Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om kommunale madordninger

2004/2 BTB 50Betænkning over beslutningsforslagFolketinget11. juli 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Socialudvalget den 9. juni 2005

Betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om kommunale

madordninger

[af Pia Kristensen (DF) m.fl.]

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 1. april 2005 og var til

1. behandling den 12. maj 2005. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling

henvist til behandling i Socialudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 4 spørgsmål til socialministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Udvalgets spørgsmål til

socialministeren og ministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til

betænkningen.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget (udvalget med undtagelse af DF) indstiller

beslutningsforslaget til

forkastelse

ved

2. (sidste) behandling.

Socialdemokratiets

medlemmer af udvalget kan tilslutte sig gennemførelse af en

landsdækkende

undersøgelse af kommunale madordninger til pensionister omhandlende

–

Læs alt

ernæringsperspektivet,

–

en beskrivelse af miljøer, der støtter sociale relationer for

pensionister, der er tilmeldt kommunal madordning, og

–

muligheder for inddragelse af interesserede pensionister i

tilberedelsen af måltiderne.

S finder, at det vil

være af stor betydning for pensionisternes samlede trivsel, at madordningerne

tilrettelægges på en måde, hvor sociale fællesskaber og aktiviteter

forbundet med fremstilling af måltiderne inddrages som en naturlig del

af pensionisters hverdag. S mener, at sammenhæng i tilrettelæggelse af

tilberedning af måltiderne og sociale fællesskaber i forbindelse med

gennemførelse

af måltiderne bør være en naturlig del af det

forebyggende arbejde.

S ved,

at pensionister indlægges på medicinske afdelinger som følge af fejl- og

underernæring. S mener, det er muligt at forebygge en del af disse

indlæggelser

ved at tilbyde en sundere og mere varieret kost, hvor tilberedningen

foregår i miljøer, hvor pensionister kan inddrages. At måltiderne

for

mange pensionister er langt mere end et spørgsmål om ernæring, er uden for

enhver

tvivl. Ofte er måltiderne dagens højdepunkt, og omgivelserne har stor

betydning for pensionistens lyst til at spise.

En undersøgelse af

nuværende madordninger kan bidrage positivt til udviklingen af

sammenhængende

madordninger, ligesom det er interessant at få et overblik over, hvorledes

madordningerne udvikler sig i den fremtidige kommunale struktur.

Beslutningsforslagets

forslag om fastsættelse af maksimalpriser for kommunale madordninger

finder S ikke giver mening forud for gennemførelsen af

undersøgelsen. S mener,

at resultaterne af en landsdækkende undersøgelse skal danne baggrund

for drøftelser med kommunerne om, hvorvidt der i forbindelse med

kommunale madordninger er noget, der kan gøres bedre. Den

landsdækkende undersøgelse skal netop bidrage til kvalificerede drøftelser om

emnet, hvorfor S ikke støtter en forudgående

konklusion vedrørende

maksimal pris.

Et

mindretal

i

udvalget (DF) indstiller beslutningsforslaget til

vedtagelse uændret.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget mener, det er påkrævet

at gennemføre en landsdækkende undersøgelse, der tager fat om en række

centrale

problemer, der vedrører de kommunale madordninger.

Det er vigtigt at understrege, at mange kommuner tilbyder gode

madordninger med sund og nærende mad af høj kvalitet til rimelige priser, så

man kan ikke generelt sige, at standarden i landets kommuner er for ringe,

men

både kvaliteten af maden og det sociale samvær ved deltagelse og tilberedning

varierer meget fra kommune til kommune. Der har med rette i de seneste år

været

kritik af de kommunale madordninger − en kritik, der er kommet fra de

ældre selv, fra pårørende og fra ældrerådene.

DF mener, at kommunerne skal se de ældres kost som en vigtig del

af det forebyggende arbejde. I strukturreformen er det netop et centralt

element, at kommunerne i fremtiden har ansvaret for forebyggelse, og

madordningerne skal derfor vurderes i dette perspektiv. Mange ældre er

underernærende,

hvilket fører til hyppige indlæggelser, som bestemt ikke er befordrende for

et

ældre menneskes trivlsel.

Ældre klager over, at den udbragte mad undertiden er kedelig,

farveløs og smagsløs. De store centralkøkkener og den lange transport af

maden

er efter DF’s mening en medvirkende årsag til, at mange ældre er

undervægtige

og hurtigere kommet til at lide af sygdomme, idet immunforsvaret nedbrydes.

Socialt samvær og selskab befordrer appetitten og styrker dermed

helbredet og livskvaliteten, og derfor skal der lægges vægt på det sociale,

både ved tilberedningen af måltidet og ved spisningen. I udlandet er der

foretaget

undersøgelser, som fremhæver vigtigheden af netop disse forhold.

Priserne for måltider varierer meget fra kommune til kommune.

For mennesker i arbejde kan det være uinteressant, om madordninger, der

henvender sig til pensionister, koster 30 eller 60 kr. om dagen, men i den

virkelighed, pensionister lever, er de økonomiske perspektiver anderledes.

Derfor

mener DF, at den kommunale mad skal være til at betale. Prisniveauet kan

selvfølgelig diskuteres. Ved førstebehandlingen af beslutningsforslaget

udtaltes der såvel af socialministeren og af flere ordførere kritik af den

del

af beslutningsforslaget, der omhandler en central fastlæggelse af

maksimalpriser

for kommunale madordninger. Dette var en væsentlig årsag til, at partierne

ikke

kunne støtte beslutningsforslaget.

DF må erkende, at der ikke kan skabes et flertal for vores

beslutningsforslag,

men det er positivt, at socialministeren klart tilkendegiver, at hun støtter

intentionerne i beslutningsforslaget. DF ser frem til, at socialministeren

vil

søge satspuljepartiernes opbakning til, at der igangsættes en større

undersøgelse

af den kommunale madservice, som skal afdække, hvilke problemstillinger som

gør

sig gældende i forbindelse med den kommunale madservice, og belyse, hvilke

problemstillinger der allerede er sat fokus på i indretningen af madområdet,

jf. de spørgsmål og svar, der er optrykt i betænkningen.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og

Fólkaflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke

repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at

komme

med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

Hans Andersen (V)

Anne-Mette Winther Christiansen (V)

Inge-Lene Ebdrup (V)

nfmd.

Inger Støjberg (V)

Pia Kristensen (DF)

fmd.

Birthe Skaarup (DF)

Tina Petersen (DF)

Tom Behnke (KF)

Per Ørum Jørgensen (KF)

Hüseyin Arac (S)

Lise von Seelen (S)

Mette Frederiksen (S)

Sandy Brinck (S)

Lone Dybkjær (RV)

Ole Glahn (RV)

Pernille Vigsø Bagge (SF)

Line Barfod (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og

Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Fólkaflokkurin (FF)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 50

Bilagsnr.

Titel

1

Tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget

2

1. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 50

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om iværksættelse af en undersøgelse af den kommunale

madservice, til socialministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm., om ministeren vil pålægge kommunerne at udarbejde

en kommunal kostpolitik, til socialministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om, hvor mange kommuner der yder personligt tillæg

til den kommunale madservice, til socialministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om ældres egenbetaling til de kommunale

madordninger, til socialministeren, og ministerens svar herpå

Bilag 2

Udvalgets spørgsmål til socialministeren og

dennes svar herpå

Spørgsmålene og svarene herpå er optrykt efter ønske fra

DF.

Spørgsmål nr. 1:

Vil ministeren iværksætte en

undersøgelse af den kommunale madservice inden for en overskuelig fremtid? I

forbindelse med strukturreformen er det netop et centralt element,

at

kommunerne i fremtiden har ansvaret for forebyggelse,

og

madordningerne skal derfor vurderes i dette perspektiv.

Svar:

Tilbud om madservice for ældre er en af de centrale

forudsætninger for en velfungerende ældrepolitik i kommunerne. Gode og

fleksible kommunale madordninger har så mange positive sundhedsmæssige og

sociale aspekter for de ældre,

at det bør

prioriteres. Det handler om de ældres livskvalitet.

Flere undersøgelser og de meldinger,

jeg modtager fra ældre og kommunerne,

peger på,

at der er visse vanskeligheder med at få madområdet til at fungere optimalt,

så det både opfylder behovet for fleksibilitet og medindflydelse på egen

spisesituation og kravene til madkvaliteten og økonomien.

Derfor ser jeg gerne,

som jeg

tilkendegav under 1. behandlingen af B50,

at

der iværksættes en bredere og mere helhedsorienteret undersøgelse,

som kan være med til at belyse aspekterne i forhold til organiseringen af den

kommunale madservice i kommunerne,

så der i

videst mulig omfang tages hensyn til måltidets kvalitet og næringsindhold,

samt det sociale samvær og de ældres valgmuligheder.

Jeg vil derfor søge satspuljepartiernes opbakning til,

at der igangsættes en større undersøgelse af den kommunale madservice,

som skal afdække,

hvilke problemstillinger,

som gør sig gældende i forbindelse med den kommunale madservice,

samt belyse hvilke problemstillinger,

der

allerede er sat fokus på i litteraturen. Med henblik på forslag til

forbedringer/ løsninger til en mere hensigtsmæssig indretning af madområdet.

Spørgsmål nr. 2:

Vil ministeren pålægge kommunerne at

udarbejde en kommunal kostpolitik?

Svar:

Det er vigtigt at have fokus på,

at der skal føres en helhedsorienteret kostpolitik,

som tager hensyn til de ældres sundhed og livskvalitet. Det er en helt

naturlig

del af kommunernes opgave at tilrettelægge de kommunale madordninger så de er

med til at forebygge og understøtte,

at de

ældre lever sundt,

og har mulighed for at vælge

noget mad de kan lide.

Den kommunale madservice er et element,

når kommunalbestyrelsen én gang årligt skal udarbejde kvalitetsstandarder for

personlig og praktisk hjælp. Indholdet,

omfanget og udførelsen af den kommunale madservice bliver dermed synliggjort,

og er således et godt udgangspunkt for formuleringen af en god kostpolitik.

Kommunerne har et selvstændigt ansvar for at sætte de ældres

kost på dagsordenen,

og der findes

vejledningsmateriale fra bl.a. Fødevarestyrelsen,

som løbende kommer med forslag til,

hvordan

man kan indrette madtilbudene bedst muligt.

Det er en del af det kommunale selvstyre at fastlægge

ældrepolitikken lokalt,

herunder madområdet.

Det er nu engang kommunalbestyrelsens ansvar,

og jeg mener ikke,

at der er behov for

centralt fastsatte retningslinier på dette område.

Spørgsmål 3:

Ministeren bedes oplyse,

hvor mange

kommuner der yder personligt tillæg til den kommunale madservice.

Svar:

Personlige tillæg tildeles af kommunerne til folkepensionister efter en

nærmere konkret og individuel vurdering af pensionistens økonomiske forhold.

Der er ikke krav om,

at

kommunerne skal registrere hvilke typer af udgifter kommunerne yder

personlige

tillæg til,

og der findes derfor heller ikke en

central registrering af dette.

Det følger heraf,

at Socialministeriet

ikke har data/statistik om,

hvor mange

kommuner der yder personlige tillæg til pensionister som hjælp til betaling

for

den kommunale madservice,

og der foreligger

ingen undersøgelser herom.

Spørgsmål nr. 4:

Er ministeren enig i,

at det er

afgørende at sikre,

at ældres egenbetaling til

de kommunale madordninger er tilstrækkeligt lave,

så ingen pensionister af økonomiske grunde er forhindret i at benytte sig af

ordningen?

Svar:

Kommunerne har mulighed for at opkræve betaling for udgifterne

til madservice. Det gælder dog,

at kommunen

ved fastsættelsen af betalingen højst kan medregne de samlede udgifter,

der er forbundet med tilbudet. Det er op til den enkelte kommunalbestyrelse,

som led i fastlæggelsen af kommunens serviceniveau,

at bestemme,

hvor stort et tilskud,

kommunen ønsker at yde til den kommunale madservice. De fleste kommuner

vælger

dog at give et tilskud til madservice,

så egenbetalingen

kun dækker en del af udgifterne.

For mig er det afgørende,

at

alle ældre,

som er visiteret til madservice

også skal have råd til at benytte sig af den. Såfremt det ikke er tilfældet,

har kommunen mulighed for at yde fx personligt tillæg.

Lignende dokumenter