Forslag til folketingsbeslutning om kommunale madordninger
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 1. april 2005 af Pia Kristensen (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF),
Christian H. Hansen (DF), Martin Henriksen (DF),
Pia Kjærsgaard (DF), Anita Knakkergaard (DF),
Karin Nødgaard (DF), Tina Petersen (DF),
Birthe Skaarup (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om kommunale madordninger
Folketinget pålægger regeringen inden den 30. juni 2006 at
gennemføre en landsdækkende undersøgelse af, hvordan man effektivt sikrer
bedre
kommunale madordninger for pensionister. Det skal i undersøgelsen
udredes, hvordan man bedst kan sikre følgende mål:
–
At der føres en mere
helhedsorienteret madpolitik, hvor der i videst muligt omfang tages hensyn
til
socialt samvær ved deltagelse i tilberedningen og spisningen.
–
At der ved
fastlæggelse af madkvaliteten lægges størst mulig vægt på råvarernes kvalitet
og næringsindhold.
–
At der af
Socialministeriet fastsættes maksimalpriser for kommunale madordninger med
det
formål at sikre, at der overalt gælder tilstrækkelig lave priser, således at
ingen pensionister af økonomiske grunde er forhindret i at benytte sig af
ordningerne.
–
Læs alt
At der tilbydes
brugerne gode og praktiske alternativer til den udbragte mad fra
storkøkkener,
f.eks. ved i videre omfang end i dag at bruge fritvalgsordningen til at vælge
mad
fra kroer, cafeterier m.v.
Undersøgelsen skal belyse de i dag gældende forudsætninger og
vilkår for kommunale madordninger. Der skal i undersøgelsen opstilles
konkrete
forslag til, hvordan regeringen og Folketinget gennem lovgivning eller
administrativt kan træffe beslutninger, der kan føre til opfyldelse af de
nævnte mål med virkning fra 1. januar 2007 eller snarest muligt derefter.
Bemærkninger til forslaget
Almindelige bemærkninger
1. Baggrund for forslaget
Formålet med beslutningsforslaget er at pålægge regeringen at
gennemføre en undersøgelse, der tager fat om en række centrale problemer, der
vedrører de kommunale madordninger her i landet. Undersøgelsens resultater
skal
bruges til at stille konkrete forslag til, hvordan man bedst kan sikre en
mere
helhedsorienteret madpolitik, der lægger vægt på både kvalitet, socialt
samvær
og rimelige priser, så ingen er afskåret fra at kunne bruge de kommunale
tilbud
om madordninger.
Kommunale madordninger omfatter i dag først og fremmest
ordninger for hjemmehjælpsmodtagere og beboere på plejehjem. Ordningerne kan
være udformet på forskellig måde i de enkelte kommuner. Ganske få steder i
landet har hjemmehjælpere indtil for nylig hjulpet hjemmeboende ældre med at
tilberede maden i hjemmet, og mange steder tilberedes maden på en
plejeinstitution el. lign. Andre steder er fremstillingen og udbringningen af
mad udliciteret til eksterne leverandører, og endelig forekommer det enkelte
steder i landet, at de ældre kan vælge at indtage et måltid på et lokalt
spisested, som f.eks. en kro. Der er også steder i landet, hvor private har
taget initiativ til alternative madordninger, der fungerer i konkurrence med
de
offentlige ordninger.
2. Kritik af kommunale madordninger
Det skal straks siges, at mange kommuner tilbyder gode
madordninger med sund og nærende mad af høj kvalitet til rimelige
priser. Det kan derfor ikke generelt siges, at standarden i landets
kommuner er for ringe.
Alligevel har der i de seneste år jævnligt været kritik af
kommunale madordninger. Nogle steder har man peget på, at selv om mange
plejehjemsbeboere er undervægtige, er der stort set ingen steder, hvor man i
forbindelse med madordninger holder øje med ernæringstilstanden eller
tilbyder
ekstra kost til de småtspisende.
