Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om husstandsomdeling af Den Europæiske Forfatning før afholdelse af folkeafstemning den 27. september 2005

2004/2 BTB 15Betænkning over beslutningsforslagFolketinget31. maj 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Europaudvalget den 20. maj 2005

Betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om

husstandsomdeling af Den Europæiske Forfatning før afholdelse af

folkeafstemning

den 27. september 2005

[af Kristian Thulesen Dahl (DF)

m.fl.]

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 11. marts 2005 og var til

1. behandling den 29. april 2005. Beslutningsforslaget blev efter 1.

behandling

henvist til behandling i Europaudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(V, S, KF, RV og SF) indstiller beslutningsforslaget til

forkastelse.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget bemærker, at Socialdemokratiet

finder det afgørende, at befolkningen får mulighed for at kende den traktat,

vi

skal stemme om. Traktaten er vigtig, da den sætter rammerne og reglerne

for det fællesskab, vi har om samarbejdet i EU. Dem, der alene ønsker en

kortere udgave af traktatens indhold, skal have adgang til pjecer med

oplysning om traktatens indhold.

Beslutningsforslaget om at sende traktatens 324 sider ud

Læs alt

til alle husstande i Danmark risikerer med rette at blive opfattet

som spild af offentlige ressourcer. Socialdemokratiet finder

det

derimod afgørende, at alle, der ønsker det, kan få forslaget til forfatning

udleveret. Alle, der vil læse bare én linje i traktaten, skal ikke være i

tvivl

om, at traktaten er til rådighed. Socialdemokratiet er overbevist om, at

den del af befolkningen, der ønsker at læse traktaten, vil være

parat til

at skaffe sig et gratis eksemplar på det nærmeste bibliotek

eller på

det nærmeste posthus. Hvis man ikke selv har mulighed for at

afhente

traktaten, er der mulighed for at bestille præcis det materiale, man

ønsker i Folketingets EU-oplysning. Denne løsning forekommer langt mere

tidssvarende og er allerede en stor succes, idet Folketingets

EU-oplysning

har udleveret mere end 50.000 eksemplarer af

forfatningstraktaten.

Socialdemokratiet ønsker ligeledes,

at forfatningstraktaten udleveres i relevante statslige og

kommunale kontorer, hvor borgerne jævnligt kommer, men støtter

ikke det foreliggende

beslutningsforslag.

Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget bemærker, at Det

Radikale Venstre ikke kan støtte forslaget. Det Radikale Venstre finder, at

de

iværksatte initiativer, der sikrer, at alle gratis kan rekvirere den

samlede tekst samt andet materiale, herunder også det, der er udarbejdet af

Folketingets EU-oplysning, er gode. Det Radikale Venstre mener ikke, at en

husstandsomdeling af forfatningstraktaten er den rigtige måde at fremme

oplysningsarbejdet på. Derfor kan Det Radikale Venstre ikke støtte forslaget.

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget kan ikke støtte

Dansk Folkepartis beslutningsforslag. For Socialistisk Folkeparti er det

afgørende,

at vi får en god og grundig debat om forfatningstraktaten − en debat,

der

når ud til danskerne, så den enkelte dansker oplever, at han eller hun har et

godt grundlag at tage stilling på, når der afholdes folkeafstemning. Vi

finder

det ligeledes vigtigt, at så mange danskere som muligt deltager i

folkeafstemningen.

Opgaven er at tilrettelægge informations- og oplysningsarbejdet

på en måde, så den enkelte oplever, at han eller hun virkelig har mulighed

for

at få svar på de mange spørgsmål, der kommer op undervejs. Hvordan det sikres

bedst, findes der ikke noget objektivt rigtigt svar på. Informationsstrategi

kan altid diskuteres, men mest muligt materiale er ikke nødvendigvis det

samme

som bedst mulig oplysning. Det er der mange eksempler på.

Socialistisk Folkeparti har i sine diskussioner om den bedst

mulige oplysning taget udgangspunkt i de mange års erfaringer, der er med

folkeafstemninger herhjemme, herunder erfaringerne fra Folketingets

EU-oplysning. De peger på, at langt de fleste foretrækker, at de selv gennem

telefonrøret, via internettet eller via debatmøder kan vælge, hvad de ønsker

ind ad brevsprækken.

Socialistisk Folkeparti har på denne baggrund anbefalet, at der

stilles rigeligt med midler til rådighed for oplysningsarbejdet, at de bliver

fordelt lige mellem tilhængere og modstandere, og at Folketingets

EU-oplysning

får mulighed for også ved denne folkeafstemning at etablere en hotline, der

kan

give svar på såvel specifikke som brede spørgsmål. Vi har endvidere lagt vægt

på, at der udsendes en brugervenlig gennemgang af, hvad der ændres med

forfatningstraktaten, at der udsendes faktablade, at det bliver let og gratis

at få forfatningstraktaten via biblioteker, posthuse, bestillingskuponer i

dagblade m.v., og at man ligeledes let og gratis kan få lovforslaget med

bilag,

partiernes materiale m.v.

