Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om kommunale madordninger
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Socialudvalget den 9. juni 2005
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om kommunale
madordninger
[af Pia Kristensen (DF) m.fl.]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 1. april 2005 og var til
1. behandling den 12. maj 2005. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling
henvist til behandling i Socialudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 4 spørgsmål til socialministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Udvalgets spørgsmål til
socialministeren og ministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til
betænkningen.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget (udvalget med undtagelse af DF) indstiller
beslutningsforslaget til
forkastelse
ved
2. (sidste) behandling.
Socialdemokratiets
medlemmer af udvalget kan tilslutte sig gennemførelse af en
landsdækkende
undersøgelse af kommunale madordninger til pensionister omhandlende
–
Læs alt
ernæringsperspektivet,
–
en beskrivelse af miljøer, der støtter sociale relationer for
pensionister, der er tilmeldt kommunal madordning, og
–
muligheder for inddragelse af interesserede pensionister i
tilberedelsen af måltiderne.
S finder, at det vil
være af stor betydning for pensionisternes samlede trivsel, at madordningerne
tilrettelægges på en måde, hvor sociale fællesskaber og aktiviteter
forbundet med fremstilling af måltiderne inddrages som en naturlig del
af pensionisters hverdag. S mener, at sammenhæng i tilrettelæggelse af
tilberedning af måltiderne og sociale fællesskaber i forbindelse med
gennemførelse
af måltiderne bør være en naturlig del af det
forebyggende arbejde.
S ved,
at pensionister indlægges på medicinske afdelinger som følge af fejl- og
underernæring. S mener, det er muligt at forebygge en del af disse
indlæggelser
ved at tilbyde en sundere og mere varieret kost, hvor tilberedningen
foregår i miljøer, hvor pensionister kan inddrages. At måltiderne
for
mange pensionister er langt mere end et spørgsmål om ernæring, er uden for
enhver
tvivl. Ofte er måltiderne dagens højdepunkt, og omgivelserne har stor
betydning for pensionistens lyst til at spise.
En undersøgelse af
nuværende madordninger kan bidrage positivt til udviklingen af
sammenhængende
madordninger, ligesom det er interessant at få et overblik over, hvorledes
madordningerne udvikler sig i den fremtidige kommunale struktur.
Beslutningsforslagets
forslag om fastsættelse af maksimalpriser for kommunale madordninger
finder S ikke giver mening forud for gennemførelsen af
undersøgelsen. S mener,
at resultaterne af en landsdækkende undersøgelse skal danne baggrund
for drøftelser med kommunerne om, hvorvidt der i forbindelse med
kommunale madordninger er noget, der kan gøres bedre. Den
landsdækkende undersøgelse skal netop bidrage til kvalificerede drøftelser om
emnet, hvorfor S ikke støtter en forudgående
konklusion vedrørende
maksimal pris.
Et
mindretal
i
udvalget (DF) indstiller beslutningsforslaget til
vedtagelse uændret.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget mener, det er påkrævet
at gennemføre en landsdækkende undersøgelse, der tager fat om en række
centrale
problemer, der vedrører de kommunale madordninger.
Det er vigtigt at understrege, at mange kommuner tilbyder gode
madordninger med sund og nærende mad af høj kvalitet til rimelige priser, så
man kan ikke generelt sige, at standarden i landets kommuner er for ringe,
men
både kvaliteten af maden og det sociale samvær ved deltagelse og tilberedning
varierer meget fra kommune til kommune. Der har med rette i de seneste år
været
kritik af de kommunale madordninger − en kritik, der er kommet fra de
ældre selv, fra pårørende og fra ældrerådene.
DF mener, at kommunerne skal se de ældres kost som en vigtig del
af det forebyggende arbejde. I strukturreformen er det netop et centralt
element, at kommunerne i fremtiden har ansvaret for forebyggelse, og
madordningerne skal derfor vurderes i dette perspektiv. Mange ældre er
underernærende,
hvilket fører til hyppige indlæggelser, som bestemt ikke er befordrende for
et
ældre menneskes trivlsel.
Ældre klager over, at den udbragte mad undertiden er kedelig,
farveløs og smagsløs. De store centralkøkkener og den lange transport af
maden
er efter DF’s mening en medvirkende årsag til, at mange ældre er
undervægtige
og hurtigere kommet til at lide af sygdomme, idet immunforsvaret nedbrydes.
Socialt samvær og selskab befordrer appetitten og styrker dermed
helbredet og livskvaliteten, og derfor skal der lægges vægt på det sociale,
både ved tilberedningen af måltidet og ved spisningen. I udlandet er der
foretaget
undersøgelser, som fremhæver vigtigheden af netop disse forhold.
Priserne for måltider varierer meget fra kommune til kommune.
For mennesker i arbejde kan det være uinteressant, om madordninger, der
henvender sig til pensionister, koster 30 eller 60 kr. om dagen, men i den
virkelighed, pensionister lever, er de økonomiske perspektiver anderledes.
Derfor
mener DF, at den kommunale mad skal være til at betale. Prisniveauet kan
selvfølgelig diskuteres. Ved førstebehandlingen af beslutningsforslaget
udtaltes der såvel af socialministeren og af flere ordførere kritik af den
del
af beslutningsforslaget, der omhandler en central fastlæggelse af
maksimalpriser
for kommunale madordninger. Dette var en væsentlig årsag til, at partierne
ikke
kunne støtte beslutningsforslaget.
DF må erkende, at der ikke kan skabes et flertal for vores
beslutningsforslag,
men det er positivt, at socialministeren klart tilkendegiver, at hun støtter
intentionerne i beslutningsforslaget. DF ser frem til, at socialministeren
vil
søge satspuljepartiernes opbakning til, at der igangsættes en større
undersøgelse
af den kommunale madservice, som skal afdække, hvilke problemstillinger som
gør
sig gældende i forbindelse med den kommunale madservice, og belyse, hvilke
problemstillinger der allerede er sat fokus på i indretningen af madområdet,
jf. de spørgsmål og svar, der er optrykt i betænkningen.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og
Fólkaflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at
komme
med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
Hans Andersen (V)
Anne-Mette Winther Christiansen (V)
Inge-Lene Ebdrup (V)
nfmd.
Inger Støjberg (V)
Pia Kristensen (DF)
fmd.
Birthe Skaarup (DF)
Tina Petersen (DF)
Tom Behnke (KF)
Per Ørum Jørgensen (KF)
Hüseyin Arac (S)
Lise von Seelen (S)
Mette Frederiksen (S)
Sandy Brinck (S)
Lone Dybkjær (RV)
Ole Glahn (RV)
Pernille Vigsø Bagge (SF)
Line Barfod (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og
Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Fólkaflokkurin (FF)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende B 50
Bilagsnr.
Titel
1
Tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget
2
1. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 50
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om iværksættelse af en undersøgelse af den kommunale
madservice, til socialministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm., om ministeren vil pålægge kommunerne at udarbejde
en kommunal kostpolitik, til socialministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om, hvor mange kommuner der yder personligt tillæg
til den kommunale madservice, til socialministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om ældres egenbetaling til de kommunale
madordninger, til socialministeren, og ministerens svar herpå
Bilag 2
Udvalgets spørgsmål til socialministeren og
dennes svar herpå
Spørgsmålene og svarene herpå er optrykt efter ønske fra
DF.
Spørgsmål nr. 1:
Vil ministeren iværksætte en
undersøgelse af den kommunale madservice inden for en overskuelig fremtid? I
forbindelse med strukturreformen er det netop et centralt element,
at
kommunerne i fremtiden har ansvaret for forebyggelse,
og
madordningerne skal derfor vurderes i dette perspektiv.
Svar:
Tilbud om madservice for ældre er en af de centrale
forudsætninger for en velfungerende ældrepolitik i kommunerne. Gode og
fleksible kommunale madordninger har så mange positive sundhedsmæssige og
sociale aspekter for de ældre,
at det bør
prioriteres. Det handler om de ældres livskvalitet.
Flere undersøgelser og de meldinger,
jeg modtager fra ældre og kommunerne,
peger på,
at der er visse vanskeligheder med at få madområdet til at fungere optimalt,
så det både opfylder behovet for fleksibilitet og medindflydelse på egen
spisesituation og kravene til madkvaliteten og økonomien.
Derfor ser jeg gerne,
som jeg
tilkendegav under 1. behandlingen af B50,
at
der iværksættes en bredere og mere helhedsorienteret undersøgelse,
som kan være med til at belyse aspekterne i forhold til organiseringen af den
kommunale madservice i kommunerne,
så der i
videst mulig omfang tages hensyn til måltidets kvalitet og næringsindhold,
samt det sociale samvær og de ældres valgmuligheder.
Jeg vil derfor søge satspuljepartiernes opbakning til,
at der igangsættes en større undersøgelse af den kommunale madservice,
som skal afdække,
hvilke problemstillinger,
som gør sig gældende i forbindelse med den kommunale madservice,
samt belyse hvilke problemstillinger,
der
allerede er sat fokus på i litteraturen. Med henblik på forslag til
forbedringer/ løsninger til en mere hensigtsmæssig indretning af madområdet.
Spørgsmål nr. 2:
Vil ministeren pålægge kommunerne at
udarbejde en kommunal kostpolitik?
Svar:
Det er vigtigt at have fokus på,
at der skal føres en helhedsorienteret kostpolitik,
som tager hensyn til de ældres sundhed og livskvalitet. Det er en helt
naturlig
del af kommunernes opgave at tilrettelægge de kommunale madordninger så de er
med til at forebygge og understøtte,
at de
ældre lever sundt,
og har mulighed for at vælge
noget mad de kan lide.
Den kommunale madservice er et element,
når kommunalbestyrelsen én gang årligt skal udarbejde kvalitetsstandarder for
personlig og praktisk hjælp. Indholdet,
omfanget og udførelsen af den kommunale madservice bliver dermed synliggjort,
og er således et godt udgangspunkt for formuleringen af en god kostpolitik.
Kommunerne har et selvstændigt ansvar for at sætte de ældres
kost på dagsordenen,
og der findes
vejledningsmateriale fra bl.a. Fødevarestyrelsen,
som løbende kommer med forslag til,
hvordan
man kan indrette madtilbudene bedst muligt.
Det er en del af det kommunale selvstyre at fastlægge
ældrepolitikken lokalt,
herunder madområdet.
Det er nu engang kommunalbestyrelsens ansvar,
og jeg mener ikke,
at der er behov for
centralt fastsatte retningslinier på dette område.
Spørgsmål 3:
Ministeren bedes oplyse,
hvor mange
kommuner der yder personligt tillæg til den kommunale madservice.
Svar:
Personlige tillæg tildeles af kommunerne til folkepensionister efter en
nærmere konkret og individuel vurdering af pensionistens økonomiske forhold.
Der er ikke krav om,
at
kommunerne skal registrere hvilke typer af udgifter kommunerne yder
personlige
tillæg til,
og der findes derfor heller ikke en
central registrering af dette.
Det følger heraf,
at Socialministeriet
ikke har data/statistik om,
hvor mange
kommuner der yder personlige tillæg til pensionister som hjælp til betaling
for
den kommunale madservice,
og der foreligger
ingen undersøgelser herom.
Spørgsmål nr. 4:
Er ministeren enig i,
at det er
afgørende at sikre,
at ældres egenbetaling til
de kommunale madordninger er tilstrækkeligt lave,
så ingen pensionister af økonomiske grunde er forhindret i at benytte sig af
ordningen?
Svar:
Kommunerne har mulighed for at opkræve betaling for udgifterne
til madservice. Det gælder dog,
at kommunen
ved fastsættelsen af betalingen højst kan medregne de samlede udgifter,
der er forbundet med tilbudet. Det er op til den enkelte kommunalbestyrelse,
som led i fastlæggelsen af kommunens serviceniveau,
at bestemme,
hvor stort et tilskud,
kommunen ønsker at yde til den kommunale madservice. De fleste kommuner
vælger
dog at give et tilskud til madservice,
så egenbetalingen
kun dækker en del af udgifterne.
For mig er det afgørende,
at
alle ældre,
som er visiteret til madservice
også skal have råd til at benytte sig af den. Såfremt det ikke er tilfældet,
har kommunen mulighed for at yde fx personligt tillæg.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service (Mulighed for madordninger i børnehaver mod fuld forældrebetaling) Retsinformation · 3. juli 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service (Forbedring af muligheden for madordninger i daginstitutioner mod fuld forældrebetaling) Retsinformation · 3. maj 2005
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om en forbedret social og helhedsorienteret indsats over for prostitution Retsinformation · 13. maj 2004
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om selvvisitering til plejehjem eller plejebolig Retsinformation · 17. juli 2002
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om, at nuværende førtidspensionister skal have ret til at vælge de nye ydelsesniveauer i den kommende førtidspensionsordning Retsinformation · 8. maj 2003
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om styrkelse af indsatsen for familien i sager om truede børn Retsinformation · 3. juli 2003