[1]
Andre steder har det været
kritiseret, at der er sket en centralisering af tilberedningen, så den f.eks.
er
flyttet væk fra institutioner til eksterne leverandører, hvor man tidligere
selv lavede maden. Mad, der er pakket i varmeisolerende materiale og
transporteret i varevogn over 10 eller
20 km,
mister i smag og lødighed frem for mad, der fremstilles på stedet. Samtidig
savner mange ældre selv at kunne hjælpe med ved tilberedning eller anretning.
Det er påvist, at udbragt mad undertiden er kedelig og farveløs,
at maden spises i ensomhed, og at samværet omkring tilberedningen efterhånden
er faldet helt bort - alt sammen med den virkning, at mange ikke får nok at
spise.
[2]
Det
er meget uheldigt, fordi underernæring fører til stigende risiko for at blive
ramt af plejekrævende sygdomme og faldulykker.
I sin undersøgelse af kommunale madordninger i 2003 fandt Ældre
Sagen, at der i en del kommunal mad til de ældre var alt for lidt kød og
grønt
og alt for mange kartofler. Det manglede den næringsmæssige alsidighed, der
er
nødvendig for ældre. Man fandt også, at nogle ældre sparer på den
kommunale mad ved et par dage om ugen at lave æggekage eller andre billige
madretter eller nøjes med en frikadelle fra slagteren, hvis de ikke har
mulighed for at spise hos familien.
Der er skønsmæssigt 60.000 ældre, der spiser mad fra kommunale
madordninger, og de har behov for, at deres mad er både veltillavet, nærende,
appetitvækkende og billig. Der skal derfor lægges afgørende vægt på, at
råvarerne
er friske og sunde med et højt næringsindhold.
Forslagsstillerne mener, at kommunerne skal se de ældres kost
som en vigtig del af det forebyggende arbejde. Ved strukturreformen er det
netop et centralt element, at kommunerne i fremtiden har ansvaret for
forebyggelse, og madordningerne skal derfor vurderes i dette perspektiv.
3. Priser ved madordninger i forskellige
kommuner
Der peges ofte på, at priserne for måltider er meget varierende
i de forskellige kommuner, og at der i de senere år har været en tendens til
prisstigninger, som i temmelig mange tilfælde forhindrer mange økonomisk
dårligt stillede pensionister i at benytte de kommunale madordninger.
Der er langtfra altid nogen sammenhæng mellem pris og kvalitet i
de kommunale madordninger. Det viser sig, at der kan være stor forskel på
prisen for præcis det samme måltid mad i forskellige kommuner, f.eks. viste
en
undersøgelse i 2003, at nøjagtig den samme servering fra Centralkøkkenet i
København kostede 53 kr., når den blev udbragt til en modtager i Gentofte
Kommune,
mens prisen var 39 kr., når den blev bragt ud i Karlebo Kommune. På
årsbasis betaler en pensionist i Gentofte således 4.700 kr. mere end
pensionisten i Karlebo, hvis de hver dag modtager nøjagtig den samme
leverance.
[3]
I en hel del kommuner er prisen for madordningerne kommet op på
et niveau, hvor mange ældre har svært ved at betale. Den uden sidestykke
dyreste kommune var i 2004 Otterup, hvor prisen for et måltid mad var 66,33
kr.
Andre meget høje priser fandt man i Bramsnæs (63,25 kr.), Søndersø (58,50
kr.)
og Skovbo (54,50). Modsat var priserne ret lave i Langebæk (under 32 kr.),
Trehøje (34 kr.), Slangerup (35,50 kr), Svendborg (36 kr.) og Randers (36,37
kr.). Der er her tale om prisen for et udbragt måltid mad pr. dag for
pensionister. Ved et måltid forstås hoved- og biret, hvor en biret kan være
enten forret eller dessert. Tabel 1 viser en liste over de ti dyreste og de
10
billigste kommuner.
Tabel 1. Dyreste og billigste kommuners madordninger i
Danmark 2004.