Et

mindretal

i

udvalget (DF og EL) indstiller beslutningsforslaget til

vedtagelse uændret.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at

udenrigsministeren den 29. april 2005 under 1. behandling af

beslutningsforslaget om en husstandsomdeling af EU-forfatningen udtalte: »Den

juleleg gider jeg altså ikke.« Det har efterfølgende vist sig at være

regeringen, der legede julelege. For det har mildest talt været kaotisk at få

reelle tal ud af regeringen, der viste prisen for en husstandsomdeling af

forfatningen.

Først erklærede statsministeren, hvad der senere blev kaldt »et

meget groft skøn«, at prisen ville være i omegnen af 150 mio. kr. for

trykning,

opsætning og distribution. Det skulle i sandhed vise sig at være et groft

skøn,

for efterfølgende oplystes det igennem Finansudvalget (jf. Europaudvalget

alm.

del – bilag 131), at den reelle pris faktisk kun udgjorde en femtedel,

nemlig

35 mio. kr. Det er i sig selv usmageligt, at man skal beskyldes for at lege

julelege med regeringen, mens selv samme regering smider om sig med tal, der

overhovedet ikke har hold i virkeligheden, og oven i købet lader sin

afvisning

af Dansk Folkepartis forslag basere sig på disse forkerte tal.

Efter at det blev kendt, at prisen i virkeligheden var 35 mio. kr.,

har Socialistisk Folkeparti meddelt, at de under disse forudsætninger kan

støtte forslaget. Partiets formand, Villy Søvndal, udtaler i Politiken den 7.

maj

2005: »Det tunge argument før var økonomien. Hvis man skulle bruge 150

millioner kroner på at husstandsomdele, var det rigtig mange penge. Men hvis

tallet er en fjerdedel, synes jeg, det er en anden diskussion, og så mener

jeg,

at den bør husstandsomdeles.«

Efterfølgende er der fremkommet tilbud fra Danske

Distriktsblade, der gør det muligt at foretage en husstandsomdeling sammen

med

de lokale ugeaviser for 16 mio. kr. Altså er det nu muligt at gennemføre

Dansk

Folkepartis forslag til næsten en tiendedel af det »grove skøn«, som

statsministeren

oprindelig anvendte til at afvise forslaget.

Dansk Folkeparti anfører, at man naturligvis kan have en

principiel holdning til, at EU-forfatningen ikke skal sendes ud til de danske

husstande; at folk selv har ansvaret for at skaffe sig oplysning og ikke skal

have materiale uden selv at gøre en indsats. Det er bare ikke den

argumentation,

som regeringen har lagt til grund, når den vedholdende har forsøgt at tale

priserne op i astronomiske højder. Derfor burde regeringspartierne kunne

følge

Socialistisk Folkepartis eksempel og erkende, at de 16 mio. kr. vil være

givet

godt ud.

Dansk Folkeparti finder, at årsagen til afvisningen af Dansk

Folkepartis forslag formodentlig bygger på noget helt andet. At få et ja den

27. september, er for japartierne på Christiansborg langt vigtigere, end det

er, at folk reelt ved, hvad det er, der skal stemmes om. Man slår derfor syv

kors for sig over for dette beslutningsforslag, fordi man udmærket ved, at

mange vil blive chokerede over at se, hvor vidstrakte magtoverdragelser EU

med

denne forfatning får fra medlemslandene. Hvis det går op for befolkningen,

hvor

ubetydelig Danmark bliver i EU-samarbejdet, frygter jasigerne, at de får et

nej

den 27. september. Derfor skal folk ikke have forfatningen ind af døren, men

skal alene bombarderes med den ensidige japropaganda, som et stort flertal af

partier på Christiansborg, et stort flertal af fagforeninger og en næsten

ensidig medieverden vil fremføre med uanet kapital- og gennemslagskraft frem

til den 27. september.

Dansk Folkeparti nærer en dybtfølt modstand mod EU’s

centralistiske detailregulering af landene ned i de mindste enkeltheder. En

sådan regulering vil blive kraftigere og mere vidtrækkende, hvis forfatningen

bliver vedtaget. Faktisk er der ingen, der kender grænserne for EU’s

altid

flydende grænser for, hvor EU kan eller ikke kan lovgive. Den eneste, der

sætter grænsen, er EF-Domstolen, som ikke bare har en forhistorie som den

mest

integrationsivrige instans i EU, men som også får udvidet sine beføjelser

mærkbart med forfatningen. Bl.a. er charteret om grundlæggende rettigheder i

forfatningens del II et kaos af udefinerede politiske områder, som fremover

bliver underlagt EF-Domstolens regulering. Danske politikeres indflydelse på

Danmark bliver endnu en gang formindsket. Der bliver mere EU i Danmark, men

desværre langt mindre Danmark i EU.

Dansk Folkeparti er enigt i, at beslutninger om så vidtrækkende

magtoverdragelser til internationale fora naturligt skal ske ved

folkeafstemninger. Men folkeafstemninger er ikke i sig selv en garanti for,

at

det er den rette konklusion, der nås. Det opnås kun med oplyste

folkeafstemninger.

Og det er på denne baggrund, at Dansk Folkeparti nærer et ønske om, at alle

uden selv at skulle foretage sig noget får lejlighed til at læse i

forfatningen, uanset om det så bliver en nærlæsning eller en løs

gennembladring. Det afgørende er, at folk ikke skal foretage sig en masse for

at bestille forfatningen, men i god tid inden folkeafstemningen automatisk

modtager den.

Dansk Folkeparti mener, at dette også er en måde, hvorpå man kan

signalere, hvor vigtig denne afstemning er, og at det er vigtigt, at alle

kommer af huse den 27. september og afgør Danmarks fremtid. Lader vi det være

op til den enkelte selv at skaffe sig forfatningen, mister Folketinget den

positive

signalværdi om, hvor afgørende vigtig denne afstemning er.

Netop fordi det er så afgørende at sende et positivt signal til

vælgerne, valgte Dansk Folkeparti også at sende sit beslutningsforslag i

høring

blandt en række interesseorganisationer. Mange har meldt tilbage med så vel

positive som afvisende bemærkninger. Det vil være for vidtrækkende her i

betænkningen at referere alle de synspunkter, der er kommet til udtryk, men

særlig svaret fra Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) fortjener at blive bemærket,

fordi DUF i sit daglige virke beskæftiger sig med folkeoplysning og

demokratisk

engagement.

I sit svar skriver DUF: »Tak

for Jeres venlige brev og Dansk Folkepartis forslag om at husstandsomdele

EU-forfatningen til alle danske hjem. Det er et forslag, som vi bakker op i

Dansk Ungdoms Fællesråd! Det er vores opfattelse, at demokrati ikke kommer af

sig selv. Det skal passes, udfordres og plejes. Det er derfor naturligt, at

danskerne med egne øjne selv kan danne sig et indtryk af forslaget til

EU-forfatningen - uden at det har været gennem et politisk »filter«. Vi er

således

enige i Dansk Folkepartis målsætning om at styrke kvaliteten i

beslutningsprocessen. Det kan - også - ske ved at husstandsomdele forslaget.

Det er dog også vores opfattelse, at der skal en oplysningsindsats til

derudover, der sikrer at danskerne er klar over hvilke konsekvenser en

eventuel

vedtagelse af EU-forfatningen kan få for borgerne i Danmark og i resten af

Europa.« DUF har endvidere efterfølgende tilkendegivet, at de finder det

vigtigt, at der udsendes en folkelig udgave af forfatningen.

Dansk Folkeparti finder, at det er

forunderligt, at kun tre af Folketingets syv partier deler dette synspunkt.

Det

er forunderligt, at statsministeren kan regne 135 mio. kr. forkert, når det

gælder et så centralt forslag. Det er forunderligt, at udenrigsministeren

finder anledning til at beskylde Dansk Folkeparti for at lege julelege i

stedet

for at bekymre sig om at højne oplysningsniveauet op til afstemningen. Og det

er forunderligt, at japartierne på den ene side vil påberåbe sig en fair og

saglig oplysningskampagne og på den anden side afviser Dansk Folkepartis

forslag, uagtet at jasidens kampagne i forvejen er støttet af magtfulde og

kapitalstærke grupper som medierne, industrien og fagforeningerne.

Under 1.behandling af beslutningsforslaget den 29. april 2005

gav flere af de ordførere, der anbefaler et ja til forfatningen, utvetydigt

udtryk for, at forfatningen er mere enkelt opbygget og langt lettere at læse

end nogen af de foregående traktater. Alene af denne grund forekommer det jo

så

forunderligt, at man ikke vil medvirke til en husstandsomdeling. Kort sagt

har

hele forløbet været forunderligt og et skoleeksempel på, hvor meget

japartierne

er villige til at gøre for at sikre sig et ja til EU-forfatningen. Alene dét

burde få de fleste vælgere til at genoverveje, om jasidens argumentation, der

spænder fra nærmest ekstatiske jubeludbrud til vrede trusler om økonomisk

stagnation, ikke er mere propaganda end egentlig oplysning. Den diskussion

havde en husstandsomdeling fuldstændig stoppet. Det er forunderligt, at kun

Socialistisk

Folkeparti blandt japartierne har kunnet gennemskue dette.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på

tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i

udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

Charlotte Antonsen (V)

nfmd.

Erling Bonnesen (V)

Jens Kirk (V)

Kristian Pihl Lorentzen (V)

Ellen Trane Nørby (V)

Morten Messerschmidt (DF)

Martin Henriksen (DF)

Helle Sjelle (KF)

Jakob Axel Nielsen (KF)

Svend Auken (S)

Lene Jensen (S)

Niels Sindal (S)

Jens Peter Vernersen (S)

Elisabeth Arnold (RV)

fmd.

Lone Dybkjær (RV)

Anne Grete Holmsgaard (SF)

Frank Aaen (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og

Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Fólkaflokkurin (FF)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 15

Bilagsnr.

Titel

1

1. udkast til betænkning

Lignende dokumenter