Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod og afvikling af brugen af bromerede flammehæmmere
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 12. november 2004 af
Jørn Jespersen (SF), Aage Frandsen (SF),
Poul Henrik Hedeboe (SF) og Anne Grete Holmsgaard (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om
forbud mod og afvikling af brugen af bromerede flammehæmmere
Folketinget opfordrer regeringen til at arbejde for forbud mod
og afvikling af brugen af bromerede flammehæmmere ved at
1.
foreslå forbud mod
bromerede flammehæmmere i forbrugerprodukter i EU,
2.
gennemføre forbud på
nationalt plan i samarbejde med så mange EU-lande som muligt og afsætte
ressourcer til et aktivt og offensivt miljødiplomati med henblik på at bygge
alliancer i arbejdet for udfasning af de bromerede flammehæmmere,
3.
indføre afgift på
produkter indeholdende bromerede flammehæmmere, indtil forbuddet træder i
kraft,
4.
afsætte midler til
forskning og udredning vedrørende sundheds- og miljørisici fra bromerede
flammehæmmere
samt alternativerne,
5.
afsætte midler til at
støtte græsrodsorganisationers arbejde imod bromerede flammehæmmere,
6.
stoppe censureringen
Læs alt
af Miljøstyrelsens kampagne fra 2001 og opdatere kampagnen,
7.
ophæve gebyret på
miljømærkede produkter uden bromerede flammehæmmere og revidere kriterierne
for
miljømærket og
8.
stimulere offentlige
indkøbere til at købe produkter uden bromerede flammehæmmere samt sætte en
dato,
hvorefter offentlige institutioners køb af produkter med bromerede
flammehæmmere
skal være ophørt.
Bemærkninger til forslaget
Ligesom pcb, ddt, dioxin,
freon (cfc) og F-gasser er bromerede flammehæmmere miljøødelæggende stoffer
af
global betydning. Mange af de bromerede flammehæmmere er svært nedbrydelige
(persistente) i miljøet og akkumuleres i levende organismer. Visse af de mest
anvendte bromerede flammehæmmere er derfor ved at overtage pcb’s og
ddt’s plads
i miljøet, efter at disse har været forbudt i den industrialiserede del af
verden i mange år. Bromerede flammehæmmere er f.eks. fundet i Arktis
(pressemeddelelse fra Miljøverndepartementet, Norge, af 2. juni 2004:
http://odin.dep.no/md/norsk/tema/svalbard/nyheter/022051-070123/dok-bn.html
),
og den norske miljøvernminister Børge Brende udtalte, at vi må anvende
forsigtighedsprincippet og »sørge for å stanse utslippene gjennom tiltak på
europeisk nivå«. En canadisk undersøgelse fra 2001 peger på, at
koncentrationen
af PBDE i arktiske sæler fordobles hvert 4-5 år – i takt med
verdensproduktionen.
Hollandske undersøgelser har f.eks. påvist stofferne i kaskelothvaler, som
finder deres føde på store dybder. Det er derfor ikke overraskende, at man
også
kan finde bromerede flammehæmmere i dyrelivet i de kystnære områder af
Nordsøen
og Østersøen, og slet ikke overraskende, at stofferne findes i spildevand og
slam fra rensningsanlæggene, som modtager de bromerede flammehæmmere med
spildevandet fra husholdninger og kontorer, som er hovedkilderne.
Da bromerede flammehæmmere
ophobes i levende organismer, især i fedt og modermælk, vil der kunne ske en
(bio)akkumulering i organismerne over tid, sådan som det er set med de
»gamle«
organiske miljøgifte som pcb, ddt og dioxin. Flere undersøgelser har
konstateret bromerede flammehæmmere i modermælk i lave koncentrationer. Et
spædbarn indtager ifølge Miljøstyrelsen
5-25
gange mere af de bromerede flammehæmmere end en voksen, og når indholdet er
stigende, giver det anledning til bekymring. En norsk undersøgelse viser, at
indholdet af bromerede flammehæmmere i børns blod er 2,5 gange så stort som i
blod fra voksne. Omvendt viser en svensk undersøgelse ifølge Miljøstyrelsen
et
fald i indholdet i modermælk i Sverige 1998-2000, hvilket tilskrives, at der
bruges stadig færre af PBDE’erne (EU forbyder visse PBDE’er –
penta- og okta-PBDE
– fra den 1. juli 2006). Der er derfor en positiv effekt af udfasningen
i
Sverige – medmindre PBDE’erne erstattes af andre bromerede
flammehæmmere, som
ophobes i blodet. Indtil da var PBDE-koncentrationen i brystmælk hos kvinder
50-doblet
i perioden 1972-1997. En amerikansk undersøgelse fra 2001 viser, at problemet
er endnu større i USA og Canada. Her er koncentrationerne i kvinders
brystmælk
omkring 40 gange så store som dem, man fandt i Sverige.
Alene det, at stofferne som
hovedregel er persistente og kan akkumuleres og koncentreres i kroppen, bør
være tilstrækkeligt til at forbyde stoffer, der afgives fra produkter under
brug. Dette er på linje med The British Royal Commission on Environmental
Pollution, der i sin rapport fra juni 2003 anbefaler den britiske regering,
at
hvor stoffer findes i forhøjede koncentrationer i f.eks. brystmælk, bør der
skrides til forbud mod disse stoffer. Ud over at bromerede flammehæmmere nu
findes i mennesker og miljø, har dyreforsøg ført til, at stofferne mistænkes
for en lang række skadevirkninger: kræft, leverskader, hormonforstyrrende
effekter, fosterskader, skader på nervesystemet og indlæringsvanskeligheder.
Resultater fra forsøg på mus kan ikke med sikkerhed overføres til mennesker,
og
der er ikke fuldt overblik over, hvilke bromerede flammehæmmere der præcis
kan
forårsage de enkelte skader.
Bromerede flammehæmmere er
organiske forbindelser indeholdende grundstoffet brom (et halogen ligesom
klor
og fluor, der i miljøsammenhæng er kendt fra andre organiske forbindelser som
dioxin, freon (cfc), pcb og ddt (klor) og industrielle drivhusgasser
(F-gasser,
HFC, PFC og SF6, der
alle indeholder fluor). Flammehæmmerne tilsættes produkterne, f.eks.
computerens plastdele, for at hæmme antændelse og dermed spredning af en
brand.
De seneste årtier er der sket
et boom i omfanget af elektroniske produkter og apparater i hjemmene og på
arbejdspladserne. Børneværelserne er i dag udstyret med audiovisuel
elektronik
i et omfang, der langt overskygger mange familiers erhvervelser til
dagligstuerne
i 1970’erne og 1980’erne. Computere og spillekonsoller er nye
produkter i
hjemmet og børneværelset. Langt størstedelen af disse produkter indeholder
bromerede flammehæmmere, som i løbet af produktets levetid spredes i hjemmet
og
til miljøet. De fleste hjem er bl.a. derfor forurenede med bromerede
flammehæmmere
i større eller mindre grad. Det samme gælder kontorarbejdspladser.
Støvsugerposen burde reelt afleveres til Kommunekemi. (Se
Informationscenteret
for Miljø & Sundheds hjemmeside: »Flammehæmmere i støv fra computere«:
http://www.miljoeogsundhed.dk/artikel_disc.asp?artikelID=4537
).
Bromerede flammehæmmere
anvendes også i andre produkter såsom dyner, møbler, senge, madrasser og tøj.
Forbrugerrådet har f.eks. fundet bromerede flammehæmmere i ammepuder
(Forbrugerrådets
brev af 7. juli 2004 til miljøminister Hans Chr. Schmidt).
Status for
regulering
Elektronik er i allerhøjeste
grad en international handelsvare, og en effektiv regulering kræver derfor
internationale vedtagelser. I 1990’erne tog en række lande med Danmark
og Sverige
i spidsen de bromerede flammehæmmere op internationalt.