Betaling for udbragt måltid pr. dag
10 laveste priser i kr. pr. måltid
10 højeste priser i kroner pr. måltid
Langebæk
31,94
Otterup
66,33
Trehøje
34
Bramsnæs
63,25
Slangerup
35,50
Søndersø
58,50
Svendborg
36
Skovbo
54,50
Randers
36,37
Gentofte
54
Ærøskøbing
37
Stenløse
54
Mariager
37
Aabenraa
54
Frederiksværk
38
Søllerød
53
Hashøj
38
Nykøbing F
53
Slagelse
38
Bjerringbro
53
4. Prisernes betydning i pensionisters budget
For mennesker i arbejde og med gode indtægter kan det måske
synes at være ret uinteressant, om en madordning, der henvender sig til
pensionister,
koster 32 kr., 45 kr. eller 66 kr. om dagen. En forskel på 10, 20 eller 30
kr.
virker måske ubetydelig, hvis man hører til en husstand, hvor årsindkomsten
måske er 400.000 kr. eller mere. Men i den virkelighed, pensionister
lever
i, er de økonomiske perspektiver anderledes. Hvis man eksempelvis er en
enlig pensionist, der kun har sin folkepension at leve for, og hvis man
samtidig er så uheldig at bo i en af de dyre kommuner, er udgiften til en
madordning
en klar belastning for økonomien. Det ser man i Tabel 2, som er et eksempel
på
et budget for februar 2005 for en enlig folkepensionist med bopæl i en af de
dyreste kommuner.
Tabel 2. Budget for enlig folkepensionist februar
2005.
[5] /
Folkepension (grundbeløb + pensionstillæg)
9.514
kr.
Boligydelse
1.931 kr.
Skat
- 2.426 kr.
Månedlig udbetaling
9.019 kr.
Husleje
- 3.502 kr.
Kommunal madordning (30 x 63 kr.)
- 1.890 kr.
I alt
3.627 kr.
Rådighedsbeløb til alt andet pr. dag *
120,29 kr.
*Dvs. til morgenmad, frokost,
mellemmåltider, drikkevarer, toiletartikler, tøj, fodtøj, aviser og blade,
telefon, licens og leje af tv-apparat, forsikringer, foreningskontingenter,
befordring, personlig pleje, medicin, gaver, reparationer og vedligeholdelse
samt uforudsete udgifter.
5. Kommunalreformen
Ved kommunalreformen sker der store ændringer på det kommunale
landkort. Kommunesammenlægninger fører til, at en stor del af landets
befolkning kommer til at høre under andre kommunale myndigheder end i dag. I
langt de fleste af de kommuner, vi kender i dag, skal der ske omlægninger og
ændringer i de kommunale madordninger, hvor der skal tages stilling til nye
udbudsbetingelser, antal leverandører og valg af disse m.v. Nogle steder vil
de
priser, brugerne betaler, blive højere, og andre steder formentlig lavere.
I denne forbindelse er en større sammenhængende undersøgelse af
de kommunale madordninger blevet aktualiseret. Ingen borgere bør udsættes for
forringelser eller prisstigninger på madordningerne som følge af
strukturreformen.
Tværtimod ligger det i hele målsætningen for kommunalreformen, at den skal
blive til fordel for borgerne. Derfor er tidspunktet rigtigt til at få
igangsat den undersøgelse, der her er foreslået. Den kan blive et godt
grundlag
for, at der i hele landet sigtes mod et virkelig højt kvalitetsniveau og et
direkte kvalitetsløft de steder, hvor det er påkrævet. Samtidig kan den føre
frem til en model, hvor der med Socialministeriets medvirken sættes
forsvarlige
og rimelige maksimalpriser på maden til fordel for de ca. 60.000 brugere.
Ved forslaget pålægges det regeringen inden 30. juni 2006 at
gennemføre en landsdækkede undersøgelse af, hvordan man effektivt sikrer
bedre
kommunale madordninger for pensionister. Det er hensigten, at det
hermed
skal gøres muligt at kortlægge og danne sig et samlet overblik over de
kommunale ordninger, der i dag er gældende. Det kan i den forbindelse
undersøges, hvilke forskelle der er i de enkelte kommuners tilskudspolitik,
og
hvilke andre forhold end tilskuddet der dikterer prisdannelsen. I nogle
kommuner har der været en opfattelse af, at madordninger har været brugt som
spareobjekt, og dette må undersøges nærmere.
Det er ønskeligt, at undersøgelsen også bruges til at udrede,
hvordan der kan føres en mere helhedsorienteret madpolitik. Selv om ikke alle
ældre kan deltage i socialt samvær ved tilberedningen eller ved spisningen af
måltiderne, så vil det være værdifuldt, hvis undersøgelsen kan pege på de
muligheder, der måtte findes, således at de ældre inddrages i samværet eller
i
opgaver i forbindelse med madlavningen. På plejehjem og dagcentre er der
ganske
givet muligheder, som ikke udnyttes i dag.
Der skal – som allerede nævnt – i undersøgelsen lægges vægt på
at udrede, hvordan der ved fastlæggelse af madkvaliteten lægges størst mulig
vægt på råvarernes kvalitet og næringsindhold. Både ernæringsmæssige hensyn
og
hensynet til smag og udseende skal tages i betragtning.
Undersøgelsen skal endvidere se på, hvordan man bedst kan
gennemføre en ordning, hvor Socialministeriet fastsætter maksimalpriser for
kommunale madordninger. Man kan f. eks. overveje en ordning, hvor ministeriet
en gang årligt – efter drøftelse med Folketingets Socialudvalg –
fastsætter en
højeste pris for et måltid varm mad, bestående af hovedret og forret eller
dessert. I aktuelle priser (2005) bør maksimalprisen for et sådant måltid
udbragt til bopælen efter Dansk Folkepartis mening højst udgøre 40 kr.
Prisniveauet kan selvsagt diskuteres, men det afgørende er at sikre, at der
overalt er tale om tilstrækkeligt lave priser til, at ingen pensionister af
økonomiske grunde er forhindret i at benytte sig af ordningerne.
Det bør indgå i undersøgelsen om der skal ske en forbedring af
de alternativer, der i dag tilbydes brugerne. Mange ønsker flere gode og
praktiske
alternativer til den udbragte mad fra storkøkkener, for eksempel ved i videre
omfang end i dag at give pensionisterne adgang til at bruge frit
valg-ordningen
til at vælge mad fra kroer, cafeterier m.v.
Det er hensigten, at undersøgelsen skal opstille konkrete
forslag til, hvordan regeringen og Folketinget gennem lovgivning eller
administrativt kan træffe beslutninger, der kan føre til opfyldelse af de
nævnte mål med virkning fra 1. januar 2007 eller snarest muligt derefter.
Skriftlig fremsættelse
Pia Kristensen
(DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om kommunale madordninger.
(Beslutningsforslag nr. B 50).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Officielle noter
Officielle noter
[1]
Anne Marie Beck og Jens Kofoed: Måltidsservice på plejecentre,
Fødevaredirektoraret, 2003.
[2]
Ældre Sagen: Kommunale Madordninger, temanummer, den 20. juni 2003.
[3]
Ibid, side 8.
[5]
Tabellen er baseret på Ældre og Sundhed, juni 2003, men ajourført med
aktuelle
beløbsstørrelser.
--NOTER---
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om kommunale madordninger Retsinformation · 11. juli 2005
- C.A.2.5.2.1.22 LL § 7, nr. 22 - Støtte til socialt eller sygdomsbekæmpende/sygdomsforebyggende arbejde Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Forslag til folketingsbeslutning Retsinformation · 12. april 2005
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 28. februar 2008 om udpegning af EF-fiskerikontrolagenturet som det organ, der skal udføre visse opgaver under forordning (EF) nr. 1042/2006, og om ændring af afgørelse 2007/166/EF om vedtagelse af en fortegnelse over EF-fiskeriinspektører og inspektionsmateriel (2008/201/EF) EU-lovgivning · 28. februar 2008
- Forslag til folketingsbeslutning om tilbud om ungdomsuddannelse til udviklingshæmmede unge og andre unge med særlige behov Retsinformation · 14. december 2005
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om forsøg med sygesikringstilskud til diætbehandling hos autoriserede kliniske diætister Retsinformation · 27. maj 2003