Spring til indhold

Retsinformation

1990 BSF 52 FOLKETINGSBESLUTNING OM OMLÆGNING AF ENERGIAFGIFTERNE, INDFØRELSE AF EN MILJØAFGIFT PÅ CO2-UDLEDNING OG HERMED SAMMENHØRENDE FORANSTALTNINGER TIL NEDBRINGELSE AF ENERGIFORBRUGET

1990/2 BSF 52Beslutningsforslag som fremsatFolketinget22. maj 1991

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Folketinget opfordrer regeringen til ved starten af folketingsåret

1991-92 at fremsætte de fornødne lovforslag med henblik på

gennemførelse af de nedenfor anførte omlægninger i energiafgifterne,

indførelse af en bredere baseret miljøafgift på CO2-udledning og

gennemførelse af en række hermed sammenhørende foranstaltninger til

nedbringelse af energiforbruget.

Såvel afgiftsomlægningen som den nye CO2-afgift træder i kraft 1. januar

1992. For erhvervsvirksomheder, der hidtil har fået refunderet

energiafgifterne, opkræves den nye CO2-afgift dog først fra den 1. januar

1993. Energiafgifterne som sådan refunderes fortsat til erhvervslivet.

Det overordnede formål med folketingsbeslutningen er at skabe et fastere

grundlag for realiseringen af målsætningen i handlingsplanen i Energi 2000 om

en reduktion af CO2-udledningen med 20 pct. i år 2005 sammenholdt med

udledningen i 1988.

1. Omlægning af energiafgifterne og indførelse af en CO2-afgift.

De nuværende energiafgifter opdeles i henholdsvis en miljøafgift på 100

kr. pr. ton CO2 og energiafgifter. Opdelingen medfører en øget afgift på kul

og el i forhold til olie og naturgas, således som det fremgår af omstående

tabel.

Virksomheder, der

- har et særlig stort og konkurrencebelastende energiforbrug som en

nødvendig del af produktionsprocessen og

- kan dokumentere gennemførelsen af passende energibesparende

foranstaltninger,

kan efter ansøgning til Energistyrelsen opnå hel eller delvis refusion af

CO2-afgiften.

Refusionsordningen skønnes at ville indebære en reduktion i nettoprovenuet

fra erhvervslivet fra omkring 3.000 mio. kr. årligt til omkring 2.000 mio.

kr. årligt.

Afgiftssatser i kr. pr. GJ brændsel/el

Læs alt

-------------------------------------------------------------~

Hidtidig Ny afgift

afgift -----------------------~

I alt Heraf

CO2-afgift

-------------------------------------------------------------~

Gasolie 49 49 8

Fuelolie 49 49 8

Naturgas

til gasoliesubst. (49) (47) (6)

til fueloliesubst. (49) (47) (6)

Kul 30 37 10

-------------------------------------------------------------~

El (Kr./GJ) 92 102 28

El (øre/kWh) 33 37 10

-------------------------------------------------------------~

2. Foranstaltninger til nedbringelse af energiforbruget

Omlægningen af energiafgifterne og indførelsen af en CO2-afgift vil

imidlertid ikke i alle sammenhænge sikre en reduktion af energiforbruget og

dermed af CO2-udledningen. For at sikre opnåelsen af det overordnede formål

med CO2-afgiften og omlægningen af energiafgifterne skal der derfor

gennemføres de under 2.1-2.4 skitserede foranstaltninger til nedbringelse af

energiforbruget.

Det samlede provenu ved den beskrevne omlægning af energiafgifterne og af

indførelsen af CO2-afgiften skønnes at ville blive mellem 3.000 og 4.000 mio.

kr. årligt. Dette skøn er nødvendigvis behæftet med en vis usikkerhed. De

under numrene 2.1 til 2.4 anførte beløb udgør omfanget af de støtteordninger

m.v., der skal sikre en samlet, effektiv indsats til nedbringelse af

energiforbruget og dermed udledningen af CO2.

2.1. Støtte til energibesparelser i erhvervslivet

Der etableres med virkning fra den 1. januar 1993 en støtteordning i

størrelsesordenen 200 mio. kr. årligt gældende generelt for erhvervslivet til

fremme af energibesparende foranstaltninger. Ordningen administreres af

Energistyrelsen. Virksomhederne vil kunne udnytte elværkernes og andres

rådgivningsvirksomhed fuldt ud som baggrund for identificeringen af

besparelsesmuligheder. Der lægges særlig vægt på elbesparelser, men i øvrigt

skal der være en bred fortolkning af midlernes anvendelse.

2.2 Omstillingspulje til fremme af decentral kraftvarme og udnyttelse

af biobrændsler

Der etableres med virkning fra den 1. januar 1992 en støtteordning i

størrelsesordenen 50 mio. kr. årligt i 5 år med henblik på at fremme

omstillingen af kulfyrede fjernvarmeværker til naturgasfyrede decentrale

kraftvarmeværker og til at fremme anvendelsen af biobrændsler i de områder,

der ikke dækkes af kul~ eller naturgasbaseret kraftvarme eller

affaldsforbrænding. Restafskrivningsproblemet for eksisterende kulanlæg kan

afhjælpes ved hjælp af puljen, der samtidig skal kunne anvendes til støtte

til demonstrationsanlæg med ny teknologi på biobrændselsområdet.

2.3 Investeringsstøtte til færdiggørelse af fjernvarmenet

Der etableres med virkning fra den 1. januar 1992 en støtteordning i

størrelsesordenen 200 mio. kr. årligt i 6 år til udbygning, færdiggørelse og

renovering af fjernvarmenettene i de områder, der er udlagt til

kraftvarmeforsyning. Støtten administreres af Energistyrelsen.

For at sikre, at den således fremskyndede forsyning modsvares af en

tilsvarende hurtig tilslutning af brugerne, pålægges energiministeren at gøre

det til en betingelse, at de pågældende kommuner gennemfører

tilslutningspligt efter de gældende regler i lov om varmeforsyning.

2.4 Konvertering af ældre boliger til kraftvarme

Der etableres med virkning fra den 1. januar 1993 en støtteordning over

10 år i størrelsesordenen 150 mio. kr. årligt til gennemførelse af et samlet

projekt for installering af centralvarme og varmt brugsvand i boliger i

centrale byområder, der ikke i dag har et vandbaseret opvarmningssystem, og

som følge heraf ikke kan kobles på den eksisterende kraftvarmeforsyning.

Den ældre boligmasses opvarmning udgør et stort miljøproblem i

energipolitikken. En konvertering til kraftvarme vil ikke kun indebære en

forbedring for lejerne i forhold til de nuværende opvarmningsformer

(petroleum, elvarme, gasovne m.v.), men vil bidrage markant til både

nedbringelsen af den lokale luftforurening i byerne med SO2 og NOx og

nedbringelsen af CO2-udledningen som følge af en højere udnyttelse af

overskudsvarmen.

Den dominerende del af denne ældre boligmasse ligger i hovedstadsområdet,

hvor der allerede er investeret i transmissionssystemet i CTR.

Målsætningen skal være, at konverteringen så vidt muligt gennemføres uden

stigninger i varmeudgift for lejerne. Der skal ikke sondres mellem kommunalt

og privat ejede ejendomme i henseende til vilkår for konverteringen. Gennem

en fast planlægning, valg af enkle standardløsninger og udlicitering i

overskuelige entrepriser, der sikrer effektiv konkurrence, stiles der mod en

meget væsentlig billiggørelse af arbejdet sammenholdt med omkostningerne ved

tratitionelle - og også bygningsmæssigt mere vidtgående -

byfornyelsesprojekter.

Oprindeligt fremsat forslag

Folketinget opfordrer regeringen til ved starten af folketingsåret

1991-92 at fremsætte de fornødne lovforslag med henblik på

gennemførelse af de nedenfor anførte omlægninger i energiafgifterne,

indførelse af en bredere baseret miljøafgift på CO2-udledning og

gennemførelse af en række hermed sammenhørende foranstaltninger til

nedbringelse af energiforbruget.

Såvel afgiftsomlægningen som den nye CO2-afgift træder i kraft 1. januar

1992.

Det overordnede formål med folketingsbeslutningen er at skabe et fastere

grundlag for realiseringen af målsætningen i handlingsplanen i Energi 2000 om

en reduktion af CO2-udledningen med 20 pct. i år 2005 sammenholdt med

udledningen i 1988.

1. Omlægning af energiafgifterne og indførelse af en CO2-afgift.

De nuværende energiafgifter opdeles i henholdsvis en miljøafgift på 100

kr. pr. ton CO2 og energiafgifter. Opdelingen medfører en øget afgift på kul

og el i forhold til olie og naturgas, således som det fremgår af omstående

tabel. CO2-afgiften skal fortsat refunderes til procesenergiforbruget i

industri, landbrug og gartneri, hvorimod handels- og serviceerhverv skal

omfattes af afgiften.

Afgiftssatser i kr. pr. GJ brændsel/el

-------------------------------------------------------------~

Hidtidig Ny afgift

afgift -----------------------~

I alt Heraf

CO2-afgift

-------------------------------------------------------------~

Gasolie 49 49 8

Fuelolie 49 49 8

Naturgas

til gasoliesubst. (49) (47) (6)

til fueloliesubst. (49) (47) (6)

Kul 30 37 10

-------------------------------------------------------------~

El (Kr./GJ) 92 102 28

El (øre/kWh) 33 37 10

-------------------------------------------------------------~

2. Foranstaltninger til nedbringelse af energiforbruget

Omlægningen af energiafgifterne og indførelsen af en CO2-afgift vil

imidlertid ikke i alle sammenhænge sikre en reduktion af energiforbruget og

dermed af CO2-udledningen. For at sikre opnåelsen af det overordnede formål

med CO2-afgiften og omlægningen af energiafgifterne skal der derfor

gennemføres de under 2.1-2.4 skitserede foranstaltninger til nedbringelse af

energiforbruget.

Det samlede provenu af den beskrevne omlægning af energiafgifterne og af

indførelsen af CO2-afgiften skønnes at ville blive omkring 1.100 mio. kr.

årligt. Dette skøn er nødvendigvis behæftet med en vis usikkerhed. For at

forebygge en situation, hvor der kunne opstå en ubalance mellem statens

udgifter til gennemførelse af foranstaltningerne til nedbringelse af

energiforbruget og det ressourcegrundlag, der tilvejebringes ved

afgiftsændringerne, skal det samlede årlige beløb til disse foranstaltninger

begrænses til at udgøre højst 50 pct. af det faktiske provenu. De under

2.1-2.4 anførte beløb skal ses under denne forudsætning og udgør således

snarere størrelsesordener for de respektive satsninger end definitivt

fastlagte beløb.

2.1. Støtte til energibesparelser i erhvervslivet

Der etableres en støtteordning i størrelsesordenen 150 mio. kr. årligt

gældende generelt for erhvervslivet til fremme af energibesparende

foranstaltninger. Ordningen administreres af Energistyrelsen. Virksomhederne

vil kunne udnytte elværkernes og andres rådgivningsvirksomhed fuldt ud som

baggrund for identificeringen af besparelsesmuligheder. Der lægges særlig

vægt på elbesparelser, men i øvrigt skal der være en bred fortolkning af

midlernes anvendelse.

2.2 Omstillingspulje til fremme af decentral kraftvarme og udnyttelse

af biobrændsler

Der etableres en støtteordning i størrelsesordenen 50 mio. kr. årligt i 5

år med henblik på at fremme omstillingen af kulfyrede fjernvarmeværker til

naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker og til at fremme anvendelsen af

biobrændsler i de områder, der ikke dækkes af kul- eller naturgasbaseret

kraftvarme eller affaldsforbrænding. Restafskrivningsproblemet for

eksisterende kulanlæg kan afhjælpes ved hjælp af puljen, der samtidig skal

kunne anvendes til støtte til demonstrationsanlæg med ny teknologi på

biobrændselsområdet.

2.3 Investeringsstøtte til færdiggørelse af fjernvarmenet

Der etableres en støtteordning i størrelsesordenen 200 mio. kr. årligt i

6 år til udbygning, færdiggørelse og renovering af fjernvarmenettene i de

områder, der er udlagt til kraftvarmeforsyning. Støtten administreres af

Energistyrelsen.

For at sikre, at den således fremskyndede forsyning modsvares af en

tilsvarende hurtig tilslutning af brugerne, pålægges energiministeren at gøre

det til en betingelse, at de pågældende kommuner gennemfører

tilslutningspligt efter de gældende regler i lov om varmeforsyning.

2.4 Konvertering af ældre boliger til kraftvarme

Der etableres en støtteordning over 10 år i størrelsesordenen 150 mio.

kr. årligt til gennemførelse af et samlet projekt for installering af

centralvarme og varmt brugsvand i boliger i centrale byområder, der ikke i

dag har et vandbaseret opvarmningssystem, og som følge heraf ikke kan kobles

på den eksisterende kraftvarmeforsyning.

Den ældre boligmasses opvarmning udgør et stort miljøproblem i

energipolitikken. En konvertering til kraftvarme vil ikke kun indebære en

forbedring for lejerne i forhold til de nuværende opvarmningsformer

(petroleum, elvarme, gasovne m.v.), men vil bidrage markant til både

nedbringelsen af den lokale luftforurening i byerne med SO2 og NOx og

nedbringelsen af CO2-udledningen som følge af en højere udnyttelse af

overskudsvarmen.

Den dominerende del af denne ældre boligmasse ligger i hovedstadsområdet,

hvor der allerede er investeret i transmissionssystemet i CTR.

Målsætningen skal være, at konverteringen så vidt muligt gennemføres uden

stigninger i varmeudgift for lejerne. Der skal ikke sondres mellem kommunalt

og privat ejede ejendomme i henseende til vilkår for konverteringen. Gennem

en fast planlægning, valg af enkle standardløsninger og udlicitering i

overskuelige entrepriser, der sikrer effektiv konkurrence, stiles der mod en

meget væsentlig billiggørelse af arbejdet sammenholdt med omkostningerne ved

tratitionelle - og også bygningsmæssigt mere vidtgående -

byfornyelsesprojekter.

Bemærkninger til forslaget

Som det fremhæves i energihandlingsplanen »Energi 2000« er det

almindeligt anerkendt, at anvendelse af energiafgifter er et meget væsentligt

virkemiddel til at realisere de energipolitiske målsætninger.

Energiafgifter medfører bl.a. incitamenter til energibesparelser. Og

energibesparelser har stor betydning såvel økonomisk som ressource- og

miljømæssigt.

På såvel europæisk som internationalt plan er der som følge af den øgede

opmærksomhed om den globale drivhuseffekt taget skridt til at indføre

egentlige miljøafgifter på energiforbruget, herunder at udledning af

drivhusgassen kuldioxid (CO2) pålægges en afgift.

En CO2-afgift er allerede indført i både Sverige og Norge ligesom

anvendelse af CO2-afgifter indgår i det nyligt fremlagte

klimabeskyttelsesprogram i Tyskland. Desuden er EF-kommissionen af

Ministerrådet blevet anmodet om at overveje forskellige forslag til

miljøafgifter på energiforbruget, herunder en CO2-afgift.

Det nuværende danske energiafgiftssystem lever imidlertid langt fra op til

de krav, som nu i stærkt stigende omfang stilles om reduktion af den meget

store miljøbelastning, som hidrører fra energiforbruget.

Som det fremgår af »Energi 2000« erkendte KVR-regeringen, at

energiafgiftssystemet derfor måtte omlægges, således at det samlede

afgiftstryk på de forskellige brændsler i højere grad vil være bestemt af

brændslernes miljømæssige egenskaber.

I energiafgiftsrapporten, som blev fremlagt sammen med »Energi

2000«, gennemgås det nuværende enrgiafgiftssystems svagheder, og der

fremlægges en række forslag til omlægninger af afgifterne og til indførelse

af miljøafgifter på energiområdet.

Beslutningsforslaget bygger for så vidt angår afgiftsomlægningerne og

CO2-afgiften i al væsentlighed på energiafgiftsrapporten fra foråret 1990.

For erhvervslivets vedkommende er det alene service- og handelserhvervene,

der pålægges den nye CO2-afgift. Yderligere vil der med midlerne til fremme

af energibesparelser i erhvervslivet også blive midler til rådighed for de

særligt energiintensive virksomheder og brancher, der således

konkurrencemæssigt stilles over for en nettoforbedring.

For så vidt angår konsekvenserne for varmekunderne i de store byer vil den

ændrede vægtfordeling som følge af afgiftsændringerne stadig indebære en

mindre relativ fordyrelse. Det afgørende er imidlertid, at der med de aktive

foranstaltninger i forslaget sættes en hurtig udvikling i gang hen imod den

maksimale udnyttelsesgrad af den til rådighed værende overskudsvarme. Det er

derfor gennem konkrete energipolitiske tiltag, at der skabes den fornødne

balance i forbindelse med afgiftsomlægningen. Dette er samtidig den eneste

måde, hvorpå det kan sikres, at en CO2-afgift rent faktisk fører til en

reduktion i CO2-udledningen, idet en snævert defineret indsats af rent fiskal

karakter på dette område ikke nødvendigvis indebærer reelle ændringer.

For så vidt angår EF ventes det, at Kommissionen i 1991 fremlægger en

samlet plan for opnåelsen af målet om at stabilisere CO2-udledningen i

EF-landene ved år 2000. En CO2-afgift i en eller anden form vil være

indeholdt heri. I bilag 1 er anført dels CO2-udledningen i tons pr. indbygger

i EF-landene, dels udledningen ialt i mio. tons pr. land.

Alligevel finder forslagsstillerne det velbegrundet at tage skridtet i

Danmark allerede nu. For det første indebærer CO2-afgiften en provenumæssig

styrkelse, der tjener som baggrund for gennemførelsen af en række yderligere

tiltag, der styrker den faktiske reduktion af CO2-udledningen. For det andet

skaber provenuet en række handlefriheder, der kan være væsentlige for Danmark

i henseende til andre nødvendige eller ønskværdige tilpasninger på skatte- og

afgiftsområdet også i relation til udviklingen i EF.

Bemærkninger til beslutningsforslagets enkelte punkter

På de allerede afgiftsbelagte områder er det et væsentligt formål med

omlægningen og indførelsen af CO2-afgiften at øge konkurrenceevnen for

decentral kraftvarmeproduktion baseret på naturgas og vedvarende energi og

dermed forbedre grundlaget for den planlagte omstilling af kulfyrede

fjernvarmeværker m.v. til decentral kraftvarmeproduktion baseret på disse

brændsler. Det forudsættes, at vedvarende energi og naturgas fortsat

afgiftsfritages, men at naturgaspriserne fastsættes, som om der var afgift på

naturgas. Der skabes altså fortsat ved salg af naturgas et indirekte

afgiftsprovenu, som tilfalder gasselskaberne.

Der indføres en CO2-afgift på 100 kr. pr. ton CO2. Energiafgifterne

tilpasses, så det samlede afgiftstryk på fuelolie og gasolie fastholdes, mens

de samlede afgifter på kul og el stiger. Naturgaspriserne fastsættes, så de

afspejler den lavere CO2-emission ved anvendelse af naturgas frem for olie.

Forslaget medfører et merprovenu for staten på ca. 700 mio. kr. årligt,

mens gasselskaberne umiddelbart taber ca. 70 mio. kr. årligt. Eftersom

formålet er at øge naturgassalget, kan det overvejes at målrette nedsættelsen

af naturgaspriserne i form af rabatter til nye kunder.

Statens provenu vil blive reduceret i takt med udbygningen af den

decentrale kraftvarme. I 1995 skønnes afgiftsrefusionen i forbindelse med

gasanvendelsen i de decentrale kraftvarmeværker at ville beløbe sig til ca.

250 mio. kr.

Virkningen for elpriserne

Den nuværende elafgift er på 33 øre/kWh, dog kun 29,5 øre/kWh for

elvarme. I forslaget øges elafgiften til 37 øre kWh, dog kun 33,5 øre/kWh for

elvarme. Ved et årsforbrug på 5000 kWh svarer den øgede elafgift til en

merudgift på 200 kr. pr. år plus moms.

Virkning for varmepriserne

Virkningerne for forbrugeromkostningerne på varme er illustreret i

nedenstående tabel.

Afgifter og forbrugerpriser: kr. pr. GJ nettovarme (ekskl. moms)

--------------------------------------------------------------------~

Afgifter Forbrugerpriser

---------------------------- ------------------~

i dag foreslåede ændring i dag foreslåede

--------------------------------------------------------------------~

Individuel opvarmning:

- gasolie 65 65 0 178 178

- naturgas 61 59 - 2 169 167

- elvarme 82 93 + 11 212 223

Fjernvarme:

- naturgas 69 66 - 3 161 158

- kul 47 58 + 11 152 163

Kraftvarme:

- naturgas 68 46 - 22 166 144

- kul 22 27 + 5 122 127

--------------------------------------------------------------------~

Et typisk enfamiliehus bruger omkring 75 GJ/år i normalår. Tabellen er

baseret på samme forudsætninger som i regneeksemplerne i

energiafgiftsredegørelsen fra foråret 1990, idet forbrugerpriserne dog er

justeret 20 pct. op i lys af den internationale olieprisstigning i sidste

halvdel af 1990.

Afgiften på al oliebaseret opvarmning er som nævnt uændret. Afgiften på de

kulbaserede opvarmningsformer stiger med 15-20 pct. som følge af den øgede

kul- og elafgift. Priserne på opvarmning med individuelle gasfyr og

almindelig naturgasbaseret fjernvarme reduceres en smule som følge af, at den

lavere CO2-emission ved naturgas antages afspejlet i en lidt lavere gaspris.

Konsekvenserne for vedvarende energi

Det forudsættes som nævnt, at der fortsat ikke lægges afgift på

vedvarende energi, som er CO2-neutralt. For så vidt angår energiafgiften er

en fortsat afgiftsfritagelse nødvendig for at opretholde disse energikilders

konkurrenceevne.

I modsætning til hidtil vil der ved indførelsen af en CO2-afgift ske en

afgiftsmæssig refusion ved anvendelse af halm, biomasse og affald i

elproduktionen. Refusionen vil svare til CO2-afgiften på el, det vil sige ca.

10 øre pr. kWh ved en CO2-afgift på 100 kr. pr. ton CO2. Hidtil har disse

vedvarende energikilder alene været støttet på varmesiden, hvilket har

indebåret en skævhed i anvendelse af brændslerne.

For vind og biogas forudsættes den særlige elafgiftsrefusion på 23 øre pr.

kWh fastholdt.

CO2-afgift for handels- og serviceerhverv

Spørgsmålet om muligheden af at skelne mellem afgiftspligtige og

afgiftsfritagne erhverv ved pålæggelse af en miljøafgift som CO2-afgiften i

erhvervslivet har været underkastet en analyse på administrativt plan i

efteråret 1990. Den foreløbige konklusion er, at et sådant system vil være

administrativt gennemførligt, således at en udformning af kriterierne for

opdelingen skulle kunne ske i opfølgning af vedtagelsen af nærværende

beslutningsforslag.

I den nærmere udformning af CO2-miljøafgiften på handels- og

serviceerhverv vil det formentlig være hensigtsmæssigt at give virksomhederne

adgang til at ansøge om delvis afgiftsfritagelse i det omfang, der foregår en

egentlig produktionsvirksomhed i virksomheden. Samtidig vil det være

naturligt, at der i de producerende erhverv betales miljøafgift på den del af

energiforbruget, der går til lys og varme.

Med en CO2-afgift på 100 kr. pr. ton vil elpriserne i handels- og

serviceerhverv stige med omkring 25 pct., mens varmepriserne vil stige med

omkring 10-15 pct. Skønsmæssigt vil dette typisk indebære en stigning i

erhvervenes samlede omkostninger på i hvert fald under 1 pct.

Provenuet for staten vil afhænge af den nuværende udformning af ordningen,

men kan ud fra en foreløbig vurdering anslås til ca. 400 mio. kr. årligt ved

en CO2-afgift på 100 kr. pr. ton.

Ad 2

Hovedsigtet med foranstaltningerne er at fremskynde færdiggørelsen og

udnyttelsen af de fjernvarmenet, der er nøglen til energibesparelsen i

forbindelse med udnyttelsen af overskudsvarmen i elproduktionen m.v. Der er

derfor tale om tidsbegrænsede støtteordninger, idet omstruktureringen af

opvarmningssektoren i al væsentlighed vil være gennemført med disse tiltag.

Dette vil indebære, at ressourcerne hen i sidste halvdel af 1990'erne i

stigende grad vil kunne anvendes på andre områder af betydning for

CO2-udledningen.

Den foreslåede støtte til energibesparelser i erhvervslivet er derimod

ikke tidsbegrænset.

For samtlige 4 grupper af foranstaltninger gælder det, at

forslagsstillerne erkender, at en række nærmere analyser og forhandlinger er

påkrævede, inden en endelig detaljeret fastlæggelse af indhold og

virkemidler. Forslagsstillerne ser på denne baggrund udvalgsarbejdet som en

velkommen mulighed for en nærmere gennemgang og vurdering af forslagene,

således at der alt i alt kan skabes et konkret grundlag for den efterfølgende

udarbejdelse af lovforslag.

Ad 2.1

For en typisk produktionsvirksomhed i dansk industri udgør

energiudgifterne kun omkring 1,5-2 pct. I betragtning af de krav om korte

tilbagebetalingstider, virksomhederne nødvendigvis må stille til

investeringer i produktionsapparatet, er det ofte en mindre presserende

problemstilling at foretage de investeringer, der fører til lavere

energiforbrug. Samtidig kan gennemførelsen af disse investeringer forudsætte

en særlig ekspertise, som ikke naturligt findes i virksomhederne. For at

fremme den overordnede samfundsmæssige målsætning om mere vidtgående

energibesparelser, især i elforbruget, gennemføres derfor den foreslåede

tilskudsordning, der på mange måder er en genoplivning af ordningen fra

begyndelsen af 1980'erne.

Der skal kunne ydes op til 30 pct. støtte til investeringer med et

maksimumbeløb for støtten på 10 mio. kr. I lighed med den tidligere

støtteordning til fremme af besparelser i industrielle processer m.v. skal

der kunne udformes branchemæssige standardløsninger, således at meget små

enkeltsager ikke kommer til at udgøre en administrativ pukkel. Det kan i

denne forbindelse overvejes at lade støttebeløb under en vis grænse (f.eks.

100.000 kr.) udbetale gennem rådgivende ingeniørvirksomheder og elselskaber i

forbindelse med en systematisk energimæssig gennemgang (»energy

audit« eller pligtige periodiske energisyn) af virksomhederne, idet

større sager naturligt indsendes som egentlige ansøgninger.

Det forudsættes, at elværkernes kampagner med rådgivning til erhvervslivet

og andre om besparelser i elforbruget fortsætter.

Ad 2.2

Sigtet med puljen er først og fremmest at give energiministeren

handlefrihed til at kunne sikre en tilstrækkelig dynamik i omstillingen.

Tidsplanen for den decentrale udbygning i aftalen af 20. marts 1990 mellem

regeringen og Socialdemokratiet ønskes fastholdt i praksis.

Ad 2.3

Med de allerede foretagne investeringer i store og små kraftvarmeværker og

i transmissionssystemer mange steder i landet er det nu afgørende for både

projekternes økonomi og opnåelsen af de energi- og miljømæssige fordele ved

udnyttelsen af overskudsvarmen, at der hurtigt opnås en maksimal dækning af

de områder, der varmeplanmæssigt er udlagt til kraftvarmeforsyning. Samtidig

er der flere steder tale om betydelige udgifter til renovering af nettene.

Støtten skal kunne ydes op til 100 pct. for nyanlæg og op til 50 pct. for

renoveringer. Halvdelen reserveres til Københavns Kommune, der med den

forestående udbygning af fjernvarmenettet i bl.a. Vanløse, Brønshøj og Husum

står over for den ubetinget største netudbygning i 90'erne med den ubetinget

største oliefortrængning og deraf følgende miljøforbedring til følge.

Ad 2.4

Ud over den i forslaget anførte støtte kan det overvejes at lade staten

stille garanti for lånoptagelse som baggrund for en lånefinansiering.

For Københavns vedkommende skal anføres to grunde til, at der bør tilføres

midler til et sådant projekts gennemførelse: For det første vil 100.000

lejligheders overgang til overskudsvarme være et meget væsentligt bidrag til

en forbedring af luftmiljøet i hele hovedstadsområdet. For det andet vil

gennemførelsen af det omfattende projekt give et stærkt tiltrængt løft for

beskæftigelsen i byggeriet netop nu.

Forslaget vil ikke komme på tværs af byfornyelsen. I de tilfælde, hvor der

faktisk foregår en byfornyelse, vil denne særlige støtteordning bidrage til

en bedre økonomi. For de fleste ejendommes vedkommende er realiteten

imidlertid den, at der ikke realistisk inden for de næste 10 år sker noget

gennemgribende. En enkel form for rørføringer og placering af radiatorer kan

etableres sådan, at det ikke udelukker fremtidige bygningsforbedringer.

Forslaget forudsætter i det hele en nærmere forhandling med især

Københavns og Frederiksberg Kommuner og skal derfor ikke detaljeres

yderligere her.

Bilag 1

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter