1989 BSF 27 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM VIRKEMIDLER I ENERGISEKTOREN
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget pålægger regeringen at foretage de nødvendige
initiativer til
1) at omlægge energiafgifterne på brændsel til miljøafgifter
afhængigt af brændslets miljøskadelige virkninger,
2) at begrænse de faste afgifter på elektricitet og fjernvarme
kraftigt samt indføre forbrugsafhængige eltariffer,
3) at pålægge elselskaberne medansvar for tekniske elbesparelser og
effektiv brændselsudnyttelse.
4) at gennemføre mærkning af elforbrugende apparater,
5) at pålægge den offentlige sektor at gennemføre væsentlige
energibesparelser.
De lovændringer og indgreb, der er nødvendige for at gennemføre dette,
pålægges det regeringen at fremsætte i Folketinget i folketingsåret 1989-90.
Bemærkninger til forslaget
Almindelige bemærkninger
Målet i energiplanlægningen bør være en halvering af energiforbruget over
en 40-års-periode og en anvendelse af vedvarende energi i størst mulig
udstrækning. Denne målsætning er meget klart angivet i Brundtlandrapporten,
og fra en lang række internationale konferencer er det uholdbare i den
nuværende udvikling inden for energisektoren fremhævet.
Baggrunden for målsætningen er de miljømæssige trusler fra vores store
energiforbrug. Forsuring af miljøet på grund af udslip af svovldioxid og
kvælstofilter har længe været kendt og er årsag til, at der efterhånden er
stillet større og større krav til rensning af røggas fra store energianlæg.
Hertil er kommet voksende forståelse for, at det store energiforbrug også vil
medføre en ændring af atmosfæren, som kan medføre katastrofale
klimaændringer.
En effektiv indsats mod energiforbrugets miljøskadelige virkninger
forudsætter naturligvis internationale aftaler og handlingsplaner. Men det må
ikke afholde os fra at gå i gang. På en række områder gælder det, at vi kan
Læs alt
opnå samfundsmæssige fordele ved at gennemføre nødvendige ændringer. Det er
således ofte billigere at spare en kW-time elektricitet, end det er at
producere en. Det er samfundsøkonomisk langt mere fordelagtigt at bruge
naturgas til samtidig produktion af el og varme end at afbrænde den i
individuelle fyr, og samtidig vil det nedsætte brændselsforbruget og
miljøbelastningen.
En kraftig reduktion af det danske energiforbrugs miljøskadelige
virkninger kræver en indsats på forskellige områder:
1) Begrænsning af energiforbruget i slutleddet gennem tekniske besparelser
og ændret adfærd.
2) Øget anvendelse af vedvarende energi som sol, vind og biomasse.
3) Forbedret udnyttelse af fossile brændsler.
4) Øget rensning af røggas.
Der må i planlægningen tages hensyn til, at der på alle områder dels er
behov for at fremme den miljøvenlige teknologi, som er moden til anvendelse,
dels er behov for forskning og udvikling for på lang sigt at kunne opfylde
målsætningen om en halvering af energiforbruget og en væsentlig anvendelse af
vedvarende energi.
Beslutningsforslaget er direkte rettet mod en forbedring af vilkårene for
de miljøvenlige teknologier, som er klar til anvendelse i større omfang.
Indirekte vil dette imidlertid også have en stor effekt på forskning og
udvikling, fordi det er et klart signal om den fremtidige retning i
energiplanlægningen.
Nødvendigheden af at forbedre vilkårene for miljøvenlig teknologi er
efterhånden dokumenteret meget grundigt. »Energihandlingsplan 90«
(Serup, Hvelplund og Bjerregård, 1989) er den seneste dokumentation for, at
vi med den nuværende struktur og de økonomiske forhold i energisektoren
spænder ben for en miljømæssigt fornuftig udvikling og ofte oven i købet
samfundsøkonomisk betaler en unødvendig ekstrapris for det.
Samtidig er forslagsstillerne overbevist om, at markedet for miljøvenlig
energiteknologi vil vokse voldsomt i den nærmeste fremtid. En satsning på den
anførte målsætning vil derfor have en positiv effekt på helt centrale områder
som: valutabesparelser, beskæftigelse og forøgelse af eksporten ud over den
mindre miljøbelastning.
Det årlige forbrug af fossile brændsler svarer til ca. 10 mia. kr. med de
nuværende priser. I løbet af 90'erne kan priserne forventes forøget
væsentligt. Besparelser vil direkte påvirke betalingsbalancen, enten ved
mindre import eller ved øgede eksportmuligheder. Et forsigtigt skøn over
mulighederne for en eksport af energiteknologi, hvis der satses på
besparelser og vedvarende energi, kunne være 5 mia. kr./år. (Udredning om
vedvarende energi i Danmark, Fysisk Laboratorium III, Danmarks Tekniske
Højskole. Foreløbig udgave, september 1989).
Planerne for udvidelse af de økonomiske forbindelser med de østeuropæiske
lande vedrører i høj grad energi- og miljøområdet.
Bemærkninger til forslagets enkelte punkter
ad 1. Miljøafgifter
Afgifter er et kendt og prøvet virkemiddel i dansk politik. Energiafgifter
på fossile brændsler til opvarmning og elafgift har været anvendt i en
årrække, men der er ingen konsekvent systematik bag størrelsen af de
forskellige afgifter. F.eks. er afgiften på det mest forurenende brændsel,
kul, meget lavere end afgiften på olie og den indirekte afgift på naturgas.
Desuden rammer disse afgifter kun private husholdninger, mens hele
erhvervslivet går fri.
Den voksende erkendelse af miljøproblemernes omfang og alvor gør det
naturligt at omlægge afgifterne til et afgiftssystem baseret på brændslernes
relative miljøskadelige virkninger. Selv om afgifterne baseres på
miljøhensyn, kan de både støtte bestræbelserne på at spare på energien og på
at anvende vedvarende energi. Både besparelser og anvendelse af vedvarende
energi giver mindre miljøbelastning og kan påvirkes i positiv retning af de
samme styringsmidler.
De nuværende energiafgifter skal derfor erstattes af miljøafgifter på
fossilt brændsel, og miljøafgifternes størrelse skal have sammenhæng med
brændslernes forurening med kuldioxid og svovldioxid. Afgifterne skal
fastlægges ud fra brændslets energiindhold og den gennemsnitlige forurening
med de omtalte stoffer. Større energianlæg såsom kraftværker,
fjernvarmeværker og industrianlæg kan få reduceret afgiften på grund af
renseforanstaltninger.
Miljøafgifterne skal også pålægges erhvervsvirksomheder. Servicesektoren
skal betale fuld afgift efter en kort årrække. For øvrige sektorer laves en
overgangsordning, som i en årrække giver virksomhederne mulighed for at undgå
afgifter mod at gennemføre samfundsmæssigt set rentable energibesparelser.
Sideløbende med omlægning af afgifterne bør der indføres forbud mod
etablering af nye kulforbrændingsanlæg og påbud om afvikling af
kulforbrænding inden for naturgas- og fjernvarmeområder over en kort årrække.
Afgiftsharmonisering i EF har været brugt som argument mod høje
energiafgifter. Talen om afgiftsharmonisering og den usikkerhed, der er
knyttet hertil, har allerede hæmmet udnyttelsen af vedvarende energi og af
energibesparelsespotentialet. Det er derfor påkrævet med en hurtig afklaring.
Miljøhensynet må prioriteres højest ved at fastlægge høje miljøafgifter på
brændsler og ved sideløbende at arbejde for tilsvarende høje miljøafgifter i
EF.
Det skal bemærkes, at meget taler for, at Vesttyskland som følge af den
uholdbare miljøsituation vil forhøje benzin- og oliepriserne meget kraftigt.
ad 2. Fjerne faste afgifter og indføre progressive eltariffer
En meget væsentlig hindring for besparelser er, at forbrugeren ikke får
hele den økonomiske gevinst, som besparelsen er udtryk for. Både elselskaber
og fjernvarmeselskaber anvender høje faste afgifter. Begrundelsen herfor er,
at energiproduktionen er forbundet med høje faste udgifter. En
omkostningsrigtig afregning må afspejle dette.
De høje faste afgifter er i direkte modstrid med ønsket om at spare på
energien. Det siger sig selv, at afgifterne fjerner en stor del af
motivationen hos brugeren. Derfor må de faste afgifter væk, og alle
omkostninger må afregnes som en forbrugsafhængig pris.
For elselskaberne er dette uproblematisk, men for nogle
fjernvarmeselskaber kan en forøget spareiver give økonomiske problemer.
Derfor må ændringen følges op af garantiordninger, som sikrer, at varmeprisen
ikke overstiger prisen for individuel olie- eller naturgasfyring, at
ressourcebesparelser ikke straffes økonomisk, og at der skal ydes rådgivning
og vejledning til fjernvarmeselskaberne om, hvordan tilslutningen til nettet
kan forøges. Desuden må der fastlægges en mindstebetaling pr. bruger, men
denne skal være så lav, at besparelser ikke hindres. Formålet med sidstnævnte
er alene at sikre fjernvarmen en fortrinsstilling, når boligen er tilsluttet.
SF vil fremsætte et særskilt forslag til en prisgarantiordning for
fjernvarmekunder.
Elpriserne er for de fleste elselskabers vedkommende degressive: jo højere
elforbrug, des lavere kW-time-pris. Dette prissystem er naturligvis også en
hindring for besparelser og i modstrid med ønsket om at nedsætte
energiforbruget.
Den ideelle afregning for husholdninger ville være progressive tariffer,
der f.eks. kunne bestå af en kvote til lav pris pr. person i husstanden og en
betydelig højere pris pr. kilowatt-time ved overskridelse af kvoten. Der kan
imidlertid være betænkeligheder ved sådanne tariffer med hensyn til deres
virkning og administration. Derfor bør der forud gennemføres (vellykkede)
forsøg eller grundige overvejelser for at klarlægge mulighederne.
ad 3. Elselskabernes medansvar for besparelser m.m.
En nødvendig forudsætning for elbesparelser i større stil er, at
elselskaberne er motiverede for besparelser. Derfor må elforsyningsloven
ændres. Elselskaberne skal have medansvar for, at besparelsespotentialet i
selskabets område er rimeligt udnyttet.
Dette forudsætter, at selskaberne har de nødvendige midler til at påvirke
udviklingen. Et effektivt middel er at tillade elselskaberne at finansiere
tekniske elbesparelser i erhvervslivet og i den offentlige sektor. Hermed
stilles besparelser og kapacitetsudbygning mere lige, idet elselskaberne kan
investere midler i besparelser som et alternativ til udbygning. En sådan
ordning vil fjerne en af de store skævheder i den danske energisektor.
Elselskaberne skal forpligtes til at støtte og finansiere omlægning fra
elvarme til andre forsyningssystemer.
Det er ofte fordelagtigt at producere elektricitet der, hvor der er behov
for varme. Samtidig produktion af el og varme kan give en
brændselsudnyttelse, der er langt bedre end produktion af el alene.
Derfor må det sikres, at samtidig produktion af el og varme uden for
elværkernes regi får samme vilkår, hvad angår finansiering og effektbetaling,
som gælder for de store kraftværker.
Elselskaberne skal derfor pålægges, at henlæggelser til nye kraftværker
eller renovering af gamle skal bruges, hvor det samfundsøkonomisk er bedst.
Er dette uden for elværksregi, må elselskaberne tilbyde finansiering på samme
vilkår, som gælder inden for elsektoren. Den samfundsøkonomiske vurdering
skal tage hensyn til de miljømæssige forskelle på de forskellige
alternativer.
ad 4. Mærkning m.v. af elforbrugende apparater
Der er ofte meget stor forskel på ellers sammenlignelige elapparaters
energiforbrug. F.eks. bruger det af DTH udviklede og af en dansk virksomhed
markedsførte køleskab mindre end halvt så meget el som gennemsnittet for nye
køleskabe. Tilsvarende kan lavenergipærer af lysstoftypen give samme
lysudbytte med kun en femtedel af elforbruget for traditionelle glødelamper.
Ofte er elapparater med lavt energiforbrug dyrere i indkøb, men billigst
set over en årrække på grund af det lavere forbrug. Men det er næsten umuligt
for ikke-sagkyndige forbrugere at sammenligne energiforbrug og privatøkonomi
for forskellige apparater.
Derfor foreslås indført obligatorisk mærkning af apparater med årligt
kWh-forbrug ved normalt brug. Desuden skal de enkelte apparater tydeligt og
pædagogisk klassificeres efter relativ eleffektivitet. Endvidere skal
betegnelsen »lavenergi« kun kunne anvendes for de mest eleffektive
apparater. Endelig skal energiklassen angives i forbindelse med annoncering.
Klassificeringen skal løbende ajourføres for at motivere udvikling og
markedsføring af stadig mere energieffektive apparater.
Som tidligere nævnt skal elselskaberne have medansvar for, at
besparelsespotentialet udnyttes. Elselskaberne skal derfor kunne rådgive om
de mest energieffektive apparater og f.eks. gennem tilskud kunne opmuntre og
stimulere forbrugerne til at anskaffe de mest energieffektive apparater (i
stil med SEAS m.fl.s uddeling af lavenergipærer), begrundet i sparet
kapacitetsudbygning.
ad 5. Besparelser i den offentlige sektor
Det er vigtigt, at det offentlige viser et godt eksempel ved at gennemføre
energibesparende foranstaltninger. Der skal derfor pålægges alle offentligt
ejede bygninger i kollektivt forsynede områder tilslutningspligt.
Desuden skal der udarbejdes en el og varmesynsrapport for alle offentligt
ejede bygninger. Heri skal der foretages en beregning af rentabiliteten af
relevante energibesparende investeringer.
På baggrund af el- og varmesynsrapporten pålægges ejeren at gennemføre
energibesparende investeringer med en tilbagebetalingstid, der fastlægges ud
fra besparelsesområdet (elbesparelser, efterisolering af bygninger osv.) på
f.eks. 5 år for elbesparelser. Senere kan kravene skærpes.
For at skabe basis for de nævnte investeringer gives mulighed for
finansiering uden for de sædvanlige lånerammer.
Der indføres sanktionsforanstaltninger over for ejere af offentlige
bygninger, som ikke inden for en nærmere fastsat frist får udarbejdet el- og
varmesynsrapport og efterfølgende foretager de ovennævnte energibesparende
investeringer.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1988 BSF 8 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM UDARBEJDELSE AF EN PLAN TIL HALVERING AF ENERGIFORBRUGET I OVERENSSTEMMELSE MED RETNINGSLINJERNE I BRUNDTLANDRAPPORTEN Retsinformation · 17. maj 1989
- 1986 BSF 103 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM BEGRÆNSNING AF ELFORBRUGET Retsinformation · 21. maj 1988
- 1995 BTL 66 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ELFORSYNING (AFREGNING AF ELEKTRICITET FRA DECENTRALE KRAFTVARMEVÆRKER M.V.) NR L 66 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 11. januar 1996
- 1990 BSF 52 FOLKETINGSBESLUTNING OM OMLÆGNING AF ENERGIAFGIFTERNE, INDFØRELSE AF EN MILJØAFGIFT PÅ CO2-UDLEDNING OG HERMED SAMMENHØRENDE FORANSTALTNINGER TIL NEDBRINGELSE AF ENERGIFORBRUGET Retsinformation · 22. maj 1991
- 1989 BTL 60 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM VARMEFORSYNING NR L 60 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 11. juni 1990
- Rettens dom (Femte Afdeling) af 11. december 2014. — Republikken Østrig mod Europa-Kommissionen. EU-domme · 11. december 2014