Forslag til folketingsbeslutning om at gå foran på kemikalieområdet ved indførelse af forbud mod bromerede flammehæmmere
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 20. marts 2007 af Rune Lund (EL),
Line Barfod (EL), Per Clausen (EL) og Frank Aaen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om
at gå foran på kemikalieområdet ved indførelse af forbud mod
bromerede flammehæmmere
Folketinget pålægger regeringen
–
at arbejde for
indførelse af et forbud mod bromerede flammehæmmere af typen HBCDD, TBBPA og
deka-BDE i forbrugerprodukter,
–
at arbejde for, at
forbuddet omfatter produktion, import, eksport og omsætning af
forbrugerprodukter,
som indeholder disse stoffer, og
–
at arbejde ud fra et
princip, der sætter beskyttelse af forbrugerne i højsædet, ved i EU at
arbejde
for, at alle medlemsstater har mulighed for at indføre bedre standarder end
de
minimumsregler, der er gældende inden for det indre marked.
Bemærkninger til forslaget
Baggrund
Efter dette beslutningsforslag forpligter Folketinget
regeringen til at forbyde de sundhedsskadelige bromerede flammehæmmere i
lighed
med det svenske nationale forbud.
Begrebet bromerede flammehæmmere dækker over en lang række forskellige
Læs alt
organiske stoffer, der har det til fælles, at de indeholder grundstoffet
brom,
som virker hæmmende på udvikling af brand. En række undersøgelser har vist,
at
bromerede flammehæmmere findes i stigende mængder i naturen og i mennesker.
Bromerede flammehæmmere dækker en gruppe på 70 forskellige
organiske stoffer, som anvendes i en lang række produkter for at forhindre,
at
varmeudvikling i biler, møbler, fjernsyn, computere og fax- og kopimaskiner
fremkalder brand.
Stofferne indgår i produkterne enten i en kemisk forbindelse (reaktivt)
eller iblandet en del af det materiale, som det skal beskytte (additivt). Ved
den sidstnævnte metode frigives stofferne lettere under produktion og brug af
de konkrete produkter. Dette øger risikoen for udsivning, der kan påvirke
mennesker og natur. Bromerede flammehæmmere har vist sig at kunne påvirke
stofskiftet og nervesystemet, ligesom det ved forsøg har givet mus hjerne- og
hormonskader samt lever- og skjoldbruskkirtelkræft. Ved målinger i Sverige er
spor efter bromerede flammehæmmere fundet i svenske kvinders modermælk.
Spredningen af bromerede flammehæmmere skyldes, at en række af
stofferne er bioakkumulerbare ligesom pcb (polyklorerede bifenyler), der
endnu
kan spores i levende organismer 25 år efter, at pcb blev forbudt.
De mest anvendte bromerede flammehæmmere er polybromerede
difenylætere (PBDE), polybromerede bifenyler (PBB) og tetrabrombisfenol-A
(TBBPA). Disse har i mange år været i miljømyndighedernes søgelys, bl.a.
fordi
de danner det kræftfremkaldende dioxin ved afbrænding.
Det fremgår af miljøministerens svar på spørgsmål S 6878
(folketingsåret 2005-06) om, hvorvidt Danmark vil følge det svenske forbud
mod
deka-BDE, at ministeren har valgt at udskyde beslutningen om indførelse af et
forbud af hensyn til en undersøgelse om anvendelsen af deka-BDE i Danmark.
Ministeren forventede denne undersøgelse afsluttet inden årsskiftet 2006-07.
Det fremgår ligeledes af svaret, at ministeren herefter vil tage stilling
til,
om der skal iværksættes et forbud uanset EU’s risikovurdering.
Undersøgelsen
fra miljøministeren er endnu ikke forelagt Folketinget, men forslagsstillerne
ønsker ikke længere at vente på iværksættelsen af et forbud. Rapporten vil
formentlig kunne anvendes til i højere grad at målrette forbuddet.
De tre typer
bromerede flammehæmmere
Beslutningsforslaget omfatter et forbud mod flammehæmmere af
typen HBCDD (heksabromcyklododekan), TBBPA (tetrabrombisfenol-A), deka-BDE
(dekabromdifenylæter)
i forbrugerprodukter. Disse stoffer udgør den største andel af de anvendte
bromerede flammehæmmere.
Det er dokumenteret, at HBCDD har alvorlige virkninger på
miljøet og menneskers sundhed. Stoffet anvendes oftest additivt og udgør
derfor
en stor risiko for at sive ud i naturen.
HBCDD anvendes særlig i byggematerialer og transportmidler.
Desuden anvendes en vis del til belægning af tekstiler, f.eks. i møbler,
madrasser, telte og tæpper samt i kabinetter og ledninger til
elektronikprodukter.
Stoffet opkoncentreres i miljøet og vores fødekæde og udgør en
særlig risiko for skadevirkninger i forbindelse med vandorganismer.
Forskningsresultater har vist, at stoffet er blevet sporet langt væk fra sine
spredningskilder og bl.a. er fundet i isbjørne og fugleæg i de arktiske egne.
TBBPA er den mest anvendte bromerede flammehæmmer i verden. Den
anvendes oftest reaktivt, men den additive brug er øget. Det øger risikoen
for,
at stoffet i stigende grad siver ud i naturen. TBBPA er meget giftigt for
vandlevende organismer, er svært nedbrydeligt og kan føre til uønskede
langtidsvirkninger i vandmiljøet. Under visse miljøbetingelser kan stoffet
nedbrydes til andre særlig hormonforstyrrende stoffer.
TBBPA anvendes særlig i elektronisk udstyr og i forskellige
isoleringsmaterialer. Stoffet er i norske undersøgelser blevet fundet i
befolkningens
blod. Hvor der i prøver fra 1977 og 1981 intet kunne måles, viser prøver fra
1986 og 1999 en øget forekomst af TBBPA i befolkningens blod. Den højeste
forekomst blev konstateret hos børn i aldersgruppen 0-4 år. TBBPA er
ligeledes
blevet fundet i modermælken i Norge og flere andre lande.
Både TBBPA og HBCDD er under risikovurdering i EU-regi.
Deka-BDE er en bromeret flammehæmmer, som sammen med en række
lignende stoffer går under fællesbenævnelsen poly-BDE. Disse stoffer har i
dyreforsøg vist skadelige effekter på lever, skjoldbruskkirtel og fostre.
Visse
poly-BDE’er kan ligesom pcb forstyrre hormonbalancen og er derfor under
mistanke for at kunne skade fostres nervesystem.
Anvendelse af poly-BDE er i Danmark reduceret som følge af, at
stofferne har været under risikovurdering i EU. Det har ført til et EU-forbud
mod anvendelse af typerne penta- og okta-BDE. Dette forbud gælder dog ikke
anvendelsen af deka-BDE.
Deka-BDE anvendes særlig i forbindelse med produktion af
elektronisk udstyr, tekstiler, møbler og biler. Deka-BDE bruges additivt i
produkterne og har derved en større risiko for at sive ud i naturen og i
omgivelserne.
I arbejdet med risikovurderinger af deka-BDE har stoffet vist sig svært
nedbrydeligt, bl.a. ved, at det findes højt oppe i fødekæden. Det har f.eks.
kunne konstateres i isbjørne og polarmåger i de arktiske områder. Andre
undersøgelser har vist, at stoffet afdamper fra computere og andet
elektronisk
udstyr og derved påvirker indeklimaet og udgør en risiko for mennesker.
De bromerede flammehæmmere findes særlig i de mange elektriske
apparater, der omgiver os i dagligdagen. De findes i biler,
bygningsmaterialer,
møbler og tekstiler, og de har kunnet konstateres i vore fødevarer. Det til
trods for stoffernes skræmmende egenskaber og øgede udbredelse i
omgivelserne.
Forbuddet
Et totalforbud mod anvendelse af de nævnte bromerede
flammehæmmere i alle produkter ville være at foretrække. Men efter
forslagsstillernes opfattelse vil et forbud mod produktion, import, eksport
og
omsætning af stofferne i forbrugerprodukter medvirke til at begrænse de
miljø-
og sundhedsmæssige skadevirkninger direkte fra forbrugerprodukter. Samtidig
ventes et forbud mod stoffernes anvendelse i forbrugerprodukter at kunne få
afsmittende effekt på den øvrige produktion. Det vil samtidig kunne udgøre et
væsentligt skridt til at forhindre en yderligere spredning til miljøet,
ligesom
det vil medvirke til at kunne lægge pres på at få erstattet de skadelige
stoffer med ufarlige alternativer.
Begrundelsen for et samtidigt forbud mod de tre typer bromerede
flammehæmmere er at undgå, at et forbud mod blot den ene af de tre typer
fører
til en forrykkelse af anvendelse fra ét skadeligt produkt til et andet.
