Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af det danske forsvarsforbehold

2005/1 BSF 37Beslutningsforslag som fremsatFolketinget18. november 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 18. november 2005 af

Lone Dybkjær (RV), Elisabeth Arnold (RV),

Marianne Jelved (RV) og Niels Helveg Petersen (RV)

Forslag til folketingsbeslutning

om

ophævelse af det danske forsvarsforbehold

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag om

ophævelse af det danske EU-forbehold, der vedrører forsvarssamarbejdet:

Folketinget opfordrer regeringen til at fremlægge lovforslaget

således, at der kan gennemføres en folkeafstemning om forbeholdet i efteråret

2006, hvor EU’s nuværende tænkepause vedrørende forfatningstraktaten er

gennemført.

Bemærkninger til forslaget

Forfatningstraktaten

Efter folkeafstemningerne om

forfatningstraktaten i Frankrig og Holland i 2005 besluttede EU’s stats-

og

regeringsledere sig for en tænkepause i arbejdet med at gennemføre den nye

forfatningstraktat. Pausen skulle bruges til en debat i de enkelte lande om

borgernes ønsker til det europæiske samarbejde. Folketinget og regeringen har

besluttet ekstraordinært at bevilge 14 mio. kr. til denne debat, som

gennemføres

i et samarbejde med en række EU-bevægelser. Det er tanken, at debatten

afsluttes i maj 2006 med udarbejdelse af en redegørelse, som så kan

videregives

til statsministeren med henblik på drøftelserne på EU-topmødet i juni 2006.

Op

til dette møde er det endvidere vedtaget at afholde en forespørgselsdebat i

Folketinget, hvor partierne redegør for deres opfattelse af det fremtidige

europæiske samarbejde.

Læs alt

Men tænkepause eller ej, det

daglige politiske arbejde i EU fortsætter under de eksisterende traktater,

f.eks.

med kemikaliedirektivet, Lissabonstrategien, sukkerreform, WTO-forhandlinger

og

terrorbekæmpelse. Men tænkepausen har givet anledning til en skærpet

opmærksomhed, f.eks. med hensyn til nærhedsprincippet og borgernes opbakning.

Det skal gennemtænkes, om der er områder, hvor EU skal revurderes.

For Danmarks vedkommende er

tænkepausen en god anledning til også at diskutere de danske forbehold,

herunder navnlig det danske forsvarsforbehold.

Forbeholdene

Efter det danske nej til

Maastrichttraktaten i juni 1992 indledtes forhandlinger mellem Det Radikale

Venstre, Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti. Forhandlingerne

resulterede i oktober 1992 i det såkaldte nationale kompromis, som Venstre,

Det

Konservative Folkeparti, CD og Kristeligt Folkeparti efterfølgende

tilsluttede

sig. Det nationale kompromis blev Danmarks forhandlingsgrundlag på

regeringskonferencen i Edinburgh, hvor Danmark og de øvrige EU-lande enedes

om

en protokol med de fire danske forbehold vedrørende forsvar, retlige og indre

anliggender, det fælles valutasamarbejde samt unionsborgerskab. Forbeholdene

indeholder dels, at Danmark ikke deltager i samarbejdet på de områder, der er

dækket af forbeholdene, dels at Danmark udtrykkeligt fastslår, at Danmark

ikke

vil forhindre de øvrige lande i at gå videre på de pågældende områder.

Skiftende danske regeringer har siden topmødet i 1993 i København kæmpet for,

at der ikke skulle blive A- og B-medlemmer i samarbejdet. Danmark har med

sine

forbehold selv valgt at være B-medlem på disse områder. Det er ikke i Europas

og Danmarks interesse. Mest generende er det at stå uden for udviklingen af

den

fælles udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik.

I disse år bliver der lagt

en række praktiske retningslinjer for samarbejdet om forsvars- og

sikkerhedspolitikken.

Europa er blevet samlet, og der er bred enighed om, at Europa bør spille en

langt større rolle på den globale scene. Der er brug for de europæiske

værdier

som fred, demokrati, menneskerettigheder, social og økonomisk udvikling.

EU har en enestående chance

for aktivt at bidrage til fred og konfliktløsning i verdens brændpunkter.

Danmark

har gennem en lang årrække via sin aktive udenrigspolitik deltaget i

aktioner,

der har skullet bidrage til fred og stabilitet. Men udviklingen mod, at

Europa

i højere grad accepterer sit ansvar og koordinerer flere af disse

operationer,

gør, at Danmark bliver efterladt på et sidespor uden at kunne bidrage og

påvirke beslutninger.

Forsvarsforbeholdet

Arbejdet med den europæiske

sikkerhedsstrategi er taget til i de seneste år. Vedtagelsen af en overordnet

sikkerhedsstrategi i december 2003 er blevet en vigtig ramme for udviklingen

af

EU’s sikkerheds- og forsvarspolitik (ESDP). Her blev der udpeget fem

hovedtrusler: terrorisme, masseødelæggelsesvåben, staters sammenbrud,

organiseret kriminalitet og regionale konflikter. Samtidig har EU langsomt

udbygget sin kapacitet og evne til i højere grad at kunne påtage sig

kriseoperationer, f.eks. på baggrund af henvendelser fra FN. Det vil sige, at

mere og mere af træningen og samarbejdet mellem de europæiske landes

internationale enheder bliver forankret i EU-systemet, hvor Danmark langsomt

vil blive en mindre attraktiv samarbejdspartner i udviklingen af

internationale

styrker.

Denne udvikling vil ikke kun

påvirke danske deltagelsesmuligheder i EU-regi, men i stigende omfang også få

betydning for Danmarks arbejde i andre sikkerhedsorganisationer som f.eks.

NATO

og i det nordiske samarbejde. Endelig kan Danmark som medlem af FN’s

Sikkerhedsråd være med til at overlade fredsopgaver til EU, men Danmark vil

på

grund af forbeholdet være ude af stand til at deltage heri.

Med andre ord: Udviklingen i

EU’s indsats på forsvarsområdet har forskudt sig. EU har ikke planer om

at

udvikle et territorialforsvar i konkurrence med NATO. Det var frygten i 1992.

Derimod har EU besluttet sig for at kunne spille en selvstændig rolle i

krisestyring og fredsbevarende operationer, hvor NATO som et hele ikke er

engageret. EU’s opbygning af et krisestyringsberedskab er en langt

bredere

vifte af muligheder for indgriben med en kraftig vægt på de ikkemilitære

instrumenter.

Opbygningen af ESDP er komplementær og ikke konkurrerende i forhold til

samarbejdet i NATO. Samtidig kan ESDP bruges bredere, idet fundamentet ikke

kun

er baseret på militære foranstaltninger. Udviklingen mod at blande militære

og

civile instrumenter betyder, at Danmark i højere og højere grad bliver

udelukket fra operationer, der benytter sig af civile instrumenter. Da EU på

denne måde sammenkæder det civile og det militære, får Danmark svært ved at

deltage i humanitære missioner, selv med rent civile bidrag. Med Danmarks

traditioner for aktiv deltagelse i fredsbevaring bør Danmark også kunne

deltage

i disse operationer, der ledes af EU. Samtidig er det i høj grad i Danmarks

interesse at være med til at påvirke beslutninger om den fortsatte udbygning

af

de civile aspekter af samarbejdet.

Danmark

står uden for reelle operationer

Forsvarsforbeholdet har

allerede indtil flere gange hindret en aktiv dansk deltagelse, på trods af at

det åbenlyst har stridt imod Danmarks interesse i at føre en aktiv

udenrigspolitik. Det havde været naturligt, at Danmark havde været med i

flere

af de operationer, som er blevet ledet af EU. Det gælder f.eks.

minerydningen i Bosnien (1996) og Kroatien (1998), overvågning af

flygtningesituationen i Kosovo (1998) og genoprettelse af en funktionsdygtig

politistyrke i Albanien (1999). Derudover har man tydeligt mærket, at ESDP nu

er blevet operationel, idet der siden 2003 er iværksat operationer i Congo,

Makedonien og Bosnien-Herzegovina, og senest har operationer i Irak og Sudan

været

diskuteret.

Denne udvikling er i direkte

modstrid med en aktiv dansk udenrigspolitik og begrænser Danmarks

handlemuligheder

med hensyn til at kunne deltage i og påvirke internationale hjælpeopgaver.

Tidsplan

Ligegyldigt hvordan udviklingen af tænkepausen forløber, vil

udviklingen af den europæiske forsvars- og sikkerhedspolitik fortsætte. Det

er

i Danmarks interesse at få størst mulig indflydelse på disse beslutninger.

Derfor bør Danmark have afklaret sin holdning til dette danske forbehold.

Derfor

foreslår vi afholdelse af en folkeafstemning i efteråret 2006, hvilket giver

mulighed for debat af forbeholdet i tænkepausen.

Skriftlig fremsættelse

Lone Dybkjær

(RV):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om ophævelse af det danske forsvarsforbehold.

(Beslutningsforslag nr. B 37).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter