Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod og afvikling af brugen af bromerede flammehæmmere

2004/1 BSF 49Beslutningsforslag som fremsatFolketinget12. november 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 12. november 2004 af

Jørn Jespersen (SF), Aage Frandsen (SF),

Poul Henrik Hedeboe (SF) og Anne Grete Holmsgaard (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om

forbud mod og afvikling af brugen af bromerede flammehæmmere

Folketinget opfordrer regeringen til at arbejde for forbud mod

og afvikling af brugen af bromerede flammehæmmere ved at

1.

foreslå forbud mod

bromerede flammehæmmere i forbrugerprodukter i EU,

2.

gennemføre forbud på

nationalt plan i samarbejde med så mange EU-lande som muligt og afsætte

ressourcer til et aktivt og offensivt miljødiplomati med henblik på at bygge

alliancer i arbejdet for udfasning af de bromerede flammehæmmere,

3.

indføre afgift på

produkter indeholdende bromerede flammehæmmere, indtil forbuddet træder i

kraft,

4.

afsætte midler til

forskning og udredning vedrørende sundheds- og miljørisici fra bromerede

flammehæmmere

samt alternativerne,

5.

afsætte midler til at

støtte græsrodsorganisationers arbejde imod bromerede flammehæmmere,

6.

stoppe censureringen

Læs alt

af Miljøstyrelsens kampagne fra 2001 og opdatere kampagnen,

7.

ophæve gebyret på

miljømærkede produkter uden bromerede flammehæmmere og revidere kriterierne

for

miljømærket og

8.

stimulere offentlige

indkøbere til at købe produkter uden bromerede flammehæmmere samt sætte en

dato,

hvorefter offentlige institutioners køb af produkter med bromerede

flammehæmmere

skal være ophørt.

Bemærkninger til forslaget

Ligesom pcb, ddt, dioxin,

freon (cfc) og F-gasser er bromerede flammehæmmere miljøødelæggende stoffer

af

global betydning. Mange af de bromerede flammehæmmere er svært nedbrydelige

(persistente) i miljøet og akkumuleres i levende organismer. Visse af de mest

anvendte bromerede flammehæmmere er derfor ved at overtage pcb’s og

ddt’s plads

i miljøet, efter at disse har været forbudt i den industrialiserede del af

verden i mange år. Bromerede flammehæmmere er f.eks. fundet i Arktis

(pressemeddelelse fra Miljøverndepartementet, Norge, af 2. juni 2004:

http://odin.dep.no/md/norsk/tema/svalbard/nyheter/022051-070123/dok-bn.html

),

og den norske miljøvernminister Børge Brende udtalte, at vi må anvende

forsigtighedsprincippet og »sørge for å stanse utslippene gjennom tiltak på

europeisk nivå«. En canadisk undersøgelse fra 2001 peger på, at

koncentrationen

af PBDE i arktiske sæler fordobles hvert 4-5 år – i takt med

verdensproduktionen.

Hollandske undersøgelser har f.eks. påvist stofferne i kaskelothvaler, som

finder deres føde på store dybder. Det er derfor ikke overraskende, at man

også

kan finde bromerede flammehæmmere i dyrelivet i de kystnære områder af

Nordsøen

og Østersøen, og slet ikke overraskende, at stofferne findes i spildevand og

slam fra rensningsanlæggene, som modtager de bromerede flammehæmmere med

spildevandet fra husholdninger og kontorer, som er hovedkilderne.

Da bromerede flammehæmmere

ophobes i levende organismer, især i fedt og modermælk, vil der kunne ske en

(bio)akkumulering i organismerne over tid, sådan som det er set med de

»gamle«

organiske miljøgifte som pcb, ddt og dioxin. Flere undersøgelser har

konstateret bromerede flammehæmmere i modermælk i lave koncentrationer. Et

spædbarn indtager ifølge Miljøstyrelsen

5-25

gange mere af de bromerede flammehæmmere end en voksen, og når indholdet er

stigende, giver det anledning til bekymring. En norsk undersøgelse viser, at

indholdet af bromerede flammehæmmere i børns blod er 2,5 gange så stort som i

blod fra voksne. Omvendt viser en svensk undersøgelse ifølge Miljøstyrelsen

et

fald i indholdet i modermælk i Sverige 1998-2000, hvilket tilskrives, at der

bruges stadig færre af PBDE’erne (EU forbyder visse PBDE’er –

penta- og okta-PBDE

– fra den 1. juli 2006). Der er derfor en positiv effekt af udfasningen

i

Sverige – medmindre PBDE’erne erstattes af andre bromerede

flammehæmmere, som

ophobes i blodet. Indtil da var PBDE-koncentrationen i brystmælk hos kvinder

50-doblet

i perioden 1972-1997. En amerikansk undersøgelse fra 2001 viser, at problemet

er endnu større i USA og Canada. Her er koncentrationerne i kvinders

brystmælk

omkring 40 gange så store som dem, man fandt i Sverige.

