Beretning om Hormonforstyrrende stoffer
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Beretning afgivet af Miljø- og
Planlægningsudvalget den 13. september 2002
Beretning
om
Hormonforstyrrende stoffer
1. Indledning
Med henblik på en styrket indsats i forhold til de
hormonforstyrrende stoffer har udvalget besluttet at skrive beretning.
2. Udtalelse fra miljøministeren og indenrigs-
og sundhedsministeren
A. Problemstillingen med hormonforstyrrende stoffer hvad
er status?
Hormonforstyrrende stoffer er en samlebetegnelse for
kemikalier, som kan forstyrre hormon-systemets funktion hos mennesker og dyr
og herved medføre skader hos dem eller deres afkom. Nogle stoffer har
samme virkning som det kvindelige kønshormon østrogen de
omfatter naturlige østrogenlignende stoffer, som findes i visse
planter og svampe, og kunstige østrogenlignende stoffer som f.eks.
p-pille-hormoner, visse ftalater (blødgørere i f.eks. gulv- og
vægbeklædninger og undervognsbelægninger ), parabener
(konserveringsmiddel i f.eks. kosmetik) m.fl.
Hormonforstyrrende stoffer kan også forstyrre
virkningen af det mandlige kønshormon testosteron (f.eks. nogle
chlorerede pesticider) eller skjoldbruskkirtelhormonet thyroxin (f.eks. visse
dioxiner og PCB’er), som styrer væksten.
Det særlige ved hormonforstyrrende stoffer er, at de
indvirker på et fintfølende system, hvor påvirkning med
selv meget små koncentrationer fører til effekter. Fostre og
nyfødte børn anses for særligt følsomme over for
stofferne. En række af stofferne har også andre alvorlige
Læs alt
effekter (kræftfremkaldende, reproduktionsskadende, ophobning i
naturen).
Kilder og effekter på mennesker og
miljø
Med hensyn til kilder til hormonforstyrrende stoffer
kender vi i dag ikke alle de stoffer, der har hormonforstyrrende effekter, og
derfor kender vi heller ikke alle kilderne. Mennesker og miljø bliver
udsat for kemikalier, herunder også hormonforstyrrende, fra mange
kilder, f.eks. fødevarer, forbrugerprodukter,
forbrændingsprocesser og spildevandsudledninger.
Effekter på mennesker, som sættes i relation
til hormonforstyrrende stoffer, er kræft, fald i frugtbarhed på
grund af dårlig sædkvalitet, deforme kønsorganer hos
mænd, manglende nedstigning af testikler hos drengebørn,
påvirkning af immunforsvar og skader på nervesystemet. Vi ved, at
en række sygdomme og forstyrrelser med relation til de mandlige
kønsorganer er øget væsentligt i løbet af de
sidste 50 år, men årsagen kendes ikke. Rigshospitalets Afdeling
for Vækst og Reproduktion har således gennemført en
undersøgelse af sædkvaliteten blandt en gruppe unge danske
mænd fra den københavnske normale befolkning (sessionsdeltagere)
i perioden efteråret 1996 til og med foråret 1998. Resultaterne
viste, at det er sandsynligt, at over en tredjedel af københavnske
mænd kan have nedsat sædkvalitet med øget ventetid til
graviditet eller ligefrem ufrugtbarhed til følge.
Der findes ingen beviser for, at ovennævnte effekter
skyldes udsættelse for hormonforstyrrende stoffer i vores omgivelser.
Der er stadig tale om en hypotese.
Testikelkræft, hvor testikelkræft og nedsat
sædkvalitet formentlig beror på de samme biologiske
årsagsfaktorer, er blevet 3 gange så hyppigt igennem de sidste
2-3 generationer. Sådanne drastiske ændringer i
sygdomsmønsteret over kort tid kan kun skyldes
miljøændringer i videste forstand og kan ikke alene forklares
ved udsættelse for kemiske stoffer. Kræftforekomst skyldes
påvirkning fra mange faktorer, hvor f.eks. arv og livsstil også
er væsentlige faktorer.
Med hensyn til effekter på miljøet er der
påvist en sammenhæng mellem udsættelse for
hormonforstyrrende stoffer og kønsforstyrrelser hos dyr. Der er set
kønsforstyrrelser, tvekønnethed, nedsat formeringsevne og
immundefekter hos vildtlevende dyr i områder, hvor der er forurening
med store koncentrationer af hormonforstyrrende stoffer. Effekter er blandt
andet set hos havsnegle, marsvin, fisk, fugle og pattedyr.
B. Initiativer.
I 1996 udarbejdede Miljøstyrelsen en status for
»Kemiske stoffer med
østrogen-hormonlignende effekter«. I perioden 1997-2000 støttede Statens
Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd 8 projekter under programmet »Hormonlignende stoffer«, og i årene 1996-2000 blev
Forskningscenter for Østrogenlignende stoffer etableret under Det
Strategiske Miljøforskningsprogram.
Danmark er stadig med fremme i forskningen og udviklingen
på dette område, især når det gælder udvikling
af nye testmetoder. Danmark har i mange år arbejdet målrettet i
forhold til de problematiske kemikalier, heriblandt flere stoffer med
hormonforstyrrende effekter.
EU-Kommissionen fremlagde i 1999 en strategi for
hormonforstyrrende stoffer. Strategien fokuserer på behovet for
yderligere forskning, internationalt samarbejde, oplysning af befolkningen og
en politisk indsats. Selve strategien er bygget op med en række tiltag
på kort, mellemlang og lang sigt.
Indsatsen på kort sigt, det vil sige 12-18
måneder, drejer sig blandt andet om at udarbejde en prioriteret liste
over relevante kemiske stoffer, der skal undersøges yderligere for
deres effekter på hormonsystemet.
Indsatsen på mellemlang sigt (2-5 år) er
blandt andet udvikling af nye testmetoder til identifikation af stoffers
hormonforstyrrende effekter.
Indsatsen på lang sigt (5-10 år) fokuserer
blandt andet på, at viden om de hormonforstyrrende stoffer skal
inddrages i den eksisterende kemikalieregulering og styringsinstrumenter skal
vurderes og implementeres i relevante EU-direktiver.
Den første status for strategien kom i sommeren
2001. Der er blevet udarbejdet en kandidatliste på 553 stoffer.
Kandidatlisten er dynamisk og giver mulighed for at medtage og udelukke
stoffer, efterhånden som der kommer mere viden om stofferne. 118 af
disse stoffer er allerede forbudt, begrænsede eller under særlig
vurdering af myndighederne, 12 stoffer er hverken begrænsede eller
underkastet nærmere undersøgelser, og for 435 af stofferne er
data utilstrækkelige til at afgøre stoffernes hormonforstyrrende
effekter.
EU-Kommissionen er ved at indsamle data og
undersøge stofferne i de sidste 2 grupper nærmere. Arbejdet
forventes færdigt i sommeren 2002.
USA og Japan deltager aktivt i OECD’s
testmetodeudviklingsprogram. Begge lande har en strategi om at inddrage hele
kemikalieuniverset, og derfor arbejder de med udvikling af avancerede
screeningsmodeller, hvor man kan teste et meget stort antal kemikalier for
hormonforstyrrende potentiale med henblik på prioritering til
yderligere testning. Arbejdet har vist sig at være noget vanskeligere
end forudset. Der er gensidig informationsudveksling mellem USA, Japan og EU
på OECD-niveau.
På finansloven for 2002 er der afsat 3 mio. kr.
årligt over en 3-årig periode til at styrke det videnskabelige
grundlag for håndteringen af problemerne med de hormonforstyrrende
stoffer.
Midlerne anvendes til at støtte udvikling af
testmetoder til at forudsige effekter på menneskers sundhed og
miljøet. Gode testmetoder er en forudsætning for, at der kan
udvikles kriterier, som kan identificere hormonforstyrrende stoffer.
Metodeudviklingen indgår i OECD’s testmetodeudvik-lingsprogram. De
første testsystemer er godt undervejs og forventes internationalt
godkendt inden for 1-3 år.
I alt har man siden efteråret 1996 og frem til og
med foråret 2001 undersøgt sædkvaliteten hos 1.456 unge
mænd. Resultaterne heraf danner nu baggrund for en fremadrettet
årlig overvågning, som med midler fra Miljøstyrelsen er
påbegyndt i 2001. De første data fra denne overvågning af
sædkvaliteten vil blive analyseret i løbet af 2002 og forventes
afrapporteret ultimo 2002.
Af øvrig forskning på området kan
nævnes forskningsmidler i Indenrigs- og Sundhedsministeriets
Miljømedicinske Forskningscenter.
Centret er et netværkssamarbejde mellem 9
forskningsinstitutioner. Centret yder tilskud til dansk miljømedicinsk
forskning gennem åbne udbud. Det er således muligt at søge
om midler i centret til forskning i hormonforstyrrende stoffer. I år
råder centret over 2,2 mio. kr.
Der er hidtil ydet tilskud til 3 projekter
vedrørende hormonforstyrrende stoffers virkning på hjernens
udvikling og funktion i dyremodeller samt til en undersøgelse
vedrørende sædkvalitet hos tvillinger.
I 2000 blev der afsat 5 mio. kr. årligt i perioden
2000-2002 specifikt til miljømedicinsk forskning på
kræftområdet. Midlerne udmøntes ligeledes af Indenrigs- og
Sundhedsministeriets Miljømedicinske Forskningscenter gennem
åbne udbud.
Af disse midler er der ydet tilskud til et projekt om
hormonlignende stoffer og testikelkræft i en dyremodel, et projekt om
hormonlignende stoffer og brystkræft i en
befolkningsundersøgelse samt et projekt vedrørende pesticider
og kræftrisiko hos gartneriansatte.
Temaer vedrørende hormonforstyrrende stoffer
indgår også i det projekt, som er benævnt »Center for Miljørelateret
Kræft «, der fra
kræftpuljen har fået midler til undersøgelser
vedrørende miljøfaktorers betydning for udvikling af
brystkræft og lungekræft.
Herudover faciliteres forskningsindsatsen af
forskningsrådene under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og
Udvikling.
Hvad angår EU’s langsigtede strategi om, at
hormonforstyrrende stoffer skal inddrages i den eksisterende
kemikalielovgivning, deltager Danmark aktivt i Kommissionens forberedende
arbejde med at fastlægge de nærmere retningslinjer for EU’s
nye kemikalieregulering, herunder det såkaldte REACH-system. Nogle af
de hormonforstyrrende stoffer vil automatisk blive omfattet af denne
autorisationsprocedure, fordi de også har andre alvorlige effekter
(CMR-stoffer, POP-stoffer) , men det er
vigtigt, at alle andre hormonforstyrrende stoffer på sigt bliver
omfattet af autorisationproceduren, når godkendte testsystemer og
kriterier for, hvornår et stof er problematisk, er fastlagt. Herudover
er arbejdet med at indarbejde vores viden om de hormonforstyrrende stoffer i
de eksisterende direktiver, f.eks. vandrammedirektivet, påbegyndt.
Danmark er koordinerende lead-country i forhold til
arbejdet med reduktion af hormonforstyrrende stoffer i det nordøstlige
Atlanterhav (OSPAR-konventionen).
Danmark har endvidere på en række
områder igangsat særlige indsatser i forhold til stoffer, som er
eller senere hen er blevet mistænkt for at have hormonforstyrrende
effekter. Det drejer sig blandt andet om:
- Frivillig aftale mellem Miljøstyrelsen og Brancheforeningen
SPT (sæbe, parfume og teknisk-kemiske artikler) indgået i 1987 om
udfasning af nonylphenol-etoxylater i vaske- og rengøringsmidler.
- Handlingsplan for at reducere og afvikle anvendelsen af ftalater i
blød plast. Med handlingsplanen er en række virkemidler taget i
brug. Der er tale om et område, som regeringen følger meget
tæt nationalt såvel som i EU. En status for handlingsplanen
forventes at foreligge efter sommerferien 2002.
- Danmark har gennemført regulering af PCB og PCP. Begge stoffer
er giftige for mennesker og akkumuleres i fugle og fisk og er mistænkt
for at have hormonforstyrrende effekter.
- Dansk Planteværn har indvilliget i frivilligt at fjerne
østrogenlignende hjælpestoffer i
bekæmpelsesmidler.
Hertil kommer reguleringer m.v. i EU-regi, hvor Danmark i
flere tilfælde har fremmet og fortsat bidrager til at fremme disse.
Stockholmkonventionen om udfasning af en række
POP-stoffer og IMO-aftalen om udfasning af TBT er andre gode eksempler
på, at der også internationalt er fokus på problematiske
stofgrupper, og at en dansk indsats har bidraget til væsentlige skridt
med hensyn til ophør af brugen af disse.
Indsatsen er fortsat baseret på
forsigtighedsprincippet, og igangsatte initiativer og reguleringer
følges løbende op.
I en undersøgelse af fisk fra udvalgte søer
og åer i Århus Amt i 2001 er der fundet forandringer i
kønsorganerne hos fisk i 2 ud af 8 undersøgte vandløb.
Det har ikke været muligt at fastslå, om effekter hos fiskene
skyldes spildevandet eller andre kilder. I flere andre lande i Europa samt i
USA og Japan er der fundet ændringer i kønsorganerne hos fisk
fanget i nærheden af spildevandsudledninger.
Der er mange faktorer, som er uklare, så forholdene
kan ikke umiddelbart sammenlignes i de enkelte lande. Miljøstyrelsen
er ved at gennemgå den nuværende viden på dette
område, jf. nedenfor.
C. National strategi.
Den danske strategi med hensyn til indsatsen over for
hormonforstyrrende stoffer rettes mod 3 områder, nemlig mod
handlingsorienterede undersøgelser, herunder indsats i forhold til det
ferske vandmiljø, mod yderligere videnopbygning og udvikling samt mod
regulering.
Kortlægninger af årsagssammenhænge og
effekter samt forebyggende indsats
Primo oktober 2002 foreligger resultatet af
Miljøstyrelsens syntese af den eksisterende nationale og
internationale viden om forekomsten af hormonforstyrrende stoffer i
spildevand og deres effekter på fisk i vandløb, herunder om det
er muligt at vise en direkte sammenhæng.
Målet er at identificere hypoteser, som gør
det muligt at afgøre, hvilke handlinger der bedst kan være med
til at løse problemerne med kønsforstyrrelser i
vandmiljøet. Det skal vurderes, om det vil være
formålstjenligt at foretage yderligere målinger af f.eks.
spildevand fra særlige kilder i form af kortlægninger af
rensningsanlæg eller feltundersøgelser i øvrigt i danske
vandløb. Miljøstyrelsen vil også se på, hvilke
rensningsmetoder der evt. kan være relevante på
renseanlæggene.
På baggrund af undersøgelsen vil
Miljøstyrelsen i løbet efteråret 2002 komme med
anbefalinger til den videre indsats i forhold til den konstaterede forekomst
af forandringer i kønsorganerne hos fisk i vandløb.
Endvidere overvåges sædkvaliteten hos unge
danske mænd.
Videnopbygning og udvikling
Forstyrrelser af hormonsystemet kan føre til mange
forskellige typer af effekter. I dag har vi ikke etableret testmetoder til
påvisning af hormonforstyrrende effekter. Der skal derfor udvikles
mange testmetoder til at kunne forudsige alle de hormonforstyrrende effekter.
Der er tale om et meget tids- og ressourcekrævende udviklingsarbejde,
som er af afgørende betydning for en fremtidig regulering, og derfor
støttes udvikling af egnede og anerkendte testmetoder fra dansk side.
Herudover prioriteres også arbejdet med udvikling af
computermodeller QSAR til
forudsigelse af kemiske stoffers potentielt hormonforstyrrende effekter med
henblik på at kunne anvende QSAR som screening for hormonforstyrrende
effekter, inden mere tidskrævende og dyre testmetoder tages i
anvendelse. Problemstillingen med hormonforstyrrende stoffer vil indgå
i udarbejdelsen af regeringens nye strategi for miljø og sundhed, som
fremlægges i efteråret 2002.
Det er vigtigt, at der forskes i hormonforstyrrende
stoffers betydning for sundheden, og at der sker en sammenknytning af viden
m.v. på miljø- og sundhedsområdet. Derfor skal indsatsen
over for hormonforstyrrende stoffer også ses i sammenhæng med
regeringens kommende strategi for miljø og sundhed, som
fremlægges i efteråret 2002.
Regulering af hormonforstyrrende stoffer
I 2001 vedtog EU-Kommissionen en hvidbog om en strategi
for den fremtidige kemikaliepolitik. Den danske strategi er først og
fremmest at sikre, at EU’s fremtidige kemikalieregulering, som forventes
fremlagt af Kommissionen til efteråret 2002, bliver så god som
muligt. Indsatsen på dette område har derfor høj prioritet
under det kommende danske formandskab.
Det er vigtigt at have et godt styringsredskab for alle
typer af kemikalier. Af hvidbogen fremgår det, at nogle
hormonforstyrrende stoffer vil være omfattet af reguleringen fra
starten, fordi de også har andre alvorlige effekter. I konklusionerne
fra miljørådsmødet i juni 2001, hvor hvidbogen blev
behandlet, blev det specifikt nævnt, at hormonforstyrrende stoffer skal
med ind under autorisationsordningen under REACH, når der findes egnede
testmetoder og kriterier er blevet etableret.
Danmark vil herudover bidrage med ny viden om stoffer, der
har hormonforstyrrende effekter, til EU’s dynamiske liste over
potentielt hormonforstyrrende stoffer.
D. Afslutning.
Den trestrengede danske indsats på området
skal ses i tæt sammenhæng med den internationale indsats på
området og udgør i sig selv et væsentligt bidrag hertil.
Indsatsen skal også ses i lyset af, at der er tale om meget komplekse
problemstillinger, hvor vi i vidt omfang arbejder med at udvikle og
præcisere hypoteser om sammenhænge, som altså ikke er
bevist, mellem forekomsten af hormonforstyrrende stoffer i vores omgivelser
og forekomsten af en række sygdomme og forstyrrelser hos mennesker.
Miljøstyrelsen vil medio 2003 fremlægge en
status for arbejdet med den nationale strategi for hormonforstyrrende
stoffer.
3. Politiske udtalelser
Et flertal i udvalget (V, DF, KF og KRF)
støtter det af miljøministeren anførte.
Partierne noterer sig ministerens bidrag og deler
ministerens ønske om en styrket indsats over for de stoffer, der har
eller er mistænkt for at have en hormonforstyrrende effekt. Det
konstateres samtidig, at der fra den tidligere regerings side ikke er taget
initiativ til et generelt forbud mod stoffer med hormonforstyrrende effekter.
På baggrund af det af miljøministeren udarbejdede
beretningsbidrag er V, DF, KF og KRF enige i, at der her og nu ikke er
grundlag for et generelt forbud. Samtidig har partierne forstået, at
Danmark er det land, der er længst med hensyn til en indsats over for
hormonforstyrrende stoffer, og som bidrager væsentligt til, at der til
stadighed er fokus på indsatsen internationalt, herunder ikke mindst i
EU.
EU-Kommissionen har opstillet en kandidatliste med 553
stoffer, som skal undersøges nærmere for deres potentielt
hormonforstyrrende effekter. Stofferne er efterfølgende blevet opdelt
i forhold til muligheder for eksponering og den viden, der er
tilgængelig om stofferne. Herved er fremkommet en liste med 66 stoffer,
hvor man har dokumentation for hormonforstyrrende effekt.
For at vurdere, om der er behov for ud fra et
forsigtighedsprincip at gribe ind over for de enkelte stoffer på
listen med de 66 stoffer, har miljøministeren givet V, DF, KF og KRF
følgende gennemgang af status for de enkelte stoffer, hvilken
regulering der allerede findes, og den viden, der er om anvendelser og
eksponering:
Det er oplyst, at 22 stoffer ud af de 66 er
bekæmpelsesmidler. 10 af disse er forbudt i EU, og 10 er enten forbudt
eller ikke godkendt til brug i Danmark. Af de resterende 2 stoffer er det ene
(Maneb) godkendt, men har ikke været på markedet i Danmark siden
1998, mens det andet (Thiram) kun er godkendt til visse anvendelser.
Organiske tinforbindelser, som udgør 21 af
stofferne på listen, er omfattet af TBT-konventionen om globalt forbud
mod anvendelse som biocid i antifoulingsystemer. Stofferne er i EU forbudt
til bundmaling på skibe kortere end 25 meter og må ikke anvendes
til behandling af industrivand. De organiske tinforbindelser er forbudte til
anvendelse som biocider, hvilket er den væsentligste kendte
anvendelse.
9 PCB-stoffer er forbudt og omfattet af
Stockholmkonventionen.
De 3 dioxiner og furaner er også omfattet af
Stockholmkonventionen. De findes kun som forurening, og der er udarbejdet en
national handlingsplan for disse samt fastsat grænseværdier for
udledning, affald og indhold i fødevarer.
De 3 ftalater er alle under risikovurdering i EU. Ved en
risikovurdering kortlægges stoffernes anvendelsesmønstre og den
samlede udsættelse for mennesker og miljø. Hvis konklusionen
på risikovurderingen er, at der er fare for mennesker eller
miljø, fremsætter Kommissionen forslag til regulering af
stoffernes anvendelse. De 3 ftalater er klassificerede eller forventes
klassificeret for deres effekter på fostre og skader på
forplantningsevnen. Danske producenter er via Renere Produktprojekter i gang
med at finde substitutionsmuligheder for de relevante produkter. Partierne
har i øvrigt noteret sig Miljøstyrelsens oplysning om, at det
indhold af de 3 ftalater, som er fundet i kosmetik i en amerikansk
undersøgelse, ikke giver anledning til bekymring.
De øvrige 8 stoffer er ligeledes omfattet af
forskellige EU-direktiver. Styren, bisphenol A, 3,4-dichloranilin og
4-tert-octylphenol er under risikovurdering. Kommissionen har netop fremlagt
et forslag til direktiv om forbud mod nonylphenol. Polybromerede biphenyler
(PBB) er omfattet af et EU-forbud mod markedsføring og anvendelse i
tekstiler, og desuden er der indgået en frivillig aftale i OECD om
globalt produktionsstop. 2 af stofferne (resorcinol og 4-nitrotoluen) er
hverken forbudt eller under risikovurdering.
Det vil sige, at ud af de 66 stoffer med dokumentation for
hormonforstyrrende effekter er 21 forbudte, 40 er regulerede eller delvis
forbudte, og direktivforslag om forbud er fremlagt for nonylphenol.
På den baggrund og i tillæg til
miljøministerens beretningsbidrag er V, DF, KF, KRF og ministeren
enige om:
- At Miljøstyrelsen igangsætter en kortlægning med
henblik på at belyse anvendelsesmønstre og eksponeringsforhold
for resorcinol og 4-nitrotoluen, som ikke er under risikovurdering i EU, med
henblik på at vurdere, om der er behov for at gribe ind over for de 2
stoffers anvendelse.
- At Miljøstyrelsen udvider listen over uønskede stoffer
med de 5 hormonforstyrrende stoffer (styren, bisphenol A, 3,4-dichloranilin,
resorcinol og 4-nitrotoluen), som ikke er forbudt og som ikke er
bekæmpelsesmidler. 28 af de 66 stoffer er allerede opført
på listen over uønskede stoffer.
- At alle stoffer, der fremover optages på EU’s liste over
stoffer med dokumenteret hormonforstyrrende virkning, også bliver
opført på Miljøstyrelsens liste over uønskede
stoffer.
- At Miljøstyrelsen undersøger, om nogle af
bekæmpelsesmidlerne evt. bliver brugt til andre anvendelser og derfor
også skal opføres på listen over uønskede
stoffer.
- At Miljøstyrelsen fortsætter indberetningen til EU,
når man får kendskab til nye potentielt hormonforstyrrende
stoffer, som skal på listen.
- At for stoffer, der er opført på listen, hvor man har
dokumentation for hormonforstyrrende effekt, og som er under risikovurdering,
men hvor denne ikke er afsluttet i 2004, vil et nationalt forbud på
baggrund af en gennemgang af anvendelsesmønstre, farlighed og
eksponeringsforhold blive overvejet.
- At der i øvrigt vil blive taget initiativ til
forbudsregulering, såfremt nye oplysninger om anvendelses- eller
eksponeringsforhold taler herfor.
- At Miljøstyrelsen udarbejder en eller flere pjecer om
hormonforstyrrende stoffer, som rettes mod forbrugerne, herunder gravide og
forældre med små børn, og som på en
lettilgængelig måde skal give information om, hvad
hormonforstyrrende stoffer er, hvilke effekter de kan have, samt hvordan og
hvor man kan blive udsat for dem.
Endelig noterer V, DF, KF og KRF med tilfredshed:
- At Miljøministeriet har givet tilsagn om at støtte to
videnskabelige konferencer om hormonforstyrrende stoffer, som skal afholdes i
formandskabsperioden i København. Det drejer sig om en workshop om
testikelkræft, idet testikelkræft sættes i forbindelse med
udsættelse for hormonforstyrrende stoffer, samt en mere generel
videnskabelig workshop, hvor forskere fra hele verden kan præsentere ny
viden og udveksle viden og erfaringer om hormonforstyrrende effekter og
stoffer med myndighedspersoner.
- At målet i regeringens nationale bæredygtighedsstrategi
i lighed med den tidligere regerings er, at der i 2020 ikke er produkter og
varer på markedet, som indeholder kemikalier med stærkt
problematiske sundheds- eller miljøeffekter. Dette omfatter også
stoffer, der medfører effekter, som skyldes hormonforstyrrelser.
Partierne ser gerne, at målet nås endnu tidligere for de mest
problematiske kemikalier, og er enig med miljøministeren i, at i
forhold til de hormonforstyrrende stoffer er det en forudsætning for at
nå målet, at der udvikles tilstrækkelige testmetoder og
kriterier til at kunne identificere stofferne.
- At når data for de resterende stoffer på EU’s liste
er gennemgået i EU, kan det vurderes, om der er brug for
reguleringsmæssige tiltag over for de enkelte stoffer.
V, DF, KF og KRF lægger derfor vægt på,
at regeringen også prioriterer det igangværende EU-arbejde,
herunder at støtte udvikling af nye testmetoder, ikke mindst i lyset
af, at miljøministrene på rådsmødet i juni 2001
vedtog, at hormonforstyrrende stoffer skal med ind under det kommende
EU-autorisationssystem, når der findes egnede testmetoder og kriterier
er blevet etableret. Autorisationssystemet vil indebære, at de mest
problematiske stoffer automatisk bliver forbudt, medmindre myndighederne
giver tilladelse til særlig anvendelse. Egnede testmetoder er endvidere
en forudsætning for, at klassificeringskriterier kan udvikles og
mærkning i henhold til EU-lovgivning kan gennemføres.
Et mindretal i udvalget (S, SF, RV og EL)
anfører, at Danmarks Miljøundersøgelser har påvist
tvekønnethed hos 10 danske arter af havsnegle. Unaturlige
kønsændringer i snegle i danske havne er nu reglen snarere end
undtagelsen.
Også hos fisk er der kønsforstyrrelser. En
nylig offentliggjort undersøgelse fra Østjylland viste, at op
til 26 pct. af skallerne i forskellige spildevandsbelastede vandløb
havde tvekønnede træk. Disse tal bekræftes af forskning
fra resten af verden. Fra de arktiske egne indløber der f.eks.
rapporter om stadig flere sterile isbjørne som følge af
tvekønnethed.
Forskningen tyder på, at danske mænds
sædkvalitet er faldet med ca. 50 pct. i løbet af de sidste 50
år. Undersøgelser af danske rekrutter viser, at næsten
halvdelen har så dårlig sædkvalitet, at de vil have
problemer med at få børn. Tilfældene af
testikelkræft i Europa er steget de sidste årtier. Deforme
kønsorganer hos drenge forekommer hyppigere og hyppigere. De sidste 10
år har der været en støt stigning i tilfælde af
brystkræft i Europa.
Ingen ved med sikkerhed, hvad disse forstyrrelser skyldes.
Meget peger imidlertid i retning af, at der et tale om påvirkninger fra
hormonforstyrrende stoffer.
Hormonforstyrrende stoffer er en samlebetegnelse for en
gruppe kemikalier kommercielt fremstillede som naturlige der kan
forstyrre menneskers og dyrs hormonfunktioner. Vore hormonsystemer forstyrres
således af fremmede stoffer, som ligner vore egne hormoner. Det drejer
sig blandt andet om østrogenlignende stoffer, som kan fremme en
feminisering af både mennesker og dyr eller f.eks. accelerere
udviklingen af kræftceller i brystet. Andre stoffer ligner det mandlige
hormon testosteron og bidrager til en maskulinisering. Disse hormonlignende
stoffer fremmer altså en naturlig proces blot i det forkerte
køn. Hanner får feminine træk og omvendt. Senest er
forskerne blevet opmærksomme på, at visse stoffer også
virker modsat de naturlige kønshormoner og hæmmer udviklingen af
disse.
Særlige karakteristika
Der er en række særlige karakteristika ved
hormonforstyrrende stoffer, man skal holde sig for øje.
1. Effekterne af hormonforstyrrende stoffer viser sig oftest
først i de næste generationer. Eksempelvis har en ny
undersøgelse vist, at børnebørnene til de kvinder, der i
1950’erne blev behandlet med det hormonforstyrrende stof DES, også
oplever effekter af de skadelige kemikalier.
2. Hormonforstyrrende stoffer har effekter ved uhyre lave
koncentrationer og doser. Det betyder, at det nærmest er umuligt at
sætte en grænseværdi for et hormonforstyrrende stof, da
effekten i højere grad er afhængig af tidspunkt end af
mængde.
3. Hormonforstyrrende stoffer påvirker i fostertilstand.
Eksempelvis har det vist sig, at fostres udsættelse for et
hormonforstyrrende stof på en særlig dag eller i en særlig
periode under graviditeten kan give irreversible effekter. Fostre og
nyfødte børn anses derfor for særlig følsomme over
for stofferne.
Status for viden om hormonforstyrrende stoffer er, at
effekterne i miljøet er omfattende, hvorimod der stadig mangler viden
om stoffernes præcise påvirkning af mennesker samt overblik over,
præcis hvilke stoffer der er de farligste . Myndigheder er i øjeblikket i gang med
at udvikle testmetoder for hormonforstyrrende stoffer, men det vil
højst sandsynligt tage mange år, før der er opnået
enighed om sikre metoder, med hvilke det kan bestemmes, hvor mange af de
cirka 70.000 kemikalier, der er i brug i Europa, der er hormonforstyrrende.
Det vil tage endnu længere tid at afgøre, præcis hvilke
kemikalier der er skyld i hvilke effekter, og kemikaliernes potentielt
kombinerede effekter.
S, SF, RV og EL finder, at den politiske indsats i Danmark
såvel som på EU-plan først og fremmest har været
fokuseret på behovet for mere forskning. Der er nu behov for at handle
ud fra en erkendelse af, at vi højst sandsynligt aldrig opnår
100 pct. sikre beviser for hormonforstyrrende stoffers effekter. Derfor
bør der nu skrides til politisk handling med udgangspunkt i
forsigtigheds-princippet.
Politiske Initiativer
Problemet med EU’s håndtering af
hormonforstyrrende stoffer er, at man ikke tager udgangspunkt i
forsigtighedsprincippet. Altså princippet om, at usikkerhed om et stofs
virkning skal komme miljø og mennesker til gavn f.eks. i form af et
forbud, indtil det er bevist, at stoffer er sikkert.
Perspektiverne for de skader, som hormonforstyrrende
stoffer kan påføre mennesker og miljø, er så
omfattende og alvorlige, at der netop bør handles i overensstemmelse
med forsigtigheds-princippet på nationalt såvel som på
EU-niveau. Hormonforstyrrende stoffer bør ikke forekomme i
forbrugerprodukter og ikke udledes til miljøet.
På den baggrund finder partierne, at den danske
regering bør arbejde målrettet for en langt mere aktiv politik
over for hormonforstyrrende stoffer i EU, ligesom der bør
iværksættes en række politiske initiativer på
nationalt niveau:
Initiativer på EU niveau
Kommissionen fremlagde i 1999 en trefaset strategi, der
både på kort, medium og lang sigt har til mål at fremme og
vurdere forskning og testning af hormonforstyrrende stoffer. Kommissionens
strategi udmærker sig ved udelukkende at identificere behov for og
igangsætte mere forskning snarere end at identificere måder at
reducere menneskers og miljøets udsættelse for stofferne
på. Europa-Parlamentet har udtrykt utilfredshed med strategien og har
senest i en betænkning fra 1999 krævet, at Kommissionen laver en
liste over de hormonforstyrrende stoffer, der bør sættes ind
over for med det samme. Dette er dog ikke sket, og status er i dag, at efter
at emnet har været på EU’s dagsorden i 7 år, er der
produceret tre lister over i alt 553 stoffer, der skal undersøges
nærmere.
Af de 553 stoffer er det bevist, at 118 har
hormonforstyrrende effekter, og for de øvrige 435 foreligger klare
indikationer, men endnu utilstrækkelige beviser for deres
hormonforstyrrende effekt. Stofferne er udvalgt blandt stoffer, som der
produceres mere end 1.000 tons af pr. år, og som i forvejen har en
eller anden uønsket effekt.
S, SF, RV og EL foreslår følgende
initiativer:
1. Mange flere stoffer end de 553 er hormonforstyrrende. Der skal
derfor arbejdes på at supplere listen, der således på ingen
måde må opfattes som en lukket liste.
2. I 2004 bør de 553 stoffer på EU’s kandidatlister
(samt andre under mistanke) være screenet og de relevante testet for
hormonforstyrrende effekter. Til dette formål bør
computermodeller, såsom QSAR, tages i anvendelse.
3. De 118 stoffer, som er bevist at være hormonforstyrrende,
bør uden yderligere undersøgelser og forsinkelser udfases eller
forbydes, ligesom de 435 stoffer uden såkaldt » tilstrækkelige beviser« bør udfases ud fra den foreliggende mistanke,
medmindre de kan frikendes på grundlag af nye data, der måtte
blive fremlagt af industrien.
Dette forbud vil blandt andet dække stoffer som:
Nonylphenoler:
Bruges blandt andet i vaske- og rengøringsmidler. Nonylphenoler
og oktylphenoler og deres etoksilater er forbudte til import, eksport og salg
i Norge fra oktober 2001. En tysk undersøgelse af 39 dagligdags mad-
og drikkevarer viser indhold af nonylphenoler i madvarer i hidtil ukendt og
alarmerende omfang. Undersøgelsen peger på, at madvarer er en
vigtig kilde, når man skal vurdere, hvordan mennesker udsættes
for hormonforstyrrende stoffer.
Ftalater:
På listen er typerne DEHP, DBP og BBP. DEHP er netop
klassificeret som kræftfremkaldende og reproduktionsgiftigt. Der findes
dog ikke anvendelsesbegræsninger på EU-plan for nogen af
ftalattyperne (bortset fra et midlertidigt forbud mod 6 ftalater i
bideringe). Ftalater bruges for 90 pct.s vedkommende som
blødgørere i plast.
Bisphenol A:
Findes blandt andet i lim, inderdækning af dåser til
madvarer, f.eks. majs og ærter. Blev tidligere brugt som
plasttandfyldninger. De engelske fødevaremyndigheder har
offentliggjort en undersøgelse af bisphenol A i dåser, hvor mere
end 60 pct. indeholder bisphenol A. Man har vidst siden 1938, at stoffet er
østrogenlignende. Risikovurdering fra EU er netop afsluttet, men med
den konklusion, at stoffet skal undersøges yderligere. Der findes
ingen anvendelsesbegrænsninger af bisphenol A, hverken i Danmark eller
i EU. Miljøstyrelsen mener, at anvendelsen af bisphenol A er
særligt problematisk i forbrugerprodukter.
Bromerede flammehæmmere:
PBB (polybromerede biphenyler) er under afvikling. Gruppen bør
udvides til andre bromerede flammehæmmere, hvor flere også har
vist tegn på hormonforstyrrende effekter (f.eks. hele gruppen af
PBDE’er, HBCD, TBBPA).
4. EU’s kemikalieregulering skal udvides til at omfatte
hormonforstyrrende effekter. Det vil sige, at hormonforstyrrende effekter i
lighed med andre skadevirkninger skal tages med i betragtning, når
stoffer klassificeres og vurderes. Der skal således også tages
højde for hormonforstyrrende effekter i forbindelse med
risikovurderinger.
5. Hormonforstyrrende stoffer skal optages i den kommende
EU-kemikaliestrategis kategori af særlig farlige stoffer, hvor
tilladelse til anvendelse kun kan gives helt undtagelsesvis
(REACH-systemet).
6. EU’s kemikaliepolitik skal inkludere kemikalier i
forbrugerprodukter. Situationen er i dag, at regler, der gælder for
rene kemiske stoffer og blandinger (præparater), ikke gælder for
de samme kemikalier, når de er tilsat forbrugerprodukter som f.eks.
computere, tekstiler og kosmetik.
Danske initiativer
EU’s nye kemikaliesystem er tidligst på plads i
2004, og derefter går der en række år, før det er
implementeret og virker. S, SF, RV og EL finder det derfor helt
nødvendigt, at Danmark tør gå foran på dette
område, samtidig med at der presses på for at gøre
EU-reglerne så ambitiøse som muligt. Der er en række
tiltag, der kan iværksættes på nationalt plan:
1. Der bør foretages en landsomfattende kortlægning af de
hormonforstyrrende stoffers (naturlige og menneskeskabte
østrogener/østrogenlignende stoffer) forekomster og biologiske
effekter i det danske vandmiljø, og ud fra allerede foreliggende
indikationer bør en række hormonforstyrrende stoffer snarest
inddrages i den rutinemæssige overvågning (NOVA-programmet) af
det danske vandmiljø.
2. Forbrugerprodukter skal mærkes. Forbrugeren har i dag ingen
mulighed for at fravælge produkter, der indeholder skadelig kemi,
herunder hormonforstyrrende stoffer. Forbrugeren bør have den
mulighed. Indtil der er tilfredsstillende lovgivning på plads, kan
forbrugere ved hjælp af mærkning være med til at dreje
markedet i retning mod mindre brug af uvurderede kemikalier. Der bør
således på produkter, der indeholder stoffer optegnet på
Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer, være en
advarselspåtegning, hvoraf det fremgår, at produktet risikerer at
have hormonforstyrrende effekter (i lighed med mærkningen af
cigaretpakker).
3. Det bør som udgangspunkt ikke være muligt for produkter
at opnå et miljømærke, hvis produktet indeholder stoffer
fra listen over uønskede stoffer. Da et miljømærket
produkt bør være det bedst mulige miljøvalg, skal det
også være frit for skadelig kemi. I dag findes der ingen
eksplicitte krav, der sikrer, at blomst- og svanemærkede produkter ikke
indeholder hormonforstyrrende stoffer som ftalater, bromerede
flammehæmmere m.v.
4. Offentlige grønne indkøb skal styrkes. Offentlige
grønne indkøb er et af de bedste midler til at skabe et marked
for progressive producenter. Med en mærkningsordning af
»uønskede stoffer« vil det være muligt for offentlige
indkøbere at fravælge produkter med skadelig kemi.
Der bør gøres en intensiveret indsats for at integrere
forskning i sundheds- og miljøeffekter af hormonforstyrrende stoffer.
Eksempelvis bør det forskningsmæssigt prioriteres at
undersøge:
- Sammenhæng mellem hormonrelaterede kræftformer som
brystkræft og hormonforstyrrende stoffer.
- Sammenhæng mellem deformitet i kønsorganer hos
drengebørn og hormonforstyrrende stoffer.
- Sammenhæng mellem den kraftige stigning i testikelkræft,
faldende sædkvalitet og hormonforstyrrende stoffer.
- Sammenhæng mellem tvekønnethed i naturen og
hormonforstyrrende stoffer.
- De naturligt forekommende østrogene plantestoffer og deres
betydning for vores naturlige forsvarsmekanismer, herunder samspillet mellem
de østrogene plantestoffer og miljøøstrogenerne (de
kunstigt producerede østrogene stoffer).
6. Det bør undersøges, om danske rensningsanlæg
skal udbygges, så syntetiske østrogener, der blandt andet
anvendes i p-piller, ikke slipper ud i miljøet (dvs. tilføjelse
af et ekstra trin i rensningsprocessen, f.eks. ultraviolet lys eller
filtrering med aktivt kul). Til alle nye rensningsanlæg bør det
være et krav.
7. Overvågningsprogrammerne i de arktiske egne bør
udvides. På nuværende tidspunkt overvåges der kun for et
lille antal kemikalier i de arktiske egne. For at få et overblik over,
hvordan blandt andet de hormonforstyrrende stoffer spreder sig i
miljøet, bør programmerne udvides til at omfatte flere
kemikalier som bromerede flammehæmmere, en række nye pesticider
m.v.
8. Der bør indføres screening af kvinders brystmælk
med det erklærede politiske mål for øje, at ophobning af
skadelige kemikalier herunder hormonforstyrrende stoffer ikke accepteres
i menneskers kroppe. Når stoffer identificeres i kvinders
brystmælk, er det en alvorlig alarmklokke, der bør føre
til restriktioner/udfasning/forbud mod de fundne kemikalier.
Der bør gøres en særlig indsats for at sikre
vejledning til gravide og forældre om, hvordan man undgår de
hormonlignende stoffer (som jo ophobes i miljøet, længe efter at
de er blevet forbudt).
EL tilføjer, at behovet for nationale initiativer
ikke alene kan begrundes i, at en EU-indsats har lange udsigter, men
også i, at den danske regering har nogle faktiske muligheder for
på kort sigt at reducere danske borgeres og ikke mindst fostres og
børns påvirkning fra (mistænke) hormonforstyrrende
stoffer, hvis man reelt ønsker en sådan mindskelse.
Men det forudsætter, at et flertal i det danske
Folketing vedkender sig et ansvar for en indsats og ikke nøjes med at
henvise til, at det alene kan ske på EU-niveau.
En række tiltag kræver EU-godkendelser, men
skal ikke desto mindre forsøges gennemført alligevel.
Ud over de ovenfor nævnte nationale tiltag kan
følgende tiltag iværksættes:
Synliggørelse:
Ud over den foreslåede
kortlægning af de hormonforstyrrende stoffers forekomster i
vandmiljøet, kan produkter indeholdende mistænkte
hormonforstyrrende stoffer synliggøres ved, at regeringen
iværksætter en øjeblikkelig kortlægning af alle
produktgrupper og konkrete produkter, som indeholder de kemikalier, der
mistænkes for at have hormonforstyrrende effekt. Dette kan ske via
Produktregistret, hvor produkter anmeldes. Offentliggørelse kan f.eks.
ske via Grøn Information eller Forbrugerinformationen.
Positiv mærkning:
Regeringen kan
indføre en mærkningsordning, hvor producenter kan få
tilladelse til positiv mærkning, dvs. »fri for hormonforstyrrende stoffer«, af produkter, der ikke indeholder nogen af kemikalierne fra
en af Miljøstyrelsen udarbejdet »mistankeliste «.
Substitution:
Der kan iværksættes et
program under Miljøstyrelsen til støtte for danske producenter,
som vil substituere de mistænkte kemikalier.
Behovsdokumentation:
Regeringen kan indføre
krav om dokumentation for, at de pågældende stoffer er
nødvendige (og ikke kan substitueres/undværes) i produkter som
forudsætning for markedsføring.
Spildevand/afledning fra landbruget:
Før
regeringen iværksætter et større udbygningsprogram for
renseanlæg i Danmark, bør hormonforstyrrende stoffer i
spildevand undersøges nærmere. Det er p.t. uklart, om og hvor de
hormonforstyrrende stoffer bliver nedbrudt. Der kan være tale om, at
stofferne transformeres og derfor ikke opdages, men kan antage deres
oprindelige form igen. Gylle fra landbruget bør også
undersøges for indhold af østrogenlignende forbindelser,
ligesom disse eventuelle stoffers skæbne i jord og afledningsvand
bør undersøges.
P.u.v.
Eyvind Vesselbo
formand
Officielle noter
CMR-stoffer: Kræftfremkaldende,
mutagene og reproduktionsskadelige stoffer. POP-stoffer: Svært
nedbrydelige organiske forureningsstoffer.
Modeller der forudsiger stoffers
biologiske effekter ud fra deres kemiske struktur.
UNEP, ILO, WHO, 2002. Global Assessment
og the State-of-the-art-science of endocrine disruptors (draft)
www.ehp.niehs.nih.gov/who Samt: Consensus Statement: Atlantic Coast Workshop
2000.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om hormonforstyrrende stoffer Retsinformation · 22. april 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om en skærpet indsats for at sikre børn mod påvirkninger fra farlige stoffer Retsinformation · 22. april 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om forbud og grønne afgifter som redskaber i indsatsen mod hormonforstyrrende stoffer Retsinformation · 6. april 2005
- Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod ftalaterne DEHP, DBP, BBP og DIBP Retsinformation · 21. november 2015
- Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod parabener i kosmetik til børn Retsinformation · 30. april 2010
- Forslag til folketingsbeslutning om en styrket indsats mod hormonforstyrrende stoffer Retsinformation · 30. marts 2007