Den manglende handling i EU-systemet
Deka-BDE skulle oprindelig have været forbudt i EU-landene den
1. juli 2006. Men Europa-Kommissionen valgte på trods af, at et enstemmigt
Europa-Parlament anbefalede et forbud, at undtage deka-BDE fra forbuddet. Det
konservative parlamentsmedlem Gitte Seeberg omtalte den 29. april 2005 i
Ingeniøren
online denne beslutning som »et attentat imod miljøpolitikken i hele EU«.
Ifølge den danske regering har Kommissionen ved ikke at fremlægge beviser
for,
at der ikke findes alternativer til deka-BDE, ikke overholdt EU-reglerne, og
regeringen har derefter valgt at anlægge sag ved EF-Domstolen mod
Kommissionen.
Langsommeligheden i EU-systemet skal særlig ses i lyset af, at
kemiindustrien har lagt et heftigt pres på Kommissionen for at trække
processen
mod et forbud på europæisk plan i langdrag. Det drejer sig bl.a. om
organisationen
Bromine Science and Environmental Forum (BSEF), som er skabt af pr-firmaet
Burston-Marstellers på vegne af verdens største bromidproducenter. Ifølge
organisationen Corporate Europe Observatory har BSEF ført en aggressiv
kampagne, hvor man bl.a. gennem advokatfirmaet Harbottle & Lewis i et
brev
fra maj 2003 har opfordret aviser og tv-kanaler til ikke at dække advarslerne
mod bromerede flammehæmmere, som er udsendt af miljøorganisationer. Det
fremgår
af brevet, at organisationen vil følge mediedækningen tæt og ikke vil vige
tilbage fra at tage alle til rådighed stående midler i anvendelse for at
forfølge enhver ukorrekt eller forkert udtalelse om bromerede flammehæmmere,
som kan skade deres klienters interesser.
Folketinget er af den opfattelse, at beskyttelse af menneskers
sundhed og vores natur er vigtigere end det indre markeds regler om fri
bevægelighed. Særlig i denne situation, hvor kemiindustrien via Kommissionen
går imod et enstemmigt Parlament, er det vigtigt at sige klart fra over for
industriens
pression.
I 2004 fremsatte SF et beslutningsforslag B 49 om forbud mod og
afvikling af brugen af bromerede flammehæmmere (folketingsåret 2004-05, 1.
samling). Ved førstebehandlingen af B 49 gik diskussionen bl.a. på, hvorvidt
et
nationalt forbud kunne være et effektivt redskab til at presse EU til en
ansvarlig ordning for bromerede flammehæmmere. Mere end 2½ år efter
forslagets
fremsættelse har den danske regering endnu ikke iværksat et forbud mod disse
farlige kemikalier.
Folketinget bør derfor støtte, at ethvert land skal have
mulighed for at gå foran og indføre skrappere regler og indføre nationale
forbud mod de nævnte bromerede flammehæmmere. Ved at gå foran vil vi sende et
vigtigt signal både til industrien og de øvrige medlemsstater og til
forbrugere
uden for Danmarks grænser, om at de bør undgå de pågældende stoffer i deres
produkter. Sandsynligheden for, at flere lande vil følge et sådant forbud, er
stor.
Holland gik i 2002 foran de øvrige EU-lande og udstedte et
forbud. Sverige har i 2006 indført et begrænset forbud mod anvendelsen af
deka-BDE, og Norge har i slutningen af 2006 foreslået et forbud mod de i
forslaget
nævnte typer bromerede flammehæmmere. Folketinget bør ikke længere afvente
Kommissionens træge sagsbehandling. Såfremt dette beslutningsforslag
vedtages,
vil det være naturligt, at regeringen indhenter erfaringer fra udlandet med
henblik på udformningen af det danske forbud.
Skriftlig fremsættelse
Rune Lund
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om at gå foran på kemikalieområdet ved indførelse af
forbud mod
bromerede flammehæmmere.
(Beslutningsforslag nr. B 117).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om retten til at gå foran og indføre bedre standarder end i EU i øvrigt Retsinformation · 21. april 2006
- Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod og afvikling af brugen af bromerede flammehæmmere Retsinformation · 12. november 2004
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om at gå foran på kemikalieområdet ved indførelse af forbud mod bromerede flammehæmmere Retsinformation · 22. maj 2007
- Beretning om Hormonforstyrrende stoffer Retsinformation · 9. oktober 2002
- Forslag til folketingsbeslutning om hormonforstyrrende stoffer Retsinformation · 22. april 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod bromerede flammehæmmere og ftalater i elektronikprodukter Retsinformation · 15. december 2010