Forslag til folketingsbeslutning om halvering af energiforbruget i bygninger
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 16. april 2004 af
Anne Grete Holmsgaard (SF), Aage Frandsen (SF) og
Morten Homann (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om halvering af energiforbruget i bygninger
Folketinget opfordrer regeringen til at iværksætte en
politik, der vil medføre en halvering af varmeforbruget i nye og eksisterende
bygninger inden 2020.
Den samlede politik skal som minimum indeholde følgende
elementer:
1.
En handlingsplan for
en halvering af det samlede varmeforbrug i bygningsmassen – med
udgangspunkt i
Byggepanelets »Handlingsplan for en bæredygtig udvikling i den danske
byggesektor« (marts 2001).
2.
Etablering af en
varmesparefond med Elsparefonden som model.
3.
En kraftig stramning
af bygningsreglementet (energidelen) for hele bygningsmassen, så dets
virkemidler systematisk understøtter 2020-målsætningen.
4.
Etablering af en
energimærkningsordning for alle huse til erstatning for den eksisterende
ordning ved salg af ejendom.
5.
Pligt til at anvende
totaløkonomiske energi/miljøberegninger ved offentlige investeringer i
Læs alt
nybyggeri og renovering.
6.
Etablering af et
forsknings- og udviklingscenter med fokus på varmebesparelser i bygninger
– med
udgangspunkt i de bedste miljøer på eksisterende universiteter og
sektorforskningsinstitutioner.
Forslag og analyser skal fremlægges for Folketinget snarest
muligt og senest som led i gennemførelsen af direktiv 2002/91/EF af 16.
december 2002 om bygningers energimæssige ydeevne.
Bemærkninger til forslaget
Almindelige bemærkninger
Formålet med beslutningsforslaget er at nedbringe
varmeforbruget i hele bygningsmassen, at nedbringe behovet for import af
energi, at nedbringe udslippet af drivhusgasser og at styrke udviklingen af
lavenergiprodukter med henblik på at gøre Danmark til et førende land inden
for varmebesparelser og lavenergibebyggelser.
Europa-Kommissionens grønbog om forsyningssikkerheden peger
på, at energibesparelser er den billigste og mest effektive måde at sikre en
større energiforsyningssikkerhed i EU på. I dag importerer EU 50 pct. af sin
energi. Ifølge grønbogen vil denne andel forøges til 70 pct. om 20-30 år,
medmindre der foretages ændringer i form af energibesparelser og udbygning
med
vedvarende energi.
Regeringens satsning på kortfristet opfyldelse af Danmarks
klimaforpligtelser gennem køb af udenlandske CO
2
-kvoter vil sende
økonomiske ressourcer ud af landet. Det er efter SF’s mening en hovedløs
og
bagudskuende politik både miljømæssigt og erhvervsmæssigt. Det er nødvendigt
at
tænke visionært, tænke ud over klimaaftalens første periode (2008-2012) og
bruge klimapolitikken som en løftestang til udvikling af produkter med et
højt
videnindhold – frem for at drømme om en situation, hvor truende
klimaforandringer forsvinder af sig selv eller kan klares med senere
»reparationer«.
Investeringer i bygninger og bygningers energieffektivitet
– eller mangel på samme – har konsekvenser i mange år. Bygningers
energiforbrug
udgør ca. 40 pct. af det samlede energiforbrug i EU-landene. Det er samtidig
det forbrug, som der nemmest kan gennemføres besparelser i, også ved
integration
af vedvarende energi. Beregninger viser, at besparelserne vil kunne medføre
årlige CO
2
-reduktioner på 450 mio. t i EU og skabe tusinder af
arbejdspladser. Mere end 25 pct. af det samlede energiforbrug i Danmark
anvendes til opvarmning (19,5 pct. til rumopvarmning og 6,5 pct. til
brugsvand). Hertil kommer elforbrug til ventilation, køling og lys. Hvis man
regner alle øvrige anlæg og maskiner med, som er forbundet med brug af
bygninger, anvendes næsten halvdelen af det samlede energiforbrug i Danmark i
bygninger. Gennemførelse af dette beslutningsforslag vil derfor reducere
Danmarks energiforbrug med ca. 25 pct. i 2020.
Vedvarende energi-anlæg som solfangere, solceller og
varmepumper bidrager til at reducere nettoenergiforbruget i bygninger. En
satsning som foreslået vil bidrage til udvikling og billiggørelse af
teknologien og skabe arbejdspladser og eksport til bl.a. de EU-lande, som
skal
gennemføre EU’s direktiv om huses energimæssige ydeevne.
Der anvendes årligt omkring 80 mia. kr. på
bygningsrenovering. Nedbringelse af fejl på byggepladsen, færre ændringer i
forhold til det oprindelige projekt og større effektivisering og
billiggørelse
af materialer vil kunne forbedre økonomien i både renoveringen og
nybyggeriet.
Erhvervs- og Boligstyrelsens analyser af prisdannelse, rabatstrukturer og
logistik vil kunne bidrage til at billiggøre byggefasen og fremrykke
renoveringsarbejder. Samtidige tilskyndelser og virkemidler til fremme af
energirigtigt byggeri vil derudover betyde en mindre energiregning for
brugeren.
Bemærkninger til forslagets enkelte punkter
Ad punkt 1
Byggepanelet blev nedsat i 2000 som ét ud af flere
produktpaneler på initiativ af »Rådet for renere produkter«. Panelet bestod
af
repræsentanter for hovedaktører i den danske byggesektor og havde til opgave
at
udarbejde en plan for en miljømæssigt bæredygtig udvikling i den danske
byggesektor. Panelets »Handlingsplan for en bæredygtig udvikling i den danske
byggesektor« (marts 2001 –
http://www.ebst.dk/publikationer/bmrapporter/byfornyelse/Ha
n
dlplan
baeredygtig udvikl.pdf)
foreslår følgende mål for bygge- og anlægssektoren:
–
Det samlede
energiforbrug i den eksisterende bygningsmasse skal inden 2005 være reduceret
med 20 pct. og inden 2020 med 50 pct. i forhold til 1999. Samtidig skal
andelene af vedvarende energi forøges.
–
Det samlede
energiforbrug i alt nybyggeri (målt over alle livscyklusfaser) skal inden
2005
være reduceret med mindst 50 pct. og inden 2010 med mindst 75 pct. i forhold
til 1999. Samtidig skal andelene af vedvarende energi forøges.
Udarbejdelsen af en konkret handlingsplan på baggrund af
Byggepanelets forarbejde suppleres med en analyse af de samfundsøkonomiske,
erhvervsmæssige, miljø- og sundhedsmæssige, transportmæssige samt
beskæftigelses- og forsyningsmæssige konsekvenser af at gennemføre en
halvering
af energiforbruget i danske bygninger. Analysen skal sammenholde
konsekvenserne
af en halvering af bygningers energiforbrug i 2020 og fortsatte
energiforbedringer derefter med konsekvenserne af en videreførelse af
regeringens klimastrategi, som hovedsagelig er baseret på køb af udenlandske
udslipskvoter, efter 2012.
Ud over det store potentiale i EU 15 og det kommende EU 25
er der et enormt globalt potentiale i både de industrialiserede lande og de
ikkeindustrialiserede lande for produkter og løsninger, der kan reducere
afhængigheden af fossile brændsler og reducere det stigende og truende udslip
af drivhusgasser.
Ad punkt 2
Der etableres en varmesparefond med Elsparefonden som model
og under inddragelse af erfaringer og viden fra de lokale energispareråd samt
energi- og miljøkontorerne.
Der udvikles en eller flere tidsbegrænsede
tilskudsordninger, der kan fremme anvendelse og udvikling af
besparelsesteknologier, der endnu ikke er markedsmodne eller privatøkonomisk
rentable. Ud over energibesparelser vil tilskud øge efterspørgslen og dermed
medvirke til billiggørelse af teknologien med sigte på en tidligere
markedsmodning. Tilskudsordningens indhold samordnes med den foreslåede
statsgaranterede låneordning for Standard B- og Standard A-bygninger, jf.
punkt
3.
Ad punkt 3
Efter planen skal et nyt bygningsreglement (BR) sendes til
høring i 2004 med henblik på at være vejledende fra den 1. januar 2005 og med
ikrafttræden den 1. januar 2006. Det må antages, at den igangværende revision
af BR, ud over hvad der skyldes direktiv 2002/91/EF om bygningens
energimæssige
ydeevne, tager udgangspunkt i målsætningen i regeringens
energispareredegørelse
2003 om en reduktion af nye huses energiforbrug på 25-30 pct. i forhold til
det
nuværende forbrug i nye bygninger ifølge BR95. Det foreslås, at denne
målsætning skærpes i overensstemmelse med Byggepanelets målsætning, og at den
kommer til at omfatter alle bygninger, der opvarmes.
Der er intet i direktiv 2002/91, der hindrer, at Danmark
kan gå videre, end direktivet foreskriver, og indrette det, så dets
virkemidler
understøtter målsætningen i dette beslutningsforslag.
Ifølge direktiv 2002/91 regnes vedvarende energianlæg som
solceller og solvarmepaneler for en integreret del af bygningers
energimæssige
ydelser. BR og byggelovgivningen i øvrigt bør derfor indeholde bestemmelser,
som sikrer, at nybyggeri altid eller med få veldefinerede undtagelser opføres
med solceller og/eller solvarmepaneler. For eksisterende bygninger vil der
ved
inddragelse af vedvarende energi-anlæg som solceller og solvarmepaneler kunne
kompenseres for, at bygningen ikke ad anden vej kan opnå høj energimæssig
ydeevne på grund af bygningens materialer, struktur eller andre forhold.
Det foreslås derfor at etablere en statsgaranteret
låneordning afhængig af den standard, bygningen ønskes opført eller renoveret
til. Standard C svarer til minimumskravene til bygningens energimæssige
ydeevne
i bygningsreglementet BR06 og kan derfor ikke opnå statsbegunstigede lån.
Standard B svarer til kravene i BR11, mens Standard A svarer til passivt hus
eller hus med positivt energiregnskab (f.eks. ved produktion af overskud af
el
fra solceller til elnettet). Låneordningen samordnes med den foreslåede
tilskudsordning (punkt 2). Hensigten er at øge renoveringstakten og at
fremskynde energibesparelserne med henblik på at opnå den hurtigst mulige
gennemførelse af eksisterende besparelsesmuligheder.
Ad punkt 4
Der gennemføres en energimærkningsordning omfattende alle
huse. Ordningen erstatter den eksisterende mærkeordning ved salg. Information
om husets »energimæssige ydeevne« indføjes i BBR-registeret. Et energimærke
må
højst være 10 år gammelt.
Energimærkningen skal altid fremgå ved annoncering af salg,
udlejning m.v. af bygninger, huse og lejligheder. Ved lån til nybyggeri og
renovering af bygninger foreslås, at udbyderen af lånet påbydes at udarbejde
et
samlet tilbud om opgradering af bygningens energimæssige ydeevne til standard
B
og A, således at låntageren får mulighed for at vurdere ydelserne til lån og
bygningens energiomkostninger ved Standard A, B og C i lånets løbetid.
Der etableres en effektiv kontrol med, at
bygningsreglementet og energimærkningen anvendes og fungerer effektivt.
Ad punkt 5
Offentligt byggeri, herunder offentligt støttede bygninger
og bygninger under licitation, forpligtes til at følge totaløkonomiske
energi/miljøberegninger ved nybyggeri og renovering.
Ad punkt 6
Stærke forskningsmiljøer er af afgørende betydning for
mulighederne for at udvikle perspektivrige besparelsesteknologier. Det
foreslås
derfor, at der etableres et forsknings- og udviklingscenter for
varmebesparelser i bygninger. Centeret – der udmærket kan være et center
uden
mure – etableres med udgangspunkt i de relevante forskningsmiljøer og
universiteterne. Centeret etableres med en bestyrelse, hvor der sidder
repræsentanter for væsentlige industrier inden for varmebesparelser, byggeri,
håndværk og græsrødder med stor viden om varmebesparelser.
Skriftlig fremsættelse
Anne Grete Holmsgaard
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om halvering af energiforbruget i bygninger.
(Beslutningsforslag nr. B 188).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om at udvikle markedet for energirigtig renovering af bygninger Retsinformation · 14. december 2006
- Forslag til folketingsbeslutning om en strategi for grøn varmeforsyning inden 2035 Retsinformation · 16. april 2010
- Forslag til folketingsbeslutning om forhøjelse af afgiften på glødepærer Retsinformation · 12. april 2008
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget, lov om Elsparefonden og lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger (Konsekvensrettelser som følge af kommunalreformen) Retsinformation · 27. maj 2005
- Forslag til folketingsbeslutning om udbud af retten til at efterforske og indvinde olie og gas i Nordsøen efter 2012 Retsinformation · 21. oktober 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om kommunal adgang til at indføre trafikbetalingssystemer Retsinformation · 12. oktober 2007