Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om husstandsomdeling af Den Europæiske Forfatning før afholdelse af folkeafstemning den 27. september 2005
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Europaudvalget den 20. maj 2005
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om
husstandsomdeling af Den Europæiske Forfatning før afholdelse af
folkeafstemning
den 27. september 2005
[af Kristian Thulesen Dahl (DF)
m.fl.]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 11. marts 2005 og var til
1. behandling den 29. april 2005. Beslutningsforslaget blev efter 1.
behandling
henvist til behandling i Europaudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(V, S, KF, RV og SF) indstiller beslutningsforslaget til
forkastelse.
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget bemærker, at Socialdemokratiet
finder det afgørende, at befolkningen får mulighed for at kende den traktat,
vi
skal stemme om. Traktaten er vigtig, da den sætter rammerne og reglerne
for det fællesskab, vi har om samarbejdet i EU. Dem, der alene ønsker en
kortere udgave af traktatens indhold, skal have adgang til pjecer med
oplysning om traktatens indhold.
Beslutningsforslaget om at sende traktatens 324 sider ud
Læs alt
til alle husstande i Danmark risikerer med rette at blive opfattet
som spild af offentlige ressourcer. Socialdemokratiet finder
det
derimod afgørende, at alle, der ønsker det, kan få forslaget til forfatning
udleveret. Alle, der vil læse bare én linje i traktaten, skal ikke være i
tvivl
om, at traktaten er til rådighed. Socialdemokratiet er overbevist om, at
den del af befolkningen, der ønsker at læse traktaten, vil være
parat til
at skaffe sig et gratis eksemplar på det nærmeste bibliotek
eller på
det nærmeste posthus. Hvis man ikke selv har mulighed for at
afhente
traktaten, er der mulighed for at bestille præcis det materiale, man
ønsker i Folketingets EU-oplysning. Denne løsning forekommer langt mere
tidssvarende og er allerede en stor succes, idet Folketingets
EU-oplysning
har udleveret mere end 50.000 eksemplarer af
forfatningstraktaten.
Socialdemokratiet ønsker ligeledes,
at forfatningstraktaten udleveres i relevante statslige og
kommunale kontorer, hvor borgerne jævnligt kommer, men støtter
ikke det foreliggende
beslutningsforslag.
Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget bemærker, at Det
Radikale Venstre ikke kan støtte forslaget. Det Radikale Venstre finder, at
de
iværksatte initiativer, der sikrer, at alle gratis kan rekvirere den
samlede tekst samt andet materiale, herunder også det, der er udarbejdet af
Folketingets EU-oplysning, er gode. Det Radikale Venstre mener ikke, at en
husstandsomdeling af forfatningstraktaten er den rigtige måde at fremme
oplysningsarbejdet på. Derfor kan Det Radikale Venstre ikke støtte forslaget.
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget kan ikke støtte
Dansk Folkepartis beslutningsforslag. For Socialistisk Folkeparti er det
afgørende,
at vi får en god og grundig debat om forfatningstraktaten − en debat,
der
når ud til danskerne, så den enkelte dansker oplever, at han eller hun har et
godt grundlag at tage stilling på, når der afholdes folkeafstemning. Vi
finder
det ligeledes vigtigt, at så mange danskere som muligt deltager i
folkeafstemningen.
Opgaven er at tilrettelægge informations- og oplysningsarbejdet
på en måde, så den enkelte oplever, at han eller hun virkelig har mulighed
for
at få svar på de mange spørgsmål, der kommer op undervejs. Hvordan det sikres
bedst, findes der ikke noget objektivt rigtigt svar på. Informationsstrategi
kan altid diskuteres, men mest muligt materiale er ikke nødvendigvis det
samme
som bedst mulig oplysning. Det er der mange eksempler på.
Socialistisk Folkeparti har i sine diskussioner om den bedst
mulige oplysning taget udgangspunkt i de mange års erfaringer, der er med
folkeafstemninger herhjemme, herunder erfaringerne fra Folketingets
EU-oplysning. De peger på, at langt de fleste foretrækker, at de selv gennem
telefonrøret, via internettet eller via debatmøder kan vælge, hvad de ønsker
ind ad brevsprækken.
