1997 BSF 49 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM KOMMUNERNES AFGIVELSE AF BERETNING OM MILJØINDSATS OG STYRKELSE AF LOKALT AGENDA 21-ARBEJDE (»GRØNNE KOMMUNER OG AMTER«)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget opfordrer regeringen til at udvide kommuners og amters
beretningspligt til at omfatte planer og resultater for lokalt Agenda
21-arbejde og grønne regnskaber. Kommuner og amter forpligtes samtidig til at
inddrage borgerne, virksomhederne og interesseorganisationerne i et
samarbejde om udviklingen af målsætningerne for et bæredygtigt samfund samt i
en hørings- og samarbejdsproces ved offentliggørelsen af beretningen.
Folketinget opfordrer endvidere regeringen til at udarbejde retningslinjer
for, hvad den årlige beretning fra kommuner og amter skal indeholde, og på
baggrund af beretningerne til at offentliggøre en samlet årsrapport om
kommunernes og amternes miljøindsats i en overskuelig og sammenlignelig form.
Retningslinjer og indhold aftales med Kommunernes Landsforening og
Amtsrådsforeningen i Danmark.
Bemærkninger til forslaget
I 1992 vedtog FN's konference om miljø og udvikling en handlingsplan for
bæredygtig udvikling, Agenda 21. Agenda betyder dagsorden, og Agenda 21 er
den internationale betegnelse for »Dagsorden for det 21.
århundrede«.
Med vedtagelsen af Agenda 21 blev det understreget, at de lokale
myndigheder i de forskellige lande senest i 1996 bør have indledt et
samarbejde med befolkningen og opnået enighed om en lokal Agenda 21 for
området, en dagsorden for det 21. århundrede, der går ud på, at lokale
myndigheder, befolkning og erhvervsliv sammen arbejder for en bæredygtig
udvikling.
Danmark er sammen med de øvrige underskrivere af Agenda 21 dermed
forpligtet til at sikre gennemførelse af Agenda 21 ved hjælp af lokale
handlingsplaner, hvilket vil sige i amterne og kommunerne.
Et af verdens største miljøproblemer er belastningen fra energiforbruget
og især CO2-udslippet fra afbrænding af fossile brændsler. Danmark har
besluttet at reducere CO2-udslippet med 20 pct. i år 2005, og ifølge
energiplan »Energi 21« sigtes der mod en halvering i 2030.
Læs alt
Derudover har Danmark forpligtet sig over for EU til at reducere
CO2-udslippet med 25 pct. inden 2010.
Det går alt for langsomt med at få gennemført både de nationale og
internationale forpligtelser.
Danmark er gennem folketingsbeslutninger og internationale vedtagelser
forpligtet på en række vigtige områder, og skal disse mål nås og styrkes, er
det afgørende, at den lokale indsats styrkes og gøres synlig for borgerne.
Kommuner og amter er allerede gennem bekendtgørelse nr. 788 af 21. november
1986 om tilsynsberetninger forpligtet til årlige beretninger om tilsynet på
miljøbeskyttelsesområdet. Denne forpligtelse foreslås udvidet til at omfatte
lokalt Agenda 21- arbejde, grønne regnskaber og de målsætninger, der kan
opstilles for et lokalområdes aktiviteter m.h.t. miljøbelastning,
ressourceforbrug og arealanvendelse. Den reelle miljøindsats i kommunerne og
amterne skal bringes i overensstemmelse med planlovens formål om en
bæredygtig udvikling, der bl.a. særligt tilsigter inddragelse af
offentligheden.
Agenda 21
En del kommuner har erfaringer med Agenda 21, men som det fremgår af en
undersøgelse foretaget af Danmarks Naturfredningsforening, »Grønne
Realiteter i kommunerne 1996-98« (september 1997), er resultaterne og
indsatsen meget forskellig fra kommune til kommune, og det er kun tre
kommuner, der ifølge foreningen samlet kan kalde sig (mest) grøn kommune,
mens 25 er på vej. Lokal Agenda 21 er en invitation til kommunen, borgerne,
erhvervslivet og interesseorganisationerne til at samarbejde om en udvikling,
der skal føre frem til et bæredygtigt lokalsamfund og dermed et bæredygtigt
samfund. Det er helt afgørende for gennemførelsen af lokale Agenda 21-
aktiviteter, at den enkelte borger og virksomhed inddrages aktivt i
processen. I den forbindelse er det også vigtigt, at de enkelte borgere og
aktører i lokalsamfundet får reel information og adgang til indflydelse.
Lokale Agenda 21-handlingsplaner er netop et redskab hertil, som alt for få
kommuner og amter har anvendt. En forudsætning for, at Lokal Agenda 21 kommer
i gang, er naturligvis, at myndigheden tager initiativ til en handlingsplan
for Agenda 21, og at der samtidig afsættes ressourcer til Agenda 21-arbejdet.
Agenda 21 - Albertslund Kommune - et eksempel
Som alle kommuner i Danmark skal Albertslund Kommune hvert år udarbejde en
beretning om tilsynsindsatsen på miljøbeskyttelsesområdet, dvs.
administration af og tilsyn med miljøbeskyttelsesloven, lov om
affaldsdepoter, vandforsyningsloven, vandløbsloven og lov om kemiske stoffer
og produkter. Men Albertslund Kommune er gået videre og informerer bredere
end om tilsynsindsatsen. Kommunens beretning anvendes også til at oplyse om
kommunens øvrige prioriteringer på miljøområdet og planerne for de følgende
år. Albertslunds »Årsberetning for miljøindsatsen 1996« indeholder
således informationer om
- affaldsregulativer,
- miljøstyring, renere teknologi og grønne regnskaber for virksomheder i
kommunen,
- miljøgodkendelser af listevirksomheder,
- arbejdet i Erhvervslivets Miljøforum, som blev stiftet i 1995,
- miljøgebyrer,
- spildevand,
- grundvandsbeskyttelse og drikkevand,
- jordforureningsundersøgelser,
- affaldsdepoter,
- stop for pesticider og
- årets tema: vandløbslovens bestemmelser om bræmmer.
Et af hjælpemidlerne til forandring er grønt regnskab. For 1996 bestod det
for Albertslund Kommunes vedkommende af tre hæfter: grønt regnskab for
kommunens boliger og erhverv, et grønt regnskab for de kommunale bygninger og
den reviderede Agenda 21-plan med status og miljøtilstandsbeskrivelse.
Albertslund Kommune er en af de tre kommuner, der er længst fremme ifølge
undersøgelsen fra Danmarks Naturfredningsforening. Kommunen er dermed et af
de få positive overordnede pejlepunkter for de øvrige kommuner (og amter) i
forhold til den lokale miljøindsats og inddragelse af borgerne. En af
årsagerne til, at Albertslund er kommet så langt, er at man konkret har
prioriteret inddragelsen af borgerne højt.
Ifølge Albertslunds 1997-udgave af »Agenda 21« har kommunen fra
starten taget fat på at definere Albertslunds økologiske råderum, så det
kunne danne det kvantitative grundlag for fastsættelsen af målsætningerne for
ressource- og energiforbruget. Det langsigtede mål for ressource- og
energiforbruget i Albertslund Kommune er, at det skal svare til Albertslunds
økologiske råderum. Kommunen har derfor beregnet det økologiske råderum
tilnærmelsesvis i forhold til CO2-emissioner og vandforbrug. Kommunen har
desuden fastlagt en række andre målsætninger på miljøområdet, og for at
opfylde disse er der afsat delmål, som danner udgangspunkt for en løbende
evaluering af, om de igangsatte initiativer er tilstrækkelig virkningsfulde.
Med et grønt regnskab - og løbende miljøevaluering af og offentlighed om
aktiviteter, budgetter, forbrug osv. - kan ressourceforbruget og
miljøbelastningen følges, og målsætninger, forslag og resultater vurderes og
debatteres i forhold til den lokale, nationale og globale målsætning.
Albertslund Kommune er et eksempel. Det er klart, at kommunerne er
forskellige, og at metoderne til at nå målene vil være forskellige fra
kommune til kommune.
Grønne regnskaber
Med grønne regnskaber er det muligt at følge udviklingen på energi- og
ressourceområdet, når status er opgjort og langsigtede mål og delmål er
fastlagt. Hermed har alle mulighed for at se, i hvilket omfang lokalsamfundet
styrker eller svækker mulighederne for at nå de nationale og internationale
mål og forpligtelser, der er fastlagt. Forslagsstillerne ønsker, at alle
kommuner og amter indgiver beretning om Agenda 21 indeholdende målsætninger
og grønne regnskaber. EMAS-forordningen om miljøstyring åbner mulighed for,
at offentlige virksomheder kan lade sig EMAS-registrere, og EMAS-miljøstyring
kan derfor eventuelt også inddrages.
