Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om retten til at gå foran og indføre bedre standarder end i EU i øvrigt

2005/1 BSF 133Beslutningsforslag som fremsatFolketinget21. april 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 21. april 2006 af Rune Lund (EL),

Line Barfod (EL),

Majbrit Berlau (EL) og Per Clausen (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om

retten til at gå foran og indføre bedre standarder end i EU i øvrigt

Folketinget pålægger regeringen

–

at arbejde under et

princip, der altid tillader Danmark at indføre bedre regler – f.eks.

inden for

miljø, sundhed og dyrevelfærd – end de regler, der måtte eksistere i EU,

–

at arbejde for, at et

sådant princip kommer til at gælde for det indre marked i hele EU, hvorved

reglerne i EU’s indre marked sidestilles med behovet for de bedste

regler i

forhold til for eksempel miljø, sundhed og dyrevelfærd.

Bemærkninger til forslaget

Begrundelse

Godkendelser af stoffer i fødevarer og almindelige

brugsprodukter, regler for hold og transport af dyr og mange andre

regler på miljø-, sundheds- og dyrevelfærdsområdet er harmoniseret

i

EU af hensyn til EU’s indre marked, der angiveligt skal give lige

betingelser for producenter i EU.

På grund af EU er det derfor ikke tilladt i Danmark at indføre

forbud mod f.eks. bromerede flammehæmmere i elektriske apparater, c-vitamin i

vingummibamser, ftalater i bideringe eller nitrit i spegepølse, selv

om vi

Læs alt

her i landet vurderer, at disse stoffer eller tilsætninger er

skadelige.

EU’s indre marked, hvor fri bevægelighed for varer er vigtigere

end sundhed for børn og andre mennesker, forhindrer med andre ord Danmark

i at indføre skrappere miljøstandarder end dem, der gælder i EU,

fordi dette af EU bliver opfattet som konkurrenceforvridning og som en

teknisk

handelshindring.

Vi tillader derfor en masse stoffer i vores mad og omgivelser,

som burde have været forbudt for længst.

Nyliberalistisk ideologi bliver dermed i EU vigtigere end

menneskers sundhed og almindelig sund fornuft. Det er heller ikke tilladt at

indføre skrappere regler for dyretransporter, for i EU er heste, grise, køer

og

får lige så meget en vare som en pose pasta. Og at kræve, at dyrene som

udgangspunkt

skal køres til det nærmeste slagteri, eller at indføre veterinære grænser (se

nedenfor) vil blive dømt til at være en konkurrenceforvridende

foranstaltning.

Vi skal ikke acceptere, at EU er en bremse for at indføre de

bedste miljøregler. Derfor bør det danske Folketing og alle andre parlamenter

i

EU arbejde ud fra princippet om »retten til at gå foran«, dvs. retten til at

indføre bedre standarder end dem, der gælder i EU. Dermed ligestilles behovet

for eksempelvis et bæredygtigt miljø, en sund befolkning og en ordentlig

dyrevelfærd med behovet for international handel på tværs af grænser.

Nedenfor er fem kendte eksempler på, at EU med reglerne i dagens

indre marked tvinger lande til at acceptere ringere standarder inden for

forbrugerbeskyttelse, kemikalier, fødevarer og dyretransporter.

1) EU underkender dansk forbrugerbeskyttelse

EF-Domstolen afsagde den

10. januar 2006 en dom, som vil indebære en klar underkendelse af dansk

lovgivning, når det handler om forbrugerbeskyttelse. Sagen handler om,

hvorvidt

det er producent eller leverandør, som forbrugeren kan gå til med en klage

over

en defekt vare. Dommen siger, at det er producenten, der har ansvaret, da

producenten som regel er den store fisk i forhold til leverandøren. Men

dommens

reelle taber bliver hverken producent eller leverandør. Dommens taber bliver

forbrugerne, som får meget sværere ved at klage over en defekt vare i

fremtiden.

Sagen handler i korte træk om, at en forbruger i 1998 købte en

bakke æg i Bilka, som viste sig at være inficeret med salmonella, hvorfor

forbrugeren blev syg. Forbrugeren sagsøgte herefter leverandøren – Bilka

– og

byretten dømte Bilka til at betale skadeserstatning til forbrugeren. Dette

som

følge af, at dansk lovgivning hidtil har opereret med, at leverandøren kan

holdes ansvarlig: Danske forbrugere har kunnet gå derhen, hvor de har købt en

defekt vare, med en klage.

Bilka ankede dommen til Vestre Landsret. Vestre Landsret valgte

at indhente et svar fra EF-Domstolen på spørgsmålet om, hvorvidt byrettens

afgørelse var i strid med et EF-direktiv fra 1985 (Direktiv 85/374/EØF af 25.

juli 1985). Svaret var, at den danske regel om leverandøransvar ikke er

forenelig med EF-direktivet. På denne baggrund må Vestre Landsret nu træffe

sin

afgørelse.