Socialistisk Folkeparti har på denne baggrund anbefalet, at der
stilles rigeligt med midler til rådighed for oplysningsarbejdet, at de bliver
fordelt lige mellem tilhængere og modstandere, og at Folketingets
EU-oplysning
får mulighed for også ved denne folkeafstemning at etablere en hotline, der
kan
give svar på såvel specifikke som brede spørgsmål. Vi har endvidere lagt vægt
på, at der udsendes en brugervenlig gennemgang af, hvad der ændres med
forfatningstraktaten, at der udsendes faktablade, at det bliver let og gratis
at få forfatningstraktaten via biblioteker, posthuse, bestillingskuponer i
dagblade m.v., og at man ligeledes let og gratis kan få lovforslaget med
bilag,
partiernes materiale m.v.
Et
mindretal
i
udvalget (DF og EL) indstiller beslutningsforslaget til
vedtagelse uændret.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at
udenrigsministeren den 29. april 2005 under 1. behandling af
beslutningsforslaget om en husstandsomdeling af EU-forfatningen udtalte: »Den
juleleg gider jeg altså ikke.« Det har efterfølgende vist sig at være
regeringen, der legede julelege. For det har mildest talt været kaotisk at få
reelle tal ud af regeringen, der viste prisen for en husstandsomdeling af
forfatningen.
Først erklærede statsministeren, hvad der senere blev kaldt »et
meget groft skøn«, at prisen ville være i omegnen af 150 mio. kr. for
trykning,
opsætning og distribution. Det skulle i sandhed vise sig at være et groft
skøn,
for efterfølgende oplystes det igennem Finansudvalget (jf. Europaudvalget
alm.
del – bilag 131), at den reelle pris faktisk kun udgjorde en femtedel,
nemlig
35 mio. kr. Det er i sig selv usmageligt, at man skal beskyldes for at lege
julelege med regeringen, mens selv samme regering smider om sig med tal, der
overhovedet ikke har hold i virkeligheden, og oven i købet lader sin
afvisning
af Dansk Folkepartis forslag basere sig på disse forkerte tal.
Efter at det blev kendt, at prisen i virkeligheden var 35 mio. kr.,
har Socialistisk Folkeparti meddelt, at de under disse forudsætninger kan
støtte forslaget. Partiets formand, Villy Søvndal, udtaler i Politiken den 7.
maj
2005: »Det tunge argument før var økonomien. Hvis man skulle bruge 150
millioner kroner på at husstandsomdele, var det rigtig mange penge. Men hvis
tallet er en fjerdedel, synes jeg, det er en anden diskussion, og så mener
jeg,
at den bør husstandsomdeles.«
Efterfølgende er der fremkommet tilbud fra Danske
Distriktsblade, der gør det muligt at foretage en husstandsomdeling sammen
med
de lokale ugeaviser for 16 mio. kr. Altså er det nu muligt at gennemføre
Dansk
Folkepartis forslag til næsten en tiendedel af det »grove skøn«, som
statsministeren
oprindelig anvendte til at afvise forslaget.
Dansk Folkeparti anfører, at man naturligvis kan have en
principiel holdning til, at EU-forfatningen ikke skal sendes ud til de danske
husstande; at folk selv har ansvaret for at skaffe sig oplysning og ikke skal
have materiale uden selv at gøre en indsats. Det er bare ikke den
argumentation,
som regeringen har lagt til grund, når den vedholdende har forsøgt at tale
priserne op i astronomiske højder. Derfor burde regeringspartierne kunne
følge
Socialistisk Folkepartis eksempel og erkende, at de 16 mio. kr. vil være
givet
godt ud.
Dansk Folkeparti finder, at årsagen til afvisningen af Dansk
Folkepartis forslag formodentlig bygger på noget helt andet. At få et ja den
27. september, er for japartierne på Christiansborg langt vigtigere, end det
er, at folk reelt ved, hvad det er, der skal stemmes om. Man slår derfor syv
kors for sig over for dette beslutningsforslag, fordi man udmærket ved, at
mange vil blive chokerede over at se, hvor vidstrakte magtoverdragelser EU
med
denne forfatning får fra medlemslandene. Hvis det går op for befolkningen,
hvor
ubetydelig Danmark bliver i EU-samarbejdet, frygter jasigerne, at de får et
nej
den 27. september. Derfor skal folk ikke have forfatningen ind af døren, men
skal alene bombarderes med den ensidige japropaganda, som et stort flertal af
partier på Christiansborg, et stort flertal af fagforeninger og en næsten
ensidig medieverden vil fremføre med uanet kapital- og gennemslagskraft frem
til den 27. september.
Dansk Folkeparti nærer en dybtfølt modstand mod EU’s
centralistiske detailregulering af landene ned i de mindste enkeltheder. En
sådan regulering vil blive kraftigere og mere vidtrækkende, hvis forfatningen
bliver vedtaget. Faktisk er der ingen, der kender grænserne for EU’s
altid
flydende grænser for, hvor EU kan eller ikke kan lovgive. Den eneste, der
sætter grænsen, er EF-Domstolen, som ikke bare har en forhistorie som den
mest
integrationsivrige instans i EU, men som også får udvidet sine beføjelser
mærkbart med forfatningen. Bl.a. er charteret om grundlæggende rettigheder i
forfatningens del II et kaos af udefinerede politiske områder, som fremover
bliver underlagt EF-Domstolens regulering. Danske politikeres indflydelse på
Danmark bliver endnu en gang formindsket. Der bliver mere EU i Danmark, men
desværre langt mindre Danmark i EU.
Dansk Folkeparti er enigt i, at beslutninger om så vidtrækkende
magtoverdragelser til internationale fora naturligt skal ske ved
folkeafstemninger. Men folkeafstemninger er ikke i sig selv en garanti for,
at
det er den rette konklusion, der nås. Det opnås kun med oplyste
folkeafstemninger.
Og det er på denne baggrund, at Dansk Folkeparti nærer et ønske om, at alle
uden selv at skulle foretage sig noget får lejlighed til at læse i
forfatningen, uanset om det så bliver en nærlæsning eller en løs
gennembladring. Det afgørende er, at folk ikke skal foretage sig en masse for
at bestille forfatningen, men i god tid inden folkeafstemningen automatisk
modtager den.
Dansk Folkeparti mener, at dette også er en måde, hvorpå man kan
signalere, hvor vigtig denne afstemning er, og at det er vigtigt, at alle
kommer af huse den 27. september og afgør Danmarks fremtid. Lader vi det være
op til den enkelte selv at skaffe sig forfatningen, mister Folketinget den
positive
signalværdi om, hvor afgørende vigtig denne afstemning er.
Netop fordi det er så afgørende at sende et positivt signal til
vælgerne, valgte Dansk Folkeparti også at sende sit beslutningsforslag i
høring
blandt en række interesseorganisationer. Mange har meldt tilbage med så vel
positive som afvisende bemærkninger. Det vil være for vidtrækkende her i
betænkningen at referere alle de synspunkter, der er kommet til udtryk, men
særlig svaret fra Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) fortjener at blive bemærket,
fordi DUF i sit daglige virke beskæftiger sig med folkeoplysning og
demokratisk
engagement.
I sit svar skriver DUF: »Tak
for Jeres venlige brev og Dansk Folkepartis forslag om at husstandsomdele
EU-forfatningen til alle danske hjem. Det er et forslag, som vi bakker op i
Dansk Ungdoms Fællesråd! Det er vores opfattelse, at demokrati ikke kommer af
sig selv. Det skal passes, udfordres og plejes. Det er derfor naturligt, at
danskerne med egne øjne selv kan danne sig et indtryk af forslaget til
EU-forfatningen - uden at det har været gennem et politisk »filter«. Vi er
således
enige i Dansk Folkepartis målsætning om at styrke kvaliteten i
beslutningsprocessen. Det kan - også - ske ved at husstandsomdele forslaget.
Det er dog også vores opfattelse, at der skal en oplysningsindsats til
derudover, der sikrer at danskerne er klar over hvilke konsekvenser en
eventuel
vedtagelse af EU-forfatningen kan få for borgerne i Danmark og i resten af
Europa.« DUF har endvidere efterfølgende tilkendegivet, at de finder det
vigtigt, at der udsendes en folkelig udgave af forfatningen.
Dansk Folkeparti finder, at det er
forunderligt, at kun tre af Folketingets syv partier deler dette synspunkt.
Det
er forunderligt, at statsministeren kan regne 135 mio. kr. forkert, når det
gælder et så centralt forslag. Det er forunderligt, at udenrigsministeren
finder anledning til at beskylde Dansk Folkeparti for at lege julelege i
stedet
for at bekymre sig om at højne oplysningsniveauet op til afstemningen. Og det
er forunderligt, at japartierne på den ene side vil påberåbe sig en fair og
saglig oplysningskampagne og på den anden side afviser Dansk Folkepartis
forslag, uagtet at jasidens kampagne i forvejen er støttet af magtfulde og
kapitalstærke grupper som medierne, industrien og fagforeningerne.
Under 1.behandling af beslutningsforslaget den 29. april 2005
gav flere af de ordførere, der anbefaler et ja til forfatningen, utvetydigt
udtryk for, at forfatningen er mere enkelt opbygget og langt lettere at læse
end nogen af de foregående traktater. Alene af denne grund forekommer det jo
så
forunderligt, at man ikke vil medvirke til en husstandsomdeling. Kort sagt
har
hele forløbet været forunderligt og et skoleeksempel på, hvor meget
japartierne
er villige til at gøre for at sikre sig et ja til EU-forfatningen. Alene dét
burde få de fleste vælgere til at genoverveje, om jasidens argumentation, der
spænder fra nærmest ekstatiske jubeludbrud til vrede trusler om økonomisk
stagnation, ikke er mere propaganda end egentlig oplysning. Den diskussion
havde en husstandsomdeling fuldstændig stoppet. Det er forunderligt, at kun
Socialistisk
Folkeparti blandt japartierne har kunnet gennemskue dette.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i
udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
Charlotte Antonsen (V)
nfmd.
Erling Bonnesen (V)
Jens Kirk (V)
Kristian Pihl Lorentzen (V)
Ellen Trane Nørby (V)
Morten Messerschmidt (DF)
Martin Henriksen (DF)
Helle Sjelle (KF)
Jakob Axel Nielsen (KF)
Svend Auken (S)
Lene Jensen (S)
Niels Sindal (S)
Jens Peter Vernersen (S)
Elisabeth Arnold (RV)
fmd.
Lone Dybkjær (RV)
Anne Grete Holmsgaard (SF)
Frank Aaen (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og
Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Fólkaflokkurin (FF)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende B 15
Bilagsnr.
Titel
1
1. udkast til betænkning
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om husstandsomdeling af Den Europæiske Forfatning før afholdelse af folkeafstemning den 27. september 2005 Retsinformation · 11. marts 2005
- Betænkning over Forslag til lov om Danmarks tilslutning til EU's forfatningstraktat (Danmarks ratifikation m.v. af traktat om en forfatning for Europa) Retsinformation · 5. juli 2005
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om at nedlægge veto mod eller afholde folkeafstemning forud for enhver overdragelse af yderligere magt til Den Europæiske Union Retsinformation · 31. maj 2024
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af de danske forbehold Retsinformation · 6. maj 2003
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om at afholde folkeafstemning om Danmarks tilslutning til den internationale traktat om en styrket økonomisk union Retsinformation · 3. maj 2012
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om at modvirke EU's servicedirektiv Retsinformation · 20. juni 2005