Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om folkeafstemning om ophævelse af det danske forsvarsforbehold

2002/1 BSF 52Beslutningsforslag som fremsatFolketinget9. december 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 9. december 2002 af

Jann Sjursen (KRF), Tove Videbæk (KRF),

Bodil Kornbek (KRF) og Mogens Nørgå

;rd Pedersen (KRF)

Forslag til folketingsbeslutning

om folkeafstemning om ophævelse af det danske

forsvarsforbehold

Folketinget opfordrer regeringen til at tage initiativ

til, at der inden udgangen af 2003 gennemføres en folkeafstemning om

ophævelse af det danske forsvarsforbehold som fastlagt i

Edinburghaftalen af 12. december 1992 og Amsterdamtraktaten af 2. oktober

1997.

Bemærkninger til forslaget

Ifølge aftalen mellem syv af

Folketingets partier i forbindelse med indgåelsen af »det nationale

kompromis« af 30. oktober 1992 (memorandummet »Danmark i Europa«) kan

Danmarks holdning til forsvarsforbeholdet og de tre øvrige forbehold

kun ændres gennem en ny folkeafstemning.

Forslagsstillerne finder, at de vigtigste begrundelser for

indførelsen af forsvarsforbeholdet ikke længere er aktuelle, og

at Danmark på grund af forbeholdet har mistet indflydelse på et

område, hvor Danmark har en klar interesse i at deltage. En afskaffelse

af forbeholdet er derfor efter forslagsstillernes opfattelse i Danmarks

interesse.

Hovedargumentet for indførelsen af

forsvarsforbeholdet var bekymringen for den udvikling i EU’s

fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, man på daværende

tidspunkt mente at kunne forvente. To perspektiver var på det tidspunkt

særligt fremme i debatten. Det var en bekymring for, at det i

Maastrichttraktaten skitserede samarbejde på forsvarsområdet dels

Læs alt

ville underminere Danmarks suverænitet og resultere i en

europahær i EU-regi og dels ville svække NATO-samarbejdet

på grund af udsigten til opbygningen af en parallel

forsvarsorganisation i WEU-regi. Udviklingen i EU’s fælles

udenrigs- og sikkerhedspolitik efter 1993, ikke mindst samarbejdet på

forsvarsområdet, er imidlertid gået i en anden retning.

EU’s indsatsmuligheder på forsvarsområdet

er i henhold til Amsterdamtraktaten begrænset til udførelse af

snævert definerede opgaver inden for »den bløde del« af

sikkerhedspolitikken, de såkaldte Petersbergopgaver. Det drejer sig om

humanitære opgaver og redningsindsatser, fredsbevarende og

fredsskabende opgaver samt kampopgaver i forbindelse med krisestyring. Det er

opgaver, der prioriteres højt i Danmarks udenrigs- og

sikkerhedspolitik.

For at EU kan udføre en operation, der

medfører anvendelse af militær kapacitet, kræver det, at

ingen medlemslande modsætter sig operationen. Endvidere kan hvert

enkelt medlemsland fravælge at tilmelde styrker til en given operation.

EU og NATO har i forbindelse med de såkaldte Berlin-

og Berlin-plus-aftaler fra henholdsvis 1996 og 1999 opnået enighed om

et forsvarsmæssigt samarbejde og en fremtidig arbejdsdeling i Europa.

Der er blevet fastlagt principper for konsultation med NATO om militære

spørgsmål og fastlagt rammer for de måder, hvorpå

forbindelserne mellem EU og NATO kan udvikles. Det omfatter

sikkerhedsspørgsmål, kapacitetsmål, betingelserne for

EU’s adgang til NATO’s aktiver samt fastlæggelse af

permanente konsultationsordninger. EU’s udrykningsstyrkers

begrænsede størrelse medfører yderligere, at mere

omfattende krisestyringsoperationer fortsat skal varetages af NATO. EU’s

forsvars- og sikkerhedspolitik udgør desuden ingen trussel mod

NATO’s varetagelse af territorialforsvaret, da dette fortsat ligger i de

enkelte medlemsstaters og NATO’s regi.

Forsvarsforbeholdet har bevirket, at Danmark har

måttet undlade at deltage i en række vigtige humanitære

operationer på Balkan, f.eks. planlægning af evakueringsopgaver,

minerydning, levering af nødhjælp og politiopgaver, alene fordi

disse operationer foregik i EU-regi og omfattede militært personel.

Tilsvarende må Danmark på grund af forbeholdet opgive at deltage

i NATO’s fredsbevarende indsats i Makedonien, hvis operationen som

forventet overgår til EU’s ledelse.

FN har tilkendegivet, at man fremover i højere grad

vil basere sine sikkerhedsrelaterede indsatser på regionale styrker,

hvorfor det må forventes, at EU på mandat fra FN fremover skal

varetage og lede operationer af Petersbergtypen i EU’s

nærområder. I så fald bliver det på grund af

forsvarsforbeholdet uden dansk deltagelse, hvis operationerne omfatter

militært personel.

I forbindelse med EU’s forestående udvidelse

har ingen af ansøgerlandene taget forbehold på

forsvarsområdet, ligesom samarbejdet på dette område

også står åbent for europæiske lande, som ikke er

medlemmer af EU. Fastholdelse af forbeholdet vil derfor alt i alt bevirke, at

Danmark i et stærkt udvidet EU vil tale med mindre vægt i

forbindelse med forsvars- og sikkerhedspolitiske initiativer i EU-regi.

Forsvarsforbeholdet betyder også, at Danmark ikke

kan justere sin nationale forsvars- og sikkerhedspolitik efter denne

udvikling. Forsvarsforbeholdet skader derfor ikke kun Danmarks indflydelse i

EU, men også i NATO. Ligeledes afskærer forbeholdet Danmark fra

at få indflydelse på den fremtidige europæiske forsvars- og

sikkerhedspolitik.

Forslagsstillerne bifalder forsvarssamarbejdets

nuværende funktion og de rammer, samarbejdet udspilles inden for.

EU-samarbejdet på forsvarsområdet har ikke som forventet

undermineret medlemsstaternes suverænitet på

forsvarsområdet, det har ikke resulteret i en europahær, der har

råderet over medlemsstaternes forsvarsstyrker, og det har ikke

svækket NATO-samarbejdet. Forslagsstillerne ønsker på

baggrund af denne udvikling i EU’s samarbejde på

forsvarsområdet en folkeafstemning i 2003 for at give befolkningen

mulighed for at få afskaffet forsvarsforbeholdet.

Forslagsstillerne ønsker dog at få

traktatfæstet tre betingelser for et fremtidigt forsvarssamarbejde i

EU: aktioner uden for EU’s egne grænser skal kun kunne finde sted

med mandat fra FN; de enkelte medlemsstaters mulighed for at fravælge

deltagelse i specifikke opgaver skal fastholdes; og EU-styrkerne skal

sammensættes af medlemslandenes egne styrker, således at en

egentlig EU-hær med egen værnepligt undgås.

Forslagsstillerne ønsker, at den danske befolkning

skal have mulighed for at tage stilling til de fire danske forbehold hver for

sig, hvorfor en eventuel ophævelse af de tre øvrige forbehold

bør finde sted ved separate folkeafstemninger. Det skal i den

sammenhæng understreges, at forslagsstillerne ikke finder en

folkeafstemning om det danske euroforbehold aktuel, da den danske befolkning

tog klar stilling til dette forbehold så sent som i efteråret

2000. Det enkelte forbehold skal således kun diskuteres, når der

er gode og saglige argumenter for at tage forbeholdet op til fornyet

overvejelse.

EU’s seneste forhandlinger om overtagelse af

NATO’s fredsoperationer i Makedonien vil medføre, at Danmark

udelukkes fra at deltage i operationen fremover. En sådan udelukkelse

af dansk deltagelse mener forslagsstillerne understreger relevansen og

nødvendigheden af en snarlig folkeafstemning om ophævelse af

forsvarsforbeholdet.

Skriftlig fremsættelse

Jann Sjursen

(KRF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om folkeafstemning om

ophævelse af det danske forsvarsforbehold.

(Beslutningsforslag nr. B 52).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter