Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om hormonforstyrrende stoffer

2002/1 BSF 156Beslutningsforslag som fremsatFolketinget22. april 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 22. april 2003 af Nicolai Wammen (S),

Svend Auken (S), Inger Bierbaum (S), Pernille Blach Hansen (S),

Torben Hansen (S) og Helge Mortensen (S)

Forslag til folketingsbeslutning

om hormonforstyrrende stoffer

Folketinget opfordrer regeringen til at iværksætte en særlig

indsats i forhold til de stigende problemer med hormonforstyrrende stoffer.

Herunder opfordres regeringen til:

1.

At iværksætte en

øget forskning i forekomsten og effekten af hormonforstyrrende stoffer og

herunder iværksætte en national kortlægning af forekomsten af

hormonforstyrrende stoffer i danske vandløb.

2.

At arbejde for, at

stoffer med hormonforstyrrende effekter og stoffer med allergifremkaldende

effekter anerkendes som farlige stoffer i EU og dermed inkluderes i

autorisationsordningen

under det kommende REACH-system.

3.

At arbejde for, at

stoffer med beviste hormonforstyrrende effekter udfases eller forbydes uden

yderligere forsinkelser, og at stoffer, som er mistænkt for at have

hormonforstyrrende effekter, men mangler

»

tilstrækkelige

beviser

«

, udfases eller forbydes ud fra

den foreliggende mistanke, medmindre de kan frikendes på grundlag af nye data

Læs alt

fremlagt af industrien.

4.

At arbejde for et

EU-forbud mod gruppen brommerede flammehæmmere og sikre, at Danmark bliver

foregangsland ved at indføre nationale forbud.

Bemærkninger til forslaget

Ad 1

Forskning tyder på, at danske mænds sædkvalitet er faldet

med ca. 50 pct. i løbet af de sidste 50 år. Undersøgelser af danske rekrutter

viser, at næsten halvdelen har så dårlig sædkvalitet, at de vil have

problemer

med at få børn. Tilfældene af testikelkræft i Europa er steget de sidste

årtier. Deforme kønsorganer hos drenge forekommer hyppigere og hyppigere. De

sidste 10 år har der været en støt stigning i antallet af tilfælde af

brystkræft

i Europa (Det Økologiske Råd, Danmarks Naturfredningsforening,

Forbrugerrådet,

Kemikalier i Søgelyset, 2000).

Ingen ved med sikkerhed, hvad disse forstyrrelser skyldes.

Meget peger imidlertid i retning af, at der et tale om påvirkninger fra

hormonforstyrrende stoffer.

Betegnelsen hormonforstyrrende stoffer dækker en gruppe

kemikalier kommercielt fremstillede såvel som naturlige der kan forstyrre

menneskers og dyrs hormonfunktioner. Vore hormonsystemer forstyrres således

af

fremmede stoffer, som ligner vore egne hormoner. Det drejer sig blandt andet

om

østrogenlignende stoffer, som kan fremme en feminisering af både mennesker og

dyr eller f.eks. accelerere udviklingen af kræftceller i brystet. Andre

stoffer

ligner det mandlige hormon testosteron og bidrager til en maskulinisering af

livet. Disse hormonlignende stoffer fremmer altså en naturlig proces blot i

det forkerte køn. Hanner får feminine træk og omvendt. Senest er forskerne

blevet opmærksomme på, at visse stoffer også virker modsat de naturlige

kønshormoner og hæmmer udviklingen af disse.

Status for viden om hormonforstyrrende stoffer er, at

effekterne i miljøet er omfattende, hvorimod der stadig mangler viden om

stoffernes præcise påvirkning af

mennesker samt

overblik over, præcis hvilke stoffer der er de farligste. Myndigheder er i

øjeblikket i gang med at udvikle testmetoder for hormonforstyrrende stoffer,

men det vil højst sandsynligt tage mange år, før der er opnået enighed om

sikre

metoder, med hvilke det kan bestemmes, hvor mange af de cirka 70.000

kemikalier, der er i brug i Europa, der er hormonforstyrrende. Det vil tage

endnu længere tid at afgøre præcist, hvilke kemikalier der er skyld i hvilke

effekter og kemikaliernes potentielle kombinerede effekter.