Da man i 1985 skulle implementere direktivet om produktansvar,

var man fra dansk side opmærksom på, at der kunne opstå problemer i forhold

til

dansk lovgivning, der som nævnt opererer med et leverandøransvar. Man

fastholdt

leverandøransvaret. Sagen blev rejst i Ministerrådet, og der ligger en

erklæring fra Ministerrådet, som siger, at den danske regel om

leverandøransvar

ikke vil blive påvirket af direktivet. Denne ministerrådserklæring har dommen

fra

januar 2006 underkendt. Erklæringen er ikke det papir værd, den er skrevet

på.

Alene Kommissionen har ret til at tage initiativ til ændring af et direktiv.

Ifølge tidligere medlem af Europa-Parlamentet

Bent Hindrup Andersen

er der

forudgående eksempler på, at EU-lovgivning forringer udmærkede nationale

ordninger. Det gælder f.eks. direktivet om batterier. Her opereres der

også med producentansvar, når det drejer sig om indsamling af batterierne,

hvilket har undermineret hidtidige effektive kollektive

indsamlingsordninger.

At EF-Domstolen har underkendt Ministerrådets erklæring

understreger nødvendigheden af en politik, der sikrer, at de enkelte lande i

EU

kan gå foran med miljøbeskyttelse, forbrugerbeskyttelse, dyrevelfærd m.m.,

således at EF-direktiverne kun fastsætter minimumsstandarder.

2) Funky fødevarer

I maj 2004 tvang EU

Danmark til at acceptere berigede fødevarer. Selv om et enigt Folketing ikke

vil tillade berigede fødevarer med kunstigt tilsatte vitaminer, fordi for

mange

E-vitaminer f.eks. kan øge risikoen for hjerneblødninger, så har EU med

industrien i ryggen nu også tvunget dette igennem. Industrien kan dermed

tjene

penge på noget, der ikke kan betegnes som andet end et stort forsøg med

befolkningernes helbred.

Grundlæggende er forslagsstillerne imod kunstig berigelse af

fødevarer med vitaminer og mineraler samt visse andre stoffer og har meget

svært ved at se behovet herfor. Begrundelsen er, at det i dag er muligt

gennem

den almindelige kost at få tilført rigeligt med næringsstoffer for at undgå

mangelsygdomme. En undersøgelse har vist, at jo mere videnskaben belyser

næringsstoffers virkning, jo mere ser det ud til, at de gavnlige niveauer

ligger omkring den naturlige tilførsel fra en sund og varieret kost, samt at

yderligere indtag, selv ret beskedne, i en del tilfælde kan have skadelige

virkninger på sundheden. Derfor er mange eksperter bekymrede over, at man

tilsætter enkeltstoffer til fødevarer. De mener, at man ikke ved særlig meget

om, hvilken rolle de enkelte stoffer spiller i kosten, hvordan de påvirker

hinandens effekt, samt deres langtidseffekter. Desuden løber man også en

risiko

for at forskyde balancen mellem de forskellige vitaminer og mineraler. F.eks.

kan store doser af vitamin E have en negativ indvirkning på optagelsen af

vitamin K, således at risikoen for blødninger stiger.

Det er forslagsstillernes overbevisning, at man med introduktion

af berigede fødevarer forsøger at reducere sundhed til at handle om

enkeltprodukter og ikke om den samlede kost. De eksisterende og fremtidige

sundhedsproblemer i de europæiske befolkninger kan som bekendt i vid

udstrækning henføres til, at vi får for meget af en forkert kost og for lidt

motion – og er ikke følger af mangelsygdomme.

Sundhedsproblemer relateret til livsstil kan man således ikke

rette op på ved at berige maden med vitaminer og mineraler – tværtimod

risikerer man ved frivillig berigelse, at visse befolkningsgrupper indtager

for

store mængder af bestemte næringsstoffer og derved udsættes for en potentiel

sundhedsrisiko.

Risikoen for overdosering vil yderligere forstærkes, idet man

ikke ved tilstrækkeligt om, hvordan folk sammensætter deres kost i de

forskellige lande, og man derfor ikke kan være sikker på, at det samlede

vitamin- og mineralindtag overalt i EU holder sig under de mængder, hvor det

kan blive sundhedsskadeligt. Samtidig kender man endnu ikke den optimale

sammensætning af kostens vitaminer og ved derfor ikke, hvilke vitaminer der

som

tilskud kan have sundhedsfremmende virkninger. Ligesom det heller ikke er

afklaret, om der kan være bivirkninger forbundet med at indtage høje doser

gennem længere tid.

Ligeledes har det vist sig, at vitamin A kan give alvorlige

fosterskader og nedsat knogletæthed (og dermed øget risiko for knoglebrud),

hvis det indtages i doser, der er ca. 2-3 gange den anbefalede daglige

mængde.

Der findes ikke nogen ernæringsmæssigt forsvarlige argumenter

for, at kunstig berigelse kan tillades. Tværtimod. Derfor bør det være muligt

for Danmark og andre EU-lande at gå foran og fortsat forbyde berigede

fødevarer.

3) Bromerede flammehæmmere

Bromerede flammehæmmere

er et kemikalie, som primært bruges til at forhindre brand i elektriske og

elektroniske apparater, som f.eks. tv, computere og køkkenmaskiner. Problemet

er bare, at bromerede flammehæmmere også er årsag til fosterskader og kræft.

EU

tvinger Danmark og andre EU-lande til at tillade disse giftige kemikalier.

Omkring 250 kemiske stoffer går under betegnelsen bromerede flammehæmmere.

De er der for at forhindre, at varmeudviklingen i vore fjernsyn, computere og

fax- og kopimaskiner fremkalder brand. Der er desværre grund til at være

bekymret over de flammehæmmende kemiske stoffer, som efterhånden er meget

udbredte i vores miljø.

I elektronik findes de i plastdele i kabinetter og

bagbeklædning, og de bruges i printplader og kabler. De findes tillige i

tekstiler og byggematerialer, og, hvad værre er, de findes nu også i vore

fødevarer.

Bromerede flammehæmmere findes i enorme mængder i de elektriske

apparater, der omgiver os, og de har temmelig skræmmende egenskaber:

De afdamper fra fjernsyn og computere, og de bevæger sig frit

rundt i miljøet. De er bioakkumulerbare ligesom PCB, der endnu kan spores i

levende organismer 25 år efter, at det blev forbudt.

Bromerede flammehæmmere er fundet i svenske kvinders modermælk.

Mennesker, der udsættes for bromerede flammehæmmere i arbejdsmiljøet, får

påvirkning af stofskiftet og nervesystemet, hvilket kan skyldes påvirkning af

skjoldbruskkirtlen. Bromerede flammehæmmere giver mus hjerne- og hormonskader

samt lever- og skjoldbruskkirtelkræft.

De mest anvendte bromerede flammehæmmere er polybromerede

difenylætere (PBDE), polybromerede bifenyler (PBB) og tetrabrom-bisfenol-A

(TBBPA). De har i mange år været i miljømyndighedernes søgelys, fordi de

danner

dioxin ved afbrænding.

Nogle af stofferne har ved reagensglasforsøg vist, at de har

østrogeneffekt. PBB ligner PCB meget. Ophobningen af disse stoffer i

fødekæden

har vist sig mange steder i miljøet. De er f.eks. fundet i sild, sæler,

delfiner og vågehvaler.

Regeringen lagde den 2. januar 2006 sag an mod Europa-Kommissionen

med henblik på at forbyde en såkaldt bromeret flammehæmmer (deka-BDE). Med

den

eksisterende EU-lovgivning på området er det op til Kommissionen at bevise,

at

der ikke eksisterer alternativer. Det har Kommissionen ikke gjort, og derfor

mener Danmark, at Kommissionen har overtrådt de gældende EU-regler. Danmark

vil

have annulleret Kommissionens beslutning, som betyder, at deka-BDE undtages

fra

det gældende forbud mod stoffet i elektriske og elektroniske produkter.

Det er udmærket, at den danske regering vil lægge sag an mod Kommissionen.

Men en del af problemet kan løses ved, at alle lande får muligheden for at gå

foran og indføre skrappere regler – og indføre nationale forbud mod

deka-BDE.

Dette ville skabe et stort pres på industrien, som ville blive tvunget til at

benytte de helt ufarlige alternativer til de bromerede flammehæmmere som

deka-BDE.

Vi kan ikke acceptere, at EU tillader brugen af så farlige

kemikalier som bromerede flammehæmmere. Der er alternativer til disse

ekstremt

giftige og sundhedsfarlige stoffer. Derfor skal Danmark og andre lande have

muligheden for at gå foran og indføre bedre regler end dem, der gælder i EU.

I

dette tilfælde ved at kunne forbyde brugen af alle bromerede flammehæmmere.

4) Ftalater

Ftalater er blødgørere, der kommes i produkter, der indeholder

plastik. Eksempler på disse produkter er bideringe, narresutter, smykker,

maling, dukker og svømme- og badeudstyr.

Ftalater er kræftfremkaldende og har også vist sig at

nedsætte forplantningsevnen. Man skal derfor begrænse især små børns kontakt

med legetøj og småbørnsartikler af plast, der indeholder ftalater. Det

skyldes,

at de ikke er bundet i plasten. Ftalater kan afgives til omgivelserne og

dermed

udgøre en sundhedsrisiko. EU har vedtaget en grænseværdi, der gør det forbudt

at fremstille, importere og sælge legetøj og småbørnsartikler til børn i

alderen 0-3 år, hvis produkterne indeholder mere end 0,05 vægtprocent

ftalater.

Desværre viser stikprøver, at forbuddet overtrædes. Desuden er det svært at

forhindre små børn i at lege med storebrors eller storesøsters legetøj, der

indeholder endnu flere ftalater.

Det er dog ikke kun for børn, at ftalater er et problem. De er

udelukkende et

større

problem for børn. Ftalater bør derfor helt undgås,

hvilket er svært i dag, fordi disse blødgørere er tilladt i så mange

produkter,

som vi bruger i hverdagen.

Alle mennesker, som går ud for at købe et produkt, bør kunne

være fuldstændig sikre på, at når de køber et produkt, så er det ikke

sundhedsskadeligt. Det kan man ikke være sikker på i dag. Reglerne i

EU’s indre

marked forhindrer Danmark og andre EU-lande at lave skrappere regler end dem,

der eksisterer i EU. Derfor må vi, når vi køber maling, legetøj, smykker,

svømmefødder og mange andre plastikprodukter, finde os i, at de er fyldt med

hormonforstyrrende og kræftfremkaldende ftalater. Dette er uacceptabelt. Det

skal være muligt for Danmark og andre lande at kunne gå foran og indføre

bedre

og skrappere regler end dem, der gælder i EU. Det skal være muligt at kunne

forbyde

brugen af f.eks. ftalater.

5) Dyretransporter

EU’s regler om

dyretransporter lægger en lang række begrænsninger på Danmark og andre

EU-lande

i forhold til at kunne indføre bedre standarder end dem, der gælder i EU.

Danmark må f.eks. ikke nægte at følge de uhyrlige regler i EU, der tillader

timelange transporter af dyr på de europæiske veje.

EU tillader i dag, at heste, grise, køer og får og andre

slagtedyr kan transporteres rundt på vejene i EU i op til 24 timer. Hvis der

ikke er en lang række af krav til køretøjets indretning, der er opfyldt, må

dyrene maksimalt transporteres i op til 8 timer. Disse krav er bl.a. krav om

strøelse, direkte adgang til dyrene og – for svins vedkommende –

adgang til

vand. Hvis en dyretransport varer mere end den tilladte maksimale

transporttid,

så skal dyrene læsses af på en godkendt mellemstation, hvor de skal have

foder,

adgang til vand og hvile i mindst 24 timer. Efter et tilsyn af en dyrlæge kan

dyrene herefter transporteres videre.

Danmark har mulighed for – ved transporter inden for landets

grænser – at lave nationale regler, der kun tillader en maksimal

transporttid

på 8 timer. Men dette gælder ikke for dyretransporter, der passerer en

landegrænse. Vi må derfor ikke stille krav om, at dyretransporter ud af

landet

eller til landet skal leve op til skrappere krav, end dem, der gælder i EU.

Dette er et eksempel på, at reglerne i EU’s indre marked om varernes

frie

bevægelighed kommer før hensynet til dyrevelfærd. Og en hest, en ko, et får

og

en gris er i EU en vare på linje med andre varer som pasta, flåede tomater,

piskeris

og fjernsyn. Derfor er det i dag ikke muligt for de enkelte medlemslande i EU

at gå foran og indføre bedre regler end dem, der gælder i EU.

Kombinationen af reglerne i EU’s indre marked om varernes frie

bevægelighed og de eksisterende regler for dyretransporter er efter

Enhedslistens mening det rene dyrplageri. Enhedslisten mener, at dyr

maksimalt

må transporteres i op til 4 timer, og at dyrene som udgangspunkt altid skal

transporteres til det nærmeste slagteri.

Derfor mener Enhedslisten, at alle EU-lande skal have mulighed

for at gå foran og indføre bedre regler for dyretransporter end dem, der

gælder

i EU – også når det gælder dyretransporter på tværs af grænser. Vi skal

kunne

stille de forbedrende krav, vi ønsker, og det skal være muligt at pålægge så

vel

uden- som indenlandske køretøjer, der transporterer dyr, disse krav.

På denne måde bliver regler for international handel i EU til

minimumsbestemmelser frem for de nuværende maksimumsbestemmelser, der lægger

et

loft over, hvor mange forbedringer, der kan gennemføres.

Skriftlig

fremsættelse

Rune Lund

(EL):

Som ordfører for

forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om retten

til at gå foran og indføre bedre standarder end i EU i øvrigt.

(Beslutningsforslag

nr. B 133).

Jeg henviser i

øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til

Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter