Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om forsøg med sygesikringstilskud til diætbehandling hos autoriserede kliniske diætister

2002/1 BTB 17Betænkning over beslutningsforslagFolketinget27. maj 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 30. april 2003

Betænkning

over

Forslag til

folketingsbeslutning om forsøg med sygesikringstilskud til diætbehandling hos

autoriserede kliniske diætister

[af Lone Møller (S) m.fl.]

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget

blev fremsat den 22. oktober 2002 og var til 1. behandling den 31. oktober

2002. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i

Sundhedsudvalget.

Møder

Udvalget har

behandlet beslutningsforslaget i 3 møder.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i

forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra

Foreningen

af Kliniske Diætister.

Deputationer

Endvidere har

Foreningen af Kliniske Diætister mundtligt over for udvalget redegjort for

sin

holdning til beslutningsforslaget. Indenrigs- og sundhedsministeren har over

for udvalget kommenteret henvendelsen.

Spørgsmål

Udvalget har stillet

17 spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren til skriftlig besvarelse,

som

Læs alt

denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget (S, SF, RV og KRF)

indstiller beslutningsforslaget til

vedtagelse

uændret.

Socialdemokratiets

medlemmer af udvalget er dybt skuffede over regeringens manglende tilslutning

til dette forslag. Aldrig før har der været så stor fokus på vore kostvaner.

Befolkningen bliver bombarderet med gode råd om, hvordan vi skal holde vægten

nede og i øvrigt leve sundt. Af undersøgelser fremgår det, at danskerne

faktisk

er begyndt at nedsætte mængden af fedt i maden, men alligevel bliver både

voksne og børn tykkere og tykkere.

Især for børnene har

det alvorlige konsekvenser. Op imod 30 pct. af de danske børn er i dag

overvægtige, og alle eksperter slår alarm. De traditionelle livsstilssygdomme

er ved at bevæge sig ned igennem aldersgrupperne, så man i dag kan se

forstadier til gammelmandssukkersyge hos børn helt ned til 10 års alderen.

Det er et skræmmende

perspektiv for fremtidens folkesundhed. Overvægt er ikke kun et problem for

det

enkelte barn eller den enkelte voksne. Det koster samfundet store beløb.

Mellem

4 og 8 pct. af de samlede sundhedsudgifter går til overvægtsrelaterede

sygdomme.

Både

Sundhedsstyrelsen og Ernæringsrådet har i deres nylig fremlagte forslag til

en

national handlingsplan mod den danske fedmeepidemi anbefalet, at diætister

skal

have en fremtrædende rolle i det forebyggende arbejde, men i dag er det meget

dyrt at besøge en diætist, og diætisterne på sygehusene kommer først ind i

billedet, når der er stillet en behandlingskrævende diagnose, og altså først

når man er blevet syg af sin overvægt.

Fødevareministeren

udtalte ved præsentationen af forslagene til den nationale handlingsplan mod

overvægt: »Vi er netop nu vidner til en sundhedsepidemi. Hverken mere eller

mindre.« Fedme er ved at udkonkurrere tobaksrygning som dødsårsag nummer et.

Derfor er det trist, at regeringen ikke vil støtte dette forslag.

Udviklingen i

overvægt kræver handling nu – politisk handling. Der er brug for

forebyggelsestiltag på mange niveauer. Alle borgere skal naturligvis ikke gå

til diætist, men det ville være et godt tilbud til de overvægtige, som de

praktiserende læger skønner kunne have gavn af diætistbehandling. Det er jo

tankevækkende, at det offentlige yder store summer i tilskud til

slankemedicin,

når det, overvægtige mest har brug for, er hjælp til at foretage varige

ændringer af deres livsstil – herunder deres kost.

Socialdemokratiet

vil fortsat arbejdet for, at der kan ydes sygesikringstilskud til

diætistbehandling.

Det Radikale

Venstres medlem af udvalget mener ikke, at man kan sidde denne udvikling

overhørig. Folkesundhed handler ultimativt om velvære og livskvalitet hos den

enkelte dansker. Det er dog værd at bemærke, at der kun findes ringe viden om

egentlig virkningsfulde indsatser. Forskningsindsatsen bør derfor

opprioriteres.

Samtidig foreligger der nu to omfattende danske studier (nævnt ovenfor), som

angiver en række konkrete forslag til indsatser. Det Radikale Venstre mener

dermed, at der skal igangsættes omfattende initiativer til at implementere

disse forslag, ikke mindst rettet mod børn og unge.

Det Radikale Venstre

kan derfor tilslutte sig Socialdemokratiets forslag som led i en afgrænset,

koordineret og kontrolleret forsøgsordning med det budget, der er fremlagt i

bemærkningerne til forslaget.

Det Radikale Venstre

finder det endvidere nødvendigt at kommentere indenrigs- og

sundhedsministerens

argumentation i denne sag. Indenrigs- og sundhedsministeren anerkender

problemets omfang, men anfører, at den foreslåede ordning bliver for dyr,

fordi

problemet er så omfattende, som det er. Det er besynderligt, at indenrigs- og

sundhedsministeren afviser at løse et problem med den begrundelse, at det er

for omfattende.

Et

mindretal

i udvalget (V, DF og KF)

indstiller beslutningsforslaget til

forkastelse.

Venstres medlemmer

af udvalget ønsker en samlet indsats imod overvægt både vedrørende behandling

og forebyggelse. En gennemførelse af Socialdemokratiets beslutningsforslag

vil

give den offentlige sygesikring merudgifter på omkring 430 mio. kr. årligt,

og

dette er der ikke anvist finansiering til. Venstre mener, at forebyggelse af

overvægt skal prioriteres, og det handler ikke kun om kostvejning, men også

om

motion, fysisk aktivitet og ikke mindst bedre oplysning. Oplægget til en

national handlingsplan mod svær overvægt fra marts 2003 angiver en række

forslag, som Venstre i stedet ønsker at arbejde videre med. Venstre kan

derfor

ikke støtte beslutningsforslaget.

Dansk Folkepartis

medlemmer af udvalget erkender, at overvægt er et stadig stigende problem i

Danmark, der kan forringe den enkeltes livskvalitet og øge risikoen for

forskellige livsstilsygdomme.

Dansk Folkeparti

mener, at det som udgangspunkt bør være den enkelte, som tager ansvaret for

eget helbred, men at det vigtigste skridt frem mod forebyggelse er at indføre

ernæringsrigtige madordninger i folkeskolen, undervisning i ernæringslære og

flere timer i idræt og bevægelse, idet det ofte er i barndommen, at de gode

vaner lægges. I øvrigt bør kommunerne følge op med fedmestrategiplaner i

samarbejde med idrætsorganisationerne og hjemmene.

Det er vigtigt, at

der sker en forbedring af næringsdeklarationerne på fødevarer, så det klart

fremgår, hvad varerne indeholder, ligesom de praktiserende læger skal kunne

få

mulighed for at udskrive motion på recept i stedet for medicin.

Det er vanskeligt at

afgrænse en relevant patientgruppe i forhold til diætbehandling, idet nogle

patienter med livsstilssygdomme som type 2-diabetes og ikke arvelige former

for

hyperkolesterolæmi (arvelig forhøjet kolesterolindhold) skal behandles med

kost

med lavt fedtindhold og højt indhold af frugt og grøntsager, men denne type

kost anbefales også til den store og voksende gruppe af overvægtige, hvorfor

målgruppen for tilskuddet til denne type kost vil omfatte en meget stor del

af

den danske befolkning.

Desuden har

ernæringseksperter udtalt, at denne type kost ikke er dyrere end traditionel

dansk kost, men at det er fedtet, som koster. Derfor vurderes det fra flere

sider, at det ikke er forbundet med ekstraomkostninger at lægge kosten om.

Dansk Folkeparti har

mærket sig den nye nationale handlingsplan fra regeringen, hvor der lægges op

til mere information om kostens betydning og farligheden ved fedmens

følgesygdomme.

Ernæringsrådet

anfører i publikationen »Den danske fedmeepidemi« fra 2002, at fedme i

Danmark

har udviklet sig til en epidemi over de sidste 50 år. Specielt foruroligende

er

forekomsten af overvægt og fedme blandt børn og unge, som er tredoblet de

sidste 30 år. I dag lider ca. 40 pct. af voksne danskere af overvægt og heraf

13-15 pct. af egentlig fedme.

Ernæringsrådet

konkluderer endvidere, at fedme er ved at udvikle sig til den største

dødsårsag, der potentielt kan forebygges, og man estimerer, at ca. 5-8 pct.

af

det danske sundhedsbudget anvendes til overvægtsrelaterede sygdomme.

Oplysningerne bekræftes af Sundhedsstyrelsen i »Oplæg til national

handlingsplan mod svær overvægt« fra 2003.

Enhedslisten,

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for

betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde

dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser

i

betænkningen.

En oversigt over

Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på,

at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et

flertal/mindretal ved afstemningen i Folketingssalen.

Hans Andersen (V)

Ester Larsen (V)

Preben Rudiengaard (V)

Jørgen Winther (V)

nfmd.

Birthe Skaarup (DF)

fmd.

Anita Knakkergaard (DF)

Else Theill Sørensen (KF)

Pia Christmas-Møller (KF)

Tove Videbæk (KRF)

Jette Bergenholz Bautrup (S)

Lars Kramer Mikkelsen (S)

Lone Møller (S)

René Skau Björnsson (S)

Sophie Hæstorp Andersen (S)

Lene Garsdal (SF)

Kamal Qureshi (SF)

Naser Khader (RV)

Enhedslisten, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut

havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf

1 medlem valgt på Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 17

Bilagsnr.

Titel

1

Spm. 1 om, hvilke diætister der deltager i

Sundhedsstyrelsens Ekspertpanel, til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 2 om, hvilken motionsform der skal dyrkes ved fedme

for at opnå vægttab, til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 3 om, hvorvidt det er korrekt, at motion kun giver

et lille vægttab for svært overvægtige patienter, til indenrigs- og

sundhedsministeren

Spm. 4 om, hvilke initiativer der er iværksat for at

behandle overvægt, til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 5 om, hvor mange folkeskoler der serverer

ernæringsrigtig mad, til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 6 om, hvilken effekt ekstra ugentlige idrætstilbud i

skolen vil have på allerede overvægtige, til indenrigs- og sundhedsministeren

2

Spm. 7 om, hvorvidt der er afsat penge til overvægtige i

den nationale strategi

»Sund hele

livet

«

, til indenrigs- og

sundhedsministeren

Spm. 8 om, hvor mange penge der bruges på behandling af

overvægtens følgesygdomme, til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 9 om, hvor mange penge der bruges i offentligt

tilskud til medicin til patienter med følgesygdomme, til indenrigs- og

sundhedsministeren

3

Svar på spm. 1 om, hvilke diætister der deltager i

Sundhedsstyrelsens Ekspertpanel, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 2 om, hvilken motionsform der skal dyrkes

ved fedme for at opnå vægttab, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 3 om, hvorvidt det er korrekt, at motion kun

giver et lille vægttab for svært overvægtige patienter, fra indenrigs- og

sundhedsministeren

Svar på spm. 4 om, hvilke initiativer der er iværksat for

at behandle overvægt, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 5 om, hvor mange folkeskoler der serverer

ernæringsrigtig mad, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 6 om, hvilken effekt ekstra ugentlige

idrætstilbud i skolen vil have på allerede overvægtige, fra indenrigs- og

sundhedsministeren

4

Svar på spm. 7 om, hvorvidt der er afsat penge til

overvægtige i den nationale strategi

»Sund

hele livet

«

, fra indenrigs- og

sundhedsministeren

Svar på spm. 8 om, hvor mange penge der bruges på

behandling af overvægtens følgesygdomme, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 9 om, hvor mange penge der bruges i

offentligt tilskud til medicin til patienter med følgesygdomme, fra

indenrigs- og sundhedsministeren

5

Henvendelse af 15/2-03 fra Foreningen af Kliniske

Diætister

6

Spm. 10 om kommentar til henvendelse af 15/2-03 fra

Foreningen af Kliniske Diætister

7

Spm. 11 om, hvorvidt der er stillet ændringsforslag til

finansloven i forbindelse med finansiering, til indenrigs- og

sundhedsministeren

Spm. 12 om, hvorvidt behandling hos en diætist har

positiv virkning i- følge diverse undersøgelser, til indenrigs- og

sundhedsministeren

8

Svar på spm. 10 om kommentar til henvendelse af 15/2-03

fra Foreningen af Kliniske Diætister, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 11 om, hvorvidt der er stillet

ændringsforslag til finansloven i forbindelse med finansiering, fra

indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 12 om, hvorvidt behandling hos en diætist

har positiv virkning i følge diverse undersøgelser, fra indenrigs- og

sundhedsministeren

9

Spm. 13 om inddragelse af diætister i behandlingen af

overvægtige, til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 14 om muligheden for at komme til diætist, til

indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 15 om omkostninger i forbindelse med gennemførelse

af forslaget, til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 16 om følgesygdomme i forbindelse med overvægt, til

indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 17 om behandlingstilbud til overvægtige, til

indenrigs- og sundhedsministeren

10

Svar på spm. 13 om inddragelse af diætister i

behandlingen af overvægtige, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 14 om muligheden for at komme til diætist,

fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 15 om omkostninger i forbindelse med

gennemførelse af forslaget, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 16 om følgesygdomme i forbindelse med

overvægt, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 17 om behandlingstilbud til overvægtige, fra

indenrigs- og sundhedsministeren

11

1. udkast til betænkning

Lignende dokumenter