Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om at gå foran på kemikalieområdet ved indførelse af forbud mod bromerede flammehæmmere

2006/1 BSF 117Beslutningsforslag som fremsatFolketinget20. marts 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 20. marts 2007 af Rune Lund (EL),

Line Barfod (EL), Per Clausen (EL) og Frank Aaen (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om

at gå foran på kemikalieområdet ved indførelse af forbud mod

bromerede flammehæmmere

Folketinget pålægger regeringen

–

at arbejde for

indførelse af et forbud mod bromerede flammehæmmere af typen HBCDD, TBBPA og

deka-BDE i forbrugerprodukter,

–

at arbejde for, at

forbuddet omfatter produktion, import, eksport og omsætning af

forbrugerprodukter,

som indeholder disse stoffer, og

–

at arbejde ud fra et

princip, der sætter beskyttelse af forbrugerne i højsædet, ved i EU at

arbejde

for, at alle medlemsstater har mulighed for at indføre bedre standarder end

de

minimumsregler, der er gældende inden for det indre marked.

Bemærkninger til forslaget

Baggrund

Efter dette beslutningsforslag forpligter Folketinget

regeringen til at forbyde de sundhedsskadelige bromerede flammehæmmere i

lighed

med det svenske nationale forbud.

Begrebet bromerede flammehæmmere dækker over en lang række forskellige

Læs alt

organiske stoffer, der har det til fælles, at de indeholder grundstoffet

brom,

som virker hæmmende på udvikling af brand. En række undersøgelser har vist,

at

bromerede flammehæmmere findes i stigende mængder i naturen og i mennesker.

Bromerede flammehæmmere dækker en gruppe på 70 forskellige

organiske stoffer, som anvendes i en lang række produkter for at forhindre,

at

varmeudvikling i biler, møbler, fjernsyn, computere og fax- og kopimaskiner

fremkalder brand.

Stofferne indgår i produkterne enten i en kemisk forbindelse (reaktivt)

eller iblandet en del af det materiale, som det skal beskytte (additivt). Ved

den sidstnævnte metode frigives stofferne lettere under produktion og brug af

de konkrete produkter. Dette øger risikoen for udsivning, der kan påvirke

mennesker og natur. Bromerede flammehæmmere har vist sig at kunne påvirke

stofskiftet og nervesystemet, ligesom det ved forsøg har givet mus hjerne- og

hormonskader samt lever- og skjoldbruskkirtelkræft. Ved målinger i Sverige er

spor efter bromerede flammehæmmere fundet i svenske kvinders modermælk.

Spredningen af bromerede flammehæmmere skyldes, at en række af

stofferne er bioakkumulerbare ligesom pcb (polyklorerede bifenyler), der

endnu

kan spores i levende organismer 25 år efter, at pcb blev forbudt.

De mest anvendte bromerede flammehæmmere er polybromerede

difenylætere (PBDE), polybromerede bifenyler (PBB) og tetrabrombisfenol-A

(TBBPA). Disse har i mange år været i miljømyndighedernes søgelys, bl.a.

fordi

de danner det kræftfremkaldende dioxin ved afbrænding.

Det fremgår af miljøministerens svar på spørgsmål S 6878

(folketingsåret 2005-06) om, hvorvidt Danmark vil følge det svenske forbud

mod

deka-BDE, at ministeren har valgt at udskyde beslutningen om indførelse af et

forbud af hensyn til en undersøgelse om anvendelsen af deka-BDE i Danmark.

Ministeren forventede denne undersøgelse afsluttet inden årsskiftet 2006-07.

Det fremgår ligeledes af svaret, at ministeren herefter vil tage stilling

til,

om der skal iværksættes et forbud uanset EU’s risikovurdering.

Undersøgelsen

fra miljøministeren er endnu ikke forelagt Folketinget, men forslagsstillerne

ønsker ikke længere at vente på iværksættelsen af et forbud. Rapporten vil

formentlig kunne anvendes til i højere grad at målrette forbuddet.

De tre typer

bromerede flammehæmmere

Beslutningsforslaget omfatter et forbud mod flammehæmmere af

typen HBCDD (heksabromcyklododekan), TBBPA (tetrabrombisfenol-A), deka-BDE

(dekabromdifenylæter)

i forbrugerprodukter. Disse stoffer udgør den største andel af de anvendte

bromerede flammehæmmere.

