Spring til indhold

Retsinformation

Beretning om Hormonforstyrrende stoffer

2001/2 BR 2Selvstændig beretningFolketinget9. oktober 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Beretning afgivet af Miljø- og

Planlægningsudvalget den 13. september 2002

Beretning

om

Hormonforstyrrende stoffer

1. Indledning

Med henblik på en styrket indsats i forhold til de

hormonforstyrrende stoffer har udvalget besluttet at skrive beretning.

2. Udtalelse fra miljøministeren og indenrigs-

og sundhedsministeren

A. Problemstillingen med hormonforstyrrende stoffer hvad

er status?

Hormonforstyrrende stoffer er en samlebetegnelse for

kemikalier, som kan forstyrre hormon-systemets funktion hos mennesker og dyr

og herved medføre skader hos dem eller deres afkom. Nogle stoffer har

samme virkning som det kvindelige kønshormon østrogen de

omfatter naturlige østrogenlignende stoffer, som findes i visse

planter og svampe, og kunstige østrogenlignende stoffer som f.eks.

p-pille-hormoner, visse ftalater (blødgørere i f.eks. gulv- og

vægbeklædninger og undervognsbelægninger ), parabener

(konserveringsmiddel i f.eks. kosmetik) m.fl.

Hormonforstyrrende stoffer kan også forstyrre

virkningen af det mandlige kønshormon testosteron (f.eks. nogle

chlorerede pesticider) eller skjoldbruskkirtelhormonet thyroxin (f.eks. visse

dioxiner og PCB’er), som styrer væksten.

Det særlige ved hormonforstyrrende stoffer er, at de

indvirker på et fintfølende system, hvor påvirkning med

selv meget små koncentrationer fører til effekter. Fostre og

nyfødte børn anses for særligt følsomme over for

stofferne. En række af stofferne har også andre alvorlige

Læs alt

effekter (kræftfremkaldende, reproduktionsskadende, ophobning i

naturen).

Kilder og effekter på mennesker og

miljø

Med hensyn til kilder til hormonforstyrrende stoffer

kender vi i dag ikke alle de stoffer, der har hormonforstyrrende effekter, og

derfor kender vi heller ikke alle kilderne. Mennesker og miljø bliver

udsat for kemikalier, herunder også hormonforstyrrende, fra mange

kilder, f.eks. fødevarer, forbrugerprodukter,

forbrændingsprocesser og spildevandsudledninger.

Effekter på mennesker, som sættes i relation

til hormonforstyrrende stoffer, er kræft, fald i frugtbarhed på

grund af dårlig sædkvalitet, deforme kønsorganer hos

mænd, manglende nedstigning af testikler hos drengebørn,

påvirkning af immunforsvar og skader på nervesystemet. Vi ved, at

en række sygdomme og forstyrrelser med relation til de mandlige

kønsorganer er øget væsentligt i løbet af de

sidste 50 år, men årsagen kendes ikke. Rigshospitalets Afdeling

for Vækst og Reproduktion har således gennemført en

undersøgelse af sædkvaliteten blandt en gruppe unge danske

mænd fra den københavnske normale befolkning (sessionsdeltagere)

i perioden efteråret 1996 til og med foråret 1998. Resultaterne

viste, at det er sandsynligt, at over en tredjedel af københavnske

mænd kan have nedsat sædkvalitet med øget ventetid til

graviditet eller ligefrem ufrugtbarhed til følge.

Der findes ingen beviser for, at ovennævnte effekter

skyldes udsættelse for hormonforstyrrende stoffer i vores omgivelser.

Der er stadig tale om en hypotese.

Testikelkræft, hvor testikelkræft og nedsat

sædkvalitet formentlig beror på de samme biologiske

årsagsfaktorer, er blevet 3 gange så hyppigt igennem de sidste

2-3 generationer. Sådanne drastiske ændringer i

sygdomsmønsteret over kort tid kan kun skyldes

miljøændringer i videste forstand og kan ikke alene forklares

ved udsættelse for kemiske stoffer. Kræftforekomst skyldes

påvirkning fra mange faktorer, hvor f.eks. arv og livsstil også

er væsentlige faktorer.

Med hensyn til effekter på miljøet er der

påvist en sammenhæng mellem udsættelse for

hormonforstyrrende stoffer og kønsforstyrrelser hos dyr. Der er set

kønsforstyrrelser, tvekønnethed, nedsat formeringsevne og

immundefekter hos vildtlevende dyr i områder, hvor der er forurening

med store koncentrationer af hormonforstyrrende stoffer. Effekter er blandt

andet set hos havsnegle, marsvin, fisk, fugle og pattedyr.

B. Initiativer.

I 1996 udarbejdede Miljøstyrelsen en status for

»Kemiske stoffer med

østrogen-hormonlignende effekter«. I perioden 1997-2000 støttede Statens

Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd 8 projekter under programmet »Hormonlignende stoffer«, og i årene 1996-2000 blev

Forskningscenter for Østrogenlignende stoffer etableret under Det

Strategiske Miljøforskningsprogram.

Danmark er stadig med fremme i forskningen og udviklingen

på dette område, især når det gælder udvikling

af nye testmetoder. Danmark har i mange år arbejdet målrettet i

forhold til de problematiske kemikalier, heriblandt flere stoffer med

hormonforstyrrende effekter.

EU-Kommissionen fremlagde i 1999 en strategi for

hormonforstyrrende stoffer. Strategien fokuserer på behovet for

yderligere forskning, internationalt samarbejde, oplysning af befolkningen og

en politisk indsats. Selve strategien er bygget op med en række tiltag

på kort, mellemlang og lang sigt.

Indsatsen på kort sigt, det vil sige 12-18

måneder, drejer sig blandt andet om at udarbejde en prioriteret liste

over relevante kemiske stoffer, der skal undersøges yderligere for

deres effekter på hormonsystemet.

