Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af det danske forsvarsforbehold
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 18. november 2005 af
Lone Dybkjær (RV), Elisabeth Arnold (RV),
Marianne Jelved (RV) og Niels Helveg Petersen (RV)
Forslag til folketingsbeslutning
om
ophævelse af det danske forsvarsforbehold
Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag om
ophævelse af det danske EU-forbehold, der vedrører forsvarssamarbejdet:
Folketinget opfordrer regeringen til at fremlægge lovforslaget
således, at der kan gennemføres en folkeafstemning om forbeholdet i efteråret
2006, hvor EU’s nuværende tænkepause vedrørende forfatningstraktaten er
gennemført.
Bemærkninger til forslaget
Forfatningstraktaten
Efter folkeafstemningerne om
forfatningstraktaten i Frankrig og Holland i 2005 besluttede EU’s stats-
og
regeringsledere sig for en tænkepause i arbejdet med at gennemføre den nye
forfatningstraktat. Pausen skulle bruges til en debat i de enkelte lande om
borgernes ønsker til det europæiske samarbejde. Folketinget og regeringen har
besluttet ekstraordinært at bevilge 14 mio. kr. til denne debat, som
gennemføres
i et samarbejde med en række EU-bevægelser. Det er tanken, at debatten
afsluttes i maj 2006 med udarbejdelse af en redegørelse, som så kan
videregives
til statsministeren med henblik på drøftelserne på EU-topmødet i juni 2006.
Op
til dette møde er det endvidere vedtaget at afholde en forespørgselsdebat i
Folketinget, hvor partierne redegør for deres opfattelse af det fremtidige
europæiske samarbejde.
Læs alt
Men tænkepause eller ej, det
daglige politiske arbejde i EU fortsætter under de eksisterende traktater,
f.eks.
med kemikaliedirektivet, Lissabonstrategien, sukkerreform, WTO-forhandlinger
og
terrorbekæmpelse. Men tænkepausen har givet anledning til en skærpet
opmærksomhed, f.eks. med hensyn til nærhedsprincippet og borgernes opbakning.
Det skal gennemtænkes, om der er områder, hvor EU skal revurderes.
For Danmarks vedkommende er
tænkepausen en god anledning til også at diskutere de danske forbehold,
herunder navnlig det danske forsvarsforbehold.
Forbeholdene
Efter det danske nej til
Maastrichttraktaten i juni 1992 indledtes forhandlinger mellem Det Radikale
Venstre, Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti. Forhandlingerne
resulterede i oktober 1992 i det såkaldte nationale kompromis, som Venstre,
Det
Konservative Folkeparti, CD og Kristeligt Folkeparti efterfølgende
tilsluttede
sig. Det nationale kompromis blev Danmarks forhandlingsgrundlag på
regeringskonferencen i Edinburgh, hvor Danmark og de øvrige EU-lande enedes
om
en protokol med de fire danske forbehold vedrørende forsvar, retlige og indre
anliggender, det fælles valutasamarbejde samt unionsborgerskab. Forbeholdene
indeholder dels, at Danmark ikke deltager i samarbejdet på de områder, der er
dækket af forbeholdene, dels at Danmark udtrykkeligt fastslår, at Danmark
ikke
vil forhindre de øvrige lande i at gå videre på de pågældende områder.
Skiftende danske regeringer har siden topmødet i 1993 i København kæmpet for,
at der ikke skulle blive A- og B-medlemmer i samarbejdet. Danmark har med
sine
forbehold selv valgt at være B-medlem på disse områder. Det er ikke i Europas
og Danmarks interesse. Mest generende er det at stå uden for udviklingen af
den
fælles udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik.
I disse år bliver der lagt
en række praktiske retningslinjer for samarbejdet om forsvars- og
sikkerhedspolitikken.
Europa er blevet samlet, og der er bred enighed om, at Europa bør spille en
langt større rolle på den globale scene. Der er brug for de europæiske
værdier
som fred, demokrati, menneskerettigheder, social og økonomisk udvikling.
EU har en enestående chance
for aktivt at bidrage til fred og konfliktløsning i verdens brændpunkter.
Danmark
har gennem en lang årrække via sin aktive udenrigspolitik deltaget i
aktioner,
der har skullet bidrage til fred og stabilitet. Men udviklingen mod, at
Europa
i højere grad accepterer sit ansvar og koordinerer flere af disse
operationer,
gør, at Danmark bliver efterladt på et sidespor uden at kunne bidrage og
påvirke beslutninger.
