1988 BSF 8 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM UDARBEJDELSE AF EN PLAN TIL HALVERING AF ENERGIFORBRUGET I OVERENSSTEMMELSE MED RETNINGSLINJERNE I BRUNDTLANDRAPPORTEN
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget pålægger regeringen at udarbejde et lavenergiscenarium
efter anvisningerne i Brundtlandrapporten og ud fra følgende
retningslinjer:
1. En målsætning om en halvering af energiforbruget over en periode på 40
år samt en omstilling til fornyelig energi i størst mulig udstrækning.
2. Hvert 5. år i perioden udarbejdes delmål, som kan anvendes til
opfølgning og justering af konkrete planer.
3. De virkemidler, der kan anvendes for at opfylde målsætningen,
analyseres, herunder bl.a. afgifter og takstpolitik, information og tekniske
krav, forskning og produktudvikling samt forsøgs- og demonstrationsanlæg.
4. Konflikter mellem energiforsyningssystemernes dynamik og scenariets
målsætning kortlægges, og der anvises ændringer og styremidler, som kan sikre
overensstemmelse mellem målsætning og dynamikken inden for de enkelte
energiforsyningssystemer.
5. De energimæssige, miljømæssige, økonomiske, beskæftigelsesmæssige og
betalingsbalancemæssige konsekvenser belyses. Dette gælder både konsekvenser,
der er knyttet direkte til omstillingen, og de indirekte virkninger i form af
nye eksport- og beskæftigelsesmuligheder.
Regeringen skal forelægge en redegørelse om scenariet for Folketinget
inden udgangen af kalenderåret 1989.
Bemærkninger til forslaget
Almindelige bemærkninger
Brundtlandrapporten peger på behovet for en kraftig reduktion og omlægning
af i-landenes energiforbrug. I modsætning til tidligere analyser og
anbefalinger vedrørende ressource- og energiforbrug, som f.eks. Romklubbens
»Grænser for vækst«, er Brundtlandrapporten optimistisk. Der
anvises realistiske muligheder for at opnå en bæredygtig udvikling, hvor
i-landene halverer energiforbruget og dermed både reducerer forureningen og
presset på ressourcerne og samtidig skaber plads for en stigning i u-landenes
energiforbrug. Halveringen af i-landenes energiforbrug kan ifølge
Læs alt
Brundtlandrapporten foretages uden at reducere den materielle levestandard.
Det er positivt, at regeringen i folketingsåret 1988-89 har bebudet en
redegørelse om en handlingsplan for opfølgning af anbefalingerne i
Brundtlandrapporten. Denne plan bør hurtigst muligt efterfølges af mere
konkret planlægning af, hvordan vi på energiområdet kan efterleve rapporten.
For det første falder Brundtlandrapportens mest konkrete anvisninger netop på
energiområdet. For det andet er det helt afgørende, at omlægningen påbegyndes
nu. En udsættelse af omlægningen kan medføre, at de store ændringer, der i
disse år gennemføres i energisektoren, kan hindre eller besværliggøre
omstillingen både fysisk og økonomisk. Jo tidligere vi sikrer, at de aktuelle
ændringer i energisektoren er i overensstemmelse med den langsigtede
målsætning, jf. Brundtlandrapporten, des større råderum har vi til at
foretage en omlægning med størst muligt udbytte hvad angår samfundsøkonomi og
levevilkår.
Sammenhængen mellem energiforbruget og de katastrofale miljøproblemer, vi
står over for, er dokumenteret både i Brundtlandrapporten og i en række
videnskabelige rapporter samt ved flere internationale konferencer, senest
konferencen i Toronto i juni 1988. Torontokonferencen om »The changing
Atmosphere: Implications for global security« appellerer til regeringer
og internationale institutioner om nu at tage atmosfæreændringerne alvorligt
og handle. Konferencedokumentet indledes med ordene: »Menneskeheden
foretager et ukontrolleret globalt eksperiment, hvis yderste konsekvenser
måske kun kan sammenlignes med en global atomkrig«. Det er
forslagsstillernes opfattelse, at denne meget bastante formulering skal tages
som udtryk for forskernes desperation over manglende handlinger på de dystre
udsigter.
Det har været diskuteret i dagspressen, om Danmark selvstændigt skal prøve
at efterleve Brundtlandrapporten på energiområdet. Imod dette er brugt
argumenter som f.eks., at problemerne er internationale og derfor må løses
gennem internationale aftaler. Det er forslagsstillernes opfattelse, at der
er tre afgørende argumenter for selvstændigt at gå i gang med den nødvendige
planlægning og omstilling, samtidig med at der i international sammenhæng
arbejdes aktivt for aftaler. For det første har en række nyere undersøgelser
vist, at vi på flere områder også på kort sigt kan få fordele af at påbegynde
omlægningen. Det er f.eks. ofte billigere at gennemføre tekniske
elbesparelser i industrien end at bygge nye kraftværker. Det er
samfundsmæssigt mere økonomisk at anvende naturgassen til decentral
kraftvarme end til individuel fyring og bygning af kulfyrede elværker. For
det andet haster det som sagt med at få drejet udviklingen for ikke at spærre
vejen. Afventer vi internationale aftaler, kan det tænkes at blive betydelig
mere kostbart med omlægningen. For det tredje vil forskning og
produktudvikling inden for energieffektive produkter og vedvarende energi
kunne give dansk teknologi, erhvervsliv og eksport et løft. For det fjerde
vil formindskelse af energiforbruget i Danmark reducere de skadelige
påvirkninger af danske skove, have, søer og grundvandsressourcer væsentligt.
Endelig kan det efter forslagsstillernes opfattelse have en stor psykologisk
effekt i international sammenhæng med et selvstændigt initiativ.
Bemærkninger til de enkelte punkter
Ad punkt 1. Målsætning
Målsætningen om halvering af energiforbruget gælder det samlede
energiforbrug, dvs. både den private sektor, erhvervssektoren og det
offentlige og på den anden side både elforbrug, opvarmning, procesenergi og
transportenergi.
Mulighederne for at opfylde denne målsætning er dels angivet i
Brundtland-rapportens anbefalinger om bedst mulig udnyttelse af
energiressourcerne gennem effektive omsætningsprocesser, f.eks. gennem
samtidig produktion af el og varme og gennem anvendelse af energieffektive
apparater og udstyr i forbrugsledet. Dels er der gennem en lang årrække
udført forskning på energiområdet, som efterhånden tegner et billede af meget
store tekniske besparelsesmuligheder med den allerede kendte teknologi.
Yderligere forskning kan åbne store muligheder.
Inden for området vedvarende energi er Danmark forlods relativt godt
placeret. Udviklingen på vindmølleområdet viser, at både beskæftigelse og
betalingsbalance kan bedres ved en styret indsats af forskning og sikring af
et hjemmemarked. Men udviklingen på vindmølleområdet gennem de seneste år
viser også, at det er vigtigt at sikre en stabil og langsigtet udvikling for
at få det optimale udbytte.
Mange af vore læreanstalter og forskningsinstitutioner er særdeles godt
rustet til en indsats både på besparelsesområdet, og hvad angår den
vedvarende energi. Dele af dansk industri viser begyndende interesse for
området på flere fronter, både hvad angår decentral kraftvarme, biogas og
tekniske besparelser. Verdens første egentlige lavenergikøleskab kan netop nu
markedsføres som resultatet af et samarbejde mellem forskere og industri.
Danmark er således godt rustet til at tage opgaven op.
Ad punkt 2. Delmål
Hensigten med lavenergiscenariet er at få afstukket rammerne for
overgangen til en bæredygtig energiforsyning. En gennemførelse af planen
forudsætter justeringer og tilpasninger til den teknologiske, økonomiske og
samfundsmæssige udvikling i løbet af den lange gennemførelsesperiode.
Delmålene skal sikre, at den overordnede målsætning kan fastholdes.
Ad punkt 3. Virkemidler
En omlægning af energiforsyning og energiforbrug kræver effektive
virkemidler. Virkemidlerne må løbende gennem omlægningen tilpasses den
økonomiske og teknologiske udvikling, og derfor må scenariet især beskæftige
sig med de virkemidler, der fra starten og i de nærmeste år skal støtte
udviklingen frem mod målsætningen.
Afgifter og takstpolitik må sikre, at besparelser og overgangen til
vedvarende energi fremmes. Afgifter på fossilt brændsel i forhold til
miljøbelastningen vil styre mod anvendelse af de mest miljøvenlige brændsler
og teknikker. I forhold til de nuværende elafgifter og tariffer vil dette
samtidig belønne effektivitet i brændselsudnyttelse og energianvendelse.
Det må sikres, at elsektorens specielle finansieringsforhold og monopol
ikke virker hindrende for alternative energiøkonomiske løsninger.
Brundtlandrapporten gør specielt opmærksom på det problem, at elområdet er
præget af monopolselskaber, som via prispolitik kan hæmme bedre løsninger.
Der må findes løsninger på problemet med erhvervslivets ringe incitament
til energibesparelser. Dette må ske uden forringelse af eksporterhvervenes
konkurrenceevne. Afgifter på erhvervslivets energiforbrug kombineret med
støtte til energibesparelser, rådgivning og information kunne f.eks. være en
løsning.
Forskning og udvikling må indgå i en helhed, hvor den langsigtede
målsætning netop giver særlig gode vilkår for prioritering og fremme af
relevant forskning og udvikling.
Finansieringsvilkår må indrettes efter formålet. F.eks. gennem gunstige
vilkår for besparelser og vedvarende energi uanset ejerforhold. På andre
områder kan det være nødvendigt at fjerne brugerrisiko gennem
garantiordninger og lignende.
Ad punkt 4. Konflikter
Energiplanlægningen domineres på uheldig måde af, at den opdeles i en
særskilt varmeforsyningsplanlægning og en særskilt elforsyningsplanlægning.
Denne opdeling har på afgørende vis vanskeliggjort en energi- og
samfundsøkonomisk energipolitik. I stedet har den givet plads for, at
energiforsyningssystemernes egendynamik og indbyrdes konkurrence modarbejder
hensigtsmæssige løsninger på ressource- og miljøproblemer. Erfaringerne fra
varmeplanlægningen viser således, at et positivt samspil mellem
energipolitisk målsætning, finansielle vilkår, bruger- og selskabsøkonomiske
interesser og organisatoriske forhold ikke er til stede. Derved mistes
forudsætningen for at opfylde Folketingets intentioner med planlægning på
energiområdet.
De konflikter, der er mellem dynamikken i energisektoren og scenariets
målsætning, må derfor kortlægges.
Nogle af konflikterne i varmeplanlægningen er iøjnefaldende. For
naturgassystemets udbygningsretning har det været afgørende, at der ydes
selskaberne »afgiftstilskud« for anvendelse i individuelle villafyr
og varmeværker, men ikke til elproduktion på decentrale kraftvarmeværker.
Kommunernes kautionsforpligtelser kombineret med høje
investeringsomkostninger ser også ud til at påvirke samspillet mellem
naturgassystemet og andre energiløsninger. De nævnte forhold har medført, at
varmeplanlovens bestemmelse om valg af samfundsøkonomisk gunstige løsninger i
nogle tilfælde viger til fordel for selskabsøkonomiske løsninger.
For den kulbaserede kraftvarme har den lave afgift på kul og denne sektors
særlig gunstige finansieringsvilkår tvunget andre samfundsøkonomiske og mere
miljøvenlige løsninger ud af planlægningen.
Mere generelt ser konflikterne mellem varmeplanlægningens formål og
energimarkedets dynamik ud til at være en konflikt mellem driftsøkonomi og
besparelse. Energisystemets tekniske apparat er indrettet på forsyning og
måler sig i forhold til forsyning både økonomisk og organisatorisk. Effektiv
udnyttelse og anvendelse af energien belønnes ikke i samme omfang og må
derfor vige.
Den erfaring, der er gjort i varmeplanlægningen, må bruges til at sikre en
positiv dynamik i forhold til scenariets målsætning.
Ad punkt 5. Konsekvenser
Omlægningens konsekvenser viser sig på to områder. Dels har den egentlige
omstilling konsekvenser i form af mindre energiforbrug, mindre
miljøbelastning, investering i nye anlæg og den deraf følgende import,
beskæftigelse og økonomiske virkninger samt de efterfølgende fordele i form
af mindre brændselsforbrug og dermed mindre import. Dels vil programmet have
nogle afgørende indirekte virkninger i form af en teknisk og industriel
udvikling, som vil give eksport og beskæftigelsesmuligheder.
Det sidstnævnte område indeholder store muligheder, som der må lægges
afgørende vægt på. Omlægningen kan udmøntes i udviklingsprogrammer, som
udnytter mulighederne for samarbejde mellem forskning, erhvervsliv og den
offentlige sektor med sikring af et stabilt hjemmemarked som springbræt for
et velplanlagt eksportfremstød.
Udmøntet på denne måde vil omstillingen muliggøre en målrettet og konkret
forsknings- og erhvervspolitik med gunstig effekt på beskæftigelse og
betalingsbalance.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1997 BSF 49 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM KOMMUNERNES AFGIVELSE AF BERETNING OM MILJØINDSATS OG STYRKELSE AF LOKALT AGENDA 21-ARBEJDE (»GRØNNE KOMMUNER OG AMTER«) Retsinformation · 4. november 1997
- Forslag til folketingsbeslutning om halvering af energiforbruget i bygninger Retsinformation · 16. april 2004
- 1989 BSF 13 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN FORHANDLET INDKOMSTPOLITIK TIL STYRKELSE AF KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE SAMT SIKRING AF REALLØNNEN Retsinformation · 31. oktober 1989
- 1990 BSF 52 FOLKETINGSBESLUTNING OM OMLÆGNING AF ENERGIAFGIFTERNE, INDFØRELSE AF EN MILJØAFGIFT PÅ CO2-UDLEDNING OG HERMED SAMMENHØRENDE FORANSTALTNINGER TIL NEDBRINGELSE AF ENERGIFORBRUGET Retsinformation · 22. maj 1991
- Ikke medhold i klage over at klimaplan for Viborg Kommune ikke er omfattet af krav om miljøvurdering Klagenævn (Nævnenes Hus) · 5. januar 2023
- 1989 BSF 27 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM VIRKEMIDLER I ENERGISEKTOREN Retsinformation · 8. november 1989