Indsatsen på mellemlang sigt (2-5 år) er

blandt andet udvikling af nye testmetoder til identifikation af stoffers

hormonforstyrrende effekter.

Indsatsen på lang sigt (5-10 år) fokuserer

blandt andet på, at viden om de hormonforstyrrende stoffer skal

inddrages i den eksisterende kemikalieregulering og styringsinstrumenter skal

vurderes og implementeres i relevante EU-direktiver.

Den første status for strategien kom i sommeren

2001. Der er blevet udarbejdet en kandidatliste på 553 stoffer.

Kandidatlisten er dynamisk og giver mulighed for at medtage og udelukke

stoffer, efterhånden som der kommer mere viden om stofferne. 118 af

disse stoffer er allerede forbudt, begrænsede eller under særlig

vurdering af myndighederne, 12 stoffer er hverken begrænsede eller

underkastet nærmere undersøgelser, og for 435 af stofferne er

data utilstrækkelige til at afgøre stoffernes hormonforstyrrende

effekter.

EU-Kommissionen er ved at indsamle data og

undersøge stofferne i de sidste 2 grupper nærmere. Arbejdet

forventes færdigt i sommeren 2002.

USA og Japan deltager aktivt i OECD’s

testmetodeudviklingsprogram. Begge lande har en strategi om at inddrage hele

kemikalieuniverset, og derfor arbejder de med udvikling af avancerede

screeningsmodeller, hvor man kan teste et meget stort antal kemikalier for

hormonforstyrrende potentiale med henblik på prioritering til

yderligere testning. Arbejdet har vist sig at være noget vanskeligere

end forudset. Der er gensidig informationsudveksling mellem USA, Japan og EU

på OECD-niveau.

På finansloven for 2002 er der afsat 3 mio. kr.

årligt over en 3-årig periode til at styrke det videnskabelige

grundlag for håndteringen af problemerne med de hormonforstyrrende

stoffer.

Midlerne anvendes til at støtte udvikling af

testmetoder til at forudsige effekter på menneskers sundhed og

miljøet. Gode testmetoder er en forudsætning for, at der kan

udvikles kriterier, som kan identificere hormonforstyrrende stoffer.

Metodeudviklingen indgår i OECD’s testmetodeudvik-lingsprogram. De

første testsystemer er godt undervejs og forventes internationalt

godkendt inden for 1-3 år.

I alt har man siden efteråret 1996 og frem til og

med foråret 2001 undersøgt sædkvaliteten hos 1.456 unge

mænd. Resultaterne heraf danner nu baggrund for en fremadrettet

årlig overvågning, som med midler fra Miljøstyrelsen er

påbegyndt i 2001. De første data fra denne overvågning af

sædkvaliteten vil blive analyseret i løbet af 2002 og forventes

afrapporteret ultimo 2002.

Af øvrig forskning på området kan

nævnes forskningsmidler i Indenrigs- og Sundhedsministeriets

Miljømedicinske Forskningscenter.

Centret er et netværkssamarbejde mellem 9

forskningsinstitutioner. Centret yder tilskud til dansk miljømedicinsk

forskning gennem åbne udbud. Det er således muligt at søge

om midler i centret til forskning i hormonforstyrrende stoffer. I år

råder centret over 2,2 mio. kr.

Der er hidtil ydet tilskud til 3 projekter

vedrørende hormonforstyrrende stoffers virkning på hjernens

udvikling og funktion i dyremodeller samt til en undersøgelse

vedrørende sædkvalitet hos tvillinger.

I 2000 blev der afsat 5 mio. kr. årligt i perioden

2000-2002 specifikt til miljømedicinsk forskning på

kræftområdet. Midlerne udmøntes ligeledes af Indenrigs- og

Sundhedsministeriets Miljømedicinske Forskningscenter gennem

åbne udbud.

Af disse midler er der ydet tilskud til et projekt om

hormonlignende stoffer og testikelkræft i en dyremodel, et projekt om

hormonlignende stoffer og brystkræft i en

befolkningsundersøgelse samt et projekt vedrørende pesticider

og kræftrisiko hos gartneriansatte.

Temaer vedrørende hormonforstyrrende stoffer

indgår også i det projekt, som er benævnt »Center for Miljørelateret

Kræft «, der fra

kræftpuljen har fået midler til undersøgelser

vedrørende miljøfaktorers betydning for udvikling af

brystkræft og lungekræft.

Herudover faciliteres forskningsindsatsen af

forskningsrådene under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og

Udvikling.

Hvad angår EU’s langsigtede strategi om, at

hormonforstyrrende stoffer skal inddrages i den eksisterende

kemikalielovgivning, deltager Danmark aktivt i Kommissionens forberedende

arbejde med at fastlægge de nærmere retningslinjer for EU’s

nye kemikalieregulering, herunder det såkaldte REACH-system. Nogle af

de hormonforstyrrende stoffer vil automatisk blive omfattet af denne

autorisationsprocedure, fordi de også har andre alvorlige effekter

(CMR-stoffer, POP-stoffer) , men det er

vigtigt, at alle andre hormonforstyrrende stoffer på sigt bliver

omfattet af autorisationproceduren, når godkendte testsystemer og

kriterier for, hvornår et stof er problematisk, er fastlagt. Herudover

er arbejdet med at indarbejde vores viden om de hormonforstyrrende stoffer i

de eksisterende direktiver, f.eks. vandrammedirektivet, påbegyndt.

Danmark er koordinerende lead-country i forhold til

arbejdet med reduktion af hormonforstyrrende stoffer i det nordøstlige

Atlanterhav (OSPAR-konventionen).

Danmark har endvidere på en række

områder igangsat særlige indsatser i forhold til stoffer, som er

eller senere hen er blevet mistænkt for at have hormonforstyrrende

effekter. Det drejer sig blandt andet om:

- Frivillig aftale mellem Miljøstyrelsen og Brancheforeningen

SPT (sæbe, parfume og teknisk-kemiske artikler) indgået i 1987 om

udfasning af nonylphenol-etoxylater i vaske- og rengøringsmidler.

- Handlingsplan for at reducere og afvikle anvendelsen af ftalater i

blød plast. Med handlingsplanen er en række virkemidler taget i

brug. Der er tale om et område, som regeringen følger meget

tæt nationalt såvel som i EU. En status for handlingsplanen

forventes at foreligge efter sommerferien 2002.

- Danmark har gennemført regulering af PCB og PCP. Begge stoffer

er giftige for mennesker og akkumuleres i fugle og fisk og er mistænkt

for at have hormonforstyrrende effekter.

- Dansk Planteværn har indvilliget i frivilligt at fjerne

østrogenlignende hjælpestoffer i

bekæmpelsesmidler.

Hertil kommer reguleringer m.v. i EU-regi, hvor Danmark i

flere tilfælde har fremmet og fortsat bidrager til at fremme disse.

Stockholmkonventionen om udfasning af en række

POP-stoffer og IMO-aftalen om udfasning af TBT er andre gode eksempler

på, at der også internationalt er fokus på problematiske

stofgrupper, og at en dansk indsats har bidraget til væsentlige skridt

med hensyn til ophør af brugen af disse.

Indsatsen er fortsat baseret på

forsigtighedsprincippet, og igangsatte initiativer og reguleringer

følges løbende op.

I en undersøgelse af fisk fra udvalgte søer

og åer i Århus Amt i 2001 er der fundet forandringer i

kønsorganerne hos fisk i 2 ud af 8 undersøgte vandløb.

Det har ikke været muligt at fastslå, om effekter hos fiskene

skyldes spildevandet eller andre kilder. I flere andre lande i Europa samt i

USA og Japan er der fundet ændringer i kønsorganerne hos fisk

fanget i nærheden af spildevandsudledninger.

Der er mange faktorer, som er uklare, så forholdene

kan ikke umiddelbart sammenlignes i de enkelte lande. Miljøstyrelsen

er ved at gennemgå den nuværende viden på dette

område, jf. nedenfor.

C. National strategi.

Den danske strategi med hensyn til indsatsen over for

hormonforstyrrende stoffer rettes mod 3 områder, nemlig mod

handlingsorienterede undersøgelser, herunder indsats i forhold til det

ferske vandmiljø, mod yderligere videnopbygning og udvikling samt mod

regulering.

Kortlægninger af årsagssammenhænge og

effekter samt forebyggende indsats

Primo oktober 2002 foreligger resultatet af

Miljøstyrelsens syntese af den eksisterende nationale og

internationale viden om forekomsten af hormonforstyrrende stoffer i

spildevand og deres effekter på fisk i vandløb, herunder om det

er muligt at vise en direkte sammenhæng.

Målet er at identificere hypoteser, som gør

det muligt at afgøre, hvilke handlinger der bedst kan være med

til at løse problemerne med kønsforstyrrelser i

vandmiljøet. Det skal vurderes, om det vil være

formålstjenligt at foretage yderligere målinger af f.eks.

spildevand fra særlige kilder i form af kortlægninger af

rensningsanlæg eller feltundersøgelser i øvrigt i danske

vandløb. Miljøstyrelsen vil også se på, hvilke

rensningsmetoder der evt. kan være relevante på

renseanlæggene.

På baggrund af undersøgelsen vil

Miljøstyrelsen i løbet efteråret 2002 komme med

anbefalinger til den videre indsats i forhold til den konstaterede forekomst

af forandringer i kønsorganerne hos fisk i vandløb.

Endvidere overvåges sædkvaliteten hos unge

danske mænd.

Videnopbygning og udvikling

Forstyrrelser af hormonsystemet kan føre til mange

forskellige typer af effekter. I dag har vi ikke etableret testmetoder til

påvisning af hormonforstyrrende effekter. Der skal derfor udvikles

mange testmetoder til at kunne forudsige alle de hormonforstyrrende effekter.

Der er tale om et meget tids- og ressourcekrævende udviklingsarbejde,

som er af afgørende betydning for en fremtidig regulering, og derfor

støttes udvikling af egnede og anerkendte testmetoder fra dansk side.

Herudover prioriteres også arbejdet med udvikling af

computermodeller QSAR til

forudsigelse af kemiske stoffers potentielt hormonforstyrrende effekter med

henblik på at kunne anvende QSAR som screening for hormonforstyrrende

effekter, inden mere tidskrævende og dyre testmetoder tages i

anvendelse. Problemstillingen med hormonforstyrrende stoffer vil indgå

i udarbejdelsen af regeringens nye strategi for miljø og sundhed, som

fremlægges i efteråret 2002.

Det er vigtigt, at der forskes i hormonforstyrrende

stoffers betydning for sundheden, og at der sker en sammenknytning af viden

m.v. på miljø- og sundhedsområdet. Derfor skal indsatsen

over for hormonforstyrrende stoffer også ses i sammenhæng med

regeringens kommende strategi for miljø og sundhed, som

fremlægges i efteråret 2002.

Regulering af hormonforstyrrende stoffer

I 2001 vedtog EU-Kommissionen en hvidbog om en strategi

for den fremtidige kemikaliepolitik. Den danske strategi er først og

fremmest at sikre, at EU’s fremtidige kemikalieregulering, som forventes

fremlagt af Kommissionen til efteråret 2002, bliver så god som

muligt. Indsatsen på dette område har derfor høj prioritet

under det kommende danske formandskab.

Det er vigtigt at have et godt styringsredskab for alle

typer af kemikalier. Af hvidbogen fremgår det, at nogle

hormonforstyrrende stoffer vil være omfattet af reguleringen fra

starten, fordi de også har andre alvorlige effekter. I konklusionerne

fra miljørådsmødet i juni 2001, hvor hvidbogen blev

behandlet, blev det specifikt nævnt, at hormonforstyrrende stoffer skal

med ind under autorisationsordningen under REACH, når der findes egnede

testmetoder og kriterier er blevet etableret.

Danmark vil herudover bidrage med ny viden om stoffer, der

har hormonforstyrrende effekter, til EU’s dynamiske liste over

potentielt hormonforstyrrende stoffer.

D. Afslutning.

Den trestrengede danske indsats på området

skal ses i tæt sammenhæng med den internationale indsats på

området og udgør i sig selv et væsentligt bidrag hertil.

Indsatsen skal også ses i lyset af, at der er tale om meget komplekse

problemstillinger, hvor vi i vidt omfang arbejder med at udvikle og

præcisere hypoteser om sammenhænge, som altså ikke er

bevist, mellem forekomsten af hormonforstyrrende stoffer i vores omgivelser

og forekomsten af en række sygdomme og forstyrrelser hos mennesker.

Miljøstyrelsen vil medio 2003 fremlægge en

status for arbejdet med den nationale strategi for hormonforstyrrende

stoffer.

3. Politiske udtalelser

Et flertal i udvalget (V, DF, KF og KRF)

støtter det af miljøministeren anførte.

Partierne noterer sig ministerens bidrag og deler

ministerens ønske om en styrket indsats over for de stoffer, der har

eller er mistænkt for at have en hormonforstyrrende effekt. Det

konstateres samtidig, at der fra den tidligere regerings side ikke er taget

initiativ til et generelt forbud mod stoffer med hormonforstyrrende effekter.

På baggrund af det af miljøministeren udarbejdede

beretningsbidrag er V, DF, KF og KRF enige i, at der her og nu ikke er

grundlag for et generelt forbud. Samtidig har partierne forstået, at

Danmark er det land, der er længst med hensyn til en indsats over for

hormonforstyrrende stoffer, og som bidrager væsentligt til, at der til

stadighed er fokus på indsatsen internationalt, herunder ikke mindst i

EU.

EU-Kommissionen har opstillet en kandidatliste med 553

stoffer, som skal undersøges nærmere for deres potentielt

hormonforstyrrende effekter. Stofferne er efterfølgende blevet opdelt

i forhold til muligheder for eksponering og den viden, der er

tilgængelig om stofferne. Herved er fremkommet en liste med 66 stoffer,

hvor man har dokumentation for hormonforstyrrende effekt.

For at vurdere, om der er behov for ud fra et

forsigtighedsprincip at gribe ind over for de enkelte stoffer på

listen med de 66 stoffer, har miljøministeren givet V, DF, KF og KRF

følgende gennemgang af status for de enkelte stoffer, hvilken

regulering der allerede findes, og den viden, der er om anvendelser og

eksponering:

Det er oplyst, at 22 stoffer ud af de 66 er

bekæmpelsesmidler. 10 af disse er forbudt i EU, og 10 er enten forbudt

eller ikke godkendt til brug i Danmark. Af de resterende 2 stoffer er det ene

(Maneb) godkendt, men har ikke været på markedet i Danmark siden

1998, mens det andet (Thiram) kun er godkendt til visse anvendelser.

Organiske tinforbindelser, som udgør 21 af

stofferne på listen, er omfattet af TBT-konventionen om globalt forbud

mod anvendelse som biocid i antifoulingsystemer. Stofferne er i EU forbudt

til bundmaling på skibe kortere end 25 meter og må ikke anvendes

til behandling af industrivand. De organiske tinforbindelser er forbudte til

anvendelse som biocider, hvilket er den væsentligste kendte

anvendelse.

9 PCB-stoffer er forbudt og omfattet af

Stockholmkonventionen.

De 3 dioxiner og furaner er også omfattet af

Stockholmkonventionen. De findes kun som forurening, og der er udarbejdet en

national handlingsplan for disse samt fastsat grænseværdier for

udledning, affald og indhold i fødevarer.

De 3 ftalater er alle under risikovurdering i EU. Ved en

risikovurdering kortlægges stoffernes anvendelsesmønstre og den

samlede udsættelse for mennesker og miljø. Hvis konklusionen

på risikovurderingen er, at der er fare for mennesker eller

miljø, fremsætter Kommissionen forslag til regulering af

stoffernes anvendelse. De 3 ftalater er klassificerede eller forventes

klassificeret for deres effekter på fostre og skader på

forplantningsevnen. Danske producenter er via Renere Produktprojekter i gang

med at finde substitutionsmuligheder for de relevante produkter. Partierne

har i øvrigt noteret sig Miljøstyrelsens oplysning om, at det

indhold af de 3 ftalater, som er fundet i kosmetik i en amerikansk

undersøgelse, ikke giver anledning til bekymring.

De øvrige 8 stoffer er ligeledes omfattet af

forskellige EU-direktiver. Styren, bisphenol A, 3,4-dichloranilin og

4-tert-octylphenol er under risikovurdering. Kommissionen har netop fremlagt

et forslag til direktiv om forbud mod nonylphenol. Polybromerede biphenyler

(PBB) er omfattet af et EU-forbud mod markedsføring og anvendelse i

tekstiler, og desuden er der indgået en frivillig aftale i OECD om

globalt produktionsstop. 2 af stofferne (resorcinol og 4-nitrotoluen) er

hverken forbudt eller under risikovurdering.

Det vil sige, at ud af de 66 stoffer med dokumentation for

hormonforstyrrende effekter er 21 forbudte, 40 er regulerede eller delvis

forbudte, og direktivforslag om forbud er fremlagt for nonylphenol.

På den baggrund og i tillæg til

miljøministerens beretningsbidrag er V, DF, KF, KRF og ministeren

enige om:

- At Miljøstyrelsen igangsætter en kortlægning med

henblik på at belyse anvendelsesmønstre og eksponeringsforhold

for resorcinol og 4-nitrotoluen, som ikke er under risikovurdering i EU, med

henblik på at vurdere, om der er behov for at gribe ind over for de 2

stoffers anvendelse.

- At Miljøstyrelsen udvider listen over uønskede stoffer

med de 5 hormonforstyrrende stoffer (styren, bisphenol A, 3,4-dichloranilin,

resorcinol og 4-nitrotoluen), som ikke er forbudt og som ikke er

bekæmpelsesmidler. 28 af de 66 stoffer er allerede opført

på listen over uønskede stoffer.

- At alle stoffer, der fremover optages på EU’s liste over

stoffer med dokumenteret hormonforstyrrende virkning, også bliver

opført på Miljøstyrelsens liste over uønskede

stoffer.

- At Miljøstyrelsen undersøger, om nogle af

bekæmpelsesmidlerne evt. bliver brugt til andre anvendelser og derfor

også skal opføres på listen over uønskede

stoffer.

- At Miljøstyrelsen fortsætter indberetningen til EU,

når man får kendskab til nye potentielt hormonforstyrrende

stoffer, som skal på listen.

- At for stoffer, der er opført på listen, hvor man har

dokumentation for hormonforstyrrende effekt, og som er under risikovurdering,

men hvor denne ikke er afsluttet i 2004, vil et nationalt forbud på

baggrund af en gennemgang af anvendelsesmønstre, farlighed og

eksponeringsforhold blive overvejet.

- At der i øvrigt vil blive taget initiativ til

forbudsregulering, såfremt nye oplysninger om anvendelses- eller

eksponeringsforhold taler herfor.

- At Miljøstyrelsen udarbejder en eller flere pjecer om

hormonforstyrrende stoffer, som rettes mod forbrugerne, herunder gravide og

forældre med små børn, og som på en

lettilgængelig måde skal give information om, hvad

hormonforstyrrende stoffer er, hvilke effekter de kan have, samt hvordan og

hvor man kan blive udsat for dem.

Endelig noterer V, DF, KF og KRF med tilfredshed:

- At Miljøministeriet har givet tilsagn om at støtte to

videnskabelige konferencer om hormonforstyrrende stoffer, som skal afholdes i

formandskabsperioden i København. Det drejer sig om en workshop om

testikelkræft, idet testikelkræft sættes i forbindelse med

udsættelse for hormonforstyrrende stoffer, samt en mere generel

videnskabelig workshop, hvor forskere fra hele verden kan præsentere ny

viden og udveksle viden og erfaringer om hormonforstyrrende effekter og

stoffer med myndighedspersoner.

- At målet i regeringens nationale bæredygtighedsstrategi

i lighed med den tidligere regerings er, at der i 2020 ikke er produkter og

varer på markedet, som indeholder kemikalier med stærkt

problematiske sundheds- eller miljøeffekter. Dette omfatter også

stoffer, der medfører effekter, som skyldes hormonforstyrrelser.

Partierne ser gerne, at målet nås endnu tidligere for de mest

problematiske kemikalier, og er enig med miljøministeren i, at i

forhold til de hormonforstyrrende stoffer er det en forudsætning for at

nå målet, at der udvikles tilstrækkelige testmetoder og

kriterier til at kunne identificere stofferne.

- At når data for de resterende stoffer på EU’s liste

er gennemgået i EU, kan det vurderes, om der er brug for

reguleringsmæssige tiltag over for de enkelte stoffer.

V, DF, KF og KRF lægger derfor vægt på,

at regeringen også prioriterer det igangværende EU-arbejde,

herunder at støtte udvikling af nye testmetoder, ikke mindst i lyset

af, at miljøministrene på rådsmødet i juni 2001

vedtog, at hormonforstyrrende stoffer skal med ind under det kommende

EU-autorisationssystem, når der findes egnede testmetoder og kriterier

er blevet etableret. Autorisationssystemet vil indebære, at de mest

problematiske stoffer automatisk bliver forbudt, medmindre myndighederne

giver tilladelse til særlig anvendelse. Egnede testmetoder er endvidere

en forudsætning for, at klassificeringskriterier kan udvikles og

mærkning i henhold til EU-lovgivning kan gennemføres.

Et mindretal i udvalget (S, SF, RV og EL)

anfører, at Danmarks Miljøundersøgelser har påvist

tvekønnethed hos 10 danske arter af havsnegle. Unaturlige

kønsændringer i snegle i danske havne er nu reglen snarere end

undtagelsen.

Også hos fisk er der kønsforstyrrelser. En

nylig offentliggjort undersøgelse fra Østjylland viste, at op

til 26 pct. af skallerne i forskellige spildevandsbelastede vandløb

havde tvekønnede træk. Disse tal bekræftes af forskning

fra resten af verden. Fra de arktiske egne indløber der f.eks.

rapporter om stadig flere sterile isbjørne som følge af

tvekønnethed.

Forskningen tyder på, at danske mænds

sædkvalitet er faldet med ca. 50 pct. i løbet af de sidste 50

år. Undersøgelser af danske rekrutter viser, at næsten

halvdelen har så dårlig sædkvalitet, at de vil have

problemer med at få børn. Tilfældene af

testikelkræft i Europa er steget de sidste årtier. Deforme

kønsorganer hos drenge forekommer hyppigere og hyppigere. De sidste 10

år har der været en støt stigning i tilfælde af

brystkræft i Europa.

Ingen ved med sikkerhed, hvad disse forstyrrelser skyldes.

Meget peger imidlertid i retning af, at der et tale om påvirkninger fra

hormonforstyrrende stoffer.

Hormonforstyrrende stoffer er en samlebetegnelse for en

gruppe kemikalier kommercielt fremstillede som naturlige der kan

forstyrre menneskers og dyrs hormonfunktioner. Vore hormonsystemer forstyrres

således af fremmede stoffer, som ligner vore egne hormoner. Det drejer

sig blandt andet om østrogenlignende stoffer, som kan fremme en

feminisering af både mennesker og dyr eller f.eks. accelerere

udviklingen af kræftceller i brystet. Andre stoffer ligner det mandlige

hormon testosteron og bidrager til en maskulinisering. Disse hormonlignende

stoffer fremmer altså en naturlig proces blot i det forkerte

køn. Hanner får feminine træk og omvendt. Senest er

forskerne blevet opmærksomme på, at visse stoffer også

virker modsat de naturlige kønshormoner og hæmmer udviklingen af

disse.

Særlige karakteristika

Der er en række særlige karakteristika ved

hormonforstyrrende stoffer, man skal holde sig for øje.

1. Effekterne af hormonforstyrrende stoffer viser sig oftest

først i de næste generationer. Eksempelvis har en ny

undersøgelse vist, at børnebørnene til de kvinder, der i

1950’erne blev behandlet med det hormonforstyrrende stof DES, også

oplever effekter af de skadelige kemikalier.

2. Hormonforstyrrende stoffer har effekter ved uhyre lave

koncentrationer og doser. Det betyder, at det nærmest er umuligt at

sætte en grænseværdi for et hormonforstyrrende stof, da

effekten i højere grad er afhængig af tidspunkt end af

mængde.

3. Hormonforstyrrende stoffer påvirker i fostertilstand.

Eksempelvis har det vist sig, at fostres udsættelse for et

hormonforstyrrende stof på en særlig dag eller i en særlig

periode under graviditeten kan give irreversible effekter. Fostre og

nyfødte børn anses derfor for særlig følsomme over

for stofferne.

Status for viden om hormonforstyrrende stoffer er, at

effekterne i miljøet er omfattende, hvorimod der stadig mangler viden

om stoffernes præcise påvirkning af mennesker samt overblik over,

præcis hvilke stoffer der er de farligste . Myndigheder er i øjeblikket i gang med

at udvikle testmetoder for hormonforstyrrende stoffer, men det vil

højst sandsynligt tage mange år, før der er opnået

enighed om sikre metoder, med hvilke det kan bestemmes, hvor mange af de

cirka 70.000 kemikalier, der er i brug i Europa, der er hormonforstyrrende.

Det vil tage endnu længere tid at afgøre, præcis hvilke

kemikalier der er skyld i hvilke effekter, og kemikaliernes potentielt

kombinerede effekter.

S, SF, RV og EL finder, at den politiske indsats i Danmark

såvel som på EU-plan først og fremmest har været

fokuseret på behovet for mere forskning. Der er nu behov for at handle

ud fra en erkendelse af, at vi højst sandsynligt aldrig opnår

100 pct. sikre beviser for hormonforstyrrende stoffers effekter. Derfor

bør der nu skrides til politisk handling med udgangspunkt i

forsigtigheds-princippet.

Politiske Initiativer

Problemet med EU’s håndtering af

hormonforstyrrende stoffer er, at man ikke tager udgangspunkt i

forsigtighedsprincippet. Altså princippet om, at usikkerhed om et stofs

virkning skal komme miljø og mennesker til gavn f.eks. i form af et

forbud, indtil det er bevist, at stoffer er sikkert.

Perspektiverne for de skader, som hormonforstyrrende

stoffer kan påføre mennesker og miljø, er så

omfattende og alvorlige, at der netop bør handles i overensstemmelse

med forsigtigheds-princippet på nationalt såvel som på

EU-niveau. Hormonforstyrrende stoffer bør ikke forekomme i

forbrugerprodukter og ikke udledes til miljøet.

På den baggrund finder partierne, at den danske

regering bør arbejde målrettet for en langt mere aktiv politik

over for hormonforstyrrende stoffer i EU, ligesom der bør

iværksættes en række politiske initiativer på

nationalt niveau:

Initiativer på EU niveau

Kommissionen fremlagde i 1999 en trefaset strategi, der

både på kort, medium og lang sigt har til mål at fremme og

vurdere forskning og testning af hormonforstyrrende stoffer. Kommissionens

strategi udmærker sig ved udelukkende at identificere behov for og

igangsætte mere forskning snarere end at identificere måder at

reducere menneskers og miljøets udsættelse for stofferne

på. Europa-Parlamentet har udtrykt utilfredshed med strategien og har

senest i en betænkning fra 1999 krævet, at Kommissionen laver en

liste over de hormonforstyrrende stoffer, der bør sættes ind

over for med det samme. Dette er dog ikke sket, og status er i dag, at efter

at emnet har været på EU’s dagsorden i 7 år, er der

produceret tre lister over i alt 553 stoffer, der skal undersøges

nærmere.

Af de 553 stoffer er det bevist, at 118 har

hormonforstyrrende effekter, og for de øvrige 435 foreligger klare

indikationer, men endnu utilstrækkelige beviser for deres

hormonforstyrrende effekt. Stofferne er udvalgt blandt stoffer, som der

produceres mere end 1.000 tons af pr. år, og som i forvejen har en

eller anden uønsket effekt.

S, SF, RV og EL foreslår følgende

initiativer:

1. Mange flere stoffer end de 553 er hormonforstyrrende. Der skal

derfor arbejdes på at supplere listen, der således på ingen

måde må opfattes som en lukket liste.

2. I 2004 bør de 553 stoffer på EU’s kandidatlister

(samt andre under mistanke) være screenet og de relevante testet for

hormonforstyrrende effekter. Til dette formål bør

computermodeller, såsom QSAR, tages i anvendelse.

3. De 118 stoffer, som er bevist at være hormonforstyrrende,

bør uden yderligere undersøgelser og forsinkelser udfases eller

forbydes, ligesom de 435 stoffer uden såkaldt » tilstrækkelige beviser« bør udfases ud fra den foreliggende mistanke,

medmindre de kan frikendes på grundlag af nye data, der måtte

blive fremlagt af industrien.

Dette forbud vil blandt andet dække stoffer som:

Nonylphenoler:

Bruges blandt andet i vaske- og rengøringsmidler. Nonylphenoler

og oktylphenoler og deres etoksilater er forbudte til import, eksport og salg

i Norge fra oktober 2001. En tysk undersøgelse af 39 dagligdags mad-

og drikkevarer viser indhold af nonylphenoler i madvarer i hidtil ukendt og

alarmerende omfang. Undersøgelsen peger på, at madvarer er en

vigtig kilde, når man skal vurdere, hvordan mennesker udsættes

for hormonforstyrrende stoffer.

Ftalater:

På listen er typerne DEHP, DBP og BBP. DEHP er netop

klassificeret som kræftfremkaldende og reproduktionsgiftigt. Der findes

dog ikke anvendelsesbegræsninger på EU-plan for nogen af

ftalattyperne (bortset fra et midlertidigt forbud mod 6 ftalater i

bideringe). Ftalater bruges for 90 pct.s vedkommende som

blødgørere i plast.

Bisphenol A:

Findes blandt andet i lim, inderdækning af dåser til

madvarer, f.eks. majs og ærter. Blev tidligere brugt som

plasttandfyldninger. De engelske fødevaremyndigheder har

offentliggjort en undersøgelse af bisphenol A i dåser, hvor mere

end 60 pct. indeholder bisphenol A. Man har vidst siden 1938, at stoffet er

østrogenlignende. Risikovurdering fra EU er netop afsluttet, men med

den konklusion, at stoffet skal undersøges yderligere. Der findes

ingen anvendelsesbegrænsninger af bisphenol A, hverken i Danmark eller

i EU. Miljøstyrelsen mener, at anvendelsen af bisphenol A er

særligt problematisk i forbrugerprodukter.

Bromerede flammehæmmere:

PBB (polybromerede biphenyler) er under afvikling. Gruppen bør

udvides til andre bromerede flammehæmmere, hvor flere også har

vist tegn på hormonforstyrrende effekter (f.eks. hele gruppen af

PBDE’er, HBCD, TBBPA).

4. EU’s kemikalieregulering skal udvides til at omfatte

hormonforstyrrende effekter. Det vil sige, at hormonforstyrrende effekter i

lighed med andre skadevirkninger skal tages med i betragtning, når

stoffer klassificeres og vurderes. Der skal således også tages

højde for hormonforstyrrende effekter i forbindelse med

risikovurderinger.

5. Hormonforstyrrende stoffer skal optages i den kommende

EU-kemikaliestrategis kategori af særlig farlige stoffer, hvor

tilladelse til anvendelse kun kan gives helt undtagelsesvis

(REACH-systemet).

6. EU’s kemikaliepolitik skal inkludere kemikalier i

forbrugerprodukter. Situationen er i dag, at regler, der gælder for

rene kemiske stoffer og blandinger (præparater), ikke gælder for

de samme kemikalier, når de er tilsat forbrugerprodukter som f.eks.

computere, tekstiler og kosmetik.

Danske initiativer

EU’s nye kemikaliesystem er tidligst på plads i

2004, og derefter går der en række år, før det er

implementeret og virker. S, SF, RV og EL finder det derfor helt

nødvendigt, at Danmark tør gå foran på dette

område, samtidig med at der presses på for at gøre

EU-reglerne så ambitiøse som muligt. Der er en række

tiltag, der kan iværksættes på nationalt plan:

1. Der bør foretages en landsomfattende kortlægning af de

hormonforstyrrende stoffers (naturlige og menneskeskabte

østrogener/østrogenlignende stoffer) forekomster og biologiske

effekter i det danske vandmiljø, og ud fra allerede foreliggende

indikationer bør en række hormonforstyrrende stoffer snarest

inddrages i den rutinemæssige overvågning (NOVA-programmet) af

det danske vandmiljø.

2. Forbrugerprodukter skal mærkes. Forbrugeren har i dag ingen

mulighed for at fravælge produkter, der indeholder skadelig kemi,

herunder hormonforstyrrende stoffer. Forbrugeren bør have den

mulighed. Indtil der er tilfredsstillende lovgivning på plads, kan

forbrugere ved hjælp af mærkning være med til at dreje

markedet i retning mod mindre brug af uvurderede kemikalier. Der bør

således på produkter, der indeholder stoffer optegnet på

Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer, være en

advarselspåtegning, hvoraf det fremgår, at produktet risikerer at

have hormonforstyrrende effekter (i lighed med mærkningen af

cigaretpakker).

3. Det bør som udgangspunkt ikke være muligt for produkter

at opnå et miljømærke, hvis produktet indeholder stoffer

fra listen over uønskede stoffer. Da et miljømærket

produkt bør være det bedst mulige miljøvalg, skal det

også være frit for skadelig kemi. I dag findes der ingen

eksplicitte krav, der sikrer, at blomst- og svanemærkede produkter ikke

indeholder hormonforstyrrende stoffer som ftalater, bromerede

flammehæmmere m.v.

4. Offentlige grønne indkøb skal styrkes. Offentlige

grønne indkøb er et af de bedste midler til at skabe et marked

for progressive producenter. Med en mærkningsordning af

»uønskede stoffer« vil det være muligt for offentlige

indkøbere at fravælge produkter med skadelig kemi.

Der bør gøres en intensiveret indsats for at integrere

forskning i sundheds- og miljøeffekter af hormonforstyrrende stoffer.

Eksempelvis bør det forskningsmæssigt prioriteres at

undersøge:

- Sammenhæng mellem hormonrelaterede kræftformer som

brystkræft og hormonforstyrrende stoffer.

- Sammenhæng mellem deformitet i kønsorganer hos

drengebørn og hormonforstyrrende stoffer.

- Sammenhæng mellem den kraftige stigning i testikelkræft,

faldende sædkvalitet og hormonforstyrrende stoffer.

- Sammenhæng mellem tvekønnethed i naturen og

hormonforstyrrende stoffer.

- De naturligt forekommende østrogene plantestoffer og deres

betydning for vores naturlige forsvarsmekanismer, herunder samspillet mellem

de østrogene plantestoffer og miljøøstrogenerne (de

kunstigt producerede østrogene stoffer).

6. Det bør undersøges, om danske rensningsanlæg

skal udbygges, så syntetiske østrogener, der blandt andet

anvendes i p-piller, ikke slipper ud i miljøet (dvs. tilføjelse

af et ekstra trin i rensningsprocessen, f.eks. ultraviolet lys eller

filtrering med aktivt kul). Til alle nye rensningsanlæg bør det

være et krav.

7. Overvågningsprogrammerne i de arktiske egne bør

udvides. På nuværende tidspunkt overvåges der kun for et

lille antal kemikalier i de arktiske egne. For at få et overblik over,

hvordan blandt andet de hormonforstyrrende stoffer spreder sig i

miljøet, bør programmerne udvides til at omfatte flere

kemikalier som bromerede flammehæmmere, en række nye pesticider

m.v.

8. Der bør indføres screening af kvinders brystmælk

med det erklærede politiske mål for øje, at ophobning af

skadelige kemikalier herunder hormonforstyrrende stoffer ikke accepteres

i menneskers kroppe. Når stoffer identificeres i kvinders

brystmælk, er det en alvorlig alarmklokke, der bør føre

til restriktioner/udfasning/forbud mod de fundne kemikalier.

Der bør gøres en særlig indsats for at sikre

vejledning til gravide og forældre om, hvordan man undgår de

hormonlignende stoffer (som jo ophobes i miljøet, længe efter at

de er blevet forbudt).

EL tilføjer, at behovet for nationale initiativer

ikke alene kan begrundes i, at en EU-indsats har lange udsigter, men

også i, at den danske regering har nogle faktiske muligheder for

på kort sigt at reducere danske borgeres og ikke mindst fostres og

børns påvirkning fra (mistænke) hormonforstyrrende

stoffer, hvis man reelt ønsker en sådan mindskelse.

Men det forudsætter, at et flertal i det danske

Folketing vedkender sig et ansvar for en indsats og ikke nøjes med at

henvise til, at det alene kan ske på EU-niveau.

En række tiltag kræver EU-godkendelser, men

skal ikke desto mindre forsøges gennemført alligevel.

Ud over de ovenfor nævnte nationale tiltag kan

følgende tiltag iværksættes:

Synliggørelse:

Ud over den foreslåede

kortlægning af de hormonforstyrrende stoffers forekomster i

vandmiljøet, kan produkter indeholdende mistænkte

hormonforstyrrende stoffer synliggøres ved, at regeringen

iværksætter en øjeblikkelig kortlægning af alle

produktgrupper og konkrete produkter, som indeholder de kemikalier, der

mistænkes for at have hormonforstyrrende effekt. Dette kan ske via

Produktregistret, hvor produkter anmeldes. Offentliggørelse kan f.eks.

ske via Grøn Information eller Forbrugerinformationen.

Positiv mærkning:

Regeringen kan

indføre en mærkningsordning, hvor producenter kan få

tilladelse til positiv mærkning, dvs. »fri for hormonforstyrrende stoffer«, af produkter, der ikke indeholder nogen af kemikalierne fra

en af Miljøstyrelsen udarbejdet »mistankeliste «.

Substitution:

Der kan iværksættes et

program under Miljøstyrelsen til støtte for danske producenter,

som vil substituere de mistænkte kemikalier.

Behovsdokumentation:

Regeringen kan indføre

krav om dokumentation for, at de pågældende stoffer er

nødvendige (og ikke kan substitueres/undværes) i produkter som

forudsætning for markedsføring.

Spildevand/afledning fra landbruget:

Før

regeringen iværksætter et større udbygningsprogram for

renseanlæg i Danmark, bør hormonforstyrrende stoffer i

spildevand undersøges nærmere. Det er p.t. uklart, om og hvor de

hormonforstyrrende stoffer bliver nedbrudt. Der kan være tale om, at

stofferne transformeres og derfor ikke opdages, men kan antage deres

oprindelige form igen. Gylle fra landbruget bør også

undersøges for indhold af østrogenlignende forbindelser,

ligesom disse eventuelle stoffers skæbne i jord og afledningsvand

bør undersøges.

P.u.v.

Eyvind Vesselbo

formand

Officielle noter

CMR-stoffer: Kræftfremkaldende,

mutagene og reproduktionsskadelige stoffer. POP-stoffer: Svært

nedbrydelige organiske forureningsstoffer.

Modeller der forudsiger stoffers

biologiske effekter ud fra deres kemiske struktur.

UNEP, ILO, WHO, 2002. Global Assessment

og the State-of-the-art-science of endocrine disruptors (draft)

www.ehp.niehs.nih.gov/who Samt: Consensus Statement: Atlantic Coast Workshop

2000.

Lignende dokumenter