Forsvarsforbeholdet
Arbejdet med den europæiske
sikkerhedsstrategi er taget til i de seneste år. Vedtagelsen af en overordnet
sikkerhedsstrategi i december 2003 er blevet en vigtig ramme for udviklingen
af
EU’s sikkerheds- og forsvarspolitik (ESDP). Her blev der udpeget fem
hovedtrusler: terrorisme, masseødelæggelsesvåben, staters sammenbrud,
organiseret kriminalitet og regionale konflikter. Samtidig har EU langsomt
udbygget sin kapacitet og evne til i højere grad at kunne påtage sig
kriseoperationer, f.eks. på baggrund af henvendelser fra FN. Det vil sige, at
mere og mere af træningen og samarbejdet mellem de europæiske landes
internationale enheder bliver forankret i EU-systemet, hvor Danmark langsomt
vil blive en mindre attraktiv samarbejdspartner i udviklingen af
internationale
styrker.
Denne udvikling vil ikke kun
påvirke danske deltagelsesmuligheder i EU-regi, men i stigende omfang også få
betydning for Danmarks arbejde i andre sikkerhedsorganisationer som f.eks.
NATO
og i det nordiske samarbejde. Endelig kan Danmark som medlem af FN’s
Sikkerhedsråd være med til at overlade fredsopgaver til EU, men Danmark vil
på
grund af forbeholdet være ude af stand til at deltage heri.
Med andre ord: Udviklingen i
EU’s indsats på forsvarsområdet har forskudt sig. EU har ikke planer om
at
udvikle et territorialforsvar i konkurrence med NATO. Det var frygten i 1992.
Derimod har EU besluttet sig for at kunne spille en selvstændig rolle i
krisestyring og fredsbevarende operationer, hvor NATO som et hele ikke er
engageret. EU’s opbygning af et krisestyringsberedskab er en langt
bredere
vifte af muligheder for indgriben med en kraftig vægt på de ikkemilitære
instrumenter.
Opbygningen af ESDP er komplementær og ikke konkurrerende i forhold til
samarbejdet i NATO. Samtidig kan ESDP bruges bredere, idet fundamentet ikke
kun
er baseret på militære foranstaltninger. Udviklingen mod at blande militære
og
civile instrumenter betyder, at Danmark i højere og højere grad bliver
udelukket fra operationer, der benytter sig af civile instrumenter. Da EU på
denne måde sammenkæder det civile og det militære, får Danmark svært ved at
deltage i humanitære missioner, selv med rent civile bidrag. Med Danmarks
traditioner for aktiv deltagelse i fredsbevaring bør Danmark også kunne
deltage
i disse operationer, der ledes af EU. Samtidig er det i høj grad i Danmarks
interesse at være med til at påvirke beslutninger om den fortsatte udbygning
af
de civile aspekter af samarbejdet.
Danmark
står uden for reelle operationer
Forsvarsforbeholdet har
allerede indtil flere gange hindret en aktiv dansk deltagelse, på trods af at
det åbenlyst har stridt imod Danmarks interesse i at føre en aktiv
udenrigspolitik. Det havde været naturligt, at Danmark havde været med i
flere
af de operationer, som er blevet ledet af EU. Det gælder f.eks.
minerydningen i Bosnien (1996) og Kroatien (1998), overvågning af
flygtningesituationen i Kosovo (1998) og genoprettelse af en funktionsdygtig
politistyrke i Albanien (1999). Derudover har man tydeligt mærket, at ESDP nu
er blevet operationel, idet der siden 2003 er iværksat operationer i Congo,
Makedonien og Bosnien-Herzegovina, og senest har operationer i Irak og Sudan
været
diskuteret.
Denne udvikling er i direkte
modstrid med en aktiv dansk udenrigspolitik og begrænser Danmarks
handlemuligheder
med hensyn til at kunne deltage i og påvirke internationale hjælpeopgaver.
Tidsplan
Ligegyldigt hvordan udviklingen af tænkepausen forløber, vil
udviklingen af den europæiske forsvars- og sikkerhedspolitik fortsætte. Det
er
i Danmarks interesse at få størst mulig indflydelse på disse beslutninger.
Derfor bør Danmark have afklaret sin holdning til dette danske forbehold.
Derfor
foreslår vi afholdelse af en folkeafstemning i efteråret 2006, hvilket giver
mulighed for debat af forbeholdet i tænkepausen.
Skriftlig fremsættelse
Lone Dybkjær
(RV):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om ophævelse af det danske forsvarsforbehold.
(Beslutningsforslag nr. B 37).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om en forbeholdsundersøgelse Retsinformation · 10. oktober 2006
- Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om en forbeholdsundersøgelse Retsinformation · 30. maj 2007
- Beretning om tænkepausen og EU's fremtid Retsinformation · 27. juni 2006
- Betænkning over Forslag til lov om Danmarks tilslutning til EU's forfatningstraktat (Danmarks ratifikation m.v. af traktat om en forfatning for Europa) Retsinformation · 5. juli 2005
- Forslag til folketingsbeslutning om folkeafstemning om ophævelse af det danske forsvarsforbehold Retsinformation · 9. december 2002
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om husstandsomdeling af Den Europæiske Forfatning før afholdelse af folkeafstemning den 27. september 2005 Retsinformation · 31. maj 2005