Det er dokumenteret, at HBCDD har alvorlige virkninger på

miljøet og menneskers sundhed. Stoffet anvendes oftest additivt og udgør

derfor

en stor risiko for at sive ud i naturen.

HBCDD anvendes særlig i byggematerialer og transportmidler.

Desuden anvendes en vis del til belægning af tekstiler, f.eks. i møbler,

madrasser, telte og tæpper samt i kabinetter og ledninger til

elektronikprodukter.

Stoffet opkoncentreres i miljøet og vores fødekæde og udgør en

særlig risiko for skadevirkninger i forbindelse med vandorganismer.

Forskningsresultater har vist, at stoffet er blevet sporet langt væk fra sine

spredningskilder og bl.a. er fundet i isbjørne og fugleæg i de arktiske egne.

TBBPA er den mest anvendte bromerede flammehæmmer i verden. Den

anvendes oftest reaktivt, men den additive brug er øget. Det øger risikoen

for,

at stoffet i stigende grad siver ud i naturen. TBBPA er meget giftigt for

vandlevende organismer, er svært nedbrydeligt og kan føre til uønskede

langtidsvirkninger i vandmiljøet. Under visse miljøbetingelser kan stoffet

nedbrydes til andre særlig hormonforstyrrende stoffer.

TBBPA anvendes særlig i elektronisk udstyr og i forskellige

isoleringsmaterialer. Stoffet er i norske undersøgelser blevet fundet i

befolkningens

blod. Hvor der i prøver fra 1977 og 1981 intet kunne måles, viser prøver fra

1986 og 1999 en øget forekomst af TBBPA i befolkningens blod. Den højeste

forekomst blev konstateret hos børn i aldersgruppen 0-4 år. TBBPA er

ligeledes

blevet fundet i modermælken i Norge og flere andre lande.

Både TBBPA og HBCDD er under risikovurdering i EU-regi.

Deka-BDE er en bromeret flammehæmmer, som sammen med en række

lignende stoffer går under fællesbenævnelsen poly-BDE. Disse stoffer har i

dyreforsøg vist skadelige effekter på lever, skjoldbruskkirtel og fostre.

Visse

poly-BDE’er kan ligesom pcb forstyrre hormonbalancen og er derfor under

mistanke for at kunne skade fostres nervesystem.

Anvendelse af poly-BDE er i Danmark reduceret som følge af, at

stofferne har været under risikovurdering i EU. Det har ført til et EU-forbud

mod anvendelse af typerne penta- og okta-BDE. Dette forbud gælder dog ikke

anvendelsen af deka-BDE.

Deka-BDE anvendes særlig i forbindelse med produktion af

elektronisk udstyr, tekstiler, møbler og biler. Deka-BDE bruges additivt i

produkterne og har derved en større risiko for at sive ud i naturen og i

omgivelserne.

I arbejdet med risikovurderinger af deka-BDE har stoffet vist sig svært

nedbrydeligt, bl.a. ved, at det findes højt oppe i fødekæden. Det har f.eks.

kunne konstateres i isbjørne og polarmåger i de arktiske områder. Andre

undersøgelser har vist, at stoffet afdamper fra computere og andet

elektronisk

udstyr og derved påvirker indeklimaet og udgør en risiko for mennesker.

De bromerede flammehæmmere findes særlig i de mange elektriske

apparater, der omgiver os i dagligdagen. De findes i biler,

bygningsmaterialer,

møbler og tekstiler, og de har kunnet konstateres i vore fødevarer. Det til

trods for stoffernes skræmmende egenskaber og øgede udbredelse i

omgivelserne.

Forbuddet

Et totalforbud mod anvendelse af de nævnte bromerede

flammehæmmere i alle produkter ville være at foretrække. Men efter

forslagsstillernes opfattelse vil et forbud mod produktion, import, eksport

og

omsætning af stofferne i forbrugerprodukter medvirke til at begrænse de

miljø-

og sundhedsmæssige skadevirkninger direkte fra forbrugerprodukter. Samtidig

ventes et forbud mod stoffernes anvendelse i forbrugerprodukter at kunne få

afsmittende effekt på den øvrige produktion. Det vil samtidig kunne udgøre et

væsentligt skridt til at forhindre en yderligere spredning til miljøet,

ligesom

det vil medvirke til at kunne lægge pres på at få erstattet de skadelige

stoffer med ufarlige alternativer.

Begrundelsen for et samtidigt forbud mod de tre typer bromerede

flammehæmmere er at undgå, at et forbud mod blot den ene af de tre typer

fører

til en forrykkelse af anvendelse fra ét skadeligt produkt til et andet.

Den manglende handling i EU-systemet

Deka-BDE skulle oprindelig have været forbudt i EU-landene den

1. juli 2006. Men Europa-Kommissionen valgte på trods af, at et enstemmigt

Europa-Parlament anbefalede et forbud, at undtage deka-BDE fra forbuddet. Det

konservative parlamentsmedlem Gitte Seeberg omtalte den 29. april 2005 i

Ingeniøren

online denne beslutning som »et attentat imod miljøpolitikken i hele EU«.

Ifølge den danske regering har Kommissionen ved ikke at fremlægge beviser

for,

at der ikke findes alternativer til deka-BDE, ikke overholdt EU-reglerne, og

regeringen har derefter valgt at anlægge sag ved EF-Domstolen mod

Kommissionen.

Langsommeligheden i EU-systemet skal særlig ses i lyset af, at

kemiindustrien har lagt et heftigt pres på Kommissionen for at trække

processen

mod et forbud på europæisk plan i langdrag. Det drejer sig bl.a. om

organisationen

Bromine Science and Environmental Forum (BSEF), som er skabt af pr-firmaet

Burston-Marstellers på vegne af verdens største bromidproducenter. Ifølge

organisationen Corporate Europe Observatory har BSEF ført en aggressiv

kampagne, hvor man bl.a. gennem advokatfirmaet Harbottle & Lewis i et

brev

fra maj 2003 har opfordret aviser og tv-kanaler til ikke at dække advarslerne

mod bromerede flammehæmmere, som er udsendt af miljøorganisationer. Det

fremgår

af brevet, at organisationen vil følge mediedækningen tæt og ikke vil vige

tilbage fra at tage alle til rådighed stående midler i anvendelse for at

forfølge enhver ukorrekt eller forkert udtalelse om bromerede flammehæmmere,

som kan skade deres klienters interesser.

Folketinget er af den opfattelse, at beskyttelse af menneskers

sundhed og vores natur er vigtigere end det indre markeds regler om fri

bevægelighed. Særlig i denne situation, hvor kemiindustrien via Kommissionen

går imod et enstemmigt Parlament, er det vigtigt at sige klart fra over for

industriens

pression.

I 2004 fremsatte SF et beslutningsforslag B 49 om forbud mod og

afvikling af brugen af bromerede flammehæmmere (folketingsåret 2004-05, 1.

samling). Ved førstebehandlingen af B 49 gik diskussionen bl.a. på, hvorvidt

et

nationalt forbud kunne være et effektivt redskab til at presse EU til en

ansvarlig ordning for bromerede flammehæmmere. Mere end 2½ år efter

forslagets

fremsættelse har den danske regering endnu ikke iværksat et forbud mod disse

farlige kemikalier.

Folketinget bør derfor støtte, at ethvert land skal have

mulighed for at gå foran og indføre skrappere regler og indføre nationale

forbud mod de nævnte bromerede flammehæmmere. Ved at gå foran vil vi sende et

vigtigt signal både til industrien og de øvrige medlemsstater og til

forbrugere

uden for Danmarks grænser, om at de bør undgå de pågældende stoffer i deres

produkter. Sandsynligheden for, at flere lande vil følge et sådant forbud, er

stor.

Holland gik i 2002 foran de øvrige EU-lande og udstedte et

forbud. Sverige har i 2006 indført et begrænset forbud mod anvendelsen af

deka-BDE, og Norge har i slutningen af 2006 foreslået et forbud mod de i

forslaget

nævnte typer bromerede flammehæmmere. Folketinget bør ikke længere afvente

Kommissionens træge sagsbehandling. Såfremt dette beslutningsforslag

vedtages,

vil det være naturligt, at regeringen indhenter erfaringer fra udlandet med

henblik på udformningen af det danske forbud.

Skriftlig fremsættelse

Rune Lund

(EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om at gå foran på kemikalieområdet ved indførelse af

forbud mod

bromerede flammehæmmere.

(Beslutningsforslag nr. B 117).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter