Forslag til folketingsbeslutning om hormonforstyrrende stoffer
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 22. april 2003 af Nicolai Wammen (S),
Svend Auken (S), Inger Bierbaum (S), Pernille Blach Hansen (S),
Torben Hansen (S) og Helge Mortensen (S)
Forslag til folketingsbeslutning
om hormonforstyrrende stoffer
Folketinget opfordrer regeringen til at iværksætte en særlig
indsats i forhold til de stigende problemer med hormonforstyrrende stoffer.
Herunder opfordres regeringen til:
1.
At iværksætte en
øget forskning i forekomsten og effekten af hormonforstyrrende stoffer og
herunder iværksætte en national kortlægning af forekomsten af
hormonforstyrrende stoffer i danske vandløb.
2.
At arbejde for, at
stoffer med hormonforstyrrende effekter og stoffer med allergifremkaldende
effekter anerkendes som farlige stoffer i EU og dermed inkluderes i
autorisationsordningen
under det kommende REACH-system.
3.
At arbejde for, at
stoffer med beviste hormonforstyrrende effekter udfases eller forbydes uden
yderligere forsinkelser, og at stoffer, som er mistænkt for at have
hormonforstyrrende effekter, men mangler
»
tilstrækkelige
beviser
«
, udfases eller forbydes ud fra
den foreliggende mistanke, medmindre de kan frikendes på grundlag af nye data
Læs alt
fremlagt af industrien.
4.
At arbejde for et
EU-forbud mod gruppen brommerede flammehæmmere og sikre, at Danmark bliver
foregangsland ved at indføre nationale forbud.
Bemærkninger til forslaget
Ad 1
Forskning tyder på, at danske mænds sædkvalitet er faldet
med ca. 50 pct. i løbet af de sidste 50 år. Undersøgelser af danske rekrutter
viser, at næsten halvdelen har så dårlig sædkvalitet, at de vil have
problemer
med at få børn. Tilfældene af testikelkræft i Europa er steget de sidste
årtier. Deforme kønsorganer hos drenge forekommer hyppigere og hyppigere. De
sidste 10 år har der været en støt stigning i antallet af tilfælde af
brystkræft
i Europa (Det Økologiske Råd, Danmarks Naturfredningsforening,
Forbrugerrådet,
Kemikalier i Søgelyset, 2000).
Ingen ved med sikkerhed, hvad disse forstyrrelser skyldes.
Meget peger imidlertid i retning af, at der et tale om påvirkninger fra
hormonforstyrrende stoffer.
Betegnelsen hormonforstyrrende stoffer dækker en gruppe
kemikalier kommercielt fremstillede såvel som naturlige der kan forstyrre
menneskers og dyrs hormonfunktioner. Vore hormonsystemer forstyrres således
af
fremmede stoffer, som ligner vore egne hormoner. Det drejer sig blandt andet
om
østrogenlignende stoffer, som kan fremme en feminisering af både mennesker og
dyr eller f.eks. accelerere udviklingen af kræftceller i brystet. Andre
stoffer
ligner det mandlige hormon testosteron og bidrager til en maskulinisering af
livet. Disse hormonlignende stoffer fremmer altså en naturlig proces blot i
det forkerte køn. Hanner får feminine træk og omvendt. Senest er forskerne
blevet opmærksomme på, at visse stoffer også virker modsat de naturlige
kønshormoner og hæmmer udviklingen af disse.
Status for viden om hormonforstyrrende stoffer er, at
effekterne i miljøet er omfattende, hvorimod der stadig mangler viden om
stoffernes præcise påvirkning af
mennesker samt
overblik over, præcis hvilke stoffer der er de farligste. Myndigheder er i
øjeblikket i gang med at udvikle testmetoder for hormonforstyrrende stoffer,
men det vil højst sandsynligt tage mange år, før der er opnået enighed om
sikre
metoder, med hvilke det kan bestemmes, hvor mange af de cirka 70.000
kemikalier, der er i brug i Europa, der er hormonforstyrrende. Det vil tage
endnu længere tid at afgøre præcist, hvilke kemikalier der er skyld i hvilke
effekter og kemikaliernes potentielle kombinerede effekter.
Det er på denne baggrund vigtigt at sætte skarpt fokus på
hormonforstyrrende stoffer og intensivere forskningsindsatsen. Regeringen
opfordres derfor til at iværksætte en øget forskning i forekomsten og
effekten
af hormonforstyrrende stoffer
Danmarks Miljøundersøgelser har påvist tvekønnethed hos 10
danske arter af havsnegle (Strand, J. & Kofoed, P.: Results from the
Danish
Monitoring Programme NOVA 2003. QUASIMEME Workshop of Imposex and Intersex in
Marine Snails, Aberdeen, Scotland, 28-30 May 2002). Unaturlige kønsændringer
i
snegle i danske havne er nu reglen snarere end undtagelsen.
Også hos fisk er der kønsforstyrrelser. En nylig
offentliggjort undersøgelse fra Østjylland viste, at op til 26 pct. af
skallerne i forskellige spildevandsbelastede vandløb havde tvekønnede træk
(Århus Amt, Intersex og andre effekter på reprodutionssystemet i skalle og
bækørred, 2001). Disse tal bekræftes af forskning fra resten af verden. Fra
de
arktiske egne indløber der f.eks. rapporter om stadigt flere sterile isbjørne
som følge af tvekønnethed.
Der er således ingen tvivl om, at forekomsten af
hormonforstyrrende stoffer i vores vandløb udgør en stor miljø- og
sundhedsrisiko.
Socialdemokratiet opfordrer på denne baggrund regeringen
til at iværksætte en national kortlægning af forekomsten af
hormonforstyrrende
stoffer i det danske vandmiljø med henblik på at skabe et overblik over
problemets omfang.
Ad 2
EU anerkender ikke hormonforstyrrende stoffer eller
hormonforstyrrende effekter som et selvstændigt farlighedskriterium.
Opfattelsen i EU har været, at hormonforstyrrende stoffer også ofte har andre
farlige egenskaber (f.eks. kræftfremkaldende), og at de derfor vil være
dækket
ind ad anden vej. Dette forhold er dybt problematisk. De testmetoder, som man
i
dag bruger i forbindelse med vurdering og risikovurdering af kemiske stoffer,
er ikke designet til at vurdere hormonforstyrrende egenskaber. Der findes
heller ingen samlet opgørelse over disse stoffer, men der er en række
stoffer,
som menes at være hormonforstyrrende. Der er som beskrevet en stigende
erkendelse af, at en lang række kemiske stoffer går ind og forstyrrer
hormonsystemerne hos både mennesker og dyr. Hormonforstyrrende stoffer hører
derfor hjemme på en liste over særlig farlige stoffer.
Regeringen opfordres på denne baggrund til at presse på i
EU, for at stoffer med hormonforstyrrende effekter anerkendes som farlige
stoffer.
Den samme problemstilling
gør sig i forlængelse heraf gældende for stoffer med allergifremkaldende
effekter.
Allergifremkaldende stoffer er i dag ikke omfattet af EU’s
kategori af særlig farlige stoffer. Dette er uholdbart. Allergi er en
folkesygdom, som er til stor gene for mange mennesker i deres hverdag, og det
er derfor helt urimeligt, at farerne ved aller~gi~frem~kaldende stoffer i dag
ikke anerkendes fuldt ud. Regeringen må på denne baggrund arbejde aktivt for,
at allergifremkaldende stoffer optages i den kommende EU-kemikaliestrategis
kategori af særlig farlige stoffer.
Ad 3
Den politiske indsats i
Danmark såvel som på EU-plan har først og fremmest været fokuseret på behovet
for mere forskning. Der er nu behov for at handle ud fra en erkendelse af, at
man højst sandsynligt aldrig opnår 100 pct. sikre beviser for
hormonforstyrrende
stoffers effekter. Derfor bør der nu skrides til politisk handling med
udgangspunkt i forsigtighedsprincippet.
Problemet med EU’s håndtering af hormonforstyrrende stoffer
er, at man ikke tager udgangspunkt i forsigtighedsprincippet. Altså
princippet
om, at usikkerhed omkring et stofs virkning skal komme miljø og mennesker til
gavn f.eks. i form af et forbud, indtil det er bevist, at stoffet er
sikkert.
Perspektiverne for de skader, som hormonforstyrrende
stoffer kan påføre mennesker og miljø, er så omfattende og alvorlige, at der
netop bør handles i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet på nationalt
såvel som på EU-niveau. Hormonforstyrrende stoffer bør ikke forekomme i
forbrugerprodukter og ikke udledes til miljøet.
Problemerne med hormonforstyrrende stoffer skal således
tages langt mere seriøst, end de bliver i dag både fra den danske regerings
side og på EU-niveau.
De stoffer, hvis hormonforstyrrende effekter i dag er
videnskabeligt bevist, bør uden yderligere undersøgelser og forsinkelser
udfases eller forbydes. Samtidig bør de mange stoffer, som er mistænkt for at
have hormonforstyrrende effekter, men mangler
»
tilstrækkelige
beviser
«
, udfases ud fra den
foreliggende mistanke, medmindre de kan frikendes på grundlag af nye data.
Fremlæggelse af sådanne data bør være producenternes ansvar.
Ad 4
Brommerede flammehæmmere er betegnelsen for en række
forskellige organiske forbindelser indeholdende grundstoffet brom, som virker
hæmmende på brand. Stoffet findes i bl.a. tv-, radio- og computerudstyr, i
biler og elektroniske husholdningsapparater, men også i eksempelvis tøj,
møbler
m.v. Brommerede flammehæmmere er nogle af de farligste miljøgifte, man
kender,
og de findes nu overalt i miljøet. Problemet med brommerede flammehæmmere er,
at de ikke forbliver i de produkter, de er blevet tilsat. Flammehæmmerne
fordamper fra f.eks. computere og fjernsyn under brug, og de afgives ved
produktion, og når produkterne bliver til affald. Brommerede flammehæmmere er
karakteriserede ved at være en gruppe svært nedbrydelige og bioakkumulerbare
kemikalier i miljøet. Det vil sige, at de har en evne til at opkoncentrere
sig
i levende væv. Hos mennesker er de fundet i blod og modermælk og i naturen
eksempelvis i fisk og muslinger, i sæler og hvaler, i falkeæg og i jord og
slam.
En svensk undersøgelse fra 1998 viser, at
PBDE-koncentrationen i brystmælk hos svenske kvinder er 50-doblet i løbet af
de
seneste 25 år (1972-1997). En ny amerikansk undersøgelse (2001) viser, at
problemet er endnu større i USA og Canada. Her er de målte koncentrationer i
kvinders brystmælk ca. 40 gange så store som dem, man fandt i Sverige. Der
henvises til Det Økologiske Råd, Fokus på flammehæmmere et voksende
miljøproblem, 2002.
Der findes i dag en række flammehæmmere, som kan anvendes i
stedet for brommerede flammehæmmere,
og
et forbud mod brommerede flammehæmmere er derfor oplagt. Regeringen opfordres
derfor i forlængelse heraf til at presse på, for at et sådant forbud bliver
en
realitet i EU-regi. Indtil et forbud er på plads, skal Danmark være
foregangsland og indføre nationale forbud i lighed med de tiltag, vi kender
fra
Holland, hvor man har indført et såkaldt forsigtighedsforbud mod en
flammehæmmer med den begrundelse, at industrien ikke har kunnet bevise, at
den
var tilstrækkelig sikker.
Skriftlig fremsættelse
Nicolai Wammen
(S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om hormonforstyrrende stoffer.
(Beslutningsforslag nr. B 156).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om en skærpet indsats for at sikre børn mod påvirkninger fra farlige stoffer Retsinformation · 22. april 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om klassificering og udfasning af og forbud mod farlige stoffer samt om styrkelse af informationsindsatsen Retsinformation · 22. april 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om forbud og grønne afgifter som redskaber i indsatsen mod hormonforstyrrende stoffer Retsinformation · 6. april 2005
- Forslag til folketingsbeslutning om opretholdelse af Den Grønne Fond Retsinformation · 8. februar 2002
- Forslag til folketingsbeslutning om udfasning af sundheds- og miljøfarlige kemikalier i dagligvarer Retsinformation · 3. april 2001
- Forslag til folketingsbeslutning om opretholdelse af Vandfonden Retsinformation · 24. januar 2002