Det er på denne baggrund vigtigt at sætte skarpt fokus på

hormonforstyrrende stoffer og intensivere forskningsindsatsen. Regeringen

opfordres derfor til at iværksætte en øget forskning i forekomsten og

effekten

af hormonforstyrrende stoffer

Danmarks Miljøundersøgelser har påvist tvekønnethed hos 10

danske arter af havsnegle (Strand, J. & Kofoed, P.: Results from the

Danish

Monitoring Programme NOVA 2003. QUASIMEME Workshop of Imposex and Intersex in

Marine Snails, Aberdeen, Scotland, 28-30 May 2002). Unaturlige kønsændringer

i

snegle i danske havne er nu reglen snarere end undtagelsen.

Også hos fisk er der kønsforstyrrelser. En nylig

offentliggjort undersøgelse fra Østjylland viste, at op til 26 pct. af

skallerne i forskellige spildevandsbelastede vandløb havde tvekønnede træk

(Århus Amt, Intersex og andre effekter på reprodutionssystemet i skalle og

bækørred, 2001). Disse tal bekræftes af forskning fra resten af verden. Fra

de

arktiske egne indløber der f.eks. rapporter om stadigt flere sterile isbjørne

som følge af tvekønnethed.

Der er således ingen tvivl om, at forekomsten af

hormonforstyrrende stoffer i vores vandløb udgør en stor miljø- og

sundhedsrisiko.

Socialdemokratiet opfordrer på denne baggrund regeringen

til at iværksætte en national kortlægning af forekomsten af

hormonforstyrrende

stoffer i det danske vandmiljø med henblik på at skabe et overblik over

problemets omfang.

Ad 2

EU anerkender ikke hormonforstyrrende stoffer eller

hormonforstyrrende effekter som et selvstændigt farlighedskriterium.

Opfattelsen i EU har været, at hormonforstyrrende stoffer også ofte har andre

farlige egenskaber (f.eks. kræftfremkaldende), og at de derfor vil være

dækket

ind ad anden vej. Dette forhold er dybt problematisk. De testmetoder, som man

i

dag bruger i forbindelse med vurdering og risikovurdering af kemiske stoffer,

er ikke designet til at vurdere hormonforstyrrende egenskaber. Der findes

heller ingen samlet opgørelse over disse stoffer, men der er en række

stoffer,

som menes at være hormonforstyrrende. Der er som beskrevet en stigende

erkendelse af, at en lang række kemiske stoffer går ind og forstyrrer

hormonsystemerne hos både mennesker og dyr. Hormonforstyrrende stoffer hører

derfor hjemme på en liste over særlig farlige stoffer.

Regeringen opfordres på denne baggrund til at presse på i

EU, for at stoffer med hormonforstyrrende effekter anerkendes som farlige

stoffer.

Den samme problemstilling

gør sig i forlængelse heraf gældende for stoffer med allergifremkaldende

effekter.

Allergifremkaldende stoffer er i dag ikke omfattet af EU’s

kategori af særlig farlige stoffer. Dette er uholdbart. Allergi er en

folkesygdom, som er til stor gene for mange mennesker i deres hverdag, og det

er derfor helt urimeligt, at farerne ved aller~gi~frem~kaldende stoffer i dag

ikke anerkendes fuldt ud. Regeringen må på denne baggrund arbejde aktivt for,

at allergifremkaldende stoffer optages i den kommende EU-kemikaliestrategis

kategori af særlig farlige stoffer.

Ad 3

Den politiske indsats i

Danmark såvel som på EU-plan har først og fremmest været fokuseret på behovet

for mere forskning. Der er nu behov for at handle ud fra en erkendelse af, at

man højst sandsynligt aldrig opnår 100 pct. sikre beviser for

hormonforstyrrende

stoffers effekter. Derfor bør der nu skrides til politisk handling med

udgangspunkt i forsigtighedsprincippet.

Problemet med EU’s håndtering af hormonforstyrrende stoffer

er, at man ikke tager udgangspunkt i forsigtighedsprincippet. Altså

princippet

om, at usikkerhed omkring et stofs virkning skal komme miljø og mennesker til

gavn f.eks. i form af et forbud, indtil det er bevist, at stoffet er

sikkert.

Perspektiverne for de skader, som hormonforstyrrende

stoffer kan påføre mennesker og miljø, er så omfattende og alvorlige, at der

netop bør handles i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet på nationalt

såvel som på EU-niveau. Hormonforstyrrende stoffer bør ikke forekomme i

forbrugerprodukter og ikke udledes til miljøet.

Problemerne med hormonforstyrrende stoffer skal således

tages langt mere seriøst, end de bliver i dag både fra den danske regerings

side og på EU-niveau.

De stoffer, hvis hormonforstyrrende effekter i dag er

videnskabeligt bevist, bør uden yderligere undersøgelser og forsinkelser

udfases eller forbydes. Samtidig bør de mange stoffer, som er mistænkt for at

have hormonforstyrrende effekter, men mangler

»

tilstrækkelige

beviser

«

, udfases ud fra den

foreliggende mistanke, medmindre de kan frikendes på grundlag af nye data.

Fremlæggelse af sådanne data bør være producenternes ansvar.

Ad 4

Brommerede flammehæmmere er betegnelsen for en række

forskellige organiske forbindelser indeholdende grundstoffet brom, som virker

hæmmende på brand. Stoffet findes i bl.a. tv-, radio- og computerudstyr, i

biler og elektroniske husholdningsapparater, men også i eksempelvis tøj,

møbler

m.v. Brommerede flammehæmmere er nogle af de farligste miljøgifte, man

kender,

og de findes nu overalt i miljøet. Problemet med brommerede flammehæmmere er,

at de ikke forbliver i de produkter, de er blevet tilsat. Flammehæmmerne

fordamper fra f.eks. computere og fjernsyn under brug, og de afgives ved

produktion, og når produkterne bliver til affald. Brommerede flammehæmmere er

karakteriserede ved at være en gruppe svært nedbrydelige og bioakkumulerbare

kemikalier i miljøet. Det vil sige, at de har en evne til at opkoncentrere

sig

i levende væv. Hos mennesker er de fundet i blod og modermælk og i naturen

eksempelvis i fisk og muslinger, i sæler og hvaler, i falkeæg og i jord og

slam.

En svensk undersøgelse fra 1998 viser, at

PBDE-koncentrationen i brystmælk hos svenske kvinder er 50-doblet i løbet af

de

seneste 25 år (1972-1997). En ny amerikansk undersøgelse (2001) viser, at

problemet er endnu større i USA og Canada. Her er de målte koncentrationer i

kvinders brystmælk ca. 40 gange så store som dem, man fandt i Sverige. Der

henvises til Det Økologiske Råd, Fokus på flammehæmmere et voksende

miljøproblem, 2002.

Der findes i dag en række flammehæmmere, som kan anvendes i

stedet for brommerede flammehæmmere,

og

et forbud mod brommerede flammehæmmere er derfor oplagt. Regeringen opfordres

derfor i forlængelse heraf til at presse på, for at et sådant forbud bliver

en

realitet i EU-regi. Indtil et forbud er på plads, skal Danmark være

foregangsland og indføre nationale forbud i lighed med de tiltag, vi kender

fra

Holland, hvor man har indført et såkaldt forsigtighedsforbud mod en

flammehæmmer med den begrundelse, at industrien ikke har kunnet bevise, at

den

var tilstrækkelig sikker.

Skriftlig fremsættelse

Nicolai Wammen

(S):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om hormonforstyrrende stoffer.

(Beslutningsforslag nr. B 156).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter