Dette ændres ikke. Friholdelsen beregnes på grundlag af forholdet
mellem værdien af pensionsformuen ved udgangen af 1982 og ved udgangen af det
aktuelle afgiftsår.
Når selskaberne anvender matematisk kursopskrivning og renten samtidig
falder, bliver friholdelsesbrøken ikke den sande. Dette er til fordel for den
friholdte pensionsopsparing. Ved indfrielse af lånene ophører som nævnt den
matematiske kursopskrivning. Dette har som resultat, at friholdelsesbrøken
bliver mere sand, fordi forrentningen af pensionsopsparingen vil tilnærme sig
markedsrenten.
Ejendomsavancebeskatning
Societetet fremfører, at den skærpede ejendomsavancebeskatning ikke bør
gælde for livsforsikringskoncerner.
Det skal hertil bemærkes, at de fleste ejendomme i
livsforsikringsselskaber er fritaget for realrenteafgift, enten fordi de er
anskaffet før 1986, eller fordi de er anskaffet under realrenteafgiftslovens
kvoteregler.
Ejendomsavancer bliver principielt ikke dobbeltbeskattet. Det skyldes en
regel i realrenteafgiftsloven, hvorefter den skattepligtige indkomst trækkes
fra i realrenteafgiftsgrundlaget.
Denne regel gælder dog ikke ejendomsaktiedatterselskaber. I disse bliver
ejendomsavancer beskattet fuldt ud efter de foreslåede ændrede regler. Dette
er tilsigtet.
De foreslåede ejendomsavancebeskatningsregler indfører dog ikke en ny
skattepligt, men kun en udvidelse af den gældende beskatning.
Jeg ser derfor ingen grund til at foreslå en ændring af reglerne.
Tillægsbetænkningen
Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist
til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets,
Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis
medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse i den affattelse,
hvori lovforslaget foreligger efter 2. behandling.
Et mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af
udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse .
Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse .
Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse .
Ved 2. behandling af lovforslaget stemte Fremskridtspartiet for de
ændringsforslag, der betød en forbedring af lovforslaget.
Mindretallet mener, at skatter fratager mennesker den personlige frihed,
jo større og flere skatter, jo mindre personlig frihed. Idet
Fremskridtspartiet ønsker størst mulig personlig frihed, ønsker
Fremskridtspartiet at reducere samtlige skatter mest muligt.
Fremskridtspartiet mener, at skattepolitikken skal sikre, at den kraftigt
reducerede offentlige sektor kan finansieres med færrest mulige
tvangsopkrævede skatter og brugerbetaling. Men målet må også være, at de få
nødvendige offentlige udgifter i størst muligt omfang finansieres gennem
frivillige bidrag.
Det er nødvendigt, at staten opkræver skatter eller afgifter til
finansiering af de politisk bestemte opgaver, som staten og det offentlige
skal udføre. Betingelsen for kraftige skattelettelser er derfor politisk
vilje til at nedbringe de offentlige udgifter tilsvarende. Men selv om der er
tale om politisk bestemte opgaver, der dermed skal finansieres over de
offentlige budgetter med skatteindtægter, er det ikke nødvendigt, at de
organer og institutioner, der skal udføre opgaverne, er offentlige. Der kan i
meget vid udstrækning udliciteres opgaver fra det offentlige til privat
varetagelse.
Skatter ødelægger samfundsøkonomien og de enkeltes privatøkonomi, da
skatterne virker som tyveri fra den enkeltes privatøkonomi. Hvis
samfundsøkonomien skal forbedres, er det nødvendigt at reducere skatterne
mest muligt.
Spørgsmålet om skattelettelser er snævert forbundet med den offentlige
sektors udgiftsbehov. Jo større de offentlige udgifter er, jo større må
indtægterne (skatterne) nødvendigvis være. Fremskridtspartiet accepterer ikke
større skattelettelser, uden at de ledsages af modsvarende reduktioner i de
offentlige udgifter, ellers opnås bare store underskud.
Jo færre opgaver det politisk bestemmes at det offentlige skal udføre, jo
færre penge skal der opkræves i skatter og afgifter. Derfor er det nødvendigt
med omfattende privatiseringer, rationaliseringer og beskæringer af den
offentlige sektor.
Regeringen med embedsmandsapparatet i ryggen vil med den foreliggende
skattereform forsøge det umulige: Man vil beskatte danskerne og gennem
beskatningen skabe vækst og velfærdsfremgang. Det er umuligt.
Visse enkeltelementer i lovforslagene indeholder dog gode ideer, men
desværre betyder helheden, at de positive elementer undergraves og i værste
fald gøres decideret negative. I forbindelse med omlægningen af
skatteskalaerne for personlig indkomst er det glædeligt at regeringen har
indset nødvendigheden af at nedsætte skatterne. I en situation med voksende
behov for international handel kædet sammen med den øgede internationale
mobilitet for såvel arbejdskraft, varer og serviceydelser som kapital og ikke
mindst med Danmarks forhold set i EF-sammenhæng er det en tvingende
nødvendighed at se på blandt andet skatteforholdene.
Fremskridtspartiet har i adskillige år plæderet for lavere skatter.
Regeringens lovforslag er udarbejdet med baggrund i den særlige danske
skattetradition, hvor skattelettelser reelt kun består af skatteomlægninger.
Fremskridtspartiet ønsker derimod, at skattelettelser skal udformes med et
særligt strategisk sigte, der tager højde både for den nuværende
ledighedsudvikling og for de langsigtede muligheder for at påvirke danskernes
adfærdsmønster, der i dag er forvredet af det høje skatteniveau. Mindretallet
vil derfor foreslå, at skattelettelserne i stedet sammensættes på en sådan
måde, at de tilgodeser en række kortsigtede såvel som langsigtede
målsætninger.
Fremskridtspartiet ønsker derfor, at den skattefrie bundgrænse eller
personfradraget forhøjes fra de nuværende ca. 30.000 kr. til 60.000 kr. Det
betyder, at antallet af personer, der ikke skal betale indkomstskat, stiger
fra ca. 636.000 til skønsmæssigt 1.135.000. Det er i overenstemmelse med
Fremskridtspartiets princip om, at man ikke skal beskattes af en indkomst,
man ikke kan leve af.
Den foreslåede forhøjelse vil umiddelbart føre til et bruttoprovenutab på
ca. 53 mia. kr., der fordeler sig med ca. 20 mia. kr. til staten, 10 mia. kr.
til amterne og 23 mia. kr. til kommunerne.
En sådan forhøjelse af den skattefrie bundgrænse vil opfylde to væsentlige
formål:
1. Det private merforbrug vil øge omsætningen inden for detailhandel,
byggeri og håndværk. Det vil ud fra et meget forsigtigt skøn give 40.000 nye
arbejdspladser i 1993. For hver person, der går fra ledighed over i
beskæftigelse, vil det offentlige i gennemsnit opnå en budgetforbedring på
ca. 250.000 kr. Besparelsen er sammensat af henholdsvis dagpengeudgiften, det
øgede skattegrundlag og en reduceret belastning af det offentlige
aktiveringssystem. Først i 1994 opnås der en helårsvirkning, der skønsmæssigt
vil skabe 75.000 nye job alene som følge af et stigende privatforbrug.
2. Skattelettelsen vil, kombineret med en justering af de indtægtsbestemte
sociale ydelser, bidrage til en positiv adfærdspåvirkning. Personer, der
befinder sig i marginalgruppen, vil have en tilskyndelse til at komme i
beskæftigelse, fordi samspilsproblemet ikke længere udgør en barriere for en
permanent indkomstforbedring.
I forbindelse med regeringens lovforslag til skatteskalaomlægninger er det
efter Fremskridtspartiets opfattelse positivt, at man vil fjerne 6
pct.-skatten. Den tidsperiode, der bliver foreslået for afviklingen af 6
pct.-skatten, er imidlertid for lang.
Fremskridtspartiet foreslår derfor, at 6 pct.-skatten, fjernes med
virkning allerede for skatteåret 1993. Skatten er på ingen måde en
rigmandsskat, idet godt 1,5 mio. lønmodtagere hvert år når over den omtalte
indkomstgrænse. Endvidere udgør skatten kun 1,5 pct. af de samlede offentlige
udgifter, hvilket slet ikke står i forhold til de skadevirkninger skatten
forvolder.
En fjernelse af 6 pct.-skatten vil således kun medføre et mindre
bruttoprovenutab, som stort set er selvfinansierende på grund af følgende
dynamiske effekter:
- Arbejdsindsatsen øges, hvorved der sker en direkte forbedring af
skattegrundlaget.
- Lokaliseringsovervejelser ændres i positiv retning, hvorved flere
højindkomsttagere opgiver planer om emigration, og flere vender hjem fra
udlandet. Det øger igen beskatningsgrundlaget.
- Frynsegoder og lønaccessioner bliver mindre attraktive og erstattes
derfor af almindelig lønindkomst. Det øger også beskatningsgrundlaget.
Hertil kommer de positive opsparings- og investeringseffekter, som ikke
umiddelbart øger beskatningsgrundlaget, men som på længere sigt bidrager til
øget vækst og beskæftigelse og dermed også til øgede skatteindtægter.
Dermed bliver det afgørende klart, at en indførelse af bruttoskat, uanset
en direkte henføring til arbejdsmarkedsbidrag, ikke er hensigtsmæssig. Især
ud fra en betragtning om, at konkurrenceevnen skal styrkes og opsparingen og
investeringerne skal sættes i vejret.
Hjortnæs (S) Klaus Hækkerup (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Peder Sass (S)
Henning Nielsen (S) Bjarne Laustsen (S) Jes Lunde (SF) Jens Thoft (SF) Bente
Juncker (CD) Aagaard (KF) fmd. Kirkegaard (KF) Peter Brixtofte (V)
nfmd. Svend Heiselberg (V) Svend Aage Jensby (V) Ole Donner (FP) Elisabeth
Arnold (RV) Glønborg (KRF)
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1989 BTL 88 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE M.V. (OMLÆGNINGER I SELSKABSBESKATNINGEN M.V.) NR L 88 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 19. februar 1990
- 1991 BTL 259 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM BEHANDLING AF KRAV OM TILBAGEBETALING AF ARBEJDSMARKEDSBIDRAG M.V. NR L 259 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 27. maj 1992
- 1995 BTL 113 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BESKATNINGEN AF PENSIONSORDNINGER M.V. (FRISTFORKORTELSE) NR L 113 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 29. december 1995
- 1994 BTL 260 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BESKATNINGEN AF PENSIONSORDNINGER M.V. OG LOV OM OPKRÆVNING AF INDKOMST- OG FORMUESKAT FOR PERSONER M.V. (KILDESKAT) (ORLOVSFINANSIERING M.V.) NR L 260 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 12. juli 1995
- 1989 BTL 144 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BESKATNINGEN AF PENSIONSORDNINGER M.V. (RATEFORSIKRING SOM RISIKOFORSIKRING, FORDELING AF PENSIONSAFGIFT MELLEM FÆRØERNE OG DANMARK, BONUS M.V.) NR L 144 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 11. juni 1990
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 9. januar 2007 om vedtagelse af en fortegnelse over EF-inspektører og inspektionsmateriel, jf. artikel 28, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik (2007/166/EF) EU-lovgivning · 9. januar 2007