Alene det, at stofferne som

hovedregel er persistente og kan akkumuleres og koncentreres i kroppen, bør

være tilstrækkeligt til at forbyde stoffer, der afgives fra produkter under

brug. Dette er på linje med The British Royal Commission on Environmental

Pollution, der i sin rapport fra juni 2003 anbefaler den britiske regering,

at

hvor stoffer findes i forhøjede koncentrationer i f.eks. brystmælk, bør der

skrides til forbud mod disse stoffer. Ud over at bromerede flammehæmmere nu

findes i mennesker og miljø, har dyreforsøg ført til, at stofferne mistænkes

for en lang række skadevirkninger: kræft, leverskader, hormonforstyrrende

effekter, fosterskader, skader på nervesystemet og indlæringsvanskeligheder.

Resultater fra forsøg på mus kan ikke med sikkerhed overføres til mennesker,

og

der er ikke fuldt overblik over, hvilke bromerede flammehæmmere der præcis

kan

forårsage de enkelte skader.

Bromerede flammehæmmere er

organiske forbindelser indeholdende grundstoffet brom (et halogen ligesom

klor

og fluor, der i miljøsammenhæng er kendt fra andre organiske forbindelser som

dioxin, freon (cfc), pcb og ddt (klor) og industrielle drivhusgasser

(F-gasser,

HFC, PFC og SF6, der

alle indeholder fluor). Flammehæmmerne tilsættes produkterne, f.eks.

computerens plastdele, for at hæmme antændelse og dermed spredning af en

brand.

De seneste årtier er der sket

et boom i omfanget af elektroniske produkter og apparater i hjemmene og på

arbejdspladserne. Børneværelserne er i dag udstyret med audiovisuel

elektronik

i et omfang, der langt overskygger mange familiers erhvervelser til

dagligstuerne

i 1970’erne og 1980’erne. Computere og spillekonsoller er nye

produkter i

hjemmet og børneværelset. Langt størstedelen af disse produkter indeholder

bromerede flammehæmmere, som i løbet af produktets levetid spredes i hjemmet

og

til miljøet. De fleste hjem er bl.a. derfor forurenede med bromerede

flammehæmmere

i større eller mindre grad. Det samme gælder kontorarbejdspladser.

Støvsugerposen burde reelt afleveres til Kommunekemi. (Se

Informationscenteret

for Miljø & Sundheds hjemmeside: »Flammehæmmere i støv fra computere«:

http://www.miljoeogsundhed.dk/artikel_disc.asp?artikelID=4537

).

Bromerede flammehæmmere

anvendes også i andre produkter såsom dyner, møbler, senge, madrasser og tøj.

Forbrugerrådet har f.eks. fundet bromerede flammehæmmere i ammepuder

(Forbrugerrådets

brev af 7. juli 2004 til miljøminister Hans Chr. Schmidt).

Status for

regulering

Elektronik er i allerhøjeste

grad en international handelsvare, og en effektiv regulering kræver derfor

internationale vedtagelser. I 1990’erne tog en række lande med Danmark

og Sverige

i spidsen de bromerede flammehæmmere op internationalt.

Siden Miljøstyrelsens kampagne mod bromerede

flammehæmmere i 2001 og regeringsskiftet senere samme år har Danmark været

meget lidt aktiv.

Ifølge Miljøstyrelsen findes

der 40 kommercielt tilgængelige grupper af bromerede flammehæmmere (omkring

70

enkeltstoffer), hvoraf mindst 13 af stofgrupperne anvendes i Danmark. De mest

almindelige

grupper er:

–

TBBPA (tetrabromobisfenol

A).

–

PBDE (polybromerede difenylætere)

– EU forbyder penta-BDE og okta-BDE fra den 1. juli 2004, og et

deka-BDE-forbud

kan følge af den igangværende EU-risikoreduktionsstrategi.

–

PBB (polybromerede bifenyler)

– produceres ikke længere i OECD.

–

HBCD (heksabrom

cyklododecan).

Miljøstyrelsen angiver PBB og

PBDE som de to mest problematiske stofgrupper – »indtil videre«.

For det reguleringsmæssige

problem er netop, at de bromerede flammehæmmere er blevet behandlet én for én

i

stedet for som én stor gruppe.

Et generelt forbud mod

bromerede flammehæmmere bør gælde, indtil det er bevist, at de ikke er

persistente eller bioakkumulerbare, og at de ikke er giftige eller har andre

alvorlige skadevirkninger på miljø og sundhed.

