Spring til indhold

Retsinformation

1988 BSF 8 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM UDARBEJDELSE AF EN PLAN TIL HALVERING AF ENERGIFORBRUGET I OVERENSSTEMMELSE MED RETNINGSLINJERNE I BRUNDTLANDRAPPORTEN

1988/1 BSF 8Beslutningsforslag som fremsatFolketinget17. maj 1989

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Folketinget pålægger regeringen at udarbejde et lavenergiscenarium

efter anvisningerne i Brundtlandrapporten og ud fra følgende

retningslinjer:

1. En målsætning om en halvering af energiforbruget over en periode på 40

år samt en omstilling til fornyelig energi i størst mulig udstrækning.

2. Hvert 5. år i perioden udarbejdes delmål, som kan anvendes til

opfølgning og justering af konkrete planer.

3. De virkemidler, der kan anvendes for at opfylde målsætningen,

analyseres, herunder bl.a. afgifter og takstpolitik, information og tekniske

krav, forskning og produktudvikling samt forsøgs- og demonstrationsanlæg.

4. Konflikter mellem energiforsyningssystemernes dynamik og scenariets

målsætning kortlægges, og der anvises ændringer og styremidler, som kan sikre

overensstemmelse mellem målsætning og dynamikken inden for de enkelte

energiforsyningssystemer.

5. De energimæssige, miljømæssige, økonomiske, beskæftigelsesmæssige og

betalingsbalancemæssige konsekvenser belyses. Dette gælder både konsekvenser,

der er knyttet direkte til omstillingen, og de indirekte virkninger i form af

nye eksport- og beskæftigelsesmuligheder.

Regeringen skal forelægge en redegørelse om scenariet for Folketinget

inden udgangen af kalenderåret 1989.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Brundtlandrapporten peger på behovet for en kraftig reduktion og omlægning

af i-landenes energiforbrug. I modsætning til tidligere analyser og

anbefalinger vedrørende ressource- og energiforbrug, som f.eks. Romklubbens

»Grænser for vækst«, er Brundtlandrapporten optimistisk. Der

anvises realistiske muligheder for at opnå en bæredygtig udvikling, hvor

i-landene halverer energiforbruget og dermed både reducerer forureningen og

presset på ressourcerne og samtidig skaber plads for en stigning i u-landenes

energiforbrug. Halveringen af i-landenes energiforbrug kan ifølge

Læs alt

Brundtlandrapporten foretages uden at reducere den materielle levestandard.

Det er positivt, at regeringen i folketingsåret 1988-89 har bebudet en

redegørelse om en handlingsplan for opfølgning af anbefalingerne i

Brundtlandrapporten. Denne plan bør hurtigst muligt efterfølges af mere

konkret planlægning af, hvordan vi på energiområdet kan efterleve rapporten.

For det første falder Brundtlandrapportens mest konkrete anvisninger netop på

energiområdet. For det andet er det helt afgørende, at omlægningen påbegyndes

nu. En udsættelse af omlægningen kan medføre, at de store ændringer, der i

disse år gennemføres i energisektoren, kan hindre eller besværliggøre

omstillingen både fysisk og økonomisk. Jo tidligere vi sikrer, at de aktuelle

ændringer i energisektoren er i overensstemmelse med den langsigtede

målsætning, jf. Brundtlandrapporten, des større råderum har vi til at

foretage en omlægning med størst muligt udbytte hvad angår samfundsøkonomi og

levevilkår.

Sammenhængen mellem energiforbruget og de katastrofale miljøproblemer, vi

står over for, er dokumenteret både i Brundtlandrapporten og i en række

videnskabelige rapporter samt ved flere internationale konferencer, senest

konferencen i Toronto i juni 1988. Torontokonferencen om »The changing

Atmosphere: Implications for global security« appellerer til regeringer

og internationale institutioner om nu at tage atmosfæreændringerne alvorligt

og handle. Konferencedokumentet indledes med ordene: »Menneskeheden

foretager et ukontrolleret globalt eksperiment, hvis yderste konsekvenser

måske kun kan sammenlignes med en global atomkrig«. Det er

forslagsstillernes opfattelse, at denne meget bastante formulering skal tages

som udtryk for forskernes desperation over manglende handlinger på de dystre

udsigter.

Det har været diskuteret i dagspressen, om Danmark selvstændigt skal prøve

at efterleve Brundtlandrapporten på energiområdet. Imod dette er brugt

argumenter som f.eks., at problemerne er internationale og derfor må løses

gennem internationale aftaler. Det er forslagsstillernes opfattelse, at der

er tre afgørende argumenter for selvstændigt at gå i gang med den nødvendige

planlægning og omstilling, samtidig med at der i international sammenhæng

arbejdes aktivt for aftaler. For det første har en række nyere undersøgelser

vist, at vi på flere områder også på kort sigt kan få fordele af at påbegynde

omlægningen. Det er f.eks. ofte billigere at gennemføre tekniske

elbesparelser i industrien end at bygge nye kraftværker. Det er

samfundsmæssigt mere økonomisk at anvende naturgassen til decentral

kraftvarme end til individuel fyring og bygning af kulfyrede elværker. For

det andet haster det som sagt med at få drejet udviklingen for ikke at spærre

vejen. Afventer vi internationale aftaler, kan det tænkes at blive betydelig

mere kostbart med omlægningen. For det tredje vil forskning og

produktudvikling inden for energieffektive produkter og vedvarende energi

kunne give dansk teknologi, erhvervsliv og eksport et løft. For det fjerde

vil formindskelse af energiforbruget i Danmark reducere de skadelige

påvirkninger af danske skove, have, søer og grundvandsressourcer væsentligt.

Endelig kan det efter forslagsstillernes opfattelse have en stor psykologisk

effekt i international sammenhæng med et selvstændigt initiativ.

Bemærkninger til de enkelte punkter

Ad punkt 1. Målsætning

Målsætningen om halvering af energiforbruget gælder det samlede

energiforbrug, dvs. både den private sektor, erhvervssektoren og det

offentlige og på den anden side både elforbrug, opvarmning, procesenergi og

transportenergi.

Mulighederne for at opfylde denne målsætning er dels angivet i

Brundtland-rapportens anbefalinger om bedst mulig udnyttelse af

energiressourcerne gennem effektive omsætningsprocesser, f.eks. gennem

samtidig produktion af el og varme og gennem anvendelse af energieffektive

apparater og udstyr i forbrugsledet. Dels er der gennem en lang årrække

udført forskning på energiområdet, som efterhånden tegner et billede af meget

store tekniske besparelsesmuligheder med den allerede kendte teknologi.

Yderligere forskning kan åbne store muligheder.

Inden for området vedvarende energi er Danmark forlods relativt godt

placeret. Udviklingen på vindmølleområdet viser, at både beskæftigelse og

betalingsbalance kan bedres ved en styret indsats af forskning og sikring af

et hjemmemarked. Men udviklingen på vindmølleområdet gennem de seneste år

viser også, at det er vigtigt at sikre en stabil og langsigtet udvikling for

at få det optimale udbytte.

Mange af vore læreanstalter og forskningsinstitutioner er særdeles godt

rustet til en indsats både på besparelsesområdet, og hvad angår den

vedvarende energi. Dele af dansk industri viser begyndende interesse for

området på flere fronter, både hvad angår decentral kraftvarme, biogas og

tekniske besparelser. Verdens første egentlige lavenergikøleskab kan netop nu

markedsføres som resultatet af et samarbejde mellem forskere og industri.

Danmark er således godt rustet til at tage opgaven op.

Ad punkt 2. Delmål

Hensigten med lavenergiscenariet er at få afstukket rammerne for

overgangen til en bæredygtig energiforsyning. En gennemførelse af planen

forudsætter justeringer og tilpasninger til den teknologiske, økonomiske og

samfundsmæssige udvikling i løbet af den lange gennemførelsesperiode.

Delmålene skal sikre, at den overordnede målsætning kan fastholdes.

Ad punkt 3. Virkemidler

En omlægning af energiforsyning og energiforbrug kræver effektive

virkemidler. Virkemidlerne må løbende gennem omlægningen tilpasses den

økonomiske og teknologiske udvikling, og derfor må scenariet især beskæftige

sig med de virkemidler, der fra starten og i de nærmeste år skal støtte

udviklingen frem mod målsætningen.

Afgifter og takstpolitik må sikre, at besparelser og overgangen til

vedvarende energi fremmes. Afgifter på fossilt brændsel i forhold til

miljøbelastningen vil styre mod anvendelse af de mest miljøvenlige brændsler

og teknikker. I forhold til de nuværende elafgifter og tariffer vil dette

samtidig belønne effektivitet i brændselsudnyttelse og energianvendelse.

Det må sikres, at elsektorens specielle finansieringsforhold og monopol

ikke virker hindrende for alternative energiøkonomiske løsninger.

Brundtlandrapporten gør specielt opmærksom på det problem, at elområdet er

præget af monopolselskaber, som via prispolitik kan hæmme bedre løsninger.

Der må findes løsninger på problemet med erhvervslivets ringe incitament

til energibesparelser. Dette må ske uden forringelse af eksporterhvervenes

konkurrenceevne. Afgifter på erhvervslivets energiforbrug kombineret med

støtte til energibesparelser, rådgivning og information kunne f.eks. være en

løsning.

Forskning og udvikling må indgå i en helhed, hvor den langsigtede

målsætning netop giver særlig gode vilkår for prioritering og fremme af

relevant forskning og udvikling.

Finansieringsvilkår må indrettes efter formålet. F.eks. gennem gunstige

vilkår for besparelser og vedvarende energi uanset ejerforhold. På andre

områder kan det være nødvendigt at fjerne brugerrisiko gennem

garantiordninger og lignende.

Ad punkt 4. Konflikter

Energiplanlægningen domineres på uheldig måde af, at den opdeles i en

særskilt varmeforsyningsplanlægning og en særskilt elforsyningsplanlægning.

Denne opdeling har på afgørende vis vanskeliggjort en energi- og

samfundsøkonomisk energipolitik. I stedet har den givet plads for, at

energiforsyningssystemernes egendynamik og indbyrdes konkurrence modarbejder

hensigtsmæssige løsninger på ressource- og miljøproblemer. Erfaringerne fra

varmeplanlægningen viser således, at et positivt samspil mellem

energipolitisk målsætning, finansielle vilkår, bruger- og selskabsøkonomiske

interesser og organisatoriske forhold ikke er til stede. Derved mistes

forudsætningen for at opfylde Folketingets intentioner med planlægning på

energiområdet.

De konflikter, der er mellem dynamikken i energisektoren og scenariets

målsætning, må derfor kortlægges.

Nogle af konflikterne i varmeplanlægningen er iøjnefaldende. For

naturgassystemets udbygningsretning har det været afgørende, at der ydes

selskaberne »afgiftstilskud« for anvendelse i individuelle villafyr

og varmeværker, men ikke til elproduktion på decentrale kraftvarmeværker.

Kommunernes kautionsforpligtelser kombineret med høje

investeringsomkostninger ser også ud til at påvirke samspillet mellem

naturgassystemet og andre energiløsninger. De nævnte forhold har medført, at

varmeplanlovens bestemmelse om valg af samfundsøkonomisk gunstige løsninger i

nogle tilfælde viger til fordel for selskabsøkonomiske løsninger.

For den kulbaserede kraftvarme har den lave afgift på kul og denne sektors

særlig gunstige finansieringsvilkår tvunget andre samfundsøkonomiske og mere

miljøvenlige løsninger ud af planlægningen.

Mere generelt ser konflikterne mellem varmeplanlægningens formål og

energimarkedets dynamik ud til at være en konflikt mellem driftsøkonomi og

besparelse. Energisystemets tekniske apparat er indrettet på forsyning og

måler sig i forhold til forsyning både økonomisk og organisatorisk. Effektiv

udnyttelse og anvendelse af energien belønnes ikke i samme omfang og må

derfor vige.

Den erfaring, der er gjort i varmeplanlægningen, må bruges til at sikre en

positiv dynamik i forhold til scenariets målsætning.

Ad punkt 5. Konsekvenser

Omlægningens konsekvenser viser sig på to områder. Dels har den egentlige

omstilling konsekvenser i form af mindre energiforbrug, mindre

miljøbelastning, investering i nye anlæg og den deraf følgende import,

beskæftigelse og økonomiske virkninger samt de efterfølgende fordele i form

af mindre brændselsforbrug og dermed mindre import. Dels vil programmet have

nogle afgørende indirekte virkninger i form af en teknisk og industriel

udvikling, som vil give eksport og beskæftigelsesmuligheder.

Det sidstnævnte område indeholder store muligheder, som der må lægges

afgørende vægt på. Omlægningen kan udmøntes i udviklingsprogrammer, som

udnytter mulighederne for samarbejde mellem forskning, erhvervsliv og den

offentlige sektor med sikring af et stabilt hjemmemarked som springbræt for

et velplanlagt eksportfremstød.

Udmøntet på denne måde vil omstillingen muliggøre en målrettet og konkret

forsknings- og erhvervspolitik med gunstig effekt på beskæftigelse og

betalingsbalance.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter