Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om halvering af energiforbruget i bygninger

2003/1 BSF 188Beslutningsforslag som fremsatFolketinget16. april 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 16. april 2004 af

Anne Grete Holmsgaard (SF), Aage Frandsen (SF) og

Morten Homann (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om halvering af energiforbruget i bygninger

Folketinget opfordrer regeringen til at iværksætte en

politik, der vil medføre en halvering af varmeforbruget i nye og eksisterende

bygninger inden 2020.

Den samlede politik skal som minimum indeholde følgende

elementer:

1.

En handlingsplan for

en halvering af det samlede varmeforbrug i bygningsmassen – med

udgangspunkt i

Byggepanelets »Handlingsplan for en bæredygtig udvikling i den danske

byggesektor« (marts 2001).

2.

Etablering af en

varmesparefond med Elsparefonden som model.

3.

En kraftig stramning

af bygningsreglementet (energidelen) for hele bygningsmassen, så dets

virkemidler systematisk understøtter 2020-målsætningen.

4.

Etablering af en

energimærkningsordning for alle huse til erstatning for den eksisterende

ordning ved salg af ejendom.

5.

Pligt til at anvende

totaløkonomiske energi/miljøberegninger ved offentlige investeringer i

Læs alt

nybyggeri og renovering.

6.

Etablering af et

forsknings- og udviklingscenter med fokus på varmebesparelser i bygninger

– med

udgangspunkt i de bedste miljøer på eksisterende universiteter og

sektorforskningsinstitutioner.

Forslag og analyser skal fremlægges for Folketinget snarest

muligt og senest som led i gennemførelsen af direktiv 2002/91/EF af 16.

december 2002 om bygningers energimæssige ydeevne.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Formålet med beslutningsforslaget er at nedbringe

varmeforbruget i hele bygningsmassen, at nedbringe behovet for import af

energi, at nedbringe udslippet af drivhusgasser og at styrke udviklingen af

lavenergiprodukter med henblik på at gøre Danmark til et førende land inden

for varmebesparelser og lavenergibebyggelser.

Europa-Kommissionens grønbog om forsyningssikkerheden peger

på, at energibesparelser er den billigste og mest effektive måde at sikre en

større energiforsyningssikkerhed i EU på. I dag importerer EU 50 pct. af sin

energi. Ifølge grønbogen vil denne andel forøges til 70 pct. om 20-30 år,

medmindre der foretages ændringer i form af energibesparelser og udbygning

med

vedvarende energi.

Regeringens satsning på kortfristet opfyldelse af Danmarks

klimaforpligtelser gennem køb af udenlandske CO

2

-kvoter vil sende

økonomiske ressourcer ud af landet. Det er efter SF’s mening en hovedløs

og

bagudskuende politik både miljømæssigt og erhvervsmæssigt. Det er nødvendigt

at

tænke visionært, tænke ud over klimaaftalens første periode (2008-2012) og

bruge klimapolitikken som en løftestang til udvikling af produkter med et

højt

videnindhold – frem for at drømme om en situation, hvor truende

klimaforandringer forsvinder af sig selv eller kan klares med senere

»reparationer«.

Investeringer i bygninger og bygningers energieffektivitet

– eller mangel på samme – har konsekvenser i mange år. Bygningers

energiforbrug

udgør ca. 40 pct. af det samlede energiforbrug i EU-landene. Det er samtidig

det forbrug, som der nemmest kan gennemføres besparelser i, også ved

integration

af vedvarende energi. Beregninger viser, at besparelserne vil kunne medføre

årlige CO

2

-reduktioner på 450 mio. t i EU og skabe tusinder af

arbejdspladser. Mere end 25 pct. af det samlede energiforbrug i Danmark

anvendes til opvarmning (19,5 pct. til rumopvarmning og 6,5 pct. til

brugsvand). Hertil kommer elforbrug til ventilation, køling og lys. Hvis man

regner alle øvrige anlæg og maskiner med, som er forbundet med brug af

bygninger, anvendes næsten halvdelen af det samlede energiforbrug i Danmark i

bygninger. Gennemførelse af dette beslutningsforslag vil derfor reducere

Danmarks energiforbrug med ca. 25 pct. i 2020.

Vedvarende energi-anlæg som solfangere, solceller og

varmepumper bidrager til at reducere nettoenergiforbruget i bygninger. En

satsning som foreslået vil bidrage til udvikling og billiggørelse af

teknologien og skabe arbejdspladser og eksport til bl.a. de EU-lande, som

skal

gennemføre EU’s direktiv om huses energimæssige ydeevne.

Der anvendes årligt omkring 80 mia. kr. på

bygningsrenovering. Nedbringelse af fejl på byggepladsen, færre ændringer i

forhold til det oprindelige projekt og større effektivisering og

billiggørelse

af materialer vil kunne forbedre økonomien i både renoveringen og

nybyggeriet.

Erhvervs- og Boligstyrelsens analyser af prisdannelse, rabatstrukturer og

logistik vil kunne bidrage til at billiggøre byggefasen og fremrykke

renoveringsarbejder. Samtidige tilskyndelser og virkemidler til fremme af

energirigtigt byggeri vil derudover betyde en mindre energiregning for

brugeren.

Bemærkninger til forslagets enkelte punkter

Ad punkt 1

Byggepanelet blev nedsat i 2000 som ét ud af flere

produktpaneler på initiativ af »Rådet for renere produkter«. Panelet bestod

af

repræsentanter for hovedaktører i den danske byggesektor og havde til opgave

at

udarbejde en plan for en miljømæssigt bæredygtig udvikling i den danske

byggesektor. Panelets »Handlingsplan for en bæredygtig udvikling i den danske

byggesektor« (marts 2001 –

http://www.ebst.dk/publikationer/bmrapporter/byfornyelse/Ha

n

dlplan

baeredygtig udvikl.pdf)

foreslår følgende mål for bygge- og anlægssektoren:

–

Det samlede

energiforbrug i den eksisterende bygningsmasse skal inden 2005 være reduceret

med 20 pct. og inden 2020 med 50 pct. i forhold til 1999. Samtidig skal

andelene af vedvarende energi forøges.

–

Det samlede

energiforbrug i alt nybyggeri (målt over alle livscyklusfaser) skal inden

2005

være reduceret med mindst 50 pct. og inden 2010 med mindst 75 pct. i forhold

til 1999. Samtidig skal andelene af vedvarende energi forøges.

Udarbejdelsen af en konkret handlingsplan på baggrund af

Byggepanelets forarbejde suppleres med en analyse af de samfundsøkonomiske,

erhvervsmæssige, miljø- og sundhedsmæssige, transportmæssige samt

beskæftigelses- og forsyningsmæssige konsekvenser af at gennemføre en

halvering

af energiforbruget i danske bygninger. Analysen skal sammenholde

konsekvenserne

af en halvering af bygningers energiforbrug i 2020 og fortsatte

energiforbedringer derefter med konsekvenserne af en videreførelse af

regeringens klimastrategi, som hovedsagelig er baseret på køb af udenlandske

udslipskvoter, efter 2012.

Ud over det store potentiale i EU 15 og det kommende EU 25

er der et enormt globalt potentiale i både de industrialiserede lande og de

ikkeindustrialiserede lande for produkter og løsninger, der kan reducere

afhængigheden af fossile brændsler og reducere det stigende og truende udslip

af drivhusgasser.

Ad punkt 2

Der etableres en varmesparefond med Elsparefonden som model

og under inddragelse af erfaringer og viden fra de lokale energispareråd samt

energi- og miljøkontorerne.

Der udvikles en eller flere tidsbegrænsede

tilskudsordninger, der kan fremme anvendelse og udvikling af

besparelsesteknologier, der endnu ikke er markedsmodne eller privatøkonomisk

rentable. Ud over energibesparelser vil tilskud øge efterspørgslen og dermed

medvirke til billiggørelse af teknologien med sigte på en tidligere

markedsmodning. Tilskudsordningens indhold samordnes med den foreslåede

statsgaranterede låneordning for Standard B- og Standard A-bygninger, jf.

punkt

3.

Ad punkt 3

Efter planen skal et nyt bygningsreglement (BR) sendes til

høring i 2004 med henblik på at være vejledende fra den 1. januar 2005 og med

ikrafttræden den 1. januar 2006. Det må antages, at den igangværende revision

af BR, ud over hvad der skyldes direktiv 2002/91/EF om bygningens

energimæssige

ydeevne, tager udgangspunkt i målsætningen i regeringens

energispareredegørelse

2003 om en reduktion af nye huses energiforbrug på 25-30 pct. i forhold til

det

nuværende forbrug i nye bygninger ifølge BR95. Det foreslås, at denne

målsætning skærpes i overensstemmelse med Byggepanelets målsætning, og at den

kommer til at omfatter alle bygninger, der opvarmes.

Der er intet i direktiv 2002/91, der hindrer, at Danmark

kan gå videre, end direktivet foreskriver, og indrette det, så dets

virkemidler

understøtter målsætningen i dette beslutningsforslag.

Ifølge direktiv 2002/91 regnes vedvarende energianlæg som

solceller og solvarmepaneler for en integreret del af bygningers

energimæssige

ydelser. BR og byggelovgivningen i øvrigt bør derfor indeholde bestemmelser,

som sikrer, at nybyggeri altid eller med få veldefinerede undtagelser opføres

med solceller og/eller solvarmepaneler. For eksisterende bygninger vil der

ved

inddragelse af vedvarende energi-anlæg som solceller og solvarmepaneler kunne

kompenseres for, at bygningen ikke ad anden vej kan opnå høj energimæssig

ydeevne på grund af bygningens materialer, struktur eller andre forhold.

Det foreslås derfor at etablere en statsgaranteret

låneordning afhængig af den standard, bygningen ønskes opført eller renoveret

til. Standard C svarer til minimumskravene til bygningens energimæssige

ydeevne

i bygningsreglementet BR06 og kan derfor ikke opnå statsbegunstigede lån.

Standard B svarer til kravene i BR11, mens Standard A svarer til passivt hus

eller hus med positivt energiregnskab (f.eks. ved produktion af overskud af

el

fra solceller til elnettet). Låneordningen samordnes med den foreslåede

tilskudsordning (punkt 2). Hensigten er at øge renoveringstakten og at

fremskynde energibesparelserne med henblik på at opnå den hurtigst mulige

gennemførelse af eksisterende besparelsesmuligheder.

Ad punkt 4

Der gennemføres en energimærkningsordning omfattende alle

huse. Ordningen erstatter den eksisterende mærkeordning ved salg. Information

om husets »energimæssige ydeevne« indføjes i BBR-registeret. Et energimærke

må

højst være 10 år gammelt.

Energimærkningen skal altid fremgå ved annoncering af salg,

udlejning m.v. af bygninger, huse og lejligheder. Ved lån til nybyggeri og

renovering af bygninger foreslås, at udbyderen af lånet påbydes at udarbejde

et

samlet tilbud om opgradering af bygningens energimæssige ydeevne til standard

B

og A, således at låntageren får mulighed for at vurdere ydelserne til lån og

bygningens energiomkostninger ved Standard A, B og C i lånets løbetid.

Der etableres en effektiv kontrol med, at

bygningsreglementet og energimærkningen anvendes og fungerer effektivt.

Ad punkt 5

Offentligt byggeri, herunder offentligt støttede bygninger

og bygninger under licitation, forpligtes til at følge totaløkonomiske

energi/miljøberegninger ved nybyggeri og renovering.

Ad punkt 6

Stærke forskningsmiljøer er af afgørende betydning for

mulighederne for at udvikle perspektivrige besparelsesteknologier. Det

foreslås

derfor, at der etableres et forsknings- og udviklingscenter for

varmebesparelser i bygninger. Centeret – der udmærket kan være et center

uden

mure – etableres med udgangspunkt i de relevante forskningsmiljøer og

universiteterne. Centeret etableres med en bestyrelse, hvor der sidder

repræsentanter for væsentlige industrier inden for varmebesparelser, byggeri,

håndværk og græsrødder med stor viden om varmebesparelser.

Skriftlig fremsættelse

Anne Grete Holmsgaard

(SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om halvering af energiforbruget i bygninger.

(Beslutningsforslag nr. B 188).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter