Forslag til folketingsbeslutning om retten til at gå foran og indføre bedre standarder end i EU i øvrigt
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 21. april 2006 af Rune Lund (EL),
Line Barfod (EL),
Majbrit Berlau (EL) og Per Clausen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om
retten til at gå foran og indføre bedre standarder end i EU i øvrigt
Folketinget pålægger regeringen
–
at arbejde under et
princip, der altid tillader Danmark at indføre bedre regler – f.eks.
inden for
miljø, sundhed og dyrevelfærd – end de regler, der måtte eksistere i EU,
–
at arbejde for, at et
sådant princip kommer til at gælde for det indre marked i hele EU, hvorved
reglerne i EU’s indre marked sidestilles med behovet for de bedste
regler i
forhold til for eksempel miljø, sundhed og dyrevelfærd.
Bemærkninger til forslaget
Begrundelse
Godkendelser af stoffer i fødevarer og almindelige
brugsprodukter, regler for hold og transport af dyr og mange andre
regler på miljø-, sundheds- og dyrevelfærdsområdet er harmoniseret
i
EU af hensyn til EU’s indre marked, der angiveligt skal give lige
betingelser for producenter i EU.
På grund af EU er det derfor ikke tilladt i Danmark at indføre
forbud mod f.eks. bromerede flammehæmmere i elektriske apparater, c-vitamin i
vingummibamser, ftalater i bideringe eller nitrit i spegepølse, selv
om vi
Læs alt
her i landet vurderer, at disse stoffer eller tilsætninger er
skadelige.
EU’s indre marked, hvor fri bevægelighed for varer er vigtigere
end sundhed for børn og andre mennesker, forhindrer med andre ord Danmark
i at indføre skrappere miljøstandarder end dem, der gælder i EU,
fordi dette af EU bliver opfattet som konkurrenceforvridning og som en
teknisk
handelshindring.
Vi tillader derfor en masse stoffer i vores mad og omgivelser,
som burde have været forbudt for længst.
Nyliberalistisk ideologi bliver dermed i EU vigtigere end
menneskers sundhed og almindelig sund fornuft. Det er heller ikke tilladt at
indføre skrappere regler for dyretransporter, for i EU er heste, grise, køer
og
får lige så meget en vare som en pose pasta. Og at kræve, at dyrene som
udgangspunkt
skal køres til det nærmeste slagteri, eller at indføre veterinære grænser (se
nedenfor) vil blive dømt til at være en konkurrenceforvridende
foranstaltning.
Vi skal ikke acceptere, at EU er en bremse for at indføre de
bedste miljøregler. Derfor bør det danske Folketing og alle andre parlamenter
i
EU arbejde ud fra princippet om »retten til at gå foran«, dvs. retten til at
indføre bedre standarder end dem, der gælder i EU. Dermed ligestilles behovet
for eksempelvis et bæredygtigt miljø, en sund befolkning og en ordentlig
dyrevelfærd med behovet for international handel på tværs af grænser.
Nedenfor er fem kendte eksempler på, at EU med reglerne i dagens
indre marked tvinger lande til at acceptere ringere standarder inden for
forbrugerbeskyttelse, kemikalier, fødevarer og dyretransporter.
1) EU underkender dansk forbrugerbeskyttelse
EF-Domstolen afsagde den
10. januar 2006 en dom, som vil indebære en klar underkendelse af dansk
lovgivning, når det handler om forbrugerbeskyttelse. Sagen handler om,
hvorvidt
det er producent eller leverandør, som forbrugeren kan gå til med en klage
over
en defekt vare. Dommen siger, at det er producenten, der har ansvaret, da
producenten som regel er den store fisk i forhold til leverandøren. Men
dommens
reelle taber bliver hverken producent eller leverandør. Dommens taber bliver
forbrugerne, som får meget sværere ved at klage over en defekt vare i
fremtiden.
Sagen handler i korte træk om, at en forbruger i 1998 købte en
bakke æg i Bilka, som viste sig at være inficeret med salmonella, hvorfor
forbrugeren blev syg. Forbrugeren sagsøgte herefter leverandøren – Bilka
– og
byretten dømte Bilka til at betale skadeserstatning til forbrugeren. Dette
som
følge af, at dansk lovgivning hidtil har opereret med, at leverandøren kan
holdes ansvarlig: Danske forbrugere har kunnet gå derhen, hvor de har købt en
defekt vare, med en klage.
Bilka ankede dommen til Vestre Landsret. Vestre Landsret valgte
at indhente et svar fra EF-Domstolen på spørgsmålet om, hvorvidt byrettens
afgørelse var i strid med et EF-direktiv fra 1985 (Direktiv 85/374/EØF af 25.
juli 1985). Svaret var, at den danske regel om leverandøransvar ikke er
forenelig med EF-direktivet. På denne baggrund må Vestre Landsret nu træffe
sin
afgørelse.
Da man i 1985 skulle implementere direktivet om produktansvar,
var man fra dansk side opmærksom på, at der kunne opstå problemer i forhold
til
dansk lovgivning, der som nævnt opererer med et leverandøransvar. Man
fastholdt
leverandøransvaret. Sagen blev rejst i Ministerrådet, og der ligger en
erklæring fra Ministerrådet, som siger, at den danske regel om
leverandøransvar
ikke vil blive påvirket af direktivet. Denne ministerrådserklæring har dommen
fra
januar 2006 underkendt. Erklæringen er ikke det papir værd, den er skrevet
på.
Alene Kommissionen har ret til at tage initiativ til ændring af et direktiv.
Ifølge tidligere medlem af Europa-Parlamentet
Bent Hindrup Andersen
er der
forudgående eksempler på, at EU-lovgivning forringer udmærkede nationale
ordninger. Det gælder f.eks. direktivet om batterier. Her opereres der
også med producentansvar, når det drejer sig om indsamling af batterierne,
hvilket har undermineret hidtidige effektive kollektive
indsamlingsordninger.
At EF-Domstolen har underkendt Ministerrådets erklæring
understreger nødvendigheden af en politik, der sikrer, at de enkelte lande i
EU
kan gå foran med miljøbeskyttelse, forbrugerbeskyttelse, dyrevelfærd m.m.,
således at EF-direktiverne kun fastsætter minimumsstandarder.
2) Funky fødevarer
I maj 2004 tvang EU
Danmark til at acceptere berigede fødevarer. Selv om et enigt Folketing ikke
vil tillade berigede fødevarer med kunstigt tilsatte vitaminer, fordi for
mange
E-vitaminer f.eks. kan øge risikoen for hjerneblødninger, så har EU med
industrien i ryggen nu også tvunget dette igennem. Industrien kan dermed
tjene
penge på noget, der ikke kan betegnes som andet end et stort forsøg med
befolkningernes helbred.
Grundlæggende er forslagsstillerne imod kunstig berigelse af
fødevarer med vitaminer og mineraler samt visse andre stoffer og har meget
svært ved at se behovet herfor. Begrundelsen er, at det i dag er muligt
gennem
den almindelige kost at få tilført rigeligt med næringsstoffer for at undgå
mangelsygdomme. En undersøgelse har vist, at jo mere videnskaben belyser
næringsstoffers virkning, jo mere ser det ud til, at de gavnlige niveauer
ligger omkring den naturlige tilførsel fra en sund og varieret kost, samt at
yderligere indtag, selv ret beskedne, i en del tilfælde kan have skadelige
virkninger på sundheden. Derfor er mange eksperter bekymrede over, at man
tilsætter enkeltstoffer til fødevarer. De mener, at man ikke ved særlig meget
om, hvilken rolle de enkelte stoffer spiller i kosten, hvordan de påvirker
hinandens effekt, samt deres langtidseffekter. Desuden løber man også en
risiko
for at forskyde balancen mellem de forskellige vitaminer og mineraler. F.eks.
kan store doser af vitamin E have en negativ indvirkning på optagelsen af
vitamin K, således at risikoen for blødninger stiger.
Det er forslagsstillernes overbevisning, at man med introduktion
af berigede fødevarer forsøger at reducere sundhed til at handle om
enkeltprodukter og ikke om den samlede kost. De eksisterende og fremtidige
sundhedsproblemer i de europæiske befolkninger kan som bekendt i vid
udstrækning henføres til, at vi får for meget af en forkert kost og for lidt
motion – og er ikke følger af mangelsygdomme.
Sundhedsproblemer relateret til livsstil kan man således ikke
rette op på ved at berige maden med vitaminer og mineraler – tværtimod
risikerer man ved frivillig berigelse, at visse befolkningsgrupper indtager
for
store mængder af bestemte næringsstoffer og derved udsættes for en potentiel
sundhedsrisiko.
Risikoen for overdosering vil yderligere forstærkes, idet man
ikke ved tilstrækkeligt om, hvordan folk sammensætter deres kost i de
forskellige lande, og man derfor ikke kan være sikker på, at det samlede
vitamin- og mineralindtag overalt i EU holder sig under de mængder, hvor det
kan blive sundhedsskadeligt. Samtidig kender man endnu ikke den optimale
sammensætning af kostens vitaminer og ved derfor ikke, hvilke vitaminer der
som
tilskud kan have sundhedsfremmende virkninger. Ligesom det heller ikke er
afklaret, om der kan være bivirkninger forbundet med at indtage høje doser
gennem længere tid.
Ligeledes har det vist sig, at vitamin A kan give alvorlige
fosterskader og nedsat knogletæthed (og dermed øget risiko for knoglebrud),
hvis det indtages i doser, der er ca. 2-3 gange den anbefalede daglige
mængde.
Der findes ikke nogen ernæringsmæssigt forsvarlige argumenter
for, at kunstig berigelse kan tillades. Tværtimod. Derfor bør det være muligt
for Danmark og andre EU-lande at gå foran og fortsat forbyde berigede
fødevarer.
3) Bromerede flammehæmmere
Bromerede flammehæmmere
er et kemikalie, som primært bruges til at forhindre brand i elektriske og
elektroniske apparater, som f.eks. tv, computere og køkkenmaskiner. Problemet
er bare, at bromerede flammehæmmere også er årsag til fosterskader og kræft.
EU
tvinger Danmark og andre EU-lande til at tillade disse giftige kemikalier.
Omkring 250 kemiske stoffer går under betegnelsen bromerede flammehæmmere.
De er der for at forhindre, at varmeudviklingen i vore fjernsyn, computere og
fax- og kopimaskiner fremkalder brand. Der er desværre grund til at være
bekymret over de flammehæmmende kemiske stoffer, som efterhånden er meget
udbredte i vores miljø.
I elektronik findes de i plastdele i kabinetter og
bagbeklædning, og de bruges i printplader og kabler. De findes tillige i
tekstiler og byggematerialer, og, hvad værre er, de findes nu også i vore
fødevarer.
Bromerede flammehæmmere findes i enorme mængder i de elektriske
apparater, der omgiver os, og de har temmelig skræmmende egenskaber:
De afdamper fra fjernsyn og computere, og de bevæger sig frit
rundt i miljøet. De er bioakkumulerbare ligesom PCB, der endnu kan spores i
levende organismer 25 år efter, at det blev forbudt.
Bromerede flammehæmmere er fundet i svenske kvinders modermælk.
Mennesker, der udsættes for bromerede flammehæmmere i arbejdsmiljøet, får
påvirkning af stofskiftet og nervesystemet, hvilket kan skyldes påvirkning af
skjoldbruskkirtlen. Bromerede flammehæmmere giver mus hjerne- og hormonskader
samt lever- og skjoldbruskkirtelkræft.
De mest anvendte bromerede flammehæmmere er polybromerede
difenylætere (PBDE), polybromerede bifenyler (PBB) og tetrabrom-bisfenol-A
(TBBPA). De har i mange år været i miljømyndighedernes søgelys, fordi de
danner
dioxin ved afbrænding.
Nogle af stofferne har ved reagensglasforsøg vist, at de har
østrogeneffekt. PBB ligner PCB meget. Ophobningen af disse stoffer i
fødekæden
har vist sig mange steder i miljøet. De er f.eks. fundet i sild, sæler,
delfiner og vågehvaler.
Regeringen lagde den 2. januar 2006 sag an mod Europa-Kommissionen
med henblik på at forbyde en såkaldt bromeret flammehæmmer (deka-BDE). Med
den
eksisterende EU-lovgivning på området er det op til Kommissionen at bevise,
at
der ikke eksisterer alternativer. Det har Kommissionen ikke gjort, og derfor
mener Danmark, at Kommissionen har overtrådt de gældende EU-regler. Danmark
vil
have annulleret Kommissionens beslutning, som betyder, at deka-BDE undtages
fra
det gældende forbud mod stoffet i elektriske og elektroniske produkter.
Det er udmærket, at den danske regering vil lægge sag an mod Kommissionen.
Men en del af problemet kan løses ved, at alle lande får muligheden for at gå
foran og indføre skrappere regler – og indføre nationale forbud mod
deka-BDE.
Dette ville skabe et stort pres på industrien, som ville blive tvunget til at
benytte de helt ufarlige alternativer til de bromerede flammehæmmere som
deka-BDE.
Vi kan ikke acceptere, at EU tillader brugen af så farlige
kemikalier som bromerede flammehæmmere. Der er alternativer til disse
ekstremt
giftige og sundhedsfarlige stoffer. Derfor skal Danmark og andre lande have
muligheden for at gå foran og indføre bedre regler end dem, der gælder i EU.
I
dette tilfælde ved at kunne forbyde brugen af alle bromerede flammehæmmere.
4) Ftalater
Ftalater er blødgørere, der kommes i produkter, der indeholder
plastik. Eksempler på disse produkter er bideringe, narresutter, smykker,
maling, dukker og svømme- og badeudstyr.
Ftalater er kræftfremkaldende og har også vist sig at
nedsætte forplantningsevnen. Man skal derfor begrænse især små børns kontakt
med legetøj og småbørnsartikler af plast, der indeholder ftalater. Det
skyldes,
at de ikke er bundet i plasten. Ftalater kan afgives til omgivelserne og
dermed
udgøre en sundhedsrisiko. EU har vedtaget en grænseværdi, der gør det forbudt
at fremstille, importere og sælge legetøj og småbørnsartikler til børn i
alderen 0-3 år, hvis produkterne indeholder mere end 0,05 vægtprocent
ftalater.
Desværre viser stikprøver, at forbuddet overtrædes. Desuden er det svært at
forhindre små børn i at lege med storebrors eller storesøsters legetøj, der
indeholder endnu flere ftalater.
Det er dog ikke kun for børn, at ftalater er et problem. De er
udelukkende et
større
problem for børn. Ftalater bør derfor helt undgås,
hvilket er svært i dag, fordi disse blødgørere er tilladt i så mange
produkter,
som vi bruger i hverdagen.
Alle mennesker, som går ud for at købe et produkt, bør kunne
være fuldstændig sikre på, at når de køber et produkt, så er det ikke
sundhedsskadeligt. Det kan man ikke være sikker på i dag. Reglerne i
EU’s indre
marked forhindrer Danmark og andre EU-lande at lave skrappere regler end dem,
der eksisterer i EU. Derfor må vi, når vi køber maling, legetøj, smykker,
svømmefødder og mange andre plastikprodukter, finde os i, at de er fyldt med
hormonforstyrrende og kræftfremkaldende ftalater. Dette er uacceptabelt. Det
skal være muligt for Danmark og andre lande at kunne gå foran og indføre
bedre
og skrappere regler end dem, der gælder i EU. Det skal være muligt at kunne
forbyde
brugen af f.eks. ftalater.
5) Dyretransporter
EU’s regler om
dyretransporter lægger en lang række begrænsninger på Danmark og andre
EU-lande
i forhold til at kunne indføre bedre standarder end dem, der gælder i EU.
Danmark må f.eks. ikke nægte at følge de uhyrlige regler i EU, der tillader
timelange transporter af dyr på de europæiske veje.
EU tillader i dag, at heste, grise, køer og får og andre
slagtedyr kan transporteres rundt på vejene i EU i op til 24 timer. Hvis der
ikke er en lang række af krav til køretøjets indretning, der er opfyldt, må
dyrene maksimalt transporteres i op til 8 timer. Disse krav er bl.a. krav om
strøelse, direkte adgang til dyrene og – for svins vedkommende –
adgang til
vand. Hvis en dyretransport varer mere end den tilladte maksimale
transporttid,
så skal dyrene læsses af på en godkendt mellemstation, hvor de skal have
foder,
adgang til vand og hvile i mindst 24 timer. Efter et tilsyn af en dyrlæge kan
dyrene herefter transporteres videre.
Danmark har mulighed for – ved transporter inden for landets
grænser – at lave nationale regler, der kun tillader en maksimal
transporttid
på 8 timer. Men dette gælder ikke for dyretransporter, der passerer en
landegrænse. Vi må derfor ikke stille krav om, at dyretransporter ud af
landet
eller til landet skal leve op til skrappere krav, end dem, der gælder i EU.
Dette er et eksempel på, at reglerne i EU’s indre marked om varernes
frie
bevægelighed kommer før hensynet til dyrevelfærd. Og en hest, en ko, et får
og
en gris er i EU en vare på linje med andre varer som pasta, flåede tomater,
piskeris
og fjernsyn. Derfor er det i dag ikke muligt for de enkelte medlemslande i EU
at gå foran og indføre bedre regler end dem, der gælder i EU.
Kombinationen af reglerne i EU’s indre marked om varernes frie
bevægelighed og de eksisterende regler for dyretransporter er efter
Enhedslistens mening det rene dyrplageri. Enhedslisten mener, at dyr
maksimalt
må transporteres i op til 4 timer, og at dyrene som udgangspunkt altid skal
transporteres til det nærmeste slagteri.
Derfor mener Enhedslisten, at alle EU-lande skal have mulighed
for at gå foran og indføre bedre regler for dyretransporter end dem, der
gælder
i EU – også når det gælder dyretransporter på tværs af grænser. Vi skal
kunne
stille de forbedrende krav, vi ønsker, og det skal være muligt at pålægge så
vel
uden- som indenlandske køretøjer, der transporterer dyr, disse krav.
På denne måde bliver regler for international handel i EU til
minimumsbestemmelser frem for de nuværende maksimumsbestemmelser, der lægger
et
loft over, hvor mange forbedringer, der kan gennemføres.
Skriftlig
fremsættelse
Rune Lund
(EL):
Som ordfører for
forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om retten
til at gå foran og indføre bedre standarder end i EU i øvrigt.
(Beslutningsforslag
nr. B 133).
Jeg henviser i
øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om bedre og mere nøjagtige metoder til måling af indholdet af tjære, nikotin og kulilte i tobaksvarer m.v. Retsinformation · 28. april 2005
- Forslag til folketingsbeslutning om at forbyde produktion, salg og import af turbokyllinger (Ross 308) Retsinformation · 16. november 2023
- Forslag til folketingsbeslutning om vederlagsfri tandpleje og tandbehandling Retsinformation · 15. marts 2006
- Sag om, hvorvidt Danish Crown A/S har overtrådt markedsføringsloven ved at markedsføre dansk svinekød som ”mere klimavenlig, end du tror”, og ved at anvende betegnelsen ”klimakontrolleret gris” Domsdatabasen · 1. marts 2024
- Domstolens dom (Store Afdeling) af 26. februar 2019. — Oeuvre d’assistance aux bêtes d’abattoirs (OABA) mod Ministre de l'Agriculture et de l'Alimentation m.fl. EU-domme · 26. februar 2019
- Forslag til folketingsbeslutning om minimumsrettigheder for elever i folkeskolen Retsinformation · 4. april 2006