Grønne regnskaber - energi
Amter og kommuner bør opstille langsigtede mål og delmål for reduktion af
CO2-udslippet, som mindst er i overensstemmelse med Danmarks målsætning.
Der er to centrale faktorer, som bestemmer CO2-udslippet og den generelle
forurening fra energiforbruget: energiforsyningens kvalitet og
energiforbrugets størrelse. Hidtil har indsatsen i højere grad været
fokuseret på at gøre energiforsyningen bedre gennem øget anvendelse af
vedvarende energi, brændselskonvertering fra kul til gas og øget anvendelse
af kraftvarme; desuden er der en indsats for at gøre teknologien mere
energieffektiv. Der har været for lidt fokus på at reducere energiforbruget,
især inden for trafiksektoren, industrien, handels- og servicesektoren og
aktiviteterne i den offentlige sektor, herunder offentlige indkøb.
Amter og kommuner bør derfor hurtigt etablere et detaljeret overblik over
status, det vil sige det historiske og nuværende el-, varme-, brændsels- og
energiforbrug fordelt på de forskellige sektorer og funktioner i amtet og
kommunen.
Kommune og amt bør herefter vedtage en målsætning om, at det samlede
energiforbrug skal nedsættes, og ikke kun at energieffektiviteten skal
forbedres. En øget effektivisering går let tabt som følge af øgede
aktiviteter og kan derfor ikke stå alene. Sammen med en indsats for at sikre
en lavere CO2-emission per produceret energienhed (VE, renere brændsler,
kraftvarme osv.) vil denne målsætning bidrage troværdigt til, at kommunen og
amtet kan nå målet om en 20 pct. reduktion i CO2-emissionen i 2005 og 25 pct.
reduktion i 2010 og på længere sigt på et niveau, der svarer til det
økologiske råderum.
Det er vigtigt, at der fastsættes objektive og helst kvantitative mål for
energibesparelserne, da målsætninger driver aktiviteterne fremad. Det er også
meget vigtigt, at analysen af energisparepotentialet opdeles i
adfærdsbesparelser - rumtemperaturer m.m. - og tekniske besparelser - bedre
isolering og udskiftning af døre og vinduer. Målsætningen skal beskrives i
delmål for de forskellige sektorer.
Beretningens indhold
Forslagsstillerne ønsker ikke på forhånd at fastlægge det nøjagtige
indhold for beretningerne fra amter og kommuner, men ønsker at pege på,
hvilke emner der kan indgå:
1) Miljøtilsyn, miljøgebyrer, forebyggende miljøarbejde (miljøstyring og
renere teknologi)
2) Energiforbrug, energikilder og CO2-emission
3) Affaldsområdet (minimering, genbrug m.m.)
4) Grundvandsbeskyttelse og øget grundvandsdannelse (jordforurening,
affaldsdepoter, pesticider)
5) Miljøhandlingsplan på trafikområdet (støj, begrænsning m.m.)
6) Spildevand (opsporing og eliminering af miljøfremmede stoffer,
kloakrenovering osv.)
7) Agenda 21 og inddragelse af borgere, erhverv og
interesseorganisationer.
Beretningen bør foreligge i en form, så oplysningerne kan indgå i en
sammenlignelig sammenfatning.
Skriftlig fremsættelse
Anni Svanholt (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om kommunernes afgivelse af beretning
om miljøindsats og styrkelse af lokalt Agenda 21-arbejde (»Grønne
kommuner og amter«).
(Beslutningsforslag nr. B 49).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og
anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Strategi for lokal Agenda 21 en vejledning Retsinformation · 29. september 2003
- 1997 LSF 176 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM PLANLÆGNING (BÆREDYGTIG PLANLÆGNING I REGION- OG KOMMUNEPLANER,VVM-REGLER(* 1) M.V.) Retsinformation · 4. februar 1998
- 1997 BSF 43 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM OFFENTLIG GRØN INDKØBSPOLITIK Retsinformation · 7. maj 1998
- 1995 BSF 43 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM GRØN BESKÆFTIGELSE Retsinformation · 15. november 1995
- Støtte til grønne guider Retsinformation · 16. december 1998
- 1994 BSF 13 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM GRØN BESKÆFTIGELSE Retsinformation · 25. oktober 1994