Forslag til folketingsbeslutning om folkeafstemning om ophævelse af det danske forsvarsforbehold
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 9. december 2002 af
Jann Sjursen (KRF), Tove Videbæk (KRF),
Bodil Kornbek (KRF) og Mogens Nørgå
;rd Pedersen (KRF)
Forslag til folketingsbeslutning
om folkeafstemning om ophævelse af det danske
forsvarsforbehold
Folketinget opfordrer regeringen til at tage initiativ
til, at der inden udgangen af 2003 gennemføres en folkeafstemning om
ophævelse af det danske forsvarsforbehold som fastlagt i
Edinburghaftalen af 12. december 1992 og Amsterdamtraktaten af 2. oktober
1997.
Bemærkninger til forslaget
Ifølge aftalen mellem syv af
Folketingets partier i forbindelse med indgåelsen af »det nationale
kompromis« af 30. oktober 1992 (memorandummet »Danmark i Europa«) kan
Danmarks holdning til forsvarsforbeholdet og de tre øvrige forbehold
kun ændres gennem en ny folkeafstemning.
Forslagsstillerne finder, at de vigtigste begrundelser for
indførelsen af forsvarsforbeholdet ikke længere er aktuelle, og
at Danmark på grund af forbeholdet har mistet indflydelse på et
område, hvor Danmark har en klar interesse i at deltage. En afskaffelse
af forbeholdet er derfor efter forslagsstillernes opfattelse i Danmarks
interesse.
Hovedargumentet for indførelsen af
forsvarsforbeholdet var bekymringen for den udvikling i EU’s
fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, man på daværende
tidspunkt mente at kunne forvente. To perspektiver var på det tidspunkt
særligt fremme i debatten. Det var en bekymring for, at det i
Maastrichttraktaten skitserede samarbejde på forsvarsområdet dels
Læs alt
ville underminere Danmarks suverænitet og resultere i en
europahær i EU-regi og dels ville svække NATO-samarbejdet
på grund af udsigten til opbygningen af en parallel
forsvarsorganisation i WEU-regi. Udviklingen i EU’s fælles
udenrigs- og sikkerhedspolitik efter 1993, ikke mindst samarbejdet på
forsvarsområdet, er imidlertid gået i en anden retning.
EU’s indsatsmuligheder på forsvarsområdet
er i henhold til Amsterdamtraktaten begrænset til udførelse af
snævert definerede opgaver inden for »den bløde del« af
sikkerhedspolitikken, de såkaldte Petersbergopgaver. Det drejer sig om
humanitære opgaver og redningsindsatser, fredsbevarende og
fredsskabende opgaver samt kampopgaver i forbindelse med krisestyring. Det er
opgaver, der prioriteres højt i Danmarks udenrigs- og
sikkerhedspolitik.
For at EU kan udføre en operation, der
medfører anvendelse af militær kapacitet, kræver det, at
ingen medlemslande modsætter sig operationen. Endvidere kan hvert
enkelt medlemsland fravælge at tilmelde styrker til en given operation.
EU og NATO har i forbindelse med de såkaldte Berlin-
og Berlin-plus-aftaler fra henholdsvis 1996 og 1999 opnået enighed om
et forsvarsmæssigt samarbejde og en fremtidig arbejdsdeling i Europa.
Der er blevet fastlagt principper for konsultation med NATO om militære
spørgsmål og fastlagt rammer for de måder, hvorpå
forbindelserne mellem EU og NATO kan udvikles. Det omfatter
sikkerhedsspørgsmål, kapacitetsmål, betingelserne for
EU’s adgang til NATO’s aktiver samt fastlæggelse af
permanente konsultationsordninger. EU’s udrykningsstyrkers
begrænsede størrelse medfører yderligere, at mere
omfattende krisestyringsoperationer fortsat skal varetages af NATO. EU’s
forsvars- og sikkerhedspolitik udgør desuden ingen trussel mod
NATO’s varetagelse af territorialforsvaret, da dette fortsat ligger i de
enkelte medlemsstaters og NATO’s regi.
Forsvarsforbeholdet har bevirket, at Danmark har
måttet undlade at deltage i en række vigtige humanitære
operationer på Balkan, f.eks. planlægning af evakueringsopgaver,
minerydning, levering af nødhjælp og politiopgaver, alene fordi
disse operationer foregik i EU-regi og omfattede militært personel.
Tilsvarende må Danmark på grund af forbeholdet opgive at deltage
i NATO’s fredsbevarende indsats i Makedonien, hvis operationen som
forventet overgår til EU’s ledelse.
FN har tilkendegivet, at man fremover i højere grad
vil basere sine sikkerhedsrelaterede indsatser på regionale styrker,
hvorfor det må forventes, at EU på mandat fra FN fremover skal
varetage og lede operationer af Petersbergtypen i EU’s
nærområder. I så fald bliver det på grund af
forsvarsforbeholdet uden dansk deltagelse, hvis operationerne omfatter
militært personel.
I forbindelse med EU’s forestående udvidelse
har ingen af ansøgerlandene taget forbehold på
forsvarsområdet, ligesom samarbejdet på dette område
også står åbent for europæiske lande, som ikke er
medlemmer af EU. Fastholdelse af forbeholdet vil derfor alt i alt bevirke, at
Danmark i et stærkt udvidet EU vil tale med mindre vægt i
forbindelse med forsvars- og sikkerhedspolitiske initiativer i EU-regi.
Forsvarsforbeholdet betyder også, at Danmark ikke
kan justere sin nationale forsvars- og sikkerhedspolitik efter denne
udvikling. Forsvarsforbeholdet skader derfor ikke kun Danmarks indflydelse i
EU, men også i NATO. Ligeledes afskærer forbeholdet Danmark fra
at få indflydelse på den fremtidige europæiske forsvars- og
sikkerhedspolitik.
Forslagsstillerne bifalder forsvarssamarbejdets
nuværende funktion og de rammer, samarbejdet udspilles inden for.
EU-samarbejdet på forsvarsområdet har ikke som forventet
undermineret medlemsstaternes suverænitet på
forsvarsområdet, det har ikke resulteret i en europahær, der har
råderet over medlemsstaternes forsvarsstyrker, og det har ikke
svækket NATO-samarbejdet. Forslagsstillerne ønsker på
baggrund af denne udvikling i EU’s samarbejde på
forsvarsområdet en folkeafstemning i 2003 for at give befolkningen
mulighed for at få afskaffet forsvarsforbeholdet.
Forslagsstillerne ønsker dog at få
traktatfæstet tre betingelser for et fremtidigt forsvarssamarbejde i
EU: aktioner uden for EU’s egne grænser skal kun kunne finde sted
med mandat fra FN; de enkelte medlemsstaters mulighed for at fravælge
deltagelse i specifikke opgaver skal fastholdes; og EU-styrkerne skal
sammensættes af medlemslandenes egne styrker, således at en
egentlig EU-hær med egen værnepligt undgås.
Forslagsstillerne ønsker, at den danske befolkning
skal have mulighed for at tage stilling til de fire danske forbehold hver for
sig, hvorfor en eventuel ophævelse af de tre øvrige forbehold
bør finde sted ved separate folkeafstemninger. Det skal i den
sammenhæng understreges, at forslagsstillerne ikke finder en
folkeafstemning om det danske euroforbehold aktuel, da den danske befolkning
tog klar stilling til dette forbehold så sent som i efteråret
2000. Det enkelte forbehold skal således kun diskuteres, når der
er gode og saglige argumenter for at tage forbeholdet op til fornyet
overvejelse.
EU’s seneste forhandlinger om overtagelse af
NATO’s fredsoperationer i Makedonien vil medføre, at Danmark
udelukkes fra at deltage i operationen fremover. En sådan udelukkelse
af dansk deltagelse mener forslagsstillerne understreger relevansen og
nødvendigheden af en snarlig folkeafstemning om ophævelse af
forsvarsforbeholdet.
Skriftlig fremsættelse
Jann Sjursen
(KRF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om folkeafstemning om
ophævelse af det danske forsvarsforbehold.
(Beslutningsforslag nr. B 52).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om folkeafstemning om ophævelse af de fire danske forbehold Retsinformation · 9. maj 2000
- Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af de danske forbehold Retsinformation · 9. januar 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om bedre økonomiske forhold for skolefritidsordninger på friskoler og private grundskoler Retsinformation · 17. januar 2002
- Forslag til folketingsbeslutning om forhøjelse af starthjælpen og introduktionsydelsen til kontanthjælpsniveau Retsinformation · 28. februar 2003
- 1997 BSF 23 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM AFHOLDELSE AF VEJLEDENDE FOLKEAFSTEMNING OM DANSKE PRÆFERENCER FOR DANMARKS FREMTIDIGE DELTAGELSE I DET EUROPÆISKE SAMARBEJDE Retsinformation · 3. april 1998
- Forslag til folketingsbeslutning om udvidelse af adgangen for fysisk og psykisk handicappede til selv at vælge hjemmehjælper Retsinformation · 6. december 2001