EU har indtil videre brugt 10

år på at gennemføre forbud mod to enkeltstoffer. Industrien har naturligvis

læst

resultatet på forhånd, og den traditionelle del af industrien er blot begyndt

at bruge andre bromerede flammehæmmere. Som et resultat heraf erstattes PBB

og

PBDE i stigende grad af TBPA. Den nuværende strategi i EU-lovgivningen er

ikke

alene langsommelig, den fremmer også »kemisk konkursrytteri«. Det er et

eksperiment med miljø og sundhed som vi kun overfladisk kender konsekvenserne

af, men vi aner perspektiverne efter miljøkatastroferne med pcb og ddt.

Alternativer

Der findes i dag gode alternativer til bromerede flammehæmmere,

herunder helt at undgå kemiske flammehæmmere i designet af produktet. De

svenske brandmyndigheder anser bl.a. derfor bromerede flammehæmmere for at

være

unødvendige (

http://www.snf.se/verksamhet/kemikalier/brom-onodiga.htm

).

Der er udviklet kemiske flammehæmmere indeholdende fosfor eller kvælstof i

stedet for brom eller andre halogener, og der er udviklet uorganiske

flammehæmmere.

Informationscenteret for Miljø

& Sundhed har i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening, Det

Økologiske Råd og Forbrugerrådet udarbejdet en informationside om bromerede

flammehæmmere:

http://www.miljoeogsundhed.dk/artikeloversigt.asp?kategoriID=467

.

Her findes også en liste over produkter, som ikke indeholder bromerede

flammehæmmere:

http://www.miljoeogsundhed.dk/artikel.asp?artikelID=4149&kategoriID=467

.

Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser

Ad 1. Foreslå

forbud mod bromerede flammehæmmere i forbrugerprodukter i EU

Det foreliggende kommissionsforslag til en ny

kemikalielovgivning i EU (REACH) blev fremlagt i oktober 2003 efter

forsinkelser og udvandinger af de første udkast efter Kommissionens oplæg i

hvidbogen

i 2001. Det er usikkert, hvilken status de bromerede flammehæmmere vil få i

den

fremtidige regulering, og hvorvidt anvendelsen af bromerede flammehæmmere

overhovedet vil blive reguleret i importerede produkter som tv-apparater,

computere, tekstiler m.v.

Hverken den langsommelige vurderingsproces i det eksisterende

system eller afventningen af den ny kemikalielovgivning bør forsinke indgreb

mod de bromerede flammehæmmere. Det foreslås derfor, at regeringen anbefaler

Kommissionen

at fremlægge et forbud mod alle bromerede flammehæmmere i elektronik og andre

forbrugerprodukter i de relevante direktiver.

Herved vil EU ikke alene stoppe det igangværende eksperiment med

sundhed og miljø, men der vil samtidig blive skabt et marked bestående af 25

europæiske EU-lande, med stor sandsynlighed sammen med Norge og Island. Dette

vil have afsmittende effekt på verdensproduktionen og bane vejen for et

globalt

forbud i Stockholmkonventionen (POP-konventionen), som i forvejen forbyder

pcb,

ddt, dioxin og andre halogenerede organiske miljøgifte.

Ad 2. Gennemføre

forbud på nationalt plan i samarbejde med så mange EU-lande som muligt

For samtlige anvendelser og produktgrupper gennemføres forbud

mod bromerede flammehæmmere i forbrugerprodukter. Der gives en rimelig,

kortvarig frist for de anvendelser og/eller stoffer, hvor der ikke

umiddelbart

er alternativer, eller hvor der er usikkerhed vedrørende alternativernes

miljø-

og sundhedsegenskaber.

Et nationalt forbud skal godkendes af Kommissionen. Det er

tidligere lykkedes at få godkendt nationale forbud mod kviksølv og bly. Det

er

en besværlig, men nødvendig vej at gå for at hæve beskyttelsesniveauet i

Danmark og EU. Skal strategien lykkes, må der med stor sandsynlighed søges

støtte fra andre medlemslande. Herved kan ressourcerne puljes i vid

udstrækning

og argumenterne fremstå med større styrke. Dette forudsætter et aktivt

miljødiplomati og et velforberedt fagligt grundlag.

Miljøstyrelsens 5 år gamle

massestrømsanalyse og gennemgang af alternativerne:

http://www.mst.dk/udgiv/Publications/1999/87-7909-416

-3/word/helepubl_eng.doc

opdateres til dette formål, og der tages kontakt til de mest oplagte lande,

der

ud over opfordringen til at gennemføre nationale forbud også opfordres til at

rette henvendelse til Kommissionen med henblik på at fremme EU-forbud og

-lovgivning.

Ad 3. Indføre

afgift på produkter indeholdende bromerede flammehæmmere, indtil forbuddet

træder i kraft

Afgifterne skal virke adfærdsregulerende, det vil sige, at

produkter indeholdende bromerede flammehæmmere skal være mærkbart dyrere end

produkter uden. Der foreslås en punktafgift på produkter uden mængde- eller

procentgrænser og uden regulering efter indhold af bromerede flammehæmmere.

Bromerede flammehæmmere tilsættes bevidst produkter og findes ikke naturligt

i

råstoffer og materialer. Der er derfor intet naturligt baggrundsniveau at

tage

højde for, og det er ikke fagligt muligt at graduere efter miljø- og

sundhedsfare, da disse er ukendte.

Ad 4. Afsætte

midler til forskning og udredning vedrørende sundheds- og miljørisici fra

bromerede flammehæmmere samt alternativerne

En del af provenuet fra afgifterne anvendes til forskning og

udvikling i alternativer, vurdering af alternativerne, samt til fremme af

forbud i Danmark og EU og globalt.

Ad 5. Afsætte

midler til at støtte græsrodsorganisationers arbejde mod bromerede

flammehæmmere

En del af provenuet fra

afgifterne anvendes til at støtte organisationer som Danmarks

Naturfredningsforening,

Forbrugerrådet og Det Økologiske Råds arbejde for at få afviklet brugen af

bromerede flammehæmmere. Også internationale ngo’er kan støttes.

Miljøorganisationerne har tidligere ydet et afgørende bidrag til

gennemførelse

af internationale forbud i et uformaliseret samarbejde mellem myndigheder og

regeringer i Europa og globalt. Ud over støtte til dette koordinerende

arbejde

bør arbejdet med at informere forbrugere om alternative produkter uden

bromerede flammehæmmere også prioriteres. Der eksisterer som nævnt allerede

på

nuværende tidspunkt en såkaldt nulliste over produkter uden bromerede

flammehæmmere.

Ad 6. Stoppe

censureringen af Miljøstyrelsens kampagne fra 2001 og opdatere kampagnen

Den 3. april 2003 sendte Kommissionen en åbningsskrivelse

vedrørende Miljøstyrelsens kampagne mod bromerede flammehæmmere. Ifølge

Kommissionen

begår Danmark traktatbrud ved generelt at opfordre virksomheder til at

undlade

at markedsføre og anvende produkter, der indeholder bromerede flammehæmmere.

Kommissionens begrundelse er, at Danmark ikke har fremlagt videnskabelig

dokumentation for, at bromerede flammehæmmere, der er uvurderede i EU, er

skadelige (jf. notat af 12. juni 2003, MPU (2002-03) alm. del – bilag

1048).

Daværende miljøminister Hans Chr. Schmidt (V) bøjede sig uden at

kny for Kommissionen i stedet for at anfægte Kommissionen med udgangspunkt i

det, der også fremgår af notatet til Folketingets Europaudvalg og Miljø- og

Planlægningsudvalg:

»Det skal dog bemærkes, at det er væsentligt at informere

befolkningen om miljøproblemer og herunder også om forhold, som giver

anledning

til bekymring, selv om problemets omfang endnu ikke er fuldt klarlagt. Dette

kan

ikke være i strid med traktaten.

Desuden var der gode, saglige grunde til at iværksætte

kampagnen, idet der på baggrund af den tilgængelige viden er grund til at

nære

bekymring i forhold til også de bromerede flammehæmmere, som man ikke har

specifikke undersøgelser af.«

Miljøstyrelsens hjemmesides baggrundsmateriale vedrørende

anvendelser, alternativer og miljø- og sundhedskonsekvenser er op til 5 år

gammelt og trænger til opdatering.

Ad 7. Ophæve

gebyret på miljømærkede produkter uden bromerede flammehæmmere og revidere

kriterierne for miljømærket

Gebyret på miljømærkede produkter virker som en »sort afgift« og

modsat innovation og fremme af mere miljørigtige og sunde produkter. Det

foreslås derfor fjernet og omkostninger til udstedelse af miljømærke dækket

af

provenu fra afgift på bromerede flammehæmmere.

Miljømærker tillader i dag i visse tilfælde en vis andel

bromerede flammehæmmere i produktet. Det foreslås, at denne undtagelse

fjernes.

Ad 8. Forbyde

offentlige indkøbere at købe produkter indeholdende bromerede flammehæmmere

Der foretages de

nødvendige ændringer i den offentlige indkøbspolitik, således at det sikres,

at

de produkter, som offentlige og halvoffentlige institutioner fremover køber,

ikke indeholder bromerede flammehæmmere.

Skriftlig fremsættelse

Jørn Jespersen

(SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om forbud mod og afvikling af brugen af bromerede

flammehæmmere.

(Beslutningsforslag nr. B 49).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter