1990 BSF 52 FOLKETINGSBESLUTNING OM OMLÆGNING AF ENERGIAFGIFTERNE, INDFØRELSE AF EN MILJØAFGIFT PÅ CO2-UDLEDNING OG HERMED SAMMENHØRENDE FORANSTALTNINGER TIL NEDBRINGELSE AF ENERGIFORBRUGET
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget opfordrer regeringen til ved starten af folketingsåret
1991-92 at fremsætte de fornødne lovforslag med henblik på
gennemførelse af de nedenfor anførte omlægninger i energiafgifterne,
indførelse af en bredere baseret miljøafgift på CO2-udledning og
gennemførelse af en række hermed sammenhørende foranstaltninger til
nedbringelse af energiforbruget.
Såvel afgiftsomlægningen som den nye CO2-afgift træder i kraft 1. januar
1992. For erhvervsvirksomheder, der hidtil har fået refunderet
energiafgifterne, opkræves den nye CO2-afgift dog først fra den 1. januar
1993. Energiafgifterne som sådan refunderes fortsat til erhvervslivet.
Det overordnede formål med folketingsbeslutningen er at skabe et fastere
grundlag for realiseringen af målsætningen i handlingsplanen i Energi 2000 om
en reduktion af CO2-udledningen med 20 pct. i år 2005 sammenholdt med
udledningen i 1988.
1. Omlægning af energiafgifterne og indførelse af en CO2-afgift.
De nuværende energiafgifter opdeles i henholdsvis en miljøafgift på 100
kr. pr. ton CO2 og energiafgifter. Opdelingen medfører en øget afgift på kul
og el i forhold til olie og naturgas, således som det fremgår af omstående
tabel.
Virksomheder, der
- har et særlig stort og konkurrencebelastende energiforbrug som en
nødvendig del af produktionsprocessen og
- kan dokumentere gennemførelsen af passende energibesparende
foranstaltninger,
kan efter ansøgning til Energistyrelsen opnå hel eller delvis refusion af
CO2-afgiften.
Refusionsordningen skønnes at ville indebære en reduktion i nettoprovenuet
fra erhvervslivet fra omkring 3.000 mio. kr. årligt til omkring 2.000 mio.
kr. årligt.
Afgiftssatser i kr. pr. GJ brændsel/el
Læs alt
-------------------------------------------------------------~
Hidtidig Ny afgift
afgift -----------------------~
I alt Heraf
CO2-afgift
-------------------------------------------------------------~
Gasolie 49 49 8
Fuelolie 49 49 8
Naturgas
til gasoliesubst. (49) (47) (6)
til fueloliesubst. (49) (47) (6)
Kul 30 37 10
-------------------------------------------------------------~
El (Kr./GJ) 92 102 28
El (øre/kWh) 33 37 10
-------------------------------------------------------------~
2. Foranstaltninger til nedbringelse af energiforbruget
Omlægningen af energiafgifterne og indførelsen af en CO2-afgift vil
imidlertid ikke i alle sammenhænge sikre en reduktion af energiforbruget og
dermed af CO2-udledningen. For at sikre opnåelsen af det overordnede formål
med CO2-afgiften og omlægningen af energiafgifterne skal der derfor
gennemføres de under 2.1-2.4 skitserede foranstaltninger til nedbringelse af
energiforbruget.
Det samlede provenu ved den beskrevne omlægning af energiafgifterne og af
indførelsen af CO2-afgiften skønnes at ville blive mellem 3.000 og 4.000 mio.
kr. årligt. Dette skøn er nødvendigvis behæftet med en vis usikkerhed. De
under numrene 2.1 til 2.4 anførte beløb udgør omfanget af de støtteordninger
m.v., der skal sikre en samlet, effektiv indsats til nedbringelse af
energiforbruget og dermed udledningen af CO2.
2.1. Støtte til energibesparelser i erhvervslivet
Der etableres med virkning fra den 1. januar 1993 en støtteordning i
størrelsesordenen 200 mio. kr. årligt gældende generelt for erhvervslivet til
fremme af energibesparende foranstaltninger. Ordningen administreres af
Energistyrelsen. Virksomhederne vil kunne udnytte elværkernes og andres
rådgivningsvirksomhed fuldt ud som baggrund for identificeringen af
besparelsesmuligheder. Der lægges særlig vægt på elbesparelser, men i øvrigt
skal der være en bred fortolkning af midlernes anvendelse.
2.2 Omstillingspulje til fremme af decentral kraftvarme og udnyttelse
af biobrændsler
Der etableres med virkning fra den 1. januar 1992 en støtteordning i
størrelsesordenen 50 mio. kr. årligt i 5 år med henblik på at fremme
omstillingen af kulfyrede fjernvarmeværker til naturgasfyrede decentrale
kraftvarmeværker og til at fremme anvendelsen af biobrændsler i de områder,
der ikke dækkes af kul~ eller naturgasbaseret kraftvarme eller
affaldsforbrænding. Restafskrivningsproblemet for eksisterende kulanlæg kan
afhjælpes ved hjælp af puljen, der samtidig skal kunne anvendes til støtte
til demonstrationsanlæg med ny teknologi på biobrændselsområdet.
2.3 Investeringsstøtte til færdiggørelse af fjernvarmenet
Der etableres med virkning fra den 1. januar 1992 en støtteordning i
størrelsesordenen 200 mio. kr. årligt i 6 år til udbygning, færdiggørelse og
renovering af fjernvarmenettene i de områder, der er udlagt til
kraftvarmeforsyning. Støtten administreres af Energistyrelsen.
For at sikre, at den således fremskyndede forsyning modsvares af en
tilsvarende hurtig tilslutning af brugerne, pålægges energiministeren at gøre
det til en betingelse, at de pågældende kommuner gennemfører
tilslutningspligt efter de gældende regler i lov om varmeforsyning.
2.4 Konvertering af ældre boliger til kraftvarme
Der etableres med virkning fra den 1. januar 1993 en støtteordning over
10 år i størrelsesordenen 150 mio. kr. årligt til gennemførelse af et samlet
projekt for installering af centralvarme og varmt brugsvand i boliger i
centrale byområder, der ikke i dag har et vandbaseret opvarmningssystem, og
som følge heraf ikke kan kobles på den eksisterende kraftvarmeforsyning.
Den ældre boligmasses opvarmning udgør et stort miljøproblem i
energipolitikken. En konvertering til kraftvarme vil ikke kun indebære en
forbedring for lejerne i forhold til de nuværende opvarmningsformer
(petroleum, elvarme, gasovne m.v.), men vil bidrage markant til både
nedbringelsen af den lokale luftforurening i byerne med SO2 og NOx og
nedbringelsen af CO2-udledningen som følge af en højere udnyttelse af
overskudsvarmen.
Den dominerende del af denne ældre boligmasse ligger i hovedstadsområdet,
hvor der allerede er investeret i transmissionssystemet i CTR.
Målsætningen skal være, at konverteringen så vidt muligt gennemføres uden
stigninger i varmeudgift for lejerne. Der skal ikke sondres mellem kommunalt
og privat ejede ejendomme i henseende til vilkår for konverteringen. Gennem
en fast planlægning, valg af enkle standardløsninger og udlicitering i
overskuelige entrepriser, der sikrer effektiv konkurrence, stiles der mod en
meget væsentlig billiggørelse af arbejdet sammenholdt med omkostningerne ved
tratitionelle - og også bygningsmæssigt mere vidtgående -
byfornyelsesprojekter.
Oprindeligt fremsat forslag
Folketinget opfordrer regeringen til ved starten af folketingsåret
1991-92 at fremsætte de fornødne lovforslag med henblik på
gennemførelse af de nedenfor anførte omlægninger i energiafgifterne,
indførelse af en bredere baseret miljøafgift på CO2-udledning og
gennemførelse af en række hermed sammenhørende foranstaltninger til
nedbringelse af energiforbruget.
Såvel afgiftsomlægningen som den nye CO2-afgift træder i kraft 1. januar
1992.
Det overordnede formål med folketingsbeslutningen er at skabe et fastere
grundlag for realiseringen af målsætningen i handlingsplanen i Energi 2000 om
en reduktion af CO2-udledningen med 20 pct. i år 2005 sammenholdt med
udledningen i 1988.
1. Omlægning af energiafgifterne og indførelse af en CO2-afgift.
De nuværende energiafgifter opdeles i henholdsvis en miljøafgift på 100
kr. pr. ton CO2 og energiafgifter. Opdelingen medfører en øget afgift på kul
og el i forhold til olie og naturgas, således som det fremgår af omstående
tabel. CO2-afgiften skal fortsat refunderes til procesenergiforbruget i
industri, landbrug og gartneri, hvorimod handels- og serviceerhverv skal
omfattes af afgiften.
Afgiftssatser i kr. pr. GJ brændsel/el
-------------------------------------------------------------~
Hidtidig Ny afgift
afgift -----------------------~
I alt Heraf
CO2-afgift
-------------------------------------------------------------~
Gasolie 49 49 8
Fuelolie 49 49 8
Naturgas
til gasoliesubst. (49) (47) (6)
til fueloliesubst. (49) (47) (6)
Kul 30 37 10
-------------------------------------------------------------~
El (Kr./GJ) 92 102 28
El (øre/kWh) 33 37 10
-------------------------------------------------------------~
2. Foranstaltninger til nedbringelse af energiforbruget
Omlægningen af energiafgifterne og indførelsen af en CO2-afgift vil
imidlertid ikke i alle sammenhænge sikre en reduktion af energiforbruget og
dermed af CO2-udledningen. For at sikre opnåelsen af det overordnede formål
med CO2-afgiften og omlægningen af energiafgifterne skal der derfor
gennemføres de under 2.1-2.4 skitserede foranstaltninger til nedbringelse af
energiforbruget.
Det samlede provenu af den beskrevne omlægning af energiafgifterne og af
indførelsen af CO2-afgiften skønnes at ville blive omkring 1.100 mio. kr.
årligt. Dette skøn er nødvendigvis behæftet med en vis usikkerhed. For at
forebygge en situation, hvor der kunne opstå en ubalance mellem statens
udgifter til gennemførelse af foranstaltningerne til nedbringelse af
energiforbruget og det ressourcegrundlag, der tilvejebringes ved
afgiftsændringerne, skal det samlede årlige beløb til disse foranstaltninger
begrænses til at udgøre højst 50 pct. af det faktiske provenu. De under
2.1-2.4 anførte beløb skal ses under denne forudsætning og udgør således
snarere størrelsesordener for de respektive satsninger end definitivt
fastlagte beløb.
2.1. Støtte til energibesparelser i erhvervslivet
Der etableres en støtteordning i størrelsesordenen 150 mio. kr. årligt
gældende generelt for erhvervslivet til fremme af energibesparende
foranstaltninger. Ordningen administreres af Energistyrelsen. Virksomhederne
vil kunne udnytte elværkernes og andres rådgivningsvirksomhed fuldt ud som
baggrund for identificeringen af besparelsesmuligheder. Der lægges særlig
vægt på elbesparelser, men i øvrigt skal der være en bred fortolkning af
midlernes anvendelse.
2.2 Omstillingspulje til fremme af decentral kraftvarme og udnyttelse
af biobrændsler
Der etableres en støtteordning i størrelsesordenen 50 mio. kr. årligt i 5
år med henblik på at fremme omstillingen af kulfyrede fjernvarmeværker til
naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker og til at fremme anvendelsen af
biobrændsler i de områder, der ikke dækkes af kul- eller naturgasbaseret
kraftvarme eller affaldsforbrænding. Restafskrivningsproblemet for
eksisterende kulanlæg kan afhjælpes ved hjælp af puljen, der samtidig skal
kunne anvendes til støtte til demonstrationsanlæg med ny teknologi på
biobrændselsområdet.
2.3 Investeringsstøtte til færdiggørelse af fjernvarmenet
Der etableres en støtteordning i størrelsesordenen 200 mio. kr. årligt i
6 år til udbygning, færdiggørelse og renovering af fjernvarmenettene i de
områder, der er udlagt til kraftvarmeforsyning. Støtten administreres af
Energistyrelsen.
For at sikre, at den således fremskyndede forsyning modsvares af en
tilsvarende hurtig tilslutning af brugerne, pålægges energiministeren at gøre
det til en betingelse, at de pågældende kommuner gennemfører
tilslutningspligt efter de gældende regler i lov om varmeforsyning.
2.4 Konvertering af ældre boliger til kraftvarme
Der etableres en støtteordning over 10 år i størrelsesordenen 150 mio.
kr. årligt til gennemførelse af et samlet projekt for installering af
centralvarme og varmt brugsvand i boliger i centrale byområder, der ikke i
dag har et vandbaseret opvarmningssystem, og som følge heraf ikke kan kobles
på den eksisterende kraftvarmeforsyning.
Den ældre boligmasses opvarmning udgør et stort miljøproblem i
energipolitikken. En konvertering til kraftvarme vil ikke kun indebære en
forbedring for lejerne i forhold til de nuværende opvarmningsformer
(petroleum, elvarme, gasovne m.v.), men vil bidrage markant til både
nedbringelsen af den lokale luftforurening i byerne med SO2 og NOx og
nedbringelsen af CO2-udledningen som følge af en højere udnyttelse af
overskudsvarmen.
Den dominerende del af denne ældre boligmasse ligger i hovedstadsområdet,
hvor der allerede er investeret i transmissionssystemet i CTR.
Målsætningen skal være, at konverteringen så vidt muligt gennemføres uden
stigninger i varmeudgift for lejerne. Der skal ikke sondres mellem kommunalt
og privat ejede ejendomme i henseende til vilkår for konverteringen. Gennem
en fast planlægning, valg af enkle standardløsninger og udlicitering i
overskuelige entrepriser, der sikrer effektiv konkurrence, stiles der mod en
meget væsentlig billiggørelse af arbejdet sammenholdt med omkostningerne ved
tratitionelle - og også bygningsmæssigt mere vidtgående -
byfornyelsesprojekter.
Bemærkninger til forslaget
Som det fremhæves i energihandlingsplanen »Energi 2000« er det
almindeligt anerkendt, at anvendelse af energiafgifter er et meget væsentligt
virkemiddel til at realisere de energipolitiske målsætninger.
Energiafgifter medfører bl.a. incitamenter til energibesparelser. Og
energibesparelser har stor betydning såvel økonomisk som ressource- og
miljømæssigt.
På såvel europæisk som internationalt plan er der som følge af den øgede
opmærksomhed om den globale drivhuseffekt taget skridt til at indføre
egentlige miljøafgifter på energiforbruget, herunder at udledning af
drivhusgassen kuldioxid (CO2) pålægges en afgift.
En CO2-afgift er allerede indført i både Sverige og Norge ligesom
anvendelse af CO2-afgifter indgår i det nyligt fremlagte
klimabeskyttelsesprogram i Tyskland. Desuden er EF-kommissionen af
Ministerrådet blevet anmodet om at overveje forskellige forslag til
miljøafgifter på energiforbruget, herunder en CO2-afgift.
Det nuværende danske energiafgiftssystem lever imidlertid langt fra op til
de krav, som nu i stærkt stigende omfang stilles om reduktion af den meget
store miljøbelastning, som hidrører fra energiforbruget.
Som det fremgår af »Energi 2000« erkendte KVR-regeringen, at
energiafgiftssystemet derfor måtte omlægges, således at det samlede
afgiftstryk på de forskellige brændsler i højere grad vil være bestemt af
brændslernes miljømæssige egenskaber.
I energiafgiftsrapporten, som blev fremlagt sammen med »Energi
2000«, gennemgås det nuværende enrgiafgiftssystems svagheder, og der
fremlægges en række forslag til omlægninger af afgifterne og til indførelse
af miljøafgifter på energiområdet.
Beslutningsforslaget bygger for så vidt angår afgiftsomlægningerne og
CO2-afgiften i al væsentlighed på energiafgiftsrapporten fra foråret 1990.
For erhvervslivets vedkommende er det alene service- og handelserhvervene,
der pålægges den nye CO2-afgift. Yderligere vil der med midlerne til fremme
af energibesparelser i erhvervslivet også blive midler til rådighed for de
særligt energiintensive virksomheder og brancher, der således
konkurrencemæssigt stilles over for en nettoforbedring.
For så vidt angår konsekvenserne for varmekunderne i de store byer vil den
ændrede vægtfordeling som følge af afgiftsændringerne stadig indebære en
mindre relativ fordyrelse. Det afgørende er imidlertid, at der med de aktive
foranstaltninger i forslaget sættes en hurtig udvikling i gang hen imod den
maksimale udnyttelsesgrad af den til rådighed værende overskudsvarme. Det er
derfor gennem konkrete energipolitiske tiltag, at der skabes den fornødne
balance i forbindelse med afgiftsomlægningen. Dette er samtidig den eneste
måde, hvorpå det kan sikres, at en CO2-afgift rent faktisk fører til en
reduktion i CO2-udledningen, idet en snævert defineret indsats af rent fiskal
karakter på dette område ikke nødvendigvis indebærer reelle ændringer.
For så vidt angår EF ventes det, at Kommissionen i 1991 fremlægger en
samlet plan for opnåelsen af målet om at stabilisere CO2-udledningen i
EF-landene ved år 2000. En CO2-afgift i en eller anden form vil være
indeholdt heri. I bilag 1 er anført dels CO2-udledningen i tons pr. indbygger
i EF-landene, dels udledningen ialt i mio. tons pr. land.
Alligevel finder forslagsstillerne det velbegrundet at tage skridtet i
Danmark allerede nu. For det første indebærer CO2-afgiften en provenumæssig
styrkelse, der tjener som baggrund for gennemførelsen af en række yderligere
tiltag, der styrker den faktiske reduktion af CO2-udledningen. For det andet
skaber provenuet en række handlefriheder, der kan være væsentlige for Danmark
i henseende til andre nødvendige eller ønskværdige tilpasninger på skatte- og
afgiftsområdet også i relation til udviklingen i EF.
Bemærkninger til beslutningsforslagets enkelte punkter
På de allerede afgiftsbelagte områder er det et væsentligt formål med
omlægningen og indførelsen af CO2-afgiften at øge konkurrenceevnen for
decentral kraftvarmeproduktion baseret på naturgas og vedvarende energi og
dermed forbedre grundlaget for den planlagte omstilling af kulfyrede
fjernvarmeværker m.v. til decentral kraftvarmeproduktion baseret på disse
brændsler. Det forudsættes, at vedvarende energi og naturgas fortsat
afgiftsfritages, men at naturgaspriserne fastsættes, som om der var afgift på
naturgas. Der skabes altså fortsat ved salg af naturgas et indirekte
afgiftsprovenu, som tilfalder gasselskaberne.
Der indføres en CO2-afgift på 100 kr. pr. ton CO2. Energiafgifterne
tilpasses, så det samlede afgiftstryk på fuelolie og gasolie fastholdes, mens
de samlede afgifter på kul og el stiger. Naturgaspriserne fastsættes, så de
afspejler den lavere CO2-emission ved anvendelse af naturgas frem for olie.
Forslaget medfører et merprovenu for staten på ca. 700 mio. kr. årligt,
mens gasselskaberne umiddelbart taber ca. 70 mio. kr. årligt. Eftersom
formålet er at øge naturgassalget, kan det overvejes at målrette nedsættelsen
af naturgaspriserne i form af rabatter til nye kunder.
Statens provenu vil blive reduceret i takt med udbygningen af den
decentrale kraftvarme. I 1995 skønnes afgiftsrefusionen i forbindelse med
gasanvendelsen i de decentrale kraftvarmeværker at ville beløbe sig til ca.
250 mio. kr.
Virkningen for elpriserne
Den nuværende elafgift er på 33 øre/kWh, dog kun 29,5 øre/kWh for
elvarme. I forslaget øges elafgiften til 37 øre kWh, dog kun 33,5 øre/kWh for
elvarme. Ved et årsforbrug på 5000 kWh svarer den øgede elafgift til en
merudgift på 200 kr. pr. år plus moms.
Virkning for varmepriserne
Virkningerne for forbrugeromkostningerne på varme er illustreret i
nedenstående tabel.
Afgifter og forbrugerpriser: kr. pr. GJ nettovarme (ekskl. moms)
--------------------------------------------------------------------~
Afgifter Forbrugerpriser
---------------------------- ------------------~
i dag foreslåede ændring i dag foreslåede
--------------------------------------------------------------------~
Individuel opvarmning:
- gasolie 65 65 0 178 178
- naturgas 61 59 - 2 169 167
- elvarme 82 93 + 11 212 223
Fjernvarme:
- naturgas 69 66 - 3 161 158
- kul 47 58 + 11 152 163
Kraftvarme:
- naturgas 68 46 - 22 166 144
- kul 22 27 + 5 122 127
--------------------------------------------------------------------~
Et typisk enfamiliehus bruger omkring 75 GJ/år i normalår. Tabellen er
baseret på samme forudsætninger som i regneeksemplerne i
energiafgiftsredegørelsen fra foråret 1990, idet forbrugerpriserne dog er
justeret 20 pct. op i lys af den internationale olieprisstigning i sidste
halvdel af 1990.
Afgiften på al oliebaseret opvarmning er som nævnt uændret. Afgiften på de
kulbaserede opvarmningsformer stiger med 15-20 pct. som følge af den øgede
kul- og elafgift. Priserne på opvarmning med individuelle gasfyr og
almindelig naturgasbaseret fjernvarme reduceres en smule som følge af, at den
lavere CO2-emission ved naturgas antages afspejlet i en lidt lavere gaspris.
Konsekvenserne for vedvarende energi
Det forudsættes som nævnt, at der fortsat ikke lægges afgift på
vedvarende energi, som er CO2-neutralt. For så vidt angår energiafgiften er
en fortsat afgiftsfritagelse nødvendig for at opretholde disse energikilders
konkurrenceevne.
I modsætning til hidtil vil der ved indførelsen af en CO2-afgift ske en
afgiftsmæssig refusion ved anvendelse af halm, biomasse og affald i
elproduktionen. Refusionen vil svare til CO2-afgiften på el, det vil sige ca.
10 øre pr. kWh ved en CO2-afgift på 100 kr. pr. ton CO2. Hidtil har disse
vedvarende energikilder alene været støttet på varmesiden, hvilket har
indebåret en skævhed i anvendelse af brændslerne.
For vind og biogas forudsættes den særlige elafgiftsrefusion på 23 øre pr.
kWh fastholdt.
CO2-afgift for handels- og serviceerhverv
Spørgsmålet om muligheden af at skelne mellem afgiftspligtige og
afgiftsfritagne erhverv ved pålæggelse af en miljøafgift som CO2-afgiften i
erhvervslivet har været underkastet en analyse på administrativt plan i
efteråret 1990. Den foreløbige konklusion er, at et sådant system vil være
administrativt gennemførligt, således at en udformning af kriterierne for
opdelingen skulle kunne ske i opfølgning af vedtagelsen af nærværende
beslutningsforslag.
I den nærmere udformning af CO2-miljøafgiften på handels- og
serviceerhverv vil det formentlig være hensigtsmæssigt at give virksomhederne
adgang til at ansøge om delvis afgiftsfritagelse i det omfang, der foregår en
egentlig produktionsvirksomhed i virksomheden. Samtidig vil det være
naturligt, at der i de producerende erhverv betales miljøafgift på den del af
energiforbruget, der går til lys og varme.
Med en CO2-afgift på 100 kr. pr. ton vil elpriserne i handels- og
serviceerhverv stige med omkring 25 pct., mens varmepriserne vil stige med
omkring 10-15 pct. Skønsmæssigt vil dette typisk indebære en stigning i
erhvervenes samlede omkostninger på i hvert fald under 1 pct.
Provenuet for staten vil afhænge af den nuværende udformning af ordningen,
men kan ud fra en foreløbig vurdering anslås til ca. 400 mio. kr. årligt ved
en CO2-afgift på 100 kr. pr. ton.
Ad 2
Hovedsigtet med foranstaltningerne er at fremskynde færdiggørelsen og
udnyttelsen af de fjernvarmenet, der er nøglen til energibesparelsen i
forbindelse med udnyttelsen af overskudsvarmen i elproduktionen m.v. Der er
derfor tale om tidsbegrænsede støtteordninger, idet omstruktureringen af
opvarmningssektoren i al væsentlighed vil være gennemført med disse tiltag.
Dette vil indebære, at ressourcerne hen i sidste halvdel af 1990'erne i
stigende grad vil kunne anvendes på andre områder af betydning for
CO2-udledningen.
Den foreslåede støtte til energibesparelser i erhvervslivet er derimod
ikke tidsbegrænset.
For samtlige 4 grupper af foranstaltninger gælder det, at
forslagsstillerne erkender, at en række nærmere analyser og forhandlinger er
påkrævede, inden en endelig detaljeret fastlæggelse af indhold og
virkemidler. Forslagsstillerne ser på denne baggrund udvalgsarbejdet som en
velkommen mulighed for en nærmere gennemgang og vurdering af forslagene,
således at der alt i alt kan skabes et konkret grundlag for den efterfølgende
udarbejdelse af lovforslag.
Ad 2.1
For en typisk produktionsvirksomhed i dansk industri udgør
energiudgifterne kun omkring 1,5-2 pct. I betragtning af de krav om korte
tilbagebetalingstider, virksomhederne nødvendigvis må stille til
investeringer i produktionsapparatet, er det ofte en mindre presserende
problemstilling at foretage de investeringer, der fører til lavere
energiforbrug. Samtidig kan gennemførelsen af disse investeringer forudsætte
en særlig ekspertise, som ikke naturligt findes i virksomhederne. For at
fremme den overordnede samfundsmæssige målsætning om mere vidtgående
energibesparelser, især i elforbruget, gennemføres derfor den foreslåede
tilskudsordning, der på mange måder er en genoplivning af ordningen fra
begyndelsen af 1980'erne.
Der skal kunne ydes op til 30 pct. støtte til investeringer med et
maksimumbeløb for støtten på 10 mio. kr. I lighed med den tidligere
støtteordning til fremme af besparelser i industrielle processer m.v. skal
der kunne udformes branchemæssige standardløsninger, således at meget små
enkeltsager ikke kommer til at udgøre en administrativ pukkel. Det kan i
denne forbindelse overvejes at lade støttebeløb under en vis grænse (f.eks.
100.000 kr.) udbetale gennem rådgivende ingeniørvirksomheder og elselskaber i
forbindelse med en systematisk energimæssig gennemgang (»energy
audit« eller pligtige periodiske energisyn) af virksomhederne, idet
større sager naturligt indsendes som egentlige ansøgninger.
Det forudsættes, at elværkernes kampagner med rådgivning til erhvervslivet
og andre om besparelser i elforbruget fortsætter.
Ad 2.2
Sigtet med puljen er først og fremmest at give energiministeren
handlefrihed til at kunne sikre en tilstrækkelig dynamik i omstillingen.
Tidsplanen for den decentrale udbygning i aftalen af 20. marts 1990 mellem
regeringen og Socialdemokratiet ønskes fastholdt i praksis.
Ad 2.3
Med de allerede foretagne investeringer i store og små kraftvarmeværker og
i transmissionssystemer mange steder i landet er det nu afgørende for både
projekternes økonomi og opnåelsen af de energi- og miljømæssige fordele ved
udnyttelsen af overskudsvarmen, at der hurtigt opnås en maksimal dækning af
de områder, der varmeplanmæssigt er udlagt til kraftvarmeforsyning. Samtidig
er der flere steder tale om betydelige udgifter til renovering af nettene.
Støtten skal kunne ydes op til 100 pct. for nyanlæg og op til 50 pct. for
renoveringer. Halvdelen reserveres til Københavns Kommune, der med den
forestående udbygning af fjernvarmenettet i bl.a. Vanløse, Brønshøj og Husum
står over for den ubetinget største netudbygning i 90'erne med den ubetinget
største oliefortrængning og deraf følgende miljøforbedring til følge.
Ad 2.4
Ud over den i forslaget anførte støtte kan det overvejes at lade staten
stille garanti for lånoptagelse som baggrund for en lånefinansiering.
For Københavns vedkommende skal anføres to grunde til, at der bør tilføres
midler til et sådant projekts gennemførelse: For det første vil 100.000
lejligheders overgang til overskudsvarme være et meget væsentligt bidrag til
en forbedring af luftmiljøet i hele hovedstadsområdet. For det andet vil
gennemførelsen af det omfattende projekt give et stærkt tiltrængt løft for
beskæftigelsen i byggeriet netop nu.
Forslaget vil ikke komme på tværs af byfornyelsen. I de tilfælde, hvor der
faktisk foregår en byfornyelse, vil denne særlige støtteordning bidrage til
en bedre økonomi. For de fleste ejendommes vedkommende er realiteten
imidlertid den, at der ikke realistisk inden for de næste 10 år sker noget
gennemgribende. En enkel form for rørføringer og placering af radiatorer kan
etableres sådan, at det ikke udelukker fremtidige bygningsforbedringer.
Forslaget forudsætter i det hele en nærmere forhandling med især
Københavns og Frederiksberg Kommuner og skal derfor ikke detaljeres
yderligere her.
Bilag 1
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1990 BSF 40 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM FORURENINGSAFGIFTER PÅ KUL- OG SVOVLDIOXID MED ERHVERVSMÆSSIG OG SOCIAL KOMPENSATION Retsinformation · 8. februar 1991
- 1990 BTB 52 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM OMLÆGNING AF ENERGIAFGIFTERNE, INDFØRELSE AF EN MILJØAFGIFT PÅ CO2-UDLEDNING OG HERMED SAMMENHØRENDE FORANSTALTNINGER TIL NEDBRINGELSE AF ENERGIFORBRUGET NR B 52 1990-91, 2. SAMLING Retsinformation · 17. maj 1991
- 1989 BSF 41 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN SOLIDARISK OG GRØN AFGIFTSREFORM Retsinformation · 28. november 1989
- 1991 LSF 97 FORSLAG TIL LOV OM KULDIOXIDAFGIFT AF VISSE ENERGIPRODUKTER Retsinformation · 21. januar 1992
- 1994 BSF 37 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM INDFØRELSE AF GRØNNE AFGIFTER FOR ERHVERV Retsinformation · 10. januar 1995
- 1991 LSF 234 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AT VISSE IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKTER I CO2-PAKKEN Retsinformation · 7. december 1994