Siden Miljøstyrelsens kampagne mod bromerede
flammehæmmere i 2001 og regeringsskiftet senere samme år har Danmark været
meget lidt aktiv.
Ifølge Miljøstyrelsen findes
der 40 kommercielt tilgængelige grupper af bromerede flammehæmmere (omkring
70
enkeltstoffer), hvoraf mindst 13 af stofgrupperne anvendes i Danmark. De mest
almindelige
grupper er:
–
TBBPA (tetrabromobisfenol
A).
–
PBDE (polybromerede difenylætere)
– EU forbyder penta-BDE og okta-BDE fra den 1. juli 2004, og et
deka-BDE-forbud
kan følge af den igangværende EU-risikoreduktionsstrategi.
–
PBB (polybromerede bifenyler)
– produceres ikke længere i OECD.
–
HBCD (heksabrom
cyklododecan).
Miljøstyrelsen angiver PBB og
PBDE som de to mest problematiske stofgrupper – »indtil videre«.
For det reguleringsmæssige
problem er netop, at de bromerede flammehæmmere er blevet behandlet én for én
i
stedet for som én stor gruppe.
Et generelt forbud mod
bromerede flammehæmmere bør gælde, indtil det er bevist, at de ikke er
persistente eller bioakkumulerbare, og at de ikke er giftige eller har andre
alvorlige skadevirkninger på miljø og sundhed.
EU har indtil videre brugt 10
år på at gennemføre forbud mod to enkeltstoffer. Industrien har naturligvis
læst
resultatet på forhånd, og den traditionelle del af industrien er blot begyndt
at bruge andre bromerede flammehæmmere. Som et resultat heraf erstattes PBB
og
PBDE i stigende grad af TBPA. Den nuværende strategi i EU-lovgivningen er
ikke
alene langsommelig, den fremmer også »kemisk konkursrytteri«. Det er et
eksperiment med miljø og sundhed som vi kun overfladisk kender konsekvenserne
af, men vi aner perspektiverne efter miljøkatastroferne med pcb og ddt.
Alternativer
Der findes i dag gode alternativer til bromerede flammehæmmere,
herunder helt at undgå kemiske flammehæmmere i designet af produktet. De
svenske brandmyndigheder anser bl.a. derfor bromerede flammehæmmere for at
være
unødvendige (
http://www.snf.se/verksamhet/kemikalier/brom-onodiga.htm
).
Der er udviklet kemiske flammehæmmere indeholdende fosfor eller kvælstof i
stedet for brom eller andre halogener, og der er udviklet uorganiske
flammehæmmere.
Informationscenteret for Miljø
& Sundhed har i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening, Det
Økologiske Råd og Forbrugerrådet udarbejdet en informationside om bromerede
flammehæmmere:
http://www.miljoeogsundhed.dk/artikeloversigt.asp?kategoriID=467
.
Her findes også en liste over produkter, som ikke indeholder bromerede
flammehæmmere:
http://www.miljoeogsundhed.dk/artikel.asp?artikelID=4149&kategoriID=467
.
Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser
Ad 1. Foreslå
forbud mod bromerede flammehæmmere i forbrugerprodukter i EU
Det foreliggende kommissionsforslag til en ny
kemikalielovgivning i EU (REACH) blev fremlagt i oktober 2003 efter
forsinkelser og udvandinger af de første udkast efter Kommissionens oplæg i
hvidbogen
i 2001. Det er usikkert, hvilken status de bromerede flammehæmmere vil få i
den
fremtidige regulering, og hvorvidt anvendelsen af bromerede flammehæmmere
overhovedet vil blive reguleret i importerede produkter som tv-apparater,
computere, tekstiler m.v.
Hverken den langsommelige vurderingsproces i det eksisterende
system eller afventningen af den ny kemikalielovgivning bør forsinke indgreb
mod de bromerede flammehæmmere. Det foreslås derfor, at regeringen anbefaler
Kommissionen
at fremlægge et forbud mod alle bromerede flammehæmmere i elektronik og andre
forbrugerprodukter i de relevante direktiver.
Herved vil EU ikke alene stoppe det igangværende eksperiment med
sundhed og miljø, men der vil samtidig blive skabt et marked bestående af 25
europæiske EU-lande, med stor sandsynlighed sammen med Norge og Island. Dette
vil have afsmittende effekt på verdensproduktionen og bane vejen for et
globalt
forbud i Stockholmkonventionen (POP-konventionen), som i forvejen forbyder
pcb,
ddt, dioxin og andre halogenerede organiske miljøgifte.
Ad 2. Gennemføre
forbud på nationalt plan i samarbejde med så mange EU-lande som muligt
For samtlige anvendelser og produktgrupper gennemføres forbud
mod bromerede flammehæmmere i forbrugerprodukter. Der gives en rimelig,
kortvarig frist for de anvendelser og/eller stoffer, hvor der ikke
umiddelbart
er alternativer, eller hvor der er usikkerhed vedrørende alternativernes
miljø-
og sundhedsegenskaber.
Et nationalt forbud skal godkendes af Kommissionen. Det er
tidligere lykkedes at få godkendt nationale forbud mod kviksølv og bly. Det
er
en besværlig, men nødvendig vej at gå for at hæve beskyttelsesniveauet i
Danmark og EU. Skal strategien lykkes, må der med stor sandsynlighed søges
støtte fra andre medlemslande. Herved kan ressourcerne puljes i vid
udstrækning
og argumenterne fremstå med større styrke. Dette forudsætter et aktivt
miljødiplomati og et velforberedt fagligt grundlag.
Miljøstyrelsens 5 år gamle
massestrømsanalyse og gennemgang af alternativerne:
http://www.mst.dk/udgiv/Publications/1999/87-7909-416
-3/word/helepubl_eng.doc
opdateres til dette formål, og der tages kontakt til de mest oplagte lande,
der
ud over opfordringen til at gennemføre nationale forbud også opfordres til at
rette henvendelse til Kommissionen med henblik på at fremme EU-forbud og
-lovgivning.
Ad 3. Indføre
afgift på produkter indeholdende bromerede flammehæmmere, indtil forbuddet
træder i kraft
Afgifterne skal virke adfærdsregulerende, det vil sige, at
produkter indeholdende bromerede flammehæmmere skal være mærkbart dyrere end
produkter uden. Der foreslås en punktafgift på produkter uden mængde- eller
procentgrænser og uden regulering efter indhold af bromerede flammehæmmere.
Bromerede flammehæmmere tilsættes bevidst produkter og findes ikke naturligt
i
råstoffer og materialer. Der er derfor intet naturligt baggrundsniveau at
tage
højde for, og det er ikke fagligt muligt at graduere efter miljø- og
sundhedsfare, da disse er ukendte.
Ad 4. Afsætte
midler til forskning og udredning vedrørende sundheds- og miljørisici fra
bromerede flammehæmmere samt alternativerne
En del af provenuet fra afgifterne anvendes til forskning og
udvikling i alternativer, vurdering af alternativerne, samt til fremme af
forbud i Danmark og EU og globalt.
Ad 5. Afsætte
midler til at støtte græsrodsorganisationers arbejde mod bromerede
flammehæmmere
En del af provenuet fra
afgifterne anvendes til at støtte organisationer som Danmarks
Naturfredningsforening,
Forbrugerrådet og Det Økologiske Råds arbejde for at få afviklet brugen af
bromerede flammehæmmere. Også internationale ngo’er kan støttes.
Miljøorganisationerne har tidligere ydet et afgørende bidrag til
gennemførelse
af internationale forbud i et uformaliseret samarbejde mellem myndigheder og
regeringer i Europa og globalt. Ud over støtte til dette koordinerende
arbejde
bør arbejdet med at informere forbrugere om alternative produkter uden
bromerede flammehæmmere også prioriteres. Der eksisterer som nævnt allerede
på
nuværende tidspunkt en såkaldt nulliste over produkter uden bromerede
flammehæmmere.
Ad 6. Stoppe
censureringen af Miljøstyrelsens kampagne fra 2001 og opdatere kampagnen
Den 3. april 2003 sendte Kommissionen en åbningsskrivelse
vedrørende Miljøstyrelsens kampagne mod bromerede flammehæmmere. Ifølge
Kommissionen
begår Danmark traktatbrud ved generelt at opfordre virksomheder til at
undlade
at markedsføre og anvende produkter, der indeholder bromerede flammehæmmere.
Kommissionens begrundelse er, at Danmark ikke har fremlagt videnskabelig
dokumentation for, at bromerede flammehæmmere, der er uvurderede i EU, er
skadelige (jf. notat af 12. juni 2003, MPU (2002-03) alm. del – bilag
1048).
Daværende miljøminister Hans Chr. Schmidt (V) bøjede sig uden at
kny for Kommissionen i stedet for at anfægte Kommissionen med udgangspunkt i
det, der også fremgår af notatet til Folketingets Europaudvalg og Miljø- og
Planlægningsudvalg:
»Det skal dog bemærkes, at det er væsentligt at informere
befolkningen om miljøproblemer og herunder også om forhold, som giver
anledning
til bekymring, selv om problemets omfang endnu ikke er fuldt klarlagt. Dette
kan
ikke være i strid med traktaten.
Desuden var der gode, saglige grunde til at iværksætte
kampagnen, idet der på baggrund af den tilgængelige viden er grund til at
nære
bekymring i forhold til også de bromerede flammehæmmere, som man ikke har
specifikke undersøgelser af.«
Miljøstyrelsens hjemmesides baggrundsmateriale vedrørende
anvendelser, alternativer og miljø- og sundhedskonsekvenser er op til 5 år
gammelt og trænger til opdatering.
Ad 7. Ophæve
gebyret på miljømærkede produkter uden bromerede flammehæmmere og revidere
kriterierne for miljømærket
Gebyret på miljømærkede produkter virker som en »sort afgift« og
modsat innovation og fremme af mere miljørigtige og sunde produkter. Det
foreslås derfor fjernet og omkostninger til udstedelse af miljømærke dækket
af
provenu fra afgift på bromerede flammehæmmere.
Miljømærker tillader i dag i visse tilfælde en vis andel
bromerede flammehæmmere i produktet. Det foreslås, at denne undtagelse
fjernes.
Ad 8. Forbyde
offentlige indkøbere at købe produkter indeholdende bromerede flammehæmmere
Der foretages de
nødvendige ændringer i den offentlige indkøbspolitik, således at det sikres,
at
de produkter, som offentlige og halvoffentlige institutioner fremover køber,
ikke indeholder bromerede flammehæmmere.
Skriftlig fremsættelse
Jørn Jespersen
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om forbud mod og afvikling af brugen af bromerede
flammehæmmere.
(Beslutningsforslag nr. B 49).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om at gå foran på kemikalieområdet ved indførelse af forbud mod bromerede flammehæmmere Retsinformation · 20. marts 2007
- Beretning om Hormonforstyrrende stoffer Retsinformation · 9. oktober 2002
- Forslag til folketingsbeslutning om hormonforstyrrende stoffer Retsinformation · 22. april 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om ændring af Det Internationale Atomenergiagenturs formål Retsinformation · 17. november 2006
- Forslag til folketingsbeslutning om skærpede krav vedrørende miljø, energieffektivitet, sundhed og arbejdsmiljø ved offentlige indkøb Retsinformation · 27. oktober 2006
- Forslag til folketingsbeslutning om satsning på cykeltrafik i de danske byer Retsinformation · 5. april 2005